Kulturudvalget 2024-25
KUU Alm.del Bilag 155
Offentligt
3002261_0001.png
Foretræde kulturudvalget den 9/4
2025 kl. 10.30
Kort præsentation fra Tina, Jes og Claus
HVORFOR AALBORG NY TEATER? (Claus)
2 min.
De nuværende rammer i Jernbanegade
er nedslidte og uhensigtsmæssige hvilket bl.a. medfører at driften bliver uforholdsmæssig
ressourcekrævende.
imødekommer ikke kravene til moderne teater og sætter begrænsninger for
scenekunstudviklingen samt publikums oplevelse.
udfordrer vores samfundsansvar i forhold til den rolle vi bør have indenfor dannelse af den
unge generation, samt den mentale sundhedsmæssige effekt som kunst og kultur har på
samfundet generelt.
Aalborg Teaters ambition er at være hele Nordjyllands aktuelle og kulturelle fyrtårn, som kontinuerligt
skaber unikke teateroplevelser. Dette er kun muligt med et fuldt udstyret teater, hvor produktion og
præsentation af forestillinger kan leveres på højeste kunstneriske og tekniske niveau.
HVORFOR AALBORG NY TEATER PÅ ”SPRITTEN”
(Tina) 2. min
Her vil Aalborg Teater blive en del af et aktivt og blomstrende kulturcentrum sammen med
bl.a. Kunsthallen Spritten.
De historiske bygninger kan forenes med en ny, smuk og tidssvarende teaterbygning, som
kan danne rammen for højkvalitets scenekunst de næste 100 år.
Mulighed for at skabe bæredygtig scenekunst, nu og i fremtiden.
HVORFOR NU? (Jes) 4 min.
Presset fra ejerne af bygningen og teatergrunden på Spritten skaber det ultimatum, at
finansieringen skal være på plads i slutningen af 2025, for at projektet kan realiseres.
Tiden er moden hvis Aalborg Teater skal fremtidssikres og opbakningen både lokalt og
politisk har aldrig været større. Alle 11 nordjyske borgmestre og regionsrådsformanden
bakker 100 % op om projektet (se også ”letter of support”).
Vi skal udnytte det positive momentum vi har fra Aalborg Kommune (støtter med 100 mio.)
fonde og andre bidragsydere. Derfor ønsker vi en ca. 20% medfinansiering på finansloven
2026 (80-100 mio.) fra staten til projektet, evt. fordelt over en 4-årig periode.
Aalborg Teater skal lovmæssigt kunne indfri de krav der stilles til os og levere moderne
teaterproduktioner også i samarbejde med alle landets øvrige kulturinstitutioner.
SPØRGSMÅL 7 min.