KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 40: Kopi af samlenotat til Folketingets Europaudvalg vedr. kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 25.-26. november 2024

Kulturudvalget 2024-25
KUU Alm.del Bilag 40
Offentligt

Samlenotat

Rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport)

den 25.-26. november 2024

Kultur og sport

8. Rådskonklusioner om forbedring og styrkelse af adgangen til kultur -

side 2

KOM-dokument foreligger ikke

- Vedtagelse

9. Bibliotekernes rolle i udviklingen af mediekendskab

–

side 5

KOM-dokument foreligger ikke

- Politisk drøftelse

10. Konklusioner fra Rådet og fra repræsentanterne for medlemsstaternes regerin-

ger, forsamlet i Rådet, om fremme af store sportsbegivenheders varige eftermæle

side 8

KOM-dokument foreligger ikke

- Vedtagelse

11. De væsentligste kendetegn ved den europæiske sportsmodels rolle

–

side 11

KOM-dokument foreligger ikke

- Politisk drøftelse

11. november 2024

ASJ

ESIV

Jour. nr. 187073

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 40: Kopi af samlenotat til Folketingets Europaudvalg vedr. kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 25.-26. november 2024

Ad 8. Rådskonklusioner om forbedring og styrkelse af adgangen til kultur

KOM-dokument foreligger ikke

- Vedtagelse

Nyt notat.

1. Resumé

Det ungarske formandskab har fremlagt udkast til rådskonklusioner om fremme af

adgangen til kultur. Formålet er at sætte fokus på det vigtige i at sikre lige adgang

til og deltagelse i kultur

–

og med henblik herpå adressere de forskelligartede barri-

erer over for kulturadgangen og

–deltagelsen.

Udkastet skal ses med baggrund i det ungarske formandskabs prioritet om at frem-

hæve kulturens positive samfundsmæssige betydning og i lyset heraf det vigtige i at

skabe adgang til kultur.

Regeringen ser positivt på, at der med rådskonklusionsudkastet skabes opmærksom-

hed på europæisk plan på det vigtige i at fremme adgang til og deltagelse i kultur og

samtidig sættes fokus på de forskellige barrierer for kulturadgangen og -deltagelsen.

Rådskonklusionsudkastet vil ikke have konsekvenser for dansk ret. Udkastet vurde-

res ikke i sig selv at medføre væsentlige økonomiske konsekvenser og vurderes heller

ikke i en senere fase at indebære væsentlige konsekvenser for EU’s budget, statsfi-

nanserne og samfundsøkonomien, erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.

Der er generel opbakning blandt medlemslandene til konklusionsudkastet, som ven-

tes vedtaget på rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 25.-26. no-

vember 2024.

2. Baggrund

Udkastet til rådskonklusioner skal bl.a. ses med baggrund i det ungarske formand-

skabsprogram på kulturområdet, der lægger op til dels at styrke kulturens sam-

fundsrolle nationalt og på europæisk plan og dels at fremme adgangen til kultur.

3. Formål og indhold

Rådskonklusionsudkastet sætter fokus på kulturens gavnlige indvirkning på den

enkelte og på samfundet og giver bud på, hvordan de enkelte medlemsstater og EU

kan bidrage til at forbedre og styrke kulturadgangen og -deltagelsen.

Rådskonklusionsudkastet tager afsæt i, at kulturen

–

ud over at have en værdi i

sig selv

–

også yder positive bidrag til den enkelte og samfundet. F.eks. ved at give

rum til kreativitet og selvudfoldelse, fremme trivsel og livskvalitet, udvikle færdig-

heder, bidrage til økonomien og til livslang læring.

Konklusionsudkastet fremhæver bl.a., at manglende eller begrænset adgang til

kulturen derfor er et individuelt og kollektivt problem, der bør adresseres, og som

Side 2

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 40: Kopi af samlenotat til Folketingets Europaudvalg vedr. kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 25.-26. november 2024

kan skyldes fysiske, sociale, finansielle, mentale, teknologiske, geografiske og an-

dre barrierer.

Udkastet til rådskonklusioner rummer opfordringer til medlemsstaterne om f.eks.

at bevare og fremme fri og lige adgang til kultur, have vedvarende fokus på udvik-

ling af nye publikumsgrupper, forbedre tilgængeligheden til kultur fysisk såvel

som digitalt og i det hele taget have fokus på de forskellige barrierer, der er ift. at

sikre adgangen til og deltagelse i kultur. Der indgår ligeledes en opfordring til de

enkelte lande om at overveje særlige indsatser målrettet unge, der kan øge deres

kulturdeltagelse. Både medlemsstaterne og Kommissionen opfordres derudover til

f.eks. at fremme data om adgang til og deltagelse i kultur og udvikle viden om,

hvad der hindrer kulturdeltagelse. Endelig opfordres Kommissionen bl.a. til at

samle god praksis i medlemsstaterne på området og have et fortsat fokus på at pri-

oritere fremme af kulturdeltagelse og adgang til kultur gennem f.eks. undersøgel-

ser på området.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Udkastet til rådskonklusioner har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

Lovgivningen på kunst- og kulturområdet sigter generelt på at give adgang for be-

folkningen til kunst og kultur. F.eks. i Bekendtgørelse af lov om musik, §3a, hvor

det gælder, at musikskolerne skal have som formål at udvikle og fremme elevernes

musikalske evner og kundskaber gennem undervisningstilbud samt i øvrigt at

virke til fremme af det lokale musikmiljø. Eller i Bekendtgørelse af lov om scene-

kunst, §2, hvor det fremgår, at Det Kongelige Teater skal gennem sin turnévirk-

somhed omfatte hele landet og skabe mulighed for, at nationalscenens produktio-

ner kan gøres tilgængelige for et bredt publikum. Et andet eksempel findes i Muse-

umsloven, hvor det i §14 gælder, at museer skal tilstræbe størst mulig tilgængelig-

hed for personer med handicap samt vederlagsfrit give adgang til børn og unge un-

der 18 år.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af rådskonklusionerne har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Udkastet til rådskonklusioner medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser og

vurderes heller ikke i en senere fase at indebære væsentlige konsekvenser for EU’s

budget, statsfinanserne, samfundsøkonomien eller erhvervslivet.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Side 3

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 40: Kopi af samlenotat til Folketingets Europaudvalg vedr. kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 25.-26. november 2024

En vedtagelse af konklusionsudkastet skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Udkastet til rådskonklusioner har været sendt i høring i EU-specialudvalget for

kulturpolitiske spørgsmål med frist den 21. oktober 2024. Høringen gav ikke anled-

ning til bemærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generel opbakning til det foreliggende konklusionsudkast.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen har fokus på, at kulturen når ud til alle målgrupper på tværs af alder,

geografi og baggrund.

Regeringen ser derfor positivt på, at der med rådskonklusionsudkastet skabes op-

mærksomhed på europæisk plan på det vigtige i at fremme lige adgang til og delta-

gelse i kultur, som er til gavn for både individer og samfund, og samtidig modvirke

de forskelligartede barrierer for kulturadgangen og -deltagelsen.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg

Side 4

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 40: Kopi af samlenotat til Folketingets Europaudvalg vedr. kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 25.-26. november 2024

Ad 9. Bibliotekernes rolle i udviklingen af mediekendskab

KOM-dokument foreligger ikke

- Politisk drøftelse

Nyt notat.

1. Resumé

Det ungarske formandskab har oplyst at ville gennemføre en politisk debat om bibli-

otekers rolle ift. udviklingen af mediekendskab. Drøftelsen tager udgangspunkt i et

diskussionsoplæg fra formandskabet.

Emnet skal bl.a. ses i lyset af det ungarske formandskabsprogram på kulturområ-

det, der ønsker at sætte fokus på bibliotekers situation og samfundsrolle, samt arbej-

det i den igangværende arbejdsgruppe under den åbne koordinationsmetode (OMC -

Open Method of Coordination) om biblioteker.

Regeringen ser positivt på, at der med OMC-arbejdsgruppen og debatten på rådsmø-

det sættes fokus på videndeling og erfaringsudveksling mellem medlemslandene i

forhold til udviklingen af bibliotekssektorerne i Europa og på bibliotekernes rolle og

betydning for de europæiske samfund, herunder bibliotekernes rolle i den digitale

tidsalder.

Drøftelserne på punktet vil ikke have konsekvenser for dansk ret. Drøftelserne vurde-

res ikke i sig selv at medføre væsentlige økonomiske konsekvenser og vurderes heller

ikke i en senere fase at indebære væsentlige konsekvenser for EU’s budget, statsfi-

nanserne og samfundsøkonomien, erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.

Alle lande ventes at deltage i den politiske drøftelse på rådsmødet (uddannelse, ung-

dom, kultur og sport) den 25.-26. november 2024.

2. Baggrund

Ønsket om en rådsmødedebat skal bl.a. ses med baggrund i det ungarske formand-

skabsprogram på kulturområdet, der ønsker at sætte fokus på bibliotekers situa-

tion og samfundsrolle samt OMC-arbejdsgruppen om biblioteker, som næsten alle

medlemslande deltager i. Arbejdsgruppen har bl.a. til opgave at sætte fokus på,

hvordan man kan fremme og styrke bibliotekernes rolle og synlighed som nøglein-

stitutioner i forhold til demokrati, borgerinddragelse og som indgang til kulturen,

herunder litteratur og læsning m.m. Endvidere skal arbejdsgruppen undersøge og

identificere, på hvilke områder offentlige biblioteker spiller en samfundsmæssig

rolle, ligesom arbejdsgruppen skal fremhæve gode eksempler på, hvordan biblio-

tekspolitikker har understøttet bibliotekernes udvikling og transformation, herun-

der bibliotekernes digitale udvikling. Arbejdsgruppen ventes at afslutte sit arbejde

med en rapport medio 2025.

3. Formål og indhold

Den politiske drøftelse tager udgangspunkt i et diskussionsoplæg med følgende

spørgsmål fra formandskabet:

Side 5

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 40: Kopi af samlenotat til Folketingets Europaudvalg vedr. kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 25.-26. november 2024

•

Bibliotekernes rolle:

Hvordan kan bibliotekerne udvide deres aktiviteter rettet

mod fremme af mediekendskab og kritisk læsning blandt borgerne i den digitale

tidsalder?

•

Ressourcer:

Hvilke partnerskaber skal prioriteres for at sikre, at bibliotekerne

til stadighed er opdateret med den viden, som samfundet har brug for, og hvilke

initiativer på EU-niveau kan bidrage til dette mål?

•

Bibliotekarernes kompetencer:

Hvilke specifikke kompetencer har biblioteka-

rerne brug for at forbedre deres evne til at undervise i mediekendskab og fremme

kritisk tænkning blandt deres brugere?

Det bemærkes, at lovgivningen på biblioteksområdet hører under medlemslande-

nes kompetence, og at initiativet om en debat derfor har fokus på videndeling og

erfaringsudveksling med henblik på at styrke de europæiske landes folkebibliote-

ker og belyse den positive rolle, bibliotekerne kan spille i de europæiske samfund.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Udkastet til rådskonklusioner har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Drøftelserne i forbindelse med rådsmødedebatten har ingen lovgivningsmæssige

konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Rådsmødedebatten har i sig selv ingen økonomiske konsekvenser og vurderes hel-

ler ikke efterfølgende at indebære væsentlige konsekvenser for EU’s budget, stats-

finanserne, samfundsøkonomien eller erhvervslivet.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Rådsmødedebatten skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Punktet om den politiske drøftelse er blevet sendt i høring i EU-specialudvalget for

kulturpolitiske spørgsmål med frist den 21. oktober 2024. Høringen gav ikke anled-

ning til bemærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generel opbakning blandt medlemslandene til dagsordenen om at fremme

folkebibliotekerne i de europæiske lande ved at dele erfaringer og viden om biblio-

tekernes positive rolle i samfundet. Dette afspejles bl.a. ved den brede deltagelse i

OMC-arbejdsgruppen om biblioteker.

Side 6

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 40: Kopi af samlenotat til Folketingets Europaudvalg vedr. kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 25.-26. november 2024

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen har fokus på, at alle borgere, herunder særligt børn og unge, skal op-

leve folkebiblioteker i hele landet som en vigtig indgang til bøger, kulturoplevelse,

viden om samfund og demokrati såvel som et mødested i lokalsamfundene m.m.

Regeringen har endvidere fokus på digital dannelse, herunder mediekendskab, kil-

dekritik og informationssøgning som en afgørende kompetence for at sikre en vel-

oplyst offentlighed i fremtidens demokrati.

Regeringen bakker op om at dele viden og gode erfaringer fra EU-medlemslandene

i forhold til bibliotekernes arbejde med at fremme af borgernes mediekendskab i

den digitale tidsalder til inspiration for landenes videre arbejde med udviklingen af

bibliotekernes samfundsmæssige rolle og under hensyntagen til, at lovgivning og

rammer for biblioteksområdet hører under medlemslandenes kompetence.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 7

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 40: Kopi af samlenotat til Folketingets Europaudvalg vedr. kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 25.-26. november 2024

Ad 10. Konklusioner fra Rådet og fra repræsentanterne for medlemssta-

ternes regeringer, forsamlet i Rådet, om fremme af store sportsbegivenhe-

ders varige eftermæle

KOM-dokument foreligger ikke

- Vedtagelse

Nyt notat.

1. Resumé

Det ungarske formandskab har fremlagt udkast til konklusioner om at fremme ef-

termæle efter store sportsbegivenheder. Udkastet har til formål at sætte fokus på det

vigtige arbejde i at tiltrække flere sportsbegivenheder til EU samt arbejdet med at

fremme det immaterielle og materielle eftermæle ved at afholde sportsbegivenheder.

Konklusionsudkastet understreger, at store sportsbegivenheder kan bidrage til ud-

viklingen af værtslande, men at det ofte kræver store investeringer. For at maksi-

mere udbyttet af disse investeringer bør der derfor tilstræbes et varigt sportsligt,

miljømæssigt, økonomisk og socialt eftermæle.

Regeringen er overordnet positiv over for konklusionsudkastets formål om at fremme

eftermæle og arven fra store sportsbegivenheder.

Udkastet til konklusioner vil ikke have konsekvenser for dansk ret. Udkastet

vurderes ikke i sig selv at medføre væsentlige økonomiske konsekvenser og vurderes

heller ikke i en senere fase at indebære væsentlige konsekvenser for EU’s budget,

statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.

Det er forventningen, at der vil være generel opbakning blandt medlemslandene til

det endelige udkast til konklusioner.

Udkastet til konklusioner ventes vedtages på Rådsmødet (uddannelse, ungdom, kul-

tur og sport) den 26. november 2024.

2. Baggrund

Udkastet til konklusioner følger op på det ungarske formandskabsprogram, hvor

der på sportsområdet ønskes sat fokus på store sportsbegivenheder, herunder at

fremme det materiel og immateriel eftermæle fra store sportsbegivenheder.

Udkastet til konklusioner skal bl.a. ses i forlængelse af EU's arbejdsplan for sport

2024-2027, der har store sportsbegivenheder som et prioriteret område, herunder

at arbejde for EU's medlemslande som vært for store sportsbegivenheder, bæredyg-

tig planlægning og gennemførelse af og eftermæle efter store sportsbegivenheder

for byer og regioner.

3. Formål og indhold

Side 8

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 40: Kopi af samlenotat til Folketingets Europaudvalg vedr. kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 25.-26. november 2024

Konklusionerne fokuserer på initiativer, der kan bidrage til at maksimere udbyttet

af investeringerne i at afholde store sportsbegivenheder, ved at stræbe efter et va-

rigt sportsligt, miljømæssigt, økonomisk og socialt eftermæle. Udkastet fremhæver

EU-Kommissionen og medlemslandenes roller i at fremme bæredygtighed og efter-

mæle, både gennem sportsinfrastruktur og bredere sociale tiltag. Der nævnes også

i udkastet udfordringer som økonomiske omkostninger og miljøpåvirkninger, der

kan opstå uden ordentlig planlægning.

Medlemsstaterne opfordres bl.a. til at promovere en strategisk tilgang til planlæg-

ning af store sportsbegivenheder, ved at sikre tæt koordination mellem relevante

parter, herunder staten, arrangører, værtsbyer, sportsforbund og frivillige mv. Der-

udover opfordres medlemsstaterne til at sikre en social og miljømæssig bæredygtig-

hed ved afholdelse af store sportsbegivenheder, og at så mange mennesker som

muligt får gavn af begivenhederne.

Kommissionen opfordres bl.a. til vidensdeling af relevante initiativer og gode prak-

sisser på at fremme eftermæle efter store sportsbegivenheder. Derudover opfordres

Kommissionen til at identificere løsninger på fælles udfordringer på området.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Udkastet til konklusionerne har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af konklusionsudkastet har ingen lovgivningsmæssige konsekven-

ser.

Økonomiske konsekvenser

Udkastet til konklusioner medfører ikke i sig selv væsentlige økonomiske konse-

kvenser og vurderes heller ikke i en senere fase at indebære væsentlige konsekven-

ser for EU’s budget, statsfinanserne, samfundsøkonomien eller erhvervslivet.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

8. Høring

Konklusionsudkastet har løbende været sendt i høring hos relevante idrætsaktører

som Danmarks Idrætsforbund (DIF), DGI, ISCA (International Sport and Culture

Association), Idrættens Analyseinstitut, Lokale og Anlægsfonden, Dansk Firma-

idræt, Anti Doping Danmark, Sport Event Denmark og Team Danmark. Bemærk-

ningerne fra sportsbevægelsen har overordnet været positive, men det er samtidig

Side 9

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 40: Kopi af samlenotat til Folketingets Europaudvalg vedr. kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 25.-26. november 2024

blevet pointeret, at udkastet mangler et mere balanceret blik for ikke blot positive

men også potentielt negative effekter ved at afholde store sportsbegivenheder, her-

under ift. økonomi og klimaaftryk mv. Dertil er det bemærket, at der ikke er evi-

dens for de positive effekter, der tillægges afholdelsen af store sportsbegivenheder.

Konklusionsudkastet har derudover været sendt i høring i EU-specialudvalget for

kulturpolitiske spørgsmål med frist den 21. oktober 2024. Høringen gav ikke anled-

ning til bemærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Mange medlemslande har generelt været positivt afstemt over for udkastet. Dog

har der været en generel drøftelse af, at udkastet har været for langt, og at for-

mandskabet har manglet at afgrænse udkastets formål.

Danmark har i forhandlingerne arbejdet for, at udkastet til rådskonklusioner også

berører de negative effekter ifm. afholdelsen af sportsbegivenheder. Der har gene-

relt været opbakning fra øvrige medlemslande hertil.

Der forventes at være en generel opbakning til det endelige udkast.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen ønsker at arbejde for at sikre flere sportsbegivenheder til Danmark, og

ser derfor positivt på udkastet til konklusionerne, der sætter fokus på at fremme

eftermæle fra sportsbegivenhederne. Sportsbegivenheder skaber begejstring og kan

være med til at samle og binde danskerne sammen på tværs af hele landet til gavn

for borgere og erhvervsliv.

Det er samtidig vigtigt for regeringen, at udkastet til konklusionerne anerkender,

at sportsbegivenheder ikke kun har et positivt aftryk, og at der i forbindelse med

afholdelse af begivenhederne også skal være fokus på at mindske negative effekter

såsom klimaftrykket, økonomi, mv.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Ad 11. De væsentligste kendetegn ved den europæiske sportsmodels rolle

Side 10

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 40: Kopi af samlenotat til Folketingets Europaudvalg vedr. kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 25.-26. november 2024

KOM-dokument foreligger ikke

- Politisk drøftelse

Nyt notat.

1. Resumé

Det ungarske formandskab har sat emnet de væsentligste kendetegn for den europæ-

iske sportsmodels rolle på dagsordenen med henblik på en politisk drøftelse. Drøftel-

sen ventes at tage udgangspunkt i et diskussionsoplæg fra formandskabet.

Drøftelserne på punktet vil ikke have konsekvenser for dansk ret. Drøftelserne vurde-

res ikke i sig selv at medføre væsentlige økonomiske konsekvenser og vurderes heller

ikke i en senere fase at indebære væsentlige konsekvenser for EU’s budget, statsfi-

nanserne og samfundsøkonomien, erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.

Med udgangspunktet i EU-arbejdsplanen for sport 2024-2027, der opfordrer Eu-

ropa-Kommissionen til at udvikle et nyt langsigtet strategisk dokument om fremti-

den for EU's sportspolitik, herunder om fremme af nøglefunktioner i den europæisk

sportsmodel og om integrering af sport i andre politiske områder, inden udgangen

af 2026, ønsker formandskabet at drøfte, hvordan medlemslandene ser de fremtidige

perspektiver for udviklingen af den europæiske sportsmodel.

Regeringen finder det relevant, at der med den foreslåede drøftelse sættes fokus på

den europæiske sportsmodel. Regeringen bakker grundlæggende op om den europæi-

ske sportsmodel. Dog er der elementer, som regeringen mener kan forbedres. Rege-

ringen vil i drøftelserne bl.a. gøre opmærksom på de forskellige former for organise-

ring af idrætten i EU, som der også bør tages højde for, i det kommende strategiske

dokument om den europæiske sportsmodel, jf. forrige rådskonklusion, som blev

fremlagt af det belgiske formandskab. Derudover vil regeringen sætte fokus på beho-

vet for en mere transparent tilgang til oplysninger om pyramidestrukturen.

Alle lande forventes at deltage i den politiske drøftelse på Rådsmødet (uddannelse,

ungdom, kultur og sport) den 26. november 2024.

2. Baggrund

Ønsket om en politisk drøftelse om den europæiske sportsmodels rolle skal bl.a. ses

med baggrund i det ungarske formandskabsprioriteter, som på sportsområdet bl.a.

nævner den europæiske sportsmodel mhp. at balancere sportens sociale, uddannel-

sesmæssige, kulturelle og sundhedsfremmende rolle og styrke den sociale sammen-

hængskraft med sportens kommercielle økonomiske interesser. Dertil er der i EU-

arbejdsplanen for sport 2024-2027 en opfordring til Europa-Kommissionen om at

udvikle et nyt langsigtet strategisk dokument om fremtiden for EU's sportspolitik,

herunder om fremme af nøglefunktionerne i den europæisk sportsmodel samt inte-

grering af sport i andre politiske områder, inden udgangen af 2026.

Drøftelserne skal også ses i lyset af EU-Domstolens dom vedr. European Super Lea-

gue, hvor Frankrig på bagkant af dommen fremsatte en erklæring om at beskytte og

Side 11

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 40: Kopi af samlenotat til Folketingets Europaudvalg vedr. kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 25.-26. november 2024

støtte den europæiske sportsmodel, herunder ift. den grundlæggende ret til for-

eningsfrihed, solidaritet mellem forskellige sportsniveauer, integritet mv., som 26

lande, herunder Danmark, underskrev.

Formandskabet ønsker på den baggrund at drøfte, hvilke dele af den europæiske

sportsmodel Danmark ønsker at styrke yderligere for at bevare sportens værdier i

Europa, og hvordan dette spiller bedst ind ift. Europa-Kommissionens kommende

arbejde med det strategiske dokument. Derudover ønskes en drøftelse af hvilke me-

toder og handlinger, der kan tages i brug for at motivere sportsbevægelsen til at

styrke pyramidestrukturen.

Den europæiske sportsmodels rolle har tidligere været drøftet ifm. rådsmødet (ud-

dannelse, ungdom, kultur og sport) i november 2021. På daværende tidspunkt

havde Danmark fokus på, at der blandt EU-landene er fælles udfordringer, der går

på tværs af grænserne

–

f.eks. bekæmpelse af doping, matchfixing og

sportswashing. Regeringen tog til rådsmødet konkret initiativ til at adressere pro-

blemstillingen om sportswashing. Dette førte til, at et overvældende flertal af EU-

lande underskrev en erklæring, der opfordrer til mere demokratiske og gennemsig-

tige beslutningsprocesser i internationale idrætsforbund ifm. tildeling af værtsska-

ber for større idrætsbegivenheder. Erklæringen er siden videreført af den nuvæ-

rende kulturminister, og flere lande

–

også uden for EU

–

har tilsluttet sig erklæ-

ringen.

Det bemærkes, at Kommissionen også har stort fokus på den europæiske sportsmo-

del. Kommissærkandidat på sportsområdet, Glenn Micaleff (MT), har blandt andet

fået til opgave at udarbejde en ny EU-strategi til at styrke den europæiske sports-

model, herunder ift. sportens kerneprincipper og integritet, jf. opdraget fra EU-ar-

bejdsplanen for sport.

3. Formål og indhold

Den politiske drøftelse taget udgangspunkt i et diskussionsoplæg med følgende

spørgsmål fra formandskabet:

1) Hvilke væsentligste kendetegn for den europæiske sportsmodel mener Danmark

bør styrkes yderligere for at bevare sportens værdier i Europa, og hvordan styr-

kes den europæiske sportsmodel? Hvordan kan det fremtidige arbejde, som er

optegnet i EU's arbejdsplan for sport 2024-2027, ifølge Danmark bedst under-

støtte arbejdet, også med henblik på det kommende langsigtede strategiske do-

kument om fremtiden for EU's idrætspolitik og den planlagte undersøgelse?

2) Hvilke metoder og handlinger på nationalt og/eller EU-plan kan motivere

idrætsbevægelsen til at styrke forbindelsen mellem professionel sport og bredde-

idræt, herunder finansielle solidaritetsmekanismer?

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Side 12

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 40: Kopi af samlenotat til Folketingets Europaudvalg vedr. kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 25.-26. november 2024

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Spørgsmålet om gældende dansk ret er ikke relevant for den politiske drøftelse.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Punktet om den politiske drøftelse har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Den politiske drøftelse forventes ikke i sig selv økonomiske konsekvenser og for-

ventes ikke i senere fase at indebære væsentlige konsekvenser for EU’s budget,

statsfinanserne, samfundsøkonomien eller erhvervslivet.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Den politiske drøftelse vurderes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

8. Høring

Punktet om den politiske drøftelse har været sendt i høring i EU-specialudvalget

for kulturpolitiske spørgsmål med frist den 31. oktober 2024.

Derudover er punktet sendt i høring hos relevante idrætsaktører, såsom Danmarks

Idrætsforbund (DIF), DGI, ISCA (International Sport and Culture Association),

Idrættens Analyseinstitut v. Play the Game, Lokale og Anlægsfonden, Dansk Fir-

maidræt, Anti Doping Danmark, Sport Event Denmark og Team Danmark. Be-

mærkningerne fra sportsbevægelsen omkring den europæiske sportsmodel er blan-

dede. Der er således aktører, som støtter den europæiske sportsmodel, mens andre

stiller sig mere kritisk over for værdien, effekten og troværdigheden af modellen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Alle lande forventes at deltage i den politiske drøftelse. Det forventes, at der vil

være forskelligartede holdninger til den europæiske model.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder det relevant at drøfte den europæiske sportsmodel, især fsva.

udfordringer på integritetsområdet, som skal løses på tværs af grænserne.

Dog ønsker regeringen også at åbne for et mere nuanceret billede af modellen, da

europæernes idrætsvaner er ændret. Regeringen ønsker derfor, at der er andre or-

ganiseringsformer, som også tilgodeses, således at der kan skabes et mere nuance-

ret billede af sportsmodellen. Dette gælder f.eks. selvorganiseret sport, som det bel-

giske formandskab også har sat fokus på jf.

konklusioner fra Rådet og fra repræsen-

tanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om den selvorganise-

rede sports bidrag til en aktiv og sund livsstil blandt europæere,

som regeringen

også tiltrådte.

Side 13

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 40: Kopi af samlenotat til Folketingets Europaudvalg vedr. kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 25.-26. november 2024

Dette skal ses i lyset af, at regeringen også støtter den nuværende pyramidestruk-

tur, hvor eliten støtter bredden

–

både økonomisk og sportsligt.

Fsva. spørgsmålet om hvilke metoder og handlinger på nationalt og/eller EU-plan,

der skal i brug for at motivere idrætsbevægelsen til at styrke forholdet mellem pro-

fessionel sport og breddeidræt, herunder finansielle solidaritetsmekanismer, mener

regeringen, at det vil være gavnligt med krav om større transparens omkring de

økonomiske pengestrømme mv. mellem elite og bredde. Der kan i den forbindelse

tilskyndes til, at Europa-Kommissionen i arbejdet med det strategiske dokument

undersøger, hvordan de faktiske forhold er i dag, mhp. at komme med anbefalinger

til, hvordan forholdet bliver mere transparent og evt. styrket i fremtiden.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 14