Generelle regler om en ministers mulighed for at gribe ind over for
uafhængige nævn mv.
Lovgivningsmagten har adgang til at organisere forvaltningen sådan, at visse
funktioner organiseres uden for det almindelige myndighedshierarki. Dette kan fx
ske ved oprettelse af nævn og råd, der træffer afgørelser uafhængigt af ministeren.
Eftersom uafhængige råd, nævn m.v., ikke indgår i det almindelige administrative
hierarki, er der derfor ej heller almindelige ulovbestemte styringsbeføjelser til eller
fra disse.
1
Et departements mulighed for at styre statslige råd og nævn antages derfor af
principielle årsager at være meget begrænset, medmindre regler udstedt i medfør
af lov hjemler styring. Det antages endvidere, at hvis et ministerium uden særlig
hjemmel ønsker at styre et uafhængigt nævn eller råd inden for ministeriets res-
sort, må dette ske ved budgetter og med retligt uforbindende midler.
2
Hvor det ikke er udtrykkeligt fastsat i lovgivningen, at et råd eller nævn er uaf-
hængigt, antages det at følge af et råds eller et nævns generelt uafhængige stilling
uden for det almindelige ministerielle hierarki, at ministerens sædvanlige overord-
nelsesbeføjelser ikke kan opretholdes, idet formålet med at henlægge kompetencen
til et organ uden for det normale forvaltningshierarki ellers ville blive illusorisk.
Det antages derfor, at der i hvert fald ikke uden hjemmel kan gives instruktioner
fra et ministerium vedrørende materielle spørgsmål, hverken generelt eller kon-
kret. Ligeledes kan der ikke gives konkrete tjenestebefalinger vedrørende sagsbe-
handlingen, mens det dog antages, at der er mulighed for at fastsætte generelle,
formelle regler i form af forretningsorden eller lignende, fordi der ikke dermed af-
gørende gøres indgreb i nævns og råds uafhængige retsstilling
3
.
Samlet set kan siges, at udgangspunktet er, at ansvaret for, at en konkret afgø-
relse er lovlig, påhviler den myndighed, som skal træffe afgørelsen, men at ressort-
ministeriet har pligt til at føre et almindeligt sektortilsyn inden for sit ministerom-
råde. Sidstnævnte indebærer, at ministeriet har en pligt til at handle, hvis det får
viden om, at et område ikke forvaltes lovligt, f.eks. ved en henstilling til den pågæl-
dende myndighed. Endvidere må ministeriet ikke selv udvirke, at myndigheder in-
den for ministeries ressort træffer ulovlige afgørelser.
21. marts 2025
LTM
Kulturministeriets/kulturministerens beføjelser i forhold til udø-
velsen af Radio- og tv-nævnets kompetencer og opgaver
Radio- og tv-nævnet blev oprettet den 1. januar 2001. Baggrunden herfor var til-
lægsaftale nr. 3 af 14. marts 2000 til den dagældende medieaftale af 10. maj 1996
for 1997-2000 om anvendelse af de danske DAB-frekvensressourcer.
jf. bl.a. Hans Gammeltoft-Hansen m.fl., Forvaltningsret (2002), side 143.
(jf. Bent Christensen, Forvaltningsret, Opgaver, Hjemmel og Organisation, 2. udg. (1997), s. 341ff., og samme i Prø-
velse, 2. udg. (1994), s. 235. Der henvises endvidere til Folketingets Ombudsmands beretning for 1978, side 639ff., sær-
ligt side 645.)
3
jf. Jørgen Albæk Jensen, Forvaltningsret, Almindelige emner, 6. udg. (2016), s. 52).
1
2
Jour. nr. 214502