UDKAST
Kulturudvalget 2024-25
KUU Alm.del - Bilag 56
Offentligt
Forslag
til
Lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v.
(Ændring af udpegningsmodel for DR’s bestyrelse)
§1
I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
1350 af 4. september 2020, som ændret ved lov nr. 2212 af 29. december
2020 og lov nr. 1595 af 28. december 2022, foretages følgende ændringer:
1.
§ 16 affattes således:
Ȥ 16.
DR ledes af en bestyrelse på 11 medlemmer, som beskikkes af
kulturministeren. Kulturministeren udpeger 3 medlemmer (herunder
formanden). De fastansatte medarbejdere i DR udpeger 2 medlemmer og 2
suppleanter. Folketingets seks største partier på tidspunktet for
udpegningen vælger hver et medlem til et udpegningsorgan, som udpeger
6 medlemmer til DR’s bestyrelse. Kulturministeren udpeger bestyrelsens
næstformand blandt de 6 medlemmer af bestyrelsen udpeget af
udpegningsorganet.
Stk. 2.
Udpegningsorganet nedsættes for 3 år ad gangen.
Stk. 3.
Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler for
udpegningsorganet, herunder fastsætte en forretningsorden for
udpegningsorganet.
Stk. 4.
Kulturministeriet sekretariatsbetjener udpegningsorganet.
Stk. 5.
De udpegede bestyrelsesmedlemmer skal alle repræsentere
minimum én af kompetencerne oplistet i nr. 1-3.
1) Medier, teknologi og brugervaner, herunder minimum en af
kompetencerne oplistet i litra a-c.
a) viden om medieudvikling, -distribution og brugervaner,
b) viden om den digitale og teknologiske udvikling eller
c) erfaring med publicisme og indholdsproduktion fra større mediehuse
eller lignende.
2) Folkelig forankring, kultur og public service, herunder minimum en af
kompetencerne oplistet i litra a-d.
a) forståelse for DR’s public serviceopgaver og forskellige public
service-målgrupper, herunder unge-målgruppen,
b) indsigt i det danske samfund, herunder i bredden af værdier og
befolkningsgrupper i samfundet,
c) forståelse for DR’s interessentlandskab, herunder for det politiske
niveau eller
d) bred indsigt i det danske kultur- og foreningsliv.