Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
KEF Alm.del Bilag 87
Offentligt
2946747_0001.png
 
 
2024
 
1,5 mm  - 2,5 mm  
 
Analyse af rentabiliteten ved, 
 at droppe 1,5 mm
2
i nybyggede parcelhuse 
2
2
AFSLUTTENDE PROJEKT 
HENRIK H. JENSEN 
FORSVARET 
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 87: Henvendelse af 29/11-24 fra Rybners Esbjerg v/Henrik Jensen om energibesparelse i nybyg parcel huse
 
 
 
 
 
Slut projekt Installatøruddannelse 
Henrik H. Jensen 
04-10-2024 
Forord 
Denne rapport er udarbejdet, for at vise at der er opnået forståelse, med opgaverne en installatør kan komme 
ud for, men på samme  d se, de muligheder der er for at sænke strømforbruget på områder i nuværende og 
kommende installa oner på nye måder, end blot ved at sænke forbruget på forbrugsapparater. 
I forbindelse med rapporten vil jeg gerne takke følgende: 
Forsvaret,  herunder  1.  eskadre,  for  at  have  givet  mig  muligheden  for  at  gennemføre  uddannelsen  l  El-
installatør. 
NKT  A/S  for  at  deres  hjælp  l  at  finde  deres  LCA,  for  de  to  i  rapporten  valgte  kabeltyper,  samt  relevante 
spørgsmål der har været undervejs. 
Olesen & Jensen A/S for at have s llet gældende listepriser for kablerne  l rådighed, samt for at have lånt en 
PEL 103 power logger  l målingerne foretaget på den valgte bolig. 
Til Ke y Valborg Keller skal der lyde mange tak, for endnu en gang at have læst korrektur og re e sproglige 
fejl i rapporten, samt en stor tak for hjælpen med foregående rapporters gennemlæsning. 
Den største tak skal lyde  l min kone og børn for at have affundet sig med alle de skøre og finurlige påfund, 
der  er  dukket  op  siden  jeg  startede  på  uddannelsen,  og  for  den  stø e  der  har  hjulpet  mig  igennem 
uddannelsen helt hen  l, der hvor jeg er nu. 
 
 
1 
 
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 87: Henvendelse af 29/11-24 fra Rybners Esbjerg v/Henrik Jensen om energibesparelse i nybyg parcel huse
 
 
 
 
 
Slut projekt Installatøruddannelse 
Henrik H. Jensen 
04-10-2024 
Indholdsfortegnelse 
Forord ................................................................................................................................................................ 1 
Indledning .......................................................................................................................................................... 4 
Problemformulering ...................................................................................................................................... 4 
Problems lling ............................................................................................................................................... 4 
Projektafgrænsning ........................................................................................................................................ 4 
Elektricitetens udvikling .................................................................................................................................... 5 
DC og AC ........................................................................................................................................................ 5 
El-forbrugets udvikling ................................................................................................................................... 5 
Den grønne udvikling ..................................................................................................................................... 6 
Strømforbrug ................................................................................................................................................. 6 
Strømforbrug i private boliger ................................................................................................................... 7 
Livscyklusanalyse - LCA ...................................................................................................................................... 9 
LCA-opbygning ............................................................................................................................................. 10 
Afsnit A1A5 .......................................................................................................................................... 10 
Afsnit B1B7 .......................................................................................................................................... 10 
C1C4 ..................................................................................................................................................... 10 
Afsnit D .................................................................................................................................................... 10 
LCA 3x1,5 NOIKLX ........................................................................................................................................ 11 
Miljøpåvirkning ........................................................................................................................................ 11 
LCA 3x2,5 NOIKLX ........................................................................................................................................ 12 
Miljøpåvirkning ........................................................................................................................................ 12 
Beregninger for miljø og rentabilitet ............................................................................................................... 13 
Boligen ......................................................................................................................................................... 13 
Rentabilitet ved ski  .................................................................................................................................... 14 
Miljø ......................................................................................................................................................... 14 
Økonomi .................................................................................................................................................. 17 
Rentabilitetsberegning ............................................................................................................................ 18 
Målinger på valgt bolig ................................................................................................................................ 18 
Miljø ............................................................................................................................................................. 19 
Delkonklusion .......................................................................................................................................... 19 
Økonomi ...................................................................................................................................................... 19 
Delkonklusion .......................................................................................................................................... 20 
Konklusion ....................................................................................................................................................... 21 
2 
 
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 87: Henvendelse af 29/11-24 fra Rybners Esbjerg v/Henrik Jensen om energibesparelse i nybyg parcel huse
 
 
 
 
 
Slut projekt Installatøruddannelse 
Henrik H. Jensen 
04-10-2024 
Miljø ............................................................................................................................................................. 21 
Økonomi ...................................................................................................................................................... 21 
Refleksion .................................................................................................................................................... 21 
 
 
 
3 
 
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 87: Henvendelse af 29/11-24 fra Rybners Esbjerg v/Henrik Jensen om energibesparelse i nybyg parcel huse
2946747_0005.png
 
 
 
 
 
Slut projekt Installatøruddannelse 
Henrik H. Jensen 
04-10-2024 
Indledning 
Problemformulering 
I  forbindelse  med  den  øgede  fokus  på  jordens  ressourcer,  udledning  af  CO
2
,  forurening,  genbrug  og 
energiop mering,  kan  det  blive  aktuelt  at  se  på  mulighederne  for,  at  droppe  1,5  mm
2
  kabler  l 
boliginstalla oner i parcelhus nybyg. Der er naturligvis lidt at hente ved at ski e  l større kvadrat kabel, men 
i  forhold  l  det  øgede  a ryk  fra  produk onen  af  kabler,  og  de  øgede  omkostninger,  de e  vil  have  for 
forbrugeren, der skal bygge hus, vil det være interessant om det kan være rentabelt for miljø og økonomi, kun 
at beny e 2,5 mm
2
 kabler  l boliginstalla oner. 
 
Problems lling 
I henhold  l ovennævnte parametre, vil det blive belyst om det kan svare sig for klima og boligbyggeren at 
ski e  l større kvadrat kabler for at spare penge på strømtab i kabler. 
Det forventes ikke, at der er store forskelle på den korte bane, men da kabler i huse har lang leve d, vil det 
blive undersøgt om de øgede omkostninger kan hentes hjem. 
Ud fra BR18
1
 er det oplyst, at beregning af bygningers klimapåvirkning skal ske ud fra en beregningsperiode 
på 50 år. De e gør at selvom NKT’s LCA har en forventet leve d for kabler på 30 år, beny es de 50 år som 
beregningsreference for projektet. 
Der vil i rapporten forsøges på at belyse følgende: 
 
Klimaforskelle i produk on, transport, bortskaffelse og genanvendelse af 3x1,5 mm
2
 og 3x2,5 mm
2
 
kabler. 
Måling af strømforbrug for 140m
2
 parcelhus med 1,5 mm
2
 kabler og beregning på strømtab, samt 
teore sk beregning på strømtab, hvis de e var 2,5 mm
2
 kabler. 
CO
2
 besparelse ved det lavere strømtab på 2,5 mm
2
 kabler over 50 år, ud fra målinger og beregninger. 
Økonomien for boligejer, samt om det kan betale sig ikke at bruge 1,5 mm
2
 kabler i nybyg 
Projektafgrænsning 
Grundet  d og det poten elle omfang af en sådan undersøgelse, vil de prak ske målinger blive foretaget på 
projektudførerens  egen  bolig.  Boligens  strømforbrug  er  baseret  på  data  fra  elmåleren,  og  målingerne  er 
foretaget hen over 1 måned, samt der foretages et skøn på kabellængder, da relevant måleudstyr  l de e 
ikke er  lgængeligt. 
Der kigges udelukkende på CO
2
 påvirkningen på 3 leder kabler, da det vurderes at det ikke er de store forskelle 
på de 2 størrelse i 5 leder udover en eventuel pris. 
Ved at beny e egen bolig og oplysninger er, at der ikke skal tages højde for GPDR, der s ller krav  l håndtering 
og opbevaring af persondata. 
 
1
 h
ps://bygningsreglementet.dk/Tekniske-bestemmelser/11/BRV/Version-2-Bygningers-klimapåvirkning/Kap-1_2 
4 
 
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 87: Henvendelse af 29/11-24 fra Rybners Esbjerg v/Henrik Jensen om energibesparelse i nybyg parcel huse
2946747_0006.png
 
 
 
 
 
Slut projekt Installatøruddannelse 
Henrik H. Jensen 
04-10-2024 
Elektricitetens udvikling 
DC og AC 
Elektricitetens udvikling, som det der i dag er i s kkontakten, startede ved udviklingen af DC-spænding og 
den første pære, der blev udviklet af Thomas Edison, e erfulgt af den første AC-motor udviklet af Nikola Tesla. 
DC står for Direct Current, på dansk jævnspænding, hvor spænding og nul ligger fast, betyder at spændingen 
al d er på plus-lederen mens nul-lederen ikke er spændingsførende.  
AC står for Alterna ng Current, på dansk vekselspænding, hvor spændingen følger en sinuskurve, og ski er 
mellem at være posi v eller nega v ladet. Frekvensen er enten 50 eller 60 Hz alt e er, hvor i verden man bor. 
I det meste af Europa er frekvensen på AC 50 Hz. 
Siden  man  lavede  det  første  vandkra værk  ved  Niagaravandfaldene,  der  skulle  forsyne  New  Yorks 
gadebelysning, er behovet blevet større.  
I dag beny es både AC og DC i højspændingsne et  l at transportere strøm, og i Danmark er elne et fuldt 
udbygget og har en dri ssikkerhed på næsten 100%, og udfald er sjældne takket være grundig overvågning 
og automa sering. På lavspændingsne et beny es der udelukkende AC som forsyning  l forbrugere. 
El-forbrugets udvikling 
Siden udrulningen af elektrisk belysning af gader og industri, har elforbruget været i kra ig vækst.  
Som  vist  nedenfor  er  strømforbruget  gået  op  i  takt  med  elektrificeringen,  automa seringen  og 
befolkningstallet  i  verden  er  s gende.  Særligt  e erkrigs den  1945  og  frem,  har  gjort  behovet  kra igt 
s gende. 
2
 
 
 
2
 h
ps://ourfiniteworld.com/2012/03/12/world-energy-consump on-since-1820-in-charts/  
5 
 
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 87: Henvendelse af 29/11-24 fra Rybners Esbjerg v/Henrik Jensen om energibesparelse i nybyg parcel huse
 
 
 
 
 
Slut projekt Installatøruddannelse 
Henrik H. Jensen 
04-10-2024 
Fra den første elektrificering af gadebelysning, hvor forbruget var minimalt og op  l 1900 tallet, hvor man 
begyndte at få el ind i boliger. De e var startskuddet for en rivende udvikling indenfor forbrugselektronik, 
herunder radio, elkomfurer, støvsugere m.m. Denne udvikling gjorde behovet steg, men e er 2. verdenskrig, 
begyndte  industrien  ligeledes  at  blive  automa seret,  og  denne  udvikling  gjorde  sam dig,  at  ernsyn, 
køleskab, komfurer og andre produkter, blev  lgængelige for flere og flere i og med priserne for disse var 
faldende i takt med at produk onen var hur gere og billigere. 
En anden  ng, der blev skabt opmærksomhed på, er klimaforandringer. I takt med at, der blev skabt fokus på 
de forandringer, der skete i verden, samt at man udledte drivhusgasser og CO
2
 i større mængder end  dligere, 
kom der fokus på vedvarende energi, samt man begyndte at udvikle produkter, der var strømeffek ve, og i 
1998 udkom de danske energimærker, hvor forbrugerne blev i stand  l at se om det produkt de ville købe, var 
lavenergi. Mærkerne er løbende blevet revideret i takt med udviklingen. 
I  dag,  har  man  i  private  boliger  ski et  l  LED  belysning,  der  har  et  lavere  elforbrug  end  de  oprindelige 
glødepærer. 
Den grønne udvikling 
Siden årtusindski et er der kommet stort fokus på grøn energi. Der udrulles projekter i vedvarende og grøn 
energi som aldrig før. Førhen var det vandkra  og vindenergi, mens der sidenhen er forsket i havenergi, for 
eksempel at trække energi ud af bølger og omdanne det  l strøm, og videre  l solceller, hvor der investeres i 
solcelleparker,  der  kan  forsyne  mange  husstande  med  strøm,  og  videre  l  ”power  to  X”,  der  beny er 
overskudsstrøm fra netop grøn energi,  l produkter som hydrogen, metanol o.l. 
I takt med de vedvarende energi- ltag, er der ligeledes fokus på  ltag, der kan mindske energiforbruget.  
Et sted, hvor der kan spares, er ved at slukke udstyr, således at standbyfunk onen ikke bruger strøm eller 
købe udstyr med bedre energimærke. Udover at spare på strømmen, er netselskaber og producenter, begyndt 
at kigge på at ændre folks adfærd i forhold  l, hvornår der bruges strøm. Årsagen  l de e ligger i, at ne et 
belastes  mere  i  bestemte  dsrum,  og  ved  at  fly e  forbrug  l  dligere  eller  senere,  kan  man  begrænse 
strømtabet i kabler, sam dig med at forbrugerne kan spare lidt penge. 
Alle  ltag der laves, er med henblik på at begrænse udledningen af CO
2
, eller sænke belastningen af ne et, 
så der ikke skal laves dyre og/eller omfa ende forbedringer af eksisterende elne et. 
Strømforbrug 
Forbruget har, siden man begyndte på elektrificering, været s gende. Desværre ligger der ikke meget viden 
om præcis, hvor meget det er steget med siden da, men det må forventes at der i e erkrigs den og op  l 
oliekrisen  i  1980’erne,  har  været  et  s gende  forbrug,  i  takt  med  et  øget  udbud  af  elektriske  apparater, 
herunder tv, computere m.m. 
I forbindelse med perioder, hvor olie og kul har været begrænset, er der lavet  ltag  l at begrænse behovet 
for strøm  l boliger og gadebelysning, herunder sommer/vinter d, der gør at man ved at udny e den ene 
me, hvor klokken ski es,  l at spare på udgi er  l fx gadebelysning. Under de seneste års diskussion i EU 
omkring  afskaffelse  af  sommer/vinter d,  er  det  især  Sydeuropa,  der  er  modstandere  af  afskaffelsen,  da 
vinter d kan spare dem for udgi er  l strøm  l netop gadebelysning. 
Som  vist  i  følgende  graf  som  er  udarbejdet,  gennem  data  fundet  i  en  større  a andling  om  verdens 
energiforbrug, kan man se Vesteuropas samlede energiforbrug siden 1890’erne og frem  l nu. 
 
 
6 
 
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 87: Henvendelse af 29/11-24 fra Rybners Esbjerg v/Henrik Jensen om energibesparelse i nybyg parcel huse
2946747_0008.png
 
 
 
 
 
Slut projekt Installatøruddannelse 
Henrik H. Jensen 
04-10-2024 
El i GWh
3500000
3000000
2500000
2000000
1500000
1000000
500000
0
1880
1900
1920
1940
1960
1980
2000
2020
2040
 
Grafen ovenover viser strømforbrugets udvikling
3
. 
Strømforbrug i private boliger 
Ved 
h ps://www.energidataservice.dk/tso-electricity/Consump onDK10 
kan  der  søges  på  forskellige 
sektorer og deres strømforbrug gennem årene. Selvom enkelte data refererer  lbage  l 1950, er  der ikke 
oplysninger  om  private  boliger  og  deres  forbrug  siden  2014.  Det  er  muligt  at  afgrænse  søgninger  ned  l 
enkelte kommuner, hvis de e ønskes men ikke på boligtyper. 
 
Der er, ud fra ovenstående, sket et fald fra 2014  l 2016, men har ellers været på et stabilt niveau siden da. 
Tallene er for hele blokken af private boliger, men hvis man isolerede parcelhuse, vil tallene forventeligt se 
anderledes ud, da der i samme periode er kommet flere varmepumper og lade standere op ved parcelhusene.  
En  anden  sta s k,  fundet  fra  dansk  sta s k,  viser  samme  mønster.  Tabellen  er  baseret  på  deltagere  i 
undersøgelser  fremsendt  fra  dansk  sta s k  l  private  borgere,  der  frivilligt  har  valgt  at  deltage.  Ud  af  de 
fremsendte  er  svarprocenten  på  ca.  13%,  hvilket  medfører  usikkerhed  i  forhold  l  tallene,  men  de  kan 
 
3
 h
ps://histecon.fas.harvard.edu/energyhistory/DATABASE%20World%20Energy%20Consump on.pdf - side 54-56 
7 
 
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 87: Henvendelse af 29/11-24 fra Rybners Esbjerg v/Henrik Jensen om energibesparelse i nybyg parcel huse
2946747_0009.png
 
 
 
 
 
Slut projekt Installatøruddannelse 
Henrik H. Jensen 
04-10-2024 
bekræ e samme mønster, som vist i forrige kurve, nemlig at forbruget har været faldende. Specielt 2022, 
hvor priserne på el har været kra ig s gende, og det har medført at folk er blevet mere opmærksomme på 
priser og forbrug. 
Forbrug pr. husstand i kWh
12000
10000
8000
6000
4000
2000
0
2000
2005
2010
2015
2020
2025
 
Kurven viser at forbruget i private boliger har været faldende, dog med det forbehold at der  l beregninger 
er brugt gennemsnitlige priser, fra dansk sta s k og strøm.dk
4
.  
Delkonklusion 
Selvom  tallene  har  en  hvis  margen  af  usikkerhed,  viser  de  stadig  at  private  boliger  er  opmærksomme  på 
elforbruget.  Tallene  i  forbruget  i  private  boliger  er  større,  når  man  kigger  i  tallene,  da  en  del  husstande  i 
undersøgelsen har variabel strøm, tallene er omregnet fra forbrug i DKK og derfra omregnet  l kWh ud fra 
årets gennemsnitspris. Tallene i de 2 fremfundne sta s kker synes at understø e hinanden og deres data 
anses som valide. 
 
 
 
4
 h
ps://strøm.dk/el-prishistorik.php 
8 
 
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 87: Henvendelse af 29/11-24 fra Rybners Esbjerg v/Henrik Jensen om energibesparelse i nybyg parcel huse
2946747_0010.png
 
 
 
 
 
 
Slut projekt Installatøruddannelse 
Henrik H. Jensen 
04-10-2024 
Livscyklusanalyse - LCA 
Som et af de nyere  ltag skal virksomheder  l at dokumentere, hvor meget deres produkt påvirker miljøet i 
dets forventede leve d, samt produktets genanvendelighed, når det ikke længere skal beny es.  
De e kaldes LCA
5
 eller på engelsk EPD
6
. I projektet tages der udgangspunkt i NOIKLX kabler fra NKT og kun i 
størrelserne 3x1,5 og 3x2,5.  
 
Her er de oplysninger, der i LCA for kabler er beny et i beregningerne for CO
2
 og andre miljøpåvirkninger for 
installa onskabler.  
Som det kan ses på LCA forløbet, er hele stadiet, hvor kablet er installeret i væggen
7
, ikke medregnet. Årsagen 
l de e er, at kabler ikke har noget forventet slitage, der gør det nødvendigt at servicere eller reparere. 
Ligeledes  har  producenten  valgt  at  kablets  forventede  leve d  er  30  år,  men  installa onskabler  er  ikke 
begrænsede  l 30 år, da flere ældre huse, bygget i 1960 og senere, stadig kan indeholde de originale kabler 
fra da de blev bygget, og kablerne fejler ikke noget der kan re ærdiggøre en udski ning, og derfor er leve den 
i rapporten fastsat  l 50 år. 
En anden væsentlig faktor for LCA er miljøpåvirkningen, denne indeholder flere faktorer end CO
2
 udledning. 
Årsagen er, at produk onen af udstyr vil have flere udledninger og disse kan have andre skadelige virkninger 
end blot drivhusgasser. De e gør, at de skal medtages i en LCA, så man kan se om der kan laves løbende 
forbedringer i produk on/dri /bortskaffelse af et produkt.  
 
5
6
 Livscyklusanalyse 
 Environmental Product Declara on 
7
 USE STAGE - B1B7 
9 
 
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 87: Henvendelse af 29/11-24 fra Rybners Esbjerg v/Henrik Jensen om energibesparelse i nybyg parcel huse
 
 
 
 
 
Slut projekt Installatøruddannelse 
Henrik H. Jensen 
04-10-2024 
Der vil ikke blive vurderet på andre faktorer for kabler end CO
2
 påvirkningen. 
 
LCA-opbygning 
Her beskrives kort hvordan en LCA er opbygget. 
Afsnit A1A5 
De første punkter af en LCA, viser de påvirkninger udvinding af materialer og produk onsdelen af et produkt 
har.  
A1 og A2 er baseret på udvinding og transport  l fabrikken, hvor forarbejdningen foregår. 
A3 er producentens loka on og er de tal, der kan vurderes  l at være mest præcise, da producenten kender 
tallene. 
A4 er et skøn ud fra afstand fra fabrik  l markedet, hvor kablet skal installeres. 
A5 er et es mat. Her forventer NKT, som LCA er hentet fra, at der under installa onen er et spild på 2%. 
Afsnit B1B7 
B1-B7 kan ikke beregnes, da det ikke forventes at have en påvirkning for miljøet, da de ikke skal serviceres 
eller repareres i perioden, og kan ses bort fra. 
C1C4 
Her ses på påvirkninger i forbindelse med, at kablet skal udtages af installa onen, da det har nået den leve d, 
det var planlagt  l. 
C1  forventes  ikke  at  have  nogen  påvirkning,  da  miljøpåvirkning  vil  være  større  for  resten  af 
nedrivningsprocessen og kablerne kan  ernes løbende uden brug af maskiner, der belaster miljøet mærkbart. 
C2 er som ved A4, baseret på et es mat på afstand mellem marked og genanvendelsesloka onen. 
C3  er  udledning  i  forbindelse  med  genanvendelse,  smeltning,  a rænding  og  adskillelse  af  relevante 
materialer. 
C4 er bortskaffelse herunder deponi og aske e er eventuel a rænding af restmateriale. 
Afsnit D 
D er genanvendeligheden af materialet, herunder forarbejdning og a rænding. Fordele ved genanvendelse 
af ne oskrot kan beregnes ud fra EN 15804:2012+A2:2019. 
 
  
 
 
10 
 
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 87: Henvendelse af 29/11-24 fra Rybners Esbjerg v/Henrik Jensen om energibesparelse i nybyg parcel huse
2946747_0012.png
 
 
 
 
 
Slut projekt Installatøruddannelse 
Henrik H. Jensen 
04-10-2024 
LCA 3x1,5 NOIKLX 
Miljøpåvirkning 
De oplyste CO
2
 værdier for kablet er oplyst  l at være: 
 
Den øverste linje er den, der vil blive brugt i projektet, da den viser den samlede udledning produktet har i 
alle  faser.  GWP
8
  for  hver  af  de  forventede  brændselselementer  er  opgjort  individuelt  og  regnet  sammen. 
Opdelingen anskueliggør, hvor der poten elt kan laves ændringer på sigt, der kan mindske belastningen. 
Det kan ses, at fossilt brændsel udgør den største del af klimabelastningen, og kan der findes alterna ver for 
de e, kan klimapåvirkningen begrænses.  
Den samlede miljøpåvirkning per meter kabel kan beregnes  l: 
 
Som vist på cirkeldiagrammet, er det udvindingen af materialer, der belaster miljøet mest. 
 
 
 
8
 Global Opvarmnings Poten ale 
11 
 
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 87: Henvendelse af 29/11-24 fra Rybners Esbjerg v/Henrik Jensen om energibesparelse i nybyg parcel huse
2946747_0013.png
 
 
 
 
 
 
Slut projekt Installatøruddannelse 
Henrik H. Jensen 
04-10-2024 
LCA 3x2,5 NOIKLX 
Miljøpåvirkning 
De oplyste CO
2
 værdier for kablet er oplyst  l at være: 
 
Ud fra de ovenstående værdier kan den samlede udledning for 1 meter 3x2,5 mm
2
 kabel beregnes  l: 
 
 
 
 
12 
 
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 87: Henvendelse af 29/11-24 fra Rybners Esbjerg v/Henrik Jensen om energibesparelse i nybyg parcel huse
2946747_0014.png
 
 
 
 
 
Slut projekt Installatøruddannelse 
Henrik H. Jensen 
04-10-2024 
Beregninger for miljø og rentabilitet 
Boligen 
Boligen er beny et som baggrund for beregningerne af et parcelhus på 147 m
2
 bygget på en grund på 850
2
. 
Huset opvarmes med  ernvarme og ligger i et villakvarter i Esbjerg N. Boligen er oprindelig bygget i 1969, 
med en  lbygning lavet i 2001. Installa onen i boligen overholder de regler, der var gældende for perioden, 
hvilket betyder at de påkrævede antal s kkontakter og fordeling af køkkenet på 2 forskellige grupper ikke kan 
overholdes.  Ved nybyg af et hus i samme udformning og størrelse, vil der derfor kunne forekomme yderligere 
kabelføringer, som vil påvirke de kommende beregninger. De e tages der ikke højde for i projektet.  
Der er i Bilag 05 indsat et billede af placeringen af s kkontakter og kabelføring i huset. Længder på kabler er 
ud fra et skøn og kendte føringsveje, samt de kabler der visuelt kan følges på lo . 
Strømmålinger for de 3 faser: 
Forbrug 3 faser
8
6
4
2
0
13/09/2024 14/09/2024 15/09/2024 16/09/2024 17/09/2024 18/09/2024 19/09/2024 20/09/2024 21/09/2024
-2
I1 (1 hr)
I2 (1 hr)
I3 (1 hr)
 
Målingerne  viser  strømforbruget  over  de  3  grupper  i  perioden,  der  måles  over.  Nedenfor  kan  de  3  ses 
enkeltvis. 
I1 (1 hr)
7
6
5
4
3
2
1
0
13/09/2024 00.00
14/09/2024 00.00
15/09/2024 00.00
16/09/2024 00.00
17/09/2024 00.00
18/09/2024 00.00
19/09/2024 00.00
20/09/2024 00.00
21/09/2024 00.00
 
 
13 
 
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 87: Henvendelse af 29/11-24 fra Rybners Esbjerg v/Henrik Jensen om energibesparelse i nybyg parcel huse
2946747_0015.png
 
 
 
 
 
Slut projekt Installatøruddannelse 
Henrik H. Jensen 
04-10-2024 
I2 (1 hr) A
7
6
5
4
3
2
1
0
13/09/2024 00.00
14/09/2024 00.00
15/09/2024 00.00
16/09/2024 00.00
17/09/2024 00.00
18/09/2024 00.00
19/09/2024 00.00
20/09/2024 00.00
21/09/2024 00.00
 
I3 (1 hr)
7
6
5
4
3
2
1
0
13/09/2024 00.00
14/09/2024 00.00
15/09/2024 00.00
16/09/2024 00.00
17/09/2024 00.00
18/09/2024 00.00
19/09/2024 00.00
20/09/2024 00.00
21/09/2024 00.00
 
Rentabilitet ved ski  
For at se på de miljø- og økonomiske sider af at udfase 1,5 mm
2
 kabler i boliger, kan det svare sig at se på 
forskellen  mellem  de  to  kabler  overfor  hinanden.  Først  ses  på  miljø  i  forhold  l,  om  det  kan  svare  sig  at 
installere 2,5 mm
2
 kabel i stedet for og om den øgede udledning produk onen, og genanvendelsen, kan tjene 
sig hjem i lavere udledning over 50 år. I de to  dligere nævnte LCA fra NKT, forventes det at kablerne beny er 
ca. 1 A kon nuerligt i  men i 30 år, men for projektet vil der fremadre et blive regnet med 50 år.  
Miljø 
CO
2
 udledningen for de 2 kabler pr meter beregnes således: 
 
 
 
Det betyder, at for hver meter installeret 2,5 kabel mm
2
 vil der ske en øget udledning af CO
2
 eq på 347 g. Der 
skal derfor ses på, om det kan tjenes hjem på 50 år ud fra CO
2
 udledningen fra 2023 strømproduk onsværdier. 
14 
 
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 87: Henvendelse af 29/11-24 fra Rybners Esbjerg v/Henrik Jensen om energibesparelse i nybyg parcel huse
2946747_0016.png
 
 
 
 
 
Slut projekt Installatøruddannelse 
Henrik H. Jensen 
04-10-2024 
Der  blev  i  2023  udledt  96  gram  CO
2
  pr  kWh  i  den  danske  elproduk on
9
,  tallet  er  hentet  fra 
GreenPowerDenmark,  og  vil  i  projektet  beny es  l  beregninger  om  besparelser  i  udledningen,  både  for 
teore ske og prak ske beregninger. 
Besparelse, i kWh ud fra LCA, for hver meter kabel beregnes  l: 
 
Ud  fra  denne  kan  det  beregnes  l  at  den  samlede  besparelse  i  udledning  pr  meter  kabel  over  50  år  kan 
opgøres  l: 
 
I den  l projektet valgte bolig er kabellængden opgjort omkring 185 meter. Tallet er ikke retvisende, da der 
ikke helt nøjag ge mål eller optegnelser af kabelføringen, grundet husets alder. Tallene er baseret på skøn ud 
fra, hvordan kablerne synes ført, herunder hvordan de kan følges i installa onen. 
Den øgede udledning er opgjort  l: 
 
 
 
 
Det betyder at skulle samme bolig opføres i samme konstruk on i dag, og samme installa on, vil lysgrupperne 
medføre en forøgelse af CO
2
 udledningen på omkring 64 kg CO
2
.  
 
 
 
9
 h
ps://greenpowerdenmark.dk/fakta-om-groen-energi  
15 
 
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 87: Henvendelse af 29/11-24 fra Rybners Esbjerg v/Henrik Jensen om energibesparelse i nybyg parcel huse
2946747_0017.png
 
 
 
 
 
Slut projekt Installatøruddannelse 
Henrik H. Jensen 
04-10-2024 
Beregner man så besparelsen i udledningen vil den være:
 
 
 
 
 
 
 
 
Det giver en CO
2
 besparelse på 8,8 kg over 50 år. 
 
 
16 
 
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 87: Henvendelse af 29/11-24 fra Rybners Esbjerg v/Henrik Jensen om energibesparelse i nybyg parcel huse
2946747_0018.png
 
 
 
 
 
Slut projekt Installatøruddannelse 
Henrik H. Jensen 
04-10-2024 
Delkonklusion 
Som beregnet og forventet er besparelsen ikke stor miljømæssig, og det skal huskes at de e er et parcelhus. 
Forskellen kan være større, hvis det bliver ændret i frem dige boliger.  
I  Danmark  blev  der  bygget  4379  nye  parcelhuse,  hvis  man  så  tager  tallet  og  ganger  op  vil  det  give  en 
besparelse på omkring 38,5 tons CO
2
 over 50 år, og der vil man begynde notere en forskel, og så kan man 
ellers gange op i takt med nybyg, hvis ovenstående blev en fast standard i parcelhuse. 
Der skal gøres opmærksom på at udledningen fra elproduk on svinger, samt der arbejdes på at nedbringe 
udledningen af CO
2
 fra elproduk onen, ved at opføre flere vedvarende energikilder. Derfor er tallene ikke 
retvisende for en 50-årig periode. 
Økonomi 
For at sikre opbakning fra forbrugerne, kan det være nødvendigt at tage hensyn  l forbrugerne i forhold  l 
om den besparelse, kabelændringen kan give, kan tjenes hjem over samme periode. Som i  dligere afsnit vil 
der beregnes en besparelse over 50 år pr meter kabel og dere er se på den valgte bolig.  
Strømpriserne i 2023 var i gennemsnit: 
 
Økonomien i udski ning kan beregnes således: 
Listepriser pr meter NOIKLX 90
 
 
 
 
kabel
 
 
Delkonklusion 
I  modsætning  l  miljø,  er  der  her  ikke  mulighed  for  at  kunden  kan  hente  den  merudgi   hjem,  en  større 
kabeltype vil medføre. Forskellen for det valgte hus og kabelføring vil medføre en merudgi  for ejeren på 
1734 DKK over 50 år. De e giver et tab på 34,68 DKK om året ud fra de nævnte beregninger. 
 
 
17 
 
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 87: Henvendelse af 29/11-24 fra Rybners Esbjerg v/Henrik Jensen om energibesparelse i nybyg parcel huse
2946747_0019.png
 
 
 
 
 
Slut projekt Installatøruddannelse 
Henrik H. Jensen 
04-10-2024 
Rentabilitetsberegning 
Her  laves  en  beregning  på  hvor  meget  det  gennemsnitlige  forbrug  skal  ligge  på,  for  det  nævnte  hus  før 
udgi en er tjent hjem. 
 
 
 
 
 
 
Ved 1,3 A kan det svare sig at ski e 1,5 mm
2
 kabel ud med et større kvadrat. Der vil blive lavet beregninger 
på boligens fak ske forbrug senere i projektet, hvor der er målt forbrug løbende over en periode, med henblik 
på at se om det vil kunne svare sig for økonomien i en bolig at hente udgi en hjem. 
 
Målinger på valgt bolig 
I forbindelse med projektet er der foretaget målinger på boligens forbrug. Målingerne er foretaget med en 
Power Energy Logger PEL 103
10
. Udstyret er valgt, da den kan måle på de 3 gruppers forbrug isoleret fra resten 
af installa onen. I de vedlagte målebilag, kan det aktuelle strømforbrug følges med en logning hvert minut i 
en uge. Målingerne udlæses i programmet dataviewer, hvor informa onerne omkring den udlæste måling 
kan  findes.  Disse  data  kan  herfra  bruges,  som  vist  i  programmet,  eller  overføres  l  et  Excel  ark,  hvor  alle 
loggede data indføres  l brug e er behov. De e Excel ark er vedhæ et som bilag 07 side 39-46. 
 
 
 
10
 h
ps://chauvin-arnoux.africa/product/chauvin-arnoux-pel103-data-logger-for-current-energy-frequency-harmonics-
power-voltage-measurement/  
18 
 
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 87: Henvendelse af 29/11-24 fra Rybners Esbjerg v/Henrik Jensen om energibesparelse i nybyg parcel huse
2946747_0020.png
 
 
 
 
 
Slut projekt Installatøruddannelse 
Henrik H. Jensen 
04-10-2024 
Miljø 
Ud  fra  målingen,  kan  der  beregnes  en  gennemsnitsværdi,  hvor  meget  CO
2
  der  kan  spares,  hvis  det  målte 
forbrug  er  gældende  for  en  50-årig  periode.  Beregningerne  kan  ses  i  bilag  04,  og  det  er  kun  de  endelige 
resultater for hver fase der er vist i rapporten. 
De tre faser er noteret med farve ud fra kabeltegningen i bilag 05 og omtalt som blå, grøn og rød. 
Grupperne dækker over følgende rum: 
Blå:  
Grøn: 
Rød: 
Børneværelser, gæstetoilet, entre og spisestue 
Stue og kontor 
Køkken, soveværelse, bad og bryggers 
 
 
 
Beregningerne på de 3 målte lysgrupper viser, at det kan svare sig at ski e  l 2,5 mm
2
 kabel på 2 grupper, af 
miljøhensyn, mens gruppen der dækker stue og kontor ikke kan svare sig at ski e kablerne ud i forhold  l 
miljøhensyn, da den ikke har et stort nok forbrug. 
 
Samlet for boligen kan det svare sig at ski e kablerne og opnå en besparelse i udledning på 24,5 kg CO
2
 for 
boligen som helhed. 
Delkonklusion 
Det var forventet at køkkengruppen havde det største forbrug, da den er sat på samme gruppe, mens stuen 
overraskede ved at have lavere forbrug end forventet. Ved nybyg, hvor køkkenet er opdelt i 2 grupper, som 
kravet er, vil forbruget fordele sig over 2 grupper, og derved vil 2 af grupperne kunne dele denne belastning. 
Udover de e, skal der tages højde for, at beregningerne ikke er  l de kontakter, hvor der er reelt forbrug, men 
på hele kabellængden for de valgte grupper. 
Økonomi 
Det økonomiske aspekt for installa onen, hvis udført med større kabel for det valgte hus, vil se ud som følger. 
 
 
 
19 
 
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 87: Henvendelse af 29/11-24 fra Rybners Esbjerg v/Henrik Jensen om energibesparelse i nybyg parcel huse
2946747_0021.png
 
 
 
 
 
Slut projekt Installatøruddannelse 
Henrik H. Jensen 
04-10-2024 
Beregningerne viser, at det økonomisk ikke er muligt at indhente en gevinst ved at ski e  l et større kabel. 
Den samlede udgi  for boligejeren for de e ender med at være. 
 
Delkonklusion 
I modsætning  l forrige beregninger, var det forventet at det ville koste penge at ski e  l større kvadrat, og 
at det ikke ville kunne hentes hjem ud fra de målte værdier, samt rentabilitetsberegningen foretaget i de 
teore ske beregninger der viste at gennemsnitsforbruget på det  erneste sted skal være 1,3 A før det 
økonomisk kan gå i nul.  
 
 
20 
 
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 87: Henvendelse af 29/11-24 fra Rybners Esbjerg v/Henrik Jensen om energibesparelse i nybyg parcel huse
2946747_0022.png
 
 
 
 
 
Slut projekt Installatøruddannelse 
Henrik H. Jensen 
04-10-2024 
Konklusion 
Miljø 
Gennem udarbejdelsen af rapporten er der lagt vægt på, at økonomi og miljøa rykket skal kunne hentes ind 
ved et ski e  l et kabel med større tværsnit. Forventningerne var, at det ikke kan svare sig i forhold  l de to 
parametre med den givne opsætning, men det har vist sig, at der kan være en lille miljømæssig gevinst ved 
at ski e  l et større kvadrat, når man kigger på den lavere CO
2
 udledning over de 50 år et nybyg skal vurderes 
ud fra
11
. Som nævnt i delkonklusionen er gevinsten ikke stor, men set ud fra antallet af nybyggede huse, vil 
den samlede besparelse s ge i takt med antallet af huse. 
Udfordringerne med vurderingen i rapporten er, at flere faktorer ikke er medregnet, f.eks. at huset der kigges 
på er fra 1969, og ikke overholder alle de nuværende krav  l et hus, sam dig er forbruget vurderet  l at køre 
over hele kabelstrækket i en gruppe, hvilket ikke er foreneligt med, at kontakterne sidder forskelligt. 
Herudover er målingen grundet  d og adgang  l måleudstyr, kun baseret på en uge, hvor et mere retvisende 
projekt vil kræve mere præcise målinger, og at en families forbrug hele  den ændrer sig, i takt med antal 
beboer som bliver ældre og antallet ikke er konstant i 50 år, eller at boligen sælges videre.  
Til trods for disse forbehold, mener jeg at rapportens resultater kan beny es  l at give et billede af, at der er 
en gevinst for miljøet at hente på denne metode, selvom den virker lille, kan det give mening at ski e 1,5 
mm
2
 kabler ud. 
Økonomi 
På det økonomiske er rapporten, i tråd med det forventede, nemlig at det er usandsynligt at pengene kan 
hentes hjem over 50 år. Der vil være et tab, men tabet er begrænset, når man ser på den øgede udgi  på 
omkring 4000 kr. et iden sk hus ville i dag, med den installa on der er. Tabet er beregnet  l at være ~24 kr pr 
år i 50 år, og det kan godt forsvares, at der er så lavt et tab over den samme periode. 
Refleksion  
Når der nu er set på rapportens resultater, beregnet og gjort op med de tal der er fundet, skal det huskes, at 
rapporten ikke har taget højde for 5-leder kabler, hvor udledningen er anderledes, da der er behov for 40% 
mere kobber. De e vil naturligvis påvirke udledningen i nega v retning for beregnede værdier, men i samme 
omgang  vil  det  have  fordele  i  form  af,  at  det  vil  være  nemmere  at  overholde  krav  l  spændingsfald  i 
lysinstalla oner i huset, da modstanden er lavere i 2,5 mm
2
 kabler.  
 
 
11
 Bygningsreglementet §297 stk. 2 
21