Kulturudvalget 2024-25
KUU Alm.del Bilag 54
Offentligt
2944286_0001.png
Foretræde for Folketingets Kulturudvalg
Onsdag den 4. december 2024.
BORNHOLMS
KULTURHAVNE
BORNHOLMS
REGIONSKOMMUNE
Bornholms kommunale
granithavne
Et stykke kulturhistorie med et fremadskridende
forfald - og et kæmpe udviklingspotentiale
NOVEMBER 2024
1
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 54: Henvendelse fra Philip Rasmussen, By og Landskab vedr. Bornholms granithavne
2944286_0002.png
Allinge havn efter
stormflodskatastrofen i
1872. Den danske stat hjalp
Allinge-Sandvig Kommune
med genopbygningen.
Livet på Allinge havn en
sommermorgen i 1910, hvor
fiskerne er kommet ind med
fangsten.
BORNHOLMS
REGIONSKOMMUNE
Snorrebakken 66
3700 Rønne
www.brk.dk
Kommunaldirektør
Sine Sunesen
Mobil 2115 1504
Email: [email protected]
Centerchef for trafik, ejendomme og drift
Bjarne Sjelle Freund-Poulsen
Mobil: 3018 1622
Email: [email protected]
BY&LANDSKAB
CVR 4009 2749
Nytorv 9 - 1450 København K
Axeltorv 3 - 4900 Nakskov
Bülowsgade 61 - 8000 Aarhus C
Phone: +45 5137 6980
Email: [email protected]
2
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 54: Henvendelse fra Philip Rasmussen, By og Landskab vedr. Bornholms granithavne
2944286_0003.png
Forord
De Kommunale Bornholmske Granithavne har det ikke godt. Der er et
fremadskridende forfald, og det stigende vedligeholdelsesefterslæb kan ikke
finansieres af de forholdsvis små indtægter som havnene oppebærer. Derfor er
granithavnenes særlige kulturarv i risiko for at gå tabt for eftertiden. Bornholms
Regionskommune har et stærkt ønske om at passe godt på denne kulturarv. Det
betyder meget for bornholmerne, øens mange gæster og erhvervsudviklingen i de
kommende år, hvor havnene indgår i nye sammenhænge med nye funktioner.
Bornholms Regionskommune er imidlertid kraftigt økonomisk udfordret med et
faldende befolkningstal, færre erhvervsaktive og en stigende gennemsnitsalder
med alle de udfordringer dette indebærer i den offentlige velfærd. Derfor
beder kommunen om en hjælpende økonomisk håndsrækning fra staten.
Det vil koste 165 mio kr over en periode på 10 år at indhente granithavnenes
vedligeholdelsesefterslæb. Det er specialistviden at arbejde med granithavne.
Derfor skal arbejdet fordeles over flere år for at sikre en høj kvalitet, der gør havnene
langtidsholdbare.
I denne rapport er der samlet et overblik over de kommunale havne, og en
beskrivelse af deres kulturhistorie og udviklingspotentiale.
Det er svære
granitkonstruktioner som blev
bygget i Allinge i 1911 - 1915.
Jakob Trøst
Borgmester
Bornholms Regionskommune
3
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 54: Henvendelse fra Philip Rasmussen, By og Landskab vedr. Bornholms granithavne
2944286_0004.png
Investeringsoversigt
Bornholms Regionskommune gennemgår løbende de kommunale havnes tilstand
og sikkerhed. I gennem de sidste måneder er der udarbejdet et samlet overblik over
de nødvendige investeringer, der skal til for at fastholde granithavnenes funktion,
sikkerhed og arkitektur. Tallene omfatter alene den nødvendige opretning for at
fastholde granithavnene, således som de i sin tid er skabt. Der er ikke medregnet
omkostninger/investeringer til forbedring af havnenes opholdsarealer og/eller
anvendelse. Havnene er oplistet i prioriteret rækkefølge:
mio.kr.
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
Gudhjem
Nørresand
Allinge
Svaneke
Sandvig
Nørrekås
Bølshavn
Hammerhavn
Hasle
Tejn
Alle havne
27
20
18
35
8
18
2
7
9
15
6
165
5
8
3
10
2
1
9
7
4
6
4
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 54: Henvendelse fra Philip Rasmussen, By og Landskab vedr. Bornholms granithavne
2944286_0005.png
Granithavnene er kulturskatte
af national betydning
Bornholms kulturhistorie er uløseligt knyttet sammen med det omgivende hav. Havet
har til alle tider været en væsentlig del af grundlaget for menneskets opretholdelse
af liv på Bornholm. I stenalderen skete bosætningen ved kysten eller hvor det
var muligt i nærheden af å mundinger for optimalt at kunne fiske og gå på jagt.
Igennem jernalderen og vikingetiden fik Bornholm stigende betydning på en
vigtig handelsvej fra Vesteuropa og østpå. Gennem handel blev Bornholm også
et kulturelt knudepunkt, hvor ideer, teknologier og kulturelle påvirkninger fra andre
civilisationer blev udvekslet. Dette gjorde øen til et dynamisk sted med kontakt til
vikingesamfund og senere hansestæderne. I oldtiden var det vigtigt at kontrollere
de vigtigste handelsruter, og Bornholms naturlige havne og kyststrækninger
havde derfor også en forsvarsmæssig betydning. Øens høje klippeformationer
og let tilgængelige bugter gav mulighed for at kontrollere skibstrafik og overvåge
farvandet. Der er fundet spor af tidligere skanse- og forsvarsanlæg på Bornholm
som indikerer, at øens havneområder spillede en rolle i at beskytte samfundet mod
angreb.
Fiskeri var også en vigtig del af øens fødevareforsyning i oldtiden og kystområderne
fungerede som naturlige havne, hvor fiskerne kunne lægge til og opbevare deres
fangst. Fisk, og især sild, var en værdifuld handelsvare, der blev eksporteret til
andre regioner. Derfor udviklede havnene sig, og kom også til at fungere som
samlingspunkter for de lokale samfund. Her blev der ikke kun handlet med fisk, men
også med andre varer og det var stedet, hvor information, nyheder og skikke blev
udvekslet.
Hammerhavnen
havde tidligere mange
arbejdspladser omkring
granitten som råstof. Havnen
består af store mængder
granit.
5
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 54: Henvendelse fra Philip Rasmussen, By og Landskab vedr. Bornholms granithavne
2944286_0006.png
Havne og kystområder på Bornholm kan ligeledes have haft væsentlig rituel
Siden etableringen af
granithavnene er de
løbende blevet vedligeholdt
frem til midten af 1980´erne,
hvori fiskeriet brød sammen
og havnene mistede deres
indtægter. Derfor er der et
vedligeholdelsesefterslæb
i disse år, som risikerer at
skabe uerstattelige tab.
og religiøs betydning. Det er fundet flere arkæologiske spor som indikerer, at
kystområderne blev brugt til kultsteder i forbindelse med søfart, hvor ofringer til
havets guder muligvis blev foretaget for at sikre held og lykke på rejser på havet.
Flere af de runesten, der er fundet på Bornholm, er opstillet nær kysten, og indikerer,
at disse steder havde en symbolsk eller rituel betydning for de tidlige bosatte.
Bornholm havde adgang til skov og træmaterialer, som kunne bruges til skibs- og
bådebygning. Disse skibe blev brugt både til fiskeri og handel, og havneområderne
blev stederne, hvor skibe blev repareret og vedligeholdt. Bornholmerne udviklede
avancerede søfartskompetencer, hvilket gjorde dem til dygtige søfolk, navigatører
og handlende i Østersøområdet. Øens maritime traditioner begyndte allerede i
oldtiden og fortsatte i mange århundrede frem. Der er fundet romerske mønter og
artefakter på Bornholm, hvilket tyder på at øen havde kontakt med det romerske
imperium via handelsruter. Bornholms havne spillede en vigtig rolle i at muliggøre
denne kontakt og var et knudepunkt for udveksling af varer og kultur. Øens havne
gjorde det muligt for Bornholm, at have kontakt både med Skandinavien i nord og
de centraleuropæiske civilisationer i syd. Denne geografiske position gjorde øen til et
mødested for forskellige kulturer og påvirkninger.
6
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 54: Henvendelse fra Philip Rasmussen, By og Landskab vedr. Bornholms granithavne
2944286_0007.png
De to granithavne i Gudhjem
er sprængt ind i klipperne
sydøst og nordvest i byen.
7
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 54: Henvendelse fra Philip Rasmussen, By og Landskab vedr. Bornholms granithavne
2944286_0008.png
HAVNENE VAR VITALE FOR UDVIKLINGEN AF LEVEDYGTIGE KYSTBYER
Havnene på Bornholm var livsnerven i øens tidlige erhvervsudvikling. Herfra drog
fiskerne ud på havet i deres både for at fange dagens fisk, som derefter blev bragt
i land, solgt eller byttet. Familier var afhængige af denne indtægt for at overleve.
Fiskeriet skabte ikke blot økonomisk stabilitet, men også stærke fællesskaber.
Fiskerne, deres familier og resten af lokalsamfundene samledes ved havnen for
at følge med i dagens fangst og livet omkring vandet. Havnene var således også
sociale samlingspunkter. Det var her, man mødtes for at dele nyheder, oplevelser
og opretholde de tætte bånd som definerede de bornholmske kystsamfund. Med
havnenes liv kom en følelse af identitet og tilhørsforhold. Det var et sted hvor både
unge og gamle fandt sig selv som en del af en større fælles historie og kultur.
I dag er det vigtigt for Bornholm at bevare denne historiske arv, da havnene forsat
repræsenterer en vital del af Bornholms kultur og historie. De minder om en tid,
hvor livet var nært knyttet til havnen og naturen og hvor fællesskaberne havde en
central rolle. Havnenes forfald vil derfor ikke blot være et fysisk tab, men også et
historisk og kulturelt tab for fremtidige generationer. At bibeholde og vedligeholde
havnene er derfor ikke kun vigtigt for at ære fortiden, men også for at sikre, at
Bornholms rige maritime traditioner kan leve videre, at havnene fortsat kan være et
Kystbyerne på Bornholm
skylder granithavnene
deres placering, rigdom og
eksistens - og fremtræder
derfor som autentiske og
helstøbte miljøer.
mødested for lokalsamfundet med nye funktioner, kilde til stolthed, samlingsted for
borgerne og attraktioner for turisterne.
8
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 54: Henvendelse fra Philip Rasmussen, By og Landskab vedr. Bornholms granithavne
Et nærmest uoverstigeligt
renoveringsprojekt
Bornholm er én kommune med en befolkning på 39.000 indbyggere. Hver fiskerby
langs kysten har sin egen havn, og Bornholms Regionskommune har de største og
vigtigste - i alt 10 kommunale havne der alle er med til at understrege det unikke ved
Bornholm. Der er en stærk lokal identitet og sammenhængskraft på Bornholm, men
øen står også over for nogle demografiske udfordringer, som har stor betydning for
den fremtidige udvikling og bæredygtighed. Disse udfordringer er fælles for mange
kommuner i provinsen, men er på Bornholm ekstra udfordret og påvirket på grund
af øens geografiske isolation. Befolkningen på Bornholm er aldrende og fraflytning
af yngre borgere medfører en reduktion i antallet af skatteydere, hvilket direkte
påvirker de kommunale skatteindtægter. Når færre mennesker i den arbejdsdygtige
alder bor på øen, falder det samlede skattegrundlag, hvilket begrænser midlerne til
både at finansiere offentlige velfærdsydelser, anlægsopgaver og investeringer.
Det er derfor en stor og nærmest uoverstigelig økonomisk udfordring for én ø og
én kommune at vedligeholde og genoprette 10 havne, hvor der ikke længere
er havneindtægter der står mål med havnenes løbende vedligeholdelse med
omkostningstunge poster. Anløbsbroer, moler og kajanlæg skal vedligeholdes
for at sikre en god stand, der er sikkerhedsmæssigt forsvarlig og funktionel.
Havnene er ældre granithavne der kræver en langt større og mere omfattende
løbende vedligeholdelse set i forhold til vedligeholdelse af nyere havne. Derfor er
granithavnene mere omkostningstunge at holde funktionsdygtige.
Stormfloden i oktober 2023 rasede med sin kraft på Bornholm og medførte store
ødelæggelser af havneanlæggende på den nord- og østlige side af Bornholm.
Der er søgt stormflods puljer til genopbygning, men her er Bornholm igen udfordret
på antallet af havne. Det var ikke kun en havn der blev ramt af stormflodens
ødelæggelser, men fem kommunale havne på den nord- og østlige side fik massive
ødelæggelser af anløbsbroer, moler og kajanlæg. Egenbetalingen for at få del i
den nationale pulje er derfor også en ekstra økonomisk tung post og vil medføre at
havnene ikke kan genopbygges og vedligeholdes i den takt det er påkrævet. Det
kan i de kommende år betyde, at der sker en yderligere nedbrydning og skader på
havnene.
Den løbende vedligeholdelse af de kommunale havne har igennem årene
foregået over vandet, og der har ikke været fokus på levetidsforlængende
vedligeholdelse under vandlinjen. Den løbende vedligeholdelse af havnene over
vandlinjen, sker altså på et havnefundament under vand med formodet mangelfuld
vedligeholdelse. Risikoen er derfor også, at den vedligeholdelse og istandsættelse
der løbende foretages over vandet nedbrydes hurtigere og derfor kræver
hyppigere vedligeholdelse.
9
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 54: Henvendelse fra Philip Rasmussen, By og Landskab vedr. Bornholms granithavne
2944286_0010.png
Vedligeholdelsen kræver ikke kun en betydelig økonomisk investering. En
Granitmolen på
Svenskekajen i Allinge
efter stormvejr. Stormen
ødelagde bølgeskærmen og
slyngede 27 tons granitmur i
underhavnen.
renovering af de Bornholmske kommunale granithavne kræver også logistisk
koordination og specialistviden på anlægsområdet. En viden der kan være svær
at tiltrække til Bornholm, når opgaverne af økonomiske grunde udbydes som
mindre anlægsprojekter, og ofte med en lang tidshorisont i forhold til hvornår næste
anlægsprojekt kan udbydes.
Et økonomisk tilsagn på en omfattende strategisk renovering af de 10 kommunale
havne, vil give Bornholms Regionskommune mulighed for at renovere de historiske
granithavne over en tidshorisont, der kan sikre at den nødvendige specialviden er til
stede og undgå yderligere nedbrydning og skader på havnene.
10
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 54: Henvendelse fra Philip Rasmussen, By og Landskab vedr. Bornholms granithavne
2944286_0011.png
Granithavnenes nødvendighed
og udviklingspotentiale
Engang havde havnene ensartede funktioner som livsnerve til omverdenen, basis for
fiskeriet og nyhedscentral i kystbyerne. Idag er havnenes funktioner og potentialer
meget forskellige. Gudhjem og Tejn er porten til Ertholmene - øgruppen, der er
ejet af den danske stat og hører under Forsvarsministeriet. Vejen til fastlandet for
de 90 beboere går via søvejen til Gudhjem og når vejrforholdene er udfordrede
til Tejn havn. Her er anløbsforholdene helt vitale for samfærdslen. Andre havne er
også vitale for udvikligen på Bornholm - men med mange andre funktioner nu og i
fremtiden.
HAVNENE I DEN FREMTIDIGE ERHVERVSUDVIKLING OG KLIMASATSNING
I dag er der en stigende interesse for at udnytte havet i nye sammenhænge.
I tidligere tider var det fiskeriet - i fremtiden åbner havets ressourcer for nye
erhvervsmuligheder - ikke mindst indenfor energiproduktion på havet. Der etableres
nye virksomheder på de bornholmske havne, der er med til at skabe en dynamisk
udvikling, både for havnens miljø og for hele øens økonomi. Disse virksomheder
spænder fra små iværksættere til større virksomheder. De udnytter havnens
strategiske placering og faciliteter til at opbygge nye aktiviteter. Der er en klar
synergi mellem havnenes historiske rolle og de moderne erhverv, der nu blomstrer
på havnene, det skaber både liv og udvikling på havnene.
11
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 54: Henvendelse fra Philip Rasmussen, By og Landskab vedr. Bornholms granithavne
2944286_0012.png
Allinge havn er et eksempel på en helt ny funktion, som havde været helt utænkelig
for 20 år siden, med sin centrale rolle som vært for Folkemødet, som er Danmarks
største politiske festival. Under folkemødet bliver havnen forvandlet til et pulserende
centrum, hvor politikere, organisationer, medier og borgere fra hele landet
mødes for at debattere samfundets store og små spørgsmål. Havnen og dens
omkringliggende områder bliver fyldt med telte, scener og pavilloner, hvor debatter,
foredrag og workshops finder sted. Som vært for folkemødet bliver havnen et
symbol på åbenhed og fællesskab, hvor både politikere og borgere får en platform
for at diskutere landets fremtid. I princippet er der ikke mange af folkemødets
funktioner som praktisk forudsætter tilstedeværelsen af en havn - og alligevel er
havnen helt vital, da det er nærmest er utænkeligt at Folkemødet kunne få den
samme tyngde hvis der var placeret i praktiske rammer i et industrikvarter.
På Gudhjem havn afholdes det årlige gastronomiske event Sol Over Gudhjem, som
er Danmarks største kokkekonkurrence. Eventet finder sted på havneområdet, der
med sin beliggenhed og tætte forbindelse til Østersøen er en perfekt ramme for et
arrangement, der hylder det bedste inden for dansk madkultur.
De to havne er således eksempler på hvordan kulturelle begivenheder er løftet op
på den nationale scene. Arrangementerne kaster imidlertid ikke mange indtægter
af sig til havnene.
HAVNENE I TURISMENS ØKONOMI
Bornholm er et af Danmarks mest turismeintensive områder med stor indvirkning
på samfundsøkonomien. Den seneste opgørelse viser at turisterne årligt lægger 1,8
mia kr på Bornholm. Den samlede værditilvækst er på 1,1 mia kr. med en samlet
beskæftigelse på 1.900 personer. En stor del af den bornholmske turismeomsætning
flyder imidlertid udenom kommunekassen og havner i finansministeriet i form af
skatter, afgifter og moms. Bornholms Regionskommune er en af de kommuner i
Danmark, hvor turismen har størst betydning - og ikke bare for Bornholm, men hele
landet.
I denne økonomi spiller de bornholmske havne en helt vital rolle. De ligger idyllisk
hvor kystbyerne er vokset op omkring havnene, og giver Bornholms gæster en
autentisk oplevelse. Mange af havnebyerne fungerer som udgangspunkt for ture til
populære naturoplevelser, bådture til Christiansø og langs kysten for at se Bornholm
og klipperne fra vandsiden og udforske det skjulte Bornholm. Havnene er ligeledes
Havnen i Svaneke ligger midt
i byen - og midt i havet.
placeret tæt ved naturskønne kystområder, der tiltrækker turister der er interesseret
i fiskeri, dykning, kajakroning og andre vandaktiviteter. Havnene er også hjemsted
for en række restauranter og røgerier hvor man kan smage på lokal mad - og ikke
mindst den berømte røgede sild. På havnene udvikles der også markeder, hvor
lokale fødevarer, kunsthåndværk og produkter handles.
12
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 54: Henvendelse fra Philip Rasmussen, By og Landskab vedr. Bornholms granithavne
2944286_0013.png
TURISMEN BASERET PÅ HAVNENE
Antallet af gæstesejlere der besøger de kommunale havne er sammen med anløb
af krydstogtsgæster i en positiv udvikling. De udgør sammen med lejerne af faste
bådpladser havnenes basisindtjening. Lokalområdernes og Bornholms økonomi
er afhængig af, at dette marked forsat udvikler sig i en positiv retning. Her
spiller havnenes vedligeholdelsesstand en vigtig rolle. Sikkerheden i havnene er
sejlerens første prioritet og derfor også en helt afgørende faktor for, om havnen
bliver valgt når sejlerne skal planlægge ferie eller krydstogtskibene deres rute
og havneanløb. Anløbsbroer, moler og kajanlæg skal derfor også løbende
vedligeholdelses og genoprettes efter ødelæggelser efter storme, hvor store granit
sten i indsejlingerne er midlertidigt afspærret. Til trods for at denne økonomi er vital,
så står indtægterne på ingen måde i relation til behovet for finansiering af havnenes
vedligeholdelsesefterslæb.
I havnen i Svaneke kan man
næsten fortøjre til byen. Den
smalle vej, der klemmer sig
ind mellem Hotel Østersøen
og havnen, var tidligere
hovedlandevej - og fungerer
i dag fint med biler, cyklister
og havnens brugere.
13
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 54: Henvendelse fra Philip Rasmussen, By og Landskab vedr. Bornholms granithavne
2944286_0014.png
Ny viden og kompetencer
til Bornholm
Renoveringen af havnene kan skabe værdifuld læring både for øens udvikling,
lokalsamfundet og om fremtidige infrastrukturelle opgaver. Det kan også styrke øens
selvforståelse for hvordan der skal værnes om øens kulturelle historie.
BEVARELSE AF KULTURARV
Gennem renoveringsprocessen kan der opnås viden om opbygningen af de gamle
granithavne, og hvordan man kan bevare og fremhæve historiske aspekter af
havnene.
SAMARBEJDE OG LOKALT ENGAGEMENT
Gennem borgerinddragelse og dialog kan projektet vise betydningen af at
inddrage lokalsamfundet i beslutningsprocesser og hvordan fællesskab og
samarbejde kan skabe ejerskab der kan optimere det endelige resultat. Det kan give
mulighed for at styrke den fællesskabsfølelse, der kan styrke sammenhængskraften
mellem Bornholms Regionskommune, lokalsamfundet og havnemiljøerne.
TEKNISK OG PRAKTISK LÆRING
Der vil komme ny viden om materialevalg, hvilke kriterier der ligger til grund for disse
valg og hvilke faktorer der kan have betydning for om valgene er bæredygtige
og langsigtede. Der vil blive samlet viden og praktisk erfaring om håndtering af
projekterne der påvirker infrastrukturen og den koordinering og planlægning der
skal håndteres ved eksempelvis tømning af havnene for vand under udførelsen
af anlægsopgaven. Den viden der opsamles i processen kan få helt afgørende
betydning for hvordan den fremtidige vedligeholdelse kan udføres mere rentabelt.
Renovering af havneport
på Allinge havn.
14
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 54: Henvendelse fra Philip Rasmussen, By og Landskab vedr. Bornholms granithavne
2944286_0015.png
PROJEKTORGANISATION
En langsigtet finansiering af granithavnenes genopretning vil gøre det muligt for
Bornholms Regionskommune at styrke projektledelsen med fokus på:
- Bindeled mellem stat og kommunen
- Ledelse af projektmedarbejdere og eksterne rådgivere.
- Vidensdeling på flere niveauer - Entreprenør/Bornholms Regionskommune
Bornholms Regionskommune/Nabolande med tilsvarende udfordringer (Nordisk
samarbejde).
- Inddragelse af interessenter og lokalsamfund.
- Løbende dokumentation og opsamling af viden.
Ved udarbejdelse af udbud af en total rådgiverentreprise vil ovenstående
projektorganisering indgå som en understøttelse af projektet. Der vil derfor også
blive set på hvilke krav udbudsmaterialet skal indeholde for at denne understøttelse
kan forekomme, eksempelvis om der skal være krav om et lokalt kontor og lokalt
forankrede medarbejdere.
Renoveringen af havnene vil tilgodese den lokale arbejdskraft og dermed
understøtte at arbejdspladser bibeholdes. Det vil også give mulighed for at tiltrække
arbejdskraft med specialviden og kompetencer indenfor for områder, der normalt
ikke efterspørges på det bornholmske arbejdsmarked. Renoveringen af havnene vil
derfor både understøtte Bornholm i at undgå fraflytning og give nye muligheder for
bosætning.
mio. kr.
Installation
Gudhjem
Nørresand
Allinge
Svaneke
Sandvig
Nørrekaas
Bølshavn
Hammerhavn
Hasle
Tejn
6
27
20
18
35
8
18
2
7
9
15
2025
2026
2027
2028
2029
2030
2031
2032
2033
2034
2035
15
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 54: Henvendelse fra Philip Rasmussen, By og Landskab vedr. Bornholms granithavne
2944286_0016.png
16
GENNEMGANG AF DE ENKELTE HAVNE
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 54: Henvendelse fra Philip Rasmussen, By og Landskab vedr. Bornholms granithavne
2944286_0017.png
Gudhjem og Nørresand Havn
Gudhjem og Nørresand havn er bygget af granitmoler og sprængt ind i klippen på
hhv. øst og vestsiden af Sorteodde. Gudhjem havn klemmer sine havnebassiner ind
for foden af byens stejle gader klods op af klippemassivet Åsbakken. Umiddelbart
på den modsatte side af Sorteodde i læ af den nordlige dækmole på Røverskær
ligger Nørresands enlige havnebassin i den nordvestlige udkant af Gudhjem by.
Byen ligger dels på en klippeflade mellem havnene ved foden af klippemassivet
Bokul, dels op af de stejle skråninger.
Ved Gudhjem lå en meget rig bygd i oldtiden. Der er fundet større gravpladser fra
jernalder og vikingetid.
Middelalderligt fiskerleje med Skt. Annæ Kapel nævnes i litteraturen 1547, som
har haft købsstadsstatus frem til 1665. Beboerne forpligtede sig i 1694 til at sikre
overfart til Christiansø. I begyndelsen af 1700-tallet var Gudhjem Bornholms absolut
største fiskerleje, med mange indvandrede fiskere fra Sverige. Den nuværende
Gudhjem havn er anlagt i 1871-72 og udvidet til 3 bassiner i 1882-83. Bassinerne
er sidst uddybet i 1935. Siden er der gennemført mindre ændringer ved udvidelse
af indsejlingsmundingen og dermed ny kajfront på nordre anlægskaj i 1939 og
istandsættelse af kajdækket samme sted i 1949. Nørresand er anlagt i 1900 og
der er ikke sket større ændringer siden. Reparation af nordre molehoved er sket i
1920 og udvidelse af indsejling i 1925. Endvidere er nordre dækmole repareret for
stormskader i 1943 og 1961. I 1978 er der fortaget en større reparation af molen.
Økonomisk behov: 47 mio. kr.
Kokkekonkurrencen på
Gudhjem havn.
17
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 54: Henvendelse fra Philip Rasmussen, By og Landskab vedr. Bornholms granithavne
2944286_0018.png
Man kan dårligt se, at
Folkemødets epicenter er
en havn - og dog er havnen
en helt nødvendig del af
Folkemødets DNA.
Allinge Havn
Allinge Havn er en kommunal havn beliggende beskyttet af naturlige skær i
den sydlige del af tvillingebyen Allinge-Sandvig. Den består af to bassiner, der er
sprængt ned i klippekysten, som lukkes mod havet af to brede, parallelforskudte
granitbloksmoler. Havnen ligger inde i byen omgivet af bebyggelse.
I ældre beretninger omtales Allinge Havn dels i 1392, hvor det nævnes, at ”tyske
købmænd ligge ved Aland at fange salte sild efter gl. sædvane”, dels i 1569, hvor
Allinge og Sandvig nævnes som fiskerlejer. Endvidere beskrives Allinge i slutningen af
middelalderen at have haft betydning som færgested til Sverige, da Hammershus
slotsfærge var hjemmehørende i Allinge.
Det første større havneanlæg med 2 bassiner og havneport blev udført i 1856-1862.
Havnen var i 1876-84 delvis lukket på grund af genopbygningen efter stormfloden i i
1872. I 1914-19 blev inderhavnen udvidet og dækværkerne udbygget og forstærket.
I 1976 overgik havnen til kommunalt eje, og i den forbindelse blev der bygget en
østre bølgebryder, som imidlertid blev beskadiget i 1978. I 1979 blev kajerne omkring
inderbassinet repareret efter stormskade.
Økonomisk behov: 18 mio. kr.
18
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 54: Henvendelse fra Philip Rasmussen, By og Landskab vedr. Bornholms granithavne
2944286_0019.png
SVENSKEKAJEN
LANGEHAGE
MOLEHOVEDET
TURISTKONTOR
BASSIN 2
YDERHAVN
HAVNEPORT
HAVNEGADE
BASSIN
FORBÅKE
BAGBÅKE
NETTO
BRUGSEN
RØGERI
KIRKEPLADSEN
19
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 54: Henvendelse fra Philip Rasmussen, By og Landskab vedr. Bornholms granithavne
2944286_0020.png
Havnen i Allinge er rammen om det
årligt tilbagevendende folkemøde.
Midt i havnen ligger skonnerten
Johanne, der er landets ældste,
og som hvert år fungerer som den
maritime scene for debatter om
Danmarks øer og udkanter.
20
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 54: Henvendelse fra Philip Rasmussen, By og Landskab vedr. Bornholms granithavne
2944286_0021.png
Svaneke Havn
Svaneke havn ligger midt i Svaneke by i bugten mellem Sandkås
Odde og Vagtboden, markeret henholdsvis med sandstensfyrtårnet og
silderøgerierne. Havnefronten dannes af de for Svaneke karakteristiske flerlængede
købmandsgårdsanlæg, der her er indrettet til hotel og restaurant. Svaneke er
prisbelønnet for sin tidlige indsats for bevaring af den historiske bygningskultur, hvor
samspillet imellem havn og by er en vigtig del af det særlige lokale DNA.
Havnens 3 bassiner er sprængt ind i klippeskærene og omgivet af murede
kvaderstensmoler muret op på klippen.
Som fiskerleje omtales Svaneke i 1491. Kapellet omtales i 1669. Området syd for
havnen var tæt bebygget fra oldtid til middelalder. Ved Hullehavn og Frennehavn
syd for den nuværende, findes rester af fiskerboder. Alt tyder på, at Svaneke med
sine gode naturhavne har været et betydningsfuldt centrum for skibsfart og handel
i middelalderen. Skanser af nyere dato ”dækker” havnens indsejling fra nord og
syd. Den nuværende havn er påbegyndt i 1816 og udbygget til to bassiner i 1800-
tallet. I årene 1874-77 blev havnen efter forfald genopbygget i sin nuværende
udformning med 3 bassiner. I 1907 bygges bølgebryder nord for indsejlingen, og i
1912 blev mellembassinet udvidet. Dampskibskajen i mellembassinet blev yderligere
forlænget samtidig med udvidelse af indsejlingsmundingen i 1939. Siden er der ikke
sket udvidelser af havnen, men bedding og øst kaj i inder bassinet er ændret i 1960.
Mindre reparationer på østre dækmole er foretaget i 1979.
Økonomisk behov: 35 mio. kr.
Svaneke er Danmarks
østligste købstad. Ligesom
Bornholms øvrige kystbyer er
Svaneke vokset op omkring
vandet og havnen. Idag er
havnen uden nævneværdig
havnerelateret
erhvervsmæssig betydning
- ligesom Christiansøfarten
ikke længere besejler byen.
Havnen er imidlertid helt
afgørende for Svaneke,
som er prisbelønnet for sit
bevaringsarbejde.
21
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 54: Henvendelse fra Philip Rasmussen, By og Landskab vedr. Bornholms granithavne
2944286_0022.png
Det er kendetegnende for
havnene på Bornholm, at
der er unik natur i gang og
cykelafstand fra kajkanten.
Her ses en sejlerturist, der har
sin mountainbike med på
dækket, og som tager turen
rundt om Hammerknuden.
Sandvig Havn
Sandvig Havn ligger umiddelbart sydøst for Osandbugten i den nordlige del af
Sandvig. Havnens to bassiner er sprængt ind i klippekysten. Molerne er oprindeligt
opført i den klassiske konstruktion af stenfyldte tømmerkister med overbygning af
råt tilhuggede klippeblokke. Den østlige og nordlige dækmole fremstår nu delvis i
beton. Vestre indermole har bevaret sin oprindelige karakter.
Sandvig havn er et middelalderligt fiskerleje, først nævnt i kilder fra 1614, brugt som
afløser for Sæne havn og Kragkås (ved Salomons Kapel). Således formodes lejet
også at have været anløbssted for trafikken til Hammershus. Omkring havnen er der
gjort fund fra stenalder, jernalder og tidligere middelalder. Endvidere findes en stor,
velbevaret skanse vest for havnen.
Den nuværende havn blev påbegyndt i 1831 og blev fuldført i sin nuværende
størrelse i 1863. Den østlige og nordlige mole er repareret mange gange og specielt
molehovedet, som blev genopført i 1972, er repareret i 1980.
Økonomisk behov: 8 mio. kr.
Havnen i Sandvig som
har været lukket i en
længere periode efter
stormfloden i oktober 2023.
Havnebassinerne fik en
stærkt nedsat vanddybde
på grund af sten, som
skyllede indover kajkanten.
22
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 54: Henvendelse fra Philip Rasmussen, By og Landskab vedr. Bornholms granithavne
2944286_0023.png
Nørrekås Havn
Nørrekås Lystbådehavn ligger i den nordlide del af Rønne, nord for trafikhavnen
mellem dennes industrikvarter og kyststrækningen langs Nordre Kystvej. Havnen
består af 2 mindre østlige bassiner og et større vestligt bassin. Bolværkerne er af
granit og beton. I middelalderen hang Nørrekås og Søndre Bådehavn sammen.
Nørrekås nævnes første gang i 1756. Havneanlægget blev bygget i 1842. I 1947, da
havnen havde en erhvervsfisker tilbage, overgik den til Rønne havn. Omkring 1967
blev havnen igen væsentligt istandsat og udvidet med et vestligt bassin. I 1885 blev
havnen uddybet og udvidet. I 1970 blev havnen ødelagt af storm og atter bygget
op. I dag har Nørrekås vital rekreativ betydning for Rønne og blå turister.
Økonomisk behov: 18 mio.
I 1899 begyndte De
bornholmske Jernbaner
deres arbejde på Nørrekås,
hvor der blev kørt fyld på
tværs af havnepladsen. På
fotoet fra 1900 ses toget
til Nexø umiddelbart efter
afgang fra Rønne H, hvor
det passerer Nørrekås
bådehavn.
Nørrekås er et af de
bedste steder er nyde
solnedgangen, hvilket
da også er blevet et
yndet udflugtsmål for
bybefolkningen i Rønne.
23
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 54: Henvendelse fra Philip Rasmussen, By og Landskab vedr. Bornholms granithavne
Bølshavn
Bølshavn er en lille havn beliggende ca. 4 kilometer nordvest for Svaneke.
Havnebassinet er sprængt ned i klippekystens skær og omkredses af 2 langstrakte
granitmoler. Havnen ligger med sine moler strakt ud imellem små klipper og skær og
syner næsten ikke i kystlandskabet. Bølshavn nævnes i litteraturen første gang i 1697.
Der er gjort fund af jernaldergravplads, middelalderlige fiskeboder samt skanser
(antageligt fra svenskekrigene).
Økonomisk behov: 2 mio. kr.
Hammerhavnen
Hammerhavn er beliggende i Sænebugt umiddelbart syd for Hammerknuden.
Havnebassinet dannes af to dækmoler, som strækker sig ud fra foden ad de
omkransende klipper. Dækmolerne lukker af mod havet, og Sænebugtens
strandsand danner den østlige afgrænsning af havnen, der virker laguneagtigt i læ
af det omgivende landskab.
Området ved Sænebugten har været beboet gennem hele oldtiden (gravfund
m.m.). I middelalderen har bugten været et vigtigt anløbssted til Hammershus. Her
er fundet rester af middelalderlige pæleværker fra ældre havneanlæg, og spor af
bebyggelse på stranden.
Den nuværende havn er anlagt af Bornholms Granitværk A/S i 1890-erne som
udskibningssted for sten fra bruddet på Hammeren. I 1915 blev havnen overtaget
af staten. Granitudskibningen fortsatte indtil 1971, da Hammerværket gik konkurs og
blev afhændet til staten.
Siden havnen blev anlagt, er der kun sket mindre ændringer på nordre molehoved
og nordre tværkaj. Tværkaj og søndre molehoved blev renoveret i 1980-81, og i 2010
påbegyndtes en større renovering med midler fra staten.
Økonomisk behov: 7 mio. kr.
24
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 54: Henvendelse fra Philip Rasmussen, By og Landskab vedr. Bornholms granithavne
2944286_0025.png
I perioden fra 2010-2014 blev
der udmøntet statsmidler til
blandt andet Hasle Havn
og Hammerhavnen mens
Hans Christian Schmidt var
transportminister. Her ses
han i foråret 2024 ved den
meter bolværk, som blev
bevaret i forbindelse med
renoveringen - så man kunne
få et indtryk af hvor nedslidte
havneværkerne var.
25
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 54: Henvendelse fra Philip Rasmussen, By og Landskab vedr. Bornholms granithavne
2944286_0026.png
Istandsættelsen af Hasle
havn blev starten på et
udviklingsprojekt.
Hasle Havn
Hasle havn er beliggende for foden af den bornholmske vestkyst med sine stejle
klinter, der nærmest har karakter af fuglefjeld. Hasle ligger placeret der hvor
kysten skifter karakter fra klit til klint. Havnen består af 3 bassiner som beskyttes af
en vestre- og en nordre dækmole. Bolværkerne er af granit og beton. Hasle er
formentlig opstået som fiskerleje i middelalderen (omtales i kilder fra 1335). Byen fik
købstadsrettigheder i 1555.
I 1815 anlagdes det første beskyttende havnebassin. Omkring 1840 havde man
udbygget havnen til udskibning for den lokale teglværksindustri. I 1870 blev havnen
uddybet og indsejlingsmundingen til mellembassinet blev udvidet af hensyn til
besejling af Dampskibsselskabets nye ruteskib. I 1970 nedlagde man en bedding
i inder bassinet og forøgede i stedet bassinarealet. 1980-81 blev nordre dækmole
repareret. I 2010 påbegyndtes en større renovering af havneområdet med midler
fra staten, som blev bakket om rekreative tiltag med midler fra større almennyttige
fonde.
Økonomisk behov: 9 mio. kr.
Tejn Havn
Tejn havn opføres i 1868. Det østligste bassin opføres i 1941. I 1961 opføres den
vestligste bassin. Midt bassinet blev opført i 1981 med skibslift i 1983. Ydermolerne
opføres i etaper i hhv. 1963, 1977 og 82.
Havnen er udsat for storme med betydelige skader til følge i 1872, 1903 og 1912
Økonomisk behov: 15 mio. kr.
Havnen i Tejn i sine
velmagtsdage fyldt med
fiskekuttere.
26
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 54: Henvendelse fra Philip Rasmussen, By og Landskab vedr. Bornholms granithavne
2944286_0027.png
Granithavnenes grønne aftryk
og potentiale
Bornholm har en ambitiøs dagsorden indenfor grøn omstilling. Der påhviler
kommunen et klimaansvar, og der er betydelige potentialer indenfor nye
bæredygtige former, som vi ikke kender idag, men hvor havnene kan få en
betydning i fremtiden. Derfor skal havnene være forberedt til en fremtid, der
kan byde på grønne maritime projekter. Selve renoveringen af havnene vil blive
realiseret efter tidens bæredygtige principper. Det betyder blandt andet at der vil
være et gennemgående krav til udbudsmaterialer, hvor bæredygtighed vil blive et
vægtet tildelingskriterie. Der vil blive gennemført forskellige udbud, der således ikke
alene blive konkurreret på prisen, men i stedet blive afvejet på en kombination af
pris, kvalitet og bæredygtighed.
Der lægges vægt på, at der anvendes bæredygtige cirkulære materialer som er
genanvendelige efter endt brug. Det kombineres med muligheden for at anvende
energieffektivt mekanisk værktøj og CO2 neutrale maskiner, der vil reducere
energiforbruget. Materialerne skal have gode miljøegenskaber med et lavt
klimaaftryk og med troværdig miljødokumentation samtidig med, at materialerne
skal kunne tåle både vind og vejr på havnene.Der vil i udførelsen være fokus på
løbende affaldshåndtering i byggeprocesserner for at maksimere genanvendelse.
I samarbejde med de lokale og statslige myndigheder etableres der
forskellige processer for at beskytte det kystnære dyre- og planteliv under
renoveringsprocessen, således at alle anlægsarbejder sker nænsomt og ikke
ødelægger det eksisterende plante- og dyreliv på og omkring havnene. Der vil især
være fokus på havnebassiner.
En del af det samlede projekt omfatter forberedelse af installationer af EL standere.
Der vil med installationerne blive indført ny infrastruktur på havnene, som skal
sikre ladestandere til bådene, bilerne og autocamperne. De nye EL standere er
en forudsætning for indførelse af teknologiske løsninger, som blandt andet skal
håndtere forbrugsbetaling af EL for havnenes brugere. Parallelt med installationen
af nye EL standere, vil der ske en implementering af ny teknologi med en forventet
reduktion på ca. 40% af det samlede elforbrug i de 10 granithavne, dette vil
ligeledes være med til at sænke det samlede CO2 udslip på havnene generelt.
Havnenes militære samfundsmæssige
betydning
De kommunale havne på Bornholm har også en militær betydning, da de fungerer
som strategiske logistikpunkter for Forsvaret. Havnenes infrastruktur muliggør hurtig
indsættelse og forsyning af militære enheder, hvilket er essentielt for opretholdelse
af national sikkerhed og beredskab i Østersøregionen. Derudover bidrager de til
øget overvågning og kontrol af territoriale farvande samt støtte til allierede styrker i
tilfælde af internationale operationer.
27
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 54: Henvendelse fra Philip Rasmussen, By og Landskab vedr. Bornholms granithavne
2944286_0028.png
Marinehjemmeværnet i
Hasle havn.
28