Kirkeudvalget 2024-25
KIU Alm.del Bilag 2
Offentligt
Statsministerens
åbningsredegørelse i Folke-
tinget -
Skriftlig del
Lovgivning - folketingsåret 2024/25
Tirsdag den 1. oktober 2024
1
KIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 2: Regeringens lovprogram 2024-25
Forord
Sammen om et stærkere Danmark
Regeringen vil fortsætte med at stå sammen om et stærkere Danmark og fortsætte det brede
samarbejde i Folketinget, hvor ni ud af ti lovforslag siden regeringens start er vedtaget med
partier på begge sider af regeringen.
Dansk økonomi er bundsolid, bl.a. takket være en ansvarlig økonomisk politik. Rekordmange
er i job, få er ledige og inflationen er lav. Det kommer alle danskere til gavn. Den kurs fortsætter
vi.
Vi vil sætte folkeskolen fri og skabe uddannelser, der passer til børn og unges behov og hjælper
Danmark fremad. Fjerne regler, så endnu flere børn og unge kan få et fritidsjob. For der er intet
som ansvar, der får mennesker til at vokse.
Vi vil skabe et mere nært sundhedsvæsen, hvor man kan være tryg ved at få den hjælp, man har
brug for. Med forbedrede muligheder for fertilitetsbehandling, en ny model for samtykke til
organdonation og en højere abortgrænse, der styrker kvinders ret til at bestemme over egen
krop.
Vi vil gøre Danmark grønnere. Passe bedre på naturen. Etablere en havnaturfond, så vi kan
genoprette og beskytte naturen under havoverfladen. Og så vil vi videre med den grønne om-
stilling med bl.a. grøn luftfart, vedvarende energi, miljøvenligt design og fangst og lagring af
CO
2
.
Det skal være trygt at bo i Danmark. Derfor vil vi styrke indsatsen mod antisemitisme og sætte
ind over for utryghedsskabende adfærd.
Vi vil forbedre cybersikkerheden og indgå et tættere forsvarssamarbejde med USA, så vi styrker
den danske og europæiske sikkerhed. Og så vil vi vende bevisbyrden om, så det bliver lettere
for veteraner at få anerkendt PTSD som en arbejdsskade.
Endelig vil vi forlænge opholdsgrundlaget for fordrevne fra Ukraine, så de fortsat kan have en
tryg hverdag, hvor børnene kan gå i børnehave eller skole og forældrene arbejde.
På regeringens vegne ser jeg frem til at fortsætte det gode, brede samarbejde med Folketingets
partier.
[Underskrift indsættes]
Mette Frederiksen
Statsminister
2
KIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 2: Regeringens lovprogram 2024-25
Kirkeministeren
Ændring af lov om trossamfund uden for folkekirken, lov om ansættelse i stil-
linger i folkekirken m.v. og lov om valgmenigheder (Afskaffelse af 3-årigt til-
syn med anerkendte trossamfund, decentralisering af præsteansættelser m.v.
og administrative opgaver m.v. i folkekirken som følge af opgavebortfald)
(Nov I)
Lovforslaget har til formål at skabe de lovgivningsmæssige rammer for decentralisering af sags-
gange og afgørelser i forbindelse med præsteansættelse og forskellige administrative opgaver
m.v. i folkekirken, herunder stadfæstelse af valgmenighedspræster, og at afskaffe det 3-årige
tilsyn med anerkendte trossamfund. Lovforslaget er en opfølgning på regeringens forslag til
finanslov for 2025.
Ændring af lov om trossamfund uden for folkekirken (Revision af loven) (Feb
II)
Lovforslaget har til formål at gennemføre den lovbundne revision af trossamfundsloven.
3