Kulturudvalget 2024-25
KUU Alm.del Bilag 37
Offentligt
Notat: Forslag om oprettelse af statslig tilskudsordning for kunsthaller
København d. 7. november 2024
1. Baggrund
Foreningen af Kunsthaller i Danmark repræsenterer 18 kunsthaller spredt ud over det meste
af Danmark. Foreningen arbejder aktivt på at få medlemmer i Sydjylland, så vi kan løfte
samtidskunsten i hele landet.
I 2022 havde de berøring med næsten 1,7 mio. danskere, hvoraf 574.909 besøgte
udstillingerne. Ved seneste opgørelse udstillede kunsthallerne tilsammen værker og
aktiviteter af sammenlagt 2.592 kunstnere i perioden 2017-2019.
I modsætning til kunstmuseerne er kunsthallerne ikke forpligtet til at indsamle, registrere,
bevare og forske. Opgaven er derimod fokuseret på at formidle samtidskunsten og
præsentere de nye talenter på den danske kunstscene for et bredt publikum.
Kunsthallerne løfter således en national opgave og spiller en afgørende rolle i billedkunstens
fødekæde. Alligevel modtager kunsthallerne ikke statsstøtte.
Det er et eksempel på en af de ulogiske og historisk betingede tilfældigheder, som
kulturministeren har udtalt, at han vil gøre op med.
Det står samtidig i kontrast til det kultur- og naturhistoriske område, hvor der i dag findes en
særlig statslig støttepulje for de 15 såkaldte videnspædagogiske aktivitetscentre, der bl.a.
tæller Experimentarium, Historiecenter Dybbøl Banke og Bornholms Middelaldercenter.
De videnspædagogiske aktivitetscentre har ligeledes fokus på formidling og er ikke forpligtet
til at indsamle, registrere, bevare og forske. De minder således om kunsthallerne, men
varetager blot det kultur- og naturhistoriske område.
2. Ligestilling af det kultur-, natur- og kunsthistoriske område
Foreningen af Kunsthaller i Danmark appellerer til, at der sker en ligestilling af det kultur-,
natur-, og kunsthistoriske område.
Vi foreslår derfor, at der i forbindelse med arbejdet med en museumsreform oprettes en ny
tilskudsordning til landets kunsthaller.
Side 1 af 3
KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 37: Henvendelse fra Foreningen af Kunsthaller i Danmark vedr. forslag til støtte, hvis kunsthallerne opfylder samme krav som museerne
2934689_0002.png
En ny tilskudsordning kan med fordel hente inspiration fra støttepuljen for de
videnspædagogiske aktivitetscentre, hvor der i dag er afsat 16 millioner kroner, som fordeles
blandt 15 videnspædagogiske aktivitetscentre.
3. Forslag om ny statslig tilskudsordning for kunsthaller
Foreningen af Kunsthaller i Danmark foreslår, at der afsættes 20 millioner kroner årligt til en
statslig tilskudsordning til kunsthallerne
1
.
Kunsthallerne skal leve op til forskellige kriterier for at være tilskudsberettigede:
1. Kunsthallen skal have helårsåbent og minimum 10.000 gæster årligt
2. Er man geografisk og/eller sæsonmæssigt udfordret, er det dog acceptabelt med
færre gæster og åbningstider, der er indrettet i forhold til årstiden.
3. Kunsthallen skal have eksisteret i minimum 10 år
4. Kunsthallen skal have en fuldtidsansat kunstfaglig leder med en akademisk
uddannelse
5. Kunsthallen skal have en kommunal medfinansiering på minimum 0,5 mio. kr. årligt
6. Maksimalt 30 procent af tilkendt tilskud må benyttes på drift
Tilskudsmidler anvendt på fagligt indhold skal fremme et eller flere af følgende:
Outreachprojekter til børn og unge
Outreachprojekter henvendt til personer, der normalt ikke opsøger kunst og kultur
Indsatser i forhold til talentudvikling
Indsatser i forhold til mangfoldighed og diversitet - herunder køn, seksualitet,
etnicitet, alder, geografi m.m.
5. Særligt forpligtende indsatser over for udviklingen af den danske samtidskunst
6. Samarbejdsprojekter af lokalt/nationalt tilsnit, hvor nye partnere er en del af
udstillinger, projekter m.m.
7. Tværkunstneriske projekter, hvor udstillinger sættes til debat/nuanceres gennem
f.eks. oplæsninger, videnskabelige oplæg, koncerter m.m.
8. Projekter, der flytter kunsten fra kunsthallen ud i det offentlige rum
9. Projekter, der inviterer borgerne til dialog med kunsten og/eller kunstnerne
10. Bæredygtige indsatser i forbindelse med opbygning af udstillinger
11. Møder, der bidrager til demokratisk dannelse
12. Projekter med fokus på mental sundhed og trivsel
13. Udvidelse af åbningstider, så kunsten gøres tilgængelig for flere
1.
2.
3.
4.
1
Kunsthallerne modtager over 41 mio. kr. i kommunal støtte i 2023.
Side 2 af 3
KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 37: Henvendelse fra Foreningen af Kunsthaller i Danmark vedr. forslag til støtte, hvis kunsthallerne opfylder samme krav som museerne
Midlerne fordeles blandt tilskudsberettigede kunsthaller ud fra nedenstående
fordelingsnøgle:
1. Alle kunsthaller, der har kommunal (eller anden statslig medfinansiering, som er
tilfældet for Overgaden, Charlottenborg og Den Frie) på minimum 1 mio. kr. vil
modtage 1 mio. kr. årligt fra puljen.
2. Øvrige tilskudsberettigede kunsthaller vil modtage 0,5 mio. kr. årligt fra puljen.
3. Dette betyder, at 14 kunsthaller hver får 1 mio. kroner, mens 4 kunsthaller får 0,5
mio. kroner.
Side 3 af 3