Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
KEF Alm.del Bilag 79
Offentligt
2946802_0001.png
Baggrundsnotat 1
Scenarier, modeller, antagelser og vurderingsmetode
Baggrundsnotat til analysen
Danmarks klimamål i 2050.
1
2
Indledning .............................................................................................................................. 2
Modelværktøjer til beregning af scenarier .............................................................................. 3
2.1
2.2
2.3
2.4
2.5
Scenarieværktøj for energi, industri og transport mv. .................................................................................... 7
BioRes model for skov, landbrug og arealer.................................................................................................. 8
Modelværktøjernes resultater ...................................................................................................................... 10
Grundantagelser for landbrug, skovbrug og arealanvendelse ..................................................................... 12
Grundantagelser for energi, industri og øvrige sektorer .............................................................................. 14
3
Omstillingselementer ........................................................................................................... 16
3.1
3.2
Omstillingselementer for skov, landbrug og arealer .................................................................................... 17
Omstillingselementer i energi, industri og øvrige sektorer ........................................................................... 19
4
Kendt Omstilling ................................................................................................................... 21
4.1
4.2
Kendt omstilling af skov, landbrug og arealer .............................................................................................. 21
Kendt omstilling i energi, industri og øvrige sektorer ................................................................................... 22
5
6
7
Hovedscenarier.................................................................................................................... 26
Oversigt over antagelser og omstillingselementer i hovedscenarierne ................................. 33
Vurdering af hovedscenarierne ud fra udvalgte samfundshensyn ........................................ 38
7.1
7.2
Metode til vurdering af scenarier ................................................................................................................. 38
Vurdering af hovedscenarierne ................................................................................................................... 46
Side 1
Baggrundsnotat 1 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946802_0002.png
8
Alternative scenarier ............................................................................................................ 51
8.1
8.2
8.3
Alternativt scenarie 1: Kombination af Ny Hverdag 110 og Ny Teknologi 110............................................. 51
Alternativt scenarie 2: Ny Teknologi 110 uden DAC .................................................................................... 54
Alternativt scenarie 3: Ny Teknologi 110 uden rammebetingelse om natur ................................................. 57
8.4
Alternativt scenarie 4: Ny Hverdag 110 uden rammebetingelse om ingen import af bioressourcer til
energiformål og kulstoflagring ................................................................................................................................ 59
8.5
8.6
8.7
8.8
Alternativt scenarie 5: Ny Teknologi 110 uden rammebetingelse om produktion af brændstoffer ............... 61
Alternativt scenarie 6: Ny Teknologi 110 med opvejning af plastforbrug og kondensstriber ........................ 64
Oversigt over antagelser og omstillingselementer i Alternativt scenarie 1 og 4 ........................................... 68
Oversigt over antagelser og omstillingselementer i Alternativt scenarie 2, 3, 5 og 6 ................................... 73
Referencer .................................................................................................................................... 78
1 Indledning
Analysen
Danmarks klimamål i 2050
undersøger, hvordan Danmark kan opfylde langsigtede klimamål i 2050.
Analysens formål, resultater, konklusioner og anbefalinger er beskrevet i hovedrapporten.
Danmarks klimamål i 2050
indeholder scenarier for, hvordan et territorielt klimamål i 2050 kan opfyldes. I rapporten
har Klimarådet valgt at se på to forskellige klimamål: en reduktion på 100 pct., som er det mål, der er angivet i
Klimaloven, og et mål på 110 pct., der er nævnt i regeringsgrundlaget fra december 2022.
Denne baggrundsrapport beskriver de anvendte modelværktøjer og de antagelser og omstillingselementer, der indgår i
analysens scenarier. Rapporten indeholder desuden en uddybende beskrivelse af analysens vurdering af hovedscenarier
ud fra udvalgte samfundshensyn og en beskrivelse af de seks alternative scenarier.
Danmarks drivhusgasudledning i 2050-scenarierne beregnes ved hjælp af modelværktøjer
Scenarierne er udarbejdet ved hjælp af en række modelværktøjer, som er udviklet til formålet. Modellerne holder styr på
aktivitetsniveauer, energiforbrug og produktion og forbrug af ressourcer, herunder arealer og kulstof på årsbasis. De
beregner Danmarks territorielle drivhusgasudledning i 2050 for hvert scenarie og beskrives nærmere i kapitel 2.
Modellerne indeholder omstillingselementer, fx skift til elbiler, varmepumper og elektrificering i industrien, som indgår i
scenarierne. Scenarierne for 2050 opbygges ved at kombinere en fremskrivning af samfundets udvikling med en række
omstillingselementer. Omstillingselementerne beskrives nærmere i kapitel 3.
Hovedscenarierne belyser to veje til at opfylde klimamål i 2050
Scenarierne bygger videre på en udvikling, hvor kendte omstillingselementer tages i brug og som kaldes Kendt
Omstilling. Antagelser og omstillingslementer i Kendt Omstilling er beskrevet i kapitel 4.
Med udgangspunkt i den kendte omstilling er der analyseret to stiliserede veje, henholdsvis Ny Hverdag og Ny Teknologi,
der når 100 og 110 pct. reduktion i 2050 i forhold til 1990. Det resulterer i fire scenarier:
•
•
•
•
Side 2
Ny Hverdag 100,
der når en reduktion på 100 pct. primært ved at ændre produktion og forbrug
Ny Teknologi 100,
der når en reduktion på 100 pct. primært ved brug af ny teknologi
Ny Hverdag 110,
der når en reduktion på 110 pct. primært ved at ændre produktion og forbrug
Ny Teknologi 110,
der når en reduktion på 110 pct. primært ved brug af ny teknologi
Baggrundsnotat 1 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946802_0003.png
Hovedscenarierne er beskrevet i kapitel 5. Kapitel 6 indeholder en samlet oversigt over antagelser og
omstillingselementer i Kendt Omstilling og hovedscenarierne.
En vurdering af hovedscenarierne sker ud fra udvalgte samfundshensyn
Hovedscenariernes styrker og svagheder vurderes i hovedrapporten ud fra udvalgte samfundshensyn fordelt på
temaerne:
•
•
•
Danmark som inspirationskilde
Direkte globale effekter
Barrierer for langsigtet omstilling
Kapitel 7 beskriver vurderingsmetoden og forklarer de kriterier, der ligger til grund for vurderingerne.
Alternative scenarier er hvad-nu-hvis-analyser
Der er udarbejdet en række alternative scenarier, som undersøger afgørende antagelser i de fire hovedscenarier. De
alternative scenarier er formuleret som hvad-nu-hvis-spørgsmål og viser konsekvenserne af at ændre rammebetingelser
eller træffe andre afgørende valg i scenarierne. Kapitel 8 beskriver de alternative scenarier og indeholder en samlet
oversigt over antagelser og omstillingselementer i disse scenarier.
2 Modelværktøjer til beregning af scenarier
I analysen opstilles en række scenarier for Danmarks fremtidige drivhusgasudledning, herunder scenarier, der viser
hvordan Danmark kan opfylde klimamål i 2050. Scenarierne belyser, hvordan klimamål på 100 eller 110 pct. kan nås på
forskellige måder. Til at opstille og analysere konsekvenserne af disse scenarier anvendes tre modeller:
1.
Scenarieværktøjet,
der modellerer energiproduktion og -forbrug samt udledninger i el-, fjernvarme- og
gassektoren, industrien, transportsektoren, bygninger, serviceerhverv, affaldssektoren, brændstofproduktion
samt en række øvrige mindre sektorer. I Scenarieværktøjet summeres den samlede energiproduktion og -
forbrug samt udledninger for alle sektorer.
BioRes,
der beregner udledninger fra arealer, landbrug og skov samt disse sektorers produktion af biogene
produkter herunder biomasse, biogas, fødevarer og foder.
Globale bidrag,
der beregner scenariernes under- eller overskydende produktion af fødevarer og foder, målt i
energi, protein og areal.
2.
3.
Figur 2.1 viser fordelingen mellem de anvendte modeller.
Side 3
Baggrundsnotat 1 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946802_0004.png
Figur 2.1 Opgavefordelingen mellem modelværktøjerne i Danmarks klimamål i 2050.
Kilde:
Klimarådet.
Scenarierne inddrager arealanvendelsen og fødevareproduktion
For at opnå et mål på 100 pct. skal Danmark opnå balance mellem udledninger af drivhusgasser til atmosfæren og optag
og lagring af drivhusgasser fra atmosfæren. For at opnå et mål på 110 pct. skal Danmark optage og lagre flere
drivhusgasser fra atmosfæren, end der udledes fra Danmark. Drivhusgasser opgøres ofte i CO
2
-ækvivalenter, der
forkortes CO
2
e.
Optag af CO
2
fra atmosfæren kan ske via planters fotosyntese eller via andre metoder til negative udledninger, fx Direct
Air Capture (DAC). Optag af CO
2
via fotosyntese sker i planter fx på marker, i skove og i naturområder. Den optagne CO
2
skal lagres for at undgå, at den udledes i atmosfæren igen. Det kan ske ved at kulstoffet, C, lagres i skov og jord, i biokul
eller i forskellige materialer. Det kan også ske ved at CO
2
lagres i undergrunden. Da planters fotosyntese er en vigtig vej
til at optage CO
2
fra atmosfæren, har arealanvendelsen, ikke mindst arealet med skov, stor betydning for, hvordan
fremtidige klimamål kan opfyldes.
Der er en tæt sammenhæng mellem arealanvendelsen og Danmarks produktion af fødevarer. Jo mere areal, der afsættes
til skov, jo mindre areal vil der alt andet lige være til at producere fødevarer på. Det kan derfor gå ud over
afgrødeproduktionen, hvis det territorielle klimamål søges opfyldt ved at omlægge marker til skov. Det er derfor vigtigt at
belyse fødevareproduktionen i scenarierne. Typen af fødevareproduktion, herunder størrelsen af den animalske
produktion, har også stor betydning, både for Danmarks produktionsoverskud og for udledningen af drivhusgasser.
BioRes-modellen giver mulighed for at opstille forskellige scenarier for arealanvendelse og landbrugsproduktion.
Scenarierne belyser Danmarks bidrag til verdens forsyning med fødevarer og energi
Biologiske ressourcer fra landbrug og skovbrug kan høstes til fødevarer, foder, materialer og energi. Produkterne kan
forarbejdes og forbruges i Danmark, eller de kan eksporteres. Danmark importerer også biogene produkter i form af
foder, fødevarer, materialer og biomasse, som indeholder kulstof.
Langsigtede klimamål, og særligt klimamål på over 100 pct., kan ikke ses uafhængigt af Danmarks udveksling af kulstof
med andre lande via kulstofholdige produkter. En stor import af kulstof fra andre lande kombineret med en lille eksport
vil gøre det nemmere at opnå klimamålene. Danmark vil nemlig i så fald have mere tilgængeligt kulstof, som kan lagres i
Side 4
Baggrundsnotat 1 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946802_0005.png
form af biokul eller i form af CO
2
i undergrunden. Denne lagring vil kunne medregnes som negative udledninger i
Danmarks drivhusgasopgørelse, hvis kulstoffet stammer fra biogene kilder. Omvendt vil en stor eksport af kulstof uden
tilsvarende import gøre det sværere af opfylde danske klimamål.
Scenarierne belyser dele af Danmarks udveksling af kulstofholdige varer med omverdenen. Der fokuseres på fødevarer og
foder for at belyse Danmarks potentielle bidrag til verdens fødevareforsyning i de forskellige scenarier. Ved at ændre
arealanvendelsen i Danmark, fx afsætte mere areal til natur eller skov, er det muligt at vise konsekvenserne for
fødevareforsyningen. Eller at vise konsekvenser af at ændre landbrugsproduktion, fx væk fra animalsk og over mod
plantebaserede fødevarer. Modelværktøjerne BioRes og Globale Bidrag beregner Danmarks produktionsoverskud af
fødevarer og foder målt i energi (PJ) og i protein. Sammenhængen mellem Danmarks territorielle klimamål og
udvekslingen af kulstofholdige varer med omverdenen er uddybet i Boks 2.1.
Scenarierne belyser også Danmarks produktionsoverskud af energi, især i form af el og brint. Scenarierne viser dermed, i
hvilket omfang Danmark potentielt kan bidrage til verdens energiforsyning. Produktionsoverskuddet af energi beregnes i
Scenarieværktøjet.
Analysen omfatter ikke det danske forbrugsbaserede klimaaftryk, det vil sige de udledninger, som det danske forbrug af
varer giver anledning til i udlandet. Der fokuseres alene på Danmarks produktionsoverskud af fødevarer, foder og energi.
Analysen indeholder således også kun i begrænset omfang materialer og andre varer, der ikke er landbrugsvarer eller
energi.
Beregninger og antagelser bag modelværktøjerne er beskrevet nærmere i følgende afsnit.
Side 5
Baggrundsnotat 1 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946802_0006.png
Boks 2.1 Scenarierne belyser udvalgte dele af Danmarks kulstofbalance
For at opnå et mål på 100 pct. skal Danmark opnå balance mellem udledninger af drivhusgasser til atmosfæren og
optag af drivhusgasser fra atmosfæren. For at opnå et mål på 110 pct. skal Danmark optage og lagre flere
drivhusgasser fra atmosfæren, end der udledes fra Danmark. Drivhusgasser måles i CO
2
e.
Optag af CO
2
fra atmosfæren kan ske via planters fotosyntese eller via andre metoder, fx Direct Air Capture (DAC).
Det midterste felt på figur 2.2 viser optag og udledningen af CO
2
e til atmosfæren. Feltet viser også lagringen, som er
en forudsætning for, at den optagne CO
2
forbliver uden for atmosfæren. Lagring kan ske i form af kulstof, C, i skov og
jord, i biokul og i forskellige materialer. Lagring kan også ske i undergrunden i form af CO
2
.
Danmarks opfyldelse af klimamål går ud på at opnå den rette lodrette balance på figur 2.2. Med andre ord, så
repræsenterer den lodrette akse balancen mellem udledninger og lagring af drivhusgasser. Optag af CO
2
via
fotosyntese sker i planter fx på marker, i skove og i naturområder. Størrelsen af optaget afhænger af
arealanvendelsen og landbrugsproduktionen. Optaget afhænger desuden af, hvor meget CO
2
, der kan optages via
andre metoder fx DAC. Jo større de tilbageværende restudledninger er, jo større skal optaget være, hvis klimamålene
skal opfyldes.
Biologiske ressourcer fra landbrug og skovbrug kan høstes til fødevarer, foder, materialer og energi. Produkterne kan
forarbejdes og forbruges i Danmark, eller de kan udgøre et produktionsoverskud, som potentielt kan eksporteres.
Danmark importerer også biologiske ressourcer i form af fødevarer, foder, materialer og bioenergi, som alle
indeholder kulstof. Den vandrette akse på figur 2.2 viser Danmarks udveksling af kulstof med vores omverden via
import og eksport af kulstof i foder, fødevarer, materialer og bioressourcer til energi og kulstoflagring.
Figur 2.2 Danmarks kulstofbalance
Anm.:
Kilde:
CO
2
-fangst omfatter
Direct Air Capture
og andre metoder til at fjerne CO
2
fra atmosfæren uden brug af planters
fotosyntese.
Klimarådet.
Scenarierne i
Danmarks klimamål i 2050
belyser sammenhænge mellem opfyldelsen af klimamål, Danmarks
arealanvendelse og Danmarks produktionsoverskud af fødevarer og foder. Udvekslingen af andre varer og materialer
belyses i begrænset omfang. Hovedscenarierne opfylder en rammebetingelse om, at der ikke importeres
bioressourcer til energiformål og kulstoflagring.
Side 6
Baggrundsnotat 1 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946802_0007.png
2.1
Scenarieværktøj for energi, industri og transport mv.
Scenarieværktøjet beregner energiforbrug og -produktion og udledninger fra alle andre sektorer end landbrug, arealer og
skov. Modellen er delt op i en række sektorer, der hver forbruger, producerer og/eller forarbejder energiprodukter.
Modellen summerer sektorernes energiforbrug og -produktion og opgør det samlede forbrug af energi og brændsler i
Danmark og beregner på baggrund deraf de fossile og biogene CO
2
e-udledninger.
Scenarieværktøjet opgør energibehovene
Scenarieværktøjet anvender en række energiforbrug og energitjenester som input og beregner på baggrund deraf den
nødvendige energiproduktion og resulterende CO
2
e-udledning, som er nødvendig for at dække energiforbruget.
En energitjeneste afspejler selve nytten af et energiforbrug. Det kan fx være antal kørte km i en bil. Energiforbruget fra
kørslen er et resultat af omfanget af den efterspurgte energitjeneste samt effektiviteten af bilen. Den samme
energitjeneste kan derfor imødekommes med et lavere energiforbrug ved brug af effektive elbiler end ved brug af benzin-
og dieselbiler, der er væsentligt mindre energieffektive.
Energiforbruget og energitjenestebehovet varierer alt
efter scenarie. ’Forbrug’ og ’behov’ for energi skal her forstås som
den energi, der efterspørges af samfundet på baggrund af en afvejning af omkostningerne ved at imødekomme forbruget
over for nytten af forbruget.
Energieffektivisering og ændrede forbrugsmønstre antages især i Ny Hverdag at lede til en reduktion af energiforbrugene
i flere sektorer i forhold til i dag. Dette vil i mange tilfælde repræsentere en ændret kurs, i det det vil bryde med historiske
trends, hvor energitjenestebehovet i mange sektorer har været stigende. Tilsvarende vil det i flere sektorer også
repræsentere en ændring i forhold til den trend, som fremskrives i Energistyrelsens
Klimastatus- og fremskrivning 2023
(KF23), der fremskriver indtil 2035.
I Ny Teknologi-scenarierne er energitjenestebehovene og energiforbrugene i de enkelte sektorer i mange tilfælde
udregnet med udgangspunkt i udviklingstendenserne i KF23. Her er der i flere tilfælde ekstrapoleret til 2050 på
baggrund af udviklingen i KF23. I andre tilfælde er energiforbrugene og energitjenestebehovene justeret på baggrund af
faglige vurderinger og scenariespecifikke antagelser.
Scenarieværktøjet beregner den samlede energiproduktion
Scenarieværktøjet beregner den nødvendige energiproduktion for at forsyne de endelige energiforbrug i hver sektor. Et
energibehov kan oftest forsynes af forskellige typer energi. Eksempelvis kan husholdningers behov for opvarmning
forsynes af eldrevne varmepumper, fjernvarme eller opgraderet biogas. Ligeledes kan flytransportens forventede behov
for jet fuel (flybrændstof) forsynes ved hjælp af elektrobrændstoffer produceret af CO
2
og brint, fra biobrændstoffer, der
produceres af biomasse, eventuelt kombineret med brint, eller via fossile brændstoffer, hvor udledning fra forbrændingen
da skal kompenseres via negative udledninger.
I analysen bestemmes typen af energi, der dækker energiforbrugene, på baggrund af flere forhold, herunder blandt
andet:
•
•
•
•
Teknologisk mulighed, herunder især om direkte elektrificering forventes mulig eller ej
Tilgængeligheden af de enkelte energikilder og ressourcer, fx den forventede tilgængelighed af grønner gasser,
biomasse og strøm fra vedvarende energikilder
Økonomi
Tilgængelighed af infrastruktur til at transportere og lagre forskellige energityper.
I alle analysens scenarier dækkes energiforbruget i alle sektorer af ikke-fossile energikilder pånær i affaldssektoren, hvor
afbrænding af importerede varer, der er baseret på fossile energikilder, forsat kan lede til afbrænding af fossil energi.
Fossil energi vil også kunne anvendes i andre sektorer, men udledningerne herfra vil da skulle kompenseres af negative
udledninger. Denne mulighed er ikke anvendt i analysens scenarier.
Direkte elektrificering antages i udpræget grad at imødekomme energiforbruget i det omfang det forventes teknologisk
muligt i 2050. Argumentet herfor er dels, at direkte elektrificering i mange tilfælde forventes at være eller blive billigere
end brugen af bio- og elektrobrændstoffer og dels, at knaphed på kulstof vil resultere i en prioritering af kulstoffrie
energikilder, herunder direkte elektrificering.
Side 7
Baggrundsnotat 1 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946802_0008.png
Fordelingen af energikilderne til produktion af el og fjernvarme følger som nævnt fordelingen i Energistyrelsens AF23.
Primære energiinput til modellen er elektricitet fra vedvarende kilder som vind og sol, bioenergi samt eventuelt fossile
energikilder. Bioenergiproduktion bliver beregnet i BioRes.
Energiprodukter som fjernvarme og ikke-fossil ledningsgas og brændstoffer produceres ved hjælp af andre
energiprodukter som elektricitet eller bioenergi. Elektricitet kan udover produktion fra vind og sol også produceres på
termiske værker, der bruger bioenergi eller power-to-X-brændsler. Fjernvarme kan blandt andet produceres via store
varmepumper, der forbruger elektricitet, eller på termiske værker, der forbruger træbiomasse.
Scenarieværktøjet opgør forskellen mellem energiforbrug og -produktion i et givent scenarie. For nogle energityper
behøver forbrug og produktion ikke at matche, da energiproduktet kan eksporteres eller importeres. Det gør sig fx
gældende for elektricitet og brint. Dermed vil en produktion, der er højere end forbruget, opgøres som et
produktionsoverskud med potentiale for eksport, hvorimod den modsatte situation vil opgøres som import.
Scenarieværktøjet opgør drivhusgasudledninger fra alle sektorer
Scenarieværktøjet opgør de samlede drivhusgasudledninger for et givent scenarie. Værktøjet beregner udledninger fra
energiforbrug og procesemissioner, opgør CO
2
-fangst, -lagring eller -anvendelse, samt inkluderer udledninger fra mindre
udledningskilder som kompostering af affald og spildevand. Desuden samler scenarieværktøjet udledninger fra skov,
landbrug og arealanvendelse, som beregnes i BioRes-modellen.
2.2
BioRes model for skov, landbrug og arealer
DK-BioRes 2.0 (herefter BioRes) er et excelværktøj, der oprindeligt er udviklet af Energy Modelling Lab for
Energistyrelsen i 2021. BioRes er derefter blevet opdateret og videreudviklet af Energy Modelling Lab i samarbejde med
Klimarådets sekretariat i 2024. Forskere fra Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) og Nationalt Center for
Fødevarer og Jordbrug (DCA) ved Aarhus Universitet samt fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) ved
Københavns Universitet har tillige ydet konsulentbidrag til videreudviklingen af BioRes.
1
BioRes opgør mængden af bioressourcer fra skovbrug, landbrug og arealer
BioRes tager udgangspunkt i 2020 og indeholder en repræsentation af Danmarks landbrug, skovbrug og arealanvendelse
i dette år. BioRes opgør produktionen af biogene produkter, fx fødevarer, foder og biomasse til materialer, energi og
kulstoflagring.
Landbruget producerer fødevarer, foder og forskellige biomasser. Ud fra landbrugsarealet og afgrødefordelingen
beregner BioRes den danske produktion af afgrøder og restprodukter, fx halm. Ud fra antallet af husdyr beregnes
foderforbruget, og om der er behov for import af foder.
Danskernes forbrug af fødevarer opgøres ud fra befolkningstal og undersøgelser af kostsammensætningen. Økonomi,
herunder omkostninger, indgår ikke. Ud fra produktionen og danskernes forbrug beregnes om der er en over- eller
underproduktion af de forskellige varer. Overskydende produktion kan potentielt eksporteres. Hvis der er
underproduktion svarer det til, at der er en nettoimport af varen.
BioRes opgør produktion af gavntræ og træ til energi fra skovbruget. Dette sker ud fra data for arealet af
produktionsskov, tidsforløbet for skovrejsning og anvendte skovtyper. Derudover kan en del af naturarealet høstes og
biomassen herfra anvendes til foder eller energiformål.
Bioressourcer kan i modellen bruges til produktion af biogas og til pyrolyse. Modellen opgør produktionen af biogas og
pyrolyseprodukter på baggrund af data for det anvendte input. Output fra BioRes til Scenarieværktøjet er i form af
produceret biogas, som dernæst opgraderes i Scenarieværktøjet, samt produceret pyrolyseolie og -gas. Energiforbruget til
pyrolyseprocessen og den efterfølgende viderebehandling af pyrolyseprodukterne beregnes i Scenarieværktøjet.
Side 8
Baggrundsnotat 1 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946802_0009.png
BioRes opgør udledninger fra landbrug, skov og arealer
BioRes beregner drivhusgasudledning fra Danmarks landbrug, skovbrug og arealsektor. Det drejer sig om udledningerne
fra kategorierne 3 (landbrug) og 4 (LULUCF) i det fælles indrapporteringsformat under FN’s klimakonvention.
Arealanvendelsen påvirker indholdet af drivhusgasser i atmosfæren. Skovrejsning medfører fx øget lagring af CO
2
i
skovene og dermed negative udledninger, og vådlægning af kulstofrige landbrugsjorder mindsker udledningerne fra
dyrkede marker.
BioRes beregner udledningerne fra husdyrs fordøjelse ud fra antallet af husdyr og eventuel brug af
fodertilsætningsstoffer. Modellen beregner udledningerne fra gødningshåndtering ud fra antallet af husdyr og ud fra hvor
stor en del af gødningen, der udsluses hurtigt fra stalden og bioafgasses.
Endelig beregner modellen lagringseffekten af nedpløjet biokul fra pyrolyse.
BioRes belyser systemsammenhænge mellem arealer, bioressourcer og udledninger
Der er i BioRes defineret en række omstillingselementer, det vil sige tekniske eller adfærdsmæssige ændringer i
produktion og forbrug, der bidrager til at nå et klimamål. Eksempler på omstillingselementer er skovrejsning,
vådlægning af kulstofrige jorder, fodertilsætning til kvæg og produktion af biogas eller biokul.
På baggrund af brugerens valg af omstillingselementer i scenarier vil modellen vise konsekvenserne på følgende punkter:
•
•
•
Udledninger fra landbrug- og LULUCF
Produktion af biomasse, biogas og pyrolyseprodukter til energiformål
Produktion og forbrug af fødevarer og foder.
BioRes kan dermed bruges til at analysere systemsammenhænge mellem arealanvendelse, bioressourcer og udledninger.
Det beregnede bioenergipotentiale og drivhusgasudledninger, som beregnes i BioRes, leveres til Scenarieværktøjet, som
anvender biomassen til forskellige energiformål, herunder brændstoffer, og lagrer kulstof nok til at nå fastsatte klimamål.
Tabel 2.1 giver en oversigt over de forskellige sektorer, som er med i Scenarieværktøjet og i BioRes, og hvor de respektive
udledninger beregnes. BioRes, samt beregninger og baggrundsparametre, beskrives nærmere i
Baggrundsnotat 2.
2
Side 9
Baggrundsnotat 1 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946802_0010.png
Tabel 2.1 Sektorer i modelværktøjerne
Sektorer
Landbrug
Arealanvendelse
Skov
Pyrolyse
Bygninger og
serviceerhverv
Transport
Industri
El og fjernvarme
Brændstofproduktion
Affald
Udledningskilder og optag
Landbrug, herunder dyrenes fordøjelse, gødningshåntering og gødskning
af marker
Dyrkede marker, græsarealer, vådområder samt lavbundsjorder
Udledninger og optag fra skove herunder høstede træprodukter og
kulstofrige jorde i skov
CO
2
-optag ved lagring af biokul i jorden
Energi til individuel opvarmning, intern transport samt forskellige processer
i bygninger og serviceerhverv
Brændstoffer i vejtransport, skibs- og luftfart samt togtrafikken
Brændsler til industriprocesser, opvarmning og intern transport samt
procesudledninger
Brændsler til energiproduktion, herunder affaldsforbrænding
Energi til brændstofproduktion, herunder pyrolyse. I sektoren opgøres også
anvendelsen af CO
2
til produktion af elektrobrændstoffer.
Affaldshåndtering ud over forbrænding og metantab fra biogasanlæg mv.
Brændsler til fangst af CO
2
fra atmosfæren. I sektoren opgøres de fossile
og biogene udledninger fra el, fjernvarme, industri, biogasopgradering,
brændstofproduktion og DAC, der fanges og dernæst lagres eller
anvendes.
Modelværktøj
BioRes
BioRes
BioRes
BioRes
Scenarieværktøj
Scenarieværktøj
Scenarieværktøj
Scenarieværktøj
Scenarieværktøj
Scenarieværktøj
CCS, CCU og negative
udledninger
Scenarieværktøj
Kilde:
Klimarådet.
2.3
Modelværktøjernes resultater
Tilsammen belyser modelværktøjerne scenariernes konsekvenser på fire centrale områder:
1.
National drivhusgasudledning fordelt på kategorier:
De nationale udledninger opgøres jf. CRF-
standarden og er dermed sammenlignelige med de nationale emissionsopgørelser fra Energistyrelsen og DCE
ved Aarhus Universitet. De inkluderer udledninger inden for Danmarks territorielle grænser, men ikke
udledninger i udlandet fra importerede varer og international transport.
En national balance for produktion og forbrug af energi og bioenergi.
Forbrug og produktion af
energi fx el, fjernvarme, ledningsgas opgøres på årsbasis. Nogle energiprodukter antages at kunne importeres og
eksporteres, og i disse tilfælde behøver forbrug og produktion ikke at gå op. Det gør sig eksempelvis gældende
for el og brint. I andre tilfælde balanceres produktion og forbrug. Det gælder fx for biobrændsler og
biobrændstoffer i de fleste scenarier.
Mængde og type af brændstoffer til international transport.
Scenarieværktøjet inkluderer forbrug og
produktion af brændstoffer til international transport. Produktion af brændstoffer har et forbrug af forskellige
energiprodukter og CO
2
, alt afhængigt af hvilke processer, der bruges. Det vil sige, at brændstofproduktion til
international transport har et ressourcetræk, herunder eventuelt et forbrug af CO
2
, der alternativt kunne have
været lagret og skabt nationale reduktioner. Selve CO
2
-udledningen fra international transport regnes ikke med
i den samlede nationale CO
2
-opgørelse, jf. CRF-standarten.
En national balance for produktion og forbrug af fødevarer og foder.
BioRes beregner dansk
landbrugs produktion af fødevarer og foder og dansk forbrug af de samme varer. Mængderne opgøres per år.
Forbruget af fødevaretyper, som ikke produceres i Danmark, fx ris, indgår ikke i beregningen. Modelværktøjet
Baggrundsnotat 1 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
2.
3.
4.
Side 10
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946802_0011.png
holder styr på arealforbruget og ændringer i arealanvendelsen. Hvis der fx rejses skov eller dyrkes
energiafgrøder, vil der være et mindre areal til foder- og fødevareproduktion og dermed, alt andet lige, et mindre
produktionsoverskud af foder eller fødevarer. Produktionsoverskuddet opgøres i energi, protein og evt. globalt
areal.
Det nærmere samspil mellem BioRes og Scenarieværktøjet er illustreret i figur 2.3.
Figur 2.3 Samspillet mellem Scenarieværktøjet og BioRes
Anm.:
Kilde:
Figuren illustrerer kun de større sammenhænge mellem sektorer og viser ikke alle samtlige sammenhænge med fx mindre
væsentlige udvekslinger af energi eller CO
2
e.
Klimarådet.
Modellerne er en forenklet repræsentation af virkeligheden
De anvendte modeller, og dermed scenarier, er forenklede repræsentationer af virkeligheden. For at kunne beregne
scenarier for alle Danmarks drivhusgasudledninger og samtidig holde styr på forbrug og produktion af fødevarer, foder,
energi, biomasse, brændsler mm., er det nødvendigt at gøre sig nogle forenklede antagelser om den verden, vi lever i.
Dette er gjort for at kunne undersøge forskellige sammenhænge i samfundet.
Modellerne indeholder ikke omkostninger, priser og indtægter, men fokuserer alene på fysiske, tekniske og
adfærdsmæssige forhold og potentialer.
Modellerne indeholder en række drivhusgas- og systemeffekter og ressourcetræk, som er baseret på bedste viden. Der er
samtidig bevidst lavet en række forsimplinger for at blive i stand til at få så mange sektorer, ressourcer og
systemsammenhænge med. Resultaterne skal derfor betragtes som indikative skøn. For skov, landbrug og
arealanvendelse er usikkerheder og forenklinger beskrevet nærmere i
Baggrundsnotat 2.
Side 11
Baggrundsnotat 1 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946802_0012.png
2.4
Grundantagelser for landbrug, skovbrug og arealanvendelse
Modelværktøjerne indeholder en række vigtige grundantagelser, der er gennemgående i alle rapportens scenarier. I dette
afsnit beskrives nogle af disse. Yderligere grundantagelser beskrives i
Baggrundsnotat 2.
3
Centrale grundantagelser for
landbrug, skovbrug og arealanvendelse er:
•
Udbyttestigning for afgrøder.
Der antages en udbyttestigning for alle afgrøder på 19,5 pct. frem til 2050.
Den generelle udbyttestigning for afgrøder betyder, at der pr. hektar er en større produktion af foder, biomasse
og plantebaserede fødevarer på det danske areal i 2050 end i 2020.
Animalsk produktion.
Den animalske produktion indeholder tre typer husdyr: kvæg, svin og fjerkræ. Der er
ikke antaget en grundlæggende effektiviseringstrend for den animalske produktion. Husdyrenes udledning,
tilvækst og foderindtag før omstillingselementer er som i 2020.
Natur.
Naturarealet udgøres af urørt skov, græsarealer, vådområder samt andele af andre arealkategorier.
Økologi.
Andelen af økologi følger KF23 frem mod 2035 og holdes derefter konstant.
•
•
•
Udbyttestigningen for afgrøder er en central antagelse
Afgrødeudbyttet i landbruget antages at stige med 19,5 pct. fra 2020 til 2050.
4
Det svarer til udbyttestigningen i de
baggrundsrapporter, der ligger til grund for Bioøkonomipanelets anbefalinger.
5
Udbyttestigningen kræver, at planterne
får tilstrækkeligt med kvælstof. Det antages derfor, at kvælstofnormerne også stiger, men mindre end den generelle
udbyttestigning, da det samtidig antages, at tabet af kvælstof kan mindskes. Det antages derfor, at kvælstofnormerne
generelt stiger med 75 pct. af udbyttestigningen.
6
Den antagne udbyttestigning for afgrøder er central for analysen, da den har stor betydning for Danmarks produktion af
fødevarer og foder i 2050 og dermed også for Danmarks ressourcebidrag til omverdenen. Det er en antagelse, der hviler
på fagfolks vurdering af, at den hidtidige udviklingstendens for afgrødeudbyttet vil kunne fortsætte til 2050. En fortsat
forædlingsindsats, et varmere klima, en længere vækstsæson og et højere CO
2
-indhold i atmosfæren vil medvirke til et
højere høstudbytte. Der er dog også faktorer, der trækker den anden vej: For det første, vil klimaforandringer kunne
medføre hyppigere perioder med for lidt eller for meget regn og øge risikoen for angreb fra skadedyr. For det andet, er
der usikkerhed om de fremtidige kvælstofnormer, der er en forudsætning for et øget udbytte. Den generelle
udbyttestigning er derfor en usikker antagelse.
Der antages ikke en effektivisering af den animalske produktion
BioRes indeholder landbrugets dyrehold af svin, kvæg og fjerkræ fordelt på konventionel og økologisk drift. Husdyrene er
et gennemsnit af underkategorier og skal betragtes som gennemsnitlige dyr. Modellen inkluderer ikke udledninger fra
øvrige dyr som får, lam, geder og heste. Udledninger fra disse dyr holdes konstant på 2020-niveau og medregnes i den
samlede opgørelse af Danmarks udledninger i Scenarieværktøjet.
Modellen indregner ikke en produktivitetsstigning i den animalske produktion. Der foregår i praksis en
produktivitetsstigning, som blandt andet kommer til udtryk i en årlig stigning i mælkeydelse pr. malkeko, antal smågrise
pr. år pr. so og et formindsket foderforbrug pr. kg. kød eller mælk. Produktivitetsstigningen har betydning for
udledningerne fra den animalske produktion.
Når der alligevel ikke indregnes en produktivitetsstigning frem til 2050 i denne analyse, skyldes det, at det er usikkert,
om den nuværende stigningstakt vil kunne fortsætte, eller om den vil blive bremset af dyreetiske eller andre forhold.
Derudover har produktivitetsstigningen på nogle punkter modsatrettede effekter, der delvist ophæver hinanden. For
eksempel forventes udledningen pr. malkeko at stige på grund af øget mælkeydelse, som følge af genetisk forædling og
øget foderindtag. Af samme årsag forventes antallet af malkekøer at falde, da der skal færre køer til at producere samme
mængde mælk.
7
Udledningen fra malkekvæg før omstillingselementer, fx fodertilsætning, antages derfor at forblive på
samme niveau.
Side 12
Baggrundsnotat 1 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946802_0013.png
Naturarealet defineres som andele af andre arealkategorier
BioRes’ arealkategorier følger Danmarks drivhusgasopgørelse.
8
Det betyder, at der ikke er en særskilt arealkategori for
natur. Naturarealet opgøres i stedet som andele af andre arealkategorier. BioRes modellen er ikke en geografisk specifik
model, så arealer til natur fastsættes således kun overordnet ved hjælp af procentandele.
Naturareal vil her sige, at arealet ikke drives erhvervsmæssigt som landbrug eller skovbrug, og at det heller ikke benyttes
til byer eller infrastruktur. Arealkategorierne
urørt skov, vådområder
og
græsarealer
antages derfor i scenarierne for at
være natur. Det samme gør andele af andre arealkategorier jf. tabel 2.2.
Det antages, at urørt skov ikke fældes efter den hugst, som sker ved overgangen til, at skoven lægges urørt, og at
græsarealer ikke pløjes op. Der kan dog tages slæt på naturarealerne i scenarierne, som et omstillingselement. I
hovedscenarierne antages 15 pct. af visse naturarealer således at blive høstet. Denne høst antages at være foreneligt med
udlægning af arealet til natur og biodiversitet.
Tabel 2.2 Andele af arealkategorier, der medregnes som natur
Arealkategorier i BioRes
Areal i 2020 (ha)
Naturandel i scenarierne (pct.)
0
0
60
10
100
100
100
85
90
Bebyggelse & infrastruktur
Landbrugsafgrøder
Andet landbrugsareal
Produktionsskov
Urørt skov
Græsarealer
Vådområder
Søer
Andet
Total
Anm.:
Kilde:
539.100
2.619.987
181.913
614.425
26.875
168.900
68.800
59.100
26.500
4.305.600
Naturandel i scenarierne (pct.)
er den andel af arealkategorien, som i scenarierne antages at være natur, og som derfor
indgår i opfyldelsen af rammebetingelsen om 30 pct. natur.
Klimarådet.
Som det fremgår af tabel 2.2 medregnes alle vådområder, herunder vådlagte landbrugsarealer som natur. Dette er ikke
nødvendigvis i overensstemmelse med Biodiversitetsrådet forslag til, hvor der skal udlægges natur. Det centrale i denne
sammenhæng er dog, at der er sat nok plads af til at rammebetingelsen om 30 pct. natur er opfyldt.
Økologi er ikke analyseret nærmere
En nærmere vurdering af udviklingen for økologi har ligget udenfor rammerne af analysen. Derfor antages forsimplet at
den andel af afgrøde- og husdyrproduktionen, der er økologisk, følger Energistyrelsens
Klimastatus og -fremskrivning
2023
frem til 2035. Derefter holdes andelen konstant på grund af usikkerhed om udviklingen.
Arealantagelser følger Klimarådets analyse om Danmarks fremtidige arealer
I regeringsgrundlaget fra 2022 peger regeringen på, at den ønsker 250.000 ha skov rejst.
9
I trepartens
Aftale om et Grønt
Danmark
fra 24. juni 2024 er ambitionen, at der skal være rejst 250.000 hektar ny skov i 2045. Ambitionen inkluderer
at der rejses 80.00 hektar privat urørt skov som supplement til de 75.000 hektar, det er besluttet at lægge urørt i statens
skove.
10, 11
Side 13
Baggrundsnotat 1 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946802_0014.png
I Klimarådets analyse
Danmarks fremtidige arealanvendelse
indgik det i nogle scenarier, at der rejses 250.000 hektar til
produktionsskov i 2050 og i andre, at der rejses 500.000 hektar I denne analyse antages det i Kendt Omstilling og i Ny
Teknologi-scenarierne, at der er rejst produktionsskov på 250.000 hektar i 2100. I Ny Hverdag 100 rejses der derimod
250.000 hektar produktionsskov i 2050, mens der i Ny Hverdag 110 rejses 500.000 hektar Udover produktionsskov
afsættes der arealer til ny urørt skov.
Hovedscenariernes areal til natur og biodiversitet i 2050 er fastlagt med udgangspunkt i scenariet for biodiversitet og
vandmiljø i analysen
Danmarks fremtidige arealanvendelse.
Det indebærer blandt andet, at der i alle hovedscenarier
udlægges 160.000 hektar af den eksisterende produktionsskov til urørt skov i 2050. Derudover udtages omkring
600.000 hektar dyrket landbrugsjord dels til vedvarende græsarealer og dels til ny urørt skov. Tabel 2.3 sammenstiller
arealudtag i
Danmarks klimamål i 2050
med
Danmarks fremtidige arealanvendelse.
Tabel 2.3 Sammenstilling af udtag af arealer i Danmarks fremtidige arealanvendelse og Klimamål 2050
Danmarks fremtidige
arealanvendelse
Biodiversitets- og vandmiljøscenarie
Landbrugsareal taget ud
til natur og skovrejsning
Ny produktionsskov på
landbrugsareal
Produktionsskov omlagt
til urørt skov
Ændring i landbrugsareal
Areal til natur
Anm. 1:
Ny Hverdag
100
862.000
Klimamål 2050
Ny Hverdag
110
1.087.000
Ny Teknologi
100/110
715.000
hektar
765.000
hektar
250.000
247.000
497.000
81.000
hektar
pct.
pct.
167.000
-33
30
160.000
-31
30
160.000
-39
30
160.000
-26
30
Landbrugsarealet er større i
Danmarks Klimamål i 2050
(2,8 mio. hektar) end i
Danmarks fremtidige arealanvendelse
(2,3
mio. hektar). Det skyldes forskellige arealkategoriseringer. Det udtagne landbrugsareal ser større ud i denne analyse, men
da landbrugsarealet er forskelligt i de to analyser kan de to tal ikke sammenlignes direkte.
Ændringen i landbrugsarealet er opgjort eksklusive areal til bebyggelse.
Klimarådet.
Anm. 2:
Kilde:
Analysen indeholder ikke et særskilt fokus på at forbedre vandmiljøet.
Danmarks fremtidige arealanvendelse
viste, at
det er muligt
at beskytte 30 pct. af Danmarks arealer, som er udpeget af Biodiversitetsrådet, og samtidig opfylde EU’s
vandrammedirektiv. BioRes er ikke en arealforvaltningsmodel, og den kan derfor ikke sige noget om geografisk
specifikke effekter, men udtag af landbrugsarealer til natur og skov vil alt andet lige have en positiv effekt på vandmiljøet.
2.5
Grundantagelser for energi, industri og øvrige sektorer
I dette afsnit beskrives centrale grundantagelser for energi, industri og øvrige sektorer, der er fælles for alle analysens
scenarier. Følgende centrale grundantagelser uddybes i det følgende:
•
Energistyrelsens analyseforudsætninger.
Energistyrelsens
Analyseforudsætninger til Energinet 2023
følges for udbygning af vind-, sol- og elektrolysekapacitet, og fordelingen af varmeproduktion på energikilder
anvendes i scenarierne.
Olie- og gasudvinding.
Det antages, at Nordsøen og raffinaderierne stopper med produktion og bearbejdning
af fossile energikilder. Noget af aktiviteten på raffinaderier overgår til produktion af grønne brændstoffer.
•
Side 14
Baggrundsnotat 1 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946802_0015.png
Udbygningen af vedvarende energi og regulerbar energiproduktion følger Energistyrelsens
analyseforudsætninger
Det er en antagelse, at den nationale produktion af el i alle analysens scenariers i udgangspunktet følger Energistyrelsens
Analyseforudsætninger til Energinet 2023
(AF23), både med hensyn til energiproduktionens omfang og med hensyn til
fordelingen af elproduktionen på forskellige energikilder. Elproduktion fra kraftvarmeanlæg varierer dog alt efter
scenarie, eftersom varmebehovet også varierer i scenarierne. Fjernvarmeproduktionen antages som udgangspunkt at
følge AF23 med hensyn til fordeling af varmeproduktion på forskellige energikilder, men omfanget af
varmeproduktionen varierer på baggrund af scenariernes varmebehov. Forbruget af biomasse til el- og varmeproduktion
er i scenarierne derfor et resultat af det antagede varmebehov i scenarierne, samt antagelsen om at el- og
varmeproduktionen i udgangspunktet følger samme fordeling som i AF23.
I analyseforudsætningerne er også indlagt en forventet kapacitet af elektrolyse, som bruges til produktion af brint på
baggrund af el. Elektrolysekapaciteten i scenarierne følger ligeledes analyseforudsætningerne.
Analyseforudsætningerne udarbejdes årligt til Energinet og udgør Energistyrelsens analytiske bud på en sandsynlig
udvikling af energisystemet i Danmark frem mod 2050, givet at nuværende politiske mål indfris. Modsat den årlige
klimastatus og -fremskrivning, der kun indregner udviklingen uden ny politik, tager analyseforudsætningerne
udgangspunkt i politiske ambitioner, fx klimalovens 70-procentsmål i 2030 og målet om klimaneutralitet i 2045 fra
regeringsgrundlaget.
12
Analyseforudsætningerne præsenterer et sæt af forudsætninger omkring anlægstyper og kapaciteter i el- og
fjernvarmesektoren, herunder regulerbare anlæg, der kan producere energi forholdsvist uafhængigt af vind og vejr. Ved
at benytte disse forudsætninger er det plausibelt, at der overordnet set vil være en tilstrækkelig balance mellem
produktion og forbrug af el og fjernvarme i Klimarådets scenarier. Scenariernes energibalance er ikke gennemregnet på
timebasis, men energiproduktion og -forbrug er afstemt på årsbasis. Scenarieværktøjet inkluderer tilsvarende ikke
beregninger af effekttilstrækkelighed, men bygger på Energistyrelsens antagelser om blandt andet behov for biomasse og
biogas til el- og fjernvarmeproduktion.
Produktionen af vindenergi, solenergi og brint antages at stige markant frem mod 2050
I AF23 forudsiges, at der vil være op mod 300 TWh elproduktion fra vind og sol til rådighed i 2050 og dertil en mindre
elproduktion på lidt under 3 TWh fra regulerbare værker, fx biomassefyrede kraftvarmeværker og
affaldsforbrændingsanlæg. Niveauet af regulerbar elproduktion fra blandt andet biomassefyrede kraftvarmeværker kan
potentielt reduceres i forhold til niveauet i analyseforudsætningerne. Dette kan blandt andet ske ved, at vindmøller og
solceller i kombination med blandt andet transmissionsforbindelser til udlandet, ellagring og fleksibilitet i elforbruget
kan dække en større del af elforbruget eller sikre balance mellem forbrug og produktion. I hovedscenarierne udgør
elproduktion fra regulerbare værker cirka 2-3 TWh (8-10 PJ).
Dele af den grønne strøm kan alternativt også komme fra andre energikilder i 2050, fx forskellige former for havenergi
eller atomkraft. Tilsvarende vil øget anvendelse af fx varmepumper, geotermi eller overskudsvarme potentielt kunne
dække en større andel af varmeproduktionen i stedet for kraftvarmeværker og kedler.
Fordelingen mellem disse energikilder har ikke betydning for den nationale drivhusgasudledning, så længe de ikke
indebærer en national udledning. Fordelingen mellem energikilderne er dog væsentlig for andre forbrug og
målsætninger. Det gælder blandt andet brug af biomasse, arealforbrug og omkostninger forbundet med at nå de to
klimamål.
Den store produktion af el fra vind og sol i analyseforudsætninger indebærer, at Danmark vil kunne få et stort
produktionsoverskud, som potentielt kan eksporteres til udlandet. I scenarierne varierer elforbruget i Danmark mellem
235 og 260 TWh. Disse værdier er meget afhængige af antagelsen om brintproduktion, som følger AF23. I scenarierne
bruges omkring 160 TWh til brintproduktion. Der er stor usikkerhed omkring niveauet for brintproduktion og -forbrug i
Danmark og udlandet i 2050. En stor produktion af brint vil forventeligt kun ske, hvis brint efterspørges i udlandet, fx i
den tyske industri, og hvis dansproduceret brint kan blive konkurrencedygtigt. I så fald kan et stort produktionsoverskud
af brint eksporteres til udlandet som brint eller andre power-to-X-produkter.
Side 15
Baggrundsnotat 1 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946802_0016.png
Størrelsen af dette produktionsoverskud og mulig eksport af el og brint vil have stor betydning for reduktionspotentialer i
udlandet og repræsenterer det store potentiale, der ligger i, at Danmark kan udnytte gode vindressourcer til at bidrage
med reduktioner uden for landets grænser. Størrelsen af produktionsoverskuddet og den mulige nettoeksport er dog af
mindre betydning for de nationale udledninger, som de i dag opgøres i regi af FN og de danske klimamålsætninger. Sker
der en mindre udbygning af vindmøller, solceller og elektrolyse end antaget i analyseforudsætningerne, vil dette derfor
ikke påvirke mulighederne for at nå de danske klimamål og politiske mål, så længe det danske el- og brintforbrug fortsat
kan dækkes.
Olie- og gasudvinding antages at være ophørt i 2050
Det antages i alle scenarier, at Nordsøen og raffinaderierne stopper med produktion og bearbejdning af fossile
energikilder inden 2050. Antagelsen svarer omtrentligt til kravet i Undergrundsloven, som sætter en slutdato på
baggrund af Nordsøaftalen fra 2020, hvori den daværende regering og et bredt flertal i Folketinget aftalte et stop for
produktion af olie og gas senest i 2050.
13
Eftersom der ikke udvindes kul i Danmark, udgør 2050 dermed slutåret for al udvinding af fossile brændsler i Danmark.
Fortsat forbrug af fossile energikilder i 2050 vil resultere i et importbehov
Slutdatoen for olie- og gasproduktion i Nordsøen indebærer, at eventuel anvendelse af fossile energikilder i Danmark
efter 2050 vil skulle importeres fra udlandet.
I analysens scenarier antages alle sektorer på nær affaldsforbrænding at overgå fuldt ud til vedvarende energikilder,
hvilket bidrager betydeligt til opfyldelsen af Danmarks klimamål. Såfremt dette ikke sker, vil import af fossile brændsler
fortsat være muligt inden for rammerne af vores nuværende klimamål. For at nå 100 pct. reduktion eller nettonegative
udledninger, skal udledninger fra brug af fossile brændsler dog i så fald indfanges eller kompenseres via andre tiltag, fx
yderligere skovrejsning, BECCS eller DACCS.
Grundet et forventet behov for kulstofholdige brændstoffer er luftfarten en sektor, hvor fortsat anvendelse af fossile
brændstoffer drøftes af flere aktører som en mulig og potentielt nødvendig vej.
14
Dette er som alternativ til produktion af
bio- og elektrobrændstoffer, men vil kræve en kompensation for udledningerne med fx DACCS eller andre negative
udledninger. Afhængig af omkostningerne til DACCS samt el- og biomassepriser kan den mulighed vise sig billigere end
at producere bio- og elektrobrændstoffer til hele eller dele af luftfarten.
15
Da udvinding af fossil olie antages at ophøre i
2050, vil denne tilgang dog indebære import af fossil olie eller allerede raffineret jet fuel.
3 Omstillingselementer
Danmarks klimamål i 2050
inkluderer en række omstillingselementer, der repræsenterer fysiske ændringer i forbrug,
produktion, teknologier mv. Disse indgår i modelværktøjerne og er så at sige
stilleskruerne
i modellerne. BioRes
indeholder omstillingselementer i landbrug, skovbrug og arealanvendelsen, fx vådlægning af kulstofrige jorder og brug af
hurtigtvoksende træarter i skovdriften. Scenarieværktøjet indeholder omstillingselementer i de øvrige sektorer, fx
energieffektivisering af bygninger og etablering af CCS på kraftvarmeværker.
Scenarierne skal både opfylde antagede behov for energi, transportarbejde og fødevarer og samtidig nå klimamålene.
Omstillingselementerne kan bidrage på forskellige måder til at disse to formål kan opfyldes. Skovrejsning kan fx både
producere biomasse til energiformål og øge CO
2
-optaget i skov. Til gengæld vil det typisk reducere arealet med afgrøder
og derfor alt andet lige også reducere fødevareproduktionen. Brintproduktion kan begrænse behovet for brug af biomasse
eller biogent kulstof, hvilket kan frigøre kulstofressourcer til lagring og dermed bidrage til at opfylde klimamål. Endelig
bidrager nogle omstillingselementer til negative udledninger, der kan medregnes i klimaregnskabet og bidrage til at
opveje tilbageværende udledninger.
Analysen har ikke alle tænkelige tiltag med. De medtagne omstillingselementer skal ses som eksempler på tiltag til at
reducere udledningen i de enkelte sektorer. Den opnåede reduktion ville potentielt kunne opnås på andre måder.
Side 16
Baggrundsnotat 1 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946802_0017.png
I det følgende gives en oversigt over de vigtigste omstillingselementer i hver af de to værktøjer. Tabellerne viser, hvilke
forskellige formål omstillingselementerne kan bidrage til at opfylde eller eventuelt påvirker negativt.
3.1
Omstillingselementer for skov, landbrug og arealer
For skov, landbrug og arealer kan omstillingselementerne øge produktionen af biogene produkter i form af biomasse,
foder eller fødevarer. Nogle omstillingselementer kan reducere udledningen af drivhusgasser. Endelig kan nogle
omstillingselementer skabe negative udledninger, dvs. øget optag af CO
2
fra atmosfæren og efterfølgende lagring heraf
som kulstof eller som CO
2
. Negative udledninger kan opveje andre udledninger, hvorved Danmarks netto-
drivhusgasudledning reduceres. Negative udledninger er nødvendige for at nå klimamål over 100 pct.
De omstillingselementer for skov-, landbrug og arealer, som indgår i analysen, fremgår af tabel 3.1 nedenfor. Tabellen
viser, om de enkelte omstillingselementer bidrager til henholdsvis produktion af biomasse, produktion af foder eller
fødevarer, reduktion af drivhusgasudledninger og/eller negative udledninger.
Side 17
Baggrundsnotat 1 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946802_0018.png
Tabel 3.1 Analysens omstillingselementer for skov-, landbrug og arealer
Produktion af
biomasse eller
bioenergi
Produktion af
foder/fødevarer
Reduktion af
udledninger
Negative
udledninger
Omstillingselement
Arealomlægning
Vådlægning af kulstofrige jorder
Udtag af landbrugsareal
Landbrug
Omlægning fra korn til græs
Efter og -mellemafgrøder
Pil på landbrugsjord
Øge opsamling af halm
Høst på naturarealer
Nitrifikationshæmmere
Færre husdyr
Fodring med fedt til kvæg
Fodertilsætning til kvæg
Bioraffinering af græs
Produktion af græsprotein
Biogas
Biogas af husdyrgødning
Hurtig udslusning af gylle
Biogas af andre biomasser
Pyrolyse og biokul
Pyrolyse og biokul
Skovbrug
Skovrejsning på landbrugsjord
Brug af hurtigvoksende træarter
Eksisterende skov lægges urørt
Havbrug
Produktion af muslinger
Produktion af tang
Fødevareforbrug og bioaffald
Præcisionsfermenteret mælk (kunstigt
mælk)
Kultiveret kød (kunstigt kød)
Højere andel af plantebaserede fødevarer
1
Mindre madspild
Øget udsortering af bioaffald
Anm.:
-
-
+
+
+
+
+
+
+
+
-/+
+
+
+
+
+
-/+
-
+
+
-/+
+
+
+
+
+
+
+
+
+
+
+
+
+
+
+
-
-
+
+
+
+
+
+
+
+
+
+
+
+
-
+
+
+
+
Tabellen viser om de enkelte omstillingselementer bidrager til henholdsvis produktion af biomasse, produktion af fødevarer,
reduktion af drivhusgasudledning og/eller negative udledninger. ”+” betyder, at omstillingselementet har en positiv effekt, ”-”
at det har en negativ effekt og ”+/-” at der kan være både positive og negative effekter. Et blankt felt betyder, at
omstillingselementet enten ikke har en effekt, eller at effekten ikke er medregnet.
Klimarådet.
Kilde:
Side 18
Baggrundsnotat 1 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946802_0019.png
3.2
Omstillingselementer i energi, industri og øvrige sektorer
I tabel 3.2 ses en oversigt over de vigtigste omstillingselementer i energisektoren, industri, transport,
brændstofproduktion, DAC, bygninger, serviceerhverv og international transport og de formål, de kan bidrage til.
Tabellen viser om de enkelte omstillingselementer bidrager til henholdsvis reduktion af drivhusgasudledningerne,
reduktion af energiforbrug, reduktion af forbruget af bioressourcer og/eller negative udledninger
Tabel 3.2 Omstillingselementer i energisektoren, industri, transport, bygninger og serviceerhverv
Reduktion i
udledninger
Reduktion i
energiforbrug
Reduktion i
forbrug af
bioressourcer
Negative
udledninger
Omstillingselement
Bygninger og serviceerhverv
Udbredelse af ikke-fossil bygningsopvarmning som fjernvarme
og varmepumper
Reduceret vækst af opvarmet bygningsareal
Energieffektivisering af bygningsmassen
Elektrificering af processer i serviceerhverv
El og fjernvarme
Udbygning med vedvarende energi (VE)
Reduktion i bioenergi i el- og fjernvarmeproduktion ved øget VE,
elektrificering, energilagre, eltransmission m.fl.
CCS på punktkilder
Øgning af driftstid for at øge CCS
Udnyttelse af overskudsvarme på tværs af flere sektorer
Industri
Elektrificering af processer og intern transport
Udbredelse af ikke-fossil bygningsopvarmning som fjernvarme
og varmepumper
Bio- og elektrobrændstoffer, herunder biogas og
pyrolyseprodukter
CCS på industriens udledninger
Energieffektivisering
Reduceret cementproduktion
+
+
+
+
+
+
+
-
-
+
+
+
+
+
-
-
+
+
+
+
+
+
+
+
+
+
+
+
+
+
+
+
+
+
+
-
+
+
-
+
+
+
Side 19
Baggrundsnotat 1 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946802_0020.png
Tabel 3.2 fortsat
Reduktion i
forbrug af
bioressourcer
Omstillingselement
Reduktion i
udledninger
Reduktion i
energiforbrug
Negative
udledninger
Transport
Elektrificering af vej-, skibs- og lufttransport
Kulstoffrie brændstoffer (brint og ammoniak)
Kulstofholdige brændstoffer (biogent kulstof)
i indenrigs skibs- og luftfart
Reduceret vækst i transportbehov
Modalt skift til offentlig transport
Energieffektivisering
Brændstofproduktion
Produktion af bio- og elektrobrændstoffer
Reduktion i metanlækage fra biogasanlæg
Direct Air Capture *
Etablering af DAC og efterfølgende lagring (DACCS) eller
anvendelse af CO
2
(DACCU)
International transport
Skift til ammoniak i skibsfart
Skift til brændstoffer med biogent kulstof
Skift til e- eller biojetfuel i luftfart
Reduceret transportbehov
Anm. 1:
+ **
+ **
+ **
+ **
+
+
+
+
-
+
+
+
+
+
+
+
-
+
+
+
+
+
+
+
+
+
+
Tabellen viser om de enkelte omstillingselementer bidrager til henholdsvis reduktion af drivhusgasudledningerne, reduktion
af energiforbrug, reduktion af forbruget af bioressourcer og/eller negative udledninger. ”+” betyder, at omstillingselementet
har en positiv effekt i forhold til formålet, ”-” at det i sig selv har en negativ effekt og ”+/-” at der kan være både positive og
negative effekter. Et blankt felt betyder, at omstillingselementet enten ikke har en effekt, eller at effekten ikke er medregnet.
* DAC eller tilsvarende ikke-biologisk baserede negative udledninger, fx kulstoffangst fra havvand (Direct Ocean Capture).
Biologisk baserede løsninger som skov, pyrolyse og BECCS er angivet i energisektoren eller i afsnit 3.1 vedrørende
omstillingselementer i BioRes-modellen.
** Reduktion i udledningerne fra international transport, som ikke indgår i Danmarks gældende klimamål.
Klimarådet.
Anm. 2:
Anm. 3:
Kilde:
Side 20
Baggrundsnotat 1 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946802_0021.png
4 Kendt Omstilling
Omstillingselementerne i analysens scenarier opdeles i:
•
Kendte omstillingselementer
er tiltag, der allerede anvendes i dag, tiltag der repræsenterer en fortsættelse
af en igangværende omstilling eller tiltag, der i overvejende grad er klar til implementering i dag eller de
kommende år.
Nye omstillingselementer
vil enten 1) kræve teknologisk udvikling, eller 2) indeholde markante ændringer i
adfærd, arealanvendelse og produktion, eller 3) på anden måde have betydelige implementeringsudfordringer.
•
Mange kendte omstillingselementer indgår i Energistyrelsens
Klimastatus og -fremskrivning
(KF23), men i Kendt
Omstilling kan de bruges i større omfang end i fremskrivningen. Dette afsnit beskriver de kendte omstillingselementer,
først for arealer, landbrug og skov og dernæst for energi, industri mv.
Kendt Omstilling når i analysen en reduktion på 90 pct. i 2050 i forhold til udledningerne i 1990. Den præcise pct.-sats er
afhængig af kategoriseringen af omstillingselementer som henholdsvis kendte eller nye. I analysen favner kategorien
kendte omstillingselementer forholdsvist bredt og inkluderer også tiltag, der ikke nødvendigvis er fuldt ud klar til
implementering i dag, men forventes at blive det de kommende år.
Nye omstillingselementer indeholder de omstillingselementer, der i betydelig grad kræver teknologisk udvikling,
indbærer markante ændringer i adfærd, arealanvendelse eller produktion eller vurderes at have betydelige
implementeringsudfordringer.
4.1
Kendt omstilling af skov, landbrug og arealer
Arealfordeling
Arealanvendelsen i Kendt Omstilling følger i høj grad KF23 frem til 2035. Derefter udlægges mere skov og udtages flere
hektar kulstofrige jorder, men derefter udlægges ikke mere areal til natur, end der er truffet beslutning om i dag.
Skov
Det antages, at der i 2100 er rejst produktionsskov på 250.000 hektar. Baggrunden herfor er regeringsgrundlaget fra
december 2022, der annoncerede et mål om 250.000 hektar ny skov i Danmark uden nærmere tidsangivelse.
Skovrejsningen følger KF23 frem til 2035, hvor der er rejst godt 30.000 hektar skov. Derefter går skovrejsningen i stå i
KF23, men den fortsætter i Kendt Omstilling indtil 2050, hvor der er rejst i alt 83.500 hektar siden 2020. Den nye
produktionsskov rejses lineært. Der bliver således rejst 3.125 hektar ny produktionsskov hvert år.
Urørt skov
Det antages, at der frem til 2050 opnås i alt 75.000 hektar urørt skov jf. beslutning om at lægge dette areal urørt i statens
skove.
16
Kulstofrige jorder
I Kendt Omstilling antages det, at 70 pct. af de 127.000 hektar kulstofrige jorder, som var marker eller græsarealer i
2020, er vådlagte i 2050.
17
De 70 pct. er et skøn for, hvor mange det er realistisk at udtage. Der er dermed vådlagt i alt
90.000 hektar kulstofrige jorder i 2050. Denne antagelse videreføres uændret i alle hovedscenarier.
Areal til natur
Idet urørt skov, vådlagte kulstofholdige jorder og græsarealer antages at være natur, vokser naturarealet i Kendt
Omstilling med cirka 80.000 hektar i forhold til i dag og udgør 14 pct. af Danmarks areal i 2050.
Side 21
Baggrundsnotat 1 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946802_0022.png
Areal til bebyggelse
Der antages et stigende areal til bebyggelse og infrastruktur. I 2050 svarer stigningen i arealet til bebyggelse og
infrastruktur (40.000 hektar) omtrent til den stigning, der i KF23 forventes frem til 2035 i denne arealtype. I tillæg hertil
afsættes 44.000 hektar til solceller på baggrund af regeringens ambition om at firedoble elproduktionen fra vedvarende
energi på land i 2030.
18, 19
Alle scenarier antager denne stigning i arealet til bebyggelse og infrastruktur.
Landbrug
Husdyr og afgrøder
I Kendt Omstilling forbliver landbrugsproduktionen nogenlunde uændret i forhold til 2020. Der antages samme
animalske produktion som i 2020, og afgrødefordelingen er den samme på markerne. Der opsamles samme andel af
halmen som i 2020. Efterafgrødearealet følger KF24, da der for efterafgrøder er sket væsentlige ændringer fra KF23 til
KF24.
Fodertilsætning
Der antages en stigende anvendelse af fedt i foder og bovaer til malkekvæg. I 2050 antages det, at 29 pct. af konventionelt
kvæg får en øget andel af fedt i foder og 29 pct. får bovaer.
Biogas
Kendt Omstilling antager cirka 50 PJ biogasproduktion, det vil sige den samme som i KF23. Biomasser til biogas er
husdyrgødning, bioaffald, halm, energiafgrøder og importerede biomasser.
Husdyrgødning
Kendt Omstilling antager, at 90 pct. af al husdyrgødning fra stalde kan sendes til biogas i 2050. Desuden antages, at al
gylle, der går til biogas, udsluses hurtigt fra staldene. Det antages således, at alle stalde, der leverer til biogas, vil være i
stand til at udsluse gylle hurtigt i 2050. Begge disse antagelser går videre end KF23 og er relativt optimistiske. De
videreføres uændret i alle hovedscenarier.
Pyrolyse
Biomasser
Det antages, at 40 pct. af spildevandsslammet fra rensningsanlæg pyrolyseres til biokul i 2050. Det svarer til den andel,
der i dag spredes ud på landbrugsjord.
20
Denne antagelse videreføres uændret i alle hovedscenarier.
Det antages desuden, at en fjerdedel af den afgassede biomasse fra biogasanlæg pyrolyseres til biokul i 2050. Desuden
anvendes 224.000 ton halm til pyrolyse.
4.2
Kendt omstilling i energi, industri og øvrige sektorer
I dette afsnit beskrives centrale, kendte omstillingselementer og den gerenerelle udvikling, der indgår i analysens
scenarie Kendt Omstilling i 2050 for sektorerne energi, industri, bygninger og serviceerhverv og transport. Beskrivelsen
er ikke udtømmende, men fokuserer på de mest centrale omstillingselementer.
Foruden de beskrevne omstillingselementer, antages en udbygning af central energiinfrastruktur, der er nødvendig for at
realisere omstillingen i Kendt Omstilling såvel som i analysens scenarier, der når 100 og 110 pct. reduktion. Behovet for
udbygning af central energiinfrastruktur er beskrevet i
Danmarks klimamål i 2050.
Side 22
Baggrundsnotat 1 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946802_0023.png
Bygninger og serviceerhverv
Varmekilde
I opvarmningen af danske husholdninger og serviceerhverv antages en fuld omstilling fra gasfyr, oliefyr, pillefyr og
brændeovne til varmepumper og fjernvarme. Varmepumper antages at dække 40 pct. af varmeforbruget, mens
fjernvarmen dækker de resterende 60 pct. Dette er en lille udvidelse af fjernvarmen i forhold til i dag.
Opvarmet bygningsareal
Varmeforbruget i bygningerne er et resultat dels af det opvarmede bygningsareal og dels af energiforbruget pr. areal. I
Kendt Omstilling antages en fortsat vækst i det opvarmede bygningsareal svarende til den gennemsnitlige årlige
vækstrate, som antages i KF23 fra 2010 til 2035. For husholdninger øges det opvarmede areal fra omkring 370 mio. m
2
i
dag til 420 mio. m
2
i 2050. En tilsvarende procentuel stigning antages for det opvarmede bygningsareal i
serviceerhvervet.
Det antages, at cirka 90 pct. af eksisterende bygninger i dag også vil eksistere i 2050.
Varmeforbrug
I Kendt Omstilling antages eksisterende husholdninger at blive energirenoveret, så enhedsforbruget i 2050 reduceres til
100 kWh pr. m
2
pr. år inklusiv reboundeffekter mv. Tilsvarende procentuel reduktion i varmeforbrug antages for offentlig
og privat service. Nybyg antages at forbruge 55 kWh pr. m
2
pr. år både i dag og frem til 2050.
Det resulterende endelige varmeforbrug i 2050 for alle bygninger er cirka 180 PJ, hvilket svarer omtrent til
varmeforbruget i dag. Energiforbruget til opvarmning pr. m
2
i bygningerne i 2050 falder i Kendt Omstilling med omkring
11 pct. ift. i dag.
Elektrificering og brændstofskift i serviceerhverv
Det antages, at alle lav- og mellemtemperaturprocesser i serviceerhvervet elektrificeres. 50 pct. af den interne transport i
serviceerhvervet omstilles til el, mens den øvrige halvdel fortsat antages at forbruge kulstofholdige brændstoffer.
El og fjernvarme
El- og fjernvarmeproduktion
Som beskrevet i det forudgående antages det, at elproduktionen i alle analysens scenarier som udgangspunkt følger
Energistyrelsens
Analyseforudsætninger til Energinet 2023
(AF23). Dette følger af, at der i scenarierne antages en
udbygning med vindmøller og solceller tilsvarende AF23. Dertil følger fjernvarmeproduktionen fra kraftvarmeværker,
der også producerer strøm, også AF23 med hensyn til fordeling af varmeproduktion på forskellige energikilder.
Elproduktion fra kraftvarmeværkerne antages at afhænge primært af varmeproduktionen på værkerne.
Fordelingen af fjernvarmeproduktion på energikilder følger AF23 undtagen for affaldsforbrændingsanlæg, hvis
varmeproduktion afhænger af mængden af affald i scenarierne. Den producerede varmemængde varierer dog i
scenarierne som resultat af antagelserne for varmeforbruget i de fjernvarmetilsluttede bygninger i de enkelte scenarier.
Der antages en fuld omstilling væk fra fossile brændsler i el- og fjernvarmeværker, hvilket indebærer, at al el- og
fjernvarmeproduktion sker på vedvarende energi på nær affaldsforbrænding, hvori eventuelle fossile affaldsfraktioner,
der importeres til Danmark, fortsat afbrændes.
Elektrolysekapacitet
I AF23 er indlagt en forventet kapacitet af elektrolyse, som bruges til produktion af brint på baggrund af el.
Elektrolysekapaciteten i scenarierne følger AF23. Denne antagelse har afgørende betydning for det danske elforbrug og
potentialet for nettoeksport af grøn strøm og brint til udlandet.
Side 23
Baggrundsnotat 1 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946802_0024.png
Kulstoffangst på energianlæg
Kulstoffangst antages at blive anvendt på store punktkilder eller punktkilder, hvor omkostninger vurderes relativt lave,
herunder:
•
•
•
•
100 pct. af udledninger fra biogasopgradering
90 pct. af udledninger fra affaldsforbrænding
50 pct. af udledninger fra biomassekraftvarme
100 pct. af udledninger fra brændstofproduktion
Der antages en fangsteffektivitet på kulstoffangst ved energianlæg på 90 pct., hvilket vurderes muligt for flere
fangstteknologier.
21
Industri
Varmekilde til rumopvarmning
I opvarmningen af industribygninger antages en fuld omstilling til varmepumper og fjernvarme. Varmepumper antages
at dække 60 pct. af varmeforbruget, mens fjernvarmen dækker de resterende 40 pct.
Lav-, mellem- og højtemperaturprocesser
Lav- og mellemtemperatur procesvarme i industrien antages at forsynes af 60 pct. el, 35 pct. ledningsgas og 5 pct.
fjernvarme. Højtemperatur procesvarme, eksklusiv cementproduktion, i industrien antages forsynet af 40 pct. el, 55 pct.
ledningsgas og 5 pct. brint.
Der produceres tilstrækkeligt opgraderet biogas til at dække det danske forbrug af ledningsgas, og derfor også til at
dække industriens forbrug af ledningsgas. Brintforbruget forsynes af grøn brint, da brintproduktion på baggrund af
elektrolyse drevet af vedvarende energi antages at overstige det danske brintforbrug betydeligt.
Energieffektivisering af industriprocesser
Ud over energieffektivisering som følge af elektrificering, antages 5 pct. energieffektivisering af lav-, mellem- og
højttemperaturprocesser i 2050 i forhold til i dag.
Elektrificering og brændstofskift i intern transport
50 pct. af den interne transport i industrien antages omstillet til el, mens den øvrige halvdel fortsat antages at forbruge
kulstofholdige brændstoffer. Fortsat anvendelse af brændstoffer gælder især for fiskerflåden samt landbrugsmaskiner.
Kulstoffangst på industrianlæg
Kulstoffangst antages at blive anvendt på 100 pct. af udledningerne fra cementproduktion. Der antages en
fangsteffektivitet på kulstoffangst på 90 pct. Alle øvrige industrianlæg anvender ikke kulstoffangst.
Cementproduktion
Cementproduktion antages at fortsætte i samme omfang som i dag. Brændselsforbruget til cementproduktionen udgøres
af cirka 50 pct. ledningsgas, 40 pct. affald og brint for den resterende andel.
Procesudledninger fra øvrige kilder
Procesudledninger fra mineralogiske industriprocesser ud over cementproduktion fastholdes cirka på dagens niveau af
omtrent 0,13 mio. ton CO
2
e.
Side 24
Baggrundsnotat 1 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946802_0025.png
Procesudledninger fra flere forskellige mindre kilder, som i dag baseres på fossile energikilder, antages at overgå
overvejende til biogene kilder. Det gælder blandt andet for forskellige smørelser, opløsningsmidler, asfalt, lys, m.fl.
Udledninger fra forskellige kølemidler til køle- og fryseanlæg, varmepumper, airconditionsanlæg m.fl. reduceres på
baggrund af overgang til kølemidler med lavere opvarmningseffekt.
De samlede procesudledninger fra alle disse kilder antages i 2050 at summere til 0,37 mio. ton CO
2
e, hvoraf 0,24 mio.
ton CO
2
fortsat er fra fossile kilder.
Transport
Person-,varebiler og motorcykler
Al let vejtransport i form af personbiler, varebiler og motorcykler antages at være batterielektrisk i 2050.
Transportbehovet for den lette vejtransport antages at vokse i forhold til i dag. I Kendt Omstilling antages
transportbehovet i person-, varebiler og motorcykler at følge KF23 frem til 2035 og dernæst fortsat stige med samme
gennemsnitlige årlige udvikling som i KF23.
Lastbiler og busser
Ellastbiler antages i 2050 at dække 80 pct. af den indenrigs lastbiltransport. De resterende 20 pct. dækkes af
brintlastbiler. Transportbehovet for lastbiler antages at vokse i forhold til i dag. I Kendt Omstilling antages
transportbehovet at følge KF23 frem til 2035 og dernæst stige med samme gennemsnitlige årlige udvikling som i KF23.
90 pct. af den indenrigs bustransport antages i 2050 at blive kørt med elbusser. De resterende 10 pct. dækkes af
brintbusser. Transportbehovet for lastbiler antages at vækste i forhold til i dag. I Kendt Omstilling antages
transportbehovet at følge KF23 frem til 2035 og dernæst stige med samme gennemsnitlige årlige udvikling som i KF23.
Togdrift
Den indenrigs togdrift antages i 2050 at være fuldt elektrisk. Transportbehovet følger KF23 frem til 2035 og holdes
uændret frem til 2050. Det resulterende energiforbrug til togdrift falder i forhold til i dag grundet den
energieffektivisering, som sker som følge af elektrificeringen.
Indenrigsskibsfart
Indenrigsskibsfart inkluderer færgefart og godstransport mellem danske havne samt bunkring i Danmark til skibe, der
sejler mellem Danmark og henholdsvis Grønland og Færøerne. Indenrigsskibsfarten, eksklusiv fiskerflådens
energiforbrug, som inkluderes under industri, antages at overgå fra diesel og fueloile til el og grønne brændstoffer.
Hurtigfærger antages at kræve brændstof i form af metanol. El og brint antages at dække resten af indenrigsskibsfarten.
Drivmiddelfordelingen antages på baggrund heraf at udgøres af cirka 40 pct. metanol, 30 pct. el og 30 pct. brint.
Transportbehovet til indenrigsskibsfart i 2050 antages at være omtrentlig lig behovet i dag. Der antages ikke at blive
realiseret energieffektivisering ud over effektivisering som følge af brændstofskift.
Indenrigsluftfart
Indenrigsluftfart inkluderer luftfart mellem danske lufthavne samt bunkring i Danmark til fly der flyver mellem Danmark
og henholdsvis Grønland og Færøerne. Indenrigsluftfarten udgør et mindre energiforbrug og antages at anvende
kulstofholdige brændstoffer, der kemisk minder om den jet fuel, der anvendes i dag.
Transportbehovet til indenrigsluftfart antages frem mod 2050 at stige med 20 pct. i forhold til i dag, hvilket omtrentligt
svarer til energiforbruget før coronapandemien.
International skibsfart
Energiforbruget til international skibsfart dækker over energiindholdet i bunkring til skibsfart, der sejler internationalt
og altså ikke mellem to danske havne. Transportforbruget har historisk varieret en del, men har generelt været faldende
Side 25
Baggrundsnotat 1 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946802_0026.png
over de seneste årtier. Transportforbruget til international skibsfart antages at stige 1 pct. pr. år fra 2025 til 2050. Dertil
antages en forventet effektivitetsforbedring på 15 pct. i 2050 i forhold til i dag. Det resulterende energiforbrug er i 2050
31 PJ, hvilket repræsenterer en stigning på 9 pct. i forhold til energiforbruget i 2019 (seneste statistikår inden
coronapandemien).
60 pct. af energiforbruget til den internationale skibsfart antages i 2050 at blive dækket af kulstoffrie brændstoffer,
herunder altovervejende ammoniak, mens de resterende 40 pct. antages at skulle dækkes af kulstofholdige brændstoffer
som metanol eller bioolie. Flere kilder opererer med brændstofsammensætninger med lignende andele kulstofholdige
brændstoffer.
22
I analysens scenarie Kendt Omstilling produceres der ikke tilstrækkeligt grønt brændstof til at dække den internationale
skibsfart. Rammebetingelsen om at producere brændstof tilsvarende bunkringen til international transport er kun
anvendt i analysens hovedscenarier, der når 100 og 110 pct. reduktion. Se kapitel 5 for yderligere beskrivelse af
rammebetingelser for analysens scenarier.
International luftfart
Energiforbruget til international skibsfart dækker over energiindholdet i bunkring i Danmark som anvendes til
international luftfart, det vil sige luftfart, der ikke er mellem to danske lufthavne. Transportbehovet har været stigende de
seneste årtier med undtagelse af årene under coronapandemien. Transportbehovet til international luftfart antages at
stige 1,3 pct. pr. år fra 2025 til 2050. Dette svarer omtrent til den gennemsnitlige årlige stigning fra 1990-2019. Dertil
antages en forventet effektivitetsforbedring på 10 pct. i 2050 i forhold til i dag. Det resulterende energiforbrug er i 2050
54 PJ, hvilket repræsenterer en stigning på 24 pct. i forhold til energiforbruget i 2019 (seneste statistikår inden
coronapandemien).
Hele energiforbruget til international luftfart antages i Kendt Omstilling at skulle dækkes af kulstofholdige brændstoffer,
der kemisk minder om den jet fuel, der anvendes i dag.
I analysens scenarie Kendt Omstilling produceres der ikke tilstrækkeligt grønt brændstof til at dække den internationale
luftfart. Rammebetingelsen om at producere brændstof tilsvarende bunkringen til international transport er kun anvendt
i analysens hovedscenarier, der når 100 og 110 pct. reduktion. Se kapitel 5 for yderligere beskrivelse af rammebetingelser
for analysens scenarier.
5 Hovedscenarier
Hovedscenarierne giver forskellige bud på, hvordan Danmark kan nå et klimamål i 2050 på enten 100 pct. eller 110 pct.
Hovedscenarierne opfylder alle disse tre rammebetingelser, der er beskrevet nærmere i hovedrapporten:
1.
2.
30 pct. areal til beskyttet natur.
Danmarks arealanvendelse i scenarierne indrettes, så der stilles nok areal
til rådighed til at kunne etablere 30 pct. beskyttet natur på land.
Ingen import af bioressourcer til energiformål og kulstoflagring.
Scenarierne indeholder ikke
muligheden for at importere bioressourcer til energiformål eller til lagring af kulstof for at nå Danmarks
klimamål. Der importeres derfor ikke fast biomasse eller biobrændstoffer i analysens scenarier. Der kan
derimod godt importeres biogene produkter til andre formål fx møbler og fødevarer.
Produktion af grønne brændstoffer til international transport.
Målet er operationaliseret ved, at
Danmark, i tillæg til opnåelse af sine klimamål, i alle scenarier skal producere en mængde grønt brændstof
svarende til den mængde, der bunkres i Danmark i 2050. Egenproduktion af grønne brændstoffer kan
derudover bidrage til teknologiudvikling og -eksport.
3.
Side 26
Baggrundsnotat 1 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946802_0027.png
Hovedscenarierne er bygget op om to overordnede veje til klimamålene: Ny Hverdag og Ny Teknologi
Hovedscenarierne udformes ved at bygge ovenpå de kendte omstillingselementer, integrere rammebetingelserne og
derefter indføre scenariespecifikke antagelser, som passer ind i de to overordnede veje til klimamålene: Ny Hverdag og
Ny Teknologi. Det resulterer i fire hovedscenarier:
•
•
•
•
Ny Hverdag 100,
der når en reduktion på 100 pct. primært ved at ændre produktion og forbrug
Ny Teknologi 100,
der når en reduktion på 100 pct. primært ved brug af ny teknologi
Ny Hverdag 110,
der når en reduktion på 110 pct. primært ved at ændre produktion og forbrug
Ny Teknologi 110,
der når en reduktion på 110 pct. primært ved brug af ny teknologi
I Ny Hverdag er det i høj grad strukturelle ændringer af produktion og forbrugsmønstre, der reducerer udledningerne
yderligere fra 90 pct., opnået gennem de kendte omstillingselementer, til henholdsvis 100 og 110 pct. Væsentlige
omstillingselementer er øget skovrejsning, færre husdyr i den animalske produktion, omlægning til plantebaseret kost,
reduceret transportbehov og reduceret varmeforbrug i bygninger.
I Ny Teknologi anvendes der i større grad nye teknologiske løsninger til at nå de øgede reduktionsmål. DACCS giver et
væsentligt bidrag til at nå klimamålene. Dertil bidrager blandt andet pyrolyse, elektrificering, øget brug af kulstoffangst,
produktion af kunstigt kød og mælk, fodertilsætningsstoffet bovaer og nitrifikationshæmmere.
Ny Hverdag skruer især op for kendte omstillingselementer
Ny Hverdag-scenarierne er kendetegnet ved, at der kun i begrænset omfang tages nye teknologier i brug for at nå
klimamålene. DAC anvendes fx ikke. I stedet anvendes de ikke-teknologiske omstillingselementer, herunder
skovrejsning, kostomlægning og reduceret animalsk produktion i større omfang end i Kendt Omstilling. De centrale
omstillingselementer for Ny Hverdag fremgår af tabel 5.1.
Tabel 5.1 Centrale omstillingselementer i Ny Hverdag-scenarierne
Skov, landbrug og arealer
Skovrejsning
Reduceret animalsk produktion
Flerårige energiafgrøder
Skift fra animalske til plantebaserede fødevarer
Kilde:
Klimarådet.
Energi, industri og øvrige sektorer
Reduceret vej-, skibs- og flytransport
Reduceret varmeforbrug i bygninger
Reduceret cementproduktion
Rejsning af produktionsskov har stor betydning for CO
2
-optaget i 2050 i alle scenarier. De træer, der plantes som led i
skovrejsningen, optager CO
2
og lagrer kulstoffet herfra i stammer, grene og rødder, efterhånden som de vokser. I
hovedscenarierne ligger optaget i skov mellem 3,5 og 7 mio. ton CO
2
i 2050, og en del af dette optag skyldes skovrejsning.
I Ny Hverdag 100 rejses produktionsskov på 250.000 hektar i 2050, og i Ny Hverdag 110 rejses produktionsskov på
500.000 hektar. Denne ekstra skovrejsning i Ny Hverdag 110 bidrager med næsten 2 mio. ton i negative udledninger
inklusive kulstoflagringen i høstede træprodukter. Dette store optag skyldes blandt andet, at mange træer, som følge af
skovrejsningen, er i en alder i 2050, hvor de vokser relativt hurtigt samtidig med, at de endnu ikke er hugstmodne og
derfor bliver fældet.
Den animalske produktion af svin og kvæg reduceres med 60 pct. i Ny Hverdag 100 sammenlignet med Kendt Omstilling.
Det medfører en reduktion af udledningerne på omkring 3 mio. ton CO
2
e. I Ny Hverdag 110 reduceres den animalske
produktion med 80 pct, hvilket medfører en reduktion af udledningerne på omkring 4 mio. ton CO
2
e.
Side 27
Baggrundsnotat 1 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946802_0028.png
I Ny Hverdag-scenarierne antages transportbehovet i vej-, skibs- og luftransporten og varmeforbruget i bygningerne at
reduceres i forhold til i dag. Dette leder til en betydelig reduktion i energiforbruget i transporten og bygningerne, som
bidrager betydeligt til at nå klimamålene i scenarierne. Scenariernes mindre forbrug af kulstofholdige brændstoffer i
skibs- og luftfarten bidrager især med at frigive kulstof, der i stedet kan lagres og bidrage til negative udledninger.
I Ny Hverdag 100 og 110 reduceres cementproduktionen i Danmark med omkring 10 pct. og 25 pct. i forhold til i dag.
Dette antages at være et resultat af blandt andet en reduktion i størrelsen af nybyggede bygninger i Danmark, en generelt
mere effektiv brug af cement i bygge- og anlægssektoren samt en omstilling til andre byggematerialer. En reduktion i
cementproduktion bidrager til et mindre forbrug af kulstofholdige brændsler. Desuden bidrager nedgangen i
cementproduktion også til en mindre reduktion i procesudledningerne af fossil CO
2
, hvoraf hovedparten dog indfanges
via kulstoffangst.
I Ny Teknologi bliver nye landbrugsteknologier og DAC centrale
I Ny Teknologi-scenarierne fokuseres især på teknologiske omstillingselementer i landbruget og teknologisk optag af CO
2
direkte fra atmosfæren. De centrale elementer for Ny Teknologi-scenarierne fremgår af tabel 5.2.
Tabel 5.2 Centrale omstillingselementer i Ny Teknologi-scenarierne
Skov, landbrug og arealer
Brug af fodertilsætningsstoffer til kvæg
Brug af nitrifikationshæmmere
Bioraffinering af græs til proteinproduktion
Skovrejsning med hurtigtvoksende træarter
Kilde:
Klimarådet.
Energi, industri og øvrige sektorer
Øget elektrificering og energieffektivisering i industrien
Fangst og lagring af CO
2
fra punktkilder
Højteknologiske drivmidler til transport
Brug af DAC til negative udledninger
Fodertilsætningsstoffet bovaer til kvæg antages at reducere udledningen fra fordøjelsen med 30 pct. Hvis den nuværende
animalske produktion opretholdes, og alle konventionelle kvæg får bovaer i foderet, vil det reducere restudledningen fra
landbruget med omkring 0,9 mio. ton CO
2
e. I scenarierne er reduktionen mindre, fordi den animalske produktion
samtidig er reduceret, og fordi det antages, at bovaer kun gives til en andel af voksne dyr, da man i nogle scenarier ikke
antager, at bovaer kan gives til dyr på græs.
Nitrifikationshæmmere reducerer udledningen af lattergas fra ammoniumholdig gødning. Omkring 60 pct. af den
gødning der anvendes i dag er ammoniumholdig. Hvis der tilsættes nitrifikationshæmmere til denne gødning i Ny
Teknologi-scenarierne, vil det reducere udledningen fra gødskning med omkring 0,4 mio. tons CO2e.
Dyrkning af højtydende græs og bioraffinering af græs til produktion af proteiner er centrale omstillingselementer i Ny
Teknologi-scenarierne. Det skyldes, at der på denne måde kan opnås flere forskellige formål: Skift fra fx korn til
højtydende græs giver et større udbytte på samme areal, blandt andet fordi græsset har en længere vækstsæson og kan
høstes flere gange om året. Skiftet medfører også en større kulstofopbygning i jorden, hvilket svarer til en negativ
udledning. Samtidig giver proteinproduktion mulighed for at erstatte importeret soja til foder med protein og
fiberfraktion fra bioraffineringen af græsset. Endelig kan restprodukter fra produktionen, brun saft og evt. dele af
fiberfraktionen bruges til produktion af biogas.
I Ny Teknologi bruges hurtigvoksende træarter i skovrejsningen og på arealer, der forynges i den eksisterende skov. Det
betyder, at disse arealer hurtigt får et stort optag af CO
2
. Samtidig bliver der også hurtigere en større produktion af både
gavntræ og energitræ. Betydningen heraf for drivhusgasregnskabet afhænger af, hvor store arealer, der afsættes til
skovrejsning. Ny Teknologi-scenarierne har rejst skov på 8.500 hektar i 2050. Med dette nye skovareal betyder et skift
fra blandede skovtyper, som bruges i Ny Hverdag, til hurtigtvoksende et øget CO
2
-optag på omkring 0,3 mio. ton om året
i 2050 inklusive lagringen i høstede træprodukter. Blandede skovtyper har 50 pct. langsomt voksende og 50 pct.
Side 28
Baggrundsnotat 1 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946802_0029.png
hurtigtvoksende. Med et skovrejsningsareal på 250.000 hektar, som i Ny Hverdag 100, ville forskellen mellem blandede
skovtyper og hurtigtvoksende være på 0,8 mio. ton CO
2
om året i 2050 inklusive lagringen i høstede træprodukter.
Elektrificering og energieffektivisering af industriprocesser er med til at eliminere industriens drivhusgasudledninger og
forbrug af bioressourcer. I industriens lav- og mellemtemperaturprocesser elektrificeres 60 pct. af energitjenestebehovet
i Ny Hverdag-scenarierne, mens dette øges til 75 pct. i Ny Teknologi 100 og 85 pct. i Ny Teknologi 110. I industriens
højtemperaturprocesser elektrificeres 40 pct. af energitjenestebehovet i Ny Hverdag-scenarierne, mens dette øges til 50
pct. i Ny Teknologi 100 og 60 pct. i Ny Teknologi 110.
I Ny Teknologi-scenarierne antages en udbredt anvendelse af kulstoffangst i energi- og industrisektoren. En stor andel
heraf er biogen, og fangsten muliggør derfor øgede negative udledninger via lagring af CO
2
’en. I scenarierne anvendes
også en stor mængde DAC, der tilsvarende muliggør store negative udledninger via lagring.
Som beskrevet i det forudgående, antages en større del af den internationale skibsfart at kunne anvende ammoniak i Ny
Teknologi-scenarierne. Anvendelsen af ammoniak frem for fx metanol frigiver kulstof, der kan anvendes til andre formål,
herunder negative udledninger. Brugen af direkte elektrificering og kulstoffrie brændstoffer i transporten bidrager
dermed betydeligt til målopfyldelsen.
Udover de centrale omstillingselementer som fremgår af tabellerne 5.1 - 5.3, indgår der en række andre i scenarierne. En
samlet oversigt over antagelser og omstillingselementer i Kendt Omstilling og i hovedscenarierne findes i kapitel 6.
Nogle omstillingselementer indgår i begge veje til at nå klimamålene
Nogle omstillingselementer indgår i både Ny Hverdag og Ny Teknologi-scenarier. Nogle af disse indgår også i Kendt
Omstilling, men anvendes i større udstrækning i hovedscenarierne, hvor de har væsentlig betydning for at opfylde
klimamålene og overholde rammebetingelserne. Vigtige tværgående omstillingselementer er følgende:
•
Udtag af arealer til natur.
Alle hovedscenarier har afsat 30 pct. af landarealet til natur. Det har stor
betydning for udledninger og optag af drivhusgas fra Danmarks territorium. I Alternativt scenarie 3, det vil sige
Ny Teknologi 110 uden rammebetingelse om natur, udtages der ikke mere natur end i Kendt Omstilling. Det
betyder, at naturarealet udgør 14 pct. frem for 30 pct. Denne reduktion af naturarealet øger udledningen med
omkring 2,3 mio. ton CO
2
e.
Reduceret animalsk produktion og kostomlægning.
Den animalske produktion står for 44
–
55 pct. af
de tilbageværende udledninger i hovedscenarierne i 2050. I Ny Hverdag reduceres den animalske produktion
med kvæg og svin henholdsvis 60 og 80 pct. for at nå henholdsvis 100 og 110 pct., mens den i Ny Teknologi
reduceres med henholdsvis 20 og 40 pct. for at nå 100 og 110 pct. Det passer med, at det også antages i alle
scenarier, at kosten omlægges væk fra animalske produkter.
Lagring af biokul fra pyrolyse.
Pyrolyse og lagring af biokul indgår i begge veje, men i varierende grad.
Mængden af biomasse, der pyrolyseres varierer fra 1,2 til 4,8 mio. ton tørstof. Pyrolyse og lagring af biokul
medfører negative udledninger på mellem 0,3 og 2,1 mio. tons CO
2
e i scenarierne.
Øget produktion af biomasse.
Rammebetingelsen om ikke at importere bioressourcer til energi og
kulstoflagring gør det nødvendigt at øge produktionen af biomasse i alle scenarier. Dette uddybes nedenfor.
Bioraffinering af græs
finder primært sted i Ny Teknologi-scenarierne, men indgår også i mindre omfang i
Ny Hverdag 110, hvor der er brug for yderligere tiltag for at nå klimamålet. Græsprotein bruges til foder til
husdyr og bidrager til at undgå import af foder. Foderimporten elimineres i alle scenarier undtagen Ny
Teknologi 100, hvor der stadig er en høj animalsk produktion.
BECCS
bidrager i alle scenarier, idet der fortsat anvendes en vis mængde biomasse til regulerbar produktion af
el og fjernvarme, herunder affaldsforbrænding og i industrien. Der kan desuden fanges biogen CO
2
fra
biogasopgradering. Der er derfor i alle scenarier tilgængelige punktkilder, hvorfra der kan fanges CO
2
, som
dernæst kan lagres eller alternativt anvendes.
•
•
•
•
•
Side 29
Baggrundsnotat 1 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946802_0030.png
•
Produktion af grønne brændstoffer
indgår på grund af rammebetingelsen i alle scenarier. Dette udbybes
nedenfor.
Produktion af grønne brændstoffer er centralt i både Ny Hverdag og Ny Teknologi
Rammebetingelsen om at producere brændstoffer til at dække forbruget i international skibs- og luftfart, som tankes
indenlandsk, indebærer, at der skal produceres store mængder brændstoffer, hvoraf en delmængde forventeligt vil
indeholde kulstof.
De fossile brændstoffer, som anvendes i den internationale transport i dag, forventes i 2050 at kunne erstattes af
forskellige bio- og elektrobrændstoffer samt i et vist omfang direkte elektrificering. Biobrændstoffer er brændstoffer, som
produceres af bioressourcer, og hvor al eller en stor del af energien i brændstoffet kommer fra bioressourcerne. Kulstoffet
i biobrændstoffer stammer ligeledes fra bioressourcerne. Biogas og bio-metanol er eksempler på biobrændstoffer.
Elektrobrændstoffer kaldes ofte også power-to-X-brændstoffer og er brændstoffer, hvor energien kommer fra den el, der
anvendes til at producere brint, som dernæst kan bruges direkte eller kan videreforarbejdes til andre brændstoffer.
Kulstofholdige elektrobrændstoffer som metanol og jet fuel kræver et input af CO
2
, som skal indfanges fra punktkilder
eller via teknologier som DAC. Kulstoffrie elektrobrændstoffer som ammoniak kræver ikke et input af CO
2
, men
produceres med udgangpunkt i brint og nitrogen, hvoraf sidstnævnte kan indfanges fra luften.
Disse bio- og elektrobrændstoffer vil i nogle tilfælde kunne anvendes som såkaldte drop-in-fuels, hvor der ikke kræves
betydelige ændringer i skibs- og flymotorerne i forhold til i dag. Det gælder fx for diesel og jet fuel, som produceres både
som bio- og elektrobrændstof. I andre tilfælde vil anvendelsen af brændstofferne kræve nyudviklede motorer, fx
ammoniakmotorer til skibsfarten.
Det antages i alle scenarier, at luftfart over store distancer kræver kulstofholdige brændstoffer, der kemisk vil minde
meget om den jet fuel, der anvendes i luftfarten i dag. I Ny Hverdag-scenarierne antages den internationale luftfart kun
at anvende jet fuel, mens der i Ny Teknologi-scenarierne antages, at brint- og og elfly kan dække henholdsvis 10 og 2 pct.
af transportbehovet.
I skibsfarten antages det at kulstoffrie brændstoffer som ammoniak i variende grad kan udgøre en betydelig delmængde
af brændstofforbruget, men at kulstofholdige brændstoffer som metanol og forskellige olieprodukter forventeligt også vil
spille en rolle og dække det resterende forbrug. I Ny Hverdag-scenarierne dækkes 60 pct. af skibsfartens energiforbrug af
ammoniak, mens denne andel øges til 75 pct. i Ny Teknologi-scenarierne.
I alle hovedscenarierne indgår en række forskellige brændstofproduktionsprocesser, som i overvejende grad er baseret på
processer og antagelser fra Energistyrelsens
Teknologikatalog for fornybare brændstoffer
samt en række øvrige kilder. I
scenarierne indgår muligheden for at producere brint, ammoniak, metonal, diesel og jet fuel som elektrobrændstof og
biogas, metanol, diesel, jet fuel og forskellige bioolier som biobrændstof. Dertil vil der i processerne også produceres
forskellige andre produkter, som naphtha og forskellige mindre fraktioner af brændsbare gasser. Derudover indgår
muligheden for at bearbejde pyrolyseolie fra pyrolyseprocesser, så olien kan anvendes i blandt andet skibsfart.
Flere af disse processer eller delelementer heraf er baseret på velkendte processer, mens flere af processerne fortsat har
en lav teknologisk modenhed i dag. Derfor vil der i flere tilfælde være en betydelig usikkerhed om især effektiviteten og
omkostningerne ved brændstofprocesserne.
Hovedscenarierne producerer nok bioressourcer til energiformål og kulstoflagring
Scenarierne opbygges, så behovet for bioressourcer til energiformål og kulstoflagring opfyldes. Behovet for bioenergi er
blandt andet bestemt af behovet for regulerbar elkapacitet og behovet for biomasse til produktion af brændstoffer.
Alle hovedscenarier øger derfor produktionen af biomasse i forhold til 2020. Rammebetingelsen om ikke at importere
bioressourcer til energi og kulstoflagring betyder, at behovet for bioenergi og for biogent kulstof til lagring skal dækkes
med danske bioressourcer. Grundantagelsen om et stigende udbytte af afgrøder frem til 2050 bidrager, men scenarierne
gør derudover brug af en række omstillingselementer for at øge produktionen af bioressourcer.
Side 30
Baggrundsnotat 1 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946802_0031.png
Biomasseproduktionen øges på forskellige måder i de to tilgange Ny Hverdag og Ny Teknologi. I Ny Hverdag øges
biomasseproduktionen primært gennem øget skovrejsning og dyrkning af flerårige energiafgrøder. I Ny Teknologi rejses
mindre produktionsskov. I stedet bruges flere hurtigtvoksende træarter i skovene og der høstes flere efterafgrøder.
Dyrkning af højtydende græs til bioraffinering ses som et teknologisk tiltag, der primært anvendes i Ny Teknologi.
Havbrug bruges også mest i Ny Teknologi. Øget halmopsamling og høst af naturarealer sker i begge tilgange.
Halmopsamlingen antages i alle hovedscenarier at blive øget fra 54 pct. af halmen i 2020 til 80 pct. Øgningen sker for at
tilvejebringe mere biomasse til energi og lagring, men den er ikke sat højere end 80 for at sikre, at der stadig tilbageføres
kulstof til jorden.
Det er i alle hovedscenarier antaget, at der høstes biomasse på 15 pct. af arealtyperne:
græsarealer, vådområder
og
andet landbrugareal.
Det antages, at denne høst er forenelig med at tilgodese biodiversiteten, idet den kan bidrage til at
fjerne næringsstoffer fra arealerne, og bidrage til at holde nogle arealer lysåbne.
Scenariernes brug af omstillingselementer, der øger produktionen af bioressourcer, fremgår af tabel 5.3.
Tabel 5.3 Omstillingselementer, der øger biomasseproduktionen i hovedscenarierne
Omstillingselement
Omlægning af afgrøder fra
korn til græs
Dyrkning af N-fikserende
efterafgrøder
Høst af efterafgrøder
Dyrkning af flerårige
energiafgrøder (pil)
Øget opsamling af halm
Høst på naturarealer
Parameter
Andel af landbrugsareal til
højtydende græs (pct.)
Areal med N-fikserende
efterafgrøder (ha)
Andel N-fikserende afgrøder
der høstes (pct.)
Andel af landbrugsareal med
pil (pct.)
Andel opsamlet halm (pct.)
Andel af visse naturarealer
der høstes (pct.)
Nyt areal med
produktionsskov ift. 2020 (ha)
Andel af hurtigtvoksende
skovtyper på nyt og forynget
skovareal (pct.)
Andel af potentialet for
kystnært havbrug der
udnyttes (pct.)
Ny Hverdag
100
0
Ny Teknologi
100
17
Ny Hverdag
110
10
Ny Teknologi
110
22
0
500.000
0
500.000
0
90
0
90
12
80
15
2
80
15
25
80
15
2
80
15
Rejsning af produktionsskov
250.000
83.500
500.000
83.500
Brug af hurtigtvoksende
træarter i skove
50
100
50
100
Brug af biomasse fra havet
<3
100
<3
100
Kilde:
Klimarådet.
Scenarierne opbygges, så klimamålet nås
Scenarierne bygges op, så de både dækker de relevante forbrug af energi og transport og samtidig når klimamålet.
Omstillingen i transporten, energisektoren, husholdninger og industrien er fastlagt på baggrund af potentialevurderinger
for omstillingselementer i de enkelte sektorer. På baggrund af disse vurderinger antages der ikke at være restudledninger
tilbage i transport, energisektor og husholdninger, og der antages kun at være meget få restudledninger tilbage i
industrien. De tilbageværende restudledninger er primært fra landbruget.
Scenarierne justeres, så det relevante klimamål opfyldes, ved at justere på mængden af negative udledninger via
skovrejsning, biokul, BECCS og DACCS. I Ny Teknologi er det altovervejende DAC, der udgør det marginale
Side 31
Baggrundsnotat 1 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946802_0032.png
omstillingselement. I Ny Hverdag udgøres justeringen af en kombination af de biologiske metoder til negative
udledninger, altså skov, biokul og BECCS.
Fordelingen mellem skov, biokul og BECCS i Ny Hverdag 100 og 110 er fastlagt på baggrund af flere forhold, blandt andet
af kulstofeffektiviteten af processerne og tilgængeligheden af bioressourcer. Mængden af bioressourcer afhænger til dels
af overordnede valg i scenarierne såsom fordelingen mellem skovareal og landbrugsareal. Dernæst afhænger det af
afgrødefordelingen, herunder af om der dyrkes højtydende græs til græsproteinproduktion.
Afgrødevalget er også til dels bestemt af scenariebeskrivelsen. Men for at nå klimamålet justeres afgrødefordelingen
således at der produceres tilstrækkeligt med biomasse til at målet kan nås, enten ved hjælp af mere pyrolyse eller mere
BECCS.
Fordelingen mellem skov, biokul og BECCS i scenarierne ville kunne se anderledes ud, og fordelingen skal ikke tolkes
som Klimarådets bud på den mest omkostningseffektive eller mest kulstofeffektive fordeling. Der er dog skelet til
kulstofeffektiviteten af de forskellige biologiske metoder til negative udledninger i fastlæggelsen af, hvor meget biokul
leverer i forhold til skov og BECCS.
Skovenes CO
2
-optag er behæftet med stor usikkerhed
Hovedscenarierne har som nævnt et CO
2
-optag i skov på mellem 3,6 og 7,1 mio. ton i 2050. Dette optag har stor
betydning for målopfyldelsen. Der er dog samtidig en meget stor usikkerhed forbundet med størrelsen af dette optag.
Det skyldes blandt andet, at der generelt er stor usikkerhed forbundet med opgørelse af udledninger og optag fra skove og
fra puljen af høstede træprodukter.
23
Nettoudledninger og -optag fra skov er fx et resultat af relativt små ændringer i
meget store kulstofpuljer, hvor selv en lille måleusikkerhed kan medføre en usikkerhed i opgørelsen på mere end 1,5 mio.
ton CO
2
e.
24
Fremskrivning af udledninger og optag i skov medfører yderligere en række usikkerheder. Der er således usikkerhed om,
hvordan skovarealerne vil blive forvaltet, og hvilke år træerne vil blive fældet, hvilket kan give store udsving fra år til år.
Der er desuden usikkerhed om, hvor store andele af den fældede vedmasse, der ender med at blive lagret i puljen af
høstede træprodukter.
Skovenes udvikling er desuden påvirket af faktorer, som er svære at forudsige, og derfor svære at tage højde for. Skovenes
tilvækst kan fx øges på grund af et større indhold af CO
2
i atmosfæren og et varmere klima. Men klimændringer kan også
medføre angreb af sygdomme eller insekter, en mere ujævn fordeling af nedbør, og en større risiko for skovbrand eller
stormfald. Alle disse forhold kan gøre skovenes optag af CO
2
både større elle mindre end forventet.
Endelig giver modelleringsmetoden i BioRes også anledning til usikkerhed. Dette er nærmere beskrevet i
Baggrundsnotat 2.
Skovenes optag af CO
2
kan forventes at fortsætte efter 2050
I tiden efter 2050 vil flere træer på skovrejsningsarealerne efterhånden blive hugstmodne, og kan derfor blive fældet. Når
træ fældes og føres væk fra skoven, taber skoven noget af sit kulstoflager, hvilket regnes som en udledning i
drivhusgasopgørelsen. CO
2
-optaget i produktionsskoven vil derfor variere efter 2050 og efterhånden aftage.
Overslagsberegninger viser, at hvis nåletræerne bliver hugstmodne, når de bliver 60 år, vil kulstofoptaget i skoven øges
frem til 2070. For både Ny Teknologi og Ny Hverdag vil netto CO
2
-optaget i skov være højere i både 2060 og 2070 end i
2050. Derefter vil fældning af hugstmodne nåletræer på de genplantede arealer begynde at gøre indhug i det årlige CO
2
-
optag. Stigende hugst vil altså betyde, at nettooptaget falder, men det vil fortsat være betydeligt, det vil sige over 2,5 mio.
ton, frem til år 2100, om end dette er behæftet med usikkerhed på grund af de ovenfor nævnte forhold.
Side 32
Baggrundsnotat 1 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946802_0033.png
6 Oversigt over antagelser og omstillingselementer i hovedscenarierne
I dette kapitel gennemgås i tabel 6.1-6.6 de anvendte omstillingselementer for Kendt Omstilling og de fire
hovedscenarier. Tabellerne indeholder alle de omstillingselementer, der blev omtalt i kapitel 5. Tabellerne dækker langt
størstedelen af omstillingselementerne i scenarierne, men udgør ikke fuldt udtømmende lister.
Tabel 6.1 Antagelser og omstillingselementer for arealanvendelse
Kendt
Omstilling
-
pct.
pct.
ha
-
ha
ha
ha
ha
ha
nej
14
70
83.500
Langsomt
voksende
48.125
0
0
40.000
44.000
Ny
Hverdag
100
ja
30
70
250.000
Blan-
dede
160.000
290.500
290.500
40.000
44.000
Ny
Teknologi
100
ja
30
70
83.500
Hurtigt-
voksende
160.000
300.000
300.000
40.000
44.000
Ny
Hverdag
110
ja
30
70
500.000
Blan-
dede
160.000
278.000
278.000
40.000
44.000
Ny
Teknologi
110
ja
30
70
83.500
Hurtigt-
voksende
160.000
300.000
300.000
40.000
44.000
Enhed
Rammebetingelse om 30 pct. areal til natur
Andel af areal afsat til natur
Andel kulstofrige lavbundsjorder udtaget ift. 2020
Rejsning af ny produktionsskov
Skovtyper
Areal omlagt fra produktionsskov til urørt skov
Areal omlagt fra landbrugsjord til urørt skov
Areal omlagt fra landbrugsjord til græsarealer
Inddraget areal til bebyggelse
Areal til solceller
Kilde:
Klimarådet.
Tabel 6.2 Antagelser og omstillingselementer for fødevareforbrug og adfærd
Ny
Hverdag
100
83
90
21
0
Planteba-
seret
alternativ
10
42
Ny
Teknolog
i 100
8
8
19
0
Kunstigt
kød og
mælk
21
90
Ny
Hverdag
110
83
90
80
50
Planteb
aseret
alternat
iv
10
42
Ny
Teknologi
110
40
40
40
0
Kunstigt
kød og
mælk
21
90
Arealanvendelse
Enhed
Kendt
Omstilling
8
8
19
0
Plantebas
eret
alternativ
21
42
Andel af omlagt oksekødsforbrug ift. 2020
pct.
pct.
pct.
pct.
Fødevareforbrug og adfærd
Andel af omlagt svinekødsforbrug ift. 2020
Andel af omlagt mælkeforbrug ift. 2020
Andel af omlagt osteforbrug ift. 2020
Animalske fødevarer omlægges til
-
Madspild
Udsortering af bioaffald
pct.
pct.
Kilde:
Klimarådet.
Side 33
Baggrundsnotat 1 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946802_0034.png
Tabel 6.3 Antagelser og omstillingselementer for landbrug
Enhed
Udvikling i høstudbytter ift. 2020
Udvikling i husdyrproduktion med svin og kvæg ift.
2020
Andel af konventionelle kvæg med Bovaer tilsat til
foderet
Andel af økologisk kvæg, der tildeles fedt i foder
Andel af konventionelt kvæg, der tildeles fedt i
foder
Andel af husdyr- og kunstgødning, som tilsættes
nitrifikationshæmmere
pct.
pct.
pct.
pct.
pct.
pct.
pct.
pct.
Kendt
Omstilling
19,5
0
29
0
29
0
16
svin: 3
kvæg: 17
fjerkræ: 20
Andel af korn på landbrugsareal
Andel bælgsæd
Andel højtydende græs
Andel pil
Andel opsamlet halm
Areal med N-fikserende efterafgrøder
Andel N-fikserende efterafgrøder der høstes
Import af foder
Andel græsprotein i foder
Andel af naturarealer der høstes
Kilde:
Klimarådet.
pct.
pct.
pct.
pct.
pct.
ha
pct.
pct.
pct.
pct.
52
1
0
0,3
54
0
0
20
0
0
Ny
Hverdag
100
19,5
-60
29
0
29
0
16
svin: 3
kvæg: 17
Ny
Teknologi
100
19,5
-20
40
20
29
40
16
svin: 3
kvæg: 17
Ny
Hverdag
110
19,5
-80
29
0
29
0
16
svin: 3
kvæg: 17
Ny
Teknologi
110
19,5
-40
80
50
20
60
16
svin: 3
kvæg: 17
fjerkræ: 20
41
4
22
2
80
-
0
0
15
15
Landbrugsproduktion
Andel økologiske afgrøder
Andel økologisk husdyr
fjerkræ: 20 fjerkræ: 20 fjerkræ: 20
52
10
0
12
80
500.000
90
0
0
15
42
6
17
2
80
0
0
9
8
15
40
7
10
25
80
500.000
90
0
12
15
Side 34
Baggrundsnotat 1 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946802_0035.png
Tabel 6.4 Antagelser og omstillingselementer for biogas og pyrolyse
Ny
Hverdag
100
Samlet input af bioressourcer til produktion af
biokul
mio. ton
TS
mio. ton
mio. ton
mio. ton
mio. ton
mio. ton
mio. ton
pct.
pct.
mio. ton
-
mio. ton
mio. ton
Ton
PJ
pct.
pct.
mio. ton
1,2
10
0,2
0
0
0
1,1
90
90
0,3
ja
0
0
0
49
3
0
1,6
1,2
9,5
0,1
0
0
0,4
1,1
90
90
1,7
nej
0
0
4
39
3
0
1,6
Ny
Teknologi
100
2,9
48,3
0,4
0
0
0,4
1,1
90
90
0,5
nej
16
5
0
55
100
100
1,6
Ny
Hverdag
110
4,2
19,5
0,4
5,5
0
0,4
1,1
90
90
0,5
nej
6
2,5
4
36
3
0
1,6
Ny
Teknologi
110
4,8
47,6
0,6
0
5,2
0,4
1,1
90
90
0,5
nej
23
5
0
53
100
100
1,6
Enhed
Kendt
Omstilling
Biokul via pyrolyse
Biogas
Andre
ressourcer
Anm.:
Kilde:
Side 35
Input af afgasset biomasse til produktion af biokul
Input af halm til produktion af biokul
Input af pil til produktion af biokul
Input af græsfiberfraktion til produktion af biokul
Input af haveparkaffald til produktion af biokul
Produktion og lagring af biokul fra
spildevandsslam
Biogasproduktion af andel af husdyrgødning
Andel af gylle der udsluses hurtigt
Halm til biogasproduktion
Import af biomasser til biogas
Brunsaft fra bioraffinering til biogas
Græsfiber fra bioraffinering
Efterafgrøder til biogas
Biogasproduktion
Andel af udnyttet potentiale af produktion af
muslinger
Andel af udnyttet potentiale af produktion af tang
Halm til afbrænding
Bioressourcerne til produktion af biokul består af separeret afgasset biomasse fra biogasproduktion, halm, pil,
græsfiberfraktion (tilbageværende pulp efter udvinding af protein fra græs), haveparkaffald og spildevandsslam. Meget våde
biogene produkter, som fx afgasset biomasse, undergår en separationsproces inden pyrolysering. Det betyder, at kun
omkring halvdelen af tørstofindholdet i den afgassede biomasse tilgår pyrolyseprocessen, mens resten tilbageføres til
marken.
Klimarådet.
Baggrundsnotat 1 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946802_0036.png
Tabel 6.5 Antagelser og omstillingselementer i energi, industri og CO
2
-fangst
Ny
Ny
Ny
Kendt
Hverdag Teknologi Hverdag
Enhed
Omstilling
100
100
110
Rammebetingelse om ingen import af bioressourcer til
energiformål og kulstolagring
Følger el- og brintkapaciteten samt
fjernvarmefordelingen i Energistyrelsens AF23
Udvikling i opvarmet bygningsareal ift. i dag
Udvikling i energiforbrug til opvarmning pr. m
2
ift. i dag
Andel af energiforbrug til bygningsopvarmning, der er
fossilfri
Andel af varmebehov i husholdninger og serviceerhverv,
der forsynes af fjernvarme
Udvikling i omfang af cementproduktion ift. 2022
Elektrificering af lav- og mellemtemperatur
industriprocesser
Elektrificering af højtemperatur industriprocesser
Brint i højtemperatur industriprocesser
Elektrificering i intern transport i industrien
Reduceret energiforbrug som følge af
energieffektivisering i industri i forhold til 2022
Øget el- og varmeproduktion fra biomassefyret
kraftvarme med CO
2
-fangst ift. Kendt Omstilling
Andel af brændstofproduktion, herunder
biogasopgradering med CO
2
-fangst
Andel af cementproduktion med CO
2
-fangst
Ny
Teknologi
110
-
nej
ja
ja
ja
ja
-
ja
ja
ja
ja
ja
pct.
pct.
14
-11
0
-23
14
-11
0
-23
14
-11
Forbrug og produktion
pct.
100
100
100
100
100
pct.
60
60
60
60
60
pct.
0
-10
0
-25
0
pct.
60
60
75
60
85
pct.
pct.
pct.
40
5
50
40
10
50
50
20
50
40
15
50
60
20
75
pct.
-5
-10
-15
-10
-20
pct.
-
0
0
65
0
pct.
100
100
100
100
100
pct.
100
50
100
50
100
90
100
90
100
90
Andel af udledning fra kraftvarmeværker med CO
2
-fangst pct.
CO
2
-fangst
Andel af udledning fra øvrige punktkilder i industri og fra
fjernvarmekedler med CO
2
-fangst
Andel af udledning fra affaldsforbrændingsanlæg med
CO
2
-fangst
Anvendes DACCS som marginalt omstillingselement for
at nå klimamål?
Fangsteffektivitet, CCS
pct.
0
0
50
50
50
pct.
90
90
90
90
90
-
nej
nej
ja
nej
ja
pct.
90
90
95
90
95
Kilde:
Side 36
Klimarådet.
Baggrundsnotat 1 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946802_0037.png
Tabel 6.6 Antagelser og omstillingselementer for transport og drivmidler
Kendt
Omstilling
Ny
Hverdag
100
Ny
Teknologi
100
Ny
Hverdag
110
Ny
Teknologi
110
Enhed
Rammebetingelse om, at al grønt brændstof
til bunkring skal mødes af national produktion
Energiforbrug til international luftfart ift. 2019
-
pct.
pct.
pct.
pct.
pct.
pct.
pct.
pct.
nej
24
9
20
-5
-19
24
100
100
ja
-10
-10
8
-15
1
-10
100
100
ja
24
9
20
-5
-19
24
100
88
ja
-20
-20
-4
-24
21
-20
100
100
ja
24
9
20
-5
-19
24
100
88
Transportbehov
Energiforbrug til internationalt skibsfart ift.
2019
Transportbehov i indenrigsluftfart ift. 2024
Transportbehov i indenrigsskibsfart ift. 2024
Transportbehov i jernbane ift. 2024
Transportbehov i vejtransport ift. 2019
Andel af vejtransport, der er fossilfri
Andel af international luftfart, der dækkes af
jet fuel (bio- og elektrobrændstof)
Andel af international luftfart, der dækkes af
brint
Andel af international luftfart, der dækkes af
el
Andel af international skibsfart, der dækkes af
ammoniak
Andel af international skibsfart, der dækkes af
kulstofholdige brændstoffer
Andel af indenrigsluftfart på el
Andel af indenrigsskibsfart på metanol
Andel af indenrigsskibsfart på brint
Andel af indenrigsskibsfart på el
pct.
-
0
10
0
10
pct.
-
0
2
0
2
Drivmidler
pct.
-
60
75
60
75
pct.
pct.
pct.
pct.
pct.
-
0
40
30
30
40
100
40
30
30
25
100
0
30
70
40
100
40
30
30
25
100
0
30
70
Kilde:
Klimarådet.
Side 37
Baggrundsnotat 1 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946802_0038.png
7 Vurdering af hovedscenarierne ud fra udvalgte samfundshensyn
I rapporten
Danmarks Klimamål i 2050
vurderes analysens fire hovedscenarier i kapitel 4 ud fra en række
samfundshensyn. Formålet er at sammenlinge scenariernes relative styrker og svagheder. Scenariernes styrker og
svagheder vurderes relativt til hinanden ud fra ni udvalgte samfundshensyn. I følgende afsnit 7.1 beskrives metoden bag
vurderingen af scenarierne. Efterfølgende i afsnit 7.2 gennemgås den konkrete vurdering af de fire hovedscenarier,
scenarie for scenarie.
7.1
Metode til vurdering af scenarier
Dette afsnit uddyber den korte introduktion til vurderingsmetoden, som findes i hovedrapportens afsnit 4.1, og uddyber
kriterierne, der ligger til grund for vurderingerne i afsnit 4.2.
Scenarierne vurderes på ni samfundshensyn fordelt på tre temaer. De tre temaer er udledt fra en overordnet forståelse af,
at Danmarks klimamål skal opnås under hensyntagen til relevante samfundsforhold. Dette betyder ikke, at man skal gå
på kompromis med klimamålene, men at forskellige hensyn kan påvirke, hvordan klimamålene bedst nås. Nogle af de
relevante samfundshensyn i denne analyse er indskrevet i klimaloven under betegnelsen
guidende principper,
mens
andre er tilføjet af Klimarådet for at belyse Danmarks langsigtede omstilling.
•
Danmark som inspirationskilde.
Dette tema afspejler, at Danmark, i henhold til klimaloven,
skal ”være et foregangsland i den internationale klimaindsats, som kan inspirere og påvirke resten af
verden. Danmark har derudover både et historisk og moralsk ansvar for at gå forrest”.
25
I denne
analyse vedrører denne ambition både det at have et højt nationalt klimamål, samt at opnå
klimamålet på en måde, som er nem for omverdenen at efterfølge. Konkret vurderes sidstnævnte ud
fra, om Danmarks bioenergiforbrug kan opskaleres globalt, og om Danmark omstiller sig ved brug af
dyre teknologiske løsninger, som andre lande kan få svært ved at prioritere midler til.
Direkte globale effekter.
Dette tema betegner de mere direkte påvirkninger som Danmarks
klimaomstilling kan have på omverdenen. I denne analyse drejer det sig konkret om vores
muligheder for at eksportere fødevarer og grøn energi til udlandet, bidrage til udviklingen af
klimavenlig teknologi, og minimere kulstoflækage til udlandet, som sker hvis danske territoriale
reduktioner giver anledning til udledninger i udlandet.
Barrierer for langsigtet omstilling.
Dette tema sætter fokus på, at Danmarks nationale
klimaomstilling både kan bremses af høj teknologirisiko og af risikoen for manglende accept i
befolkningen af klimatiltag, der kræver store og hurtige ændringer af forbrugs- og
produktionsmønstre.
•
•
Tabel 7.1 beskriver de ni samfundshensyn, som er udvalgt på baggrund af et kriterium for samfundsmæssig relevan, og et
kriterium for, at analysemetoden skal kunne belyse de relevante konsekvenser i scenarierne tilstrækkeligt.
Operationaliseringen af de ni samfundshensyn beskrives senere i dette kapitel, som uddyber de udvalgte parametre, der
bruges til at vurdere styrker og svagheder inden for hvert samfundshensyn, samt kriterierne for, hvad der betegner
styrker og svagheder i hovedrapportens vurderinger.
Side 38
Baggrundsnotat 1 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946802_0039.png
Tabel 7.1 Oversigt over de ni udvalgte samfundshensyn i scenarievurderingen fordelt på tre temaer
Tema
Samfundshensyn
Klimamål
Danmark som
inspirationskilde
Global skalerbarhed af
bioenergiforbruget
Teknologiomkostninger
Beskrivelse
Hvor meget reduceres Danmarks territoriale CO
2
e-udledninger i 2050?
I hvor høj grad er scenariets bioenergiforbrug bæredygtigt, hvis det skaleres
globalt?
I hvor høj grad medfører scenariet tekniske og finansielle omkostninger til ny
teknologi, som især udviklingslande kan få svært ved at betale?
I hvor høj grad kan Danmarks omstilling bidrage til udviklingen af
klimavenlige teknologier, som også kan hjælpe resten af verden med at
omstille sig?
Hvor stort er Danmarks produktionsoverskud, og dermed potentielle
nettoeksport, af fødevarer og foder til udlandet?
Hvor stor er Danmarks produktionsoverskud, og dermed potentielle
nettoeksport, af energi til udlandet?
Hvor stor er risikoen for, at opfyldelsen af Danmarks territoriale klimamål,
flytter udledninger til udlandet?
I hvilket omfang baserer scenariet sig på teknologi, som endnu er uprøvet i
stor skala?
I hvilket omfang baserer scenariet sig på strukturelle forandringer af
produktions- og forbrugsmønstre, som kan udfordre accepten af
omstillingen i samfundet?
Udvikling af klimavenlig teknologi
Direkte globale
effekter
Potentielt nettobidrag af
fødevarer og foder til udlandet
Potentielt nettobidrag af
energi til udlandet
Lækagerisiko
Teknologirisiko
Barrierer for
langsigtet
omstilling
Risiko for manglende
accept af omstillingen
Anm.:
Placeringen af samfundshensyn inden for temaerne er ikke entydig for alle hensynene. Klimamålet har eksempelvis også en
direkte global effekt på klimaet, og manglende accept af omstillingen kan have en negativ effekt på Danmarks evne til at
være inspirationskilde for andre lande.
Klimarådet.
Kilde:
Overordnede metodiske overvejelser
Nogle samfundshensyn påvirker hinanden
Nogle af samfundshensynene hænger sammen, blandt andet på grund af de systemiske sammenhænge som
analysemetoden kan skabe overblik over. Danmarks store produktion af animalske fødevarer til eksport medfører også,
at der er en sammenhæng mellem
lækagerisiko
og
risiko for manglende accept af omstillingen.
I Danmark kan
omstillingen af produktionen og forbruget af fødevarer øge risikoen for, at klimaindsatsen ikke møder udbredt accept. I
udlandet kan den globale klimaeffekt af produktionsændringerne i Danmark blive afhængig af, om udenlandske
forbrugere ligeledes omlægger deres forbrug til en mindre klimabelastende kost, hvormed der også er en lækagerisiko.
Sammenhængene kan også vedrøre karaktertræk ved omstillingselemeterne. Hvis fx samfundshensynet
udvikling af
klimavenlig teknologi
skal tilgodeses ved at anvende mere uprøvet teknologi, medfølger også større
teknologirisiko
i
scenariet. Dette skyldes, at når et scenarie vurderes at rumme betydelige muligheder for teknologiudvikling, så stiger
risikoen samtidig for, at scenariet baserer sig på løsninger, der viser sig ikke at blive tilgængelige eller at blive meget dyre.
Desuden vil scenarier med høj teknologirisiko typisk også have større teknologiomkostninger.
De tre rammebetingelser afspejler også samfundshensyn
I tillæg til de ni samfundshensyn anvendes analysens rammebetingelser også til at tilgodese tre samfundshensyn, som
ikke varierer i hovedscenarierne, og derfor hverken fremhæves her eller i anlysens kapitel 4. For det første gives der
Side 39
Baggrundsnotat 1 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946802_0040.png
mulighed for at forbedre den danske biodiversitet ved at afsætte 30 pct. af landarealet til naturformål, svarende til en
ligelig fordeling af målet i EU’s fælles biodiversitetsstrategi. For det
andet begrænses vores aftryk på arealanvendelsen i
udlandet, som kan medføre biodiversitetstab og mindre adgang til biogent kulstof, ved at scenarierne ikke
nettoimporterer bioressourcer til energiformål og kulstoflagring. Endelig tager scenarierne ansvar for udledninger fra
Danmarks internationale transport (målt ved bunkring) ved at producere tilstrækkeligt med grønne brændstoffer.
Der vil dog være variation inden for disse samfundshensyn i de alternative scenarier, der blandt andet ændrer på
rammebetingelserne.
Samfundsøkonomiske omkostninger er ikke afspejlet i analysen
Det vil være væsentligt at tage forventninger til de samfundsøkonomiske omkostninger i betragtning, når den fremtidige
klimapolitik skal formuleres. Men et estimat for de samfundsøkonomiske omkostninger i 2050 er forbundet med så stor
usikkerhed, at Klimarådet har valgt at udelade det i denne scenarieanalyse. Scenarierne vurderes på deres forventede
overordnede niveau for teknologiomkostninger gennem kvalitative skøn baseret på omkostningsestimater i litteraturen.
Teknologiomkostninger indeholder desuden ikke mulige sideeffekter eller nyttetab ved forbrugs- og
produktionsændringer, som er relevante for at kunne foretage samfundsøkonomiske beregninger.
Klimarådet har beregnet et groft estimat af, hvad det potentielt kan koste at anvende DACCS i scenarierne Ny Teknologi
100 og 110, som vist i rapportens boks 4.1. Boksen viser blot en enkelt, men potentielt vigtig, omkostning ved at nå
klimamålet i 2050.
Konkurrenceevne og andre guidende principper er vanskelige at opgøre i 2050
Det er vanskeligt at opgøre de enkelte scenariers indflydelse på forhold som dansk konkurrenceevne og
erhvervsudvikling, beskæftigelse og offentlige finanser, som indgår i de guidende principper i klimaloven.
Fokus på udvikling af ny klimavenlig teknologi kan potentielt medføre konkurrencemæssige fordele for Danmark, som
over tid kan komme dansk erhvervsliv, beskæftigelse og offentlige finanser til gavn. Der er imidlertid stor usikkerhed om,
hvad effekten af større satsninger på klimavenlig teknologi konkret vil være, da årsagsvirkningerne inden for innovation
er komplekse og afhængige af udenlandske markedstendenser.
Hvert samfundshensyn vurderes på en parameter
Hvert af de ni samfundshensyn er operationaliseret til at blive vurderet på én parameter, hvilket bidrager til en
systematisk vurdering på tværs af scenarierne. Nogle af parametrene kan opgøres kvantitativt, mens andre vurderinger
beror på kvalitative skøn, fx baseret på karakteren af scenariernes omstillingselementer.
Inden for hver parameter vurderes det, om resultaterne udgør en styrke, en svaghed eller et middelgodt aspekt ved
scenarierne. De konkrete parametre og kriterierne for vurderingerne uddybes nærmere i de følgende tabeller for hvert af
de tre temaer.
Vurderingerne beror på en sammenligning af scenarierne
Vurderingerne er i udgangspunktet relative, idet kriterierne er fastlagt for at fremhæve relevant variation mellem
scenarierne. For nogle af samfundshensynene inddrages der dog betragtninger om ændringer relativt til i dag eller
absolutte kriterier med grundlag i forskningslitteratur og analyser. Dette kan resultere i, at intet scenarie vurderes til at
have en svaghed eller en styrke inden for et givet samfundshensyn. Eksempelvis inddrages der absolutte kriterier for
biomasseforbrug pr. indbygger, hvor analysen henviser til vurderinger af det bæredygtige globale niveau fra forskningen
og internationale organisationer, se figur 7.1.
Uddybning af temaer, samfundshensyn, parametre og kriterier
I dette afsnit uddybes de tre temaer og ni tilhørende samfundshensyn. Det beskrives desuden, hvilke kriterier som ligger
til grund for, at scenarierne vurderes til at have styrker, svagheder eller middelgode aspekter inden for de ni
samfundshensyn.
Side 40
Baggrundsnotat 1 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946802_0041.png
Danmark som inspirationskilde
Temaet
Danmark som inspirationskilde
forholder sig til Danmarks territorielle klimamål, i hvilket omfang
bioenergiforbruget i scenariet kan skaleres globalt, samt i hvilket omfang der anvendes teknologiske løsninger med store
tekniske og finansielle omkostninger, der kan blive svære at skalere til udviklingslande. De konkrete parametre for hvert
hensyn fremgår af tabel 7.2.
Tabel 7.2 Parametre og kriterier for samfundshensyn under temaet
Danmark som inspirationskilde
Samfundshensyn
Parameter
Territorial CO
2
e-
udledning i 2050 relativt
til 1990
GJ bioenergiforbrug
pr. person
Kvalitativ vurdering af
niveauet for scenariernes
omkostninger, som skal
finansieres
Svaghed
Maksimalt 100 pct.
reduktion uden
international
transport
Over 22 GJ pr.
person
Lille anvendelse af
dyre anlæg og
produkter
Middelgodt
100 pct. reduktion
samt international
transport
17 - 22 GJ pr.
person
Moderat
anvendelse af
dyre anlæg og
produkter
Styrke
Over 100 pct.
reduktion samt
international
transport
Mindre end 17 GJ
pr. person
Stor anvendelse af
dyre anlæg og
produkter
Klimamål
Global skalerbarhed af
bioenergiforbruget
Teknologiomkostninger
Anm.:
Samfundshensynet
Teknologiomkostninger
afspejler ikke, at et potentielt velfærdstab for forbrugere, der fx reducerer deres
forbrug af luftfart som en løsning på at opnå klimamålene. Ulempen ved omstillingselementer bestående i
forbrugsændringer, med få eller ingen tekniske og finansielle omkostninger, afspejles til dels i samfundshensynet
Risiko for
manglende accept af omstillingen.
Klimarådet.
Kilde:
I vurderingen af
Klimamål
er grænsen mellem en middelgod vurdering og en svaghed sat ved 100 pct. reduktion af
udledningerne sammenlignet med 1990, samt om der tages hånd om den internationale transports CO
2-
udledninger.
Kriteriet for at blive vurderet til at have en styrke er sat ved en reduktionen over 100 pct., inklusiv 100 pct. reduktion af
den internationale transports CO
2-
udledninger. Non-CO
2
-effekter fra flystriber er ikke med i opgørelsen. Det vil være
yderligere fordelagtigt også at tage hånd om disse udledninger.
I vurderingen af
global skalerbarhed af bioenergiforbruget
opgøres det danske forbrug af bioenergi pr. person. Hvis
Danmark opnår sine klimamål gennem et højt forbrug af bioenergi, der ikke vil kunne skaleres globalt, blandt andet af
hensyn til biodiversiteten, går Danmark i mindre grad foran andre lande og i højere grad sin egen vej.
Scenarierne vurderes i udgangspunktet relativt, men inddrager studier, der estimerer det globalt bæredygtige niveau for
forbrug af bioressourcer til energiformål, jf. figur 7.1. Sammenligningen til andre studier er kun vejledende, da forbrug af
bioenergi kan opgøres på forskellige måder. Bioenergiforbruget i hovedrapportens opgørelse i kapitel 3 omfatter ikke
energitab i biogas- og pyrolyseprocesser eller forbrug af biogent materiale til biokul. I sammenligning med andre kilder
bør forbruget derfor anses som et lavt estimat. Se boks 7.1 for en uddybning.
Side 41
Baggrundsnotat 1 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946802_0042.png
Boks 7.1 Bioenergiforbruget omfatter ikke energitab i biogas- og pyrolyseprocesser eller forbrug af
biogent materiale til biokul
Bioenergiforbruget er i hovedrapportens kapitel 3 opgjort som det direkte forbrug af biogene produkter i form af fast
biomasse, rapsolie, biogas og pyrolysegas og -olie til energiformål. Energiformål er el- og varmeproduktion, industri,
brændstofproduktion, affaldsforbrænding og transport. Bioenergiforbruget er dermed opgjort ligesom i
energistatistikken og i klimafremskrivningen og kan altså sammenlignes direkte med de to første søjler i figur 7.1
herunder, hvor kilden er angivet som KEFM. Bioenergiforbruget inkluderer forbruget til lagring af biogen CO
2
via
BECCS, da CO
2
til BECCS fanges ved afbrænding af biomasse til energiformål.
Bioenergiforbruget omfatter derimod ikke energitab i biogas- og pyrolyseprocesser eller forbrug af biogene produkter,
der har andre formål end energiformål. Biomasse, der bruges til produktion af tøj, plastic, materialer og biokul
medregnes således ikke i bioenergiforbruget. Træprodukter som møbler og byggematerialer vil dog efter endt
anvendelse blive til træaffald, hvoraf 75 pct. kan bruges til energi. Hvis man fx medregner energiindholdet i de
biomasser, der indgår som input til pyrolyseprocessen, og dermed inkluderer energitabet ved pyrolyseprocessen samt
produktion af biokul, viser en indikativ beregning, at forbruget af bioressourcer siger med omkring 1 – 6 GJ pr. person
afhængigt af scenarie. Desto mere pyrolyse, der er i et scenarie, desto mere stiger forbruget. Der er ikke foretaget
samme indikative beregning for energitab i biogas.
I sammenligning med andre kilder i figur 7.1 bør forbruget i scenarierne anses som et lavt estimat. Udeladelsen af
energitabet i biogas- og pyrolyseprocesser og forbruget af biogent materiale til biokul ændrer dermed ikke ved
konklusionen om, at ingen af scenarierne har et bioenergiforbrug, der ligger inden for det globalt bæredygtige forbrug.
Det europæiske klimaråd har i en rapport fremhævet forskning som viser, at et globalt bæredygtigt forbrug ikke bør
overstige 17 GJ pr. indbygger. Tallet er muligvis kun 13 GJ pr. person, hvis FN’s
biodiversitetskonvention skal kunne
gennemføres.
26
Se også figur 7.1 med yderligere estimater for det globalt bæredygtige niveau.
Derfor skal scenarierne i analysen have et bioenergiforbrug under 17 GJ pr. person, for at det kan vurderes som en styrke.
Ingen af scenarierne når under dette niveau, hvorfor scenarierne med det laveste niveau vurderes som middelgode inden
for dette samfundshensyn.
De to scenarier, som når 100 pct. reduktion, bruger 21 GJ bioenergi pr. indbygger, mens de to scenarier, som når 110 pct.
reduktion, bruger 24-25 GJ pr. indbygger. Kriteriet der adskiller vurderinger af svagheder fra middelgode resultater
placeres derfor mellem disse to niveauer. Disse middelgode resultater, relativt set, kan dog ikke siges at være middelgode
i absolut forstand i lyset af estimaterne for det globalt bæredygtige niveau.
Side 42
Baggrundsnotat 1 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946802_0043.png
GJ pr. indbygger
35
30
25
20
15
10
5
0
Dansk forbrug
Dansk forbrug, Globalt forbrug
2022 (KEFM) fremskrevet, 2035
2020 (IEA)
(KEFM)
Material
Economics
Frank et al.
Frank et al.,
Maks. skøn, ETC
inklusiv hensyn til
biodiversitet
Net Zero-
scenariet, IEA
Forsigtigt skøn,
ETC
Globalt bioressourcepotentiale i 2050 til energi mv. under en bæredygtig udvikling
Anden bioenergi
Fast biomasse
Ny Hverdag 110
Ny Teknologi 110
Ny Hverdag 100 og Ny Teknologi 100
Figur 7.1: Dansk forbrug af bioenergi og estimater for det globale potentiale under en bæredygtig udvikling
Anm. 1:
De to første søjler viser bioenergiforbruget i Danmark i 2022 og i 2035 pr. indbygger ifølge
Klimastatus og -fremskrivning
2024.
Bioenergiforbruget er forbruget af biomasse, flydende biobrændstoffer, pyrolyseprodukter og biogas til energiformål.
Konverteringstab ved produktion af pyrolyseprodukter og biogas fremgår ikke. Den tredje søjle viser det globale
bioenergiforbrug pr. indbygger i 2020.
De grønne søjler viser forskellige bud på størrelsen af en bæredygtig produktion af biomasse i 2050. Nogle af disse (Frank
et. al. og IEA) omtaler det som et bæredygtigt potentiale til bioenergi, mens ETCs potentiale angives at skulle dække
forbruget af biomasse til både energi og andre formål fx materialer. De grønne søjler er forbruget af primære ressourcer, det
vil sige inklusive eventuelle konverteringstab.
De vandrette linjer angiver forbruget af bioenergi i scenarierne. Konverteringstab ved biogas og pyrolyseproduktion og
forbrug af biomasse til biokul indgår ikke. Hvis konverteringstab og forbruget af biomasse til biokul blev medregnet ville det
øge forbruget af bioressourcer i scenarierne, hvorved forbruget ville fjerne sig mere fra det globalt bæredygtige potentiale.
Material Economics
27
, Frank et al.
28
, Energy Transmissions Committee (ETC)
29
, International Energy Agency (IEA)
30
,
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
31
og Klimarådet.
Anm. 2:
Anm. 3:
Kilder:
Samfundshensynet om
teknologiomkostninger
er inkluderet for at belyse, hvilke scenarier der i højere grad kan give
inspiration til lande, som i forhold til Danmark har mindre købekraft, dårligere finansielle vilkår og mindre politisk vilje
til at finansiere klimatiltag. Hvis scenarierne anvender dyre teknologiske løsninger til at opnå klimamålene, kan der være
mindre sandsynlighed for, at andre lande, særligt udviklingslande, vil finde inspiration i vores omstilling. Det kan fx
involvere en risiko for at udviklingslande kommer til at flyve på samme niveau som Danmark i Ny Teknologi-scenarierne,
men uden at anvende grønne brændstoffer eller effektive kompensationsordninger. Her kan scenarier med
adfærdsændringer have en fordel, om end de også kan medføre nyttetab ved at mindske forbruget af udvalgte varer og
services, fx ved at flyve mindre.
Side 43
Baggrundsnotat 1 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946802_0044.png
Direkte globale effekter
Temaet
direkte globale effekter
handler i denne analyse om Danmarks bidrag til udviklingen af klimavenlig teknologi,
potentielle nettobidrag med ressourcer til udlandet og om risikoen for kulstoflækage til udlandet. Kriterierne for
vurderingen af hvert hensyn kan findes i tabel 7.3.
Tabel 7.3 Parametre og kriterier for samfundshensyn under temaet
direkte globale effekter
Samfundshensyn
Udvikling af
klimavenlig teknologi
Potentielt nettobidrag
af fødevarer og foder
til udlandet
Potentielt nettobidrag
af energi til udlandet
Parameter
Kvalitativ vurdering af behovet
for teknologiudvikling
Potentiel nettoeksport af
fødevarer og foder
(kiloton protein)
Potentiel nettoeksport af
energi (PJ)
Kvalitativ vurdering af risikoen
for at scenariet flytter
udledninger til udlandet
Svaghed
Lavt behov
Under 0 kt
Under 0 PJ
Høj afhængighed
af adfærds-
ændringer i
udlandet
Middelgodt
Middelstort behov
0 - 300 kt
0 - 400 PJ
Middelstor
afhængighed af
adfærds-
ændringer i
udlandet
Styrke
Stort behov
Over 300 kt
Over 400 PJ
Lav afhængighed
af adfærds-
ændringer i
udlandet
Lækagerisiko
Kilde:
Klimarådet
I vurderingen af samfundshensynet
udvikling af klimavenlig teknologi
foretages et kvalitativt skøn af, hvor stor en andel
af scenariets reduktioner, som forudsætter en betydelig teknologiudvikling. Det vurderes dermed, i hvilket omfang
yderligere teknologiudvikling er påkrævet, for at teknologierne er klar til anvendelse i stor skala. Behovet for
teknologiudvikling medfører både en teknologirisiko for Danmarks omstilling, som uddybes nedenfor, samt bedre
muligheder for at Danmark kan bidrage til den globale teknologiudvikling. Vurderingerne af svagheder, styrker og
middelgode aspekter baseres på disse skøn samt ved en sammenligning af scenarierne. Det er værd at bemærke, at
teknologiernes anvendelse skal spredes ud globalt, for at de kan have en stor klimaeffekt. Parisaftalen har af samme årsag
et afsnit om behovet for teknologioverførsel til udviklingslande.
Der indgår to samfundshensyn relateret til Danmarks potentielle nettobidrag af centrale ressourcer til udlandet i form af
fødevarer og foder samt energi. I den offentlige debat nævnes undertiden samfundsmæssige hensyn om, at vi i Danmark
bør benytte vores gunstige geografiske forhold til at bidrage til udlandets omstilling med grøn energi og fødevarer, så
udlandet ikke selv skal forsyne sig med disse ressourcer under vanskeligere vilkår. Der indgår fx en politisk målsætning i
den brede aftale om power-to-X-strategien, om at Danmark skal være nettoeksportør af grøn energi i 2030.
32
Analysemetoden tillader vurdering af potentielle nettobidrag af to centrale typer ressourcer, der giver energi til
mennesker, dyr og maskiner, henholdsvis fødevarer og foder samt energi. I 2050 antages al Danmarks produktion og
eksport af energi at være fossilfri og hovedsagligt bestå af elektricitet og brint produceret af vedvarende energi, hvorfor
der ikke er behov for at sondre eksplicit mellem grøn og fossil energi i vurderingerne. Se eventuelt afsnit 3.6.1 og 3.6.2 i
hovedrapporten for en videre forklaring af, hvorfor netop foder, fødevarer og energi er i fokus i denne analyse.
Samfundshensynet
potentielt nettobidrag af fødevarer og foder til udlandet
vurderes på den potentielle nettoeksport
givet af produktionsoverskuddet fra den hjemlige produktion og import, som ikke forbruges i Danmark. Den opgøres i
kiloton (kt) proteinindhold. Proteinindholdet bruges som parameter for vurderingen, mens energiindholdet også oplyses
som supplerende information. I udgangspunktet er vurderingerne relative for scenarierne, men da der sker en markant
forbedring af den potentielle nettoeksport af proteiner i samtlige scenarier relativt til 2020, vurderes ingen scenarier til at
have en svaghed inden for dette samfundshensyn - se også figur 3.8 og 3.9 i rapportens kapitel 3. Da der er relativt stor
afstand fra ressourcebidraget af proteiner i Ny Teknologi 100 (210 kt) op til de større bidrag i de andre tre scenarier (470-
580 kt), placeres kriteriet for at have en relativ styrke imellem disse to niveauer.
Et lignende resultat er tilfældet for det
potentielle nettobidrag af energi til udlandet,
som opgøres samlet i petajoule (PJ).
Energiindholdet i fødevarer og foder indregnes ikke som energiressourcer, men oplyses som supplerende information til
Side 44
Baggrundsnotat 1 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946802_0045.png
det forrige samfundshensyn. Selv scenarierne med mindst potentiel nettoeksport af energi medfører en markant
forøgelse relativt til 2020, jf. figur 3.10 i rapporten. Derfor vurderes ingen scenarier til at have en svaghed inden for dette
samfundshensyn. De fire hovedscenarier grupperer sig på to niveauer. Ny Teknologi-scenarierne har omtrent samme
potentielle nettoeksport på 290-320 PJ, mens Ny Hverdag-scenarierne har en potentiel nettoeksport på omtrent 460-
470 PJ energi. Kriteriet for at have en relativ styrke placeres derfor imellem disse to niveauer.
I vurderingen af
lækagerisiko
foretages der en kvalitativ vurdering af risikoen for, om scenariet vil medføre, at
udledningerne øges i udlandet som følge af Danmarks omstilling. Lækagerisikoen vurderes til at være højere i scenarier
med strukturel omstilling, særligt hvor eksporten af animalske produkter reduceres. Her er den globale klimaeffekt
afhængig af, at omverdenens forbrug ændres strukturelt ligesom i Danmark. Risikoen beror altså på en afhængighed af
forandringer i udlandet, som Danmark vanskeligt kan påvirke. I det omfang andre lande frem mod 2050 arbejder for at
nå klimamål, der er i overensstemmelse med Parisaftalen, vil denne risiko mindskes.
Endvidere er det muligt, at lækagerisikoen generelt set vil være højere i scenarierne med en målsætning om 110 pct.
reduktion, uanset om det er i Ny Teknologi- eller Ny Hverdag-scenarierne, da denne målsætning er højere end den
generelle reduktionsmålsætning i EU for 2050. Dette forhold kan på den ene side medføre, at reduktioner ud over den
fælleseuropæiske målsætning i Danmark vil foranledige en tilsvarende mindre reduktionsindsats i resten af EU, som
følge af kvotehandelssystemets logik. På den anden side kan EU's klimamål blive justeret, hvilket forøgelsen af 2030-
målet fra 40 pct. til 55 pct. vidner om. Dermed kan der være en effekt af at være et foregangsland med et højt klimamål,
som kan mindske lækagerisikoen, hvis det samtidig bidrager til at hæve internationale ambitioner. Denne overvejelse
indgår ikke i vurderingerne, men er værd at være opmærksom på.
Barrierer for Danmarks langsigtede omstilling
Temaet
barrierer for Danmarks langsigtede omstilling
handler om samfundshensynene om at begrænse
teknologirisiko
og
risiko for manglende accept af omstillingen.
Disse to mulige barrierer kan sænke hastigheden i omstillingen og i
værste fald føre til, at klimamålene ikke nås i tide. De konkrete parametre for hvert hensyn kan findes i tabel 7.4.
Tabel 7.4 Parametre og kriterier for samfundshensyn under temaet
barrierer for langsigtet omstilling
Samfundshensyn
Teknologirisiko
Risiko for manglende
accept af omstillingen
Anm.:
Kilde:
Parameter
Kvalitativ vurdering af risiko
ved afhængighed af
teknologiudviklingen
Kvalitativ vurdering af
forandrede produktions- og
forbrugsmønstre
Svaghed
Høj risiko
Høj risiko:
Omfattende
forandringer
Middelgodt
Middelstor risiko
Middelstor risiko:
Middelstore
forandringer
Styrke
Lav risiko
Lav risiko:
Få og mindre
forandringer
Scenarier hvor
Udvikling af klimavenlig teknologi
er en styrke har også en svaghed i form af
Teknologirisiko.
Klimarådet.
Vurderingen af
teknologirisiko
trækker på den samme vurdering som mulighederne for
udvikling af klimavenlig
teknologi.
Det behandles altså som to sider af samme mønt, at scenarier med større efterspørgsel efter teknologiudvikling
også er mere afhængige af, at teknologiudviklingen bliver succesfuld.
Risikoen for en manglende accept af omstillingen
vedrører risikoen for at omstillingen bremses på grund af manglende
accept af ændringer i forbrugsmønstre, strukturel omlægning af landbruget og arealanvendelsen og lokal modstand mod
flere tekniske anlæg. Samfundshensynet afspejler fordelen ved at teknologiske omstillingselementer i udgangspunktet
ikke ændrer på befolkningens hverdag, om end det vante forbrug kan blive dyrere af øgede udgifter til ny teknologi.
Omstillingselementer, der beror på strukturelle ændringer, kan derfor stille større krav til befolkningens
forandringsvillighed.
På samme vis som
teknologirisiko
kan imødegås med en strategisk indsats for at modne teknologier, kan
risiko for
manglende accept af omstillingen
imødegås gennem en langsigtet indsats for at kommunikere om behovet for og
Side 45
Baggrundsnotat 1 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946802_0046.png
understøtte en normalisering af mere klimavenlige livsstile, som Klimarådet fx har belyst i analysen
Klimavenlig mad og
forbrugeradfærd
fra 2021.
Den fremtidige risiko for manglende accept af omstillingen afhænger af aspekter, som ikke med sikkerhed kan inkluderes
i vurderingen. For eksempel hvordan sociale normer udvikler sig, hvilke virkemidler, der tages i brug for at skabe
forandringer, hvordan klimaforandringerne manifesterer sig, samt hvordan omstillingselementer implementeres.
33
7.2
Vurdering af hovedscenarierne
Dette afsnit uddyber vurderingen af scenarierne, som findes i hovedrapportens afsnit 4.2. Afsnittet gennemgår
vurderingen af scenarierne én for én på baggrund af Klimarådes anvendte kriterier, som er uddybet i afsnit 7.1.
Ny Hverdag 100
I scenariet Ny Hverdag 100 er det i høj grad strukturelle ændringer af produktionen og forbrugsmønstre, der får scenariet
i mål med reduktionen på 100 pct. fra de 90 pct., som opnås gennem de kendte omstillingselementer. En væsentlig faktor
er en markant nedgang i antallet af husdyr i den animalske produktion og en tilsvarende omlægning til plantebaseret kost
i Danmark. Omstillingselementerne fremgår af tabel 6.1-6.6 i kapitel 6.
Scenariet har lav teknologirisiko og bidrager med mange ressourcer til udlandet
Ny Hverdag 100 har fire styrker særligt relativt til Ny Teknologi-scenarierne:
•
•
•
•
Lavere teknologiomkostninger
Lavere teknologirisiko
Større potentielt nettobidrag af energi til udlandet
Større potentielt nettobidrag af fødevarer og foder til udlandet
De fire styrker deles med Ny Hverdag 110, da de typisk har store forskelle i forhold til Ny Teknologi-scenarierne, men Ny
Hverdag 100 er i de fleste tilfælde bedst på de udvalgte parametre.
Den lave teknologirisiko og de lave teknologiomkostninger er nært forbundne styrker. Det skyldes, at scenariet i mindre
grad end de andre satser på teknologier, som endnu ikke er modne til stor udbredelse i dag. Dermed er der mindre risiko
for, at omstillingen bremses af, at teknologier som fx DAC ikke bliver skalerbare i praksis eller økonomisk attraktive at
benytte. Samtidigt medfører adfærdsændringerne, at der blandt andet ikke skal afholdes lige så store udgifter til grønt
brændstof, som forventeligt bliver markant dyrere end fossilt brændstof, samt at der vil være mere areal tilgængeligt, der
kan bruges til biologisk optag af CO
2
.
En tredje styrke ved scenariet er, at det har det største produktionsoverskud af fødevarer og foder, hvilket potentielt kan
føre til en nettoeksport til udlandet. Sammenlignet med de andre tre scenarier har Ny Teknologi 100 et markant mindre
produktionsoverskud. I Ny Hverdag 100 er produktionsoverskuddet næsten tre gange så stort målt i proteinindhold
(580kt) som i Ny Teknologi 100 (210 kt). Dette skyldes den strukturelle omlægning af landbruget fra animalske til
plantebaserede produkter, som både fjerner behovet for import af foder, og som gør det muligt at eksportere flere
plantebaserede fødevarer.
Den fjerde styrke ved scenariet er det store produktionsoverskud af energi. I scenariet er der en potentiel nettoeksport på
460 PJ, hvoraf en tredjedel er elektricitet og to tredjedele er brint. For alle scenarier er produktionen af strøm og brint
baseret på Energistyrelsens analyseforudsætninger for Energinets langsigtede planlægning, hvorfor
produktionsoverskuddet i scenarierne primært varierer som følge af forskelle i forbruget. Ny Hverdag-scenarierne har et
mindre energiforbrug end de teknologiske scenarier og derfor også et tilsvarende større potentiale for nettoeksport af
energi. Det skyldes, at der i scenariet blandt andet er et mindre energiforbrug til luft- og skibsfart og at større produktion
af biobrændstoffer i scenariet frigiver mere brint til at blive eksporteret frem for at gå til power-to-X-brændstoffer til
Danmarks internationale transport. Fraværet af DAC medfører også et mindre energiforbrug.
Side 46
Baggrundsnotat 1 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946802_0047.png
Scenariet medfører færre muligheder for teknologiudvikling
Scenariets primære svaghed består i, at scenariets omstilling i mindre grad end i de andre scenarier giver anledning til
udvikling af klimavenlig teknologi, som også kan komme andre lande til gavn. De strukturelle ændringer af produktion
og forbrug fjerner behovet for at bidrage til udviklingen af fx kunstige fødevarer og DAC, hvorfor der i mindre grad
kommer en efterspørgselseffekt på teknologiudviklingen fra det danske marked.
Klimaeffekten har en vis lækagerisiko
Der vil være en større lækagerisiko ved de strukturelle ændringer af forbruget og produktionen end i Ny Teknologi 100.
Hvis andre lande fx skruer op for deres kødproduktion som følge af, at Danmark reducerer sin produktion, vil der kunne
opstå øgede udledninger fra landbruget i udlandet som konsekvens af reduktionerne i Danmark. Danmark kan
eksportere markant flere fødevarer i Ny Hverdag 100, da man omlægger til mere plantebaserede fødevarer, som kræver
mindre areal at producere. Der er dog risiko for lækage, hvis udlandet ikke ændrer deres forbrug til at efterspørge den
mere plantebaserede fødevareproduktion.
Den globale klimaeffekt af scenariet afhænger derfor af, om den globale fødevareproduktion og -forbrug følger med
Danmark i en plantebaseret retning. Om det sker frem mod 2050, kan ikke vides på nuværende tidspunkt. På den ene
side tilskynder EU’s klimapolitik og Parisaftalen til en sådan udvikling, og hvis andre lande tilstræber at opfylde
ambitiøse klimamål, vil de få svært ved at øge deres animalske produktion, da det i så fald kræver tilsvarende
drivhusgasreduktioner i andre sektorer. Imod taler, at verdens landes klimaforpligtelser for 2030 og løfter om
nettonuludledninger fortsat er utilstrækkelige i forhold til Parisaftalens mål, samt at den nuværende politik ikke kan
forventes at indfri disse forpligtelser og løfter.
34
Under alle omstændigheder er lækagerisikoen i scenariet mindre end i Ny Hverdag 110, hvorfor Ny Hverdag 100
vurderes som middelgodt inden for dette samfundshensyn. Det samme er gældende for risikoen for manglende accept af
omstillingen, da det i disse scenarier er tiltagende vigtigt at realisere forbrugsændringer i befolkningen.
Ny Teknologi 100
I scenariet Ny Teknologi 100 anvendes der nye teknologiske løsninger til at gå fra 90 pct. reduktion ved hjælp af de
kendte omstillingselementer til 100 pct. reduktion. CCS på punktkilder og DACCS giver begge væsentlige bidrag til at nå
klimamålet. Pyrolyse, produktion af kunstigt kød og mælk, fodertilsætningsstoffer og nitrifikationshæmmere bidrager
også, men i begrænset omfang. Produktionen af kunstigt kød og mælk matches af en tilsvarende forbrugsnedgang i
animalske fødevarer. Omstillingselementerne i scenariet fremgår af tabel 6.1-6.6 i kapitel 6.
Scenariet har de mindste risici for kulstoflækage og manglende accept
Der er to styrker, som adskiller dette scenarie fra resten af scenarierne:
•
•
Lavere risiko for kulstoflækage
Lavere risiko for manglende accept af omstillingen
Styrkerne har to årsager. For det første hjælper teknologiske løsninger med at fastholde produktion i Danmark og
dermed mindskes risikoen for, at udledningerne flytter til udlandet.
For det andet mindsker de teknologiske løsninger også behovet for strukturelle omstillinger af forbrugs- og
produktionsmønstre, der kan udfordre den sociale accept af omstillingen ved at kræve markante ændringer af
befolkningens hverdag og samfundets arealanvendelse.
Et tredje nævneværdigt aspekt ved scenariet er, at den relativt store hjemlige energiproduktion kan give et stort
potentielt nettobidrag af klimavenlig energi til udlandet gennem eksport af CO
2
-neutral brint og elektricitet på 320 PJ.
Det er en markant forbedring relativt til i dag, men over 100 PJ mindre end i Ny Hverdag-scenarierne, hvorfor det
vurderes som et middelgodt aspekt ved scenariet.
Side 47
Baggrundsnotat 1 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946802_0048.png
Der kan være andre kilder til modstand end ændringer af produktion og forbrug
Selv om scenariet vurderes at have lav risiko for manglende accept af omstillingen på grund af færre strukturelle
ændringer af, hvad der produceres og forbruges, forsvinder udfordringen ikke helt i dette scenarie. Der kan fx opstå lokal
modstand mod flere tekniske anlæg i landskabet, som Ny Teknologi-scenarierne har større behov for, fx i form af DAC-
anlæg og øget CO
2
-lagring, der potentielt kan møde modstand ved CO
2
-lagring på land. Der er i øvrigt behov for flere
tekniske anlæg i alle scenarierne til blandt andet CCS, elektrificering, power-to-X, biogas, DAC og pyrolyse, men
omfanget varierer mellem scenarierne.
Der kan også udbredes en mere principiel modstand mod de teknologiske tiltag inden for landbrug og fødevareforbruget i
Ny Teknologi-scenarierne. Det kan eksempelvis være modstand mod brug af fodertilsætningsstoffer af hensyn til
dyrevelfærd, modstand mod at spise kunstigt kød og mælk, modstand mod nitrifikationshæmmere af miljøhensyn, eller
mod produktionsmetoder, som fastholdes i landbruget. Klimarådets analyse
Danmarks fremtidige arealanvendelse
har
vist, hvordan en omlægning af landbrugs- og skovarealet kan bidrage til klimamålene, biodiversitetsmålene og et bedre
vandmiljø. I denne analyse indgår der ikke beregninger for vandmiljøet, men de teknologiske scenarier kan i mindre
grad end Ny Hverdag-scenarierne forventes at fremme den økologiske tilstand i det danske vandmiljø på grund af færre
strukturelle omlægninger.
35
Scenariet har et mindre produktionsoverskud af fødevarer og foder
Ny Teknologi 100 har et mindre produktionsoverskud af fødevarer og foder sammenlignet med de andre scenarier. Det
betyder, at der ikke er potentiale for at nettoeksportere lige så store mængder fødevarer og foder i dette scenarie.
Hovedårsagen bag den lavere potentielle eksport er, at der fortsat er en høj animalsk produktion i landbruget, og at
opdrættet af dyr kræver meget foder og areal hertil.
Der sker dog i scenariet alligevel en betydelig forbedring af den potentielle nettoeksport af fødevarer og foder relativt til i
dag, hovedsageligt på grund af den antagne udbyttestigning for afgrøder og skift til højtydende græs i landbruget,
samtidig med at en mindre nedgang i husdyrproduktionen reducerer behovet for foder og frigør areal til plantebaseret
fødevareproduktion. Produktionsoverskuddet, som kan eksporteres, er dog markant mindre end i de tre andre scenarier,
hvorfor det vurderes til at være et middelgodt aspekt ved scenariet.
Ny Hverdag 110
I scenariet Ny Hverdag 110 anvendes yderligere strukturelle ændringer, der øger reduktionen af udledninger til 110 pct.
fra de 100 pct., opnået gennem kendte omstillingselementer og Ny Hverdag 100. Der anvendes også mere teknologi til at
frembringe nok negative udledninger gennem lagring af biogent kulstof, som tilvejebringes gennem strukturel omstilling.
Der sker en større nedgang i antallet af husdyr og tilsvarende omlægning til plantebaseret kost i Danmark og udlandet.
Dette frigør areal, hvor der plantes mere produktionsskov end i de andre scenarier, og der dyrkes energiafgrøder for at
levere negative udledninger gennem BECCS og pyrolyse. Omstillingselementerne i scenariet fremgår af tabel 6.1-6.6 i
kapitel 6.
Scenariet har et højt klimamål og giver et stort bidrag til udlandets ressourcer
Ny Hverdag 110 har fire relative styrker:
•
•
•
•
Højere klimamål
Større potentielt nettobidrag af fødevarer og foder til udlandet
Større potentielt nettobidrag af energi til udlandet
Lavere teknologirisiko
Den første styrke består i, at det mere ambitiøse klimamål, som deles med Ny Teknologi 110, i højere grad positionerer
Danmark som en inspirationskilde for andre lande i tillæg til den styrkede direkte klimaeffekt af at reducere
udledningerne.
I scenariet har Danmark det største produktionsoverskud af energi (470 PJ), og det næststørste produktionsoverskud af
fødevarer og foder (510 kt protein), som potentielt kan eksporteres. Reduktionen i den animalske produktion muliggør en
Side 48
Baggrundsnotat 1 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946802_0049.png
stor fødevareeksport af plantebaserede fødevarer, selv om en større andel af arealet omlægges til bioenergiafgrøder og
skov i dette scenarie. Bioenergiafgrøderne bruges til at frembringe negative udledninger ved hjælp af BECCS og pyrolyse.
Scenariet har mindre teknologirisiko end begge Ny Teknologi-scenarier
Selv om scenariet i højere grad anvender teknologi til at lagre biogent kulstof end Ny Hverdag 100, vurderes lav
teknologirisiko fortsat at være en styrke ved scenariet sammenlignet med de mere umodne teknologier, særligt DAC og
kunstige fødevarer, som Ny Teknologi-scenarierne er afhængige af.
Scenariet opnår negative udledninger ved at lagre biogen CO
2
, hvilket stiller større krav til udvikling og implementering
af CCS-udstyr og -infrastruktur, samt permanensen af lagret biokul fra pyrolysering end i de andre scenarier. Det vil
særligt være afgørende at opnå høje fangstrater på CCS-anlæg som forudsat i scenariet samt omkostningsreduktioner på
disse anlæg. Hvis disse fremskridt inden for CCS ikke realiseres, kan bioressourcerne i stedet pyrolyseres. Det er
imidlertid kun cirka halvdelen af det biogene kulstof, som lagres i biokul, hvorfor der kan blive behov for yderligere
arealomlægninger for at producere nok biomasse til pyrolysering. Omvendt kan en bedre evne til at udnytte
pyrolyseprodukter, fx i grønne brændstoffer, fortrænge anvendelse af andet biogent kulstof og derved indirekte bidrage
til at spare på arealanvendelsen.
Scenariet har et højt biomasseforbrug, lækagerisiko og udfordrer samfundets vaner
Der er fire svagheder ved scenariet:
•
•
•
•
Højere bioenergiforbrug
Højere lækagerisiko
Større risiko for manglende accept af omstillingen
Mindre muligheder for at bidrage til udviklingen af klimavenlig teknologi
En svaghed ved scenariet er, at forbruget af bioressourcer til energi på 25 GJ pr. person er højere end scenarierne med
100 pct. reduktion, som begge bruger 21 GJ pr. person. Forbruget i dette scenarie overstiger dermed i større grad
estimaterne for et globalt bæredygtigt niveau, som vist i baggrundsnotatet. Dette skyldes, at der anvendes afbrænding og
pyrolysering af biomasse til at opnå permanent lagring af biogen CO
2
, så målet om nettonegative udledninger kan nås.
Danmarks energisystem i dette scenarie kan derfor vanskeligere siges at være et forbillede, som bæredygtigt kan skaleres
til alle andre lande. Det høje bioenergiforbrug i scenariet er muliggjort af, at Danmark har et stort potentiale for at
producere biomasse sammenlignet med mange andre lande. Det betyder, at vi både kan afsætte areal til biodiversitet og
selv forsyne et relativt stort bioenergibehov.
Lækagerisikoen er højere end i andre scenarier
For det andet, har scenariet en høj lækagerisiko, fordi der finder en stor reduktion af husdyrproduktionen sted, samtidig
med at den plantebaserede fødevareproduktion stiger. Danskernes kost bliver tilsvarende omlagt til en plantebaseret
kost, men en stor del af den forøgede plantebaserede produktion vil skulle eksporteres. Det globale klimaaftryk af den
danske omstilling bliver dermed afhængig af, at udlandet også ændrer kostvaner, så produktionen af kød mindskes og
ikke blot flytter til udlandet.
Scenariet indebærer større ændringer i forbrugsvaner
For det tredje er det en relativ svaghed, at scenariet i højere grad udfordrer forbrugsvanerne i samfundet, hvilket kan
risikere at føre til manglende accept i befolkningen. Det vil kræve en mere omfattende indsats at understøtte
normaliseringen af blandt andet nye rejse- og spisevaner samt omstilling af mindre dele af arbejdsstyrken til nye
brancher.
Scenariet medfører mindre behov for teknologiudvikling
Endelig er der en svaghed i, at scenariets mindre brug af klimavenlige teknologier end Ny Teknologi-scenarierne, giver
mindre muligheder for at bidrage til udvikllingen af klimavenlig teknologi pga. mindre efterspørgsel efter denne type
omstillingselementer. Selvom det vurderes til en relativ svaghed, er mulighederne bedre i dette scenarie end i Ny
Hverdag 100, da der også i dette scenarie anvendes mere CCS-teknologi og pyrolyse til at skabe lagring af biogent CO
2
.
Side 49
Baggrundsnotat 1 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946802_0050.png
Ny Teknologi 110
I scenariet Ny Teknologi 110 anvendes teknologiske løsninger til at øge reduktikonen af udledninger til 110 pct. fra de 100
pct. reduktion, som opnås ved hjælp af omstillingselementerne i Ny Teknologi 100. Løsningerne indbefatter blandt andet
forøget CO
2
-fangst fra punktkilder, en markant større mængde DACCS og en betydeligt større produktion og forbrug af
kunstigt kød og mælk. Produktionen af kunstigt kød og mælk modsvares af en tilsvarende produktionsnedgang i antallet
af husdyr. Omstillingselementer fremgår af tabel 3.2-3.5 i kapitel 3.
Scenariet har et højt klimamål og de mest gunstige vilkår for teknologiudvikling
Dette scenarie har tre styrker relativt til de andre scenarier:
•
•
•
Højere klimamål
Bedre vilkår for udvikling af klimavenlig teknologi
Større produktionsoverskud af fødevarer og foder
På samme vis som scenariet Ny Hverdag 110 har dette scenarie en styrke i, at klimamålet på 110 pct. øger Danmarks rolle
som inspirationskilde for andre lande sammenlignet med scenarierne, som opnår 100 pct. reduktion.
Den anden styrke er, at scenariet giver de bedste betingelser for klimavenlig teknologisk udvikling i Danmark. Ved at
satse på nye teknologier, som er umodne i dag, kan scenariet give bedre betingelser for at udvikle disse ved at etablere et
marked med efterspørgsel efter teknologierne. Scenariet skiller sig blandt andet ud ved at anvende mere DAC og CCS,
flere kunstige fødevarer, mere elektrificering og mere landbrugsteknologi. Dette kan blandt andet skabe learning-by-
doing-effekter, når teknologierne udvikles, demonstreres og tages i brug i stor skala.
36
Et stærkere dansk bidrag til
udviklingen af klimavenlig teknologi vil også komme andre lande til gavn, jf. analysen
Danmarks globale klimaindsats.
37
For det tredje har scenariet et stort produktionsoverskud af fødevarer og foder med et proteinindhold på 470 kt. Det er
mindre end Ny Hverdag-scenarierne (510-580 kt), men markant større end Ny Teknologi 100 (210 kt protein), hvorfor
det også vurderes til at være en relativ styrke ved dette scenarie. Produktionsoverskuddet fremkommer særligt på grund
af omlægningen af det animalske landbrug.
DAC
og kunstige fødevarer medfører stor teknologirisiko og større teknologiomkostninger
Ny Teknologi 110 har tre svagheder sammenlignet med de andre scenarier:
•
•
•
Højere teknologirisiko
Højere teknologiomkostninger
Højere bioenergiforbrug
De første to svagheder skyldes især afhængigheden af at skulle indfange og lagre cirka 9 mio. ton CO
2
ved hjælp af
DACCS. DAC-teknologien fungerer i lille skala i dag, men der er risiko for, at teknologien bliver for dyr til, at den i praksis
vil blive implementeret i stor skala. Dette er illustreret i boks 4.1 i hovedrapportens kapitel 4. Boksen illustrerer, hvor stor
omkostningen til DACCS vil være i de to Ny Teknologi-scenarier under det højeste og laveste prisestimat for 2050, som
Klimarådets afsøgning af litteratur har identificeret. Udgifterne til DACCS kompenserer i scenariet blandt andet for en
fortsat stor produktion af kød og mælk.
Foruden anvendelsen af DAC, stiller scenariet større krav til teknologiudviklingen inden for kunstige fødevarer, der skal
frembringe appetitlige alternativer til kød og mælk til økonomisk attraktive priser. Den større anvendelse af kunstige
fødevarer, sammenlignet med Ny Teknologi 100, introducerer desuden en større risiko for manglende accept af
omstillingen, da scenariet er afhængigt af forbrugeres villighed til at ændre kosten og spise flere kunstige fødevarer. Disse
to forhold vurderes som middelgode aspekter ved scenariet, da Ny Hverdag 110 har større udfordringer inden for disse
samfundshensyn.
Endeligt har scenariet som tidligere nævnt også et højt bioenergiforbrug på 24 GJ pr. person. I relation til estimaterne for
det globalt bæredygtige niveau, som kan findes i figur 7.1, er dette et for stort forbrug til at det kan skaleres globalt.
Side 50
Baggrundsnotat 1 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946802_0051.png
8 Alternative scenarier
Analysen undersøger seks alternative scenarier
Analysens hovedscenarier bygger på en række valg af omstillingselementer og antagelser om teknologiudvikling,
forbrugsmønstre, brugen af det danske landareal mv. Hovedscenarierne udspænder et forholdsvis bredt udfaldsrum, som
er resultatet af disse valg. Men hvad nu hvis disse antagelser er for optimistiske, eller hvis vi ændrer rammebetingelserne
for scenarierne betydeligt? Det belyses med de alternative scenarier.
De alternative scenarier varierer på antagelser og rammebetingelser
Analysen opstiller seks alternative scenarier, som kan betragtes som følsomhedsberegninger for en række valg i
hovedscenarierne. En følsomhedsberegning er en genberegning af et scenarie, hvor en antagelse varieres, så det fremgår,
hvad antagelsen betyder for resultatet.
Alle seks alternative scenarier (AS) tager udgangspunkt i 110-procentsmålet:
•
AS1: Kombination af Ny Hverdag 110 og Ny Teknologi 110.
Scenariet undersøger, i hvilket omfang
behovet for negative udledninger mindskes, hvis der sker en stor strukturel omstilling, samtidig med at ny
teknologi bidrager betydeligt til omstillingen. Scenariet er udarbejdet ved at tage udgangspunkt i Ny Hverdag
110 og tilføje en række nye teknologier fra Ny Teknologi 110.
AS2: Ny Teknologi 110 uden DAC.
Scenariet undersøger om 110 pct. reduktion kan nås uden DAC og uden
en stor strukturel omstilling af samfundet. Scenariet svarer til Ny Teknologi 110 pct. uden brug af DAC. Behovet
for negative udledninger imødekommes i stedet af biokul og BECCS.
AS3: Ny Teknologi 110 uden rammebetingelse om natur.
Scenariet undersøger effekterne af at udelade
rammebetingelsen om 30 pct. areal til natur. Det betyder konkret, at landarealet til beskyttet natur reduceres til
cirka 14 pct., som i Kendt Omstilling. Scenariet tager udgangspunkt i Ny Teknologi 110 pct.
AS4: Ny Hverdag 110 uden rammebetingelse om ingen import af bioressourcer til energiformål
og kulstoflagring.
Scenariet undersøger effekterne ved at tillade nettoimport af biomasse i Danmark til
erstatning af indenlandsk dyrket biomasse ved at udelade rammebetingelse om ikke at importere bioressourcer
til energiformål og kulstoflagring. Scenariet tager udgangspunkt i Ny Hverdag 110 pct.
AS5: Ny Teknologi 110 uden rammebetingelse om produktion af brændstoffer.
Scenariet
undersøger effekterne af, at Danmark ikke skal producere brændstoffer til bunkring til international luft- og
skibsfart ved at udelade rammebetingelsen herom. Der produceres derfor kun brændstoffer til
indenrigstransport. Scenariet tager udgangspunkt i Ny Teknologi 110 pct.
AS6: Ny Teknologi 110 med opvejning af plastforbrug og kondensstriber.
Scenariet undersøger
betydningen for behovet yderligere fangst af CO
2
og for negative udledninger, hvis Danmark skal indfange
kulstof til produktion af den mængde plast, der anvendes i Danmark, og på samme tid kompensere for
luftfartens klimapåvirkning fra andet end CO
2
via negative udledninger. Scenariet tager udgangspunkt i Ny
Teknologi 110 pct.
•
•
•
•
•
8.1
Alternativt scenarie 1: Kombination af Ny Hverdag 110 og Ny Teknologi 110
I dette alternative scenarie undersøges det, i hvilket omfang behovet for negative udledninger kan reduceres ved at
kombinere strukturelle, adfærdsmæssige og teknologiske omstillingselementer. I scenariet sker der altså både en stor
strukturel omstilling, samtidig med at ny teknologi bidrager i betydelig grad. Scenariet illustrerer én mulig kombination
ud af mange mulige.
Side 51
Baggrundsnotat 1 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946802_0052.png
Antagelser og omstillingselementer i scenariet
Scenariet tager udgangspunkt i Ny Hverdag 110 og inddrager omstillingselementer fra Ny Teknologi 110. Scenariet
indebærer en markant omstilling i det danske landbrug, kostomlægning fra animalske fødevarer til både plantebaserede
alternativer og kunstigt kød og mælk og reduktioner i energiforbruget i transportsektoren, i bygninger og i industrien.
Der rejses produktionsskov på 350.00 hektar frem for på 500.000 som i Ny Hverdag 110. I scenariet anvendes ny
teknologi i udbredt grad, herunder en høj grad af elektrificering i alle sektorer, udbredt brug af CCS og et stort forbrug af
kulstoffrie brændstoffer i den internationale skibsfart. Alle konventionelle køer får fodertilsætningsstoffer som Bovaer og
fedt, mens halvdelen af de økologiske køer får fedt i foderet.
Da der er tale om en kombination af de to hovedscenarier for 110 pct. reduktion, opnås de negative udledninger både fra
skov, biokul og BECCS, der alle involverer biogent kulstof, og ved hjælp af DACCS.
Se afsnit 8.7 for en detaljeret oversigt over antagelser.
Behovet for DACCS kan mindskes ved en kombineret omstilling
En ambitiøs strukturel omstilling, der ledsages af en udbredt anvendelse af ny teknologi, resulterer i en tilbageværende
udledning på omkring 7 mio. ton CO
2
e, som vist i figur 8.1. Det er betydeligt lavere end de tilbageværende udledninger i
Ny Teknologi 110 på 9,3 mio. ton CO
2
e, men en smule højere end i Ny Hverdag 110, hvor der er 6,8 mio. ton CO
2
e tilbage
i 2050. De lidt højere restudledninger skyldes et større landbrugsareal, da der rejses mindre skov, og dermed flere
udledninger fra gødskning og arealanvendelse. Der er derfor fortsat behov for relativt store negative udledninger for at nå
110 pct. reduktion, dog betydelig færre end i Ny Teknologi 110. Det er særligt behovet for DACCS, der mindskes ved en
kombineret omstilling i dette alternative scenarie, jf. figur 8.1. I scenariet produceres 2 mio. ton CO
2
negative
udledninger ved brug af DACCS, mens dette er helt oppe på omkring 9 mio. ton i Ny Teknologi 110.
Side 52
Baggrundsnotat 1 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946802_0053.png
Mio. ton CO
2
e
15
Udledninger
10
DACCS
5
Arealanvendelse
Landbrug
Affald
0
BECCS
Biokul
-5
110 pct.
Skov
Industri
Nettoudledning
-10
-15
Negative
udledninger
-20
Ny Hverdag 110
Ny Teknologi 110
Kombination – 110
Figur 8.1 Udledninger og negative udledninger for hovedscenarier og Alternativt scenarie 1
Anm. 1:
Alle territorielle CO
2
e-udledninger er med i figuren. Landbrug: dyrenes fordøjelse, gødningshåndtering, gødskning på marker.
Arealanvendelse: LULUCF inkl. kulstofrige jorder, ekskl. skov og høstede træprodukter. Skov: skov og høstede
træprodukter.
CO
2
der fanges og anvendes til brændstoffer er ikke synlig i figuren. CO
2
indfanget til brændstofproduktion er fratrukket
kategorien
BECCS.
I praksis vil det anvendte kulstof kunne hentes fra alle fangstkilder, herunder også DAC.
Reduktionsmålet refererer til 1990-udledningen på 78 mio. ton CO
2
e. En 110 pct. reduktion indebærer en nettoudledning på -
8 mio. ton CO
2
e, hvilket vises med den vandrette stiplede streg gennem -8. Udledning og negativ udledning skal altså
tilsammen give -8.
Klimarådet.
Anm. 2:
Anm. 3:
Kilde:
Et kombinationsscenarie kan reducere forbruget af bioenergi og øge produktionsoverskuddet markant
Kombinationsscenariet har et mindre bioenergiforbrug pr. indbygger og et markant øget produktionsoverskud af
fødevarer og foder målt i energiindhold i forhold til Ny Hverdag 110 og Ny Teknologi 110. Kombinationsscenariet har
desuden et mindsket behov for DACCS i forhold til Ny Teknologi 110. Se figur 8.2.
Side 53
Baggrundsnotat 1 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946802_0054.png
GJ pr. indbygger
40
35
30
PJ
100
90
80
70
93
Mio. t CO2e
14
12
10
8
55
6
37
4
9
25
25
20
15
10
24
20
60
50
40
30
20
5
0
Bioenergiforbrug
Ny Hverdag 110
Ny Teknologi 110
Kombination – 110
10
0
Produktionsoverskud af
fødevarer og foder
Ny Hverdag 110
Ny Teknologi 110
Kombination – 110
2
2
0
Behov for DAC
Ny Teknologi 110
Kombination – 110
Figur 8.2 Udvalgte konsekvenser ved et scenarie med Kombination af Ny Hverdag 110 og Ny Teknologi 110
Anm.:
Bioenergiforbruget beregnes som det direkte forbrug af biogene produkter til el- og varmeproduktion, industri,
brændstofproduktion, affaldsforbrænding og transport. Det omfatter ikke fx træ til møbler, energitab i biogas- og
pyrolyseprocesser eller biogent materiale i biokul. Det dækker derfor ikke hele samfundets forbrug af biogene produkter.
Klimarådet.
Kilde:
Scenariet illustrerer, at det er muligt at opnå et større produktionsoverskud af fødevarer, som kan eksporteres til resten
af verden, hvis vi kombinerer omstillingselementerne fra Ny Hverdag og Ny Teknologi. Det skyldes, at der er behov for
færre negative udledninger end i Ny Teknologi 110, da husdyrproduktionen i dette alternative scenarie er reduceret med
80 pct. som i Ny Hverdag 110. Samtidig er der i dette scenariet både gjort brug af DACCS til at opfylde behovet for
negative udledninger og af biologisk baserede negative udledninger. Denne kombination medfører et mindsket
bioenergiproduktion- og forbrug og giver plads til en større produktion af fødevarer.
8.2
Alternativt scenarie 2: Ny Teknologi 110 uden DAC
I dette alternative scenarie undersøges det, hvorvidt det er muligt at nå 110 pct. reduktion uden DAC og uden en stor
strukturel omstilling i samfundet. Scenariet tager udgangspunkt i Ny Teknologi 110, men opnår 110 pct. reduktion ved
brug af negative udledninger fra biokul og BECCS frem for DACCS.
Dette scenarie illustrerer altså de mulige konsekvenser, hvis samfundet ikke omstilles strukturelt, og DAC ikke opskaleres
på grund af høje omkostninger eller tekniske udfordringer. Det stiller store krav til biologisk baserede negative
udledninger via fx biokul og BECCS. Øget skovrejsning ville alternativt også kunne bidrage som erstatning for DACCS.
Antagelser og omstillingselementer i scenariet
Scenariet tager udgangspunkt i Ny Teknologi 110, og rammebetingelserne for hovedscenarierne er stadig gældende.
Side 54
Baggrundsnotat 1 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946802_0055.png
Da scenariet baseres på Ny Teknologi 110, er der fortsat en betydelig nettoudledning fra fx landbruget, der ikke er
undergået en lige så stor strukturel omstilling som i Ny Hverdag 110. For at kunne opnå 110 pct. reduktion uden brug af
DACCS, skal der derfor produceres mere biomasse til kulstoflagring end i Ny Teknologi 110. En betydelig del af arealet
omlægges derfor fra foder- og fødevareproduktion til produktion af energiafgrøder til biokul og BECCS. Det medfører
ændringer i afgrødefordelingen og i foderforbruget.
Ændringerne betyder blandt andet, at det i modsætning til Ny Teknologi 110 er nødvendigt at importere foder, da der
ikke længere er areal nok til at producere højtydende græs til produktion af græsprotein til foder. Behovet for negative
udledninger fra biokul og BECCS betyder tillige, at den indfangede CO
2
fra punktkilder allokeres til lagring i stedet for til
produktion af elektrobrændstoffer som i Ny Teknologi 110.
Se afsnit 8.8 for en detaljeret oversigt over antagelser.
Bidrag fra biokul og BECCS skal mere end fordobles for at nå målet uden DAC
Restudledningerne i det alternative scenarie er 8,1 mio. ton CO
2
e. Det er godt 1 mio. ton mindre end i Ny Teknologi 110.
Da DAC ikke er til rådighed, er der behov for store negative udledninger fra biokul og BECCS for at nå 110 pct. reduktion.
Udledningerne fremgår af figur 8.3.
Mio. ton CO
2
e
15
Udledninger
10
DACCS
Arealanvendelse
Landbrug
Affald
BECCS
Biokul
Skov
110 pct.
5
0
-5
Industri
Nettoudledning
-10
-15
Negative
udledninger
-20
Ny Teknologi 110
Ny Teknologi 110
uden DAC
Figur 8.3 Udledninger og negative udledninger for Ny Teknologi 110 og Alternativt scenarie 2
Anm. 1:
Alle territorielle CO
2
e-udledninger er med i figuren. Landbrug: dyrenes fordøjelse, gødningshåndtering, gødskning på marker.
Arealanvendelse: LULUCF inkl. kulstofrige jorder, ekskl. skov og høstede træprodukter. Skov: skov og høstede
træprodukter.
CO
2
der fanges og anvendes til brændstoffer er ikke synlig i figuren. CO
2
indfanget til brændstofproduktion er fratrukket
kategorien
BECCS.
I praksis vil det anvendte kulstof kunne hentes fra alle fangstkilder, herunder også DAC.
Reduktionsmålet refererer til 1990-udledningen på 78 mio. ton CO
2
e. En 110 pct. reduktion indebærer en nettoudledning på -
8 mio. ton CO
2
e, hvilket vises med den vandrette stiplede streg gennem -8. Udledning og negativ udledning skal altså
tilsammen give -8.
Klimarådet.
Anm. 2:
Anm. 3:
Kilde:
Side 55
Baggrundsnotat 1 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946802_0056.png
Behovet for biokul indebærer, at store dele af arealet til produktion af foder og fødevarer, særligt korn og græs, omlægges
til produktion af energiafgrøder. Energiafgrøder er i dette tilfælde pil, men kunne også være andre afgrøder. Ændringen i
arealanvendelsen betyder, at der er lavere udledninger forbundet med landbruget, hvilket hovedsageligt skyldes et lavere
gødningsbehov for pil i forhold til korn og højtydende græs.
Produktion af biokul bidrager med 6,6 mio. ton CO
2
e i negative udledninger. For at opnå dette skal der produceres store
mængder biokul, som på nuværende tidspunkt hovedsageligt forventes at blive spredt på marker. Når biokul udbringes
på marker, frigiver det fosfor. Udbringning af fosfor i dag er reguleret gennem et fosforloft. En grov beregning fra
Klimarådet viser, at mængden af biokul i dette alternative scenarie vil overskride fosforloftet. Det vil derfor sandsynligvis
ikke være muligt at sprede al biokullet på markerne. Beregningen er behæftet med usikkerhed både med hensyn til
fosforindholdet i biokullet og det fremtidige fosforloft. Den illustrerer dog, at det er vigtigt at undersøge andre
lagringsmuligheder, hvis biokul skal bidrage væsentligt til negative udledninger i fremtiden. Det kunne fx være iblanding
af biokul i materialer som cement.
Ny teknologi uden DAC øger bioenergiforbrug og mindsker fødevareproduktion
Når 110 pct. reduktion skal nås uden brug af DAC og uden større strukturel omstilling i samfundet, end der indgår i Ny
Teknologi 110, stiger forbruget af bioressourcer til energiformål og CO
2
-lagring via BECCS til omkring 39 GJ pr.
indbygger, der fremgår af figur 8.4. Hertil kommer behovet for bioressourcer til produktion af biokul, som er meget stort
i dette scenarie.
Produktionen af biomasse til energiformål og kulstoflagring optager arealer, der i Ny Teknologi 110 blev brugt til
produktion af fødevarer og foder. Scenariets store forbrug af bioressourcer til energi og kulstoflagring medfører en stor
import af fødevarer og foder
,
som det eneste scenarie i analysen.
GJ pr. indbygger
40
39
35
30
25
20
15
10
24
PJ
37
25
Mio. t CO2e
14
12
5
10
-15
8
6
4
-55
-66
-75
Bioenergiforbrug
Ny Teknologi 110
Ny Tek. 110
uden DAC
Produktionsoverskud af
fødevarer og foder
Ny Teknologi 110
Ny Tek. 110
uden DAC
9
-35
5
2
0
Behov for DAC
0
Ny Teknologi 110
Ny Tek. 110
uden DAC
Figur 8.4 Udvalgte konsekvenser ved et scenarie med Ny Teknologi 110 uden DAC
Anm.:
Bioenergiforbruget beregnes som det direkte forbrug af biogene produkter til el- og varmeproduktion, industri,
brændstofproduktion, affaldsforbrænding og transport. Det omfatter ikke fx træ til møbler, energitab i biogas- og
pyrolyseprocesser eller biogent materiale i biokul. Det dækker derfor ikke hele samfundets forbrug af biogene produkter.
Klimarådet.
Kilde:
Side 56
Baggrundsnotat 1 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946802_0057.png
Scenariet illustrerer udfordringerne ved at skulle nå 110-procentsmålet i Ny Teknologi uden DAC. Det vil have store
konsekvenser for vores forbrug af bioressourcer og for produktionsoverskuddet af fødevarer og foder, hvis vi som
samfund ikke foretager en større ændring af produktion og forbrug af fødevarer og heller ikke kan anvende DAC eller
andre ikke-arealkrævende metoder til at opnå negative udledninger.
8.3
Alternativt scenarie 3: Ny Teknologi 110 uden rammebetingelse om natur
I dette alternative scenarie afsættes betydeligt mindre areal til skov og natur end i hovedscenarierne. I alle
hovedscenarierne afsættes 30 pct. af Danmarks landareal til beskyttet natur, mens der i dette alternative scenarie kun
afsættes 14 pct. lige som i Kendt Omstilling. Scenariet viser dermed effekten af at afsætte 30 pct. af Danmarks landareal
til beskyttet natur fremfor 14 pct.
Antagelser og omstillingselementer i scenariet
Scenariet tager udgangspunkt i Ny Teknologi 110. I scenariet vådlægges kulstofrige jorder, men derudover udlægges ikke
landbrugsjord til natur, og kun en mindre del af den eksisterende skov udlægges til urørt skov. Det ekstra areal, der
dyrkes i dette scenarie, giver mulighed for en større produktion af plantebaserede fødevarer og af bioressourcer til energi
og kulstoflagring. Flere plantebaserede fødevarer betyder blandt andet et større areal med bælgsæd. Andre antagelser i
scenariet er så vidt muligt uændret i forhold til Ny Teknologi 110.
Se afsnit 8.8 for en detaljeret oversigt over antagelser.
Et mindre areal med beskyttet natur og skov øger restudledninger og mindsker CO
2
-optag i skov
Det alternative scenarie har en større udledning fra landbrug og arealanvendelse, da der dyrkes afgrøder på et større
areal. De øgede udledninger på cirka 1 mio. ton CO
2
e kommer blandt andet fra gødskning af markerne. Samtidig betyder
scenariets mindre areal med urørt skov, at skov optager og lagrer mere end 1 mio. ton mindre CO
2
set i forhold til Ny
Teknologi 110. Det mindre areal med natur øger samlet set nettoudledningen med 2,3 mio. ton CO
2
e. Figur 8.5 viser
udledninger og negative udledninger sammenlignet med Ny Teknologi 110.
Den øgede udledning opvejes i scenariet nogenlunde ligeligt med øget lagring af biokul og øget DACCS. Øget lagring af
biokul sker ved pyrolysering af en øget mængde biomasse, især halm, der er til rådighed i scenariet på grund af det større
dyrkede areal.
Side 57
Baggrundsnotat 1 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946802_0058.png
Mio. ton CO
2
e
15
10
5
0
-5
Udledninger
110 pct.
DACCS
Arealanvendelse
Landbrug
Affald
BECCS
Biokul
Skov
Industri
Nettoudledning
-10
-15
-20
Negative
udledninger
Ny Teknologi 110
Ny Tek. 110
med mindre skov og natur
Figur 8.5 Udledninger og negative udledninger for Ny Teknologi 110 og Alternativt scenarie 3
Anm. 1:
Alle territorielle CO
2
e-udledninger er med i figuren. Landbrug: dyrenes fordøjelse, gødningshåndtering, gødskning på marker.
Arealanvendelse: LULUCF inkl. kulstofrige jorder, ekskl. skov og høstede træprodukter. Skov: skov og høstede
træprodukter.
CO
2
der fanges og anvendes til brændstoffer er ikke synlig i figuren. CO
2
indfanget til brændstofproduktion er fratrukket
kategorien
BECCS.
I praksis vil det anvendte kulstof kunne hentes fra alle fangstkilder, herunder også DAC.
Reduktionsmålet refererer til 1990-udledningen på 78 mio. ton CO
2
e. En 110 pct. reduktion indebærer en nettoudledning på -
8 mio. ton CO
2
e, hvilket vises med den vandrette stiplede streg gennem -8. Udledning og negativ udledning skal altså
tilsammen give -8.
Klimarådet.
Anm. 2:
Anm. 3:
Kilde:
Mindre beskyttet natur og skov giver et større produktionsoverskud
Udeladelsen af rammebetingelsen om natur medfører et markant øget produktionsoverskud af fødevarer og foder fra det
større areal, som nu er til rådighed til dyrkning. Samtidig øges forbruget af bioressourcer, og behovet for DACCS stiger
fra 9 til over 10 mio. ton CO
2
e. Det fremgår af figur 8.6.
Side 58
Baggrundsnotat 1 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946802_0059.png
GJ pr. indbygger
40
35
30
25
20
15
24
27
PJ
100
90
80
70
92
Mio. t CO2e
14
12
10
60
50
40
8
6
37
4
20
10
0
Produktionsoverskud af
fødevarer og foder
Ny Teknologi 110
Ny Tek. 110
med mindre skov og natur
2
0
9
10
30
10
5
0
Bioenergiforbrug
Ny Teknologi 110
Ny Tek. 110
med mindre skov og natur
Behov for DAC
Ny Teknologi 110
Ny Tek. 110
med mindre skov og natur
Figur 8.6 Udvalgte konsekvenser ved et scenarie med Ny Teknologi 110 uden rammebetingelse om natur
Anm.:
Bioenergiforbruget beregnes som det direkte forbrug af biogene produkter til el- og varmeproduktion, industri,
brændstofproduktion, affaldsforbrænding og transport. Det omfatter ikke fx træ til møbler, energitab i biogas- og
pyrolyseprocesser eller biogent materiale i biokul. Det dækker derfor ikke hele samfundets forbrug af biogene produkter.
Klimarådet.
Kilde:
Scenariet illustrerer, at der er forskellige fordele og ulemper ved rammebetingelsen. Der er flere fødevarer og mere træ til
rådighed, når der er mindre natur, men omvendt er udledningerne større, og muligheden for at beskytte dyre- og
plantearter er markant ringere. På grund af den øgede mængde af biomasse, som kan høstes i scenariet, er det muligt at
kompensere for hovedparten af de øgede udledninger fra landbrug og mindre CO
2
-optag i skovene via biokul.
8.4
Alternativt scenarie 4: Ny Hverdag 110 uden rammebetingelse om ingen import af
bioressourcer til energiformål og kulstoflagring
I dette alternative scenarie undersøges det, hvilke effekter det har at undlade rammebetingelsen om ikke at importere
bioressourcer til energiformål og kulstoflagring.
Antagelser og omstillingselementer i scenariet
Scenariet tager udgangspunkt i Ny Hverdag 110. Scenariet adskiller sig fra Ny Hverdag 110 ved at erstatte en del af den
indenlandske produktion af bioenergi med importeret biomasse. Noget af det areal, der blev anvendt til produktion af
bioressourcer til energiformål og kulstoflagring, kan i stedet omlægges til produktion af foder og fødevarer. I scenariet
halveres arealet med produktion af pil. Det frigjorte areal bruges især til produktion af korn, som ud over at levere foder
og fødevarer også bidrager med halm til produktion af biokul. Produktionen af biokul baseres på indenlandske
bioressourcer, mens BECCS anvender importeret biomasse.
Se afsnit 8.7 for en detaljeret oversigt over antagelser.
Side 59
Baggrundsnotat 1 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946802_0060.png
Import af bioressourcer til energiformål og lagring har ikke stor betydning for udledningerne
Det øgede areal med korn i stedet for pil medfører en mindre stigning i udledningerne fra landbrug på grund af øget
gødskning. Samlet set er scenariets udledninger og negative udledninger dog tæt på identiske med Ny Hverdag 110.
Undladelsen af rammebetingelsen kan dermed siges ikke at have stor betydning for scenariets udledninger.
Mio. ton CO
2
e
15
Udledninger
10
DACCS
Arealanvendelse
Landbrug
Affald
0
BECCS
Biokul
-5
110 pct.
5
Skov
Industri
Nettoudledning
-10
-15
Negative
udledninger
-20
Ny Hverdag 110
Ny Hver. 110
med biomasseimport
Figur 8.7 Udledninger og negative udledninger for Ny Hverdag 110 og Alternativt scenarie 4
Anm. 1:
Alle territorielle CO
2
e-udledninger er med i figuren. Landbrug: dyrenes fordøjelse, gødningshåndtering, gødskning på marker.
Arealanvendelse: LULUCF inkl. kulstofrige jorder, ekskl. skov og høstede træprodukter. Skov: skov og høstede
træprodukter. s
CO
2
der fanges og anvendes til brændstoffer er ikke synlig i figuren. CO
2
indfanget til brændstofproduktion er fratrukket
kategorien
BECCS.
I praksis vil det anvendte kulstof kunne hentes fra alle fangstkilder, herunder også DAC.
Reduktionsmålet refererer til 1990-udledningen på 78 mio. ton CO
2
e. En 110 pct. reduktion indebærer en nettoudledning på -
8 mio. ton CO
2
e, hvilket vises med den vandrette stiplede streg gennem -8. Udledning og negativ udledning skal altså
tilsammen give -8.
Klimarådet.
Anm. 2:
Anm. 3:
Kilde:
Import af bioenergi øger arealaftrykket i udlandet
Undladelsen af rammebetingelsen har derimod konsekvenser for, hvor stort et areal den danske efterspørgsel efter
bioressourcer til energiformål og lagring lægger beslag på arealer i udlandet. Dette vises i figur 8.8.
Side 60
Baggrundsnotat 1 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946802_0061.png
GJ pr. indbygger
40
35
30
25
25
20
PJ
100
90
80
80
70
26
60
50
55
Mio.
ha
2
1
15
10
5
0
Bioenergiforbrug
Ny Hverdag 110
Ny Hver. 110
med biomasseimport
40
30
20
10
0
Produktionsoverskud af
fødevarer og foder
Ny Hverdag 110
Ny Hver. 110
med biomasseimport
0
-1
Ny Hverdag 110 Ny Hver. 110
med
biomasseimport
Træ til energi, produktionsoverskud
Afgrøder, produktionsoverskud
Netto
Figur 8.8 Udvalgte konsekvenser ved at undlade rammebetingelsen om ikke at importere bioressourcer til energiformål
og kulstoflagring
Anm. 1:
Anm. 2:
Arealaftrykket er udregnet på baggrund af globale gennemsnitsudbytter. Metoden fremgår af
Baggrundsnotat 2.
Bioenergiforbruget beregnes som det direkte forbrug af biogene produkter til el- og varmeproduktion, industri,
brændstofproduktion, affaldsforbrænding og transport. Det omfatter ikke fx træ til møbler, energitab i biogas- og
pyrolyseprocesser eller biogent materiale i biokul. Det dækker derfor ikke hele samfundets forbrug af biogene produkter.
FAO STAT
38
og Klimarådet.
Kilder:
Importen af bioressourcer øger presset på andre landes arealer. I figur 8.8 i figuren til højre viser den første søjle den
frigivelse af areal i udlandet, som det danske produktionsoverskud af afgrøder svarer til i Ny Hverdag 110. Der er ikke
noget produktionsoverskud af træ til energi, da al dansk produceret energitræ antages at blive brugt i Danmark i Ny
Hverdag 110. I anden søjle ses, at det alternative scenarie med import af bioressourcer lægger beslag på et areal i
udlandet, mens et øget produktionsoverskud af afgrøder trækker den anden vej. Det skal understreges, at det er
forbundet med betydelig usikkerhed at knytte produktionsoverskuddet af varer til en arealfrigivelse i udlandet. Se
Baggrundsnotat 2
for en oversigt over, hvilke afgrøder der indgår i opgørelsen.
Scenariet illustrerer sammenhængen mellem arealkrævende produktion af bioressourcer. I det alternative scenarie
importerer vi biomasse fra udlandet til energiformål og CO
2
-lagring via BECCS i stedet for selv at producere det hele. Til
gengæld har vi et større produktionsoverskud af fødevarer og foder, der potentielt kan eksporteres til udlandet.
8.5
Alternativt scenarie 5: Ny Teknologi 110 uden rammebetingelse om produktion af
brændstoffer
I dette alternative scenarie undersøges det, hvad effekterne er af ikke at skulle producere brændstoffer til bunkring til
international transport.
Side 61
Baggrundsnotat 1 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946802_0062.png
Dette alternative scenarie kan afspejle en fremtid, hvor det er billigere at producere grønne brændstoffer i udlandet og
transportere dem til Danmark, hvorfor import af brændstoffer vælges frem for egenproduktion, der alternativt vil skulle
tilskyndes politisk.
Antagelser og omstillingselementer i scenariet
Scenariet tager udgangspunkt i Ny Teknologi 110. Analysens hovedscenarier er generelt underlagt rammebetingelsen om
at producere nok grønt brændstof til at dække bunkring af udenrigsfly og -skibe, men i dette alternative scenarie
undlades denne rammebetingelse. Det betyder, at en større del af den indfangede CO
2,
fra de samme punktkilder som i
Ny Teknologi 110 kan anvendes til lagring. Derudover er alle antagelser i det alternative scenarie så vidt muligt uændret i
forhold til Ny Teknologi 110.
Se afsnit 8.8 for en detaljeret oversigt over antagelser.
Ingen dansk produktion af brændstoffer til international transport frigiver CO
2
til lagring
Når der ikke skal produceres brændstoffer til international transport, kan indfanget CO
2
fra punktkilder i højere grad
lagres via BECCS frem for at blive anvendt til brændstofproduktion. Det fremgår af figur 8.9. Ud over fordelingen mellem
BECCS og DACCS er der ikke forskel i udledningerne og negative udledninger i de to viste scenarier i figur 8.9, hvor de
tilbageværende udledninger ligger på omkring 9,3 mio. ton CO
2
e i 2050.
Side 62
Baggrundsnotat 1 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946802_0063.png
Mio. ton CO
2
e
15
Udledninger
10
DACCS
5
Arealanvendelse
Landbrug
0
Affald
BECCS
Biokul
-5
110 pct.
Skov
Industri
Nettoudledning
-10
-15
Negative
udledninger
-20
Ny Teknologi 110
Ny Tek. 110
uden international transport
Figur 8.9 Udledninger og negative udledninger for Ny Teknologi 110 og Alternativt scenarie 5
Anm. 1:
Alle territorielle CO
2
e-udledninger er med i figuren. Landbrug: dyrenes fordøjelse, gødningshåndtering, gødskning på marker.
Arealanvendelse: LULUCF inkl. kulstofrige jorder, ekskl. skov og høstede træprodukter. Skov: skov og høstede
træprodukter.
CO
2
der fanges og anvendes til brændstoffer er ikke synlig i figuren. CO
2
indfanget til brændstofproduktion er fratrukket
kategorien
BECCS.
I praksis vil det anvendte kulstof kunne hentes fra alle fangstkilder, herunder også DAC.
Reduktionsmålet refererer til 1990-udledningen på 78 mio. ton CO
2
e. En 110 pct. reduktion indebærer en nettoudledning på -
8 mio. ton CO
2
e, hvilket vises med den vandrette stiplede streg gennem -8. Udledning og negativ udledning skal altså
tilsammen give -8.
Klimarådet.
Anm. 2:
Anm. 3:
Kilde:
Uden brændstof til skibe og fly mindskes bioenergiforbruget med 40 pct.
I scenariet skal der ikke produceres store mængder af kulstofholdige brændstoffer. Derfor kan indfanget CO
2
fra
forskellige punktkilder i højere grad lagres, hvilket resulterer i et mindre behov for DAC. Den mindre produktion af
kulstofholdige brændstoffer resulterer i et fald i bioenergiforbrug pr. indbygger på 40 pct. i forhold til Ny Teknologi 110.
Det fremgår af figur 8.10.
Side 63
Baggrundsnotat 1 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946802_0064.png
GJ pr. indbygger
40
35
30
Mio. t CO2e
GJ
100
90
80
70
12
10
8
6
37
37
4
2
10
0
0
Produktionsoverskud af
fødevarer og foder
Ny Teknologi 110
Behov for DAC
Ny Teknologi 110
Ny Tek. 110
uden international transport
9
14
25
20
15
15
10
5
0
Bioenergiforbrug
30
20
24
60
50
40
6
Ny Teknologi 110
Ny Tek. 110
uden international transport
Ny Tek. 110
uden international transport
Figur 8.10 Udvalgte konsekvenser ved et scenarie med Ny Teknologi 110 uden rammebetingelse om produktion af
brændstoffer
Anm. 1:
Bioenergiforbruget beregnes som det direkte forbrug af biogene produkter til el- og varmeproduktion, industri,
brændstofproduktion, affaldsforbrænding og transport. Det omfatter ikke fx træ til møbler, energitab i biogas- og
pyrolyseprocesser eller biogent materiale i biokul. Det dækker derfor ikke hele samfundets forbrug af biogene produkter.
Klimarådet.
Kilde:
Scenariet illustrerer, at der uden rammebetingelsen om produktion af brændstoffer er et lavere bioenergiforbrug og et
lavere behov for DAC. Til gengæld tager Danmark ikke et medansvar for at producere grønne brændstoffer til bunkring af
udenrigsskibe og -fly i Danmark.
8.6
Alternativt scenarie 6: Ny Teknologi 110 med opvejning af plastforbrug og kondensstriber
I dette alternative scenarie undersøges det, hvilken betydning det har, hvis der også skal tages højde for forbruget af plast
og flyenes kondensstriber. I scenariet antages det, at Danmark skal indfange kulstof svarende til produktion af den
mængde plast, der anvendes i Danmark, samt kompensere for luftfartens ikke-CO
2
-effekter, hvilket blandt andet udgøres
af kondensstriber og derfor i nogle tilfælde blot refereres som kondensstriber.
Mange produkter, som bruges i Danmark, produceres i dag i udlandet. I alle analysens hovedscenarier antages det, at
Danmark i 2050 stort set har de samme industrier som i dag, hvorfor der fortsat sker import af produkter fra udlandet.
Dermed indgår kulstofforbruget til produktionen af disse produkter ikke i hovedscenariernes opgørelser for den danske
industri. Især produktion af plast kræver et stort kulstofinput, der i dag altovervejende hentes fra fossile brændstoffer.
Hvis forbruget af plast skal omstilles væk fra fossile brændstoffer, skal kulstoffet komme fra biogene kilder eller fra
direkte kulstoffangst fra atmosfæren eller fra havet. I dette scenarie undersøges, hvor meget kulstof det danske forbrug af
plast, som produceres i udlandet, lægger beslag på. Det svarer omtrent til at antage, at Danmark i scenariet selv skulle
producere plast svarende til danskernes forbrug og derfor vil skulle indfange kulstof til produktionen. Alternativt svarer
det til at antage, at produktionen fortsat sker i udlandet, og at vi i Danmark skal indfange og sende kulstof til
produktionen til udlandet.
Side 64
Baggrundsnotat 1 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946802_0065.png
Antagelser og omstillingselementer i scenariet
Det alternative scenarie tager udgangspunkt i Ny Teknologi 110. I scenariet ændres behovet for DAC til plast og
kompensation for ikke-CO
2
-effekter fra luftfarten. Derudover er antagelserne de samme som i Ny Teknologi 110. Se afsnit
8.8 for en detaljeret oversigt over antagelser.
Analysen omhandler territorielle udledninger for Danmark, men i dette alternative scenarie ses der desuden på:
•
Plastforbrug.
Det alternative scenarie er beregnet for at illustrere, at der er behov for kulstof til andre formål
end energi, lagring og fødevarer og foder. Scenariet medregner forbruget af plast. Det kunne alternativt have
været valgt at vise et eksempel med kulstofindholdet i danskernes forbrug af tøj, som Danmark ligeledes i høj
grad importerer.
Scenariet undersøger, hvor meget kulstof, det danske forbrug af plast lægger beslag på. Beregningen tager udgangspunkt
i mængden af plast, som blev forbrugt af danskerne i 2016. I denne beregning antages det, at 40 pct. af denne plast kan
genanvendes. Dermed skal der årligt tilføres kulstof til at kunne producere 60 pct. af det danske plastforbrug.
•
Ikke-CO
2
-effekter.
Det alternative scenarie undersøger, hvor meget kulstof der skal indfanges og lagres, for at
det klimamæssigt svarer til de såkaldte ikke-CO
2
-effekter fra flyrejser. Ikke-CO
2
-effekter er klimapåvirkninger,
der stammer fra blandt andet udledning af NO
x
, sod, svovldioxid og vand, der kan danne kondensstriber. De er
en del af klimapåvirkningen fra danske aktiviteter, men tæller ikke med i Danmarks internationale
klimaforpligtelser. Det kan dog diskuteres, om et samfund kan siges at være klimaneutralt uden at tage et ansvar
herfor, og det er derfor relevant at undersøge omfanget af negative udledninger, der skal til for at kunne
kompensere for denne klimapåvirkning. Klimapåvirkningen fra disse udledninger er ofte meget kortvarig,
hvilket gør det vanskeligt at sammenligne med udledninger af CO
2
, der bidrager til opvarmning i atmosfæren i
mange århundreder. Dette repræsenterer en udfordring i forhold til at medregne ikke-CO
2
-effekter i Danmarks
samlede kulstofkredsløb og klimapåvirkning.
Der er fortsat stor usikkerhed om klimapåvirkningen fra ikke-CO
2
-effekterne fra luftfarten, og resultaterne af
det alternative scenarie skal derfor ses i dette lys. I beregningen er antaget en klimapåvirkning fra ikke-CO
2
-
effekter i størrelsesordenen af 70 pct. af klimapåvirkningen fra luftfartens CO
2
-udledning fra flymotorerne.
Faktoren er fastlagt med udgangspunkt i en GWP100-omregning, der anvendes for at kunne sammenligne og
omregne de kortvarige opvarmningseffekter til de langvarige opvarmningseffekter fra CO
2
.
39
Ved anvendelse af
eksempelvis GWP50 eller lavere GWP-faktorer vil den beregnede klimapåvirkning fra ikke-CO
2
-effekterne være
større. I beregningen er antaget, at skift fra fossil jet fuel til bio- og elektro-jet fuel bidrager til en mindre
reduktion af klimapåvirkningen fra ikke-CO
2
-effekter. Dette skyldes blandt andet, at brændstofferne som
udgangspunkt indeholder færre aromater og producerer mindre sod. Tilsvarende er der i beregningen antaget,
at omdirigering af flyruter kan bidrage til at reducere klimapåvirkningen fra luftfartens ikke-CO
2
-effekter.
40
Medregningen af kulstof til plast og kompensation for ikke-CO
2
-effekter har betydning for behovet af DAC i 2050, men
har derudover ikke effekt på resten af Danmarks udledninger og negative udledninger, som det fremgår af figur 8.11.
Det kræver betydelige mængder DAC at opveje plastforbrug og klimapåvirkning fra ikke-CO
2
-effekter
I det alternative scenarie er behovet for fangst af CO
2
til produktion af plast cirka 2 mio. ton CO
2
e. I scenariet er der
tilsvarende behov for negative udledninger i størrelsesordenen 2 mio. ton CO
2
e til at kompensere for klimapåvirkningen
fra kondensstriber og andre ikke-CO
2
-effekter fra luftfarten. I alt skal der altså indfanges yderligere cirka 4 mio. ton
CO
2
e. Det fremgår af figur 8.11, hvori både behovet for indfanget CO
2
til produktion af plast og behovet for yderligere
negative udledninger som kompensation for klimapåvirkningen fra fly er vist i kategorien DACCS.
Bioenergiforbruget pr. indbygger samt produktionsoverskuddet af fødevarer og foder ændres ikke i forhold til Ny
Teknologi 110.
Side 65
Baggrundsnotat 1 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946802_0066.png
Mio. ton CO
2
e
15
10
5
0
-5
Udledninger
DACCS
Arealanvendelse
Landbrug
Affald
BECCS
110 pct.
Biokul
Skov
Industri
-10
-15
-20
-25
Ny Teknologi 110
Ny Tek.
med plast og kondensstriber
Nettoudledning
Negative
udledninger
Figur 8.11 Udledninger og negative udledninger for Ny Teknologi 110 og Alternativt scenarie 6
Anm. 1:
Alle territorielle CO
2
e-udledninger er med i figuren. Landbrug: dyrenes fordøjelse, gødningshåndtering, gødskning på marker.
Arealanvendelse: LULUCF inkl. kulstofrige jorder, ekskl. skov og høstede træprodukter. Skov: skov og høstede
træprodukter.
CO
2
der fanges og anvendes til brændstoffer er ikke synlig i figuren. CO
2
indfanget til brændstofproduktion er fratrukket
kategorien
BECCS.
I praksis vil det anvendte kulstof kunne hentes fra alle fangstkilder, herunder også DAC.
Reduktionsmålet refererer til 1990-udledningen på 78 mio. ton CO
2
e. En 110 pct. reduktion indebærer en nettoudledning på -
8 mio. ton CO
2
e, hvilket vises med den vandrette stiplede streg gennem -8. Udledning og negativ udledning skal altså
tilsammen give -8.
Klimarådet.
Anm. 2:
Anm. 3:
Kilde:
Scenariet illustrerer, at der vil være tale om et forholdsvist stort ekstra behov for DAC, når der både skal nås et 110-
procentsmål, produceres nok brændstof, kompenseres for klimapåvirkningen fra luftfartens ikke-CO
2
-effekter samt
indfanges kulstof til produktion af plast til det danske plastforbrug.
Side 66
Baggrundsnotat 1 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946802_0067.png
GJ pr. indbygger
40
35
30
25
20
15
10
24
24
GJ
100
90
80
70
60
50
40
30
37
37
Mio. t CO2e
16
14
12
10
8
6
4
2
0
Behov for DAC
Ny Teknologi 110
Ny Tek.
med plast og kondensstriber
9
13
20
5
0
Bioenergiforbrug
Ny Teknologi 110
Ny Tek.
med plast og kondensstriber
10
0
Produktionsoverskud af
fødevarer og foder
Ny Teknologi 110
Ny Tek.
med plast og kondensstriber
Figur 8.12 Udvalgte konsekvenser ved et scenarie med Ny Teknologi 110 med opvejning af plastikforbrug og
kondensstriber
Anm.:
Bioenergiforbruget beregnes som det direkte forbrug af biogene produkter til el- og varmeproduktion, industri,
brændstofproduktion, affaldsforbrænding og transport. Det omfatter ikke fx træ til møbler, energitab i biogas- og
pyrolyseprocesser eller biogent materiale i biokul. Det dækker derfor ikke hele samfundets forbrug af biogene produkter.
Klimarådet.
Kilde:
Side 67
Baggrundsnotat 1 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946802_0068.png
8.7
Oversigt over antagelser og omstillingselementer i Alternativt scenarie 1 og 4
Tabel 8.1 Antagelser og omstillingselementer for arealanvendelse
Ny Hverdag
110
ja
30
70
500.000
Blandede
160.000
278.000
278.000
40.000
44.000
Alternativt
scenarie 1
ja
30
70
350.000
Hurtigvoksende
160.000
278.000
278.000
40.000
44.000
Alternativt
scenarie 4
ja
30
70
500.000
Blandede
160.000
278.000
278.000
40.000
44.000
Enhed
Rammebetingelse om 30 pct. areal til natur
Andel af areal afsat til natur
Andel kulstofrige lavbundsjorder udtaget ift. 2020
Rejsning af ny produktionsskov
Skovtyper
Areal omlagt fra produktionsskov til urørt skov
Areal omlagt fra landbrugsjord til urørt skov
Areal omlagt fra landbrugsjord til græsarealer
Inddraget areal til bebyggelse
Areal til solceller
Anm.:
Kilde:
-
pct.
pct.
ha
-
ha
ha
ha
ha
ha
Arealanvendelse
Markering med fed angiver de alternative scenariers afvigelser fra hovedscenariet.
Klimarådet.
Tabel 8.2 Antagelser og omstillingselementer for fødevareforbrug og adfærd
Enhed
Ny Hverdag
110
83
90
80
50
Plantebaseret
alternativ
10
42
Alternativt
scenarie 1
83
90
80
50
Plantebase-
ret alternativ /
kunstigt kød
og mælk
10
42
Alternativt
scenarie 4
83
90
80
50
Plantebaseret
alternativ
10
42
Andel af omlagt oksekødsforbrug ift. 2020
pct.
pct.
pct.
pct.
Fødevareforbrug og adfærd
Andel af omlagt svinekødsforbrug ift. 2020
Andel af omlagt mælkeforbrug ift. 2020
Andel af omlagt osteforbrug ift. 2020
Animalske fødevarer omlægges til
-
Madspild
Udsortering af bioaffald
pct.
pct.
Anm.:
Kilde:
Markering med fed angiver de alternative scenariers afvigelser fra hovedscenariet.
Klimarådet.
Side 68
Baggrundsnotat 1 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946802_0069.png
Tabel 8.3 Antagelser og omstillingselementer for landbrug
Enhed
Ny Hverdag 110
Alternativt
scenarie 1
19,5
-80
80
50
20
0
16
svin: 3
kvæg: 17
fjerkræ: 20
48
16
9
9
80
500.000
90
0
12
15
Alternativt
scenarie 4
19,5
-80
29
0
29
0
16
svin: 3
kvæg: 17
fjerkræ: 20
52
9
10
14
80
500.000
90
0
12
15
Udvikling i høstudbytter ift. 2020
Udvikling i husdyrproduktion med svin og kvæg ift. 2020
Andel af konventionelle kvæg med Bovaer tilsat til foderet
Andel af økologisk kvæg, der tildeles fedt i foder
Andel af konventionelt kvæg, der tildeles fedt i foder
Andel af husdyr- og kunstgødning, som tilsættes
nitrifikationshæmmere
Andel økologiske afgrøder
pct.
pct.
pct.
pct.
pct.
pct.
pct.
pct.
19,5
-80
29
0
29
0
16
svin: 3
kvæg: 17
fjerkræ: 20
Landbrugsproduktion
Andel økologisk husdyr
Andel af korn på landbrugsareal
Andel bælgsæd
Andel højtydende græs
Andel pil
Andel opsamlet halm
Areal med N-fikserende efterafgrøder
Andel N-fikserende efterafgrøder der høstes
Import af foder
Andel græsprotein i foder
Andel af naturarealer der høstes
pct.
pct.
pct.
pct.
pct.
ha
pct.
pct.
pct.
pct.
40
7
10
25
80
500.000
90
0
12
15
Anm.:
Kilde:
Markering med fed angiver de alternative scenariers afvigelser fra hovedscenariet.
Klimarådet.
Side 69
Baggrundsnotat 1 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946802_0070.png
Tabel 8.4 Antagelser og omstillingselementer for biogas og pyrolyse
Ny Hverdag
Enhed
110
Input af bioressourcer til produktion af biokul
mio. ton
TS
mio. ton
mio. ton
mio. ton
mio. ton
mio. ton
mio. ton
pct.
pct.
mio. ton
-
mio. ton
mio. ton
ton
PJ
pct.
pct.
mio. ton
4,2
19,5
0,4
5,5
0
0,4
1,1
90
90
0,5
nej
6
2,5
4
36
3
0
1,6
Alternativt
scenarie 1
Alternativt
scenarie 4
4,0
19,5
1,5
2,9
0
0,4
1,1
90
90
0,5
nej
6
2,5
4
36
100
100
1,6
4,6
19,5
1
5,2
0
0,4
1,1
90
90
0,5
nej
6
2,5
4
36
3
0
1,6
Biokul via pyrolyse
Biogas
Andre
ressourcer
Anm. 1:
Anm. 2:
Kilde:
Side 70
Input af afgasset biomasse til produktion af biokul
Input af halm til produktion af biokul
Input af pil til produktion af biokul
Input af græsfiberfraktion til produktion af biokul
Input af haveparkaffald til produktion af biokul
Produktion og lagring af biokul fra spildevandsslam
Biogasproduktion af andel af husdyrgødning
Andel af gylle der udsluses hurtigt
Halm til biogasproduktion
Import af biomasser til biogas
Brunsaft fra bioraffinering til biogas
Græsfiber fra bioraffinering
Efterafgrøder til biogas
Biogasproduktion
Andel af udnyttet potentiale af produktion af muslinger
Andel af udnyttet potentiale af produktion af tang
Halm til afbrænding
Markering med fed angiver de alternative scenariers afvigelser fra hovedscenariet.
Bioressourcerne til produktion af biokul består af separeret afgasset biomasse fra biogasproduktion, halm, pil,
græsfiberfraktion (tilbageværende pulp efter udvinding af protein fra græs), haveparkaffald og spildevandsslam. Meget våde
biogene produkter som afgasset biomasse undergår en separationsproces inden pyrolysering. Det betyder at kun omkring
halvdelen af tørstofindholdet i den afgassede biomasse tilgår pyrolyseprocessen, mens resten tilbageføres til marken.
Klimarådet.
Baggrundsnotat 1 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946802_0071.png
Tabel 8.5 Antagelser og omstillingselementer i energi, industri og CO
2
-fangst
Enhed
Rammebetingelse om ingen import af bioressourcer til
energiformål og kulstoflagring
Følger el- og brintkapaciteten samt fjernvarmefordelingen
i Energistyrelsens AF23
Udvikling i opvarmet bygningsareal ift. i dag
Udvikling i energiforbrug til opvarmning pr. m
2
ift. i dag
Andel af energiforbrug til bygningsopvarmning, der er
fossilfri
Ny Hverdag
110
Alternativt
scenarie 1
Alternativt
scenarie 4
-
ja
ja
nej
-
ja
ja
ja
pct.
pct.
0
-23
0
-23
0
-23
pct.
100
100
100
Forbrug og produktion
Andel af varmebehov i husholdninger og serviceerhverv,
der forsynes af fjernvarme
Udvikling i omfang af cementproduktion ift. 2022
Elektrificering af lav- og mellemtemperatur
industriprocesser
Elektrificering af højtemperatur industriprocesser
Brint i højtemperatur industriprocesser
Elektrificering i intern transport i industrien
Reduceret energiforbrug som følge af
energieffektivisering i industri i forhold til 2022
Øget el- og varmeproduktion fra biomassefyret
kraftvarme med CO
2
-fangst ift. Kendt Omstilling
Andel af brændstofproduktion, herunder
biogasopgradering med CO
2
-fangst
Andel af cementproduktion med CO
2
-fangst
Andel af udledning fra kraftvarmeværker med CO
2
-fangst
pct.
60
60
60
pct.
-25
-25
-25
pct.
60
85
60
pct.
pct.
pct.
40
15
50
60
20
75
40
15
50
pct.
-10
-20
-10
pct.
65
0
65
pct.
100
100
100
pct.
pct.
100
90
100
90
100
90
CO
2
-fangst
Andel af udledning fra øvrige punktkilder i industri og fra
fjernvarmekedler med CO
2
-fangst
Andel af udledning fra affaldsforbrændingsanlæg med
CO
2
-fangst
Anvendes DACCS som marginalt omstillingselement for
at nå klimamål?
Fangsteffektivitet ved kulstoffangst fra punktkilder
pct.
50
50
50
pct.
90
90
90
-
nej
ja
nej
pct.
90
95
90
Anm.:
Kilde:
Side 71
Markering med fed angiver de alternative scenariers afvigelser fra hovedscenariet.
Klimarådet.
Baggrundsnotat 1 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946802_0072.png
Tabel 8.6 Antagelser og omstillingselementer for transport og drivmidler
Ny Hverdag
110
ja
-20
-20
-4
-24
21
-20
100
100
0
0
60
40
100
40
30
30
Alternativt
scenarie 1
ja
-20
-20
-4
-24
21
-20
100
88
10
2
75
25
100
0
30
70
Alternativt
scenarie 4
ja
-20
-20
-4
-24
21
-20
100
100
0
0
60
40
100
40
30
30
Enhed
Rammebetingelse om, at al grønt brændstof til
bunkring skal mødes af national produktion
Energiforbrug til international luftfart ift. 2019
-
pct.
pct.
pct.
pct.
pct.
pct.
pct.
pct.
pct.
pct.
pct.
pct.
pct.
pct.
pct.
pct.
Transportbehov
Drivmidler
Anm.:
Kilde:
Side 72
Energiforbrug til internationalt skibsfart ift. 2019
Transportbehov i indenrigsluftfart ift. 2024
Transportbehov i indenrigsskibsfart ift. 2024
Transportbehov i jernbane ift. 2024
Transportbehov i vejtransport ift. 2019
Andel af vejtransport, der er fossilfri
Andel af international luftfart, der dækkes af jet fuel
(bio- og elektrobrændstof)
Andel af international luftfart, der dækkes af brint
Andel af international luftfart, der dækkes af el
Andel af international skibsfart, der dækkes af
ammoniak
Andel af international skibsfart, der dækkes af
kulstofholdige brændstoffer
Andel af indenrigsluftfart på el
Andel af indenrigsskibsfart på metanol
Andel af indenrigsskibsfart på brint
Andel af indenrigsskibsfart på el
Markering med fed angiver de alternative scenariers afvigelser fra hovedscenariet.
Klimarådet.
Baggrundsnotat 1 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946802_0073.png
8.8
Oversigt over antagelser og omstillingselementer i Alternativt scenarie 2, 3, 5 og 6
Tabel 8.7 Antagelser og omstillingselementer for arealanvendelse
Ny Teknologi
110
ja
30
70
83.500
Hurtigt-
voksende
160.000
300.000
300.000
40.000
44.000
Alternativt
scenarie 2
ja
30
70
83.500
Hurtigt-
voksende
160.000
300.000
300.000
40.000
44.000
Alternativt
scenarie 3
nej
14
70
83.500
Hurtigt-
voksende
48.125
0
0
40.000
44.000
Alternativt
scenarie 5
ja
30
70
83.500
Hurtigt-
voksende
160.000
300.000
300.000
40.000
44.000
Alternativt
scenarie 6
ja
30
70
83.500
Hurtigt-
voksende
160.000
300.000
300.000
40.000
44.000
Enhed
Rammebetingelse om 30 pct. areal til natur
Andel af areal afsat til natur
Andel kulstofrige lavbundsjorder udtaget ift.
2020
Rejsning af ny produktionsskov
-
pct.
pct.
ha
-
ha
ha
ha
ha
ha
Arealanvendelse
Anm.:
Kilde:
Skovtyper
Areal omlagt fra produktionsskov til urørt
skov
Areal omlagt fra landbrugsjord til urørt skov
Areal omlagt fra landbrugsjord til
græsarealer
Inddraget areal til bebyggelse
Areal til solceller
Markering med fed angiver de alternative scenariers afvigelser fra hovedscenariet.
Klimarådet.
Tabel 8.8 Antagelser og omstillingselementer for fødevareforbrug og adfærd
Ny
Teknologi
110
40
40
40
0
Kunstigt kød
og mælk
21
90
Enhed
Alternativt
scenarie 2
40
40
40
0
Kunstigt kød
og mælk
21
90
Alternativt
scenarie 3
40
40
40
0
Kunstigt kød
og mælk
21
90
Alternativt
scenarie 5
40
40
40
0
Kunstigt kød
og mælk
21
90
Alternativt
scenarie 6
40
40
40
0
Kunstigt kød
og mælk
21
90
Andel af omlagt oksekødsforbrug ift. 2020 pct.
Fødevareforbrug og adfærd
Andel af omlagt svinekødsforbrug ift.
2020
Andel af omlagt mælkeforbrug ift. 2020
Andel af omlagt osteforbrug ift. 2020
Animalske fødevarer omlægges til
Madspild
Udsortering af bioaffald
pct.
pct.
pct.
-
pct.
pct.
Anm.:
Kilde:
Markering med fed angiver de alternative scenariers afvigelser fra hovedscenariet.
Klimarådet.
Side 73
Baggrundsnotat 1 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946802_0074.png
Tabel 8.9 Antagelser og omstillingselementer for landbrug
Enhed
Ny Teknologi
110
19,5
-40
80
50
20
60
16
svin: 3
kvæg: 17
fjerkræ: 20
Andel af korn på landbrugsareal
Andel bælgsæd
Andel højtydende græs
Andel pil
Andel opsamlet halm
Areal med N-fikserende efterafgrøder
Andel N-fikserende efterafgrøder der
høstes
Import af foder
Andel græsprotein i foder
Andel af naturarealer der høstes
Anm.:
Kilde:
pct.
pct.
pct.
pct.
pct.
ha
pct.
pct.
pct.
pct.
41
4
22
2
80
0
0
0
15
15
Alternativt
scenarie 2
19,5
-40
80
50
20
60
16
svin: 3
kvæg: 17
fjerkræ: 20
18
2
0
63
80
0
0
72
0
15
Alternativt
scenarie 3
19,5
-40
80
50
20
60
16
svin: 3
kvæg: 17
fjerkræ: 20
42
10
16
2
80
0
0
0
15
15
Alternativt
scenarie 5
19,5
-40
80
50
20
60
16
svin: 3
kvæg: 17
fjerkræ: 20
41
4
22
2
80
0
0
0
15
15
Alternativt
scenarie 6
19,5
-40
80
50
20
60
16
svin: 3
kvæg: 17
fjerkræ: 20
41
4
22
2
80
0
0
0
15
15
Udvikling i høstudbytter ift. 2020
Udvikling i husdyrproduktion med svin og
kvæg ift. 2020
Andel af konventionelle kvæg med
Bovaer tilsat til foderet
Andel af økologisk kvæg, der tildeles fedt
i foder
Andel af konventionelt kvæg, der tildeles
fedt i foder
Andel af husdyr- og kunstgødning, som
tilsættes nitrifikationshæmmere
pct.
pct.
pct.
pct.
pct.
pct.
pct.
pct.
Landbrugsproduktion
Andel økologiske afgrøder
Andel økologisk husdyr
Markering med fed angiver de alternative scenariers afvigelser fra hovedscenariet.
Klimarådet.
Side 74
Baggrundsnotat 1 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946802_0075.png
Tabel 8.10 Antagelser og omstillingselementer for biogas og pyrolyse
Ny
Teknologi
110
4,8
47,6
0,6
0
5,2
0,4
1,1
90
90
0,5
nej
23
5
0
53
100
100
1,6
Alternativt
scenarie 2
10,6
22,2
0,4
21
0
0,4
1,1
90
90
0,4
nej
0
0
0
25
100
100
0
Alternativt
scenarie 3
6,4
47,7
2,2
0,6
5,2
0,4
1,1
90
90
0,5
nej
23
5
0
53
100
100
1,6
Alternativt
scenarie 5
4,8
47,6
0,6
0
5,2
0,4
1,1
90
90
0,5
nej
23
5
0
53
100
100
1,6
Alternativt
scenarie 6
4,8
47,6
0,6
0
5,2
0,4
1,1
90
90
0,5
nej
23
5
0
53
100
100
1,6
Enhed
Input af bioressourcer til produktion af biokul
Input af afgasset biomasse til produktion af
biokul
Input af halm til produktion af biokul
Input af pil til produktion af biokul
Input af græsfiberfraktion til produktion af
biokul
Input af haveparkaffald til produktion af biokul
Produktion og lagring af biokul fra
spildevandsslam
Biogasproduktion af andel af husdyrgødning
Andel af gylle der udsluses hurtigt
Halm til biogasproduktion
mio. ton TS
mio. ton
mio. ton
mio. ton
mio. ton
mio. ton
mio. ton
pct.
pct.
mio. ton
-
mio. ton
mio. ton
ton
PJ
pct.
pct.
mio. ton
Biogas
Andre ressourcer
Anm. 1:
Anm. 2:
Kilde:
Side 75
Biokul via pyrolyse
Import af biomasser til biogas
Brunsaft fra bioraffinering til biogas
Græsfiber fra bioraffinering
Efterafgrøder til biogas
Biogasproduktion
Andel af udnyttet potentiale af produktion af
muslinger
Andel af udnyttet potentiale af produktion af
tang
Halm til afbrænding
Markering med fed angiver de alternative scenariers afvigelser fra hovedscenariet.
Bioressourcerne til produktion af biokul består af separeret afgasset biomasse fra biogasproduktion, halm, pil,
græsfiberfraktion (tilbageværende pulp efter udvinding af protein fra græs), haveparkaffald og spildevandsslam. Meget våde
biogene produkter som afgasset biomasse undergår en separationsproces inden pyrolysering. Det betyder at kun omkring
halvdelen af tørstofindholdet i den afgassede biomasse tilgår pyrolyseprocessen, mens resten tilbageføres til marken.
Klimarådet.
Baggrundsnotat 1 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946802_0076.png
Tabel 8.11 Antagelser og omstillingselementer i energi, industri og CO
2
-fangst
Enhed
Rammebetingelse om ingen import af bioressourcer
til energiformål og kulstoflagring
Følger el- og brintkapaciteten samt
fjernvarmefordelingen i Energistyrelsens AF23
Udvikling i opvarmet bygningsareal ift. i dag
Udvikling i energiforbrug til opvarmning pr. m
2
ift. i
dag
Ny Tekno-
logi 110
Alternativt
scenarie 2
Alternativt
scenarie 3
Alternativt
scenarie 5
Alternativt
scenarie 6
-
ja
ja
ja
ja
ja
-
pct.
pct.
ja
14
-11
ja
14
-11
ja
14
-11
ja
14
-11
ja
14
-11
Forbrug og produktion
Andel af energiforbrug til bygningsopvarmning, der
er fossilfri
Andel af varmebehov i husholdninger og
serviceerhverv, der forsynes af fjernvarme
Udvikling i omfang af cementproduktion ift. 2022
Elektrificering af lav- og mellemtemperatur
industriprocesser
Elektrificering af højtemperatur industriprocesser
Brint i højtemperatur industriprocesser
Elektrificering i intern transport i industrien
Reduceret energiforbrug som følge af
energieffektivisering iindustri i forhold til 2022
Øget el- og varmeproduktion fra biomassefyret
kraftvarme med CO
2
-fangst ift. Kendt Omstilling
Andel af brændstofproduktion, herunder
biogasopgradering med CO
2
-fangst
Andel af cementproduktion med CO
2
-fangst
Andel af udledning fra kraftvarmeværker med CO
2
-
fangst
pct.
100
100
100
100
100
pct.
pct.
pct.
pct.
pct.
pct.
pct.
60
0
85
60
20
75
-20
60
0
85
60
20
75
-20
60
0
85
60
20
75
-20
60
0
85
60
20
75
-20
60
0
85
60
20
75
-20
pct.
0
65
0
0
0
pct.
pct.
pct.
100
100
90
100
100
90
100
100
90
100
100
90
100
100
90
CO
2
-fangst
Andel af udledning fra øvrige punktkilder i industri og
fra fjernvarmekedler med CO
2
-fangst
Andel af udledning fra affaldsforbrændingsanlæg
med CO
2
-fangst
Anvendes DACCS som marginalt omstillingselement
for at nå klimamål?
Fangsteffektivitet ved kulstoffangst fra punktkilder
pct.
50
50
50
50
50
pct.
90
90
90
90
90
-
pct.
ja
95
nej
95
ja
95
ja
95
ja
95
Anm.:
Kilde:
Markering med fed angiver de alternative scenariers afvigelser fra hovedscenariet.
Klimarådet.
Side 76
Baggrundsnotat 1 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946802_0077.png
Tabel 8.12
Antagelser og omstillingselementer for transport og drivmidler
Ny Tekno- Alternativt
logi 110
scenarie 2
ja
24
9
20
-5
-19
24
100
88
10
2
75
25
100
0
30
70
ja
24
9
20
-5
-19
24
100
88
10
2
75
25
100
0
30
70
Alternativt
scenarie 3
ja
24
9
20
-5
-19
24
100
88
10
2
75
25
100
0
30
70
Alternativt
scenarie 5
ja
24
9
20
-5
-19
24
100
88
10
2
75
25
100
0
30
70
Alternativt
scenarie 6
ja
24
9
20
-5
-19
24
100
88
10
2
75
25
100
0
30
70
Enhed
Rammebetingelse om, at al grønt brændstof til
bunkring skal mødes af national produktion
Energiforbrug til international luftfart ift. 2019
-
pct.
pct.
pct.
pct.
pct.
pct.
pct.
pct.
pct.
pct.
pct.
pct.
pct.
pct.
pct.
pct.
Transportbehov
Drivmidler
Anm.:
Kilde:
Side 77
Energiforbrug til internationalt skibsfart ift.
2019
Transportbehov i indenrigsluftfart ift. 2024
Transportbehov i indenrigsskibsfart ift. 2024
Transportbehov i jernbane ift. 2024
Transportbehov i vejtransport ift. 2019
Andel af vejtransport, der er fossilfri
Andel af international luftfart, der dækkes af
jet fuel (bio- og elektrobrændstof)
Andel af international luftfart, der dækkes af
brint
Andel af international luftfart, der dækkes af el
Andel af international skibsfart, der dækkes af
ammoniak
Andel af international skibsfart, der dækkes af
kulstofholdige brændstoffer
Andel af indenrigsluftfart på el
Andel af indenrigsskibsfart på metanol
Andel af indenrigsskibsfart på brint
Andel af indenrigsskibsfart på el
Markering med fed angiver de alternative scenariers afvigelser fra hovedscenariet.
Klimarådet.
Baggrundsnotat 1 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946802_0078.png
Referencer
1
Energy Modelling Lab,
DK-BioRes 2.0,
2024, (https://energymodellinglab.com/supporting-the-council-on-climate-change/).
Klimarådet,
Danmarks klimamål i 2050, Baggrundsnotat 2 Modellering af bioressorcer og drivhusgasudledning fra landbrug,
skovbrug og arealer,
2024.
3
Klimarådet,
Danmarks klimamål i 2050, Baggrundsnotat 2 Modellering af bioressorcer og drivhusgasudledning fra landbrug,
skovbrug og arealer,
2024.
4
Personlig kommunikation med Uffe Jørgensen, Aarhus Universitet, februar 2024.
5
Rasmussen, C., Mortensen, E. Ø., Wenzel, H., Ambye-Jensen, M., Jørgensen, U.,
Scenarier for anvendelse af biomasseressourcer i
fremtidens produktionssystemer for fødevarer, energi og materialer inden for rammerne af gældende politik for landbrug, miljø,
klima, natur og energi,
2022, DCA, Aarhus Universitet.
6
Personlig kommunikation med Uffe Jørgensen, Aarhus Universitet, februar 2024.
7
Klima-, Energi og Forsyningsministeriet,
Klimastatus og -fremskrivning 2024,
2024.
8
Nielsen, O.-K., Plejdrup, M. S., Winther, M., Nielsen, M., Gyldenkærne, S., Mikkelsen, M. H., Albrektsen, R., Hjelgaard, K., Fauser, P.,
Bruun, H. G., Levin, L., Callisen, L. W., Andersen, T. A., Johannsen, V. K., Nord-Larsen, T., Vesterdal, L., Stupak, I., Scott-Bentsen, N.,
Rasmussen, E., Petersen, S. B., Baunbæk, L., Hansen, M. G.,
Denmark's National Inventory Report 2023,
2023, DCE, Aarhus
Universitet.
9
Regeringen,
Ansvar for Danmark,
2022.
10
Regeringen og parterne i den grønne trepart,
Aftale om et Grønt Danmark,
2024.
11
Regeringen og aftaleparter,
Natur- og biodiversitetspakken,
2020.
12
Regeringen,
Ansvar for Danmark Det politiske grundlag for Danmarks regering,
2022.
13
Klima-, energi- og forsyningsministeriet,
Aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale
Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om fremtiden for olie- og gasindvinding i Nordsøen af 3. december
2020,
2020 og Retsinformation,
Bekendtgørelse af lov om anvendelse af Danmarks undergrund,
2023.
14
The International Civil Aviation Organization (ICAO),
Report On The Feasibility Of A Long-Term Aspirational Goal (LTAG) For
International Civil Aviation CO2 Emission Reductions,
2022 og Air Transport Action Group (ATAG),
Waypoint 2050,
2021.
15
Öko-Institut e.V,
E-fuels versus DACCS,
2021 og Sacchi, R., Becattini, V., Gabrielli, P., Cox, B., Dirnaichner, A., Bauer, C., Mazzotti M.,
How to make climate-neutral aviation fly,
2023, Nat Commun 14, 3989.
16
Regeringen og aftaleparter,
Natur- og biodiversitetspakken,
2020.
17
Beucher, A., Weber, P. L., Hermansen, C., Pesch, C., Koganti, T., Møller, A. B., Gomes, L, Greve, M., Greve, M.H.,
Updating the Danish
peatland maps with a combination of new data and modeling approaches,
2023, DCA, Aarhus Universitet.
18
Regeringen,
Klimaaftale om grøn strøm og varme (Klimaaftale 2022),
2022.
19
Energistyrelsen,
Analyseforudsætninger til Energinet 2023 (AF23): Dataark,
2023, (https://ens.dk/service/fremskrivninger-
analyser-modeller/analyseforudsaetninger-til-energinet); Energistyrelsen,
Teknologikatalog for produktion af el og fjernvarme:
Dataark for el og fjernvarmeproduktion
–
opdateret februar 2024,
2024, (https://ens.dk/service/fremskrivninger-analyser-
modeller/teknologikataloger/teknologikatalogproduktion-af-el-og).
20
Niras,
Kortlægning af biomasser til biokul og CO2-potentialer,
2023, (https://cipfonden.dk/wp-content/uploads/2023/06/NIRAS-
biomasse-rapport_til-udgivelse.pdf).
21
Energistyrelsen,
Technology Data
–
Carbon Capture, Transport and Storage,
2024 og Global CCS Institute,
State Of The Art: CCCS
Technologies 2023,
2023.
22
Mærsk Mc-Kinney Møller Center for Zero Carbon Shipping,
Fuel Options Position Paper,
2021 og International Renewable Energy
Agency,
A Pathway to Decarbonising the Shipping Sector By 2050,
2021.
23
Energistyrelsen,
Klimastatus og -fremskrivning 2023 (KF23): Skov og høstede træprodukter. Sektornotat nr. 10D,
2023.
24
Nord-Larsen, T., Brownell II, P. H., Johannsen, V. K.,
Forest Carbon Pool Projections 2024,
2024, IGN, Københanvs Universitet.
25
Lov om klima, Lov nr. 965 af 26. juni 2020.
26
European scientific advisory board on climate change.
Scientific advice for the determination of an EU-wide 2040 climate target and
a greenhouse gas budget for 2030–2050,
2021.
Frank et al.,
Land-based climate change mitigation potentials within the agenda for sustainable development, Environ. Res. Lett. 16,
2021.
27
Material Economics.
EU Biomass use in a Net-Zero Economy,
2021.
European scientific advisory board on climate change.
Scientific advice for the determination of an EU-wide 2040 climate target and a
greenhouse gas budget for 2030–2050,
2021.
28
Frank et al.,
Land-based climate change mitigation potentials witin the agenda for sustainable development, Environ. Res. Lett. 16,
2021.
29
Energy Transmissions Committee (ETC),
Bioresources within a Net-Zero Emissions Economy: Version 1.0 July,
2021.
30
International Energy Agency (IEA),
Net Zero by 2050,
2021.
31
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet,
Klimastatus og -fremskrivning 2024 National energibalance,
2024.
32
Regeringen,
Udvikling og fremme af brint og grønne brændstoffer (Power-to-X strategi),
2022
33
Fairbrother, M.,
Public opinion about climate policies: A review and call for more studies of what people want,
2022, PLOS Clim
1(5). og; Arler F, Sperling K, Borch K.
Landscape Democracy and the Implementation of Renewable Energy Facilities,
2023,
16(13):4997; og Sparkman G, Howe L, Walton G.,
How social norms are often a barrier to addressing climate change but can be part
of the solution,
2021, Behavioural Public Policy, 5(4):528-555.
34
Klimarådet,
Statusrapport 2024,
2024
35
Klimarådet,
Danmarks fremtidige arealanvendelse,
2024
36
Grubb, M., Drummond, P., Poncia, A., McDowall, W., Popp, D., Samadi, S., Penasco, C., Gillingham, K.T., Smulders, S., Glachant, M.,
Hassall, G., Mizuno, E., Rubin, E.S., Dechezleprêtre, A., Pavan, G.,
Induced innovation in energy technologies and systems: a review of
2
Side 78
Baggrundsnotat 1 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946802_0079.png
evidence and potential implications for CO2 mitigation,
2021, Environmental Research Letters, 16, 4 (https://doi.org/10.1088/1748-
9326/abde07);
37
Klimarådet,
Danmarks globale klimaindsats,
2023
38
Food and Agriculture Organization of the United Nations,
Faostat Production Crops and livestock products,
2023,
(https://www.fao.org/faostat/en/#data/QCL).
39
Lee, D. S., Fahey, D. W., Skowron, A., Allen, M. R., Burkhardt, U., Chen, Q., Doherty, S. J., Freeman, S., Forster, P. M., Fuglestvedt, J.,
Gettelman, A., De León, R. R., Lim, L. L., Lund, M. T., Millar, R. J., Owen, B., Penner, J. E., Pitari, G., Prather, M. J., Sausen, R., Wilcox,
L. J.,
The contribution of global aviation to anthropogenic climate forcing for 2000 to 2018,
2021, Atmospheric Environment, 244,
117834.
40
Teoh, R., Schumann, U., Majumdar, A. and Stettler, M.,
Mitigating the Climate Forcing of Aircraft Contrails by Small-Scale
Diversions 1 and Technology Adoption,
2020, Environmental Science & Technology, 54(5), 2941-2950.
Side 79
Baggrundsnotat 1 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024