Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
KEF Alm.del Bilag 80
Offentligt
2942776_0001.png
UDKAST
Forslag
til
Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om vandforsyning, lov om betalingsregler for
spildevandsforsyningsselskaber m.v. og vandsektorloven
(Spildevandsforsyningsselskabernes håndtering af terrænnært grundvand ved grundvandsænkende
foranstaltninger i kloakerede områder med håndtering af tag- og overfladevand og taksfinansiering
heraf, og krav om tilladelse til bortledning eller anden sænkning af grundvand)
§1
I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1093 af 11. oktober 2024, som ændret senest ved
lov nr. 745 af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer:
1.
Overskriften
til kapitel 4 affattes således:
»Kapitel 4 Beskyttelse af overfladevand m.v.«.
2.
I
§ 30, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »§ 32, stk. 4« til: »§ 32, stk. 5«.
3.
I
§ 32
indsættes efter stk. 1, som nyt stykke:
»Stk.
2.
I spildevandsplanen fastlægger kommunalbestyrelsen områder inden for eksisterende
eller planlagte kloakerede områder til håndtering af tag- og overfladevand, hvor terrænnært
grundvand medfører en fare for oversvømmelse af infrastruktur og bygninger eller for uønsket
indsivning i spildevandsanlæg, der tilhører spildevandsforsyningsselskaber, som er omfattet
af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold.«
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.
4.
I
§ 32, stk. 2,
der bliver stk. 3, ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.
5.
I
§ 32, stk. 4, 1. pkt.,
der bliver stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »stk. 1«: »
og 2,
«, og i
3. pkt.,
indsættes efter »nærmere angivne forudsætninger,«: » herunder kortlægninger, data m.v.,«.
6.
I
§ 32, stk. 4,
der bliver stk. 5, indsættes som 4. pkt.: »Ministeren kan i den forbindelse
fastsætte regler om, at visse områder ikke kan fastlægges efter stk. 2.«
7.
I
§ 32, stk. 5, nr. 3,
der bliver stk. 6, nr. 3, ændres »stk. 6« til: »stk. 7«.
8.
I
§ 32 a, stk. 1,
indsættes efter »§ 32, stk. 1«: »og 2«.
9.
I
§ 32 b,
indsættes efter stk. 1 som et nyt stykke:
1
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Lovudkast: Udkast til lovforslag om håndtering af terrænnært grundvand, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2942776_0002.png
UDKAST
»
Stk. 2.
Spildevandsforsyningsselskaber, som er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens
organisering og økonomiske forhold, er forpligtet til at forsyne områder, som fastlagt af
kommunalbestyrelsen, jf. § 32, stk. 2, med grundvandssænkende foranstaltninger i
spildevandsforsyningsselskabets kloakeringsområde, jf. stk. 1, hvis det er
samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt i overensstemmelse med regler fastsat i medfør af stk.
8.«
Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.
10.
Tre steder i
§ 32 b, stk. 2,
der bliver stk. 3, ændres »stk. 5« til: »stk. 6«.
11.
I
§ 32 b, stk. 2, 1. pkt.,
der bliver stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »stk. 1«: »og 2«, og i
3. pkt.,
ændres »stk. 6« til: »stk. 7«.
12.
I
§ 32 b, stk. 3 og 5,
der bliver stk. 4 og 6, indsættes efter »stk. 1«: »og 2«.
13.
I
§ 32 b, stk. 4,
der bliver stk. 5, ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.
14.
To steder i
§ 32 b, stk. 6,
der bliver stk. 7, ændres »stk. 2, 3. pkt.« til: » stk. 3, 3. pkt.«.
15.
I
§ 32 b
indsættes som stk. 8:
»Stk.
8.
Miljøministeren kan fastsætte regler om:
1) at spildevandsforsyningsselskaber skal beregne den samfundsøkonomiske
hensigtsmæssighed ved forsyning af områder som fastlagt af kommunalbestyrelsen, jf. §
32, stk. 2, med grundvandssænkende foranstaltninger, jf. stk. 2,
2) at spildevandsforsyningsselskaberne skal lægge specifikke kortlægninger, data,
beregninger og vurderinger til grund ved beregning af samfundsøkonomisk
hensigtsmæssighed, jf. nr. 1,
3) at spildevandsforsyningsselskaberne skal inddrage kommunalbestyrelsen ved beregning
af den samfundsøkonomiske hensigtsmæssighed, jf. nr. 1, og
4) at spildevandsforsyningsselskaberne skal offentliggøre deres beregninger, herunder data
og vurderinger, jf. nr. 2, på spildevandsforsyningsselskabernes hjemmeside.«
16.
I § 110, stk. 3, indsættes efter »§ 32 a, stk. 2 og 3,«: »§ 32 b, stk. 8,«.
§2
I lov om vandforsyning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 602 af 10. maj 2022, som ændret senest ved §
1 i lov nr. 677 af 11. juni 2024, foretages følgende ændringer:
2
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Lovudkast: Udkast til lovforslag om håndtering af terrænnært grundvand, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2942776_0003.png
UDKAST
1.
§ 26, stk. 1, 1. pkt.,
affattes således:
»Bortledning af grundvand eller anden sænkning af grundvandsstanden må ikke ske uden
tilladelse.«
2.
I
§ 26, stk. 2, 2. pkt.,
indsættes efter »skade på bestående vej- og jernbaneanlæg«: »eller når
bortledning af grundvand eller anden sænkning af grundvandsstanden hvert år må antages
højst at omfatte 10.000 m
3
grundvand«.
3.
I
§ 26
indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
»Stk.
3.
Tilladelse efter stk. 1, bortset fra tilladelse til bortledning af grundvand eller anden
sænkning af grundvandsstanden ved bygge- og anlægsarbejder eller indvinding af råstoffer,
meddeles for et bestemt tidsrum, som højst kan være 30 år.
Stk. 4.
Når en tilladelse efter stk. 1 bortfalder som følge af en tidsbegrænsning, skal en ny
tilladelse meddeles i det omfang, der fortsat er behov for bortledning af grundvand eller anden
sænkning af grundvandsstanden, medmindre samfundsmæssige hensyn, jf. lovens §§ 1 og 2,
eller anden lovgivning i øvrigt er til hinder herfor.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 5.
4.
I
§ 26
indsættes efter stk. 3, som bliver stk. 5, som nyt stykke:
»Stk.
6.
En tilladelse bortfalder uden erstatning, hvis bortledning af grundvand eller anden
sænkning af grundvandsstanden ikke er sket inden for et sammenhængende tidsrum af fem
år.«
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 7 og 8.
5.
I
§ 26, stk. 4,
der bliver stk. 7, ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1-6«.
6.
I
§ 26, stk. 5,
der bliver stk. 8, ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1-6«.
7.
I
§ 28, stk. 3,
ændres »stk. 4« til: »stk. 7«.
§3
I lov betalingsregler for spildevandforsyningsselskaber m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1775 af 2.
september 2021, som ændret ved § 3 i lov nr. 668 af 11. juni 2024, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 1, stk. 4, 1. pkt.,
indsættes efter »spildevand«: »eller terrænnært grundvand«
.
2.
To steder i
§ 1, stk. 5, 1. pkt.,
indsættes efter »spildevand«: »eller terrænnært grundvand«.
3
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Lovudkast: Udkast til lovforslag om håndtering af terrænnært grundvand, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2942776_0004.png
UDKAST
3.
§ 1, stk. 10,
affattes således:
»Stk. 10.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om følgende:
1) Indregning af udgifter i bidrag efter stk. 4, 6, 7 og 8, herunder om følgende:
a) Hvilke udgifter der kan indregnes i bidrag og betingelser herfor.
b) Samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed.
c) Selskabsøkonomisk omkostningseffektivitet.
d) Opgørelse af udgifter og indregning af lån og afdrag herpå.
2) Krav til aftaler efter stk. 5, herunder om omkostningsfordeling med andre parter og
offentliggørelse af aftaler på spildevandsforsynings-selskabets hjemmeside.
3) Krav til dokumentation for overholdelse af de fastsatte regler og tilsyn hermed samt
offentliggørelse af dokumentation og anden relevant information på
spildevandsforsyningsselskabets hjemmeside.«
4.
I
§ 2 a, stk. 2,
indsættes efter »genanvendes, og«: »terrænnært grundvand, herunder«.
§4
I vandsektorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1693 af 16. august 2021, som ændret ved § 1 i lov nr.
668 af 11. juni 2024, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 2, stk. 8, nr. 4,
indsættes efter »betaling«: » og håndtering af terrænnært grundvand mod
betaling«.
2.
To steder i
§ 15, stk. 2, 1. pkt.
og ét sted i
2. pkt.
indsættes efter »spildevand«: »eller terrænnært
grundvand«.
§5
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2025.
Stk. 2.
Bortledning af grundvand eller anden sænkning af grundvandsstanden, der vil kræve tilladelse
efter loven, og som efter de hidtil gældende regler i vandforsyningsloven § 26 ikke har været omfattet
af krav om tilladelse, er lovlig uden sådan tilladelse frem til den 1. juli 2035, hvis bortledning m.v. er
påbegyndt inden lovens ikrafttræden.
Stk. 3.
Regler fastsat i medfør af § 32, stk. 4 og 5, og § 32 b, stk. 5 og 6, i lov om miljøbeskyttelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1093 af 11. oktober 2024, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af
forskrifter fastsat i medfør af § 32, stk. 5 og 6, og § 32 b, stk. 6 og 7, i lov om miljøbeskyttelse, jf.
denne lovs § 1, nr. 5-7, 12 og 14.
4
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Lovudkast: Udkast til lovforslag om håndtering af terrænnært grundvand, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2942776_0005.png
UDKAST
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1.Indledning ........................................................................................................................................
7
2. Baggrund.........................................................................................................................................
9
3. Lovforslagets hovedpunkter..........................................................................................................
9
3.1. Kommunernes spildevandsplanlægning................................................................................
9
3.1.1. Gældende ret ....................................................................................................................... 9
3.1.2. Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning .................... 10
3.2. Spildevandsforsyningsselskabernes forsyningspligt når det er samfundsøkonomisk
hensigtsmæssigt
............................................................................................................................ 14
3.2.1. Gældende ret ..................................................................................................................... 14
3.2.2. Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning .................... 16
3.2.2.1. Forsyningspligt .............................................................................................................. 16
3.2.2.2. Krav om samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed ....................................................... 18
3.3. Tilladelse til bortledning eller anden sænkning af grundvandsstanden
.......................... 21
3.3.1. Gældende ret ..................................................................................................................... 21
3.3.2. Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning .................... 23
3.4.2.1. Krav om tilladelse .......................................................................................................... 23
3.4.2.2. Undtagelser til kravet om tilladelse ............................................................................... 25
3.4.2.3. Overgangsordning.......................................................................................................... 26
3.4.2.4. Tidsbegrænsede tilladelser............................................................................................. 27
3.4.2.5. Forlængelse af tilladelser ............................................................................................... 28
3.4.2.6. Tilbagekaldelse og bortfald af tilladelser ...................................................................... 28
3.4.2.7. Sænkning i dyrkningsøjemed og beføjelser, der er tillagt bygningsmyndighederne ..... 29
3.4.2.8. Erstatning ....................................................................................................................... 29
3.4.2.9. Klageadgang og straf ..................................................................................................... 29
3.4. Takstfinansiering og økonomiske rammer for spildevandsforsyningsselskaber
............ 29
3.4.1. Gældende ret ..................................................................................................................... 29
3.4.1.1. Spildevandsforsyningsselskabernes udgifter, der kan indregnes i bidrag og aftaler om
højere serviceniveau ................................................................................................................... 31
3.4.1.2. Spildevandsforsyningsselskabernes økonomiske rammer ............................................. 35
3.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ....... 37
4. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål ...................................................................
42
5
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Lovudkast: Udkast til lovforslag om håndtering af terrænnært grundvand, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2942776_0006.png
UDKAST
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlig .....................
42
5.1. Staten
...................................................................................................................................... 42
5.2. Kommunerne
......................................................................................................................... 43
5.3. Regionerne
............................................................................................................................. 44
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. .....................................
45
6.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
...................................................................... 45
6.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
.................................................................. 47
6.3. Innovations- og iværksættertjek for erhvervsrettet regulering
........................................ 48
7. Administrative konsekvenser for borgerne ...............................................................................
48
8. Klimamæssige konsekvenser .......................................................................................................
48
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser .......................................................................................
49
10. Forholdet til EU-retten ..............................................................................................................
49
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v. .............................................................................
50
12. Sammenfattende skema .............................................................................................................
50
6
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Lovudkast: Udkast til lovforslag om håndtering af terrænnært grundvand, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2942776_0007.png
UDKAST
1. Indledning
Over de seneste 30 år er det terrænnære grundvand steget med op til en meter. Det terrænnære
grundvand giver problemer med vand i bygningsfundamenter og kældre, underminering af
infrastruktur, bl.a. veje og jernbaner, samt forsumpning af arealer. Derudover udgør terrænnært
grundvand en udfordring for spildevandsforsyningsselskaberne, fordi uvedkommende (grund)vand
siver ind i renseanlæg via kloakledninger.
Efter de gældende regler er hver grundejer selv ansvarlig for at håndtere og finansiere forebyggelse
og udbedring af skader fra terrænnært grundvand gennem individuelle løsninger, selvom det i en
række tilfælde i byer kan være samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt at håndtere det med kollektive
løsninger.
Lovforslaget har til formål at etablere den lovgivningsmæssige ramme for kommunernes og
spildevandsforsyningsselskabernes kollektive håndtering af terrænnært grundvand i kloakerede
områder med håndtering af tag- og overfladevand (regnvand).
Det foreslås således med lovforslaget, at spildevandsforsyningsselskaberne skal foretage
grundvandssænkende foranstaltninger inden for selskabets forsyningsområde for at undgå eller
begrænse oversvømmelse af infrastruktur og bygninger og uønsket indsivning af terrænnært
grundvand i spildevandsforsyningsselskabernes spildevandsanlæg i det omfang, at det er
samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt indenfor områder, der er fastlagt af kommunalbestyrelserne.
Kommunalbestyrelsen planlægger i dag for bortskaffelse af spildevand herunder tag- og
overfladevand (regnvand) og fastlægger spildevandsforsyningsselskabernes kloakeringsområder i
spildevandsplanen.
Med lovforslaget foreslås det at give kommunalbestyrelsen opgaven med at planlægge for håndtering
af terrænnært grundvand. Det foreslås således i lovforslaget, at kommunalbestyrelsen i
spildevandsplanen skal fastlægge, hvilke områder som spildevandsforsyningsselskaberne skal
forsyne med grundvandssænkende foranstaltninger, i det omfang, at det er samfundsøkonomisk
hensigtsmæssigt.
Spildevandsplanen skal fortsat overholde de gældende regler og skal således bl.a. miljøvurderes og
sendes i offentlig høring på kommunens hjemmeside ved væsentlige ændringer. Med lovforslaget
foreslås, at den første spildevandsplan, hvor der planlægges for grundvandssænkende
foranstaltninger, skal vedtages indenfor halvandet år fra lovens ikrafttrædelse.
Som grundlag for planlægningen foreslås det med lovforslaget, at staten skal stille data og kort til
rådighed, så kommunalbestyrelsen evt. suppleret med egne oplysninger kan identificere, hvor der er
fare for oversvømmelse fra terrænnært grundvand inden for spildevandsforsyningsselskabets
forsyningsområde i kloakerede områder med håndtering af tag- og overfladevand (regnvand).
Spildevandsforsyningsselskaberne har i dag pligt til at forsyne ejendomme inden for
spildevandsforsyningsselskabets kloakeringsområde med kloakker til husspildevand og tag- og
overfladevand (regnvand) i det omfang, som det fremgår af deres spildevandsplan. Desuden håndteres
særlige former for drænvand allerede i spildevandsforsyningsselskabets kloakker, f.eks. drænvand fra
7
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Lovudkast: Udkast til lovforslag om håndtering af terrænnært grundvand, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2942776_0008.png
UDKAST
kirkegårde og private omfangsdræn. Forsyningspligten foreslås således med dette lovforslag udvidet
til også at gælde forsyning med grundvandssænkende foranstaltninger vedrørende terrænnært
grundvand, hvis det er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt.
Formålet med fastlæggelse af, hvorvidt de grundvandssænkende foranstaltninger er
samfundsøkonomisk hensigtsmæssige, er at undgå, at tilsluttede grundejere og
spildevandsforsyningsselskabers forbrugere skal betale unødigt meget for løsningerne. Herved sikres
også, at der kun gennemføres grundvandssænkende foranstaltninger i det omfang, at de sparede
skader er større end udgiften til forebyggelse.
Det foreslås med lovforslaget, at det er spildevandsforsyningsselskaberne, der skal beregne om de
grundvandssænkende foranstaltninger indenfor de områder, som er fastlagt i spildevandsplanen, er
samfundsøkonomisk hensigtsmæssige. Det foreslås derved også med lovforslaget, at
spildevandsforsyningsselskaberne kun bliver pålagt en forsyningspligt vedrørende
grundvandssænkende foranstaltninger for de områder, hvor det er samfundsøkonomisk
hensigtsmæssigt at gennemføre grundvandssænkende foranstaltninger.
Med lovforslaget foreslås desuden, at miljøministeren gives bemyndigelse til at kunne fastsætte regler
om efter hvilken metode, at spildevandforsyningsselskaberne skal beregne den samfundsøkonomiske
hensigtsmæssighed ved forsyning af områder med grundvandssænkende foranstaltninger, herunder
at kunne fastsætte regler om, at spildevandsforsyningsselskaberne skal lægge specifikke
kortlægninger, data, beregninger og vurderinger til grund. Dette kendes tilsvarende fra reglerne om
spildevandsforsyningsselskabernes klimatilpasningsprojekter i forhold til tag- og overfladevand
(regnvand).
Det foreslås også, at forsyningspligten, som for spildevand og tag- og overfladevand (regnvand),
aftales mellem kommunalbestyrelsen og spildevandsforsyningsselskabet blandt andet, som led i de
årlige drøftelser om forsyningsforholdene i kommunen.
Spildevandsforsyningsselskabernes opgave med grundvandssænkende foranstaltninger vedrørende
terrænnært grundvand (både samfundsøkonomisk beregning og gennemførsel af projekter) foreslås
med lovforslaget at kunne takstfinansieres over de almindelige spildevandstakster fra de tilsluttede
forbrugere i selskabets forsyningsområde.
Bortledning eller anden sænkning af grundvand har hidtil ikke været omfattet af et krav om tilladelse
bortset fra situationer med bygge- og anlægsarbejde og ved råstof udgravninger. I lovforslaget
foreslås det, at der generelt vil skulle ansøges om tilladelse hos kommunerne til al bortledning eller
anden sænkning af grundvandsstanden. Dette foreslås for, at kommunerne får mulighed for at
fastsætte vilkår af hensyn til bevaring af grundvandsressourcen.
Der foreslås fastsat en minimumsgrænse for tilladelse til bortledning af grundvand. Grænsen foreslås
af proportionalitetshensyn, fastsat til et niveau, der friholder private husholdninger fra kravet om
tilladelse.
8
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Lovudkast: Udkast til lovforslag om håndtering af terrænnært grundvand, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2942776_0009.png
UDKAST
2. Baggrund
I oktober 2023 præsenterede regeringen (Socialdemokratiet, Moderaterne og Venstre)
Klimatilpasningsplan 1, hvor der er fokus på at skabe bedre rammer for håndtering af
klimaudfordringerne i forhold til kystbeskyttelse og terrænnært grundvand.
Forarbejdet om terrænnært grundvand blev gennemført som et pilotprojekt udført af Miljø- og
Ligestillingsministeriet og Klima- Energi- og Forsyningsministeriet i samarbejde med Kommunernes
Landsforening (KL) og DANVA med inddragelse af en række kommuner og
spildevandsforsyningsselskaber i 2021.
Af pilotprojektet fremgik det, at 450.000 bygninger med boliger har mindre end en meter til
grundvandsspejlet 80 % af året. Det fremgik endvidere, at der er flere årsager til udfordringer med
terrænnært grundvand, og at det kun bliver værre af klimaforandringerne med øget regn og stigende
havvand. GEUS har foretaget modelberegninger, der viser, at grundvandet i gennemsnit vil stige med
mellem 10 og 27 centimeter i Danmark frem mod slutningen af dette århundrede i hhv. et mellem-
og højt udledningsscenarie (RCP4,5 og RCP8,5).
De økonomiske konsekvenser er store for den enkelte grundejer og beregninger fra KL og DANVA
peger på, at det er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt, i områder med tættere bebyggelse, at
håndtere det terrænnære grundvand i kollektive løsninger.
Af de i dag 450.000 bygninger i Danmark med boliger, der har mindre end en meter til
grundvandsspejlet 80 % af året, ligger 360.000 bygninger inden for kloakerede områder, som derfor
potentielt vil kunne blive hjulpet af de kommende regler. Nogle bygninger vil dog ligge for spredt til,
at det forventes at være samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt at etablere kollektive løsninger. Det
betyder, at der også fremover vil være borgere, der selv må håndtere deres terrænnære grundvand
indenfor de kloakerede områder.
Det er Regeringens ønske, at spildevandsforsyningsselskabernes grundvandssænkende
foranstaltninger skal takstfinansieres i det omfang, at de grundvandssænkende foranstaltninger er
samfundsøkonomisk hensigtsmæssige.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Kommunernes spildevandsplanlægning
3.1.1. Gældende ret
Det følger af lovbekendtgørelse nr. 1093 af 11. oktober 2024 af lov om miljøbeskyttelse (herefter
benævnt miljøbeskyttelsesloven) § 32, stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal udarbejde en plan for
bortskaffelse af spildevand, der fastlægger kloakeringsområder for de enkelte
spildevandsforsyningsselskaber, som er omfattet § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og
økonomiske forhold. Spildevandsforsyningsselskaber er herefter forpligtet til at forsyne ejendomme
i spildevandsforsyningsselskabets kloakeringsområder, som fastlagt af kommunalbestyrelsen, jf.
miljøbeskyttelseslovens § 32 b, stk. 1. Der henvises til pkt. 3.2.1 vedrørende gældende ret for
spildevandsforsyningsselskabernes forsyningspligt.
9
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Lovudkast: Udkast til lovforslag om håndtering af terrænnært grundvand, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2942776_0010.png
UDKAST
Ved spildevand forstås, alt vand, der afledes fra beboelse, virksomheder, øvrig bebyggelse og
befæstede arealer, jf. § 3, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 532 af 27. maj 2024 om spildevandstilladelser
m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 (herefter benævnt spildevandsbekendtgørelsen), dvs.
både almindeligt husspildevand samt regnvand, der afledes fra befæstede arealer, også kaldet tag- og
overfladevand. Tag- og overfladevand er en særlig kategori af spildevand. Almindeligt drænvand, der
er omfattet vandløbslovens regler, anses ikke som at være spildevand, men bortledning vil kunne
kræve godkendelse efter miljøbeskyttelsesloven, hvis drænvandet er forurenet. Grundvand er som
udgangspunkt heller ikke omfattet definitionen af spildevand. Kommunalbestyrelsen kan sidestille
grundvand med spildevand, hvis det vurderes, at grundvandet er forurenet, eller hvis vandet har en
sammensætning, der ikke afviger væsentligt fra sammensætningen af vand, der er direkte omfattet af
definitionen på spildevand.
Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om planlægningen, herunder om planens indhold,
inddragelse af offentligheden, tidsfrister og procedurer herfor. Ministeren kan endvidere fastsætte
regler om, at nærmere angivne forudsætninger skal lægges til grund for planlægningen og
administrationen af loven, jf. miljøbeskyttelseslovens § 32, stk. 4. De nærmere regler om
spildevandsplanens indhold, inddragelse af offentligheden, tidsfrister og procedurer, er nærmere
fastsat i spildevandsbekendtgørelsen. Spildevandsplanen må endvidere ikke være i strid med regler
om indsatsprogrammer udstedt i henhold til lov om vandplanlægning, kommuneplanen og
forudsætningerne efter § 32, stk. 4, jf. miljøbeskyttelseslovens § 32, stk. 2.
De nærmere indholdsmæssige krav til spildevandsplanen er fastsat i spildevandsbekendtgørelsen §§
4 og 5.
Forud for planens vedtagelse skal forslaget til planen forhandles med spildevandsforsyningsselskabet
og skal derefter i 8 ugers offentlig høring på kommunens hjemmeside, jf.
spildevandsbekendtgørelsens § 7. Kommunalbestyrelsen offentliggør herefter den vedtagne
spildevandsplan, jf. spildevandsbekendtgørelsens § 8. Kommunerne kan vælge at samarbejde om
udarbejdelse af spildevandsplaner på tværs af kommunegrænserne, jf. miljøbeskyttelseslovens § 32,
stk. 1.
Kommunalbestyrelsens vedtagelse af en spildevandsplan kan ikke påklages til en anden administrativ
myndighed, jf. miljøbeskyttelseslovens § 32, stk. 3. Spørgsmål om lovligheden af en kommunes
spildevandsplan vil imidlertid være omfattet af det kommunale tilsyns kompetence. Det kommunale
tilsyn varetages af Ankestyrelsen med Indenrigs- og Sundhedsministeriet som overordnet
tilsynsmyndighed.
3.1.2. Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Kommunalbestyrelsen planlægger i dag for bortskaffelse af spildevand i kommunen, herunder tag og
overfladevand (regnvand) og fastlægger spildevandsforsyningsselskabernes kloakeringsområder i
spildevandsplanen.
10
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Lovudkast: Udkast til lovforslag om håndtering af terrænnært grundvand, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2942776_0011.png
UDKAST
Det er Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, at det terrænnære grundvand, som står lige under
jordoverfladen i visse områder inden for de kloakerede områder vil have en forureningskarakter, fordi
den terrænnære del af jordmatricen kan indeholde forurenede stoffer fra aktiviteter på overfladen. Det
terrænnære grundvand i disse områder kan derfor sidestilles med tag- og overfladevand (regnvand),
som er en særlig kategori af spildevand.
Det er samtidig ministeriets vurdering, at terrænnært grundvand ikke omfatter oversvømmelser fra
kyst eller vandløb og søer, da terrænnært grundvand opstiger nedefra, hvor de andre vandstrømme
udgør overfladevandområder. Der er derfor tale om vandstrømme, som klart kan adskilles. I det
omfang, at det er muligt at identificere, at det terrænnære grundvand primært skyldes høj
havvandstand, er der tale om havvand og ikke terrænnært grundvand.
Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer på denne baggrund, at spildevandsplanen vil være et
velegnet planlægningsinstrument for afgrænsningen af de områder med terrænnært grundvand, hvor
grundvandet medfører fare for oversvømmelser af infrastruktur og bygninger eller uønsket siver ind
i spildevandsanlæg, der tilhører spildevandsforsyningsselskaberne, og hvor der som følge heraf er
behov for at iværksætte grundvandssænkende foranstaltninger. For nærmere om
spildevandsforsyningsselskabernes foreslåede forsyningspligt med grundvandssænkende
foranstaltninger se pkt. 3.2.2.1.
Ministeriet vurderer samtidigt, at det vil være hensigtsmæssigt at fokusere planlægningen af det
terrænnære grundvand på de områder inden for de kloakerede områder, hvor der er størst behov for
at afhjælpe faren for oversvømmelse og for indsivning i spildevandsanlæg, og hvor det samtidig vil
være mest effektivt at iværksætte en indsats.
I den kommunale spildevandsplan fastlægges hvilke områder, der skal kloakeres, herunder om der
skal kloakeres for håndtering af tag- og overfladevand (regnvand).
Store mængder regnvand udgør sammen med terrænnært grundvand kilder til oversvømmelser af
infrastruktur og bygninger og uønsket vand i spildevandsforsyningsselskabets spildevandsanlæg.
Inden for de kloakerede områder til håndteringen af tag- og overfladevand (regnvand), håndteres
regnvand enten i fælles kloakledninger eller separate kloakledninger. I de områder, som ikke er
kloakerede til håndtering af tag- og overfladevand (regnvand), skal regnvandet nedsive gennem
jorden. I områder hvor regnvandet skal nedsive, er det en forudsætning, at det er muligt for vandet at
sive ned gennem jorden, hvilket ikke er tilfældet, hvis det terrænnære grundvand står højt. Hvis man
således nedsiver regnvand i områder med terrænnært grundvand bidrager dette til at forårsage
oversvømmelser og uønsket indsivning af vand i spildevandsanlæg, der tilhører
spildevandsforsyningsselskaberne.
Hvis det terrænnære grundvand er et problem i et område, hvor regnvand er fastlagt til nedsivning i
spildevandsplanen, vurderer Miljø- og Ligestillingsministeriet derfor, at den primære løsning vil være
at kloakere for håndtering af tag- og overfladevand (regnvand). De grundvandsænkende
foranstaltninger vil ikke have en selvstændig virkning for området, hvis tag- og overfladevand ikke
samtidig håndteres ved kloakering.
11
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Lovudkast: Udkast til lovforslag om håndtering af terrænnært grundvand, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2942776_0012.png
UDKAST
For et område hvor terrænnært grundvand medfører fare for oversvømmelser af infrastruktur og
bygninger eller uønsket siver ind i spildevandsanlæg, der tilhører spildevandsforsyningsselskaber,
kan der derfor være behov for, at kommunalbestyrelsen i første omgang planlægger for kloakering
af tag- og overfladevand eller planlægger for kloakering af tag- og overfladevand samtidig med
planlægning for terrænnært grundvand.
Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer derfor, at planlægningen for terrænnært grundvand i
spildevandsplanen bør afgrænses til områder inden for de eksisterende eller planlagte kloakerede
områder til håndtering af tag- og overfladevand (regnvand).
På den baggrund foreslås det, at kommunalbestyrelsen i spildevandsplanen fastlægger områder inden
for eksisterende eller planlagte kloakerede områder til håndtering af tag- og overfladevand, hvor
terrænnært grundvand medfører en fare for oversvømmelser af infrastruktur og bygninger, eller for
uønsket indsivning i spildevandsanlæg, der tilhører spildevandsforsyningsselskaber, som er omfattet
af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, jf. den foreslåede § 32,
stk. 2 og lovforslagets § 1, nr. 3.
Ministeriet vurderer dog, at der kan være områder, der ikke bør planlægges for, fordi områdets
karakter tilsiger, at der ikke kan eller bør foretages grundvandssænkende foranstaltninger, og der for
disse områder allerede bør være taget højde for afværgeforanstaltninger for oversvømmelser. Dette
vil f.eks. være tilfældet i nye byområder, hvor der i medfør af bekendtgørelse af lov nr. 572 af 29.
maj 2024 er fastsat retningslinjer for etablering af afværgeforanstaltninger for de områder, der bliver
udsat for oversvømmelser eller erosion. For disse nye byområder bør afværgeforanstaltninger for
oversvømmelser eller erosion således være indtænkt, allerede da området blev udlagt til byudvikling.
Det foreslås derfor, at miljøministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om, at
kommunalbestyrelsen ikke må fastlægge visse områder med terrænnært grundvand inden for
eksisterende eller planlagte kloakerede områder til håndtering for tag- og overfladevand, jf.
lovforslagets § 1, nr. 6.
Det foreslås endvidere, at den gældende bemyndigelse i § 32, stk. 4, for miljøministeren til at fastsætte
de nærmere regler for planlægningen, herunder om spildevandsplanens indhold, inddragelse af
offentligheden, tidsfrister og procedure herfor, tilsvarende skal finde anvendelse for planlægningen
af områder med terrænnært grundvand, jf. lovforslagets § 1, nr. 5.
Som led i planlægningen bør det ligeledes sikres, at områderne bliver fastlagt på baggrund af den
bedst tilgængelige viden. Det er derfor Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, at der bør kunne
stilles krav til hvilke kortlægninger, data m.v. kommunen skal lægge til grund ved planlægningen,
herunder om der er ny viden og derfor nye forudsætninger, som kommunalbestyrelsen skal lægge til
grund i spildevandsplanlægningen. Det bør f.eks. være relevante statslige kortlægninger, data m.v.
og lokal viden.
Det foreslås på den baggrund, at miljøministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at
kommunalbestyrelsen skal lægge kortlægninger, data m.v. til grund for fastlæggelsen af områderne,
jf. lovforslagets § 1, nr. 5.
12
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Lovudkast: Udkast til lovforslag om håndtering af terrænnært grundvand, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2942776_0013.png
UDKAST
Den foreslåede ordning indebærer endvidere, at de gældende regler om spildevandsplanens forhold
til regler udstedt i medfør af lov om vandplanlægning, kommuneplanen og forudsætninger for
planlægningen, jf. miljøbeskyttelseslovens § 32, stk. 4, også vil finde anvendelse på
kommunalbestyrelsens planlægning for områderne med terrænnært grundvand.
Den foreslåede ordning vil ligeledes indebære, at kommunalbestyrelsens vedtagelse af en
spildevandsplan ikke kan påklages til anden administrativ myndighed, jf. miljøbeskyttelseslovens §
32, stk. 3.
De nærmere regler for kommunalbestyrelsens fastlæggelse af områder med terrænnært grundvand,
herunder hvilke områder, som ikke må fastlægges, og hvilken kortlægning, data m.v., som
kommunalbestyrelsen skal lægge til grund ved planlægningen, vil blive udmøntet i
spildevandsbekendtgørelsen.
I spildevandsbekendtgørelsen er det endvidere hensigten at fastsætte nærmere regler om, at
spildevandsplanen skal indeholde informationer om den forventede gennemførsel af projekter til
håndtering af terrænnært grundvand, at de eksisterende og planlagte projekter til håndtering af
terrænnært grundvand skal indskrives i spildevandsplanen, og at spildevandsplanen skal indeholde de
relevante kortlægninger, data m.v., der er lagt til grund ved planlægningen.
Det vil i den forbindelse være hensigtsmæssigt, at der stilles krav til det tidsmæssige perspektiv i
planlægningen for at sikre den nødvendige fremdrift. Det er derfor hensigten at fastsætte en tidsfrist
på halvandet år til at foretage de første planlægninger på baggrund af eksisterende viden, som f.eks.
kendte kortlægninger, data og vurderinger af områders karakter. Hertil forventes der at blive fastsat
en frist på tre år til en opdatering af planlægningen på baggrund af evt. yderligere viden til brug for
fastlæggelsen af områderne, således at grundvandssænkende foranstaltninger bliver foretager hurtigst
muligt. Fristerne vil begge skulle regnes fra ikrafttrædelsen af dette lovforslag.
Da der allerede er kendt viden om terrænnært grundvand, herunder konkret lokalviden om områder,
hvor der tit sker oversvømmelser, er det hensigten at fastsætte to tidsfrister. Tidsfristen på halvandet
år vurderes at være tilstrækkelig for, at kommunalbestyrelsen kan udarbejde et forslag til
spildevandsplan indeholdende områder for terrænnært grundvand samt fortage de nødvendige
processkridt, herunder at foretage en tilstrækkelig offentlig høring af spildevandsplanen. Tidsfristen
på tre år vurderes hensigtsmæssig for at sikre, at kommunalbestyrelsen på et tidligt stadie vurderer
om, der er tilkommet væsentlig ny viden om forholdene i kommunen som medfører et behov for, at
der fastlægges yderligere områder i kommunen. Herefter bør opdateringen af spildevandsplanen,
herunder fastlæggelsen af områder for terrænnært grundvand, følge den normale ajourføring af planen
efter de gældende regler i spildevandsbekendtgørelsen.
Det er endvidere hensigten, at der fastsættes relevante tidsfrister i spildevandsbekendtgørelsen for
spildevandsplanens udarbejdelse, herunder at de gældende regler i spildevandsbekendtgørelsen om
høring, vedtagelse og ajourføring af spildevandsplanen også vil skulle omfatte den foreslåede
planlægningspligt for terrænnært grundvand.
13
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Lovudkast: Udkast til lovforslag om håndtering af terrænnært grundvand, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2942776_0014.png
UDKAST
Spildevandsforsyningsselskaberne er i besiddelse af information om bl.a. uønsket terrænnært
grundvand i deres spildevandsanlæg, og oplysninger om hvor problemerne med oversvømmelser fra
terrænnært grundvand kan lokaliseres til, og bør derfor bidrage med relevant viden til brug for
kommunernes planlægning. Kommunalbestyrelsen er ikke i besiddelse af konkret viden om uønsket
indsivning af terrænnært grundvand i spildevandsforsyningsselskabernes spildevandsanlæg.
Kommunalbestyrelsen kan dog allerede anmode spildevandsforsyningsselskaberne om oplysninger
til brug for spildevandsplanlægningen. Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer derfor, at der bør
tilvejebringes en tilsvarende mulighed for kommunalbestyrelsen til at anmode
spildevandsforsyningsselskaberne om relevante oplysninger til brug for fastlæggelsen af områder i
spildevandsplanen vedrørende planlægningen for terrænnært grundvand.
Miljø- og Ligestillingsministeriet foreslår på den baggrund, at den eksisterende bestemmelse om
kommunalbestyrelsens mulighed for at anmode spildevandsforsyningsselskaberne om alle
oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har betydning for
kommunalbestyrelsens spildevandsplanlægning, udvides til at gælde for den samlede
spildevandsplanlægning, herunder planlægningen for terrænnært grundvand. Der henvises til den
foreslåede § 32 a, stk. 1 og lovforslagets § 1, nr. 8.
3.2. Spildevandsforsyningsselskabernes forsyningspligt når det er samfundsøkonomisk
hensigtsmæssigt
3.2.1. Gældende ret
Spildevandsforsyningsselskaber, som er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering
og økonomiske forhold, har i dag en pligt til at forsyne ejendomme inden for
spildevandsforsyningsselskabets kloakeringsområde, som fastlagt af kommunalbestyrelsen, jf.
miljøbeskyttelseslovens § 32 b, stk. 1.
Forsyningspligten indebærer, at spildevandsforsyningsselskabet forpligtes til at føre stikledning frem
til grundgrænsen, modtage spildevand fra en ejendom og transportere dette videre til behandling. Der
henvises til pkt. 3.1.1. i forhold til definitionen af spildevand. Der er tilslutningspligt for ejendommen,
når stikledning er ført frem til grundgrænsen, jf. miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 4.
Forsyningspligten går således i praksis til skelgrænsen, hvorefter de resterende anlæg inde på privat
grund er grundejers ansvar. Det er spildevandsplanen, som er styrende for om en ejendom er omfattet
af tilslutningspligten. Der henvises til pkt. 3.1.1. i forhold til spildevandsplanen. Tilslutningspligten
kan ikke indbringes for en højere administrativ myndighed, da indholdet af spildevandsplanen ikke
er omfattet af klageadgang, jf. miljøbeskyttelseslovens § 32, stk. 3. Kommunalbestyrelsen giver
tilladelse til tilslutning af spildevand til spildevandsforsyningsselskabernes anlæg, samt
udløbsledningerne under overholdelse af udledningstilladelsen, jf. miljøbeskyttelseslovens § 28, stk.
3. Vilkår i en tilslutningstilladelse kan ændres i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 30.
Forsyningspligten udmøntes konkret gennem aftaler mellem kommunalbestyrelsen og
spildevandsforsyningsselskabet, jf. miljøbeskyttelseslovens § 32 b, stk. 3. Aftalerne er en del af den
årlige drøftelse om forsyningsforholdene i kommunen, jf. miljøbeskyttelseslovens § 32 c.
Spildevandsplanen fungerer som rammen for aftalerne, og kommunalbestyrelsen kan ikke påbyde
14
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Lovudkast: Udkast til lovforslag om håndtering af terrænnært grundvand, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2942776_0015.png
UDKAST
spildevandsforsyningsselskaberne opgaver eller forsyning i andre områder, end det der fremgår af
spildevandsplanen. Kommunalbestyrelsen kan påbyde spildevandsforsyningsselskaberne at forsyne
et givent område, hvis der ikke kan opnås en aftale på rimelige vilkår, eller hvis spildevands-
forsyningsselskabet overtræder aftalen. Påbuddet kan indeholde afgørelse om omfanget af
forsyningspligten. Med dette forstås, at påbuddet skal forholde sig til det geografiske område, der
ønskes forsynet og den forventede mængde spildevand. Herefter skal spildevandsforsyningsselskabet
selv foretage en vurdering af, hvordan påbuddet bedst opfyldes. Bestemmelsen kan ikke anvendes til
at påbyde ændringer i kloakeringsprincipper for allerede kloakerede områder. Med rimelige vilkår
forstås, at påbuddet ikke pålægger spildevandsforsyningsselskabet uforholdsmæssigt store byrder,
som selskabet ikke vil kunne opfylde enten økonomisk eller praktisk. Påbuddet kan ikke meddeles,
før kommunalbestyrelsen har vurderet, hvorvidt de anser det pågældende aftaleudkast som værende
på rimelige vilkår. Påbuddet kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Som en del af klagen
vil nævnet kunne tage stilling til, om der har været foretaget de fornødne bestræbelser på at indgå en
aftale på rimelige vilkår. Hvis spildevandsforsyningsselskabet ikke opfylder påbuddet kan selskabet
pålægges straf efter miljøbeskyttelseslovens § 110, stk. 1, nr. 2.
Det fremgår af den gældende § 32 b, stk. 2, i miljøbeskyttelsesloven, at
spildevandsforsyningsselskaber ikke må anlægge ledningsnet i strid med spildevandsplanen, jf. § 32,
stk. 1. Begrebet ledningsnet skal bl.a. forstås i overensstemmelse med spildevandsbekendtgørelsens
§ 3, nr. 7, hvorefter der ved spildevandsanlæg forstås åbne såvel som lukkede ledninger og andre
anlæg, der tjener til afledning eller behandling af spildevand mv. i forbindelse med udledning til
vandløb, søer eller havet, afledning til jorden eller anden form for bortskaffelse. Begrebet omfatter
således alle spildevandsforsyningsselskabets ledninger, pumper m.v. Det vil sige det, der
transporterer spildevand for at sikre en god afledning.
Det følger af bemyndigelsesbestemmelserne i miljøbeskyttelseslovens § 32, stk. 5 og § 32 b, stk. 6,
at der kan fastsættes regler om, at serviceniveauet for håndtering af tag- og overfladevand skal
fastsættes til et samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt niveau. Bemyndigelserne er anvendt til
udstedelse af bekendtgørelse nr. 2276 af 29. december 2020 om fastsættelse af serviceniveau m.v. for
håndtering af tag- og overfladevand (Serviceniveaubekendtgørelsen).
Den samfundsøkonomiske metode har til formål at vurdere fordelene ved at klimasikre et område op
til et givent serviceniveau (i form af sparede skadesomkostninger i forbindelse med oversvømmelser
fra tag- og overfladevand) over for omkostningerne forbundet med klimasikringen med henblik på at
finde et samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt serviceniveau. Serviceniveauet fastsættes for et
geografisk afgrænset område ud fra hydrologi og/eller kloakoplande (i bekendtgørelsen kaldet
vandoplande).
Ifølge bekendtgørelse nr. 2275 af 29. december 2020 om spildevandsforsyningsselskabers
omkostninger til klimatilpasning i forhold til tag- og overfladevand og omkostninger til projekter
uden for selskabernes egne spildevandsanlæg og med andre parter i øvrigt (herefter
omkostningsbekendtgørelsen) skal spildevandsforsyningsselskabet anvende den billigste løsning for
håndtering af tag- og overfladevand til at opnå det fastlagte serviceniveau for et område.
15
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Lovudkast: Udkast til lovforslag om håndtering af terrænnært grundvand, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2942776_0016.png
UDKAST
3.2.2. Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.2.2.1. Forsyningspligt
Spildevandsforsyningsselskaberne har i dag ikke forsyningspligt med grundvandsænkende
foranstaltninger inden for selskabernes fastlagte kloakeringsområder.
Selskaberne kan som følge heraf ikke udføre eller takstfinansiere grundvandssænkende
foranstaltninger i de kloakeringsområder, hvor der er behov herfor.
Med de øgede mængder af vand er det imidlertid regeringens ønske, at
spildevandsforsyningsselskaber, omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og
økonomiske forhold, skal kunne bidrage til løsningen af opgaven med sænkning af det terrænnære
grundvand i kommunerne under forudsætning af, at selskabets håndtering af grundvandet gennem
grundvandsænkende foranstaltninger er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt. For nærmere om
samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed se pkt. 3.2.2.2.
På denne baggrund vurderer Miljø- og Ligestillingsministeriet, at spildevandsforsyningsselskaber bør
få en forsyningspligt med grundvandssænkende foranstaltninger i de områder, som
kommunalbestyrelsen vil skulle fastlægge i spildevandsplanen efter den foreslåede nye § 32, stk. 2.
Dette vil være områder inden for selskabernes kloakeringsområde, hvor terrænnært grundvand
medfører fare for oversvømmelse af infrastruktur og bygninger og for uønsket indsivning i
spildevandsanlæg, der tilhører spildevandsforsyningsselskaberne. For nærmere herom henvises til
pkt. 3.1.2. vedrørende kommunalbestyrelsens spildevandsplanlægning.
Med denne afgrænsning vil selskabernes geografiske forsyningspligt ikke blive udvidet, men
fastholdt til selskabernes kloakeringsområde, som selskaberne allerede i dag er ansvarlige for at
forsyne med spildevandsløsninger efter den gældende forsyningspligt, jf. miljøbeskyttelseslovens §
32 b, stk. 1.
De grundvandssænkende foranstaltninger, som spildevandsforsyningsselskaberne bør kunne forsyne
områderne med, vil som udgangspunkt ikke kun kunne tilgodese en enkelt ejendom i form af f.eks.
et omfangsdræn omkring en ejendom eller en dræning af en større erhvervsgrund til en lokal recipient.
Det bør dog ikke udelukkes, at selskaberne i nogle tilfælde kan foretage tiltag på privat grund med
henblik på grundvandssænkende foranstaltninger, f.eks. etablere eller overtage en boring, hvis det er
samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt i et område. Formålet med de grundvandsænkende
foranstaltninger bør således være at forsyne hele områder og ikke enkelte ejendomme.
Det er Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, at spildevandsforsyningsselskaberne fortsat ikke
skal være ansvarlige for forebyggelse af oversvømmelser og uønsket indsivning af vand i anlæg, der
tilhører spildevandsforsyningsselskaberne, fra vandløb, søer og kyster, herunder når faren primært er
forårsaget af stigende havvand, jf. pkt. 3.1.2. vedrørende kommunalbestyrelsens
spildevandsplanlægning.
16
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Lovudkast: Udkast til lovforslag om håndtering af terrænnært grundvand, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2942776_0017.png
UDKAST
På denne baggrund foreslås det, at spildevandsforsyningsselskaber, som er omfattet af § 2, stk. 1, i
lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, får en forsyningspligt med
grundvandssænkende foranstaltninger i områder inden for spildevandsforsyningsselskabets
kloakeringsområde, som fastlagt af kommunalbestyrelsen i spildevandsplanen i medfør af § 32, stk.
2, hvis forsyningen af området er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt, jf. den foreslåede § 32 b, stk.
2, og lovforslagets § 1, nr. 9, og bemærkningerne hertil.
Det foreslåede indebære, at forsyningspligten først vil indtræde, når kommunalbestyrelsen har
fastlagt de relevante områder i spildevandsplanen, og hvis spildevandsforsyningsselskabernes
beregninger viser, at det vil være samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt at forsyne området med
grundvandsænkende foranstaltninger.
Spildevandsforsyningsselskabet vil skulle beregne samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed for alle
de områder, som kommunalbestyrelsen fastlægger i spildevandsplanen, men kun gennemføre de
foranstaltninger som vil være samfundsøkonomisk hensigtsmæssige. For nærmere herom se pkt.
3.1.2. vedr. kommunalbestyrelsens spildevandsplanlægning og tidsfristerne herfor og pkt. 3.2.2.2. om
krav om samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed.
Forsyningspligten vil endvidere være betinget af, at de grundvandsænkende foranstaltninger i øvrigt
opfylder evt. krav i miljøbeskyttelsesloven eller anden relevant lovgivning, herunder krav om
miljøvurdering og at spildevandsforsyningsselskabet kan opnå de relevante godkendelser, tilladelser
eller dispensationer til at gennemføre de konkrete grundvandsænkende foranstaltninger. Hvilke regler
der i øvrigt finder anvendelse i miljøbeskyttelsesloven eller anden relevant lovgivning vil afhænge af
den konkrete grundvandsænkende foranstaltning. Der henvises desuden til pkt. 3.3.2. om den
foreslåede tilladelsesordning for bortledning eller anden sænkning af grundvand.
Den foreslåede ordning vil endvidere få den virkning, at spildevandsforsyningsselskaberne kan
takstfinansiere udgifterne til de grundvandssænkende foranstaltninger og de samfundsøkonomiske
beregninger over vandtaksten. For nærmere om takstfinansiering se pkt. 3.4.2.
De grundvandsænkende foranstaltninger kan f.eks. bestå af spildevandstekniske løsninger, der f.eks.
omfatter anlæggelse af en ledning til håndtering af terrænnært grundvand (dvs. udover allerede
eksisterende spildevandsledninger, herunder ledninger til håndtering af tag- og overfladevand), der
afleder vandet.
Grundejer har i medfør af gældende ret tilslutningspligt, når stikledning er ført frem til grundgrænsen,
jf. miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 4. Hvis spildevandsforsyningsselskabet fører en stikledning fra
en ledning til håndtering af terrænnært grundvand frem til grundgrænsen, vil eksisterende
omfangsdræn, som er tilsluttet spildevandsanlæg ejet af spildevandsforsyningsselskabet, blive
forpligtet til at omkoble til den nye ledning, jf. miljøbeskyttelseslovens § 30.
Det er Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, at forsyningspligten for terrænnært grundvand
er en naturlig udvidelse af spildevandsforsyningsselskabernes eksisterende forsyningspligt.
Selskaberne håndterer i forvejen særlige former for drænvand i spildevandsforsyningsselskabernes
kloakker, herunder terrænnært grundvand i form af drænvand fra private omfangsdræn.
17
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Lovudkast: Udkast til lovforslag om håndtering af terrænnært grundvand, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2942776_0018.png
UDKAST
Det foreslås, at de gældende regler for forsyningspligten i miljøbeskyttelseslovens § 32 b, stk. 2-5
også skal finde anvendelse på den foreslåede forsyningspligt med grundvandsænkende
foranstaltninger, jf. lovforslagets § 1, nr. 10-13 og bemærkningerne hertil.
Dette vil indebære, at forsyningspligten skal indgå i de årlige drøftelser om forsyningsforholdene i
kommunen. Kommunalbestyrelsen og spildevandsforsyningsselskaberne vil herefter aftale omfang
og tidsfrist for gennemførelsen af forsyningspligten, jf. lovforslagets § 1, nr. 12.
Kommunalbestyrelsen vil endvidere kunne påbyde spildevandsforsyningsselskabet at forsyne et
område inden for det område, som kommunalbestyrelsen har fastlagt i spildevandsplanen, jf. pkt.
3.1.2, inden for en nærmere tidsfrist, jf. lovforslagets § 1, nr. 13. Såfremt kommunalbestyrelsens og
spildevandsforsyningsselskabernes aftaler ikke er tilstrækkelige til at sikre forsyningen af områderne
med grundvandsænkende foranstaltninger, bør det være muligt at fastsætte yderligere regler om
forsyningspligten, herunder særligt om den tidsmæssige gennemførsel. På den baggrund foreslås det,
at miljøministeren bemyndiges til at fastsætte regler om den foreslåede forsyningspligt, herunder om
omfanget og tidsfristen, jf. lovforslagets § 1, nr. 12. Bemyndigelsesbestemmelsen forventes dog først
udmøntet efter en erfaringsopsamling.
Det forudsættes endvidere, at den foreslåede forsyningspligt, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, ikke er til
hinder for den eksisterende forsyningspligt, jf. miljøbeskyttelseslovens § 32 b, stk. 1. Det foreslås
derfor, at den gældende regel i miljøbeskyttelseslovens § 32 b, stk. 2, om at
spildevandsforsyningsselskaberne ikke må anlægge kloakledninger i strid med spildevandsplanen,
også bør omfatte den foreslåede forsyningspligt, jf. lovforslagets § 1, nr. 11 og bemærkningerne hertil.
3.2.2.2. Krav om samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed
Det er regeringens ønske, at spildevandsforsyningsselskaberne kun skal forsyne områder med
grundvandssænkende foranstaltninger i spildevandsforsyningsselskabernes kloakeringsområde, hvis
det er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt.
Formålet med fastlæggelse af, hvorvidt kollektive grundvandssænkende foranstaltninger inden for
områder fastlagt i spildevandsplanen er samfundsøkonomisk hensigtsmæssige er at undgå, at
tilsluttede grundejere og spildevandsforsyningsselskabernes forbrugere skal betale unødigt meget for
løsningerne.
Der foreslås derfor med lovforslaget, at spildevandsforsyningsselskabet kun skal gennemføre
grundvandsænkende foranstaltninger, hvis forsyningen af området er samfundsøkonomisk
hensigtsmæssigt. For nærmere om forsyningspligt se pkt. 3.2.2.1.
Dermed vil Spildevandsforsyningsselskabet skulle beregne samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed
ved forsyning af områder med grundvandssænkende foranstaltninger for alle de områder, som
kommunalbestyrelsen fastlægger i spildevandsplanen.
18
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Lovudkast: Udkast til lovforslag om håndtering af terrænnært grundvand, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2942776_0019.png
UDKAST
Foranstaltninger til sænkning af grundvandsstanden kan f.eks. være grøfter og/eller dræn eller
lignende med det formål at lede vandet væk fra området. Dræn og grøfter sænker grundvandsstanden
i umiddelbar nærhed af rørene, hvor udbredelsen af grundvandssænkningen i høj grad afhænger af
geologien. Grundvandssænkning kan f.eks. også ske via grundvandsboringer, hvor grundvand
pumpes op og ledes væk. Bortledning af grundvand kan ske i åbne grøfter og lukkede ledninger. Se
nærmere om tilladelseskravet til sænkning af grundvandet i pkt. 3.3.2.
For i videst muligt omfang at sikre, at de grundvandssænkende foranstaltninger indenfor de i
spildevandsplanen fastlagte områder vurderes for samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed på det
samme grundlag, vurderer Miljø- og Ligestillingsministeriet, at det vil være nødvendigt at fastsætte
regler om beregningen af samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed. Dette kendes tilsvarende fra
reglerne om spildevandsforsyningsselskabernes klimatilpasningsprojekter i forhold til tag- og
overfladevand.
Ved fastlæggelse af beregningen af samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed for forsyning af områder
med grundvandssænkende foranstaltninger, vurderer Miljø- og Ligestillingsministeriet, at det er
hensigtsmæssigt som udgangspunkt at følge den metode for beregning af samfundsøkonomisk
hensigtsmæssighed, der er fastsat i serviceniveaubekendtgørelsens bilag 1 for håndtering af tag- og
overfladevand.
Den samfundsøkonomiske hensigtsmæssige beregning foreslås at bestå af, at der varieres på tre
parametre. For det første bør der varieres på forskellige projekttyper, f.eks. dræn, grøft eller pumpe.
For det andet bør der varieres på forskellige gennemførelsestidspunkter, dvs. så hurtigt som muligt
eller at spildevandsforsyningsselskabet afventer øvrig renovering af kloaknettet. For det tredje bør
der varieres ved forskellige afgrænsninger af projektområdet, da det ikke nødvendigvis er alle
ejendomme, der ligger inden for de afgrænsede områder i spildevandsplanen, som det vil være
samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt at gennemføre grundvandsænkende foranstaltninger for.
Det forventes, at den samfundsøkonomisk hensigtsmæssige grundvandssænkende foranstaltning i
mange tilfælde vil være, at spildevandsforsyningsselskabet, når det alligevel er i jorden i forbindelse
med renovering af kloaksystem eller ved separatkloakering for tag- og overfladevand (regnvand)
lægger et drænrør med en liggedybde umiddelbart under det eksisterende kloaksystem. De
samfundsøkonomiske beregninger vil dermed afklare, om håndtering af terrænnært grundvand skal
afvente, at selskabet alligevel er i jorden, eller om det er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt, at
spildevandsforsyningsselskabet skal gennemføre en hurtigere håndtering. En forudsætning for at,
spildevandsforsyningsselskaberne vil kunne gennemføre grundvandssænkende foranstaltninger er, at
indsatsen kan takstfinansieres både for så vidt angår spildevandsforsyningsselskabernes
samfundsøkonomiske beregninger uanset resultatet af beregningen samt gennemførsel af selve den
grundvandssænkende foranstaltning. Der henvises til pkt. 3.4.2. om økonomiske rammer og
takstfinansiering i lovforslagets § 3, nr. 1, og bemærkningerne hertil.
På den baggrund foreslås med lovforslaget, at der indsættes en bemyndigelse i
miljøbeskyttelsesloven,
hvorefter
miljøministeren
kan
fastsætte
regler
om,
at
spildevandsforsyningsselskaber skal beregne den samfundsøkonomiske hensigtsmæssighed ved
19
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Lovudkast: Udkast til lovforslag om håndtering af terrænnært grundvand, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2942776_0020.png
UDKAST
forsyning af områder med grundvandssænkende foranstaltninger i de af kommunen i
spildevandsplanen fastlagte områder, hvor der vurderes at være fare for oversvømmelser af
infrastruktur og bygninger forårsaget af terrænnært grundvand eller uønsket indsivning af terrænnært
grundvand i spildevandsforsyningsselskabernes spildevandsanlæg, jf. den foreslåede § 32 b, stk. 8,
nr. 1, i lovforslagets § 1, nr. 15.
Det er hensigten at fastsætte regler om, at spildevandsforsyningsselskaberne har en pligt til at beregne
samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed for alle de områder, som kommunalbestyrelsen fastlægger i
spildevandsplanen, jf. pkt. 3.1.2 og lovforslagets § 1, nr. 3.
Det foreslås endvidere, at miljøministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at
spildevandsforsyningsselskaberne skal lægge specifikke kortlægninger, data, beregninger og
vurderinger til grund ved beregningen af den samfundsøkonomiske hensigtsmæssighed, herunder at
spildevandsforsyningsselskaberne skal supplere med nyere eller mere detaljerede data, såfremt de er
i besiddelse af sådanne, jf. den foreslåede § 32 b, stk. 8, nr. 2 i lovforslagets § 1, nr. 15.
Det er hensigten at fastsætte regler om, at spildevandsforsyningsselskaberne i beregningerne vil skulle
opveje de sparede skadesomkostninger for de ramte værdier (bygninger, infrastruktur, mv.) og
spildevandsforsyningsselskabets sparede omkostninger til håndtering af uvedkommende vand i
kloakkerne og på rensningsanlægget mod løsningsomkostningerne. Det er endvidere hensigten at
fastsætte, at det alene vil være direkte og indirekte skader på markedsomsatte værdier, der kan
medtages i beregningerne.
Denne afgrænsning skal bl.a. medvirke til at sikre, at spildevandsforsyningsselskabernes
takstfinansierede indsats ikke begrundes i mere brede samfundsmæssige interesser, som ikke er
omfattet af nærværende lovforslag.
Det er endvidere hensigten at fastsætte regler om, at skader som følge af sænkning af
grundvandsstanden ikke kan medregnes, f.eks. som en del af løsningsomkostningen, da det vil være
et krav for en tilladelse til sænkning af grundvandsstanden, at der ikke forventes skadevirkninger, jf.
nærmere pkt. 3.3.2. om tilladelseskravet til grundvandssænkning.
Det er desuden hensigten at indtægter fra evt. salg af vand ikke kan indgå i de samfundsøkonomiske
beregninger. Selskaberne vil dog ikke være afskåret fra evt. at sælge vandet, men det kan ikke være
en forudsætning i den samfundsøkonomiske beregning for en teknisk løsning, at der budgetteres med
en indtægt i dele eller hele anlæggets levetid.
Det er endvidere hensigten at fastsætte regler om, at spildevandsforsyningsselskaberne kan foretage
beregninger vedrørende projekter, hvor de grundvandssænkende foranstaltninger foretages samtidig
med, at en anden opgave løses f.eks. en løsning, hvor både tag- og overfladevand (regnvand) og
terrænnært grundvand håndteres i et projekt med flere formål. Hensigten er at gøre det muligt at opnå
de synergieffekter, der kan være ved at tænke håndteringen af terrænnært grundvand sammen med
spildevandsforsyningsselskabet øvrige opgaveportefølje.
Der vil være forskellige forhold, der gør sig gældende for de samfundsøkonomiske beregninger
afhængigt af hvilken type projekt de grundvandssænkende foranstaltninger skal løses samtidig med.
20
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Lovudkast: Udkast til lovforslag om håndtering af terrænnært grundvand, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2942776_0021.png
UDKAST
En forudsætning for at håndtere forskellige projekttyper samtidigt er således, at det er billigere end at
løse problemerne hver for sig.
Når en grundvandssænkende foranstaltning kombineres med et tiltag, hvor der ikke er krav om
samfundsøkonomiske beregninger f.eks. separatkloakering for husspildevand og tag- og
overfladevand (regnvand), er det hensigten, at det kun er merudgiften, der tilskrives den
grundvandssænkende foranstaltning, der indgår i de samfundsøkonomiske beregninger sammen med
de sparede skadesomkostninger som følge af den konkrete indsats. Kravet om samfundsøkonomisk
hensigtsmæssighed vil altid gælde for den del af projektet, som vedrører grundvandssænkende
foranstaltninger, uagtet at hovedformålet med projektet kan være et andet.
Det foreslås endeligt, at der kan fastsættes regler om, at spildevandsforsyningsselskaberne har pligt
til at inddrage kommunalbestyrelsen ved beregning af den samfundsøkonomiske hensigtsmæssighed
ved grundvandssænkende foranstaltninger, og at spildevandsforsyningsselskaberne skal offentliggøre
deres beregninger, herunder data og vurderinger, jf. den foreslåede § 32 b, stk. 8, nr. 2, jf.
lovforslagets § 1, nr. 15, på spildevandsforsyningsselskabernes hjemmeside.
Hensigten med at fastsætte regler om at spildevandsforsyningsselskaberne skal inddrage
kommunalbestyrelsen i beregningerne af samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed er, at
kommunalbestyrelsen får mulighed for at kommentere og supplere med oplysninger. Det er
hensigten, at spildevandsforsyningsselskabet, der skal vurdere om kommunalbestyrelsen
bemærkninger giver anledning til ændringer.
Såfremt spildevandsforsyningsselskaberne ikke beregner den samfundsøkonomiske
hensigtsmæssighed i overensstemmelse med regler fastsat i medfør af den foreslåede § 32 b, stk. 8,
jf. lovforslagets § 1, nr. 15, bør der kunne pålægges selskaberne en sanktion herfor.
På den baggrund foreslås det, at overtrædelse af regler udstedt i medfør af den foreslåede § 32 b,
stk. 8, strafbelægges, jf. lovforslagets § 1, nr. 16.
3.3. Tilladelse til bortledning eller anden sænkning af grundvandsstanden
3.3.1. Gældende ret
Bortledning eller anden sænkning af grundvandsstanden er reguleret i §§ 26-28 i kapitel 5 i lov om
vandforsyning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 602 af den 10. maj 2022 med senere ændringer (herefter
benævnt vandforsyningsloven). Reglerne herom blev indført ved lov nr. 299 af 8. juni 1978 og er
ikke blevet ændret væsentligt siden af relevans for lovforslaget.
Det følger af bemærkningerne, at formålet med bestemmelserne er at bevare grundvandsforekomster
i almindelighed. Det fremgår endvidere af forarbejderne, at det krav om tilladelse, der gælder efter
bestemmelserne, navnlig er møntet på situationer, hvor der er tale om bortledning af betydelige
vandmængder af væsentlig vandforsyningsinteresse, jf. Folketingstidende 1977-78, tillæg A, spalte
2955.
Vandforsyningslovens § 26, stk. 1, indeholder et krav om tilladelse ved bortledning eller anden
sænkning af grundvandsstanden ved bygge- og anlægsarbejder, gravning af ler, grus, brunkul, kridt,
21
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Lovudkast: Udkast til lovforslag om håndtering af terrænnært grundvand, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2942776_0022.png
UDKAST
m.v. Tilladelsen meddeles af kommunalbestyrelsen, medmindre bortledning af grundvand eller anden
sænkning af grundvandsstanden foretages i forbindelse med statslige bygge- og anlægsarbejder, jf. §
27. Kravet om tilladelse gælder ved bortledning eller anden sænkning af grundvandsstanden, så længe
bygge- og anlægsarbejdet pågår og ikke ved oppumpning og bortledning, efter byggearbejdet er
afsluttet, jf. afgørelse af 12. september 2013, j.nr. NMK-42-00259 (daværende Natur- og
Miljøklagenævn).
Kommunalbestyrelsen behandler sager om tilladelse til bortledning af grundvand eller anden
sænkning af grundvandsstanden efter kapitel 4 i bekendtgørelse nr. 775 af 21. juni 2024 om
vandindvinding og vandforsyning (herefter benævnt bekendtgørelse om vandindvinding og
vandforsyning). Bekendtgørelsens § 23 fastsætter krav til indholdet af en ansøgning om tilladelse til
bortledning m.v., herunder krav om en nærmere beskrivelse af det arbejde, der indvirker på
grundvandet, jf. § 23, stk. 2, nr. 1.
Kommunalbestyrelsen skal, efter bestemmelser i bekendtgørelsens § 25, stille vilkår for tilladelsen,
herunder om den vandmængde, der tillades bortledt, den tilladelige sænkning af grundvandsstanden
eller den højest tilladelige bortledning samt evt. foranstaltninger til afhjælpning af skader på anden
ejendom.
Bekendtgørelsen er fastsat i medfør af § 8 i vandforsyningsloven, hvoraf det fremgår, at
miljøministeren eller klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om
kommunalbestyrelsernes behandling af sager efter loven, herunder om de oplysninger, som
ansøgninger skal indeholde, og om de vilkår, som tilladelser skal indeholde.
Efter vandforsyningslovens § 26, stk. 2, er visse bortledninger undtaget fra kravet om tilladelse. Der
er tale om bortledninger, der må antages at blive af højst to års varighed, når bortledningen hvert af
disse år må antages at omfatte højst 100.000 m
3
grundvand, og når der endvidere ikke inden fra 300
m fra bortledningsanlægget findes anlæg til indvinding af grundvand, der efter deres art er omfattet
af lovens § 20, bortset fra indvindinger omfattet af § 20, stk. 1, nr. 1 og 2, jf. § 26, stk. 2, 1. pkt.
Herudover kan bortledning foretages uden tilladelse, når der opstår mulighed for skade på bestående
vej- og jernbaneanlæg, jf. § 26, stk. 2, 2. pkt.
Efter § 26, stk. 3, kan en tilladelse tilbagekaldes eller ændres uden erstatning, hvis de forudsætninger,
som lå til grund for afgørelsen viser sig urigtige eller ændres væsentligt.
Det følger af bestemmelsen i § 26, stk. 4, at sænkning af grundvandsstanden, der foretages i
dyrkningsøjemed efter regler i lov om vandløb ikke omfattes af § 26, stk. 1-3.
Det følger af bestemmelsen i § 26, stk. 5, at bestemmelserne i § 26, stk. 1-3, ikke medfører ændringer
i de beføjelser, der er tillagt bygningsmyndighederne i byggelovgivningen.
Efter bestemmelsen i § 27 kan bortledning eller anden sænkning af grundvandsstanden, der foretages
i forbindelse med statslige bygge- og anlægsarbejder, kun ske efter forudgående forhandling med
kommunalbestyrelsen. Ved uenighed mellem den statslige anlægsmyndighed og
kommunalbestyrelsen om, hvilke foranstaltninger, der skal foretages af hensyn til
vandforsyningsforholdene, afgøres spørgsmålet af miljøministeren.
22
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Lovudkast: Udkast til lovforslag om håndtering af terrænnært grundvand, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2942776_0023.png
UDKAST
Den, for hvis regning eller i hvis interesse bortledning m.v. foretages, er erstatningsansvarlig på
objektivt grundlag for skade, som voldes i bestående forhold ved forandring af grundvandsstanden,
vandføringen i vandløb eller vandstanden i søer m.v., jf. § 28, stk. 1. Erstatningen kan nedsættes eller
bortfalde, for så vidt skaden kan tilregnes den skadelidte selv eller er en følge af særlige forhold på
skadelidtes ejendom, som skadelidte findes at burde bære risikoen for.
Efter bestemmelsen i § 65 påser kommunalbestyrelsen, at loven og de regler, der er fastsat med
hjemmel i loven, overholdes, jf. dog §§ 65 a og 65 b, som angår miljøministerens tilsynsforpligtelse,
dels efter lovens § 25 om indvinding af vand til drikkevandsforsyning gennem afsaltning af havvand
og indvinding af grundvand og overfladevand til iblanding i afsaltet havvand, dels efter lovens § 64
a om drikkevand på visse søgående skibe.
Efter bestemmelsen i § 84, stk. 1, nr. 1, straffes med bøde den, der overtræder § 26, stk. 1, medmindre
højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Efter bestemmelsen i § 84, stk. 1, nr. 3, straffes med bøde den, der tilsidesætter vilkår for en tilladelse
efter loven.
3.3.2. Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.3.2.1. Krav om tilladelse
Vandforsyningsloven indeholder i dag et krav om tilladelse til bortledning eller anden sænkning af
grundvandsstanden ved bygge- og anlægsarbejder, gravning af ler, grus, brunkul, kridt m.v., jf. § 26,
stk. 1, 1. pkt. Der gælder herudover ikke krav om tilladelse for at kunne foretage bortledning af
grundvand eller anden sænkning af grundvandsstanden.
Bortledning af grundvand eller anden sænkning af grundvandsstanden er i stigende grad nødvendig
som følge af problemer med det terrænnære grundvand, bl.a. for at sikre bygninger mod terrænnært
grundvand af større mængder. Bortledning og anden sænkning af grundvandsstanden kan samtidig
have væsentlig indflydelse på grundvandsressourcen.
Miljø- og Ligestillingsministeriet har i dag ikke et samlet overblik over i hvilket omfang, der foretages
bortledning af grundvand eller anden sænkning af grundvandsstanden, udover det gældende område
for kravet om tilladelse, da området i dag ikke er underlagt et krav om tilladelse. Det er dog
vurderingen, at bortledning af grundvand eller anden sænkning af grundvandsstanden i dag foretages
i et vist omfang, og at dette som følge af bl.a. spildevandsforsyningsselskabernes kommende
forsyningspligt i forhold til terrænnært grundvand forventes at stige.
Regeringens klimatilpasningsplan, som indebærer, at spildevandsforsyningsselskaberne får pligt til
at håndtere terrænnært grundvand forventes at medføre, at det terrænnære grundvand flere steder vil
skulle bortledes eller på anden vis sænkes for at undgå bl.a. oversvømmelser. Miljø- og
Ligestillingsministeriet vurderer, at godt halvdelen af landets 98 kommuner har problemer med
terrænnært grundvand, som kan blive omfattet af spildevandsforsyningsselskabernes forsyningspligt
i forhold til terrænnært grundvand og dermed af de kollektive løsninger, der skal gennemføres.
23
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Lovudkast: Udkast til lovforslag om håndtering af terrænnært grundvand, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2942776_0024.png
UDKAST
Med det stigende omfang af bortledninger af større mængder af grundvand eller anden sænkning af
grundvandsstanden, er der behov for, at myndighederne vurderer også disse bortledninger eller anden
sænkning af grundvandsstanden af hensyn til at bevare grundvandsressourcen i almindelighed og for
at sikre hensynet til natur- og miljøbeskyttelsen, herunder opfyldelse af naturdirektiver, jf.
henholdsvis vandforsyningslovens §§ 1 og 2 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF
om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (herefter benævnt
vandrammedirektivet).
Miljø- og Ligestillingsministeriet foreslår derfor en udvidelse af det gældende krav om tilladelse,
således at der indføres et generelt krav om tilladelse for at kunne foretage bortledning af grundvand
eller anden sænkning af grundvandsstanden, jf. den foreslåede nyaffattelse af § 26, stk. 1, 1. pkt.
Det bemærkes, at det foreslåede tilladelseskrav, som udvider det gældende tilladelseskrav, gælder for
al bortledning af grundvand eller anden sænkning af grundvandsstanden og ikke alene for bortledning
af grundvand eller anden sænkning af grundvandsstanden, som er omfattet af
spildevandforsyningsselskabernes forsyningspligt i forhold til det terrænnære grundvand.
Det er kommunalbestyrelsen, som i dag meddeler tilladelse til bortledning af grundvand eller anden
sænkning af grundvandsstanden ved bygge- og anlægsarbejder, gravning af ler, grus, brunkul, kridt
m.v., efter § 26, stk. 1, 2. pkt., og dette vurderes at være hensigtsmæssigt også i forhold til det
udvidede område for krav om tilladelse, jf. den foreslåede nyaffattelse af § 26, stk. 1, 1. pkt.
Kommunalbestyrelsen skal som myndighed i forhold til alle bortledninger m.v. vurdere, om der kan
meddeles tilladelse, herunder med hvilke vilkår, eller om der af hensyn til lovens formål eller anden
lovgivning skal gives afslag på en ansøgning om tilladelse. Med henblik på at kommunalbestyrelsen
sikrer, at bortledninger m.v. tager højde for grundvandsressourcen o.l., skal kommunalbestyrelsen
opstille vilkår som en del af tilladelsen. Det er forventningen, at kommunalbestyrelsen vil skulle
fastsætte vilkår efter reglerne i bekendtgørelse om vandindvinding og vandforsyning.
Det forventes, at reglerne om vilkår for tilladelser til bortledning m.v. vil blive tilrettet efter det
udvidede område i den foreslåede ordning i bekendtgørelse om vandindvinding og vandforsyning.
I medfør af vandforsyningsloven § 82, stk. 1 kan miljøministeren eller klima-, energi- og
forsyningsministeren fastsætte regler om, at kommunikation om forhold, som er omfattet af loven,
eller regler udstedt i medfør af loven, skal ske digitalt. Ministrene kan herunder fastsætte regler om
obligatorisk anvendelse af særlige digitale formater og om fritagelse fra digital kommunikation for
visse personer og selskaber.
Der vil efter § 82, stk. 1 kunne fastsættes regler om, at borgere og virksomheder, herunder
vandselskaber og spildevandsforsyningsselskaber vil skulle kommunikere digital med
myndighederne, bl.a. når der indgives en ansøgning om tilladelse til bortledning m.v. eller træffes
afgørelse om bortledning efter den foreslåede § 26, stk. 1. Idet kravet om tilladelse også vil gælde for
fysiske personer, der ønsker at bortlede grundvand eller foretage anden sænkning af
grundvandsstanden, kan der også blive fastsat regler om fritagelse fra kravet om obligatorisk digital
kommunikation. Det vil kunne ske, hvis der foreligger særlige forhold.
24
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Lovudkast: Udkast til lovforslag om håndtering af terrænnært grundvand, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2942776_0025.png
UDKAST
3.3.2.2. Undtagelser til kravet om tilladelse
Med forslaget om en udvidelse af området for kravet om tilladelse, jf. den foreslåede nyaffattelse af
§ 26, stk. 1, 1. pkt., foreslås der ikke ændringer i de undtagelser, der i dag gælder for det eksisterende
krav om tilladelse efter § 26, stk. 2. Som konsekvens heraf vil disse undtagelsesbestemmelser også
gælde for det foreslåede udvidede område for kravet om tilladelse.
Det medfører, at kravet om tilladelse ikke gælder ved bortledninger, der må antages at blive af højst
2 års varighed, og hvor der hvert af disse år ikke bortledes over 100.000 m
3
grundvand, og når der
ikke inden for 300 m fra bortledningsanlægget findes anlæg til indvinding af grundvand, der efter
deres art er omfattet af lovens § 20, bortset fra indvindinger omfattet af § 20, stk. 1, nr. 1 og 2, jf. §
26, stk. 2, 1. pkt.
Det er Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, at denne nugældende undtagelse er udtryk for en
balanceret afvejning mellem hensyn til grundvandsressourcen og en begrænsning af administrative
byrder, som også er relevant for det foreslåede udvidede område for kravet om tilladelse.
Endvidere medfører det, at kravet om tilladelse ikke gælder, hvis bortledning foretages for at afværge
forestående eller allerede opståede skader på bestående vej- og jernbaneanlæg, jf. § 26, stk. 2, 2. pkt.
Bestemmelsen vurderes hensigtsmæssig også for det udvidede område, da det i alle tilfælde ofte vil
være nødvendigt at agere hurtigt, hvis forestående skader på vej- og jernbaneanlæg skal afværges,
eller hvis det skal forhindres, at allerede opståede skader forværres yderligere.
Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer herudover, at det generelle tilladelseskrav til bortledning
af grundvand eller anden sænkning af grundvandsstanden, er og vil blive unødigt administrativt
byrdefuldt at håndtere, både for de kommuner, som skal administrere tilladelserne, og for de borgere,
som bliver omfattet af kravet om tilladelse, hvis det gælder i tilfælde, hvor der bortledes grundvand
af ikke væsentlige mængder, f.eks. ved installation af mindre drænrør, som har til hensigt at tørholde
en græsplæne eller holde et murværk fri for fugt.
Det foreslås derfor, at der skal gælde en undtagelse for tilladelseskravet ved bortledning af grundvand
eller anden sænkning af grundvandsstanden, hvis det antages, at den bortledte mængde er under
10.000 m
3
om året, jf. den foreslåede tilføjelse i § 26, stk. 2, 2. pkt. Det vil efter Miljø- og
Ligestillingsministeriets vurdering betyde, at ejere af almindelige parcelhusgrunde, som har behov
for at bortlede grundvand eller på anden måde sænke grundvandsstanden i løbet af vinterhalvåret ved
eksempelvis mindre pumper eller drænrør, som udgangspunkt ikke vil blive omfattet af kravet om
tilladelse.
Det er Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, at bortledning af grundvand eller anden
sænkning af grundvandsstanden, som går ud over de ovennævnte undtagelser er af en sådan
væsentlighed, at der skal gælde et krav om tilladelse, jf. den foreslåede nyaffattelse af § 26, stk. 1, 1.
pkt.
Det er Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, at størstedelen af bortledninger af grundvand
eller anden sænkning af grundvandsstanden, som ikke er omfattet af det eksisterende krav om
25
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Lovudkast: Udkast til lovforslag om håndtering af terrænnært grundvand, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2942776_0026.png
UDKAST
tilladelse, fraset spildevandsforsyningsselskabernes kommende kollektive løsninger til håndtering af
terrænnært grundvand, vil være omfattet af undtagelserne til det generelle krav om tilladelse i den
foreslåede nyaffattelse af § 26, stk. 1, 1. pkt.
3.3.2.3. Overgangsordning
Det er Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, at den bortledning af grundvand eller anden
sænkning af grundvandsstanden, som foretages uden krav om tilladelse i dag sker i overensstemmelse
med vandrammedirektivet og andre EU-regler, herunder Rådets direktiv 92/43/EØF om bevaring af
naturtyper samt vilde dyr og planter med senere ændringer (herefter benævnt habitatdirektivet), og
det vurderes, at der er tale om bortledninger af mindre omfang, som ikke vurderes at påvirke den
kvantitative tilstand af grundvandsressourcen væsentligt.
Det foreslås derfor, at der indføres en overgangsordning på 10 år fra lovens ikrafttræden for
bortledning af grundvand eller anden sænkning af grundvandsstanden, som er påbegyndt før lovens
ikrafttræden, og som efter de hidtil gældende regler i vandforsyningslovens § 26 ikke har været
omfattet af krav om tilladelse, hvorefter de vil være lovlige uden en sådan tilladelse frem til den 1.
juli 2035, hvis bortledning m.v. er påbegyndt inden lovens ikrafttræden.
Kravet om tilladelse formodes at kunne få indgribende virkning for så vidt angår de nuværende
bortledninger, der vil kunne få afslag på ansøgning om tilladelse efter de foreslåede ændringer af §
26, idet de som følge heraf ikke vil kunne fortsætte med at bortlede grundvandet eller på anden måde
sænke grundvandsstanden og således vil skulle afvikle dette.
Bestemmelsen skal sikre, at alle, som i dag foretager bortledning af grundvand eller anden sænkning
af grundvandsstanden uden krav om tilladelse, og som vil blive omfattet af den foreslåede udvidelse
af tilladelskravet, kan fortsætte med at bortlede grundvand eller på anden måde sænke
grundvandsstanden uden tilladelse i op til 10 år efter lovens ikrafttræden, dvs. indtil senest 1. juli
2035.
Overgangsperioden vil give alle, som fremadrettet vil blive omfattet af kravet om tilladelse efter de
foreslåede ændringer af § 26, og som ikke i dag er omfattet af krav om tilladelse, mulighed for at
indrette sig efter de foreslåede regler og opnå tilladelse hos kommunalbestyrelsen med de vilkår, der
måtte følge af en sådan tilladelse.
Herudover er varigheden på overgangsperioden fastsat af hensyn til at give pågældende, der i dag
uden tilladelse bortleder grundvand eller sænker grundvandsstanden, men som efter de foreslåede
regler ikke forventes at kunne opnå tilladelse til fortsat bortledning m.v. tid og mulighed for
eksempelvis at afvikle bortledningen inden overgangsperiodens udløb 1. juli 2035.
Alle, som foretager bortledning af grundvand eller anden sænkning af grundvandsstanden uden krav
om tilladelse og som ønsker at fortsætte med dette skal have søgt og fået tilladelse efter de foreslåede
ændringer af § 26 inden den 1. juli 2035.
Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 6.
26
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Lovudkast: Udkast til lovforslag om håndtering af terrænnært grundvand, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2942776_0027.png
UDKAST
3.3.2.4. Tidsbegrænsede tilladelser
Tilladelser efter de gældende regler i § 26 om tilladelse til bortledning eller anden sænkning af
grundvandsstanden er tidsubegrænsede. En tilladelse til bortledning eller anden sænkning af
grundvandsstanden ved bygge- og anlægsarbejder vil være gældende, så længe bygge- og
anlægsarbejdet pågår, og det er Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, at det samme må være
gældende for tilladelse ved gravning af ler, grus, brunkul, kridt m.v. En tilladelse efter de gældende
regler vil derfor efter sin natur være begrænset for en bestemt periode.
For de øvrige bortledninger m.v., som omfattes af det foreslåede generelle tilladelseskrav, vil der ikke
på tidspunktet for meddelelsen af tilladelsen nødvendigvis være kendskab til, hvor lang det er
nødvendigt at opretholde en bortledning. Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer på den baggrund,
at der er behov for at kunne genvurdere en tilladelse efter en periode, da det kan være vanskeligt at
forudse vandforsyningsstrukturen og klimaforandringernes mulige indvirkninger på vandforsyning,
miljø m.v. på langt sigt.
En tidsbegrænsning af tilladelsen vil give kommunalbestyrelsen mulighed for at genvurdere en
tilladelse, og det foreslås derfor, at tilladelser til bortledning af grundvand eller anden sænkning af
grundvandsstanden, bortset fra tilladelser ved bygge- og anlægsarbejde eller ved indvinding af
råstoffer, meddeles for et nærmere bestemt tidsrum, som højst kan være 30 år, jf. den foreslåede
ændring af § 26, jf. nyt stk. 3.
Tidsbegrænsningen på højst 30 år forventes at sikre kommunalbestyrelsens mulighed for at
genvurdere bortledningen m.v. blandt andet set i lyset af, at der stadig ses en betydelig udvikling af
byer og erhvervsliv, og det i stigende grad vil være vanskeligt at forudse vandforsyningsforhold på
langt sigt, ligesom klimaforandringer, risiko for tørke m.v. ikke nødvendigvis er fuldt ud kendt på
tilladelsestidspunktet. Samtidig vil en bestemmelse om, at en tilladelse kan gives for op til 30 år kunne
give sikkerhed ved etableringer af bekostelige anlæg til bortledning m.v. Det vil være det klare
udgangspunkt, at en tilladelse opnås for 30 år.
Det er i øvrigt den samme periode som er gældende for vandindvindingstilladelser, som meddeles
efter vandforsyningsloven, og som i dag kan meddeles for et tidsrum af maksimalt 30 år.
Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer, at tidsbegrænsningen vil give kommunalbestyrelsen
mulighed for at genvurdere en tilladelse i forhold til, om den skal forlænges, idet en ny tilladelse vil
skulle meddeles i de tilfælde, hvor hensynet til grundvandsressourcen og natur- og miljøhensyn ikke
er til hinder herfor, jf. nedenfor under punkt 3.4.2.5.
Med den foreslåede § 26, stk. 3, skal kommunalbestyrelsen som efter de eksisterende regler, ikke
fastsætte en tidsbegrænsning ved meddeles af tilladelse til bortledning m.v. ved bygge- og
anlægsarbejde og gravning af råstoffer.
I den gældende § 26, stk. 1, 1. pkt., er tilladelseskravet vedrørende gravning af råstoffer formuleret
som ”gravning af ler, grus, brunkul, kridt, m.v.”.
27
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Lovudkast: Udkast til lovforslag om håndtering af terrænnært grundvand, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2942776_0028.png
UDKAST
I bemærkningerne til vandforsyningsloven fra 1978, der indførte tilladelseskravet i den nugældende
§ 26, stk. 1, henvises til, at bestemmelsen finder anvendelse ved indvinding af råstoffer som nævnt i
råstofloven.
Det foreslås derfor, at formuleringen ændres til samlebetegnelsen ”råstoffer” i den foreslåede § 26,
stk. 3, i overensstemmelse med § 2 i bekendtgørelse af lov om råstoffer nr. 124 af den 26. januar 2017
(herefter benævnt råstofloven). Herved skal forstås sten, grus, sand, ler, kalk, kridt, tørv, muld og
lignende forekomster. Der er herved ikke tilsigtet ændringer i forhold til området for de eksisterende
regler i § 26, stk. 1.
Det kan tilføjes, at tilladelser til indvinding af råstoffer gives for en periode på 10 år, men i særlige
tilfælde kan meddeles for en længere periode, jf. råstoflovens § 9.
3.3.2.5. Forlængelse af tilladelser
Der vil ofte være væsentlige omkostninger forbundet med at etablere anlæg til bortledning af
grundvand eller anden sænkning af grundvandsstanden, og anlæggene kan også tjene vigtige
samfundsmæssige interesser. Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer på den baggrund, at det vil
være hensigtsmæssigt at sikre, at det er mindre byrdefuldt at forlænge en tilladelse til bortledning af
grundvand eller anden sænkning af grundvandsstanden for de tilladelser, som efter den foreslåede §
26, stk. 3, meddeles med en tidsbegrænsning på op til 30 år.
Det foreslås derfor, at når en tilladelse efter stk. 1 bortfalder som følge af en tidsbegrænsning, skal en
ny tilladelse meddeles i det omfang, der fortsat er behov for bortledning af grundvand eller anden
sænkning af grundvandsstanden, medmindre samfundsmæssige hensyn, jf. lovens §§ 1 og 2, eller
anden lovgivning i øvrigt er til hinder herfor, jf. den foreslåede ændring af § 26, jf. nyt stk. 4.
Bortledning af grundvand eller anden sænkning af grundvandsstanden kan få utilsigtede
konsekvenser og indvirkninger på miljøet, som ikke var kendt på tidspunktet for, at tilladelsen blev
meddelt, hvilket kan få betydning for, om der kan meddeles en forlængelse. Dette kan f.eks. være
bortledningens konsekvenser for den kvantitative tilstand af grundvandsressourcen, tørlægning af
moser og andre vådområder.
3.3.2.6. Tilbagekaldelse og bortfald af tilladelser
Med forslaget om at udvide området for krav om tilladelse, jf. den foreslåede nyaffattelse af § 26, stk.
1, 1. pkt., stilles der ikke forslag om ændring i den gældende bestemmelse om tilbagekaldelse eller
ændring af tilladelser, jf. § 26, stk. 3, som med lovforslaget bliver stk. 5. En tilladelse efter det
udvidede område for kravet om tilladelse vil som en konsekvens heraf som tilladelser efter de
gældende regler kunne tilbagekaldes eller ændres uden erstatning, hvis de forudsætninger, som lå til
grund for afgørelsen, viser sig urigtige eller ændres væsentligt.
Det er herudover Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, at det vil være hensigtsmæssigt, at
tilladelser til bortledning af grundvand eller anden sænkning af grundvandsstanden automatisk
bortfalder, hvis tilladelsen ikke udnyttes over en længere periode. Det foreslås derfor, at en tilladelse
efter den foreslåede nyaffattelse af § 26, stk. 1, 1. pkt., bortfalder uden erstatning, når bortledning
28
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Lovudkast: Udkast til lovforslag om håndtering af terrænnært grundvand, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2942776_0029.png
UDKAST
eller anden grundvandssænkning ikke er sket inden for et sammenhængende tidsrum af fem år, jf. den
foreslåede ændring af § 26, jf. nyt stk. 6. Herved er det formålet, at grundvandsressourcen så vidt
muligt bevares, idet en uudnyttet bortledningstilladelse eksempelvis kan få betydning for mængden
af grundvand, der vil kunne indvindes i en nærliggende drikkevandsindvinding eller for andre
bortledninger.
3.3.2.7. Sænkning i dyrkningsøjemed og beføjelser, der er tillagt bygningsmyndighederne
Med lovforslaget ændres ikke i den gældende bestemmelse, hvorefter sænkning af
grundvandsstanden, der foretages i dyrkningsøjemed efter vandløbsloven ikke omfattes af reglerne
om tilladelse til bortledning m.v. efter vandforsyningsloven, jf. § 26, stk. 4, der bliver stk. 7, eller i
den gældende bestemmelse, hvorefter reglerne om tilladelse til bortledning m.v. ikke medfører
ændringer i de beføjelser, der er tillagt bygningsmyndighederne i byggelovgivningen, jf. § 26, stk. 5,
der bliver stk. 8. Bestemmelserne vil derfor gælde også for det udvidede krav om tilladelse efter den
foreslåede nyaffattelse af § 26, stk. 1, 1. pkt.
3.3.2.8. Erstatning
Bortledning af grundvand eller anden sænkning af grundvandsstanden er omfattet af den gældende §
28, stk. 1, hvorefter den, for hvis regning eller i hvis interesse bortledning m.v. foretages, er
erstatningspligt for skade, som voldes i bestående forhold ved forandring af grundvandsstanden,
vandføringen i vandløb eller vandstanden i søer mv. I § 28, stk. 3, indebærer den foreslåede ændring
af § 26 en konsekvensrettelse, idet § 26, stk. 4, som følge af de foreslåede bestemmelser bliver § 26,
stk. 7.
3.3.2.9. Klageadgang og straf
En afgørelse efter den foreslåede nyaffattelse af § 26, stk. 1, 1. pkt., vil som afgørelser efter den
nugældende § 26, stk. 1, 1. pkt., være omfattet af § 75, stk. 1, hvorefter kommunalbestyrelsens
afgørelser efter loven kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Bortledning af grundvand eller anden sænkning af grundvandsstanden, der foretages uden tilladelse
vil også efter de foreslåede ændringer af § 26 kunne straffes med bøde i medfør af lovens § 84, stk.
1, nr. 1, ligesom tilsidesættelse af vilkår for en tilladelse meddelt også efter de foreslåede ændringer
af § 26 vil være strafbelagt i medfør af lovens § 84, stk. 1, nr. 3.
3.4. Takstfinansiering og økonomiske rammer for spildevandsforsyningsselskaber
3.4.1. Gældende ret
Den danske vandsektor består af naturlige monopoler. Det betyder, at vandselskaber ikke er udsat for
konkurrence, og vandsektoren er derfor omfattet af en økonomisk regulering med henblik på bl.a. at
sikre effektivitet og så lave priser som muligt under hensyn til forsyningssikkerheden, klimaet og
naturen.
Reglerne vedrørende takstfinansiering er fastsat i lov om betalingsregler for
spildevandsforsyningsselskaber m.v. (herefter benævnt »spildevandsbetalingsloven«), jf.
29
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Lovudkast: Udkast til lovforslag om håndtering af terrænnært grundvand, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2942776_0030.png
UDKAST
lovbekendtgørelse nr. 1775 af 2. september 2021, og der er fastsat supplerende regler i bekendtgørelse
nr. 2275 af 29. december 2020 om spildevandsforsyningsselskabers omkostninger til klimatilpasning
i forhold til tag- og overfladevand og omkostninger til projekter uden for selskabernes egne
spildevandsanlæg og med andre parter i øvrigt (herefter benævnt »omkostningsbekendtgørelsen«) og
[i bekendtgørelse om anmeldelse og godkendelse af spildevandsforsyningsselskabers
betalingsvedtægter, bidrag og takster m.v., jf. bekendtgørelse nr. x af dato 2024].
Endvidere er der i vandsektorloven bl.a. fastsat regler om, hvilke aktiviteter vandselskaber, herunder
spildevandsforsyningsselskaber, må udøve. Vandsektorloven indeholder også regler om
indtægtsrammer og regnskabsmæssige kontrolrammer for vandselskaber, som er udmøntet i regler i
bekendtgørelse om økonomiske rammer for vandselskaber (herefter benævnt »ØR-
bekendtgørelsen«).
Efter vandsektorloven § 2, stk. 8, nr. 4, er spildevandsforsyningsaktivitet defineret som »transport,
behandling eller afledning af spildevand mod betaling. Spildevand er defineret i
spildevandsbekendtgørelsen.
Efter vandsektorlovens § 18 kan vandselskaber kun deltage i anden virksomhed end deres
forsyningsvirksomhed
(hovedvirksomhed),
når
denne
har
nær
tilknytning
til
forsyningsvirksomheden, og når den udøves på kommercielle vilkår i et selvstændigt selskab med
begrænset ansvar.
I medfør af § 18, stk. 5, bemyndiges klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte regler om
den i § 18, stk. 1, nævnte virksomhed, herunder bl.a. om, hvilke typer virksomhed der kan udøves.
Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse om vandselskabers deltagelse i tilknyttet virksomhed
(herefter benævnt »bekendtgørelsen om tilknyttet virksomhed«).
Det fremgår af § 1, stk. 2, i bekendtgørelsen om tilknyttet virksomhed, at bekendtgørelsen ikke
regulerer de aktiviteter, som et vandselskab skal eller kan udøve som et led i vandselskabets
hovedvirksomhed. Endvidere indeholder bestemmelsen en ikke-udtømmende liste over aktiviteter,
der anses som hovedvirksomhed. Bekendtgørelsen indeholder endvidere nærmere regler om, hvilken
tilknyttet virksomhed selskaberne må udøve og betingelserne herfor.
Spildevandsforsyningsselskaberne kan ikke efter de gældende regler håndtere terrænnært grundvand
undtagen den håndtering, der sker som en del af deres spildevandsforsyningsaktivitet, når
uvedkommende vand, herunder grundvand utilsigtet trænger ind i spildevandsanlæggene, eller når
private omfangsdræn er tilkoblet spildevandssystemet. Spildevandsforsyningsselskaberne kan
således efter de gældende regler alene aktivt foretage grundvandssænkning på egne arealer, som
grundejer.
30
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Lovudkast: Udkast til lovforslag om håndtering af terrænnært grundvand, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2942776_0031.png
UDKAST
Efter § 16, stk. 1, i vandsektorloven kan en kommune meddele garanti for lån, der optages af et
vandselskab til finansiering af vandselskabets investeringsudgifter i hovedvirksomheden, herunder til
indvinding og distribution af brugsvand samt kloakering og rensningsanlæg, i det omfang lånet kan
indregnes i vandprisen i det pågældende vandselskab.
3.4.1.1. Spildevandsforsyningsselskabernes udgifter, der kan indregnes i bidrag og aftaler om højere
serviceniveau
Ved spildevandsforsyningsselskaber forstås efter spildevandsbetalingslovens § 1, stk. 2, spildevands-
forsyningsselskaber, der er omfattet af § 2, stk. 1, i vandsektorloven. Dvs. bl.a. kommunalt ejede
selskaber, der forsyner eller har til formål at forsyne mindst ti ejendomme, og som er omfattet af de
tre kategorier i vandsektorlovens § 2, stk. 1.
Spildevandsforsyningsselskaberne dækker deres udgifter til transport, behandling eller afledning af
spildevand ved opkrævning af bidrag i henhold til spildevandsbetalingsloven. Loven indeholder
regler, der fastlægger, hvilke udgifter der kan indregnes i betalingen, og hvem
spildevandsforsyningsselskaberne
skal
opkræve
betaling
hos,
samt
hvordan
spildevandsforsyningsselskabet skal fordele selskabets udgifter på forskellige typer af bidrag.
Hovedreglen om takstfinansiering i spildevandsbetalingslovens § 1, særlig § 1, stk. 4, lovfæster hvile
i sig selv-princippet for spildevandsforsyningsselskaberne. Hvile i sig selv-princippet indebærer bl.a.,
at selskaberne i det væsentlige kun kan opkræve takstmidler i form af bidrag fra forbrugerne til
dækning af udgifter, der er nødvendige for det pågældende selskabs almindelige
forsyningsaktiviteter. Spildevandsforsyningsselskaberne må således kun opkræve betaling til
dækning af nødvendige udgifter til
udførelse, drift
og vedligeholdelse
af
spildevandsforsyningsselskabers spildevandsanlæg og andre anlæg til brug for selskabets håndtering
af spildevand samt visse yderligere typer af udgifter som efter særlig hjemmel kan indregnes i
taksterne.
Betalingen skal selskaberne således opkræve fra de berørte ejere af fast ejendom (herunder
umatrikulerede arealer), der tilleder til spildevandsforsyningsselskabers anlæg, eller som er
kontraktligt tilknyttet spildevandsforsyningsselskabet.
Spildevandsforsyningsselskabernes samlede udgifter til forsyningsvirksomheden dækkes via
opkrævning af forskellige typer af bidrag, herunder f.eks. tilslutningsbidrag, særbidrag og
vandafledningsbidrag. Størstedelen af spildevandsforsyningsselskabernes udgifter dækkes via det
årlige vandafledningsbidrag, jf. spildevandsbetalingslovens § 2 a, stk. 1.
Spildevandsforsyningsselskaberne må ikke takstfinansiere tiltag, som ligger uden for
spildevandsforsyningsselskabets ansvarsområde, og spildevandsforsyningsselskaberne kan således
ikke anvende midler til at transportere, aflede eller rense vand, som det ikke er selskabets ansvar at
håndtere. Det ligger desuden i kravet om, at udgifter skal være nødvendige, at vandselskaberne ikke
må takstfinansiere unødvendigt dyre tiltag til løsning af selskabets opgaver. Der må således ikke være
31
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Lovudkast: Udkast til lovforslag om håndtering af terrænnært grundvand, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2942776_0032.png
UDKAST
en anden, samlet set billigere måde at løse den pågældende opgave på, men der ligger ikke i hvile i
sig selv-princippet et egentligt krav om løbende effektiviseringer af selskabsdriften eller specifikke
bindinger i forhold til serviceniveau.
Efter spildevandsbetalingslovens § 1, stk. 5, 1. pkt., kan et spildevandsforsyningsselskab aftale med
andre parter, at selskabet etablerer og opretholder et højere serviceniveau i selskabets håndtering af
spildevand end det, selskabet er forpligtet til, eller at selskabet etablerer og driver anlæg til brug for
selskabets håndtering af spildevand, som samlet set er dyrere end nødvendigt til varetagelse af
selskabets opgaver. Efter stk. 5, 2. pkt., kan et spildevandsforsyningsselskab kun indgå en aftale som
nævnt i 1. pkt. mod betaling fra den eller de andre parter til fuld dækning af selskabets
meromkostninger som følge af aftalen med den eller de andre parter til etablering og drift.
Det fremgår af § 1, stk. 2, nr. 4, i bekendtgørelsen om tilknyttet virksomhed, at et vandselskabs
opfyldelse af aftaler efter spildevandsbetalingslovens § 1, stk. 5, anses som hovedvirksomhed.
Efter § 15, stk. 1, i vandsektorloven kan kommuner kun deltage i aktiviteter forbundet med vand-
eller spildevandsforsyning omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, i loven, hvis aktiviteterne udøves i et eller
flere selskaber, som drives i aktie- eller anpartsselskabsform. Det er i vandsektorlovens § 15, stk. 2,
præciseret, at en kommune kan indgå aftale med et spildevandsforsyningsselskab efter
spildevandsbetalingslovens § 1, stk. 5, herunder om, at kommunen forestår etablering eller drift af
projekter i kommunale anlæg, selv om projektet helt eller delvis har til formål at bidrage til selskabets
håndtering af spildevand. Bestemmelsen i vandsektorlovens § 15, stk. 2, gør det klart, at
vandsektorlovens § 15, stk. 1, ikke afskærer kommunerne fra at indgå aftaler som nævnt.
§ 1, stk. 10, 1. pkt., i spildevandsbetalingsloven bemyndiger klima-, energi- og forsyningsministeren
til at fastsætte nærmere regler om indregning af udgifter i bidrag efter spildevandsbetalingslovens §
1, stk. 4, 6, 7 og 8, herunder om opgørelse af udgifter, om indregning af lån og afdrag herpå, om
hvilke udgifter der kan betales af spildevandsforsyningsselskabet, om omkostningsfordeling med
andre parter, om betingelser for indregning, herunder samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed og
sikring af selskabsøkonomisk omkostningseffektivitet, om krav til aftaler med andre parter, om
dokumentation for overholdelse af de fastsatte regler og tilsyn hermed og om offentliggørelse af
aftaler og dokumentation og lign. på spildevandsforsyningsselskabets hjemmeside.
§ 1, stk. 10, 2. pkt., i spildevandsbetalingsloven bemyndiger endvidere klima-, energi- og
forsyningsministeren til at fastsætte nærmere regler om aftaler efter § 1, stk. 5, i
spildevandsbetalingsloven, herunder om krav til aftalerne og andre parters betaling, om
dokumentation for overholdelse af de fastsatte regler og tilsyn hermed, og om offentliggørelse af
aftaler og dokumentation og lign. på spildevandsforsyningsselskabets hjemmeside.
Spildevandsbetalingslovens § 1, stk. 10, er udmøntet i regler i omkostningsbekendtgørelsen [og i
bekendtgørelse om anmeldelse og godkendelse af spildevandsforsyningsselskabers
betalingsvedtægter, bidrag og takster m.v. [gældende fra 1. januar 2025]].
32
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Lovudkast: Udkast til lovforslag om håndtering af terrænnært grundvand, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2942776_0033.png
UDKAST
Omkostningsbekendtgørelsen fastsætter bl.a. i § 3 regler om spildevandsforsyningsselskabers
indregning i bidrag efter spildevandsbetalingslovens § 1, stk. 4, af omkostninger til klimatilpasning i
forhold til spildevandsforsyningsselskabets håndtering af tag- og overfladevand.
I forhold til spildevandsforsyningsselskabernes klimatilpasningsprojekter for tag- og overfladevand
er det en forudsætning for, at selskaberne kan indregne udgifterne hertil i bidrag efter
spildevandsbetalingslovens § 1, stk. 4, at spildevandsforsyningsselskaberne både overholder kravet
om samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed i serviceniveaubekendtgørelsen og krav om
selskabsøkonomisk omkostningseffektivitet og dokumentation herfor, som er nærmere reguleret i
omkostningsbekendtgørelsens bilag 1.
For så vidt angår samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed i forhold til tag- og overfladevand,
herunder beskrivelse af serviceniveau, henvises til pkt. 3.2.2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
I omkostningsbekendtgørelsens § 3, stk. 4, findes regler om indregning af yderligere udgifter
vedrørende reducering af skadesomkostninger fra tag- og overfladevand under nogle nærmere
fastsatte betingelser, også kaldet »supplerende tiltag«.
I medfør af § 3, stk. 5, i omkostningsbekendtgørelsen finder kravene i § 3, stk. 1-4, ikke anvendelse,
hvis et projekt har en afledt effekt i form af forhøjelse af serviceniveauet for håndtering af tag- og
overfladevand eller reduktion af skadesomkostninger fra tag- og overfladevand, hvis projektets
hovedformål er at leve op til et andet statsligt eller kommunalt fastsat, pålagt eller godkendt mål.
Dette forudsætter, at spildevandsforsyningsselskabet redegør for, hvad der er hovedformålet, og
dokumenterer, at de pågældende tiltag ikke er dimensioneret større end nødvendigt for at leve op til
det andet statsligt eller kommunalt fastsatte, pålagte eller godkendte mål.
Omkostningsbekendtgørelsen fastsætter også i kapitel 3 regler om spildevandsforsyningsselskabers
indregning i bidrag efter spildevandsbetalingslovens § 1, stk. 4, af udgifter til projekter uden for deres
egne spildevandsanlæg og med andre parter i øvrigt. Dette omfatter, jf. bekendtgørelsens § 4,
projekter om etablering eller drift af anlæg, som både har nytte for selskabet og en eller flere andre
parter, projekter på grundlag af aftaler efter spildevandsbetalingslovens § 1, stk. 5, projekter i
vandløb, og projekter om etablering eller anvendelse af åbne anlæg til håndtering af tag- og
overfladevand på fremmed grund.
Efter omkostningsbekendtgørelsens § 5 skal spildevandsforsyningsselskabet for sådanne projekter
dokumentere, at der er valgt en selskabsøkonomisk omkostningseffektiv løsning til opnåelse af et
serviceniveau, som selskabet er forpligtet til at nå, eller som følger af et statsligt eller kommunalt
fastsat eller godkendt mål.
33
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Lovudkast: Udkast til lovforslag om håndtering af terrænnært grundvand, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2942776_0034.png
UDKAST
Omkostningsbekendtgørelsens § 6 indeholder krav til spildevandsforsyningsselskabets aftaler med
andre parter om de omfattede projekter og omkostningsbekendtgørelsens § 7 indeholder regler om
omkostnings-fordeling mellem parterne.
Omkostningsbekendtgørelsen
indeholder
i
bilag
1
nærmere
krav
til
spildevandsforsyningsselskabernes dokumentation for selskabsøkonomisk omkostningseffektivitet i
forbindelse med klimatilpasningsprojekter vedrørende tag- og overfladevand og projekter omfattet af
bekendtgørelsens § 5. Kravene omhandler bl.a., at spildevandsforsyningsselskabet for at
dokumentere, at der er valgt en selskabsøkonomisk omkostningseffektiv løsning til opnåelse af det
serviceniveau, som er relevant for projekter omfattet af bekendtgørelsens § 3, stk. 1, 2 eller 4, for
klimatilpasningsprojekter og § 5 for projekter med andre parter, skal sammenligne omkostningerne
til den valgte løsning med et overslag over omkostninger ved opnåelse af det pågældende
serviceniveau ved mindst en anden relevant type af løsningstiltag.
Der er i pkt. 3 i bilag 1 til omkostningsbekendtgørelsen fastsat særlige regler om projekter, der
opfylder flere formål for spildevandsforsyningsselskabet. Det følger heraf, at et projekt, der bidrager
til at opfylde flere statslige eller kommunalt fastsatte, pålagte eller godkendte mål for
spildevandsforsyningsselskabet anses for omkostningseffektivt i forhold til de enkelte mål, hvis
spildevandsforsyningsselskabet dokumenterer, at projektet er en selskabsøkonomisk
omkostningseffektiv løsning til opfyldelse af alle de pågældende mål sammenlignet med
omkostningerne til relevante særskilte løsninger til opfyldelse af de enkelte mål.
Omkostningsbekendtgørelsen indeholder i kapitel 4 regler vedrørende Vandsektortilsynets tilsyn med
reglerne
i
omkostningsbekendtgørelsen,
herunder
regler
vedrørende
spildevandsforsyningsselskabernes dokumentation for overholdelse af de i bekendtgørelsen fastsatte
regler.
For projekter, hvor spildevandsforsyningsselskaberne søger om tillæg til deres økonomiske ramme,
sker Vandsektortilsynets kontrol med overholdelsen af reglerne i omkostningsbekendtgørelsen i
forbindelse med behandling af selskabets ansøgning om tillæg og i givet fald i forhåndsgodkendelse
heraf efter reglerne i ØR-bekendtgørelsen.
Hvis spildevandsforsyningsselskaberne ikke søger om tillæg til et klimatilpasningsprojekt vedrørende
tag- og overfladevand, fører Vandsektortilsynet ikke tilsyn med, om betingelserne i
omkostningsbekendtgørelsens kapitel 2 er overholdt, herunder om serviceniveauet er fastsat i
overensstemmelse med reglerne.
Vandsektortilsynet fører tilsyn med spildevandsforsyningsselskabernes aftaler med andre parter
omfattet af omkostningsbekendtgørelsens § 6. Vandsektortilsynet fører tilsyn med selskabets aftaler
med andre parter, uanset om selskabet søger om tillæg eller ej. Men hvis selskabet ikke søger om
tillæg,
foregår
Vandsektortilsynets
tilsyn
alene
som
stikprøvekontrol.
Spildevandsforsyningsselskaberne skal indsende aftaler med andre parter omfattet af
34
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Lovudkast: Udkast til lovforslag om håndtering af terrænnært grundvand, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2942776_0035.png
UDKAST
omkostningsbekendtgørelsens § 6 til Vandsektortilsynet, inden anlæggelsen af det pågældende
projekt påbegyndes.
Spildevandsforsyningsselskaberne skal i øvrigt indberette alle projekter efter ØR-bekendtgørelsen
[efter høring: § 4, stk. 3 i bekendtgørelse om vandselskabers anmeldelse og indberetning af visse
oplysninger til Vandsektortilsynet [gældende fra den 1. januar 2025], jf. pkt. 3.4.1.2.
3.4.1.2. Spildevandsforsyningsselskabernes økonomiske rammer
Kapitel 3 i vandsektorloven regulerer vandselskabernes, herunder spildevandforsyningsselskabernes
indtægtsrammer m.v.
Ifølge §§ 6 og 6 a i vandsektorloven fastsætter Vandsektortilsynet for vandselskaber enten
indtægtsrammer eller regnskabsmæssige kontrolrammer.
Ifølge § 13 i vandsektorloven er opkrævning af betaling i strid med den fastsatte indtægtsramme eller
regnskabsmæssige kontrolramme ikke tilladt.
Ifølge § 6, stk. 3 og 5, og § 6 a, stk. 3, i vandsektorloven korrigeres indtægtsrammer og
regnskabsmæssige kontrolrammer med et årligt effektiviseringskrav.
Ifølge § 6, stk. 6, og § 6 a, stk. 4, i vandsektorloven kan rammerne korrigeres med tillæg og fradrag.
Vandsektorlovens § 8 bemyndiger klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte nærmere
regler om Vandsektortilsynets fastsættelse og kontrol af indtægtsrammer og regnskabsmæssige
kontrolrammer, herunder om bl.a. effektiviseringskrav, tillæg til og fradrag i indtægtsrammer og
regnskabsmæssige kontrolrammer samt betingelser herfor, herunder om samfundsøkonomisk
hensigtsmæssighed, hvilke indtægter der omfattes af en indtægtsramme og en regnskabsmæssig
kontrolramme samt kontrol med overholdelse af indtægtsrammer og regnskabsmæssige
kontrolrammer.
Bemyndigelsen i vandsektorlovens § 8 er udmøntet i ØR-bekendtgørelsen [indhold vedr. ØR-
bekendtgørelsen opdateres før fremsættelsen, hvor ny ØR-bekendtgørelse pr. 1. januar 2025 er trådt
i kraft], hvor der bl.a. er fastsat regler om fastsættelse af indtægtsrammer og regnskabsmæssige
kontrolrammer (under ét betegnet økonomiske rammer), om effektiviseringskrav, om tillæg til og
fradrag i rammerne og om kontrol med overholdelse af rammerne.
Der kan bl.a. efter § 11, stk. 1, gives tillæg til omkostninger (over et vist minimumsniveau) til statsligt
eller kommunalt fastsatte, pålagte eller godkendte mål. Efter § 11, stk. 2, kan der for omkostninger,
der er omfattet af omkostningsbekendtgørelsen, kun gives tillæg efter § 11, stk. 1, hvis betingelserne
i omkostningsbekendtgørelsen er opfyldt, og den dokumentation, som vandselskabet skal
tilvejebringe efter bekendtgørelsen, indsendes til Vandsektortilsynet. Hermed er det en betingelse for
tillæg, at kravene i omkostningsbekendtgørelsen til bl.a. fastsættelse af serviceniveau og
35
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Lovudkast: Udkast til lovforslag om håndtering af terrænnært grundvand, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2942776_0036.png
UDKAST
selskabsøkonomisk omkostningseffektivitet dokumenteres opfyldt, hvis det projekt, der søges om
tillæg til, er omfattet af disse krav.
For omkostninger til klimatilpasning i forhold til tag- og overfladevand, som er omfattet af § 3, stk.
1, 2 eller 4, i omkostningsbekendtgørelsen, skal eventuelle realiserede afledte besparelser som følge
af projektet fratrækkes tillægget efter § 11, stk. 1. Vandselskabet skal redegøre for, om der er afledte
besparelser og i givet fald størrelsen heraf.
Der er desuden i ØR-bekendtgørelsens § 9, stk. 4, fastsat regler om, hvilke af et vandselskabs
omkostninger der ikke omfattes af den årlige korrektion som følge af effektiviseringskrav.
Tillæg til rammen omfattes i øvrigt af effektiviseringskravene, jf. ØR-bekendtgørelsens § 11, stk. 13.
Dette gælder også tillæg til klimatilpasningsprojekter vedrørende tag- og overfladevand efter § 11,
stk. 2.
ØR-bekendtgørelsen fastsætter endvidere regler om kontrol med rammerne.
ØR-bekendtgørelsen fastsætter regler om, hvilke indtægter der er omfattet af de økonomiske rammer
og dermed skal medregnes ved kontrollen af, om rammerne er overholdt. Det er bl.a. i § 26, stk. 3,
fastsat, at indtægter som følge af aftaler indgået i medfør af spildevandsbetalingslovens § 1, stk. 5,
ikke skal medregnes.
Vandsektorlovens kapitel 7 a indeholder regler om oplysnings- og indberetningspligt, digital
kommunikation og behandling af oplysninger. § 22 i vandsektorloven bemyndiger klima-, energi- og
forsyningsministeren til at fastsætte regler om indberetning af oplysninger og dokumenter til brug for
Vandsektortilsynets og miljøministerens opgaver efter loven og regler udstedt i medfør af loven,
herunder om indhold, form og frister for indberetning.
I ØR-bekendtgørelsen er fastsat regler om indsendelse af oplysninger, herunder redegørelse for bl.a.
omkostninger til tillæg, og anden dokumentation til Vandsektortilsynet til brug for fastsættelse af og
kontrol med overholdelse af de økonomiske rammer.
Der er desuden fastsat regler i ØR-bekendtgørelsen [efter høring: § 4, stk. 3, i bekendtgørelse om
vandselskabers anmeldelse og indberetning af visse oplysninger til Vandsektortilsynet [gældende fra
den 1. januar 2025]] om, at spildevandsforsyningsselskaber hvert år skal indberette oplysninger til
Vandsektortilsynet om de klimatilpasningsprojekter vedrørende tag- og overfladevand, som selskabet
enten selv har finansieret eller har aftalt med andre parter, og som er idriftsat i det foregående år.
Indberetningspligten omfatter endvidere projekter, hvor der ikke er krav om samfundsøkonomisk
hensigtsmæssighed.
36
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Lovudkast: Udkast til lovforslag om håndtering af terrænnært grundvand, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2942776_0037.png
UDKAST
3.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Den udvidelse af spildevandsforsyningsselskabernes forsyningsopgave, som følger af de foreslåede
ændringer af miljøbeskyttelseslovens § 32 b, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, og bemærkningerne
hertil, vil nødvendiggøre, at de nye opgaver vedrørende terrænnært grundvand efter vandsektorloven
anses som hovedaktivitet for spildevandsforsyningsselskaberne. Det foreslås derfor at ændre
vandsektorlovens § 2, stk. 8, nr. 4, jf. lovforslagets § 4, nr. 1, således, at definitionen af
»spildevandsforsyningsaktivitet« vil omfatte håndtering af terrænnært grundvand mod betaling. Den
foreslåede udvidede forsyningspligt vedrørende terrænnært grundvand vil dermed blive
hovedvirksomhed for spildevandsforsyningsselskaberne. Der henvises til pkt. 3.2.2.1 i lovforslagets
almindelige bemærkninger vedrørende spildevandsforsyningsselskabernes forsyningspligt.
En forudsætning for, at spildevandsforsyningsselskaberne vil kunne håndtere terrænnært grundvand,
som en del af deres hovedvirksomhed, er, at indsatsen kan finansieres.
Det vurderes, at indsatsen bør finansieres af alle de til selskabet tilsluttede forbrugere, herunder
grundejere, over de almindelige spildevandsbidrag på linje med de øvrige udgifter, selskaberne har
til deres almindelige forsyningsvirksomhed. Årsagen hertil er primært, at alle de tilsluttede forbrugere
i større eller mindre grad vil få gavn af indsatsen.
Ejerne af de ejendomme, hvor der sker en sænkning af grundvandet, som medfører reduktion af
skader, får direkte gavn af indsatsen. Ud over de direkte positive effekter kan der desuden opstå en
mere indirekte positiv effekt af, at terrænnært grundvand afledes via en velegnet kollektiv løsning,
særligt hvis der i perioder kommer store mængder tag- og overfladevand, som i kombination med
terrænnært grundvand i området forværrer problemerne med oversvømmelse m.v. Dette kan både
være til gavn for grundejerne i de områder, hvor der er direkte skader som følge af terrænnært
grundvand, og andre områder, hvor der kan opstå problemer med oversvømmelse fra tag- og
overfladevand ved kraftig regn.
Spildevandsforsyningsselskaberne har omkostninger til at transportere og behandle uvedkommende
vand i deres systemer, hvilket flere steder udgør meget store dele af de årlige vandmængder. Hvis et
selskab efter de foreslåede regler foretager tiltag i forhold til terrænnært grundvand, må mængden af
uvedkommende vand i systemerne og de dermed forbundne omkostninger forventes at falde. I det
omfang håndtering af terrænnært grundvand på denne måde giver selskabet besparelser i den øvrige
drift, vil dette komme alle de grundejere, der betaler bidrag til det pågældende
spildvandsforsyningsselskab, til gode, selvom det forventeligt ikke opvejer den øgede udgift som
følge af den udvidede forsyningsopgave. Spildevandsforsyningsselskabernes håndtering af
terrænnært grundvand vil derfor i mange tilfælde have en positiv afledt effekt på
spildevandsforsyningsselskabernes nuværende ydelse (transport, behandling eller afledning af
spildevand), som derved isoleret set bliver både billigere og bedre.
Alle grundejere i forsyningsområdet vil således få større eller mindre gavn af de tiltag, som de ville
skulle medvirke til at finansiere via en stigning i bidragene. Det vil i øvrigt være yderst vanskeligt at
37
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Lovudkast: Udkast til lovforslag om håndtering af terrænnært grundvand, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2942776_0038.png
UDKAST
fastsætte bidrag, som afspejler de omkostninger eller den nytte, som er knyttet til forsyningen af de
enkelte ejendomme. Det vil desuden helt overvejende være grundejerne i det pågældende
forsyningsområde, der er tilsluttet spildevandsforsyningsselskabet, og som derfor skal betale bidrag
– og ikke andre borgere – der får fordel af tiltagene.
På denne baggrund er der behov for at ændre spildevandsbetalingslovens § 1, stk. 4, så
spildevandsforsyningsselskabernes nødvendige udgifter til indsatsen i forhold til terrænnært
grundvand vil kunne indregnes i bidragene efter spildevandsbetalingslovens § 1, stk. 4.
Det foreslås derfor, at spildevandsbetalingslovens § 1, stk. 4, om indregning af udgifter i de bidrag,
spildevandsforsyningsselskabernes kan opkræve fra de tilsluttede grundejere, ændres, så også
nødvendige udgifter til håndtering af terrænnært grundvand kan indregnes, jf. lovforslagets § 3, nr.
1, og bemærkninger hertil. Udgifterne vil primært blive dækket via det årlige vandafledningsbidrag.
Det foreslås, at terrænnært grundvand, der afledes via spildevandsforsyningsselskabets tiltag til
grundvandssænkning ikke indgår i opgørelsen af den vandmængde, som den enkelte grundejers
vandafledningsbidrag beregnes efter, jf. den foreslåede ændring af spildevandforsyningslovens § 2 a,
stk. 2, jf. lovforslagets § 3, nr. 4, og bemærkningerne hertil.
For så vidt angår klimatilpasning i forhold til tag- og overfladevand og projekter med andre parter er
der i omkostningsbekendtgørelsen fastsat nærmere betingelser for indregning af udgifter. Disse regler
er udstedt med hjemmel i bemyndigelsen i spildevandsbetalingslovens § 1, stk. 10.
Ligesom for tag- og overfladevand bør der fastsættes mere specifikke betingelser for indregning af
udgifter, som afspejler de krav, der fastsættes i medfør af miljøbeskyttelsesloven. Der henvises i
øvrigt til pkt. 3.2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger og den foreslåede ændring af
miljøbeskyttelseslovens § 32 b, i lovforslagets § 1, nr. 15, og bemærkninger hertil.
Det vurderes, at bemærkningerne til den gældende bemyndigelse i spildevandsbetalingsloven § 1, stk.
10, ikke tager tilstrækkelig højde for fastsættelse af sådanne betingelser i forhold til yderligere typer
af projekter, herunder selskabernes håndtering af terrænnært grundvand. Bestemmelsen er desuden
med de ændringer, der er indsat ved seneste ændring, jf. lov nr. 668 af 11. juni 2024, blevet mindre
overskuelig. Bestemmelsen bør derfor nyaffattes.
Det foreslås derfor, at nyaffatte bemyndigelsen i spildevandsbetalingslovens § 1, stk. 10.
Bemyndigelsen forventes udmøntet i regler i omkostningsbekendtgørelsen, således at denne fremover
også vil indeholde nærmere regler om, hvilke udgifter til håndtering af terrænnært grundvand, der vil
kunne indregnes i bidrag efter spildevandsbetalingslovens § 1, stk. 4.
Der forventes ligeledes fastsat regler i omkostningsbekendtgørelsen om projekter med flere formål,
som ud over håndtering af terrænnært grundvand også vil have andre formål for selskabet, jf. pkt.
3.2.2.2
i
lovforslagets
almindelige
bemærkninger.
Endvidere
forventes
38
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Lovudkast: Udkast til lovforslag om håndtering af terrænnært grundvand, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2942776_0039.png
UDKAST
omkostningsbekendtgørelsens regler om projekter med andre parter i nødvendigt omfang at blive
justeret, så de vil kunne rumme projekter vedrørende terrænnært grundvand.
Ved den første udmøntning forventes det, at de specifikke betingelser for indregning af udgifter, vil
afspejle de krav, der fastsættes i medfør af miljøbeskyttelsesloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 15, og
bemærkningerne hertil, bl.a. om samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed. Jf. endvidere pkt. 3.2.2.2 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Der vil desuden blive fastsat regler for projekter med flere formål i de tilfælde, hvor det samme projekt
tjener flere formål, f.eks. både håndtering af terrænnært grundvand og klimatilpasning vedrørende
tag- og overfladevand, eller begrænsning af overløb fra spildevandssystemerne, samt tilfælde, hvor
selskaberne f.eks. vil kunne håndtere terrænnært grundvand i forbindelse med, at selskabet
vedligeholder deres ledningssystemer m.v.
Med den foreslåede bemyndigelse i spildevandsbetalingslovens § 1, stk. 10, vil klima-, energi- og
forsyningsministeren kunne udstedes alle de nødvendige supplerende regler om bidragsfastsættelsen
og om aftaler efter spildevandsbetalingslovens § 1, stk. 5, herunder også om tilsyn med overholdelse
af reglerne.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 3, nr. 3, og bemærkningerne hertil.
Ligesom i forhold til spildevandsforsyningsselskabernes hidtidige opgaver vil det kunne være aktuelt,
at spildevandsforsyningsselskaberne i forhold til projekter om terrænnært grundvand kan indgå
aftaler med kommunalbestyrelsen eller grundejere om et højere serviceniveau eller en dyrere løsning
mod betaling af meromkostningerne.
Det foreslås derfor, at spildevandsbetalingslovens § 1, stk. 5, om spildevandsforsyningsselskabernes
indgåelse af aftale med andre parter om etablering og opretholdelse af et højere serviceniveau eller
en dyrere løsning end nødvendigt til varetagelse af selskabets opgaver, ændres, så den også kan
omfatte aftaler vedrørende håndtering af terrænnært grundvand. Udvidelsen vil falde ind under den
eksisterende ordning, hvorefter et spildevandsforsyningsselskab kun vil kunne indgå en sådan aftale
mod betaling fra den eller de andre parter til fuld dækning af selskabets meromkostninger til
etablering og drift, jf. lovforslagets § 3, nr. 2, og bemærkninger hertil. Endvidere foreslås
vandsektorlovens § 15, stk. 2, ændret tilsvarende, jf. § 4, nr. 2, i lovforslaget, og bemærkninger hertil.
Spildevandsforsyningsselskaberne er omfattet af økonomiske rammer efter vandsektorloven og ØR-
bekendtgørelsen. Derfor vil der være behov for, at selskaberne kan få tillæg til den økonomiske
ramme. Tillæg vil skulle modsvare de forøgede omkostninger til spildevandsforsyningsselskabets
håndtering af terrænnært grundvand, og selskabets opfyldelse af krav i miljøbeskyttelsesloven og
omkostningsbekendtgørelsen.
39
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Lovudkast: Udkast til lovforslag om håndtering af terrænnært grundvand, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2942776_0040.png
UDKAST
Den udvidede forsyningspligt vedrørende terrænnært grundvand vil være dækket af de eksisterende
tillægsregler i ØR-bekendtgørelsen om tillæg til omkostninger til statsligt eller kommunalt fastsatte,
pålagte eller godkendte mål, forudsat at betingelserne i omkostningsbekendtgørelsen er opfyldt.
Da projekter om håndtering af terrænnært grundvand kan medføre betydelige besparelser andre steder
i spildevandsforsyningsselskabets anlæg og drift, bør tillæg vedrørende terrænnært grundvand
ligesom for tag- og overfladevand kun kunne gives med fradrag for sådanne afledte besparelser.
Projekter med et andet hovedformål end håndtering af terrænnært grundvand bør fortsat skulle
behandles efter de relevante regler om tillæg, f.eks. tillæg til statsligt eller kommunalt fastsatte,
pålagte eller godkendte mål eller om udvidelse af forsyningsområdet.
Som det er tilfældet for spildevandsforsyningsselskabernes projekter om klimatilpasning for tag- og
overfladevand og opfyldelse af andre mål, bør selskabernes tillæg til projekter vedrørende håndtering
af terrænnært grundvand også omfattes af effektiviseringskrav og pristalskorrektion, da selskaberne
vil have mulighed for at påvirke omkostningerne til deres projekter. Effektiviseringskravene skal
understøtte, at forbrugerne ikke betaler unødigt meget for indsatsen.
Det vurderes, at de nødvendige tilpasninger af ØR-bekendtgørelsen kan ske med hjemmel i den
eksisterende bemyndigelse i vandsektorlovens § 8. Der vurderes derfor ikke at være behov for at
ændre bemyndigelsen i vandsektorlovens § 8.
Det er derfor hensigten, at ØR-bekendtgørelsen med hjemmel i den eksisterende bemyndigelse i
vandsektorlovens § 8 vil blive justeret, så den også vil tage højde for
spildevandsforsyningsselskabernes opgave med terrænnært grundvand, herunder tillæg hertil.
Ved den første udmøntning er det hensigten, at de eksisterende regler så vidt muligt vil blive anvendt
uændrede i forhold til omkostninger til håndtering af terrænnært grundvand.
Det er således hensigten ved den første udmøntning, at tillæg til spildevandsforsyningsselskabernes
økonomiske ramme til projekter om terrænnært grundvand vil blive omfattet af effektiviseringskrav
og pristalskorrektion på samme måde som spildevandsforsyningsselskabernes projekter vedrørende
tag- og overfladevand. Endvidere vil aktiviteten blive omfattet af den økonomiske benchmarking for
de selskaber, der er omfattet heraf.
Det er endvidere hensigten, at der ligesom for projekter vedrørende tag- og overfladevand kun vil
kunne gives tillæg til selskabernes nettoomkostninger til indsatsen vedrørende terrænnært grundvand,
således at afledte besparelser fratrækkes.
Det bør, som det er tilfældet i dag i forhold til spildevandsforsyningsselskabernes klimatilpasning
vedrørende tag- og overfladevand, være Vandsektortilsynet, der fører tilsyn med, at kravene om, at
et projekt vedrørende terrænnært grundvand skal være samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt er
40
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Lovudkast: Udkast til lovforslag om håndtering af terrænnært grundvand, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2942776_0041.png
UDKAST
overholdt. Ligesom for klimatilpasning vedrørende tag- og overfladevand, bør tilsynet ske i
forbindelse med behandling af ansøgning om tillæg til den økonomiske ramme for disse projekter
eller forhåndsgodkendelse heraf.
Der vil derfor blive fastsat regler med hjemmel dels i den foreslåede bestemmelse i
spildevandsbetalingslovens § 1, stk. 10, dels i vandsektorlovens § 8 om, at Vandsektortilsynet vil
skulle føre tilsyn med, at spildevandsforsyningsselskaberne udelukkende takstfinansierer en indsats i
forhold til terrænnært grundvand, som lever op til kravene i de nye regler herom i
omkostningsbekendtgørelsen.
Det er ved den første udmøntning hensigten, at tilsynet vil skulle foregå i forbindelse med ansøgning
om tillæg eller forhåndsgodkendelse heraf efter ØR-bekendtgørelsen.
Det er også hensigten, at der med hjemmel dels i den foreslåede bestemmelse i
spildevandsbetalingslovens § 1, stk. 10, dels i vandsektorlovens § 22 vil blive fastsat regler om
dokumentation og indsendelse af oplysninger og dokumentation til Vandsektortilsynet.
Det forventes således, at et spildevandsforsyningsselskab over for Vandsektortilsynet, hvis selskabet
søger om tillæg til den økonomiske ramme, vil skulle dokumentere, at selskabet opfylder kravene
vedrørende de afholdte omkostninger.
Det er ikke hensigten at fastsætte, at Vandsektortilsynet vil skulle føre tilsyn med
spildevandsforsyningsselskabets
projekter
vedrørende
terrænnært
grundvand,
hvis
spildevandsforsyningsselskaberne ikke søger om tillæg til et projekt vedrørende terrænnært
grundvand.
Endvidere vil det være hensigtsmæssigt, at spildevandsforsyningsselskaberne får pligt til at indberette
de projekter vedrørende terrænnært grundvand, som de helt eller delvist har finansieret, og som er
idriftsat i det foregående år, til Vandsektortilsynet, ligesom det er tilfældet for selskabernes projekter
vedrørende tag- og overfladevand. Herved vil der blive tilvejebragt et samlet overblik over indsatsen
og udgifterne hertil. Der vil kunne fastsættes regler herom med hjemmel i den eksisterende
bemyndigelse i vandsektorlovens § 22.
Det foreslås derfor, at der med hjemmel i vandsektorlovens § 22 vil blive fastsat regler om, at
spildevandsforsyningsselskaber til Vandsektortilsynet vil skulle indberette, hvilke projekter om
terrænnært grundvand, selskabet har idriftsat i det foregående år.
Det bemærkes, at den gældende bestemmelse i vandsektorlovens § 16 om kommunal garantistillelse
for lån, der optages af et vandselskab til finansiering af vandselskabets investeringsudgifter i
hovedvirksomheden, også vil omfatte investeringsudgifter til håndtering af terrænnært grundvand, i
det omfang det bliver en del af spildevandsforsyningsselskabernes hovedvirksomhed. Der vurderes
derfor ikke at være behov for at ændre vandsektorlovens § 16.
41
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Lovudkast: Udkast til lovforslag om håndtering af terrænnært grundvand, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2942776_0042.png
UDKAST
4. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål
Inden 2030 skal antallet af dødsfald og sygdomstilfælde som følge af udsættelse for farlige kemikalier
samt luft-, vand- og jordforurening væsentligt reduceres (Verdensmål 3.9). Lovforslaget vil bidrage
til at reducere risikoen for, at der sker overløb med urent vand (spildevand) på terræn og dermed
reducere risikoen for at mennesker kan komme i kontakt med urent og sygdomsfremkaldende vand.
Inden 2030 skal vandkvaliteten forbedres ved at reducere forurening, afskaffe affaldsdumping og
minimere udslip af farlige kemikalier og materialer, og halvere andelen af ubehandlet spildevand og
væsentligt øge genanvendelse og sikker genbrug globalt (Verdensmål 6.3). De grundvandssænkende
foranstaltninger, der med lovforslaget bliver pligt til, at spildevandsforsyningsselskabernes skal
gennemføre, vil bidrage til, at der ikke håndteres uvedkommende vand i kloakker og på
spildevandsanlæg. Dette vil reducere mængden af overløb fra kloaknettet og dermed reducere
udledning af ubehandlet spildevand til omgivelserne.
Modstandskraft og tilpasningsevne til klimarelaterede risici og naturkatastrofer i alle lande skal
styrkes (Verdensmål 13.1). Lovforslaget vil bidrage til at kloakerede områder, der er påvirket af
terrænnært grundvand kan tilpasses til et ændret klima med mere regn og stigende havspejl.
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlig
5.1. Staten
Vandsektortilsynet regulerer og fører tilsyn med de økonomiske forhold i vandsektoren og vil skulle
føre tilsyn med spildevandsforsyningsselskabernes løsninger vedrørende deres håndtering af
terrænnært grundvand. Vandsektortilsynets drift og opgavevaretagelse finansieres af en årlig afgift,
som betales af vandselskaberne.
Vandsektortilsynet skal føre tilsyn med reglerne om samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed,
kontrollere omkostningsfordeling og kontraktforholdene i øvrigt for projekter, der foretages med
andre parter, og føre tilsyn med omkostningseffektivitet på projekter, der forebygger og/eller løser
problemer med terrænnært grundvand. Vandsektortilsynet skal desuden indhente data og opgøre og
offentliggøre nøgletal, der belyser spildvandsforsyningsselskabernes indsats mod terrænnært
grundvand.
Miljøstyrelsen
fører
jf.
miljøbeskyttelsesloven
§
66,
stk.
4.
tilsyn
med
spildevandsforsyningsselskabernes spildevandsudledning. Spildevandsforsyningsselskaberne betaler
et årligt gebyr herfor til Miljøstyrelsen jf. reglerne i spildevandsbekendtgørelsens § 66.
Lovforslaget vurderes at være i overensstemmelse med principperne om digitaliseringsklar
lovgivning. De foreslåede regler for spildevandsforsyningsselskabernes indsats mod terrænnært
grundvand lægger sig i forlængelse af den ensretning og modernisering af regler på
klimaindsatsområdet, der blev gennemført i 2020 (Lov nr. 2210 af 29. december 2020 om ændring af
lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v., lov om miljøbeskyttelse,
vandsektorloven, lov om vandløb og lov om vandforsyning m.v.). Der er således taget stilling til, at
de nye regler så vidt muligt er klare og enkle. Det foreslås i lovforslagets pkt. 3.4.2. at de med
42
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Lovudkast: Udkast til lovforslag om håndtering af terrænnært grundvand, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2942776_0043.png
UDKAST
lovforslaget foreslåede indberetninger om selskabernes indsats mod terrænnært grundvand f.eks.
indberettes i forbindelse med spildevandsforsyningsselskabernes årlige indberetning til
Vandsektortilsynet. Selskabernes årlige indberetninger sker i et eksisterende digitalt system, som
udbygges, så det kan omfatte de foreslåede regler. Det er hensigten, at systemet i relevant omfang på
sigt indrettes, så dele af Vandsektortilsynets sagsbehandling vil kunne blive lettet gennem
automatiserede processer i sagsbehandlingen.
Med lovforslaget lægges der op til, at de digitalt indberettede data anvendes på tværs til både
Vandsektortilsynets konkrete sagsbehandling af vandselskabernes økonomiske rammer og
moniteringen af selskabernes indsats mod terrænnært grundvand og anden klimatilpasning for tag-
og overfladevand, således at data ikke unødvendigt skal indberettes flere gange.
Det forventes, at dette vil medføre øgede tilsynsopgaver for Vandsektortilsynet.
Der er på FL 2024 afsat 1,8 mio. kr. til hhv. Miljøministeriet og til Klima-, Energi og
Forsyningsministeriet til økonomiske omkostninger og implementeringsomkostninger til
regelarbejde og vejledning. De samlede implementeringsudgifter for staten forventes således i 2024
at udgøre 3,6 mio. kr.
5.2. Kommunerne
Kommunerne får med lovforslaget pligt til at fastlægge områder inden for eksisterende eller planlagte
kloakerede områder til håndtering af tag- og overfladevand, hvor terrænnært grundvand skal
håndteres. Områderne skal skrives ind i spildevandsplanerne, som geografisk afgrænsede områder,
hvor der er eller kan blive identificeret problemer med terrænnært grundvand. Det er hensigten, at
spildevandsforsyningsselskaber skal betale 100 pct. af de nødvendige omkostninger til
samfundsøkonomisk hensigtsmæssig håndtering af terrænnært grundvand, jf. den foreslåede
bemyndigelse i spildevandsbetalingslovens § 1, stk. 4, stk. 5 og stk. 10 og lovforslagets § 3, nr. 1-3,
herunder foretage de samfundsøkonomiske beregninger. Udover spildevandsplanlægningen får
kommunerne omkostninger til sagsbehandling i forhold til Spildevandsforsyningsselskabernes
projekter vedrørende terrænnært grundvand. Størrelsen heraf afhænger af omfanget og
kompleksiteten af projekterne. Sagsbehandlingen vil f.eks. bestå i, at kommunalbestyrelsen skal
behandle spildevandsforsyningsselskabets ansøgninger om tilladelser til bl.a. udledning af terrænnært
grundvand til overfladevandområder, jf. miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 1. Alt efter den konkrete
løsning vil der også være behov for andre tilladelser før projektet kan gennemføres. Såfremt
kommunalbestyrelsen er tilladelsesmyndighed på disse tilladelser, vil kommunalbestyrelsen skulle
behandle ansøgningerne.
Lovforslaget fastsætter således, at spildevandsforsyningsselskaberne driver, udfører eller deltager i
projekter vedrørende grundvandssænkende foranstaltninger inden for eksisterende eller planlagte
kloakerede områder til håndtering af tag- og overfladevand.
43
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Lovudkast: Udkast til lovforslag om håndtering af terrænnært grundvand, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2942776_0044.png
UDKAST
Med lovforslaget og dets udmøntning stilles der øgede krav til den kommunale planlægningsopgave
i forbindelse med udarbejdelse af spildevandsplanerne, idet de fremover skal foretage en fastlæggelse
af områder hvor terrænnært grundvand skal håndteres inden for de eksisterende eller planlagte
kloakerede områder til håndtering af tag- og overfladevand. De samfundsøkonomiske beregninger
foretages af spildevandsforsyningsselskaberne i forbindelse med planlægning og gennemførelsen af
de konkrete projekter. Herved, vurderes de administrative byrder for kommunerne samlet set at være
begrænsede. Med de forslåede ændringer i miljøbeskyttelsesloven, forventes det, at der fastsættes
yderligere regler om, at spildevandsforsyningsselskaberne, skal inddrage kommunalbestyrelsen i de
samfundsøkonomiske beregninger.
Lovforslaget giver også kommunerne mulighed for at skabe bedre sammenhæng og synergi mellem
kommunale opgaver i forhold til f.eks. natur, miljø og klima og spildevandsforsyningsselskabernes
tiltag mod terrænnært grundvand og klimatilpasning vedrørende tag- og overfladevand. Der henvises
desuden til pkt. 3.2.2.2.
Kommunerne
får
med
lovforslaget
mulighed
for
at
indgå
aftale
med
spildevandsforsyningsselskaberne om at betale for differencen til projekter, ud over den
samfundsøkonomisk
hensigtsmæssige
håndtering
af
terrænnært
grundvand,
som
spildevandsforsyningsselskabet ellers er forpligtet til, eller at spildevandsforsyningsselskabet
etablerer og driver anlæg til brug for spildevandforsyningsselskabets håndtering af terrænnært
grundvand, som samlet set er dyrere end nødvendigt til varetagelse af selskabets opgaver. Dette kan
være omkostningsbesparende for kommunen, fordi spildevandsforsyningsselskabet alligevel skal
udføre et arbejde, og kommunen derfor undgår at skulle afholde de fulde anlægsomkostninger.
De gældende regler om tilslutning til anlæg, der tilhører spildevandsforsyningsselskaberne, jf.
miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 3 og 4, og § 30, stk. 1, finder anvendelse for den foreslåede ordning
i § 32, stk. 2 og § 32 b, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 3 og 9 og bemærkningerne hertil. Det indebærer,
at grundejere og erhvervsvirksomheder kan påbydes at omkoble eksisterende omfangsdræn fra den
eksisterende kloak til den kollektive løsning i de områder, hvor spildevandsforsyningsselskaberne
gennemfører disse. Der henvises desuden til pkt. 3.2.2. Der vil forventeligt være en mindre
administrativ omkostning for kommunerne i forbindelse med udstedelse af påbud om omkobling.
Usikkerhed om hvor mange projekter vedrørende terrænnært grundvand og størrelsen af dem
medfører, at det ikke er muligt at kvantificere den samlede omkostning for kommunerne.
5.3. Regionerne
Lovforslaget vurderes ikke at have væsentlige økonomiske konsekvenser for regionerne. Regionerne
har ikke ressortansvar for kollektive tiltag vedrørende terrænnært grundvand udover at være
grundejer/bygningsejer af hospitaler m.v. Regionerne får som grundejere dog ligesom kommunerne
bedre mulighed for at lave projekter med spildevandsforsyningsselskaberne, for projekter, som har
fælles nytte.
44
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Lovudkast: Udkast til lovforslag om håndtering af terrænnært grundvand, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2942776_0045.png
UDKAST
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Spildevandforsyningsselskaber driver monopolvirksomhed, og da lovforslaget derfor ikke anses for
at være erhvervsrettet, vurderes lovforslaget ikke relevant i forhold til principperne for agil
erhvervsrettet regulering.
Lovforslaget kan dog have indirekte effekter for virksomheder, der drives på markedsmæssige vilkår.
Lovforslaget vil øge spildevandsforsyningsselskabernes omkostninger og økonomiske rammer og
dermed spildevandstaksterne til forbrugerne og erhvervslivet.
Lovforslaget giver bemyndigelse til at indføre regler om, at spildvandsforsyningsselskaber betaler de
nødvendige omkostninger for projekter som vurderes samfundsøkonomisk hensigtsmæssige. Det
forventes omvendt, at spildevandsforsyningsselskaberne med den foreslåede ordning vil få bedre
rammer for at planlægge deres samlede indsats, så den kan gennemføres så effektivt som muligt.
Spildevandsforsyningsselskaberne får dermed bedre mulighed for en mere effektiv håndtering af det
vand, selskabet har ansvaret for. Forslaget giver endvidere spildevandsforsyningsselskaberne bedre
muligheder for at etablere samlede løsninger, der mere effektivt kan løse flere af selskabets opgaver,
herunder både renovering, klimatilpasning for tag- og overfladevand samt grundvandssænkende
foranstaltninger til håndtering af terrænnært grundvand. Dette kan isoleret set reducere selskabernes
omkostninger i forhold til investering i traditionelle løsninger og kan reducere selskabernes løbende
udgifter til håndtering af spildevand, øgede mængder af tag og overfladevand og terrænnært
grundvand.
Endvidere forventes det, at de kollektive grundvandssænkende foranstaltninger reducerer mængden
af uvedkommende vand, fra bl.a. indsivning af terrænnært grundvand i eksisterende kloakledninger,
på spildevandsanlæggene gennem mulighed for anden bortledning af vandet. Rensning af forholdsvist
rent uvedkommende vand er en betydelig omkostning for spildevandsforsyningsselskaberne og
bidrager til sænkning af anlæggenes renseeffektivitet. I nogle tilfælde vil vandet være så forurenet, at
det alligevel skal renses på rensningsanlæg eller der skal foretages en mindre omkostnings tung
rensning, f.eks. i et nedsivningsanlæg. Gevinsten medregnes i de samfundsøkonomiske beregninger
i de enkelte projekter.
Kravet om samfundsøkonomisk hensigtsmæssige løsninger vedrørende terrænnært grundvand sikrer,
at der skabes mest mulig klimatilpasning for de investerede takstmidler og kan understøtte, at
overinvesteringer i projekter til løsning af problemer med terrænnært grundvand finansieret over
spildevandstaksten undgås. Det er ikke muligt at vurdere den samlede effekt heraf for
spildvandsforsyningsselskaberne, men det vurderes på baggrund af omfanget af terrænnært
grundvand og fire cases i Danmark, at der på landsplan over den samlede investeringsperiode på 75
år vil være tale om investeringer i milliardklassen.
45
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Lovudkast: Udkast til lovforslag om håndtering af terrænnært grundvand, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2942776_0046.png
UDKAST
Forslaget understøtter således, at spildevandsforsyningsselskaberne agerer økonomisk
hensigtsmæssigt inden for deres økonomiske ramme, og dette forventes isoleret set at øge
vandtaksterne.
Lovforslaget har en række administrative konsekvenser for spildevandsforsyningsselskaberne, jf. pkt.
5.2., der kan indebære meromkostninger for selskabet. Flere opgaver i Vandsektortilsynet som følge
af lovforslaget finansieres ligeledes af vandselskaber omfattet af vandsektorloven. Disse forhold vil
isoleret føre til øgede omkostninger for selskaberne.
Den samlede effekt for omkostningsniveauet i spildevandsforsyningsselskaberne vil være afhængig
af hvor mange projekter, der gennemføres i forsyningsområdet, omfanget af de enkelte projekter der
gennemføres og over hvilken tidshorisont, hvilket der ikke i dag findes samlede opgørelser over. De
potentielle udgifter på landsplan til sikring af ejendomme mod terrænnært grundvand er dog estimeret
på grundlag af fire teoretiske cases baseret på budgettal for hhv. Sunds, Odense, Aarhus og Herlev.
Tallene er behæftet med stor usikkerhed, og resultaterne er meget følsomme over for ændringer i
udvalgte parametre. Denne usikkerhed er forsøgt håndteret gennem en række beregninger, hvor der
varieres på udvalgte parametre (anlægsinvesteringer, driftsbesparelser, vægtning, antal boliger,
renteniveau og grad af lånefinansiering) for at se på følsomheden af resultaterne. Det skønnes, at
stigningen i selskabernes årlige indtægtsrammer vil være mellem 0,6 og 3,1 mia. kr., når alle projekter
er gennemført (forventet senest efter 75 år), svarende til en stigning på omkring 6-31 pct. i
selskabernes samlede indtægtsrammer. Denne stigning i indtægtsrammerne skal finansieres af
vandforbrugerne, dvs. private husstande og erhvervslivet.
For erhvervslivet vil lovændringen og den kommende udmøntning medføre afledte effekter i form af
øget spildevandsbetaling efterhånden som projekterne i de enkelte kloakerede områder gennemføres.
Spildevandsforsyningsselskabernes udgifter, der er forbundet med gennemførsel af projekter
vedrørende terrænnært grundvand, vil skulle opkræves via det såkaldte årlige variable
vandafledningsbidrag. Spildevandsforsyningsselskaberne skal efter gældende regler degressivt
differentiere virksomheders årlige vandafledningsbidrag afhængig af virksomhedernes vandforbrug,
hvilket medfører, at kubikmetertaksten er billigere jo større vandforbrug en virksomhed har.
Det er ikke muligt at fastslå hverken antallet af berørte virksomheder eller aktuelle takststigninger
mere præcist før kommunerne har fastlagt områder vedrørende terrænnært grundvand i
spildevandsplanerne og spildevandsforsyningsselskaberne har gennemført samfundsøkonomiske
beregninger af de enkelte projekter.
Konkrete virksomheder, som er beliggende i områder med terrænnært grundvand, vil kunne få gavn
af kollektive løsninger til sænkning af grundvandet. Hidtil har virksomhederne haft mulighed for at
etablere omfangsdræn, der beskytter enkelte bygninger, hvilket, afhængig af bygningstørrelse, kan
koste adskillige 100.000 kr. pr bygning, såfremt det er teknisk muligt at aflede vandet. Med
lovforslaget vil virksomheder ligesom andre bygninger kunne blive beskyttet via kollektive
grundvandssænkende foranstaltninger, hvis det er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt.
46
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Lovudkast: Udkast til lovforslag om håndtering af terrænnært grundvand, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2942776_0047.png
UDKAST
Erhvervsvirksomheder der har, eller vil etablere omfangsdræn om en enkelt bygning for at løse lokale
udfordringer med terrænnært grundvand, vil efter den foreslåede ordning blive forpligtiget til at skulle
omkoble drænet fra den eksisterende kloak til den kollektive løsning vedrørende terrænnært
grundvand i de områder, hvor spildevandsforsyningsselskaberne gennemfører disse. Udgifterne hertil
forventes at udgøre i gennemsnit 25.000-50.000 kr. pr. omkobling. Antallet af berørte
erhvervsvirksomheder er ukendt. Formålet med omkobling til den kollektive løsning er dels at tage
presset fra det eksisterende kloaknet, dels at undgå rensning af betydelige mængder uvedkommende
vand i spildevandsanlæggene.
Lovforslaget har ikke til formål at ændre vilkårene for at drive erhvervsvirksomhed på
markedsmæssige vilkår og vurderes ikke i øvrigt at kunne påvirke det konkurrenceudsatte
erhvervslivs vilkår væsentligt, jf. ovenfor.
6.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Spildevandsforsyningsselskaberne, som lovforslaget vedrører, driver monopolvirksomhed.
Lovforslaget medfører ikke administrative konsekvenser for det konkurrenceudsatte erhvervsliv.
For spildvandsforsyningsselskaber vil det, i det omfang kommunen fastlægger områder i
spildevandsplanerne, betyde at selskaberne skal gennemføre de samfundsøkonomiske beregninger,
og dokumentere disse overfor Vandsektortilsynet ved ansøgning eller forhåndsgodkendelse af tillæg,
hvilket i nogen grad kan indebære administrative meromkostninger for selskabets projekter. Det kan
desuden forventes, at der vil være behov for øget dialog og samarbejde mellem kommune og
selskaber i forbindelse med fastlæggelse og gennemførsel af projekterne.
Endvidere er der krav om indberetning af oplysninger til Vandsektortilsynet til brug for løbende
analyse og monitorering af spildevandsforsyningsselskabernes indsats mod terrænnært grundvand.
§ 26 i vandforsyningsloven ændres, således at det vil kræve tilladelse at bortlede eller sænke
grundvandsstanden, hvis der bortledes mere end 10.000 m3/år. Det forventes, at enkelte større
erhvervsbyggerier kan blive omfattet af kravet om tilladelse, således at det forventes, at der vil være
færre end 10 sager pr. år i gennemsnit. Det forventes, at virksomheder kun vil have et begrænset
tidsforbrug i forbindelse med ansøgning.
Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) har modtaget lovforslaget i præhøring. OBR
vurderer, at lovforslaget medfører administrative konsekvenser i form af omkostninger for
erhvervslivet. De administrative konsekvenser knytter sig til krav om tilladelse ifm. at bortlede eller
sænke grundvandsstanden, hvor en begrænset del af erhvervslivet omfattes som følge af § 2 og
ændringer i lov om vandforsyning. På baggrund af ovenstående vurderes det, at de samlede
administrative konsekvenserne ikke overstiger bagatelgrænsen for forelæggelsen for Regeringens
økonomiudvalg på 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.
47
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Lovudkast: Udkast til lovforslag om håndtering af terrænnært grundvand, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2942776_0048.png
UDKAST
6.3. Innovations- og iværksættertjek for erhvervsrettet regulering
Innovations- og Iværksættertjekket er ikke relevant for lovforslaget, da forslaget ikke påvirker
virksomheders eller iværksætteres muligheder for at teste, udvikle og anvende nye teknologier og
innovation. Principperne for implementering af erhvervsrettet EU-regulering fraviges desuden ikke.
Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) har været forelagt denne vurdering og har
ingen bemærkninger hertil.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vil medføre en stigning af spildevandstaksterne til dækning af
spildevandsforsyningsselskabernes øgede udgifter i takt med at spildevandsforsyningsselskaberne
gennemfører projekter vedrørende sænkning af terrænnært grundvand. Der forventes en samlet
stigning i taksterne efter 75 år på mellem 6 og 31 pct. for en gennemsnitlig husstand i kloakerede
områder. I kommuner med ingen eller få problemer i forhold til terrænnært grundvand, vil
takststigningen være lavere, mens der i kommuner med mange problemer forventeligt vil være større
stigninger end de beregnede.
Grundejere der har, eller vil få etableret omfangsdræn for at løse lokale udfordringer med terrænnært
grundvand, vil skulle omkoble drænet fra den eksisterende kloak til den kollektive løsning for
terrænnært grundvand i de områder, hvor spildevandsforsyningsselskaberne gennemfører projekter
vedrørende terrænnært grundvand. Udgifterne hertil forventes at udgøre i gennemsnit 25.000-50.000
kr. pr grundejer. Antallet af berørte grundejere er ukendt, dels grundet manglende registrering af
hvilke grundejere, der har etableret omfangsdræn, dels uvished om antallet og omfanget af fremtidige
kollektive løsninger. Formålet med omkobling til den kollektive løsning er dels at tage presset fra det
eksisterende kloaknet, dels at undgå rensning af betydelige mængder uvedkommende vand i
spildevandsanlæggene.
Lovforslaget medfører ikke yderligere økonomiske og administrative konsekvenser for borgerne.
8. Klimamæssige konsekvenser
Alle anlægsarbejder må forventes at påvirke klimaet negativt gennem f.eks. forbrænding af fossile
brændstoffer i entreprenørmaskiner og brug af større mængder cement. Lovforslaget lægger derfor
op til, at gennemførslen af grundvandssænkende foranstaltninger så vidt muligt vil være
sammenfaldende med igangværende eller andet planlagt anlægsarbejde. Herved reduceres den
negative klimapåvirkning fra de enkelte projekter isoleret set.
Lattergas dannes i jorden typisk ved en ufuldstændig denitrificikation, der er en biologisk proces,
hvor en mindre andel af kvælstofforbindelserne nitrat og nitrit omdannes til lattergas i stedet for frit
kvælstof (N2). Uensartede vandmætning af jorden skaber varierende iltforhold, hvorved
denitrificikation forstyrres. Resultatet af dræning eller andre grundvandssænkende foranstaltninger
er et mere eller mindre konstant niveau for grundvandsspejlet, hvilket vil medvirke til en mere
ensartet biologisk tilgængelighed af ilt og dermed reducere den naturlige dannelse af lattergas.
48
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Lovudkast: Udkast til lovforslag om håndtering af terrænnært grundvand, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2942776_0049.png
UDKAST
Drivhusgassen metan frigives ved omsætning af tørlagt organisk materiale som f.eks. tørveaflejringer.
Sænkning af grundvandsspejlet kan således give anledning til øget metanproduktion fra jorde, der
ikke tidligere har været drænet. Det er imidlertid Miljø- og Ligestillingsministeriets opfattelse, at
udfordringer med terrænnært grundvand skyldes en stigning i grundvandsspejlet, hvorfor dræningen
vil være en tilbagevending til tidligere tilstand. Endvidere vil kommunerne skulle tage stilling til
hvorvidt grundvandssænkende foranstaltningen vil kunne medføre sætningsskader på bygninger,
hvilket typisk vil kunne ske som følge af omsætning af organiske aflejring ved dræning.
Det har ikke være muligt for Miljø- og Ligestillingsministeriet at kvantificere den absolutte effekt på
klima ved implementeringen af lovforslaget, men samlet set vurderes der at blive en begrænset
klimapåvirkning, da der er tale om mindre både negative og positive påvirkninger.
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Miljømæssigt vil forslaget medvirke til en bedre drift af spildevandsanlæg og mindre udslip af
uønskede stoffer til vandmiljøet og lavere energiforbrug på rensningsanlægget. Dette skyldes mindre
tilførsel af uvedkommende vand i rensningsanlæggene, vand som i nogle tilfælde kan bortledes
direkte til recipienten eller afsættes til anden anvendelse. I nogle af de større projekter vil der kunne
etableres ny, eller reetableres rekreativ natur som en del af håndteringen af det bortledte vand. I
forhold til eksisterende natur (og kulturværdier) og mobilisering af forurening fra registrerede
forurenede grunde vil påvirkning af sænket grundvand og udledning af drænvand og oppumpet vand
til recipient skulle vurderes både ved udpegning af relevante områder i spildevandsplanen og ved
godkendelse af de enkelte projekter.
Forslaget vil have indvirkning på sundhedsbeskyttelse i Danmark ved, at risikoen for overløb fra
kloakker mindskes. Dermed mindskes risikoen for, at mennesker kommer i kontakt med kloakvand,
der er forurenet med sygdomsfremkaldende mikroorganismer fra menneskelige affaldsprodukter og
affaldsprodukter fra dyr, f.eks. rotter. Infektioner med coliforme bakterier og leptospirose udgør den
største risiko ved kontakt med forurenet vand.
Leptospirose medfører hos mennesker
influenzalignende symptomer og kan i alvorlige tilfælde udvikle sig til Weils sygdom, hvor
funktionen af vitale organer kan være påvirket og i særlige tilfælde medføre organsvigt og død.
Endvidere vil lovforslaget indirekte have påvirkning på sundhedsbeskyttelse ved, at sænkning af
terrænnært grundvand lokalt vil reducere risikoen for fugtskader, heriblandt skimmelangreb, i en lang
række boliger. Skimmelsvampe kan være kilde til irritation af luftvejene, hovedpine og uoplagthed,
forværring af astma og i sjældne tilfælde allergi.
Udover effekt på antallet af fugtskader, vil forslaget også bidrage til mindskning af risikoen for
sætningsskader på bygninger og infrastruktur i de berørte områder. Modsat skal der i de enkelte
projekter vurderes om sænkning af grundvandsstanden giver risiko for sætningsskader, når jorden
drænes.
10. Forholdet til EU-retten
Det følger af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om
fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (vandrammedirektivet), at
49
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Lovudkast: Udkast til lovforslag om håndtering af terrænnært grundvand, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2942776_0050.png
UDKAST
medlemsstaterne skal forebygge forringelse af tilstanden for alle overfladevandområder og
grundvandsforekomster og beskytte, forbedre og restaurere alle overfladevandområder og
grundvandsforekomster med henblik på at opnå god økologisk tilstand/godt økologisk potentiale og
god kemisk tilstand for overfladevand og god kemisk og kvantitativ tilstand for grundvand senest
2015. Denne frist kan under visse betingelser forlænges til 2021 henholdsvis 2027.
EU-Domstolene har i dommene i C-461/13 og C-535/18 fastslået, at kompetente myndigheder ikke
kan træffe en afgørelse, der indebærer en forringelse af målsatte vandforekomster, medmindre de
strenge betingelser i vandrammedirektivets art. 4, stk.7, litra a-d, er opfyldte, og at myndighedens
vurdering af, om et projekt m.v. vil indebære en forringelse, skal være gennemført, inden
myndigheden kan træffe afgørelse.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/118/EF af 12. december 2006 om beskyttelse af
grundvandet mod forurening og forringelse (grundvandsdirektivet) fastsætter nærmere bestemmelser
med henblik på at opfylde vandrammedirektivets art. 17 om strategier til forebyggelse og kontrol med
forurening af grundvandet. Grundvandsdirektivet er således fastsat i medfør af vandrammedirektivet
og supplerer vandrammedirektivet med mere specifikke kriterier for vurdering af grundvandets
kemiske tilstand. Formålet med grundvandsdirektivet er at forebygge og bekæmpe forurening af
grundvandet. Direktivet indeholder procedurer til vurdering af grundvandets kemiske status og
foranstaltninger til at reducere niveauet af forurenende stoffer.
Det vurderes, at den eksisterende tilladelsesordning i vandforsyningsloven er i overensstemmelse
med vandrammedirektivet og andre EU-regler, herunder grundvandsdirektivet og habitatdirektivet,
da de bortledninger eller anden sænkning af grundvandsstanden, som foretages uden tilladelse i dag
er af mindre omfang, som ikke påvirker den kvantitative tilstand af grundvandsressourcen.
Ændringerne
i
loven
vurderes
dog
nødvendige,
bl.a.
af
hensyn
til
at
spildevandsforsyningsselskabernes grundvandsænkende foranstaltninger bør være omfattet et
tilladelseskrav. Lovforslaget indeholder herudover ikke EU-retlige aspekter.
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
12. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindre
Negative
udgifter (hvis ja, angiv
konsekvenser/merudgifter (hvis
omfang/hvis nej, anfør »Ingen«) ja, angiv omfang/hvis nej, anfør
»Ingen«)
Ingen
Lovforslaget forventes at
medføre øgede tilsynsopgaver for
Vandsektortilsynet.
Endvidere får kommunerne med
lovforslaget opgaver med
miljøvurderinger og godkendelse
af projekter, der er
50
Økonomiske konsekvenser
for stat, kommuner og
regioner
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Lovudkast: Udkast til lovforslag om håndtering af terrænnært grundvand, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2942776_0051.png
UDKAST
samfundsøkonomisk
hensigtsmæssige.
Implementeringskonsekvens Ingen
Kommunerne får med
er for stat, kommuner og
lovforslaget en række
regioner
administrative opgaver, bl.a.
vedr. revision af
spildevandsplaner, og dermed
udgifter for kommunerne, jf.
beskrivelsen i pkt. 5.2.
Økonomiske konsekvenser Med lovforslaget gives der
Påvirkning af
spildevandsforsyningsselskabern
for erhvervslivet m.v.
mulighed for, at
spildevandsforsyningsselskaber es omkostninger og økonomiske
rammer kan have effekt på
ne gennemfører kollektive
taksterne til forbrugerne,
grundvandsænkende
foranstaltninger, der vil afhjælpe herunder erhvervslivet.
problemer med terrænnært
Dokumentationskrav kan
grundvand ved både
medføre meromkostninger for
erhvervsejendomme og boliger. spildevandsforsyningsselskaber.
Ligeledes kan afgifter til
vandsektortilsynet stige og
medføre meromkostning for
spildevandsforsyningsselskabern
e.
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet m.v.
Ingen
Med lovforslaget vil der
fremover kræves tilladelse til at
bortlede eller sænke
grundvandsstanden, hvis der
bortledes mere end 10.000 m3/år.
Det forventes, at få virksomheder
vil have et begrænset tidsforbrug
i forbindelse med ansøgning, jf.
pkt. 6.2.
Lovforslaget medfører
administrative udgifter til
spildevandsforsyningsselskabern
e til opfyldelse af bl.a.
dokumentationskrav.
Ingen
Administrative konsekvenser
for borgerne
Ingen
51
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Lovudkast: Udkast til lovforslag om håndtering af terrænnært grundvand, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2942776_0052.png
UDKAST
Klimamæssige konsekvenser Det har ikke være muligt for
Ingen
Miljø- og
Ligestillingsministeriet at
kvantificere de absolutte
konsekvenser for klima ved
implementeringen af
lovforslaget. Konsekvenserne
vil afhænge af de konkrete
løsninger, der vælges af
spildevandsforsyningsselskaber
ne og af resultatet af de
konkrete projekter. Samlet set
vurderes der derfor lovforslaget
har begrænsede klimamæssige
konsekvenser, da der er tale om
mindre både negative og
positive påvirkninger.
Miljø- og naturmæssige Lovforslaget medvirker til en
Ingen
konsekvenser
bedre drift af spildevandsanlæg
og mindre udslip af uønskede
stoffer til vandmiljøet og lavere
energiforbrug på
rensningsanlægget.
Med lovforslaget vil der kunne
etableres ny eller reetableres
rekreativ natur som en del af
håndteringen af det bortledte
vand.
Forholdet til EU-retten
Ændringerne i loven vurderes nødvendige, bl.a. af hensyn til at
spildevandsforsyningsselskabernes grundvandsænkende
foranstaltninger bør være omfattet et tilladelseskrav. Lovforslaget
indeholder herudover ikke EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem
principper for
implementering af
erhvervsrettet EU-regulering
(der i relevant omfang også
gælder ved implementering
af ikke-erhvervsrettet EU-
regulering) (sæt X)
Ja
Nej
X
52
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Lovudkast: Udkast til lovforslag om håndtering af terrænnært grundvand, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2942776_0053.png
UDKAST
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det følger af overskriften til bekendtgørelsen af lov nr. 1093 af 11. oktober 2024 om miljøbeskyttelse
(herefter benævnt miljøbeskyttelsesloven) kapitel 4, at kapitlet vedrører beskyttelse af overfladevand.
Det foreslås, at
overskriften
til miljøbeskyttelseslovens kapitel 4, affattes, således: Beskyttelse af
overfladevandområder m.v.«.
Forslaget er dels en konsekvens af, at der med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås indsat et § 32, stk. 2,
hvorefter kommunalbestyrelsen vil skulle fastlægge områder, hvor terrænært grundvand medfører
fare for oversvømmelse af infrastruktur og bygninger eller for uønsket indsivning i spildevandsanlæg,
som tilhører spildevandforsyningsselskaber omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens
organisering og økonomiske forhold. Dels at der med lovforslagets § 1, nr. 9, foreslås indsat et § 32
b, stk. 2, hvorefter spildevandforsyningsselskaber omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens
organisering og økonomiske forhold, vil få en pligt til at forsyne områder, som kommunalbestyrelsen
fastlægger, med grundvandssænkende foranstaltninger, hvis det er samfundsøkonomisk
hensigtsmæssigt.
Den foreslåede ændring indebærer, at overskriften vil være dækkende for indholdet i kapitlet.
Til nr. 2
Det følger af miljøbeskyttelseslovens § 30, stk. 1, 1. pkt., at hvis et spildevandsanlæg ikke fungerer
miljømæssigt forsvarligt, herunder ikke opfylder eller tilgodeser de krav, der er fastsat efter § 28 og
§ 29, samt forudsætninger fastsat efter § 32, stk. 4, kan tilsynsmyndigheden påbyde, at der foretages
den nødvendige forbedring eller fornyelse af anlægget.
Det følger af den foreslåede ændring af
§ 30, stk. 1, 1. pkt.,
at »§ 32, stk. 4« ændres til »§ 32, stk. 5«.
Den foreslåede ændring er en følge af indsættelse af et nyt stykke 2 i § 32, således at stk. 2-5, herefter
bliver stk. 3-6, jf. lovforslagets § 1, nr. 3. Med lovforslagets § 1, nr. 5 og 6, foreslås § 32, stk. 4,
ændret. Ændringen har ikke betydning for typen af påbud som kan meddeles i medfør af § 30. Der
henvises til lovforslagets § 1, nr. 5 og 6 og bemærkningerne hertil.
Til nr. 3
Efter miljøbeskyttelseslovens § 32, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en plan for
bortskaffelse af spildevand i kommunen, hvor kloakeringsområder for de enkelte
spildevandsforsyningsselskaber, som er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering
og økonomiske forhold, fastlægges. Kommunens spildevandsplan udgør det planmæssige grundlag
53
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Lovudkast: Udkast til lovforslag om håndtering af terrænnært grundvand, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2942776_0054.png
UDKAST
for spildevandshåndteringen i den enkelte kommune, herunder også for håndteringen af tag- og
overfladevand, som er en særlig kategori af spildevand. Spildevandsplanerne kan endvidere
udarbejdes på tværs af kommunegrænserne, jf. miljøbeskyttelseslovens § 32, stk. 1, 2. pkt.
De nærmere regler om spildevandsplanen er fastsat i § 32, stk. 2-5. For nærmere om gældende ret se
lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.1.1.
Det findes ikke regulering for planlægning af terrænnært grundvand i dag.
Det foreslås i
§ 32
at indsætte et nyt stk. 2, hvorefter kommunalbestyrelsen i spildevandsplanen
fastlægger områder inden for eksisterende eller planlagte kloakerede områder til håndtering af tag-
og overfladevand, hvor terrænnært grundvand medfører en fare for oversvømmelse af infrastruktur
og bygninger eller for uønsket indsivning i spildevandsanlæg, der tilhører
spildevandsforsyningsselskaber, som er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering
og økonomiske forhold.«.
Den foreslåede nye bestemmelse medfører, at kommunalbestyrelsen skal planlægge for håndteringen
af terrænnært grundvand i spildevandsplanen. Bestemmelsen skal endvidere ses i sammenhæng med
den foreslåede § 32 b, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, hvorefter spildevandsforsyningsselskaberne,
som er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, foreslås
at få en forsyningspligt for de områder som kommunalbestyrelsen fastlægger i medfør af den
foreslåede § 32, stk. 2. Der henvises endvidere til bemærkningerne til § 32 b, stk. 2, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 9 og bemærkningerne hertil.
Ved terrænnært grundvand forstås, vand som står lige under jordoverfladen i visse områder inden for
spildevandsforsyningsselskaberne, som er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering
og økonomiske forhold, kloakerede områder, som vil have en forureningskarakter, der kan sidestilles
med tag- og overfladevand, fordi den terrænnære del af jordmatricen kan indeholde forurenede stoffer
fra aktiviteter på overfladen. Terrænnært grundvand omfatter ikke oversvømmelser fra kyst eller
vandløb og søer, da vandstrømme udgør overfladevandområder og er dermed ikke terrænnært
grundvand. I det omfang, at det er muligt at identificere, at det terrænnære grundvand primært skyldes
høj havvandstand, er der tale om havvand og ikke terrænnært grundvand.
De områder som kommunalbestyrelsen skal planlægge for omfatter områder indenfor de eksisterende
eller planlagte kloakerede områder til håndteringen af tag- og overfladevand. Ved kloakerede områder
til håndtering af tag- og overfladevand forstås, at tag- og overfladevand enten håndteres i fælles
kloakledninger eller separate kloakledninger. Et eksisterende område, som er kloakeret til håndtering
af tag- og overfladevand, er et område som i spildevandsplanen er planlagt kloakeret og hvor
spildevandsforsyningsselskabet har gennemført kloakering. Et område som er planlagt kloakeret til
håndtering af tag- og overfladevand er et område, hvor kommunalbestyrelsen i spildevandsplanen har
planlagt området kloakeret, men hvor spildevandsforsyningsselskabet ikke har gennemført
kloakeringen til håndtering af tag- og overfladevand. Kommunalbestyrelsen skal således i
54
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Lovudkast: Udkast til lovforslag om håndtering af terrænnært grundvand, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2942776_0055.png
UDKAST
spildevandsplanen have planlagt et område kloakeret til håndtering af tag- og overfladevand, før
området kan fastlægges til håndtering af terrænnært grundvand.
Områderne hvor terrænnært grundvand medfører en fare for oversvømmelser af infrastruktur og
bygninger eller uønsket sive ind i spildevandsanlæg, der tilhører spildevandsforsyningsselskaber, skal
fastlægges i spildevandsplanen, hvilket indebærer, at de skal defineres i spildevandsplanen som
geografisk afgrænsede områder inden for de eksisterende eller planlagte kloakerede områder til
håndtering af tag- og overfladevand. Håndteringen af terrænnært grundvand gennemføres af
spildevandsforsyningsselskaberne, omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisatoriske og
økonomiske forhold, jf. lovforslagets § 1, nr. 9 og bemærkningerne hertil. Dette betyder, at såfremt
et område ikke er eksisterende eller planlagt kloakeret til håndtering af tag- og overfladevand i
spildevandsplanen på tidspunktet for ikrafttrædelsen af denne lov, må kommunalbestyrelsen først
planlægge for, at det relevante område bliver fastlagt til håndtering af tag- og overfladevand i
spildevandsplanen før kommunalbestyrelsen kan fastlægge områderne i overensstemmelse med den
foreslåede § 32, stk. 2. Dette kan f.eks. gøres umiddelbart samtidig med, at kommunalbestyrelsen
fastlægger et område, hvor terrænnært grundvand medfører en fare for oversvømmelse af
infrastruktur og bygninger eller for uønsket indsivning i spildevandsanlæg, der tilhører
spildevandsforsyningsselskaberne.
Det terrænnære grundvand skal inden for de eksisterende eller planlagte kloakerede områder til
håndtering af tag- og overfladevand udgøre en fare for oversvømmelse af infrastruktur og bygninger
eller uønsket indsivning i spildevandsanlæg, der tilhører spildevandsforsyningsselskaberne. Det
forventes at de nærmere regler herom vil blive fastsat i bekendtgørelse nr. 532 af 27. maj 2024 om
spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 (herefter benævnt:
spildevandsbekendtgørelsen), hvor der vil stilles krav til kortlægninger, data m.v. Se nærmere herom
i lovforslagets § 1, nr. 5 og bemærkningerne hertil. Når terrænnært grundvand udgør en fare betyder
det, at relevante kortlægninger, data m.v. viser, at der er en overvejende sandsynlighed for, at
terrænnært grundvand, kan forårsage oversvømmelser af infrastruktur og bygninger eller uønsket sive
ind i spildevandsanlæg, hvis der f.eks. kommer regn. Dette indebærer, at kommunalbestyrelsen
afgrænsning af områder som fastlægges i spildevandsplanen inden for de eksisterende eller planlagte
kloakerede områder til håndtering af tag- og overfladevand skal være afgrænset af, der hvor
kommunalbestyrelsen identificere af terrænnært grundvand udgør en fare. Fastlæggelsen vil derfor
som udgangspunkt bestå af flere mindre geografiske afgrænsede områder inden for de eksisterende
eller planlagte kloakerede områder til håndtering af terrænnært grundvand. Det betyder, at
kommunalbestyrelsen ikke kan fastlægge et område, hvor der ikke er identificeret at terrænnært
grundvand udgør en fare.
Den gældende § 32, stk. 2, som bliver stk. 3, hvorefter spildevandsplanen ikke må stride imod regler
om indsatsprogram udstedt med hjemmel i lov om vandplanlægning, kommuneplanen og
forudsætninger efter stk. 4, vil også skal gælde for planlægningen efter den foreslåede bestemmelse i
§ 32, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 4 og bemærkningerne hertil. Hvis et område er udpeget i
kommuneplanen som et område, der kan blive udsat for oversvømmelse eller erosion, jf.
55
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Lovudkast: Udkast til lovforslag om håndtering af terrænnært grundvand, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2942776_0056.png
UDKAST
bekendtgørelse nr. 572 af 29. maj 2024 af lov om planlægning (herefter benævnt: planloven) § 11 a,
stk. 1, nr. 18, er det ikke til hinder for, at kommunalbestyrelsen kan fastlægge området i
spildevandsplanen. Det forhold, at disse områder fastlægges i spildevandsplanen vil ikke anses som,
at spildevandsplanen er i strid med kommuneplanen, jf. § 32, stk. 2, som bliver stk. 3.
Der kan dog være områder, som er beliggende inden for eksisterende eller planlagte kloakerede
områder til håndtering af tag- og overfladevand, hvor kommunalbestyrelsen identificerer fare, som
ikke kan fastlægges i spildevandsplanen pga. områdets karakter. Det forventes, at de nærmere regler
herom vil blive fastsat i spildevandsbekendtgørelsen. Se nærmere herom i lovforslagets § 1, nr. 6 og
bemærkningerne hertil.
De nærmere regler om spildevandsplanen er reguleret i miljøbeskyttelseslovens § 32, stk. 2-5, som
bliver stk. 3-6. Den foreslåede ordning medfører, at de nærmere regler om spildevandsplanen
tilsvarende vil finde anvendelse for planlægningen i spildevandsplanen efter den foreslåede § 32, stk.
2, jf. lovforslagets § 1, nr. 3. Det indebærer, at planlægningen i medfør af den foreslåede § 32, stk. 2,
jf. lovforslagets § 1, nr. 3, ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.
Til nr. 4
Det følger af miljøbeskyttelseslovens § 32, stk. 2, at spildevandsplanen ikke må stride mod regler om
indsatsprogram udstedt med hjemmel i lov om vandplanlægning, kommuneplanen og forudsætninger
efter stk. 4.
Det følger af den foreslåede ændring af
§ 32, stk. 2,
der bliver stk. 3, at » stk. 4« ændres til » stk. 5«.
Den foreslåede ændring er en følge af, at der med lovforslagets § 1, nr. 3, indsættes et nyt stykke 2 i
§ 32, hvorefter § 32, stk. 2-5, bliver stk. 3-6.
Med indsættelse af den foreslåede stk. 2 i § 32, vil § 32, stk. 2, der bliver stk. 3, også skulle finde
anvendelse på planlægningen efter § 32, stk. 2.
Til nr. 5
Efter den gældende § 32, stk. 4, i miljøbeskyttelsesloven kan miljøministeren fastsætte nærmere
regler om planlægningen efter § 32, stk. 1, herunder om planens indhold, inddragelse af
offentligheden, tidsfrister og procedure herfor. Inddragelse af offentligheden kan ske udelukkende
ved digital annoncering. Ministeren kan endvidere bestemme og fastsætte regler om, at nærmere
angivne forudsætninger skal lægges til grund for planlægningen og administrationen af loven.
Bemyndigelsen er udnyttet i spildevandsbekendtgørelsen som fastsætter nærmere regler om
spildevandsplaner, herunder de indholdsmæssige krav. Spildevandsplanen skal ajourføres af
kommunalbestyrelsen,
når der sker
ændringer i
forudsætningerne
herfor,
jf.
spildevandsbekendtgørelsens § 6. Forud for planens vedtagelse skal forslaget til planen forhandles
med spildevandsforsyningsselskabet og skal derefter i 8 ugers offentlig høring på kommunens
56
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Lovudkast: Udkast til lovforslag om håndtering af terrænnært grundvand, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2942776_0057.png
UDKAST
hjemmeside, jf. spildevandsbekendtgørelsens § 7. Kommunalbestyrelsen offentliggøre herefter den
vedtaget spildevandsplan, jf. spildevandsbekendtgørelsens § 8.
Den gældende § 32, stk. 4, 3. pkt., giver endvidere miljøministeren bemyndigelse til at fastsætte regler
om hvilke nærmere angivne forudsætninger, der skal lægges til grund for spildevandsplanen og for
administrationen af miljøbeskyttelsesloven i øvrigt. Bemyndigelsen er ikke udnyttet i dag.
Det foreslås i
§ 32, stk. 4, 1. pkt.,
der bliver stk. 5, 1. pkt., at indsættes efter »stk. 1«: »
og 2
«.
Den foreslåede ændring i stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., indebærer, at bemyndigelsen til at
fastsætte nærmere regler om planlægningen efter stk. 1 udvides til også at omfatte planlægningen
efter den foreslåede § 32, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil.
Det forventes, at der vil blive fastsat yderligere regler om planlægningen efter den forslåede § 32, stk.
2, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, i spildevandsbekendtgørelsen.
Det forventes således, at der ved den første udmøntning af bestemmelsen vil blive fastsat regler om,
at spildevandsplanen skal indeholde oplysninger om den forventede gennemførsel af
spildevandsforsyningsselskabernes, som er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens
organisering og økonomiske forhold, grundvandssænkende foranstaltninger inden for de af
kommunalbestyrelsen fastlagte områder efter den foreslåede § 32, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 3,
herunder forventes det, at der vil blive fastsat regler om, at de eksisterende og planlagte
grundvandssænkende foranstaltninger indskrives i spildevandsplanen, jf. den foreslåede § 32 b, stk.
2 og 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 9 og 15 og bemærkningerne hertil. Såfremt
spildevandsforsyningsselskaberne løsninger udgør et spildevandsanlæg, er det hensigten, at disse
optages i spildevandsplanen.
Bemyndigelsen i den foreslåede § 32, stk. 4, 1. pkt. kan også rumme fastsættelsen af andre regler om
planlægningen efter den foreslåede § 32, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 3 og bemærkningerne hertil,
herunder kan der fastsættes regler om, at spildevandsplanen skal indeholde de relevante
kortlægninger, data m.v., der er lagt til grund ved planlægningen efter den foreslåede § 32, stk. 4, 3.
pkt. Herudover forventes det, at der fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen skal fastlægge
områderne, jf. den foreslåede § 32, stk. 2, og lovforslagets § 1, nr. 3, i spildevandsplanen inden for
en given tidsfrist. Det er hensigten, at der ved den forventede udmøntning fastsættes en tidsfrist på
halvandet år fra ikrafttrædelsen af dette lovforslag til at foretage de første planlægninger på baggrund
af eksisterende viden. Hertil forventes det, at der fastsættes en frist på tre år fra ikrafttrædelsen af
dette lovforslag til at opsøge yderligere viden til brug for fastlæggelsen af områderne, således at
kommunalbestyrelsen på et tidligt tidspunkt skal tage stilling til om der er kommet ny viden om
forholdene i kommunen som medfører et behov for, at der fastlægges yderligere områder i
spildevandsplanen. Der kan fastsættes andre frister for planlægningen i medfør af den foreslåede §
32, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, hvis det vurderes nødvendigt. Herefter følger opdateringen af
spildevandsplanen den almindelige revision.
57
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Lovudkast: Udkast til lovforslag om håndtering af terrænnært grundvand, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2942776_0058.png
UDKAST
Det forventes endvidere fastsat regler svarende til spildevandsbekendtgørelsens §§ 6-8, om
ajourføring og høring af spildevandsbekendtgørelsen for planlægningen i medfør af den foreslåede §
32, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 9.
I
§ 32, stk. 4, 3. pkt.,
der bliver stk. 5, 3. pkt., indsættes efter »nærmere angivne forudsætninger,«: »
herunder kortlægninger, data m.v.,«.
Den foreslåede indsættelse af § 32, stk. 4, 3. pkt., hvorefter ministeren kan bestemme og fastsætte
regler om, at nærmere angivne forudsætninger, herunder kortlægninger, data m.v., skal lægges til
grund for planlægningen og administrationen af loven. Det indebærer, at der kan fastsættes regler om,
hvilke nærmere angivne forudsætninger, herunder hvilke kortlægninger, data m.v., som skal lægge
til grund for planlægningen og administrationen af loven. Ved dette forstås, at der kan fastsættes
regler om at særlig viden, antagelser eller anden nødvendig baggrundsforståelse eller materiale, skal
anvendes ved planlægningen. Dette kan f.eks. være statslige kortlægninger eller data om
grundvandsdannelse og terrænnært grundvand inden for en kommunens område eller at
kommunalbestyrelsen i øvrigt skal lægge konkret lokal viden om forholdene i kommunen til grund.
De nærmere regler forventes udmøntet i spildevandsbekendtgørelsen, hvor det forventes, at der vil
fastsættes regler om at statslige kortlægninger og data og relevant lokal viden skal lægges til grund
ved planlægningen i medfør af den foreslåede § 32, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.
Den foreslåede § 32, stk. 4, 3. pkt., gælder for planlægningen i medfør af den gældende § 32, stk. 1
og den foreslåede § 32, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 3 og bemærkningerne hertil.
Til nr. 6
Efter den gældende § 32, stk. 4, i miljøbeskyttelsesloven kan miljøministeren fastsætte nærmere
regler om planlægningen efter § 32, stk. 1, herunder om planens indhold, inddragelse af
offentligheden, tidsfrister og procedure herfor. Ministeren kan endvidere bestemme og fastsætte
regler om, at nærmere angivne forudsætninger skal lægges til grund for planlægningen og
administrationen af loven.
Der kan ikke i medfør af den gældende bemyndigelsesbestemmelse fastsættes regler om, at visse
områder ikke kan fastlægges i spildevandsplanen.
Det foreslås i,
§ 32, stk. 4,
der bliver stk. 5, at indsætte som 4. pkt.: »Ministeren kan i den forbindelse
fastsætte regler om, at visse områder ikke kan fastlægges efter stk. 2.«.
Det foreslåede indebærer, at der for planlægningen i medfør af den foreslåede § 32, stk. 2, jf.
lovforslagets § 1, nr. 3, kan fastsættes regler om, at der er visse områder inden for de kloakerede
områder til håndtering for terrænnært grundvand, som i øvrigt opfylder kravene til at blive fastlagt i
spildevandsplanen, men hvor områdets karakter tilsiger at området ikke bør fastlægges. Altså er der
tale om, at der kan fastsættes regler om, at der er visse områder, som kommunalbestyrelsen ikke kan
58
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Lovudkast: Udkast til lovforslag om håndtering af terrænnært grundvand, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2942776_0059.png
UDKAST
fastlægge i spildevandsplanen i medfør af § 32, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 3 og bemærkningerne
hertil.
De områder, som der kan fastsættes regler om er områder, hvor områdets karakter tilsiger, at der ikke
kan eller bør gennemføres grundvandssænkende foranstaltninger i områderne, fordi der for disse
områder allerede burde være taget højde for afværgeforanstaltninger for oversvømmelser. Det kan
således være områder, hvor terrænnært grundvand medfører en risiko for oversvømmelser af
bygninger eller infrastruktur og for uønsket indsivning i spildevandsforsyningsselskabernes
spildevandsanlæg, men hvor områdets karakter tilsiger, at der ikke kan eller bør gennemføres
grundvandsænkende foranstaltninger. Dette vil f.eks. være nye byområder, hvor der i medfør af
planloven skal fastsættes retningslinjer for etablering af afværgeforanstaltninger for de områder, der
bliver udsat for oversvømmelser eller erosion. For nye byområder der er lokalplanlagt i
overensstemmelse med planloven efter vedtagelsen af denne lov, er det hensigten, at der ikke for
takstmidler kan ske grundvandssænkende foranstaltninger efterfølgende, hvis data der har været til
rådighed på tidspunktet for lokalplanens vedtagelse viser, at der burde have været etableret
afværgeforanstaltninger for oversvømmelser fra terrænnært grundvand. Det skyldes at det er billigere
at forebygge oversvømmelse fra terrænnært grundvand før etablering af nye byområder end det er at
etablere grundvandssænkende foranstaltninger efterfølgende.
Det forventes, at der vil blive fastsat regler herom i spildevandsbekendtgørelsen.
Spildevandsbekendtgørelsen forventes revideret efter en periode med erfaringsopsamling, hvis
erfaringsopsamlingen viser, at der er behov herfor, herunder at der kan fastsættes andre områder en
nævnt ovenfor, hvor områdets karakter tilsiger, at der ikke kan eller bør gennemføres
grundvandsænkende foranstaltninger.
Til nr. 7
Det følger af miljøbeskyttelseslovens § 32, stk. 5, nr. 3, at miljøministeren efter forhandling med
klima-, energi- og forsyningsministeren og erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at
kommunalbestyrelsen i planlægningen efter stk. 1, kan pålægge spildevandsforsyningsselskaberne,
at fastsætte et serviceniveau for håndteringen af tag- og overfladevand i medfør af reglerne i
miljøbeskyttelseslovens § 32 b, stk. 6, og at lægge specifikke forudsætninger til grund for den
samfundsøkonomiske analyse.
Det følger af den foreslåede ændring af
§ 32, stk. 5, nr. 3,
der bliver stk. 6, nr. 3, at »stk. 6« ændres
til »stk. 7«.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede § 32 b, stk. 2, hvorefter § 32 b, stk. 2-6,
herefter bliver § 32 b, stk. 3-7, jf. lovforslagets § 1, nr. 9. Der er herved ikke tilsigtet nogen ændring
af retstilstanden.
Til nr. 8
59
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Lovudkast: Udkast til lovforslag om håndtering af terrænnært grundvand, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2942776_0060.png
UDKAST
Efter miljøbeskyttelseslovens § 32 a, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen anmode
spildevandsforsyningsselskaberne om oplysninger til brug for planlægningen i medfør af
miljøbeskyttelseslovens § 32, stk. 1.
Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 460 af 12. juni 2009, og det fremgår af bemærkningerne, at
bestemmelsen giver kommunalbestyrelsen mulighed for, at indhente oplysninger fra
spildevandsforsyningsselskabet, som kommunen ikke selv er i besiddelse af, men som, jf.
miljøbeskyttelseslovens § 32, stk. 1 og spildevandsbekendtgørelsen, skal indgå i kommunens
spildevandsplan, jf. Folketingstidende 2008-2009, tillæg A, L151.
Det foreslås i
§ 32 a, stk. 1,
at indsætte efter » § 32, stk. 1«: »og 2«.
Det foreslåede indebærer, at kommunalbestyrelsen kan anmode spildevandsforsyningsselskabet om
oplysninger til brug for planlægningen i medfør af den foreslåede § 32, stk. 2, jf. lovforslagets § 1,
nr. 3 og bemærkningerne hertil. Kommunalbestyrelsen kan herefter anmode
spildevandsforsyningsselskaberne om oplysninger, som kommunalbestyrelsen ikke selv er i
besiddelse af vedrørende terrænnært grundvand. Det kan f.eks. være oplysninger om uønsket
indsivning af terrænnært grundvand i spildevandsforsyningsselskabets spildevandsanlæg eller
oplysninger om hvor problemerne med oversvømmelser fra terrænnært grundvand kan lokaliseres til.
Reglerne i § 32 a stk. 2-4 vil ligeledes finde anvendelse for planlægningen i medfør af den foreslåede
§ 32, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.
Til nr. 9
Det følger af den gældende § 32 b, stk. 1, at spildevandsforsyningsselskaber, som er omfattet af § 2,
stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, har en pligt til at forsyne
ejendomme, der ligger inden for spildevandsforsyningsselskabets kloakeringsområder, som
fastlægges af kommunalbestyrelsen i spildevandsplanen, jf. miljøbeskyttelseslovens § 32 b, stk. 1.
Kommunalbestyrelsen giver tilladelse til tilslutning af spildevandsanlæg, der tilhører
spildevandsforsyningsselskaberne, samt de dertilhørende udløbsledninger, jf. miljøbeskyttelsesloven
§ 28, stk. 3. Der er tilslutningsret og -pligt for ejendomme, når stikledningen er ført frem til
grundgrænsen, jf. miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 4. Der henvises til pkt. 3.2.1. i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Forsyningspligten efter § 32 b, stk. 1, omfatter ikke forsyning til håndtering af terrænnært grundvand.
Det foreslås at indsætte et nyt stykke 2 i
§ 32 b,
hvorefter spildevandsforsyningsselskaber, som er
omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, er forpligtet til at
forsyne områder, som fastlagt af kommunalbestyrelsen, jf. § 32, stk. 2, med grundvandssænkende
foranstaltninger i spildevandsforsyningsselskabets kloakeringsområde, jf. stk. 1, hvis det er
samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt i overensstemmelse med regler fastsat i medfør af stk. 8.
60
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Lovudkast: Udkast til lovforslag om håndtering af terrænnært grundvand, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2942776_0061.png
UDKAST
Det foreslåede indebærer, at spildevandsforsyningsselskaber, som er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om
vandsektorens organisering og økonomiske forhold, vil blive forpligtet til at forsyne områder med
grundvandssænkende foranstaltninger i spildevandsforsyningsselskabets kloakeringsområde som
fastlagt af kommunalbestyrelsen, jf. den foreslåede § 32, stk. 2 i lovforslagets § 1, nr. 3 og
bemærkningerne hertil, hvis det er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt i overensstemmelse med
regler fastsat i medfør af stk. 8. Det betyder, at selskaberne skal foretage foranstaltninger, der har en
generel grundvandsænkende effekt på det område, som selskabet har beregnet er samfundsøkonomisk
hensigtsmæssigt. Det område som selskabet skal beregne samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed
for er de områder, som er fastlagt af kommunalbestyrelsen i spildevandsplanen, jf. den foreslåede §
32, stk. 2, lovforslagets § 1, nr. 3 og bemærkningerne hertil.
Selskabernes geografiske forsyningspligt vil ikke blive udvidet, men fastholdt til selskabernes
kloakeringsområde, som selskaberne allerede er ansvarlige for at forsyne med spildevandsløsninger
efter den gældende forsyningspligt, jf. miljøbeskyttelseslovens § 32 b, stk. 1.
Det foreslåede medfører, at spildevandsforsyningsselskabernes forsyningspligt først indtræder, når
kommunalbestyrelsen har fastlagt de relevante områder i spildevandsplanen, jf. den foreslåede § 32,
stk. 2, og hvis spildevandsforsyningsselskabernes beregninger efter regler udstedt i medfør af den
foreslåede § 32 b, stk. 8 viser, at det vil være samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt at forsyne
området.
Spildevandsforsyningsselskabet
skal
således
beregne
samfundsøkonomisk
hensigtsmæssighed for alle de områder, som kommunalbestyrelsen fastlægger i spildevandsplanen.
Se nærmere om de samfundsøkonomiske beregninger i den foreslåede § 32 b, stk. 8, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 15 og bemærkningerne hertil.
Alt efter den konkrete grundvandsænkende foranstaltning vil der være behov for at indhente de
relevante tilladelser i medfør af miljøbeskyttelsesloven eller anden relevant lovgivning for at
gennemfører forsyningspligten.
Bestemmelserne om forsyning i § 32, b, stk. 2, 1. pkt. og stk. 3-5, der bliver stk. 3, 1. pkt. og stk. 4-6
og § 32 c, med de ændringer, der følger af lovforslagets § 1, nr. 10-14, vil tilsvarende finde anvendelse
på den foreslåede bestemmelse i § 32 b, stk. 2. Se nærmere herom § 1, nr. 10-14, og bemærkningerne
hertil.
Terrænnært grundvand inden for de kloakerede områder anses for at være spildevand, hvilket
forventes afspejlet i definitionen af spildevand i spildevandsbekendtgørelsen. Det indebærer, at § 66,
stk. 4, om miljøstyrelsens tilsyn med spildevandsforsyningsselskabernes udledninger også finder
anvendelse for terrænnært grundvand. De nærmere regler om koblingen til spildevandsanlæg,
herunder anlæg til terrænnært grundvand, der tilhører spildevandsforsyningsselskaber er reguleret i
miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 3 og 4, om tilslutningstilladelse til anlæg, der tilhører
spildevandsforsyningsselskaberne og tilslutningspligt, når stikledning er ført frem til grundgrænsen,
og § 30 om ændring af vilkår i en tilladelse i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 28. Den foreslåede
ordning medfører, at de nærmere regler i §§ 28, stk. 3 og 4 og 30 ligeledes vil finde anvendelse på
61
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Lovudkast: Udkast til lovforslag om håndtering af terrænnært grundvand, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2942776_0062.png
UDKAST
ledninger (spildevandsanlæg), som spildevandsforsyningsselskabet anlægger som led i den foreslåede
forsyningspligt, jf. den foreslåede § 32 b, stk. 2 og lovforslagets § 1, nr. 9.
Til nr. 10
Det følger af den gældende miljøbeskyttelseslovs § 32 b, stk. 2, 2. pkt., at
spildevandsforsyningsselskaber alene er forpligtet til at opfylde et i spildevandsplanen fastsat
serviceniveau for håndtering af tag- og overfladevand, hvis det er fastsat i overensstemmelse med
regler fastsat i medfør af § 32, stk. 5. Det fremgår af § 32, stk. 2, 3. pkt., at hvis kommunalbestyrelsen
i spildevandsplanen har bestemt, at serviceniveau skal fastsættes af spildevandsforsyningsselskabet,
eller hvis kommunalbestyrelsen i øvrigt ikke har fastsat et serviceniveau i spildevandsplanen i
overensstemmelse med regler fastsat i medfør af § 32, stk. 5, skal spildevandsforsyningsselskabet
fastsætte et serviceniveau i henhold til regler fastsat i medfør af stk. 6 og § 32, stk. 5.
Det foreslås tre steder i
§ 32 b, stk. 2,
der bliver stk. 3, at ændre stk. 5, til stk. 6.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at der med lovforslagets § 1, nr. 3, indsættes et nyt
stykke 2 i § 32, hvorefter § 32, stk. 2-5, bliver stk. 3-6, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.
Til nr. 11
Det følger af den gældende miljøbeskyttelseslovs § 32 b, stk. 2, 1. pkt., at
spildevandsforsyningsselskaber, som er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering
og økonomiske forhold, ikke må anlægge ledningsnet i strid med spildevandsplanen, jf.
miljøbeskyttelseslovens § 32, stk. 1.
Det følger af den gældende miljøbeskyttelseslov § 32 b, stk. 2, 3. pkt. at hvis kommunalbestyrelsen i
spildevandsplanen har bestemt, at serviceniveau skal fastsættes af spildevandsforsyningsselskabet,
eller hvis kommunalbestyrelsen i øvrigt ikke har fastsat et serviceniveau i spildevandsplanen i
overensstemmelse med regler fastsat i medfør af § 32, stk. 5, skal spildevandsforsyningsselskabet
fastsætte et serviceniveau i henhold til regler fastsat i medfør af stk. 6 og § 32, stk. 5.
Efter bemærkningerne til bestemmelsen indebærer dette, at spildevandsforsyningsselskaberne skal
anlægge ledningsnet i overensstemmelse med den politiske vedtaget spildevandsplan, og at
ledningerne skal dimensioneres således at ledningerne sikre en god og effektiv afledning af alt
spildevand, herunder tag- og overfladevand, jf. bemærkninger til bestemmelsen i lov nr. 132 af 16.
februar 2016, jf. Folketingstidende 2015-2016, A, L91.
Det foreslås i
§ 32 b, stk. 2, 1. pkt.,
der bliver stk. 3, 1. pkt., at indsætte efter »stk. 1«: »og 2«.
Det forslåede vedrører således den foreslåede forsyningspligt, jf. den foreslåede § 32 b, stk. 2, jf.
lovforslagets § 1, nr. 9 og bemærkningerne hertil. Ledningsnettet for terrænnært grundvand, som
anlægges som led i den foreslåede forsyningspligt, jf. den foreslåede § 32 b, stk. 2 i lovforslagets §
1, nr. 9 og bemærkningerne hertil, skal dimensioneres således, at de sikre en god og effektiv afledning
af terrænnært grundvand. Det forudsættes endvidere, at den foreslåede forsyningspligt ikke er til
62
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Lovudkast: Udkast til lovforslag om håndtering af terrænnært grundvand, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2942776_0063.png
UDKAST
hinder for, at spildevandsforsyningsselskaberne kan opfylde deres eksisterende forsyningspligt ved
anlæggelse af ledningsnet, som allerede følger af spildevandsplanen. Dette er ikke til hinder for, at
der kan afledes flere forskellige spildevandsstrømme i samme ledning, f.eks. at tag- og overfladevand
og terrænnært grundvand afledes i samme ledning.
Det foreslås i § 32 b, stk. 2, 3. pkt., der bliver stk. 3, 3. pkt., at ændre »stk. 6« til: »stk. 7«.
Den foreslåede ændring af 2. pkt. af den foreslåede indsættelse af et nyt stykke 2 i § 32 b, således at
stk. 2-6, herefter bliver stk. 3-7, jf. lovforslagets § 1, nr. 9.
Til nr. 12
Det følger af den gældende miljøbeskyttelseslov § 32 b, stk. 3, at kommunalbestyrelsen i forbindelse
med den årlige drøftelse om forsyningsforholdene i kommunen, jf. miljøbeskyttelseslovens § 32 c,
aftaler omfang og tidsfrist for opfyldelse af forsyningspligten, jf. stk. 1, med
spildevandsforsyningsselskabet.
Forsyningspligten, jf. miljøbeskyttelseslovens § 32 b, stk. 1, udmøntes således konkret gennem
aftaler mellem kommunalbestyrelsen og spildevandsforsyningsselskabet. Aftalerne er en del af den
årlige drøftelse om forsyningsforholdene i kommunen, jf. miljøbeskyttelseslovens § 32 c. Der er
ikke formkrav til drøftelsen, jf. Folketingstidende 2015-2016, A, L91.
Det følger af den gældende miljøbeskyttelseslovs § 32 b, stk. 5, at miljøministeren kan fastsætte regler
om forsyningspligten, herunder omfang og tidsfrist, jf. stk. 1. Bemyndigelsen er ikke udmøntet.
Efter bemærkningerne til bestemmelsen i lov nr. 132 af 16. februar 2016, jf. Folketingstidende 2015-
2016, A, L91, var bemyndigelsen først tiltænkt udmøntet efter en erfaringsopsamling.
Det foreslås i
§ 32 b, stk. 3,
der bliver stk. 4, foreslås det at indsætte efter »stk. 1«: »og 2«.
Det foreslåede indebærer, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med den årlige drøftelse af
forsyningsforholdene i kommunen, jf. miljøbeskyttelseslovens § 32 c, skal aftale omfang og tidsfrist
med spildevandsforsyningsselskaberne for opfyldelse af forsyningspligten, jf. den foreslåede § 32 b,
stk. 2, og lovforslagets § 1, nr. 9 og bemærkningerne hertil. Der er ikke formkrav til drøftelsen.
Omfanget og tidsfristen skal være i overensstemmelse med den forsyningsløsning for området, som
er samfundsøkonomisk hensigtsmæssige i overensstemmelse med regler fastsat i medfør af den
foreslåede § 32 b, stk. 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 15 og bemærkningerne hertil. Aftalerne skal således
ses i sammenhæng med den foreslåede § 32 b, stk. 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 15 og bemærkningerne
hertil. Den foreslåede ordning indebærer endvidere, at miljøbeskyttelseslovens § 32 c, vil finde
anvendelse.
Kommunalbestyrelsen
kan
ikke
med
den
foreslåede
ordning
påbyde
spildevandsforsyningsselskaberne opgaver eller forsyning i andre områder, end det der fremgår af
63
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Lovudkast: Udkast til lovforslag om håndtering af terrænnært grundvand, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2942776_0064.png
UDKAST
spildevandsplanen, jf. den foreslåede § 32, stk. 2 og lovforslagets § 1, nr. 3. Se nærmere herom i
lovforslagets § 1, nr. 13.
Det foreslås i § 32 b,
stk. 5,
der bliver stk. 6, at indsætte efter »stk. 1«: »og 2«.
Den foreslåede ændring i § 32 b, stk. 5, der bliver stk. 6, medfører en udvidelse af miljøministerens
bemyndigelse, således at ministeren fastsætter regler om den foreslåede forsyningspligt efter både §
32 b, stk. 1 og 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 9.
Omfanget og tidsfristen for forsyningspligten skal være i overensstemmelse med den
forsyningsløsning for området, som er samfundsøkonomisk hensigtsmæssige i overensstemmelse
med den foreslåede § 32 b, stk. 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 15 og bemærkningerne hertil. Der er endnu
ikke indhentet de nødvendige erfaringer, der har medført et behov for at udmønte bemyndigelsen for
forsyningspligten i § 32 b, stk. 1. Bemyndigelsen for forsyningspligten i den foreslåede § 32 b, stk.
2, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, forventes ligeledes udmøntet efter en periode med erfaringsopsamling.
Til nr. 13
Det følger af den gældende miljøbeskyttelseslovs § 32 b, stk. 4, at kommunalbestyrelsen kan påbyde
spildevandsforsyningsselskaber, som er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering
og økonomiske forhold, at forsyne et givent område inden for en nærmere fastsat frist, hvis der ikke
kan opnås en aftale på rimelige vilkår, jf. stk. 3, eller hvis spildevandsforsyningsselskabet overtræder
aftalen.
Det foreslås i
§ 32 b, stk. 4,
der bliver stk. 5, at ændre »stk. 3« til: »stk. 4«.
Den foreslåede ændring er en følge af den foreslåede indsættelse af et nyt stykke 2 i § 32 b, således
at stk. 2-6, herefter bliver stk. 3-7, jf. lovforslagets § 1, nr. 9.
Påbudsbestemmelsen i § 32 b, stk. 4, der bliver stk. 5, vil med den foreslåede indsættelse af et nyt
stk. 2 i § 32 b, ligeledes skulle finde anvendelse på den nye forsyningspligt, jf. lovforslagets § 1, nr.
9, og bemærkningerne hertil.
Med bestemmelsen i § 32 b, stk. 4, vil kommunalbestyrelsen således kunne påbyde
spildevandsforsyningsselskaber, som er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering
og økonomiske forhold, at beregne den samfundsøkonomiske hensigtsmæssighed efter regler fastsat
i medfør af den foreslåede § 32 b, stk. 8, ved forsyning, af alle de områder, som er fastlagt i
spildevandsplanen, jf. § 32 b, stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan alene påbyde selskabet at forsyne
området med de grundvandssænkende foranstaltninger, som er samfundsøkonomiske
hensigtsmæssige for området efter regler fastsat i medfør af den foreslåede § 32 b, stk. 8.
Påbuddet, som kommunalbestyrelsen meddeler, skal sikre gennemførsel af den løsning, som er
samfundsøkonomisk hensigtsmæssig, jf. den foreslåede § 32 b, stk. 8 og lovforslagets § 1, nr. 15 og
64
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Lovudkast: Udkast til lovforslag om håndtering af terrænnært grundvand, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2942776_0065.png
UDKAST
bemærkningerne hertil, kommunalbestyrelsen skal derfor holde påbuddets indhold og frist inden for
rammerne af den foreslåede § 32 b, stk. 8 og lovforslagets § 1, nr. 15. Kommunalbestyrelsen kan ikke
påbyde spildevandsforsyningsselskabet, at genberegne samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed for
områder, som spildevandsforsyningsselskabet allerede har regnet for.
Kommunalbestyrelsen kan heller ikke påbyde spildevandsforsyningsselskaber, som er omfattet af §
2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, at forsyne andre områder end
dem, der er fastsat i spildevandsplanen, jf. den foreslående § 32, stk. 2 og lovforslagets § 1, nr. 3 og
bemærkningerne hertil.
Påbuddet kan ikke meddeles, før kommunalbestyrelsen har vurderet, hvorvidt de anser det
pågældende aftaleudkast som værende på rimelige vilkår, jf. den foreslåede § 32 b, stk. 4, der bliver
stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 12 og bemærkningerne hertil. Påbuddet kan påklages til Miljø- og
Fødevareklagenævnet, jf. miljøbeskyttelseslovens § 91. Som en del af klagen vil nævnet kunne tage
stilling til, om der har været foretaget de fornødne bestræbelser på at indgå en aftale på rimelige
vilkår. Hvis spildevandsforsyningsselskabet ikke opfylder påbuddet kan selskabet pålægges straf
efter miljøbeskyttelseslovens § 110, stk. 1, nr. 2.
Til nr. 14
Det følger af den gældende miljøbeskyttelseslovs § 32 b, stk. 6, at miljøministeren efter forhandling
med klima-, energi- og forsyningsministeren og erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at et
serviceniveau for håndtering af tag- og overfladevand efter stk. 2, 3. pkt., skal fastsættes af
spildevandsforsyningsselskaber, der er omfattet af § 2, stk. 1, i vandsektorloven, til et
samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt niveau, at spildevandsforsyningsselskaberne skal lægge
specifikke kortlægninger, data, beregninger og vurderinger til grund ved fastsættelse af det
samfundsøkonomisk hensigtsmæssige niveau, og at spildevandsforsyningsselskaber skal
offentliggøre de serviceniveauer, de har fastsat i medfør af stk. 2, 3. pkt., og de kortlægninger,
beregninger og vurderinger, der ligger til grund for serviceniveauerne, på deres hjemmeside.
Det foreslås to steder i
§ 32 b, stk. 6,
der bliver stk. 7, at ændre »stk. 2. 3 pkt.« til: »stk. 3. 3 pkt.«.
Det foreslåede er en konsekvens af indsættelse af et nyt stykke 2 i § 32 b, således at stk. 2-6, herefter
bliver stk. 3-7, jf. lovforslagets § 1, nr. 9.
Til nr. 15
Miljøbeskyttelsesloven indeholder i dag ikke regler om spildevandsselskabernes håndtering af
terrænnært grundvand og om beregning af den samfundsøkonomiske hensigtsmæssighed herved.
Miljøbeskyttelseslovens § 32, stk. 5, og § 32 b, stk. 6, indeholder hjemmel for miljøministeren til at
fastsætte regler om, at et serviceniveau for håndtering af tag- og overfladevand skal fastsættes til et
samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt niveau. Bemyndigelserne er udmøntet i bekendtgørelse nr.
2276 af 29. december 2020 om fastsættelse af serviceniveau m.v. for håndtering af tag- og
overfladevand (Serviceniveaubekendtgørelsen).
65
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Lovudkast: Udkast til lovforslag om håndtering af terrænnært grundvand, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2942776_0066.png
UDKAST
Det foreslås i
§ 32 b
at indsætte som stk. 8, at miljøministeren kan fastsætte regler om:
1) at spildevandsforsyningsselskaber skal beregne den samfundsøkonomiske hensigtsmæssighed
ved forsyning af områder som fastlagt af kommunalbestyrelsen, jf. § 32, stk. 2, med
grundvandssænkende foranstaltninger, jf. stk. 2,
2) at spildevandsforsyningsselskaberne skal lægge specifikke kortlægninger, data, beregninger og
vurderinger til grund ved beregning af samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed, jf. nr. 1,
3) at spildevandsforsyningsselskaberne skal inddrage kommunalbestyrelsen ved beregning af den
samfundsøkonomiske hensigtsmæssighed, jf. nr. 1, og
4) at spildevandsforsyningsselskaberne skal offentliggøre deres beregninger, herunder data og
vurderinger, jf. nr. 2, på spildevandsforsyningsselskabernes hjemmeside.
Det foreslås med
§ 32 b, stk. 8, nr. 1,
at miljøministeren kan fastsætte regler om, at
spildevandsforsyningsselskaber skal beregne den samfundsøkonomiske hensigtsmæssighed ved
forsyning af områder som fastlagt af kommunalbestyrelsen, jf. § 32, stk. 2, med grundvandssænkende
foranstaltninger, jf. § 32 b, stk. 2.
De samfundsøkonomiske beregninger skal vise, om det er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt at
forsyne et område med grundvandssænkende foranstaltninger ved at vurdere de sparede
skadesomkostninger fra oversvømmelser med terrænnært grundvand over for omkostningerne
forbundet med de grundvandssænkende foranstaltninger.
Den foreslåede bemyndigelse indebærer, at miljøministeren kan fastsætte regler om, at
spildevandsforsyningsselskaber omfattet af § 2, stk. 1 i lov om vandsektorens organisering og
økonomiske forhold skal beregne den samfundsøkonomiske hensigtsmæssighed ved at forsyne
områder inden for de regnvandskloakerede områder i kommunen med grundvandsænkende
foranstaltninger. Dette vil være områder, hvor terrænnært grundvand medfører farer for
oversvømmelser af infrastruktur og bygninger eller for uønsket indsivning af terrænnært grundvand
i spildevandsforsyningsselskabernes spildevandsanlæg,
Den foreslåede bemyndigelse skal ses i sammenhæng med den foreslåede forsyningspligt i § 32 b,
stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, hvorefter spildevandsforsyningsselskabernes forsyningspligt med
grundvandssænkende foranstaltninger først vil indtræde i ovennævnte områder, hvis det vil være
samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt i overensstemmelse med regler fastsat i medfør af den
foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 32 b, stk. 8.
Det er hensigten, at der i medfør af den foreslåede bemyndigelse vil blive fastsat regler om, at
spildevandsforsyningsselskaber, som er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering
og økonomiske forhold, skal foretage samfundsøkonomiske beregninger efter regler fastsat i medfør
af den foreslåede bemyndigelse i § 32 b, stk. 8, nr. 2.
Det foreslås med
§ 32 b, stk. 8, nr. 2,
at miljøministeren kan fastsætte regler om, at
spildevandsforsyningsselskaberne skal lægge specifikke kortlægninger, data, beregninger og
66
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Lovudkast: Udkast til lovforslag om håndtering af terrænnært grundvand, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2942776_0067.png
UDKAST
vurderinger til grund ved beregning af samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed, jf. forslaget til § 32b,
stk. 8, nr. 1.
Den foreslåede bemyndigelse indebærer, at miljøministeren kan fastsætte regler, der vil forpligtige,
spildevandsforsyningsselskaberne til at beregne den samfundsøkonomiske hensigtsmæssighed på et
ensartet grundlag.
Med den foreslåede bemyndigelse vil der kunne fastsættes regler om, at
spildevandsforsyningsselskaberne som led i beregning af den samfundsøkonomiske
hensigtsmæssighed, skal gøre brug af specifikke oversvømmelseskort, værdikort og data, herunder
om brugen af statslige data og kort, og om at disse evt. skal suppleres med lokale data og kort.
Med den foreslåede bemyndigelse vil der endvidere kunne fastsættes regler om, hvordan
spildevandsforsyningsselskaberne skal afgrænse områder, når de skal beregne samfundsøkonomisk
hensigtsmæssighed, inden for de i spildevandsplanen fastlagte områder, jf. den foreslåede § 32, stk.
2.
Med den foreslåede bemyndigelse vil der endvidere kunne fastsættes regler om, hvordan
spildevandsforsyningsselskaberne skal beregne den samfundsøkonomiske hensigtsmæssighed.
Det er blandt andet hensigten at fastsætte regler om hvilke skader og besparelser, der kan indgå i
beregningerne, herunder at det alene vil være direkte og indirekte skader på markedsomsatte værdier
der kan medtages i beregningerne, og at omkostninger ved forstyrrelse af transport, forretning,
produktion og til genhusning kan indgå. Da der er tale om potentielle skader i kloakerede områder er
det hensigten, at skader på landbrugsjord ikke kan indgå.
Det er endvidere hensigten at fastsætte regler om, at skader som følge af sænkning af
grundvandsstanden ikke kan medregnes, f.eks. som en del af løsningsomkostningen.
Det er desuden hensigten, at indtægter fra evt. salg af vand ikke kan indgå i de samfundsøkonomiske
beregninger.
Det er endvidere hensigten at fastsætte regler om, at afledte besparelser, f.eks. til behandling af
uvedkommende vand på rensningsanlæg, vil skulle indgå i den samfundsøkonomiske beregning, og
at dette skal udløse et permanent tab svarende til værdien af en kælder eller stue/ejendom, når
skadespåvirkningen er så stor, at det ikke længere er sandsynligt, at ejendommen kan genoprettes til
den oprindelige tilstand.
Det er endvidere hensigten at fastsætte regler om, hvordan spildevandsforsyningsselskaberne skal
opgøre de forventede gennemsnitlige skadesomkostninger, der skal indgå i beregningen. Da store
længerevarende hændelser ofte medfører større skader, men også er mindre sandsynlige, forventes
det at fastsætte regler om, at alle skadesomkostninger som udgangspunkt skal vægtes ved en hændelse
i forhold til sandsynligheden. Dette vil give det samlede risikobillede i et område for et givent år,
hvilket vil skulle udtrykkes ved »den forventede årlige omkostning«.
67
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Lovudkast: Udkast til lovforslag om håndtering af terrænnært grundvand, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2942776_0068.png
UDKAST
Det er ligeledes hensigten at fastsætte regler om, at alle projekter skal vurderes ift. samme årrække.
Det er endvidere hensigten at fastsætte regler om, at alle skader, som ikke undgås som følge af, at
indsatsen afventer at blive udført sammen med et projekt med et andet formål, skal indgå i
beregningerne med den periode, hvor der undgås skader, hvis projektet blev gennemført alene som
grundvandssænkende foranstaltning. Det samme gør sig gældende for driftsomkostninger i hele
analysens periode og eventuelle reinvesteringer.
Det er også hensigten at fastsætte regler om, at spildevandsforsyningsselskaberne skal beregne
nettonutidsværdien, der repræsenterer samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed ved at skulle variere
på en række centrale variable for at kunne finde forskellige konkrete løsninger med et tilstrækkeligt
bredt spænd af effekter, opgjort som skadesreduktioner i nutidskroner. Det er hensigten at fastsætte
regler om, at der som udgangspunkt skal varieres væsentligt på tre variable i form af de tekniske
løsninger, investeringstidspunkt og projektområdets afgrænsning. Herved vil beregningerne kunne
afdække det spænd af effekter og løsningsomkostninger, der skal til for at afgøre, hvad der er
samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt. Ved at variere ovenstående variable vil der som konsekvens
også være områder, som kommunalbestyrelsen har fastlagt i spildevandsplanen, hvor ikke alle
påvirkede grundejere vil blive omfattet af det endelige projektområde. Dette skyldes kravet om
samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed, hvor der potentielt kan opnås større nettonutidsværdier ved
at reducere et projektområde, øge de opnåede gevinster, gennemførelse af en billigere løsning og
kombinationer af disse. Det vil også være de samfundsøkonomiske beregninger, der afklarer, om
håndtering af terrænnært grundvand skal afvente, at selskabet alligevel er i jorden, eller om det er
samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt, at spildevandsforsyningsselskabet skal gennemføre en
hurtigere håndtering.
Foranstaltninger til sænkning af grundvandsstanden kan f.eks. være grøfter og/eller dræn eller
lignende med det formål at lede vandet væk fra området. Grundvandssænkning kan f.eks. også ske
via grundvandsboringer, hvor grundvand pumpes op og ledes væk.
Det er hensigten at fastsætte regler om, at beregningen af den samfundsøkonomiske
hensigtsmæssighed udformes således, at den samtidig vil identificere et omkostningseffektivt projekt.
Det vil derfor være overflødigt at stille et særskilt krav om selskabsøkonomisk
omkostningseffektivitet. Derfor er det ikke hensigten, at der fastsættes særskilt krav i
omkostningsbekendtgørelsen om, at projektet skal være selskabsøkonomisk omkostningseffektivt, jf.
bemærkninger til lovforslagets § 3, nr. 3, og bemærkninger til ændring af spildevandsbetalingslovens
§ 1, stk. 10, nr. 1, litra c.
Det er hensigten at fastsætte regler om, at spildevandsforsyningsselskaberne skal beregne gevinsten
ved den grundvandssænkende foranstaltning på grundlag af, at skadesomkostninger (risikoen) i et
givent område reduceres ved en given foranstaltning. Det er endvidere hensigten at fastsætte regler
om, at den grundvandssænkende foranstaltning skal vælges, som har den største nettogevinst blandt
de grundvandssænkende foranstaltninger, der er lavet beregninger for. Det betyder, at den
68
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Lovudkast: Udkast til lovforslag om håndtering af terrænnært grundvand, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2942776_0069.png
UDKAST
grundvandssænkende foranstaltning er samfundsøkonomisk hensigtsmæssig. Det er dog hensigten,
at der parallelt til reglerne for spildevandsforsyningsselskabernes klimatilpasning for tag- og
overfladevand vil blive fastsat, at der kan vælges en anden løsning, hvis der er en mindre forskel i
nettogevinsten. Denne mulighed skal ses i sammenhæng med, at der er en vis usikkerhed i
beregningerne, som ikke skal være afgørende for, hvilken løsning der vælges inden for et spænd
fastlagt i bekendtgørelsen.
Det er endvidere hensigten at fastsætte regler om, at andre parter mod betaling af alle
meromkostningerne skal kunne indgå aftale med spildevandsforsyningsselskabet om etablering af en
dyrere løsning, f.eks. for at opnå gevinster ift. kvælstofoptag eller rekreative værdier, jf. lovforslagets
§ 3, nr. 2, og bemærkningerne hertil.
Ved grundvandssænkende foranstaltninger med begrænsede anlægsomkostninger er det hensigten at
fastsætte regler om, at der skal kunne anvendes mere simple beregningsmetoder.
Det er hensigten at fastsætte regler om, at spildevandsforsyningsselskaberne skal kunne gennemføre
grundvandssænkende foranstaltninger samtidig med, at de gennemfører andre af deres opgaver f.eks.
håndtering af tag- og overfladevand, hvis selskabet kan dokumentere, at projektet samlet set er den
billigste løsning i forhold til at opfylde flere forskellige af selskabets mål. Det er endvidere hensigten
af fastsætte regler om, at omkostningerne skal fordeles mellem de to projekttyper, hvor projektet for
terrænnært grundvand vil blive set som en meromkostning, og at det vil være denne merudgift, der
indgår i den samfundsøkonomiske beregning for håndtering af terrænnært grundvand. Når et projekt
med flere formål, hvor det ene er grundvandssænkende foranstaltninger, og det andet er et tiltag, hvor
der ikke er krav om samfundsøkonomiske beregninger f.eks. separatkloakering eller andre
sædvanlige anlægsopgaver, er det hensigten at fastsætte regler om, at der kun skal foretages en
samfundsøkonomisk beregning for den del af projektet, der vedrører terrænnært grundvand. Der
henvises til lovforslagets § 3.
Det er hensigten, at bemyndigelsen i § 32 b, stk. 8 nr. 2 løbende vil blive udmøntet på baggrund af
erfaringsopsamling.
Det foreslås med
§ 32 b, stk. 8, nr. 3,
at miljøministeren kan fastsætte regler om, at
spildevandsforsyningsselskaberne skal inddrage kommunalbestyrelsen ved beregning af den
samfundsøkonomiske hensigtsmæssighed.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at miljøministeren kan fastsætte regler om
spildevandsforsyningsselskabernes pligt til at inddrage kommunalbestyrelsen ved beregning af den
samfundsøkonomiske hensigtsmæssighed. Derved får kommunalbestyrelsen mulighed for at bidrage
med supplerende oplysninger og evt. lokal viden til brug for spildevandsforsyningsselskabets
beregninger og vurderinger. Det er også hensigten, at fastsætte regler om, at det er
spildevandsforsyningsselskabet, der skal vurdere om kommunalbestyrelsens bemærkninger giver
69
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Lovudkast: Udkast til lovforslag om håndtering af terrænnært grundvand, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2942776_0070.png
UDKAST
anledning til ændringer. Det er ikke hensigten, at bemyndigelsen skal fastsætte regler, der ændrer på
ansvarsfordelingen mellem spildevandsforsyningsselskaberne og kommunen.
Det foreslås med
§ 32 b, stk. 8, nr. 4,
at miljøministeren kan fastsætte regler om, at
spildevandsforsyningsselskaberne skal offentliggøre deres beregninger, herunder data og
vurderinger, jf. nr. 2 på spildevandsforsyningsselskabernes hjemmeside.
Den foreslåede bemyndigelse indebærer, at miljøministeren kan fastsætte regler om, at
spildevandsforsyningsselskaberne skal offentliggøre de kortlægninger, data, beregninger og
vurderinger, som ligger til grund for spildevandsforsyningsselskabernes beregning af den
samfundsøkonomiske hensigtsmæssighed ved forsyning med grundvandssænkende foranstaltninger
inden for de områder, som er fastlagt af kommunalbestyrelsen i spildevandsplanen i medfør af den
foreslåede § 32, stk. 2, på selskabernes hjemmeside.
Det er hensigten, at fastsætte regler om, at spildevandsforsyningsselskaberne som minimum på deres
hjemmeside skal offentliggøre de risiko- og værdikort, der ligger til grund for beregningerne, de
planlagte grundvandssænkende foranstaltninger, samt en oversigt over foranstaltninger og
enhedspriser, der er anvendt i beregningerne. Borgerne vil dermed få mulighed for at tilgå
oplysningerne direkte ved deres forsyningsselskab. Det er endvidere hensigten at fastsætte regler om,
at selskaberne også skal gøre oplysningerne let tilgængelige, så borgerne kan orientere sig i det uden,
at det bliver for teknisk, herunder at de kun skal offentliggøre det ”væsentligste” for at holde
oplysningerne overskuelige for borgerne, og at der kan stilles krav om henvisning til, hvor de tekniske
oplysninger kan findes. Bestemmelsen forventes løbende udmøntet på baggrund af
erfaringsopsamling.
Til nr. 16
Det følger af den gældende miljøbeskyttelseslovs § 110, stk. 3, at der kan fastsættes straf af bøde for
overtrædelse af regler udstedt i medfør af en række bestemmelser i miljøbeskyttelsesloven. Det kan
endvidere fastsættes, at straffe kan stige til fængsel i indtil 2 år under tilsvarende omstændigheder
som anført i stk. i § 110, stk. 2, hvorefter straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen
er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er voldt skade på
miljøet eller fremkaldt fare derfor eller opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende
selv eller andre, herunder ved besparelser.
Det foreslås i § 110, stk. 3, at indsætte efter »§ 32 a, stk. 2 og 3,«: »§ 32 b, stk. 8,«.
Det foreslåede indebærer, at overtrædelse af regler udstedt i medfør af den foreslåede § 32 b, stk. 8,
kan strafbelægges. Det foreslåede er en følge af den foreslåede bemyndigelse i § 32 b, stk. 8, jf. § 1,
nr. 15, hvorefter miljøministeren kan fastsættes regler om pligt for spildevandsforsyningsselskaber,
omfattet af § 2, stk. 1, i lov om lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, til at
70
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Lovudkast: Udkast til lovforslag om håndtering af terrænnært grundvand, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2942776_0071.png
UDKAST
beregne den samfundsøkonomiske hensigtsmæssighed ved forsyning af områder som fastlagt af
kommunalbestyrelsen, jf. § 32, stk. 2, med grundvandssænkende foranstaltninger.
Til § 2
Til nr. 1
Det følger af § 26, stk. 1, at ved bygge- og anlægsarbejder, gravning af ler, grus, brunkul, kridt m.v.
må bortledning af grundvand eller anden sænkning af grundvandsstanden ikke ske uden tilladelse.
Tilladelsen meddeles af kommunalbestyrelsen, jf. dog § 27 om statslige bygge- og anlægsarbejder.
Efter gældende regler er der ikke krav om tilladelse til bortledning eller anden sænkning af
grundvandsstanden, fraset de tilfælde der følger af den gældende § 26.
Med den foreslåede nyaffattelse af
§ 26, stk. 1, 1. pkt.,
må bortledning af grundvand eller anden
sænkning af grundvandsstanden ikke ske uden tilladelse.
Den foreslåede nyaffattelse vil medføre, at det gældende krav om tilladelse videreføres og udvides,
således at bortledning eller anden sænkning af grundvandsstanden generelt vil være omfattet af et
krav om tilladelse, medmindre en af undtagelserne i lovens § 26, stk. 2, eller § 26, stk. 4 og 5, som
bliver stk. 7 og 8, gør sig gældende.
Bortledning af grundvand eller anden sænkning af grundvandsstanden efter den gældende praksis kan
ske under forhold af meget varierende karakter. Ved husbyggeri kan der være tale om midlertidig
bortpumpning af grundvand for at holde jorden tør under støbning af fundamenter, og de bortpumpede
mængder kan være af størrelsesordenen 10 m
3
i timen – svarende til ca. 90.000 m
3
om året – eller
mere. Ved vej- og jernbaneanlæg kan der være tale om lignende bortpumpning ved støbning af
fundamenter til viadukter og til permanent tørholdelse af viadukter og om sænkning af
grundvandsstanden ved gennemgravning af bakker. Ved en grusgrav og et kridtbrud kan der være
tale om årelang bortpumpning af betydelige vandmængder for at holde graven eller bruddet tør under
arbejdet.
Til bortledning af grundvand eller anden sænkning af grundvandsstanden kan f.eks. anvendes grøfter
eller dræn eller lignende med det formål at lede vandet væk fra et område. Dræn og grøfter sænker
grundvandsstanden i umiddelbar nærhed af rørene, hvor udbredelsen af grundvandssænkningen i høj
grad afhænger af geologien. Grundvandssænkning kan også ske via grundvandsboringer, hvor
grundvand pumpes op og ledes væk. Bortledning af grundvand kan endvidere ske i åbne grøfter og
lukkede ledninger.
Grundvandet vil eksempelvis også kunne bortledes til regnvandsbassiner og lignende.
Den, som bortleder grundvand eller på anden måde sænker grundvandsstanden, vil generelt have
metodefrihed i forhold til, hvordan dette konkret vil kunne foretages.
Ved bortledning af grundvand efter den foreslåede § 26, stk. 1 vil grundvandet ikke kunne nyttiggøres
på samme måde, som det et er tilfældet i medfør af en tilladelse til indvinding efter den gældende §
71
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Lovudkast: Udkast til lovforslag om håndtering af terrænnært grundvand, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2942776_0072.png
UDKAST
20. I tilfælde af, at grundvandet vil skulle nyttiggøres til eksempelvis drikkevand eller produktion, vil
der dermed skulle søges tilladelse til indvinding efter § 20.
Tilladelsen meddeles af kommunalbestyrelsen efter § 26, stk. 1, 2. pkt. Kommunalbestyrelsen
behandler ansøgninger om tilladelse til bortledning m.v. af grundvand efter kapitel 4 i bekendtgørelse
om vandindvinding og vandforsyning, som har hjemmel i vandforsyningslovens § 8 og skal som led
heri vurdere, om der kan meddeles tilladelse, herunder med hvilke vilkår, eller om der af hensyn til
lovens formål eller anden lovgivning skal gives afslag på ansøgning om tilladelse. Med henblik på at
kommunalbestyrelsen sikrer, at bortledninger m.v. tager højde for grundvandsressourcen og lignende,
skal kommunalbestyrelsen opstille vilkår som en del af tilladelsen, herunder bl.a. hensyn til miljø og
natur.
Der vil kunne foretages ændringer i bekendtgørelse om vandindvinding og vandforsyning på
baggrund af den foreslåede ændring af § 26, stk. 1.
For så vidt angår bortledning m.v., der foretages i forbindelse med statslige bygge- og anlægsarbejder,
må dette stadig kun ske efter forudgående forhandling med kommunalbestyrelsen i medfør af den
gældende § 27, stk. 1, jf. dog § 26, stk. 2. Anden statslig bortledning m.v., der ikke er omfattet af §
27, vil skulle omfattes af en tilladelse i medfør af den foreslåede § 26, stk. 1.
Kommunalbestyrelsen påser, at loven og de regler, der er fastsat med hjemmel i loven, overholdes,
jf. dog §§ 65 a og § 65 b. Det vil medføre, at kommunalbestyrelsen skal påse, at bortledning af
grundvand og anden sænkning af grundvandsstanden omfattes af en tilladelse, jf. § 26, stk. 1,
medmindre de opfylder betingelserne for at være undtaget, jf. § 26, stk. 2, og at vilkårene for en
tilladelse overholdes.
Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 26, stk. 1, vil kunne påklages til Miljø- og
Fødevareklagenævnet, jf. § 75.
Overtrædelse af § 26, stk. 1, eller tilsidesættelse af vilkår for en tilladelse efter loven straffes med
bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, jf. hhv. § 84, stk. 1, nr. 1 og 3.
Vandforsyningslovens § 82 giver miljøministeren og klima-, energi- og forsyningsministeren
hjemmel til inden for deres område at fastsætte regler om, at kommunikation om forhold, som er
omfattet af loven eller regler udstedt i medfør af loven, skal ske digitalt. Ministrene kan herunder
fastsætte regler om obligatorisk anvendelse af særlige digitale formater og om fritagelse fra digital
kommunikation for visse personer og selskaber.
Der vil kunne fastsættes regler om, at hhv. ansøgning om og afgørelse om tilladelse til bortledning af
grundvand og anden sænkning af grundvandssænkning skal ske digitalt, om obligatorisk anvendelse
af særlige digitale formater og om fritagelse fra digital kommunikation for visse personer og
selskaber.
Til nr. 2
72
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Lovudkast: Udkast til lovforslag om håndtering af terrænnært grundvand, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2942776_0073.png
UDKAST
Af § 26, stk. 2, 1. pkt., følger, at tilladelse til bortledning ikke er nødvendig, når bortledningen må
antages at blive af højst to års varighed, når bortledningen hvert af disse år må antages højst at omfatte
100.000 m
3
grundvand, og når der endvidere ikke inden for 300 m fra bortledningsanlægget findes
anlæg til indvinding af grundvand, der efter deres art er omfattet af § 20, bortset fra indvindinger
omfattet af § 20, stk. 1, nr. 1 og 2. Efter § 26, stk. 2, 2. pkt., kan bortledning endvidere foretages uden
tilladelse, når der opstår mulighed for skade på bestående vej- og jernbaneanlæg.
Det foreslås, at der i
§ 26, stk. 2, 2. pkt.,
efter »skade på bestående vej- og jernbaneanlæg« indsættes
»eller når bortledning af grundvand eller anden sænkning af grundvandsstanden hvert år må antages
højst at omfatte 10.000 m
3
grundvand«.
Med det foreslåede indføres en minimumsgrænse for, hvornår der skal indhentes tilladelse til
bortledning eller anden sænkning af grundvandsstanden efter § 26, stk. 1, 1. pkt.
Det foreslåede vil indebære, at tilladelsen til bortledning af grundvand eller anden sænkning af
grundvandsstanden ikke er nødvendig, når det må antages, at bortledningen eller anden sænkning
hvert år højst omfatter 10.000 m
3
grundvand. Det anslås, at den mængde nedbør der i gennemsnit
falder i løbet af et vinterhalvår ikke overstiger de 10.000 m
3
grundvand ved en eventuel bortledning.
Ejere af almindelige parcelhusgrunde, som har behov for at bortlede grundvand eller på anden måde
sænke grundvandsstanden i løbet af vinterhalvåret, ved eksempelvis mindre pumper eller drænrør,
antages hermed ikke i almindelighed at blive omfattet af kravet om at søge tilladelse.
I de tilfælde, hvor bortledning sker som led i en kollektiv løsning, jf. spildevandsforsyningsselskabets
forsyningspligt i den foreslåede § 32 b, stk. 2 i miljøbeskyttelsesloven, er det
spildevandsforsyningsselskabet og ikke den enkelte grundejer, som skal søge tilladelse til bortledning
af grundvand eller anden grundvandssænkning.
Til nr. 3
Til stk. 3
Der er efter gældende regler ikke krav om, at tilladelser har skullet meddeles for et bestemt tidsrum,
idet tilladelserne i stedet har været gældende, så længe bygge- eller anlægsarbejdet eller gravningen
af ler, grus, brunkul, kridt m.v. har varet.
Det foreslås, at der i § 26 indsættes et nyt
stk. 3,
hvorefter tilladelse efter stk. 1, bortset fra tilladelse
til bortledning af grundvand eller anden sænkning af grundvandsstanden ved bygge- og
anlægsarbejder eller indvinding af råstoffer, meddeles for et bestemt tidsrum, som højst kan være 30
år.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at tilladelser til bortledning vil skulle meddeles for et
nærmere bestemt tidsrum, som højst kan være 30 år, bortset fra tilladelser til bortledning af grundvand
eller anden sænkning af grundvandsstanden ved bygge- og anlægsarbejder eller ved indvinding af
råstoffer, som er begrænset af, at bortledning af grundvand eller sænkning af grundvandsstanden
alene vil være relevant, så længe bygge- og anlægsarbejdet eller indvinding af råstoffer pågår.
73
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Lovudkast: Udkast til lovforslag om håndtering af terrænnært grundvand, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2942776_0074.png
UDKAST
Tilladelser til bortledning af grundvand eller anden sænkning af grundvandsstanden efter den
foreslåede ordning i § 26, stk. 1, bør som udgangspunkt meddeles for 30 år. Der vil kunne meddeles
tilladelser af kortere varighed, hvis særlige forhold gør sig gældende.
Kommunalbestyrelsen vil ved tilladelser til bortledning af grundvand og anden sænkning af
grundvandsstanden i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder eller ved indvinding af råstoffer ikke
skulle meddele en tidsbegrænset tilladelse.
Ved vurderingen af varigheden af tilladelsen til bortledning af grundvand og anden sænkning af
grundvandsstanden vil kommunalbestyrelsen skulle vurdere dette med afsæt i vandforsyningsloven
eller øvrige miljø- eller naturhensyn.
Der henvises i øvrigt til afsnittet nedenfor om forlængelse af tidsbegrænsede tilladelser.
Tilladelse til bortledning af grundvand eller anden sænkning af grundvandsstanden ved bygge- og
anlægsarbejder og indvinding af råstoffer er ikke omfattet af kravet om tidsbegrænsning.
Den gældende § 26, stk. 1, omhandler tilladelse til bortledning af grundvand og anden sænkning af
grundvandsstanden ved gravning af ”ler, grus, brunkul, kridt m.v.” Med henblik på at sikre
ensartethed i anvendelsen af begreberne på tværs af lovgivningen, foreslås det at anvende
samlebetegnelsen ”råstoffer”, som anvendt i § 2 i råstofloven. Ved råstoffer i § 2 i lov om råstoffer
vil således skulle forstås sten, grus, sand, ler, kalk, kridt, tørv, muld og lignende forekomster i medfør
af § 2 i råstofloven. Dette medfører ikke en ændring i forhold til området for de eksisterende regler i
§ 26, stk. 1.
Stk. 4
Efter gældende regler i vandforsyningsloven § 26, stk. 1, er tilladelser til bortledning af grundvand
og anden sænkning af grundvandsstanden tidsubegrænsede.
Der er derfor heller ikke efter de gældende regler hjemmel til at forlænge en tilladelse til bortledning
som følge af ophør af en tidsbegrænsning, idet det ligger i bestemmelsen, at den ikke er tidsbegrænset,
men gælder, så længe bygge- og anlægsarbejdet eller råstofindvindingen varer.
Det foreslås, at der i § 26 indsættes et nyt
stk. 4,
som fastsætter, at når en tilladelse efter stk. 1
bortfalder som følge af en tidsbegrænsning, skal en ny tilladelse meddeles i det omfang, der fortsat
er behov for bortledning af grundvand eller anden sænkning af grundvandsstanden, medmindre
samfundsmæssige hensyn, jf. lovens §§ 1 og 2, eller anden lovgivning i øvrigt er til hinder herfor.
Dette vil indebære, at tilladelser til bortledninger og anden sænkning af grundvandet, som er givet for
en tidsbegrænset periode, vil skulle forlænges, hvis der fortsat er behov for bortledningen eller
sænkningen. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis bortledningen eller sænkningen stadig
vurderes at være relevant af hensyn til at klimasikre et område med terrænnært grundvand eller i
øvrigt tørholde et område.
Ansøgning om forlængelse kan afslås, hvis modsatrettede hensyn i vandforsyningslovens §§ 1 eller
2 eller øvrige hensyn til miljø og natur gør sig gældende.
74
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Lovudkast: Udkast til lovforslag om håndtering af terrænnært grundvand, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2942776_0075.png
UDKAST
Kommunalbestyrelsen skal således ved vurderingen af forlængelsen af tilladelsen i medfør af § 1
sikre, at udnyttelsen og den dertil knyttede beskyttelse af vandforekomster sker efter en samlet
planlægning og efter en samlet vurdering af de hensyn, der er nævnt i vandforsyningslovens § 2, en
samordning af den eksisterende vandforsyning med henblik på en hensigtsmæssig anvendelse af
vandforekomsterne, en planmæssig udbygning og drift af en tilstrækkelig og kvalitetsmæssig
tilfredsstillende vandforsyning, at drikkevandet er sundt og rent med henblik på beskyttelse af
menneskers sundhed mod de skadelige virkninger af enhver forurening af drikkevandet og en
forbedret adgang til drikkevand.
Herudover skal kommunalbestyrelsen ved vurdering af forlængelsen af tilladelsen lægge vægt på
vandforekomsternes omfang, på befolkningens og erhvervslivets behov for en tilstrækkelig og
kvalitetsmæssigt tilfredsstillende vandforsyning, på miljøbeskyttelse og naturbeskyttelse, herunder
bevarelse af omgivelsernes kvalitet, jf. vandforsyningslovens § 2, stk. 1.
Idet det følger af vandforsyningslovens § 2, stk. 2, at miljøministeren med henblik på opfyldelse af
Det Europæiske Fællesskabs direktiver og beslutninger på naturbeskyttelsesområdet fastsætter regler
om, og i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår tilladelser kan meddeles efter § 26, skal forpligtelser heri
også inddrages ved vurderingen af, om der kan gives en forlængelse af en tilladelse til fortsat
bortledning af grundvand eller anden sænkning af grundvandsstanden.
Ved anden lovgivning i øvrigt skal forstås vandrammedirektivet, idet denne ikke er omfattet af § 2,
stk. 2.
Det forventes at være tilladelsesindehaveren, eller andre der bortleder eller sænker grundvandet, der
vil skulle søge om forlængelse inden tilladelsens udløb, hvis der fortsat er behov for at foretage
grundvandssænkende foranstaltninger og dermed kunne opretholde en tilladelse.
Til nr. 4
En tilladelse til bortledning eller anden sænkning af grundvandsstanden kan efter gældende regler i
vandforsyningsloven ikke tilbagekaldes eller bortfalder ikke, når tilladelsen ikke udnyttes.
Det foreslås, at der indsættes et nyt
§ 26, stk. 6.
Efter den foreslåede bestemmelse bortfalder en
tilladelse automatisk uden erstatning, hvis bortledning af grundvand eller anden sænkning af
grundvandsstanden ikke er sket inden for et sammenhængende tidsrum af fem år.
Til nr. 5
Det følger af § 26, stk. 4, at sænkning der foretages i dyrkningsøjemed efter reglerne i lov om vandløb,
ikke omfattes af stk. 1-3.
Det foreslås i
§ 26, stk. 4,
som bliver stk. 7, at ændre stk. 1-3 til stk. 1-6.
Ændringen, hvorefter stk. 1-3 ændres til stk. 1-6, medfører ikke nogen ændringer i forhold til det nye
udvidede tilladelseskrav i § 26, stk. 1.
Til nr. 6
75
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Lovudkast: Udkast til lovforslag om håndtering af terrænnært grundvand, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2942776_0076.png
UDKAST
Det følger af § 26, stk. 5, at bestemmelserne i stk. 1-3 ikke medfører nogen ændringer, der i
byggelovgivningen er tillagt bygningsmyndighederne.
Det foreslås i
§ 26, stk. 5,
der bliver stk. 8, at ændre stk. 1-3 til stk. 1-6.
Ændringen hvorefter stk. 1-3 ændres til stk. 1-6, medfører ikke nogen ændringer i forhold til det nye
udvidede tilladelseskrav i § 26, stk. 1.
Til nr. 7
Det følger af § 28, stk. 3, at for anlæg der omfattes af den gældende § 26, stk. 4, afgøres
erstatningsspørgsmålet efter reglerne i lov om vandløb.
Det foreslås, at henvisningen til § 26, stk. 4, i
§ 28, stk. 3,
ændres til § 26, stk. 7.
Ændringen i den foreslåede § 28, stk. 3, hvorefter henvisningen i stk. § 26, stk. 4, ændres til stk. 7 er
en konsekvensændring som følge af de nye stykker i § 26 og medfører ikke nogen indholdsmæssige
ændringer. § 28, stk. 1 vil skulle finde anvendelse på den foreslåede nyaffattelse af § 26, stk. 1, 1.
pkt., således at den for hvis regning eller i hvis interesse bortledning m.v. foretages, er erstatningspligt
for skade, som voldes i bestående forhold ved forandring af grundvandsstanden, vandføringen i
vandløb eller vandstanden i søer m.v.
Til § 3
Til nr. 1
Spildevandsbetalingslovens § 1, stk. 4, regulerer, hvilke udgifter et spildevandsforsyningsselskab kan
indregne i de bidrag, som opkræves fra de berørte ejere af fast ejendom. Bestemmelsen lovfæster
hvile i sig selv-princippet, som indebærer, at selskaberne kun kan opkræve takstmidler til brug for
udgifter, der er nødvendige for det pågældende selskabs almindelige forsyningsaktiviteter.
Spildevandsforsyningsselskaberne må således kun opkræve betaling til dækning af nødvendige
udgifter til udførelse, drift og vedligeholdelse af spildevandsforsyningsselskabers spildevandsanlæg
og andre anlæg til brug for selskabets håndtering af spildevand samt visse yderligere anlæg, som
selskabet skal drive.
Spildevandforsyningsselskaberne kan i dag udelukkende håndtere spildevand, herunder tag- og
overfladevand, som afledes til selskabets anlæg, og indregne udgifter hertil i bidrag efter
spildevandsbetalingslovens § 1, stk. 4.
Spildevandforsyningsselskaberne kan ikke efter gældende ret indregne udgifter til håndtering af
terrænnært grundvand i bidrag, bortset fra udgifter til håndtering, der sker som en del af deres
spildevandsforsyningsaktivitet, når uvedkommende vand, herunder grundvand utilsigtet trænger ind
i spildevandsanlæggene. Endvidere kan der være udgifter for selskabet, når private grundejeres
omfangsdræn er tilkoblet spildevandssystemet. Spildevandsforsyningsselskaberne kan således ikke
76
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Lovudkast: Udkast til lovforslag om håndtering af terrænnært grundvand, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2942776_0077.png
UDKAST
aktivt foretage grundvandssænkning – ud over eventuel grundvandssænkning, som de som grundejere
foretager på egne arealer – eller indregne udgifter hertil i bidrag efter § 1, stk. 4, i
spildevandsbetalingsloven.
Der henvises til pkt. 3.4.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i spildevandsbetalingslovens
§ 1, stk. 4, 1. pkt.,
at der efter »spildevand« indsættes: »eller
terrænnært grundvand«.
Ændringen er en følge af, at spildevandsforsyningsselskaberne med lovforslaget får en udvidet
forsyningspligt i forhold til håndtering af terrænnært grundvand i de af kommunen fastlagte områder,
jf. den foreslåede ændring i miljøbeskyttelsesloven i lovforslagets § 1, nr. 9, og bemærkningerne
hertil.
Formålet med den foreslåede ændring er at sikre, at spildevandforsyningsselskaberne vil kunne
indregne nødvendige udgifter vedrørende håndtering af terrænnært grundvand i bidrag efter
spildevandsbetalingslovens § 1, stk. 4, og dermed opkræve udgifterne til håndtering af terrænnært
grundvand i de almindelige spildevandstakster. Spildevandsforsyningsselskabets opgaver vedrørende
terrænnært grundvand vil er som udgangspunkt indebære, at selskabet skal håndtere vandet ved
transport, behandling eller afledning. Endvidere vil selskabet som følge af den foreslåede ændring i
miljøbeskyttelseslovens § 32 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 15, og bemærkninger hertil, blive forpligtet
til at skulle gennemføre beregninger af samfundsøkonomien for potentielle projekter vedrørende
terrænnært grundvand.
Spildevandsforsyningsselskabet vil derfor kunne indregne udgifter forbundet med selskabets
samfundsøkonomiske beregning både i de tilfælde, hvor et projekt viser sig at være
samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt, og i de tilfælde, hvor et projekt ikke er samfundsøkonomisk
hensigtsmæssigt. Selskabet vil kun kunne gennemføre projekter vedrørende terrænnært grundvand,
hvis den samfundsøkonomiske beregning viser, at projektet er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt,
jf. pkt. 3.2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Eftersom det først kan fastslås efter
beregningen er foretaget, om et projekt er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt eller ikke, vil
selskabet i begge tilfælde have afholdt udgifter i forbindelse med beregningen. Derfor vil selskaberne
efter det foreslåede kunne indregne udgifter forbundet med beregning af samfundsøkonomien i bidrag
efter spildevandsbetalingslovens § 1, stk. 4, uanset om det konkrete projekt viser sig at være
samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt eller ej.
Det er hensigten, at de nærmere betingelser for at udgifter til håndtering af terrænnært grundvand kan
indregnes i bidragene efter spildevandsbetalingslovens § 1, stk. 4, vil blive fastsat med hjemmel i den
foreslåede bemyndigelse i spildevandsbetalingslovens § 1, stk. 10, jf. lovforslagets § 3, nr. 3, og
bemærkningerne hertil.
Udgifterne til håndtering af terrænnært grundvand vil skulle indregnes i bidragene på samme måde
som de øvrige udgifter, som dækkes af bidrag efter spildevandsbetalingslovens § 1, stk. 4. De vil
skulle indregnes i bidragene i overensstemmelse med reglerne om fastsættelse af bidrag, særlig
kubikmetertaksten for det variable vandafledningsbidrag, jf. spildevandsbetalingslovens § 2 a, stk. 7.
77
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Lovudkast: Udkast til lovforslag om håndtering af terrænnært grundvand, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2942776_0078.png
UDKAST
Det foreslås, at den mængde terrænnært grundvand, som afledes fra den enkelte ejendom, ikke skal
indgå i beregningen af størrelsen af det variable vandafledningsbidrag, som den enkelte grundejer
skal betale, jf. den foreslåede ændring af spildevandsbetalingslovens § 2 a, stk. 2, i lovforslagets § 3,
nr. 4, og bemærkningerne hertil. Udgifterne vil således ikke udelukkende skulle betales af de
grundejere, hvis ejendomme er beliggende i områder, hvor selskabet iværksætter løsninger i forhold
til terrænnært grundvand.
Spildevandsforsyningsselskabers mulighed for i særlige tilfælde at kunne differentiere
kubikmetertaksterne og faste bidrag for forskellige områder i medfør af spildevandsbetalingslovens
§ 3, stk. 1, 3. pkt., vil herefter ikke finde anvendelse på spildevandsforsyningsselskabernes håndtering
af terrænnært grundvand.
Til nr. 2
Efter spildevandsbetalingslovens § 1, stk. 5, 1. pkt., kan et spildevandsforsyningsselskab aftale med
andre parter, at selskabet etablerer og opretholder et højere serviceniveau i selskabets håndtering af
spildevand end det, selskabet er forpligtet til, eller at selskabet etablerer og driver anlæg til brug for
selskabets håndtering af spildevand, som samlet set er dyrere end nødvendigt til varetagelse af
selskabets opgaver. Efter stk. 5, 2. pkt. kan et spildevandsforsyningsselskab kun indgå en aftale som
nævnt i 1. pkt. mod betaling fra den eller de andre parter til fuld dækning af selskabets
meromkostninger til etablering og drift.
Det fremgår af § 1, stk. 2, nr. 4, i bekendtgørelsen om tilknyttet virksomhed, at et vandselskabs
opfyldelse af aftaler efter spildevandsbetalingslovens § 1, stk. 5, anses som hovedvirksomhed.
Bestemmelsen omfatter ikke aftaler om håndtering af terrænnært grundvand, da dette efter gældende
ret ikke er en del af spildevandsforsyningsselskabets forsyningsopgaver.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås to steder i spildevandsbetalingslovens
§ 1, stk. 5, 1. pkt.,
efter »spildevand« at indsætte:
»eller terrænnært grundvand«.
Formålet med den foreslåede ændring er at sikre, at spildevandforsyningsselskaberne vil kunne aftale
med andre parter, at selskabet etablerer og opretholder et højere serviceniveau i selskabets håndtering
af spildevand eller terrænnært grundvand end det, selskabet er forpligtet til, eller at selskabet etablerer
og driver anlæg til brug for selskabets håndtering af spildevand eller terrænnært grundvand, som
samlet set er dyrere end nødvendigt til varetagelse af selskabets opgaver.
Forslaget indebærer også, at en sådan aftale vedrørende håndtering af terrænnært grundvand vil blive
omfattet af den gældende bestemmelse i spildevandsbetalingslovens § 1, stk. 5, 2. pkt. og at
spildevandsforsyningsselskabet således kun vil kunne indgå en sådan aftale mod betaling fra den eller
de andre parter til fuld dækning af selskabets meromkostninger til etablering og drift.
78
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Lovudkast: Udkast til lovforslag om håndtering af terrænnært grundvand, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2942776_0079.png
UDKAST
Eksempler på dette kan være en aftale om, at et spildevandsforsyningsselskab udvider et
projektområde ud over det samfundsøkonomisk hensigtsmæssige for at tilgodese en række
grundejere, som dog selv skal afholde alle ekstra omkostningerne til dette.
Det er hensigten at der vil blive fastsat nærmere regler herom og om betingelserne for indgåelse af
sådanne aftaler i øvrigt med hjemmel i den foreslåede § 1, stk. 10, i spildevandsbetalingsloven, jf.
lovforslagets § 3, nr. 3, og bemærkningerne hertil.
Til nr. 3
Det følger af den gældende bestemmelse i spildevandsbetalingslovens § 1, stk. 10, 1. pkt., at klima-,
energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om indregning af udgifter i bidrag efter
stk. 4, 6, 7 og 8 herunder om opgørelse af udgifter, om indregning af lån og afdrag herpå, om hvilke
udgifter der kan betales af spildevandsforsyningsselskabet, om omkostningsfordeling med andre
parter, om betingelser for indregning, herunder samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed og sikring
af selskabsøkonomisk omkostningseffektivitet, om krav til aftaler med andre parter, om
dokumentation for overholdelse af de fastsatte regler og tilsyn hermed og om offentliggørelse af
aftaler og dokumentation og lign. på spildevandsforsyningsselskabets hjemmeside.
Bemyndigelsen blev indsat i spildevandsbetalingsloven ved lov nr. 2210 af 29. december 2020, som
bl.a. omhandlede spildevandsforsyningsselskabernes klimatilpasning i forhold til tag- og
overfladevand, og den blev ændret ved lov nr. 668 af 11. juni 2024. Bemyndigelsen er udmøntet i
omkostningsbekendtgørelsen [og i bekendtgørelse om anmeldelse og godkendelse af
spildevandsforsyningsselskabers betalingsvedtægter, bidrag og takster m.v. [gældende fra 1. januar
2025]].
Omkostningsbekendtgørelsen
indeholder
regler
om
spildevandsforsyningsselskabernes
omkostninger til klimatilpasning i forhold til tag- og overfladevand og omkostninger til projekter
uden for selskabernes egne spildevandsanlæg og med andre parter i øvrigt. Bekendtgørelsen fastsætter
betingelser for, at udgifter hertil kan indregnes i bidrag efter spildevandsbetalingslovens § 1, stk. 4.
For så vidt angår spildevandsforsyningsselskabets klimatilpasning vedrørende tag- og overfladevand
er reglerne om samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed fastsat i serviceniveaubekendtgørelsen, som
har hjemmel i miljøbeskyttelsesloven. Omkostningsbekendtgørelsen fastsætter, at disse regler skal
være overholdt for at udgifterne kan indregnes i bidragene. I medfør af reglerne i
serviceniveaubekendtgørelsen er det kommunerne, der foretager en samfundsøkonomisk beregning,
og
dermed
fastlægger
et
serviceniveau,
medmindre
kommunen
har
pålagt
spildevandsforsyningsselskabet at fastsætte serviceniveauer for håndtering af tag- og overfladevand,
som nærmere beskrevet i pkt. 3.2.2.2. Selskabet skal herudover i medfør af reglerne i
omkostningsbekendtgørelsen dokumentere, at det enkelte projekt er selskabsøkonomisk
omkostningseffektivitet efter reglerne i § 3, stk. 3 og stk. 4, nr. 5, § 5 og bilag 1 i
omkostningsbekendtgørelsen.
79
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Lovudkast: Udkast til lovforslag om håndtering af terrænnært grundvand, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2942776_0080.png
UDKAST
Bemyndigelsens indhold som blev indsat ændring af spildevandsbetalingsloven ved lov nr. 668 af 11.
juni 2024 foreslås videreført uændret, jf. beskrivelsen nedenfor til spildevandsbetalingslovens § 1,
stk. 10, nr. 1, litra d.
I øvrigt henvises til pkt. 3.4.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås at nyaffatte spildevandsbetalingslovens
§ 1, stk. 10,
hvorefter klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om de i bestemmelsens nr. 1-3 oplistede emner.
Det er ikke hensigten med nyaffattelsen at ændre bemyndigelsens omfang, ud over, at der fremover i
medfør af bemyndigelsen
også vil kunne fastsættes nærmere regler om
spildevandsforsyningsselskabernes indregning af udgifter vedrørende terrænnært grundvand,
herunder
krav
til
samfundsøkonomisk
hensigtsmæssighed
og
selskabsøkonomisk
omkostningseffektivitet, og nærmere krav til aftaler med andre parter om højere serviceniveau eller
dyrere løsninger i forhold til terrænnært grundvand, jf. de foreslåede ændringer af
spildevandsbetalingslovens § 1, stk. 4 og 5, jf. lovforslagets § 3, nr. 1 og 2, og bemærkningerne hertil.
Tilsvarende vil bemyndigelsen vedrørende krav til dokumentation for overholdelse af de fastsatte
regler og tilsyn hermed samt krav om offentliggørelse efter forslaget omfatte krav i relation til
spildevandsforsyningsselskabernes håndtering af terrænnært grundvand.
Endvidere er formålet med en nyaffattelsen af ordensmæssig karakter, så bemyndigelsen bliver mere
overskuelig.
Det er ved den første udmøntning af bemyndigelsen hensigten at der vil blive fastsat regler, der
hovedsagelig svarer til de gældende regler i omkostningsbekendtgørelsen, suppleret med nye regler,
der vil omhandle spildevandsforsyningsselskabernes håndtering af terrænnært grundvand, herunder
krav til samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed og selskabsøkonomisk omkostningseffektivitet,
krav til aftaler med andre parter og Vandsektortilsynets tilsyn hermed m.v.
Med hjemmel i det foreslåede § 1, stk. 10,
nr. 1,
kan der fastsættes nærmere regler om indregning af
udgifter i bidrag efter stk. 4, 6, 7 og 8, herunder om de i litra a-d oplistede emner.
Med den foreslåede bemyndigelse vil der ligesom efter den gældende § 1, stk. 10, kunne fastsættes
regler om indregning af udgifter i bidrag efter stk. 4, 6, 7.
Bemyndigelsen viderefører den gældende bemyndigelse i stk. 10.
Den foreslåede § 1, stk. 10, nr. 1,
litra a,
omhandler hvilke udgifter der kan indregnes i bidrag og
betingelserne herfor.
Med hjemmel i det foreslåede § 1, stk. 10, nr. 1, litra a, vil der kunne fastsættes regler om, hvilke
udgifter der kan indregnes i bidrag og betingelser herfor.
Der vil som efter den gældende bemyndigelse med hjemmel heri kunne fastsættes nærmere regler
om, hvilke udgifter der kan anses for nødvendige i henhold til hvile i sig selv-princippet, som det er
80
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Lovudkast: Udkast til lovforslag om håndtering af terrænnært grundvand, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2942776_0081.png
UDKAST
udmøntet i spildevandsbetalingslovens § 1, stk. 4, 6, 7 og 8, og dermed hvilke udgifter der kan
indregnes i bidragene efter de nævnte bestemmelser.
Der vil efter den foreslåede bemyndigelse kunne fastsættes regler om alle de typer af udgifter, som
spildevandsforsyningsselskaberne efter de nævnte regler kan indregne, og udgifter til alle
spildevandsforsyningsselskabernes opgaver. Dette vil efter lovforslagets foreslåede udvidelse af
spildevandforsyningsselskabernes opgaver også omfatte udgifter til håndtering af terrænnært
grundvand.
For spildevandsforsyningsselskabernes udgifter til håndtering af terrænnært grundvand er det ved den
første udmøntning hensigten at fastsætte regler, der, så vidt det er hensigtsmæssigt, vil svare til
reglerne om tag- og overfladevand.
Det er således bl.a. hensigten ved den første udmøntning at fastsætte, at der alene vil kunne indregnes
udgifter til håndtering af terrænnært grundvand, som er nødvendige for at opfylde de regler, der
foreslås fastsat i miljøbeskyttelsesloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 15, og bemærkningerne hertil, og de
regler, der vil blive fastsat i medfør af de foreslåede bemyndigelser i miljøbeskyttelsesloven. Dette
vil bl.a. indebære krav om, at projekterne skal være samfundsøkonomisk hensigtsmæssige, jf.
lovforslagets § 1, nr. 15, og bemærkninger hertil.
Den foreslåede § 1, stk. 10, nr. 1,
litra b,
omhandler samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed.
Med hjemmel i det foreslåede § 1, stk. 10, nr. 1, litra b, vil der kunne fastsættes nærmere regler om
betingelser for indregning af udgifter i bidrag vedrørende samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed.
Der vil med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse kunne fastsættes betingelser om
samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed vedrørende udgifter til alle de typer af aktiviteter, som ligger
inden for spildevandsforsyningsselskabernes opgaver.
Regler om, at spildevandsforsyningsselskabers forsyningspligt afgrænses af krav om
samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed vil skulle fastsættes i miljølovgivningen. Den foreslåede
bemyndigelse i spildevandsbetalingsloven vil sikre, at sådanne krav kan overføres til
betalingsreglerne, således at de samme krav stilles som betingelse for, at udgifter til den pågældende
type aktivitet kan indregnes i taksterne.
Ved den første udmøntning er det hensigten at de gældende regler vedrørende samfundsøkonomisk
hensigtsmæssighed for tag- og overfladevand, som findes i omkostningsbekendtgørelsen vil blive
videreført.
For så vidt angår terrænnært grundvand, vil spildevandforsyningsselskaberne kun skulle gennemføre
projekter vedrørende terrænnært grundvand, der er samfundsøkonomisk hensigtsmæssige, jf. pkt.
3.2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger og lovforslagets § 1, nr. 15, og bemærkninger hertil.
Det er hensigten ved den første udmøntning af den foreslåede bemyndigelse i
spildevandsbetalingslovens § 1, stk. 10, litra b, at der vil blive stillet krav om, det vil være en
forudsætning for, at selskaberne kan indregne udgifter til projekter til håndtering af terrænnært
81
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Lovudkast: Udkast til lovforslag om håndtering af terrænnært grundvand, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2942776_0082.png
UDKAST
grundvand i bidragene, at projektet vil skulle opfylde reglerne om samfundsøkonomisk
hensigtsmæssighed.
Reglerne vedrørende terrænnært grundvand forventes at ville afvige fra reglerne om tag- og
overfladevand på visse punkter, så de vil kunne afspejle de forskelle, der er på de to områder, og
reguleringen heraf. F.eks. kan nævnes, at spildevandsforsyningsselskabernes håndtering af tag- og
overfladevand er omfattet af reglerne i serviceniveaubekendtgørelsen, hvor kommunen som
udgangspunkt foretager den samfundsøkonomiske beregning og fastsætter et serviceniveau for et
samlet område, hvorimod selskabernes håndtering af terrænnært grundvand efter lovforslagets
forslag til ændring af miljøbeskyttelsesloven og den påtænkte udmøntning heraf vil forudsætte, at
selskaberne selv foretager en samfundsøkonomisk beregning for hvert projekt for at afdække om et
projekt i form af en kollektiv løsning er samfundsøkonomisk hensigtsmæssig..
Reglerne vedrørende terrænnært grundvand og kravet om samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed
vil også skulle tage højde for tilfælde vedrørende projekter med flere formål, hvor et projektet f.eks.
vil kunne opfylde formål både vedrørende terrænnært grundvand og tag- og overfladevand eller
spildevandsforsyningsselskabets indsats f.eks. i forhold til overløb. Endvidere vil reglerne skulle tage
højde for tilfælde, hvor et spildevandsforsyningsselskabs indsats over for terrænnært grundvand f.eks.
kombineres med almindelig renovering af spildevandsanlæg. Det forventes, at der for sådanne
projekter vil blive fastsat regler, der skal sikre, at kravet om samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed
bliver opfyldt for de dele af et projekt, hvor der ville være et tilsvarende krav for den pågældende
projekt type, hvis der var tale om et selvstændigt projekt. Der henvises til lovforslagets almindelige
bemærkninger pkt. 3.2.2.2, og lovforslagets § 1, nr. 15, og bemærkninger hertil.
Der vil også kunne fastsættes andre krav i medfør af den foreslåede bestemmelse i stk. 10, nr. 1, litra
b, hvis det vurderes hensigtsmæssigt, herunder også krav om samfundsøkonomisk
hensigtsmæssighed i forhold til andre typer af udgifter end udgifter til håndtering af tag- og
overfladevand og terrænnært grundvand. Det er ikke ved den første udmøntning hensigten at der vil
blive fastsat sådanne krav for andre typer af udgifter. For så vidt angår samfundsøkonomisk
hensigtsmæssighed vil dette særlig være relevant, hvis et krav om samfundsøkonomisk
hensigtsmæssighed på et senere tidspunkt indføres i reglerne i miljølovgivningen om
forsyningspligtens afgrænsning.
Hvis en eller flere af de fastsatte betingelser vedrørende kravet om samfundsøkonomisk
hensigtsmæssighed ikke er opfyldt, vil det ikke være lovligt for selskabet at takstfinansiere de
pågældende udgifter.
Den foreslåede § 1, stk. 10, nr. 1,
litra c,
omhandler selskabsøkonomisk omkostningseffektivitet.
Med hjemmel i det foreslåede § 1, stk. 10, nr. 1, litra c, vil der kunne fastsættes nærmere regler om
betingelser for indregning af udgifter i bidrag vedrørende selskabsøkonomisk
omkostningseffektivitet.
82
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Lovudkast: Udkast til lovforslag om håndtering af terrænnært grundvand, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2942776_0083.png
UDKAST
Der vil med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse kunne fastsættes betingelser om
selskabsøkonomisk omkostningseffektivitet vedrørende udgifter til alle de typer af aktiviteter, som
ligger inden for spildevandsforsyningsselskabernes opgaver.
Ved den første udmøntning er det hensigten at de gældende regler i omkostningsbekendtgørelsen
vedrørende selskabsøkonomisk omkostningseffektivitet for tag- og overfladevand og for aftaler med
andre parter vil blive videreført. Dette indebærer bl.a., at selskabet vil skulle dokumentere, at et
klimatilpasningsprojekt
vedrørende
tag-
og
overfladevand
er
selskabsøkonomisk
omkostningseffektivt efter kravet i omkostningsbekendtgørelsens bilag 1.
Spildevandsforsyningsselskabets beregning af om et projekt er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt,
jf. den foreslåede litra b, som nævnt oven for, forventes for terrænnært grundvand også at omfatte en
afklaring af, om et projekt vedrørende terrænnært grundvand er selskabsøkonomisk
omkostningseffektivt, jf. lovforslagets § 1, nr. 15, og bemærkninger hertil.
Det er derfor hensigten ved den første udmøntning, at kravene til samfundsøkonomiberegningen
udformes sådan, at de samtidig vil identificere et omkostningseffektivt projekt. Det vil derfor være
overflødigt at stille et særskilt krav om selskabsøkonomisk omkostningseffektivitet. Derfor er det
ikke hensigten, at der fastsættes særskilt krav i omkostningsbekendtgørelsen om, at projektet skal
være selskabsøkonomisk omkostningseffektivt.
Reglerne
vedrørende
terrænnært
grundvand
og
kravet
om
selskabsøkonomisk
omkostningseffektivitet vil også skulle tage højde for tilfælde vedrørende projekter med flere formål,
hvor projekter vil kunne opfylde formål både vedrørende terrænnært grundvand og tag- og
overfladevand eller spildevandsforsyningsselskabets indsats f.eks. i forhold til overløb. Endvidere vil
reglerne skulle tage højde for tilfælde, hvor et spildevandsforsyningsselskabs indsats over for
terrænnært grundvand f.eks. kombineres med almindelig renovering af spildevandsanlæg. Det
forventes, at der for sådanne projekter vil blive fastsat regler, der skal sikre, at kravet om
selskabsøkonomisk omkostningseffektivitet bliver opfyldt for de dele af et projekt, hvor der ville
være et tilsvarende krav for den pågældende projekt type. Desuden forventes det foreløbig, at det
fastsættes, at det skal dokumenteres, at det er selskabsøkonomisk omkostningseffektivt, at de
pågældende formål opfyldes ved et samlet projekt i stedet for ved særskilte projekter. Jf. lovforslagets
pkt. 3.2.2.2, og § 1, nr. 15, og bemærkninger hertil.
Der vil også kunne fastsættes andre krav i medfør af den foreslåede bestemmelse i stk. 10, nr. 1, litra
c, hvis det vurderes hensigtsmæssigt, herunder også krav om selskabsøkonomisk
omkostningseffektivitet i forhold til andre typer af udgifter end udgifter til håndtering af tag- og
overfladevand og terrænnært grundvand. Det er ikke ved den første udmøntning hensigten, at der vil
blive fastsat sådanne krav for andre typer af udgifter. For så vidt angår selskabsøkonomisk
omkostningseffektivitet vil dette særlig være relevant, hvis et krav om selskabsøkonomisk
omkostningseffektivitet på et senere tidspunkt indføres i reglerne i miljølovgivningen om
forsyningspligtens afgrænsning.
83
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Lovudkast: Udkast til lovforslag om håndtering af terrænnært grundvand, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2942776_0084.png
UDKAST
Hvis en eller flere af de fastsatte betingelser vedrørende selskabsøkonomisk omkostningseffektivitet
ikke er opfyldt, vil det ikke være lovligt for selskabet at takstfinansiere de pågældende udgifter.
Den foreslåede § 1, stk. 10, nr. 1,
litra d,
omhandler opgørelse af udgifter og indregning af lån og
afdrag herpå.
Med hjemmel i det foreslåede § 1, stk. 10, nr. 1, litra d, vil der kunne fastsættes regler om opgørelse
af udgifter og indregning af lån og afdrag herpå.
Bemyndigelsen i litra d, omhandler den ændring, der blev indsat i spildevandsbetalingsloven ved
ændring af loven i lov nr. 668 af 11. juni 2024, hvor der i spildevandsbetalingslovens § 1, stk. 10,
blev indsat en yderligere henvisning til stk. 6, 7, og 8, ud over den eksisterende henvisning til stk. 4.
Endvidere blev indsat en henvisning vedrørende indregning af bidrag, således, at der også ville kunne
fastsættes regler om opgørelse af udgifter og indregning af lån og afdrag herpå. Ændringen skulle ses
i sammenhæng med, at der blev indsat et nyt stk. 8, i spildevandsbetalingslovens § 1 i den oven for
nævnte lovændring.
Ændringen indebar, jf. stk. 8, at lån indregnes i bidrag efter stk. 4, 6 og 7, som afdrag på lån fratrukket
optagne lån.
Med nyaffattelsen af spildevandsbetalingslovens § 1, stk. 10, i dette lovforslag, er det hensigten at
videreføre gældende ret vedrørende ovennævnte indhold.
Med bemyndigelsen vil der kunne fastsættes nærmere regler om hvile i sig selv-princippets krav om
balance mellem udgifter og indtægter, herunder om hvordan nødvendige udgifter efter
spildevandsbetalingslovens § 1, stk. 4, 6, 7 og 8, vil skulle opgøres efter kontantprincippet, om
hvordan lån og afdrag herpå vil skulle indregnes og om underskud og henlæggelser.
Den foreslåede § 1, stk. 10,
nr. 2,
omhandler krav til aftaler efter stk. 5, herunder om
omkostningsfordeling
med
andre
parter
og
offentliggørelse
af
aftaler
på
spildevandsforsyningsselskabets hjemmeside.
Med hjemmel i det foreslåede § 1, stk. 10, nr. 2, vil der kunne fastsættes regler om krav til aftaler
efter stk. 5, herunder om omkostningsfordeling med andre parter samt offentliggørelse af aftaler på
spildevandsforsyningsselskabets hjemmeside.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre gennemsigtighed om aftaler, som
spildevandsforsyningsselskabet indgår.
Bemyndigelsen er en uændret videreførelse af den gældende bemyndigelse. Med de foreslåede
ændringer vil bemyndigelsen fremadrettet også skulle omfatte spildevandsforsyningsselskabernes
aftaler efter stk. 5 vedrørende håndtering af terrænnært grundvand.
Det er ved den første udmøntning af bemyndigelsen hensigten, at der i det væsentligste vil blive
fastsat tilsvarende regler som i dag er fastsat i omkostningsbekendtgørelsen, herunder om, at det vil
være et krav, at spildevandsforsyningsselskabet indgår en skriftlig aftale med andre parter som
84
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Lovudkast: Udkast til lovforslag om håndtering af terrænnært grundvand, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2942776_0085.png
UDKAST
betingelse for, at spildevandsforsyningsselskabet kan takstfinansiere projekter sammen med andre
parter. Dette vil fortsat også skulle gælde tilfælde, hvor den anden part ikke har nytte af projektet,
men f.eks. blot stiller et anlæg eller areal til rådighed for spildevandsforsyningsselskabet.
Ovnnævnte vil også skulle gælde tilfælde, hvor to eller flere spildevandsforsyningsselskaber
samarbejder om et projekt.
Det er hensigten, at projekter vil kunne blive undtaget fra kravet om skriftlig aftale, hvis det
pågældende projekt udelukkende går ud på, at spildevandsrør og lignende nedgraves på fremmed
grund, herunder i veje, uden at andre parter har nytte af projektet, og det er hensigten, at dette vil
skulle gælde tilsvarende for spildevandsforsyningsselskabets drænrør, der nedgraves som led i
selskabets håndtering af terrænnært grundvand. Den præcise afgrænsning af kravet vil blive fastsat i
udmøntningen. Også i de tilfælde, der vil blive undtaget, er det hensigtsmæssigt, at forholdet mellem
grund- eller vejejer og selskab afklares i en skriftlig aftale, men da der er tale om helt sædvanlige
aftaleforhold mellem selskab og grundejer, vurderes det ikke, at det vil være nødvendigt at fastsætte
særlige regler herom, ud over hvad der følger af vandsektorlovens § 19, hvoraf det bl.a. af stk. 4 og
5 fremgår, at aftaler, der indgås af vandselskaber skal indgås på markedsvilkår og foreligge i skriftlig
form på aftaletidspunktet.
Det er også hensigten, at der fortsat vil blive fastsat krav til indholdet af aftaler. Det er foreløbig
hensigten ved den første udmøntning, at de gældende regler herom i hovedtræk vil blive videreført.
Kravene til aftalerne vil variere, alt efter om der er tale om et projekt, som andre end
spildevandsforsyningsselskabet har nytte af.
Det er derudover hensigten at der vil blive fastsat regler om den omkostningsfordeling, der skal ske
mellem parterne, hvis et spildevandsforsyningsselskab indgår aftale om et projekt med andre parter,
som får nytte af projektet. Det er foreløbig hensigten ved den første udmøntning, at de gældende
regler herom i hovedtræk vil blive videreført. Det vil indebære, at spildevandsforsyningsselskaberne
vil skulle betale alle omkostningerne til de dele, der udelukkende har til formål at håndtere tag- og
overfladevand samt terrænnært grundvand, og altså ikke har nytte for andre parter. For de dele af et
projekt, som giver fælles nytte for spildevandsforsyningsselskabet og en anden part, er det derfor
hensigten at fastsætte regler om, at parterne vil skulle aftale en omkostningsfordeling. Det er
endvidere hensigten at fastsætte regler om, at der i aftalen skal redegøres for, hvilke omkostninger
der betales af hvem, og at omkostningsfordelingen, herunder af omkostningerne til de dele, der har
fælles nytte, skal begrundes. Hvis andre aftaleparter ikke har nytte af projektet, skal der redegøres
herfor. Det er hensigten at der vil blive fastsat krav om, at denne redegørelse og begrundelse skal
offentliggøres på spildevandsforsyningsselskabets hjemmeside
Det er endvidere fortsat hensigten, at disse regler vil skulle gælde uanset formålet med projektet,
herunder om der er tale om klimatilpasning i forbindelse med håndtering af tag- og overfladevand,
projekter vedrørende håndtering af terrænnært grundvand eller et projekt med andre formål eller flere
formål i kombination.
85
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Lovudkast: Udkast til lovforslag om håndtering af terrænnært grundvand, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2942776_0086.png
UDKAST
For aftaler, der indgås efter spildevandsbetalingslovens § 1, stk. 5, er det hensigten, at der vil blive
fastsat regler om, hvordan meromkostningerne, som den anden part skal betale, vil skulle opgøres,
og krav om, at spildevandsforsyningsselskabet vil skulle indgå en skriftlig aftale som beskrevet
ovenfor. Ved den første udmøntning er det hensigten at de gældende regler herom i hovedtræk vil
blive videreført.
Der vil også kunne fastsættes andre krav i medfør af den foreslåede bestemmelse i stk. 10, nr. 2, hvis
det vurderes hensigtsmæssigt.
Hvis en eller flere af de fastsatte betingelser vedrørende krav til aftaler, omkostningsfordeling og
offentliggørelse ikke er opfyldt, vil det ikke være lovligt for selskabet at takstfinansiere projektet.
Med hjemmel i det foreslåede § 1, stk. 10, nr. 2, vil der endvidere kunne fastsættes regler om
offentliggørelse af aftaler på spildevandsforsyningsselskabets hjemmeside.
Ved den første udmøntning af bemyndigelsen er det hensigten at de gældende regler om
offentliggørelse af aftaler, der er fastsat i omkostningsbekendtgørelsen vil blive videreført.
Det er således hensigten at der vil blive fastsat regler, hvorefter spildevandsforsyningsselskabet vil
skulle offentliggøre aftaler om projekter med andre parter på spildevandforsyningsselskabets
hjemmeside. Det er hensigten, at selskaberne vil kunne undlade at offentliggøre de dele af deres
aftaler, der ikke er obligatoriske efter reglerne i omkostningsbekendtgørelsen.
Den foreslåede § 1, stk. 10,
nr. 3,
omhandler krav til dokumentation for overholdelse af de fastsatte
regler og tilsyn hermed samt offentliggørelse af dokumentation og anden relevant information på
spildevandsforsyningsselskabets hjemmeside.
Med hjemmel i det foreslåede § 1, stk. 10, nr. 3, vil der kunne fastsættes regler om krav til
dokumentation for overholdelse af de fastsatte regler og tilsyn hermed samt offentliggørelse af
dokumentation og anden relevant information på spildevandsforsyningsselskabets hjemmeside.
Bemyndigelsen er en videreførelse af den gældende bemyndigelse for så vidt angår
Vandsektortilsynets tilsyn med spildevandsforsyningsselskabernes klimatilpasning vedrørende tag-
og overfladevand, og reglerne i omkostningsbekendtgørelsen. Med den foreslåede ændring vil
bemyndigelsen fremadrettet også skulle omfatte Vandsektortilsynets tilsyn med
spildevandsforsyningsselskabernes håndtering af terrænnært grundvand.
Ved udmøntningen af bemyndigelsen vil det afhænge af de fastsatte krav og sammenhængen med
den øvrige regulering, hvilke dokumentationskrav der vil blive fastsat, og hvilken myndighed der vil
skulle føre tilsyn med overholdelsen.
Udmøntningen af lovforslaget vil ikke ændre de gældende [fra 1. januar 2025] regler om opgørelse
af udgifter og indregning af lån og afdrag herpå, som er fastsat i bekendtgørelse om anmeldelse og
godkendelse af spildevandsforsyningsselskabers betalingsvedtægter, bidrag og takster m.v., og
kommunalbestyrelsen vil således fortsat skulle føre tilsyn med overholdelsen i forbindelse med
86
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Lovudkast: Udkast til lovforslag om håndtering af terrænnært grundvand, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2942776_0087.png
UDKAST
godkendelse af spildevandsforsyningsselskabernes bidrag i henhold til spildevandsbetalingslovens §
3 a, stk. 1.
For så vidt angår de gældende regler om tag- og overfladevand og om
spildevandsforsyningsselskabernes aftaler, som forventes videreført, er det ved den første
udmøntning hensigten at de gældende regler om dokumentation og tilsyn vil blive videreført, så de
fremadrettet både vil gælde for selskabernes klimatilpasning for tag- og overfladevand og
selskabernes håndtering af terrænnært grundvand. Det er således bl.a. hensigten at der vil blive fastsat
regler, hvorefter Vandsektortilsynet vil blive tilsynsmyndighed, som i hidtidigt omfang.
For så vidt angår de påtænkte regler om spildevandsforsyningsselskabernes udgifter til håndtering af
terrænnært grundvand er det hensigten ved den første udmøntning, at der vil blive fastsat regler, der,
så vidt det er hensigtsmæssigt, vil svare til reglerne om dokumentation og tilsyn i forhold til reglerne
om tag- og overfladevand. Der vil således blive fastsat regler om, at Vandsektortilsynet vil skulle føre
tilsyn med reglerne i forbindelse med behandling af spildevandsforsyningsselskabets ansøgning om
tillæg og eventuel forhåndsgodkendelse af tillæg efter reglerne i ØR-bekendtgørelsen.
Reglerne vedrørende terrænnært grundvand forventes dog at komme til at afvige fra reglerne om tag-
og overfladevand på visse punkter, så de afspejler de forskelle, der er i reguleringen af de to områder.
Endvidere vil reglerne skulle tage højde for tilfælde vedrørende projekter med flere formål, hvor
projekter opfylder formål både vedrørende terrænnært grundvand og tag- og overfladevand samt
projekter vedrørende håndtering af overløb, og hvor projekter vedrørende terrænnært grundvand
f.eks. kombineres med almindelig renovering af spildevandsanlæg, jf. pkt. 3.2.2.2 i lovforslagets
almindelige bemærkninger og lovforslagets § 1, nr. 15, og bemærkninger hertil.
Konsekvensen af, at Vandsektortilsynet vurderer, at kravene ikke er opfyldt, vil være, at
Vandsektortilsynet vil give afslag på tillæg eller forhåndsgodkendelse, hvis der er ansøgt herom, og
at Vandsektortilsynet vil skulle meddele spildevandsforsyningsselskabet, at kravene ikke vurderes at
være overholdt.
Hvis projektet er ulovligt for spildevandsforsyningsselskabet, vil selskabet desuden – hvad enten der
søges tillæg eller ej – blive forpligtet til at stoppe projektet, og selskabet vil ikke lovligt kunne
indregne udgifter til projektet i bidragene.
For at Vandsektortilsynet vil kunne håndhæve kravene er det hensigten, at der vil blive indført krav
om, at spildevandsforsyningsselskabet inden en vis frist vil skulle give meddelelse til
Vandsektortilsynet om, hvilke foranstaltninger selskabet har truffet på baggrund af
Vandsektortilsynets meddelelse om at et spildevandsforsyningsselskab vil være forpligtet til at stoppe
et projekt, og at udgifter ikke lovligt vil kunne indregnes i bidragene.
Vandsektortilsynets tilsyn suppleres af den kontrol, som Vandsektortilsynet gennemfører i
forbindelse med kontrol af spildevandsforsyningsselskabernes økonomiske ramme i medfør af
reglerne i vandsektorloven og ØR-bekendtgørelsen. Med hjemmel i vandsektorlovens § 8, kan der
således fastsættes regler om, at Vandsektortilsynet vil kunne foretage et fradrag i den økonomiske
ramme, hvis et vandselskab afholder udgifter, der ikke lovligt kan afholdes af selskabet eller
87
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Lovudkast: Udkast til lovforslag om håndtering af terrænnært grundvand, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2942776_0088.png
UDKAST
indregnes i taksterne. Dette vil også gælde projekter omfattet af omkostningsbekendtgørelsen,
herunder klimatilpasningsprojekter vedrørende tag- og overfladevand og projekter vedrørende
terrænnært grundvand, hvis betingelserne i bekendtgørelsen ikke er opfyldt.
Det er endvidere hensigten med hjemmel i vandsektorlovens § 11 b at fastsætte regler om, at
Vandsektortilsynet vil skulle informere den eller de kommuner, der godkender selskabets
kubikmetertakster og faste bidrag, hvis de har konstateret en ulovlig udgift.
Det er endvidere formålet med den foreslåede bemyndigelse i spildevandsbetalingslovens § 1, stk.
10, nr. 3, at sikre gennemsigtighed om spildevandforsyningsselskabets dokumentation og anden
relevant information, som selskabet vil skulle tilvejebringe som følge af regler, der udstedes i medfør
af den foreslåede bestemmelse, eller andre bestemmelser i spildevandsbetalingsloven.
Ved den første udmøntning af bemyndigelsen er det hensigten at de gældende regler om
offentliggørelse, der er fastsat i omkostningsbekendtgørelsen vil blive videreført. Dermed vil reglerne
i
omkostningsbekendtgørelsen
om
offentliggørelse
både
gælde
for
spildevandsforsyningsselskabernes klimatilpasning vedrørende tag- og overfladevand samt for
selskabernes håndtering af terrænnært grundvand.
Det er således hensigten ved den første udmøntning, at de gældende krav om offentliggørelse af
dokumentation og redegørelser vedrørende omkostningsfordeling i aftaler omfattet af
omkostningsbekendtgørelsens regler vil blive videreført.
Til nr. 4
Spildevandsbetalingslovens § 2 a omhandler det løbende vandafledningsbidrag, som betales for
afledning af spildevand, og vand, der kan sidestilles med spildevand, til
spildevandsforsyningsselskabet.
Det fremgår af hovedreglen i spildevandsbetalingslovens § 2 a, stk. 1, at de tilsluttede forbrugere skal
betale et årligt vandafledningsbidrag for afledning af spildevand, herunder filterskyllevand, kølevand
og genanvendt tagvand, og vand, der kan sidestilles med spildevand, til
spildevandsforsyningsselskabet. Beregningsgrundlaget for vandafledningsbidraget er således som
hovedregel den afledte vandmængde.
Spildevandsbetalingslovens § 2 a, stk. 2, er en undtagelse til stk. 1. Det fremgår af § 2 a, stk. 2, at for
afledning af tag- og overfladevand, der ikke genanvendes, og vand fra omfangsdræn betales ikke
vandafledningsbidrag. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 1999-
2000, tillæg A, spalte 5213, at baggrunden for reglen er hensyn til reguleringens enkelhed samt de
betydelige praktiske komplikationer, der ville være ved at skulle medtage afledningen af disse typer
vand i beregningen af vandafledningsbidraget.
Reglen vedrører ikke, hvilke udgifter der kan indregnes i bidragene, og dermed ikke hvilken variabel
takst pr. m
3
der fastsættes af selskabet efter reglen i spildevandsbetalingslovens § 2 a, stk. 7. Hvilke
udgifter der kan indregnes, reguleres af spildevandsbetalingslovens § 1, særlig stk. 4, og regler udstedt
88
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Lovudkast: Udkast til lovforslag om håndtering af terrænnært grundvand, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2942776_0089.png
UDKAST
i medfør af spildevandsbetalingslovens § 1, stk. 10. § 2 a, stk. 2, vedrører beregningen af den enkelte
grundejers betaling, dvs. hvilken vandmængde der skal lægges til grund for beregningen.
Det foreslås i
§ 2 a, stk. 2,
at der efter »genanvendes, og« indsættes: »terrænnært grundvand,
herunder«.
Formålet med den foreslåede ændring er, at præcisere, at intet af det terrænnære grundvand, som
afledes til selskabets anlæg vil skulle indgå i beregningsgrundlaget for den enkelte grundejers
vandafledningsbidrag, uanset om der er tale om vand fra omfangsdræn eller terrænnært grundvand,
som afledes via spildevandsforsyningsselskabernes tiltag til grundvandssænkning efter de regler, der
foreslås i dette lovforslag.
Baggrunden for forslaget er, for det første, at det i praksis vil være umuligt at
terrænnært grundvand, der afledes fra den enkelte ejendom i
spildevandsforsyningsselskabet tiltag til grundvandssænkning. For det andet vil
ejerne af de grunde, hvor grundvandet sænkes, der vil få fordel af tiltagene,
almindelige bemærkninger.
måle mængden af
forbindelse med
det ikke kun være
jf. pkt. 3.4.2 i de
Den foreslåede ændring vedrører ikke, hvilke udgifter der kan indregnes i bidragene, og dermed ikke
hvilken variabel takst pr. m
3
der fastsættes af selskabet, jf. spildevandsbetalingslovens § 2 a, stk. 7.
Dette reguleres fortsat af spildevandsbetalingslovens § 1, særlig stk. 4 og regler udstedt i medfør af
spildevandsbetalingslovens § 1, stk. 10. Spildevandsforsyningsselskaberne vil med de foreslåede
ændringer af spildevandsbetalingslovens § 1, stk. 4, kunne indregne udgifterne forbundet med
håndtering af terrænnært grundvand, jf. lovforslagets § 3, nr. 1, og bemærkningerne hertil, forudsat
at kravene i de regler, der forventes udstedt i medfør af den foreslåede § 1, stk. 10, i
spildevandsbetalingsloven, jf. lovforslagets § 3, nr. 3, og bemærkningerne hertil, er opfyldt.
Til § 4
Til nr. 1
I vandsektorlovens § 2, stk. 8, nr. 4, er »spildevandsforsyningsaktivitet« defineret som: »Transport,
behandling eller afledning af spildevand mod betaling«.
I § 3, nr. 1, i spildevandsbekendtgørelsen er »spildevand« defineret som: » Spildevand: Alt vand, der
afledes fra beboelse, virksomheder, øvrig bebyggelse og befæstede arealer«.
Terrænnært grundvand er ikke omfattet af definitionen af spildevand, medmindre det afledes, f.eks.
fra omfangsdræn eller efter oppumpning, og er dermed ikke omfattet af
spildevandsforsyningsselskabernes forsyningsaktivitet efter vandsektorlovens § 2, stk. 8, nr. 4.
Det foreslås i vandsektorlovens
§ 2, stk. 8, nr. 4,
at der indsættes efter »betaling«: », og håndtering af
terrænnært grundvand mod betaling«.
Den foreslåede ændring skal sikre, at spildevandsforsyningsselskaberne vil kunne udføre den
håndtering af terrænnært grundvand, som de pålægges i medfør af de foreslåede nye regler i
89
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Lovudkast: Udkast til lovforslag om håndtering af terrænnært grundvand, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2942776_0090.png
UDKAST
miljøbeskyttelsesloven, herunder at selskaberne vil kunne etablere og drive kollektive løsninger til
sænkning af grundvandet, og at de vil kunne foretage transport, behandling og afledning af terrænnært
grundvand, jf. den foreslåede ændring af miljøbeskyttelseslovens § 32 b, i lovforslagets § 1, nr. 9, og
bemærkningerne hertil, og foretage beregninger af samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed, jf.
bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 1, og bemærkninger hertil samt pkt. 3.4.2 i de almindelige
bemærkninger.
Der henvises i øvrigt til de foreslåede ændringer af miljøbeskyttelsesloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 9
og 15, og bemærkningerne hertil.
Til nr. 2
Ifølge § 15, stk. 1, i vandsektorloven kan kommuner kun deltage i aktiviteter forbundet med vand-
eller spildevandsforsyning omfattet af lovens § 2, stk. 1, nr. 1, hvis aktiviteterne udøves i et eller flere
selskaber, som drives i aktie- eller anpartsselskabsform.
Efter § 15, stk. 2, i vandsektorloven kan en kommune indgå aftale med et
spildevandsforsyningsselskab om, at selskabet etablerer og opretholder et højere serviceniveau i
selskabets håndtering af spildevand end det, selskabet er forpligtet til, eller at selskabet etablerer og
driver anlæg til håndtering af spildevand, som samlet set er dyrere end nødvendigt til varetagelse af
selskabets opgaver, jf. § 1, stk. 5, i spildevandsbetalingsloven. En kommune kan endvidere indgå
aftale med et spildevandsforsyningsselskab om, at kommunen forestår etablering eller drift af
projekter i kommunale anlæg, selv om projektet helt eller delvis har til formål at bidrage til
spildevandsforsyningsselskabets håndtering af spildevand.
Vandsektorlovens § 15, stk. 2, gør det klart, at vandsektorlovens § 15, stk. 1, ikke afskærer
kommunerne fra at indgå aftaler som omhandlet i spildevandsbetalingslovens § 1, stk. 5, eller aftaler
om, at kommunen forestår etablering eller drift af projekter i kommunale anlæg, selv om projektet
helt eller delvis har til formål at bidrage til selskabets opgaveløsning.
Det foreslås to steder i vandsektorlovens
§ 15, stk. 2, 1. pkt.,
og ét sted i
2. pkt.
efter »spildevand« at
indsætte: »eller terrænnært grundvand«.
Formålet med de foreslåede ændringer er dels at konsekvensændre ordlyden som følge af den
foreslåede ændring af spildevandsbetalingslovens § 1, stk. 5, jf. lovforslagets § 3, nr. 2, hvor
håndtering af terrænnært grundvand foreslås indsat, dels at tilpasse ordlyden vedrørende aftaler om
drift af projekter i kommunale anlæg, så spildevandsforsyningsselskabernes foreslåede opgave
vedrørende terrænnært grundvand afspejles.
Til § 5
Det foreslås i
stk. 1,
at loven træder i kraft den 1. juli 2025.
90
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Lovudkast: Udkast til lovforslag om håndtering af terrænnært grundvand, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2942776_0091.png
UDKAST
Det foreslås i
stk. 2,
at bortledning af grundvand eller anden sænkning af grundvandsstanden, der vil
kræve tilladelse efter loven, som efter de hidtil gældende regler i vandforsyningslovens § 26 ikke har
været omfattet af krav om tilladelse, er lovlig uden sådan tilladelse frem til den 1. juli 2035, hvis
bortledning m.v. er påbegyndt inden lovens ikrafttræden.
Bestemmelsen medfører, at alle som i dag foretager bortledning af grundvand eller anden sænkning
af grundvandsstanden uden krav om tilladelse, og som vil blive omfattet af de nye regler i lovens §
2, nr. 1, kan fortsætte med at bortlede grundvand eller på anden måde sænke grundvandsstanden i op
til 10 år efter lovens ikrafttræden, dvs. indtil senest 1. juli 2035.
Overgangsperioden vil give alle, som fremadrettet vil blive omfattet af kravet om tilladelse efter den
foreslåede § 26, stk. 1, 1. pkt., og som ikke undtages efter § 26, stk. 2, 2. pkt., mulighed for at indrette
sig efter de foreslåede regler og derved give dem mulighed for at søge om den nødvendige tilladelse
hos kommunalbestyrelsen.
Alle, som i dag foretager bortledning af grundvand eller anden sænkning af grundvandsstanden uden
krav om tilladelse, vil skulle søge om en tilladelse efter den foreslåede § 26, stk. 1, 1. pkt., inden den
1. juli 2035 med henblik på at få den nødvendige tilladelse.
Det kan ikke udelukkes, at visse bortledninger af grundvand eller anden sænkning af
grundvandsstanden, som i dag foretages uden tilladelse, ikke fremover kan få en tilladelse, hvis andre
samfundsmæssige hensyn er til hinder herfor, jf. §§ 1 og 2 i lov om vandforsyning m.v.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.2.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Lov om miljøbeskyttelse gælder ikke for Færøerne og
Grønland og kan heller ikke sættes i kraft for Færøerne og Grønland, jf. § 118 i lov om
miljøbeskyttelse.
Lov om vandforsyning m.v. gælder ikke for Færøerne og Grønland og kan heller ikke sættes i kraft
for Færøerne og Grønland, jf. § 90 i lov om vandforsyning m.v.
Lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold gælder ikke for Færøerne og Grønland
og kan heller ikke sættes i kraft for Færøerne og Grønland, jf. vandsektorlovens § 38.
Lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. gælder ikke for Færøerne og
Grønland og kan heller ikke sættes i kraft for Færøerne og Grønland, jf. § 13 i lov om betalingsregler
for spildevandsselskaber m.v.
Det foreslås i
stk. 3,
at regler fastsat i medfør af § 32, stk. 4 og 5, og § 32 b, stk. 5 og 6, i lov om
miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1093 af 11. oktober 2024, forbliver i kraft, indtil de
ophæves eller afløses af forskrifter fastsat i medfør af § 32, stk. 5 og 6, og § 32 b, stk. 6 og 7, i lov
om miljøbeskyttelse, jf. denne lovs § 1, nr. 3 og 9. Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at gældende
regler, som er udstedt i medfør af regler i miljøbeskyttelsesloven, og som rykker som følge af, at nye
stykker indsættes ved denne lov, opretholdes, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter fastsat i
medfør af bestemmelser i miljøbeskyttelsesloven, der er indsat eller ændret ved denne lov.
91
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Lovudkast: Udkast til lovforslag om håndtering af terrænnært grundvand, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2942776_0092.png
UDKAST
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr.
1093 af 11. oktober 2024, som ændret senest ved lov
nr. 745 af 13. juni 2023, foretages følgende
ændringer:
1.
Overskriften
til kapitel 4 affattes således:
»Kapitel 4 Beskyttelse af overfladevand m.v.«
Kapitel 4
Beskyttelse af overfladevand
§ 30
2.
I
§ 30, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »§ 32, stk. 4« til: »§ 32,
Hvis et spildevandsanlæg ikke fungerer
stk. 5«.
miljømæssigt forsvarligt, herunder ikke
opfylder eller tilgodeser de krav, der er
fastsat efter § 28 og § 29, samt
forudsætninger fastsat efter § 32, stk. 4,
kan tilsynsmyndigheden påbyde, at der
foretages den nødvendige forbedring eller
fornyelse af anlægget.
Tilsynsmyndigheden kan endvidere
ændre vilkår fastsat i en tilladelse efter §
28, hvis de tidligere fastsatte vilkår må
anses for utilstrækkelige eller
uhensigtsmæssige.
§ 32, stk. 1--
3.
I
§ 32
indsættes efter stk. 1, som nyt stykke:
»Stk.
2.
I
spildevandsplanen
fastlægger
kommunalbestyrelsen områder inden for eksisterende
eller planlagte kloakerede områder til håndtering af
tag- og overfladevand, hvor terrænnært grundvand
medfører en fare for oversvømmelse af infrastruktur
og bygninger eller for uønsket indsivning i
spildevandsanlæg,
der
tilhører
spildevandsforsyningsselskaber, som er omfattet af §
2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og
økonomiske forhold.«
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.
92
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Lovudkast: Udkast til lovforslag om håndtering af terrænnært grundvand, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2942776_0093.png
UDKAST
§ 32, stk. 2
Spildevandsplanen må ikke stride mod
regler om indsatsprogram udstedt med
hjemmel i lov om vandplanlægning,
kommuneplanen og forudsætninger efter
stk. 4
§ 32, stk. 3: ---
§ 32, stk. 4
Miljøministeren kan fastsætte nærmere
regler om planlægningen efter stk. 1,
herunder om planens indhold,
inddragelse af offentligheden, tidsfrister
og procedure herfor. Inddragelse af
offentligheden kan ske udelukkende ved
digital annoncering. Ministeren kan
endvidere bestemme og fastsætte regler
om, at nærmere angivne forudsætninger
skal lægges til grund for planlægningen
og administrationen af loven.
4.
I
§ 32, stk. 2,
der bliver stk. 3, ændres »stk. 4« til:
»stk. 5«.
5.
I
§ 32, stk. 4, 1. pkt.,
der bliver stk. 5, 1. pkt.,
indsættes efter »stk. 1«: »
og 2,
«, og i
3. pkt.,
indsættes
efter »nærmere angivne forudsætninger,«: » herunder
kortlægninger, data m.v.,«.
6.
I
§ 32, stk. 4,
der bliver stk. 5, indsættes som 4. pkt.:
»Ministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om,
at visse områder ikke kan fastlægges efter stk. 2.«
§ 32, stk. 5
Miljøministeren kan efter forhandling
med klima-, energi- og
forsyningsministeren og
erhvervsministeren fastsætte regler om,
1) ---
2) ---
3) at kommunalbestyrelsen i
planlægningen efter stk. 1 kan pålægge
spildevandsforsyningsselskaberne at
fastsætte et serviceniveau for håndtering
af tag- og overfladevand i henhold til
regler fastsat i medfør af denne
bestemmelse og § 32 b, stk. 6, og at
lægge specifikke forudsætninger til grund
for den samfundsøkonomiske analyse, og
§ 32 a, stk. 1
8.
I
§ 32 a, stk. 1,
indsættes efter »§ 32, stk. 1«: »og
Den, der er ansvarlig for driften af et
2«.
spildevandsforsyningsselskab, der er
93
7.
I
§ 32, stk. 5, nr. 3,
der bliver stk. 6, nr. 3, ændres
»stk. 6« til: »stk. 7«.
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Lovudkast: Udkast til lovforslag om håndtering af terrænnært grundvand, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2942776_0094.png
UDKAST
omfattet af § 2, stk. 1, i lov om
vandsektorens organisering og
økonomiske forhold, skal efter
anmodning fra kommunalbestyrelsen
give alle oplysninger, herunder om
økonomiske og regnskabsmæssige
forhold, som har betydning for
kommunalbestyrelsens planlægning efter
§ 32, stk. 1.
§ 32 b, stk. 1:
---
9.
I
§ 32 b,
indsættes efter stk. 1 som et nyt stykke:
»
Stk. 2.
Spildevandsforsyningsselskaber, som er
omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens
organisering og økonomiske forhold, er forpligtet til at
forsyne
områder,
som
fastlagt
af
kommunalbestyrelsen, jf. § 32, stk. 2, med
grundvandssænkende
foranstaltninger
i
spildevandsforsyningsselskabets kloakeringsområde,
jf. stk. 1, hvis det er samfundsøkonomisk
hensigtsmæssigt i overensstemmelse med regler
fastsat i medfør af stk. 8.«
Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.
§ 32 b, stk. 2
10.
Tre steder i
§ 32 b, stk. 2,
der bliver stk. 3, ændres
Spildevandsforsyningsselskaber, som er
»stk. 5« til: »stk. 6«.
omfattet af § 2, stk. 1, i lov om
vandsektorens organisering og
økonomiske forhold, må ikke anlægge
ledningsnet i strid med
spildevandsplanen, jf. § 32, stk. 1.
Spildevandsforsyningsselskaber er dog
alene forpligtet til at opfylde et i
spildevandsplanen fastsat serviceniveau
for håndtering af tag- og overfladevand,
hvis det er fastsat i overensstemmelse
med regler fastsat i medfør af § 32, stk. 5.
Hvis kommunalbestyrelsen i
spildevandsplanen har bestemt, at
serviceniveau skal fastsættes af
spildevandsforsyningsselskabet, eller
hvis kommunalbestyrelsen i øvrigt ikke
har fastsat et serviceniveau i
spildevandsplanen i overensstemmelse
94
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Lovudkast: Udkast til lovforslag om håndtering af terrænnært grundvand, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2942776_0095.png
UDKAST
med regler fastsat i medfør af § 32, stk. 5,
skal spildevandsforsyningsselskabet
fastsætte et serviceniveau i henhold til
regler fastsat i medfør af stk. 6 og § 32,
stk. 5.
11.
I
§ 32 b, stk. 2, 1. pkt.,
der bliver stk. 3, 1. pkt.,
indsættes efter »stk. 1«: »og 2«, og i
3. pkt.,
ændres
»stk. 6« til: »stk. 7«.
§ 32 b, stk. 3
Kommunalbestyrelsen aftaler i
forbindelse med den årlige drøftelse om
forsyningsforholdene i kommunen, jf. §
32 c, omfang og tidsfrist for opfyldelse af
forsyningspligten, jf. stk. 1, med
spildevandsforsyningsselskabet
§ 32 b, stk. 4
Kan der ikke opnås en aftale, jf. stk. 3, på
rimelige vilkår, eller overtrædes aftalen
af spildevandsforsyningsselskabet, kan
kommunalbestyrelsen påbyde
spildevandsforsyningsselskaber, som er
omfattet af § 2, stk. 1, i lov om
vandsektorens organisering og
økonomiske forhold, at forsyne et område
inden for det kloakeringsområde, der er
fastlagt i spildevandsplanen, inden for en
nærmere fastsat frist.
§ 32 b, stk. 5
Miljøministeren fastsætter regler om
forsyningspligt, herunder omfang og
tidsfrist, jf. stk. 1.
§ 32 b, stk. 6
Miljøministeren kan efter forhandling
med klima-, energi- og
forsyningsministeren og
erhvervsministeren fastsætte regler om,
1) at et serviceniveau for håndtering af
tag- og overfladevand efter stk. 2, 3. pkt.,
skal fastsættes af
spildevandsforsyningsselskaber, der er
omfattet af § 2, stk. 1, i vandsektorloven,
12.
I
§ 32 b, stk. 3 og 5,
der bliver stk. 4 og 6, indsættes
efter »stk. 1«: »og 2«.
13.
I
§ 32 b, stk. 4,
der bliver stk. 5, ændres »stk. 3«
til: »stk. 4«.
14.
To steder i
§ 32 b, stk. 6,
der bliver stk. 7, ændres
»stk. 2, 3. pkt.« til: » stk. 3, 3. pkt.«.
95
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Lovudkast: Udkast til lovforslag om håndtering af terrænnært grundvand, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2942776_0096.png
UDKAST
til et samfundsøkonomisk
hensigtsmæssigt niveau,
2) ---
3) at spildevandsforsyningsselskaber skal
offentliggøre de serviceniveauer, de har
fastsat i medfør af stk. 2, 3. pkt., og de
kortlægninger, beregninger og
vurderinger, der ligger til grund for
serviceniveauerne, på deres hjemmeside
15.
I
§ 32 b
indsættes som stk. 8:
»Stk.
8.
Miljøministeren kan fastsætte regler om:
5) at spildevandsforsyningsselskaber skal
beregne den samfundsøkonomiske
hensigtsmæssighed ved forsyning af
områder som fastlagt af
kommunalbestyrelsen, jf. § 32, stk. 2, med
grundvandssænkende foranstaltninger, jf.
stk. 2,
6) at spildevandsforsyningsselskaberne skal
lægge specifikke kortlægninger, data,
beregninger og vurderinger til grund ved
beregning af samfundsøkonomisk
hensigtsmæssighed, jf. nr. 1,
7) at spildevandsforsyningsselskaberne skal
inddrage kommunalbestyrelsen ved
beregning af den samfundsøkonomiske
hensigtsmæssighed, jf. nr. 1, og
8) at spildevandsforsyningsselskaberne skal
offentliggøre deres beregninger, herunder
data og vurderinger, jf. nr. 2, på
spildevandsforsyningsselskabernes
hjemmeside.«
§ 110, stk. 1-2 --
§ 110, stk. 3
16.
I § 110, stk. 3, indsættes efter »§ 32 a, stk. 2 og
I regler og forskrifter, der udstedes i
3,«: »§ 32 b, stk. 8,«.
medfør af §§ 7-10, §§ 12-16, § 17, stk. 3,
§ 18, § 19, stk. 5, § 19 a, § 27, stk. 3, §
31, stk. 3, § 32 a, stk. 2 og 3, § 35, § 35 a,
§ 35 b, § 35 c, § 37 b, stk. 2, § 39, stk. 4,
§ 39 b, stk. 2, § 44, § 45, stk. 2, 4, 5 og 7,
§ 45 b, § 45 c, stk. 1, § 45 d, § 46 h, stk.
96
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Lovudkast: Udkast til lovforslag om håndtering af terrænnært grundvand, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2942776_0097.png
UDKAST
2, § 46 a, stk. 2, § 46 b, § 47, stk. 2, § 48,
§ 50 a, stk. 3, § 50 c, § 50 d, § 51, § 51 b,
§ 53, § 53 c, stk. 3, § 55 c, stk. 2, § 56,
stk. 3, § 72 a, stk. 3, § 79 d, § 79 e, § 89,
stk. 2, og § 89 a, kan der fastsættes straf
af bøde. Det kan endvidere fastsættes, at
straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år
under tilsvarende omstændigheder som
anført i stk. 2.
§2
I lov om vandforsyning m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 602 af 10. maj 2022, som ændret senest ved § 1 i
lov nr. 677 af 11. juni 2024 foretages følgende
ændringer:
1.
§ 26, stk. 1, 1. pkt.,
affattes således:
»Bortledning af grundvand eller anden sænkning af
grundvandsstanden må ikke ske uden tilladelse.«
§ 26, stk. 1
Ved bygge- og anlægsarbejder, gravning
af ler, grus, brunkul, kridt m.v. må
bortledning af grundvand eller anden
sænkning af grundvandsstanden ikke ske
uden tilladelse. Tilladelsen meddeles af
kommunalbestyrelsen, jf. dog § 27.
§ 26, stk. 2
Tilladelse til bortledning er dog ikke
nødvendig, når bortledningen må antages
at blive af højst to års varighed, når
bortledningen hvert af disse år må
antages højst at omfatte 100.000 m3
grundvand, og når der endvidere ikke
inden for 300 m fra bortledningsanlægget
findes anlæg til indvinding af grundvand,
der efter deres art er omfattet af § 20,
bortset fra indvindinger omfattet af § 20,
stk. 1, nr. 1 og 2. Bortledning kan
endvidere foretages uden tilladelse, når
der opstår mulighed for skade på
bestående vej- og jernbaneanlæg.
2.
I
§ 26, stk. 2, 2. pkt.,
indsættes efter »skade på
bestående vej- og jernbaneanlæg«: »eller når
bortledning af grundvand eller anden sænkning af
grundvandsstanden hvert år må antages højst at
omfatte 10.000 m3 grundvand«.
3.
I
§ 26
indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
»Stk. 3. Tilladelse efter stk. 1, bortset fra tilladelse til
bortledning af grundvand eller anden sænkning af
grundvandsstanden ved bygge- og anlægsarbejder
eller indvinding af råstoffer, meddeles for et bestemt
tidsrum, som højst kan være 30 år.
97
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Lovudkast: Udkast til lovforslag om håndtering af terrænnært grundvand, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2942776_0098.png
UDKAST
Stk. 4. Når en tilladelse efter stk. 1 bortfalder som
følge af en tidsbegrænsning, skal en ny tilladelse
meddeles i det omfang, der fortsat er behov for
bortledning af grundvand eller anden sænkning af
grundvandsstanden, medmindre samfundsmæssige
hensyn, jf. lovens §§ 1 og 2, eller anden lovgivning i
øvrigt er til hinder herfor.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 5.
4.
I
§ 26
indsættes efter stk. 3, som bliver stk. 5, som
nyt stykke:
»Stk. 6. En tilladelse bortfalder uden erstatning, hvis
bortledning af grundvand eller anden sænkning af
grundvandsstanden ikke er sket inden for et
sammenhængende tidsrum af fem år.«
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 7 og 8.
5.
I
§ 26, stk. 4,
der bliver stk. 7, ændres »stk. 1-3«
til: »stk. 1-6«.
§ 26, stk. 3 ---
§ 26, stk. 4
Sænkning af grundvandsstanden, der
foretages i dyrkningsøjemed efter
reglerne i lov om vandløb, omfattes ikke
af stk. 1-3
§ 26, stk. 5
6.
I
§ 26, stk. 5,
der bliver stk. 8, ændres »stk. 1-3«
Bestemmelserne i stk. 1-3 medfører ingen til: »stk. 1-6«.
ændringer i de beføjelser, der i
byggelovgivningen er tillagt
bygningsmyndighederne
§ 28, stk. 1-2 ---
§ 28, stk. 3
7.
I
§ 28, stk. 3,
ændres »stk. 4« til: »stk. 7«.
For anlæg, der omfattes af § 26, stk. 4,
afgøres erstatningsspørgsmålet efter
reglerne i lov om vandløb.
§3
I lov betalingsregler for
spildevandforsyningsselskaberne, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1775 af 2. september 2021,
som ændret ved § 3 i lov nr. 668 af 11. juni 2024,
foretages følgende ændringer:
§ 1. ---
Stk. 2-3.---
Stk. 4.
Nødvendige udgifter til
udførelse, drift og vedligeholdelse af
spildevandsforsyningsselskabers
1.
I
§ 1, stk. 4, 1. pkt.,
indsættes efter »spildevand«:
»eller terrænnært grundvand«.
98
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Lovudkast: Udkast til lovforslag om håndtering af terrænnært grundvand, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2942776_0099.png
UDKAST
spildevandsanlæg og andre anlæg til brug
for selskabets håndtering af spildevand
samt anlæg, der er etableret efter § 7 a,
herunder udgifter til opfyldelse af
anmodninger efter
miljøbeskyttelseslovens § 32 a og regler
fastsat i medfør heraf, dækkes af bidrag
fra de berørte ejere af fast ejendom
(herunder umatrikulerede arealer), der
tilleder til
spildevandsforsyningsselskabers anlæg,
eller som er kontraktligt tilknyttet
spildevandsfor-syningsselskabet, jf. § 7 a.
I bidraget efter 1. pkt. kan indregnes
spildevandsforsyningsselskabets
indbetaling til dækning af udgifter til
oprettelse og drift af et godkendt privat
tvistløsningsorgan efter § 6 i lov om
alternativ tvistløsning i forbindelse med
forbrugerklager og efter § 12 a i lov om
vandsektorens organisering og
økonomiske forhold samt regler udstedt i
medfør af de nævnte love. I bidraget efter
1. pkt. kan herudover indregnes
spildevandsforsyningsselskabets bidrag
til dækning af udgifter til opgaver, der
falder ind under en forening oprettet i
medfør af vandsektorlovens § 21 og
regler udstedt i medfør heraf, som kan
yde støtte til projekter, der har til formål
at forbedre vandsektorens effektivitet og
kvalitet.
Stk. 5.
Et spildevands-
2.
To steder i
§ 1, stk. 5, 1. pkt.,
indsættes efter
forsyningsselskab kan aftale med andre
»spildevand«: »eller terrænnært grundvand«.
parter, at selskabet etablerer og
opretholder et højere serviceniveau i
selskabets håndtering af spildevand end
det, selskabet er forpligtet til, eller at
selskabet etablerer og driver anlæg til
brug for selskabets håndtering af
spildevand, som samlet set er dyrere end
nødvendigt til varetagelse af selskabets
opgaver.
Et spildevandsforsyningsselskab kan kun
indgå en aftale som nævnt i 1. pkt. mod
99
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Lovudkast: Udkast til lovforslag om håndtering af terrænnært grundvand, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2942776_0100.png
UDKAST
betaling fra den eller de andre parter til
fuld dækning af selskabets
meromkostninger til etablering og drift.
Stk. 10.
Klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte
nærmere regler om indregning af udgifter
i bidrag efter stk. 4, 6, 7 og 8 herunder
om, opgørelse af udgifter, om indregning
af lån og afdrag herpå, om hvilke udgifter
der kan betales af
spildevandsforsyningsselskabet, om
omkostningsfordeling med andre parter,
om betingelser for indregning, herunder
samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed
og sikring af selskabsøkonomisk
omkostningseffektivitet, om krav til
aftaler med andre parter, om
dokumentation for overholdelse af de
fastsatte regler og tilsyn hermed og om
offentliggørelse af aftaler og
dokumentation og lign. på
spildevandsforsyningsselskabets
hjemmeside. Ministeren kan endvidere
fastsætte nærmere regler om aftaler efter
stk. 5, herunder om krav til aftalerne og
andre parters betaling, om dokumentation
for overholdelse af de fastsatte regler og
tilsyn hermed og om offentliggørelse af
aftaler og dokumentation og lign. på
spildevands-forsyningsselskabets
hjemmeside.
§ 2 a, stk. 2
For afledning af tag- og overfladevand, der
ikke genanvendes, og vand fra omfangsdræn
betales ikke vandafledningsbidrag.
3.
§ 1, stk. 10,
affattes således:
»Stk. 10.
Klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler
om følgende:
1) Indregning af udgifter i bidrag efter stk. 4, 6, 7 og
8, herunder om følgende:
a. Hvilke udgifter der kan indregnes i
bidrag og betingelser herfor.
b. Samfundsøkonomisk
hensigtsmæssighed.
c. Selskabsøkonomisk
omkostningseffektivitet.
d. Opgørelse af udgifter og indregning af
lån og afdrag herpå.
2) Krav til aftaler efter stk. 5, herunder om
omkostningsfordeling med andre parter og
offentliggørelse af aftaler på
spildevandsforsynings-selskabets hjemmeside.
3) Krav til dokumentation for overholdelse af de
fastsatte regler og tilsyn hermed samt
offentliggørelse af dokumentation og anden
relevant information på
spildevandsforsyningsselskabets hjemmeside.«
4.
I § 2 a, stk. 2,
indsættes efter »genanvendes, og«:
»terrænnært grundvand, herunder«.
§4
I vandsektorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1693 af
16. august 2021, som ændret ved § 1 i lov nr. 668 af
11. juni 2024, foretages følgende ændringer:
§ 2.---
Stk. 2-7---
Stk. 8.---
1)-3)---
100
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 80: Lovudkast: Udkast til lovforslag om håndtering af terrænnært grundvand, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2942776_0101.png
UDKAST
4)
Spildevandsforsyningsaktivitet:
Transport, behandling eller afledning af
spildevand mod betaling.
5) ---
§ 15.
---
Stk. 2.
En kommune kan indgå aftale
med et spildevandsforsyningsselskab om,
at selskabet etablerer og opretholder et
højere serviceniveau i selskabets
håndtering af spildevand end det,
selskabet er forpligtet til, eller at
selskabet etablerer og driver anlæg til
håndtering af spildevand, som samlet set
er dyrere end nødvendigt til varetagelse
af selskabets opgaver, jf. § 1, stk. 5, i lov
om betalingsregler for
spildevandsforsyningsselskaber m.v. En
kommune kan endvidere indgå aftale
med et spildevandsforsyningsselskab om,
at kommunen forestår etablering eller
drift af projekter i kommunale anlæg,
selv om projektet helt eller delvis har til
formål at bidrage til selskabets
håndtering af spildevand.
Stk. 3-5.---
1.
I
§ 2, stk. 8, nr. 4,
indsættes efter »betaling«: », og
håndtering af terrænnært grundvand mod betaling«.
2.
To steder i
§ 15, stk. 2, 1. pkt.
og ét sted i
2. pkt.
indsættes efter »spildevand«: »eller terrænnært
grundvand«.
101