KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 94: Orientering om energiforsyningssituationen, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
KEF Alm.del Bilag 94
Offentligt

Orientering om status på energiforsyningssituationen

Center

Center for varme, affald og

gas

Kontor

Kontor for gas, PtX og bered-

skab

Dato

04-12-2024

Overordnede bemærkninger

Energiforsyningssituationen er stabil og Danmark er rustet, skulle den nuværende

stabile situation ændre sig. Danske myndigheder har de seneste år gjort et grundigt

stykke arbejde med at opdatere beredskaber og udarbejde nødplaner, som skal

sikre, at samfundskritiske funktioner fortsat kan fungere, hvis en krise – mod forvent-

ning – skulle opstå. De danske gasforbrugende virksomheder har også siden 2022

gjort meget ift. at ruste sig imod fx gasmangel, så de står bedre i dag, skulle forsy-

ningen bliver udfordret.

Gas

Udvikling i gasforsyningen

Gasforsyningssituationen er ændret markant siden sommeren 2022, hvor der var

stor usikkerhed på det europæiske gasmarked, og gaspriserne var særligt svin-

gende. Ruslands invasion af Ukraine tydeliggjorde EU’s store import og dermed af-

hængighed af russisk energi. Før invasionen udgjorde rørført russisk gas knap 40

pct. af EU’s samlede gasimport. Den nuværende import er på ca. 13 pct., og EU’s

mål er helt at stoppe importen af russisk gas senest i 2027. Det er lykkedes EU at

diversificere gasforsyningen, bl.a. med øget import af flydende gas (LNG), som nu

fylder ca. 40 pct. af EU’s samlede gasimport mod 22 pct. før invasionen af Ukraine.

I oktober 2022 åbnede Baltic Pipe-rørledningen, som transporterer gas fra Norge til

Polen gennem Danmark. Dette gav Danmark en ny forsyningsvej for gas, og de se-

neste to år har Danmarks gasforsyning primært bestået af gas fra Norge samt dansk-

produceret biogas. Biogasproduktion stiller Danmark bedre end en række andre EU-

lande, hvis forsyningen af flere af de internationale forbindelser skulle svigte. Biogas

tilført gassystemet har de sidste 12 måneder i gennemsnit udgjort ca. 37 pct. af det

samlede danske gasforbrug.

Den 10. november 2024 er renoveringsarbejdet på selve Tyra II-faciliteterne færdig-

gjort. Genoptagelse af fuld produktion fra brøndene i Nordsøen, der føder ind i Tyra-

faciliteterne, vil ske gradvist frem mod årsskiftet. Gasmængderne, der kommer ind

fra Nordsøen, vil stige og Danmark forventes igen at være stabil nettoeksportør af

gas, når Tyra-feltet er på fuld produktion.

Gaslagerfyldning

Det europæiske gasmarked er tæt sammenkoblet, og lagerfyldningen på tværs af

alle lande i EU ved et normalt fungerende marked er mere afgørende for forsynings-

J nr.

2024 - 4673

Akt-id

541514

Side 1/7

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 94: Orientering om energiforsyningssituationen, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

sikkerheden i Danmark og EU, end den danske lagerfyldning isoleret set. Pr. 2. de-

cember er EU’s samlede gaslagerfyldning på 85 pct. og den danske lagerfyldning på

66 pct. Fyldte gaslagre i Danmark vil alt andet lige mindske sårbarheden ved uforud-

sete hændelser i gassystemet.

Det er først og fremmest kommercielle gashandlere, der fylder gas i lagrene. Ud over

den kommercielle gas, har Energinet gas på lager til nødforsyning. Gassen til nød-

forsyning udgør ca. 17 pct. af den samlede lagerkapacitet, og er reserveret til en

nødsituation. Nødforsyningsgassen kan dække mindst 30 dages forbrug blandt be-

skyttede gaskunder.

I 2022 blev der vedtaget et tillæg til gasforsyningssikkerhedsforordningen om fyld-

ningsmål for de nationale gaslagre i EU. Der er et fast mål per 1. november hvert år

på 90 pct. og en række nationale delmål, der skal sikre fyldning frem til 1. november.

Tillægget til forordningen gælder frem til udgangen af 2025. Samlet set for hele EU

var målet for lagerfyldning på 90 procent allerede nået i august på tværs af medlems-

landene. Det danske delmål om en lagerfyldning på 80 pct. pr. 1. september 2024

blev akkurat nået med den tilladte afvigelse på 5 procentpoint. Målet på 90 procent

lagerfyldning per 1. november 2024 blev dog ikke nået.

Flere faktorer har gjort, at fyldningen af de danske gaslagre i løbet af sommeren og

starten af efteråret ikke har været så høj som sidste år. Tekniske problemer ved

renovering af Tyra-platformen og midlertidig nedlukning af Europipe II-gasrørlednin-

gen fra Norge grundet et ikkeplanlagt vedligehold samt et planlagt vedligehold i sep-

tember har også spillet negativt ind på den danske lagerfyldning.

Desuden har Tyskland i 2023 indført en afgift på eksport af gas fra Tyskland til na-

bolandene, herunder Danmark. Dette har medført prisstigninger på gassen i Dan-

mark, og i kombination med ovenstående tekniske problemer gjort det attraktivt for

gashandlerne at sælge gas fra danske lagre til det danske marked og til Polen i løbet

af efteråret, hvor lagerinjektion normalt ville være økonomisk attraktivt. Den tyske

eksportafgift er i strid med Indre Markeds-regler, og skulle efter planen fjernes per 1.

januar 2025, men den politiske situation i Tyskland skaber usikkerhed om dette.

Samtidig forventer de større gashandlere på det danske gasmarked, at når Tyra

snart producerer fuldt igen, vil gasprisen i Danmark om få uger eller måneder være

så lav, at det ikke kan betale sig at fylde mere gas på lager her og nu med henblik

på senere salg.

Lagerudtræk fra de danske gaslagre i løbet af november,

jf. figur 1,

skyldes også

vindstille og overskyede vejrforhold i hele Nordvesteuropa. Ugunstige vejrforhold

øger gasforbruget til bl.a. elproduktion, hvilket afspejledes i både gas- og elpriserne.

Det bemærkes, at der senere i november igen har været gode forhold for vindpro-

duktion i Nordeuropa, samt for årstiden høje temperaturer, hvorfor gasefterspørgslen

Side 2/7

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 94: Orientering om energiforsyningssituationen, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

er faldet igen. Der er således igen blevet fyldt lidt gas på lagrene. Andre dage tages

der fortsat gas ud af lagrene, men i mindre mængder end tidligere på måneden.

Figur 1. Lagerfyldningsgrad ift. teknisk lagerkapacitet

Kilde: Energinet (2.december 2024)

Anm.: Lagerfyldningsforløbene i 2017-2018 og 2019-2020 repræsenterer hver en forholdsvis kold og

varm vinter. Forskellen imellem disse grafer udgør et normalt udfaldsrum i procentuel lagerfyldning. Det

bemærkes, at lagerkapaciteten har været forskellig over tid, således at en 95 pct. fyldning i to forskellige

år ikke nødvendigvis udgør samme lagrede energimængde.

Den forsinkede fyldning af de danske lagre er således ikke udtryk for, at der er aktu-

elle udfordringer med gasforsyningen, da gassen fortsat er på det europæiske mar-

ked. Det kan dog blive lidt dyrere, hvis Tyra-feltets produktionsindfasning forsinkes,

og det danske marked i yderste konsekvens i perioder skal forsynes delvist fra Tysk-

land. Desuden øger gas på danske lagre generelt robustheden i systemet.

Udvikling i gaspriserne

Gasprisen er markant lavere end det meget høje prisniveau i 2022,

jf. figur 2,

har i perioder også været på niveau med historiske gaspriser, dvs. før 2021. Gene-

relt vurderes gasmarkedet at være mere volatilt nu sammenlignet med tidligere. Det

skyldes bl.a. øget europæisk afhængighed af LNG, der handles på det globale mar-

ked, og som dermed påvirkes af en række forhold uden for EU. Gasprisen har i en

længere periode været forholdsvis stabil, men på et højere niveau end før 2021. I

løbet af november er gaspriserne steget, grundet bl.a. ugunstige vejrforhold og

pres på det globale LNG-marked.

Høje gaspriser giver økonomisk incitament til lagerudtræk. Markedet forventer imid-

lertid lavere priser i løbet af de kommende måneder, herunder i dansk sammen-

hæng fordi Tyra forventes at nå fuld produktionskapacitet, hvilket derfor mindsker

incitamentet til at fylde på lager med henblik på senere salg.

Side 3/7

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 94: Orientering om energiforsyningssituationen, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Der har været en generel bekymring omkring erhvervslivets ekstraomkostninger til

gas, som har været stigende i løbet af 2024. De gennemsnitlige gaspriser i novem-

ber 2024 ligger meget tæt på gaspriserne fra november 2023. Af tabel 1 fremgår

gasprisen for november sammenlignet med de gennemsnitlige novemberpriser de

foregående fem år.

Tabel 1

Gennemsnitlig gaspris for november 2024 sammenlignet med de gennemsnitlige novemberpriser

de foregående fem år

Måned/år

Nov. 2024

Nov. 2023

Nov. 2022

Nov. 2021

Nov. 2020

Nov. 2019

Gennemsnitlig månedlig gaspris

(kr./m )

4,09

4,21

8,49

7,43

1,24

1,36

Forskel ift. november 2024

Nov. 2023 var 3 pct. dyrere

Nov. 2022 var 107 pct. dyrere

Nov. 2021 var 82 pct. dyrere

Nov. 2020 var 70 pct. billigere

Nov. 2019 var 67 pct. billigere

Anm.: Gennemsnitlig gaspris for november 2024 er beregnet fra d. 1. november til og med d. 26. november.

Gasprisen er fra den danske ETF børs. Sammenligningen er kun selve gasprisen. Hvis distributionstariffer også

tages i betragtning vil det gøre det procentuelle udsving mindre.

Kilde: Energistyrelsen

Som det ses er nuværende gaspris lavere end prisen på samme tid af året fra

2021-2023, men markant højere end før 2021. Dette er en tendens, som al euro-

pæisk gasforbrugende industri har været udsat for.

Figur 2. Udvikling i gasprisen

Kilde: Energinet (25. november 2024)

Udvikling i elforsyningen

Elforsyningssituationen er stabil i Danmark. Energistyrelsen forventer ikke, at der vil

være afbrud af forbrugere hen over vinteren som følge af effektmangel (utilstrække-

lig elproduktion til at imødekomme efterspørgslen).

Side 4/7

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 94: Orientering om energiforsyningssituationen, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Elforsyningssikkerheden og elpriserne er tæt forbundne til vejret, herunder mæng-

den af vand til vandkraftværker, produktionen fra sol og vind samt temperaturen,

som påvirker elforbruget til bl.a. opvarmning. Perioder med vindstille og skyet vejr

reducerer elproduktionen fra solceller og vindmøller, og får typisk elpriserne til mid-

lertidigt at stige, fordi forbruget skal dækkes af dyrere produktionskilder som fx el-

produktion baseret på gas.

Danmark har en meget høj elforsyningssikkerhed i international sammenligning. De

danske elforbrugere har de sidste 10 år i gennemsnit oplevet ca. 21 afbrudsminut-

ter pr. år, hvilket svarer til strøm i stikkontakten i 99,994 pct. af tiden. Hvis Danmark

i værste fald skulle komme til at stå i en situation med udsigt til strømmangel, vil der

blive iværksat en række tiltag for at reducere forbruget og dermed kunne opret-

holde balancen mellem udbud og efterspørgsel.

Udvikling i elpriserne

Elprisen er svingende, men har i 2024 generelt ligget på et meget lavere niveau

end i 2022,

jf. figur 3.

Derudover er der også observeret markant flere timer med

meget lave – herunder negative – priser end i tidligere år.

Figur 3. Udvikling i elprisen

Kilde: Energistyrelsen (25. november 2024)

Olie

Udviklingen i olieforsyningssituationen

Olieforsyningen i Danmark er stabil og det danske marked er velforsynet. Oliemar-

kedet er frit, globalt og grundlæggende letpåvirkeligt. Forsyningssikkerheden for olie

både nationalt og internationalt afhænger derfor af, at det internationale marked fun-

gerer, herunder at der er balance mellem udbud og efterspørgsel, generel tilgænge-

lighed af råolie og olieprodukter på verdensmarkedet, samt mulighed for at transpor-

tere olie fra produktionsstederne til slutbrugerne.

Danmarks adgang til olie er relativt god. Danmark har olieproduktion, men køber og

sælger også olie på verdensmarkedet. Olie er desuden nemmere at importere end

gas, da den kan transporteres fra en større del af verden via skib. Dette gør diversi-

ficering og omstilling af importveje relativt enkel.

Side 5/7

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 94: Orientering om energiforsyningssituationen, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Den globale olieforsyningssituation har siden Ruslands invasion af Ukraine og den

efterfølgende konflikt i Mellemøsten været præget af betydelig usikkerhed. Markedet

har dog vist sig yderst omstillingsparat. I fjerde kvartal 2019 fik EU-landene 24,8 pct.

af deres olieimport (råolie og olieprodukter) fra Rusland. I andet kvartal 2024 ud-

gjorde importen fra Rusland kun 2 pct. af EU’s samlede olieimport. Så vidt Klima-,

Energi- og Forsyningsministeriet er orienteret, stoppede den direkte olieimport fra

Rusland til Danmark kort efter invasionen.

De fire største olieimportlande til EU var i andet kvartal 2024: USA (15,1 pct.), Norge

(14,1 pct.), Kasakhstan (11,7 pct.) og Saudi-Arabien (8,7 pct.). Import fra Mellem-

østen udgør nu en større andel af EU’s olieimport end tidligere (ca. 25 pct.), hvilket

betyder, at en eskalering af konflikten i Mellemøsten vil kunne få konsekvenser for

det europæiske oliemarked. Det skal dog understreges, at med samlet set over 1,2

milliarder tønder olie i beredskabslagre i Det Internationale Energiagenturs (IEA)

medlemslande samt yderligere kommercielle lagre, er IEA’s medlemslande, herun-

der Danmark, godt rustet i tilfælde af større forsyningsudfordringer på verdensmar-

kedet.

Lagerfyldning

Danmark har godt fyldte olielagre. Ifølge den seneste opdatering fra Danske Oliebe-

redskabslagre (FDO) har Danmark i overensstemmelse med lovgivningen bered-

skabslagre svarende til ca. 81 dages gennemsnitligt indenlandsk forbrug (2023-ni-

veau). Hertil kommer beholdninger i olieselskabernes egne kommercielle olielagre.

Både beredskabslagrene og de kommercielle lagre kan bestå af en blanding af råolie

og olieprodukter, og lagerbeholdningen kan tilpasses alt efter, hvor behovet er størst

på markedet.

Udvikling i oliepriserne

I de seneste par år har oliemarkedet oplevet større både positive og negative udsving

i olieprisen end tidligere. Dette skyldes særligt COVID-19-nedlukninger, Ruslands

invasion af Ukraine, konflikten i Mellemøsten og aftagende økonomisk vækst i Kina.

Priserne nåede et højdepunkt i foråret 2022, men er faldet efterfølgende med store

udsving undervejs. Priserne er i øjeblikket nær laveste niveau siden Ruslands inva-

sion af Ukraine,

jf. figur 4.

Figur 4. Udvikling i olieprisen

Kilde: Energistyrelsen (13. november 2024).

Side 6/7

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 94: Orientering om energiforsyningssituationen, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Forsyning med træpiller til husholdninger

Udviklingen i forsyningssituation

Energistyrelsen følger løbende udviklingen på det europæiske marked igennem in-

ternationale nyhedsbreve samt igennem dialog med branchen. Grundet et mildt vejr

i indeværende fyringssæson, har forbruget af træpiller indtil nu været på et lavt ni-

veau og lagerbeholdningen hos brændselsproducenter, energiproducenter og for-

brugere er forsat god. På nuværende tidspunkt ser der ikke ud til at være udfordrin-

ger med forsyningen af træpiller i indeværende fyringssæson.

Udviklingen i priser

Prislejet for træpiller til anvendelse i husholdninger har været stabile siden juli 2024.

Figur 6. Prisudvikling på træpiller i detailhandlen, dvs. husholdninger (kr./kg. løbende priser)

7,5

5,0

KR./KG

2,5

0,0

Gns. 2019-2021

2022

2023

2024

Anm.: Data dækker perioden 2019 til ultimo oktober måned 2024. Der findes ikke nogen central pris-

børs, der fastsætter prisen på træpiller, men Biobrændselsforeningens prisbarometer sammenligner må-

nedligt priser i Øst- og Vestdanmark for træpiller i detailhandlen.

Side 7/7