Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
KEF Alm.del Bilag 84
Offentligt
2943830_0001.png
November 2024
Mere vedvarende
energi på land i
Danmark 2.0
Hvorfor udbygningen af sol- og vindenergi
fortsat er i stampe, og hvordan vi igen får sat
gang i udbygningen af grønne energiprojekter?
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 84: Publikation: European Energys hvidbog, "Mere vedvarende energi på land i Danmark 2.0"
2943830_0002.png
Indholdsfortegnelse
Lad os sammen genstarte den grønne
omstilling i Danmark.........................................................................4
Ambitionerne for vedvarende energi fejler
ikke noget. Men reguleringen af markedet
er på slingrekurs. ...............................................................................6
Statstøtte til udbygning af vedvarende energi og
atomkraft presser danske grønne energiprojekter....................11
CASE:
Mens Danmark ser på, investerer vores
nabolande massivt i store batterisystemer ............................... 12
Draghi-rapporten: Adgang til billig grøn energi
skal sikre Europas fremtid ............................................................ 14
Grøn energi kommer ikke af sig selv:
Brug for fokus på løsninger, der understøtter
elektrificering baseret på grøn strøm ........................................ 16
CASE:
Fra ambitioner til handling:
Lad os få gang i energiparkerne .................................................. 20
Udbygningen af vedvarende energi
skaber rammerne for vækst i landdistrikterne ........................ 23
Anbefalinger til beslutningstagere .............................................. 25
2
3
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 84: Publikation: European Energys hvidbog, "Mere vedvarende energi på land i Danmark 2.0"
2943830_0003.png
Lad os sammen genstarte den
grønne omstilling i Danmark
”Hvad skal ind? Sol og vind! er et velkendt slogan fra halvfjerdsernes
Hvad
vind!”
kamp mod atomkraft. Også i dag kan der være brug for at blive mindet
om, hvad det er, der skal til for at understøtte den grønne omstilling.
I disse uger og måneder bliver der stillet spørgs-
målstegn ved, om den ambitiøse målsætning om at
firedoble sol og vind på land bør droppes. Det sker
samtidig med, at udbygningen af vindmøller og solcel-
ler er stagneret på snart tredje år.
Årsagen til den vigende opbakning blandt nogle
energieksperter er, at 2024 står til at blive året, hvor
elprisen har været negativ i absolut flest timer, lige-
som flere Power-to-X-projekter forsinkes, og det kan
i det hele taget opleves som om, at elektrificeringen
af Danmark er gået i stå på trods af, at kun 15. pct. af
energiforbruget i dag kører på strøm.
Den manglende elektrificering af samfundet skyldes
i høj grad, at den grønne energi beskattes mere end
fossil energi. Og når grøn strøm pålægges høje skatter
og afgifter, så tilskynder det ikke til for alvor at sætte
gang i den grønne omstilling. Dermed fastlåses
samfundet i et højt forbrug af fossil energi, som ikke
understøtter nye grønne energiprojekter.
Den aktuelle situation med lavvande i nye grønne
energiprojekter er skabt politisk og er blandt andet et
resultat af revisionen af Elforsyningsloven i 2021, hvor
Folketinget gav Energinet lov til at opkræve flere skatter
og nettilslutningsbetaling fra udviklere af vedvarende
energi. Samme år advarede et flertal i Folketinget uden
om den daværende regering om, at summen af de
stigende skatter for udvikling af vedvarende energi, som
man var ved at vedtage, kunne føre til, at udbygningen
af vindmøller og solceller ville gå i stå.
Vi kan nu sige med sikkerhed, at de fik ret.
Udbygningen af solcelle- og vindmølleenergi er
stagneret. Kun få vindmøller blev tilsluttet i 2023 og
udbygningen af solcelleparkerne er stagneret.
Hos European Energy har vi netop fejret 20 års jubi-
læum med at etablere og drive vedvarende energi-
projekter. Siden 2004 har vi bidraget til at bygge mere
end 4 GW sol- og vindkapacitet, og vi forventer i 2024
at bygge 600 MW ny vedvarende energikapacitet – det
meste dog uden for Danmark.
Vi forklarer i denne hvidbog, hvorfor der stadig er
brug for at slå ring om sol- og vindenergien i Danmark
og fastholde de ambitiøse målsætninger for 2030. Og
måske endnu vigtigere, hvad vi kan gøre for at få gang
i udbygningen af vindmøller og solceller igen.
Vi håber, at du vil læse med og finde inspiration i
denne hvidbog, som kan være med til at fremme
dialogen i vores samfund om, hvordan vi igen kan få
gang i udbygningen af vind- og solenergi herhjemme
– en absolut nødvendighed, hvis vi skal have strøm
nok til at elektrificere samfundet og bekæmpe
klimaforandringerne.
Udbygning af sol og vind i Danmark (MW)
1.400
1.200
1.000
800
Samlede energi- og CO
2
-afgifter på energiformer (kr./GJ)
200
150
100
600
400
200
50
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
2024
Okt
Naturgas
Fyringsolie
Fuelolie
FOSSIL ENERGI
Diesel
Benzin
Grøn strøm
Solkraft
Landvind
Grøn strøm er pålagt højere afgifter end fossile energiformer i Danmark, hvilket modarbejder elektrificeringen.
4
5
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 84: Publikation: European Energys hvidbog, "Mere vedvarende energi på land i Danmark 2.0"
2943830_0004.png
BAGGRUND
Samlet nettilslutningsbeskatning for etablering af et standard VE-anlæg
på 50 MW tilsluttet DSO (mDKK)
Ambitionerne for vedvarende energi
fejler ikke noget. Men reguleringen
af markedet er på slingrekurs.
Klimavalget i 2019 skabte et stærkt politisk fundament for at gennemføre
den grønne omstilling. Desværre har en række politiske beslutninger medført
markant øget beskatning af etablering af grønne energiprojekter, som sætter
udbygningen i stå.
Klimaloven blev vedtaget, og 2019 satte rammen for
målsætningen om 70 pct. CO₂-reduktion i 2030. På
papiret burde dette ambitiøse reduktionsmål føre til
en stigende udbygning af vedvarende energi for at
understøtte Klimalovens ambitioner.
Siden da har Folketinget da også truffet en række poli-
tiske beslutninger, som bakker op om realiseringen af
et mere klimapositivt Danmark baseret på grøn energi. I
2022 besluttede Folketinget ambitionen om at firedoble
produktionen af vedvarende energi på land senest i
2030, og i 2024 blev solcellestrategien til virkelighed
med målsætningen om at understøtte en markedsdre-
vet og effektiv udbygning af solceller ved blandt andet
at fjerne unødige barrierer for udbygningen.
På trods af de gode intentioner og ambitioner tegner
der sig dog et generelt billede af, at reguleringen af
markedet for vedvarende energi siden klimavalget i
2019 er blevet markant mere kompleks og fyldt med
netop unødige barrierer. For en lang række politi-
ske tiltag har siden 2019 haft den aktuelle stilstand
i udbygningen af vedvarende energi på land som effekt.
Reform af ordningerne for kompensation i
forbindelse med anlæggelse af vedvarende energi
Den 13. november 2019 indgik regeringen en aftale om
ordninger til fremme af lokal og kommunal opbakning
til vedvarende energi, som grundlæggende ændrede
på de eksisterende ordninger for kompensation af
naboer og kommuner til vedvarende energianlæg.
Køberetsordningen dvs. retten til at erhverve sig en
andel på op til 20 pct. af et vindmølle- eller solcelle-
anlæg, bortfaldt og blev erstattet af en VE-bonus til
de nærmeste naboer, ligesom Grøn Pulje medførte, at
udviklere af vedvarende energi skulle betale direkte
til kommuner for at opstille vedvarende energianlæg.
Satserne for Grøn Pulje og VE-bonussen blev hævet
Særskat på jorden under
vedvarende energiprojekter
I 2020 præsenterede regeringen lovforslag L107, som
indeholdt en betydelig skattestigning for ejere af
jorden under sol- og vindenergiprojekter. Forslaget
blev fremsat til stor overraskelse for energibranchen,
da delforslaget om at beskatte jorden under solceller
og vindmøller ikke havde fremgået af lovforslaget, da
det var blevet sendt i høring nogle måneder forinden.
Den 1. marts 2021 trådte loven i kraft og medførte, at
skatten på jorden under solceller og vindmøller steg
kraftigt. En arbejdsgruppe anført af økonomiprofes-
sor Peter Birch Sørensen forventes senere i 2024 at
præsentere endnu en reform af beskatning af jorden
under vedvarende energianlæg, som risikerer at skabe
usikkerhed for planlagte vedvarende energiprojekter.
Indførelsen af producentbetalinger
Den 20. juni 2020 indgik Folketinget en klimaaftale,
som har haft store konsekvenser for udviklingen
af vedvarende energi på land. Kort inden aftalen
blev indgået, fremgik det pludselig af det endelige
forhandlingsudkast, at regeringen ville pålægge el-
producenter at medfinansiere det kollektive elfor-
syningsnet på såvel højspænding (TSO-niveau) som
mellemspænding (DSO-niveau). Ændringen skulle
træde i kraft 1. januar 2023.
I perioden mellem klimaaftalen i juni 2020 og
december 2022 udviklede Energinet og Green Power
Denmark metoder for de nye producentbetalin-
ger, som blev godkendt af Forsyningstilsynet. De
nye producentbetalinger og indfødningstariffer har
betragteligt med hhv. 150 pct. og 50 pct. per 1. juli
2024 på trods af, at en evaluering af VE-ordningerne
har påvist, at ordningerne ikke øger opbakningen til
grønne energiprojekter lokalt.
250
250
1,175%
200
1,722%
200
150
150
100
100
50
50
2019
2023
2024
2025
2019
2023
2024
2025
Nettilslutning - DSO
Indfødningstarif - TSO& DSO
Statslige VE-ordninger, Grøn pulje
Særskat på landbrugsjord
RfG’en er inkluderet i nettilslutning
Samlet nettilslutningsbeskatning for etablering af et standard VE-anlæg
på 100 MW tilsluttet TSO (mDKK)
260
240
220
200
180
160
140
120
100
80
60
40
20
2019
2023
2024
Indfødningstarif - TSO
260
240
220
200
1,243%
774%
180
160
140
120
100
80
60
40
20
2025
2019
2023
2024
2025
Nettilslutning - TSO
Statslige VE-ordninger, Grøn pulje
Særskat på landbrugsjord
6
7
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 84: Publikation: European Energys hvidbog, "Mere vedvarende energi på land i Danmark 2.0"
2943830_0005.png
medført, at etablering af nye vedvarende energianlæg
steg med op til 1,3 mio. kr. per MW i de områder af
landet, hvor der allerede var produktion af særligt
vindenergi. Senest har Energinet i september 2024
annonceret, at producentbetalingerne stiger med 70
pct. fra 1. januar 2025, hvilket medfører voldsomme
merbetalinger, som risikerer at lukke ned for mange
planlagte grønne energiprojekter ude i kommunerne.
Indførslen af producentbetalinger og indfødningsta-
riffer blev godkendt af Forsyningstilsynet med
argumentet om, at omkostningerne til etablering og
forstærkning af det kollektive elforsyningsnet var
transparente og omkostningsægte. Men omkostnings-
ægtheden i tiltagene blev for alvor draget i tvivl, da
Energinet allerede i maj 2024 var nødsaget til at sætte
indfødningstarifferne til 0 kr. for resten af året, da
man ellers risikerede at komme i karambolage med
det EU-lovfastlagte loft over netop indfødningstariffer
på 0,9 øre/KWh.
Sidst men ikke mindst har indførslen af et
Danmarkskort med opdeling af landet i hhv. produkti-
onsdominerede og forbrugsdominerede zoner på såvel
DSO som TSO-niveau, som fremadrettet opdateres to
gange årligt, skabt meget stor usikkerhed om prisen
for nettilslutningen af nye vedvarende energipro-
jekter, fordi det ikke længere er muligt med sikker-
hed at kende nettilslutningsomkostningerne for et
givent projekt i god tid inden investeringsbeslutning.
Usikkerheden blev ikke mindre af, at Energinet efter
blot halvandet år i sommeren 2024 valgte at ændre de
geografisk differentierede indfødningstariffer, så der
ikke længere differentieres mellem produktionsdomi-
nerede og forbrugsdominerede tariffer på TSO-niveau.
Forvirringen må siges at være total.
Revidering af vejledning om solceller i det
åbne land skærper afstandskrav væsentligt
Plan- og Landdistriktsstyrelsen har i 2024 indført
en ny bekendtgørelse for etablering af solceller i det
åbne land, som skal styre kommunernes godkendel-
sesproces for fremtidige solcelleanlæg i Danmark.
Desværre har processen været omdiskutabel, da
styrelsen valgte at skærpe bekendtgørelsens anbefa-
linger væsentligt efter høringsperioden for afstande
mellem solcelleanlæg og boliger i det åbne land.
Hvad værre er dog, at de anbefalede afstandskrav
blev yderligere skærpet i en ny vejledning til planlæg-
ningen af solcellerne. Kommunerne kan fremadrettet
vælge at indføre afstandskrav på op til 750 meter fra
solcelleanlæg til nærmeste beboelse. Det risikerer
væsentligt at indskrænke det tilgængelige areal for
vedvarende energiprojekter og medføre krav, som
stiller solcelleprojekter dårligere end andre anlæg i
Danmark. Det sker samtidig med, at især solcelle-
projekter bliver større og større for at få økonomien
til at gå op med de store stigninger i ekstraregninger
til nettilslutning.
Opsummering
Som det fremgår af ovenstående afsnit, så er der
indført en række skelsættende ændringer for udvik-
lere af vedvarende energi siden Klimavalget i 2019,
som har skabt betydelig usikkerhed. Og dertil er en
række af de ændringer altså allerede blevet revideret
i løbet af 2024. Denne slingrekurs i reguleringen af
markedet for vedvarende energi har som konsekvens,
at der er skabt betydeligt forringede betingelser for
at planlægge og etablere nye vedvarende energipro-
jekter, især fordi økonomien i projekterne er blevet
pålagt ekstraomkostninger på over 60 pct. per etable-
ret MW produktionskapacitet.
De markante ekstra skattestigninger, som er blevet
pålagt udviklere af sol- og vindmølleprojekter siden
2019, har stor indflydelse på, om de planlagte
Nettilslutningens andel af samlede
byggeomkostninger (DSO)
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
2019
2020
2021
2022
Solkraft
Landvind
VE-projekter kan etableres under de nuværende
forhold. Hvis udviklingen fortsætter, vil det ikke
længere være økonomisk muligt at etablere sol- og
vindanlæg i Danmark på markedsvilkår. Udviklingen
skal ses i sammenhæng med landene omkring
Danmark, hvor regeringerne i disse år går langt -
endda i form af direkte statsstøtte - for at under-
støtte etableringen af mere grøn strøm.
Vi vurderer, at Danmark i dag har en unik erfaring- og
kompetenceposition til at udbygge og udvikle grønne
energiløsninger til sikring af en effektiv grøn omstil-
ling, lavere strømpriser for borgerne samt et grønt
erhvervseventyr i Danmark til gavn for alle danskere
herunder med Power-to-X og grønne brændsler.
Men det kræver, at der tages hånd om den aktuelle
slingrekurs og skabes de ordentlige rammebetingelser
for udvikling og investering i grønne energiløsninger.
2023
2024
2025
8
9
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 84: Publikation: European Energys hvidbog, "Mere vedvarende energi på land i Danmark 2.0"
2943830_0006.png
PERSPEKTIV
Statstøtte til udbygning
af vedvarende energi og
atomkraft presser danske
grønne energiprojekter
I en række lande bruges statsstøtten aktivt til at understøtte udbygningen
af vedvarende energi. Det kan risikere at få konsekvenser for de
vedvarende energiprojekter, som er under planlægning i Danmark, når
projektøkonomien presses af statsstøtte fra Danmarks nabolande.
De mange ændringer, som er blevet gennemført i den
danske energisektor siden 2019, ville ikke have haft
samme konsekvenser, hvis Danmark havde været en
øde ø. Men i virkeligheden er det danske energimar-
ked blandt EU’s mest sammenbundne med landene
omkring. Det betyder, at disse ændringer alt andet
lige gør det mindre attraktivt at fokusere på at udvikle
på vedvarende energiprojekter, fordi investerings-
klimaet bliver mindre langsigtet og dermed mindre
sikkert for udviklere og investorer. I andre lande
arbejdes der modsat i Danmark på konkrete politiske
tiltag, som skal sikre fundamentet under en massiv
udbygning med vedvarende energi.
Tysklands markante investeringer i vedvarende energi
I Tyskland har forbundsregeringen besluttet at inve-
stere mere end 200 milliarder kroner i statsstøtte,
som specifikt skal støtte udbygningen af vind- og
solenergiprojekter. Samtidig har den tyske regering
hasteimplementeret en følgelov, som sætter ambitio-
nen højt for, hvordan EU’s nødretsforordning for hurti-
gere godkendelser af vedvarende energi skal få effekt
i det tyske samfund. Endelig har den tyske regering
haft fokus på ikke at gøre betingelserne for at bygge
sol- og vindenergi mere komplekse, ligesom adgan-
gen til at tilslutte grønne energiprojekter til elnettet
er forblevet en statslig omkostning og ikke pålagt
udviklerne. Og resultatet af reguleringen står klart:
Tyskland fik fart over udbygningen af vedvarende
energi med hele 17 GW i 2023, hvilket er en fordobling
af solenergi på bare ét år.
Sveriges støtte til atomkraft risikerer
at skævvride elmarkedet i hele Norden
Modsat Tysklands fokus på støtte til vedvarende
energi har Sverige planer om massiv støtte til atom-
kraft, som inden 2045 forventes at skulle modtage
op til 300 milliarder danske kroner i støtte udover en
statslig garanti på elprisen i 40 år. Etablering af svensk
atomkraft vil med sikkerhed møde forsinkelser, som
vi har set det i andre lande, men effekten af det store
svenske støtteprogram risikerer allerede nu at sætte
sig i markedets forventning til fremtidige elpriser.
Opsummering
I mange lande bruges statsstøtten aktivt til at under-
støtte udbygningen af vedvarende energi. Det kan
risikere at få konsekvenser for de mange vedvarende
energiprojekter, som er under planlægning i Danmark,
når projektøkonomien presses af statsstøtte fra
Danmarks nabolande og ekstra skatter i Danmark.
Statsstøtte bør ikke være svaret i en dansk optik, men
med de seneste års ekstra pålagte skattebetalinger
for nettilslutning risikerer Danmark at blive udkonkur-
reret på grøn strøm, hvis der ikke reageres på anden
vis. I stedet vil klare og langsigtede investeringsram-
mer kunne understøtte, at Danmark ikke hægtes af
udviklingen. Herudover vil etablering af et brintrør
kunne være med til at sikre forretningen i grønne
energiprojekter, da den grønne strøm kan konverteres
til brint, når elprisen er lav. Den danske regering bør
derfor slå ring om vedvarende energiprojekter i stedet
for at stille dem dårligere end i vores nabolande.
10
11
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 84: Publikation: European Energys hvidbog, "Mere vedvarende energi på land i Danmark 2.0"
2943830_0007.png
CASE
Mens Danmark ser
på, investerer vores
nabolande massivt i
store batterisystemer
I fremtiden har vi brug for endnu mere grøn strøm, også når
vinden ikke blæser, og solen ikke skinner. Derfor skal batterier
udrulles i Danmark hurtigst muligt.
Beregninger fra Green Power Denmark anslår, at Danmark vil mangle op til 2,6 GW elpro-
duktionskapacitet i 2030 for at sikre el i stikkontakten under nogle typer af vejrforhold.
Derfor er batterilagring af energi (BESS) en afgørende teknologi til balancering af elnettet,
fordi batterierne kan gemme overskudsenergi fra vedvarende kilder og frigive strømmen
senere, når der er mest brug for den. Batterierne sikrer på den måde en bedre forsynings-
sikkerhed, stabile energipriser, samt at behovet for at udbygge elnettet er mindre, fordi
det udnyttes mere jævnt over døgnet.
I mange af vores nabolande udrulles batterier i stor stil som en essentiel del af deres
grønne energiteknologier. Lande som Tyskland, Holland, Belgien og senest Sverige har
investeret massivt i batteriteknologi. Men i Danmark halter udrulningen dog bagefter, og
der står to væsentlige udfordringer i vejen.
For det første skal der afholdes dobbelt så mange omkostninger ved nettilslutning, fordi
det både anses som forbruger og producent af strømmen. Når batteriet dertil er i funk-
tion og oplades, pålægges det tariffer som forbruger, og tilmed tarifferes det igen som
producent, når den lagrede energi senere leveres tilbage til elnettet. Et regelsæt, som gør
det markant dyrere at investere i batterilagring i Danmark end i vores nabolande, og som
sænker det økonomiske mulighedsrum for opstillerne.
For det andet medfører kommunernes fortolkning af planloven, at batterier ikke kate-
goriseres som en del af vindmølle- og solcelleprojekter og derfor ikke må placeres i det
åbne land.
Skal vi i Danmark se samme tilvækst i batterier som i vores nabolande, kræver det omfat-
tende politisk handling for at fjerne økonomiske og lovgivningsmæssige barrierer. Med de
rette rammevilkår kunne batterier blive en nøglekomponent i Danmarks grønne omstilling.
12
13
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 84: Publikation: European Energys hvidbog, "Mere vedvarende energi på land i Danmark 2.0"
2943830_0008.png
RAPPORT
Draghi-rapporten:
Adgang til billig grøn energi
skal sikre Europas fremtid
Ifølge Draghi-rapporten sakker EU bagud efter Kina og USA pga. alt for
høje energipriser på det europæiske kontinent. Derfor bør fokus rettes
mod at levere så billig grøn strøm som muligt til europæiske forbrugere
og virksomheder.
Mario Draghi leverede i september 2024 sine anbefa-
linger til, hvordan EU skal sikre sin konkurrenceevne
over for USA og Kina, som ellers er ved at blive sendt
til tælling over for de økonomiske supermagter. I sin
rapport konkluderer Draghi, at energi også spiller en
hovedrolle i fremtidens økonomi, og at adgangen til
billig grøn energi vil være altafgørende for at sikre, at
der også i de kommende årtier vil blive skabt økono-
misk vækst og nye arbejdspladser i EU.
Under sin præsentation af rapporten forklarede Mario
Draghi, at ”lavere energipriser skulle være den første
prioritet, og at der er brug for en samlet europæisk plan
for at omstille til sikker, billig og ren energi”.
Ifølge Draghi-rapporten bør EU derfor investere
mindst 800 mia. euro årligt i blandt andet grøn
omstilling, digitalisering og innovation. Det skal være
med til at sikre, at EU ikke fremover vil have markant
højere energipriser, end det er tilfældet i USA og Kina.
Udbygningen af grønne energiprojekter skal ikke bare
være med til at sikre energimæssig uafhængighed og
forsyningssikkerhed, men også skabe betingelserne
for, at virksomheder vælger at investere i de europæi-
ske lande frem for andre steder.
Sats på elektrificering
Europas afhængighed af at importere gas udgør en
stor andel af kontinentets manglende konkurrence-
evne sammenlignet med Kina og USA, og derfor er der
for alvor brug for at fortsætte den aggressive udfas-
ning af gas importeret udefra. I den forbindelse spiller
elektrificering en nøglerolle, fordi produktion af grøn
strøm i EU kan være med til at fjerne behovet for at
importere gas udefra. I året efter Ruslands invasion af
Ukraine førte udbygningen af vedvarende energi i EU
til besparelser på 100 mia. kr. i reduceret gasimport
fra Rusland. Den udvikling skal for alvor accelereres,
og derfor er det altafgørende, at elektrificeringen
tages alvorligt på tværs af de europæiske lande.
Grøn strøm beskattes hårdere end fossile brændsler
I Danmark er udfordringen, at den grønne strøm
stadig er udsat for en høj beskatningsgrad, som ikke
fordrer en elektrificering af energiforbruget. Det
forklarer, at elektrificeringsgraden i Danmark stadig er
på begrænsede 15 pct. For selvom en produceret KWh
sælges på spotmarkedet for 25 øre, så koster det
forbrugerne mere end 10 gange så meget, fordi den
grønne strøm pålægges tariffer, gebyrer og afgifter.
Tilsvarende udgør skatter og afgifter ”kun” cirka 50
pct. af benzinprisen, når der tankes benzin.
Svaret er mere grøn strøm
Ifølge en undersøgelse fra Dansk Erhverv er 7 ud af 10
danske virksomheder pressede af de høje energipri-
ser. Samme undersøgelse melder, at danske elforbru-
gere kan spare 19 mia. kr. i årene frem mod 2030, hvis
der udbygges kraftigt med mere vedvarende energi.
Derfor bør svaret på de aktuelle udfordringer være,
at der skabes bedre rammevilkår for, at vedvarende
energi kan sættes fri i Danmark og EU.
Opsummering
Der er derfor brug for et kursskifte, hvor produktionen
af grøn strøm og etablering af nye grønne energi-
projekter ikke beskattes unødigt højt, hvis Danmark
skal følge anbefalingerne om at sikre, at den grønne
energi kan være med til at understøtte væksten i
Europa. Regeringen bør sætte sig for at gennemgå
energibeskatningen herhjemme for at understøtte
elektrificeringen og udrulningen af additionel grøn
strømproduktion.
14
15
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 84: Publikation: European Energys hvidbog, "Mere vedvarende energi på land i Danmark 2.0"
2943830_0009.png
VEJEN FREM
I den forbindelse er det en fejlslutning at konklu-
dere, at Danmark og landene omkring os har nok
strøm, og at der ikke længere bør udvikles og
bygges nye grønne energiprojekter. Med en aktuel
elektrificeringsprocent på sølle 15 pct. i Danmark
ligger svaret ikke i færre grønne energiprojekter.
Tværtimod er der brug for, at staten påtager sig
opgaven for at sikre, at elektrificeringen af samfun-
det får et rygstød.
Derfor skal der hurtigst muligt besluttes ambitiøse
elektrificeringsmål i Danmark og i EU, som ledsages
af elektrificeringsplaner, der sætter handling bag.
Den tidligere regering annoncerede i juni 2021 en
elektrificeringsstrategi, som dog ikke satte konkrete
målsætninger op for, hvordan Danmark ville skulle
elektrificeres.
Regeringen bør starte med at sikre, at trans-
portsektoren og fjernvarmen elektrificeres først,
da det er her, at der kan hentes de største
CO
2
-besparelser udover husholdningerne og
erhvervet. Derudover er det centralt, at regerigen
gennemgår den danske energibeskatning med et
tættekam for at sikre, at grøn energi ikke længere
beskattes højere end fossil energi.
Fokus på den indirekte elektrificering
Den grønne strøm skal omdannes til grøn brint,
hvis det skal lykkes os at elektrificere de dele af
samfundet, som har svært ved at køre på strøm.
Det gælder i særlig grad søfarten og luftfarten,
hvor de kulstofholdige grønne brændstoffer er
eneste alternativer til at nedbringe det voldsomme
forbrug af fossile brændstoffer. Derfor bør Danmark
understøtte udviklingen af grønne kulstofholdige
brændstoffer ved nye Power-to-X-udbud, som
skal støtte skalering af danskproducerede grønne
brændstoffer, der kan være med til at sætte gang i
en betydelig indenlandsk produktion af til luft- og
skibsfarten.
Men hvis vi i Danmark skal kunne skalere produk-
tionen af grønne brændstoffer, er der også brug for
infrastruktur i form af brintrør og rør til transport
af CO
2
. Regeringen har annonceret, at man først
Grøn energi kommer ikke af sig
selv: Brug for fokus på løsninger, der
understøtter elektrificering baseret
på grøn strøm
Folketinget har desværre skabt den aktuelle situation, hvor grøn energi er stoppet
op. Men Folketinget har også handlekraften til at skabe de nødvendige betingelser
for at elektrificere det danske samfund baseret på lokalt produceret grøn strøm.
Men det forudsætter mod og en accept af, at Folketinget har taget fejl.
Klimaforandringernes voldsomme konsekvenser og
Ruslands invasion af Ukraine har skabt en markant
øget bevidsthed iblandt danskerne og i de danske
kommuner om deres ansvar for aktivt at drive
udbygningen fremad og godkende tilladelserne til at
etablere vedvarende energiprojekter. Ifølge en måling
op til Europa-Parlamentsvalget i juni 2024 var miljø
og klima det vigtigste emne. Det er i tråd med andre
målinger, som melder om markant stigning også i
opbakning til vedvarende energi sammenlignet med
før invasionen af Ukraine.
Kommunerne er forudsætningen for, at den grønne
omstilling kan lykkes, og derfor er det positivt, at de
mange steder er klar til at løfte ansvaret for at levere
netop de lokalplanerne og tilladelserne til nye grønne
energiprojekter. I Kolding Kommune holder kommu-
nalbestyrelsen til eksempel fast i beslutningen om at
lytte til det stiltiende flertal af borgere i kommunen,
som ønsker at understøtte den grønne omstilling ved
at bygge solceller og vindmøller i kommunen.
Realiseringen af de grønne energiprojekter er dog
også afhængige af, at der ikke til stadighed overvæltes
ekstraskatter på udviklerne af vedvarende energipro-
jekter. Som situationen er lige nu, kan udviklere ikke
vide sig sikre på, om de seneste års markante stig-
ninger i producentbetalinger vil fortsætte og trække
tæppet væk under økonomien i de grønne projekter.
Tilbage til start: Elforsyningsloven skal
revideres med loft over nye omkostninger
Årene efter revisionen af elforsyningsloven i 2021
har ikke bare bevist, at et flertal i Folketinget fik ret
i sin bekymring om, at ændringerne ville føre til en
opbremsning i udrulningen af vedvarende energi. Men
den seneste melding fra Energinet fra september
2024, hvor producentbetalingerne blev hævet med 70
pct. på bare ét år, har også vist med al tydelighed, at
der ingen øvre grænse er for, hvor store omkostninger
Energinet ønsker at overvælte på producenter og
udviklere af vedvarende energi.
Det siger sig selv, at udviklerne ikke kan leve med
at skulle acceptere årlige stigninger på tocifrede
procentsatser. Et sol- eller vindenergiprojekt præsen-
teret for en kommune i 2022 vil siden da have kunnet
opleve stigninger i nettilslutningsomkostninger på
over 100 pct. på de få år, det typisk tager at opnå
lokalplan og byggetilladelse. Den udvikling giver
ikke plads til, at mange projekter kan realiseres på
markedsvilkår.
Af samme årsag er det nu tid til, at Folketinget
påtager sig opgaven med at revidere elforsyningslo-
ven og indfører et loft over producentbetalingerne.
Alternativt skal forbrugstarifferne finansiere udbyg-
ningen og forstærkning af det kollektive elforsy-
ningsnet, som det var tilfældet inden 1. januar,
2023. Hvis det ikke sker, vil usikkerheden herske og
udbygningen af vedvarende energi risikere at hænge
fast i stagnation.
Rygstød til elektrificeringen
I takt med at udrulningen af vedvarende energi er
taget til i Danmark og landene omkring os, er elpri-
serne for nedadgående - især på de tidspunkter, hvor
solen skinner kraftigst. Det har medført, at Danmark i
2024 har set nye rekorder i antal timer, hvor elpri-
serne har været negative pga. for stort udbud af især
solenergi.
forventer at kunne transportere brint i rør fra 2031.
Det er et stort problem, fordi det først og fremmest
risikerer at stoppe udviklingen af aktuelle brintpro-
jekter i Danmark og også afkobler danske projekter
fra at kunne afsætte til det tyske brintmarked.
Derfor er der brug for, at regeringen tager opgaven
på sig og sikrer, at rørføringen til Tyskland etableres
hurtigere end på 8 år. Til sammenligning tog det
blot tre år for beslutning og etablering af et gasrør
til Lolland.
16
17
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 84: Publikation: European Energys hvidbog, "Mere vedvarende energi på land i Danmark 2.0"
2943830_0010.png
Sæt handling bag energiparkerne
I forlængelse af Folketingets beslutning om at
firedoble produktionen af vedvarende energi i 2030
besluttede man også, at staten skulle påtage sig
en mere aktiv rolle i udbygningen ved at udpege en
række statslige energiparker. Godt 2,5 år efter den
politiske ide blev annonceret, er der dog endnu ikke
udpeget en eneste statslig energipark. Derimod har
planerne medført, at en række kommuner har sat
sagsbehandlingen af nye grønne energiprojekter i bero
for at afvente processen for de statslige energiparker.
Hvis energiparkerne skal blive til mere end grønne
ideer, bør staten tage opgaven på sig og få sat gang
i udstedelsen af bekendtgørelser for de første 20
statslige energiparker, så projekterne kommer ud at
leve og ikke forbliver streger på nogle kort. Samtidig
bør staten bliver mere ambitiøs for sine planer for
vindmøller og projekter på Sjælland, da de aktuelle
energiparker som hovedregel udgøres af solceller og
er placeret i Jylland (DK1).
Der er ingen tvivl om, at de statslige energiparker vil
kunne spille en vigtig rolle i realiseringen af målsæt-
ningen om at firedoble produktionen af grøn strøm
i 2030, men processen skal skabe handling og ikke
fortsat fastholde en række kommuner i stilstand.
Reformer VE-ordningerne så den grønne pulje
tilføres direkte til kommunekassen
Kommunerne spiller en nøglerolle i den grønne
omstilling, når nye grønne energiprojekter skal se
dagens lys. Derfor bør det også i langt højere grad
komme kommunekassen til gavn, når der godkendes
lokalplaner for vedvarende energiprojekter rundt
omkring i landets 98 kommuner. I dag beskattes
gevinsten for produktionen af vedvarende energi
typisk ikke i de kommuner, hvor solcellerne og vind-
møller står og snurrer, men typisk i hovedstadsregi-
onen. Det bør der laves om på, så kommunerne kan
drage større fordel af de grønne energiprojekter.
Konkret skal det ske ved, at der findes og implemen-
teres modeller, som belønner de kommuner, der aktivt
bidrager til omstillingen ved at give plads til nye sol- og
vindprojekter. Indtjening fra jordskatter og erhvervsbe-
skatning fra nye sol- og vindprojekter bør friholdes fra
kommunale udligning, så de kommuner, der gør meget
for at få etableret ny vindmølle- og solcelleparker,
bliver belønnet direkte. Det gavner den enkelte borger i
kommunen, og det vil ikke gøre det unødvendigt dyrere
at øge produktionen af vedvarende energi.
I Danmark har løsningen indtil nu været, at udviklere
af vedvarende energi betaler til en grøn pulje, som så
fordeles i kommunen efter ansøgning. Fremadrettet
bør den grønne pulje tilfalde kommunen direkte, så
den kan vælge at disponere over indtægterne i det
kommunale budget og være med til at finansiere
børnehaver, plejehjem og andre lokale behov.
Lad private firmaer give elnettet en kærlig hånd
Den langsommelige udrulning af det kollektive elfor-
syningsnet er allerede i dag med til at forsinke den
grønne omstilling betragteligt. En række projekter får
i disse år grønt lys af kommunalbestyrelser for så at
skulle afvente nettilslutning i perioder på op til syv år.
Der bør åbnes op for, at private firmaer kan under-
støtte udrulningen af det kollektive elforsyningsnet.
Derfor skal private virksomheder kunne udføre
det nødvendige tekniske arbejde for at klargøre
nettilslutning for et givent projekt til transmissions-
nettet, hvis virksomhederne kan gøre det hurtigere
og mere omkostningseffektivt end Energinet. I det
hele taget bør private virksomheder have større
handlerum til at optimere de grønne energiprojekter
inden for et givent projektområde, herunder også
ved at kunne gøre brug af direkte linjer over større
afstande og nyttiggøre geografisk differentierede
tarifering lokalt. Den aktuelle implementering af
loven om direkte linjer er meget restriktiv og har
indtil nu ikke givet anledning til en markant udrul-
ning af direkte linjer, som kan understøtte elnettet
og udviklingen lokalt.
Skab ordentlige rammevilkår for batterier,
så de kan blive til virkelighed i Danmark
Batterier kan spille en central rolle i at få indpasset
mere vedvarende energi i det danske elnet, da de
kan lagre den grønne strøm fra solceller og vindmøl-
ler, så den forbruges på tidspunkter, hvor efter-
spørgslen er større. Desværre halter udbygningen af
batterier gevaldigt i Danmark, og derfor flyttes bliver
den grønne strøm typisk eksporteret til meget lave
priser i stedet for at komme det danske elnet og
forbrugere til gode. Rammevilkårerne for batterier
bør ændres, så Danmark også kan se udbygningen af
batterier tage fart.
I Tyskland og Sverige har man ikke en dobbelttari-
fering af batterier, og derfor betaler opstillere ikke
høje nettilslutningsomkostninger, som det er tilfældet
herhjemme. Ifølge en rapport fra Solar Power Europe
er Danmark et af de lande som dobbelttariferer
batteriopsætningen, og det er en tydelig årsag til, at
udrulningen lader vente på sig.
Derfor bør de danske netselskaber og Energinet
hurtigst muligt sætte sig for at udvikle en ny metode
for ellagringsenheder, som kan trække fra og føde ind
til elnettet og understøtte et fleksibelt elforbrug uden
at betale høje nettilslutningsomkostninger. Det vil også
kunne understøtte etableringen af mere grøn energi,
når den grønne strøm kan forbruges mere hensigts-
mæssigt i perioder, hvor produktionen ikke er høj.
Giv NEKST’en for mere sol og vind i Danmark den
nødvendige opmærksomhed
NEKST’en for mere sol og vind på land leverede
i februar 2024 sine syv konkrete anbefalinger til
Regeringen for, hvilke primære barriere står i vejen
for mere vedvarende energi på land. Anbefalingerne
har identificeret en række vigtige fokusområder,
som regeringen bør have for øje og nøje følge med i
udviklingen af.
De fleste af anbefalingerne er dog langtfra i mål, og
mange af barriererne er endnu ikke håndteret. Ifølge
Klima- og Energiministeriets hjemmeside er kun én
ud af de 27 delanbefalinger implementeret. Derfor er
der brug for et mere målrettet fokus for at få sikret,
at samtlige anbefalinger bliver implementeret til gavn
for smidigere vedvarende energiprojekter i Danmark.
Regeringen bør derfor levere kvartalslige statusrap-
porteringer til Folketinget for implementeringen af
anbefalingerne fra NEKST’en og i samme ombæring
anvise arbejdsspor for at nå i mål med de anbefalin-
ger, som endnu ikke er realiseret.
Grønne energiprojekter skal kunne nettilsluttes med
begrænset kapacitet
Mange grønne energiprojekter er i dag udfordrede af,
at de ikke kan opnå en tilslutning til elnettet inden
for rimelig frist, men ofte venter adskillige år – nogle
helt op til 7-8 år – før de kommer på elnettet. Det er
uhensigtsmæssigt, fordi det betyder, at grønne ener-
giprojekter ikke bliver etableret pga. usikkerheden
om elnettet. Derfor bør det fremadrettet være muligt
at kunne etablere vedvarende energiprojekter, som
kun nettilsluttes med en begrænset del af den totale
produktionskapacitet.
Den begrænsede nettilslutning vil understøtte, at
vedvarende energiprojekter kan realiseres inden for
de givne økonomiske rammer og realiseres inden for
rammerne af det eksisterende elnet, fordi Energinet
kan vælge at begrænse indfødningen af grøn strøm
mod en billige nettilslutningsomkostning til det
begrænsede produktionsanlæg. Det vil give mulighed
for større fleksibilitet i elproducenternes planlægning
af nye grønne energianlæg for eksempel fordi visse
anlæg kan nettilsluttes hurtigere og billigere og uden
at give anledning til at skulle medføre en udvidelse
og forstærkning af elnettet i området. Med begrænset
netadgang for produktion kan elnettet altså udnyttes
bedre og fremskynde den grønne omstilling.
Green Power Denmark har allerede fået godkendt en
metode for begrænset netadgang på distributionsni-
veau i elnettet. Der er nu brug for, at Energinet følger
det gode eksempel og også udvikler en tilsvarende
metode, som kan understøtte den grønne omstilling
og fleksibel indfødning på transmissionsniveau.
18
19
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 84: Publikation: European Energys hvidbog, "Mere vedvarende energi på land i Danmark 2.0"
2943830_0011.png
CASE
Fra ambitioner
til handling:
Lad os få gang i
energiparkerne
Vi skal op i skala og op i tempo, hvis vi skal kunne nå de grønne
målsætninger, især i betragtning af, at Danmarks strømforbrug
forventes at stige med cirka 50 pct. frem mod 2030.
Med Regeringens udspil Klimaaftale 2022, satsede staten på at kunne udpege 10-15
energiparker, der ville kunne dække 30-40 pct. af målsætningen om en firdobling af
produktionen af grøn strøm på land inden 2030. Den nylige annoncering af 18 arealer
til statslige energiparker bibringer kun en mindre del af målsætningen, og Regeringen
forventer nu ikke længere at nå i mål med ambitionen.
Store energiparker kan både bidrage med volumen og sætte tempo på den grønne
omstilling, samtidig med at de bidrager med vækst og arbejdspladser i lokalområdet.
European Energy er derfor enige i, at vi skal op i skala og have gang i etableringen af de
statslige energiparker.
Men energiparkerne vil kun blive de ønskede grønne kraftcentre, hvis der er handling
bag ordene, og de 2,5 års ventetid har bibragt for få konkrete projekter og forsinket
mange andre projekters sagsbehandling i kommunerne. Det har dermed ikke været det
lovede fast track for energiprojekter, og der har ikke været tilstrækkelig vilje til at gøre
op med andre arealbegrænsninger, som kunne have stillet væsentligt mere areal til
rådighed for energiproduktion.
Derudover bør staten aktivt sikre, at energiparkerne ikke kun etableres i de kommuner,
som i forvejen er ambitiøse inden for vedvarende energi. Energiparkerne bør fokuseres i
de store forbrugsområder omkring de største danske byer, og her vil de kunne spille en
afgørende rolle i at bryde med manglende udbygning af vedvarende energi tæt på f.eks.
København, Aarhus og Odense.
20
21
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 84: Publikation: European Energys hvidbog, "Mere vedvarende energi på land i Danmark 2.0"
2943830_0012.png
VÆRDI AF GRØNNE ENERGIPROJEKTER
Udbygningen af vedvarende
energi skaber rammerne for
vækst i landdistrikterne
Vedvarende energi er udgangspunktet for at sikre, at der også fremad-
rettet vil være vækst i alle dele af Danmark. Derfor er det altafgørende,
at Danmark fortsat understøtter udbygninger af vedvarende energi i
kommunerne.
Hvis man spørger i Aabenraa Kommune, så er der
ingen tvivl om, at udbygningen af vedvarende energi
og Power-to-X står centralt prioriteret i disse år.
Kommunen har truffet en strategisk beslutning om at
etablere et sekretariat, der skal understøtte udvik-
lingen af grøn omstilling for at understøtte vækst
i kommunen i de kommende år. Som i Aabenraa
Kommune kan den vedvarende energi også spille en
central rolle i resten af landets kommuner.
I pressen kan udrulningen af solcelle- og vindmølle-
parker rundt omkring i det danske land ofte fremstå
som et forstyrrende element, der ikke understøtter
den lokale udvikling. Det er sjældent tilfældet. For
oftest er de grønne energianlæg med til at skabe
grønne arbejdspladser, bedre økonomi og afledte
aktiviteter og forbedringer i de lokalsamfund, som
lægger hus til den vedvarende energi.
Vedvarende energi er Danmarksenergi
De danske kommuner spiller en afgørende rolle i
at sikre, at Danmark fremadrettet bliver selvfor-
synende med grøn energi i stedet for som i dag at
være afhængig af at importere olie, gas og biomasse
fra udlandet. Der er ingen tvivl om, at svaret er
grøn energi, når de resterende 85 pct. af samfundet
skal omstilles til at køre på grøn strøm. Men heri
ligger også store muligheder for at sikre udvikling i
de danske landdistrikter. For det er jo også her, at
størstedelen af energien bliver forbrugt i dag, når
biler kører på diesel, huse opvarmes med oliefyr og
fabrikker fyrer med naturgas. I stedet kan kommu-
nerne selv tager ejerskab for at sikre, at energien til at
drive samfundet lokalt også bliver produceret lokalt
og møde den store efterspørgsel, som også kommer
fra mange danske virksomheder.
Vedvarende energi og Power-to-X
skaber grønne arbejdspladser lokalt
Etablering af grønne energiparker skaber lokale
erhvervsaktiviteter i nærområdet, hvor lokal og
regional arbejdskraft bliver indhentet til mange af
de opgaver, der skal udføres, når anlæggene tager
form. Det gælder fx ved etablering af randbeplantning
omkring anlæg, dræn, vejanlæg, fundamenter, lav- og
højspændingselektrisk arbejde og kabelruter, ligesom
der også lokalt leveres ydelser til indkøb, logi, smede,
kraner, transport, træfældning, græsslåning osv.
Når det kommer til drift af solcelle- og vindmøllepar-
ker, er det typisk lokalt ansatte, som passer og plejer
parkerne. I forbindelse med Power-to-X-projektet
i Kassø har op til 130 primært lokale og regionale
ansatte stået for byggeriet af projektet. Og når Power-
to-X-anlægget går i drift, vil cirka 25 kolleger arbejde
fast på anlægget, som vil sørge for, at anlægget kører,
som det skal. De vil i udgangspunktet være ansat
lokalt, såfremt det er muligt at tiltrække den nødven-
dige arbejdskraft.
I takt med at den grønne strøm fra de grønne
energianlæg etableres, bliver der altså skabt grobund
for, at strømmen kan udnyttes lokalt til erhvervs-
udvikling og tiltrækning af investeringer. Power-to-
X-projekter bliver i disse år og måneder projekteret
og etableret på tværs af landet, hvad enten det er
brintproduktion, grøn metanol, fjernvarme, havne-
udvikling, datacentre eller andet. Mange virksom-
heder er interesserede i at indgå aftaler om at købe
den grønne strøm, fordi deres kunder efterspørger
sikkerhed for, at produkter fremadrettet er produce-
ret med brug af netop grøn strøm.
22
23
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 84: Publikation: European Energys hvidbog, "Mere vedvarende energi på land i Danmark 2.0"
2943830_0013.png
Anbefalinger til
beslutningstagere
1
Der skal loft over udviklernes omkostninger til det
kollektive elforsyningsnet. Loven bag Energinets
producentbetalinger skal rulles tilbage for at sikre
rimelige rammevilkår for grønne energiprojekter i
Danmark.
6
Lad private udviklere planlægge og etablere trans-
formere og ledningsnettet på højspænding, så
grønne energiprojekter ikke skal vente længe på
nettilslutning.
2
Sæt handling bag ønsket om at elektrificere Danmark
med konkrete målsætninger for alle dele af samfun-
det. Start med fjernvarmen og transportsektoren.
7
Sverige og Tyskland er langt foran i batteriudrulnin-
gen. Fokusér på at sikre de rette rammebetingelser
for batterier, så de får lov at spille den rolle i elsyste-
met, som de fortjener.
3
Den indirekte elektrificering gennem Power-to-X skal
op i gear. Statslige udbud af grønne brændstoffer på
5 mia. kr. til skibs- og luftarten og udrulning af brin-
trørledning til Tyskland skal sikre, at Danmark bliver
selvforsynende med brændstoffer.
8
Lav halvårlig rapportering på NEKST’en for mere sol
og vind i Danmark for at sikre, at arbejdsgruppens
anbefalinger bliver realiseret.
4
Gang i energiparkerne. Forslaget om statslige energi-
parker har 2,5 år på bagen og skal hurtigst muligt
ud at leve. Fokusér på at få hele Danmark og især
Sjælland med!
9
Reglerne for adgang til elnettet bør lempes, så energi-
projekterne kan indtænkes klogt.
5
Reformér VE-ordningerne så den grønne pulje tilføres
direkte til kommunekassen og kan understøtte
kommunernes økonomi, hvor der sættes nye grønne
energianlæg op.
10
Regeringen bør omkalfatre den danske energibeskat-
ning for at sikre sig, at grøn energi ikke beskattes
højere end fossil energi.
24
25
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 84: Publikation: European Energys hvidbog, "Mere vedvarende energi på land i Danmark 2.0"
2943830_0014.png
BILAG 1
Beregning af særskatter som
enhedsomkostninger for landbaseret
vedvarende energi (vind og sol) i
Danmark 2019-2025
Enhedsomkostninger tilslutning
af landbaseret VE i Danmark
Reference: 2019
(før Klimavalg)
Landvind
2019
Solkraft
2019
Omkostninger ved
tilslutning i 2023
Landvind
2023
Solkraft
2023
Omkostninger ved
tilslutning i 2024
Landvind
2024
Solkraft
2024
Omkostninger ved
tilslutning i 2025
Landvind
2025
Solkraft
2025
Omkostningsstigning
over de sidste 6 år
(siden 2019)
Enhed Bemærkning
Landvind
Solkraft
Nettilslutning
Nettilslutning ved TSO
TSO Stationsbidrag
for TSO-tilsluttede anlæg på 130/150kV.
Pristabel fra Energinet.
Nettilslutning ved TSO
TSO Tilslutningsbidrag
for det nære net for TSO-tilsluttede anlæg.
Pristabel fra Energinet.
Nettilslutning ved DSO
DSO tilslutningsbidrag.
Omkostning for tilslutning på 60 kV (A-høj) i
rød zone.
Pristabel fra Cerius som DSO.
0
0
7.270.000
7.270.000
8.890.000
8.890.000
18.200.000
18.200.000
18.200.000
18.200.000 DKK
Fast stationsbidrag uafhængigt af størrelsen af anlægget.
For tilslutning på 400 kV er beløbet 18,8 mDKK.
Tilslutningsbidrag for det nære net for anlæg der tilsluttes på TSO-niveau. Eksemplet
gælder for et anlæg placeret I Energinet’s produktionsoverskudsområder.
DSO tilslutningsbidrag anmeldt efter Dansk Energi’s tarifmodel efter opdatering med
virkning fra 1/1 2023. Eksemplet gælder et typisk vedvarende energianlæg tilsluttet på
60 KV i rød zone hos lokalt netselskab og udgør 690.000 kr./MW. Omkostninger for
2019 (40.000 kr./MW) vedrører faktiske omkostninger til selve tilslutningspunktet og
inkluderer ikke omkostninger til bagvedliggende net. Udregnes pba. MVA som typisk
ligger 5% under tilslutningseffekten i MW.
Nettilslutningsomkostninger som implementeret af Energinet for tilslutning af vedva-
rende energianlæg med virkning fra 1/1 2025. Eksemplet er for et typisk vedvarende
energianlæg tilsluttet på DSO-niveau beliggende i en blå-TSO-zone.
TSO transformerbidrag som implementeret af Energinet for anlæg tilsluttet på DSO
niveau. Eksemplet er for et typisk vedvarende energianlæg som tilsluttes en DSO når
det er placeret i en rød DSO-zone og blå TSO-zone.
0
0
328.000
328.000
392.000
392.000
663.000
663.000
663.000
663.000
DKK/
MW
DKK/
MVA
40.000
40.000
605.000
605.000
690.000
690.000
753.000
753.000
713.000
713.000
Nettilslutning ved DSO
TSO tilslutningsbidrag
for DSO-tilsluttede anlæg. Omkostning for
bagvedliggende net.
Pristabel fra Energinet.
Nettilslutning ved DSO
TSO-transformerbidrag
for DSO-tilsluttede anlæg. Omkostning for
bagvedliggende net. Betales til EnergiNet hvis anlægget er placeret i en
rød DSO-zone og samtidigt i en blå- Energinet-zone.
Pristabel fra Energinet.
Nettilslutning ved DSO
DSO-RFG
implementering for DSO tilsluttede anlæg. Omkostninger
er del af CAPEX for VE anlæg og kan varierer fra anlæg til anlæg.
Omkostning er eksempel for DSO
0
0
276.000
276.000
392.000
392.000
663.000
663.000
663.000
663.000
DKK/
MW
0
0
122.000
122.000
257.000
257.000
350.000
350.000
350.000
350.000
DKK/
MW
0
0
50.000
50.000
50.000
50.000
100.000
100.000
100.000
100.000
DKK/
MW
Typiske ekstraomkostninger for etablering af reservekapacitet til levering af reaktiv
effekt selv under ekstreme dirftsbetingelser med Power Factor på 0,95 og en under-
spænding på 10%. Omkostninger omfatter bl.a. sikring af netkvalitet i det dybe net.
Indfødningstarif
TSO-indfødningstariff.
Omkostning for 30 år’s drift ved 1.050 fuldlasttimer for sol og 3.000
fuldlasttimer for vind. Gælder alle energianlæg uanset tilslutning.
Pristabel fra Energinet.
DSO-indfødningstariff.
Omkostninger for 30 år’s drift ved 1.050 fuldlasttimer for sol og 3.000
fuldlasttimer for vind.
Pristabel fra Cerius.
270.000
94.500
954.000
333.900
1.026.000
359.100
1.035.000
362.250
765.000
267.750
DKK/
MW
Indfødningstarif som opkrævet af Energinet i produktionsdominerede områder. Hertil
lægges balancetarif for produktion. Gælder al energi der føres ind på nettet.
0
0
630.000
220.500
630.000
220.500
630.000
220.500
630.000
220.500
DKK/
MW
Indfødningstarif på 0,07 øre/kWh i de løbende til dækning af drift og vedligeholdelse
af elnettet. Implementeret af Cerius efter Dansk Energi’s tarifmodel med virkning fra
1/6-2023.
Grønpulje og særskat på landbrugsjord
Grøn Pulje.
Særskat overført overført fra stat til udvikler
Særskat på landbrugsjord.
Gælder for hele ejendommen såfremt en andel af ejendommen
foruden landbrug anvendes til VE.
30 års omkostning
0
17.280
0
12.960
125.000
317.520
40.000
111.132
187.500
317.520
60.000
111.132
313.000
317.520
125.000
111.132
313.000
300.240
125.000
98.172
DKK/
MW
DKK/
MW
Omkostninger er flyttet fra staten til udvikler.
7,2 promille anvendes ved landbrugsbeskatning og 3,2% for erhvervsjord, svarende til
den maksimale grundskyldssats. 7,2 promille var i 2019 anvendt for sol og vindkraft
opstillet på landbrugsjord (https://winddenmark.dk/nyheder/lovforslag-vil-mange-
doble-ejendomsskatten-vindmoelleejere). Efter indførelse af ny særskat på jord til
vedvarende energianlæg vil grundskyldsatsen typisk ligge mellem 0,72% og 3,2%. I
eksempel anvendes derfor gennemsnit hvilket er 1,96% for grundskyld. Det antages at
der etableres 1 MW sol pr. ha.
Fortsættes på næste side
26
27
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 84: Publikation: European Energys hvidbog, "Mere vedvarende energi på land i Danmark 2.0"
2943830_0015.png
Enhedsomkostninger tilslutning
af landbaseret VE i Danmark
Reference: 2019
(før Klimavalg)
Landvind
2019
Solkraft
2019
Omkostninger ved
tilslutning i 2023
Landvind
2023
Solkraft
2023
Omkostninger ved
tilslutning i 2024
Landvind
2024
Solkraft
2024
Omkostninger ved
tilslutning i 2025
Landvind
2025
Solkraft
2025
Omkostningsstigning
over de sidste 6 år
(siden 2019)
Enhed Bemærkning
Landvind
Solkraft
Sum af ændringer (per MW)
DSO-tilslutning
Sum af enhedsomkostninger for VE anlæg tilsluttet DSO nettet og
stigning (excl. Stationsbidrag til Energinet som ikke beregnes per.
MW)
DSO-tilslutning
Relativ årlig vækst i enhedsomkostningerne ift. foregående år
(sidste kolonne siden 2019)
TSO-tilslutning
287.280
107.460
329.385
149.565
3.111.362
1.790.374
3.586.336
2.176.048
4.201.152
2.724.514
3.871.766
2.574.948
DKK/
MW
845%
1097%
15%
22%
17%
25%
1175%
1722%
%
Omkostningerne er steget med en faktor 12 for landvind og en faktor 17 for solkraft
siden 2019.
1.724.520
813.032
1.923.020
922.232
2.328.520
1.261.382
2.041.240
1.153.922
Sum af enhedsomkostninger for VE anlæg tilsluttet DSO
nettet og stigning (excl. Stationsbidrag til Energinet som ikke
beregnes per. MW)
TSO-tilslutning
500%
657%
12%
13%
21%
37%
711%
1074%
DKK/
MW
%
Relativ årlig vækst i enhedsomkostningerne ift. foregående år
(sidste kolonne siden 2019)
CAPEX eksempel uden nettilslutningsomkostninger og
særskatter
DSO nettilslutning: Særskatters andel af CAPEX
TSO nettilslutning: Særskatters andel af CAPEX
9.000.000
4%
3%
4.500.000
3%
2%
9.000.000
35%
19%
4.500.000
40%
18%
9.000.000
40%
21%
4.500.000
48%
20%
9.000.000
47%
26%
4.500.000
61%
28%
DKK/
MW
%
%
Omkostningerne er steget med en faktor 7 for landvind og en faktor 11 for solkraft
siden 2019.
Typiske direkte etableringsomkostninger excl. nettilslutning og særskatter.
Eksempler
Eksempel 1: 50 MW VE-projekt ved DSO
Nettilslutning - DSO
Indfødningstarif - (TSO & DSO)
Statslige VE-Ordninger, Grøn pulje
Særskat på landbrugsjord
RfG’en er indkluderet i nettilslutning
Omkostninger i alt
Særskattestigning i % fra 2019 til 2024
Eksempel 2: 100 MW VE-projekt ved TSO
Nettilslutning - TSO
Indfødningstarif - TSO
Statslige VE-Ordninger, Grøn pulje
Særskat på landbrugsjord
RfG’en er indkluderet i nettilslutning
Omkostninger i alt
0,00
27,00
0,00
1,73
0,00
9,45
0,00
1,30
40,07
95,40
12,50
31,75
40,07
33,39
4,00
11,11
48,09
102,60
18,75
31,75
48,09
35,91
6,00
11,11
84,50
103,50
31,30
31,75
84,50
36,23
12,50
11,11
84,5
76,5
31,3
30,0
84,5
26,8
12,5
9,8
mDKK
mDKK
mDKK
mDKK
2,11
13,50
0,00
0,86
0,00
16,47
2,11
4,73
0,00
0,65
0,00
7,48
51,74
79,20
6,25
15,88
2,50
155,57
845%
51,74
27,72
2,00
5,56
2,50
89,52
1097%
68,77
82,80
9,38
15,88
2,50
179,32
15%
68,77
28,98
3,00
5,56
2,50
108,80
22%
90,28
83,25
15,65
15,88
5,00
210,06
17%
90,28
29,14
6,25
5,56
5,00
136,23
25%
88,2
69,8
15,7
15,0
5,0
193,6
1175%
88,2
24,4
6,3
4,9
5,0
128,7
1722%
mDKK
mDKK
mDKK
mDKK
mDKK
mDKK
0,00
28,73
0,00
10,75
0,00
179,72
526%
0,00
88,57
724%
0,00
201,19
12%
0,00
101,11
14%
0,00
251,05
25%
0,00
144,34
43%
0,0
222,3
774%
0,0
133,6
1243%
mDKK
mDKK
28
29
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 84: Publikation: European Energys hvidbog, "Mere vedvarende energi på land i Danmark 2.0"
2943830_0016.png
30
31
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 84: Publikation: European Energys hvidbog, "Mere vedvarende energi på land i Danmark 2.0"
2943830_0017.png
Kontakt os
European Energy
Gyngemose Parkvej 50
2860 Søborg, Denmark
Tlf: +45 88 70 82 16
E-mail: [email protected]
www.europeanenergy.com