Kulturudvalget 2024-25
KUU Alm.del Bilag 16
Offentligt
2923891_0001.png
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeren
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tel
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
22. oktober 2024
Generaladvokatens udtalelse i Kwantum-sagen
(”RAAP II”)
Kære alle
Kulturministeren ændrede i juni 2023 reglerne om gensidighed i bekendtgørelse om an-
vendelsen af ophavsretsloven i forhold til andre lande (udlandsbekendtgørelsen) med
virkning fra 1. juni 2024. Baggrunden for ændringen var den såkaldte RAAP-afgørelse
fra EU-Domstolen, hvoraf det fremgår, at betaling til udøvende kunstnere og fonogram-
producenter fra tredjelande, herunder USA, skal ske, uanset om de danske rettigheds-
havere tilsvarende modtager betaling fra det pågældende tredjeland, når disses ret-
tigheder udnyttes i dette tredjeland. EU-landene kan med andre ord ikke betinge veder-
lagsbetaling til udenlandske rettighedshavere af et princip om gensidighed på området
for udøvende kunstnere og fonogramproducenter.
Til jeres orientering er generaladvokaten den 18. september 2024 nu kommet med for-
slag til afgørelse i en ny sag vedrørende et tilsvarende emne
nemlig sagen C-227/23,
Kwantum. I denne sag vedrører den ophavsretlige beskyttelse ikke udøvende kunstnere
og fonogramproducenter, men brugskunst.
I sit forslag til afgørelse understreger generaladvokaten endvidere, at medlemsstaterne
helt generelt på ophavsretsområdet ikke har national kompetence i forhold til materiel
gensidighed, men at det (som i RAAP-afgørelsen) er et EU-anliggende.
Generaladvokaten mener således, at det skal fremgå udtrykkeligt eller implicit af EU's
retsakter, hvis medlemsstaterne skal have mulighed for at anvende gensidighedsklau-
suler
det gør det ikke nu.
Følger EU-Domstolen generaladvokatens udtalelse, vil det betyde at danskerne skal be-
tale vederlag, fx i forbindelse med blankmedieordningen, for en betydeligt større
mængde værker fra tredjelande end i dag.
Dok. nr. 188306
KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 16: Orientering vedr. sagen C-227/23 Kwantum
Generaladvokatens udtalelse blev af Holland bragt op på rådsarbejdsgruppemøde den
20. september 2024. Holland problematiserede udtalelsen og tilkendegav, at en afgø-
relse i overensstemmelse med generaladvokatens udtalelse vil medføre, at internatio-
nale konventioner og forhandlinger ikke giver den beskyttelse, som var forventet
med
et stort tab for EU. Sverige, Frankrig, Danmark, Belgien, Finland støttede Holland i
synspunktet, og Kommissionen blev opfordret til at tage initiativ på området.
Jeg vil være meget ærgerlig, hvis EU-Domstolen følger generaladvokatens udtalelse. Og
uanset udfaldet vil jeg fortsat arbejde for at få Kommissionen til at ændre reglerne sam-
men med Danmarks like mindede lande i EU som følge af dommen i RAAP-sagen.
Det er forventningen, at der falder dom i sagen den 24. oktober 2024. Genereladvoka-
tens udtalelse vedlægges.
Med venlig hilsen
Christina Egelund
Side 2