KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 57: Lovudkast - Etablering af tilsyn og øvrige tilpasninger med henblik på efterlevelse af forordning om gennemsigtighed og målretning ifm. politisk reklame og den europæiske forordning om mediefrihed

Kulturudvalget 2024-25
KUU Alm.del Bilag 57
Offentligt

UDKAST

Kulturudvalget 2024-25

KUU Alm.del - Bilag 57

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v. og lov om

mediestøtte

(Etablering af tilsyn og øvrige tilpasninger med henblik på efterlevelse af

forordning om gennemsigtighed og målretning ifm. politisk reklame og

den europæiske forordning om mediefrihed)

§1

I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.

1350 af 4. september 2020, som ændret ved lov nr. 2212 af 29. december

2020 og lov nr. 1595 af 28. december 2022, foretages følgende ændringer:

§ 39, stk. 1, 1. pkt.

ændres »11 medlemmer« til: »12 medlemmer«

§ 39, stk. 1, 2. pkt.

ændres »9 medlemmer« til: »10 medlemmer«

§ 39, stk. 2, 1. pkt.

indsættes efter »medieforskningskompetencer«: »,

markedsføringsretlige kompetencer«.

Efter § 44b indsættes:

»§ 44 c.

Radio- og tv-nævnet udpeges som national tilsynsmyndighed,

jf. art. 5, stk. 4, og art. 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2024/1083 af 11. april 2024 om oprettelse af en fælles ramme for

medietjenester i det indre marked og om ændring af direktiv 2010/13/EU

(den europæiske forordning om mediefrihed).

Stk. 2.

Kulturministeren fastsætter nærmere regler vedrørende nævnets

forpligtelser og tilsyn.

§ 44 d.

Radio- og tv-nævnet udpeges som national tilsynsmyndighed, jf.

artikel 22, stk. 3-4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2024/900 af 13. marts 2024 om gennemsigtighed og målretning i

forbindelse med politisk reklame.

Stk. 2.

Kulturministeren fastsætter nærmere regler vedrørende nævnets

forpligtelser og tilsyn.«

Efter kapitel 11 indsættes:

»Kapitel 11 a

Håndhævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2024/1083 af 11. april 2024 om oprettelse af en fælles ramme for

medietjenester i det indre marked og om ændring af direktiv

2010/13/EU (den europæiske forordning om mediefrihed) og Europa-

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 57: Lovudkast - Etablering af tilsyn og øvrige tilpasninger med henblik på efterlevelse af forordning om gennemsigtighed og målretning ifm. politisk reklame og den europæiske forordning om mediefrihed

UDKAST

Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/900 af 13. marts 2024

om gennemsigtighed og målretning i forbindelse med politisk reklame.

§ 85 b.

Inden for denne lovs område gælder definitionerne i artikel 2 i

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1083 af 11. april

2024 om oprettelse af en fælles ramme for medietjenester i det indre

marked og om ændring af direktiv 2010/13/EU (den europæiske

forordning om mediefrihed) og artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) 2024/900 af 13. marts 2024 om gennemsigtighed og

målretning i forbindelse med politisk reklame.

§ 85 c.

Kulturministeren kan fastsætte regler om

medietjenesteudbyderes tilgængeliggørelse af oplysninger om ejerskab,

indtægter for statslig reklame mv., jf. artikel 6 i den europæiske forordning

om mediefrihed.

§ 85 d.

Kulturministeren fastsætter nærmere regler vedrørende

vurdering af mediemarkedsfusioner, jf. artikel 22, stk. 1, i den europæiske

forordning om mediefrihed.

§ 85 e.

Kulturministeren kan fastsætte regler om offentlige myndigheder

eller enheders indberetning af offentlige udgifter til statslig reklame samt

Radio- og tv-nævnets indhentelse af yderligere oplysninger, jf. artikel 25 i

den europæiske forordning om mediefrihed.

§ 85 f.

Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler for udbydere af

politiske reklametjenesters indberetning af oplysninger, herunder Radio-

og tv-nævnets indhentelse af yderligere oplysninger, jf. art. 16 i forordning

om gennemsigtighed og målretning i forbindelse med politisk reklame.«

Efter § 92 b indsættes:

»§ 92 c. Kulturministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig

kommunikation til og fra Slots- og Kulturstyrelsen om forhold, som er

omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal

foregå digitalt.

Stk. 2.

Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om digital

kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige

digitale formater og digital signatur el.lign.

Stk. 3.

En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er

tilgængelig for adressaten for meddelelsen.

Stk. 4.

Kulturministeren kan fastsætte regler om, at myndigheder kan

udstede afgørelser og andre dokumenter efter denne lov eller efter regler

udstedt i medfør af denne lov uden underskrift, med maskinelt eller på

tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik,

UDKAST

der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller

dokumentet.«

§ 93, stk. 2,

indsættes efter »§ 85 a, «: »§ 85 c, § 85 d, § 85 e, § 85 f,«

§2

I lov nr. 1604 af 26. december 2013 om mediestøtte, som ændret ved lov

nr. 472 af 17. maj 2017 og lov 1558 af 12. december 2023, foretages

følgende ændringer:

§ 11

indsættes som

stk.3.

»Stk.

Kulturministeren fastsætter nærmere regler vedrørende nævnets

udtalelser i forbindelse med vurdering af mediemarkedsfusioner, jf. artikel

22, stk. 1, litra c, i den europæiske forordning om mediefrihed og § 85 d i

lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v.«

§3

Loven træder i kraft den 1. juli 2025.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

2.1.

Indledning

Lovforslagets hovedpunkter

Supplerende regler om i radio- og fjernsynsloven som følge af

den europæiske forordning om mediefrihed

Gældende ret

Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Supplerende regler om i radio- og fjernsynsloven som følge af

forordning om gennemsigtighed og målretning i forbindelse

med politisk reklame

Gældende ret

Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Udvidelse af Radio- og tv-nævnets tilsynsforpligtelser som

følge af den europæiske forordning om mediefrihed og

forordning om gennemsigtighed og målretning i forbindelse

med politisk reklame

Gældende ret

Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser

for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

2.1.1.

2.1.2.

2.2.

2.2.1.

2.2.2.

2.3.

2.3.1.

2.3.2.

UDKAST

10.

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

1. Indledning

Lovforslaget har til formål at supplere og sikre mulighed for praktisk

efterlevelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1083

om oprettelse af en fælles ramme for medietjenester i det indre marked (den

europæiske forordning om mediefrihed) og Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) 2024/900 om gennemsigtighed og målretning i forbindelse

med politisk reklame.

Den europæiske forordning om mediefrihed finder med visse undtagelser

anvendelse fra den 8. august 2025 og har som overordnet formål at sikre

mediefrihed, mediepluralisme og redaktionel uafhængighed i EU.

Forordningen stadfæster i høj grad, hvad der i forvejen gælder i Danmark,

men medfører samtidig behov for supplerende nationale bestemmelser med

henblik på at sikre håndhævelse og praktisk efterlevelse af forordningens

bestemmelser.

Forordning om gennemsigtighed og målretning i forbindelse med politisk

reklame finder med visse undtagelser anvendelse fra den 10. oktober 2025.

Forordningen blev vedtaget på baggrund af et ønske om at imødegå den

trussel, som mis- og desinformation samt udenlandsk indblanding kan

udgøre i forhold til europæiske valg og demokratiske processer. Formålet

med forordningens regler er at gøre det lettere for borgerne at genkende

politiske reklamer, mens forordningen ikke regulerer selve indholdet af

politiske reklamer eller hvor og hvornår, de må vises. Da området ikke i

forvejen er reguleret i dansk ret, medfører denne forordning også behov for

supplerende nationale bestemmelser med henblik på at sikre håndhævelse

og praktisk efterlevelse af forordningens bestemmelser.

Fælles for begge forordninger er, at de forpligter medlemsstaterne til at føre

tilsyn med aktørernes overholdelse af forordningerne. Det foreslås med

lovforslaget, at Radio- og tv-nævnet udnævnes som tilsynsmyndighed, og

at Medienævnet får mulighed for at afgive udtalelser i forbindelse med

vurdering af mediemarkedsfusioner efter den europæiske forordning om

mediefrihed. Lovforslaget har ikke betydning for andre gældende

tilsynsmyndigheders kompetenceområder.

2. Lovforslagets hovedpunkter

UDKAST

2.1. Supplerende regler i radio- og fjernsynslovgivningen som følge af

den europæiske forordning om mediefrihed

2.1.1. Gældende ret

Rammerne for radio, tv- og streamingtjenester i Danmark er primært

reguleret i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed (radio- og fjernsynsloven)

og administrative forskrifter udstedt i medfør heraf. Derudover fastsættets

de nærmere rammer og forpligtelser for public service-medier, så som DR,

TV2, de regionale tv-stationer og Radio IIII, i public service-kontrakter og

-tilladelser.

Den danske regulering af medieområdet bærer præg af, at medierne skal

være frie fra statslig indblanding i deres redaktionelle valg. Det indebærer

bl.a., at det uafhængige Radio- og tv-nævn afgiver udtalelser vedrørende

public servicevirksomhedernes redegørelser og varetager eventuelle udbud

af public service-sendemuligheder.

Med den europæiske forordning om mediefrihed indføres regler, som skal

sikre mediepluralisme, redaktionel uafhængighed og mediernes rolle som

demokratiske beskyttere på tværs af EU. Forordningen vil således

understøtte, hvad der i forvejen gælder i Danmark, men som ikke hidtil har

været specifikt reguleret i dansk lovgivning. Forordningen finder med visse

undtagelser anvendelse fra den 8. august 2025.

Det følger af forordningens art. 5, at medlemsstaten skal sikre, at public

service-medier er redaktionelt og funktionelt uafhængige, og at udnævnelser

og afskedigelser i public service-udbydernes øverste ledelse og bestyrelse

har til formål at sikre public service-udbydernes uafhængighed. Det følger

videre, at udnævnelser skal gennemføres på en transparent og ikke-

diskriminerende måde, at afskedigelser bl.a. skal være behørigt begrundet,

og at finansieringsprocedurerne for public service-udbydere er baseret på

gennemsigtige og objektive kriterier. Medlemsstaten skal udpege en eller

flere uafhængige myndigheder eller organer eller indføre mekanismer, som

er uden politisk indflydelse fra regeringen, og som overvåger håndhævelsen

af ovenfornævnte. Resultaterne af overvågningen skal offentliggøres.

I forordningens art. 6 er fastsat regler om medietjenesteudbyderes pligter.

Af bestemmelsen følger, at medietjenesteudbydere skal tilgængeliggøre

oplysninger om bl.a. ejerskab, indtægter for statslig reklame mv. for

modtagerne af deres tjenester. Disse oplysninger skal fremgå af en national

database, som en national tilsynsmyndighed eller lignende har ansvaret for

at udvikle.

I forordningens art. 22 er fastsat regler for vurdering af

mediemarkedsfusioner. Af bestemmelsen følger, at medlemsstaterne i

UDKAST

national ret skal fastsætte materielle og proceduremæssige regler, der

muliggør en vurdering af mediemarkedsfusioner, som kan have en betydelig

indvirkning på mediepluralismen og den redaktionelle uafhængighed.

Formålet med bestemmelsen er at opretholde en mangfoldig og uafhængig

mediesektor og sikre, at mediemarkedet forbliver konkurrencedygtigt og

pluralistisk. Der skal bl.a. udpeges nationale tilsynsmyndigheder eller –

organer, der er ansvarlige for vurderingen eller sikre, at de i væsentlig grad

inddrages i vurderingen. Vurderingerne skal – hvis det vurderes, at en

mediefusion påvirker det indre marked – fremsendes til Det Europæiske Råd

for Medietjenester med henblik på, at rådet kan komme med en udtalelse

om fusionen med særligt fokus på bl.a. mediepluralisme og redaktionel

uafhængighed. Det Europæiske Råd for Medietjenester erstatter Gruppen af

Europæiske Tilsynsmyndigheder for Audiovisuelle Medietjenester (ERGA)

består

af repræsentanter fra medlemsstaternes nationale

tilsynsmyndigheder eller –organer.

Af art. 22 følger videre, at vurderingen af mediemarkedsfusioner ud fra

mediepluralistiske hensyn skal være forskellig fra EU’s og nationale

konkurrenceretlige vurderinger, herunder de, der er fastsat i

fusionskontrolreglerne. Fusionskontrollen samt håndhævelse af

konkurrenceloven, bl.a. inden for mediesektoren, foretages i Danmark af en

uafhængig konkurrencemyndighed, der tilsammen udgøres af

Konkurrencerådet og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

I forordningens art. 25 følger regler om tildeling af offentlige midler til

statslig reklame og leverings- eller tjenestekontrakter. Offentlige

myndigheder eller enheder, der med offentlige midler, modydelser eller

fordele, direkte eller indirekte, stilles til rådighed for medietjenesteudbydere

eller udbydere af onlineplatforme til statslig reklame, skal årligt

offentliggøre deres offentlige udgifter til statslig reklame. De nationale

tilsynsmyndigheder eller –organer eller andre kompetente uafhængige

myndigheder eller organer i medlemsstaterne skal overvåge og rapportere

årligt om den samlede fordeling af udgifter til statslig reklame til

medietjenesteudbydere og udbydere af onlineplatforme på grundlag af de

offentlige myndigheders eller enheders årlige opgørelser. Disse årlige

rapporter skal offentliggøres.

2.1.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Kulturministeriet bemærker indledningsvist, at forordninger gælder

umiddelbart i hver medlemsstat, jf. art. 288 i Den Europæiske Unions

Funktionsmåde (TEUF), og derfor som udgangspunkt ikke skal

implementeres i dansk lovgivning.

Det er Kulturministeriets vurdering, at vi i Danmark har et højt niveau af

mediefrihed, og at den nationale lovgivning på området i høj grad er

UDKAST

indrettet på en måde, som stemmer overens med formålet og

bestemmelserne i den europæiske forordning om mediefrihed, herunder

forordningens betingelser i art. 5 om, at public service-medieudbydere skal

være redaktionelt og funktionelt uafhængige.

Det er dog også ministeriets vurdering, at visse dele af forordningen

medfører behov for at indføre supplerende nationale regler. Det gælder

forordningens regler om udpegning af en tilsynsmyndighed, der overvåger

håndhævelsen af art. 5, jf. art. 5, stk. 4, medietjenesteudbydernes

tilgængeliggørelse af oplysninger om ejerskab og indtægter for statslig

reklame, jf. art. 6, vurdering af mediemarkedsfusioner, jf. art. 22, og

indberetning af offentlige udgifter til statslig reklame, jf. art. 25.

Forordningens art. 6 fastsætter, at medietjenesteudbydere skal

tilgængeliggøre oplysninger om bl.a. ejerskab, indtægter for statslig reklame

m.v. for modtagerne af deres tjenester, og at disse oplysninger skal fremgå

af en national database, som en national tilsynsmyndighed eller lignende har

ansvaret for at udvikle. Det er Kulturministeriets vurdering, at der er behov

for at fastsætte nærmere rammer for, hvordan medietjenesteudbyderne i

praksis skal tilgængeliggøre oplysningerne, herunder rammer for format og

hyppighed af indberetningerne. Da der er tale om rammer af teknisk

karakter, er det vurderingen, at disse mest hensigtsmæssigt fastsættes i

administrative forskrifter udstedt af kulturministeren.

Forordningens regler i art. 22 om vurdering af mediemarkedsfusioner

indebærer, at medlemsstaterne i national ret skal fastsætte materielle og

proceduremæssige regler, der muliggør en vurdering af markedsfusioner,

som kan have en betydelig indvirkning på mediepluralismen og den

redaktionelle frihed. Da der er tale om regler af teknisk karakter, er det

Kulturministeriets vurdering, at disse mest hensigtsmæssigt fastsættes i

administrative forskrifter. Det foreslås på den baggrund, at kulturministeren

bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for, hvordan sådanne fusioner og

opkøb af medieudbydere skal vurderes i henhold til de allerede fastsatte krav

i art. 22. Det bemærkes i forlængelse heraf, at det af art. 22 følger, at den

nationale tilsynsmyndighed udelukkende foretager vurderinger og afgiver

udtalelser vedrørende fusioner for mediemarkedet, men ikke bemyndiges

kompetence til at træffe afgørelse om fusionerne.

Af art. 22 følger videre, at vurderingen af mediemarkedsfusioner skal være

forskellig fra EU’s og nationale konkurrenceretlige vurderinger, herunder

de, der er fastsat i fusionskontrolreglerne. Det er Kulturministeriets

vurdering, at det betyder, at vurderingen af mediemarkedsfusioner skal

forankres i en anden myndighed end de nationale konkurrencemyndigheder.

Det er på den baggrund hensigten at fastsætte regler om, at Radio- og tv-

nævnet med mulighed for indhentelse af udtalelser fra Medienævnet, får

kompetence til at foretage vurderinger og afgive udtalelser vedrørende

UDKAST

fusioner for mediemarkedet. Det bemærkes, at der med dette lovforslag ikke

foreslås ændringer i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kompetencer.

Det følger af art. 25, at offentlige myndigheder årligt skal offentliggøre

udgifter til statslig reklame, og at de nationale tilsynsmyndigheder eller

andre organer årligt skal overvåge og rapportere om den samlede fordeling

af udgifter til statslig reklame til medietjenesteudbydere og udbydere af

onlineplatforme på grundlag af de offentlige myndigheders eller enheders

årlige opgørelser. Det er Kulturministeriets vurdering, at der i den

forbindelse er behov for at fastsætte nærmere regler for, hvordan

indberetningen af oplysninger i praksis skal foregå. Da der også i dette

tilfælde er tale om regler af teknisk karakter, er det vurderingen, at disse

mest hensigtsmæssigt fastsættes i administrative forskrifter udstedt af

kulturministeren. Det er hensigten, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at

fastsætte nærmere krav til, hvordan indberetningerne skal struktureres og

offentliggøres, så det sikres, at både myndigheder og borgere kan få indsigt

i, hvordan offentlige reklamepenge bruges samtidig med, at de

administrative byder forbundet med indberetning og offentliggørelse

minimeres.

Herudover medfører forordningen også behov for at udpege en national

tilsynsmyndighed. Bestemmelser herom behandles i lovforslagets afsnit 2.3.

2.2. Supplerende regler i radio- og fjernsynslovgivningen som følge af

forordning om gennemsigtighed og målretning i forbindelse med

politisk reklame

2.2.1. Gældende ret

Reklamer i radio, fjernsyn og on demand audiovisuelle medietjenester er

primært reguleret i radio- og fjernsynsloven og reklamebekendtgørelsen.

Reglerne er designet til at beskytte forbrugerne og sikre gennemsigtig

reklamepraksis i medierne. Der gælder i §§ 14, 29, stk. 2, og 30, stk. 3, i

reklamebekendtgørelsen et forbud mod politiske reklamer på tv.

Derudover indeholder de nationale regler ikke særskilt regulering af

politisk reklame.

Med forordning om gennemsigtighed og målretning i forbindelse med

politisk reklame indføres nye regler, som i endnu højere grad sigter til

gennemsigtighed end den nuværende nationale reklamelovgivning, og

omhandler områder, der hidtil ikke har været reguleret specifikt i dansk

lovgivning. Forordningen finder med visse undtagelser anvendelse fra den

10. oktober 2025.

Forordningen blev vedtaget på baggrund af et ønske om at imødegå den

trussel, som mis- og desinformation samt udenlandsk indblanding kan

UDKAST

udgøre i forhold til europæiske valg og demokratiske processer. Formålet

med forordningens regler er at gøre det let for borgerne at genkende

politiske reklamer, forstå, hvem der står bag dem, og vide, om de har

modtaget en målrettet reklame, mens forordningen ikke regulerer selve

indholdet af politiske reklamer eller hvor og hvornår, politiske reklamer må

vises.

Af forordningen følger en række krav til udbydere af politiske reklamer,

herunder krav om indberetning af oplysninger om reklameudgifter,

finansiering, målgrupper og andre relevante data.

Forordningens art. 16 fastsætter, at de kompetente nationale myndigheder

har beføjelse til at anmode udbydere af politiske reklametjenester om at

videregive oplysninger, som er nødvendige af hensyn til at føre tilsyn med

overholdelse af de i forordningen fastsatte forpligtelser for udbyderne. Af

bestemmelsen følger videre, at oplysningerne skal være fuldstændige,

nøjagtige og pålidelige og skal forelægges i et klar, sammenhængende og

konsolideret format. Udbyderne skal udpege et kontaktpunkt, en juridisk

enhed eller fysisk person, for kommunikation mellem myndigheder og

udbyder.

2.2.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Kulturministeriet bemærker indledningsvist, at forordninger gælder

umiddelbart i hver medlemsstat, jf. art. 288 i Den Europæiske Unions

Funktionsmåde (TEUF), og derfor som udgangspunkt ikke skal

implementeres i dansk lovgivning.

Det er dog Kulturministeriets vurdering, at art. 16 i forordning om

gennemsigtighed og målretning i forbindelse med politisk reklame medfører

behov for at indføre supplerende nationale regler, som præciserer, hvordan

udbydere af politiske reklametjenester skal videregive de oplysninger, som

de kompetente nationale myndigheder kan anmode om efter art. 16. Da der

er tale om regler af teknisk karakter, er det vurderingen, at disse mest

hensigtsmæssigt fastsættes i administrative forskrifter udstedt af

kulturministeren. Det er hensigten, at bemyndigelsesbestemmelsen bl.a. vil

blive anvendt til at fastsætte nærmere regler for hvilke data, der konkret skal

indberettes samt fremgangsmåde for indberetningen, f.eks. via

standardiserede skemaer.

Herudover medfører forordningen også behov for at udpege en national

tilsynsmyndighed. Bestemmelser herom behandles i lovforslagets afsnit 2.3.

2.3. Udvidelse af Radio- og tv-nævnets tilsynsforpligtelser som følge af

den europæiske forordning om mediefrihed og forordning om

gennemsigtighed og målretning i forbindelse med politisk reklame

UDKAST

2.3.1. Gældende ret

Radio- og tv-nævnet er et uafhængigt nævn, som bl.a. behandler klager over

reklamer, skjult reklame, sponsorering og produktplacering på radio, tv, on

demand-tjenester og videodelingsplatformstjenester, jf. radio- og

fjernsynsloven, reklamebekendtgørelsen og bekendtgørelse om

videodelingsplatformstjenester. Nævnet har mulighed for både af egen drift

samt efter konkrete henvendelser at føre tilsyn, og har endvidere en

forpligtelse til at afgive udtalelse om public-service virksomhed. Nævnet er

nedsat af kulturministeren i medfør af § 39 i radio- og fjernsynsloven.

Med den europæiske forordning om mediefrihed og forordning om

gennemsigtighed og målretning i forbindelse med politisk reklame indføres

nye krav til nationalt tilsyn.

Det følger således af art. 7 i den europæiske forordning om mediefrihed, at

de nationale tilsynsmyndigheder skal sikre, at forordningens kapitel III om

ramme for reguleringssamarbejde og et velfungerende indre marked for

medietjenester anvendes. Medlemsstaten skal i den forbindelse sikre, at de

nationale tilsynsmyndigheder eller -organer har tilstrækkelige finansielle,

menneskelige og tekniske ressourcer til at udføre deres opgaver i henhold

til forordningen.

Det følger desuden af art. 5, stk. 4, at medlemsstaten skal udpege en eller

flere uafhængige myndigheder eller organer eller indføre mekanismer, som

er uden politisk indflydelse fra regeringen, og som overvåger håndhævelsen

af forordningens art. 5, stk. 1-3, om public service udbyderes redaktionelle

og funktionelle uafhængighed samt at resultaterne af overvågningen skal

offentliggøres.

Tilsvarende følger det af art. 22 i forordning om gennemsigtighed og

målretning i forbindelse med politisk reklame, at medlemsstaterne skal

udpege kompetente myndigheder til at føre tilsyn med udbydernes

overholdelse

forordningens

krav

til

gennemsigtighed.

Tilsynsmyndigheden skal være armslængdemyndighed. De kompetente

myndigheder, der fører tilsyn med forpligtelserne i forordningen, skal

ligeledes bemyndiges til at kunne udstede påbud til udbyderne i tilfælde af

manglende overholdelse, jf. art. 22, stk. 5, litra b. Det bemærkes, at det ikke

er indholdet af reklamerne, der skal føres tilsyn med, men hvorvidt det er

gennemsigtigt for modtagerne, at en reklame er politisk og i så fald kontekst,

afsender og økonomi forbundet med reklamen.

2.3.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

UDKAST

Det er Kulturministeriets vurdering, at den europæiske forordning om

mediefrihed og forordning om gennemsigtighed og målretning i forbindelse

med politisk reklame forpligter medlemsstaterne til at føre tilsyn på

områder, som der ikke bliver ført tilsyn med i dag. Det gælder bl.a. tilsyn

med medietjenesteudbydernes tilgængeliggørelse af oplysninger om

ejerskab og indtægter for statslig reklame, og tilsyn med aktørernes

overholdelse af reglerne om gennemsigtighed i forbindelse med politisk

reklame.

Kulturministeriet vurderer, at den hensigtsmæssige forankring af

tilsynsforpligtelsen for begge forordninger er i Radio- og tv-nævnet, som i

forvejen har kompetencer til at føre tilsyn og behandle klager over reklamer,

skjult reklame, sponsorering og produktplacering på radio, tv og on demand-

tjenester. Det vurderes desuden, at det ved behandlingen af sager vedrørende

mediepluralisme vil være relevant at indhente udtalelser fra Medienævnet.

Det foreslås på den baggrund at udpege Radio- og tv-nævnet som national

tilsynsmyndighed med mulighed for at indhente udtalelser fra

Medienævnet.

Forordning om gennemsigtighed og målretning i forbindelse med politisk

reklame vil være et nyt genstandsfelt for Radio- og tv-nævnet, idet

forordningen er platformsneutral, mens Radio- og tv-nævnets nuværende

kompetenceområde vedrører radio, tv og on demand-tjenester. Nævnets

nuværende kompetencer dækker således ikke de markedsføringsretlige

aspekter, som er platformsneutrale. Tilsyn med forordningen vurderes at

kræve et medlem, der har bred markedsføringsretlig kompetence henset til,

at tilsyn med reklamer ofte bunder i en forståelse af det medie, som

reklamen udkommer på. Det er derfor vurderingen, at der er behov for at

tilføre et medlem med markedsføringsretlige kompetencer, så nævnet opnår

den nødvendige indsigt i og viden om markedsføringsret og dermed kan føre

tilsyn i overensstemmelse med forordningen.

Det bemærkes, at Radio- og tv-nævnet allerede i dag besidder visse

markedsføringsretlige kompetencer, men hovedsageligt med medieretligt

fokus. Der er derfor et behov for at tilføre bredere markedsføringsretlige

kompetencer til brug for den nye opgave med at føre tilsyn med politisk

reklame. Ved at tilføre endnu et medlem til nævnet, sikres det samtidig, at

den nuværende kompetencesammensætning i nævnet ikke udvandes, hvilket

er nødvendigt for at opretholde den mediefaglige kompetence i forhold til

de opgaver, der allerede i dag er pålagt nævnet og samtidig sikre, at der

stadig er tilstrækkelige mediefaglige kompetencer i nævnet til at løfte de nye

opgaver i medfør af forordningen om europæisk mediefrihed. På den

baggrund vurderes det hensigtsmæssigt at tilføre en bred

markedsføringsretlig kompetence til nævnet.

UDKAST

Tilsynet med forordning om gennemsigtighed og målretning i forbindelse

med politisk reklame vil omfatte kontrol af, om medievirksomheder og

reklameudbydere følger de fastsatte regler for politisk reklame. Dette

indebærer kontrol af, om medievirksomhederne klart har angivet, når der er

tale om politisk reklame. Tilsynet vil endvidere omfatte kontrol af

virksomhedens offentliggørelse af oplysninger om ejerskab og finansiering,

samt kontrol af kontekstoplysningerne vedr. reklamen, herunder hvorvidt

det klart fremgår, hvor mange penge der er brugt på reklamen, og hvordan

disse midler er blevet indsamlet.

I henhold til den europæiske forordning om mediefrihed vil tilsynet fokusere

på gennemsigtigheden i ejerskab, herunder medievirksomhedernes

offentliggørelse af oplysninger om ejerskab. Tilsynsmyndigheden vil skulle

overvåge, at det er klart, hvem der ejer de forskellige medieaktører, og

hvordan disse ejerskab kan påvirke indholdet og uafhængigheden af

nyhederne. Herudover vil tilsynsmyndigheden skulle overvåge anvendelsen

af forordningens art. 5 om public servicemedieudbyderes redaktionelle og

funktionelle uafhængighed.

Tilsynet i henhold til forordningerne vil ikke omfatte oplysninger eller

udtalelser, der tilknyttes virksomheder eller organisationers evne til at udøve

redaktionel frihed, egenkontrol eller indskrænke ytringsfriheden. Dertil vil

tilsynet ikke omfatte virksomheder eller organisationers oplysninger, der

direkte

tilknyttes

disses

strategiske

handlerum

eller

forretningshemmeligheder ud over de forpligtelser, der omfattes af

forordningerne. Endelig vil oplysninger eller aktiviteter, der ikke direkte

relaterer sig til de specifikke forpligtelser i de to forordninger om politisk

reklame og mediefrihed, ikke være underlagt tilsynet.

Da tilsynet med de to forordninger er nye opgaver, vil det medføre øget

ressourcetræk i Radio- og tv-nævnet og sekretariatsbetjeningen heraf i

Slots- og Kulturstyrelsen.

Det foreslås desuden at bemyndige kulturministeren til at fastsætte nærmere

regler for Radio- og tv-nævnets forpligtelser og tilsyn i forbindelse med de

to forordninger. Det er hensigten at fastsætte regler om bl.a. håndteringen af

de oplysninger, som nævnet modtager, herunder krav til fortrolighed,

opbevaring og behandling af disse oplysninger for at sikre, at de behandles

på en måde, der beskytter personlige data og forretningsfølsomme

oplysninger. Procedurer for sagsbehandling vil også blive præciseret,

således, at der er klare retningslinjer for, hvordan tilsynet foretages i praksis,

hvordan indberetninger behandles, herunder tidsrammer for behandling af

sager og kommunikation med udbydere.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

UDKAST

Lovforslaget vil medføre negative økonomiske konsekvenser for staten på

4,8 mio. kr. årligt fra 2025 til 6 sekretariatsårsværk i forbindelse med tilsyn

af forordning om europæisk mediefrihed og forordning om

gennemsigtighed og målretning med politisk reklame.

Lovforslaget vil desuden medføre negative økonomiske konsekvenser på

0,3 mio. kr. årligt til honorar og rejser i forbindelse med forordning om

europæisk mediefrihed.

Langt størstedelen af Slots- og Kulturstyrelsens kommunikation med

aktørerne i markedet foregår allerede i dag digitalt. Lovforslagets

bestemmelser om, at kulturministeren kan fastsætte regler om skriftlig

digital kommunikation og anvendelse af bestemte it-systemer forventes

derfor ikke at medføre it-mæssige implementeringskonsekvenser.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget medfører isoleret set ikke økonomiske eller administrative

konsekvenser for erhvervslivet.

Lovforslaget giver hjemmel til udstedelse af bekendtgørelser, som

indebærer administrative konsekvenser for erhvervslivet, jf. lovforslagets §

85c, § 85d, § 85e og § 85f. De administrative konsekvenser består i, at

kulturministeren

kan

fastsætte

nærmere

regler

bl.a.

medietjenesteudbyderes tilgængeliggørelse af oplysninger om ejerskab mv.

samt udbydere af politiske reklametjenesters indberetning af oplysninger.

administrative

konsekvenser

vil

blive

vurderet,

når

bemyndigelsesbestemmelserne udmøntes på bekendtgørelsesniveau.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for

borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

UDKAST

Lovforslaget supplerer Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU)

2024/900 af 13. marts 2024 om gennemsigtighed og målretning i

forbindelse med politisk reklame og Europa-Parlamentets og Rådets

Forordning (EU) 2024/1083 af 11. april 2024 om oprettelse af en fælles

ramme for medietjenester i det indre marked og om ændring af direktiv

2010/13/EU (den europæiske forordning om mediefrihed).

Forordningerne vil i henhold til art. 288 i Den Europæiske Unions

Funktionsmåde (TEUF) gælde umiddelbart i hver medlemsstat, og

forordningerne skal derfor som det klare udgangspunkt ikke gentages i

national ret.

Forordning om europæisk mediefrihed fastsætter en række forpligtelser for

medlemsstaterne med henblik på at sikre mediefrihed og mediepluralisme i

hele EU. Dette inkluderer blandt andet krav om gennemsigtighed i

medieejerskab, regler for statslig reklame og bestemmelser om

mediemarkedsfusioner. Det overordnede formål med den europæiske

forordning om mediefrihed er at sikre mediefrihed, mediepluralisme og

redaktionel uafhængighed i EU. Det er vurderingen, at den nationale

lovgivning på området i høj grad er indrettet på en måde, som harmoniserer

med forordningen, men at visse dele af forordningen medfører behov for at

indføre supplerende nationale regler for at sikre harmonisering og mulighed

for praktisk efterlevelse af forordningen. Det gælder forordningens regler

om medietjenesteudbydernes tilgængeliggørelse af oplysninger om ejerskab

og indtægter for statslig reklame, jf. art. 6, vurdering af

mediemarkedsfusioner, jf. art. 22, og indberetning af offentlige udgifter til

statslig reklame, jf. art. 25. Det er desuden vurderingen, at forordningen

medfører behov for at indføre nationalt tilsyn.

Af forordning om europæisk mediefrihed følger, at medlemsstaterne skal

sikre, at den øverste ledelse i public service-medier er uafhængig, at

udpegningsprocessen til bestyrelserne i public service-medier er

transparent, og at der lægges på forhånd fastlagte kriterier til grund for

udpegningen.

Forordningen om gennemsigtighed og målretning i forbindelse med politisk

reklame sigter mod at skabe større gennemsigtighed i politisk reklame i det

indre marked ved at stille krav til både udbydere af politiske

reklametjenester og nationale myndigheder. Dette skal sikre, at politiske

annoncer tydeligt identificeres, og at oplysninger om de finansielle forhold

vedrørende sådanne annoncer er offentligt tilgængelige. Formålet med

forordningen er at fastsætte ensartede regler om gennemsigtighed med og

målretning af politiske reklamer både offline og online i hele EU, og

indførelsen af klare regler for politisk reklame bidrager til at sikre åbenhed

og transparente forhold omkring politiske budskaber. Det er vurderingen, at

UDKAST

forordningen medfører behov for at indføre supplerende nationale regler,

som præciserer, hvordan udbydere af politiske reklametjenesters skal

videregive disse oplysninger til de kompetente nationale myndigheder. Det

er desuden vurderingen, at forordningen medfører behov for at indføre

nationalt tilsyn.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den … til den … (… dage) været

sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

10. Sammenfattende skema

11. Sammenfattende skema

Positive

Negative

konsekvenser/mindreudgifter konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, (hvis ja, angiv omfang/hvis

anfør »Ingen«)

nej, anfør »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Ingen

Lovforslaget vil medføre

negative

økonomiske

konsekvenser for staten på

4,8 mio. kr. årligt fra 2025 til

sekretariatsårsværk

forbindelse med tilsyn med

den europæiske forordning

mediefrihed

forordning

gennemsigtighed

målretning med politisk

reklame.

Lovforslaget vil desuden

medføre

negative

økonomiske konsekvenser på

0,3 mio. kr. årligt til honorar

og rejser i forbindelse med

den europæiske forordning

om mediefrihed.

UDKAST

Implementeringskonsekvenser

for stat, kommuner og regioner

Ingen

Lovforslaget vil medføre

negative

økonomiske

konsekvenser for staten på

4,8 mio. kr. årligt fra 2025 til

sekretariatsårsværk

forbindelse med tilsyn med

den europæiske forordning

mediefrihed

forordning

gennemsigtighed

målretning med politisk

reklame.

Ingen

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser

for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø-

konsekvenser

naturmæssige

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget supplerer Europa-Parlamentets og Rådets

Forordning (EU) 2024/900 af 13. marts 2024 om

gennemsigtighed og målretning i forbindelse med politisk

reklame og Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU)

2024/1083 af 11. april 2024 om oprettelse af en fælles ramme

for medietjenester i det indre marked og om ændring af

direktiv 2010/13/EU (den europæiske forordning om

mediefrihed).

Forordningerne vil i henhold til art. 288 i Den Europæiske

Unions Funktionsmåde (TEUF) gælde umiddelbart i hver

medlemsstat, og forordningerne skal derfor som det klare

udgangspunkt ikke gentages i national ret.

Det er vurderingen, at forordningerne medfører behov for at

indføre supplerende nationale bestemmelser med henblik på at

sikre harmonisering og mulighed for praktisk efterlevelse af

UDKAST

forordningerne. Det er desuden vurderingen, at forordningerne

forpligter medlemsstaterne til at indføre tilsyn.

Er i strid med de fem

principper for implementering

erhvervsrettet

EU-

regulering (der i relevant

omfang også gælder ved

implementering

ikke-

erhvervsrettet EU-regulering)

(sæt X)

Nej

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af § 39, stk. 1, 1. pkt., i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed

m.v., at Radio-og tv-nævnet består af 11 medlemmer, der beskikkes af

kulturministeren.

Det foreslås i

§ 39, stk. 1, 1. pkt.,

at »11 medlemmer« ændres til »12

medlemmer«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at Radio- og tv-nævnet fremover vil

blive udvidet med et medlem, så Radio- og tv-nævnet fremover vil bestå af

12 medlemmer.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr.

3, hvor det foreslås, at Radio- og tv-nævnet fremover som noget nyt også

skal repræsentere markedsføringsretlige kompetencer. Samarbejdsforum

for Danske Lytter- og Seerorganisationer og Den Danske Dommerforening

vil fortsat udpege de øvrige to medlemmer.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1, 2.2 og 2.3 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 2

Det følger af § 39, stk. 1, 2. pkt., i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed

m.v., at ministeren udpeger 9 ud af de 11 medlemmer til Radio- og tv-

nævnet. De resterende to medlemmer udpeges af henholdsvis

Samarbejdsforum for Danske Lytter- og Seerorganisationer og Den Danske

Dommerforening.

Det foreslås i

§ 39, stk. 1, 2. pkt.,

at »9 medlemmer« ændres til »10

medlemmer«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at kulturministeren fremover vil skulle

udpege 10 medlemmer til Radio- og tv-nævnet.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 1, hvor det

foreslås, at Radio- og tv-nævnet fremover skal bestå af 12 medlemmer.

Samarbejdsforum for Danske Lytter- og Seerorganisationer og Den Danske

Dommerforening vil fortsat skulle udpege hver et medlem til Radio- og tv-

nævnet.

Side 19/34

UDKAST

Forslaget skal desuden ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 3, hvor

det foreslås, at Radio- og tv-nævnet fremover som noget nyt også skal

repræsentere markedsføringsretlige kompetencer.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1, 2.2 og 2.3 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 3

Det følger af § 39, stk. 2, 1. pkt., i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed

m.v., at de medlemmer, som ministeren udpeger til Radio- og tv-nævnet,

skal repræsentere juridiske og økonomiske/administrative kompetencer,

medieforskningskompetencer og praktisk mediefaglighed.

Det foreslås, at der i

§ 39, stk.

»medieforskningskompetencer« indsættes »,

kompetencer«.

2, 1. pkt.,

efter

markedsføringsretlige

Den foreslåede ændring vil medføre, at Radio- og tv-nævnet fremover som

noget nyt skal repræsentere markedsføringsretlige kompetencer. Hensigten

med forslaget er at sikre, at nævnet opnår den nødvendige indsigt i og viden

om markedsføringsretlige aspekter til at kunne føre tilsyn med forordning

om gennemsigthed og målretning i forbindelse med politiske reklame.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Radio- og tv-nævnet er tilsynsmyndighed i sager vedr. bl.a. distribution af

lyd- og billedprogrammer, programvirksomhed på grundlag af lyd- og

billedprogrammer, programvirksomhed på grundlag af tilladelse eller

registrering samt aldersmærkning af film og tv, jf. lov om radio- og

fjernsynsvirksomhed m.v. og underliggende bekendtgørelser. Forordning

om gennemsigtighed og målretning i forbindelse med politisk reklame vil

fra anvendelsestidspunkterne forpligte medlemsstaterne til at føre tilsyn

med forordningens bestemmelser om gennemsigtighed i politisk reklame,

herunder indberetning af oplysninger om finansiering, målretning af

reklamer og offentliggørelse af disse oplysninger i en central database. På

samme måde vil den europæiske forordning om mediefrihed fra

anvendelsestidspunkterne forpligte medlemsstaterne til at føre tilsyn med

overholdelsen af kravene til mediepluralisme og redaktionel uafhængighed

samt foretage vurdering af mediemarkedsfusioner, som kan påvirke

mediesektoren.

Side 20/34

UDKAST

Det foreslås på den baggrund, at der i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed

indsættes en ny

§§ 44 c

44 d.

Med

§ 44 c, stk. 1,

foreslås det, at Radio- og tv-nævnet udpeges som national

tilsynsmyndighed, jf. art. 5, stk. 4, og art. 7 i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) 2024/1083 af 11. april 2024 om oprettelse af en fælles

ramme for medietjenester i det indre marked og om ændring af direktiv

2010/13/EU (den europæiske forordning om mediefrihed)

Forslaget vil medføre, at Radio- og tv-nævnet vil skulle overvåge

anvendelsen af forordningens art. 5 om public servicemedieudbyderes

redaktionelle og funktionelle uafhængighed samt føre tilsyn med

overholdelsen af bestemmelserne i forordningens kapitel III. Kapitel III

omfatter specifikke krav og standarder for mediefrihed, som

medlemsstaterne er forpligtede til at sikre gennem et effektivt nationalt

tilsyn.

Det foreslås med

§ 44 c, stk. 2,

at kulturministeren fastsætter nærmere regler

om Radio- og tv-nævnets forpligtelser og tilsyn efter stk. 1.

Den foreslåede ændring vil medføre, at kulturministeren vil kunne udstede

administrative forskrifter om Radio- og tv-nævnets forpligtelser og tilsyn

med den europæiske forordning om mediefrihed. Det er hensigten, at

bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler, som præciserer,

hvordan nævnet skal udføre sine opgaver som tilsynsmyndighed, herunder

regler om håndtering af oplysninger og sagsbehandling.

Med

§ 44 d, stk. 1,

foreslås det, at Radio- og tv-nævnet udpeges som national

tilsynsmyndighed, jf. artikel 22, stk. 3-4, i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) 2024/900 af 13. marts 2024 om gennemsigtighed og

målretning i forbindelse med politisk reklame.

Det vil medføre, at Radio- og tv-nævnet vil skulle føre tilsyn med

overholdelsen af de bestemmelser i forordningen, som omhandler krav til

gennemsigtighed i politisk reklame. Nævnet vil således kunne overvåge, at

politiske reklamer opfylder kravene til gennemsigtighed og etik, samt

udbydernes oplysningsforpligtelse hermed, jf. forordningens art. 11-15.

Tilsynet vil ikke omfatte selve indholdet af reklamerne.

Det foreslås med

§ 44 d, stk. 2,

at kulturministeren fastsætter nærmere regler

om Radio- og tv-nævnets forpligtelser og tilsyn efter stk. 1.

Dermed vil kulturministeren kunne udstede administrative forskrifter om

Radio- og tv-nævnets forpligtelser og tilsyn med forordning om

Side 21/34

UDKAST

gennemsigtighed og målretning i forbindelse med politisk reklame. Det er

hensigten, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler, som

præciserer, hvordan nævnet skal udføre sine opgaver som

tilsynsmyndighed, herunder regler om håndtering af oplysninger og

sagsbehandling.

Muligheden for at regulere kravene administrativt vil give den nødvendige

fleksibilitet til at justere reglerne i takt med udviklingen af nye

kommunikations- og teknologiske platforme, så der sikres en

hensigtsmæssig formidling af relevante oplysninger.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Med den europæiske forordning om mediefrihed og forordning om

gennemsigtighed og målretning i forbindelse med politisk reklame indføres

regler, som ikke i forvejen gælder i dansk ret.

Art. 6 i den europæiske forordning om mediefrihed fastlægger krav til

gennemsigtighed omkring medietjenesteudbyderes ejerskab og finansielle

kilder, specielt indtægter fra statslig reklame. Disse krav er designet til at

sikre, at offentligheden har adgang til væsentlige oplysninger om, hvem der

ejer og finansierer medietjenester, hvilket er vigtigt for at kunne vurdere

eventuelle interessekonflikter og bevare tilliden til mediernes

uafhængighed.

Art. 22 i den europæiske forordning om mediefrihed fastlægger rammer for

vurdering af mediemarkedsfusioner, herunder at medlemsstaterne i national

ret skal fastsætte materielle og proceduremæssige regler, der muliggør en

vurdering af mediemarkedsfusioner, som kan have en betydelig indvirkning

på mediepluralismen og den redaktionelle uafhængighed.

Art. 25 i den europæiske forordning om mediefrihed fastlægger kravene til

gennemsigtighed i forbindelse med offentlige udgifter til reklame. Denne

artikel er designet til at sikre, at offentligheden har adgang til information

om, hvordan offentlige midler bruges til reklameformål, og at der er kontrol

med, at midlerne anvendes på en fair og gennemsigtig måde.

Det følger af art. i 16 i forordning om gennemsigtighed og målretning i

forbindelse med politisk reklame, at de kompetente nationale myndigheder

har beføjelse til at anmode udbydere af politiske reklametjenester om at

videregive oplysninger, som er nødvendige af hensyn til at føre tilsyn med

overholdelse af de i forordningen fastsatte forpligtelser for udbyderne. Af

Side 22/34

UDKAST

bestemmelsen følger videre, at oplysningerne skal være fuldstændige,

nøjagtige og pålidelige og skal forelægges i et klar, sammenhængende og

konsolideret format. Udbyderne skal udpege et kontaktpunkt, en juridisk

enhed eller fysisk person, for kommunikation mellem myndigheder og

udbyder.

Med henblik på at sikre mulighed for praktisk efterlevelse og administration

af kravene i forordningerne foreslås det at indføre et nyt

kapitel 11 a

i lov

om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v. Det foreslås, at kapitlet skal bestå

§§ 85 b-85 f.

Med

§ 85 b

foreslås det, at inden for radio- og fjernsynslovens område

gælder definitionerne i artikel 2 i Europa-Parlamentets g Rådets forordning

(EU) 2024/1083 af 11. april 2024 om oprettelse af en fælles ramme for

medietjenester i det indre marked og om ændring af direktiv 2010/13/EU

(den europæiske forordning om mediefrihed) og artikel 3 i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/900 af 13. marts 2024 om

gennemsigtighed og målretning i forbindelse med politisk reklame.

Den foreslåede ændring skal sikre, at de definitioner, der er relevante for

håndhævelsen af de nævnte forordninger, skal gælde inden for radio- og

fjernsynslovens område samt bestemmelser udstedt i medfør heraf. Dette vil

bl.a. inkludere definitioner af nøglebegreber som "medietjenester," "politisk

reklame," og andre relaterede termer, som er afgørende for en ensartet

fortolkning og anvendelse af loven og forordningerne. Ved at referere

direkte til definitionerne i forordningerne sikres også, at eventuelle

opdateringer eller ændringer i EU-lovgivningen automatisk vil blive

afspejlet i den nationale lovgivning, hvilket bidrager til kontinuerlig

overensstemmelse og relevans. Forslaget vil desuden understøtte den

juridiske sikkerhed for aktører inden for mediesektoren.

Med

§ 85 c

foreslås det, at kulturministeren kan fastsætte regler om

medietjenesteudbyderes tilgængeliggørelse af oplysninger om ejerskab,

indtægter for statslig reklame mv., jf. artikel 6, stk. 1, i den europæiske

forordning om mediefrihed. Det er hensigten, at den foreslåede

bemyndigelse vil blive anvendt til at udstede en administrativ forskrift, som

præciserer, hvilke oplysninger medietjenesteudbyderne skal offentliggøre,

og hvordan dette skal ske. Dette vil kunne inkludere krav om regelmæssig

rapportering, offentliggørelse på let tilgængelige platforme og standarder

for nøjagtighed og fuldstændighed af de oplysninger, der offentliggøres.

Den foreslåede bemyndigelse og regler udstedt i medfør heraf vil dermed

muliggøre overholdelsen af kravene i art. 6 i den europæiske forordning om

mediefrihed om at øge gennemsigtigheden i mediesektoren og gøre det

lettere for offentligheden, forskere og regulatoriske myndigheder at få

Side 23/34

UDKAST

indsigt i medietjenesteudbydernes ejerskabsforhold og økonomiske

afhængigheder.

Med

§ 85 d

foreslås det, at kulturministeren fastsætter nærmere regler

vedrørende vurdering af mediemarkedsfusioner, jf. artikel 22, stk. 1, i den

europæiske forordning om mediefrihed.

Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse vil blive anvendt til at

udstede en administrativ forskrift med nærmere kriterier og procedurer for

vurdering af mediemarkedsfusioner. Dette vil kunne omfatte krav til

anmeldelse af fusioner, vurderingskriterier baseret på markedets struktur,

fusionens potentielle indvirkning på mediepluralismen og offentlighedens

adgang til forskelligartede informationer. De fastsatte regler vil bl.a. skulle

sikre, at vurderingen af fusioner foretages på en transparent måde i

overensstemmelse med art. 22 i den europæiske forordning om mediefrihed.

Med

§ 85 e

foreslås det, at kulturministeren kan fastsætte regler om

offentlige myndigheder eller enheders indberetning af offentlige udgifter til

statslig reklame samt Radio- og tv-nævnets indhentelse af yderligere

oplysninger, jf. art. 25 i den europæiske forordning om mediefrihed.

Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse vil blive anvendt til at

udstede en administrativ forskrift, der præciserer kravene for offentlige

myndigheders indberetning af offentlige udgifter til statslig reklame,

herunder krav til, hvordan oplysninger om udgifter skal indsamles,

struktureres og rapporteres. Formålet med reglerne vil være at sikre, at

oplysningerne indberettes systematisk, præcist, og at de er tilgængelige for

offentligheden i overensstemmelse med forordningens art. 25.

Med

§ 85 f

foreslås det, at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler for

udbydere af politiske reklametjenesters indberetning af oplysninger,

herunder Radio- og tv-nævnets indhentelse af yderligere oplysninger, jf. art.

16 i forordning om gennemsigtighed og målretning i forbindelse med

politisk reklame.

Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse vil blive anvendt til at

udstede en administrativ forskrift med nærmere regler for udbydere af

politiske reklametjenesters indberetning af oplysninger, herunder regler om,

hvordan informationer om politiske reklamer indsamles, struktureres og

rapporteres til relevante myndigheder. Formålet med reglerne vil være at

sikre overholdelse af gennemsigtighedskravene i forordningen om politisk

reklame. Det er også hensigten at fastsætte nærmere regler, som skal sikre,

at Radio- og tv-nævnet kan indhente de nødvendige oplysninger for at

Side 24/34

UDKAST

vurdere overholdelsen af reglerne og dermed sikre en effektiv håndhævelse

af forordningen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 og 2.2 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 6

Det foreslås i

stk. 1,

at kulturministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig

kommunikation til og fra Slots- og Kulturstyrelsen om forhold, som er

omfattet af loven eller regler, som er udstedt i medfør heraf, skal foregå

digitalt.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at der bl.a. vil kunne fastsættes

regler om, at skriftlige meddelelser m.v. til eller fra myndighederne om

forhold, som er omfattet af loven eller regler udstedt i medfør af loven, ikke

anses for behørigt modtaget af myndighederne, hvis de indsendes på anden

vis end den foreskrevne digitale måde.

Langt størstedelen af styrelsens kommunikation foregår allerede digitalt.

Hvis oplysningerne m.v. sendes til styrelsen på anden måde end den

foreskrevne digitale måde, eksempelvis pr. brev, følger det af den

almindelige vejledningspligt i forvaltningslovens § 7, at styrelsen må

vejlede om reglerne på området, herunder om pligten til at kommunikere på

den foreskrevne digitale måde.

Samtidig vil bestemmelsen indebære, at skriftlige meddelelser m.v. til eller

fra myndighederne, der sendes på den foreskrevne digitale måde, anses for

at være kommet frem til adressaten på det tidspunkt, hvor meddelelsen m.v.

er tilgængelig digitalt for adressaten, jf. det foreslåede stk. 3. Det vil sige

med samme retsvirkninger som fysisk post, der anses for at være kommet

frem, når den pågældende meddelelse m.v. er lagt i adressatens fysiske

postkasse.

Forslaget

skal

ses

sammenhæng

med

foreslåede

bemyndigelsesbestemmelser vedrørende tilsyn og indberetning. Af

bekendtgørelserne, der udmønter bemyndigelsesbestemmelserne i loven,

kan det nærmere fremgå, hvem der omfattes af pligten til at kommunikere

digitalt med Slots- og Kulturstyrelsen, om hvilke forhold og på hvilken

måde. Det forventes, at den foreslåede bemyndigelse vil blive udnyttet

således, at skriftlig kommunikation til og fra Slots- og Kulturstyrelsen om

forhold, som er omfattet af loven eller regler udstedt i medfør heraf, skal

foregå digitalt, f.eks. via e-mail eller eventuelt via den offentlige digitale

postløsning.

Side 25/34

UDKAST

Ved henvendelser til Slots- og Kulturstyrelsen vil styrelsen kunne stille krav

om, at den pågældende oplyser en e-mailadresse, som den pågældende kan

kontaktes på i forbindelse med behandlingen af en konkret sag eller

henvendelse til styrelsen. I den forbindelse vil der også kunne pålægges den

pågældende en pligt til at underrette styrelsen om en eventuel ændring i e-

mailadressen, inden den konkrete sag afsluttes eller henvendelsen besvares,

medmindre e-mails automatisk bliver videresendt til den nye e-mailadresse.

På sigt kan det komme på tale at udvikle andre digitale løsninger til brug for

kommunikation om forhold, som er omfattet af loven eller regler udstedt i

medfør af loven.

Der vil efter bestemmelsen bl.a. kunne fastsættes regler om, at Slots- og

Kulturstyrelsen kan sende visse meddelelser, herunder afgørelser, til den

pågældendes digitale postkasse med de retsvirkninger, der følger af lov om

Offentlig Digital Post.

Der vil desuden kunne fastsættes regler om fritagelser fra pligten til digital

kommunikation. Fritagelsesmuligheden kan bl.a. tænkes anvendt, hvor det

er påkrævet at anvende en dansk digital signatur, og der f.eks. er tale om en

virksomhed med hjemsted i udlandet, som ikke kan få en dansk digital

signatur.

Det forhold, at et selskab eller en person oplever, at den pågældendes egen

computer ikke fungerer, at den pågældende har mistet koden til sin digitale

signatur eller oplever lignende hindringer, som det er op til den pågældende

at overvinde, vil ikke kunne føre til fritagelse fra pligten til digital

kommunikation. I så fald må den pågældende anvende en offentlig

tilgængelig computer på f.eks. et folkebibliotek eller anmode en rådgiver

om at varetage kommunikationen på den pågældendes vegne.

Det foreslås i

stk. 2,

at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om

digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer,

særlige digitale formater og digital signatur el.lign.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at der bl.a. kan fastsættes regler

om krav om anvendelse af bestemte it-systemer, digitale formater og digital

signatur eller lignende.

Det foreslås i

stk. 3,

at en digital meddelelse anses for at være kommet frem,

når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at en digital meddelelse må anses

for at være kommet frem til adressaten for meddelelsen, dvs. modtageren af

Side 26/34

UDKAST

meddelelsen, når den er tilgængelig for adressaten. For meddelelser, der

sendes til Slots- og Kulturstyrelsen, vil styrelsen være adressat for

meddelelsen. For meddelelser, som Slots- og Kulturstyrelsen sender, vil den

pågældende virksomhed eller fysiske person, som meddelelsen sendes til,

være adressat for meddelelsen.

En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til Slots- og

Kulturstyrelsen på det tidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for

styrelsen, dvs. når styrelsen kan behandle meddelelsen. Dette tidspunkt vil

normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et

datasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses

normalt først for modtaget den dag, meddelelsen er tilgængelig.

En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til en virksomhed

eller en person på det tidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for de

pågældende. En meddelelse vil blive anset for at være tilgængelig, selvom

den pågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelelsen, hvis dette

skyldes hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde. Som

eksempler herpå kan nævnes, at den pågældendes egen computer ikke

fungerer, eller den pågældende har mistet koden til sin digitale signatur.

Det foreslås i

stk. 4,

at kulturministeren kan fastsætte regler om, at

myndigheder kan udstede afgørelser og andre dokumenter efter denne lov

eller efter regler udstedt i medfør af denne lov uden underskrift, med

maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under

anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har

udstedt afgørelsen eller dokumentet.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at kulturministeren kan fastsætte

regler om, at Slots- og Kulturstyrelsen kan udstede afgørelser og andre

dokumenter efter loven eller regler udstedt i medfør heraf uden underskrift,

med maskinel eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under

anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har

udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter vil

kunne sidestilles med afgørelser og dokumenter med personlig underskrift.

Til nr. 7

Straffebestemmelser for overtrædelse af visse bestemmelser i lov om radio-

og fjernsynsvirksomhed m.v. følger af lovens §§ 93 og 94. Af § 93, stk. 2,

følger, at i forskrifter, der udstedes i medfør af § 6, stk. 2, § 7, § 77, § 85, §

85 a, § 88 og § 90, stk. 1 og 5, kan der fastsættes straf af bøde for

overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne.

Side 27/34

UDKAST

Det foreslås, at der i

§ 93, stk. 2,

efter »§ 85 a, « indsættes »§ 85 c, § 85 d,

§ 85 e, 85 f,«.

Forslaget vil medføre, at administrative forskrifter udstedt i henhold til de

nævnte bestemmelser vil kunne indeholde bødestraf for overtrædelser.

Til § 2

Til nr. 1

Det fremgår af § 11 i lov om mediestøtte, at kulturministeren nedsætter et

medienævn, som behandler ansøgninger om tilskud i henhold til denne lov,

samt at nævnet fører tilsyn med tilskudsmodtagernes overholdelse af

loven, bestemmelser fastsat i henhold til loven og vilkår for tilskud.

Det foreslås at indsætte et nyt

stk. 3

i § 11, hvorefter kulturministeren

bemyndiges til at fastsætte nærmere regler vedrørende Medienævnets

udtalelser i forbindelse med vurdering af mediemarkedsfusioner, jf. artikel

22, stk. 1, litra c, i den europæiske forordning om mediefrihed og § 85 d i

lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v.

Det er hensigten, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte nærmere

procedurer for Medienævnets udtalelse om mediemarkedsfusioner til

Radio- og tv-nævnet, herunder krav til frist og format.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 85 d, hvor det

foreslås, at kulturministeren fastsætter nærmere regler vedrørende vurdering

af mediemarkedsfusioner, jf. artikel 22, stk. 1, i den europæiske forordning

om mediefrihed.

Til § 3

Det foreslås med

§ 3,

at loven træder i kraft den 1. juli 2025.

Side 28/34

UDKAST

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

lov

radio-

fjernsynsvirksomhed m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 1350 af 4.

september 2020, som ændret ved

lov nr. 2212 af 29. december 2020

og lov nr. 1595 af 28. december

2022,

foretages

følgende

ændringer:

§ 39, stk. 1, 1. pkt.

ændres »11

medlemmer« til: »12 medlemmer«

§ 39.

Kulturministeren nedsætter

Radio- og tv-nævnet, der består

af 11 medlemmer, som beskikkes

af ministeren. Ministeren udpeger

9 medlemmer, herunder formand

og næstformand, Samarbejdsforum

for Danske Lytter- og

Seerorganisationer udpeger 1

medlem, og

Den Danske Dommerforening

udpeger 1 medlem. Danske Medier

og Dansk Journalistforbund

indstiller hver 2 kandidater, der

repræsenterer praktisk

mediefaglighed, og ministeren

udpeger 1 af de

indstillede kandidater fra hver af

de to indstillende parter. De

enkelte medlemmer kan

genudpeges

§ 39.

Kulturministeren nedsætter

Radio- og tv-nævnet, der består

af 11 medlemmer, som beskikkes af

ministeren. Ministeren udpeger

§ 39, stk. 1, 2. pkt.

ændres »9

medlemmer« til: »10 medlemmer«

Side 29/34

UDKAST

9 medlemmer, herunder formand

og næstformand, Samarbejdsforum

for

Danske

Lytter-

Seerorganisationer udpeger 1

medlem, og

Den Danske Dommerforening

udpeger 1 medlem. Danske Medier

Dansk

Journalistforbund

indstiller hver 2 kandidater, der

repræsenterer

praktisk

mediefaglighed, og ministeren

udpeger 1 af de

indstillede kandidater fra hver af de

to indstillende parter. De enkelte

medlemmer kan genudpeges

§ 39, stk. 2, 1. pkt.

indsættes

§ 39. ---

efter

Stk. 2. De medlemmer, ministeren »medieforskningskompetencer«: »,

udpeger, skal repræsentere

markedsføringsretlige

juridiske og

kompetencer«.

økonomiske/administrative

kompetencer,

medieforskningskompetencer og

praktisk mediefaglighed.

Formanden skal være

jurist. 1 medlem skal have særlig

strafferetlig indsigt.

Efter § 44b indsættes:

»§ 44 c.

Radio- og tv-nævnet

udpeges som national

tilsynsmyndighed, jf. art. 5, stk. 4,

og art. 7 i Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) 2024/1083

af 11. april 2024 om oprettelse af

en fælles ramme for medietjenester

i det indre marked og om ændring

af direktiv 2010/13/EU (den

europæiske forordning om

mediefrihed).

Side 30/34

UDKAST

Stk. 2.

Kulturministeren fastsætter

nærmere regler vedrørende

nævnets forpligtelser og tilsyn.

§ 44 d.

Radio- og tv-nævnet

udpeges som national

tilsynsmyndighed, jf. artikel 22,

stk. 3-4, i Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) 2024/900

af 13. marts 2024 om

gennemsigtighed og målretning i

forbindelse med politisk reklame.

Stk. 2.

Kulturministeren fastsætter

nærmere regler vedrørende

nævnets forpligtelser og tilsyn.«

Efter kapitel 11 indsættes:

»Kapitel 11 a

Håndhævelse af Europa-

Parlamentets og Rådets

forordning (EU) 2024/1083 af

11. april 2024 om oprettelse af

en fælles ramme for

medietjenester i det indre

marked og om ændring af

direktiv 2010/13/EU (den

europæiske forordning om

mediefrihed) og Europa-

Parlamentets og Rådets

forordning (EU) 2024/900 af 13.

marts 2024 om gennemsigtighed

og målretning i forbindelse med

politisk reklame.

§ 85 b.

Inden for denne lovs

område gælder definitionerne i

artikel 2 i Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) 2024/1083

af 11. april 2024 om oprettelse af

en fælles ramme for medietjenester

i det indre marked og om ændring

af direktiv 2010/13/EU (den

europæiske forordning om

mediefrihed) og artikel 3 i Europa-

Side 31/34

UDKAST

Parlamentets og Rådets forordning

(EU) 2024/900 af 13. marts 2024

om gennemsigtighed og

målretning i forbindelse med

politisk reklame.

§ 85 c.

Kulturministeren kan

fastsætte regler om

medietjenesteudbyderes

tilgængeliggørelse af oplysninger

om ejerskab, indtægter for statslig

reklame mv., jf. artikel 6 i den

europæiske forordning om

mediefrihed.

§ 85 d.

Kulturministeren fastsætter

nærmere regler vedrørende

vurdering af

mediemarkedsfusioner, jf. artikel

22, stk. 1, i den europæiske

forordning om mediefrihed.

§ 85 e.

Kulturministeren kan

fastsætte regler om offentlige

myndigheder eller enheders

indberetning af offentlige udgifter

til statslig reklame samt Radio- og

tv-nævnets indhentelse af

yderligere oplysninger, jf. artikel

25 i den europæiske forordning om

mediefrihed.

§ 85 f.

Kulturministeren kan

fastsætte nærmere regler for

udbydere af politiske

reklametjenesters indberetning af

oplysninger, herunder Radio- og

tv-nævnets indhentelse af

yderligere oplysninger, jf. art. 16 i

forordning om gennemsigtighed

og målretning i forbindelse med

politisk reklame.«

Side 32/34

UDKAST

Efter § 92 b indsættes:

»§ 92 c. Kulturministeren kan

fastsætte regler om, at skriftlig

kommunikation til og fra Slots- og

Kulturstyrelsen om forhold, som er

omfattet af denne lov eller af

regler udstedt i medfør af denne

lov, skal foregå digitalt.

Stk. 2.

Kulturministeren kan

fastsætte nærmere regler om

digital kommunikation, herunder

om anvendelse af bestemte it-

systemer, særlige digitale formater

og digital signatur el.lign.

Stk. 3.

En digital meddelelse anses

for at være kommet frem, når den

er tilgængelig for adressaten for

meddelelsen.

Stk. 4.

Kulturministeren kan

fastsætte regler om, at

myndigheder kan udstede

afgørelser og andre dokumenter

efter denne lov eller efter regler

udstedt i medfør af denne lov uden

underskrift, med maskinelt eller på

tilsvarende måde gengivet

underskrift eller under anvendelse

af en teknik, der sikrer entydig

identifikation af den, som har

udstedt afgørelsen eller

dokumentet.«

§ 93, stk. 2,

indsættes efter »§

§ 93. ---

Stk. 2.

I forskrifter, der udstedes 85 a, «: »§ 85 c, § 85 d, § 85 e, § 85

efter § 6, stk. 2, § 7, § 77, § 85, §

f,«

85 a, § 88 og § 90, stk. 1 og 5, kan

der fastsættes straf af bøde for

overtrædelse af bestemmelser i

forskrifterne.

§2

I lov nr. 1604 af 26. december 2013

om mediestøtte, som ændret ved

Side 33/34

UDKAST

§ 11. ---

Stk. 2. ---

lov nr. 472 af 17. maj 2017 og lov

1558 af 12. december 2023,

foretages følgende ændringer:

§ 11

indsættes som

stk.3.

»Stk.

Kulturministeren

fastsætter nærmere regler

vedrørende nævnets udtalelser i

forbindelse med vurdering af

mediemarkedsfusioner, jf. artikel

22, stk. 1, litra c, i den europæiske

forordning om mediefrihed og §

85 d i lov om radio- og

fjernsynsvirksomhed m.v.«

Side 34/34