KIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 27: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om trossamfund uden for folkekirken (revision af trossamfundsloven), fra kirkeministeren

Kirkeudvalget 2024-25
KIU Alm.del Bilag 27
Offentligt

UDKAST

Kirkeudvalget 2024-25

KIU Alm.del - Bilag 27

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om trossamfund uden for folkekirken

(Revision af trossamfundsloven)

§1

I lov nr. 1533 af 19. december 2017 om trossamfund uden for folkekirken,

som ændret ved lov nr. 2390 af 14. december 2021, lov nr. 747 af 13. juni

2023, lov nr. 1789 af 28. december 2023 og lov nr. 1679 af 30. december

2024, foretages følgende ændringer:

§ 7, stk. 1, nr. 1,

udgår »og«.

§ 7, stk. 1, nr. 2,

ændres ».« til: », og«.

§ 7, stk. 1,

indsættes som

nr. 3:

»3) ikke faciliterer prædikener eller taler med deltagelse af personer, der

på tidspunktet for faciliteringen er optaget på den nationale sanktionsliste

over udenlandske religiøse forkyndere.«

§ 7, stk. 2, nr. 7,

indsættes efter »revideret«: »eller reviewet«.

§ 8, stk. 1,

affattes således:

»Et trossamfund, der omfatter flere menigheder, kan anmode om, at an-

erkendelsen også omfatter disse. Anmodningen skal indeholde følgende

oplysninger:

1) Navn og hjemsted for menigheden.

2) Antal myndige medlemmer af menigheden.

3) Menighedens vedtægter.

4) Navn og adresse på den kontaktperson, der er ansvarlig for menighe-

den i forhold til Trossamfundsregistret.

5) Det seneste årsregnskab, som skal være revideret eller reviewet og

give et retvisende billede af menighedens økonomiske forhold.

6) Dokumentation for, at trossamfundet ønsker, at menigheden er omfat-

tet af trossamfundets anerkendelse.

7) Dokumentation for, at menigheden ønsker at være omfattet af trossam-

fundets anerkendelse.«

KIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 27: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om trossamfund uden for folkekirken (revision af trossamfundsloven), fra kirkeministeren

UDKAST

§ 8, stk. 2,

udgår »forsamlinger og kredse m.v.,«.

§ 8, stk. 2,

ændres »den betingelse, der er anført i § 7, stk. 1, nr. 2« til

»de betingelser, der er anført i § 7, stk. 1, nr. 2 og 3«.

§ 8, stk. 3,

udgår »forsamlinger og kredse m.v.,«.

§ 10

indsættes som

stk. 2

»Stk.

Anerkendelsen af en menighed omfattet af et trossamfunds aner-

kendelse ophører, hvis menigheden og trossamfundet anmoder herom,

eller hvis menighedens eller trossamfundets anerkendelse tilbagekaldes,

jf. § 22.

Stk. 3.

Kirkeministeren fastsætter nærmere regler om, hvilken dokumen-

tation for beslutningen om ophør af anerkendelsen, jf. stk. 1 og 2, der skal

fremsendes sammen med anmodningen.«

10.

§ 17, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »bemyndigelsen«: »enten« og efter

»kursus«: »eller består en skriftlig prøve«.

11.

§ 17, stk. 1, 3. pkt.,

indsættes efter »kurset«: »eller at aflægge prøven«.

12.

§ 17, stk. 2,

indsættes efter »Kurset«: »og prøven«.

13.

§ 17

indsættes som

stk. 4:

»Stk. 4.

Kirkeministeren fastsætter nærmere regler om prøven, herunder

regler om ansøgningsprocedure, betingelser og vilkår for lovligt forfald,

regnskab og opkrævning af gebyr, udstedelse af prøvebevis og betingel-

ser for fritagelse fra prøven.«

14.

§ 19, stk. 2,

indsættes efter »kursus«: » eller prøve«.

15.

§ 20, stk. 1,

ændres »nr. 1-4« til: »nr. 1, 3 og 4«.

16.

§ 20

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Et anerkendt trossamfund skal hvert år meddele oplysninger til

Trossamfundsregistret om antallet af myndige medlemmer pr. 1. januar,

der enten har fast bopæl i Danmark eller dansk indfødsret. Kirkeministe-

ren fastsætter fristen herfor.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

17.

§ 21, stk. 1,

affattes således:

KIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 27: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om trossamfund uden for folkekirken (revision af trossamfundsloven), fra kirkeministeren

UDKAST

»§

21.

Et anerkendt trossamfund skal hvert år udarbejde og indberette det

seneste årsregnskab og oplysninger om donationer til Trossamfundsregi-

stret. Årsregnskabet og oplysningerne om donationer bliver samtidig

med indberetningen offentligt tilgængelige på Trossamfundsregistrets

hjemmeside.«

18.

§ 21

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Kirkeministeren kan give et trossamfund, der gentagne gange har

indberettet årsregnskaber eller oplysninger om donationer med væsent-

lige mangler til Trossamfundsregistret, et pålæg om at anvende en eks-

tern revisor.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

19.

§ 21, stk. 2,

der bliver stk. 3, indsættes efter »udformning,«: »oplys-

ninger om donationer,«, og »indsendelse« ændres til: »indberetning«.

20.

§ 25

ophæves.

§2

Loven træder i kraft den 1. januar 2026.

KIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 27: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om trossamfund uden for folkekirken (revision af trossamfundsloven), fra kirkeministeren

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

2.1.

Indledning

Lovforslagets hovedpunkter

Ny anerkendelsesbetingelse om religiøse forkyndere på den nati-

onale sanktionsliste

Gældende ret

By-, Land- og Kirkeministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Lovfæstelse af krav til årsregnskab ved anmodning om anerken-

delse

Gældende ret

By-, Land- og Kirkeministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Lovfæstelse af oplysningskrav ved anmodning om anerkendelse

af menighed

Gældende ret

By-, Land- og Kirkeministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Lovfæstelse af dokumentationskrav ved anmodning om ophør af

anerkendelse

Gældende ret

By-, Land- og Kirkeministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

2.1.1.

2.1.2.

2.2

2.2.1.

2.2.2

2.3

2.3.1

2.3.2.

2.4.

2.4.1.

2.4.2

KIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 27: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om trossamfund uden for folkekirken (revision af trossamfundsloven), fra kirkeministeren

UDKAST

2.5.

Indførelse af mulighed for vielsesforrettere for at aflægge en

skriftlig prøve i dansk familieret, frihed og folkestyre

Gældende ret

By-, Land- og Kirkeministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Lovfæstelse af pligten til at indberette medlemstal

Gældende ret

By-, Land- og Kirkeministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Skærpelse af krav til årsregnskaber og oplysninger om donationer

Gældende ret

By-, Land- og Kirkeministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for

det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

2.5.1.

2.5.2.

2.6.

2.6.1.

2.6.2.

2.7.

2.7.1.

2.7.2.

10.

1. Indledning

Den 1. januar 2018 trådte lov nr. 1533 af 19. december 2017 om trossam-

fund uden for folkekirken (trossamfundsloven) i kraft. Trossamfundsloven

blev enstemmigt vedtaget i Folketinget med opbakning fra alle partier (S,

KIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 27: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om trossamfund uden for folkekirken (revision af trossamfundsloven), fra kirkeministeren

UDKAST

DF, V, LA, ALT, RV, SF og KF), bortset fra Enhedslisten som hverken

stemte for eller imod.

Det følger af trossamfundslovens § 25, at kirkeministeren skal fremsætte

forslag om en revision af loven, der tager udgangspunkt i en vurdering af

erfaringerne med lovens bestemmelser.

Med henblik på at basere revisionen af trossamfundsloven på et tilstrække-

ligt erfaringsgrundlag samt at sikre en aktiv medinddragelse af trossamfun-

dene besluttede Folketinget senest i december 2023 at udsætte revisionen til

folketingsåret 2024-25.

Til brug for revisionen har By-, Land- og Kirkeministeriet i 2021-2022 fo-

retaget en intern erfaringsindsamling samt inddraget udvalgte trossamfund

på tværs af trosretninger for at give ministeriet en indsigt i trossamfundenes

egne erfaringer med trossamfundsloven.

By-, Land- og Kirkeministeriet udarbejdede på baggrund af erfaringsind-

samlingen og ministeriets egne erfaringer med trossamfundsloven ”Notat

om erfaringsbaserede forslag til revision af trossamfundsloven” i 2022. No-

tatet indeholdt i alt 11 konkrete forslag til ændringer i forbindelse med revi-

sion af trossamfundsloven.

Notat om erfaringsbaserede forslag til revision af trossamfundsloven var fra

den 5. september til den 2. oktober 2022 i høring hos alle anerkendte tros-

samfund og menigheder samt en række relevante interesseorganisationer.

Notatet blev desuden i september 2022 præsenteret på to informationsmøder

for de anerkendte trossamfund i Aarhus og København.

På denne baggrund indeholder lovforslaget en række forslag til ændringer

af administrativ karakter. Lovforslaget indeholder endvidere præciseringer

og skærpelser af flere af de krav og forpligtelser, som er knyttet til anerken-

delse som trossamfund og som menighed omfattet af et trossamfunds aner-

kendelse. Der indføres blandt andet en ny betingelse for anerkendelse, hvor-

efter trossamfund ikke må facilitere prædikener og taler med deltagelse af

personer på den nationale sanktionsliste over udenlandske religiøse forkyn-

dere. Desuden skærpes de anerkendte trossamfunds oplysningspligt i for-

hold til udenlandsk finansiering af religiøse forkyndere. Samtidig tydelig-

gøres de anerkendte trossamfunds ansvar for indberetning af årsregnskaber

til Trossamfundsregistret ved digital selvbetjening, og der indføres mulig-

hed for, at kirkeministeren kan give et anerkendt trossamfund, der gentagne

gange indberetter årsregnskaber eller oplysninger om donationer med væ-

sentlige mangler, et pålæg om at anvende en ekstern revisor.

KIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 27: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om trossamfund uden for folkekirken (revision af trossamfundsloven), fra kirkeministeren

UDKAST

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Ny anerkendelsesbetingelse om religiøse forkyndere på den natio-

nale sanktionsliste

2.1.1. Gældende ret

Der blev i 2017 indført en offentlig, national sanktionsliste med navngivne

udenlandske religiøse forkyndere, som kan udelukkes fra at indrejse i Dan-

mark af hensyn til den offentlige orden, jf. lov nr. 1743 af 27. december

2016 om indførelse af en offentlig sanktionsliste over udenlandske religiøse

forkyndere m.fl., som kan udelukkes fra at indrejse.

Det fremgår således af udlændingelovens § 29 c, stk. 1, at en udlænding kan

optages på en liste, hvis udlændingen virker som religiøs forkynder eller på

anden måde udbreder en religion eller tro, og hensynet til den offentlige or-

den i Danmark tilsiger, at udlændingen ikke bør have ophold her i landet.

Optagelse på listen sker for 2 år og kan forlænges med 2 år ad gangen. En

udlænding, som er omfattet af EU-reglerne, jf. udlændingelovens § 2, stk.

3, eller har opholdstilladelse her i landet, kan ikke optages på listen.

Forhold, som af hensyn til den offentlige orden i Danmark kan tilsige, at

udlændingen ikke bør have ophold her i landet, omfatter bl.a. fremsættelse

af udtalelser i udlandet, der ville være strafbare, hvis de var blevet fremsat

her i landet, og fremsættelse af udtalelser i udlandet, der efter deres indhold

undergraver og modarbejder de principper om demokrati og respekt for

menneskerettigheder, som det danske samfund bygger på, jf. Folketingsti-

dende 2016-17, A, L 48 som fremsat.

Udlændinge, som optages på listen, meddeles et indrejseforbud, jf. udlæn-

dingelovens § 32, stk. 1, nr. 4.

Det fremgår af trossamfundslovens § 7, stk. 1, at et trossamfund kan regi-

streres som anerkendt trossamfund, såfremt det 1) har mindst 50 myndige

medlemmer, der enten har fast bopæl i Danmark eller dansk indfødsret, og

2) ikke opfordrer til eller foretager noget, der strider mod bestemmelser i

lov eller bestemmelser fastsat i medfør af lov.

Trossamfundsloven indeholder ikke krav om, at et anerkendt trossamfund

ikke må facilitere prædikener med personer på den nationale sanktionsliste.

Et anerkendt trossamfunds facilitering af prædikener eller taler fra en per-

son, der er optaget på den nationale sanktionsliste, vurderes ikke efter de

gældende regler at have betydning for trossamfundets anerkendelse.

2.1.2. By-, Land- og Kirkeministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

KIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 27: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om trossamfund uden for folkekirken (revision af trossamfundsloven), fra kirkeministeren

UDKAST

Med anerkendelse som trossamfund følger et særligt ansvar og status i det

danske samfund. Henset hertil finder By-, Land- og Kirkeministeriet, at det

ikke er foreneligt med at være et anerkendt trossamfund at udbrede budska-

ber fra personer, der er optaget på den nationale sanktionsliste over uden-

landske religiøse forkyndere, der er udelukket fra indrejse i Danmark.

Det fremgår af forarbejderne til lov om ændring af udlændingeloven (Ind-

førelse af en offentlig sanktionsliste over udenlandske religiøse forkyndere

m.fl., som kan udelukkes fra at indrejse), at det overordnede kriterium for at

optage en udlænding på sanktionslisten er, at den pågældende udlænding

har udvist en adfærd, som giver grund til at tro, at vedkommende ville ud-

gøre en trussel mod den offentlige orden i Danmark, hvis vedkommende fik

lov til at indrejse her i landet, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 48 som

fremsat, side 5.

By-, Land- og Kirkeministeriet finder på den baggrund, at trossamfund, som

faciliterer prædikener eller taler med personer, der er optaget på den natio-

nale sanktionsliste, ikke bør kunne opnå anerkendelse som trossamfund. Til-

svarende bør facilitering af prædikener eller taler med personer, der er op-

taget på den nationale sanktionsliste, kunne medføre tilbagekaldelse af et

trossamfunds anerkendelse.

By-, Land- og Kirkeministeriet foreslår, at der indføres en ny betingelse for

anerkendelse i trossamfundsloven § 7, stk. 1, nr. 3, således, at et trossamfund

ikke må facilitere prædikener eller taler med deltagelse af personer, der på

tidspunktet for faciliteringen er optaget på den nationale sanktionsliste over

udenlandske religiøse forkyndere. Denne betingelse for anerkendelse vil li-

geledes gælde for menigheder omfattet af et trossamfunds anerkendelse, jf.

lovforslagets § 1, nr. 7.

Den foreslåede ændring indebærer en skærpelse af betingelserne for aner-

kendelse af trossamfund. Ændringen skal ses i lyset af, at anerkendelse som

trossamfund eller som en menighed omfattet af et trossamfunds anerken-

delse indebærer et særligt ansvar. Ændringen vil sende et væsentligt signal

om, at trossamfund, der faciliterer budskaber fra personer på den nationale

sanktionsliste i Danmark, ikke kan være anerkendte efter trossamfundslo-

ven.

Det bemærkes, at facilitering af prædikener eller taler skal kunne tilskrives

trossamfundet eller menigheden som sådan, samt at kun facilitering af præ-

dikener og taler fra personer, der på tidspunktet for faciliteringen er optaget

KIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 27: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om trossamfund uden for folkekirken (revision af trossamfundsloven), fra kirkeministeren

UDKAST

på den nationale sanktionsliste vil være omfattet. Kontakt mellem et tros-

samfund og en person på den nationale sanktionsliste vil ikke i sig selv være

en overtrædelse af betingelsen.

Manglende opfyldelse af bestemmelsen vil som udgangspunkt medføre, at

det pågældende trossamfund eller den pågældende menighed ikke kan opnå

anerkendelse. Tilsvarende vil manglende opfyldelse af bestemmelsen som

udgangspunkt medføre tilbagekaldelse af trossamfundets eller menighedens

anerkendelse, jf. dog trossamfundslovens § 22, stk. 3, om, at trossamfundet

inden for en fastsat frist skal have mulighed for at afhjælpe manglen, hvis

det er muligt. En afgørelse om anerkendelse eller tilbagekaldelse af aner-

kendelse vil ofte indeholde et forvaltningsmæssigt skøn, og afgørelsen skal

opfylde de almindelige forvaltningsprocessuelle og forvaltningsretlige krav

om fx partshøring samt retsgrundsætningerne om saglighed og proportiona-

litet.

Det fremgår af forarbejderne til lov om ændring af udlændingeloven (Ind-

førelse af en offentlig sanktionsliste over udenlandske religiøse forkyndere

m.fl., som kan udelukkes fra at indrejse), at det ikke kan udelukkes, at op-

lysninger på den offentliggjorte sanktionsliste er oplysninger om ”religiøs

overbevisning” og ”strafbare forhold” omfattet af persondatalovens §§ 7 og

8, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 48 som fremsat, side 18.

Ved en afgørelse om enten afslag på anerkendelse eller tilbagekaldelse af

anerkendelse som følge af manglende opfyldelse af den foreslåede bestem-

melse vil By-, Land- og Kirkeministeriet derved kunne behandle følsomme

personoplysninger i form af oplysninger om religiøs overbevisning omfattet

af databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, herunder ved sammenstil-

ling af oplysninger på den nationale sanktionsliste og oplysninger om det

pågældende trossamfunds facilitering af den religiøse forkynders prædiken

eller tale.

Det vurderes, at der er hjemmel til denne behandling efter databeskyttelses-

forordningens artikel 9, stk. 2, litra g, jf. artikel 6, stk. 1, litra e, idet behand-

lingen vurderes at være nødvendig for at sikre offentlig myndighedsudø-

velse, som vurderes at være en væsentlig samfundsinteresse.

2.2. Lovfæstelse af krav til årsregnskab ved anmodning om anerken-

delse

2.2.1. Gældende ret

Af trossamfundslovens § 7, stk. 2, nr. 7, fremgår det, at anmodning om an-

erkendelse skal indeholde det seneste årsregnskab, som skal være revideret

og give et retvisende billede af trossamfundets økonomiske forhold.

KIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 27: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om trossamfund uden for folkekirken (revision af trossamfundsloven), fra kirkeministeren

UDKAST

Bestemmelsen er en lovfæstelse af praksis før trossamfundslovens vedta-

gelse om, at trossamfundet skal indsende det seneste årsregnskab, der enten

skulle være revideret eller reviewet.

Af bemærkningerne til forslag til lov om trossamfund uden for folkekirken,

jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 19, som fremsat, side 55f, fremgår det,

at årsregnskabet skal være revideret eller reviewet af en registreret eller

statsautoriseret revisor i henhold til danske standarder for revision eller re-

view. Det seneste årsregnskab skal give et retvisende billede af trossamfun-

dets økonomiske forhold.

Siden trossamfundslovens ikrafttræden har der derfor i praksis været stillet

krav om, at det årsregnskab, der indsendes i forbindelse med anmodningen

om anerkendelse, enten er revideret eller reviewet.

2.2.2. By-, Land- og Kirkeministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Kravet om indsendelse af et årsregnskab bidrager til større åbenhed og ind-

sigt i trossamfundenes økonomiske forhold. Årsregnskabet giver endvidere

indsigt i trossamfundets organisering, størrelse og struktur.

By-, Land- og Kirkeministeriet finder det hensigtsmæssigt, at det udtrykke-

ligt fremgår af lovteksten, hvilke krav der stilles til det årsregnskab, som

skal vedlægges anmodningen.

By-, Land- og Kirkeministeriet foreslår på den baggrund, at det præciseres

i trossamfundslovens § 7, stk. 2, nr. 7, at det årsregnskab, der indsendes i

forbindelse med anmodningen om anerkendelse, skal være enten revideret

eller reviewet.

By-, Land- og Kirkeministeriet forventer, at præciseringen af bestemmelsen

vil bidrage til at reducere sagsbehandlingstiden, da anmodningen på et tid-

ligere tidspunkt vil være fyldestgørende. Ministeriet vil dermed have færre

sagsskridt i forbindelse med behandlingen af anmodningen, før den fore-

lægges Det Rådgivende Udvalg vedrørende Trossamfund.

Der er tale om en lovfæstelse af praksis.

2.3. Lovfæstelse af oplysningskrav ved anmodning om anerkendelse af

menighed

2.3.1. Gældende ret

Det følger af trossamfundslovens § 8, stk. 1, at et trossamfund, der omfatter

flere menigheder, forsamlinger eller kredse m.v. ved anmodning om aner-

kendelse kan indgive en fortegnelse over disse med angivelse af betegnelse,

KIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 27: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om trossamfund uden for folkekirken (revision af trossamfundsloven), fra kirkeministeren

UDKAST

hjemsted, organisationsforhold og økonomiske forhold. Af bestemmelsens

stk. 2 fremgår det endvidere, at de menigheder, forsamlinger eller kredse

m.v., der er nævnt i stk. 1, anses for anerkendte som en del af trossamfundets

anerkendelse, såfremt de opfylder den betingelse, der er anført i § 7, stk. 1,

nr. 2 (dvs. ikke opfordrer til eller foretager sig noget, der strider mod be-

stemmelser i lov eller bestemmelser fastsat i medfør af lov).

Trossamfundslovens § 8, stk. 1, vedrører kun de trossamfund, der omfatter

flere, selvstændigt afgrænsede enheder.

Behovet for anerkendelse af menigheder, forsamlinger eller kredse m.v. om-

fattet af et trossamfunds anerkendelse kan opstå både i forbindelse med tros-

samfundets anerkendelse og senere, når nye menigheder skal anerkendes

som omfattet af et trossamfunds anerkendelse. Kravene til sagens oplysning

er de samme i de to situationer.

Anerkendelsen af trossamfundets menigheder forudsætter, at trossamfundet

udtrykkeligt anmoder om det. I praksis stilles der også krav om, at der fore-

ligger en anmodning eller bekræftelse fra den pågældende menighed om, at

den ønsker at være omfattet af trossamfundets anerkendelse.

Det fremgår af bemærkningerne til forslag til lov om trossamfund uden for

folkekirken, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 19 som fremsat, side 56, at

trossamfundet i forbindelse med anmodningen skal beskrive og garantere,

at der er tale om en sammenslutning eller forsamling (et religionssamfund),

hvis primære formål er gudsdyrkelse (kult) efter en nærmere udformet lære

og ritus. Derudover skal det tydeligt fremgå, hvor menigheden, forsamlin-

gen og kredsen m.v. er beliggende, og hvor deres religiøse aktivitet foregår.

Det er samtidig et krav, at anmodningen indeholder en uddybende beskri-

velse af organisationssiden, da denne har central betydning, herunder at der

er tale om en fast organisation af en vis størrelse. Afslutningsvis er det et

krav, at anmodningen indeholder en nøje gennemgang af menigheden, for-

samlingen og kredsens økonomiske forhold, hvilket evt. kan ske ved ind-

sendelse af en kopi af det seneste årsregnskab, som er revideret eller re-

viewet af en registreret eller statsautoriseret revisor i henhold til danske stan-

darder for revision eller review.

Ministeriet indhenter i praksis både oplysninger om vedtægter, årsregnska-

ber, medlemstal m.v. samt dokumentation for beslutningen i henholdsvis

trossamfundet og menigheden i forbindelse med anmodning om anerken-

delse af menigheden i medfør af trossamfundslovens § 8.

KIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 27: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om trossamfund uden for folkekirken (revision af trossamfundsloven), fra kirkeministeren

UDKAST

2.3.2. By-, Land- og Kirkeministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

By-, Land- og Kirkeministeriet finder, at der er behov for en præcisering af

den gældende bestemmelse om anerkendelse af menigheder omfattet af et

trossamfunds anerkendelse, således at ordlyden udvides til også at omfatte

anerkendelse af nye menigheder på et senere tidspunkt end tidspunktet for

anerkendelsen af trossamfundet.

Ministeriet vurderer også, at lovfæstelse af de hidtidige oplysningskrav til

anmodningen vil bidrage til at skabe større transparens om de krav, der stil-

les til en anmodning om anerkendelse som menighed.

Forslaget vil dermed også bidrage til at reducere sagsbehandlingstiden, da

der vil være et mindre behov for at indhente supplerende oplysninger.

By-, Land- og Kirkeministeriet foreslår på den baggrund en nyaffattelse af

trossamfundslovens § 8, stk. 1, som fortsat lovfæster muligheden for, at et

trossamfund, der omfatter flere menigheder, kan anmode om, at anerkendel-

sen også omfatter disse. Den nye bestemmelse vil indebære, at det tydeligt

fremgår, at anmodningen kan fremsættes både i forbindelse med anerken-

delsen af trossamfundet og på et senere tidspunkt.

Det foreslås med affattelsen af trossamfundslovens § 8, stk. 1, 2. pkt., at

anmodningen skal indeholde følgende oplysninger: 1) navn og hjemsted for

menigheden, 2) antal myndige medlemmer af menigheden, 3) menighedens

vedtægter, 4) navn og adresse på den kontaktperson, der er ansvarlig for

menigheden i forhold til Trossamfundsregistret, 5) det seneste årsregnskab,

som skal være revideret eller reviewet og give et retvisende billede af me-

nighedens økonomiske forhold, 6) dokumentation for, at trossamfundet øn-

sker, at menigheden er omfattet af trossamfundets anerkendelse, og 7) do-

kumentation for, at menigheden ønsker at være omfattet af trossamfundets

anerkendelse.

Den foreslåede affattelse af § 8, stk. 1, 2. pkt., nr. 1-7, vil tydeliggøre, hvilke

oplysninger der skal fremsendes sammen med anmodningen om anerken-

delse af en menighed tilknyttet et trossamfund.

Den foreslåede ændring vil endvidere indebære, at der i ordlyden af bestem-

melsen alene anvendes betegnelsen ”menigheder” fremfor ”menigheder,

forsamlinger eller kredse m.v.”. Ændringen foretages af hensyn til sproglig

forenkling af bestemmelsen. Ændringen afspejler endvidere ministeriets

praksis, hvor alle enheder omfattet af et trossamfunds anerkendelse i Tros-

KIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 27: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om trossamfund uden for folkekirken (revision af trossamfundsloven), fra kirkeministeren

UDKAST

samfundsregistret betegnes som menigheder. Ændringen af ordlyden inde-

bærer således ikke en materiel ændring af, hvilke enheder der er omfattet af

bestemmelsen.

Den foreslåede ændring vil medføre, at oplysningskravene i trossamfunds-

lovens § 8 kommer til at følge samme struktur som lovens § 7, stk. 2, ved-

rørende anerkendelse som trossamfund.

På tilsvarende vis som i § 7, stk. 2, er nogle af oplysningerne af rent praktisk

karakter (nr. 1 og nr. 4), mens andre skal belyse, hvorvidt menigheden har

en fast struktur og en vis stabilitet (nr. 2, nr. 3 og nr. 5). Oplysningerne i nr.

6 og nr. 7 har til formål at sikre, at både trossamfund og menighed ønsker,

at menigheden omfattes af trossamfundets anerkendelse.

Der er tale om justeringer, som følger af praksis i sagsbehandlingen af an-

modninger om anerkendelse som menighed omfattet af et trossamfunds an-

erkendelse. Bestemmelsen er således en lovfæstelse af hidtidig praksis og

indebærer ikke nye eller skærpede krav til anmodning om anerkendelse som

menighed omfattet af et trossamfunds anerkendelse.

2.4. Lovfæstelse af dokumentationskrav ved anmodning om ophør af

anerkendelse

2.4.1. Gældende ret

Det fremgår af § 10 i trossamfundsloven, at en anerkendelse af et trossam-

fund ophører, hvis trossamfundet anmoder herom, eller hvis anerkendelsen

tilbagekaldes, jf. § 22.

Et trossamfund kan således vælge at ophøre som anerkendt trossamfund,

hvis trossamfundet ønsker det. Opfylder et anerkendt trossamfund ikke læn-

gere betingelserne for anerkendelse, eller overholder trossamfundet ikke de

forpligtelser, der er fastsat i medfør af trossamfundsloven, kan kirkemini-

steren tilbagekalde anerkendelsen, jf. trossamfundslovens § 22, stk. 1.

Bestemmelserne i trossamfundslovens §§ 10 og 22 fortolkes i praksis til

også at omfatte henholdsvis ophør og tilbagekaldelse af anerkendelse af me-

nigheder omfattet af et trossamfunds anerkendelse.

Såfremt et trossamfund, der omfatter flere menigheder, anmoder om at op-

høre som anerkendt trossamfund, vil ophøret af trossamfundets anerken-

delse medføre, at menighedernes anerkendelse ligeledes ophører.

Der er ikke fastsat bestemmelser om, hvilke oplysninger der skal indsendes

i forbindelse med en anmodning om ophør som trossamfund eller som me-

nighed omfattet af et trossamfunds anerkendelse. I praksis stilles der som

KIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 27: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om trossamfund uden for folkekirken (revision af trossamfundsloven), fra kirkeministeren

UDKAST

led i sagens oplysning krav om, at der indsendes referat fra generalforsam-

lingen eller lignende i trossamfundet og menigheden, hvor beslutning om

ophør er truffet. I sager om ophør af en menigheds anerkendelse stilles der

endvidere krav om, at der indsendes en erklæring fra trossamfundet om, at

menigheden fremover ikke skal være omfattet af trossamfundets anerken-

delse.

2.4.2. By-, Land- og Kirkeministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Den manglende regulering af, hvilke oplysninger et trossamfund eller me-

nighed skal indsende i forbindelse med en anmodning om ophør som aner-

kendt trossamfund eller som menighed omfattet af et trossamfunds anerken-

delse, har i flere tilfælde betydet, at sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst, når

trossamfundet eller menigheden henvender sig til By-, Land- og Kirkemini-

steriet. Indhentelse af referat fra generalforsamling(er) fører derfor ofte til

en forlænget sagsbehandlingstid.

By-, Land- og Kirkeministeriet vurderer på den baggrund, at der er behov

for, at hjemlen til ophør af anerkendelse som trossamfund og menighed og

dokumentationskravene herfor tydeliggøres i lovteksten.

Formålet med forslaget er at skabe større transparens om de krav, der stilles

for, at en anmodning om ophør af anerkendelse som menighed vurderes at

være tilstrækkeligt dokumenteret.

Det er endvidere By-, Land- og Kirkeministeriets vurdering, at forslaget vil

bidrage til, at sagsbehandlingstiden reduceres, da trossamfund og menighe-

der i højere grad forventes at fremsende fyldestgørende dokumentation sam-

men med anmodningen om ophør.

By-, Land- og Kirkeministeriet foreslår, at der indsættes en ny bestemmelse

i trossamfundslovens § 10, stk. 2, hvorefter anerkendelsen som menighed

omfattet af et trossamfunds anerkendelse ophører, hvis menigheden og tros-

samfundet anmoder herom, eller hvis menighedens eller trossamfundets an-

erkendelse tilbagekaldes, jf. § 22. Forslaget vil indebære en tydelig lovhjem-

mel til ophør af en menigheds anerkendelse.

By-, Land- og Kirkeministeriet foreslår endvidere, at der indsættes en ny

bemyndigelsesbestemmelse i trossamfundslovens § 10, stk. 3, hvorefter kir-

keministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om, hvilken doku-

mentation for beslutningen om ophør af anerkendelsen der skal fremsendes

sammen med anmodningen.

KIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 27: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om trossamfund uden for folkekirken (revision af trossamfundsloven), fra kirkeministeren

UDKAST

Det forventes, at den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil blive an-

vendt til at fastsætte nærmere regler om, at beslutningen om ophør skal do-

kumenteres med et referat fra generalforsamlingen eller lignende, hvor be-

slutningen om trossamfundets eller menighedens ophør er truffet. I sager om

ophør af en menigheds anerkendelse vil der endvidere blive stillet krav om,

at der indsendes en erklæring fra trossamfundet om, at menigheden ikke

fremover skal være omfattet af trossamfundets anerkendelse.

Ændringen vurderes ikke at pålægge trossamfund eller menigheder, der an-

moder om ophør af anerkendelse, nye eller skærpede krav, men tydeliggør

de krav, der i praksis allerede stilles i den konkrete sagsbehandling.

2.5. Indførelse af mulighed for vielsesforrettere for at aflægge en skrift-

lig prøve i dansk familieret, frihed og folkestyre

2.5.1. Gældende ret

Det fremgår af trossamfundslovens § 17, stk. 1, at tildeling af vielsesbemyn-

digelse er betinget af, at vielsesforretteren inden 6 måneder efter tildelingen

af bemyndigelsen gennemfører et kursus i dansk familieret, frihed og folke-

styre. Denne frist kan efter ansøgning forlænges ved lovligt forfald. By-,

Land- og Kirkeministeriet kan fritage vielsesforretteren fra at deltage i kur-

set, hvis vielsesforretteren har et tilsvarende dokumenteret kendskab til

dansk familieret, frihed og folkestyre.

Det fremgår af bemærkningerne til § 17, stk. 1, at fritagelse fra at deltage i

kurset kan ske, hvis den pågældende kan dokumentere et tilsvarende kend-

skab til dansk familieret, frihed og folkestyre. Dette vil f.eks. kunne være

tilfældet, hvis den pågældende har gennemført undervisningen på pastoral-

seminariet eller har afsluttet en dansk uddannelse som BA. jur., cand.jur.

eller socialrådgiver. Det forudsættes, at der kun rent undtagelsesvis sker fri-

tagelse for at deltage i kurset, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 19 som

fremsat, side 43.

Det fremgår endvidere af bestemmelsens stk. 2, at kurset finansieres gennem

brugerbetaling.

Det fremgår af bestemmelsens stk. 3, at kirkeministeren efter aftale med ud-

lændinge- og integrationsministeren fastsætter nærmere regler om kurset,

herunder regler om ansøgningsprocedure, betingelser og vilkår for lovligt

forfald, regnskab og opkrævning af gebyr, udstedelse af kursusbevis og be-

tingelser for fritagelse fra kurset.

KIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 27: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om trossamfund uden for folkekirken (revision af trossamfundsloven), fra kirkeministeren

UDKAST

Kravet om deltagelse i kurset følger af den politiske aftale af 31. maj 2016

mellem regeringen (V) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Kon-

servative Folkeparti om initiativer rettet mod religiøse forkyndere, som sø-

ger at undergrave danske love og værdier og understøtte parallelle retsop-

fattelser. Det fremgår bl.a. af aftalen, at aftaleparterne er enige om at indføre

et obligatorisk kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre for præster,

imamer, forkyndere og tilsvarende embedsindehavere i trossamfund uden

for folkekirken, der ønsker vielsesbemyndigelse, og udenlandske forkyn-

dere, der søger om forlængelse af ophold i Danmark i medfør af udlændin-

gelovens § 9 f, uanset om de samtidig ansøger om vielsesbemyndigelse.

Ved lov nr. 1729 af 27. december 2016 er der i § 16, stk. 5, 7 og 8, i lov om

ægteskabs indgåelse og opløsning indsat bestemmelser om, at tildeling af

vielsesbemyndigelse til præster, imamer, forkyndere og tilsvarende embeds-

indehavere i trossamfund uden for folkekirken, er betinget af, at de gennem-

fører et kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre. Med vedtagelsen af

trossamfundsloven i 2017 blev den hidtidige bestemmelse i ægteskabslo-

vens § 16, stk. 5, 7 og 8, om et kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre

med enkelte sproglige ændringer overført fra ægteskabsloven til trossam-

fundslovens § 17.

Det er forudsat, at kurset i dansk familieret, frihed og folkestyre, som viel-

sesforrettere skal gennemføre efter trossamfundslovens § 17, stk. 1, ind-

holdsmæssigt svarer til kurset i dansk familieret, frihed og folkestyre, som

udenlandske religiøse forkyndere skal gennemføre efter udlændingelovens

§ 9 f, stk. 6. Det følger således af de almindelige bemærkninger til lov nr.

249 af 20. marts 2017 om ændring af udlændingeloven (obligatorisk kursus

i dansk familieret, frihed og folkestyre for religiøse forkyndere m.fl. og løf-

teerklæring om overholdelse af dansk lovgivning), at ”kursets indhold vil

blive fastlagt i samarbejde med kirkeministeren, således at indholdet svarer

til det kursus, som kirkeministeren etablerer for embedsindehavere uden for

folkekirken, der ønsker vielsesbemyndigelse.”

I medfør af trossamfundslovens § 17, stk. 3, har kirkeministeren efter aftale

med udlændinge- og integrationsministeren udstedt bekendtgørelse nr. 168

af 5. marts 2018 om kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre for viel-

sesforrettere i trossamfund uden for folkekirken (kursusbekendtgørelsen).

Det fremgår af kursusbekendtgørelsens § 15, stk. 3, at en vielsesforretter,

der har gennemført kurset i dansk familieret, frihed og folkestyre i forbin-

delse med en ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse efter udlændin-

gelovens § 9 f, stk. 6, 1. pkt., ikke skal gennemføre kurset i forbindelse med

KIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 27: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om trossamfund uden for folkekirken (revision af trossamfundsloven), fra kirkeministeren

UDKAST

en ansøgning om tildeling af vielsesbemyndigelse efter § 17, stk. 1, i tros-

samfundsloven. Tilsvarende følger det af § 15, stk. 3, i Udlændinge- og In-

tegrationsministeriets bekendtgørelse nr. 228 af 9. marts 2018 om kursus i

dansk familieret, frihed og folkestyre for religiøse forkyndere m.fl., at en

udlænding, der har gennemført et kursus i dansk familieret, frihed og folke-

styre i forbindelse med tildeling af vielsesbemyndigelse efter trossamfunds-

lovens § 17, stk. 1, ikke skal gennemføre kurset i forbindelse med en ansøg-

ning om forlængelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 f, stk.

Af kursusbekendtgørelsens § 4 fremgår det, at formålet med kurset er, at

kursusdeltageren opnår kendskab til følgende: 1) familieretlige emner med

særligt fokus på reglerne om indgåelse af ægteskab, skilsmisse og forældre-

myndighed, 2) samspillet og modsætningerne mellem dansk ret og danske

traditioner på den ene side, og religiøse normer og sædvaner, herunder de

sociale og manglende juridiske konsekvenser af ikke-borgerligt gyldige re-

ligiøse vielser og religiøse ægteskabskontrakter, på den anden side, og 3)

lovgivning om ytrings- og religionsfrihed, folkestyre, ligestilling mellem

kønnene og frihed til seksuel orientering, ikke-diskrimination og kvinderet-

tigheder.

Det fremgår af kursusbekendtgørelsens § 5, at undervisningen foregår på

dansk, og at kursusdeltageren på eget initiativ, ved egen finansiering og efter

aftale med kursusafholderen kan medbringe en tolk. Kurset udbydes også

på engelsk i medfør af § 5 i Udlændinge- og Integrationsministeriets be-

kendtgørelse nr. 228 af 9. marts 2018 om kursus i dansk familieret, frihed

og folkestyre for religiøse forkyndere m.fl.

Kurset i dansk familieret, frihed og folkestyre udbydes af en ekstern kursus-

udbyder fire gange årligt.

2.5.2. By-, Land- og Kirkeministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Siden indførelsen af kurset i dansk familieret, frihed og folkestyre har nogle

anerkendte trossamfund og deres interesseorganisationer kritiseret, at kurset

er obligatorisk for alle vielsesforrettere uanset baggrund og uddannelse.

Ordningen er således blevet kritiseret for, at mulighederne for at søge frita-

gelse fra kravet er begrænsede og ikke omfatter flere måder at dokumentere

det fornødne kendskab til kursets emner for eksempel i kraft af en dansk

opvækst, en dansk gymnasial uddannelse og/eller langvarigt virke i Dan-

mark i øvrigt.

KIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 27: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om trossamfund uden for folkekirken (revision af trossamfundsloven), fra kirkeministeren

UDKAST

By-, Land- og Kirkeministeriet foreslår at ændre trossamfundslovens § 17,

stk. 1, således at det fremover er et krav, at vielsesforretteren senest 6 må-

neder efter tildelingen af vielsesbemyndigelsen enten gennemfører et kursus

eller består en skriftlig prøve i dansk familieret, frihed og folkestyre.

Med lovforslaget foreslås en ordning, hvor forkynderen kan godtgøre sit

kendskab til dansk familieret, frihed og folkestyre ved at bestå en prøve i

samme indhold som kurset. Der vil således være valgfrihed mellem at del-

tage i kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre eller at bestå en prøve i

samme indhold. Forslaget vil medføre fleksibilitet til gavn for vielsesforret-

teren.

Det er en forudsætning, at prøven har det samme faglige indhold og niveau

som kurset i dansk familieret, frihed og folkestyre således, at vielsesforret-

terne opnår de nødvendige kompetencer til at forrette vielser med borgerlig

gyldighed.

Formålet med bestemmelsen vil fortsat være at sikre, at religiøse forkyndere

i anerkendte trossamfund, der får tildelt vielsesbemyndigelse, har det nød-

vendige kendskab til forskellige familieretlige emner, som har relevans for

deres daglige virke, med et særligt fokus på regler om indgåelse af ægteskab,

skilsmisse og forældremyndighed.

Det vil med ændringen være op til vielsesforretteren at beslutte, om ved-

kommende ønsker at deltage i et kursus eller bestå en prøve. Ændringen vil

indebære en højere grad af fleksibilitet for den religiøse forkynder, der øn-

sker vielsesbemyndigelse, og vil tilgodese, at der er tale om en mangfoldig

målgruppe med forskellige baggrunde og kompetencer. Ændringen vil fort-

sat sikre, at religiøse forkyndere, der foretager vielser med borgerlig gyldig-

hed, har de nødvendige kompetencer til at varetage dette hverv.

Indholdet af prøven skal afspejle indholdet af kurset i dansk familieret, fri-

hed og folkestyre, jf. kursusbekendtgørelsens § 4. Vielsesforretteren skal

derfor ved prøveaflæggelsen demonstrere, at vedkommende har det for-

nødne kendskab til de samme emner, jf. kursusbekendtgørelsens § 4.

Ministeriet foreslår endvidere, at prøven ligesom kurset afholdes på dansk

af en ekstern udbyder og finansieres gennem brugerbetaling. Prøven skal

aflægges ved fysisk fremmøde uden medvirken af hjælper eller tolk. Viel-

sesforrettere, som ikke behersker tilstrækkeligt dansk til at kunne aflægge

prøven uden tolk, kan således i stedet gennemføre kurset, hvor ledsagelse af

en tolk er muligt ved egen finansiering og efter aftale med kursusafholderen,

jf. kursusbekendtgørelsens § 5.

KIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 27: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om trossamfund uden for folkekirken (revision af trossamfundsloven), fra kirkeministeren

UDKAST

Ministeriet foreslår endelig, at der indføres en ny bemyndigelsesbestem-

melse i trossamfundslovens § 17, stk. 4, hvorefter kirkeministeren kan fast-

sætte nærmere regler om prøven i dansk familieret, frihed og folkestyre,

herunder regler om ansøgningsprocedure, betingelser og vilkår for lovligt

forfald, regnskab og opkrævning af gebyr, udstedelse af prøvebevis og be-

tingelser for fritagelse fra prøve.

Det forventes, at den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil blive an-

vendt til at fastsætte nærmere regler for tilrettelæggelse af prøven i dansk

familieret, frihed og folkestyre, herunder bestemmelser om at prøven aflæg-

ges på dansk, men uden medvirken af tolk, samt at prøven aflægges ved

fysisk fremmøde. By-, Land- og Kirkeministeriet bemærker, at det er fundet

mest hensigtsmæssigt at fastsætte nærmere regler herom i bekendtgørelses-

form, da der vil være tale om bestemmelser af mere teknisk karakter. Det

forventes i øvrigt, at reglerne om ansøgningsprocedure, betingelser og vilkår

for lovligt forfald, regnskab og opkrævning af gebyr, udstedelse af prøve-

bevis og betingelser for fritagelse fra prøve vil svare til de regler, der i dag

stilles i forhold til deltagelse i kurset, jf. kursusbekendtgørelsen.

Religiøse forkyndere i anerkendte trossamfund, der ikke søger om vielses-

bemyndigelse, vil fortsat ikke være omfattet af kravet i trossamfundslovens

§ 17 om enten at deltage i kurset eller bestå den foreslåede prøve. Hvis der

er tale om udenlandske religiøse forkyndere, der søger om forlængelse af

opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 f, stk. 1, vil disse fortsat skulle

opfylde udlændingelovens betingelser.

Det bemærkes, at det efter udlændingelovens § 9 f, stk. 6, fortsat vil være

en betingelse for forlængelse af en opholdstilladelse efter bestemmelsens

stk. 1, at den pågældende gennemfører et kursus i dansk familieret, frihed

og folkestyre. Udlændinge, som ønsker at få forlænget en opholdstilladelse

efter udlændingelovens § 9 f, stk. 1, vil således ikke kunne opfylde betin-

gelsen efter § 9 f, stk. 6, ved at bestå den foreslåede prøve.

Indførelsen af muligheden for at aflægge prøve i dansk familieret, frihed og

folkestyre vil ikke medføre en ændring i de eksisterende regler om adgang

til at fritage religiøse forkyndere, der søger om vielsesbemyndigelse, der kan

dokumentere et tilsvarende kendskab til dansk familieret, frihed og folke-

styre.

2.6. Lovfæstelse af pligten til at indberette medlemstal

2.6.1. Gældende ret

KIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 27: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om trossamfund uden for folkekirken (revision af trossamfundsloven), fra kirkeministeren

UDKAST

Det fremgår af trossamfundslovens § 20, stk. 1, at et anerkendt trossamfund

skal meddele oplysninger til Trossamfundsregistret om ændringer i de for-

hold, der er anført i § 7, stk. 2, nr. 1-4, og om væsentlige ændringer i de

forhold, der er anført i § 7, stk. 2, nr. 5 og 6.

Et anerkendt trossamfund skal således meddele oplysninger til Trossam-

fundsregistret om alle ændringer i antal myndige medlemmer af trossam-

fundet. Pligten til at indberette ændringer i antallet af myndige medlemmer

gælder også for de menigheder, der er omfattet af trossamfundets anerken-

delse, jf. § 13, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1644 af 8. december 2023 om

Trossamfundsregistret.

Formålet med bestemmelsen om, at trossamfundene skal give oplysninger

om antallet af myndige medlemmer, er at sikre, at trossamfundet opfylder

betingelsen i trossamfundslovens § 7, stk. 1, nr. 1, om at have mindst 50

myndige medlemmer, der enten har fast bopæl i Danmark eller dansk ind-

fødsret.

I praksis indberettes medlemstallet pr. 1. januar en gang årligt i forbindelse

med indberetning af årsregnskabet. Kravet fremgår således af By-, Land- og

Kirkeministeriets brev til trossamfundene og menighederne om åbning for

indberetning af årsregnskaber, ligesom By-, Land- og Kirkeministeriet i for-

bindelse med tilsynet med, at årsregnskaberne er indberettede, sikrer, at tros-

samfund og menigheder har indberettet deres medlemstal.

2.6.2. By-, Land- og Kirkeministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

By-, Land- og Kirkeministeriet foreslår, at der indsættes en ny bestemmelse

i trossamfundslovens § 20, stk. 2, hvorefter et anerkendt trossamfund hvert

år skal meddele oplysninger til Trossamfundsregistret om antallet af myn-

dige medlemmer pr. 1. januar, der enten har fast bopæl i Danmark eller

dansk indfødsret. Kirkeministeren bemyndiges til at fastsætte en frist herfor.

Forslaget vil indebære en lovfæstelse af den hidtidige praksis, hvor trossam-

fund og menigheder hvert år skal indberette oplysninger om medlemstal pr.

1. januar. Forslaget vil medføre større transparens om de krav, der stilles til

trossamfund og menigheder vedrørende indberetning af oplysninger til

Trossamfundsregistret. Forslaget vil i forlængelse heraf reducere behovet

for at indlede tilsynssager vedrørende manglende indberetning af medlems-

tal.

Det forventes, at fristen vil blive fastsat sådan, at medlemstallet pr. 1. januar

skal indberettes samtidig med indberetning af årsregnskabet. Det bemærkes

KIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 27: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om trossamfund uden for folkekirken (revision af trossamfundsloven), fra kirkeministeren

UDKAST

i den forbindelse, at det er hensigten at ændre den gældende bekendtgørelse

om Trossamfundsregistret således, at fristen for indberetning af årsregnska-

bet ændres fra 5 til 8 måneder efter regnskabsårets afslutning.

2.7. Skærpelse af krav til årsregnskaber og oplysninger om donationer

2.7.1. Gældende ret

Det fremgår af trossamfundslovens § 21, stk. 1, at et anerkendt trossamfund

hvert år skal udarbejde og indsende det seneste årsregnskab til By-, Land-

og Kirkeministeriet med henblik på offentliggørelse på Trossamfundsregi-

strets hjemmeside.

Af trossamfundslovens § 21, stk. 2, fremgår, at kirkeministeren fastsætter

nærmere regler om regnskabets udformning, revision, indsendelse, offent-

liggørelse m.v., herunder om anvendelse af den digitale løsning, som By-,

Land- og Kirkeministeriet stiller til rådighed (digital selvbetjening), samt

frister herfor.

Af bemærkningerne til forslag til lov om trossamfund uden for folkekirken,

jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 19, som fremsat, side 46, fremgår det,

at hensigten med § 21 er at skabe mere åbenhed og gennemsigtighed om

trossamfundenes økonomi og organisation. Det fremgår endvidere af be-

mærkningerne, at formålet med den digitale selvbetjeningsløsning er, at det

enkelte trossamfund selv har ansvaret for, at årsregnskabet indsendes og of-

fentliggøres på Trossamfundsregistrets hjemmeside. By-, Land- og Kirke-

ministeriet skal således alene kontrollere, at årsregnskabet er indsendt og

offentliggjort inden for den fastsatte frist, og at det er udformet i overens-

stemmelse med de fastsatte krav til regnskabets udformning.

Det fremgår endvidere af lovforslagets bemærkninger, at bemyndigelsen i

trossamfundslovens § 21 vil blive anvendt til at fastsætte regler, hvorefter

trossamfundet bliver forpligtet til i årsregnskabet at oplyse, hvorvidt tros-

samfundet i det foregående regnskabsår har modtaget en eller flere donatio-

ner, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 19, som fremsat, side 47. Af lov-

forslagets bemærkninger fremgår det således, at det konkret vil skulle op-

lyses, hvor stort det samlede beløb er, ligesom det skal fremgå, om trossam-

fundet har modtaget en eller flere donationer fra samme donator, der enkelt-

vis eller samlet overstiger 20.000 kr. ekskl. moms. Det fremgår også af lov-

forslagets bemærkninger, at det af hensyn til internationale regler om religi-

onsfrihed ikke er hensigten at stille krav om, at trossamfundet oplyser nav-

net på den enkelte personlige bidragsyder. Dette skyldes, at en ordning, der

indebærer en pligt til at offentliggøre identiteten på de enkeltpersoner, som

KIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 27: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om trossamfund uden for folkekirken (revision af trossamfundsloven), fra kirkeministeren

UDKAST

har støttet et bestemt trossamfund, vil være egnet til at afsløre de pågæl-

dende enkeltpersoners trosretning. En sådan tvungen offentliggørelse af en-

keltpersoners trosretning vil udgøre et indgreb i de pågældendes religions-

frihed, jf. EMRK artikel 9, stk. 1. I tilfælde af donation fra enkeltpersoner

vil trossamfundet således alene skulle oplyse donationens/donationernes

samlede størrelse, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 19, som fremsat, side

47. Bemyndigelsen er anvendt til at udstede bekendtgørelse om Trossam-

fundsregistret, jf. nedenfor.

Det følger af trossamfundslovens § 22, stk. 1, at kirkeministeren kan tilba-

gekalde anerkendelsen af et anerkendt trossamfund, hvis det ikke længere

opfylder betingelserne for anerkendelse eller overholder de forpligtelser, der

er fastsat i trossamfundsloven. Det følger af § 22, stk. 2, at kirkeministeren

tilbagekalder anerkendelsen, hvis trossamfundet i forbindelse med den

manglende opfyldelse af de fastsatte forpligtelser har udvist svig. Det følger

endvidere af § 22, stk. 3, at trossamfundet i andre tilfælde end nævnt i stk.

2 skal have en frist på højst 6 måneder til at afhjælpe den manglende opfyl-

delse af trossamfundets forpligtelser, såfremt sådan afhjælpning er mulig.

Bemyndigelsesbestemmelsen i trossamfundslovens § 21, stk. 2, er anvendt

til at udstede bekendtgørelse om Trossamfundsregistret, der i kapitel 5-6 in-

deholder bestemmelser om udarbejdelse og obligatorisk digital indberetning

af årsregnskaber og donationsoplysninger for anerkendte trossamfund og

menigheder samt offentliggørelse af oplysningerne på Trossamfundsregi-

strets hjemmeside. Reglerne er nærmere beskrevet i By-, Land- og Kirke-

ministeriets vejledning af 20. marts 2024 om udarbejdelse og indberetning

af årsregnskaber og donationsoplysninger for anerkendte trossamfund og

menigheder.

Pligten til hvert år at udarbejde og indsende et årsregnskab gælder både for

trossamfund og menigheder, der er omfattet af et trossamfunds anerken-

delse, jf. § 15, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse om Trossamfundsregistret. Års-

regnskabet skal indsendes digitalt til Trossamfundsregistret og bliver offent-

ligt tilgængeligt på Trossamfundsregistrets hjemmeside ved indsendelsen,

jf. bekendtgørelsens § 21.

Årsregnskabet skal ud over at leve op til kravene for virksomheder omfattet

af regnskabsklasse A i årsregnskabsloven indeholde oplysninger om det

samlede beløb, trossamfundet henholdsvis menigheden har modtaget i do-

nationer i regnskabsåret, jf. § 17, stk. 1, i bekendtgørelse om Trossamfunds-

registret. Anerkendte trossamfund og menigheder har endvidere via en di-

gital selvbetjeningsløsning pligt til at indberette oplysninger om donationer,

KIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 27: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om trossamfund uden for folkekirken (revision af trossamfundsloven), fra kirkeministeren

UDKAST

jf. § 17, stk. 2, i bekendtgørelse om Trossamfundsregistret. Det fremgår af

§ 17, stk. 3, at trossamfundet henholdsvis menigheden ved indberetningen

skal angive: 1) det samlede donationsbeløb modtaget i regnskabsåret, 2) op-

lysninger om hvorvidt trossamfundet henholdsvis menigheden i regnskabs-

året har modtaget en eller flere donationer fra samme donator, der enkeltvis

eller samlet overstiger 20.000 kr., og 3) oplysninger om størrelsen af dona-

tionen fra den enkelte donator samt donators navn og adresse, når der er tale

om en eller flere donationer fra samme donator, der enkeltvis eller samlet

overstiger 20.000 kr. Donators navn og adresse skal dog ikke oplyses, hvis

der er tale om donationer fra enkeltpersoner eller enkeltmandsfirmaer. I ste-

det angives donator som anonym.

Som donationer anses kontantbeløb, bortset fra medlemskontingent, samt

økonomisk støtte i form af lån, lånegarantier, lån af lokaler, varer, tjeneste-

ydelser, fast ejendom og tilskud m.v., jf. § 17, stk. 1, 2. pkt., i bekendtgørelse

om Trossamfundsregistreret Der er således tale om bidrag, hvor donator

ikke modtager en modydelse.

Det fremgår af de almindelige bemærkninger til trossamfundsloven, at det i

forbindelse med udarbejdelsen af loven blev overvejet, om indirekte uden-

landsk støtte for eksempel i form af oplysning om udenlandske religiøse

forkyndere burde fremgå af årsregnskabet, jf. Folketingstidende 2017-18,

A, L 19 som fremsat, side 30. Kirkeministeriet vurderede imidlertid, at der

kan opstå uhensigtsmæssige afgrænsningsspørgsmål ved en forpligtelse til

at skulle oplyse om indirekte støtte i årsregnskabet. Derudover vurderede

ministeriet, at der med ansøgningsprocessen i udlændingelovens § 9 f om

udenlandske forkyndere er tilstrækkelig transparens og indsigt med uden-

landske forkynderes ophold i Danmark. Det fremgår på den baggrund af §

17, stk. 1, 3. pkt., i bekendtgørelse om Trossamfundsregistret, at oplysninger

om indirekte udenlandsk støtte i form af aflønning af udenlandske forkyn-

dere ikke skal fremgå af oversigten over donationer.

2.7.2. By-, Land- og Kirkeministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Rigsrevisionen undersøgte i 2022, om Trossamfundsregistret indeholder

alle de lovpligtige oplysninger om anerkendte trossamfund og menigheder,

herunder oplysninger om årsregnskab og medlemstal, jf. Rigsrevisionens

beretning nr. 17/2021 af juni 2022 om Kirkeministeriets forvaltning af Tros-

samfundsregistret. Rigsrevisionens undersøgelse omfattede årsregnskaber

og oplysninger om donationer for 2020 fra alle 417 anerkendte trossamfund

og menigheder, der på undersøgelsestidspunktet var anerkendt.

KIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 27: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om trossamfund uden for folkekirken (revision af trossamfundsloven), fra kirkeministeren

UDKAST

Rigsrevisionens gennemgang af oplysningerne i Trossamfundsregistret vi-

ste, at der pr. 22. februar 2022 var formelle fejl og mangler i årsregnskaber

og donationsoplysninger hos 47 pct. af trossamfundene og menighederne.

Undersøgelsen viste, at 6 pct. ikke havde indberettet årsregnskabet, mens 12

pct. havde fejl i forhold til kravene i årsregnskabsloven, 11 pct. havde fejl i

donationsoplysningerne, og 19 pct. havde fejl både i forhold til kravene i

årsregnskabsloven og i donationsoplysningerne.

Rigsrevisionen konkluderede blandt andet, at Trossamfundsregistret ikke i

tilstrækkelig grad bidrager til lovens formål om at sikre større åbenhed og

gennemsigtighed om trossamfundenes økonomi og organisation.

By-, Land- og Kirkeministeriet har på baggrund af Rigsrevisionens beret-

ning 17/2021 midlertidigt udvidet ministeriets stikprøvetilsyn med årsregn-

skaber og oplysninger om donationer fra 10 pct. til 20 pct. af det samlede

antal anerkendte trossamfund og menigheder. Ministeriet konstaterede i

2024 i forbindelse med det udvidede stikprøvetilsyn med årsregnskaber og

oplysninger om donationer for 2021, at 78 pct. af de udtagne årsregnskaber

og oplysninger om donationer var fejlbehæftede. De pågældende trossam-

fund og menigheder fik som led i tilsynet mulighed for at afhjælpe fejlene,

jf. trossamfundslovens § 22, stk. 3. Afhjælpning af fejl og mangler sker dog

ofte først efter flere skriftlige henvendelser og en betydelig individuel vej-

ledningsindsats fra By-, Land- og Kirkeministeriets side.

I et fortsat notat af juni 2024 om beretning nr. 17/2021 fandt Rigsrevisionen

det bl.a. tilfredsstillende, at By-, Land- og Kirkeministeriet har udvidet stik-

prøvekontrollen af trossamfunds og menigheders årsregnskaber for 2021,

og at ministeriet foretager tilsyn med indberetninger af årsregnskaber og do-

nationer uden væsentlige forsinkelser. Rigsrevisionen bemærkede dog, at

ministeriet ikke var i mål med den planlagte revision af trossamfundsloven,

herunder med at afklare, om der skal indføres krav om, at trossamfundenes

og menighedernes årsregnskaber skal revideres af en godkendt revisor.

Rigsrevisionen ville på den baggrund fortsat følge udviklingen samt By-,

Land- og Kirkeministeriets arbejde med at styrke forvaltningen af Trossam-

fundsregistret.

Ministeriet finder på den baggrund, at der er behov for nye initiativer, der

kan imødegå den høje fejlrate, der blev konstateret i Rigsrevisionens under-

søgelse af alle årsregnskaber og oplysninger om donationer for 2020 og i

ministeriets efterfølgende udvidede stikprøvetilsyn for 2021.

KIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 27: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om trossamfund uden for folkekirken (revision af trossamfundsloven), fra kirkeministeren

UDKAST

By-, Land- og Kirkeministeriet vurderer for det første, at der er behov for

en tydeliggørelse af trossamfundene og menighedernes ansvar for, at års-

regnskabet og oplysningerne om donationer bliver indberettet til Trossam-

fundsregistret.

By-, Land- og Kirkeministeriet foreslår derfor, at trossamfundslovens § 21,

stk. 1, præciseres, så det fremgår udtrykkeligt af loven, at trossamfundene

skal indberette årsregnskabet og oplysninger om donationer til Trossam-

fundsregistret. Samtidig tydeliggøres det, at årsregnskabet og oplysninger

om donationer bliver offentligt tilgængelige på Trossamfundsregistrets

hjemmeside samtidig med indberetningen.

Ændringen vil indebære, at det tydeliggøres, at årsregnskabet indberettes

direkte til Trossamfundsregistret af trossamfundet ved digital selvbetjening.

Præciseringen er således med til at understrege, at det er trossamfundets for-

pligtelse at sikre, at årsregnskabet og oplysninger om donationer bliver ind-

berettet og dermed offentliggjort. Præciseringen svarer til den hidtidige ud-

møntning af trossamfundsloven, jf. bekendtgørelse om Trossamfundsregi-

stret §§ 15, stk. 1-2, og 17.

Ministeriet har for det andet overvejet, om der bør indføres et generelt krav

om, at trossamfundenes årsregnskaber skal være revideret af en ekstern re-

visor, når de indberettes til Trossamfundsregistret. Et krav om at anvende

en ekstern revisor vil sikre en professionel gennemgang af årsregnskabet,

inden det indberettes til Trossamfundsregistret, og må forventes at medvirke

til en højere kvalitet i de indberettede årsregnskaber. Dermed sikres større

åbenhed og gennemsigtighed om trossamfundenes økonomi. En væsentligt

lavere fejlrate i de indberettede årsregnskaber og donationsoplysninger vil

desuden reducere By-, Land- og Kirkeministeriets ressourceforbrug i for-

bindelse med langvarige vejlednings- og opfølgningsforløb over for det en-

kelte trossamfund, når det skal rette konstaterede fejl og mangler.

Et generelt krav om, at trossamfundenes årsregnskaber skal være revideret

af en ekstern revisor, vil dog være forbundet med væsentlige administrative

og økonomiske byrder for de anerkendte trossamfund. By-, Land- og Kir-

keministeriet vurderer derfor, at der i stedet for et generelt krav om at an-

vende en ekstern revisor bør gives hjemmel til, at et anerkendt trossamfund,

der gentagne gange har indberettet årsregnskaber og oplysninger om dona-

tioner med væsentlige mangler til Trossamfundsregistret, kan gives pålæg

om at anvende en ekstern revisor i en periode.

KIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 27: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om trossamfund uden for folkekirken (revision af trossamfundsloven), fra kirkeministeren

UDKAST

By-, Land- og Kirkeministeriet foreslår på den baggrund, at der indsættes et

nyt stk. 2 i trossamfundslovens § 21, hvorefter ministeriet kan give et aner-

kendt trossamfund, der gentagne gange har indberettet årsregnskaber med

væsentlige mangler til Trossamfundsregistret, et pålæg om at anvende en

ekstern revisor.

Det er hensigten at benytte hjemlen efter en konkret vurdering i tilfælde,

hvor et trossamfunds eller en menigheds årsregnskab eller oplysninger om

donationer indeholder væsentlige mangler i mindst to på hinanden følgende

år. Pålægget kan gives fra det tidspunkt, hvor ministeriet konstaterer, at der

gentagne gange har været væsentlige mangler i trossamfundet eller menig-

hedens årsregnskab eller oplysninger om donationer, idet det forudsættes, at

trossamfundet i hvert af de pågældende tilfælde er blevet gjort opmærksom

herpå.

Pålægget vil gælde for to regnskabsår. Den eksterne revisor vil således

skulle bistå ved afhjælpning af mangler og revision af det årsregnskab og

oplysninger om donationer, der udløser pålægget, samt udarbejdelse og re-

vision af det efterfølgende årsregnskab og oplysninger om donationer.

Bestemmelsen ændrer ikke på, at en eventuel tilbagekaldelse af anerkendel-

sen som følge af manglende opfyldelse af de fastsatte forpligtelser, jf. tros-

samfundslovens § 22, stk. 1, forudsætter, at trossamfundet enten har udvist

svig, jf. § 22, stk. 2, eller at trossamfundet har fået en frist på højst 6 måneder

til at afhjælpe den manglende opfyldelse af trossamfundets forpligtelser, jf.

§ 22, stk. 3.

By-, Land- og Kirkeministeriet vurderer endvidere, at de gældende krav til

anerkendte trossamfunds årsregnskaber ikke er tilstrækkelige, for så vidt an-

går oplysninger om indirekte støtte i form af aflønning af udenlandske for-

kyndere. Visse anerkendte trossamfund bruger i varierende omfang forkyn-

dere, der ansættes, udsendes og aflønnes direkte af udenlandske organisati-

oner, foreninger og stater, således at oplysningerne ikke fremgår af trossam-

fundets regnskab.

Offentligheden har derfor ikke kendskab til, hvem der indirekte støtter an-

erkendte trossamfund i form af aflønning af dets religiøse forkyndere, og i

hvilket omfang trossamfundene på denne måde modtager indirekte økono-

misk støtte. By-, Land- og Kirkeministeriet vurderer, at de gældende regler

ikke i tilstrækkeligt omfang skaber den nødvendige åbenhed om anerkendte

trossamfunds økonomi og organisering.

KIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 27: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om trossamfund uden for folkekirken (revision af trossamfundsloven), fra kirkeministeren

UDKAST

Med henblik på at skabe større åbenhed om, hvem der støtter anerkendte

trossamfund i Danmark gennem indirekte finansiering af religiøse forkyn-

dere og for at understøtte arbejdet i Udlændinge- og Integrationsministeriets

Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme, finder By-, Land-

og Kirkeministeriet, at trossamfundenes oplysningspligt bør skærpes.

By-, Land- og Kirkeministeriet foreslår derfor, at der foretages ændringer i

den eksisterende bemyndigelsesbestemmelse i trossamfundslovens § 21,

stk. 2, der bliver til stk. 3. By-, Land- og Kirkeministeriet vil anvende den

ændrede bemyndigelsesbestemmelse til at fastsætte regler om, at årsregn-

skabet skal indeholde oplysninger om, hvem der aflønner trossamfundets

religiøse forkyndere i de situationer, hvor vedkommende er udsendt til Dan-

mark af udenlandske organisationer, foreninger eller stater og modtager hel

eller delvis løn direkte herfra og dermed uden om trossamfundet. Formålet

hermed er at skabe større åbenhed om, hvem der indirekte finansierer reli-

giøse forkyndere i anerkendte trossamfund i Danmark.

Reglerne vil ikke indebære, at årsregnskabet skal indeholde navne på de re-

ligiøse forkyndere eller oplysninger om deres individuelle løn, men derimod

oplysninger om, hvem der finansierer vedkommendes løn. Reglerne forven-

tes at blive udmøntet i bekendtgørelse om Trossamfundsregistret.

Manglende opfyldelse af kravet om, at årsregnskabet skal indeholde oplys-

ninger om, hvem der aflønner trossamfundets eller menighedens religiøse

forkyndere, vil som udgangspunkt medføre tilbagekaldelse af trossamfun-

dets eller menighedens anerkendelse, medmindre trossamfundet har afhjul-

pet manglen inden for en fastsat frist, jf. trossamfundslovens § 22, stk. 3. En

afgørelse om anerkendelse eller tilbagekaldelse af anerkendelse vil ofte in-

deholde et forvaltningsmæssigt skøn, og afgørelsen skal opfylde de almin-

delige forvaltningsprocessuelle og forvaltningsretlige krav om fx partshø-

ring samt retsgrundsætningerne om saglighed og proportionalitet.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for kommunerne eller re-

gionerne.

Lovforslaget medfører statslige merudgifter på 1,5 mio. kr. årligt fra 2026

til videreudvikling af Trossamfundsregistret med henblik på bl.a. at øge da-

tasikkerheden i registret. Lovforslaget indebærer desuden et behov for at

føre tilsyn med anerkendte trossamfunds overholdelse af bestemmelserne,

herunder særligt de nye anerkendelsesbetingelser i trossamfundslovens § 7,

stk. 1-2, og § 8, stk. 1, samt administrationen af bestemmelser om valgfrihed

KIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 27: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om trossamfund uden for folkekirken (revision af trossamfundsloven), fra kirkeministeren

UDKAST

for forkyndere med vielsesbemyndigelse mellem at gennemføre kurset i

dansk familieret, frihed og folkestyre eller alternativt at bestå en prøve. Der

kan i forbindelse med kommende finanslove afsættes yderligere midler til

opskaleret tilsyn.

Lovforslaget følger principperne for digitaliseringsklar lovgivning.

Det bemærkes, at lovforslaget er i overensstemmelse med princip nr. 1, der

tilsiger, at lovgivningen bør være enkel og klar, så den er let at forstå for

borgeren. Lovforslaget medfører en kodificering af praksis i forvaltningen

af trossamfundsloven, herunder en præcisering i lovteksten af trossamfun-

denes ansvar for indberetning af årsregnskabet og oplysninger om donatio-

ner til Trossamfundsregistret.

Det vurderes, at princip nr. 2 om at muliggøre digital kommunikation ikke

er relevant for lovforslaget, da der med lovforslaget ikke ændres på de alle-

rede eksisterende regler om myndigheders anvendelse af digital kommuni-

kation med trossamfundene.

Det vurderes, at princip nr. 3 om at muliggøre automatisk sagsbehandling

ikke er relevant for lovforslaget, da der ikke indgår bestemmelser herom.

Det vurderes, at lovforslaget er i overensstemmelse med princip nr. 4 om

ensartede begreber og genbrug af data, da Trossamfundsregistret fortsat an-

vendes til indberetning af lovpligtige oplysninger fra de anerkendte trossam-

fund.

Det vurderes, at lovforslaget følger princip nr. 5 og 6 om tryg og sikker da-

tabehandling samt anvendelse af offentlig infrastruktur, idet By-, Land- og

Kirkeministeriet vil hæve datasikkerheden i Trossamfundsregistret ved at

ændre loginløsningen til MitID.

Det vurderes slutteligt, at lovforslaget lever op til princip nr. 7 om forebyg-

gelse af snyd, idet lovforslaget ikke åbner for nye muligheder for snyd.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske og administrative konse-

kvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for bor-

gerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

KIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 27: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om trossamfund uden for folkekirken (revision af trossamfundsloven), fra kirkeministeren

UDKAST

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget har ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 29. januar 2025 til den 26.

februar 2025 (28 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og

organisationer m.v.: Alle anerkendte trossamfund og menigheder, Dansk

Muslimsk Union, Danske Kirkers Råd, Den Islamiske Union i Danmark,

Frikirkenet og Grønlands Selvstyre.

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Implemente-

Ingen

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative Ingen

konsekvenser for

borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Ingen

Forslaget medfører statslige merud-

gifter på 1,5 mio. kr. årligt fra 2026.

Ingen

KIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 27: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om trossamfund uden for folkekirken (revision af trossamfundsloven), fra kirkeministeren

UDKAST

Miljø- og natur- Ingen

mæssige konse-

kvenser

Ingen

Forholdet til EU- Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

retten

Er i strid med de

principper

for

implementering

af erhvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav i

EU-regulering

Nej

KIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 27: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om trossamfund uden for folkekirken (revision af trossamfundsloven), fra kirkeministeren

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås at ændre

§ 7, stk. 1, nr. 1,

således at »og« udgår. Ændringen er

en konsekvens af ændringen i lovforslagets § 1, nr. 3, hvorved der indsættes

et nr. 3. i § 7, stk. 1.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3.

Til nr. 2

Det foreslås at ændre

§ 7, stk. 1, nr. 2,

således at ».« ændres til », og«. Æn-

dringen er en konsekvens af ændringen i lovforslagets § 1, nr. 3, hvorved

der indsættes et nr. 3. i § 7, stk. 1.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3.

Til nr. 3

Trossamfundsloven indeholder i § 7 betingelserne for, at et trossamfund, jf.

lovens § 1, kan registreres som anerkendt trossamfund.

Bestemmelsen indeholder i stk. 1 de to materielle betingelser for anerken-

delse: 1) trossamfundet skal have mindst 50 myndige medlemmer, der enten

har fast bopæl i Danmark eller dansk indfødsret, og 2) trossamfundet må

ikke opfordre til eller foretage noget, der strider mod bestemmelser i lov

eller bestemmelser fastsat i medfør af lov.

Der blev i 2017 indført en offentlig, national sanktionsliste med navngivne

udenlandske religiøse forkyndere, som kan udelukkes fra at indrejse i Dan-

mark af hensyn til den offentlige orden, jf. lov nr. 1743 af 27. december

2016 om indførelse af en offentlig sanktionsliste over udenlandske religiøse

forkyndere m.fl., som kan udelukkes fra at indrejse.

Det fremgår således af udlændingelovens § 29 c, stk. 1, at en udlænding kan

optages på en liste, hvis udlændingen virker som religiøs forkynder eller på

anden måde udbreder en religion eller tro, og hensynet til den offentlige or-

den i Danmark tilsiger, at udlændingen ikke bør have ophold her i landet.

Optagelse på listen sker for 2 år og kan forlænges med 2 år ad gangen. En

KIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 27: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om trossamfund uden for folkekirken (revision af trossamfundsloven), fra kirkeministeren

UDKAST

udlænding, som er omfattet af EU-reglerne, jf. udlændingelovens § 2, stk.

3, eller har opholdstilladelse her i landet, kan ikke optages på listen. Udlæn-

dinge, som optages på listen, meddeles et indrejseforbud, jf. udlændingelo-

vens § 32, stk. 1, nr. 4.

Efter de gældende regler i trossamfundsloven vil det ikke have betydning

for et trossamfunds anerkendelse, hvis trossamfundet faciliterer prædikener

med personer på den nationale sanktionsliste.

Det foreslås, at der indsættes et nyt nr. i

§ 7, stk. 1, nr. 3,

hvorefter det er en

betingelse for anerkendelse som trossamfund, at trossamfundet ikke facili-

terer prædikener eller taler med deltagelse af personer, der på tidspunktet

for faciliteringen er optaget på den nationale sanktionsliste over udenland-

ske religiøse forkyndere.

Den foreslåede ændring indebærer en skærpelse af betingelserne for aner-

kendelse af trossamfund.

Ved facilitering forstås, at trossamfundet gør en prædiken eller tale tilgæn-

gelig for en bredere kreds af personer. Det kan for eksempel være på tros-

samfundets hjemmeside, sociale medier eller i forbindelse med trossamfun-

dets aktiviteter. Facilitering omfatter prædikener og taler, der er tilgænge-

lige, uanset hvornår prædikenen eller talen er gjort tilgængelig. En prædiken

eller tale, der for eksempel offentliggøres på en hjemmeside eller sociale

medier, vil derfor udgøre en facilitering, så længe prædikenen eller talen er

tilgængelig. Et trossamfund vil således skulle fjerne prædikener og taler fra

hjemmesider og opslag på sociale medier m.v., hvis den religiøse forkynder,

der taler eller prædiker, efterfølgende bliver optaget på den nationale sank-

tionsliste.

Prædikener og taler kan være både mundtlige og skriftlige og omfatter bl.a.

forkyndelse af et religiøst budskab, andre former for udbredelse af en reli-

gion eller tro samt den undervisning eller oplæring, der finder sted i for ek-

sempel religiøse studiekredse eller undervisningsforløb. Prædikener og taler

omfatter dog også udtalelser om sekulære emner. Det vil bero på en konkret

vurdering, hvorvidt der er tale om en prædiken eller tale. Selv korte opta-

gelser eller tekster kan efter omstændighederne anses som en prædiken eller

tale. Kontakt mellem et trossamfund og en person på den nationale sankti-

onsliste vil dog ikke i sig selv være en overtrædelse af den foreslåede be-

stemmelse.

Opfylder et anerkendt trossamfund ikke længere betingelserne for anerken-

delse, eller overholder trossamfundet ikke de forpligtelser, der er fastsat i

KIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 27: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om trossamfund uden for folkekirken (revision af trossamfundsloven), fra kirkeministeren

UDKAST

denne lov, kan kirkeministeren tilbagekalde anerkendelsen, jf. trossam-

fundslovens § 22, stk. 1. Hvis By-, Land- og Kirkeministeriet bliver bekendt

med, at et anerkendt trossamfund faciliterer en prædiken eller tale med en

religiøs forkynder, der er optaget på den nationale sanktionsliste, vil mini-

steriet indlede en tilsynssag mod det pågældende trossamfund.

Det vil på samme måde indgå i behandlingen af en ansøgning om anerken-

delse, om trossamfundet har faciliteret en prædiken eller tale med en religiøs

forkynder, der på tidspunktet for faciliteringen er optaget på den nationale

sanktionsliste.

Det vil bero på en konkret vurdering, om det forhold, at et trossamfund stop-

per faciliteringen af en prædiken eller tale med en religiøs forkynder, der er

optaget på den nationale sanktionsliste, kan medføre, at trossamfundet fort-

sat kan være anerkendt. Hvis et trossamfund for eksempel har delt en opta-

gelse af en religiøs forkynder, der er optaget på den nationale sanktionsliste,

og herefter sletter optagelsen, vil det være en konkret vurdering, hvorvidt

denne facilitering har betydning for trossamfundets anerkendelse.