København 27.02.25
Behov for fleksibilitet og nye samarbejdsmuligheder
Folkekirkens organisation er i dag last fast i sognestrukturen. Samtidig er der et voksende behov for
økonomisk at kunne arbejde sammen pa tværs af sogne og provstier: Der er brug for i fællesskab at
kunne adressere udfordringer, som er for store og komplekse for det enkelte sogn at løfte. Der er ogsa
brug for, at nogle opgaver foldes ud og varetages af en faglighed, som der ikke er økonomi og behov for
i det enkelte sogn, men som i kraft et samarbejde pa tværs vil kunne løftes. F.eks. en juniorkorleder,
som opbygger et eller af flere kor pa tværs af sogne.
I dag er der mulighed for at etablere samarbejder internt i et provsti pa tværs af sognene, men dette
kræver en samarbejdsaftale og nedsættelse af en bestyrelse. Internt i provstiet er arbejdet lettet ved
muligheden for at etablere en fællesbestyrelse, men der er behov for, at samarbejdet ogsa kan krydse
provsti- og ligningsgrænser.
Hvis det økonomiske samarbejde skal ga pa tværs af provstier, skal det ligeledes etableres ved at
nedsætte et samarbejde mellem provstiudvalg (og evt. menighedsrad) iht. Menighedslovens §43 og
43b, hvilket kræver dispensation fra Kirkeministeriet. I Københavns Stift er der bla.
provstisamarbejdet
Folkekirken for Internationals
samt provstisamarbejdet
Folkekirkens Skoletjeneste
for Ungdomsuddannelser.
Der findes saledes adskillige bestyrelser for samarbejder, der alle kræver frivillige kræfter samt ekstra
administration - forankret i et menighedsrad eller et provsti. Det betyder uklar ledelse, mange
forskellige ansættelsesformer, meget administration mv. Det betyder ogsa, at ønsker om udvikling og
innovation i folkekirken møder modstand pga. de mange barrierer.
Folkekirken har brug for at kunne lave kirkeudvikling pa tværs. Det kræver muligheder for at kunne
etablere andre organisationsformer, der sikrer
-
-
-
-
at det er enkelt og lige til at samarbejde pa tværs
at der er demokratisk forankring og sammenhæng vertikalt og horisontalt.
at der er tydelig og god ledelse
at der er økonomisk grundlag for det tværgaende arbejde
Vi haber at finde lydhørhed og konkret hjælp hos Kirkeudvalget, sa folkekirken kan blive ved med at
være relevant og dermed være folkekirke.
NB. Der kunne nævnes forskellige eksempler pa barrierer: Det kunne være omkring byggeradgivning,
HR-funktioner pa tværs, økonomisk radgivning. Disse udfordringer gælder for hele landet.
Venlig hilsen
Birgitte Kvist Poulsen, Provst for Holmens og Østerbro Provsti
Michael Krogstrup Nissen, Provst for Amagerbro Provsti