Kulturudvalget 2024-25
KUU Alm.del Bilag 27
Offentligt
2929360_0001.png
Juni 2024
Bilag D
Katalog over
prioriteringsvalg
Strategisk opgaveprioritering
Budgetanalyse af Det Kongelige Teater
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 27: Oversendelse af budgetanalyse af Det Kongelige Teater
2929360_0002.png
Oversigt over prioriteringsvalg
Nr.
1
2
3
4
5
6
7
Forslag
Luk Mellemgulvet i Skuespilhuset
Afskaf gratis arrangementer rundt i landet
Lukning af caféer i dagtimerne
Reducer prøvetid på skuespil mhp. øget udlejning
Afskaf én af de fire årlige kapelkoncerter
Hæv billetpriserne/reducer rabatter
Fritagelse fra fællesstatslige regler og løsninger
Kategori
B
B
A
A
B
A
B
Provenuskøn
1,5-3,5 mio. kr.
2,3 mio. kr.
0,4 mio. kr.
1,1 mio. kr.
1,5 mio.kr.
7,2-8,1 mio. kr.
10,0 mio. kr.
Ja
Ja
Ja
Skalerbar
Ja
Ja
Note:
Provenuskøn er nettoprovenuer ved fuld indfasning, hvor bl.a. implementeringsomkostninger og overhead er indregnet. Provenuskøn er generelt
behæftet med usikkerhed.
BESKRIVELSE AF KATEGORIER
Kategori A:
Prioriteringsvalg med nogle kunstneriske og/ eller politiske udfordringer, som kan implementeres
med politisk accept, og som:
▪
▪
Giver nogle kunstneriske og/ eller politiske udfordringer at implementere, men kan
implementeres, hvis der opnås politisk accept.
Har ikke større implementeringsomkostninger
Kategori B:
Prioriteringsvalg, som giver mærkbare kunstneriske og/ eller politiske udfordringer, men kan
implementeres, og som:
▪
Har konsekvenser, der ud fra en faglig vurdering vurderes at være mærkbare, men som kan
overvejes implementeret – evt. i en nedskaleret form –, hvis det ønskes at realisere det
provenu, som valget indebærer samtidig med, at konsekvenserne ved valget accepteres
Må forventes at afføde betydelig kritik fra politikere og/eller interessenter eller det må
forventes, at forslaget kan være vanskeligt at gennemføre politisk.
▪
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 27: Oversendelse af budgetanalyse af Det Kongelige Teater
2929360_0003.png
Prioriteringsvalg 1:
Luk Mellemgulvet i Skuespilhuset (Kategori B)
Potentialeskøn: 1,5-3,5 mio. kr.
Forslaget indebærer, at scenen Mellemgulvet i skuespilhuset lukkes, og at kapaciteten her i stedet lejes ud
kommercielt. Forslaget skal ses i sammenhæng med, at der er flere scener andre steder i Hovedstadsområdet,
der laver forestillinger tilsvarende dem på Mellemgulvet, og at skuespillet ikke længere opererer med et ensemble,
som historisk har haft stor glæde af arbejdet med mindre produktioner. Flere af produktionerne fra Mellemgulvet er
meget velegnede turneproduktioner til mindre scener, og et ophør af disse vil derfor have betydning for
turneaktiviteten.
Beskrivelse af
prioriteringsvalget
Forestillingerne på mellemgulvet genererer typisk 0,6 til 1.2 mio. kr. pr titel, og der er typisk 3-4 titler årligt. Dvs. et
indtægtstab på 3 mio. kr. (2023)
Besparelsen ved at lave 3-4 færre af Mellemgulvets titler kan opgøres til 4,5 mio. kr. (2023)
En udlejning af den frigivne kapacitet forventes at kunne generere 1.7-2 mio. årligt, hvortil skal lægges forøgede
forpagtningsafgift, da der ofte vil være tale om konferencer med forplejning.
Besparelse uden udlejning 1,5 mio.kr. (4,5-3 mio.kr.)
Besparelse med udlejning 3,5 mio.kr. (4,5-3 + 2 mio.kr.)
Ift. rammeaftale med KUM vil dette initiativ påvirke flere områder bl.a. måltal om antal kommuner (turne), antal
turneforestillinger og antal urpremierer.
Binding
De forestillinger, der opsættes på Mellemgulvet, har det rette format i størrelse og udtryk til at komme rundt i
landet på turne. Det vil derfor også kræve politisk accept af en forventet mulig nedgang i antallet af turneer, idet
teateret således kan få svært ved at leve op til at nå mål på turne, området, som det foreligger i dag i
rammeaftalen. Økonomisk og teknisk er det det væsentligt dyrere at sende de store produktioner på turne end
forestillinger fra mellemgulvet.
Derudover vil det markant forandre og forringe variationen i Det Kongelige Teaters skuespils repertoire, som
fremover kun vil bestå af store forestillinger på Store Scene, Gamle Scene og i Dyrehaven og ved Moesgaard. Det
vil kræve en politisk accept.
Hvis prioriteringsvalget skal gennemføres inklusive udlejning, skal det derudover afklares, om Det Kongelige
Teater med betydelig statsstøtte må drive så omfattende udlejningsvirksomhed af vores bygninger, som forslaget
indebærer.
Mellemgulvet er at betragte som et rum, hvor der kan afprøves koncepter uden samme store økonomiske risiko
som på hovedscenen. Bl.a. foregår der også et (fondsfinansieret) udviklingsarbejde i form af KGL Dansk (udvikling
af ny dansk dramatik, som er del af forpligtelse) . En begrænsning af denne mulighed kan være en kunstnerisk
udfordring, da det ikke længere vil være muligt at prøve noget af i mindre format til gavn for udvikling af kunstnere.
Ligeledes vil der indtjeningsmæssigt ikke være plads til at prøve og teste salgbarheden af forestillinger, idet den
indtjeningsmæssige risiko er meget mindre på de små scener end på de store scener, hvor et salgssvigt er meget
mere mærkbart økonomisk.
Score:
4
Opgavens
værdiskabelse
for det Kgl. Teaters
kerneopgaver
Score
3
Konsekvenser af
prioritering
En lukning af Mellemgulvet vil betyde, at Det Kongelige Teaters skuespil får en markant forandret og forringet
variation i repertoiret. Der vil ikke længere kunne opføres mindre værker på nationalscenen, og der vil være
ringere mulighed for at udvikle nye værker og formater, tage chancer og udvikle talenter. En beslutning om at
lukke Mellemgulvet vil medføre, at Det Kongelige Teaters skuespil bliver et mindre innovativt teater."
Score:
4
Gennemførelse af forslaget kræver, at det er muligt at udleje den frigivne kapacitet på Mellemgulvet.
Forudsætninger for
implementering
Der skal tages højde for, at en del af de stykker der opsættes på Mellemgulvet, også er de stykker der kommer på
turne. Det vil derfor kræve at enkelte forestillinger på de store scener i stedet også opsættes, så de kan sendes på
turne, hvis dette skal påvirke turneaktiviteten negativt.
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 27: Oversendelse af budgetanalyse af Det Kongelige Teater
2929360_0004.png
Kræver formentlig ændringer i den næste rammeaftale omkring teaterets aktivitetsniveau for turneer. Forslaget
udfordrer krav om nyudvikling.
Da sceneteknikers normering er aftalebelagt, vil der også være afhængigheder her for at realisere besparelser.
Hvis prioriteringsvalget skal gennemføres inklusive udlejning, skal der tages stilling til, om det vil være
konkurrenceforvridende, at teatret med betydelig statsstøtte driver så omfattende udlejningsvirksomhed i
konkurrence med private aktører som Tivoli, Falkoner mv.
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 27: Oversendelse af budgetanalyse af Det Kongelige Teater
2929360_0005.png
Prioriteringsvalg 2:
Gratis arrangementer rundt i landet (Kategori B)
Potentialeskøn: 2,3 mio. kr.
Forslaget indebærer, at alt turnéaktivitet, der i dag gennemføres uden entreindtægter, afskaffes. Det inkluderer de
24 gratis udendørs arrangementer Kongelig Sommerballet og Opera i det fri.
Udgifterne til dette forslag er også medtaget under prioriteringsvalg 7, afskaf alt turneaktivitet.
Et vigtig mål for teatret er at nå og være synlige for flere danskere også for dem der bor langt fra København.
Teatret har derfor gratis udendørsarrangementer for kunstarterne opera og ballet, som på skift hvert år turneer
rundt i landet. Derved skabes interesse for ballet og opera.
Omkostninger 4 mio. kr.
Indtægter 1,7 mio. kr. (tilskud fra de besøgte byer)
Potentialeskøn 2,3 mio. kr.
Arrangementerne ses i tæt sammenhæng med Teatrets forpligtelse i scenekunstloven til at udbrede scenekunst til
flere dansker og målgrupper og forpligtelsen til turne. Der er ikke en binding eller krav om, at der skal være gratis
adgang, men aktiviteten uden afregning, når flere og mennesker, der normalt ikke ville gå til ballet eller opera, dvs.
skærper interessen både ud fra teatrets målsætning og salg.
Beskrivelse af
prioriteringsvalget
Binding
Score:
4
Det Kongelige Teater kommer bredt ud i hele landet og rammer nye målgrupper.
Se ovenfor og under prioritering 7
Opgavens
værdiskabelse
for det Kgl. Teaters
kerneopgaver
Score
3
Disse aktiviteter bidrager mærkbart til volumen ift. målsætningerne om at nå ud lokalt og ift. at nå flere målgrupper,
samt omtale og evt. yderligere salg og har på denne måde en stor værdi for teatret. Det er blevet tradition for
teatret og derfor uden yderligere udviklingsomkostninger.
Konsekvenser af
prioritering
Det Kongelige Teater bliver mindre synlige rundt om i landet.
Udover målopfyldelse i forhold at udbrede scenekunst, er gratisforestillinger også en præsentation af kommende
repertoire og dermed en salgs/marketing platform.
Score:
4
Såfremt der fortsættes med turne på et lavere niveau, kræves ikke lovændring, men der vil være behov for en ny
forhandling af rammeaftale og politisk forventningsafstemning omkring ambitionerne om at nå flere og ud i landet.
Forudsætninger for
implementering
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 27: Oversendelse af budgetanalyse af Det Kongelige Teater
2929360_0006.png
Prioriteringsvalg 3:
Lukning af cafeer i dagtimerne (Kategori A)
Potentialeskøn: 393.000 kr.
Forslaget indebærer en lukning af cafeerne August B ved Gamle Scene og cafeen i Operaen i dagtimerne.
Forslaget vil medføre, at August B vil stå tom i dagtimerne, ligesom baren, der i Operaen anvendes i forbindelse
med Opera caféen, udelukkende vil være i brug om aftenen i forbindelse med forestillinger. Hvis det besluttes, at
August B heller ikke skal fungere som bar i forbindelse med forestillinger på Gl. Scene, vil det betyde, at lokalerne
vil stå tomme og derfor muligvis kan benyttes til anden aktivitet. Hvis det er tilfældet, skal der (om)bygges en ny
bar i stueetagen for at kunne servicere gæster om aftenen, da der ellers ikke er nogen etableret bar i stueetagen.
Det økonomiske potentiale er udgjort af de reducerede omkostninger, som en lukning af cafeerne vil medføre.
Herfra skal modregnes det indtægtsfald, som også vil være konsekvensen af en lukning.
De to cafeer medvirker samtidigt til at tilgængeliggøre de to huse, da de typisk har åbent udenfor den normale
åbningstid ifm. forestillingsaktivitet.
August B gav i 2023 et overskud på ca. 230.000 kr., hvorimod Opera caféen genererede et underskud på 290.000
kr. Caféerne generede til sammen altså et underskud på omkring 60.000 kr. Disse beregninger er opgjort på
baggrund af regnskabstal fra 2023 og er ekskl.
overhead,
hvorfor det samlede underskud reelt vil være noget
større. I dagtimerne er der én vagt pr. café. Ved at lukke begge caféer vil teaterets altså kunne spare to årsværk.
Den gennemsnitlige løn pr. årsværk i barerne og caféerne på teateret var i 2023 omkring 416.000 kr. Hvis
overhead antages at svare til 40 procent af lønnen, vil to årsværk give en merbesparelse på omkring 333.000 kr.
Inkl. overhead vurderes det samlede potentiale for cafeerne i 2023 at udgøre 393.000 kr. Hertil kommer evt.
potentiale fra alternativ udnyttelse af faciliteterne i dagtimerne, som ikke er indregnet her.
Der er generelt begrænset økonomi i de to caféer. Noget af dette kan hænge sammen med begrænsede
åbningstider, der til tider kan være varierende i forbindelse med kommerciel udlejning af teaterets arealer.
Beskrivelse af
prioriteringsvalget
Det Kongelige Teater har ingen forpligtigelser til at drive barerne, og der er derfor ingen bindinger i forslaget.
Binding
Score:
1
Caféerne kan være med til at forstærke kundeoplevelsen, både udenfor, og op til, åbning ifm. forestillinger.
Caféerne er også medvirkende til at åbne husene, når der ikke er forestilling, og dermed skabe og åbne rum både
ift. lokale og turisme og Operaens byliv på øerne.
Opgavens
værdiskabelse
for det Kgl. Teaters
kerneopgaver
Score
3
Få konsekvenser
De to cafeer medvirker til at tilgængeliggøre de to huse, da de typisk har åbent udenfor den normale åbningstid
ifm. forestillingsaktivitet. En lukning af caféerne, vil derfor give et mere lukket teater, hvor der ikke i samme omfang
er adgang til husene udenfor forestillingsåbningstiden. Det er forudsat, at publikum på Gamle Scene forsat vil
kunne købe mad ved forestillinger.
Konsekvenser af
prioritering
Score:
2
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 27: Oversendelse af budgetanalyse af Det Kongelige Teater
2929360_0007.png
Forslaget vil medføre, at August B vil stå tom i dagtimerne, ligesom baren, der i Operaen anvendes i forbindelse
med Opera caféen, udelukkende vil være i brug om aftenen i forbindelse med forestillinger.
Forudsætninger for
implementering
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 27: Oversendelse af budgetanalyse af Det Kongelige Teater
2929360_0008.png
Prioriteringsvalg 4:
Reducer prøvetid på skuespil mhp. øget udlejning (Kategori
A)
Potentialeskøn: 1,1 mio. kr.
Det er vurderingen, at det er muligt at reducere tiden brugt på sceneprøver i Skuespilhuset med 4 uger årligt. Den
frigivne kapacitet udnyttes med forslaget i stedet til kommerciel udlejning. Der er i potentialet regnet med 4
udlejede dage pr. frigjort uge. Det er også forudsat at reduktionen i prøvetid pr. produktion (2-3 dage pr.
produktion) er en reel optimering, og således ikke genererer behov for yderligere kapacitet i prøvesale.
(1) Beskrivelse af
prioriteringsvalget
Det vurderes at der netto kan indtjenes 280t. pr. uge, ialt 1.120.000 ved 4 uger. Beregningen er baseret på 2
dagskonferencer om ugen inkl. get in dage. Weekenddagene er ikke nemme at udleje.
Kulturen i skuespilhuset udfordres. Forslaget indebærer, at prøvetiden pr. produktion falder med 2,5 dag.
Hvis prioriteringsvalget skal gennemføres inklusive udlejning, skal der tages stilling til, om det vil være
konkurrenceforvridende, at teatret med betydelig statsstøtte driver så omfattende udlejningsvirksomhed i
konkurrence med private aktører som Tivoli, Falkoner mv.
Binding
Score:
3
Fra et kunstnerisk perspektiv, vil der altid sættes lighedstegn mellem tid på scenen og det kunstneriske
slutprodukt. Dog har ensembler i fx UK og USA ikke samme generøse tilgang til scenen som prøvefacilitet, uden
de af den grund opfattes som havende et lavere kunstnerisk niveau. Det vurderes således, at graden af
værdiskabelse af prøveaktiviteten er begrænset på scenen.
Opgavens
værdiskabelse
for det Kgl. Teaters
kerneopgaver
Score
3
Fra et kunstnerisk perspektiv, vil der altid sættes lighedstegn mellem tid på scenen og det kunstneriske niveau.
Konsekvenser af
prioritering
Score:
4
Kunstnerisk accept.
Forudsætninger for
implementering
Derudover vil der skulle tages politisk stilling til, om nationalscenen skal prioritere kunsten ned for at leje ud
kommercielt, ligesom det skal undersøges, om det vil det kunne anses for konkurrenceforvridende over for andre
aktører i markedet.
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 27: Oversendelse af budgetanalyse af Det Kongelige Teater
2929360_0009.png
Prioriteringsvalg 5:
Afskaf en af de fire årlige kapelkoncerter (Kategori B)
Potentialeskøn 1,5 mio. kr.
Forslaget indebærer, at en ud af de fire årlige kapelkoncerter afskaffes. Nytårskoncerter tæller ikke med de i 4
koncerter og gennemføres fortsat.
I stedet for koncerten anvendes de frigjorte tjenester i orkestret til et antal ekstra opførelser af populære opera- og
ballettitler. Der opnås dermed en merindtægt, når prøver konverteres til forestillinger. Samtidig har disse
forestillinger ofte mindre besætning end de store koncerter. Der er ekstra udgifter til gennemførelse af de ekstra
forestillinger (sceneteknik, solister, kor osv.), og dette skal fraregnes i provenuet.
Beskrivelse af
prioriteringsvalget
I teaterloven står der: Stk. 5. Det Kongelige Kapel medvirker ved opera, ballet og skuespil og
kan
herudover
gennemføre koncertvirksomhed. Det er således ingen formel binding ved initiativet.
Binding
Scenekunstlovens § 2 anviser:
”Teatret skal uden ensidighed producere et repertoire af høj kunstnerisk kvalitet
inden for ballet, opera og skuespil. Der tages særlige hensyn til danske værker. Det Kongelige Teater skal
videreføre de klassiske traditioner, samtidig med at det gennem sin virksomhed skal udvikle en nutidig
scenekunst.”
5
Det Kongelige Kapel har eksisteret som landets fineste orkester siden 1448, og det er en fast og hæderkronet
tradition gennem mange, mange år, at Kapellet afholder et antal symfoniske koncerter. De fire årlige koncerter
vurderes at bidrage til fastholdelse og udvikling af det høje niveau, og en reduktion i antallet af koncerter kan derfor
udfordre dette. Med et lavere niveau vil det med tiden blive sværere at tiltrække, udvikle og fastholde dygtige
musikere og på sigt dirigenter og solister til Det Kongelige Teater.
Score:
Opgavens
værdiskabelse
for det Kgl. Teaters
kerneopgaver
Score
3
Kapelkoncerterne er med at opretholde orkestrets høje internationale niveau og er en del af orkestrets fortsatte
kunstneriske udvikling. Koncerterne er med til at gøre Kapellet til en attraktiv arbejdsplads for de bedste musikere.
En reduktion i antallet af koncerter kan betyde, at orkestrets niveau falder og det dermed med tiden vil blive
sværere at tiltrække dygtige musikere såvel som dirigenter/operasangere.
Koncerterne er vigtige for orkestret, da det er udfordrende og udviklende for musikerne. En reduktion i antallet af
koncerterne vil gøre det mindre attraktivt at være musiker i kapellet, og kan betyde at mulighederne for rekruttering
mindskes. Hvis orkestrets høje niveau falder, vil det med tiden blive sværere at tiltrække dygtige dirigenter og
solister til Det Kongelige Teater,
Konsekvenser af
prioritering
Teatret opererer med en meget imødekommende orlovspraksis, for netop kapelmusikere og dette muliggør at den
særlige kunstneriske udvikling ofte også sker med andre orkestre i København. Det kan dog ikke stå alene hvis
man vil opretholde det høje kunstneriske niveau, da samspillet musikerne imellem såvel som klang og variation i
repertoire også er vigtigt fortsat at udvikle. Dette svækkes ved en reduktion i antallet af koncerter.
Score:
3
Forudsætninger for
implementering
Kunstnerisk og politisk accept. I musikernes overenskomst vil tjenesteantallet og løn skulle reduceres ligesom der
skal indføres nedrykningspligt. Vis ikke dette lykkedes vil en række tjenester gå til spilde i mange af
instrumentgrupperne. Det har tidligere vist sig vanskeligt at ændre i musikernes overenskomst.
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 27: Oversendelse af budgetanalyse af Det Kongelige Teater
2929360_0010.png
Prioriteringsvalg 6:
Hæv billetpriserne (Kategori A)
Potentialeskøn: 7,2-8,1 mio. kr.
Med forslaget hæves billetpriserne med 10 procent (ud over de prisjusteringer teateret løbende laver for at følge
med inflationen). Teatrets indtægter bliver som en del af de årlige rammejusteringer opskrevet hvert år med en
prisregulering.
Forslaget kan implementeres ved at hæve priserne for de dyreste billetter eller ved at afskaffe rabatter.
Priselasticiteten for billetter på Det Kongelige Teater kan være vanskelig at vurdere præcist.
En analyse foretaget af Det danske teatersamarbejde finder en elasticitet på -1,3 på deres forestillinger på fem
teatre i København. Denne type af forestillinger vurderes ikke at være helt sammenlignelig forestillingerne på Det
Kongelige Teater, da der er mere konkurrence mellem mindre teatre og færre der udbyder den samme type
produkt som Det Kongeligt Teater. Elasticiteten vurderes derfor at være lavere på denne type af forestillinger, som
færre teatre udbyder.Såfremt det antages, at priselasticiteten er -0,5 (skøn) vil en stigning i priserne på 10 procent,
medføre et fald i efterspørgslen på 5 procent. Ved en omsætning på 160-180 mio. kr. på billetsalg, estimeres en
10 procent prisstigning give et provenu på mellem 7,2-8,1 mio. kr.
Det foreslås, at forslaget indfases løbende.
Det er samtidig ift. teatrets formål problematisk, hvis den generelle vurdering af billetpriserne er høj, da det i
forvejen er en ofte gentaget fordom, at priserne er for de få og ressourcestærke danskere. En reduktion i
rabatterne vil ligeledes medvirke til dette, da børne- og ungdomsrabatterne uden tvivl er medvirkende til at 1/5 del
af teatrets gæster er under 25.
For en kvalificering bør der udarbejdes en prisanalyse, der kan understøtte en prisstrategi, der bl.a. vurderer
teaterets prisniveauer sammenholdt med andre lignende udbydere indenlands og udenlands (indenfor
underholdningsindustrien). Analysen kan ligeledes forholde sig til priselasticitet.
Beskrivelse af
prioriteringsvalget
Binding
Der er ingen lov- eller rammebestemte krav til billetpriserne, hverken ift. at følge nettoprisudviklingen eller
branchen generelt. Dog er der krav til publikumssammensætningen i den nuværende rammeaftale, der vil blive
vanskeliggjort ved for store ændringer i priserne.
1
Score:
Målet om at sikre et mangfoldigt publikum kan blive udfordret ved en for stor stigning i billetpriserne, og de særlige
børne- og ungdomsrabatter vurderes som væsentlige for at tiltrække børnefamilierne.
Opgavens
værdiskabelse
for det Kgl. Teaters
kerneopgaver
Score
3
Nogle potentielle publikummer vil have en endnu større anledning til at fravælge DKT, hvilket vil gøre teatrets
publikum mindre diverst, og sværere at fastholde fortællingen om hele Danmarks teater.
Konsekvenser af
prioritering
Ved en højere pris kan Teatret kan blive opfattet som mere utilgængeligt for potentielle publikummer.
Politisk opmærksomhed omkring opfattelse af Det Kongelige Teater som tilgængeligt og elitært.
Score:
4
Teateret kan opleve at jo dyrere teateroplevelsen er, des mere vil det i endnu højere grad være de sikre titler som
sælger, mens de mere usikre, smalle og ukendte titler, som Teatret som Nationalscene også skal udvikle og
levere, kommer til at sælge dårligere.
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 27: Oversendelse af budgetanalyse af Det Kongelige Teater
2929360_0011.png
Kræver politisk opbakning.
Forudsætninger for
implementering
Der er en væsentlig usikkerhed forbundet med forbrugernes adfærd efter prisstigningen. Det er antaget, at
priselasticiteten på billetter til forestillinger på Det Kongelige Teater er -0,5 (skøn). Det er en forudsætning for
provenuets størrelse, at efterspørgslen på billetter ikke er for elastisk. I det tilfælde, at forbrugerne reagerer for
kraftigt på prisstigningen, vil provenuet blive lavere end antaget.
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 27: Oversendelse af budgetanalyse af Det Kongelige Teater
2929360_0012.png
Prioriteringsvalg 7:
Fritagelse fra fællesstatslige regler og løsninger (Kategori B)
Potentialeskøn: 10 mio. kr.
Det Kongelige Teater er i dag som statslige institution underlagt en række fællesstatslige regelsæt, hvor der
bruges tid på at få godkendt og tilpasset og implementeret til teatret behov og rammebetingelser som
producerende virksomhed på et kommercielt marked. Deriblandt er det besluttet politisk, at Teatret anvender en
række fællesstatslige løsninger vedrørende løn og regnskab, facility management, bygningsvedligehold mv. Flere
af løsninger er imidlertid udtænkt i forhold til en statslig standard, der ikke umiddelbart passer på DKT og derfor
med større omkostninger skal passe ind i teatrets behov. Det kan medføre en øget standard og compliance, men
har også været mærkbart ressourcekrævende og fordyrende:
Teatret har 13 forskellige overenskomster, hvor ansættelsesforhold varierer meget. Produktioner laves i en lang
værdikæde og et intern afregningssystem af timer og økonomi. Teatret består også af en lang rækker forskellige
forretningsmodeller, der agerer i forskellige markeder eller kontekst. Dette illustreres f.eks. ved at teateret under
Corona skulle navigere i 5 forskellige regelsæt samtidigt, som teater, restaurantvirksomhed, statsvirksomhed,
uddannelsesvirksomhed og kommerciel venue.
Afskaffelse af St. Bededag har vidt forskellige konsekvenser, om man er ansat på en fast årsnormering eller en
månedsløn. Og der er behov for kontraktformer, der ikke ligger op af statens standarder.
Der er behov for en kantineløsning for de, der møder ind kl.7, og de der først spiser efter sidste forestilling
kl.23.30.
Huset har publikum, hvorfor der er behov for rengøring på andre og alle tidspunkter af dagen.
Beskrivelse af
prioriteringsvalget
It-understøttelse skal også kunne håndtere meget forskellige digitale færdigheder og lokationer. Der er mange
forskellige nationaliteter og dermed en stor del af teatrets ansatte og gennemrejsende, der ikke forstår dansk osv.
Teatret oplever, at fællesstatslige løsninger begrænser den fleksibilitet og økonomiske tilpasning, som er
nødvendig og vil gerne udfordre (som det er set med frikommuneforsøg) om der kunne laves mere fleksible og
omkostningseffektive løsninger og regler, hvis teatret blev fritiaget for visse krav og selv fandt indkøb og
system/leverandørløsninger. Det konstateres ved outsourcing, at overhead hos fællesstatslige leverandør bliver
langt større og kvalitet if t. at kende forretningen og rettidighed i forhold til at kunne yde en god service for
publikum og kunstner mv. er mindre.
Teatret har vurderet følgende merudgifter (brutto) forbundet med overgang til de fællesstatslige løsninger:
Statens Administration: 1,3 mio. kr. (pba. intern DKT analyse).
Statens It: 5 mio. kr. (forskel på hvad der blev talt før teatret, overgik til statens it pba. intern DKT analyse)
SLKS (overhead på løn 150 pct og dermed over egne håndværkere)
Facility management: 8 mio. kr. jf. ekstrabevilling på FL24
På baggrund heraf vurderes provenuet samlet set at udgøre ca. 10 mio. kr.
Det er klart, at flere krav og løsninger er besluttet i regeringen og fastlagt ved lov og cirkulære. Endvidere er nogle
processer opstået i samarbejdet med tilsyn og ressort. Teatret tænker således i en ”fristyrelseslov” på samme
måde som frikommuneforsøg.
Binding
Score:
5
At teatret skal anvende de fællesstatslige løsninger, oplever teatret ikke som værdiskabende.
Opgavens
værdiskabelse
for det Kgl. Teaters
kerneopgaver
Score
3
Konsekvenser af
prioritering
Teatret får mulighed for at anvende de løsninger, der passer bedst til teatret og udfordres på at kunne lave bedre
og billigere aftaler selv, samt spare sagsbehandlingstid, som kan medføre en bedre service overfor kunstnere og
en mere smidig sagsbehandling og højere administrativ effektivitet.
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 27: Oversendelse af budgetanalyse af Det Kongelige Teater
2929360_0013.png
Score:
4
Forudsætninger for
implementering
At teatret får lov til i større eller mindre omfang at løsrive sig fra de fællesstatslige løsninger, aftaler og krav. At
teatret kan forhandle aftaler, på samme økonomiske niveau som tidligere. Der vurderes at være behov for at
(gen)etablere kapacitet til at varetage de forskellige løsninger internt på Teatret.
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 27: Oversendelse af budgetanalyse af Det Kongelige Teater
2929360_0014.png