KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 14: Kopi af det notat om regeringens afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-486/24, Ungarn mod Europa-Parlamentet og Rådet for den Europæiske Union, fra kulturministeren

Kulturudvalget 2024-25
KUU Alm.del Bilag 14
Offentligt

Notat til Folketingets Europaudvalg om intervention i EU-

Domstolens sag C-486/24, Ungarn mod Europa-Parlamentet og

Rådet for den Europæiske Union

1. Indledning

Ungarn har den 10. juli 2024 anlagt et annullationssøgsmål ved EU-Domstolen mod

Europa-Parlamentet og Rådet med påstand om, at den europæiske mediefrihedsfor-

ordning (EMFA)

annulleres i sin helhed, subsidiært, at en række bestemmelser i

forordningen annulleres.

Ungarn gør overordnet gældende, at der ikke er hjemmel i Traktaten om den Euro-

pæiske Unions funktionsmåde (TEUF)’s artikel 114 til at regulere forhold relateret

til mediefrihed og -pluralisme, idet TEUF-artikel 114 angår harmonisering af med-

lemsstaternes lovgivninger vedr. det indre markeds funktion. Samtidig argumente-

rer Ungarn for, at forordningen overskrider nærheds- og proportionalitetsprincippet

i EU, idet den vedrører forhold, der bedre og mere effektivt kan reguleres på natio-

nalt niveau. Endelig finder Ungarn, at forordningen ikke i tilstrækkelig grad defi-

nerer flere centrale koncepter, og dermed er i strid med princippet om juridisk klar-

hed.

2. Kontekst

EU bygger på et sæt fælles værdier, herunder grundlæggende rettigheder, såsom

demokrati og retsstat, hvilket også udgør fundamentet for vores samfund og fælles

identitet, jf. artikel 2 i Traktaten om den Europæiske Union (TEU). Mediefrihed- og

pluralisme anses for at være essentielle for demokratiet og EU-borgernes grundlæg-

gende rettigheder, og frie medier er her afgørende, idet medierne er en central søjle

i den magtdeling, der ligger til grund for demokratiet. Artikel 11 i Den Europæiske

Unions Charter om grundlæggende rettigheder (Chartret) beskytter ytringsfrihe-

den, og fastslår samtidig, at mediefrihed- og pluralisme skal respekteres.

Efterlevelsen af EU’s grundlæggende værdier har i flere år været under pres i Un-

garn. Det følger af artikel 7 i TEU, at der kan igangsættes en procedure over for et

medlemsland, der groft overtræder EU’s grundlæggende rettigheder,

og proceduren

kan i sidste ende føre til suspension af medlemslandets rettigheder, herunder stem-

merettigheder i Rådet. En sådan procedure blev i 2018 indledt af Europa-Parlamen-

tet mod Ungarn med henvisning til

manglende efterlevelse af EU’s grundlæggende

værdier. Europa-Kommissionens landekapitel om Ungarn i Kommissionens årlige

retsstatsrapport for 2023 vedrørende Ungarn

var således også yderst kritisk og ud-

trykte bl.a. fortsatte bekymringer vedrørende mediepluralisme og retsvæsenets uaf-

hængighed. Dertil blev der i landekapitlet givet udtryk for bekymring over, at un-

garske myndigheder med ansvar for medier ikke var tilstrækkeligt uafhængige. Lig-

nende bekymringer blev udtrykt i landekapitlet for den seneste retsstatsrapport for

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1083 af 11. april 2024 om oprettelse af en fælles ramme for

medietjenester i det indre marked og om ændring af direktiv 2010/13/EU (den europæiske forordning om mediefrihed).

d69f242b-bd69-4e15-976f-870470b72b55_en (europa.eu)

16. oktober 2024

AMJO

Jour. nr. 188767

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 14: Kopi af det notat om regeringens afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-486/24, Ungarn mod Europa-Parlamentet og Rådet for den Europæiske Union, fra kulturministeren

2024. I forbindelse med lukningen af den uafhængige

radiostation ”KlubRádió” an-

lagde Europa-Kommissionen den 17. februar 2023 sag ved EU-domstolen mod Un-

garn

med påstand om, at Ungarn har tilsidesat EU-retten, herunder artikel 11 i

Chartret, der beskytter ytrings- og informationsfriheden. Danmark har interveneret

i sagen om KlubRádió til støtte for Kommissionen.

Som supplement til artikel 7-proceduren blev den første sag under den såkaldte rets-

statsmekanisme indledt mod Ungarn i april 2022. Retsstatsmekanismen etablerer

en sammenhæng mellem brud på retsstatsprincippet og udbetaling af visse midler

under

EU’s budget, hvorefter en medlemsstat –

hvis en række betingelser er opfyldt

–

kan få tilbageholdt midler fra EU, såfremt de ikke lever op retsstatsprincippet. I

december 2022 vedtog Rådet foranstaltninger mod Ungarn, der suspenderede 55 pct.

af landets bevillinger fra tre EU-programmer.

Derudover indeholder Ungarns genopretningsplan milepæle om forbedringer af ef-

terlevelsen af retsstatsprincippet, som skal opfyldes, for at udbetaling af midler fra

genopretningsfaciliteten kan gennemføres. Ungarn lever fortsat ikke op til alle de

pågældende milepæle og mangler derfor p.t. at få udbetalt omkring 9,5 mia. euro fra

genopretningsfaciliteten. Endelig kan Kommissionen suspendere udbetalingen af

EU-midler til samhørighedsprogrammer, hvis det vurderes, at et medlemsland ikke

overholder EU’s charter om grundlæggende rettigheder. Den mulighed har Kommis-

sionen anvendt over for Ungarn. I december 2023 og marts 2024 har Kommissionen

frigivet en del af det tilbageholdte beløb (ca. 12 mia. euro) i samhørighedsmidler,

fordi Ungarn gjorde fremskridt på området.

3. Sagens faktiske omstændigheder og juridiske problemstillinger

EMFA blev endeligt vedtaget den 11. april 2024. Forordningen, der finder anven-

delse i løbet af 2025,

etablerer en fælles ramme for medietjenester i EU’s indre mar-

ked og indfører foranstaltninger, der har til formål at beskytte journalister og me-

dieudbydere mod politisk indblanding og samtidig gøre det lettere for dem at arbejde

på tværs af EU’s indre grænser.

Forordningen indfører bl.a. nærmere regler for be-

skyttelse af mediers redaktionelle uafhængighed, redaktionelt indhold og journali-

stiske kilder, hvor der både etableres rettigheder over for medlemsstaternes indgri-

ben samt eksempelvis store onlineplatforme (hvor f.eks. sociale medier forpligtes til

at begrunde og notificere om nedtagning af redaktionelt indhold). Forordningen

etablerer endvidere visse fælles armslængdeforanstaltninger for public service-me-

diers finansiering og uafhængige bestyrelser, og den indfører krav om gennemsigtig-

hed i mediers reelle ejerskab og vurderinger af mediemarkedsfusioner ift. betydnin-

gen for mediepluralismen.

Ungarn har som nævnt i deres stævning nedlagt tre hovedargumenter for, at forord-

ningen bør annulleres i sin helhed, hvoraf den første går ud på, at EMFA ikke har

det fornødne hjemmelsgrundlag i TEUF art. 114.

C-92/23

–

Kommissionen mod Ungarn (Klubrádió).

Side 2

Det bemærkes, at Rådets Juridiske Tjeneste, på forespørgsel fra flere medlemssta-

ter, herunder også Danmark, tidligere har taget stilling til netop hjemmelsgrundla-

get for EMFA under forhandlingerne af retsakten. Rådets Juridiske Tjeneste kom i

den forbindelse frem til, at der i artikel 114 TEUF, som denne bestemmelse fortolkes

af EU-Domstolen, er tilstrækkelig hjemmel til at vedtage retsakten.

5. Regeringens interesse i sagen

Mediefrihed og mediepluralisme er grundlæggende for demokratiets eksistens, og

Danmark støtter det overordnede formål bag forordningen om at beskytte medieplu-

ralismen og den redaktionelle uafhængighed i EU samt intentionen om at styrke det

indre mediemarked. Det er derfor også i dansk interesse at intervenere i sagen til

støtte for Europa-Parlamentet og Rådet.

Der er stor politisk bevågenhed om sagen både i Danmark og i de øvrige medlems-

stater. Dette skyldes ikke mindst, at sagen indskriver sig i en politisk kontekst, hvor

grundlæggende rettigheder, herunder mediefrihed og ytringsfrihed, som nævnt er

under pres i EU, bl.a. i Ungarn.

Det bemærkes, at der i Danmark indledningsvist var skepsis over for det oprindelige

forslag til EMFA-retsakten, der blev præsenteret af Kommissionen tilbage i 2022,

og at FEU i starten af processen udarbejdede en begrundet udtalelse om, at EU ikke

burde regulere området. Der blev dog indført væsentlige ændringer i forordningstek-

sten under forhandlingen, og Danmark bakkede op om den endelige forordnings-

tekst, der på balanceret vis indebærer, at mediefriheden, mediepluralismen og den

redaktionelle uafhængighed i EU styrkes samtidig med, at medlemsstaterne bevarer

kompetence til selv at indrette og regulere deres mediemarkeder.

I et dansk interventionsindlæg vil der blive lagt vægt på vigtigheden af frie medier,

og at frie medier er essentielle for demokratiet og de grundlæggende værdier i EU.

Side 3