KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: Henvendelse fra Billedkunstnernes Forbund vedr. billedkunstnernes bidrag til den grønne omstilling

Kulturudvalget 2024-25
KUU Alm.del Bilag 135
Offentligt

Fordringer for

forandring

Kunsten i

klimaarbejdet

Billedkunstneres

kompetencer

i den grønne omstilling

Kulturudvalget 2024-25

KUU Alm.del - Bilag 135

Offentligt

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: Henvendelse fra Billedkunstnernes Forbund vedr. billedkunstnernes bidrag til den grønne omstilling

Kunsten i

klimaarbejdet

Fordringer for

forandring

Billedkunstneres

kompetencer

i den grønne omstilling

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: Henvendelse fra Billedkunstnernes Forbund vedr. billedkunstnernes bidrag til den grønne omstilling

INDHOLDSFORTEGNELSE

FORORD

Billedkunstneres kompetencer i klimaarbejdet

v. Marie Thams, forperson, Billedkunstnernes Forbund

INTRODUKTION

Etiske fordringer for forandring

v. Stenka Hellfach og Tyra Dokkedahl, Empathic Environments

KATEGORIER

Kunst, der bidrager til biodiversitet, bynatur og vild natur

- i by og på land

Kunst, der eksperimenterer med materialer, ressourcer

og produktionsformer

Kunst, der tilfører sanselige og sociale dimensioner til

energiteknologi, infrastruktur og klimasikring

Kunst, der fordrer adfærdsændringer i hverdagen og

kulturforandringer i samfundet

Kunst, der udvikler kritisk tænkning og nye billeder på

og narrativer om klimaudfordringen

GUIDE til samarbejdet med en billedkunstner

EFTERSKRIFT

Kunsten som metode til forandring

v. Marie Thams, forperson, Billedkunstnernes Forbund

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: Henvendelse fra Billedkunstnernes Forbund vedr. billedkunstnernes bidrag til den grønne omstilling

Billedkunstneres

kompetencer

i klimaarbejdet

Marie Thams, billedkunstner og forperson

i Billedkunstnernes Forbund, BKF

Hvordan vender vi krisen som klimaet, biodiversiteten og forholdet mellem menneske

og klode er i? Hvordan skaber vi helstøbte løsninger og visioner for en grønnere frem-

tid? Og kan vi arbejde bedre sammen på tværs af teknologi, bygningsstrategier, natur

og kunst?

Udvikling af ny teknologi alene er desværre ikke nok til at afværge den krise klimaet og

biodiversiteten er i. Faktisk har vi efter sigende allerede opfundet al den teknologi, der

skal til for at gøre os CO2-neutrale i 2050. Problemet er bare, at vi er for langsomme til

at udbrede den, til at mobilisere til handling og til at skabe forståelse for krisens store

konsekvenser på tværs af kloden såvel som for den enkelte. Her kan kunsten spille en

rolle. Vi mennesker kan stadig nå at rette op på krisen, og kunsten som relationelt fag

og arbejdsform kan gøre noget ved os og udfordre vores vante forestillinger. Derfor har

kunsten og billedkunstneren sin naturlige rolle i klimaarbejdet.

Med

Kunsten i klimaarbejdet: Fordringer for forandring

ønsker vi at synliggøre billedkunstneres

kompetencer og styrke kunstens udfoldelse som medspiller i konkrete klimaprojekter,

i behandlingen af nutidens klimamæssige udfordringer og i udviklingen af fremtidens

løsninger. Det sker som naturligt led i vores arbejde som fagforbund og interesseorgani-

sation – hvor det at forbedre billedkunstneres arbejdsvilkår og -muligheder, sammen med

at styrke kunstens rolle i samfundet, er centralt.

Forord

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: Henvendelse fra Billedkunstnernes Forbund vedr. billedkunstnernes bidrag til den grønne omstilling

Billedkunsten er et utroligt alsidigt felt, og billedkunstnere arbejder både direkte og

indirekte med at vise og skabe nye måder at være i verden på, sanseliggøre store sam-

fundsforandringer, og behandle vores fysiske og kulturelle omgivelser. Vi ønsker, at

vejen til at kunsten og kunstnere inddrages i klima-relaterede projekter og dagsordener

bliver kortere og mere synlig, og gennem bogens eksempler at skabe konkret, tilgæn-

gelig viden for, hvordan det kan ske.

***

Kunsten i klimaarbejdet: Fordringer for forandring

består af en kortlægning og analyse af nati-

onale og internationale eksempler, en workshop, en konference og publikationen her.

Projektet er funderet i eksisterende kunstnerisk praksisser og bygger på traditioner

såsom stedsspecifik kunst,

land art

, kunst i det offentlige rum og borgerinddragende

kunst.

Til kortlægningen og analysen har vi allieret os med kunsthistoriker Stenka Hellfach og

arkitekt MAA og journalist Tyra Dokkedahl. Sammen står de bag den kuratoriske plat-

form Empathic Environments, og har stor indsigt i området og erfaring med at skabe

samarbejder med kunstnere i byggeprojekter, byudvikling og landskab.

Publikationen præsenterer et kurateret udvalg af danske og udenlandske værker og

projekter, der tager livtag med klimaudfordringen og bringer kunsten i spil som en del

af løsningen. Eksemplerne spænder fra kunst som direkte del af infrastruktur og udfor-

dringer med økosystem og klimaforandringer. Over kunst der gentænker materialer og

arbejdsgange. Kunst der bidrager til berigelse af biodiversitet og livskvalitet i by og på

land. Kunst der skaber rum for ny væren i og med naturen. Kunst der nytænker ener-

giforbrug og finder holistiske løsninger på for eksempel oversvømmelsesproblemer. Til

kunst der fordrer forandring i vores forbrugsvaner og etiske kompas.

Med de udvalgte værker og projekter er ønsket at give indblik i meget forskellige måder,

som kunstnere allerede arbejder med klima og grøn bæredygtighed på, for hermed at

åbne for nye projekter og kontekster, hvor billedkunsten og billedkunstnere kan komme

i spil, og sammen med forskning, arkitektur, tekniske ingeniører og erhverv mv., skabe

holdbare, hele projekter.

Hermed håber vi at kunne inspirere og oplyse politikere og embedsværk i stat, regioner

og kommuner, erhvervsfolk, industri og forskere, byudviklere og bygherrer, fonde, for-

eninger og frivillige til at inddrage billedkunstnere i klimaarbejdet på tværs af sektorer,

på tværs af landet.

God læse- og arbejdslyst!

benandsebastian,

Suveræn,

Nationalpark Skjoldungerens Land, 2022 Foto: Frida Gregersen

Forord

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: Henvendelse fra Billedkunstnernes Forbund vedr. billedkunstnernes bidrag til den grønne omstilling

Etiske fordringer for

forandring

Stenka Hellfach, kunsthistoriker, og Tyra Dokkedahl,

arkitekt MAA og journalist, Empathic Environments

Parallelt har vi afholdt en workshop, hvor billedkunstnerne Amalie Smith, Amitai Romm,

Skye Jin og Tue Greenfort, der på vidt forskellige måder beskæftiger sig med klimaspørgs-

mål i et samfundsperspektiv, fortalte om, hvordan de har udviklet en række kunstværker.

Som følgegruppe har billedkunstnerne Kenneth Balfelt og Marie Markmann bidraget

til at afgrænse feltet og pege på de kompetencer, der er særlige for billedkunstnerne.

Løbende har vi drøftet researchen med billedkunstner og forperson Marie Thams, pro-

jektleder Karen Mette Fog Pedersen og redaktør Steen Bruun Jensen, der sammen med

os har udgjort redaktionsgruppen.

Selvom billedkunstnere arbejder forskelligt og finder deres unikke udtryk, så har vi

identificeret en række kompetencer, mange har til fælles. De er modige, selvstændige,

risikovillige, virkelystne, handlekraftige, insisterende, vedholdende og fremsynede. I

samarbejdsprojekter bringer de sig selv i spil, inddrager andres viden og faglighed og

navigerer efter et etisk kompas, der tillader dem at tvivle, stille sig kritiske og åbne over

for de kontekster, de agerer i. Nogle billedkunstnere er drevet af en nysgerrighed, hvor

de bruger deres evner til at synliggøre det usynlige, materialisere det immaterielle og

pege på alternativer til det, mange tager for givet i hverdagen. Andre er drevet af for-

andringslyst, der indebærer, at de bruger deres forestillingsevne og utopiske tænkning

til at skabe værker, der udfolder flere måder at eksistere og leve på. De ønsker at skabe

værker, der får betydning for deres medmennesker og for samfundet.

Publikationen er en appetitvækker, som vi håber giver flere lyst til at invitere billed-

kunstnere med ind i udviklingen af nye klimaløsninger og omstillingsprocesser. De

viste eksempler er kun en smagsprøve på det, billedkunstnere kan byde ind med.

For os har arbejdet med denne publikation haft stor betydning. Inspireret af billed-

kunstnernes arbejde har vi fået nye perspektiver på vores kuratoriske praksis, der i dag

er koncentreret om, hvordan vi kan skabe bæredygtige forandringer af samfundet gen-

nem kunsten. Ligeså håber vi, at I læsere tager godt imod billedkunstnernes enestående

kompetencer og værdifulde bidrag.

God læselyst.

Kunsten kan gøre komplekse problemer begribelige, praktiske løsninger skønne og

skabe meningsfulde fællesskaber. Kunsten kan få vi mennesker til at forbinde og knytte

os til steder og hinanden, så vi engagerer os, handler og tager ansvar. Den fordrer til at

skabe de forandringer, i samfundet og vores eget liv, der er nødvendige for at håndtere

klimaudfordringerne.

Kunsten i klimaarbejdet: Fordringer for forandring

viser 28 eksempler på, hvordan billedkunst-

nere bidrager til den nødvendige omstilling af samfundet. Eksemplerne dækker et

bredt spænd af billedkunstneriske praksisser fra Danmark og udlandet, og er inddelt i

fem kategorier for at vise kommuner, bygherrer, boligselskaber, forsyningsselskaber,

politikere, embedsmænd m.fl., hvordan kunsten kan tænkes ind i forskellige kontek-

ster og projekter. I hver kategori går vi i dybden med et af eksemplerne, og hører også

gennem interviews med samarbejdspartnerne om deres intentioner og erfaringer med

at invitere billedkunstnere ind. Sidst finder man en guide til samarbejdet med billed-

kunstnere som udøvende og/eller rådgivende fagpersoner, der eksemplificeres af tre

eksempler.

Det kan virke som en umulig opgave at beskrive billedkunstneres kompetencer gene-

relt, idet de hver og en tilegner sig de nødvendige kompetencer – altså den viden, de

færdigheder og erfaringer, der gør dem i stand til at forfølge deres idéer og udtrykke

dem i kunstværker. I arbejdet med publikationen har vi dog påtaget os at gøre forsøget.

Vi har indsamlet et stort antal eksempler på nyere værker, der adresserer klimaspørgs-

mål for at skabe et overblik over feltet.

Introduktion

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: Henvendelse fra Billedkunstnernes Forbund vedr. billedkunstnernes bidrag til den grønne omstilling

KATEGORI 1:

Kunst, der bidrager

til biodiversitet,

bynatur, vild natur –

i by og på land

Hvordan foretrækker humlebier, vi indretter vores haver? Hvilke præferen-

cer har fisk for en bolig? Hvordan forbinder vi mennesker os til naturen

omkring os?

Biodiversitetskrisen optager mange billedkunstnere. I deres praksis tager

de ansvar med værker, der skaber refleksion og samtaler og bliver løsnin-

ger – nu og her og for fremtiden.

Kunstnere kan ændre vores perspektiv og lade os se verden og os selv

med andre arters blik. I byens rum og private haver, på marker og i havet,

skaber de værker, der bliver levesteder for dyr, insekter, fisk og fugle. Med

ny teknologi, arkitektur og miljøer skaber de konkrete bud på en verden,

hvor mennesker og natur sameksisterer ligeværdigt.

Lea Porsager,

KLIT,

2022. Foto: Anders Sune Berg

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: Henvendelse fra Billedkunstnernes Forbund vedr. billedkunstnernes bidrag til den grønne omstilling

CASE: KLIT af Lea Porsager,

HF & VUC Fyn

TITEL: KLIT

KUNSTNER: Lea Porsager

ÅRSTAL: 2022

SAMARBEJDSPARTNERE: Rasmus Strange Thue Tobiasen, Synnøve B. Brøgger, E. Stein Frandsen, BG Byggros,

Skulpturstøberiet, OKNygaard.

BESTILLER: HF & VUC Odense og Ny Carlsbergfondet

STED: Kottesgade mellem HF Fyn & VUC Odense

Lea Porsager,

KLIT,

2022. Foto: Anders Sune Berg

Havtorn, plettet kongepenne, blåmunke, høne-

hakke, rølliker og kællingetænder vajer i vinden

over klitterne. På den anden side af stien ligger to

bakker overdækket af muslingeskaller. Musestille

sidder en kat med kun ét øre. Man hører næsten

bølgerne skvulpe, som man lader sig falde ned i

sandet. Men her i Odense er der langt til kysten og

det brusende hav. Den storslåede strandbiotop (fra

det græske: bios, der betyder ’liv’ og topos ’sted’)

KLIT

, skabt af billedkunstner Lea Porsager, ligger

på en plads mellem to uddannelsesinstitutioner og

er en del af et grønt træk, der løber fra Kongens

Have i City, over stibroen til Åløkke Skove.

Afgrænset af asfalt, parkeringspladser og tunge

bygninger ligger et kunstværk, der både er en

skulptur, et læringsmiljø, et sted, et byrum og et

naturmiljø. I skoletiden kan HF & VUC Fyns bio-

logilærere plukke strandplanter og tage dem ind

i laboratoriet, mens fysikelever kan måle bølgers

vinkler på de to kunstige bølger i landskabet. Sam-

tidig er

KLIT

et billede på kvantefysikkens dobbelt-

spalteeksperiment og det interferensmønster, som

eksempelvis lyspartikler danner, når de passerer et

stof. Mellem timer og uden for skoletid kan de stu-

derende indtage

KLIT

, mens biotopen er harernes

territorium i morgentimerne. Når himlen åbner sig

og regnen falder, forsinker værket vandet og hin-

drer oversvømmelser i byen.

Porsagers kunst taler både til sanser og intellekt.

Hendes storskala-værker synes umiddelbart enkle,

men refererer til kvantefysik, feminisme og spiritu-

alitet og kan tolkes i mange retninger. Når Porsager

rykker ud i det offentlige rum, formår hun at skabe

værker, der samtænker forskellige problemstillinger

og favner det komplekse, det sanselige og det prak-

tiske i ét greb. Når hun inviteres til at arbejde i et

“grønt byrum” og skabe “noget man kan være i”,

tager hun fat i hele matriklen og skaber en skulp-

tur, der er et helt miljø, og flytter grænserne for,

hvad kunst i offentlige rum kan være. I det daglige

kan

KLIT

bruges til undervisning alt imens det øger

biodiversiteten i et tætbebygget bymiljø og tager del

i klimatilpasningen i det urbane økosystem. Som et

genkendeligt fremmedlegeme ligger strandbioto-

pen

KLIT

midt i menneskebyen som konkret billede

på, hvordan vi kan skabe habitater med gode leve-

betingelser for mennesker, dyr og planter.

BILLEDKUNSTNERENS KOMPETENCER: FRA FILOSOF TIL HÅNDVÆRKER

•

Kan analysere rum og konteksters fysiske, historiske og sociale dimensioner

Skaber steder med stærke fortællinger

Agerer i og på tværs af mange fagfelter

Kombinerer sanselige og intellektuelle aspekter i et enkelt greb

Favner det store perspektiv og det praktiske niveau

Kategori 1

CASE: KLIT

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: Henvendelse fra Billedkunstnernes Forbund vedr. billedkunstnernes bidrag til den grønne omstilling

INTERVIEW

Stig Holmelund Jarbøl

Rektor på HF & VUC FYN

Hvad gør værket, som I ikke ellers gør I jeres arbejde med biodiversitet?

Vi arbejder med bæredygtighed som en af vores værdier. Det kan vi synliggøre via kun-

sten, ligesom vi også gør det i arkitekturen. Når vi taler om vand, kloakker, biodiversitet

og andre emner, som handler om bæredygtighed, så er det vigtigt, at vi kan vise det

gennem kunsten.

Det betyder også meget, at vi kan bruge

KLIT

i undervisningen, både i fysik og biologi,

og undersøge, hvordan naturen bliver skabt. I biologifaget er værket interessant, fordi

vi kan tage strandplanter ind i laboratoriet og sammenligne dem med de planter, der

typisk findes i et bymiljø. Klitterne er formet på samme måde som bølger ville skabe

klitter på stranden, så vi kan gå ud og måle dem op med et metermål.

Og så rummer værket en anden dimension. Lea Porsager er inspireret af et kvanteme-

kanisk tankeeksperiment kaldet Schrödingers Kat og har integreret en skulptur, der

viser dobbeltspalteeksperimentet. Det er måske lidt forenklet, men det kan give kursi-

sterne et billede af, at der også er et filosofisk element i arbejdet med fysik. Så på den

måde er kunstværket tænkt ind i skolens liv.

Dertil er værket jo lavet til at blive brugt. Man må gerne gå op på klitterne, sidde der-

inde eller løbe igennem dem. Men det at græsset gerne må betrædes, at det ligefrem er

meningen, det er faktisk lidt svært for mange at forstå. Der er mange, der ikke tænker

over, det er et kunstværk, men måske tænker, det er en pudsig plads. Især i starten, da

klitterne lå nøgne. Derfor inviterer vi Lea Porsager herover en gang om året, typisk i

forbindelse med vores Verdensmålsdag. Her tager hun en gruppe med ud i værket, for-

tæller om intentionen, og hvordan det vil udvikle sig over tid.

Hvordan har du været involveret i processen?

Jeg har været med helt fra starten. Vi skulle afsætte midler til kunst i forbindelse med,

at vi byggede en ny bygning til Fyns HF i Odense. I kunstgruppen kunne vi godt tænke

os at få noget kunst, vores kursister kunne være i, en skulptur eller en installation. I

lokalplanen er grunden, som værket ligger på, defineret som en del af en grøn kile,

der forbinder flere uddannelsesinstitutioner fra Kongens Have over stibroen og ned til

Åløkke Skov. Vi ville gerne lave et miljø, som unge kunne bruge, også i weekender og

over sommeren, når skolen er lukket. Den idé præsenterede vi for Ny Carlsbergfondet,

der valgte at gå ind i projektet.

Hvilke kompetencer har Lea Porsager bragt ind i projektet, som har været værdifulde jer?

Det er især evnen til at tænke ud af boksen og på tværs af fag og emner. Hun har tænkt

noget, vi andre ikke har formået, og hun kobler emner, der ikke nødvendigvis har noget

med hinanden at gøre.

KLIT

er et kunstværk, ingen af os havde forestillet os. Jeg tænkte

selv på kunst som en skulptur, og gerne en man kunne gå ind i, og hvor vi måske tænker

fagene hver for sig, bringer hun kunst, biologi og fysik sammen. Hun formår også at

arbejde på tværs af fag, for eksempel har hun arbejdet tæt sammen med et plantefirma,

så strandplanterne er udviklet til et bymiljø.

Hvilke klimarelaterede spørgsmål hos jer taler kunstværket ind i?

Først og fremmest biodiversitet. Som organisation arbejder vi med at fremme biodiver-

sitet efter den tænkning, der ligger i “vild med vilje”-idéen. Ny Carlsbergfondet fangede

det og inviterede Lea Porsager, der før har skabt store

sites

i landskaber. Da hun præ-

senterede os for sin idé med

KLIT

, var vi helt vilde, altså det er “dælme godt tænkt!”.

Den grønne kile er jo tænkt som et parkmiljø, måske med træer, men der er ikke så

meget biodiversitet i en græsplæne, hvorimod Lea Porsagers strandbiotop øger biodi-

versiteten. Der er mange planter, der giver plads til insekter, og om morgenen render

der harer rundt i værket. Derudover bidrager

KLIT

til vores arbejde med at forsinke

regnvandet, når der har været kraftige regnskyl. Grunden, som

KLIT

ligger på, skråner

stejlt ned mod en vej, og her er kunstværket med til at sikre, at vandet ikke løber ned

over vejen og overbelaster kloakkerne.

“…vi kan bruge KLIT i

undervisningen, både i fysik

og biologi, og undersøge,

hvordan naturen bliver skabt.”

CASE: KLIT

Kategori 1

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: Henvendelse fra Billedkunstnernes Forbund vedr. billedkunstnernes bidrag til den grønne omstilling

Lea Porsager,

KLIT,

2022. Foto: Anders Sune Berg

Kapitel

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: Henvendelse fra Billedkunstnernes Forbund vedr. billedkunstnernes bidrag til den grønne omstilling

EKSEMPLER

Superflex,

As Close As We Get,

2021. Foto: Robert Damisch

Marie Markman,

Tækkers Frøblanding (1601),

2016. Foto: Naja Kirkedal

Kunstner: SUPERFLEX

↑

Titel: As Close As We Get

Årstal: 2022

Samarbejdspartnere: DTU Sustain og By &

Havn

mer og et kunstværk. Over overfladen vil besøgende

kunne værdsætte kunstværket fra kysten, og under

overfladen vil livet i havet finde et sted at samles. For-

søget bliver overvåget af DTU Sustain, som vil teste

materialets holdbarhed til undervandsbyggeri.

As Close As We Get er

en serie af skulpturer, der fun-

gerer som kunst for mennesker og som mulige hjem

for fisk. Hver skulptur består af stablede byggeklod-

ser, der kan blive til undervandsinfrastruktur i fremti-

den. Idet havets biodiversitet trives omkring strukturer

med et stort overfladeareal, er skulpturens modulære

byggeklodser designet med mange, uregelmæssige

flader. Byggeklodserne er skabt af materialer, fra sten

til specialfremstillede fiskevenlige mursten, der på

forskellig vis relaterer sig til geologisk tid og peger

udover menneskets tidsopfattelse.

As Close As We

Get er

en del af kunstnergruppen SUPERFLEX’ undersø-

gelse af forholdet mellem mennesker og andre arter

og et forslag til en ny form for urbanisme, der genska-

ber muligheden for, at vi kan leve sammen. Skulptu-

ren, der blev installeret i Københavns Havn i 2022, er

på én gang et eksperiment, et hjem for mikroorganis-

Værket fungerer både som en kon-

kret løsning på et aktuelt problem

med manglende levesteder for fisk,

og gør samtidig fremtidsscenarier

nærværende i nuet.

Kunstner: Marie Markman

Titel: Tækkers Frøblanding (1601)

Årstal: 2016

Bestiller: Tækker Group

↑

Tækkers Frøblanding (1601)

er et kunstværk udviklet

som en specialiseret frøblanding til udsåning i byen

Nye, som ligger 10 km nord for Aarhus. Frøblandingen

består af 28 blomstrende urte- og græsarter, blandt

andet vandmynte, kommen, almindelig røllike, korn-

blomst og fåresvingel. Nye er et privat initiativ og bliver

udviklet af Tækker Group i samarbejde med Aarhus

Kommune og Aarhus Vand. Markman er ansat af Tæk-

ker Group til at fremme biodiversitet i det nye byom-

råde og samtidig skabe en diskussion om bynatur og

æstetik som en del af visionen om at skabe by, byliv

og bynatur på en ny måde. Frøblandingen er udvik-

let i et tværfagligt samarbejde mellem kunst, biologi,

entomologi (en gren af zoologien, der beskæftiger sig

med insekter, red.), Tækker Rådgivende Ingeniører og

en lokal landmand.

Værket søger gennem frøblandingen

at skabe nye, levende landskaber,

som både beriger byens økosystem

og inspirerer til tværfaglig refleksion

over menneskets forhold til naturen

i bymiljøet.

Kategori 1

Eksempler

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: Henvendelse fra Billedkunstnernes Forbund vedr. billedkunstnernes bidrag til den grønne omstilling

Samara Sallam,

Herbal Rituals,

2021, Rønnebæksholm. Foto: Samara Sallam

Kunstner: Alexandra Daisy Ginsberg

←

Titel: Pollinator Pathmaker

Årstal: 2021 –

Bestiller: The Eden Project, Cornwall, England

Pollinator Pathmaker

er et kunst- og biodiversitetspro-

jekt, der er udviklet til at tilgodese bier, sommerfugle

og andre insekters præferencer for planter og blomster.

Alexandra Daisy Ginsberg har i samarbejde med en AI-

ekspert udviklet et algoritmisk værktøj, som kan benyttes

af alle uanset havekundskaber. Ginsbergs havedesign-

værktøj er udviklet med udgangspunkt i insekters øjne

og syn, da insekter og bestøvere ser og oplever haver,

blomster og planter anderledes end mennesker. Det

digitale værktøj pollinator.art er gratis og tilgængeligt

for eksempel privatpersoner, kunstinstitutioner og kom-

muner til at udvikle egne havekunstværker. På websitet

angiver man størrelsen på sin have, jordtype og lysfor-

hold. Herefter udregner

Pollinator Pathmaker

det mest

empatiske havedesign set ud fra de forskellige bestø-

veres præferencer. I en krydsbestøvning af kunst, tek-

nologi og biologi er værket med til at øge bevidstheden

om bestøveres behov i vores økosystemer.

Kunstner: Samara Sallam

↑

Titel: Herbal Rituals

Årstal: 2022

Bestiller: Rønnebæksholm, Næstved, som

en del af Medicinhaven for Radikal Omsorg

Herbal Rituals

er en række gruppeperformances udført

som månedlige ritualer i Rønnebæksholms have hen

over sommer og efterår. Igennem forskellige midler-

tidige greb vækker Samara Sallam deltagernes inte-

resse for natur og bæredygtighed. Hun benytter for-

skellige urter plantet i haven i forårsmånederne, og for-

søger gennem performanceritualerne at skabe dybere

relationer mellem krop, omgivelser og forskellige

niveauer af bevidstheden gennem brug af hypnose-

teknikker og andre åndelige praksisser. I de forskellige

performances sætter hun fokus på sæsonbestemte

urter ledsaget af arabisk folkefortælling og myter, som

er forbundet til urterne.

Herbal Rituals

sammensmelter

forskellige kulturelle praksisser med fokus på åndeligt

og fysisk velvære, fællesskabets kraft og øget bevidst-

hed og kendskab til årstidernes cyklus.

Digitalis ferruginea

indsat I græsset i

Pollinator Pathmaker

Eden Project Edition.

Foto: Royston Hunt. Bragt med tilladelse af kunstneren.

Digital renderinger af

Pollinator Pathmaker

Eden Project Edition, forår, sommer, efterår og vinter (detaljer).

Værket er et eksempel på en kunst-

ner, der skaber et konkret værktøj, der

er med til at fremme miljømæssig

bevidsthed og praktisere bæredyg-

tighed ved at arbejde med biodi-

versitet og reducere menneskelig

påvirkning på naturen.

Værket er et eksempel på, hvordan

kunstnere kan igangsætte samtaler

om planters kulturelle betydninger og

skabe nye samværsformer, hvor man

i fællesskab praktiserer bæredygtigt

havebrug via workshops og perfor-

mative værker.

Kategori 1

Eksempler

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: Henvendelse fra Billedkunstnernes Forbund vedr. billedkunstnernes bidrag til den grønne omstilling

KATEGORI 2:

Kunst, der

eksperimenterer

med materialer,

ressourcer og

produktionsformer

Hvordan får de forhåndenværende materialer og byggeaffald ny værdi?

Hvordan bliver støv fra mikrochips til nye produkter? Hvordan kan vi bruge

planter i vores bygningskultur?

I materialeundersøgelser, eksperimenter og prototyper undersøger kunst-

nerne, hvad vi værdisætter. De tager sig tiden til at indsamle, forarbejde,

sammensætte og udvikle nye materialer og produkter, der får os til at se

relationer mellem ressourcer, processer og genstande. De stiller spørgs-

mål til nutidens bygningskultur, natursyn, ressourceforbrug og den digi-

tale industri i værker, der peger på samfundskritiske emner.

Fælles er, at kunstnere udvikler nye produkter med kulturel værdi af de

allerede forarbejdede naturressourcer og viser os nye veje til en mere

bæredygtig udveksling mellem menneske, samfund og naturen.

Camilla Nørgård,

Bispeorganisme.

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: Henvendelse fra Billedkunstnernes Forbund vedr. billedkunstnernes bidrag til den grønne omstilling

CASE: Bispeorganisme: Fragmenter

fra den 13. pavillon – et lokalt periodisk

system af Camilla Nørgård, Nyt

Bispebjerg Hospital

TITEL: Bispeorganisme: Fragmenter fra den 13. pavillon – et lokalt periodisk system

KUNSTNER: Camilla Nørgård

ÅRSTAL: 2016–2026

BESTILLER: Nyt Bispebjerg Hospital, Center for Ejendomme, Region Hovedstaden

SAMARBEJDSPARTNERE: Social Pottery CPH, Sten Asbjørn Albertsen, Peter Bendtsen, Carlos Alverez Clemente,

Marie Cathrine Trabut Jørgensen og mange, mange flere

STED: Bispebjerg Hospital, København

Camilla Nørgård,

Bispeorganisme.

I et par kælderlokaler ud til den store port i Bispe-

bjerg Hospitals administrationsbygning har billed-

kunstner Camilla Nørgård indrettet sit værksted.

Vægge, småborde, vindueskarme og reoler er fyldt

med materialer, byggeaffald, artefakter og kuriosite-

ter, som hun over syv år har samlet ind fra de histo-

riske hospitalsbygninger og byggeriet af det nye

hospital. I hænderne på Nørgård bliver det forhån-

denværende gentænkt, bearbejdet og indlejret i Nyt

Bispebjerg Hospitals foyer i 14 skulpturelle nedslag.

I installationer og funktioner kiler hun materialerne

ind i de flader og mellemrum, hvor kroppen rører

bygningen: gelændere, siddemøbler og gulvflader.

Borekerner fra nybyggeriets betonvægge stables til

søjler, klinker fra de gamle bygninger lægges i nye

formationer. Nystøbt tegl af ler fra jorden under

hospitalsbygningen bliver til siddearrangementer.

Hovedtrappens gelænder formes af stammer fra fæl-

dede træer fra byggegrunden. En samling af nøg-

ler fra det gamle hospital bliver motiv i et vægrelief.

Ubemærket vil patienter, pårørende og ansatte røre,

se og mærke materialerne, der fortæller historier om

vores bygningskultur før og nu og binder det gamle

og det nye hospital sammen.

Værk-korpusset

Bispeorganisme: Fragmenter fra den 13.

pavillon – et lokalt periodisk system

er inspireret af den 1500

år gamle Armillaria Bulbosa, en canadisk svamp som

anses for at være verdens ældste organisme. Ligesom

myceliet har Nørgård arbejdet på stedet over lang tid

og dag for dag udviklet et værk, der har rod i histo-

rien, forbinder umiddelbart usynlige ting og steder,

og vokser organisk ud af stedet og ind i byggeriet. I

værkstedet holder hun møder med samarbejdspart-

nere og ansatte og fortæller enhver interesseret om

sin proces og fremviser de materialer og ting, hun har

fundet. I sin tænkning og praksis retter Nørgård, stil-

færdigt og insisterende, blikket på værdien i det, som

allerede er omkring os, og hun viser os skønheden i

det oversete, det glemte og i den langsomme bear-

bejdning af materialer. I det nye hospitals tidstypiske

velfærdsarkitektur sammenstillet af betonelementer,

gipsplader og trælameller, indarbejder hun stedets

materielle og immaterielle historie i installationer,

som udfordrer det planlagte, industrielle byggeri og

gentænker forholdet mellem de ressourcer, vi bygger

med: tid og materialer. Således stiller tilblivelsen såvel

som værkerne spørgsmål til etikken og fornuften i

vores byggeskik og æstetiske idealer.

BILLEDKUNSTNERENS KOMPETENCER: DET NYSGERRIGE, LÆRENDE MENNESKE

•

Eksperimenterer og åbner for andre typer af anvendelse af ressourcer

Udfordrer etablerede forestillinger om æstetik

Ser værdien i det uplanlagte og forstyrrelser

Fastholder en åben vinkel på kontekst og opgave

Bringer en anden tidslighed i spil og forbinder det gamle og det nye

i nye fortællinger

Kategori 2

CASE: Bispeorganisme

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: Henvendelse fra Billedkunstnernes Forbund vedr. billedkunstnernes bidrag til den grønne omstilling

INTERVIEW

Interview med Hilde Schroll Jespersen

Chefkonsulent, Nyt Hospital Bispebjerg, Center

for Ejendomme, Region Hovedstaden

“Hvordan betragter vi æstetik?

Vi er nødt til at redefinere

vores æstetiske præferencer,

fordi planeten kalder på

genbrugsmaterialer og på, at vi

genanvender ressourcer.”

og -præferencer. I starten, da hun kom med ti borekerner fra byggepladsen og en stak

farvede tekstiler, hun havde fundet i kælderen under det gamle hospital, kunne jeg ikke

umiddelbart se det skønne i dem, men når jeg kigger tilbage, er det en af de vigtigste

dannelser. For hvordan er det, vi betragter materialer? Hvordan betragter vi æstetik? Vi

er nødt til at redefinere vores æstetiske præferencer, fordi planeten kalder på genbrugs-

materialer og på, at vi genanvender ressourcer. Dér bliver Camilla Nørgaard ved at insi-

stere på at finde det skønne i det, der er – og transformere det til kunst gennem en fin og

omhyggelig bearbejdning. Det er det, som det her værk kan. Det viser os en anden til-

gang til ressourcer og prikker til vores forståelse af, hvordan vi bør agere, når vi bygger.

Hvordan er du involveret i projektet?

Jeg er projektleder i byggeorganisationen og har baggrund som proceskonsulent, hvor

jeg bringer forskellige fagligheder sammen og finder ud af, hvad der er brug for. I kunst-

projektet har jeg sikret en fortløbende dialog mellem arkitekturen og kunstværket og

sørget for, at kunsten får et manøvrerum, idet vi har valgt at få kunsten ind meget tid-

ligt i projektet.

Hvilke klimarelaterede spørgsmål hos jer taler værket ind i?

Da vi begyndte arbejdet med det nye hospital, var vi optagede af, hvordan vi kunne få

historien med og forbinde det gamle og det nye. Camilla Nørgårds værk viser os den

transformation gennem materialer og bygger videre på en historik. En del af vores

klimafokus skal handle om, at vi ikke bare er her-og-nu. Vi har brug for at orientere

os i både fortid, nutid og fremtid. Her spiller materialer en rolle. Ser vi på det gamle

Bispebjerg Hospital, har bygningerne en utrolig detaljering. Man kærede sig om mate-

rialerne, for dengang var materialer dyre og arbejdskraften billig. I dag er det omvendt,

og vi bruger løs af beton og andre materialer, der koster på klimaregningen. Kernen

i Camilla Nørgårds værk er at bearbejde allerede eksisterende materialer fra stedet og

indarbejde dem i det nye hospital. På den måde bliver det en reference, der binder det

nye og det gamle hospital sammen – og det bliver også en kommentar til fremtidens

brugere af hospitalet, der handler om at forholde sig til materialerne og opleve værdien

i at genanvende det, vi allerede har til rådighed.

I har haft en billedkunstner tilknyttet i lang tid. Hvordan har I gjort brug af Camilla Nørgårds

tilstedeværelse?

Idéen er, at værket lever og er med til at skabe en ny fortælling, før det står her. Vi

inddrager brugere og arkitekter i processen med indsamling af materialer og værkets

tilblivelse, så det ikke bare er værket, der bliver integreret i brugernes fortælling. Det er

lige så meget brugernes fortællinger, som bliver integreret i værket. Det går begge veje,

fordi Camilla Nørgård er meget lydhør og dialogsøgende i sin tilgang. Projektet aflejrer

sig i de mennesker, som kommer i berøring med det. Dét, at en kunstner finder ting og

materialer fra stedet og udpeger dem som værdifulde, vækker noget i os, der har vores

gang her. For eksempel har Camilla Nørgård fundet en masse nøgler fra hospitalet

langt tilbage, som bliver en del af værket. Hun finder fortællinger i et lillebitte udsnit

af nogens arbejde, eller nogens sted, og sætter lys på områder, som vi ellers overser. På

den måde bringer hun lidt af de mennesker, hun møder, ind i værket. Værkstedet spiller

også en vigtig rolle. Her kan man se de gamle materialer og røre ved dem. Rengørings-

folkene bliver inviteret forbi og kommenterer på overflader. Arkitekterne, der kommer

forbi til møder, kan pludselig se nogle ting for sig ved at røre ved de forskellige materi-

aler og lade dem gå rundt. Værkstedet er blevet et refleksionsrum.

Påvirker værket jeres arbejde med genbrug af ressourcer på hospitalet eller i bygningen?

Vi er heldige, at vi har fået et værk, der er på forkant. Det er et projekt, der lærer os noget

om organiske materialer, det groede og genbrug, som jo er vundet mere og mere frem

i de seneste år. Camilla Nørgårds tilgang til materialer udfordrer vores æstetikforståelse

Kategori 2

CASE: Bispeorganisme

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: Henvendelse fra Billedkunstnernes Forbund vedr. billedkunstnernes bidrag til den grønne omstilling

Camilla Nørgård,

Bispeorganisme.

Kapitel

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: Henvendelse fra Billedkunstnernes Forbund vedr. billedkunstnernes bidrag til den grønne omstilling

EKSEMPLER

Honey Biba Beckerlee,

SOLAR & Matter Mother Matrix,

2022. Installationsvisning (tv) og detalje (th) fra Kunsthal Charlottenborg. Foto: David Stjernholm

Camilla Berner,

Under Plov. Ligger Land. Under Himmel

Kunstner: Honey Biba Beckerlee

→

Titel: SOLAR & Matter Mother Matrix

Årstal: 2022

Bestiller: Kunsthal Charlottenborg, Køben-

havn, som en del af Honey Biba Beckerlees

soloudstilling Digital Matters

Honey Biba Beckerlees gulvinstallation

SOLAR & Matter

Mother Matrix

består af to værker skabt af siliciumaf-

fald fra mikrochipindustrien. De to værker handler om

den – ofte usynlige – relation mellem teknologi, natur

og geologi.

SOLAR

er en keramisk gulvmosaik med gla-

sur udviklet af siliciumstøv fra en siliciumfabrik.

Matter

Mother Matrix

er en samling af kasserede siliciumbarrer

samt siliciumklumper og keramiske beholdere, som er

skabt af affald fra samme fabrik. Gulvmosaikkens form

er inspireret af, hvordan silicium ser ud på mikrosko-

pisk niveau i planter, hud og mikrochips. Silicium er et

grundstof og findes blandt andet i sand, planter, men-

neskers hud, hår og negle. Siden 1970’erne er grund-

stoffet blevet anvendt blandt andet i mikrochips og

solceller på grund af dets halvledende egenskaber. I

vækerne udforsker Beckerlee grænserne mellem com-

puterteknologi og traditionelt håndværk.

Kunstner: Camilla Berner

↑

Titel: Under Plov. Ligger Land. Under Himmel

Årstal: 2018–2019

Bestiller: Den Hirschsprungske Samling og

Faaborg Museum i forbindelse med udstil-

lingen Jordforbindelser – Dansk maleri

1780–1920 og det antropocæne landskab

I 2018–2019 udvikler Camilla Berner et offentligt værk til

museumsudstillingen

Jordforbindelser – Dansk maleri

1780–1920 og det antropocæne landskab,

der er en van-

dreudstilling mellem fire museer i Danmark: Faaborg

Museum, Fuglsang Kunstmuseum, Ribe Kunstmuseum

og Den Hirschsprungske Samling.

Under Plov. Ligger

Land. Under Himmel

består af en pavillon bygget af

genbrugstræ, der bliver tækket med planter karakte-

ristiske for de forskellige landskaber, pavillonen bliver

opstillet i. I værket undersøger Berner vores natursyn,

og hvad vi tillægger værdi.

Værket er et eksempel på, hvordan

en kunstner omdanner affald fra den

digitale industri til mulige bygge-

materialer med sanselige kvaliteter.

Samtidig inviterer værket til en reflek-

sion over teknologiens rolle og udvik-

ling i menneskets kulturhistorie, sær-

ligt hvordan teknologier som keramik

har formet civilisationen.

Hun er især optaget af, hvordan og hvad vi høster eller

slår ned, som for eksempel hybenroser ved Vadeha-

vet (Ribe) eller gyvel i Svanninge Bakker (Faaborg),

for at kunne se istidslandskabet og det vi forstår

som et klassisk nationalromantisk landskab. I sin

brug af atypiske materialer til tækning af pavillonen

diskuterer hun brugen af “problematiske” lokale plan-

ter, og hvordan bekæmpelsen af invasive arter peger

på vores vanskeligheder med at omstille os og for

eksempel udnytte nedskårne planter til materialeun-

dersøgelser og tækning.

Værket er et eksempel på, hvordan

kunstnere gennem brug af forhån-

denværende materialer udfordrer

eksisterende natursyn og skaber

refleksion og kritisk dialog om vores

forhold til naturen og menneskets

indvirkning på landskabet.

Kategori 2

Eksempler

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: Henvendelse fra Billedkunstnernes Forbund vedr. billedkunstnernes bidrag til den grønne omstilling

Maria Nørholm Ramouk,

N9drou ngharsou chejra (We could plant a Tree),

GRASP Festival 2023 . Foto: Flemming Bo Jensen

Kunstner: Maria Nørholm Ramouk

↑

Titel: N9drou ngharsou chejra (We could

plant a Tree)

Årstal: 2023

Bestiller: GRASP Festival og Roskilde Festival

N9drou ngharsou chejra (We could plant a Tree)

er en

installation formet som et teltlignende loft, der er frem-

stillet af genbrugte og plantefarvede tekstiler med for-

skellige personlige, historiske og kulturelle symboler.

Tekstilværket inviterer os ind i et blødt og sanseligt rum,

der kan tilpasses forskellige arrangementer såsom fol-

kemøder og festivaler, og fungerer både som et unikt

sted for fællesskab samt som rum for stille fordybelse,

der omfavner beskueren. Ved at bruge plantefarvede

og genbrugte tekstiler eksperimenterer Ramouk med,

hvordan materialer kan bære komplekse stemninger

og narrativer. Plantefarvning har stor kulturel og histo-

risk betydning, da det er en ældgammel praksis, der

har bidraget til udviklingen af traditioner og identiteter

i forskellige kulturer verden over.

Kunstner: El Anatsui

→

Titel: Behind The Red Moon

Årstal: 2023

Bestiller: Hyundai og Tate Modern, London,

England

Behind the Red Moon

er en monumental installation i

form af gigantiske gardiner skabt af tusindvis af gen-

brugte kapsler og fragmenter fra kunstnerens hjem-

land Ghana. Materialerne er krøllet sammen, mast og

syet omhyggeligt sammen med nål og tråd i kompo-

sitioner, der danner abstrakte felter af farver, former og

linjer. Langt fra danner de store gardiner motiver som

månen, sejlet, bølgen og jorden. Tæt på viser kaps-

lerne logoer på varer, der er transporteret på kryds og

tværs i verden som del af en global industri med rød-

der i koloniale handelsruter mellem Afrika og Europa.

Ved at transformere genbrugte materialer skaber El

Anatsui indsigt i et globalt landskab formet af handel

og migration med en poetisk fortælling om, hvordan

vi mennesker deler historien, nutiden, fremtiden og et

ansvar for miljøet, hinanden og planeten.

Værket viser, hvordan genbrugte

materialer kan transformeres og er et

eksempel på kunst, der kan stimulere

situationsbestemt adfærd og kollektiv

refleksion, idet det skaber et dyna-

misk rum for samtaler, fællesskab og

stille refleksion.

Værket viser, hvordan kunstnere kan

skabe ny kulturel værdi af overskuds-

materialer og genstande, og synlig-

gøre usynlige globale og koloniale

forbindelser og lokale konsekvenser.

El Anatsui,

Behind the Red Moon,

2023. Installationsview, Tate Modern, London. Hyundai Commission.

Foto: ©Tate (Joe Humphrys)

Kategori 2

Eksempler

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: Henvendelse fra Billedkunstnernes Forbund vedr. billedkunstnernes bidrag til den grønne omstilling

KATEGORI 3:

Kunst, der tilfører

sanselige og sociale

dimensioner til

energilandskaber,

infrastruktur og

klimasikring

Hvordan udvikler vi infrastruktur i pagt med naturens systemer? Hvor-

dan løfter vi tekniske produkters æstetiske værdi? Og hvordan omsætter

AI-teknologi skrald til orakler?

I Danmark og udlandet bliver byrum, parker, bygninger og tekniske anlæg

tilpasset et klima under forandring. Kunstnerne faciliterer processer og

formgiver værker, hvor de gentænker præmissen og samtænker teknik,

natur og kunst i meningsfulde løsninger. Med billedskabende virkemidler

blotlægger de usynlige processer, giver vores digitale liv krop og peger

på effekterne af vores adfærd. Kunstnere formår at bringe de store klima-

spørgsmål tæt på mennesket i værker, der danner, oplyser og engagerer

offentligheden.

Sans façon,

Dale Hodges Park,

Calgary, 2019. Foto: Wilco Southwest

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: Henvendelse fra Billedkunstnernes Forbund vedr. billedkunstnernes bidrag til den grønne omstilling

CASE: Dale Hodges Park af Sans façon,

Calgary, Canada

TITEL: Dale Hodges Park

KUNSTNERE: Sans façon

ÅRSTAL: 2011–2019

SAMARBEJDSPARTNERE: The City of Calgary’s Water Services and Water Resources, AECOM, O2 Planning + Design

og Source2Source

BESTILLER: Water Supply, Utilities and Environmental Protection, Calgary

STED: Calgary, Alberta, Canada

Sans façon,

Dale Hodges Park.

Calgary, 2019. Fotokredit: Wilco Southwest.

På nordsiden af Bow River, der løber gennem den

canadiske by Calgary, ligger Dale Hodges Park. Den

40 hektar store park er en usædvanlig kombination:

et rensningsanlæg af regnvand, et naturområde med

et rigt fugleliv, en rekreativ destination for byens

indbyggere og et kunstværk af kunstnerduoen Sans

façon. Kunst- og landskabsværket synliggør, hvor-

dan det regnvand og smeltede sne, der strømmer

fra byen til flodbredden, bliver behandlet, inden det

løber ud i floden. Står man ved kanten af storm-

flodsdammen, ser man vandet falde ned i bunden

af dammen, der aflejrer vandets sedimenter. Derfra

løber det ud i et marsklandskab og filtreres af jord og

planterødder, passerer derefter en række våde enge

og risler ud i en bæk, der udmunder i Bow River.

Stier, boardwalks og udsigtspunkter lader indbyg-

gere komme tæt på vandets bevægelser og tage

ophold i Dale Hodges Park

Parken er udviklet med Sans façon i spidsen for et

tværfagligt team og udtrykker Calgarys strategiske

tilgang til kunst. I 2010 eksproprierede kommunen

en tidligere grusgrav for at genoprette områdets

naturlige økosystem og skabe en ny park på østsi-

den af Bowmont Park. På samme tid opstod behovet

for at opdatere det anlæg, der ledte regnvand fra det

nordvestlige Calgary ud i floden. Projektet blev valgt

som et storskala demonstrationsprojekt i Calgarys

Vandforsynings kunstprogram

Watershed+

Dale Hodges Park viser kunstneres evne til at sam-

tænke problematikker i enkle greb og katalysere

positive forandringer, i organisationer og offentlige

rum. Med Sans façon i spidsen udviklede et tvær-

fagligt og tværorganisatorisk hold af ingeniører,

parkforvaltere, landskabsarkitekter, planlæggere,

forskere, kommunikationsmedarbejdere og ledelse

anlægget med flere formål. Som en uafhængig aktør

bandt duoen forskellige perspektiver og interesser

sammen og formulerede en vision om at bruge van-

dets rejse til at skabe habitater for dyreliv og give

befolkningen en sanselig oplevelse af stadierne i

regnvandshåndtering. Dale Hodges Park er resulta-

tet af den proces og et samarbejde, hvor kunstnernes

evne til at skabe tillid og motivation, relationer på

tværs af fag og rolle samt indsigt i og respekt for

hinandens fagligheder er den katalyserende foran-

dringskraft.

Calgarys Vandforsyning kunstprogram

Water-

shed+

blev udviklet af Sans façon, der ledede

det i perioden 2011–2019. Hensigten var at

skabe en emotionel forbindelse mellem Cal-

garys indbyggere, vandet og landskabet og

en dybere forståelse af interaktionen mellem

byens naturlige og menneskeskabte systemer.

Under

Watershed+

inviterede Sans façon kunst-

nere på residency i organisationen, hvor de

blev tilknyttet projekter og udviklede kunst,

der kunne oplyse, danne og engagere Cal-

garys borgere i spørgsmål vedrørende vand.

Dale Hodges Park er det største projekt, som

er udført i regi af

Watershed+

. Sans façon var i

dette projekt tilknyttet som kunstnere. Projek-

tet har et samlet budget på cirka 135 millioner

kroner og er samfinansieret af midler til kunst,

infrastruktur og naturbeskyttelse.

BILLEDKUNSTNERNES KOMPETENCER: VISIONÆRE MED MULTIDISCIPLINÆR TILGANG

•

Omsætter kunstnerisk tænkning og praksis i formelle processer

og klimaløsninger

Opbygger relationer, tillid, indsigt og forståelse på tværs af fag og roller

Skaber fælles sprog og kommunikerer med stakeholders på alle niveauer

Bygger bro mellem flere formål gennem en kunstnerisk vision

Udfordrer og påvirker beslutningsprocesser gennem visionær tænkning

Kategori 3

CASE: Dale Hodges Park

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: Henvendelse fra Billedkunstnernes Forbund vedr. billedkunstnernes bidrag til den grønne omstilling

INTERVIEW

Interview med Carolyn Bowen, direktør, Climate and

Environment, The City of Calgary. Tidligere leder af

Watershed Planning, Utilities and Environmental Protection,

City of Calgary.

I Dale Hodges Park kan man se de forskellige faser af regnvandsbehandlingen med

vand, der ledes ud fra bakkerne, et vandfald, åer, vådområder og den store Nautilus

dam. Vi har integreret steder for borgerne, hvor de kan opleve vandets strømning. Det

giver dem en forståelse af, hvor regnvandet løber hen, og hvor vigtigt det er at rense

vandet fra byen, før det løber ud i floden. De forbinder prikkerne, om man vil.

Jeg ved ikke, om folk i Calgary egentlig opfatter Dale Hodges Park som offentlig kunst.

Men projektet blev generelt godt modtaget, og vi har formidlet historien om, at det var

et integreret kunst-, natur-, rekreations- og infrastrukturprojekt. Overordnet set tror

jeg, de ser det som noget anderledes og smukt.

Beskyttelse og forbedring af naturområder øger biodiversiteten, hvilket er vigtigt for

at tilpasse sig et klima i forandring, og det giver også folk mulighed for at opleve og se

flere fugle- og dyrearter. Og undersøgelser viser, at beskyttelse af miljøet en af de vig-

tigste værdier for ungdommen i vores by.

Hvilke klima-relaterede spørgsmål eller problemer adresserer kunstværket?

En betydelig udfordring er håndtering af regnvand i Calgary. Når det regner eller sneen

smelter, er det vigtigt, at vi håndterer regnvandet korrekt af to årsager. Den ene grund

er at beskytte borgerne mod oversvømmelser. Med et klima i forandring ser vi flere

korte, intense regnskyl, og, nedbøren overbelaster vores regnvandssystemer og over-

svømmer ind imellem nogle af vores ældre kvarterer.

Den anden grund er, at vi skal beskytte vandkvaliteten. Vores regnvand løber gennem

afløb og direkte ud i Bow River, så vi skal fjerne så mange sedimenter som muligt, her-

under grus, jord og forurenende stoffer som kulbrinter fra benzin, pesticider og gød-

ning, detr indeholder fosfor og kvælstof. Hvis det løber direkte ud i floden, påvirker det

vores fisk og dyreliv. Vi har en stor ørredbestand, og det tiltrækker mange lystfiskere til

Calgary, da det er et Blue Ribbon-fiskeområde (– altså for et højkvalitets fiskeområde).

Der var to udfordringer, som Calgary Kommune tog op. Midt i Dale Hodges Park (tidli-

gere Bowmont Park) var der en gammel grusgrav, der ikke længere var brug for, og par-

kafdelingen så en mulighed for at genoprette området og skabe et smukt rum. Samtidig

havde vandforsyningen behov for at opgradere regnvandssystemet for de omkringlig-

gende kvarterer. Da vi begyndte arbejdet, regnede vi med at opgradere det traditionelle

regnvandssystem. På det tidspunkt ledede Sans façon vores offentlige kunstprogram,

Watershed+

. De havde en tværfaglig tilgang og integrerede kunstnere i vandforsyningen,

hvor de arbejdede sammen med ingeniører, planlæggere og undervisere. Vi så det som

en fantastisk mulighed for at bruge den model, de allerede havde udviklet for offentlig

kunst, i et stort infrastrukturprojekt.

Hvilke kunstneriske kompetencer har været værdifulde for jeres organisation?

Sans façon involverede sig dybt i vandforsyningen og havde kontakt til vores ingeniø-

rer, vores eksperter, vores planlæggere og vores undervisere. De brugte meget tid på at

lære om vores vandsystem. Hvor kommer vores vand fra? Hvordan håndterer vi det?

Hvor løber det hen?

De arbejdede utrolig godt med arkitekterne og ingeniørerne og foreslog at se på vores

regnvandsinfrastruktur og bygge det på en anden måde og integrere det med naturom-

rådet. Sans façon hjalp det tværfaglige team med at forestille sig, hvordan regnvandssy-

stemet kunne blive mere end et typisk ingeniørprojekt. De oversatte det tekniske til den

kunstneriske verden og byggede bro mellem de to måder at tænke på, hvilket skabte en

anderledes, mere innovativ og kreativ måde at tænke på.

Deres evne til at se muligheder og skabe fælles resultater har været af stor værdi. Det

har ikke været let. De var nødt til at bruge tid på at opbygge relationer, skabe tillid og

forståelse og kommunikere med det tværfaglige team. Oprindeligt havde alle de invol-

verede parter, såsom vores økologer og biologer i parkafdelingen, regnvandsingeniører,

arkitekter og landskabsarkitekter, hver især specifikke mål, de ønskede at opnå. Sans

façon samlede alle disse mål i ét projekt.

Hvad har deres engagement bidraget med?

Vi er endt med et fantastisk integreret projekt, der opgraderede regnvandssystemet

og som ikke bare er rør under jorden. Vi skabte et funktionelt regnvandssystem, der

er blevet en del af det naturlige og rekreative område. Det har også givet muligheder

for undervisning på en ny måde, hvilket har været fantastisk. En del af vores arbejde

i vandforsyningen er at lære borgerne i Calgary om vores vandsystemer, fordi det er

afgørende, at vi beskytter vores vandkilder og reducerer vandforbruget i et klima i for-

andring. Og hvis borgerne forstår, hvor vores vand kommer fra og hvor det løber hen,

er det lettere at ændre adfærd og i sidste ende beskytte vores vandforsyning og floder.

Hvilke perspektiver eller arbejdsmetoder har I taget med jer i det videre arbejde?

Mit team, som er klima- og miljøenheden, arbejder med en marketing-, uddannelses-

og outreachplan, og jeg tænker meget over, hvordan vi kan engagere offentligheden på

en anden måde og se på offentlig kunst som en måde at skabe bevidsthed hos borgerne

om klima- og miljøspørgsmål. Dale Hodges Park har vist, at vi kan få succes med tænke

innovativt og på tværs. Projektet har vist, at vi kan drage fordel af at integrere kunst i

infrastruktur, og vi arbejder med vores teams på at gentænke, hvordan vi kan integrere

infrastruktursystemer med vores naturlige systemer.

Kategori 3

CASE: Dale Hodges Park

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: Henvendelse fra Billedkunstnernes Forbund vedr. billedkunstnernes bidrag til den grønne omstilling

Sans façon,

Dale Hodges Park.

Calgary, 2019. Fotokredit: Wilco Southwest.Foto:O2 Planning + Design

Kapitel

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: Henvendelse fra Billedkunstnernes Forbund vedr. billedkunstnernes bidrag til den grønne omstilling

EKSEMPLER

Kunstnere: Bo Karberg

↓

Titel: Solcellepaneler

Årstal: 2022

Bestiller: Verdensmålsgavlene

Samarbejdspartner: Dansk Solenergi ApS

Jordens Sang

er udviklet af Bo Karberg i samarbejde

med Dansk Solenergi. Lyd- og lyskunstværket er det

første CFR-farvede (Colour Form Reflection) solcelle-

modul med et integreret kunstværk. Værket er opsat

på Brugsen i Asp ved Struer, og viser det ikoniske bil-

lede af Jorden taget fra Apollo 11 i 1969. Dansk Solener-

gis solcellemoduler gør det muligt at integrere grafik

i form af digitale billedfiler uden væsentligt energitab.

Til værket er også udviklet en lydside af komponisten

Birgit Løkke og den svenske duo LISAS. Kunstværket er

en del af et større kunstinitiativ

Verdensmålsgavlene,

hvor 17 kunstnere har skabt værker i 17 byer til hver af

FN’s Verdensmål. Karberg har været inspireret af FN’s

første verdensmål om fattigdom, og solcellernes pla-

cering på en nærbutik skal minde os om betydningen

af vores handlinger.

Future Island,

2023. Illustration: OOZE (Eva Pfannes and Sylvain Hartenberg) og Marjetica Potrč

Værket viser, hvordan kunstnere kan

bidrage til at højne den æstetiske

kvalitet af de tekniske løsninger, der

muliggør den grønne omstilling.

Bo Karberg,

Jordens sang,

2022. Foto: Verner Nørby, Asp/Langhøj, Struer

Kunstnere: Marjetica Potrc og OOZE

v/ Eva Pfannes og Sylvian Hartenberg

Titel: Future Island

Årstal: 2023

Bestiller: Statens Konstråd til Albano

Universitet, Stockholm, der opføres

af Akademiska Hus og Svenska Bostäder

↑

Værket er et eksempel på, hvordan

kunstnere kan indgå i og bidrage til

forskningsprojekter, oplyse og kom-

munikere om klimaforandringer på en

fysisk, narrativ og sanselig måde og

hvordan viden kan omsættes i forsk-

ning, undervisning og læring.

Future Island

er et anlagt landskab formet som en ø,

opdelt i to zoner, hvoraf den nordlige zone er 5°C var-

mere end den sydlige zone. Over tid viser den nordlige

zone, hvordan klimaforandringer vil påvirke naturens

flora og fauna i fremtiden. Det 325 kvadratmeter store

landskab er bygget af geologisk aflejrede kampesten

fra stedet og sprængningssten fra Albano Universitets

byggegrund. Fortid og fremtid er på den måde indlej-

ret i hinanden. Den nordlige zone er opvarmet gennem

vedvarende energi, og landskabet er udviklet med et

avanceret teknologisk system med sensorer, der regi-

strerer data på de to zoners fugtighed og temperaturen

i jorden og i vandet. De indsamlede data bliver analy-

seret af Vetenskapens hus, Stockholms Universitet, hvor

den bliver benyttet i forbindelse med undervisning og

aktiviteter for børn og unge.

Kategori 3

Eksempler

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: Henvendelse fra Billedkunstnernes Forbund vedr. billedkunstnernes bidrag til den grønne omstilling

Amalie Smith,

Internettet taler,

2021. Screenshot/udsnit at teksten, 2021.

Jenna Sutela,

Vermi-Sybil

(Compost Oracle powered by an earth battery), 2023. Foto: Daniel Pérez

Kunstner: Jenna Sutela

←

Titel: Vermi-Sybil (Compost Oracle powered

by an earth battery)

Årstal: 2023

Bestiller: Swiss Institute, New York

Vermi-Sybil

er en skulptur, der udforsker sammenhæn-

gen mellem natur, energi og teknologi. Værket er en del

af det kuratoriske initativ

SPORA,

der understøtter Swiss

Institutes’ mål om at integrere miljøbevidsthed og kli-

mahandling i alle aspekter af kunstinstitutionen. Jenna

Sutelas ornamentale komposteringsbeholder er inspi-

reret af

Marjory,

det levende skraldeorakel fra

Muppet

Show.

Værket fungerer som et “jordbatteri” med tusinder

af orme, der nedbryder madrester, kaffegrums m.m. fra

Swiss Institute og genererer energi fra komposterings-

processen. Gennem elektrokemiske processer fra jor-

den driver komposteringen et AI-genereret “orakel”,

hvor data fra komposten bliver omdannet til et lyd-

værk, der kommunikerer orakler fra institutionens tag

ud til borgere i East Village.

Kunstner: Amalie Smith

Titel: Internettet taler

Årstal: 2021

Bestiller: SIRI-Kommissionen 4.0

↑

Billedkunstner og forfatter Amalie Smith har forfattet

en skønlitterær tekst,

Internettet taler,

til SIRI-

Kommissionens udgivelse “Digitalisering af klima-

kampen”. SIRI-Kommissionen, der blev etableret i

2016, undersøger, hvad kunstig intelligens betyder for

samfundet og menneskers liv. Som et eksperiment

blev Smith inviteret til at følge SIRI-Kommissionen 4.0.

Resultatet er

Internettet taler,

der er en kunstnerisk for-

tolkning af SIRI-Kommissionens rapport om at redu-

cere energiforbrug i forhold til digitale teknologier. I

teksten taler Internettet til os. Det får kropslig og san-

selig form, har tanker og følelser og reflekterer over sin

egen form og størrelse.

Internettet taler

er et eksempel

på Smiths styrker i narrativ og æstetisk formidling og

evne til at skabe nye, relaterbare perspektiver på kom-

plekse emner og andre fagdiscipliner.

Jenna Sutela,

Vermi-Sybil

(Compost Oracle powered by an earth battery), 2023. Detalje af kompost. Foto: Daniel Perez

Værket er et både praktisk, poetisk

eksempel på genbrug af madrester

og miljøbevidsthed i hverdagen og en

invitation til at reflektere over bære-

dygtighed i organisationskulturer og

det daglige forbrug af ressourcer.

Smiths billedskabende tekst er et

eksempel på, hvordan kunstnere kan

omsætte teknisk og/eller akademisk

indhold, gøre det forståeligt og følelses-

mæssigt resonant, og dermed invol-

vere et større publikum.

Kategori 3

Eksempler

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: Henvendelse fra Billedkunstnernes Forbund vedr. billedkunstnernes bidrag til den grønne omstilling

KATEGORI 4:

Kunst, der fordrer

adfærdsændringer

i hverdagen og

kulturforandringer

i samfundet

Hvordan kan vi mennesker regenerere jorden i fællesskab? Hvordan får

vi ændret madvaner og beskyttet drikkevandet? Hvordan gør vi klima-

spørgsmålet nærværende for mennesker?

Som hele mennesker bliver kunstnerne agenter for forandring. De handler,

udvikler og producerer kunst i overensstemmelse med deres værdier og

verdenssyn, alt imens de udfordrer etablerede systemer og værkforståel-

ser; skaber kollektive restauranter med klimaetiske menuer og foreninger,

der driver skovbrug.

Alene og i fællesskaber tager kunstnere aktion. De omsætter deres etiske

kompas i politiske, poetiske og ikke mindst brugbare værker, som inviterer

en bredere offentlighed til at handle på klimaspørgsmål.

Skye Jin,

Skovhavelunden,

AKB Lundtoftegade, København. Foto: Silje Erøy Sollien

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: Henvendelse fra Billedkunstnernes Forbund vedr. billedkunstnernes bidrag til den grønne omstilling

CASE: Skovhavelunden af Skye Jin, AKB

Lundtoftegade, København

TITEL: Skovhavelunden

KUNSTNER: Skye Jin

ÅRSTAL: 2023–2025

BESTILLER: Til Vægs og AKB Lundtoftegade

SAMARBEJDSPARTNERE: Eva Max fra Immergrün, FRAK, Permakultur Denmark, Naturplanteskolen, Pædagogisk

Praktisk Permakultur, beboere, frivillige haveværter, forskere, arkitekter og aktivister

STED: AKB Lundtoftegade, Nørrebro, København

Skye Jin,

Skovhavelunden,

AKB Lundtoftegade, København. Foto: Skye Jin

To læs hestelort, et ton såjord, fem tons flis og fire

halmballer. 342 flerårige træer, bærbuske, nitro-

genfikserende buske, flerårige grøntsager, urter og

spiseligt bunddække. Med de ingredienser er 1,875

kvadratmeter græsørken omdannet til Skovhavelun-

den, en permakulturhave mellem to tolv-etagers

høje betonblokke i boligområdet Lundtoftegade

på Nørrebro i København. Projektet er initieret af

billedkunstner og permakulturdesigner Skye Jin og

udviklet i samarbejde med beboere, frivillige aktivi-

ster og lokale socialøkonomiske virksomheder som

et fælles kunstværk.

Skovehavelunden inviterer alle til at dyrke jorden

og regenerere den i fællesskab. I haven mødes

beboere på tværs af etniciteter, generationer og

interesser. Til workshops og arbejdsdage lærer de

om permakultur, graver i jorden, planter ud, høster

afgrøderne og spiser sammen. Samtidig er Skov-

havelunden opskriften på et grønt areal, der kan

passe sig selv og optage store mængder af regn-

vand, så AKB Lundtoftegade kan spare på drifts-

udgifter og afvande mest muligt regnvand på egen

grund som en del af et større LAR (Lokal Afled-

ning af Regnvand)-projekt.

Skye Jin betegner sig selv som “energi-væver og

visionær, der antænder kreative fællesskaber og

levende fællesområder”. Hun er ikke bange for

at være politisk og stille spørgsmål til vedtagne

dogmer såsom et værk. I sin kunstneriske prak-

sis udøver hun sine værdier gennem tilblivelsen

af kunstværker, som hun udvikler i samskabende

processer. Som initiator og facilitator formår hun

at inddrage og aktivere ressourcer, der ikke ellers

er forbundne, og skabe et fælles projekt, der løfter

flere formål på én gang.

Under

Gardening is Activism

gør hun op med “den

koloniale have- og landskabsæstetik” kendetegnet

ved monokultur, ornamentalt klippede planter og

maskinelle mønstre og opstiller et alternativ: Skov-

havelunden, der re-etablerer det nære, sankende,

immersive og daglige ophold i naturen, som men-

neskets naturlige habitat. En utopi, vi kan udøve

indenfor kvashegnet, hvor beboere kan lære at

regenere jorden i fællesskab, skabe levebetingel-

ser for andre dyr og planter og brødføde sig selv

med afgrøder herfra, som et multikulturelt mikro-

samfund i ligevægt. Mens de dyrker græskar, cola-

malurt og hindbær, handler de sig ud af proble-

merne og skaber en bedre fremtid for sig selv og

deres efterkommere de syv generationer frem, som

er kunstværkets spekulative tidsramme inspireret

af oprindelige folks livsforståelser.

BILLEDKUNSTNERENS KOMPETENCER: DET HELE MENNESKE

•

Sætter sig selv i spil som menneske

Arbejder holistisk i overensstemmelse mellem værdisæt og kunstnerisk

proces, metoder og værkforståelse

Involverer sig personligt i relationer og stedet over tid

Bruger tilegnet specialviden og inddrager andres perspektiver og fagligheder

i fælles løsninger

Modig, risikovillig og ritisk overfor etablerede holdninger og idéer

Kategori 4

CASE: Skovhavelunden

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: Henvendelse fra Billedkunstnernes Forbund vedr. billedkunstnernes bidrag til den grønne omstilling

INTERVIEW

Interview med Katja Kielstrup, beboer og medlem af

afdelingsbestyrelsen i AKB Lundtoftegade – et alment

boligområde, hvor der bor cirka 1.500 mennesker med

40 forskellige nationaliteter.

forandrer sig. Sidste år var det mest bare halm og kartofler, allerede nu ser det helt

anderledes ud. Det er et endeløst projekt uden en slutdato, en have skal blive ved med

at blive passet.

Nu og her er vi mest optagede af, hvad der sker uge for uge, måned for måned. Vi er en

lille gruppe på en 15 stykker, der er involveret. Nogle gange kommer der nogle nye, og

andre falder fra. Men jeg har oplevet i år, at der er flere beboere, som har tilladt sig at

være nysgerrige, og lurer lidt på, hvad det er, der foregår. Og det er ovenikøbet nogle

af dem, som fra start syntes, at det var det værste, man kunne finde på. Så forhåbentlig

vokser gruppen sig større i takt med at haven vokser op. Jeg er sikker på, at det kommer

med tiden, stille og roligt.

Hvordan har du været involveret i kunstprojektet?

Afdelingsbestyrelsen blev præsenteret for projektet og skulle forholde sig til, om vi ville

være en del af det og lægge jord til. Det ville vi gerne. Jeg har været med i processen

derfra som repræsentant for bestyrelsen.

Kan du sætte ord på nogle af de kompetencer, som Skye Jin byder ind med?

Hun har en stor ekspertise i permakultur, som hun deler ud af. Der har været afholdt

et weekendkursus, og dem kommer der flere af. Derudover tiltrækker projektet rigtig

mange udefra, som også bringer viden eller interesse ind. På den måde bliver det mang-

foldigt på mange niveauer. Det er også en del af Skye Jins vision: at skabe et mangfol-

digt fællesskab og et kollektivt ejerskab til jorden. Det er ikke sådan, at man skal spørge

om lov. Der er heller ikke nogen regler, kun at der ikke må være løse hunde i haven.

Vi mødes fast torsdag, og ellers i weekenden, og der taler vi om, hvordan vi gør. Vi

bliver hele tiden inviteret ind i planen og får ny viden om, hvilke planter der står godt

sammen. Vi kan også komme med vores idéer. Udover de planlagte arbejdsdage, hvor

man kan være med og være sammen, har det stor betydning, at man kan gå i haven, når

man vil. Jeg går tit en tur rundt, kigger og følger med i, hvad der nu er sket. Hvis jeg

har brug for at få hænderne i jorden, så går jeg herned, roder lidt og møder nogle gange

andre, som også gør det. Det er en følelse af, det også er min have, at det er vores have.

Og vores jord. Også hvis man bor på Vesterbro eller Frederiksberg.

Hvordan taler kunstprojektet ind i jeres arbejde med klima og bæredygtighed?

Skovhavelunden er tænkt som en del af et større LAR (Lokal Afledning af Regnvand)

-projekt, hvor den vil kunne optage store mængder vand, som ledes fra tagene og ned.

Det ligger lidt ude i fremtiden, så her og nu handler det især om, at vi ønsker at skabe

nogle andre slags gårdrum, end vi har i dag. Mange er firkantede, friserede græsplæ-

ner, der ikke bliver brugt, så skovhaven er med til at skabe et andet udtryk og mere liv.

Haven er også med til at skabe nye fællesskaber og kontakt beboerne imellem. Det er

vigtigt, når vi er så mange. Jo mere vi kan have sammen, jo mere smidigt, går det med

at bo tæt. Der kommer også folk udefra, fordi de synes, at det er interessant at være

med. På den måde gør det noget nyt for området. Personligt er jeg vild med den dybere

mening i projektet: dét at gøre noget godt for vores jord, for vores klima, og at jeg kan

bidrage på en meget håndgribelig måde. Det er jo kæmpestore spørgsmål og trusler, vi

er omgivet af, og jeg kan komme til at føle mig magtesløs og skræmt i det, så det er en

stor tilfredsstillelse at kunne gøre noget konkret. Det kan godt være, det er en lille bitte

brik, men hvis der ikke er mange små brikker, så er der ikke noget.

Hvordan kan beboerne involvere sig i Skovhaven?

Man kan være lige så meget med, som man har lyst til. Det er helt åbent. Alle beboere er

blevet inviteret til at deltage og har bidraget på forskellige planer. Det synes jeg er fedt.

Man kan deltage i et weekend-kursus, hvis man har en større interesse i og nysgerrig-

hed på permakultur. Men det er også helt okay at gå en tur, rode lidt i jorden og plukke

en bønne eller være med i de arbejdsfællesskaber, vi har fastlagt én gang om ugen. Vi

har gjort os nogle erfaringer med, hvordan vi får involveret eller inddraget beboere. Det

fungerer godt, at det er uforpligtende, så det er noget, vi kan tage med videre.

Der har også været en del modstand mod projektet, det er der stadigvæk. Der er nogen,

der synes, det er noget af det grimmeste, de nogensinde har set. Og sådan må det nød-

vendigvis være. Sådan er det jo med kunst, og her er det levende kunst, som hele tiden

“Personligt er jeg vild med den

dybere mening i projektet: dét

at gøre noget godt for vores

jord, for vores klima, og at

jeg kan bidrage på en meget

håndgribelig måde.”

CASE: Skovhavelunden

Kategori 4

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: Henvendelse fra Billedkunstnernes Forbund vedr. billedkunstnernes bidrag til den grønne omstilling

Skye Jin,

Skovhavelunden,

AKB Lundtoftegade, København. Foto: Skye Jin

Kapitel

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: Henvendelse fra Billedkunstnernes Forbund vedr. billedkunstnernes bidrag til den grønne omstilling

EKSEMPLER

Cooking Sections,

Salmon:Traces of Escapees,

still fra filminstallation, der udforsker miljøpåvirkningen af laksefarme.

Workshop om Nye stier på landet med billedkunstnerne Kaspar Bonnén, Pia Rönicke og Nis Rømer (medstifter), afholdt på Kunsthøjskolen i Holbæk.

Foto: Nis Rømer

Kunstner: Cooking Sections

↑

Titel: Becoming Climavore

Årstal: 2021–

Samarbejdspartner: KØS Museum for kunst

i det offentlige rum, Køge, m.fl.

Becoming Climavore

udforsker forholdet mellem mad,

klima og økosystemer.

Climavore

(“vore” kommer af det

latinske ord “vorara” som betyder “at spise”, red.) er et

kunstprojekt, en forskningsplatform og et begreb, der

handler om at spise i overensstemmelse med skiftende

klimaforhold, så måltider er tilpasset årstidens og mil-

jøets tilstand.

Becoming Climavore

gentænker fødeva-

resystemer som svar på klimakrisen ved blandt andet

at adressere problemerne forbundet med opdrætning

af laks og andre intensivt opdrættede fødevarer, oplyse

om behovet for at ændre vores forhold til mad, forbrug

og produktion i en tid med klimaforandringer og sætte

fokus på forholdet mellem landbrug og kultur – “culture

and agriculture”.

Becoming Climavore

er et globalt netværk af caféer

og restauranter på europæiske og nordamerikanske

museer, kultur- og undervisningsinstitutioner med

målet om at fremme bæredygtige og klimabevid-

ste spisevaner. KØS Museum for kunst i det offentlige

rum er som det første danske museum blevet en del af

Becoming Climavore.

KØS Café har skabt en menu, der

følger årstiderne og er baseret på bæredygtige ingre-

dienser fra lokale producenter. Museumscafeen bru-

ger blandt andet økologiske grøntsager og svampe fra

regenerative landbrug, bælgfrugter, der forbedrer jor-

dens frugtbarhed, og tang og muslinger, der bidrager

positivt til miljøet, renser havet og reducerer mængden

af overskydende nitrogen. To gange årligt afholder KØS

Becoming Climavore

marked på museets forplads med

deltagelse af lokale producenter og et samtaleprogram

med aktuelle stemmer, aktører og aktivister indenfor især

alternativ fødevareproduktion og miljøgenopretning.

Kunstner: Nis Rømer, medstifter

↑

Titel: Skovgro

Årstal: 2022 –

Samarbejdspartnere: FORS A/S, Dansk

Økojord A/S, Danske Vandværker, billed-

kunstnerne Pia Rönicke og Kaspar Bonnén ,

og landskabsarkitekt Morten Holme m.fl.

Der skal plantes 250.000 hektar skov i Danmark i de

kommende år, og det er afgørende at skabe skov

med diversitet, kvalitet og omtanke. Billedkunstner Nis

Rømer er medstifter af foreningen Skovgro, der giver

tidligere landbrugsjord omkring drikkevandsboringer

nyt liv med træer og buske og beskytter drikkevand.

I samarbejde med Skovgros kunstgruppe bestående

af billedkunstnerne Pia Rönicke og Kaspar Bonnén og

landskabsarkitekt Morten Holme arbejder Nis Rømer

med kunstnerisk udformning af stier og åbninger i sko-

ven, samt skilte for at skabe møder og samspil mellem

alle arter og planter. På længere sigt er idéen at udvikle

værker og research i skoven bestående af tidslige og

vidensbaserede tiltag med det formål at blive klogere

på skoven, og hvordan vi som mennesker omgås den.

Kunstgruppen arbejder desuden på at skabe langva-

rige relationer mellem kunstnere og enkelte skovstyk-

ker for gennem langvarige værker at sætte fokus på

bæredygtig forandring og lokale fællesskaber.

Skovgro

er et eksempel på, hvor-

dan kunstnere kan bidrage til at løse

aktuelle miljøudfordringer ved at

bringe nye perspektiver og løsninger

til bordet, samtidig med at de enga-

gerer sig og skaber hands-on viden til

lokalsamfund og offentlighed.

Becoming Climavore

eksemplificerer,

hvordan kunstnere arbejder praksis-

nært for at ændre etablerede normer

og adfærd i forhold til fødevare-

produktion og madvaner og engagere

offentligheden i de spørgsmål gen-

nem en hverdagspraksis som måltidet.

Kategori 4

Eksempler

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: Henvendelse fra Billedkunstnernes Forbund vedr. billedkunstnernes bidrag til den grønne omstilling

Kerstin Bergendal,

Apropos en eng,

Sandkasse-møde, 2020. Foto: Patrick Damstedt

Afholdelse af onlinekurset

Learning from Doubt

på Photo Kathmandu-festivalen februar-marts 2023.

Foto: Sagar Chhetri og NayanTara Gurung Kakshapati

Kunstner: Kerstin Bergendal

↑

Titel: Apropos en eng

Årstal: 2019–23

Bestiller: Områdefornyelse Nordvest,

Københavns Kommune og Statens

Kunstfond

Samarbejdspartnere: Københavns

Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning, SLA

og NIRAS samt Åse Eg Jørgensen

Apropos en eng

er et tidsbaseret kunstprojekt udviklet

i perioden 2019–2024 i Københavns Nordvest-kvarter.

Som en del af Københavns Kommunes byfornyelse bli-

ver to åbne fælleder, Grønningen og Bispeengen, kli-

masikret og omdannet til en offentlig park. Bergendal

indleder forvandlingen ved at opsøge en bred vifte af

aktører, der vil blive påvirket af områdets omprogram-

mering. Gennem en kunstnerisk metode, hvor hun

spørger sig frem på stedet, og om stedet, udfordrer

hun gradvist både den formelle borgerrolle og den

kommunale planlægningsproces. Samtalerne fører

til 16 videoportrætter af borgere og aktører, der efter-

følgende giver anledning til en række åbne samtaler

mellem deltagere, planlæggere, landskabsarkitekter

og ingeniører. Bergendals anderledes og hyperlokale

udviklingsproces engagerer rådgiverne, og ligger fun-

damentet til en både social og klimamæssig bæredyg-

tig park. Bergendal har samtidig tilføjet en række per-

manente strukturer i parken, som et spor af processen.

Kunstner: Amar Kanwar

Titel: Learning from Doubt

Årstal: 2022 –

Bestiller: IHME Helsinki, Finland

↑

Apropos en eng

er eksempel på et

kunstprojekt, der medvirker til et

områdes stormflodssikring. Det

viser hvordan kunstneres metoder

og viden, gennem anderledes kort-

lægning af et sted, bidrager til social

forandring, medejerskab og til en

hyper-lokal offentlig samtale.

Learning from Doubt

er et kunstværk i form af et 10

ugers online-kursus, der ønsker at ændre deltager-

nes tilgang til globale udfordringer såsom klima,

menneskerettigheder og økonomi ved at fremhæve

tvivlens positive potentiale. Værket er IHME’s Hel-

sinki Commission 2022 og en forlængelse af Amar

Kanwars fortløbende installation og udstilling

The

Sovereign Forest,

der kunstnerisk udfolder, hvad vi for-

står ved kriminalitet, politik, menneske-rettigheder

og økologi. Online-kurset Learning from Doubt blev

afholdt for billedkunststuderende på Academy of Fine

Arts, University of the Arts Helsinki og Sustainability

Science på University of Hensinki. Via samtidskunsten

leder

Learnings from Doubt

kursisterne ud over deres

egen forståelse og tilbyder positioner, hvorfra de kan

konfrontere deres uvidenhed, biases m.v.

og kan udfordre deltagere til at stille

spørgsmålstegn ved etablerede sand-

heder og overveje alternative per-

spektiver. Værket er et eksempel på,

hvordan kunstnere kan inviteres ind

til at facilitere og skabe inddragende

processer for fordybelse.

Learning from Doubt

demonstrerer en

pædagogisk metode, der kombine-

rer kunst, aktivisme og uddannelse,

Kategori 4

Eksempler

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: Henvendelse fra Billedkunstnernes Forbund vedr. billedkunstnernes bidrag til den grønne omstilling

KATEGORI 5:

Kunst, der

udvikler kritisk

tænkning, billeder

og narrativer om

klimaudfordringen

Hvordan skaber vi ny indsigt i og forståelse af komplekse systemer? Hvor-

dan får naturen en rolle i menneskelivet og i samfundet? Hvordan kan

kunsten stimulere kritisk tænkning og nye narrativer?

Som kritiske tænkere skaber kunstnere billeder og narrativer, der fremmer

forståelse, opfordrer til selvrefleksion og inspirerer til handling. De borer

sig ned i forskningsartikler, besøger udslukte gletsjere, indhenter viden fra

andre fagligheder og sender kritiske spørgsmål retur for at begribe inter-

aktionen mellem mennesker og naturen.

I sanselige, humoristiske og poetiske værker rykker de vores verdenssyn

og selvforståelse, når de viser sammenhænge mellem menneskets age-

ren og natursystemers kollaps.

Tue Greenfort,

Photosynthesis,

Climate Challenge Laboratory, DTU Lyngby Campus, 2024. Foto: Tue Greenfort

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: Henvendelse fra Billedkunstnernes Forbund vedr. billedkunstnernes bidrag til den grønne omstilling

CASE: Helios, Photosynthesis, Huset

Brænder og Climate Zones

TITEL: Helios, Photosynthesis, Huset Brænder og Climate Zones

KUNSTNER: Tue Greenfort

ÅRSTAL: 2024

BESTILLER: Ny Carlsbergfondet og Campus Service, Danmarks Tekniske Universitet

SAMARBEJDSPARTNERE: ADDITIVE ADDICTED, Studio JUMI, Anne Dorthe Vester m.fl.

STED: Climate Challenge Laboratory, DTU Lyngby Campus

Tue Greenfort,

Photosynthesis,

Climate Challenge Laboratory, DTU Lyngby Campus, 2024. Foto: Tue Greenfort

En forkullet træsølje i Climate Challenge Labora-

torys forhal minder forskerne om at tiden er knap.

Huset Brænder

er et af Tue Greenforts fire værker,

som han har skabt til forskningsbyggeriet, der

huser otte forskningscentre fra DTU Energi og

DTU Fysik. De forsøger at skabe “flydende sol”,

også kaldet Power-to-X. Skal de nå at udvikle de

energiteknologier, den grønne omstilling kræver,

skal det gå stærkt. Længere ind i huset, aner for-

skerne et grønt lys. Tager de trappen i atriet, føl-

ger de værket

Photosynthesis

, der er inspireret af blå-

grønne algers cellestrukturer, og som slanger sig

ned i trapperummet. På 3. sal møder de

Helios

– en

gul-orange, roterende glasskive, der stråler lys ud i

rummet. Med de to værker placerer Tue Greenfort

en reference til solen i centrum for de fællesarealer,

hvor forskerne skal videndele og bibringe nye vink-

ler og idéer på hinandens forskningsmetoder.

Greenforts værker er ikke alene billeder, der gør det

komplekse nærværende og begribeligt. De er pro-

totyper på en bæredygtig værkproduktion, hvor

Greenfort udforsker genbrugsmaterialers æsteti-

ske potentiale og afprøver nye teknologier.

Helios

er skabt i kompositmaterialet glass-ceramics, hvor

glas fra udtjente solcellepaneler bliver bagt til en

sammenhængende flade. I

Photosythesis

3D-printer

han de indre, celle-lignende strukturer i en additiv

teknologi, der lægger lag på lag af genbrugsplast,

blandt andet fra DTU. Cellerne bliver omkranset af

en lysende membran vævet af optiske fibre.

Greenfort er en pioner inden for såkaldt øko- og

klimakunst. Han er optaget af at synliggøre mere

usynlige processer i menneskets bearbejdelse af

naturen, og hans værker er ofte repræsentationer,

der forholder sig kritisk til specifikke udvekslinger

mellem natur, menneske og samfund. Selvom han

engagerer sig i politiske spørgsmål, etiske diskus-

sioner og konteksten for sine værker, forbliver de

åbne for fortolkning. I et forskningsmiljø for den

tekniske naturvidenskabe, hvor forskerne filtrerer

naturen gennem ligninger, algoritmer, petriskåle

og mikroskoper, arbejder Greenfort med solen

som naturkraft og et fænomen, vi erfarer via vores

sanser og perception. Solen som kilde til liv, lys og

energi, men også den kraft, der kan brænde huset

ned. Ved at bringe essensen i centrum perspektive-

rer Greenfort forskernes evindelige stræben efter at

frembringe nyskabelser med hensigten om at skabe

refleksion og erkendelse om menneskets forhold til

naturen.

Bæredygtighed har været et afgørende para-

meter i design, udvikling, opførelse og indret-

ning af bygningen Climate Challenge Labo-

ratory. DTU arbejder med bæredygtighed

efter DGNB-systemet og stræber efter at opnå

DGNB Guld og DGNB Hjerte for Climate

Challenge Laboratory. Kunsten er et valgfrit

kriterium for den sociale bæredygtighed af

byggeriet, der bidrager positivt til at skabe et

stimulerende forskningsmiljø.

BILLEDKUNSTNERENS KOMPETENCER: REPRÆSENTATIONER ÅBNE FOR FORTOLKNING

•

Skaber nysgerrighed, samtale, refleksion og erkendelse

Udforsker nye materialer og teknologier i prototyper

Etablerer uvante forbindelser på tværs af fag, interesser og positioner

Udfordrer konteksten og samarbejdsrelationer gennem kritisk tænkning

Synliggør forholdet mellem menneske, teknologi og natur

Kategori 5

CASE: Helios, Photosynthesis…

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: Henvendelse fra Billedkunstnernes Forbund vedr. billedkunstnernes bidrag til den grønne omstilling

INTERVIEW

Interview med Rasmus Larsen

Prorektor, Danmarks Tekniske Universitet

dringen og kunne skabe samtaler mellem forskerne. Vi har haft et berigende samar-

bejde med Ny Carlsbergfondet, der har kurateret Tue Greenforts værker i bygningen.

I sine kunstværker adresserer han bogstaveligt talt den brændende platform, vi står på,

og peger på solen som livgiver for livet på jorden. Det kobler smukt til den forskning,

der skal foregå i bygningen. Et af de store programmer, som huset skal rumme, er

pionercenteret CAPeX, der arbejder med Power-to-X. Undertiden bliver det også kaldt

“liquid sun” (flydende sol, red.), altså det at man bruger solens energi til at lave fremti-

dens brændsler. Her er der en fin kobling til den roterende solskive i trappeopgangen.

Hvordan kan kunsten inspirere forskerne og forskningen?

Det aktuelle kunstværk skaber på en meget fin måde identitet omkring bygningen.

Jeg tror, at brugere, der vil færdes i bygningen til daglig og de gæster, der kommer på

besøg, vil koble det skønne, det æstetiske, i kunsten til den sandhed, der søges i viden-

skaben. Det fører tilbage til H.C. Ørsted, der grundlagde Polyteknisk Læreanstalt i 1829

(i dag DTU, red.). Ørsted var meget optaget af de ligeværdige værdier i det skønne, det

sande og det gode, altså kunsten, videnskaben og etikken. Romantikken var et opgør

mod en rationalitet, som vi også har i dag. Det er vigtigt, at vi som teknisk videnska-

beligt universitet ikke alene fokuserer på rationaliteten og det sande, men også andre

fundamentale værdier for menneskets liv på jorden, nemlig kunsten og etikken, og de

koblinger, der er mellem de forskellige værdier. På den måde er det også en kobling til

DTU’s strategi “Teknologi for mennesker”. På DTU skal den tekniske videnskab ikke

ses for sig selv. Vi forsker og uddanner i teknologi med formålet om at skabe bedre liv

for mennesker.

Vi ønsker ikke at påtrykke forskerne en bestemt etik, men det er vigtigt, at alle har den

overvejelse: at deres forskning er til gavn for samfundet. Der er en både en etisk og en

æstetisk vinkel i det at lave teknologi, teknisk videnskab og design, som skal bruges af

mennesker – og ikke bare mennesker i bestemte aldre, køn og lande, men mennesker i

hele verden. Derfor er det godt, at Greenforts kunstværker inspirerer os til at se vores

forskning i et lidt større perspektiv end den tekniske løsning i sig selv.

På hvilken måde har du været involveret i kunstprojektet?

Først og fremmest har jeg været med i styregruppen for byggeriet af bygning 313. Derud-

over har jeg direktionsansvar for kunst og kultur på universitetet og er forperson i styre-

gruppen for kunsten af bygning 313, Climate Challenge Laboratory.

Hvordan taler kunstprojektet ind i DTU’s arbejde med bæredygtighed?

Kunst på DTU understøtter dels et mangfoldigt og inspirerende campusliv, dels en bære-

dygtig og integreret campus på internationalt eliteniveau. Kunstens funktion for DTU er

todelt. Den skaber identitet for de mennesker, der færdes på vores universitet og i byg-

ningerne, fordi man knyttes til stedet via kunsten, ligesom kunsten rent æstetisk har stor

betydning for, at vi har en smuk og rig campus. Derudover inspirerer kunst til samtale.

Det er helt centralt for vores virksomhed som universitet, særligt de ikke-planlagte sam-

taler, hvor man falder i snak, for eksempel om ny forskning, og så når en ny indsigt. Nogle

gange er kunsten katalysator for, at det sker. Kunst udtrykker jo følelser, tanker og idéer.

Derfor ligger der en mulighed for, at kunstneren gennem sit værk kan inspirere andre, og

det ønsker vi at drage fordel af.

Hvordan har I gjort brug af kunstnerens kompetencer?

Når man kommer ind ad døren, møder man en brændende søjle. Hvis der er ét prægnant

udtryk for klimakrisen, så er det, at der er skovbrande af stigende intensitet og hyppig-

hed overalt i verden. Værket hedder jo

Huset Brænder

, hvilket kan forstås i overført betyd-

ning og meget konkret i bygningen, der er konstrueret af træ. Værket vækker nysger-

righed, refleksion og samtale, og det har skabt diskussioner i kunstgruppen om, hvad vi

signalerer, og hvad vores virke er. Som teknisk universitet og som ingeniører ønsker vi

at komme med løsninger – og vise at vi ikke viger tilbage for udfordringer. Udover de

etiske perspektiver, der ligger i værkerne, er det interessant, hvordan Greenfort bruger

teknologi. Han griber rigtig fint koblingen mellem den roterende solskive (

Helios

, red.)

og den energi, som solen faktisk giver. Og det at han får lavet solskiven af genbrugsma-

terialer, blandt andet solceller, men med en teknologi, der får det til at se nyt ud, kan

inspirere til, at man kan se anderledes på materialer, genbruge materialer og bearbejde

dem æstetisk. Det tror jeg er noget, der kan fange ingeniørers interesse.

Hvordan gør kunsten det i Climate Challenge Laboratory?

I Climate Challenge Laboratory samler vi forskning, der adresserer klimaudfordringen.

Bygningen huser et tværfagligt forskningsmiljø, hvor forskere har beslægtede, men lidt

forskellige, fokusområder indenfor energiteknologi. Vi ønsker de inspirerer hinanden

til at gøre nye opdagelser og udvikle ny teknologi, der kan mitigere de negative effekter

af et klima under forandring. Vi ønskede et kunstværk, der forholdt sig til klimaudfor-

Kategori 5

CASE: Helios, Photosynthesis…

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: Henvendelse fra Billedkunstnernes Forbund vedr. billedkunstnernes bidrag til den grønne omstilling

Tue Greenfort,

Helios,

Climate Challenge Laboratory, DTU Lyngby Campus, 2024. Foto: Tue Greenfort

Kapitel

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: Henvendelse fra Billedkunstnernes Forbund vedr. billedkunstnernes bidrag til den grønne omstilling

EKSEMPLER

Rikke Luther,

The Ocean-Lands: Mud Within the Earth System,

2024

benandsebastian,

Suveræn,

Nationalpark Skjoldungerens Land, 2022.

Kunstner: Rikke Luther

↑

Titel: The Ocean-Lands: Mud Within the

Earth System

Årstal: 2022 – ongoing

Kontekst: Post.doc ved ROCS (Research for

Ocean, Climate and Society), Globe Insti-

tute, Københavns Universitet

I forbindelse med sin praksisbaserede post.doc

The

Ocean-Lands: Mud Within the Earth System

undersøger

billedkunstner Rikke Luther, hvad de hurtige miljømæs-

sige ændringer i jordens sedimentære landskaber, spe-

cifikt mudderlandskaber på øerne Gotland, Island og

Svalbard, samt Grønland og oceanet, betyder socialt,

politisk og biokemisk. Det praksisbaserede forsknings-

projekt har en lang række kunstneriske outputs, blandt

andet syv udstillinger, to film, tekstilplancher (som på

billedet), fotografier, undervisning samt en publikation.

Gennem værkerne viser Luther de umiddelbart usyn-

lige sammenhænge med visuelle og narrative virke-

midler. Den første film samler ny videnskabelig forsk-

ning om sedimentstrømme, miljø-DNA (eDNA) og dyb

tid (deep-time) for at forstå og belyse de komplekse

processer, der påvirker disse landskaber.

Projektet er et eksempel på praksis-

baseret kunstnerisk forskning og

demonstrerer, hvordan kunst kan øge

viden om og fremme forståelse af

globale miljøforandringer gennem

andre sanselige, visuelle og narrative

virkemidler.

Kunstnere: benandsebastian

↑

Titel: Suveræn / Souverän / Suverenur /

Namminersortoq

Årstal: 2022

Bestiller: Nationalpark Skjoldungerens Land,

Lejre

Værket

Suveræn / Souverän / Suverenur / Nammi-

nersortoq

stiller spørgsmål til naturens rettigheder

og det grønnes manglende plads i Danmarks forfat-

ning, Grundloven. Værket består af 16 åbne museums-

montrer, som omslutter 16 træer i Herthadalen i Lejre.

Herthadalen er siden Grundlovens indførelse og frem

til 1960’erne blevet benyttet som samlingspunkt og

vugge for dansk identitet og demokrati. Montrernes

bundplader er indgraveret med en titel skrevet på hvert

af Rigsfælleskabets fire centrale sprog: dansk, færøsk,

grønlandsk og tysk. Titlerne er suppleret af paragraffer

fra Grundloven, som er blevet ændret, så ordet ’Kongen’

er erstattet med ordet ’Naturen’. Montrerne indrammer

udvalgte træer, uden at hæmme deres vækst, og med

tiden vil montrerne af træ forgå, mens træerne lever

videre. Kun en enkelt montre står støbt i bronze med

§ 3 indgraveret; “Den udøvende magt er hos naturen”.

Kongens magt er slettet og værket opfordrer til overve-

jelser omkring hvem, der egentlig har magten?

Suveræn / Souverän / Suverenur /

Namminersortoq

skaber et møde

mellem mennesker og natur med

fokus på vores fælles forståelse af og

relation til naturen. Kunstværket er et

eksempel på, hvordan kunstnere kan

aktualisere steders historiske betyd-

ning og indhold af juridiske og histo-

riske dokumenter og deres plads i

vores bevidsthed og fremtid.

Kategori 5

Eksempler

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: Henvendelse fra Billedkunstnernes Forbund vedr. billedkunstnernes bidrag til den grønne omstilling

Jakob Kudsk Steensen,

Tongues of Verglas/Les Langues de Verglas,

virtuel simulering, 2023.

Jessie Kleemann,

Slæden på vej,

2023. Installationsfoto fra udstillingen

Tiden løber

på Statens Museum for Kunst, 2023

Kunstner: Jakob Kudsk Steensen

↑

Titel: Tongues of Verglas/Les Langues de

Verglas

Årstal: 2022–23

Bestiller: MIRE Projekt (Mitigation of Releases

to the Environment in the event of a nuclear

accident) og videreudviklet og udstillet på

Copenhagen Contemporary i København

som en del af udstillingen Yet, It Moves!

Tongues of Verglas/Les Langues de Verglas

er en live

simulering af den schweiziske Arolla-gletsjer baseret

på optagelser i gletsjeren over to uger. Værket viser

en gletsjer-tunge, et fænomen, hvor smeltet is danner

en hulning, som en tunge, i en gletsjer. Langsomt gen-

nem billeder og lyd viser det digitale værk gletsjerens

transformation, mens titlen henviser til, hvordan vi gen-

nem sprog – tungen – taler om klima. Kudsk Steensen

anvender gaming teknologi til at genskabe og udforske

gletsjerens naturlige miljø af is og lav. Han skaber med

værket en refleksion over menneskets påvirkning af pla-

neten og naturens skrøbelighed, og en poetisk fortolk-

ning af oversete eller usynlige naturfænomener. Gen-

nem værkets simulerede verden og symbiosen med

gletsjerens virkelige økosystem skaber Kudsk Steensen

gennem sin kunstneriske praksis mulighed for at komme

tæt på afviklingen af en virkelig gletsjertunge.

Kunstner: Jessie Kleemann

↑

Titel: Slæden på vej

Årstal: 2023

Bestiller: Statens Museum for Kunst, som

en del af Jessie Kleemanns udstilling Tiden

løber løber tiden, 2023

Slæden på vej

er en skulptur udformet som en overdi-

mensioneret klassisk grønlandsk hundeslæde med

terrængående dæk. Hundeslæden er et arketypisk

symbol på grønlandsk fangerkultur og på grønlæn-

dernes dybe kulturelle og historiske forbundethed

med naturen. Påført terrængående dæk og en længde

som en turistbus har Jessie Kleemann skabt en slæde

som en kommentar til et forandret landskab, hvor ark-

tiske sletter ikke længere fryser til is, og hvor turisme

og tempo har afløst fangerkultur og langsomhed.

Slæ-

den på vej

er en refleksion over tid – og over objekter

som formidlere af historiske og kulturelle betydninger

og forandringer. Skulpturen stiller spørgsmål og sætter

landskabets forandring og klimaets sårbarhed på spid-

sen i et poetisk greb, der opfordrer til kritisk tænkning i

forhold til vores rolle i klimaforandringerne. Hvor er vi på

vej hen? Og hvad med landet, undergrunden, ejerska-

bet over territorier og folkeslag?

Ved at forene kunst, videnskab og

teknologi rejser værket spørgsmål

om vores relation til naturen og vores

ansvar for dets fremtid. Værket er et

eksempel på kunstnerens evne til at

gøre usynlige, oversete eller glemte

naturfænomener, steder eller erindrin-

ger sanselige og begribelige.

Værket er et eksempel på en kunstne-

risk kritik og vision om fremtiden, hvor

klimaforandringer kræver nye former

for tilpasning, og hvor kombinationen

af traditionelle og moderne elementer

bliver nødvendige for overlevelse og

mobilitet.

Kategori 5

Eksempler

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: Henvendelse fra Billedkunstnernes Forbund vedr. billedkunstnernes bidrag til den grønne omstilling

Billedkunstnere bliver introduceret til CFR-farvede (Colour Form Reflection) solcellemoduler på Dansk Solenergi i Holeby i 2024. Foto: Parul Modha

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: Henvendelse fra Billedkunstnernes Forbund vedr. billedkunstnernes bidrag til den grønne omstilling

Guide til

samarbejdet med

en billedkunstner

Samarbejdet med en billedkunstner kan antage forskel-

lige former alt efter opgavens eller projektets karakter.

Billedkunstnere kan indtage forskellige faglige roller og

eksempelvis byde ind som udøvende kunstner, kunst-

faglig rådgiver og/eller facilitator for en udviklingsproces.

I andre tilfælde initierer kunstnere selv samarbejder og

udvikler projekter i partnerskaber.

Det er også muligt at etablere samarbejder med kunstnere i længerevarende projekter,

hvor de er medudviklere og løbende bidrager med deres kompetencer og viden, se for

eksempel

Skovgro

af Nis Rømer og

Apropos En Eng

af Kerstin Bergendal i kategori 4.

RAMMERNE FOR SAMARBEJDET

For at sikre bedst mulige betingelser for samarbejdet med en billedkunstner er det

vigtigt tidligt at fastlægge rammerne for projektet, helst i dialog med kunstneren selv

eller en anden kunstfaglig ekspert. Tidsfaktoren spiller en væsentlig rolle — både i

forhold til, hvor lang tid kunstneren har til arbejdet, og hvornår i projektets proces,

kunstneren bliver involveret, da dette påvirker både det endelige resultat og mulig-

hederne for et ligeværdigt og dynamisk samarbejde mellem kunstneren og projektets

øvrige fagligheder. Overvej, om kunstneren skal deltage fra projektets tidlige udvik-

lingsfase, og om kunsten skal integreres både i konceptudviklingen og i den konkrete

udformning af projektet.

BÆREDYGTIGHED SOM PRÆMIS

Etikken er essentiel. Engagerer du/I en kunstner til at give sit bud på, hvordan en given

klimarelateret problemstilling kan gentænkes og nyskabes, så husk kunstprojektets

egen bæredygtighed.

Indarbejd gerne bæredygtighed som kriterie i opgavebeskrivelsen til kunstneren. Er det

en konkurrence, så kan bæredygtighed være et vurderingsparameter. Du kan også bede

om kunstnerens tilgang til en bæredygtig proces og produktion. Kunstnere kan blandt

andet bidrage til bæredygtige løsninger ved at vælge miljøvenlige materialer og proces-

ser, samt ved at skabe værker, der fremmer bevidsthed om både miljø, økonomi og social

bæredygtighed.

AFTALER OG ØKONOMI – KONTAKT BKF

Billedkunstnernes Forbund (BKF) har mange års erfaring med at tilbyde juridisk og

økonomisk rådgivning i forbindelse med kunstprojekter. BKF kan vejlede opdragsgi-

vere og andre samarbejdspartnere i projekter, der involverer forbundets medlemmer, og

bistå med rådgivning om udarbejdelse af samarbejdsaftaler og kontrakter, så de over-

holder gældende lovgivning. Derudover kan BKF hjælpe med økonomiske forhold som

budgettering, fastsættelse af honorarer og rådgivning om rettigheder for at sikre, at

samarbejdsforholdene er klare og gennemskuelige for alle parter.

HVORDAN TILKNYTTER JEG EN BILLEDKUNSTNER?

Hvis du eller din institution ønsker at tilknytte en kunstner, bør du starte med at defi-

nere dit eller jeres behov. Billedkunstnere kan blandt andet bidrage som kunstfaglige

rådgivere, udøvende kunstnere og medudviklere af innovative løsninger.

Har du behov for idé- og konceptudvikling eller hjælp til at integrere kunst i arkitektur,

byplanlægning eller anlægsarbejde, kan kunstnere tilknyttes som rådgivere. Du kan

også tilknytte kunstnere til at facilitere workshops og samtaleformater, der engagerer

deltagere og giver uventede vinkler på din udfordring eller dit projekt.

Ønsker du at erhverve og/eller integrere kunst, kan du engagere en kunstner til at

udvikle et nyt værk til den specifikke kontekst. Du kan finde den rette kunstner gennem

en konkurrence, et pitch eller et interview, hvor kunstneren giver sit bud på, hvad I kan

udvikle sammen, se for eksempel

Bispeorganisme: Fragmenter fra den 13. pavillon – et lokalt

periodisk system

af Camilla Nørgård i kategori 2 eller

Husbåd til Ho

af Simon Starling på

side 76.

Guide

Samarbejdet med en billedkunstner

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: Henvendelse fra Billedkunstnernes Forbund vedr. billedkunstnernes bidrag til den grønne omstilling

EKSEMPLER på kunstfaglig rådgivning

og lokalforankring

Soren Lose og Thomas Seest,

VILD-PARK,

2022. Foto: Tage Jensen

Kunstner: Ann Lislegaard

←

Kunstnerens rolle: Kunstfaglig mentor i

forbindelse med udvikling af tværfagligt

konkurrenceprogram til Passagen i Aarhus

Bestiller: Aarhus Arkitektskole og Det Jyske

Kunstakademi

Billedkunstner Ann Lislegaard har som mentor været

tilknyttet konkurrencen om udvikling af det tværfag-

lige “Kunst- og arkitekturprojekt Passagen”. Konkurren-

cen inviterer kommende og uddannede arkitekter og

kunstnere til at byde ind i tværfaglige teams og udvikle

et skitseforslag til en udsmykning og rumbearbejdning

Passagen,

som er navnet på strædet mellem Aarhus

Arkitektskole og Godsbanen. Ann Lislegaard er tilknyt-

tet som kunstfaglig mentor sammen med arkitekt Tor-

ben Schønherr som arkitektfaglig mentor under hele

skitsefasen for at skabe optimale rammer for tværfag-

lig udvikling for de deltagende teams. Lislegaard bistår

processen med viden og kompetencer indenfor tvær-

faglige samarbejder og udvikling af projekter i skæ-

ringspunktet mellem kunst og arkitektur, og hvordan

kunst kan integreres i arkitektoniske rum for at skabe

engagerende og interaktive oplevelser, og på den måde

tilføje en unik værdi til byens nye kulturelle landskab.

Kunstnere: Søren Lose og Thomas Seest

↑

Kunstnerens rolle: Kunstfaglig rådgiver i

kommunale sammenhænge

Samarbejdspartner: Guldborgssund Kom-

mune

Billedkunstnerne Søren Lose og Thomas Seest har

siden 2021 været tilknyttet som huskunstnere i Guld-

borgsund Kommune under Statens Kunstfonds

AIR-ordning med det formål at fremme børn og unges

møde med samtidskunst. Kunstnerne står blandt

andet bag etablering af

VILD-PARK,

en biodiversi-

tet- og kulturpark i kommunens Rådhuspark. Under

deres ophold har de afholdt workshops, foredrag og

åbne værksteder, som blandt andet har sat fokus på

kendskab til traditionelle håndværk, genbrug, natur

samt bæredygtighedsprincipper. Kunstnerne spiller

en central rolle i at fremme viden om biodiversitet,

bæredygtighed, uddannelse og fællesskab i kom-

munen og skaber gennem deres tilstedeværelse

samfundsmæssig relevans og nye perspektiver.

I 2023 blev kunst- og arkitekturprojektet

New Ark

indviet i byrummet ved siden af Arkitektskolen Aarhus. Projektet har modta-

get Stadsarkitektens Særpris ved prisuddelingen Aarhus Arkitekturpris. New Ark-værket er skabt af arkitekterne Simon Strøyer,

Tideland Studio, og Rasmus Romme Brick Maabjerg, Rumgehør Studio, samt kunstneren Ajarose Stinee Solvild.

Foto: Arkitektskolen Aarhus

Guide

Eksempler

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: Henvendelse fra Billedkunstnernes Forbund vedr. billedkunstnernes bidrag til den grønne omstilling

Simon Starling,

Husbåd til Ho,

2023. Varde Kommune. Foto: Anders Worup

Kunstner: Simon Starling

Titel: Husbåd til Ho

Årstal: 2023

Kunstnerens rolle: Udøvende kunstner

Bestiller: Varde Kommune og Statens

Kunstfond

↑

Varde Kommunes nye vartegn

Husbåd til Ho

formidler

byens særegne lokation mellem land og vand. Værket

er skabt af den britiske, dansk bosiddende kunstner

Simon Starling, der byggede husbåden sammen med

bolivianske bådebyggere og danske og engelske tæk-

kere på en mark i byen i sensommeren 2023.

Husbåd til

var ellers tænkt til at blive fortøjet til tidevandspæle

på et overdrev ned til Ho Bugt, så båden skulle flyde,

når tidevandet er inde og stå på jorden, når tidevandet

er ude. Fra Varde Kommune ansøgte Statens Kunstfond

tog det seks år før værket blev opført. I mellemtiden har

Starling udviklet en skitse, der efter en tilpasning blev

godkendt i 2020, hvorefter Varde Kommune forgæves

søgte Kystdirektoratet om tilladelse til at opføre værket

på marken i det nordlige Vadehav. I 2022 aftalte Varde

Kommune, Statens Kunstfond og Starling i stedet at

opføre en modifikation af værket, der står på et pæle-

fundament.

Husbåd til Ho

er blevet en lokal stolthed og

et tilløbsstykke, der styrker kulturturisme og destina-

tionsudvikling i Varde Kommune. I 2024 modtog Star-

ling Franciska Clausen Medaljen 2024, som Akademi-

rådet uddeler for et enkeltstående værk af fremragende

kunstnerisk kvalitet.

Værket er et eksempel på, hvordan

processer med udvikling og realise-

ring af kunstværker kan tage tid og

uventede drejninger, men at de kan

være værd at vente på.

Guide

Eksempler

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: Henvendelse fra Billedkunstnernes Forbund vedr. billedkunstnernes bidrag til den grønne omstilling

Kunsten som metode

til forandring

Marie Thams, billedkunstner og forperson i

Billedkunstnernes Forbund, BKF

Gennem bogens cases og eksempler ser vi, at noget af det som kunstnere gør, når de

indgår i projekter eller skaber egne værker, er at gå til opgaven som hele mennesker, og

ofte med en høj grad af personlig involvering. Ofte er en særlig relationel kompetence på

spil. Det gælder også, når kunstnere inviteres ind i et kommunalt eller privat projekt med

klimaudfordringer for øje. Kunstnere ser det store perspektiv og det helt nære praktiske

aspekt, uden frygt for kompleksitet eller for at dykke ned i et nyt fagfelt, og blive ved med

at sætte spørgsmål til de strukturer, temaer og udfordringer, som opgaven sker i.

Kunstens produktive frihed fra smalle eller forudbestemte forståelser af funktion styr-

ker endvidere organisering af projektets tænkning og proces. Funktionsfriheden gør,

at kunsten ikke er bundet til en særlig institutionel ramme og ikke begrænses heraf,

men holder sig langt ind i processen åben for andre typer af anvendelser af materialer,

tænkning, forskning, teknologier mv. som kan spille ind i projektet.

Kunsten kan fungere som en metode til forandring og skabe meningsfulde alliancer mel-

lem kunst, erhverv, teknologi og forskning. Her kan kunstnere spille en nøglerolle som

brobyggere mellem forskellige faglige sprog. For at dette skal lykkes, er grundig planlæg-

ning og tilstrækkelig tid afgørende, da kunstnerne ofte bringer en værdifuld friktion og

udvider processerne. Derfor bør processen designes til at understøtte dette, og der skal

være en åbenhed og fleksibilitet i forståelsen af billedkunstnernes arbejdsmetoder.

den grønne omstilling og den klimamæssige bæredygtighed, som Billedkunstnernes For-

bund gennem længere tid har haft. Både i forhold til, hvordan vi som billedkunstnere

kan arbejde grønnere i egen produktion og i forhold til, hvordan kunsten kan indgå i

arbejdet med klimaudfordringerne på både konkret og refleksivt plan. Dertil er der lige

nu et politisk momentum, vi ønsker at gribe. Efterspørgslen på at kunsten deltager i løs-

ningerne og visionerne for en grønnere, bæredygtig fremtid er voksende. Virksomheder

bliver i stigende grad mødt af krav og forventninger fra omverdenen om at arbejde med

bæredygtige indsatser. På tværs af landet arbejder kommuner målrettet med den grønne

omstilling. Også fra Kulturministeriet og regeringen ønsker man at kunstens rolle i sam-

fundsudviklingen styrkes.

Behovet for at skabe nye perspektiver og for at formulere det, der endnu ikke findes, og

afdække verden, er kunsten god til – god til at tænke nyt, skabe nye fortællinger, sætte

samtaler i gang, styrke identitet og tilhørsforhold, forføre, formidle og mobilisere.

Vi håber derfor, at såvel myndigheder og beslutningstagere som private og offentlige

fonde i højere og højere grad vil få øjnene op for, at fremtidens bæredygtige byggepro-

jekter skal trække på gunstige samarbejder i et kryds af fagligheder, og at kunsten vil

finde sin naturlige plads i disse.

Der skal handles nu, for at krisen kan vende – og bedst er det, hvis vi gør det sammen!

Kunsten i klimaarbejdet: Fordringer for forandring

sker som led i et fokus på kunstens rolle i

Efterskrift

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: Henvendelse fra Billedkunstnernes Forbund vedr. billedkunstnernes bidrag til den grønne omstilling

KOLOFON

Billedkunstnernes Forbund, BKF er Danmarks førende fagforbund og inte-

resseorganisation for visuelle kunstnere med over 2100 medlemmer. BKF

arbejder for at forbedre visuelle kunstneres arbejdsvilkår og styrke kun-

stens rolle i samfundet.

Idé og koncept bag projektet

Kunsten i Klimaarbejdet,

Billedkunstnernes

Forbund, BKF.

Publikationen her er udarbejdet af BKF i samarbejde den kuratoriske

platform Empathic Environments ved kunsthistoriker Stenka Hellfach og

arkitekt MAA og journalist Tyra Dokkedahl.

Redaktionsgruppe BKF: Billedkunstner og forperson Marie Thams, projekt-

leder Karen Mette Fog Pedersen og redaktør Steen Bruun Jensen.

Proces-workshop, afholdt i november 2023 med billedkunstnerne Amalie

Smith, Amitai Romm, Skye Jin og Tue Greenfort.

Følgegruppe: Billedkunstnerne Kenneth Balfelt og Marie Markman.

BKFs bestyrelse, 2024: Marie Thams, Jóhan Martin Christiansen, Mette Kit

Jensen, Agnes Schyberg, Ditte Lyngkær Pedersen, Anette Højlund, Morten

Modin, Søren Thilo Funder og Troels Aagaard.

Udgivet af Billedkunstnernes Forbund 2024.

Forsidebillede:

Future Island

er et offentligt kunstprojekt udviklet af Ooze (Eva Pfannes &

Sylvain Hartenberg) og Marjetica Potrč, bestilt af Statens Konstråd for Aka-

demiska Hus og Svenska Bostäder i samarbejde med Nivå Landskabsarki-

tektur samt et hold af eksperter og rådgivere for øens flora og fauna.

Foto: Ooze

Design og layout: Hanna Bergman

Skrifttyper: Cardinal Fruit af Production Type, BBB Poppins, BBB Baskerville

TN af Bye Bye Binary

Tryk: KLS Pureprint A/S, Cradle-to-Cradle-certificeret

ISBN: 978-87-89883-09-0

Sans façon,

Dale Hodges Park.

Calgary, 2019. Fotokredit: Wilco Southwest.

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: Henvendelse fra Billedkunstnernes Forbund vedr. billedkunstnernes bidrag til den grønne omstilling

Kapitel