Nordjylland støtter Aalborg Teaters bestræbelser på at realisere et nyt teater
-
a letter of support
fra Region Nordjylland og de 11 nordjyske kommuner.
Aalborg Teater har gennem årene høstet megen hædrende omtale, modtaget nationale priser og
stået markant i det nordjyske kulturlandskab.
Desværre er teateret ikke længere tidssvarende. Grænsen er nået for, hvad de gamle bygninger kan
tilbyde, og tiden er derfor kommet til at forny Aalborg Teater.
Vi – borgmestrene og regionsrådsformanden i Nordjylland – ønsker med dette brev at fremme og
støtte teaterets dialog med Kulturministeren og Folketingets Kulturudvalg om et nyt Aalborg Teater.
Aalborg Ny Teater og Finanslovsforhandlingerne for 2026
Aalborg Teater er en landsdelsscene under Kulturministeriet, jf. Teaterloven. Derfor er teaterets
kvalitet og fornyelse en opgave, som også bør medfinansieres af staten.
Aalborg Teater er i dialog med Kulturministeren og har bedt om foretræde for Folketingets
Kulturudvalg med ønske om at komme med i årets finanslovsforhandlinger. Vores henvendelse er en
forlængelse heraf.
Den er også en tilkendegivelse af, at Nordjylland støtter Aalborg Teaters ihærdige og målrettede
arbejde med at skabe et økonomisk grundlag for et nyt Aalborg Teater, herunder også ønsket om
statslig støtte til fornyelsesprojektet.
Nordjylland bakker op om et nyt Aalborg Teater
Når Nordjylland på tværs af kommunegrænser bakker op om Aalborg Teater, så er det fordi kultur er
værdifuldt for bl.a. vores borgere, vores erhvervsliv og for vores landsdel. Kulturens kvaliteter og
positive effekter er ikke stedbestemte, men flyder over kommunegrænserne. Skagens Kunstmuseer
er værdifulde for hele landsdelen, og det samme er koldkrigsmuseet REGAN Vest i Rebild.
Tilsvarende skal landsdelsscenen Aalborg Teater igen være noget, vi alle kan være stolte af og have
fordel af.
Vi ved fra undersøgelser i Aalborg Kommune fra 2018 og 2024, at kulturen er en afgørende faktor
for, hvad der gør en kommune god at leve og bo i (34% svarer dette). Landsdelens borgere og
gæster skal have adgang til kunstneriske oplevelser af høj kvalitet i gode rammer. Aalborg Teater
fremstår desværre forældet og indelukket – ikke moderne, indbydende og attraktiv. Det rammer
teaterets besøgstal negativt.
Vi ved, at kulturtilbuddene er vigtige for vores virksomheder (ca. 70% svarer dette). Dette tal
underbygges af en analyse af Dansk Industri fra 2024. Kulturen bidrager bl.a. til rekruttering og