Kulturudvalget 2024-25
KUU Alm.del Bilag 148
Offentligt
3000147_0001.png
Notat fra Bauer Media i Danmark, marts 2025
Indledning
Gramex har ved lov eneret til at opkræve og fordele vederlag til udøvende kunstnere og pladeselskaber i
Danmark. Vi anerkender behovet for en central organisation til at administrere disse rettigheder og har intet
principielt imod denne model. Problemet opstår, når Gramex som monopolaktør fastsætter priser, der er ude
af proportioner både i forhold til andre lande i Norden, og i forhold til at skabe et sundt og bæredygtigt
radiolandskab i Danmark til gavn for danske lyttere. Vi opfordrer derfor Kulturministeriet til at tage initiativ til
en evaluering af Gramex' prissætning, både ift. prisniveau og prismodel for at sikre en mere fair og
transparant prissætning til gavn for fremtidens radiolandskab.
På de følgende 2 sider vil vi gennemgå:
1.
2.
3.
4.
5.
Gramex’ position i Danmark
Gramex’ prisstruktur for musikaftaler med danske medier
Det nuværende prisniveau for Danmark sammenlignet med Norden
Gramex’ forslag til ny kontrakt – markant højere priser
Konklusion og anbefalinger til handling
1. Gramex' position i Danmark
Gramex er som nævnt ved lov udpeget til som monopolaktør at varetage opkrævning og fordeling af vederlag
til producenter og udøvende kunstnere. Det betyder, at danske radiostationer (kommercielle radiostationer
såvel som Public Service) er forpligtet til at betale til Gramex uden mulighed for at forhandle med andre
aktører.
Vi har forståelse for nødvendigheden af en sådan model for at sikre en effektiv administration af
rettighedsbetalinger. Problemet opstår dog, når denne monopolstatus resulterer i priser, der er markant
højere end i vores nabolande. Hidtil har vi betalt en musikafgift på
26% af vores omsætning
til KODA og
Gramex –
110% mere
end gennemsnittet i Sverige, Norge og Finland, hvor den gennemsnitlige afgift er
12%
(af kommercielle og konkurrencemæssige årsager kan vi blot oplyse gennemsnittet bl.a. vores nabolande i
Norden).
Vi betaler altså over dobbelt så meget
for musik i Danmark som i vores nabolande på trods af at
produktet – altså musik – er nøjagtigt det samme.
Da Gramex dog fremstår som monopolaktør, har vi ikke mulighed for at sig fra over for det absurd høje
prisniveau, som vi nu er blevet stillet i udsigt, vil
stige med yderligere 68% procent
fra et allerede absurd højt
niveau sammenlignet med vores nabolande. Vi kan ikke gå til andre aktører, da der selvsagt ikke er
konkurrence om denne ydelse, og vi kan ikke samle os som industri, da aftaler med Gramex indgås individuelt
og det dermed må anses som et brud på konkurrenceloven at afstemme, hvad vi som samlet branche mener,
er et rimeligt prisniveau. Så hvordan kan vi som radiovirksomhed forsvare os overfor Gramex’ prissætning?
Og hvordan kan Gramex have haft både så stor politisk bestemt magt og samtidigt få lov til at handle så frit
uden opsyn med deres prissætning? og tjener det virkelig danske kulturinteresser, at vi i Danmark betaler en
større del af musikgildet end vores nabolande?
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 148: Henvendelse fra Bauer Media vedr. Gramex prissætning for musik i Danmark
3000147_0002.png
Notat fra Bauer Media i Danmark, marts 2025
2. Strukturen for musikaftaler med danske medier
Den nuværende aftalemodel indebærer, at vi som kommercielle radioaktører betaler til Gramex baseret på
enten en
procentsats af omsætningen eller en minimumsbetaling – alt efter hvad der er højst.
Minimumsbetalingen er dog fastsat så urimelig højt, at vi de facto aldrig har betalt den variable sats, der
oprindeligt ligger til grund for aftalen, men alene betalt den kunstigt høje minimumsbetaling, der ikke
baserer sig på antal faktiske lyttere, men alene for at vi afspiller musikken på vores kanaler uanset om vi har
én der lytter, eller 100 eller 1mio.
I den seneste aftaleperiode (2019-2024) blev den variable sats fastsat til
8% af vores omsætning,
men en
kunstigt høj minimumsbetaling har i praksis betydet, at vi aldrig har betalt den aftalte sats, men i stedet har
været underlagt en
de facto endnu højere afgift grundet minimumsbetalingen.
I 2023 svarede Bauer Medias
betaling til Gramex til
11% af vores omsætning
– altså markant højere end den fastsatte variable sats, der i
forvejen er markant højere end i vores nabolande, der ikke opererer med minimumsbetaling som Gramex
gør i Danmark.
Hvordan Gramex’ overhovedet er endt på de 8% er dog en gåde. Deres officielle prissætning, hedder 5,2% af
omsætningen, hvilket står høj og flot på deres hjemmeside (link), men vi har ladet os fortælle, at da vi har
flere kanaler, så har de bestemt, at vi skal betale 8% af vores totale omsætning. En logik der er svær at følge,
da et teoretisk eksempel på 5,2% af omsætningen på radiokanal 1; 5,2% af omsætningen på kanal 2; 5,2% af
omsætningen på kanal 3, samlet giver stadigvæk giver 5,2% af vores totale omsætning. Så hvilket regnestykke
ligger til grund for, at vi pludselig skal betale 8% (eller det der så reelt er 11%) af vores omsætning per kanal,
bare fordi vi har flere af dem?
En sådan praksis skaber en komplet uigennemsigtighed hos en monopolaktør, der kunne lede til en
overbevisning om, at vi har at gøre med en monopolaktør, der i årevis har kunne vride højere og højere priser
ud af danske radioudbydere uden at stå til ansvar over for nogen - andre end deres egne interesser for skaffe
sig så højt et vederlag som muligt uden nogen former for modspil.
3. Det nuværende prisniveau for Gramex i Danmark sammenlignet med Norden
Sammenlignet med de øvrige nordiske lande betaler vi i Danmark en markant højere andel af vores
omsætning til musikaftaler. De konkrete tal fra vores netværk viser:
•
•
Danmark:
26% af omsætningen
Sverige, Norge & Finland (gennemsnit):
12% af omsætningen
Dette betyder, at vi
betaler 110%
mere for musik i Danmark end i vores nabolande i Norden for det nøjagtigt
samme produkt.
Samtidigt opererer ingen andre lande med en kunstig højt fastsat minimumsbetaling. De opererer alene med
den variable procentsats, der garanterer, at betalingen afspejler reel lytning – både når den går op og når den
går ned – fremfor en kunstigt høj minimumsbetaling, der som prisinstrument kan garantere Gramex, at
priserne kan stige selvom lytningen reelt falder.
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 148: Henvendelse fra Bauer Media vedr. Gramex prissætning for musik i Danmark
3000147_0003.png
Notat fra Bauer Media i Danmark, marts 2025
4. Gramex’ forslag til ny kontrakt – markant højere priser
I forbindelse med forhandlingerne omkring en ny aftale, hvor vi egentlig forventede at vi skulle betale
mindre, da radiolytningen siden 2019, hvor seneste aftale er indgået, er faldet med 17% har Gramex stik
imod forventning fremsat et aftaleforslag, som indebærer:
•
En prisstigning på 68%
(vi gentager: en 68% prisstigning!) indfaset over tre år startende med en
prisstigning på
26% i 2024
med tilbagevirkende kraft.
Danmark har, som det eneste nordiske land, indført en lov, der pålægger danske radiostationer at betale
vederlag til amerikanske artister – uden at danske artister modtager tilsvarende betaling fra amerikanske
radiostationer. Denne lovgivning har Gramex brugt som begrundelse for en prisstigning, der indebærer:
•
En indfasning af betaling for RAAP/US-repertoir med yderligere 30% prisstigning indfaset over 3 år
med en
10% årlig stigning
og en fuld indfasning af de 30% i 2026.
Dette samlede kontraktforslag er fuldstændig ude af trit med udviklingen i markedet og er direkte skadelig
for enhver ambition om at fastholde et sundt kommercielt radiomarked i Danmark.
5. Konklusion og anbefalinger til handling
Det danske kommercielle radiomarked presses unødigt hårdt af en uforholdsmæssigt høj betaling til Gramex.
Vi anerkender, at Gramex har eneret til at opkræve vederlag, men denne position forpligter også til en rimelig
og retfærdig prissætning, der flugter med danske kommercielle og politiske interesser.
Vi opfordrer Kulturministeriet til at:
1.
Gennemføre en evaluering af Gramex’ prissætning
sammenlignet med de øvrige nordiske lande.
2.
Afskaffe den kunstigt høje minimumsbetaling,
så betalingen afspejler den reelle lytning og ikke et
arbitrært beløb, som Gramex mener at musik skal koste.
3.
Afskaffe den lovgivning, der tvinger danske radiostationer til at betale vederlag til amerikanske
artister,
når danske artister ikke modtager tilsvarende betaling.
4.
Fastholde en fair og forudsigelig regulering af musikaftaler,
så det danske radiomarked har vilkår
der er sammenlignelige med de øvrige nordiske lande.
Danmarks kommercielle radiobranche er en vigtig del af medielandskabet og bidrager væsentligt til den
danske musikscene. Men de nuværende vilkår gør det uforholdsmæssigt dyrt og uigennemsigtigt at drive
radio i Danmark, og hvis udviklingen fortsætter, risikerer vi en markant forringelse af branchens
bæredygtighed – med risiko for at radio som medie uddør. Det er derfor afgørende, at der politisk handles
nu.
Vi stiller os gerne til rådighed til enhver videre dialog, hvis der ønskes yderligere indsigter eller yderligere
input til, hvordan vi kan sikre en mere fair og afbalanceret model for musikaftaler i Danmark – eksempelvis
inspireret af vores nabolande i Norden.