KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 59: Henvendelse fra Dansk Industri - DI Turisme, Kultur & Oplevelser om En stærkere helårsturisme i samspil med kulturlivet"

Kulturudvalget 2024-25
KUU Alm.del Bilag 59
Offentligt

En stærkere helårs-

turisme i samspil

med kulturlivet

Udspil til styrkelse af

kulturturismen i Danmark

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 59: Henvendelse fra Dansk Industri - DI Turisme, Kultur & Oplevelser om En stærkere helårsturisme i samspil med kulturlivet"

Indhold

Forord

1 Afklaring af kulturlivets kommunale, kommercielle rammevilkår

2 Sammenhæng mellem skattepolitik og kulturpolitik

3 Fritag kulturattraktioner for grundskyldsbetaling

4 To politiske verdener der skal mødes

5 Kulturen ind i byudviklingen

6 Lavere elafgift for kulturinstitutioner

7 Styrket mobilitet i hele landet

8 Investering i fremtidens danske kulturturister

9 Fjern administrative byrder og bureaukrati for private kulturaktører

10 Struktureret udvikling af tilbagevendende signaturevents

Foto omslag: Copenhagen Light Festival, Kattegatcentret, Slagteriet,

Colourbox, Getty Images, DI, Bo Amstrup, Fårup Sommerland

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 59: Henvendelse fra Dansk Industri - DI Turisme, Kultur & Oplevelser om En stærkere helårsturisme i samspil med kulturlivet"

Forord

Danmark står i dag over for en række spændende muligheder og udfordringer, når det gæl-

der udviklingen af kulturturisme. I en globaliseret verden, hvor international konkurrence om

turisternes opmærksomhed er intensiveret, især blandt storbyer, er det afgørende at styrke

Danmarks position som en attraktiv kulturdestination. Ændrede forbrugsvaner og -ønsker

betyder, at størstedelen af de udenlandske turister søger autentiske og unikke oplevelser, der

kan tilbyde dem noget særligt og mindeværdigt.

Det er altafgørende at formidle ”det der er unikt” for Danmark som en del af vores fortælling.

Vores rige kulturarv, unikke historie og smukke natur skal præsenteres på en måde, der ap-

pellerer til både udenlandske og indenlandske turister. Efterspørgslen efter disse oplevelser er

stadigt stigende og åbner op for et betydeligt forretningspotentiale for vores kulturinstitutio-

ner, som samtidig har brug for at styrke deres indtjening for også i fremtiden at kunne videre-

udvikle og tilbyde innovative og kvalitetsprægede oplevelser.

Samtidig bliver helårsturisme stadig vigtigere for Danmark, ikke kun for at sikre kontinuerlig

indtjening, men også for at sprede turismens positive effekter ud over hele året, og dermed

undgå sæsonbetonet økonomisk ustabilitet. Erhvervs- og mødeturisme, samt det voksende

fænomen ”bleisure” (business kombineret med leisure), er som forretningsområder også af-

hængige af, at der er et stærkt kulturudbud på destinationen. For begges vedkommende kan

kulturturisme rumme en del af løsningen.

Kulturturisme bidrager endvidere til at skabe og bevare kultur i hele landet, hele året rundt

– og dét styrker vores nationale identitet og samfundets sammenhængskraft. Men for at reali-

sere potentialet er det nødvendigt med en strategisk tilgang, der involverer både offentlige og

private aktører. Det kræver en målrettet indsats og de rette rammevilkår at udvikle kulturelle

oplevelser, som kan tiltrække turister fra hele verden og samtidig give dem en dybere forstå-

else og værdsættelse af Danmark.

Med dette politiske udspil ønsker vi at sætte en klar retning for fremtidens kulturturisme i

Danmark. Vi skal investere i og fremme vores kulturinstitutioner, styrke samarbejdet mellem

erhvervsliv og kultursektoren og skabe rammerne for en bæredygtig og attraktiv turisme-

industri, der kan konkurrere på den internationale scene. En investering i turismen er en inve-

stering, der forbliver inden for landets grænser – turismens arbejdspladser kan ikke outsour-

ces eller flyttes til udlandet, og dermed skaber den vedvarende værdi for vores samfund.

Sammen kan vi sikre, at Danmark fortsat er en foretrukken destination for kulturturister, som

søger unikke og autentiske oplevelser året rundt. Og vi kan skabe et endnu stærkere økono-

misk fundament under de mange kulturtilbud, som lokale borgere nyder godt af i hverdagen.

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 59: Henvendelse fra Dansk Industri - DI Turisme, Kultur & Oplevelser om En stærkere helårsturisme i samspil med kulturlivet"

kommunale, kommercielle

rammevilkår

DI ANBEFALER

Den kommende ekspertgruppe for kulturturisme skal

komme med anbefalinger til, hvordan Danmark kan

styrke sin position som kulturdestination internationalt

og forbedre forretningsgrundlaget for kulturvirksomhe-

der, så de bedre kan arbejde kommercielt. Ekspertgrup-

pen bør i samarbejde med Ankestyrelsen give konkrete

anbefalinger til, hvordan kommuner kan tolke kommu-

nalfuldmagten i forhold til kulturinstitutioners kommer-

cielle aktiviteter sammen med turismeerhvervet. Dette

kan eksempelvis ske ved at opstille standardscenarier,

som kulturlivet kan bruge til at vurdere, hvad der er

tilladt og ikke tilladt for kommunalt støttede kulturin-

stitutioner, f.eks. i forhold til nærhed til kommercielle

aktører, lignende tilbud i kommunen eller grænseværdier

for kommunale tilskud.

Afklaring af kulturlivets

UDDYBENDE

Mange kulturinstitutioner oplever usikkerhed omkring,

hvordan kommunalfuldmagten tolkes, og dermed om,

hvordan man må agere kommercielt som helt eller delvist

offentlig støttet aktør. Usikkerheden omkring fortolkningen

af kommunalfuldmagten og frygten for at påkalde sig nega-

tiv opmærksomhed, begrænser mange kulturinstitutioners

kommercielle tænkning og indgåelse af partnerskaber med

spise- og overnatningssteder og andre aktører i turismens

værdikæde. Det er vigtigt, at også offentligt støttede aktører

skaber og styrker deres kundefokus, hvis der skal appelleres

til turister, og her må frygt for at træde ved siden af ikke ud-

gøre en begrænsning.

Kommunalfuldmagten er grundlæggende til for at sikre, at

kommuner ikke løser opgaver som varetages af det private

erhvervsliv. Den såkaldte mellemledsgrundsætning bevir-

ker, at kommuner heller ikke kan støtte andre aktører, der

udfører sådanne opgaver. Da kommunalfuldmagten ikke

er en lov, men en ramme der gælder, når der ikke er anden

lovgivning, kan det være svært for kulturinstitutioner at

vide, hvornår de overtræder reglerne. Scenarier for, hvad

der er tilladt og ikke tilladt under kommunalfuldmagten,

kan hjælpe kulturinstitutioner og kommunalpolitikere med

at tolke reglerne ensartet på tværs af kommunerne. Dette

vil skabe mere ens vilkår for samarbejde med det kommer-

cielle turismeerhverv. Det kan også være nyttigt at have en

mindre restriktiv tilgang til, hvornår kommunal støtte kræ-

ver, at en institution arbejder under kommunalfuldmagten,

både i procent af drift og som isolerede beløb.

VISION

Turisme er et kommercielt erhverv med stor internatio-

nal konkurrence. For at kunne samarbejde effektivt med

kommercielle aktører og udvikle attraktive tilbud til det

internationale marked, skal kulturlivet også kunne agere

kommercielt. Det er nødvendigt, at kulturlivet kan gøre

dette indenfor veldefinerede rammer, uden frygt for,

at kommunale bidragsydere, med henvisning til kom-

munalfuldmagten, modsætter sig deres kommercielle

aktiviteter.

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 59: Henvendelse fra Dansk Industri - DI Turisme, Kultur & Oplevelser om En stærkere helårsturisme i samspil med kulturlivet"

Foto: Kulturens Analyseinstitut

Case

Kulturens Analyseinstitut har i instituttets første leveår

spurgt mange kulturinstitutioner om, hvilke regler der

især gør det svært at balancere offentlig støtte med

krav og forventninger om egenindtjening. Her er Kom-

munalfuldmagten et tilbagevendende emne. Kommu-

nale kulturinstitutioner eller selvejende kulturinstitu-

tioner i kommunale lokaler, har nemlig mange steder

et meget uklart grundlag for deres egenindtjening. En

naturlig respekt for konkurrenceforvridning og nervøsi-

tet for at træde over stregen bevirker, at mange holder

igen og er bange for at tænke i fornuftig forretning.

Det er bl.a. spørgsmål som: Må vi egentlig leje lokaler

ud – og til hvad – og til hvilken pris? Må vi selv drive

et salg – og er det et problem, hvis vi gør det med et

fornuftigt overskud? Må vi overhovedet arbejde med

sponsorater og partnerskaber? Disse tvivlsspørgsmål

betyder, at der mange steder er et uindfriet potentiale

i kulturlivets sammenspil med turismesektoren og

dermed udvikling og fremdrift i lokalsamfundene – til

gavn for alle.

Foto: Kulturens Analyseinstitut

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 59: Henvendelse fra Dansk Industri - DI Turisme, Kultur & Oplevelser om En stærkere helårsturisme i samspil med kulturlivet"

skattepolitik og kulturpolitik

Sammenhæng mellem

DI ANBEFALER

At der skabes sammenhæng mellem skattepolitik

og kulturpolitik, således at kulturinstitutioner ikke

straffes skattemæssigt for at leve op til de kultur-

politiske forventninger til kommerciel indtjening.

Helt konkret bør skatteministeren og kulturmini-

steren sikre, at kulturinstitutioner ikke beskattes af

deres almennyttige virke, blot fordi institutionerne

også har kommerciel indtjening.

UDDYBENDE

VISION

De seneste mange års kulturpolitiske signaler har

peget i retning af, at kulturinstitutioner i højere

grad skal tænke i retning af egenindtjening og

kommercielle aktiviteter. Dette er tydeligt i den

nye museumsreform, hvor museernes egenind-

tjening påvirker deres statstilskud. Samtidig har

Skattestyrelsen i en nylig sag afgjort, at et mu-

seum med kommercielle aktiviteter skal beskattes

af hele museets overskud, da disse kommercielle

aktiviteter ikke kan betragtes som accessoriske,

altså relateret til museumsdriften.

Dette betyder, at overskud fra museernes almen-

nyttige arbejde også bliver skattepligtigt. Som

følge heraf er nogle kulturinstitutioner tilbagehol-

dende med at udvikle kommercielle aktiviteter, da

det kan føre til ekstra skattebetaling og administra-

tive byrder. Skattestyrelsens afgørelser hæmmer

derfor den kommercielle udvikling af kulturinstitu-

tioner, selvom de kulturpolitiske ønsker tilskynder

kommercialisering og egenindtjening. Det bliver

indirekte Skattestyrelsens vurdering af, hvad der

kan betragtes som accessorisk drift, der definerer

kulturinstitutionernes kommercielle virke, og ikke

de kulturpolitiske visioner.

Kulturinstitutioner skal kunne drive kommercielle

aktiviteter på lige vilkår med private virksom-

heder, uden at kulturinstitutionerne risikerer at

skulle beskattes af deres almennyttige virke, eller

skulle bruge ekstra administrative ressourcer på

at adskille kommercielle aktiviteter i separate

skatteenheder.

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 59: Henvendelse fra Dansk Industri - DI Turisme, Kultur & Oplevelser om En stærkere helårsturisme i samspil med kulturlivet"

Foto: Colourbox

Foto: Vikingeskibsmuseet i Roskilde

Foto: Vikingeskibsmuseet

i Roskilde

Foto: Vikingeskibsmuseet i Roskilde

Case

I forbindelse med gennemsyn af museets fondskon-

struktion tog Vikingeskibsmuseet i Roskilde i 2023

kontakt til Skattestyrelsen. I den forbindelse fattede

Skattestyrelsen interesse for museets virke og konklu-

derede efter en gennemgang heraf, at drift af cafe, ud-

lejning af lokaler m.v. ikke er en del af traditionel mu-

seumsdrift. Skattestyrelsen har derfor i august 2024

truffet afgørelse, der betyder, at museet fremover skal

beskattes af ikke kun den del, der vedrører kommer-

cielle aktiviteter, men også selve museumsdriften.

Dette betyder at museet vil være markant dårligere

stillet ift. museumsdriften og fremover skal bruge

markant flere administrative ressourcer. Alternativt til

skattepligt af museumsdriften skal museet skille den

kommercielle drift ud i et selvstændigt selskab, uden

at dette samlet set stiller museet bedre økonomisk og

administrativt.

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 59: Henvendelse fra Dansk Industri - DI Turisme, Kultur & Oplevelser om En stærkere helårsturisme i samspil med kulturlivet"

for grundskyldsbetaling

DI ANBEFALER

UDDYBENDE

Fritag kulturattraktioner

At alle kommuner fritager selvejende og private museer

fra grundskyld, så der skabes lige vilkår. I dag er det knap

to ud af tre kommuner, der aktivt vælger at fritage selv-

ejende og private museer fra grundskyld, imens statslige

og kommunale museer automatisk er undtaget. Det

giver en ulige konkurrencesituation mellem museer, hvor

institutioner på hver sin side af en kommunegrænse kan

have vidt forskellige vilkår. Hvis de resterende kommu-

ner fritager selvejende og private museer, vil det skabe

lige konkurrencevilkår.

Det er i dag forskelligt fra museum til museum, om

man betaler ejendomsskat til kommunen – også kaldet

grundskyld. Der er flere forskellige muligheder for at

blive fritaget for at betale grundskyld. Den første mulig-

hed gælder statslige og kommunalt ejede museer, som

automatisk er fritaget for at betale grundskyld – det gæl-

der eksempelvis de største nationale museer som Natio-

nalmuseet og Statens Museum for Kunst. En anden mu-

lighed er, at den kommune, man hører hjemme i, aktivt

har valgt at fritage museer for at betale grundskyld. En

tredje mulighed, at selvejende institutioner kan fritages

for grundskyld, hvis de bebor og ejer fredede bygninger,

men svarer grundskyld for den del af ejendommene, der

ikke er fredet.

Ifølge Skatteministeriet var der i 2021 60 kommuner,

som benyttede sig af en hel eller delvis fritagelse for

grundskyld for kulturelle institutioner. Det er særligt i

Region Hovedstaden, at der fortsat er mange kommu-

ner, der ikke benytter muligheden. For eksempel har DI

kendskab til to sammenlignelige kulturvirksomheder

beliggende i hver deres kommune med knap syv kilome-

ters afstand. Den ene betaler over en halv million kroner

i grundskyld om året, mens den anden ikke betaler

noget. Det giver en åbenlys skæv konkurrencesituation

for museer, der f.eks. ligger i en kommune, hvor der op-

kræves grundskyld, mens der i nabokommunen ikke gør.

Derfor opfordrer DI kraftigt kommunerne til at fritage

alle museer (i BBR-registeret: bygning til biograf, teater,

erhvervsmæssig udstilling, bibliotek, museum, kirke o.

lign.) for at betale grundskyld.

Anbefalingen er ikke mindst relevant i lyset af den nye

museumsreform, hvor samtlige statsanerkendte museer

bl.a. måles på deres egenindtjening og besøgstal. Nogle

museer har dog ringere vilkår, da en væsentlig del af

deres basisøkonomi går til grundskyldsbetaling fremfor

til f.eks. publikumsrettede tiltag, fundraising eller kom-

merciel udvikling.

VISION

En fritagelse for grundskyld vil reducere museernes

omkostninger, styrke deres konkurrenceevne og inve-

steringsmuligheder samt afhjælpe ulige konkurrencevil-

kår. Dette vil gavne institutioner i kommuner, der ikke

tilbyder fritagelse i dag, samt dem, der kun har delvis

fritagelse. Det vil koste op til 42,2 mio. kr., hvis alle

kommuner fritager museerne for grundskyld, svarende

til indtægterne for 2021. Folketinget kan med fordel

drøfte, om der skal skabes incitamenter for, at alle kom-

muner fritager museerne for grundskyld.

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 59: Henvendelse fra Dansk Industri - DI Turisme, Kultur & Oplevelser om En stærkere helårsturisme i samspil med kulturlivet"

Foto: Anders Sune Berg

Case

Hvert år lægger knap 500.000 danske

og udenlandske gæster vejen forbi

Glyptoteket i hjertet af København som

dermed skaber gode oplevelser og kul-

turel dannelse for en anseelig mængde

museumsgæster. Men hvert år må Glyp-

toteket også aflevere mere end 1,7 mio.

kr. til kommunekassen i grundskyld – en

betaling, som deres museumskolleger i

mere end 60 af landets kommuner vel at

mærke er fritaget fra.

Foto: DI

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 59: Henvendelse fra Dansk Industri - DI Turisme, Kultur & Oplevelser om En stærkere helårsturisme i samspil med kulturlivet"

der skal mødes

To politiske verdener

DI ANBEFALER

At landets kommuner i højere grad sammentænker kul-

tur og turisme i de kommunale strategier og i den kom-

munale organisering. Det vil kunne bidrage til et mere

naturligt helhedssyn på, hvordan de to områder kan

supplere og understøtte hinanden, til gavn og glæde for

både tilrejsende og borgere i den enkelte kommune. Ved

at integrere kultur og turisme kan kommunerne skabe

en synergi, der fremmer lokal identitet og øger attrak-

tiviteten af området som rejsemål gennem succesfulde

projekter.

UDDYBENDE

VISION

For langt de fleste turister er kulturlivet en naturlig del

af den samlede oplevelse af et rejsemål. Undersøgelser

viser således, at ca. 40 pct. af både danske og udenland-

ske storbyturister er interesserede i at deltage i særlige

lokale aktiviteter. En større samtænkning af de to om-

råder på lokalt plan vil kunne skabe en mere helstøbt

turismeoplevelse og skabe grobund for ny indtjening for

kulturlivet. Ved at fremme en integreret tilgang til kultur

og turisme kan kommuner tilbyde unikke og autentiske

oplevelser, der differentierer dem fra andre destina-

tioner. Dette kan tiltrække en bredere målgruppe af

turister, der søger meningsfulde og berigende oplevelser

og samtidig styrke den lokale økonomi gennem øget

forbrug i kulturinstitutioner, restauranter, butikker og

overnatningssteder.

I mange af landets kommuner er turisme og kultur or-

ganiseret i to forskellige forvaltninger, og der arbejdes

på strategi- og visionsplan med de to områder som ad-

skilte spor. Når der ikke er politisk opmærksomhed på

potentialet i et større samarbejde, er der risiko for, at de

to områder ikke nærmer sig hinanden i det omfang, der

skal til for at opbygge relationer, netværk, gensidig for-

ståelse, fælles visioner og agendaer m.v. For at overvinde

disse udfordringer er det nødvendigt at implementere

strukturer og processer, der fremmer tværgående samar-

bejde og kommunikation mellem de involverede parter.

Dette kan inkludere fælles arbejdsgrupper, koordinerede

strategimøder og fælles mål og målepunkter. Ved at

skabe et miljø, hvor kultur- og turismeaktører arbejder

naturligt sammen, kan kommunerne maksimere deres

ressourcer og opnå større effekt af deres indsats, hvilket

i sidste ende vil føre til en rigere og mere dynamisk lokal

oplevelse for både borgere og besøgende.

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 59: Henvendelse fra Dansk Industri - DI Turisme, Kultur & Oplevelser om En stærkere helårsturisme i samspil med kulturlivet"

Foto: Viborg Kommune

Foto: Colourbox

Case

I Viborg Kommune har man i mange år haft kul-

tur, erhverv og events organiseret under samme

direktørområde – ”Kultur & Udvikling”. Det har

givet en helt naturlig samtænkning af kultur og

erhvervsmæssigt potentiale, herunder mulig-

heder for at drive turisme via store events. Helt

konkret har et årligt internationalt håndbold-

stævne bidraget til at tiltrække unge mennesker

og deres forældre fra hele Europa. Nye, popu-

lære udstillinger både på og uden for de faste

museer har bidraget til at tiltrække turister i et

helt nyt segment, som skaber stor omsætning

hos Viborgs erhvervsliv, og en nylig europæisk

cykelkonference har været med til at drive både

besøg og skabe en unik branding-platform

for Viborgs fortælling, inklusiv det nye desti-

nationsudviklingsprojekt omkring Hærvejen

til 300 – 400 mio. kr. I Viborg Kommunes for-

valtning er der bred enighed om, at der i alle

disse tilfælde er høstet betydelige turisme- og

erhvervsmæssige gevinster, som ikke på samme

måde havde ladet sig gøre, hvis organiseringen

havde været anderledes.

Foto: Bo Amstrup

Foto: Colourbox

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 59: Henvendelse fra Dansk Industri - DI Turisme, Kultur & Oplevelser om En stærkere helårsturisme i samspil med kulturlivet"

ind i byudviklingen

Kulturen

DI ANBEFALER

At kommuner og bygherrer tænker kultur og kulturliv ind

som en integreret del af byudvikling – på lige fod med

veje, grønne arealer og andre naturlige dele af byrum og

byliv – således at fremtidens turist kan opleve den dan-

ske kultur som en naturlig del af mødet med Danmark.

UDDYBENDE

VISION

Nutiden og fremtidens turist er ikke som fortidens turist.

I dag vil turister i vidt omfang indgå som en organisk del

af den destination de besøger, fremfor at stå udefra og

se ind. Hvad er den danske kultur? Hvordan lever dan-

skerne? Hvad er det, som gør Danmark unikt og som gør

danskerne til ét af de mest lykkelige folkefærd i verden?

Det er nogle af de spørgsmål, som kulturturister leder

efter svar på – hvad enten de besøger en dansk storby

eller møder Danmark i kyst- og naturturismen. Det bety-

der også, at turismeoplevelsen ikke kun finder sted i de

store ikoniske institutioner, men i lige så høj grad i byrum

og som en del af hverdagsoplevelsen. Det bør udviklin-

gen af vores byer tage højde for.

Over de sidste årtier er byudvikling sket med meget vari-

erende – og ofte begrænset – grad af kulturliv indtænkt.

Det betyder, at nybyggede boligområder ofte ikke indby-

der til ophold og oplevelser – derimod ses det tydeligt, at

turismen koncentreres i de områder af særligt storbyer,

hvor der er kulturelle oplevelser og kulturel tyngde. Man

kan ikke med garanteret succes efterfølgende klistre

kulturen på et byrum, hvor den ikke er tænkt ind fra star-

ten, og kommuner bør derfor selv tænke kulturen ind fra

starten i udviklingen af nye byområder. Dette kan blandt

andet gøres ved at aktivere funktionstømte industrio-

mråder og -bygninger som kulturmiljøer for dermed at

skabe grundlag for kulturelle og rekreative formål, plads

til events og arrangementer samt nye mødesteder for

lokale og turister.

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 59: Henvendelse fra Dansk Industri - DI Turisme, Kultur & Oplevelser om En stærkere helårsturisme i samspil med kulturlivet"

Foto: Slagteriet

Case

Slagteriets vision og mål er at være

et ambitiøst produktionshus for kul-

turelt og kreativt entreprenørskab.

Slagteriet er en selvejende institution

med base i de tidligere slagteribyg-

ninger midt i Holstebro, hvor en

grund på 8,4 ha og ca. 13.000 m

etageareal nu er hjemsted for Slagte-

riet og de mange aktører. Det er Hol-

stebro Kommunens mål med den nye

bydel rundt om Slagteriet at skabe et

mangfoldigt og attraktivt boligkvarter.

Her kommer forskellige boligtyper,

uddannelse og kultur til at blive inte-

greret , og offentlige byrum kommer

til at binde hele bydelen sammen.

Foto: Slagteriet

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 59: Henvendelse fra Dansk Industri - DI Turisme, Kultur & Oplevelser om En stærkere helårsturisme i samspil med kulturlivet"

for kulturinstitutioner

Lavere elafgift

DI ANBEFALER

At regeringen afsætter 10 mio. kr. årligt, så kulturinstitu-

tioner kan blive omfattet af den samme lave elafgift som

momspligtige virksomheder i Danmark. Dette vil sikre,

at kulturinstitutioner betaler den samme lave elafgift

som landets momspligtige virksomheder.

UDDYBENDE

Den nuværende lovgivning om elafgift skelner mellem

momspligtige og ikke-momspligtige virksomheder. Kun

momspligtige virksomheder har i dag adgang til en ned-

sat elafgift. Ikke-momspligtige virksomheder inkluderer

lønsumspligtige virksomheder (som dagblade, banker

og læger) og typisk kulturelle virksomheder som museer.

Folketinget har de seneste år besluttet at nedsætte

elafgiften for momspligtige virksomheder til EU’s mind-

stesats på 0,4 øre/kWh fra 1. januar 2021. Fra 1. januar

2023 gælder denne lave sats også for momspligtige libe-

rale erhverv. Dermed betaler kun ikke-momspligtige er-

hverv fortsat samme elafgift som private husholdninger.

Elafgiften for husholdninger og ikke-momspligtige er-

hverv er betydeligt højere end mindstesatsen på 0,4 øre/

kWh for momspligtige virksomheder. Den almindelige

elafgift er 76,1 øre/kWh i 2024 og vil som følge af de

allerede aftalte lempelser falde til 60,1 øre/kWh frem

mod 2030. Selv efter disse reduktioner vil ikke-moms-

pligtige virksomheder fortsat betale en højere elafgift

end momspligtige virksomheder. Denne høje elafgift

er en stor udfordring for museer, zoologiske anlæg og

andre energikrævende virksomheder i oplevelsesøkono-

mien, der er fritaget for moms.

At udvide den lave elafgift til ikke-momspligtige virk-

somheder vil koste statskassen ca. 200 mio. kr. i tabte

skatteindtægter. En mere målrettet lempelse for kultur-

institutioner alene vil koste ca. 10 mio. kr.

VISION

DI ønsker et konkurrencedygtigt oplevelseserhverv med

færrest mulige afgifter og skatter, ligesom vi ønsker

det for resten af erhvervslivet. Færre afgifter og skatter

vil give bedre muligheder for investering i udvikling

og skabe konkurrencedygtige oplevelser. Jo flere res-

sourcer kulturinstitutioner kan investere i oplevelser, jo

bedre kan de imødekomme forbrugernes forventninger

og præferencer. Dette vil hjælpe institutionerne med

at skabe moderne oplevelser, der appellerer til både

danske og udenlandske turister i en skarp international

konkurrence.

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 59: Henvendelse fra Dansk Industri - DI Turisme, Kultur & Oplevelser om En stærkere helårsturisme i samspil med kulturlivet"

Foto: Kattegatcentret

Case

Kattegatcentret i Grenaa skaber oplevel-

ser, der gør gæsterne klogere på havet

og i stand til at passe bedre på vores

havmiljø. Men drift af akvarier kræver

meget strøm, og selvom Kattegatcentret

har installeret egne solpaneler, som

dækker en betragtelig del af deres for-

brug, betaler de hvert år godt 500.000

kr. i elafgift – penge som Kattegatcentret

således ikke kan bruge på formidling,

forskning og naturbevarelse.

Foto: Kattegatcentret

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 59: Henvendelse fra Dansk Industri - DI Turisme, Kultur & Oplevelser om En stærkere helårsturisme i samspil med kulturlivet"

Styrket mobilitet

i hele landet

DI ANBEFALER

At der igangsættes en målrettet indsats på tværs af

kommuner, regioner og stat for at sikre tilgængelighed

med kollektiv transport til destinationer, attraktioner og

kulturinstitutioner i hele landet.

UDDYBENDE

VISION

Langt mere af den indenlandske turismerelaterede

transport uden for storbyerne skal foregå med kol-

lektive transportmidler. Der er et stort potentiale i at

flytte mere transport fra privatbilisme over i tog og bus

og både mindske presset på vejnettet samt nedbringe

-udledningerne.

Den danske kollektive transport er under niveau ift. vo-

res nordiske naboer, hvis man spørger de udenlandske

turister. Det gælder både ift. tilgængelighed, service

og pris. Samtidig har ca. 10 pct. af arbejdspladserne i

erhvervslivet ikke adgang til kollektiv betjening inden

for en kilometer. Der bør således identificeres en række

prioriterede geografiske områder, hvor myndighederne

målrettet går efter at afdække potentialer og muligheder

i at styrke den kollektive transports samspil med kultur

og attraktioner – både for besøgende og for ansatte.

Mange destinationer, attraktioner og kulturinstitutioner

uden for storbyerne er meget dårligt forbundne til kol-

lektiv transport. Som udenbys eller sågar udenlandsk til-

rejsende er det besværligt og langsommeligt at komme

frem – og som lokal ansat i en turismevirksomhed eller

kulturinstitution kan det være tilsvarende svært at bruge

kollektiv transport i forbindelse med arbejde, hvilket er

særligt problematisk for de mange unge ansatte i turis-

merelaterede virksomheder.

Det vurderes, at 5/6 af turisters klimaaftryk relateret til in-

denrigs transport udgøres af transport i eget køretøj. For

at imødekomme udfordringerne på transportområdet

har DI i vores 2030-plan foreslået, at der frem mod 2033

afsættes i alt 7,5 mia. kr. til at gøre det mere attraktivt

for flere at vælge kollektiv transport i hverdagen. Mid-

lerne skal anvendes på billigere billetter, en takstreform

og et mere sammenhængende netværk af busforbindel-

ser med høj frekvens, regelmæssig drift og gode forbin-

delser til jernbanenettet. Forslaget er fuldt finansieret

og vil være til gavn for mobiliteten på arbejdsmarkedet,

gøre det nemmere for unge at tage en uddannelse og

binde landet bedre sammen på tværs af land og by.

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 59: Henvendelse fra Dansk Industri - DI Turisme, Kultur & Oplevelser om En stærkere helårsturisme i samspil med kulturlivet"

Foto: Fårup Sommerland

Case

Fårup Sommerland ansætter hvert år ca. 600

sæsonmedarbejdere til at byde de ca. 700.000

gæster velkommen i parken. Men som et led i be-

sparelser på den kollektive trafik nedlagde Region

Nordjylland i 2023 de to sommerruter, som før

forbandt Blokhus og Fårup med hhv. Skagen og

Aalborg – og gjorde det dermed svært for gæster

og ikke mindst Fårup Sommerlands ansatte, at

komme til parken med kollektiv transport. Som

følge heraf har Fårup Sommerland i 2024 afprøvet

et samarbejde med Nordjyllands Trafikselskab om

en genoplivning af ruten, som Fårup har under-

skudsdækket. Samarbejdet har imidlertid været

en stor udskrivning for Fårup og er sandsynligvis

ikke en langtidsholdbar løsning for virksomheden

– som vel at mærke i forvejen skaber stor lokal

værdi i form af overnatninger, afledt forbrug og

arbejdspladser.

Foto: Fårup Sommerland

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 59: Henvendelse fra Dansk Industri - DI Turisme, Kultur & Oplevelser om En stærkere helårsturisme i samspil med kulturlivet"

Investering i fremtidens

danske kulturturister

DI ANBEFALER

At kommunerne som led i løftet af servicerammen på

3,5 mia. kr. og den ekstra finansiering i 2025 på 2,5 mia.

kr. prioriterer flere midler til skolernes arbejde med at

sende børn og unge på lejrskole samt øger skolernes

opmærksomhed på tilbud målrettet skolerejser, eksem-

pelvis DSB’s gratisordning.

UDDYBENDE

VISION

En tredjedel af danskerne gør ikke brug af kulturtilbud.

Kulturvaner formes tidligt i livet, og derfor bør børn

opleve mangfoldigheden i de danske kulturinstitutioner

som en integreret del af deres skolegang – ikke blot i

eget lokalområde, men i hele landet. Ud over at skabe

sammenhold og trivsel i klasserne styrker lejrskoler og

tilhørende besøg på kulturinstitutioner kvaliteten i un-

dervisningen, da eleverne herigennem møder en varieret

og autentisk undervisning uden for klasselokalet.

Desværre viser tallene flere steder en tilbagegang i sko-

lebesøg hos bl.a. oplevelsescentre. Det er en udpræget

oplevelse blandt flere kulturelle udflugtsdestinationer, at

skolernes økonomi de seneste par år har været presset,

og at lejrskolebesøg som følge heraf har været bortpri-

oriteret. Rejsetal fra DSB’s ordning for gratis skolerejser

viser desuden, at elever i folkeskoler kommer mindre på

lejrskole end elever i fri- og privatskoler – under hvert

femte barn i 5. – 9. klasse i folkeskolen kom på lejrskole i

2023, imod godt hvert tredje i fri- og privatskoler.

DI har kendskab til attraktioner med formidlingstilbud,

som har oplevet et fald på op til 24 pct. i besøg fra skole-

og gymnasieelever fra 2022 til 2023 – en udvikling, der

lader til at være fortsat i 2024. Denne udvikling minder

om vigtigheden af at etablere samarbejder på tværs af

forvaltninger og sektorer i den enkelte kommune, hvor

kulturen bør ses som et vigtigt instrument til at skabe

udvikling, trivsel og fællesskaber på børne- og unge-

området. Der kan imidlertid især være udfordringer for

skoleudflugter i landdistrikterne, hvor afstand og tilgæn-

gelighed af transport kan spille en rolle for prioriteringen

af udflugter til kulturattraktioner.

Indenlandsk turisme er ikke bare en vigtig del af vores

danske identitet, det kan også styrke sammenhængs-

kraften og mobiliteten i hele landet. For at fremtidens

danske turister skal have interesse i at holde ferie i Dan-

mark, skal de fra en tidlig alder eksponeres for de mange

tilbud, vores fantastiske land har at byde på. Det vil gøre

det endnu mere naturligt for fremtidens generationer at

holde ferie i Danmark.

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 59: Henvendelse fra Dansk Industri - DI Turisme, Kultur & Oplevelser om En stærkere helårsturisme i samspil med kulturlivet"

Foto: NaturBornholm

Foto: Colourbox

Foto: NaturBornholm

Case

Hos NaturBornholm er lejrskolebesøg

afgørende for, at centeret kan holde

åbent i for- og efterår, hvor skolernes be-

søg i hverdagene sikrer omsætning nok

til, at man kan holde åbent alle ugens

dage. Desværre er antallet af lejrskole-

elever faldet markant fra cirka 14.000

før COVID-19 til under 9.000 i 2024 – et

omsætningstab, der truer centerets

mulighed for at opretholde den lange

sæson og dermed tilbyde værdifulde na-

turoplevelser til andre gæstesegmenter,

herunder turister.

Foto: Colourbox

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 59: Henvendelse fra Dansk Industri - DI Turisme, Kultur & Oplevelser om En stærkere helårsturisme i samspil med kulturlivet"

byrder og bureaukrati for

private kulturaktører

DI ANBEFALER

At der i forlængelse af det arbejde, regeringen har igang-

sat med at fjerne bureaukrati for foreningslivet, iværk-

sættes en lignende indsats for at reducere administrative

byrder og bureaukrati for private kulturaktører.

Fjern administrative

UDDYBENDE

VISON

Det offentliges engagement i kulturlivet er substantielt

og uundværligt. Men i tillæg til den helt eller delvist of-

fentligt finansierede kultur leverer det private erhvervsliv

et uundværligt bidrag til det samlede kulturudbud i

landet. Det bør anerkendes fra politisk side, og det bør

tilstræbes, at private aktører skal bruge mindre tid på

at opnå tilladelser, godkendelser og på afrapportering

til offentlige myndigheder, f.eks. i forbindelse med brug

af offentlige udeområder, håndtering af støjklager fra

lokalområdet og godkendelse af pladsfordelingsplaner i

indendørs venues.

Det danske kulturliv er en mangfoldig og dynamisk

sektor, hvor både offentlige og private aktører spiller en

afgørende rolle i at tilbyde et varieret og rigt kulturud-

bud. Desværre oplever private kultur- og eventprodu-

center ofte, at de møder betydelige barrierer i form af

omfattende og kompleks lovgivning og regulering. Disse

barrierer hæmmer virksomhedernes muligheder for at

bidrage fuldt ud til kulturlivet og skabe unikke oplevelser

for borgerne – samt skabe indtjening og arbejdspladser.

Den nuværende lovgivning er ofte unødigt kompliceret

og tidskrævende, hvilket betyder, at private virksomhe-

der bruger uforholdsmæssigt meget tid og ressourcer

på bureaukratiske processer frem for på at skabe og

formidle kultur. Det gælder blandt andet bygningsreg-

lementet BR18, som grundlæggende bevirker, at event-

virksomheder, som har bygninger og faciliteter, der er

designet og godkendt til det formål at afholde hyppige

og gentagne events, bliver underlagt de samme krav som

lejlighedsvise arrangører.

Kultur skabes, hvor mennesker mødes, og den har

potentialet til at samle mange mennesker og skabe fæl-

lesskaber. Samtidig er det vigtigt at anerkende, at hvor

mennesker mødes, kan der opstå gener for andre, ek-

sempelvis i form af støj. Private kulturvirksomheder står

ofte over for udfordringer med at håndtere klager over

støj og arbejde under utidssvarende vilkår for midlerti-

dighed eller hensyntagen til planlægningshorisonter og

tidsfrister. Det er afgørende, at lovgivningen afspejler en

balance mellem hensynet til naboer og samfundet som

helhed og behovet for at fremme et levende og dynamisk

kulturliv.

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 59: Henvendelse fra Dansk Industri - DI Turisme, Kultur & Oplevelser om En stærkere helårsturisme i samspil med kulturlivet"

Foto: Royal Arena

Case

Royal Arena i København er en topmo-

derne arena med plads til op mod 17.000

gæster, som afholder sportsbegivenheder,

koncerter, comedy shows og internationale

foredrag. Arenaen bidrager væsentligt til

byens kulturliv og tiltrækker både lokale og

internationale besøgende, men møder ud-

fordringer på grund af sin placering midt i et

beboelsesområde. Brugen af de offentlige

udeområder omkring Royal Arena kræver

omfattende og tidskrævende godkendelser

fra myndighederne, og arenaen ender ofte

med at få afslag, bl.a. på grund af bekymring

for støjgener for naboerne. En mere fleksi-

bel og tidssvarende lovgivning ville gøre det

muligt for arenaen at fokusere på at skabe

unikke kulturelle oplevelser, hvilket vil gavne

både kulturlivet og samfundet som helhed.

Foto: Getty Images

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 59: Henvendelse fra Dansk Industri - DI Turisme, Kultur & Oplevelser om En stærkere helårsturisme i samspil med kulturlivet"

af tilbagevendende

signaturevents

DI ANBEFALER

At regeringen afsætter 10 mio. kr. årligt til at udvikle,

teste og afvikle koncepter for nye tilbagevendende sig-

naturevents i skulder- og lavsæson hos destinationer i

hele landet. Disse events skal over tid kunne opbygge så

stor en attraktionskraft og nyhedsværdi, at de foruden at

skabe værdi for lokale og regionale gæster kan tiltrække

internationale besøgende. Ud over indholdsudvikling og

markedstest m.v. skal de udviklede koncepter indeholde

en plan for, hvordan de kan være økonomisk selvbæ-

rende inden for en given årrække efter lancering.

Struktureret udvikling

UDDYBENDE

Signaturevents er genkendelige og attraktive for alle

– både lokale borgere og gæster fra ind- og udland.

Om det er Copenhagen Light Festival, hvor familier

og gæster i København kan opleve byrummet på en

ny måde, Masker i Marsken, som siden 2022 har lavet

strikkefestival i og omkring Tøndermarsken eller Ga-

mebox Festival i Herning, som særligt henvender sig

til de yngre generationer og deres interessefæller fra

hele verden. Disse tilbagevendende events tiltrækker

endvidere lokale erhvervsdrivende, der tilbyder egne

produkter i forlængelse af disse events, hvorved flere

afledte effekter opstår.

En betydelig fordel ved at udvikle nye, tilbageven-

dende events er, at konceptet ikke skal opfindes fra

gang til gang, men at der derimod kan bygges på

fra år til år. Tilbagevendende signaturevents skaber

loyale, trofaste gæster og en særegen genkendelig-

hed, som kan være med til at drive trafik i skulder- og

lavsæson. København har flere succesfulde signatu-

revents uden for højsæsonen, og dette udviklingsar-

bejde skal styrkes og udbredes til hele landet for at

fremme helårsturisme.

Signaturevents rundt i landet kan med fordel udvikles

sammen med, eller endda forankres hos, landets de-

stinationsselskaber og med et blik for, hvordan disse

events kan inkorporere og skabe værdi for den øvrige

fødekæde i branchen – herunder lokale erhvervsdri-

vende, overnatningstilbud og andre attraktioner.

Tilbagevendende signaturevents uden for højsæso-

nen taler desuden ind i, og understøtter møde- og

erhvervsturismen og udviklingen af tendensen til

mere “bleisure”-turisme, hvor hovedformålet er

erhvervsmæssigt, men hvor oplevelser og attraktio-

ner indgår som en vigtig komponent i motivation og

tiltrækningskraft.

VISION

DI deler regeringens vision om, at vi skal have mere

turisme i lav- og skuldersæsoner i Danmark. Her er der

imidlertid tale om perioder af året, hvor vejret ikke enty-

digt underbygger oplevelsen af landets mange fantasti-

ske tilbud, og hvor der skal gøres en ekstra indsats for at

få turister til at vælge Danmark. Signaturevents rummer

potentialet til at skabe tiltrækningskraft og opmærk-

somhed og dermed understøtte, at hvis man vælger at

komme til Danmark uden for sæsonen, så er der stadig-

væk noget unikt at opleve.

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 59: Henvendelse fra Dansk Industri - DI Turisme, Kultur & Oplevelser om En stærkere helårsturisme i samspil med kulturlivet"

Case

Masker i Marsken er et privat initiativ, der

hvert år i slutningen af oktober bringer men-

nesker sammen om strik for såvel garvede

som nybegyndere. Debatter, workshops,

musik og mad er nogle af virkemidlerne, og

siden opstarten i 2022 har festivalen oplevet

en stadig stigende tilslutning. Senest i 2024

oplevede man en markant stigning i tyske

gæster på festivalen, som således er et tilbud,

der kan være med til at forlænge turistsæ-

sonen og drive turisme – både indenlandsk

og udenlandsk – på tidspunkter af året, hvor

der traditionelt set ikke har været så meget

aktivitet.

Foto: Kamilla Elming

Case

Copenhagen Light Festival præsenterer

årligt unikke lysinstallationer fra danske og

internationale kunstnere, som bringer lys og

liv til København om vinteren. Over tre uger

tilbyder festivalen gratis kulturoplevelser og

skaber et mødested for alle aldre og bag-

grunde. Udover lyskunst byder festivalen på

events som guidede ture og workshops, der

giver et dybere indblik i lyskunst og byrum.

Festivalen støtter også lokalt erhvervsliv ved

at tiltrække besøgende til København og ska-

ber branding-muligheder for partnere. I 2024

nåede festivalen 450.000 besøgende og fik

international mediedækning med 548 millio-

ner eksponeringer.

Foto: Copenhagen Light Festival

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 59: Henvendelse fra Dansk Industri - DI Turisme, Kultur & Oplevelser om En stærkere helårsturisme i samspil med kulturlivet"

Kontakt:

Lars Bertolt Winther

Chef for DI Turisme, Kultur & Oplevelser

[email protected]

di.dk/turisme