Kirkeudvalget 2024-25
KIU Alm.del Bilag 23
Offentligt
2966965_0001.png
Til folketingets kirkeudvalg
I juli sidste år beskrev Kristine Garde i Tidehverv nr. 7;
Kirkeministeriets ringeagt for
retssikkerheden
sagen om præsten i Svanninge, som jeg – da jeg læste den – tænkte, måtte få
konsekvenser. Det gjorde den tilsyneladende ikke, da jeg ikke har set artiklen omtalt nogetsteds
endsige hørt noget fra folketingets kirkeudvalg desangående. Og den må jo netop høre ind under
udvalgets område.
Jeg er selv præst og derfor interesseret i retssikkerhed. Jeg er dybt bekymret over den tilsyneladende
lethed, præster kan afskediges med. Jeg bemærkede, at biskop Elof Westergaard i forbindelse med
en anden sag, som kirkeudvalget har taget op, i P1 Morgen på DR udtalte, at præster har »dobbelt
sikring«, fordi eventuelle sager om afskedigelse også skal behandles af kirkeministeriet. Det synes
ikke at have været tilfældet i ovennævnte sag, og jeg vil derfor gerne høre, om kirkeudvalget har
tænkt sig at stille spørgsmål til ministeren på baggrund af denne sag, da den er principiel og derfor
vedrører hele præstestanden.
Venlig hilsen
Marianne Wagner
Sognepræst i Nørre Alslev og Nørre Kirkeby