KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Orientering om notater om energi- og miljørådsmøder den 16. - 17. december 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
KEF Alm.del Bilag 96
Offentligt

Notat til Folketingets Europaudvalg

Dato

4. december 2024

J nr.

2024-4813

Rådsmøde (miljø) den 17. december 2024

Dagsorden

Meddelelse om

EU’s

klimamål i 2040, KOM (2024) 63

Politisk drøftelse

Side

Side 1/14

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Orientering om notater om energi- og miljørådsmøder den 16. - 17. december 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Meddelelse om EU’s klimamål i 2040

KOM (2024)63

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i margenen.

1. Resumé

Europa-Kommissionen har den 6. februar 2024 offentliggjort meddelelsen

”Europas

2040-klimamål for EU og vej til klimaneutralitet i 2050 med henblik på at opbygge et

bæredygtigt, retfærdig og velstående samfund”.

Meddelelsen indeholder en anbefa-

ling om at fastsætte et klimamål for EU i 2040 på 90 pct. i forhold til 1990-niveauet.

Det følger af EU's klimalov, at Kommissionen skal fremlægge et forslag til et nyt EU

2040-klimamål senest seks måneder efter Den Globale Statusopgørelse, som fandt

sted i december 2023. Det anbefalede mål dækker både udledninger og optag af

drivhusgasser.

Meddelelsen medfører i sig selv ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle, sam-

fundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. Et EU klimamål i 2040

på 90 pct., der efterfølgende udmøntes gennem vedtagelse af konkret lovgivning for

EU's klima- og energipolitik, ventes at indebære statsfinansielle, samfundsøkonomi-

ske og erhvervsmæssige konsekvenser afhængig af udmøntningen.

Regeringen hilser Kommissionens meddelelse om Europas klimaambitioner for 2040

velkommen. Regeringen støtter en ambitiøs og omkostningseffektiv klimaindsats i

EU, som kan fremme den grønne omstilling både i EU og nationalt. Det er samtidigt

en vigtig forudsætning for, at EU kan gå foran med et ambitiøst bidrag til Parisaftalen

og dermed også inspirere til øget klimahandling globalt. Regeringen støtter derfor et

ambitiøst 2040-klimamål på mindst 90 pct. i forhold til 1990-niveauet, der er i over-

ensstemmelse med Parisaftalens 1,5 gradsmål. Regeringen ønsker desuden, at der

også træffes beslutning om et EU-mål for 2035 i overensstemmelse med de 5-årige

tidsrammer for indmeldelse af klimabidrag til Parisaftalen. Regeringen har samtidig

fokus på, at 2040-målet efterfølgende bør udmøntes gennem kvotehandel og fælles-

europæisk sektorregulering, så reduktionerne sker på tværs af medlemslande og

sektorer, hvor det er billigst, og risiko for lækage internt i EU mindskes gennem lige

konkurrencevilkår.

Sagen er sat på dagsordenen for miljørådsmødet den 17. december til politisk drøf-

telse.

2. Baggrund

Europa-Kommissionen offentliggjorde den 6. februar 2024 en meddelelse om

”Euro-

pas klimamål for 2040 og vejen mod klimaneutralitet inden 2050 med henblik på at

bygge et bæredygtigt, retfærdigt og velstående samfund”, KOM (2024) 63, med der-

tilhørende konsekvensvurdering. Det følger af EU's klimalov, at Kommissionen se-

Side 2/14

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Orientering om notater om energi- og miljørådsmøder den 16. - 17. december 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

nest seks måneder efter den Globale Statusopgørelse af fremskridt i forhold til op-

nåelse af de langsigtede mål i Parisaftalen, som fandt sted på COP28 i december

2023, skal fremlægge et forslag til et EU 2040-klimamål. Meddelelsen er endnu ikke

modtaget i dansk sprogversion. Kommissionen har endvidere den 6. februar 2024

fremlagt en meddelelse om en

”Vejen til en ambitiøs industriel kulstofhåndtering i

EU”.

Det er endnu uklart, hvornår der vil blive truffet beslutning om 2040-klimamålet. Et

nyt 2040-klimamål vil skulle lovfastsættes i den europæiske klimalov via en revision

af loven på baggrund af et forslag fra Kommissionen. Et forslag herom forventes først

fremlagt i 1. kvartal 2025 og vil skulle behandles i hht. den almindelige lovgivnings-

procedure i TEUF artikel 294, hvor Rådet træffer beslutning med kvalificeret flertal.

Det bemærkes, at EU's klimamål hidtil er blevet endosseret af stats- og regerings-

cheferne i Det Europæiske Råd ved enstemmighed og efterfølgende udmøntet gen-

nem forslag fra Kommissionen til konkret lovgivning. Det er sandsynligt, at Det Eu-

ropæiske Råd også ift. et EU 2040-klimamål vil ønske at fastsætte niveauet herfor,

inden det lovfastsættes i den europæiske klimalov på baggrund af forslag fra Kom-

missionen. Et EU 2040-klimamål vil udgøre EU's nye bidrag til Parisaftalen, som skal

indmeldes senest 9-12 måneder inden COP 30 i november 2025.

Sagen er sat på dagsordenen for miljørådsmødet den 17. december 2024 til politisk

drøftelse.

3. Formål og indhold

Kommissionens meddelelse har til formål at starte en strategisk og politisk dialog om

et EU 2040-klimamål og indeholder ikke konkrete lovgivningsforslag. Meddelelsen

fremlægger en fremtidig vision, hvor Europa er globalt ledende på klimadagsordenen

samt det mest attraktive kontinent for investeringer i og industriel produktion af lav-

emissionsteknologier mv. Dette skal sikre et robust EU, der kan modstå eksisterende

og kommende kriser. For at levere på denne vision og for at sikre, at EU når klima-

neutralitet i 2050, anbefaler Kommissionen et EU klimamål for 2040 på 90 pct. re-

duktion af udledningen af drivhusgasser i 2040 i forhold til 1990-niveauet. Det anbe-

falede klimamål dækker udledninger og optag af drivhusgasser og er baseret på en

konsekvensvurdering af tre målspænd på henholdsvis 1) op til 80 pct., 2) 85-90 pct.

og 3) 90-95 pct.

Kommissionen anfører, at 90 pct. er i overensstemmelse med EU's forpligtelser un-

der Parisaftalen

og i EU’s klimalov, samt er det eneste scenarie

i overensstemmelse

med anbefalingerne fra det europæiske klimaråd (ESABCC). Det fremgår ligeledes,

at et EU-reduktionsmåltal for 2035 vil blive fastlagt efter, at der er truffet beslutning

om 2040-klimamålet,

med henblik på kommunikation heraf som en del af EU’s

nye

bidrag til Parisaftalen.

Ifølge meddelelsen kræver et EU klimamål på 90 pct., at de resterende EU-udled-

ninger i 2040 er mindre end 850 Mt CO

-ækvivalenter (eksklusiv udledninger fra skov

Side 3/14

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Orientering om notater om energi- og miljørådsmøder den 16. - 17. december 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

og jorde/LULUCF), og kulstoffjernelse (både teknologisk og naturbaseret) skal nå op

på 400 Mt CO

i 2040. Ifølge Kommissionen er et mål på 90 pct. økonomisk over-

kommeligt og vil sikre den nødvendige og rettidige klimahandling. Det indebærer

samtidigt en omstilling med færre omkostninger og mere forudsigelighed, end hvis

indsatsen udskydes. Det vil ligeledes sikre EU's energiuafhængighed og strategiske

autonomi samt en markant reduktion i udgifter til import af fossile brændsler fra 4,1

pct. af BNP i 2022 til mindre end 1,4 pct. af BNP i 2040 samlet set. Kommissionen

vurderer, at investeringsbehovet i 2031-2050 er ensartet for alle scenarier, hvor sce-

narie 3 forudsætter et fremrykket investeringsbehov i 2031-2040, som til gengæld

har et lavere investeringsbehov i 2040-2050 end de øvrige scenarier. Det fremgår,

at forskel i omkostninger for husholdninger er begrænset på tværs af scenarier, men

samtidigt at et mål på 90 pct. vil kræve et større fokus på en retfærdig omstilling.

Meddelelsen opgør forventede økonomiske omkostninger som følge af manglende

klimahandling. Her fremhæves, hvordan stigningen i klimarelaterede ekstreme begi-

venheder i de seneste fem år har forårsaget skader i Europa, som ifølge Kommissi-

onen estimeres til 170 milliarder euro. Det fremgår desuden, at selv ved konservative

skøn kunne en højere global opvarmning som følge af manglende handling reducere

EU's BNP med cirka 7 pct. ved århundredets slutning.

I meddelelsen nævnes en række forudsætninger for, at et EU-mål på 90 pct. kan

implementeres. Her fremhæves behovet for, at medlemslandene sikrer en imple-

mentering af Fit for 55-lovpakken i national lovgivning og i de nationale energi- og

klimaplaner, samt at en retfærdig omstilling sikres. Det fremgår desuden af medde-

lelsen, at et mål på 90 pct. vil skulle realiseres gennem handling i alle sektorer. Det

fremgår ligeledes, at Kommissionen estimerer ud fra en teoretisk betragtning, at en

videreførelse af eksisterende politikker, som vedtaget med Fit for 55 lovpakken, vil

medføre en samlet reduktion på 88 pct. i 2040.

Omstilling af energisystemet

Ifølge Kommissionen vil det primært være energisektoren, der skal drive omstillingen

frem mod 2040. Dette vil forudsætte en væsentlig og hurtig udbygning af vedvarende

energi (VE) samt andre nul- og lavemissions-teknologier inden 2040 samt en fortsat

energieffektiviseringsindsats

baseret på princippet om ”energieffektivisering først”.

Det fremgår ligeledes, at hurtigere tilladelsesprocesser for VE-anlæg og en bedre

omkostningsfordeling for grænseoverskridende VE-projekter vil styrke udbygning af

havvind. Det fremgår ligeledes, at der vil være behov for en væsentlig elektrificering

af energisystemet, hvor Kommissionen forventer, at 90 pct. af elektriciteten i 2040

primært vil være baseret på vedvarende energikilder og dernæst atomkraft. Det frem-

går i den forbindelse, at Kommissionen vil fremme udbygningen af små atomkrafts-

reaktorer i starten af 2030’erne gennem lancering af en ny Industrialliance. Elsekto-

ren vurderes at komme tæt på fuld dekarbonisering i anden halvdel af 2030'erne,

hvilket vil medføre behov for en væsentlig øget fleksibilitet og integration af energi-

Side 4/14

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Orientering om notater om energi- og miljørådsmøder den 16. - 17. december 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

systemet gennem smarte elnet, energilagring og sektorkobling for at sikre energifor-

syningssikkerheden samt behov for konvertering væk fra fossile brændsler til op-

varmning og renovering af bygninger.

Dekarbonisering af industrien

For at sikre omstillingen og udnyttelse af de europæiske styrkepositioner inden for

en række grønne teknologier såsom vedvarende energi, varmepumper, solceller mv.

lægges der i meddelelsen vægt på behovet for en bæredygtig og styrket EU-indu-

stripolitik gennem bl.a. bedre adgang til finansiering, robuste værdikæder, især for

kritiske råmaterialer, reduktion af administrative byrder og øget indenlandsk produk-

tionskapacitet i strategiske sektorer. Kommissionen lægger ligeledes op til fortsat

brug af handelsinstrumenter for at beskytte den europæiske industri mod unfair kon-

kurrence fra tredjelande. Industrisektoren vil ifølge meddelelsen blive omstillet gen-

nem øget elektrificering, tilpassede produktionsprocesser, lavemissionsbrændstoffer

og udnyttelse af fangst, lagring eller anvendelse

af procesemissioner. EU’s kvote-

handelssystem vil tilskynde hertil ved også at styrke incitament til øget innovation i

industrien. Derudover kan implementering af cirkulære løsninger mindske sektorens

klimamæssige aftryk og afhængighed af kritiske råstoffer fra tredjelande.

Kulstoffangst, anvendelse og lagring (CCUS)

Kommissionen vurderer, at et klimamål på 90 pct. vil indebære en tidligere imple-

mentering af CCUS. Der understreges derudover i meddelelsen, at CCUS kan

hjælpe de sektorer i industrien, der er svære at omstille grundet fravær af alternative

teknologiske løsninger til brug for reduktionstiltag. Der vurderes herudover at være

et stort behov for industriel kulstoffjernelse gennem fangst og lagring af biogent kul-

stof (BECCS) og fangst og lagring direkte fra atmosfæren (DACCS). Meddelelsen

peger i den forbindelse på behovet for at fremme en økonomisk incitamentsstruktur

for industriel kulstoffjernelse, hvilket ifølge Kommissionen kan ske gennem EU's kvo-

tehandelssystem eller andre instrumenter.

Omstilling af transportsektoren

Kommissionen vurderer, at implementeringen af "Fit for 55"-pakken gennem stram-

mere CO

-standarder for nye køretøjer, øget kvotehandel samt nye regler for mere

grønne brændstoffer vil medføre en reduktion af udledninger fra transportsektoren

på næsten 80 pct. i 2040 i forhold til 2015-niveau. Meddelelsen understreger endvi-

dere, at en grøn omstilling af transportsektoren vil kræve betydelige investeringer i

særligt nul- og lavemissionstransportmidler, jernbaneudstyr samt infrastruktur til op-

ladning og tankning. Derudover anses sikring af tilstrækkelig tilgængelighed af bæ-

redygtige alternative brændstoffer som central for at nå målsætningen omkostnings-

effektivt. Ifølge Kommissionen bør der lægges særlig vægt på udviklingen af en in-

telligent integreret energiinfrastruktur på distributionsniveau, herunder til opladning

og tankning af køretøjer, samt til industrielle klynger, herunder til levering af brint,

kulstof og lavemissionsråvarer til at erstatte fossilbaseret input.

Landbrug- og fødevaresektoren

Side 5/14

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Orientering om notater om energi- og miljørådsmøder den 16. - 17. december 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

I meddelelsen lægges der vægt på betydningen af EU's landbrug og skovdrift for

EU's økonomi, fødevareproduktion, miljø, klimatilpasning mm. samt i indsatsen for

at nå EU's klimamål. Derfor har Kommission igangsat en strategisk dialog med sek-

toren for i fælleskab at forme den fremtidige omstilling af sektorerne. Kommissionen

vil samtidigt se på, hvordan unfair konkurrence fra tredjelande kan håndteres særligt

gennem handelsaftaler.

Det fremgår ligeledes, at idet en række beslutninger med indflydelse på landbrugets

udledninger træffes i andre sektorer, vurderes der at være behov for en helhedstil-

gang til hele fødevaresektoren. I

den forbindelse nævnes EU’s fælles landbrugspoli-

tik i forhold til at fremme en bæredygtig landbrugsproduktion. Kommissionen nævner

ligeledes nye markedsbaserede instrumenter, der kan fremme bæredygtige land-

brugsprodukter og dermed en pris, som giver landbrugene en genvist og samtidigt

en ny finansieringskilde til investeringer. Ifølge meddelelsen vil bioenergi og bio-

masse kunne benyttes i forskellige dele af bioøkonomien. Det understreges samti-

digt, at sidstnævnte bør ske baseret på klare bæredygtighedsregler, der tager højde

for det samlede optag i LULUCF-sektoren.

En samlet investeringsdagsorden

Kommissionen fremhæver behovet for omfattende investeringer fra den private sek-

tor for at tiltrække den nødvendige kapital til forskning, innovation, implementering af

nye teknologier, cirkulære løsninger og infrastruktur. Ifølge Kommissionen bør der

årligt investeres yderligere 1,5 pct. af EU’s BNP sammenlignet med årtiet 2011-2020

ved at flytte ressourcer væk fra mindre bæredygtige anvendelser såsom subsidier til

fossile brændstoffer. Derudover understreges behovet for, at EU bliver bedre til at

tiltrække bæredygtige investeringer.

Ifølge Kommissionen er der behov for en fælleseuropæisk tilgang til finansiering i tæt

samarbejde med medlemslandene, Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og an-

dre finansielle aktører. I den forbindelse fremhæves EIB’s investeringsinitiativ, hvor

5 mia. euro garanteres til havvindsprojekter i forventning om at generere investerin-

ger for 80 mia. euro. Ligeledes fremhæves behovet for en forenkling af EU’s støtte-

programmer og finansielle regulering samt mere skræddersyede løsninger. Derud-

over vil provenuet fra

EU’s kvotehandelssystem tildelt henholdsvis medlemslandene

og EU's Innovationsfond fortsat spille en vigtig rolle i at tilskynde til investeringer i

rene teknologier og generere indtægter til klimahandling og en retfærdig omstilling

understøttet af de nødvendige strukturreformer. Ligeledes fremgår det, at EU's bud-

get skal blive bedre gearet til at fremme investeringer i omstillingen.

Ambitiøst global klimahandling

Det fremgår af meddelelsen, at den Første Globale Statusopgørelse (COP28) viste,

at det haster med yderligere klimahandling for at sikre, at verdenen er på rette vej til

at opnå Parisaftalens mål. Ifølge Kommissionen bør EU fastholde sin position som

global leder for at sikre, at andre lande følger EU's eksempel samt udvide og styrke

sine internationale partnerskaber, hvor et ambitiøst klimamål for 2040 kan bruges

Side 6/14

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Orientering om notater om energi- og miljørådsmøder den 16. - 17. december 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

som løftestang. Endvidere fremgår det, at EU vil føre et aktivt globalt diplomati om

udbredelse af kvotehandelssystemer internationalt i samspil med andre EU-klimapo-

litiske instrumenter såsom handelspolitiske aftaler og EU's CO

-grænsetilpasnings-

mekanisme (CBAM). Det fremgår ligeledes, at Kommissionen fortsat vil arbejde ak-

tivt for, at nuværende og kommende EU kandidatlande tilpasser sig EU's klima- og

energilovgivning, herunder den europæiske klimalov.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om en meddelelse

fra Kommissionen.

6. Gældende dansk ret

Der redegøres ikke for gældende dansk ret, idet der alene er tale om en meddelelse

fra Kommissionen.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Der redegøres ikke for de lovgivningsmæssige konsekvenser, idet der alene er tale

om en meddelelse fra Kommissionen, der ikke i sig selv medfører lovgivningsmæs-

sige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Meddelelsen medfører i sig selv ikke statsfinansielle, samfundsmæssige og er-

hvervsmæssige konsekvenser. Fastsættelse af et EU 2040-klimamål vurderes at

medføre væsentlige økonomiske konsekvenser. Disse vil dog afhænge af den spe-

cifikke udmøntning i konkret lovgivning. De statsfinansielle, samfundsmæssige og

erhvervsmæssige konsekvenser vil blive vurderet nærmere, når konkrete lovforslag

til udmøntning foreligger.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Udmøntning af målet gennem revideret konkret lovgivning kan bidrage til at forbedre

beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Kommissionens meddelelse om Europas 2040-klimamål og vej til klimaneutralitet i

2050 er den 6. februar 2024 sendt i høring i specialudvalget for Klima-, Energi- og

Forsyningspolitik med høringsfrist den 19. februar 2024.

Der er afgivet i alt 13 høringssvar.

Side 7/14

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Orientering om notater om energi- og miljørådsmøder den 16. - 17. december 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

DANVA, Dansk Vand- og Spildevandsforening, støtter ambitiøse europæiske klima-

målsætninger. Den danske vandsektor er gået foran på dette område og har udfor-

met en fælles målsætning om klima- og energineutralitet i vandsektorens drift i 2030.

Den danske og den europæiske vandsektor kan yde et solidt bidrag til at realisere

2040-målene, men i mange lande er de økonomiske rammer for udvikling i vandsek-

toren en udfordring, som man bør håndtere. I nogle lande er der ikke penge til at

udvikle sektoren, mens den største udfordring i Danmark er den økonomiske regu-

lering, der ikke giver incitament og mulighed for at udvide aktiviteterne med nye vig-

tige områder. DANVA opfordrer også til, at man i dansk og europæisk klimapolitik

inddrager potentialerne for sektorkobling mellem de forskellige forsyningsbrancher i

forhold til den grønne omstilling. Ved et tættere samarbejde med den øvrige forsy-

ningsbranche har vandselskaberne store muligheder for at bidrage til at nå klimamå-

lene. Det er f.eks. ved at bidrage med brændselsfri varme i form af varmepumper på

drikkevand og renset spildevand, levering af vand til udbygning af Power to X bran-

chen samt optimeret anvendelse af slam og biogasproduktion. Det kræver samar-

bejde og bedre rammer mellem forsyningsgrenene. I EU kommer vi som i resten af

verden til at stå overfor store udfordringer med klimatilpasning, som ikke mindst

vandsektoren er med til at håndtere og finde løsninger på. DANVA opfordrer i den

forbindelse til, at man ser klimatilpasning og reduktion af udledningerne af drivhus-

gasser i en sammenhæng, så klimatilpasning gennem byggeri og anlæg ikke bidra-

ger unødigt til udledning af drivhusgasser.

Rådet for Grøn Omstilling anbefaler, at 90 pct. reduktion bliver et minimumsmål, så

man i EU’s grønne reformforhandlinger kan hæve ambitionerne yderligere. Det vur-

deres realistisk at hæve reduktionsmålet til 95-100 pct. i 2040-2045. Det anbefales

også, at der fastsættes separate mål for emissioner, permanent lagring og naturba-

serede optag. Snarest bør landbrugets forbrug af fossile brændsler inkluderes i kvo-

tesystemet for transport og boligopvarmning, mens non-CO

-udledninger bør inklu-

deres i kvotesystemet for store virksomheder, fly og skibe. Udledninger fra organiske

lavbundsjorde kan håndteres ved at betinge EU’s arealbetingede tilskud af vådlæg-

ning og kvotekøb for ikke-vådlagte jorde. Rådet for Grøn Omstilling vurderer, at øget

industriel CO

-fangst er en dyrere satsning end investering i energieffektivisering,

vedvarende energi og udvikling af en mere cirkulær økonomi i EU.

SYNERGI støtter op om Kommissionens meddelelse om en reduktion af drivhusgas-

udledninger på 90 pct. i 2040. Det er et ambitiøst mål, hvor øget energieffektivitet

skal levere en betydelig del. EU-Kommissionens meddelelse er dermed en positiv

tilkendegivelse, da der fortsat er enorme potentialer i at spare på energien

–

ikke

mindst i bygninger, som kommer til at spille en altafgørende rolle for, om EU formår

at indfri målet. I kraft af energieffektivitets vigtige rolle anbefaler SYNERGI et mål

om, at EU’s energiforbrug sænkes med mindst 34-36

pct. i 2040 sammenholdt med

2015, som EU-Kommissionen selv foreslår. SYNERGI anbefaler derudover, at den

forstående energieffektiviseringsindsats også indtænker de store potentialer i sek-

torkobling, digitalisering og fleksibilitet.

Side 8/14

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Orientering om notater om energi- og miljørådsmøder den 16. - 17. december 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Dansk Fjernvarme er skuffet over, at strategien ikke anerkender den rolle opvarm-

ning og køling kan/vil betyde for opfyldelsen af det ambitiøse 2040-mål. For byg-

ningssektoren fokuserer meddelelsen for ensidigt på elektrificering af bygninger.

Danmark bør kalde på en fornyelse af EU's Strategy for Energy System Integration

COM (2020), som kan bruges til at forstærke den systemiske tænkning og effektivitet,

fjernvarme og -køling tilbyder. Det er dog positivt med den prioritering, der gives til

implementeringen af 2030-målet og den relaterede lovgivning og at der kikkes på

CCS/CCSU samt statsstøttereglerne.

Drivkraft Danmark støtter Kommissionens forslag om et ambitiøst 2040-mål på 90

pct. For at målet kan nås, er de rette rammevilkår afgørende. Herunder fremhæver

Drivkraft Danmarks 1) Danmark skal arbejde for, at EU opstiller langsigtede ambiti-

øse mål for vejtransporten, der rækker udover 2030, ligesom der allerede er for fly

og skibe, 2) CCS bliver et vigtigt redskab til at nå de langsigtede klimamål. Men om-

stillingen af særligt skibe og fly kræver PtX-produktion i stor skala. CCS må derfor

ikke forhindre, at opsamlet CO

bliver anvendt til PtX-produktion 3) For at sikre ad-

gang til brint og CO

til produktion af VE-brændstoffer, skal der etableres den rette

infrastruktur både nationalt og på EU-niveau 4) Danmark skal arbejde for, at ILUC-

effekterne af VE-brændstoffer altid indregnes 5) Al produktion, der er omfattet af

ETS, bør være dækket af CBAM, herunder raffinerede produkter for at sikre produk-

tionens globale konkurrenceevne.

Dansk Metal bakker op om Europas samlede klimamål om at blive klima-neutral se-

nest i 2050 og hilser Kommissionens anbefalinger velkommen. Det skal være et mål

for Europa at holde grøn industri på europæiske hænder, så Europa også i fremtiden

også er et produktionskontinent. I kampen om fremtidens grønne industri skal Europa

satse på gode rammevilkår for industrien, produktivitetsforøgelser hos medarbejder

og ny teknologi. Der er behov for ny teknologi både for at kunne opbygge en stærkere

grøn industri i Europa, men også for at holde den relevant i fremtiden. Derfor er det

nødvendigt, at EU investerer i ny teknologi og forskning i den grønne industri. En

stærkere grøn industri kan give både hurtigere grøn omstilling og skabe gode ar-

bejdspladser. Dansk Metal bakker derfor op om at gøre europæisk økonomi mere

robust ved at øge den indenlandske produktion. Europa og specielt Danmark har

potentiale for i de kommende år at blive førende inden for CO

fangst og lagring

grundet optimale lagringsområder og medarbejdere med de rette kompetencer. Der-

for er Dansk Metal positiv over for Kommissionens ambitioner om at sætte CO

fangst, anvendelse og lagring centralt. Det er centralt, at EU bidrager til en retfærdig

grøn omstilling for alle arbejdere. Derfor bør EU også øge midlerne til de relevante

EU-fonde,

herunder særligt EU’s innovationsfond. Samtidig bør EU fortsat anspore

medlemslandene at udvikle udførlige planer for en retfærdig omstilling som en del af

medlemslandenes nationale klimaplaner.

Forbrugerrådet Tænk støtter overordnet Kommissionens sigtelinje om et ambitiøst

klimamål på 90 pct. reduktion og overvejelserne om behovet for en retfærdig omstil-

Side 9/14

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Orientering om notater om energi- og miljørådsmøder den 16. - 17. december 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

ling, der er socialt afbalanceret. Dog er følgende vigtigt: 1) Målet bør være et mini-

mumsmål, 2) Der bør også fastsættes et mål for det forbrugsbaserede klimatryk, 3)

og der bør i tilknytning hertil lægges større vægt på at fremme livsstilsændringer som

virkemiddel, 4) Der savnes en klarere plan for landbrugets grønne omstilling og 5)

for ændring af befolkningens kostvaner til et mindre forbrug af animalske produkter,

6) handelsaftaler med tredjelande bør i højere grad anvendes som instrument til at

fremme den grønne omstilling, og dermed snarere forstås som bæredygtigheds- og

handelsaftaler, 7) der advares imod at satse så stærkt på CO

-lagring som virkemid-

del, snarere end målrettede investeringer i energieffektiviseringer, vedvarende

energi og udvikling af mere cirkulær økonomi, og 8) der bør satses på et sammen-

hængende energinet, baseret på vedvarende energi. Atomkraft bør ikke indgå i EU's

energipolitik.

Landbrug & Fødevarer finder det positivt, at EU formulerer fælles mål for klimaregu-

lering. EU er en stor global spiller, og den grønne omstilling i EU har derfor stor be-

tydning. Det er vigtigt, at man på EU-plan søger at sikre, at omstillingen sker på lige

konkurrencevilkår på tværs af hele EU

–

og gerne globalt. Reduktionsmålene skal

opfyldes ved at udvikle og styrke den samlede europæiske erhvervs- og landbrugs-

sektor. Det er centralt, at Kommissionen har øje for at understøtte udviklingen, her-

under prioritering af forskning og finansiering af forskellige virkemidler. På den måde

kan der fortsat leveres gode fødevarer til forbrugerne såvel i EU som uden for EU,

som

er en af EU’s kerneopgaver.

Dansk Industri støtter op om et overordnet EU 90 procent klimamål i 2040 og dermed

en forøgelse af EU’s CO

e-reduktionsti frem mod 2050 sammenlignet med redukti-

onsstien givet af EU’s 2030 klimamål på 55 pct. Alle sektorer skal bidrage og alle

teknologier til at sikre et samfund med mere grøn energi, energieffektivitet, brint/PtX

og CCUS skal fremmes. Det er en forudsætning for 2040ambitionen, at EU og med-

lemslandene gennemfører de aftalte indsatser i Fit For 55 pakken. Erhvervslivet vil

bidrage med investeringer og innovation, hvilket sker bedst med rammer der fremme

investeringssikkerheden. Regeringen kan med egne dokumenterede indsatser, erfa-

ringer og konstruktiv dialog med kolleger i EU bidrage positivt til det fælles imple-

menteringsansvar.

EU skal holde fast i en omkostningseffektiv indsats med en fælles CO

-kvotepris som

anker i klimaomstillingen. I 2030 vil en stor del af EU’s CO

-udledninger være omfat-

tet af CO

-kvotereguleringen og det resulterende CO

-prissignal. Det vil være positivt

såfremt landbrugssektoren kan omfattes at CO

-kvoter

–

og at byrdefordelingslov-

givningen rationaliseres. Den grønne omstilling i EU er betinget af løsninger på tværs

af medlemslandenes grænser

–

og af kritisk grøn infrastruktur for el, brint og CO

på

tværs af grænser. Regeringen opfordres til at forfølge alle muligheder for at itale-

sætte dette behov og bidrage til samarbejde med kolleger i EU. Infrastruktur er nøg-

len til at nå klimamålene og fastholde EU's grønne position.

Side 10/14

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Orientering om notater om energi- og miljørådsmøder den 16. - 17. december 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

TEKNIQ Arbejdsgiverne støtter op om Kommissionens meddelelse om en reduktion

af drivhusgasudledninger på 90 pct. i 2040. Målet kræver en hurtig udrulning af nul-

og lavemissionsteknologier, herunder investeringer i vedvarende energi, energief-

fektivitet og elektrificering. TEKNIQ Arbejdsgiverne er tilfredse med, at meddelelsen

beskriver disse områder som centrale elementer i den grønne omstilling.

En hurtig udrulning af nul- og lavemissionsteknologier kommer til at lægge et stort

pres på såvel de udførende virksomheder som på ejerne af den nødvendige infra-

struktur. I det lys mener TEKNIQ Arbejdsgiverne, at Danmark bør arbejde for: 1) At

Kommissionen påser, at der sættes rammer op for virksomhederne i el- og fjernvar-

mesektoren, som sætter dem i stand til at håndtere det pres, som udbygningen af

den nødvendige energiinfrastruktur påfører dem, 2) at Kommissionen sikrer en ens-

artet implementering af initiativer og instrumenter i alle EU-lande for at undgå niveau-

forskelle, ulige byrdefordeling og konkurrenceforvridning, 3) at Kommissionen sikrer,

at de nationale implementeringer tilrettelægges, så der gives tid til omstilling uden

flaskehalse for borgere og virksomheder, 4) og at Kommissionen kræver, at med-

lemsstaterne leverer vejledning og bistand af høj kvalitet og i god tid inden nye krav

træder i kraft.

Dansk Erhverv støtter op om Kommissionens forslag til et ambitiøst klimamål på 90

pct. i 2040 ift. udledningerne i 1990. Målet er ambitiøst og baner vejen for indfrielse

af EU’s mål om klimaneutralitet i 2050.

Fastsættelsen af klimamål gør det imidlertid

ikke alene. Der er også behov for handling. Derfor opfordrer Dansk Erhverv til, at

fremtidige EU-klimapolitiske instrumenter bør udvikles omkring følgende hovedprin-

cipper: 1) fremme af en markedsbaseret grøn omstilling, hvor prissignaler bør være

den drivende kraft, 2) fremme innovation, hvor EU-klimapolitikker bør være teknolo-

gineutrale og brede nok til også at omfatte teknologier og løsninger, der ikke anven-

des i dag, 3) muliggøre en omkostningseffektiv grøn omstilling. Omstillingen af de

europæiske samfund er forbundet med økonomiske fordele såvel som byrder. For at

sikre en bæredygtig omstilling er det afgørende, at politikker sigter mod omkostnings-

effektivitet, 4) og politikker skal være så enkle, gennemsigtige og lette at overholde

som muligt for medlemsstater, borgere og virksomheder.

Ift. meddelelsens opstillede scenarier for opnåelse af 2040-målet bemærker Dansk

Erhverv, at det er positivt, at Kommissionen anerkender elektrificering som et helt

centralt værktøj for at indfri målet. I den forbindelse understreger Dansk Erhverv, at

det er vigtigt, at der på EU-niveau skabes rammer, der faciliterer en hurtigere udrul-

ning af VE og udbygning af elnettet, idet disse elementer er helt afgørende for at

facilitere elektrificeringen af EU. Samtidig bemærker Dansk Erhverv, at landbrugets

rolle ift. at realisere reduktioner frem mod 2040 fremstår alt for uambitiøst. Det er

stærkt uhensigtsmæssigt, da der omkostningseffektivt kan realiseres store drivhus-

gasreduktioner i landbrugssektoren. Reduktioner som vil være tilsvarende omkost-

ningstunge at foretage i andre sektorer. Dansk Erhverv opfordrer derfor til, at der på

europæisk niveau arbejdes for, at landbruget i højere grad skal bidrage til at nå 2040-

målet end, hvad der er lagt op til i meddelelsen. Nye teknologier

–

såsom biosolutions

Side 11/14

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Orientering om notater om energi- og miljørådsmøder den 16. - 17. december 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

–

forventes at spille en vigtig rolle ift. at nedbringe landbrugets udledninger. Derfor

bør rammevilkårene for biosolutions ligeledes styrkes i EU.

Danske Rederier hilser 2040-målsætningen velkommen og opfordrer til, at Europa-

Parlamentet og Det Europæiske Råd lægger sig fast på målet under det belgiske

formandskab for dermed at skabe sikkerhed for EU’s klimakurs til gavn for klimaet

såvel som for de investeringer, som omstillingen kræver. Det er afgørende, at mål-

sætningen udmøntes i konkret regulering, hvor vi særligt hæfter os ved meddelel-

sens opmærksomhed på følgende forhold: 1) prisforskellen mellem fossile og ved-

varende brændstoffer spiller en afgørende rolle for skibsfart, 2) adgang til vedva-

rende brændstoffer skal prioriteres for luft- og skibsfartfart i lyset af manglende alter-

nativer, 3) task force til udvikling af global tilgang til prissætning af karbon, skal tage

højde for arbejdet i FN’s Søfartsorganisation, 4) og behovet for

en europæisk tilgang

til finansiering af omstillingen er påkrævet.

Danske Regioner ser positivt på anbefalingen om at sætte et delmål for nettoreduk-

tionen i drivhusgasudledninger på 90 procent i 2040 sammenlignet med 1990 henblik

på at opnå klimaneutralitet i EU senest i 2050. Klimaforandringerne udgør en alvorlig

trussel mod jordens økosystemer, og øger risikoen for en lang række sygdomme.

2040-målet har således også en forebyggende sundhedseffekt. Danske Regioner

gør dog opmærksom på, at Kommissionens meddelelse kun i begrænset omfang

forholder sig til EU landenes forbrugsbaserede udledninger, som udgør en markant

del af de europæiske landes klimaaftryk. Regionerne ønsker at gå forrest, og arbej-

der derfor aktivt for et klimaneutralt sundhedsvæsen i 2050, ligesom regionerne i

samarbejde med kommunerne støtter implementering af lokale klimaplaner i regi af

Klimaalliancen med henblik på at sikre netto nul-udledning i 2050. Regionerne har

sat et delmål om at halvere hospitalernes samlede udledninger inden 2035 sammen-

lignet med 2022. Danske Regioner ser frem til den videre dialog om Kommissionens

2040-klimamål, som også skal ses i forhold til et dansk 2035-mål i forbindelse med

revidering af Klimaloven.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Danmark samlede i januar 2024 en gruppe på i alt 12 medlemslande bag et brev til

Kommissionen, hvori der udtryktes støtte til et ambitiøst EU 2040-klimamål, som er i

overensstemmelse med Parisaftalens 1,5 gradsmål. Der er indtil videre fem med-

lemslande ud over Danmark, som støtter Kommissionens anbefaling om et EU 2040-

klimamål på 90 pct. ift. 1990-niveau. Derudover er der en gruppe medlemslande,

som er skeptiske over for Kommissionens anbefaling. Der er ingen medlemslande,

der har udtrykt støtte til et konkret målniveau, som ligger under eller over Kommissi-

onens anbefaling.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter en ambitiøs og omkostningseffektiv klimaindsats i EU, som kan

fremme den grønne omstilling både i EU og nationalt. Det er samtidigt vigtigt for, at

EU kan gå foran med et ambitiøst bidrag til Parisaftalen og dermed inspirere til øget

Side 12/14

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Orientering om notater om energi- og miljørådsmøder den 16. - 17. december 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

klimahandling globalt. Regeringen støtter derfor et ambitiøst 2040-klimamål på

mindst 90 pct. i forhold til 1990-niveauet, der er i overensstemmelse med Parisafta-

lens 1,5 gradsmål. Regeringen arbejder desuden for, at der også træffes beslutning

om et EU-mål for 2035 i overensstemmelse med de 5-årige tidsrammer for indmel-

delse af klimabidrag til Parisaftalen.

Det er vigtigt for regeringen, at alle sektorer bidrager til at nå EU's klimamål, samt at

udmøntningen af målet sker så omkostningseffektivt som muligt gennem fælles-

skabsregulering med størst mulig brug af kvotehandel. Regeringen arbejder for en

række overordnede prioriteter for udmøntningen af 2040-målet, herunder et samlet

kvotesystem for alle udledninger fra fossilt energiforbrug og industrielle processer og

et fælles EU-mål for landbrugets udledninger (inkl. nettoudledninger fra jorder), der

så vidt muligt indfries gennem kvotehandel, som bør understøttes af fælleseuropæi-

ske klima- og miljøkrav og en fælles landbrugspolitik med større fokus på klima og

miljø. Regeringen ser det hensigtsmæssigt med en styrket lækagebeskyttelse for

sektorer, der er i risiko for lækage,

gennem fx EU’s CO

-grænsetilpasningsmeka-

nisme samt regulering, der begrænser import af klimaskadeligt producerede varer i

fuld overensstemmelse med WTO-reglerne. Regeringen ønsker desuden fælles EU-

regulering af optag og udledninger i skove og anden arealanvendelse.

Regeringen finder det

overordnet vigtigt, at udmøntningen af EU’s 2040-mål

sker

gennem ambitiøs, moderniseret EU-klima- og energiregulering, der bidrager til en

omkostningseffektiv reduktionsindsats og teknologiudvikling med færre nationale

sektormål.

Regeringen er enig i, at en større og hurtigere udbygning af vedvarende energi (VE)

er et centralt element i at opnå

EU’s

klimamål og fremme den grønne omstilling.

Regeringen finder det desuden positivt, at Kommissionen i tråd med de nye hand-

lingsplaner for vind og infrastrukturnettet fremhæver hurtigere tilladelsesprocessor

for VE-anlæg og en bedre omkostningsfordeling for grænseoverskridende VE-pro-

jekter som væsentlige elementer, der kan fremskynde udbygningen af VE. Regerin-

gen ser dog fortsat behov for konkrete nye initiativer, der kan øge hastigheden og

strømline tilladelsesprocesser f.eks. inden for miljøreguleringen, ligesom der er be-

hov for tiltag, der sikrer en rimelig fordeling af omkostninger og gevinster mellem

værtsland og forbrugerland.

Regeringen mener desuden, at rettidig udbygning af energiinfrastruktur i Europa er

væsentligt for at fremme det indre energimarked, sikre forsyningssikkerhed, fremme

innovation samt integration af vedvarende energi. Derfor ser regeringen behov for

en bedre og enklere adgang til finansiering af projekter inden for udvikling og opska-

lering af grønne teknologier. Regeringen vurderer det hensigtsmæssigt, at indsatsen

for energieffektivisering målrettes omkostningseffektive CO

-reduktioner i EU-lan-

dene og skaber et europæisk marked for energieffektive teknologier og løsninger.

Side 13/14

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Orientering om notater om energi- og miljørådsmøder den 16. - 17. december 2024, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Regeringen støtter fokus på at sikre den grønne industris konkurrenceevne, herun-

der at imødegå unfair konkurrence fra tredjelande,

samt sikre EU’s åbne strategiske

autonomi. Regeringen er positiv over for Kommissionens tilgang, der fremhæver styr-

ken i EU’s indre marked og målretter tiltag mod strategiske grønne teknologier.

Regeringen er enig i, at CCUS er et vigtigt og nødvendigt supplement til reduktion af

drivhusgasudledninger i de sektorer i industrien samt i luftfart og søfart, som er svære

helt at omstille i fravær af relevante lav- og nulemissionsteknologier. Det gælder også

behovet for at skabe en incitamentsstruktur for opskalering af CCS på biogene kilder

(BECCS) gennem EU’s kvotehandelssystem, som skal

ske omkostningseffektivt og

på et bæredygtigt grundlag.

Regeringen støtter et fortsat fokus på et proaktivt EU klimadiplomati som led i at

tilskynde til øget klimahandling globalt herunder, at EU bruger partnerskaber ol. aktivt

til bl.a. at udbrede brugen af kvotehandel internationalt. For regeringen er det ligele-

des vigtigt, at EU’s eksterne instrumenter såsom handelsaftaler, udviklingsbistand

og EU’s CO

grænsetilpasningsmekanisme, tilskynder til en grøn omstilling globalt.

Regeringen vil arbejde for, at der træffes beslutning om 2040-målet i god tid før

COP30 i 2025 i overensstemmelse med Parisaftalen, således at EU kan gå foran og

tilskynde andre store udledere til at gå med.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev senest forelagt for Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den

11. oktober 2025. Sagen har været forelagt til mundtlig orientering den 15. marts

2024 og skriftlig orientering den 4. juni 2024. Udvidet grund- og nærhedsnotat blev

oversendt den 1. marts 2024.

Side 14/14