Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Til:
Dato:
Klima-, energi- og forsyningsministeren
3. april 2025
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
KEF alm. del
Spørgsmål 204
Det fremgår af artiklen »På et fortroligt møde ville Lars Aagaard lukke møgsag. 193 doku-
menter udfordrer hans forklaring«, zetland.dk, 2. april 2025, at forsinkelserne i Energinet,
jf. svar på KEF alm. del – spørgsmål 172, blev drøftet i regeringsudvalget Grønt Udvalg.
Kan ministeren bekræfte, at sagen om forsinkelser og budgetoverskridelser i Energinet
blev drøftet i Grønt udvalg? I bekræftende fald vil ministeren 1) dele det materiale, som
blev forelagt for udvalget, 2) oplyse, hvilke beslutninger der blev truffet på udvalget, 3) op-
lyse, om ministrene i Grønt Udvalg efterfølgende har foretaget handlinger på baggrund af
sagen og 4) oplyse, hvorfor ministeriet vurderede, at sagen var vigtig nok til at forelægge
for regeringsudvalget Grønt Udvalg, men ikke for Folketinget?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Leila Stockmarr (EL), Dina Raabjerg (KF), Mads
Fuglede (DD), Lisbeth Bech-Nielsen (SF), Samira Nawa (RV) og Torsten Gejl (ALT).
Spørgsmålet ønskes besvaret senest den 7. april 2025.
På udvalgets vegne
Rasmus Horn Langhoff
formand
1/1