KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
KEF Alm.del Bilag 79
Offentligt

Om Klimarådet

Klimarådet er et uafhængigt ekspertorgan, der rådgiver regeringen om,

hvordan omstillingen til et klimaneutralt samfund kan ske, så vi i fremtiden

kan leve i et Danmark med meget lave udledninger af drivhusgasser og

samtidig fastholde blandt andet velfærd og udvikling. Klimarådet skal årligt

vurdere, om regeringens klimaindsats anskueliggør, at de danske klimamål

nås. Rådet skal desuden bidrage til den offentlige debat og udarbejder også

løbende analyser og anbefalinger til klimaindsatsen.

Danmarks klimamål i 2035

10 spørgsmål og svar om et kommende 2035-mål

Udgivet i november 2024 af

Klimarådet

Nikolaj Plads 26, 2. sal

1067 København K

+45 22 68 85 88

[email protected]

klimaraadet.dk

Forsidedesign: B14

Klimarådet

Peter Møllgaard

Bente Halkier

Niels Buus Kristensen

Brita Bye

Per Heiselberg

Marie Trydeman Knudsen

Marie Münster

Katherine Richardson

Bo Jellesmark Thorsen

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035

Indhold

Indledning og sammenfatning ......................................................................................................... 4

Spørgsmål og svar ........................................................................................................................ 10

Kan klimavidenskaben sige, hvad Danmarks klimamål bør være i 2035? .............................. 13

Kan global klimahandling erstatte klimatiltag i Danmark? ....................................................... 18

Hvorfor skal Danmark have egne klimamål, når vi også er omfattet af mål for hele EU? ........ 22

Skal 2035-målet formuleres som et budgetmål eller et punktmål?.......................................... 26

Hvordan bør der tages højde for usikkerhed, når 2035-målet skal opfyldes? ......................... 30

Hvordan kan forskellige 2035-mål opfyldes? .......................................................................... 35

Hvilke samfundsmæssige hensyn er vigtige, når vejen mod 2035 skal planlægges? ............. 45

Hvad koster det for samfundet at nå forskellige mål i 2035? .................................................. 49

Hvilken betydning har 2035-målet for oplevelsen af en fair omstilling? ................................... 55

10 Hvilke globale effekter kan et 2035-mål have? ....................................................................... 63

Referencer .................................................................................................................................... 71

Side 3

Danmarks klimamål i 2035

November 2024

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035

Indledning og sammenfatning

Klimamål har drevet dansk klimapolitik

Klimamål giver ikke i sig selv lavere udledninger af drivhusgasser. Men de skaber frem-

drift og handling i dansk klimapolitik. I Danmark sætter vi mål for udledningerne år ude

i fremtiden og søger efterfølgende at indfri dem med klimapolitiske tiltag. Vi sætter både

egne mål og påtager os forpligtelser som medlem af EU. Og sammen med de øvrige EU-

lande sætter vi europæiske mål, der meldes ind til FN i regi af Parisaftalen.

Især 70-procentsmålet for 2030 har været drivende for de seneste års danske klimapoli-

tik. Målet har fx ført til en klimaafgift i industrien, støtteordninger til CO

-fangst og en

trepartsaftale i landbruget.

70-procentsmålet virkede for mange svært at opnå, da det

blev aftalt politisk i 2019. Men i 2024 virker det realistisk, at målet kan indfries, hvis man

får adresseret de markante udfordringer, der udestår med at implementere de politiske

beslutninger.

Nu skal Danmark sætte klimamål for 2035

Nu er det tid til at løfte blikket og se frem mod næste milepæl i 2035. De danske

udledninger skal yderligere reduceres, og kursen skal sættes mod først klimaneutra-

litet og senere nettonegative udledninger. Regeringen skal senest i 2025 fremsætte

et klimamål for 2035, og i henhold til klimaloven skal Klimarådet bistå i processen.

Denne analyse udgør Klimarådets bistand til regeringen. Samtidig kan den bidrage

til den offentlige debat om 2035-målet ved at rammesætte de vigtigste spørgsmål.

Andre dele af klimaloven kan justeres ved samme lejlighed

Den nuværende klimalov blev vedtaget i 2020, og når der alligevel skal indskrives et

nyt mål for 2035, er det nærliggende at overveje, om også andre ting skal justeres.

Regeringen har foreslået at fremrykke det langsigtede mål om klimaneutralitet fra

2050 til 2045. Ligeledes har der været ønsker fra flere sider om, at Danmarks glo-

bale klimaindsats skal have en mere prominent rolle i klimaloven.

Regeringen og Folketinget skal vurdere, hvad der bør skrives ind i klimaloven i for-

bindelse med en revision af loven i 2025, og hvad der i stedet bør indgå i strategier

og politiske aftaler, der udmønter klimaloven. Det afgørende er at skabe de for-

nødne incitamenter til at sikre dels en klog retning mod de langsigtede mål og dels

tilstrækkeligt tempo i omstillingen, også på kort sigt, med forpligtende indsatser,

der resulterer i konkret handling og løbende opfølgning.

Et ambitiøst 2035-mål kan vise vejen for andre lande

Klimarekorderne står i kø, og meget tyder på, at den globale gennemsnitstemperatur i

2024 vil overskride 1,5 graders opvarmning.

Der er behov for massiv klimahandling,

hvis de accelererende klimaforandringer skal bremses. FN’s

miljøprogram, UNEP, har i

en ny rapport slået fast, at verden som helhed skal reducere udledningerne af drivhus-

gasser med 7,5 pct. hvert eneste år frem til 2035, hvis det stadig skal være muligt at holde

opvarmningen under 1,5 grader målt som et gennemsnit over flere årtier.

Denne reduk-

tion er til sammenligning mere, end verdens udledninger faldt i 2020 under COVID19-

pandemien. Danmarks 2035-mål skal ses som et bidrag til denne enorme opgave.

Side 4

Danmarks klimamål i 2035

November 2024

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035

Danmark kan med et ambitiøst klimamål for 2035 vise vejen for andre lande. Og særligt

kan målet agere politisk løftestang i de løbende forhandlinger om klimakursen i EU. Selv

om Danmark er omfattet af de fælleseuropæiske klimamål, har nationale mål en vigtig

rolle at spille som drivkraft i den europæiske politikudvikling.

2035-målet vedrører Danmarks territoriale udledninger, men det er vigtigt at huske den

globale dimension i dansk klimapolitik. Vi kan i praksis næppe kompensere for vores

betydelige historiske udledninger og leve op til Parisaftalen alene gennem vores territori-

ale klimaindsats. Danmark har i et historisk perspektiv udledt mere pr. indbygger end de

fleste andre lande, og vi har ressourcer og teknologi til at gå forrest. Hvis man lægger

vægt på klimalovens formuleringer om, at Danmark skal være et foregangsland og har et

historisk og moralsk ansvar, er der behov for at supplere de territoriale mål med en bety-

delig global indsats.

Analysen undersøger mål på 80, 85 og 90 pct.

Med den nuværende klimapolitik, inklusive trepartsaftalen, viser regeringens fremskriv-

ninger, at Danmark vil nå 78 pct. reduktion af drivhusgasudledningerne i 2035 sammen-

lignet med 1990. De 78 pct. er dog betinget af, at man lykkes med at implementere poli-

tikken som planlagt.

Klimarådet har undersøgt, hvordan Danmark kan øge reduktionerne til henholdsvis 80,

85 og 90 pct. Rådet har kombineret konkrete omstillingselementer til simple scenarie-

skitser, der når de tre mål, og efterfølgende vurderet de konkrete konsekvenser. Analysen

har særligt fokus på at belyse de samfundsøkonomiske omkostninger frem mod 2035.

Skitserne er blot eksempler og udgør nogle ud af mange mulige bud på, hvordan målene

kan opfyldes. De skal derfor ikke ses som anbefalinger til klimapolitikken. Alligevel kan

der drages en række konklusioner på baggrund af dem:

•

Det vil kræve en beskeden merindsats at nå 80 pct.

Her synes det især om-

kostningseffektivt at øge udtagningen af landbrugsjord, som også bidrager posi-

tivt til vandmiljøet, biodiversiteten og andre samfundsmæssige hensyn.

Det vil kræve flere indsatser at nå 85 pct.

Analysen peger på, at kulstoffangst

og -lagring (CCS) kan fremmes, og at udledningerne fra husdyrproduktionen i

landbruget kan begrænses. Omkostningen til den ekstra indsats ser ud til at

blive overskuelig og holde sig under 1.500 kr. pr. ton CO

Det kan blive dyrere at nå 90 pct.

Et højt mål kan blandt andet kræve, at den

igangværende elektrificering af transportsektoren accelereres yderligere. Derud-

over kan det være nødvendigt med endnu mere CCS. De ekstra reduktioner til

at nå 90 pct. ser ud til at holde sig under 2.000 kr. pr. ton CO

•

Den bedste vej til 2035 skal ses i lyset af den ønskede vej til 2050

Det er relevant med en grundlæggende diskussion af, hvilke dele af samfundet der skal

stå for de nødvendige reduktioner frem mod 2035. Skal landbruget levere et større kli-

mabidrag, end trepartsaftalen lægger op til? Skal vi i stedet satse på tekniske løsninger

som CCS? Sætter vi et lavt mål i 2035, er der rum til at vælge. Sætter vi derimod et højt

mål, er det nødvendigt at tage langt flere muligheder i anvendelse.

Valget af løsninger frem til 2035 er ikke kun vigtig på kort sigt, men også på lang sigt. De

løsninger, der vælges eller fravælges frem til 2035, vil nemlig lægge spor ud for de efter-

følgende år. Hvis man fra politisk side ønsker at opfylde de langsigtede mål med stor

vægt på strukturelle ændringer, er det hensigtsmæssigt allerede i god tid før 2035 at

Side 5

Danmarks klimamål i 2035

November 2024

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035

igangsætte flere strukturelle og adfærdsmæssige tiltag inden for fx landbrug og transport,

end hvad Klimarådets eksempler viser. Fx kan det være nødvendigt at nedtrappe det ani-

malske landbrug mere, end trepartsaftalens initiativer forventes at gøre, som det er illu-

streret i scenarieskitserne, der når 85 og 90 procents reduktion. Ønsker man derimod i

betydeligt omfang at opfylde de langsigtede mål med teknologi, bør indsatsen drejes i

den retning allerede i god tid inden 2035.

Fokuseres der for snævert på 2035 i valget af løsninger, og tager man ikke højde for de

ønskede veje til de langsigtede mål, er der risiko for, at man må igangsætte mere drasti-

ske tiltag efter 2035, således at den samlede omstilling bliver sværere og mere omkost-

ningsfuld, end den behøver at være. Som eksempel skal skovrejsning ske tidligt, for at få

størst mulig klimaeffekt frem mod 2050.

Der er fordele og ulemper ved højere mål

Jo højere målet sættes i 2035, jo større er klimaeffekten alt andet lige, men et højt mål

har også konsekvenser andre steder i samfundet. Figur 1 opsummerer de øvrige konse-

kvenser for samfundet ved at sætte højere mål opdelt på fordele og ulemper. Figuren er

ikke udtømmende, men nævner de vigtigste konsekvenser, som Klimarådet har under-

søgt i denne analyse.

Figur 1

Anm.:

Kilde:

Fordele og ulemper ved at sætte højere 2035-mål, fx 90 pct. frem for 80 pct.

De nærmere fordele og ulemper vil afhænge af, hvordan målet konkret opfyldes.

Klimarådet.

•

Samfundsværdi.

Højere mål vil uundgåeligt betyde flere omkostninger til tekni-

ske reduktionstiltag og tab af produktion i klimabelastende sektorer. Omvendt

kan en indsats i landbruget sikre mere natur og miljøgevinster i form af bedre

vandmiljø og mindre luftforurening. Højere mål kan også give grobund for grøn

erhvervsudvikling.

Klimarådet skønner med betydelig usikkerhed, at det kan koste samfundet cirka

19 mia. kr. fra i dag til 2035 målt i nutidsværdi at opfylde et 85-procentsmål.

Dette beløb skal lægges oven i de omkostninger, der i forvejen skal til for at nå

de 78 pct. reduktion, som forventes med allerede vedtagen politik. Med et 90-

procentsmål øges Klimarådets skøn til cirka 45 mia. kr. Særligt prisen på CCS

har betydning for de samlede beløb. Omkostningerne svarer omtrentligt til hen-

holdsvis 0,1 pct. og 0,2 pct. af BNP i årligt gennemsnit frem mod 2035.

Side 6

Danmarks klimamål i 2035

November 2024

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035

•

Fair omstilling.

Højere mål vil betyde større forandringer af samfundet og have

større sociale konsekvenser på kortere tid. Forandringerne kan opleves som

uretfærdige blandt nogle grupper eller i nogle geografiske områder, hvis det fx

forstærker eksisterende uligheder eller skaber nye. Men omvendt kan ambitiøse

klimahandlinger i sig selv opfattes som mere retfærdige i lyset af den globale

klimakrise eller på tværs af generationer. Klimaindsatsen vil også skabe nye

muligheder og gevinster for nogle grupper i samfundet.

Global effekt.

Udover den umiddelbare klimaeffekt øger et højere dansk mål

chancen for, at Danmark kan agere som foregangsland og inspirere andre

lande. Men højere mål kan også betyde, at vi skal have fat i tiltag, der risikerer

at skubbe udledninger til andre lande, såkaldt drivhusgaslækage. Samtidig er

der risiko for, at Danmark kan blive nødt til at øge importen af biomasse fra ud-

landet. Hugst af biomasse i udlandet kan potentielt øge disse landes udlednin-

ger eller skade landenes biodiversitet.

•

2035-målet har betydning for den danske kulstofbalance

De nærmere fordele og ulemper ved et højere 2035-mål vil afhænge af, hvordan målet

konkret opfyldes. Det er muligt at afbøde uønskede konsekvenser af klimaindsatsen, men

sådanne initiativer vil typisk forstærke andre ulemper. Fx kan det virke attraktivt at

undgå klimatiltag, der kan give drivhusgaslækage, så som tiltag der reducerer husdyrpro-

duktionen. Men det kan gøre det dyrere for samfundet som helhed at nå et givent mål på

anden vis.

Et særligt opmærksomhedspunkt er den danske kulstofbalance, som Klimarådet i en ny-

lig analyse har sat fokus på i et 2050-perspektiv.

De danske arealer kan levere en vis

mængde biogent kulstof, og denne mængde skal bruges til mange formål: fødevarer,

energi, CO

-lagring, materialer osv. Høje mål kan betyde, at arealerne skal levere biogent

kulstof, som skal lagres enten i form af skov eller i CO

-lagre i undergrunden. Dermed er

der for et givent anvendt areal færre biogene ressourcer til rådighed til de øvrige formål.

Højt mål kan begrænse mulighederne for at producere grønne brændstoffer

Dilemmaet om det biogene kulstof er især tydeligt i spørgsmålet om, hvad den CO

, vi

fanger fra skorstenen fra fx affaldsforbrændingsanlæg, skal bruges til. Et højt mål vil ofte

betyde større behov for lagring af CO

’en i undergrunden. Denne CO

kan så ikke anven-

des som input til brændstoffer til fly og skibe, hvilket kan begrænse Danmarks mulighe-

der for selvforsyning af grønne brændstoffer til international transport eller eksport af

sådanne brændstoffer. Udledninger fra den internationale transport er ikke omfattet af

vores territoriale mål, men Klimarådet har tidligere argumenteret for, at Danmark bør

tage ansvar på dette område.

Kan Danmark både sætte et højt territorialt mål og samtidig tage ansvar for den interna-

tionale transport? Én mulig løsning er at prioritere tiltag, der ikke gør brug af biogent

kulstof, mens en anden mulighed er at importere bioenergi fra udlandet. Men som nævnt

er sidstnævnte løsning problematisk, da biomasse er en knap ressource på globalt plan,

og da mange lande får brug for biomasse til at nå deres klimamål. Vi risikerer dermed at

vanskeliggøre klimaomstillingen i andre lande.

Der er argumenter for at sigte efter mere end 80 pct.

Valget af 2035-målet beror i sidste ende på en politisk afvejning. Denne afvejning har på

den ene side bidraget til den globale klimaindsats og på den anden side de forskellige

Side 7

Danmarks klimamål i 2035

November 2024

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035

konsekvenser ved at øge målet, herunder samfundsmæssige hensyn som samfundsøko-

nomiske omkostninger, drivhusgaslækage, sammenhængskraft, social balance og virk-

somhedernes konkurrenceevne. Derfor anbefaler Klimarådet ikke et specifikt tal i denne

analyse. Alligevel vil rådet fremhæve tre argumenter for at stile efter mere end 80 pro-

cents reduktion, der er det mindst ambitiøse mål, som denne analyse har undersøgt:

Klimaets tilstand.

Klimaudsigterne bliver hele tiden mere dystre. I det lys må alle

lande bestræbe sig mest muligt på at reducere udledningerne. Det taler for, at Dan-

mark sætter et højt territorialt mål og supplerer med en styrket global klimaindsats.

Foregangsland.

Særligt hvis man mener, at territoriale mål er vigtige for vurderingen

af et lands samlede klimaindsats, eller at et højt dansk mål kan bidrage positivt til at

fx EU øger sine klimaambitioner, synes et 2035-mål på 80 pct. ude af trit med klima-

lovens princip om, at Danmark skal være et foregangsland. Til sammenligning har

Storbritannien besluttet et mål på 81 pct. i 2035, mens Europa-Kommissionen har

foreslået et mål på 90 pct. for EU allerede i 2040, bare fem år efter 2035.

Vejen mod klimaneutralitet.

Der er i 2035 kun ti år til 2045 og regeringens mål om

klimaneutralitet. Fordi de sidste reduktioner mod dette mål kan vise sig at blive de

sværeste, både teknisk og socialt, og fordi implementering tager tid, kan det umiddel-

bart være fornuftigt at øge reduktionshastigheden frem mod 2035.

Budgetmål kan tilskynde til tidlig klimahandling

De seneste år har der været debat om, hvorvidt klimamålene for 2025 og 2030 skulle

opgøres som 1-årige punktmål eller 3-årige gennemsnitsmål. Diskussionen har skabt

unødig tvivl om status for målene, og derfor opfordrer Klimarådet til, at opgørelsesmeto-

den for 2035-målet kommer til at fremgå entydigt af klimalovens tekst frem for af be-

mærkningerne til loven, som tilfældet er nu.

Der er flere mulige opgørelsesmetoder. Klimarådet ser i denne analyse fordele ved, at

2035-målet opgøres som et egentligt budgetmål for den 5-årige periode fra 2031 til 2035.

De efterfølgende mål kan også formuleres som 5-årige budgetter. På den måde tæller alle

udledninger med i målet, på samme måde som at alle udledninger påvirker klimaet. Bud-

getmålet kan fx defineres af en reduktionssti for udledningerne, der tager udgangspunkt i

70 pct. i 2030 og følger en ret linje, der ender i det ønskede mål for 2035, fx 85 pct. Re-

duktionsstien definerer et loft for de samlede udledninger over de fem år.

Budgetmål vil bedre end punktmål tilskynde til tidlige reduktioner, da alternativet er

drastiske reduktioner mod slutningen af perioden, hvilket kan være uhensigtsmæssigt.

Sektorpejlemærker kan mindske usikkerheden

Når man styrer mod et udledningsmål, kan usikkerheden vanskeligt undgå at skabe støj i

de sektorer, hvor usikkerheden er særligt stor. Usikkerheden er fx væsentligt større i

landbruget, end den er i energi- og transportsektoren. Det kan skabe unødig støj på tværs

af sektorer, medføre

stop-go-politik

og skabe en uklar retning for virksomheder og inve-

storer. Derfor kan der i klimapolitikken være behov for sigtepunkter som supplement til

det samlede udledningsmål for hele økonomien.

En mulighed er, at en revideret klimalov pålægger regeringen, at den lovpligtige 10-årige

klimahandlingsplan skal indeholde målbare, strategiske pejlemærker for udvalgte sekto-

rer i målåret. Pejlemærket for en enkelt sektor vil kunne ændres, hvis der inden for sek-

toren sker en væsentlig udvikling, fx at der fremkommer ny viden, hvorimod pejlemær-

kerne for andre sektorer ikke ændres. På den måde kan der skabes en tydelig retning i

Side 8

Danmarks klimamål i 2035

November 2024

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035

flere sektorer. En sådan tilgang kan mindske risikoen for at ny viden om fx lavbundsjor-

der skaber usikkerhed om retningen i andre sektorer, fx transport eller industri. Det vil

give større klarhed for aktørerne.

Analysen bygger på Klimarådets seneste udgivelser

Konklusionerne i denne analyse står på skuldrene af meget af det arbejde, som Kli-

marådet har lavet de seneste år. Her skal særligt fire analyser nævnes:

•

Danmarks klimamål

fra 2022 undersøgte, hvilke præmisser man skal lægge til

grund, for at de danske klimamål kan siges at være i overensstemmelse med

Parisaftalen.

Danmarks globale klimaindsats

fra 2023 afdækkede Danmarks muligheder for

at påvirke drivhusgasudledningerne uden for landets grænser.

Danmarks fremtidige arealanvendelse

fra 2024 fokuserede på de danske area-

ler og samspillet mellem klima, vandmiljø og biodiversitet.

Danmarks klimamål i 2050

fra 2024 opstillede scenarier til at nå de langsigtede

klimamål. Disse scenarier for 2050 giver information om, hvilke veje vi kan

følge mod 2035, og hvilke omstillingselementer vi kan tage i brug.

•

Analysen er struktureret i ti spørgsmål

I analysen stiller Klimarådet ti spørgsmål til et kommende 2035-mål, som rådet

efterfølgende forsøger at besvare. Nogle spørgsmål kan der svares forholdsvis klart

på, mens andre kræver en længere diskussion af ofte modsatrettede argumenter.

•

Spørgsmål 1-3

undersøger den internationale kontekst, som et dansk 2035-mål

indgår i. Det handler om det klimavidenskabelige perspektiv og Parisaftalen,

afvejningen mellem territorial og globalt rettet klimapolitik og relationen til EU og

den europæiske klimapolitik. Disse spørgsmål diskuterer den grundlæggende

værdi af et dansk mål.

Spørgsmål 4 og 5

dykker ned i arkitekturen omkring et dansk 2035-mål. Skal

målet opgøres i et enkelt år eller som et budget over flere år? Og kan den uund-

gåelige usikkerhed mindskes ved at sætte pejlemærker for konkrete sektorer?

Spørgsmål 6

opstiller konkrete scenarieskitser for, hvordan både ambitiøse og

mindre ambitiøse mål kan opfyldes. Der er fokus på mål for 80, 85 og 90 pro-

cents reduktion relativt til 1990.

Spørgsmål 7-10

belyser konsekvenserne for relevante samfundsmæssige hen-

syn i analysens scenarieskitser. Diskussionen er struktureret i overskrifterne

samfundsværdi, fair omstilling

global effekt.

•

Klimarådets svar på spørgsmålene bygger både på systematiske kvalitative diskussi-

oner og på nye beregninger, både partielle beregninger og i GrønREFORM-model-

len, der tager højde for afledte effekter og samspil med andre dele af økonomien.

Beregningerne og overvejelserne, der ligger bag besvarelsen af spørgsmål 6-10, ud-

dybes i baggrundsnotater.

De følgende tre sider præsenterer de ti spørgsmål og svarene på dem i kondenseret

form.

Side 9

Danmarks klimamål i 2035

November 2024

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035

Spørgsmål og svar

Spørgsmål 1

Kan klimavidenskaben sige, hvad Danmarks klimamål bør være i 2035?

Den seneste tids stærkt stigende temperaturer taler for, at verdens lande bør gøre mere

for at begrænse den globale opvarmning. Klimavidenskaben kan dog ikke give et entydigt

svar på, hvad det danske 2035-mål præcist bør være. Svaret vil blandt andet afhænge af,

hvordan Parisaftalens temperaturmål fortolkes, og hvor stort et ansvar man tillægger

Danmark som rigt land med store historiske udledninger pr. indbygger. Men jo mere og

jo hurtigere vi reducerer de danske udledninger, jo mere hjælper vi klimaet.

→

Læs videre under spørgsmål 1.

Spørgsmål 2

Kan global klimahandling erstatte klimatiltag Danmark?

2035-målet vedrører kun den territoriale dimension af dansk klimapolitik. Det følger

FN’s konventioner.

Den globale dimension skal imidlertid også tages i betragtning i en

vurdering af Danmarks samlede indsats. De to dimensioner skal supplere hinanden og

ikke erstatte hinanden. Men et opnåeligt territorialt 2035-mål vil næppe være tilstrække-

ligt, hvis Danmark tillægges et betydeligt historisk ansvar, og også derfor er styrket global

klimahandling vigtig. Danmark har væsentlige muligheder for at reducere udledningerne

uden for landets grænser, og det vil samtidig bidrage til, at Danmark kan være et fore-

gangsland, som klimaloven foreskriver.

→

Læs videre under spørgsmål 2.

Spørgsmål 3

Hvorfor skal Danmark have egne klimamål, når vi også er omfattet af mål for

hele EU?

I praksis drives EU’s klimapolitik fremad i et samspil med medlemslandenes

forskellige

og skiftende nationale ambitioner. Derfor har det værdi, at Danmark fortsat sætter egne

klimamål, som kan bruges som politisk løftestang i de europæiske forhandlinger, hvis

målene er tilstrækkeligt ambitiøse. Og de politiske initiativer, der søsættes for at nå de

nationale mål, kan vise EU, hvordan klimaregulering kan udvikles og fungere i praksis.

Samtidig har danske mål formentlig bedre mulighed for at skabe nærhed, legitimitet og

hjemlig opbakning til klimaindsatsen end europæiske mål.

→

Læs videre under spørgsmål 3.

Side 10

Danmarks klimamål i 2035

November 2024

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035

Spørgsmål 4

Skal 2035-målet formuleres som et budgetmål eller et punktmål?

Klimarådet ser en fordel i, at klimaloven justeres, så 2035-målet defineres som en reduk-

tionssti med et samlet budget for udledningerne i perioden fra 2031 til 2035. Tilsvarende

kan der fastlægges budgetter for perioderne 2036-2040 og 2041-2045. Udledningerne i

alle år påvirker klimaet, og med budgetmål omfattes alle år af et mål. Budgetmål vil til-

skynde til en tidligere reduktionsindsats til gavn for klimaet sammenlignet med punkt-

mål hvert femte år, selv om punktmålene i dag opgøres som 3-årige gennemsnit. Tilskyn-

delsen til tidlig handling skyldes, at permanente drivhusgasreduktioner får mere vægt,

hvis de gennemføres tidligt i budgetperioden.

→

Læs videre under spørgsmål 4.

Spørgsmål 5

Hvordan bør der tages højde for usikkerhed, når 2035-målet skal opfyldes?

Der er stor usikkerhed om fremtidens udledninger. Usikkerheden ses i forventningerne

til markedsudviklingen, implementeringen af ny klimapolitik og potentielle nye måleme-

toder for udledningerne i landbruget og skovene. Strategiske pejlemærker i udvalgte sek-

torer kan sikre, at usikkerhed i én sektor ikke skaber tvivl om retningen i andre sektorer,

hvor usikkerheden er mindre. Det kan fx være et pejlemærke for de fossile udledninger,

hvor målemetoder og emissionsfaktorer er veletablerede.

→

Læs videre under spørgsmål 5.

Spørgsmål 6

Hvordan kan forskellige 2035-mål opfyldes?

Udledningen af drivhusgasser forventes at falde med 78 pct. i 2035 med den nuværende

politik. Der er derfor ikke langt til et 80-procentsmål, og i Klimarådets scenarieskitse nås

det primært ved at omlægge landbrugsareal. Landbrug og CO

-fangst dominerer Klima-

rådets scenarieskitse til et 85-procentsmål, og derudover er transportsektoren i spil i sce-

narieskitsen for et 90-procentsmål. Alle tre scenarieskitser indebærer et areal på 20 pct.

afsat til natur i 2035. Scenarieskitserne skal ses som eksempler på målopfyldelse, og de

indeholder både tekniske og strukturelle ændringer. Der er primært taget udgangspunkt i

at starte med de billigste tiltag for samfundet, men 2035-målet kan også opfyldes på an-

dre måder end dem, som denne analyse lægger frem.

→

Læs videre under spørgsmål 6.

Spørgsmål 7

Hvilke samfundsmæssige hensyn er vigtige, når vejen mod 2035 skal plan-

lægges?

Samtidig med at klimapolitikken skal få Danmark i mål, skal den også tage en lang række

samfundsmæssige hensyn. Klimarådet grupperer disse hensyn under de tre overlap-

pende overskrifter

samfundsværdi, fair omstilling

global effekt.

Omstillingen skal

skabe værdi for samfundet, opleves fair og have reel global effekt. Det er dog ikke altid

Side 11

Danmarks klimamål i 2035

November 2024

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035

muligt at tilfredsstille alle hensyn på samme tid, og det fører til, at der skal indgås politi-

ske kompromisser. Det gælder fx afvejningen mellem billige tiltag og hensynet til ikke

blot at flytte udledningerne til udlandet.

→

Læs videre under spørgsmål 7.

Spørgsmål 8

Hvad koster det for samfundet at nå forskellige mål i 2035?

Der findes betydelige gevinster ved at samtænke klima med natur og miljø. I Klimarådets

scenarieskitser for at nå klimamålene leder en mindsket forurening og flere rekreative

naturarealer til en værdi for samfundet, der mindsker de samlede nettoomkostninger.

Det betyder blandet andet, at et 80-procentsmål ser ud til at kunne nås til under 1.000

kr. pr. ton CO

e inklusive sideeffekter for det dyreste omstillingselement. Et 85-procents-

mål ser ud til at kunne nås for under 1.500 kr. pr. ton inklusive sideeffekter for det dyre-

ste omstillingselement, mens et 90-procentsmål formentlig kan holdes under 2.000 kr.

pr. ton inklusive sideeffekter for det dyreste omstillingselement.

→

Læs videre under spørgsmål 8.

Spørgsmål 9

Hvilken betydning har 2035-målet for oplevelsen af en fair omstilling?

En fair omstilling er inkluderende, anerkendende og fordeler byrder og gevinster rime-

ligt. Det kan betyde noget for oplevelsen af fairness i befolkningen, om man vælger et

2035-mål på 80, 85 eller 90 pct., og hvordan man når målet. På den ene side medfører

højere mål større forandringer af samfundet på kortere tid. Forandringerne kan opleves

som unfair, hvis de rammer skævt på tværs af fx indkomstgrupper, geografi eller genera-

tioner. På den anden side kan klimaindsatsen skabe nye arbejdspladser, flere naturople-

velser og et sundere miljø. Ambitiøs klimahandling kan også opfattes som det mest ret-

færdige for naturen og for fremtidige generationer.

→

Læs videre under spørgsmål 9.

Spørgsmål 10

Hvilke globale effekter kan et 2035-mål have?

Et ambitiøst dansk 2035-klimamål kan inspirere andre lande. Men indfrielsen af målet

kan føre til drivhusgaslækage i både landbrug og transport. Lækagerisikoen vil dog blive

mindre, i takt med at flere lande forventes at sætte bindende klimamål. Også importen af

biomasse er central for de globale effekter. Selv et mål på 90 pct. ser ud til at kunne nås,

uden at Danmark skal skrue markant op for biomasseforbruget. Det er dog vigtigt at

være opmærksom på, at knappe biogene ressourcer, der anvendes til at opfylde Dan-

marks territoriale mål, ikke samtidig kan anvendes til brændstoffer til international

skibs- og luftfart.

→

Læs videre under spørgsmål 10.

Side 12

Danmarks klimamål i 2035

November 2024

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035

Kan klimavidenskaben sige, hvad

Danmarks klimamål bør være i 2035?

Den seneste tids stærkt stigende temperaturer taler for, at verdens

lande bør gøre mere for at begrænse den globale opvarmning. Kli-

mavidenskaben kan dog ikke give et entydigt svar på, hvad det

danske 2035-mål præcist bør være. Svaret vil blandt andet af-

hænge af, hvordan Parisaftalens temperaturmål fortolkes, og hvor

stort et ansvar man tillægger Danmark som rigt land med store hi-

storiske udledninger pr. indbygger. Men jo mere og jo hurtigere vi

reducerer de danske udledninger, jo mere hjælper vi klimaet.

Side 13

Danmarks klimamål i 2035

November 2024

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035

De seneste år har været ekstraordinært varme

Verden har de seneste år sat en lang række foruroligende klimarekorder. Fx blev 2023

det varmeste år nogensinde målt med en global stigning i temperaturen på 1,48 grader

sammenlignet med det førindustrielle niveau.

Foreløbige estimater viser, at 2024 med

stor sandsynlighed vil blive endnu varmere og samtidig blive det første år med en gen-

nemsnitlig temperaturstigning på mere end 1,5 grader.

Temperaturen i 2023-2024 har

altså været historisk høj.

De høje temperaturer er den foreløbige kulmination på en glo-

bal opvarmning, der nu har stået på i mange årtier.

Temperaturen i det enkelte år er en kombination af den gradvise opvarmning og natur-

lige variationer i klimasystemet. I 2023-2024 har det tilbagevendende vejrfænomen El

Niño fx medvirket til de høje temperaturer. El Niño er dog ikke nok til at forklare de høje

temperaturer, og meget indikerer, at der sker noget i klimasystemet, som klimaforsknin-

gen for nuværende ikke fuldt ud kan forklare.

Verden kan være på randen af en klimakatastrofe

Klimaforskerne peger på forskellige forklaringer på de historisk høje temperaturer i

2023-2024. Man skal dog være påpasselig med at tolke for meget på enkeltår, da klima-

systemet er komplekst og kan variere meget fra år til år. Tendensen over tid har dog væ-

ret, at jo mere vi har lært om klimasystemet, jo tydeligere er det blevet, at klimasystemet

er mere følsomt over for det pres, som vi mennesker udsætter det for.

Alvorlige konsekvenser af klimaforandringer og mulig overskridelse af såkaldte

tipping

points

forventes nu at indtræffe ved lavere opvarmningsniveauer end tidligere vurderet.

Dette sker samtidig med, at den globale opvarmning accelererer.

Denne acceleration

risikerer at blive forstærket, hvis vi overskrider ét eller flere

tipping points.

Førende

klimaforskere advarer ligefrem om, at verden står på randen af en uoprettelig klimakata-

strofe.

Parisaftalen sætter mål for verdens klimaindsats

FN’s

klimakonvention blev oprettet for over 30 år siden for at forhindre farlig menneske-

skabt påvirkning af klimasystemet. Denne ambition er med Parisaftalen fra 2015 formu-

leret som et mål om at holde den globale temperaturstigning, sammenlignet med førin-

dustriel tid, et godt stykke under 2 grader med henblik på 1,5 grader. Før Parisaftalen var

det globale temperaturmål 2 grader, men en videnskabelig redegørelse konkluderede før

klimatopmødet i Paris, at 2 graders opvarmning ikke kan betragtes som et sikkert op-

varmningsniveau.

Verden er på vej mod at overskride 1,5 grader

Temperaturstigningen i 2024 siden førindustriel tid ser som nævnt ud til at blive større

end 1,5 grader. Dermed er det første gang, at Parisaftalens 1,5-gradersgrænse overskrides

som gennemsnit for et enkelt år.

Selv med den store opvarmning i 2024 er Parisaftalens mål teknisk set endnu ikke over-

skredet. Temperaturudviklingen skal nemlig vurderes som et gennemsnit over flere år-

tier, og i det perspektiv er 1,5-gradersgrænsen

ikke brudt endnu. Men FN’s klimapanel,

IPCC, har vurderet, at det kan ske inden for de næste ti år.

Temperaturstigningen siden

førindustriel tid er allerede oppe på 1,2 grader som gennemsnit over de sidste 20 år.

Side 14

Danmarks klimamål i 2035

November 2024

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035

Parisaftalen er åben for fortolkning

Parisaftalens temperaturmål er ikke præcist formuleret.

Aftalen taler fx både om

godt stykke under 2 grader

og om

at sigte efter 1,5 grader.

Dog nævner den danske kli-

malov specifikt 1,5 grader som det mål, den danske klimaindsats har for øje. Det illustre-

rer klimaambitionerne fra dansk side.

Ofte diskuteres det, om såkaldt

overshoot

bør tillades.

Overshoot

betyder, at temperatu-

ren overstiger målet i en årrække, inden den i teorien sænkes igen ved brug af negative

udledninger. Parisaftalen siger som sådan ikke noget om

overshoot.

Men konceptet er

forbundet med betydelig risiko, da det bygger på antagelsen om, at det er muligt at sænke

temperaturen igen, når den først er blevet for høj.

Netop risikoen for at overskride

tipping points

og usikkerheden om klimasystemet er

argumenter for, at verden ikke bør satse for meget på en udvikling, der indebærer

overshoot.

Det er nemlig langt fra sikkert, at det kan lykkes at sænke temperaturen igen,

hvis

først vi har overskredet klodens ’røde linjer’

og udløst fysiske og biologiske proces-

ser, der kan være irreversible i meget lang tid fremover. Ligeledes er det ikke givet, at alle

planetære systemer kan komme sig, selv hvis det lykkes at få verdens temperatur ned-

bragt.

Præmisserne afgør, om danske klimamål er i overensstemmelse med Parisaftalen

I dette kapitel ser analysen på, om klimavidenskaben kan sige, hvad et dansk 2035-mål

bør sættes til. Spørgsmålet besvares ofte ved at undersøge et andet spørgsmål: Er Dan-

marks klimamål i overensstemmelse med Parisaftalen? Svaret afhænger af, hvilke præ-

misser man lægger til grund, fx:

•

om Parisaftalens temperaturmål tolkes som 1,5 grader, et godt stykke under 2

grader eller noget midt imellem

om overshoot tillades

hvor stor sikkerhed, man ønsker for, at temperaturen holdes inden for målet,

givet at der er usikkerhed i forudsigelserne af fremtidens klima

hvor stort et ansvar for klimaforandringerne og klimaindsatsen både historisk og

fremadrettet, man tillægger Danmark.

Klimarådet undersøgte spørgsmålet i en analyse fra december 2022.

Analysen fandt, at

Danmarks klimamål for 2025, 2030 og 2050 på daværende tidspunkt kun kunne siges at

være i overensstemmelse med Parisaftalen på særlige betingelser. Det viser tabel 1. Hvis

man ikke tillader

overshoot

i forhold til 1,5 grader, eller hvis man tillægger Danmark et

stort ansvar som rigt land med høje historiske udledninger, er klimamålene ikke tilstræk-

kelige.

Side 15

Danmarks klimamål i 2035

November 2024

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035

Tabel 1

Stemmer Danmarks territoriale klimamål overens med Parisaftalens temperaturmål?

Grad af sikker-

hed for at opfylde

målet

Samme udledninger

pr. indbygger

fremadrettet

Udledninger fordeles

på lande ud fra ’fair

share’

50 pct.

67 pct.

50 pct.

67 pct.

Globalt temperaturmål

1,5 grader

Nej

1,5 grader med

overshoot

På grænsen

Nej

Et stykke under 2

grader

På grænsen

Nej

Etisk princip

for Danmarks

ansvar

Anm. 1:

1,5 grader

er i tabellen defineret som en maksimal temperaturstigning på 1,5 grader i alle år frem til 2100.1,5

grader med

overshoot

er defineret som en maksimal temperaturstigning på 1,5 grader i 2100, men tilladt overshoot op til 1,8 grader i

årene inden.

Et stykke under 2 grader

er defineret som en maksimal temperaturstigning på 1,8 grader i alle år frem til 2100.

På grænsen

indikerer, at den maksimale temperaturstigning er tæt på de grænser, der er defineret i anmærkning 1.

Fair share

baseres i tabellen på et studie af Rajamani m.fl. (2021). Med udgangspunkt i litteraturen på området estimerer

studiet alle landes rimelige andel af verdens tilladte udledninger ud fra forhold som velstand og historiske udledninger. Dan-

marks andel i det konkrete studie er så lille, at vores klimamål er langt fra Parisaftalens temperaturmål.

Klimarådet,

Danmarks klimamål,

2022.

Anm. 2:

Anm. 3:

Kilder:

Et skærpet 2050-mål vil bringe Danmark tættere på Parisaftalen

Siden Klimarådets analyse i 2022 har regeringen foreslået at fremrykke klimalovens mål

for klimaneutralitet fra 2050 til 2045 og reducere udledningerne med 110 pct. i 2050.

Hvis de nye mål nås, vil det begrænse udledningerne og hjælpe klimaet, hvilket bringer

Danmark tættere på at være i overensstemmelse med Parisaftalen.

Selv med de nye mål får man dog de samme konklusioner som i tabel 1, hvilket Klimarå-

det viste i

Statusrapport 2023.

Det er der tre årsager til:

•

Verden har allerede udledt så mange drivhusgasser, at det er tæt på umuligt at

holde opvarmningen under 1,5 grader.

Uagtet skærpede klimamål i 2045 og 2050 kommer Danmark til at udlede bety-

delige mængder drivhusgasser i de kommende år, selv om vi opfylder vores

mål for 2025 og 2030.

Danmark har historisk udledt meget pr. indbygger, og samtidig er vi et af ver-

dens rigeste lande. Derfor er Danmarks tilladte udledninger særdeles små, når

principper for

fair share

fra litteraturen på området inddrages.

•

2035-målet kan ikke bringe Danmark på linje med 1,5 grader på kort sigt

Denne analyse undersøger danske klimamål i 2035 på henholdsvis 80, 85 og 90 pct. re-

duktion af drivhusgasudledningerne sammenlignet med 1990. Figur 2 viser beregninger

fra analysen

Danmarks klimamål

fra 2022 med disse forskellige 2035-mål og lineære

udledningsforløb mellem de forskellige mål. De langsigtede mål er uændrede. Søjlerne

viser den globale temperaturstigning i verden, hvis man hypotetisk forestiller sig, at alle

verdens lande i fremtiden vil udlede det samme som Danmark skaleret efter landenes

andel af verdens befolkning. Det er sammenligneligt med de to øverste rækker i tabel 1.

Figuren viser, at mere ambitiøse 2035-mål vil begrænse opvarmningen. Chancen for at

holde den maksimale temperaturstigning under 1,8 grader stiger i beregningerne, når det

danske mål hæves til 85 eller 90 pct. under den hypotetiske antagelse om, at alle andre

Side 16

Danmarks klimamål i 2035

November 2024

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035

lande fremadrettet udleder det samme pr. indbygger som Danmark. De 1,8 grader kan

opfattes som et bud på Parisaftalens

et stykke under 2 grader.

Men uanset om 2035-

målet sættes til 80, 85 eller 90 pct., kan den beregnede opvarmning ikke holdes under 1,5

grader uden

overshoot.

Temperaturstigning (°C)

2,0

1,8

1,6

1,4

1,2

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

80 pct.

85 pct.

90 pct.

67 pct.

50 pct.

Maksimum

2100

Figur 2

Anm. 1:

Repræsentativ temperaturstigning ved forskellige danske 2035-mål

Søjlerne viser temperaturstigningen i verden, hvis man hypotetisk forestiller sig, at alle verdens lande i fremtiden vil ud-

lede det samme som Danmark skaleret efter landenes andel af verdens befolkning.

Verdens temperatur stiger i de modellerede forløb indtil midt i århundredet. De grønne søjler viser de maksimale tempe-

raturstigninger. Herefter falder temperaturen mod 2100.

Der er betydelig usikkerhed om, hvordan temperaturen påvirkes af drivhusgasudledninger. Figuren viser estimater, der

giver henholdsvis 50 og 67 pct. chance for, at de respektive temperaturstigninger ikke overskrides.

Klimarådet,

Danmarks klimamål,

2022.

Anm. 2:

Anm. 3:

Kilder:

Beregningerne bag figur 2 bygger på simple modelsammenhænge mellem udledninger af

drivhusgasser og verdens temperatur. Klodens klimasystem er dog en meget kompleks

størrelse. Derfor skal fremskrivningerne tolkes med forsigtighed. Det er fx en løbende

diskussion blandt klimaforskere,

om det i praksis kan lykkes at sænke verdens tempe-

ratur med negative udledninger frem mod 2100, som figuren ellers viser.

2035-målet er vigtigt for Danmarks klimabidrag

Uagtet at 2035-målet ikke afgør, om Danmark er i overensstemmelse med Parisaftalen

eller ej, er målet langt fra ligegyldigt. Hvert ton tæller, og jo mere Danmark reducerer

udledningerne, jo mere hjælpes klimaet. Et 85-procentsmål vil betyde cirka 29 mio. ton

mindre udledt CO

e fra dansk territorium end et 80-procentsmål i perioden fra 2030 og

frem til klimaneutralitet i 2045, hvis der antages lineære stier for udledningerne mellem

målene. Og et 90-procentsmål giver en reduktion på yderligere 29 mio. ton. Til sammen-

ligning var Danmarks samlede territoriale udledninger cirka 41 mio. ton CO

e i 2022.

Selv om det ser yderst svært ud at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader, er det

vigtigt at fastholde en ambition om at begrænse temperaturstigningen så meget som mu-

ligt. Jo mere temperaturen stiger, jo større vil konsekvenserne være, og jo højere bliver

risikoen for at overskride

tipping points,

som kan accelerere den globale opvarmning

yderligere og medføre alvorlige konsekvenser, der ikke kan rettes op på. Dette taler for, at

verden udviser forsigtighed og bestræber sig mest muligt på at begrænse opvarmningen

og reducere udledningerne.

Side 17

Danmarks klimamål i 2035

November 2024

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035

Kan global klimahandling erstatte

klimatiltag i Danmark?

2035-målet vedrører kun den territoriale dimension af dansk klima-

politik. Det følger FN’s konventioner. Den globale dimension skal

imidlertid også tages i betragtning i en vurdering af Danmarks sam-

lede indsats. De to dimensioner skal supplere hinanden og ikke er-

statte hinanden. Men et opnåeligt territorialt 2035-mål vil næppe

være tilstrækkeligt, hvis Danmark tillægges et betydeligt historisk

ansvar, og også derfor er styrket global klimahandling vigtig. Dan-

mark har væsentlige muligheder for at reducere udledningerne

uden for landets grænser, og det vil samtidig bidrage til, at Danmark

kan være et foregangsland, som klimaloven foreskriver.

Side 18

Danmarks klimamål i 2035

November 2024

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035

2035-målet handler om den territoriale klimaindsats

Dansk klimapolitik har to dimensioner. 2035-målet vedrører kun den ene dimension,

nemlig reduktionen af udledningerne inden for de danske grænser. Disse udledninger er

de territoriale udledninger, som Danmark har ansvar for i overensstemmelse med FN’s

regneprincipper. FN-logikken er baseret på det princip, at hvert land først og fremmest

tager ansvar for egne udledninger, som landet kan kontrollere.

Den anden dimension handler om Danmarks indsats for at reducere udledningerne uden

for landets grænser. Her har Danmark også et ansvar, idet klimaloven indeholder et prin-

cip om, at Danmark skal være et foregangsland i den internationale klimaindsats, og be-

toner, at Danmark har et historisk og moralsk ansvar. I nogles øjne kan Danmark siges at

have et yderligere ansvar som følge af danskernes høje forbrug, som genererer betydelige

udledninger i lande, der for nuværende kun i lille grad regulerer sine egne territoriale

udledninger.

Global klimahandling kan supplere den territoriale klimaindsats

Den territoriale klimaindsats kan næppe stå alene. Det er svært at reducere udlednin-

gerne tilstrækkeligt inden for landets grænser, hvis man tillægger Danmark et ansvar

baseret på etiske principper om

fair share

givet vores store historiske udledninger og

relativt høje velstand. Det fremgår af svaret på spørgsmål 1. De påkrævede territoriale

reduktioner kan hurtigt blive så store, at de i en praktisk virkelighed ikke kan gennemfø-

res.

Øget global klimahandling kan fungere som supplement og en slags kompensation for et

utilstrækkeligt territorialt mål. Således argumenterer det europæiske klimaråd for, at

dets foreslåede mål på 90-95 pct. reduktion i 2040 ikke helt lever op

til EU’s

fair share,

og at det derfor bør ledsages af globalt rettede initiativer, hvis EU skal leve op til sit an-

svar.

Danmark kan påvirke udledningerne i udlandet

Danmark har flere måder at påvirke udledningerne uden for de danske grænser på. I

analysen

Danmarks globale klimaindsats

fra 2023 identificerede Klimarådet ti påvirk-

ningskanaler fordelt på fire hovedområder, som er vist i figur 3. Vi kan fx påvirke de glo-

bale udledninger via vores forbrug, vores eksport af klimavenlige varer og teknologier og

den danske klimadiplomatiske indsats.

Side 19

Danmarks klimamål i 2035

November 2024

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035

Figur 3

Kilde:

Danmarks globale klimapåvirkning

Klimarådet,

Danmarks globale klimaindsats,

2023.

Regeringen har allerede øje for det globale ben i klimapolitikken. Den årlige globale stra-

tegi fremlægger regeringens prioriteter på området, mens den globale afrapportering

præsenterer og sætter tal på indsats og effekter. Den reelle effekt målt i drivhusgasreduk-

tioner af de globalt rettede klimatiltag er dog ofte svær at måle sammenlignet med terri-

toriale tiltag.

Den territoriale og globale klimaindsats bør tænkes sammen

Det er et relevant spørgsmål, hvordan fordelingen mellem den territoriale og den globalt

rettede klimaindsats bør være. Men netop fordi effekten af den globalt rettede indsats på

mange områder er så svær at opgøre, og fordi de fleste andre lande også har forpligtet sig

til at reducere deres udledninger på sigt, er det ikke en farbar vej at erstatte territoriale

mål med flere og styrkede globale tiltag. Samtidig har vi i Danmark langt større indfly-

delse på egne end på andre landes udledninger. Det territoriale fokus bør derfor fortsat

udgøre fundamentet i dansk klimapolitik, hvad enten dette fokus drives af egne mål eller

af klimaforpligtelser, som Danmark påtager sig som medlem af EU.

På et tidspunkt bør det dog overvejes, om den territoriale indsats er kommet så langt, at

der kommer en større effekt af at bruge yderligere ressourcer på at sænke udledningerne

i udlandet. Er det fx bedre at rette klimablikket mod udledningerne uden for Danmarks

grænser end at skærpe det nationale 2035-mål fra fx 85 til 90 pct.? I praksis er det dog

meget svært at finde et entydigt svar på dette spørgsmål.

Tillægger man Danmark et stort klimaansvar, viser svaret på spørgsmål 1, at et territori-

alt mål på fx 85 eller 90 pct. ikke er nok til at være i overensstemmelse med Parisaftalens

temperaturmål. Med sådanne mål vil Danmark derfor skulle styrke sin globale indsats

for at komme tættere på at leve op til et sådant ansvar. Ønsker Danmark at tage et stort

Side 20

Danmarks klimamål i 2035

November 2024

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035

klimaansvar, er en global klimaindsats således et essentielt supplement til den territori-

ale indsats, uanset hvad 2035-målet sættes til.

Det skal dog understreges, at når først et territorialt mål er sat, skal det også opfyldes

inden for landets grænser. Ellers kan vi risikere, at globale tiltag med udokumenteret

effekt udvander det danske territoriale mål.

Global klimahandling drejer sig fx om forbrug og international transport

Hvad kan den globale klimaindsats indeholde? Klimarådets analyse

Danmarks globale

klimaindsats

fra 2023 peger på en række områder, hvor Danmark har mulighed for at

påvirke udledninger. Det kan fx være:

•

Forbrug.

Danmark kan reducere import og forbrug af særligt klimabelastende

varer. Det gælder fx det offentlige indkøb, hvor den offentlige sektor kan gå

forrest og inspirere virksomheder og borgere.

International transport.

Danmark kan tage ansvar for den danske andel af

international luft- og skibsfart, der ikke regnes med i de territoriale udledninger.

Teknologiudvikling og -udbredelse.

Danmark kan prioritere forskning og

innovation i klimavenlige løsninger, som også kan finde anvendelse i udlandet.

Klimanytten af eksport.

Danmark kan fremme eksport af produkter, der for-

trænger klimabelastende produktion i udlandet. Det kan fx være eksport af

grøn strøm, der fortrænger fossil elproduktion.

Klimastøtte.

Danmark kan øge sin finansielle og tekniske klimastøtte til udvik-

lingslande.

•

Side 21

Danmarks klimamål i 2035

November 2024

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035

Hvorfor skal Danmark have egne kli-

mamål, når vi også er omfattet af mål

for hele EU?

I praksis drives EU’s klimapolitik fremad i et samspil med medlems-

landenes forskellige og skiftende nationale ambitioner. Derfor har

det værdi, at Danmark fortsat sætter egne klimamål, som kan bru-

ges som politisk løftestang i de europæiske forhandlinger, hvis må-

lene er tilstrækkeligt ambitiøse. Og de politiske initiativer, der sø-

sættes for at nå de nationale mål, kan vise EU, hvordan klimaregu-

lering kan udvikles og fungere i praksis. Samtidig har danske mål

formentlig bedre mulighed for at skabe nærhed, legitimitet og hjem-

lig opbakning til klimaindsatsen end europæiske mål.

Side 22

Danmarks klimamål i 2035

November 2024

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035

Klimapolitikken sker i høj grad også i EU

Den danske klimaindsats drives frem af klimapolitik, der vedtages i Danmark såvel som i

EU. Derfor kan man ikke diskutere danske mål uden at forholde sig til

EU’s

indflydelse

på dansk klimapolitik og til Danmarks indflydelse på

EU’s

klimapolitik.

Også EU arbejder med klimamål. Med den europæiske klimalov skal unionen som hel-

hed være klimaneutral i 2050, altså nå 100 procents nettoreduktion. På vejen derhen

skal udledningerne være reduceret med 55 pct. i 2030, mens Europa-Kommissionen har

foreslået et mål på 90 pct. for 2040. Dette mål er endnu ikke vedtaget af EU’s øvrige in-

stitutioner.

Figur 4

Anm. 1:

Anm. 2:

EU’s klimamål

* Udspil fra Europa-Kommissionen. Endnu ikke vedtaget.

Alle mål er relativt til drivhusgasudledningerne i 1990 og opgøres netto. De udledninger, der er sat mål for, er altså in-

klusive negative udledninger fra fx arealanvendelse.

Europa-Kommissionen.

Kilde:

Det er afgørende, at EU sammen med store lande som Kina og USA viser vej i de interna-

tionale klimaforhandlinger. Med USA’s forventede udtræden af Parisaftalen oven på Do-

nald Trumps sejr ved det amerikanske præsidentvalg

er det nu endnu vigtigere, at EU

viser lederskab på klimaområdet gennem blandt andet ambitiøse mål for egne udlednin-

ger.

EU laver fælleseuropæiske klimatiltag og stiller nationale krav

EU søger at opfylde sine klimamål på to måder. For det første stilles der krav til med-

lemslandene om at reducere udledningerne i bestemte sektorer, fx landbrug, transport og

arealanvendelse, eller om at reducere energiforbruget. Der er altså krav til Danmark om

klimahandling, selv hvis vi ikke har egne mål. For det andet har EU vedtaget forordnin-

ger på specifikke områder, som er direkte bindende over for virksomheder og borgere i

medlemslandene. Det gælder fx de emissionsstandarder, der stiller krav til den gennem-

snitlige CO

-udledning fra hver bilproducent på det europæiske marked. Klimarådet har i

detaljer beskrevet EU’s klimaregulering i rådets

årlige statusrapporter.

Det er endnu ikke fuldt afklaret, hvilke tiltag EU vil benytte til at reducere udledningerne

efter 2030. Det er således endnu uvist, hvor meget EU vil forpligte Danmark til at redu-

cere vores udledninger selv uden egne danske mål. Perspektiverne for den kommende

regulering i EU er beskrevet i boks 1.

Side 23

Danmarks klimamål i 2035

November 2024

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035

Boks 1: Hvordan vil EU’s klimaarkitektur se ud efter 2030?

Med

Fit for 55-pakken

har EU vedtaget den klimapolitik, der skal indfri unionens 55-procentsmål i 2030. Men

meget er usikkert efter 2030. Først og fremmest skal der vedtages et 2040-mål, hvor Europa-Kommissionen

har spillet ud med 90 pct. Og herefter vil Kommissionen formodentlig skulle fremlægge en

Fit for 90-pakke,

hvis elementer skal vedtages i Ministerrådet og Europa-Parlamentet.

Som det ser ud lige nu, vil vejen mod 90 pct. i høj grad blive drevet af EU’s to kvotesystemer, som tilsammen

dækker udledninger fra energi, industri, bygninger og transport. Hvis systemerne fortsætter som planlagt, vil

de kunne reducere EU’s samlede udledninger med 88 pct. i 2040.

Spørgsmålet er dog, om kvotepriserne

risikerer at blive så høje, at de bliver politisk uspiselige.

Det er et åbent spørgsmål, om EU fortsat vil pålægge medlemslandene nationale reduktionsforpligtelser i de

sektorer, der ikke er omfattet af de to kvotesystemer, og som efter 2030 primært er landbrug og arealanven-

delse. Som alternativ undersøger Europa-Kommissionen muligheden for et kvotesystem for landbruget. Det er

dog en reel mulighed, at landbruget i EU ikke behøver at levere særligt store reduktioner i 2030’erne, hvis re-

duktionerne i stedet finder sted i energi, transport og industri.

Der er således endnu uvist, hvor meget EU vil forpligte Danmark til at reducere vores udledninger selv

uden egne danske mål. Regeringens klimafremskrivning indregner forventninger til kvotepriserne i de to

kvotesystemer og vurderer samlet set, at Danmark vil reducere med 78 pct. i 2035, når effekten af de sene-

ste politiske aftaler regnes med. Og det er ligeledes uklart, hvorvidt europæisk regulering af landbruget vil

presse Danmark til meget større reduktioner end de 78 pct.

Danske tiltag risikerer at flytte udledninger til andre EU-lande

Hvordan bør Danmark agere i lyset af EU’s klimapolitik? Og hvilken værdi har danske

klimamål,

når de danske udledninger også er omfattet af EU’s samlede mål?

Hvis man opfatter EU’s mål som helt faste og urokkelige, kan et enkelt medlemsland ikke

påvirke unionens samlede udledninger, da udledningerne i så fald defineres af EU’s mål.

Jo mere Danmark reducerer sine udledninger, jo mindre behøver andre medlemslande at

gøre. Denne mekanisme er særligt tydelig i de kvoteomfattede sektorer, hvor antallet af

udstedte kvoter som hovedregel bestemmer de samlede europæiske udledninger. Det

betyder, at frigivne kvoter fra fx Danmark kan anvendes til udledninger i andre med-

lemslande. Mekanismen ses også i emissionsstandarderne for biler. Jo flere elbiler Dan-

mark efterspørger, jo færre elbiler behøver bilproducenterne at sælge i resten af Europa

for at leve op til standarderne.

Ud fra dette perspektiv har danske mål og drivhusgasreduktioner ingen effekt på global

opvarmning.

De fører kun til, at Danmark påtager sig en større andel af EU’s samlede

reduktionsforpligtelse, og de kan lede til suboptimering i EU, fordi reduktionerne ikke

nødvendigvis sker i de lande, hvor de er billigst. Disse argumenter har ledt til forslag om,

at Danmark ligefrem dropper egne klimamål.

Danmark kan påvirke ambitionerne i EU

EU’s mål og klimaindsats er dog ikke hugget i granit. De

tilpasses løbende, som det sås,

da 2030-målet i 2021 blev skærpet fra 40 til 55 pct.

Det skærpede mål førte samtidig til

en reduktion i antallet af nye kvoter i EU’s kvotesystem.

Derudover skal der vedtages nye

mål som fx 2040-målet, hvis størrelse er genstand for europæisk diskussion. Det er også

Side 24

Danmarks klimamål i 2035

November 2024

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035

værd at bemærke, at selv om der er sat mål, kan man ikke tage for givet, at EU lykkes

med at opfylde dem. Endelig kan man heller ikke afvise risikoen for at nye politiske vinde

i Europa gør, at EU begynder at slække på sine mål.

Nationale mål kan bruges som løftestang for at presse på for ambitiøse mål i EU. 2040-

målet er fx ikke endeligt vedtaget endnu, og der er kræfter i EU, der ikke bakker op om

Europa-Kommissionens forslag på 90 pct.,

som Danmark ellers støtter. Med høje mål

på hjemmefronten kan Danmark tale med større vægt i den europæiske måldiskussion.

Samtidig kan vi påtage os en større andel af den samlede europæiske klimabyrde, hvilket

både kan øge opbakningen til høje mål fra de lande, der har sværere end Danmark ved at

reducere deres udledninger, og øge chancerne for, at EU når sine mål, når de først er

vedtaget.

Endelig kan danske mål skabe klimapolitisk innovation, som kan give inspiration og erfa-

ring til brug for EU-politikken. Her er trepartens landbrugsafgift et godt eksempel. Eu-

ropa-Kommissionen tænker i lignende baner

og vil kunne læne sig op ad danske erfa-

ringer.

Klimarådet ser vigtig rolle for danske mål

Fordi klimaforandringerne er et globalt problem, håndteres de i teorien bedst i så brede

fora som muligt. Dette synspunkt taler for, at Danmark overlader klimapolitikken til EU.

Men i praksis drives EU’s klimapolitik fremad i et samspil med medlemslandenes natio-

nale ambitioner. Derfor ser Klimarådet stor værdi i, at Danmark fortsat sætter egne kli-

mamål. Men værdien af målene skal i høj grad ses i lyset af, hvordan de påvirker EU. Det

er således vigtigt, at regeringen aktivt bruger danske mål som løftestang i Bruxelles.

Egne mål kan potentielt skabe større nærhed, medejerskab og engagement blandt danske

borgere, virksomheder og beslutningstagere, end hvis klimapolitikken uddelegeres til

EU. Ønsker vi bred opbakning til klimapolitikken i befolkning og erhvervsliv, er det som

oftest bedre selv at sætte mål og retning frem for at blive pålagt krav og regulering fra

EU. Danske mål har ofte større legitimitet end europæiske, hvis de direkte udspringer af

Folketingets beslutninger.

Endelig skal man huske, at der også er en verden uden for Europa. Danske mål kan fx

bringes på banen til FN’s klimatopmøder.

For at være foregangsland, som klimaloven

sætter som princip, er det en fordel at have egne klimamål at vise frem.

Side 25

Danmarks klimamål i 2035

November 2024

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035

Skal 2035-målet formuleres som et

budgetmål eller et punktmål?

Klimarådet ser en fordel i, at klimaloven justeres, så 2035-målet de-

fineres som en reduktionssti med et samlet budget for udlednin-

gerne i perioden fra 2031 til 2035. Tilsvarende for perioderne 2036-

2040 og 2041-2045. Udledningerne i alle år påvirker klimaet, og

med budgetmål omfattes alle år af et mål. Budgetmål vil tilskynde til

en tidligere reduktionsindsats til gavn for klimaet sammenlignet med

punktmål hvert femte år, selv om punktmålene i dag opgøres som

3-årige gennemsnit. Tilskyndelsen til tidlig handling skyldes, at per-

manente drivhusgasreduktioner får mere vægt, hvis de gennemfø-

res tidligt i budgetperioden.

Side 26

Danmarks klimamål i 2035

November 2024

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035

Klimamål kan defineres på forskellige måder

Klimamålene kan defineres og opgøres på mange forskellige måder. Grundlæggende ope-

rerer man med to typer mål:

•

Punktmål,

hvor udledningerne skal være reduceret med en bestemt procent-

sats et givent år ude i fremtiden. EU’s 55-procentsmål i 2030 er et eksempel på

dette. Tyskland og Sverige har også punktmål.

Budgetmål,

hvor de akkumulerede udledninger i en given årrække skal holde

sig under et loft. Storbritannien anvender denne type mål for fortløbende 5-

årige perioder og dele af EU’s nuværende regulering til at indfri 55-procentsmå-

let er formuleret som budgetmål for medlemslandene.

•

Derudover findes forskellige hybridformer og kombinationer af de to måltyper.

Danmark har i dag en slags budgetmål

Danmark anvender med den nuværende klimalov en hybrid mellem punkt- og budget-

mål. Målene for 2025 og 2030 er i loven formuleret som punktmål, men af lovbemærk-

ningerne fremgår det, at målene skal opgøres som 3-årige gennemsnit for henholdsvis

2024-2026 og 2029-2031. Argumentet er, at man dermed mindsker effekterne af tilfæl-

dige udsving i enkeltår, fx som følge af ekstraordinære vejrforhold det pågældende år.

Danmark anvender således reelt en slags budgetmål, men i modsætning til den britiske

praksis er ikke alle år omfattet af et mål. 40 pct. af årene fremover vil ikke være omfattet

af klimamål, hvis den nuværende danske model også benyttes efter 2030. Det gælder fx

2032 0g 2033. Der er dermed udledninger, som målene ikke giver direkte politisk incita-

ment til at gøre noget ved.

Opgørelsesmetoden bør være entydig

Det har de seneste år været uklart, om regeringen styrer efter målene som 3-årige gen-

nemsnit eller som 1-årige punktmål. Regeringen har i sit klimaprogram og i sine klima-

fremskrivninger opgjort målene ud fra de forventede udledninger i målårene, det vil sige

udelukkende i 2025 og 2030. Omvendt har Klimarådet og interessenter på klimaområdet

lagt vægt på klimalovens bemærkninger om 3-årige gennemsnit.

Uklarheden skaber unødig forvirring om, hvor tæt Danmark er på at nå sine mål. Derfor

er det vigtigt, at der fremover skabes klarhed om opgørelsesmetoden. I det lys opfordrer

Klimarådet til, at opgørelsesmetoden for 2035-målet fremgår entydigt af lovteksten til en

revideret klimalov.

Klimarådet ser fordele i budgetmål

Hvilken opgørelsesmetode er så den mest hensigtsmæssige? Punktmål med hyppige in-

tervaller giver en klar retning mod de langsigtede mål, mens budgetmål sikrer, at udled-

ninger i alle år tæller med i målet og tilskynder dermed til tidlige reduktioner.

Klimarådet lægger særlig vægt på, at alle udledninger påvirker klimaet, uanset hvilket år

de finder sted. Et budgetmål vil skabe en tydelig politisk tilskyndelse til at føre klimapoli-

tik med virkning i alle år. På den baggrund ser Klimarådet fordele ved, at den danske

klimalov justeres, så klimamål efter 2030 defineres som budgetmål med fortløbende 5-

årige perioder. Det vil betyde, at 2035-målet bliver et budgetmål for perioden 2031-2035,

Side 27

Danmarks klimamål i 2035

November 2024

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035

mens 2040-målet, når det skal fastlægges, bliver et budget for 2036-2040 og så fremde-

les.

Klimarådet har ændret vurdering af budgetmål

I analysen

Rammer for dansk klimapolitik

fra 2019 anbefalede Klimarådet punktmål

frem for budgetmål. Dengang var rådet blandt andet bekymret for kompleksiteten i bud-

getmål og foretrak derfor de enklere punktmål, så længe disse kom i hyppige intervaller.

Siden 2019 har Danmark sideløbende med sine egne mål også skullet opfylde den så-

kaldte ESR-forpligtelse over for EU, der vedrører udledningerne fra især transport, byg-

ningsopvarmning og landbrug. Denne forpligtelse er reelt et budgetmål for perioden

2021-30. De danske erfaringer med ESR-forpligtelsen indikerer ikke, at budgetmål skulle

være for komplekse at styre efter eller for svære at kommunikere. Her har regeringen og

Klimarådet løbende opgjort det akkumulerede reduktionsbehov for de tilbageværende år

i forpligtelsesperioden. Baseret på denne erfaring synes der reelt ikke at være betydelige

udfordringer relateret til kompleksitet og kommunikation ved budgetmål.

Budgetmål kræver styr på detaljerne

Med budgetmål er det vigtigt med klarhed om, hvordan budgettet præcist skal beregnes.

Man skal beslutte, om under- og overopfyldelse kan flyttes mellem år og budgetperioder.

Et budgetmål kan fx baseres på følgende principper:

•

5-årige budgetter.

Danmark overgår til fortløbende femårige budgetmål for

2031-2035, 2036-2040 osv. I hver budgetperiode skal de samlede udledninger

over de fem år holde sig inden for et givet udledningsbudget.

Sigtepunkt i slutår.

Udledningsbudgettet defineres ud fra et retningsgivende

reduktionsmål, som gælder for det sidste år i perioden. Dermed kan man fortsat

italesætte målene ud fra en procentsats på samme måde som med punktmål,

og som det kendes fra 70-procentsmålet i 2030.

Lineær reduktionssti.

Budgettet afgrænses af et loft over udledningerne, som

har startpunkt i 70-procentsmålet i 2030, slutpunkt i den ønskede reduktion i

2035 og et lineært forløb derimellem. Efterfølgende budgetmål (fx for 2036-

2040) kan defineres på samme vis med startpunkt i forrige periodes reduktions-

mål (fx 85 pct. i 2035).

Inden for budgetperioden.

Loftet bestemmer en tilladt akkumuleret udledning i

hele budgetperioden. Udledningerne kan frit rykkes mellem årene inden for peri-

oden, så længe det samlede udledningsbudget er overholdt.

Mellem budgetperioder.

Eventuel overopfyldelse kan ikke overføres til en se-

nere budgetperiode.

•

Ovenstående principper indebærer, at et 80-procentsmål i 2035 betyder, at der maksi-

malt må udledes 94 mio. ton CO

e i perioden 2031-2035. Det er de samlede udledninger

over den 5-årige periode, der sættes et loft for og ikke udledningerne i enkeltår inden for

perioden. Med et 85- eller 90-procentsmål bliver de maksimale budgetter henholdsvis 82

og 70 mio. ton CO

Figur 5 viser et illustrativt eksempel med budgetmål for 2031-2035, der bygger på et ret-

ningsgivende reduktionsmål i året 2035 på 85 pct. Dette budgetmål skal følges op af et

nyt mål for 2036-2040. I figuren er dette illustreret med et mål, der er defineret af 95

Side 28

Danmarks klimamål i 2035

November 2024

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035

procents reduktion i 2040. Figuren viser også klimalovens nuværende praksis, hvor

punktmål hvert femte år opgøres som 3-årige gennemsnit.

Mio. ton CO

70 pct. (besluttet i 2020)

Målene på 85 og 95 pct. skal

blot illustrere principperne bag

et muligt budgetmål.

Potentielt budgetmål, 2031-35

Potentielt budgetmål, 2036-40

Potentielt budgetmål, 2041-45

Reduktionssti

85 pct. (besluttes i 2025)

Potentielle punktmål

3-årige gennemsnit, jf.

nuværende klimalov

95 pct. (besluttes i 2030)

100 pct. (regeringsgrundlag)

Figur 5

Kilde:

Illustration af eksempel med budgetmål svarende til 85 pct. i 2035 og 95 pct. i 2040

Klimarådet.

Budgetmål tilskynder til at se frem mod næste budgetperiode

Målet for 2040 skal i henhold til klimaloven fastsættes senest i 2030. Dermed kendes

budgettet for 2036-2040, når den forudgående budgetperiode for 2031-2035 starter. Jo

lavere udledningerne er i periodens slutår 2035, jo lavere vil udledningerne med al sand-

synlighed være, når budgetperioden for 2036-2040 starter, og jo lettere vil det andet lige

være at opfylde budgetmålet for denne periode. Dermed gives der med et budgetmål et

incitament til både tidlige reduktioner i perioden 2031-2035 og til at sikre et godt ud-

gangspunkt for den efterfølgende fastlagte periode 2036-2040.

Analysen vurderer ikke en evt. skærpelse af 70-procentsmålet for 2030

Denne analyse har ikke undersøgt, om 70-procentsmålet i 2030 bør skærpes. Det er no-

get, som regeringen overvejer ifølge sit regeringsgrundlag. Med et uændret mål i 2030 vil

en potentiel overopfyldelse af 70-procentsmålet bidrage til, at det bliver nemmere at nå

målet i perioden 2031-2035. Dermed giver den foreslåede række af budgetmål startende i

2031-2035 hensigtsmæssige incitamenter til både tidlige og betydelige reduktioner i

Danmark.

Side 29

Danmarks klimamål i 2035

November 2024

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035

Hvordan bør der tages højde for usik-

kerhed, når 2035-målet skal opfyldes?

Der er stor usikkerhed om fremtidens udledninger. Usikkerheden

skal ses i forventningerne til markedsudviklingen, implementeringen

af ny klimapolitik og potentielle nye målemetoder for udledningerne

i landbruget og skovene. Strategiske pejlemærker i udvalgte sekto-

rer kan sikre, at usikkerhed i én sektor ikke skaber tvivl om retnin-

gen i andre sektorer, hvor usikkerheden er mindre. Det kan fx være

et pejlemærke for de fossile udledninger, hvor målemetoder og

emissionsfaktorer er veletablerede.

Side 30

Danmarks klimamål i 2035

November 2024

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035

Fremtiden på klimaområdet er usikker

Det er ikke muligt at planlægge fremtidens udledninger af drivhusgasser i alle detaljer.

Selv når vi har vedtaget fremtidens klimapolitik, er det særdeles usikkert, hvor meget

udledningerne rent faktisk vil blive reduceret. Markedsudviklingen er usikker, og det er

usikkert, hvordan borgere og virksomheder reagerer på de politiske tiltag. Her taler man

ofte om en implementeringsrisiko. Ligeledes er der stor usikkerhed knyttet til at måle

udledningerne fra de naturlige og biologiske processer. Det gælder særligt på landbrugs-

og arealområdet, hvor ny viden kan rykke ganske betydeligt på udledningsregnskabet.

Usikkerheden er særligt stor i landbruget

Usikkerheden om udledningerne af drivhusgasser kan opdeles i to hovedtyper:

•

Usikkerhed i opgørelsen af historiske udledninger.

Hvert år udgiver Danish

Centre for Environment and Energy (DCE) ved Aarhus Universitet en vurdering af

usikkerhederne ved at estimere drivhusgasudledningerne. DCE vurderer, hvor me-

get upræcise data, nye målemetoder og justerede emissionsfaktorer kan påvirke de

opgjorte udledninger.

Usikkerhed relateret til fremtidens udledninger.

Når vi forsøger at forudsige

fremtidige udledninger, er der også betydelig usikkerhed om fremtidens aktivitetsni-

veau i samfundet. Disse usikkerheder går igen i de modeller og antagelser om

fremtiden, der anvendes. Det var fx ikke muligt at forudsige coronakrisen, som re-

ducerede transportbehovet, og gaskrisen, som fik danskerne til at spare ekstraordi-

nært på energien.

•

DCE’s

opgørelser viser en stor usikkerhed ved at opgøre Danmarks historiske udlednin-

ger. Det illustrerer figur 6.

Mio. ton CO

Energi og

forsyning

Figur 6

Anm.:

Opgjorte udledninger

95 pct. konfidensinterval

Transport

Industri

Landbrug

Skov

Affald

Opgørelsesusikkerheder i seneste historiske år for udledninger (2021)

Figuren viser usikkerhederne ved et 95 pct. konfidensinterval. Det betyder, at udledningerne med 95 pct. sandsynlighed

falder inden for intervallet. Ved opgørelse af usikkerhederne er der korrigeret for usikkerheder, der både påvirker målår

(2021) og referenceår (1990). Dermed ses der alene på usikkerheder med indvirkning på de nationale klimamål.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet,

DCE

og Klimarådet.

Kilder:

Side 31

Danmarks klimamål i 2035

November 2024

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035

Der er en særligt stor usikkerhed i landbrugssektoren. Det skyldes, at de estimerede ud-

ledninger her afhænger af usikre emissionsfaktorer for dyrenes fordøjelse og jordtyper.

Affaldssektoren og skovsektoren har begge også betydelige usikkerheder, selv om de ud-

leder mindre end andre sektorer. Her skyldes usikkerhederne biologiske faktorer, variati-

oner i udledninger fra deponeret affald og tidspunktet for skovhugst.

Når man vil vurdere chancerne for at opfylde et kommende klimamål, skal man lægge

usikkerheden om aktivitetsniveauet i fremtiden til. Denne usikkerhed er svær at opgøre,

men kan være flere gange større end usikkerheden relateret til de opgjorte udledninger.

Den samlede usikkerhed gør det kompliceret at planlægge et klimapolitisk forløb frem

mod 2035, der giver sikkerhed for at opfylde målet.

En buffer i klimapolitikken kan give større sikkerhed

Hvordan skal vi håndtere usikkerheden i planlægningen mod et mål? Nogle vil måske

anføre, at det er tilstrækkeligt, hvis en plan fx underopfylder et mål med 1 mio. ton med

50 pct. risiko, hvis blot der samtidig er 50 pct. chance for, at målet overopfyldes med 1

mio. ton. For så opfyldes målet i gennemsnit. Med de briller på kræver usikkerhed ikke

særlig opmærksomhed, når blot den er symmetrisk.

Men mål har også symbolsk værdi. Derfor er det i sig selv vigtigt, at de bliver opfyldt, hvis

Danmark skal være et foregangsland. Ønsker Danmark at bruge sine mål aktivt over for

andre lande, kan vi tale med større vægt, hvis vi rent faktisk opfylder dem. I det perspek-

tiv vejer risikoen for underopfyldelse tungere end chancen for overopfyldelse i ovenstå-

ende eksempel. Det er således ikke tilstrækkeligt kun lige akkurat at opfylde et mål i gen-

nemsnit i en verden med betydelig usikkerhed.

Klimarådet har tidligere peget på, at der kan budgetteres med en buffer i klimapolitik-

ken, hvis man politisk ønsker høj sandsynlighed for at nå et klimamål.

Det kunne fx

indebære, at man bør planlægge med tiltag, der giver 1-2 mio. ton CO

e ekstra reduktio-

ner i 2035, end hvad målet umiddelbart kræver. Omvendt kan kravet om en buffer be-

tyde, at den politiske vilje til at sætte ambitiøse mål svinder. Jo mere ambitiøst et mål er,

jo større risiko er der for, at det ikke opfyldes, men også i sig selv en større chance for

flere reduktioner. Heri ligger et politisk dilemma: Er det vigtigst at opfylde målet, eller er

det vigtigere at gå efter så højt et mål som muligt og dermed flere potentielle reduktio-

ner?

Stabil retning er vigtig i de enkelte sektorer

Når man styrer mod et klimamål, kan usikkerheden vanskeligt undgå at skabe støj i de

sektorer, hvor usikkerheden er særligt stor. Det gælder fx de danske arealer, hvor de for-

ventede udledninger i 2025 og 2030 er blevet nedskrevet markant det seneste år på

grund af nye tal for kulstofrige jorder og en opdateret skovfremskrivning.

Men klimapolitikken kan skærme øvrige sektorer fra denne usikkerhed. De forventede

lavere udledninger fra arealerne kan måske betyde, at man kan tillade, at foden lettes lidt

fra speederen i energi- og transportsektoren og stadig nå sit klimamål. Men investorer i

sektorerne har brug for en klar og stabil retning og ikke en

stop-go-politik.

Derfor kan

der i klimapolitikken være behov for styringsværktøjer ud over det samlede mål for alle

danske drivhusgasudledninger.

Et sådant styringsværktøj kan være et mål eller pejlemærke for udledningerne fra fossil

energi i form af olie, kul, naturgas og fossilt affald. Disse udledninger udgjorde i 2022

cirka 29 mio. ton CO

e, svarende til 70 pct. af de samlede udledninger.

De fossile ud-

ledninger er kendetegnede ved ganske sikre målemetoder, hvilket står i modsætning til

udledninger fra biologiske processer. Derfor kan et pejlemærke sikre, at indsatsen på de

Side 32

Danmarks klimamål i 2035

November 2024

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035

fossile områder ikke påvirkes, hvis der skulle ske ændringer i måden, man opgør udled-

ninger fra biologiske processer på.

Klimaloven kan stille krav om strategiske pejlemærker

I dag er der krav i klimaloven om, at regeringen skal udarbejde en samlet klimahand-

lingsplan, når den fremsætter nye klimamål med ti års varsel. Der skal således udarbej-

des en handlingsplan senest i 2025, der ser frem mod 2035. Loven stiller dog ikke store

krav til, hvad planen skal indeholde.

En mulighed er, at en revideret klimalov pålægger regeringen, at handlingsplanen opstil-

ler målbare, strategiske pejlemærker for konkrete sektorer i målåret. På den måde kan

der skabes en tydelig retning i mange sektorer, som der ikke vil blive skabt tvivl om, selv

om der fx skulle komme nye vurderinger af udledningerne fra kulstofrige jorder. Det vil

give større klarhed for aktørerne. Et pejlemærke for de fossile udledninger er som nævnt

en oplagt mulighed, men andre pejlemærker kan også komme i spil. Boks 2 giver en

række eksempler på sådanne mulige strategiske pejlemærker.

Pejlemærkerne skal balancere stabilitet og fleksibilitet

Sektorpejlemærker er naturligvis ikke uden ulemper. Man risikerer silotænkning og sub-

optimering. Derfor bør det være muligt at justere pejlemærkerne, når der kommer ny

viden, eller når markedsforholdene ændrer sig. Det er dog hele tiden en balance mellem

stabilitet for aktørerne og fleksibilitet for beslutningstagerne.

Regeringen bør redegøre for fremdriften mod pejlemærkerne i sit årlige klimaprogram.

På den måde kan pejlemærkerne hjælpe til at synliggøre fremdriften i klimapolitikken.

Klimahandlingsplan bør hænge sammen med langsigtede strategier

Klimarådet har ved flere lejligheder anbefalet, at regeringen styrker strategiarbejdet på

klimaområdet. Rådet har blandt andet foreslået en langsigtet strategi, der skal lægge spo-

rene mod klimamålene i 2045 og 2050.

Det er vigtigt, at de 10-årige klimahandlings-

planer afpasses med den langsigtede strategi, så der er sammenhæng mellem de kortsig-

tede planer og de tiltag, der skal få os i mål på længere sigt. Samtidig bør handlingspla-

nerne flugte med regeringens øvrige strategier på klima- og energiområdet.

Klimarådet har også anbefalet en langsigtet strategi på det globale område.

Klimahand-

lingsplanen vil nemt komme i berøring med områder, som mere har international end

national klimaeffekt. Det gælder fx tiltag rettet mod danskernes forbrug. Derfor kan kli-

mahandlingsplanen med fordel ses i sammenhæng med den langsigtede strategi på det

globale område.

Side 33

Danmarks klimamål i 2035

November 2024

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035

Boks 2: Strategiske pejlemærker i klimahandlingsplanen

Klimarådet foreslår, at den kommende klimahandlingsplan frem mod 2035 indeholder konkrete strategiske pej-

lemærker. Det er vigtigt, at pejlemærkerne ikke bliver alt for detaljerede, for så mistes for meget fleksibilitet i

klimapolitikken. Mulige strategiske pejlemærker kan fx vedrøre:

•

Udledninger fra afbrænding af fossile brændsler

Installeret kapacitet af vindmøller og solceller

Indfanget CO

fra punktkilder

Landbrugsareal udtaget til skov eller natur

Hvis også mere globalt rettede klimaeffekter medtages, kan mulige pejlemærker vedrøre:

•

Udledninger fra brændstof til international skibs- og luftfart tanket i Danmark

Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk

Klimaaftrykket fra offentlige indkøb

Klimastøtte til udviklingslande

Nettoimport af bioenergi

Side 34

Danmarks klimamål i 2035

November 2024

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035

Hvordan kan forskellige 2035-mål op-

fyldes?

Udledningen af drivhusgasser forventes at falde med 78 pct. i 2035

med den nuværende politik. Der er derfor ikke langt til et 80-pro-

centsmål, og i Klimarådets scenarieskitse nås det primært ved at

omlægge landbrugsareal. Landbrug og CO

-fangst dominerer Kli-

marådets scenarieskitse til et 85-procentsmål, og derudover er

transportsektoren i spil i scenarieskitsen for et 90-procentsmål. Alle

tre scenarieskitser indebærer et areal på 20 pct. afsat til natur i

2035. Scenarieskitserne skal ses som eksempler på målopfyldelse,

og de indeholder både tekniske og strukturelle ændringer. Der er

primært taget udgangspunkt i at starte med de billigste tiltag for

samfundet, men 2035-målet kan også opfyldes på andre måder end

dem, som denne analyse lægger frem.

Side 35

Danmarks klimamål i 2035

November 2024

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035

Nuværende politik kan nå 78 pct. reduktion i 2035

Regeringens

Klimastatus og -fremskrivning 2024

forventer, at drivhusgasudledningerne

frem mod 2035 vil falde. Siden udgivelsen af fremskrivningen er der vedtaget ændring af

vejtransportafgifter, som forventes at reducere udledningen yderligere.

Ligeledes er

trepartsaftalen på landbrugs- og naturområdet vedtaget.

Regeringen forventer, at

denne aftale vil medføre reduktioner på 3,3 mio. ton CO

e i 2035.

Fremskrivningen og de efterfølgende aftaler udgør

baseline

i denne analyse. Baseline

beskriver de aktiviteter, der forventes at ske fremadrettet med den nuværende politik, og

udledningen af drivhusgasser forbundet med aktiviteterne. I denne baseline vil udlednin-

gen i 2035 være reduceret med 78 pct. sammenlignet med 1990, som figur 7 viser. Det vil

selvsagt kræve et vedholdende fokus på implementering at nå de 78 pct. Samtidig er der

betydelig usikkerhed om mange af de tiltag, der skal til at nå de 78 pct. På trods af disse

forbehold tager analysen denne baseline for givet og undersøger mulighederne for og

omkostningerne ved at opfylde klimamål, der går længere end 78 pct.

Mio. ton CO

2025

-5

-10

-15

Figur 7

Anm.:

Baseline

Sti for budgetmål

til 80 pct.

70 pct.

Sti for budgetmål

til 85 pct.

78 pct.

80 pct.

85 pct.

90 pct.

100 pct.

2030

2035

2040

2045

2050

110 pct.

Sti for budgetmål

til 90 pct.

Udledning i baseline og med forskellige fremtidige klimamål

De viste mål for 2045 og 2050 er regeringens mål på henholdsvis 100 og 110 pct. Klimalovens nuværende mål er på 100

pct. i 2050.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

, Regeringen m.fl.

og Klimarådet.

Kilder:

Både punktmål og budgetmål undersøges

Klimarådet giver i denne analyse et bud på, hvordan Danmark kan nå klimamål på hen-

holdsvis 80, 85 og 90 pct. reduktion i 2035 i forhold til udledningerne i 1990. Målene

analyseres både som punktmål i året 2035 og som tilsvarende budgetmål for perioden

2031-2035, som beskrevet under spørgsmål 4.

Tabel 2 viser reduktionsbehovene i forhold til baseline for de forskellige klimamål. Et

reduktionsbehov angiver, hvor meget udledningen mangler at blive reduceret med for at

nå ned på udledningsniveauet for et givent klimamål.

Side 36

Danmarks klimamål i 2035

November 2024

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035

Tabel 2

Reduktionsbehov for punkt- og budgetmål, der når 80, 85 og 90 pct. reduktion i 2035

80 pct. reduktion

1,2

2,2

0,4

85 pct. reduktion

5,1

13,9

2,8

90 pct. reduktion

9,1

25,7

5,1

Mio. ton CO

Punktmål i 2035

Budgetmål i alt for 2031-2035

Budgetmål, årligt gennemsnit for 2031-2035

Anm.:

Budgetmålene er defineret med startpunkt i udledningsniveauet for 70-procentsmålet i 2030. Se spørgsmål 4 for en beskri-

velse af en opgørelsesmetode for et budgetmål.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

, Regeringen m.fl.

og Klimarådet.

Kilder:

Reduktionsbehovene for punktmål, som kun gælder for ét år, er lavere end for budget-

målene, som dækker over en periode på fem år.

Reduktionen i baseline sker på tværs af sektorer

Det er relevant at se på den underliggende baseline, inden vejen mod mulige mål under-

søges. Reduktionen i analysens baseline fra i dag og frem sker på tværs af forskellige sek-

torer i samfundet.

Fra 2024 og frem til 2035 forventes en reduktion på i alt 20,6 mio. ton CO

e. De største

reduktioner forventes at ske inden for transportsektoren og landbrugssektoren. I trans-

portsektoren forventes udledningen at falde med 5,3 mio. ton CO

e. Reduktionen skyldes

primært elektrificeringen af personbiler, varebiler og lastbiler. I landbruget forventes

udledningen at falde med 5,1 mio. ton CO

e, hvoraf en betydelig del sker som følge af

trepartsaftalen. Boks 3 uddyber effekterne.

Analysen ser på omstillingselementer, ikke virkemidler

Analysen opstiller scenarieskitser bestående af omstillingselementer, som opfylder re-

duktionsbehovet for klimamål på henholdsvis 80, 85 og 90 pct. Et omstillingselement

skal forstås som en konkret teknisk eller strukturel ændring, der reducerer udledningen

ud over baseline og bidrager til et 2035-mål. Det kræver nye politiske virkemidler at im-

plementere omstillingselementerne, fx i form af afgifter, krav eller tilskud. For de fleste

omstillingselementer undersøger analysen ikke, hvilket virkemiddel der kan realisere

omstillingselementet. Det vil være en politisk afvejning af de forskellige hensyn, der næv-

nes under spørgsmål 7, når virkemidler skal fastlægges.

Side 37

Danmarks klimamål i 2035

November 2024

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035

Boks 3: Hvad indgår i baseline?

Analysens baseline beskriver udledningen af drivhusgasser frem mod 2035 med den nuværende politik. Fi-

gur 8 viser Danmarks udledning i 2024 og i 2035 i baseline.

Mio. ton CO

-5

2024

2035

Transport:

Reduktion på 5,3 mio.

ton CO

e, særligt fra elektrificering

af personbiler (2,5 mio. ton),

lastbiler (1,2 mio. ton) og varebiler

(0,9 mio. ton).

Landbrug:

Reduktion på 5,1 mio.

ton CO

e, særligt fra husdyr (0,9

mio. ton), arealanvendelse (0,7

mio. ton), og yderligere 2,8 mio.

ton fra trepartsaftalen.

anm.1

Energi:

Reduktion på 3,6 mio. ton

e, særligt fra udfasning af

fossile brændsler til el og

fjernvarme (1,9 mio. ton) og til

privat opvarmning (0,9 mio. ton).

Derudover antages 0,4 mio. ton

CCS inden for energi og

forsyning.

anm.2

Transport

Landbrug, gartneri og

fiskeri

Energi og forsyning

Industri

Affald

Skove

CCS

Nettoudledning

Figur 8

Anm. 1:

Anm. 2:

Udledninger i 2024 og i 2035 i baseline fordelt på sektorer

Trepartsaftalen forventes at medføre en samlet reduktion på 3,3 mio. ton CO

e i 2035, hvor af 2,8 mio. ton CO

e indgår i

”Landbrug, gartneri og fiskeri” og 0,5 mio. ton CO

e i ”Skove”.

CCS-reduktioner, som er sektorfordelt i

Klimastatus og -fremskrivning 2024

er vist under ”Energi og forsyning”, mens ikke-

sektorfordelte CCS-reduktioner her er vist som ”CCS” og som negative udledninger. Samlet, både sektorfordelt og ikke-

sektorfordelt, forventes cirka 2,8 mio. ton CO

CCS i baseline.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

, Regeringen m.fl.

og Klimarådet.

Kilder:

Sideløbende med udfasningen af fossile brændstoffer sker der i baseline en stor udbygning med sol- og

vindenergi. Samtidig sker der en stor stigning i vores elforbrug til fx datacentre, elektrificering af transport- og

varmesektoren samt produktion af power-to-X-brændstoffer. Hvis udbygningen af sol- og vindenergi og stig-

ningen i forbruget forløber som fremskrevet, får Danmark et overskud af strøm på årsbasis fra 2026 og frem.

Det er usikkert, om produktion og forbrug af strøm forløber som fremskrevet, og udviklingen vil blandt andet

afhænge af efterspørgslen på power-to-X-brændstoffer.

Side 38

Danmarks klimamål i 2035

November 2024

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035

Analysen undersøger kendte omstillingselementer

Klimarådet har udvalgt en række relevante, kendte omstillingselementer, som indgår i en

pulje af omstillingselementer, der analyseres med hensyn til reduktionseffekter og om-

kostninger. Efterfølgende kan der fra puljen sammensættes eksemplificerende scenarie-

skitser, der indfrier mål af forskellig størrelse i 2035. Omstillingselementerne til analyse

er valgt ved at tage udgangspunkt i:

•

de såkaldte kendte omstillingselementer i Klimarådets analyse

Danmarks kli-

mamål i 2050

omstillingselementer, som allerede indgår i baseline

omstillingselementer, der adresserer de tilbageværende udledninger i baseline

baseret på

Klimastatus og -fremskrivning 2024

og efterfølgende aftaler, herun-

der trepartsaftalen.

Omstillingselementerne skal bidrage direkte til reduktion af de territoriale udledninger

for at komme i betragtning til at indgå i analysen. Tabel 3 viser puljen af omstillingsele-

menter, som udgør grundlaget for efterfølgende sammensætning til scenarieskitser.

Tabel 3

Omstillingselementer i analysen

Reduktionspoten-

tiale i analysen

(mio. ton CO

i 2035)

Omstillingselement

Beskrivelse

Landbrug og skovbrug til

natur

Der omlægges arealer, som medfører 20 pct. areal til natur i 2035. Netop 20 pct. er

angivet som målsætning i trepartsaftalen, men der skal i Klimarådets opgørelse

yderligere omlægninger til for at nå 20 pct. En oversigt over naturarealet er uddybet

Baggrundsnotat om omstillingselementers effekter og samfundsøkonomi.

Der rejses produktionsskov på ekstra 29.000 hektar frem til 2035 ud over den for-

ventede skovrejsning i baseline. Det peger mod et samlet areal med ny produkti-

onsskov på 250.000 hektar i 2050.

Klimastatus og -fremskrivning 2024

er der cirka 60.000 oliefyr til bygningsopvarm-

ning i 2024 faldende til cirka 16.000 oliefyr i 2035. I omstillingselementet konverte-

res alle oliefyr til individuelle varmepumper i perioden, så der i 2035 ikke længere

anvendes olie til bygningsopvarmning.

Der udbygges løbende med nye raffineringsanlæg, som når et omfang på 27 anlæg

i drift i 2035 og en tilhørende omlægning af landbrugsjord fra korn til græs. Der vil

skulle ske en acceleration i udbygningen efter 2035 for at nå omfanget i Klimarå-

dets 2050-scenarie Ny Teknologi 110 i analysen

Danmarks klimamål i 2050.

Der regnes på en omstilling af anlæg i energi-, industri- og affaldssektoren med år-

lige udledninger på mere end 50.000 ton CO

. For flere af anlæggene vil man po-

tentielt kunne opnå samme reduktioner med andre omstillingstiltag, så som øget

elektrificering.

Omstillingen består af teltoverdækning af gyllebeholdere, tilsætning af Bovaer til fo-

der, effektiviseringer og strukturel omstilling. Konkret undersøges, hvordan en hø-

jere afgift (med tilhørende bundfradrag) på husdyrenes udledninger end i trepartsaf-

talen vil påvirke de nævnte mulige tiltag. Konkret er der forudsat en forhøjelse af af-

giften fra 750 kr. til 1.500 kr. i 2035. Samme reduktionseffekt vil også kunne opnås

med andre virkemidler.

0,7

Landbrug til produktions-

skov

0,2

Oliefyr til varmepumper

0,1

Bioraffinering af græs

0,1

-fangst og -lagring

(CCS) fra punktkilder

6,0

Omstilling i husdyrpro-

duktionen

0,8

Side 39

Danmarks klimamål i 2035

November 2024

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035

Elektrificering af olie- og

gasproduktion

Omstillingselementet består af at forsyne platforme i Nordsøen med strøm via et ka-

bel fra Danmark og samtidig elektrificere gasdrevne maskiner. Der sker ingen om-

stilling af olie- og gasproduktionen i analysens baseline. Omstillingselementet base-

rer sig på Energistyrelsens

Analyse af CO

-reduktionspotentialer ved elektrificering

af dansk olie- og gasproduktion i Nordsøen

fra april 2022.

Omstillingselementet er eksemplificeret ved at erstatte fossile brændstoffer med

biodiesel og HVO. Elektrificering eller anvendelse af metanol kan i nogle tilfælde

være et billigere alternativ. Derfor skal omkostningerne i denne analyse ses som et

groft overslag. Omstillingselementet inkluderer både indenrigsfærger i Danmark og

fiskefartøjer, som tanker i Danmark.

Omstillingselementet indebærer en hurtigere udskiftning af dieseldrevne lastbiler til

brint- og batteridrevne alternativer. I

Klimastatus og -fremskrivning 2024

skønnes et

niveau på knap 70 pct. nysalg af el- og brintkøretøjer i 2035. I omstillingselementet

accelereres udviklingen fra 2026 og når 100 pct. el- og brintkøretøjer i nysalget i

2035. Den tidlige indfasning er afgørende for at opnå en vis mængde reduktioner,

da lastbiler i gennemsnit har en levetid på næsten 11 år.

Omstillingselementet indebærer en hurtigere udskiftning af fossildrevne personbiler

med elbiler. I

Klimastatus og -fremskrivning 2024

skønnes et 100 pct. nysalg af elbi-

ler i 2035 som et resultat af EU's emissionskrav til nye elbiler. I omstillingselementet

fremskyndes udviklingen fra 2026 og når 100 pct. elbiler i nysalget i 2030. Personbi-

ler har en gennemsnitlig levetid på knap 16 år, hvorfor den hurtigere indfasning vil

sikre flere elbiler på vejene i 2035.

Omstillingen af varebiler følger samme mønster som for personbiler. Klimarådet har

ikke foretaget en analyse specifikt for varebiler. Beregningerne baserer sig derfor

på, at varebiler i 2022 udledte cirka 28 pct. af det samlede CO

-udslip fra personbi-

ler. Det betyder, at omkostninger og reduktioner for varebiler forsimplet anslås at

svare til 28 pct. af de tilsvarende samlede estimater for personbiler.

0,9

Omstilling af indenrigs-

søfart og fiskeri

0,4

Lastbiler til el og brint

(nysalg)

0,2

Personbiler til el (nysalg)

1,5

Varebiler til el (nysalg)

0,4

Anm. 1:

Reduktionspotentialer er analyseret som et yderligere potentiale ud over baseline. Der tages altså udgangspunkt i fx be-

standen af fossile køretøjer, oliefyr og arealomlægninger som forventes ifølge

Klimastatus og -fremskrivning 2024

samt

blandt andet arealomlægninger og introduktion af en afgift på husdyr som følge af trepartsaftalen. Potentialeberegnin-

gerne beskrives i

Baggrundsnotat om omstillingselementers effekter og samfundsøkonomi.

Kulstoffangst og -lagring kan i denne analyse dække over både fossilt og biogent CO

, men benævnes herefter CCS.

Klimarådet.

Anm. 2:

Kilde:

Omfanget af omstillingselementerne er valgt ud fra konkrete forhold

Reduktionspotentialerne i tabel 3 er resultater af analysen af de enkelte omstillingsele-

menter. Der er valgt en indfasningsprofil for aktivitetsniveauet i hvert omstillingselement

på baggrund af en vurdering af realismen i implementeringen af dem. Denne vurdering

er begrundet i konkrete forhold for det enkelte omstillingselement og beskrevet i

Bag-

grundsnotat om omstillingselementers effekter og samfundsøkonomi.

De valgte indfasningsprofiler har betydning for de beregnede reduktionseffekter og om-

kostninger forbundet med hvert omstillingselement.

Flere potentielle omstillingselementer indgår ikke i analysen

En række omstillingselementer, som Klimarådet også har overvejet i forbindelse med

analysen, er ikke med i tabel 3. Det gælder fx omlægning af danskernes kost, omstilling af

Side 40

Danmarks klimamål i 2035

November 2024

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035

transportvaner, energieffektvisering og biokul. I

Baggrundsnotat om omstillingselemen-

ters effekter og samfundsøkonomi

oplistes flere udeladte omstillingselementer, og det

uddybes, hvorfor de ikke indgår i analysen.

Vejen til 2035 ligger på et hovedspor

Omstillingselementerne i tabel 3 bruges til at sammensætte scenarieskitser til at nå for-

skellige klimamål. Når scenarieskitserne skal sammensættes, er det relevant at tage ud-

gangspunkt i Klimarådets scenarier for 2050 fra analysen

Danmarks klimamål i 2050.

Den viser to overordnede veje til at nå klimamålet i 2050. Den ene vej lægger vægt på

strukturel omstilling og er illustreret med scenarierne med Ny Hverdag. Den anden vej

lægger vægt på teknologisk omstilling og er illustreret med scenarierne med Ny Tekno-

logi. Scenarierne viser, hvordan vi kan nå et 2050-mål givet en række rammebetingelser.

Man kan dog også forestille sig andre scenarier, fx en kombination af de to veje.

2035-skitserne i denne analyse går, modsat 2050-scenarierne, ikke i én af de to retnin-

ger. I stedet udgør de en slags hovedvej, som indeholder elementer fra både Ny Hverdag

og Ny teknologi i 2050. Det er illustreret i figur 9.

Strukturel

omstilling

Mulighedsrum

2035-skitser

Baseline

2050-scenarier (Ny Hverdag)

2050-scenarier (Ny Teknologi)

Teknologisk

omstilling

52 pct.

70 pct.

(Klimaloven)

80 pct. 85 pct. 90 pct.

100 pct.

(Klimaloven)

110 pct.

(Regerings-

grundlaget)

Reduktion ift. 1990

I dag

2030

2035

2050

Figur 9

Kilder:

Scenarieskitser og sammenhæng til 2050-mål

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

, Regeringen m.fl.

og Klimarådet.

Skitserne er eksempler på målopfyldelse

Scenarieskitserne skal ses som eksempler på målopfyldelse. De lodrette pile ved skitserne

i figur 9 indikerer, at målopfyldelsen i 2035 kan trækkes i forskellige retninger. Scenarie-

skitserne indeholder både strukturelle og teknologiske omstillingselementer.

Det vil være muligt at ændre skitserne i retning af flere eller stærkere strukturelle omstil-

lingselementer. Det kan fx ske ved at mindske den animalske produktion yderligere,

mindske kørselsomfanget i vejtransporten, mindske cementproduktionen eller plante

mere skov.

Side 41

Danmarks klimamål i 2035

November 2024

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035

Scenarieskitser viser vej til reduktioner på 80, 85 og 90 pct.

Tabel 4 viser, hvordan scenarieskitserne, der når henholdsvis 80, 85 og 90 pct. reduktion

i 2035, er sammensat ud fra omstillingselementerne i tabel 3. De er primært udvalgt til at

indgå i scenarieskitserne ud fra deres respektive gennemsnitlige reduktionsomkostning

pr. ton, men betragtninger om teknologirisiko, lækagerisiko og oplevelsen af fair omstil-

ling er også lagt til grund.

I alle tre scenarieskitser er 20 pct. af det danske areal afsat til natur i 2035. Definitionen

af natur i denne analyse er uddybet i

Baggrundsnotat om omstillingselementers effekter

og samfundsøkonomi.

Tabel 4

Sammensætning af omstillingselementer til scenarieskitser

Gns. reduktionsomk.

inkl. sideeffekter

Gns. reduktionsomk.

ekskl. sideeffekter

80 pct.

reduktion

85 pct.

reduktion

90 pct.

reduktion

Omstillingselement

Kr. pr. ton CO

Landbrug og skovbrug til natur

Landbrug til produktionsskov

Oliefyr til varmepumper

CCS

Omstilling af indenrigssøfart

Omstilling i husdyrproduktionen

Bioraffinering af græs

Elektrificering af olie- og gasproduktion

Lastbiler til el og brint (nysalg)

Person- og varebiler til el (nysalg)

Samlet reduktion i 2035

Anm. 1:

negativ

400

800-1.200

1.100

1.200

1.100

1.600

1.800

500

200

400

800-1.200

1.100

1.200

1.400

1.100

1.900

2.100

1,2

0,7

0,2

0,1

0,3

Mio. ton CO

e i 2035

0,7

0,2

0,1

3,2

0,2

0,7

0,1

0,7

0,2

0,1

5,0

0,2

0,7

0,1

0,4

0,2

1,5

5,1

9,1

Gennemsnitlige reduktionsomkostninger pr. ton CO

e udtrykker omstillingselementets samlede diskonterede omkostnin-

ger inklusive sideeffekter i 2024-2035 divideret med reduktionerne i samme periode. Sideeffekter i denne analyse er fx

effekter på luft- eller vandforurening, støjniveau eller adgang til rekreative arealer som følge af klimaindsatsen.

Gennemsnitlige reduktionsomkostninger pr. ton for CCS er i tabellen angivet i et spænd, fordi de gennemsnitlige redukti-

onsomkostninger pr. ton varierer, alt efter hvor meget omstillingselementet er taget i brug i scenarieskitserne.

Tabellen viser scenarieskitsernes reduktioner for punktmål i 2035. Scenarieskitserne opfylder også de tilsvarende budget-

mål for 2031-2035, som fremgik af tabel 2.

Analysen af omstillingselementer er uddybet i

Metodenotat om opgørelse af samfundsøkonomiske omkostninger

og i

Bag-

grundsnotat om omstillingselementers effekter og samfundsøkonomi.

Klimarådet.

Anm. 2:

Anm. 3:

Anm. 4:

Kilde:

Skitserne viser den påkrævede omstilling i hovedtræk

Figur 10 viser reduktionsbidraget i 2035 fra forskellige sektorer på tværs af de tre scena-

rieskitser. I kombination med tabel 4 ses følgende hovedtræk ved omstillingsmulighe-

derne i scenarieskitserne:

Side 42

Danmarks klimamål i 2035

November 2024

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035

•

80 pct. reduktion

kræver ikke betydelige yderligere tiltag ud over baseline og

kan i scenarieskitsen nås med især udtagning af land- og skovbrugsareal til na-

tur samt CCS på de billigste punktkilder.

85 pct. reduktion

indeholder i scenarieskitsen især reduktioner fra en større

omstilling af husdyrproduktionen og en betydelig mængde CCS. Derudover in-

deholder skitsen også omstillingselementerne fra 80-procentsmålet.

90 pct. reduktion

indeholder i scenarieskitsen især reduktioner fra en elektrifi-

cering af olie- og gasproduktionen og af vejtransporten samt endnu mere CCS.

Derudover indgår også omstillingselementerne fra 80- og 85-procentsmålene.

•

Mio. ton CO

Elektrificering af olie- og gasproduktion

Baseline

80 pct.

reduktion

85 pct.

reduktion

90 pct.

reduktion

Omstilling til eldrevne køretøjer

Nettoudledning

Udledning

Reduktion

Landbrug og skovbrug til natur

Landbrug til produktionsskov

Oliefyr til varmepumper

CCS

Omstilling i husdyrproduktionen

Omstilling i indenrigsssøfart

Bioraffinering af græs

Figur 10 Reduktioner i forhold til baseline i scenarieskitserne for målopfyldelse i 2035

Kilde:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

, Regeringen m.fl.

og Klimarådet.

Omstillingselementerne, der vedrører landbrug til produktionsskov og land- og skovbrug

til natur, har potentiale til at give væsentlige reduktionsbidrag efter 2035, og er derfor

væsentlige at få igangsat af hensyn til de langsigtede klimamål for 2045 og 2050.

Alle scenarieskitser overholder de 5-årige budgetmål i 2031-2035

Som beskrevet tidligere kan klimamålet for 2035 både opgøres som et punktmål for 2035

og et budgetmål for 2031-2035. Med de valgte indfasningsprofiler for

omstillingselementerne og anvendelsen af dem i scenarieskitserne opfyldes

reduktionsbehovene for budgetmålene i tabel 2, når der sigtes mod punktmålene i 2035.

I hvert scenarie er der således gjort brug af omstillingselementerne i samme omfang,

hvad enten der er tale om punkt- eller budgetmål.

De valgte indfasningsprofiler har betydning for reduktioner og omkostninger

Det er vigtigt at være opmærksom på, at den valgte indfasningsprofil for omstillingsele-

menterne og anvendelsen af dem i scenarierne har betydning for de beregnede redukti-

onseffekter og omkostninger.

Side 43

Danmarks klimamål i 2035

November 2024

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035

Alternativt er det muligt at vælge en langsommere indfasning og dermed en mere

drastisk reduktion i slutningen af perioden med tilsvarende udskydelse og eventuel

forøgelse af omkostningerne. Med en langsommere indfasning risikeres det, at

budgetmålene ikke opfyldes.

Scenarieskitserne medfører også reduktioner i 2030

Med de valgte indfasningsprofiler opnås der gradvise reduktioner i perioden 2024-2035.

Det betyder, at scenarieskitserne også giver reduktioner i 2030. De tre scenarieskitser for

reduktioner på 80, 85 og 90 pct. i 2035 resulterer i en reduktion af udledningen på hen-

holdsvis 71, 72 og 73 pct. i 2030, opgjort som gennemsnit af 2029-2031. Skitserne giver

dermed en lille overopfyldelse af 70-procentsmålet.

CCS er en vigtig teknologi, men den bør bruges med omtanke

CCS udgør en vigtig brik i baseline og i skitserne til 85 og 90 pct. reduktion. Det er dog

vigtigt at understrege, at de potentielle målbidrag fra CCS også vil kunne opnås med an-

dre omstillingselementer, fx via elektrificering af industri eller mindskede affaldsmæng-

der. Det er elementer som ikke indgår i denne analyse. I praksis vil disse alternativer

kunne reducere udledningerne til en anden gennemsnitlig reduktionsomkostning pr. ton,

end angivet i tabel 4.

Det er vigtigt, at omstillingselementet med CCS bruges med omtanke. Det skyldes særligt

fire forhold:

Reduktionsomkostningen for CCS er usikker.

Det gælder også for mange af de

øvrige omstillingselementer, men da CCS udgør en stor andel af reduktionen i skit-

serne til 85 og 90 pct., medfører det en betydelig usikkerhed om, hvad de samlede

omkostninger bliver for at nå klimamålene.

CCS skal ses i sammenhæng med 2050-målet.

Det er vigtigt, at niveauet af CCS i

2035 afstemmes med det langsigtede behov for forbrænding af fx affald og biomasse

frem mod 2050, så man ikke risikerer at investere for meget og låse sig fast i for-

brændingsanlæg eller at tilskynde til at øge driften på anlæggene med et merforbrug

af affald eller biomasse til følge. Dette er især en risiko ved et klimamål på 90 pct., da

omfanget af kulstoffangst i den tilhørende scenarieskitse overstiger kulstoffangsten i

2050 i Klimarådets scenarier i analysen

Danmarks klimamål i 2050.

CCS skal ses i sammenhæng med forbruget af bioressourcer.

For CCS på bio-

gene udledninger er der en risiko for, at biomasseimport udhuler kulstoflagrene i de

skove, der importeres biomasse fra.

Lagret CO

kan ikke også anvendes til international transport.

Indfanget biogent

kan bruges til andet end negative udledninger, fx til produktion af brændstoffer til

international transport eller til at opveje fossile udledninger fra international transport.

Dette er vigtigt at holde for øje, da biogent CO

er en knap ressource. Denne proble-

matik diskuteres under spørgsmål 10.

Side 44

Danmarks klimamål i 2035

November 2024

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035

Hvilke samfundsmæssige hensyn er

vigtige, når vejen mod 2035 skal plan-

lægges?

Samtidig med at klimapolitikken skal få Danmark i mål, skal den

også tage en lang række samfundsmæssige hensyn. Klimarådet

grupperer disse hensyn under de tre overlappende overskrifter

samfundsværdi, fair omstilling

global effekt.

Omstillingen skal

skabe værdi for samfundet, opleves fair og have reel global effekt.

Det er dog ikke altid muligt at tilfredsstille alle hensyn på samme tid,

og det fører til, at der skal indgås politiske kompromisser. Det gæl-

der fx afvejningen mellem billige tiltag og hensynet til ikke blot at

flytte udledningerne til udlandet.

Side 45

Danmarks klimamål i 2035

November 2024

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035

Klimapolitikken skal tage en lang række samfundshensyn

Klimapolitikken frem mod et 2035-mål kan indrettes på et utal af måder og tage en

lang række samfundsmæssige hensyn. Mange af disse hensyn er allerede omfattet af

klimalovens guidende principper, men der findes også relevante hensyn, der ikke

nævnes eksplicit i klimaloven. Det gælder fx på miljø- og naturområdet.

De mange hensyn peger i forskellige retninger, og der vil derfor ofte være behov for

afvejninger, prioriteringer og kompromisser i klimapolitikken. Det er også afspejlet i

Klimarådets løbende arbejde og anbefalinger. For at skabe system i de mange hensyn

grupperer Klimarådet hensynene i tre overordnede hovedområder:

•

Samfundsværdi.

Klimapolitikken skal skabe mest mulig værdi for samfun-

det eller have de lavest mulige omkostninger.

Fair omstilling.

Klimapolitikken skal opfattes som rimelig og acceptabel

bredt i befolkningen, når det gælder fx økonomisk fordeling, anerkendelse og

de politiske processer.

Global effekt.

Klimapolitikken skal have en reel effekt på de globale udled-

ninger.

•

Figur 11 illustrerer, hvilke samfundsmæssige hensyn der kan være relevante under

hvert hovedområde. Grupperingen er beskrevet indgående i Klimarådets statusrap-

port fra februar 2024.

Figur 11

Kilde:

De samfundsmæssige hensyns tre hovedområder i klimapolitikken

Klimarådet,

Statusrapport 2024,

2024.

Side 46

Danmarks klimamål i 2035

November 2024

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035

Det er vigtigt, hvad der giver værdi for samfundet

Samfundsværdi skal forstås meget bredt som et mål for alt det, der giver værdi for

samfundet. Ud over traditionelle økonomiske målestokke indeholder begrebet også

ting som naturværdier, miljø, biodiversitet, sundhed, forsyningssikkerhed og lig-

nende. Mange samfundsmæssige hensyn og guidende principper falder ind under

denne overskrift, som vist i figur 11.

Natur og biodiversitet er et område, der har fået stigende opmærksomhed de seneste

år. I det lys er det påfaldende, at naturhensynet ikke er en del af klimalovens

guidende principper. Klimarådet har i analysen

Danmarks fremtidige arealanven-

delse

vist, at der er stor synergi mellem klimahensyn og naturhensyn. Landbrugs-

areal, der tages ud af drift, kan skabe levesteder for plante- og dyreliv, samtidig med

at det binder CO

fra atmosfæren.

Spørgsmål 8 i denne analyse diskuterer konsekvenserne for udvalgte hensyn relateret

til samfundsværdi ved at nå forskellige klimamål i 2035. Svaret på spørgsmålet har

især fokus på de direkte omkostninger ved at nå målene samt de afledte gevinster i

form af blandt andet mere natur med rekreativ værdi og bedre vandmiljø.

Følgevirkningerne af omstillingen skal opleves fair

Den grønne omstilling bliver en stor opgave for det danske samfund, og opgaven kan

ikke løses uden at få konsekvenser for nogen. Frem mod 2035 kan visse varer blive

dyrere, man skal måske indstille sig på at skulle have et helt nyt slags job, eller skat-

terne kan stige for at finansiere grønne teknologier.

Spørgsmålet er, om disse omkostninger er ulige fordelt, hvad end det drejer sig om

fordelingen på tværs af indkomstgrupper, landsdele eller generationer. Og er der en

opfattelse i befolkningen af, at fordelingen er urimelig? Skal der være bred opbakning

til klimaindsatsen, er der behov for, at befolkningen oplever, at byrderne ved den

grønne omstilling bæres af de forskellige dele af samfundet på rimelig vis. Det kan i

den forbindelse være nødvendigt at gennemføre parallelle politiske tiltag, der kan

kompensere for uønskede fordelingsmæssige effekter af klimapolitikken.

Spørgsmål 9 i analysen diskuterer, hvordan omstillingen kan opfattes som enten fair

eller unfair, hvis Danmark skal nå forskellige klimamål i 2035. Svaret på spørgsmålet

kredser især om sammenhængskraft og dets modpol, polarisering.

Dansk klimaindsats skal have positivt globalt aftryk

Formålet med dansk klimapolitik er i sidste ende, at de globale drivhusgasudlednin-

ger reduceres. Derfor er det vigtigt, at politikerne ikke kun har de nationale briller på

i politikudviklingen. Klimapolitikken bør så vidt muligt undgå kulstoflækage, hvor

danske klimatiltag blot flytter udledningerne til udlandet. Begrænset lækage bidrager

også til en opfattelse af omstillingen som rimelig og fair, hvis omstillingen rent faktisk

formår sænke verdens samlede udledninger. Samtidig kan klimapolitikken inspirere

andre lande til at følge i Danmarks fodspor, hvis Danmark lykkes med at optræde

som foregangsland.

Klimarådet finder spørgsmålet om biomasse og biogent kulstof særligt relevant, når

den globale effekt af Danmarks klimaindsats diskuteres. Hvis Danmark opfylder egne

mål ved i stor stil at importere biogene ressourcer fra udlandet, risikerer vi, at dansk

målopfyldelse sker på bekostning af øgede udledninger i udlandet og ved at lægge

stort beslag på en knap global ressource, som mange lande skal bruge i deres omstil-

Side 47

Danmarks klimamål i 2035

November 2024

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035

ling. Denne risiko er beskrevet i detaljer i analysen

Danmark klimamål i 2050.

Poin-

ten er, at måden, som Danmark vælger at opfylde sine mål på, er afgørende for, hvor-

dan den danske klimaindsats i sidste ende hjælper klimaet.

Spørgsmål 10 diskuterer de mulige globale effekter af den måde, som forskellige danske

2035-mål kan opfyldes på. Svaret på spørgsmålet fokuserer især på risikoen for lækage,

og på om målene kan nås uden stor biomasseimport, som risikerer at have et betydeligt

klimaaftryk i de lande, hvor biomassen kommer fra.

Side 48

Danmarks klimamål i 2035

November 2024

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035

Hvad koster det for samfundet at nå

forskellige mål i 2035?

Der findes betydelige gevinster ved at samtænke klima med natur

og miljø. I Klimarådets scenarieskitser for at nå klimamålene leder

en mindsket forurening og flere rekreative naturarealer til en værdi

for samfundet, der mindsker de samlede nettoomkostninger. Det

betyder blandet andet, at et 80-procentsmål ser ud til at kunne nås

til under 1.000 kr. pr. ton CO

e inklusive sideeffekter for det dyreste

omstillingselement. Et 85-procentsmål ser ud til at kunne nås for

under 1.500 kr. pr. ton inklusive sideeffekter for det dyreste omstil-

lingselement, mens et 90-procentsmål formentlig kan holdes under

2.000 kr. pr. ton inklusive sideeffekter for det dyreste omstillingsele-

ment.

Side 49

Danmarks klimamål i 2035

November 2024

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035

Analysen viser grove overslag på omkostninger ved klimamålene

Klimarådet fremlægger i denne analyse en række grove overslag på, hvad det vil koste for

samfundet at opfylde klimamål på henholdsvis 80, 85 og 90 pct. i 2035. Det koster også

noget for samfundet at nå 78 pct. reduktion i baseline med den nuværende politik, men

denne analyse giver et bud på de yderligere økonomiske konsekvenser forbundet med at

beslutte et klimamål i 2035.

Overslagene skal ses som forsigtige bud på omkostningerne ved de forskellige mål base-

ret på Klimarådets scenarieskitser i spørgsmål 6. Scenarieskitserne er blot eksempler på,

hvordan de forskellige 2035-mål vil kunne opfyldes.

Tabel 5

Samfundsøkonomiske omkostninger i 2024-2035 for klimamål på 80, 85 og 90 pct. i 2035

Samfundsøkonomisk omkostning

mia. kr., nettonutidsværdi 2024-2035

Dyreste omstillingselement

kr. pr. ton CO

80 pct. reduktion

Omkostning eksklusive sideeffekter

Værdi af sideeffekter

Sum (omkostning inklusive sideeffekter)

85 pct. reduktion

Omkostning eksklusive sideeffekter

Værdi af sideeffekter

Sum (omkostning inklusive sideeffekter)

90 pct. reduktion

Omkostning eksklusive sideeffekter

Værdi af sideeffekter

Sum (omkostning inklusive sideeffekter)

Anm. 1:

51,7

-6,3

45,3

ca. 1.800

22,5

-3,9

18,6

ca. 1.200

3,8

-3,8

0,0

ca. 800

Omkostningerne i perioden 2024-2035 repræsenterer et forløb, der både opfylder reduktionsmålene som punktmål i 2035

og som budgetmål for 2031-2035. Negative værdier angiver gevinster. Nettoomkostningerne er diskonterede til nutidsværdi.

Afrundinger kan betyde, at summer ikke stemmer på decimalen.

Med ’dyreste omstillingselement’ menes her den højeste gennemsnitlige reduktionsomkostning pr. ton CO

e inklusive side-

effekter i 2024-2035 for de forskellige scenarieskitser.

Metodenotat om opgørelse af samfundsøkonomiske omkostninger

beskriver generelle metodevalg.

Baggrundsnotat om

omstillingselementers effekter og samfundsøkonomi

beskriver metode og resultater for de enkelte omstillingselementer, der

er anvendt til at anslå de samfundsøkonomiske omkostninger for scenarieskitserne, herunder hvordan miljømæssige sidef-

fekter er værdisat og resultater af følsomhedsanalyser.

Klimarådet.

Anm. 2:

Anm. 3:

Kilde:

Tabel 5 viser scenarieskitsernes samfundsøkonomiske omkostning i hele perioden 2024-

2035. Tabellen viser, at:

Side 50

Danmarks klimamål i 2035

November 2024

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035

•

Et 80-procentsmål

anslås til at kunne nås omtrentligt uden samfundsøkonomi-

ske omkostninger, når de opgøres inklusive sideeffekter for hele perioden frem

til 2035. Det skyldes, at der indgår en række betydelige miljømæssige sidege-

vinster, og at reduktionsbehovet på 1,2 mio. ton CO

e i 2035 (og 2,2 mio. ton

e i 2031-2035) er relativt beskedent.

Et 85-procentsmål

anslås at øge omkostningerne til omkring 19 mia. kr. inklu-

sive sideeffekter i perioden 2024-2035, hvor reduktionsbehovet er på 5,1 mio.

ton CO

e i 2035 (og 13,9 mio. ton CO

e i 2031-2035).

Et 90-procentsmål

anslås at øge omkostningerne til omkring 45 mia. kr. inklu-

sive sideeffekter i perioden 2024-2035 for at nå reduktionsbehovet på 9,1 mio.

ton CO

e i 2035 (og 25,7 mio. ton CO

e i 2031-2035).

•

Hvis omkostningerne til at nå 85 pct. og 90 pct. omregnes til årlige gennemsnit, svarer

de til henholdsvis 0,1 pct. og 0,2 pct. af BNP for de to respektive scenarieskitser.

Ved alle tre mål opfyldes også de tilsvarende budgetmål for perioden 2031-2035, hvilket

skyldes de valgte indfasningsprofiler for omstillingselementer i analysen og anvendelsen

af dem i scenarieskitserne.

Resultaterne for de samfundsøkonomiske omkostninger afspejler ikke, at der også vil

være en omkostning ved ikke at bremse klimaforandringerne. Klimaforandringer finder

som bekendt sted globalt, og derfor er det ikke muligt at udregne de danske omkostnin-

ger ved klimaforandringer for hvert af de tre måltal.

De samfundsøkonomiske skøn skal tolkes forsigtigt og kan være undervurderede

Det er vanskeligt at få alle relevante omkostninger og gevinster med i en analyse, der

spænder over så bredt et felt. Klimarådet fremhæver her nogle forhold, der ikke til fulde

er taget hensyn til i beregningerne, som kan have indflydelse på omkostningerne:

•

Afledte virkninger.

De af analysens omstillingselementer, der ikke er beregnet i

modellen GrønREFORM, men som i stedet er beregnet partielt, tager ikke højde for

afledte virkninger og relative prisændringer andre steder i økonomien. Det kan for

eksempel være, at en husholdning skruer mere op for varmen, når der installeres en

varmepumpe, der er billigere i drift end et oliefyr.

Valg af virkemiddel.

For de af analysens omstillingselementer, der ikke er beregnet

i modellen GrønREFORM, men som i stedet er beregnet partielt, er der ikke knyttet

et virkemiddel, og dermed indgår der ikke effekter, som er forbundet med implemen-

teringen og finansiering heraf. Ofte vil tilskud være dyrere for samfundet end at an-

vende afgifter, men analysen fokuserer på at vise og sammenligne de direkte tekni-

ske omkostninger, de miljømæssige sideeffekter, eventuelle ændringer i kvotebeta-

linger mv. Formentlig undervurderer tallene i tabel 5 derfor de reelle omkostninger

ved at implementere omstillingselementerne.

Værdi af sideeffekter.

Det er ikke muligt at værdisætte alle relevante sideeffekter,

positive som negative. Formentlig undervurderer tallene i tabel 5 de positive aspek-

ter af mulige sideffekter, fx for biodiversitet og økosystemtjenester.

Usikkerhed i opgørelsen.

Der er stor usikkerhed forbundet med at opgøre

scenarieskitsernes samlede omkostninger. For eksempel udgør CCS et væ-

sentligt bidrag i scenarieskitserne for et 85- og et 90-procentsmål. De gennem-

snitlige reduktionsomkostninger for CCS i scenarieskitserne varierer fra 800 til

1.200 kr. pr. ton CO₂ inklusive sideeffekter, mens følsomhedsanalyser viser en

variation fra 300 til 2.600 kr. pr. ton.

Det er vigtigt at fremhæve, at det også er

muligt at adressere udledningen fra punktkilderne på andre måder end ved

CCS, fx via elektrificering, ligesom indsatsen for målopfyldelse kan sammen-

sættes med større bidrag fra andre omstillingselementer.

•

Side 51

Danmarks klimamål i 2035

November 2024

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035

Budgetomkostninger for stat, erhverv og husholdninger afhænger af de valgte virkemid-

ler. Denne analyse har ikke foretaget sådanne valg og kan derfor heller ikke vurdere disse

aspekter.

Der er stadig relativt billige reduktioner til rådighed

80-procentsmålet er det billigste af de tre undersøgte mål. Det skyldes i høj grad, at der

fortsat er samfundsøkonomisk billige reduktioner at finde ved at udtage landbrugsjord til

natur og produktionsskov. Udtagningen giver samtidig samfundsmæssige gevinster i

form af kvælstofreduktioner og øget rekreativ værdi. Det dyreste omstillingselement i

scenarieskitsen for at nå 80-procentsmålet i 2035 er de billigste CCS-projekter, som i

analysen koster omkring 800 kr. pr. ton CO

e. Omkostningsniveauet pr. ton for opfyldel-

sen af 80-procentsmålet ses i figur 12 med grønt og kan sammenlignes med omkost-

ningsniveauerne pr. ton for de mere ambitiøse mål.

Mio. ton CO₂e

1.000-1.500 kr./ton CO₂e

Udledning i

baseline

Figur 12

Anm.:

Udledning

Reduktion

< 1.000 kr./ton CO₂e

1.500-2.000 kr./ton CO₂e

80 pct.

reduktion

85 pct.

reduktion

90 pct.

reduktion

Fordeling af gennemsnitlige reduktionsomkostninger pr. ton på kategorier

Gennemsnitlige reduktionsomkostninger pr. ton udtrykker omstillingselementets samlede diskonterede omkostninger i 2024-

2035 inklusive sideeffekter divideret med reduktionerne i samme periode.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet,

Regeringen m.fl.

og Klimarådet.

Kilder:

Et mål på 85 pct. indeholder de forholdsvis billige reduktioner fra 80-procentsmålet.

Derudover er det nødvendigt at tage dyrere omstillingselementer i brug, hvoraf flere hol-

der sig under 1.000 kr. pr. ton CO

e, som vist på figuren, mens også omstillingselementer

på op til 1.500 kr. pr. ton er taget i brug for at nå i mål. Det dyreste omstillingselement i

scenariet er omstilling i husdyrproduktionen, og det er anslået til at koste omkring 1.200

kr. pr. ton.

Hvis et 90-procentmål skal opfyldes med analysens omstillingselementer, er det stadig

muligt at nå en del yderligere reduktioner, der anslås at koste under 1.500 kr. pr. ton som

vist på figuren. Derudover er det nødvendigt at tage dyrere omstillingselementer i brug,

som dog holder sig under 2.000 kr. pr. ton. Scenarieskitsens dyreste omstillingselemen-

ter er flere eldrevne person- og varebiler i nysalget, og de er anslået til at koste omkring

1.800 kr. pr. ton.

Side 52

Danmarks klimamål i 2035

November 2024

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035

Scenarieskitserne medfører natur- og miljømæssige gevinster

Klimaindsatsen skal gerne give mest mulig værdi for samfundet. Derfor omfatter de sam-

fundsøkonomiske omkostninger også en værdisætning af nogle af de miljømæssige om-

kostninger og gevinster ved at nå klimamålene. I denne analyse udgør sideeffekterne en

nettogevinst for samfundet i alle tre scenarieskitser.

Tabel 6 viser, hvilke sideeffekter der indgår i beregningen af omstillingselementernes

samfundsøkonomiske omkostninger.

Tabel 6

Sideeffekter værdisat i analysen af omstillingselementers samfundsøkonomi

Vandmiljø

(kvælstof)

Luftforurening

(SO

, NOx, PM2,5)

Luftforurening

(ammoniak)

Rekreativ an-

vendelse

Støj

Omstillingselement

Landbrug og skovbrug til natur

Landbrug til produktionsskov

Oliefyr til varmepumper

Bioraffinering af græs (omlagt fra korn)

CCS

Omstilling i husdyrproduktionen

Elektrificering af olie- og gasproduktion

Omstilling af indenrigssøfart og fiskeri

Lastbiler til el og brint (nysalg)

Person- og varebiler til el (nysalg)

Anm. 1:

Der er identificeret sideeffekter, som ikke er værdisat i analysen. Det gælder værdien af øget biodiversitet for omstillings-

elementer med udtagning af landbrugsjord, øget støj fra varmepumper samt mindskede støjgener og øget dyrevelfærd fra

omstilling i husdyrproduktionen.

Værdier af sideeffekterne er vist i en samlet tabel i

Metodenotat om opgørelse af samfundsøkonomiske omkostninger

beregningerne uddybet i

Baggrundsnotat om omstillingselementers effekter og samfundsøkonomi.

Klimarådet.

Anm. 2:

Kilde:

Når værdierne af sideeffekter opgøres i scenarieskitserne, er det særligt en øget rekreativ

værdi og en reduktion af kvælstof udledt til vandmiljøet, der giver betydelig samfunds-

værdi. Denne værdi ses særligt i omstillingselementet, hvor landbrugsarealer lægges om

til natur. Der fås også gevinster i form af mindre ammoniakudledning til luften ved en

omstilling af husdyrproduktionen. Endelig er der i scenarieskitserne en mindsket luftfor-

urening fra en reduceret afbrænding af fossile brændsler på energi- og transportområdet

samt en støjreduktion fra omstilling i vejtransporten.

Det er vanskeligt at sætte værdi på biodiversitet, og derfor har Klimarådet ikke inddraget

den positive værdi for biodiversitet, som følger af et øget klimamål. Men i alle tre scena-

rier dedikeres 20 pct. af Danmarks areal til natur i 2035. Det muliggør en sideløbende

naturpolitisk indsats til gavn for biodiversiteten.

Åbent spørgsmål hvordan 2035-målet påvirker prisen for klimaneutralitet

Regeringen har som ambition, at Danmark skal være klimaneutral i 2045

–

kun 10 år

efter 2035. Dermed vil et mindre ambitiøst mål i 2035 betyde, at reduktionsindsatsen

Side 53

Danmarks klimamål i 2035

November 2024

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035

skal være så meget desto større i årene frem mod 2045, samtidig med at det formodentlig

vil være her, man skal have fat i de allersværeste reduktioner.

Det er et åbent spørgsmål, om det er billigst at vente længst muligt med at gennemføre

de nødvendige reduktioner til at nå et mål. Ved at vente kan der være håb om, at afgø-

rende teknologier modnes yderligere og bliver billigere. Men omvendt er der risiko for, at

det kan føre til implementeringsudfordringer, ekstraomkostninger og udfordring af sam-

menhængskraften, hvis reduktionerne skal gennemføres i de sidste år op til et mål. Det

kan fx skyldes borgere og virksomheders oplevelse af drastiske forandringer og udfor-

dringen ved at opskalere nye teknologier og deres værdikæder samt mangel på kvalifice-

ret arbejdskraft.

Spørgsmål 4 diskuterede, om klimalovens 3-årige gennemsnitsmål bør ændres til 5-årige

budgetmål. En ændring til budgetmål vil formentlig give anledning til, at virkemidler

med varig effekt indføres tidligt for at opnå reduktioner i flere år af perioden. Omvendt

vil 3-årige punktmål formentlig i lidt højere grad give anledning til at overveje at vente

lidt og se, om nogle tiltag bliver billigere.

Side 54

Danmarks klimamål i 2035

November 2024

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035

Hvilken betydning har 2035-målet for

oplevelsen af en fair omstilling?

En fair omstilling er inkluderende, anerkendende og fordeler byrder

og gevinster rimeligt. Det kan betyde noget for oplevelsen af fair-

ness i befolkningen, om man vælger et 2035-mål på 80, 85 eller 90

pct., og hvordan man når målet. På den ene side medfører højere

mål større forandringer af samfundet på kortere tid. Forandringerne

kan opleves som unfair, hvis de rammer skævt på tværs af fx ind-

komstgrupper, geografi eller generationer. På den anden side kan

klimaindsatsen skabe nye arbejdspladser, flere naturoplevelser og

et sundere miljø. Ambitiøs klimahandling kan også opfattes som det

mest retfærdige for naturen og for fremtidige generationer.

Side 55

Danmarks klimamål i 2035

November 2024

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035

Klimamål vil skabe forandringer

Drivhusgasreduktioner i 2035 på 80, 85 eller 90 pct. sammenlignet med 1990 vil inde-

bære forandringer i samfundet, som kan mærkes af befolkningen. Nogle forandringer

kan give gevinster og udviklingsmuligheder, fx i form af nye jobmuligheder, bedre sund-

hed eller mere natur. Andre kan betyde tab af jobs, nye udgifter eller anlæg i landskabet

til gene for nogle borgere.

Det er ikke alle grupper i befolkningen, der vil opleve forandringerne som fair. Det kan fx

opleves som unfair, hvis omstillingens gevinster eller tab ikke fordeles ligeligt, og hvis

der ikke kompenseres tilstrækkeligt for de tab, nogle grupper oplever. Og det kan opleves

som unfair, hvis klimaindsatsen forstærker eksisterende uligheder eller skaber nye.

I dette spørgsmål stiller Klimarådet skarpt på nogle af de emner, som er relevante for

politikere og befolkning at diskutere for at skabe en klimaomstilling frem mod 2035, der

opleves fair på tværs af fx socioøkonomiske og geografiske skel.

Fair omstilling handler om fordeling, inddragelse og anerkendelse

En retfærdig klimaomstilling indebærer ifølge FN og EU, at ingen personer eller geogra-

fiske områder bliver svigtet eller efterladt i omstillingen. Det gælder for tre dimensio-

ner:

•

Fordeling.

Er der en rimelig fordeling af byrder og gevinster forbundet med kli-

maforandringer og klimaomstilling?

Det handler blandt andet om eventuelle

prisstigninger og om forandringer i regioner eller erhverv.

Politiske processer.

Har alle adgang til at deltage i demokratiske beslutnings-

processer forbundet med omstillingen?

Anerkendelse.

Anerkender de beslutninger, der træffes, relevante gruppers og

individers interesser og perspektiver?

•

Der er mindst fire gode grunde til at have fokus på fairness, når Folketinget skal beslutte,

hvilke klimapolitiske mål der skal sættes for 2035, og hvordan målene skal nås. For det

første kan retfærdighed i sig selv være et vigtigt hensyn.

For det andet har fairness en sammenhæng med flere af klimalovens guidende princip-

per. Det gælder fx hensynene til beskæftigelse og social balance, som kan siges at handle

om fordelingen af byrder og gevinster. Det gælder også hensynet til sammenhængskraf-

ten i samfundet. Befolkningens oplevelse af, om klimaindsatsen er fair, har betydning for

deres tillid til magthavere og deres relationer til hinanden på tværs af befolkningsseg-

menter.

For det tredje har befolkningens oplevelse af fairness betydning for deres accept af og

opbakning til klimaindsatsen.

For det fjerde har fairness en potentiel betydning for det klimapolitiske mulighedsrum.

Forskning peger nemlig på, at både sammenhængskraften i et samfund og befolkningens

accept og opbakning til klimaindsatsen har betydning for politikeres mulighed for at føre

og implementere klimapolitik.

I afsnittene nedenfor beskrives, hvordan udvalgte omstillingselementer, der forventeligt

vil spille en vigtig rolle frem mod 2035, kan påvirke oplevelsen af fairness i positiv eller

negativ retning. De udvalgte omstillingselementer er:

Side 56

Danmarks klimamål i 2035

November 2024

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035

•

Udbygning af vind og sol

Landbrug og skovbrug til natur

Omstilling i husdyrproduktionen

CCS

Personbiler til el (nysalg)

For hvert omstillingselement beskrives det, hvilken rolle elementet konkret spiller i

denne analyses baseline og scenarieskitser, som er beskrevet i spørgsmål 6. Det er vigtigt

at understrege, at analysens scenarieskitser netop kun er skitser. Det vil sige, at vejen

mod henholdsvis 80, 85 og 90 pct. reduktion kan komme til at se anderledes ud, end den

gør i denne analyse, og der kan være andre fairness-relaterede spørgsmål, der viser sig at

være relevante.

Vindmøller og solceller skaber både modstand og muligheder

Frem mod 2035 vil der ske en stor udbygning af både vind- og solenergi, i takt med at

fossil energi udfases. Når der bygges vindmølle- og solcelleanlæg, kan det give lokal mod-

stand. Forskning peger på, at modstand blandt andet handler om, at lokalbefolkningen

oplever visuelle gener, støj og negative konsekvenser for miljø og ejendomspriser, samt

at den ikke oplever at blive inddraget tilstrækkeligt i planlægning eller ejerskabsstruktu-

rer.

Udbygningen med vindmøller og solceller kan altså bidrage til en oplevelse af en

unfair fordeling af byrder i de lokalområder, der mærker forandringerne.

Erfaringer viser, at det er vigtigt at have et politisk fokus på at forstå den lokale mod-

stand, involvere borgere i vedvarende energiprojekter og i det hele taget planlægge an-

lægsprojekter på måder, hvor man inddrager både tekniske og sociale perspektiver.

Samtidig giver vedvarende energiudbygning mulighed for billigere og grønnere energi til

alle, og anlægsprojekterne åbner for nye lokale jobmuligheder. Gevinsterne ved mere

vedvarende energi kan bidrage positivt til omstillingens oplevede fairness og sociale ba-

lance.

Omstillingselement i scenarieskitserne: Udbygning af vind- og solenergi

I Klimarådets scenarieskitser for 2035 varierer det ikke, hvor mange anlæg til vedvarende energi der skal

bygges, eller hvor meget elnettet skal udvides. I både baseline og scenarieskitser for 80, 85 og 90 pct. ta-

ger Klimarådet udgangspunkt i

Klimastatus og -fremskrivning 2024,

som involverer en ret betydelig udbyg-

ning med vind- og solenergi. Både modstanden mod og mulighederne ved vind og sol forventes derfor at

være vigtige politiske temaer frem mod 2035, uanset hvilket klimamål man vælger.

Mere plads til natur forandrer især arealer i landdistrikter

Frem mod 2035 afsættes der mere plads til natur både i analysens baseline og scenarie-

skitser. Når der bruges mere plads på natur, betyder det, at der er mindre areal, der kan

dyrkes kommercielt i skov- og landbrug. Det kan derfor medføre en oplevelse af unfair-

ness i skov- og landbrugssektoren.

Samtidig har mere natur en positiv betydning både for samfundet som helhed og for de

konkrete lokalområder, hvor naturarealer udvides. Nye naturområder kan udgøre et po-

tentiale for revitalisering af landdistrikter, fordi det kan have positive effekter på bosæt-

ning, sundhed og trivsel. Naturområder kan også bidrage til at skabe nye jobs blandt an-

det forbundet med ny bosætning og turisme. Mere natur kan desuden gavne områders

Side 57

Danmarks klimamål i 2035

November 2024

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035

evne til at håndtere oversvømmelser ved at absorbere de øgede mængder regnvand, som

kommer med klimaforandringerne. Og når landbrugsarealer omlægges til natur betyder

det en reduktion af kvælstof udledt til vandmiljøet. Det har en positiv betydning for livet i

fjordene.

Omstillingselement i scenarieskitserne: Mere plads til natur

I Klimarådets scenarieskitser for henholdsvis 80, 85 og 90 pct. reduktion i 2035 varierer det ikke, hvor me-

get plads der afsættes til natur. På tværs af scenarierne reserveres 20 pct. af Danmarks areal til natur i

form af urørt skov og permanente græsarealer i 2035. Der reserveres mere plads til natur i Klimarådets

scenarier, end i baseline, hvor naturandelen er 15 pct. i 2035. Baseline inkluderer trepartsaftalen.

Omstilling i husdyrproduktion skaber forandringer i landbruget

Klimaomstillingen vil betyde strukturelle forandringer i mange erhverv. Landbruget er et

af de erhverv, der med al sandsynlighed vil mærke forandringer de kommende år. En del

af reduktionerne frem mod 2035 forventes at ske gennem en CO

e-afgift på udledninger

fra husdyrbrug. Både analysens baseline og scenarieskitser indeholder en afgift. Redukti-

onerne fra afgiften forventes i en vis udstrækning at blive realiseret med ny teknologi,

som reducerer udledningerne pr. husdyr. Men nogle reduktioner vil også blive realiseret

ved, at der produceres færre husdyr end i dag.

En nedgang i husdyrproduktionen vil forventeligt medføre et tab af arbejdspladser i

landbruget. Der vil sandsynligvis være tale om et relativt beskedent antal arbejdspladser,

som også er væsentligt lavere end det antal arbejdspladser, der i forvejen forsvinder i

landbrugserhvervet hvert år som følge af den generelle samfundsudvikling. Det beskrives

i boksen nedenfor.

Ikke desto mindre kan der være lokalsamfund, hvor forandringerne opleves som store.

Det kan fx være en stor opgave for den enkelte landbruger at omlægge til planteproduk-

tion. Der kan også være ansatte i landbruget, der mister deres arbejde og ikke kan finde

et nyt arbejde lige så tæt på deres hjem. Husdyrproduktion eller arbejdet i landbruget

kan desuden have stor personlig betydning for de pågældende mennesker eller lokalsam-

fund. Tabet af arbejdspladser i landbruget kan også betragtes som unfair, netop fordi der

i forvejen forsvinder arbejdspladser i erhvervet, og det derfor kan opleves som om, at en

e-afgift skubber på en i forvejen negativ udvikling. Beskæftigelseseffekterne i land-

bruget ved en højere CO

e-afgift kan på den måde udfordre oplevelsen af fairness i land-

bruget og potentielt skabe modstand.

I Klimarådets analyse

Danmarks klimamål i 2050

indeholder alle 2050-scenarier en

reduktion af antallet af husdyr i landbruget. Selv i det mest teknologioptimistiske scena-

rie reduceres husdyrproduktionen med 40 pct. fra 2020 og frem mod 2050 for at nå et

110-procentsmål. Det vil sige, at Klimarådets beregninger peger på, at en betydelig re-

duktion i antallet af husdyr i landbruget sandsynligvis er en nødvendig del af klimaom-

stillingen frem mod 2050. En lavere produktion af husdyr i landbruget vil også kunne

medføre positive sideeffekter i form af mindsket luftforurening og mindskede lugtgener.

Side 58

Danmarks klimamål i 2035

November 2024

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035

Omstillingselement i scenarieskitserne: Omstilling i husdyrproduktionen

Analysens baseline inkluderer en CO

e-afgift på udledninger fra husdyr på 750 kr. i 2035 med 60 pct.

bundfradrag, hvilket svarer til den afgift, som trepartsaftalen indeholder. I analysens scenarieskitse for 80

pct. er afgiften den samme som i baseline, mens den i scenarieskitserne for 85 og 90 pct. er fordoblet til

1.500 kr. Der er regnet med et bundfradrag på 60 pct. i alle beregninger. Det vil sige, at den effektive af-

giftssats efter bundfradrag er henholdsvis 300 kr. og 600 kr. pr. ton CO

e i 2035.

Modelberegninger i GrønREFORM indikerer, at en stigning i CO

e-afgiften på udledninger fra husdyr fra

750 kr. til 1.500 kr. vil medføre en nedgang i produktionen af husdyr på cirka 2 pct. for konventionelle kvæg

og 6 pct. for konventionelle grise i forhold til analysens baseline. Modelberegningerne viser, at det vil med-

føre en nedgang i beskæftigelsen i landbruget på cirka 700 personer i 2035 sammenlignet det forventede

niveau i 2035 inden afgiftsstigningen. Det fremgår af tabel 7.

Tallene skal ses i forhold til, at der arbejder cirka 43.000 mennesker i landbruget i 2024. Det tal falder år for

år, og det forventes, at det ville falde med omkring 14.000 personer i alt frem mod 2035 i analysens base-

line. Tabet af arbejdspladser på 700 i 2035 som følge af en forhøjet afgift i forhold til trepartsaftalen kom-

mer oven i dette og svarer altså til omkring halvdelen af det årlige fald i baseline.

Ifølge modelberegningerne i GrønREFORM vil en forhøjet afgift ikke have en negativ effekt på den sam-

lede beskæftigelse i Danmark i 2035, da der skabes job i andre sektorer.

Tabel 7

Forventede produktions- og beskæftigelseseffekter i husdyrproduktion i scenarieskitserne

Scenarieskitser på 85 pct. og 90 pct.

i forhold til baseline

e-afgift på husdyr i 2035

Stigning fra 750 kr. til 1.500 kr.

2 pct. for konventionelle kvæg

Forventet nedgang i husdyrproduktionen i 2035

6 pct. for konventionelle grise

Forventet fald i beskæftigelsen i landbruget

Anm.:

Kilde:

Ca. 700 personer

Antal af beskæftigede svarer til det samlede antal beskæftigede i landbruget, der arbejder mere end 9 timer om ugen.

Klimarådet på baggrund af egne beregninger foretaget i GrønREFORM.

CCS kan skabe lokal modstand mod lagring af CO

Øget anvendelse af CCS kan betyde, at man i højere grad lagrer CO

i geologiske struktu-

rer under det danske landareal eller i strukturer under havbunden. Lagring på land har

lavere omkostninger, men har også skabt lokal modstand i de projekter, der hidtil har

været undersøgt.

Modstanden har især handlet om, at lokalbefolkningen er bekymret for sundhedsrisici og

derfor føler sig utryg ved at bo oven på et CO

-lager.

Myndighederne vurderer, at der

reelt er en meget lille risiko forbundet med lagring af CO

Men ligesom det gælder for

den borgermodstand, der eksisterer mod udbygningen med vind og sol, er det vigtigt at

have et politisk fokus på at forstå modstanden mod CO

lagring på land. Og det er vigtigt,

at myndigheder involverer lokalbefolkninger i projekterne.

Erfaringer fra Norge peger i retning af, at CCS-projekter på land kan betyde, at der kom-

mer flere arbejdspladser til lokalområder.

Det kan have en positiv betydning for lokal-

befolkningens opbakning til lagrene.

Side 59

Danmarks klimamål i 2035

November 2024

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035

Omstillingselement i scenarieskitserne: CCS (CO

-fangst og -lagring)

Et højere mål for 2035 vil forventeligt involvere en større brug af CCS-teknologien. Det er særligt tilfældet i

scenarieskitserne for 85 pct. og 90 pct. i denne analyse. I analysens baseline giver CCS reduktioner på 2,7

mio. ton CO

i 2035. I scenarieskitsen for 80 pct. står CCS for yderligere 0,3 mio. ton CO

. I scenarieskit-

sen for 85 pct. er det 3,2 mio. ton CO

oven i baseline. Mens det for 90 pct. er 5,0 mio. ton CO

ud over

baseline. Scenarieskitserne beskriver således en vej fra 80 mod 90 pct., der i stor stil går gennem øget an-

vendelse af CCS.

Flere elbiler kræver fokus på mobilitetsmuligheder for alle

Flere politiske virkemidler kan accelerere omstillingen til elbiler. Det kan have en betyd-

ning for befolkningens oplevelse af fairness, hvilke virkemidler man vælger. Hvis man fx

øger afgifterne på biler med forbrændingsmotor, kan nogle borgere opleve, at deres mo-

bilitet bliver begrænset eller deres økonomi forringet, fx fordi deres nuværende bil taber

værdi. Især i landdistrikterne er en del borgere afhængige af deres bil i hverdagen.

Hvis priser på elbiler fortsat er relativt høje, kan det nogle år endnu være svært for nogle

bilister at udskifte deres benzin- eller dieselbil med en elbil, samtidig med at det er svært

at have råd til fossilt brændstof. Det kan derfor være vigtigt at overveje, om man gennem

fx tilskud kan understøtte nogle indkomstgrupper i overgangen til elbiler eller på andre

måder kan sikre mobilitet og transportmuligheder for alle fx ved at udbygge den kollek-

tive transport.

Omvendt oplever mange mennesker en større komfort i elbiler end i benzin- og dieselbi-

ler. Og flere elbiler på vejene betyder mindre støj og luftforurening til gavn for alle. Der-

for er elbiler også et omstillingselement, der kan bidrage positivt til befolkningens accept

og opbakning til klimaindsatsen.

Omstillingselement i scenarieskitserne: Elbiler

Allerede i baseline sker der en betydelig indfasning af elbiler frem mod 2035. I baseline er 100 pct. af de

nye personbiler, der sælges, elbiler i 2035. Scenarieskitserne for 80 pct. og 85 pct. indeholder samme

tempo for indfasning af elbiler som baseline. I scenarieskitsen for 90 pct. reduktion i 2035 accelereres om-

stillingen af personbiler til el, så 100 pct. af de nye biler, der sælges, er elbiler allerede i 2030.

Nogle af forandringerne kan bidrage til polarisering mellem land og by

Der kan opstå polarisering mellem land og by, hvis klimapolitikken og forandringerne

heraf opleves som primært negative og unfair for de berørte borgere. For en del af de om-

stillingselementer, der er nævnt ovenfor, gælder det, at mennesker, der bor og arbejder i

landdistrikterne formodentlig vil være dem, der oplever de største forandringer. Det kan

udfordre sammenhængskraften i Danmark.

Der er indikationer på, at den socioøkonomiske forskel mellem by og land er stigende,

og at det især er borgere i landdistrikter, der oplever negative konsekvenser ved den eksi-

sterende klimaindsats.

Det er derfor afgørende for klimaindsatsens fairness og imple-

menteringsmuligheder, at der er et politisk fokus på, om klimaindsatsen forstærker eksi-

sterende uligheder og geografiske og socioøkonomiske skel.

Side 60

Danmarks klimamål i 2035

November 2024

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035

Samtidig bør risikoen for polarisering ikke føre til manglende handling. Der er fx mulig-

hed for at iværksætte parallelle politiske tiltag, som kan imødegå polarisering og under-

støtte sammenhængskraft. Man kan blandt andet arbejde med borgerinvolvering og have

fokus på at kompensere for uønskede effekter af klimaindsatsen. Det foldes ud til sidst i

dette kapitel.

For mange danskere kan ambitiøse klimamål virke mest fair

Mange danskere vil opfatte ambitiøse klimamål som fair. Det indikerer en række under-

søgelser.

Afsnittene ovenfor har beskrevet, at de forandringer, som klimaomstillingen

medfører, kan opleves som unfair blandt de grupper i samfundet, som berøres mest. Men

ser man på befolkningen som helhed, er der en udbredt klimabekymring, og der er bred

opbakning til ambitiøs politisk klimahandling, også på tværs af forskellige segmenter og

demografiske og politiske skel.

Det vil sige, at hvis man vælger et mål for 2035 i den

lave ende, kan det skabe en oplevelse af unfairness i befolkningen. Det gælder måske især

blandt dem, som er meget bekymrede og udpræget motiverede for forandring. Ifølge et

dansk studie fra 2023 gælder det for cirka en tredjedel af befolkningen.

Den danske befolkning er relativt lidt polariseret i klimaspørgsmålet sammenlignet med

andre lande.

En repræsentativ surveyundersøgelse gennemført i 2021 og 2022 viste fx,

at 73 pct. af den danske befolkning var enig i, at den danske regering bør gøre mere for at

bekæmpe global opvarmning.

I undersøgelsen svarede 72 pct., at de er villige til at be-

tale 1 pct. af deres indkomst til formålet. Tallene viser, at klimadagsordenen ikke er for

de få, men for de mange.

Retfærdighed i et planetært perspektiv tilsiger ambitiøse klimamål

Nogle taler om, at en fair omstilling ikke kun handler om retfærdighed for de mennesker,

der bor på Jorden lige nu. Man kan fx se på retfærdighed fra et perspektiv på tværs af

generationer og sige, at vi har et ansvar over for fremtidens borgere.

Man kan også se på retfærdighed i et planetært perspektiv og mene, at retfærdighed for

dyr, natur og planeten som helhed skal tages i betragtning.

Hvis man anlægger disse

bredere perspektiver på retfærdighed, er et højt klimamål for 2035 alt andet lige mere

retfærdigt. Især når man tager klimaets tilstand i betragtning, som det er beskrevet i

spørgsmål 1, og hvis målet indfries på en måde, der er i overensstemmelse med alle pla-

netens miljømæssige grænser.

Politikere kan understøtte, at befolkningen oplever omstillingen som fair

Det er et spørgsmål om perspektiv og etik, hvorvidt det er mest fair at vælge et mål på 80,

85 eller 90 pct. for 2035, og hvordan målet nås mest retfærdigt. Men uanset mål og mid-

ler er der nogle generelle overvejelser, som de danske beslutningstagere kan gøre sig for

at understøtte befolkningens oplevelse af fairness i fordeling, inddragelse og anerken-

delse i klimaindsatsen og for at mindske risiko for polarisering og folkelig modstand:

•

Valg af virkemidler.

Som oftest kan man fra statens side vælge mellem afgifter,

krav eller tilskud, når man skal implementere forskellige omstillingselementer.

Afgifter er typisk billigst for samfundet som helhed. Omvendt kan brugen af til-

skud understøtte grupper, der på forskellig vis er udsatte. Brug af tilskud kan

dog også opleves som unfair, fx hvis de går imod et forureneren-betaler-princip

og måske medfører, at ekstra omkostninger ender hos skatteyderne.

Side 61

Danmarks klimamål i 2035

November 2024

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035

•

Kompenserende politiske tiltag.

Hvis man vælger fx afgifter eller krav til at

implementere omstillingselementer, kan man samtidig igangsætte parallelle til-

tag, der kompenserer for uønskede effekter. Det kan være investeringer i nye

aktiviteter i berørte områder, målrettet støtte af berørte grupper, overgangsord-

ninger eller andet.

Sammentænkning af klimapolitik med andre politikområder.

Klimapolitiske

tiltag kan opleves som uretfærdige, hvis de forstærker eksisterende uligheder

eller skel. Det er derfor vigtigt at have et fokus på sammenhænge mellem klima-

politik og andre politikområder. Fx har uddannelsessystemets struktur og kvalitet

en betydning for de mennesker, der skal finde job i nye erhverv som følge af

omstillingen.

Borgerinvolvering

er et vigtigt værktøj til både at skabe politik, der er bedre og

mere fair samt til at fremme accept og opbakning i befolkningen. Effektfuld bor-

gerinvolvering kræver, at der er plads til en bred variation af holdninger og af

måder at relatere sig til natur, miljø og klima på.

Og det er afgørende, at med-

indflydelsen er reel og får et politisk aftryk. Det gælder både lokalt og nationalt,

hvor det nationale klimaborgerting kan tænkes ind. Borgerinvolvering kan også

handle om at give borgere del i de gevinster, som lokale klimaprojekter kaster af

sig.

Politisk lederskab.

Det kan mindske klimapolitisk modstand og fremme opbak-

ning i befolkningen, hvis politikere udviser politisk lederskab i implementeringen

af klimapolitiske tiltag frem mod 2035.

Det vil blandt andet sige, at man som

politiker tør træffe svære beslutninger, og at man er opmærksom på implemen-

teringen af tiltag. Politisk lederskab involverer også, at man skaber og kommuni-

kerer en sammenhængende fortælling om, hvordan en klimavenlig fremtid ser

ud for Danmark på godt og ondt.

Klimakommunikation.

Kommunikation til befolkningen om klimaforandringer og kli-

matiltag er vigtigt for at skabe engagement og mindske polarisering. Det er afgø-

rende, at kommunikationen er tilpasset til forskellige segmenters erfaringer. Og så er

det effektfuldt med en klimakommunikation, der har fokus på gevinster.

Klimaind-

satsen er et offentligt gode. Derudover bidrager den med gevinster koblet til fx sikker-

hed, beskæftigelse, sundhed, ulighed eller mere natur.

Det er ikke altid synligt for

befolkningen, og det er vigtigt at kommunikere gevinster ved klimahandling både på

nationalt og lokalt niveau.

•

Side 62

Danmarks klimamål i 2035

November 2024

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035

Hvilke globale effekter kan et 2035-

mål have?

Et ambitiøst dansk 2035-klimamål kan inspirere andre lande. Men indfrielsen

af målet kan føre til drivhusgaslækage i både landbrug og transport. Lækage-

risikoen vil dog blive mindre, i takt med at flere lande forventes at sætte bin-

dende klimamål. Også importen af biomasse er central for de globale effek-

ter. Selv et mål på 90 pct. ser ud til at kunne nås, uden at Danmark skal skrue

markant op for biomasseforbruget. Det er dog vigtigt at være opmærksom på,

at knappe biogene ressourcer, der anvendes til at opfylde Danmarks territori-

ale mål, ikke samtidig kan anvendes til brændstoffer til international skibs- og

luftfart.

Side 63

Danmarks klimamål i 2035

November 2024

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035

Opfyldelsen af klimamål kan have mange globale effekter

Klimaomstillingen i Danmark skal gerne have en reel klimaeffekt på globalt plan, hvad

enten målet sættes til 80, 85 eller 90 pct. Hvad den globale effekt er, afhænger både af

målets størrelse, og af hvordan det opfyldes.

Der er mange koblinger mellem danske klimatiltag og effekter i udlandet. Dette spørgs-

mål diskuterer fire vigtige aspekter:

•

Danmark som foregangsland og inspirationskilde

Drivhusgaslækage

Frigivelse af areal anvendt til foder

Biomasse og grønne brændstoffer

Et dansk 2035-mål kan inspirere andre lande

Hvor højt skal et dansk mål være, for at det kan inspirere andre lande og give genlyd

både i EU og uden for EU? Det er svært at svare entydigt på dette spørgsmål, men et

dansk 80-procentmål i 2035 vil næppe få den store positive opmærksomhed.

Uden yderligere politik vil Danmarks udledninger reduceres med 78 pct. i 2035. Et dansk

80-procentsmål vil altså ikke kræve megen yderligere dansk politik, og vil nok ikke være

inspiration for andre lande, da Europa-Kommissionen foreslår et 90-procentsmål for

hele EU bare fem år senere. Et 80-procentsmål vil også ligge under Storbritanniens kom-

mende 2035-mål på 81 pct., som den britiske regering netop har annonceret ud fra anbe-

falinger fra det britiske klimaråd.

Derfor skal et dansk 2035-mål formentlig et stykke

over de 80 pct., hvis Danmark skal kunne inspirere andre lande til at sætte ambitiøse mål

og kunne kalde sig et foregangsland, hvad angår ambitionsniveauet for et klimamål.

Konkrete danske politiktiltag kan også inspirere udlandet

Danmark kan være inspirationskilde ved at udvikle politik og metoder, som andre lande

kan inspireres af. Det gælder eksempelvis den kommende drivhusgasafgift i landbruget,

som Danmark vil være et af de første lande i verden til at implementere.

En anden mulighed er, at Danmark kan inspirere andre lande til at tage hånd om den

internationale transport. Klimarådet har tidligere anbefalet, at Danmark tager ansvar for

sine udledninger fra bunkring af udenrigsfly og -skibe i Danmark ved at sætte et mål om

nettonuludledning herfra i 2050.

Det vil kræve konkrete tiltag rettet mod den internati-

onale transport i tillæg til opfyldelsen af de territoriale klimamål.

Vejen til 2035 kan medføre drivhusgaslækage

Ifølge klimaloven skal der i målopfyldelsen lægges vægt på, at danske tiltag ikke blot flyt-

ter drivhusgasudledningen uden for Danmarks grænser. Klimapolitik i Danmark fører til

såkaldt lækage, hvis nogle af de indenlandske reduktioner erstattes af udledninger i ud-

landet.

Lækage kan opstå, hvis den danske produktion af klimabelastende varer reduceres. Hvis

der stadig er efterspørgsel efter disse varer, enten i Danmark eller i udlandet, vil prisen

på varerne stige, og det kan tilskynde virksomheder i udlandet til at øge deres produktion

af den pågældende vare. Dermed stiger udledningerne i udlandet. Graden af lækage af-

Side 64

Danmarks klimamål i 2035

November 2024

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035

hænger dog af, hvilken klimapolitik de lande, der potentielt kan overtage dansk produk-

tion, fører. Hvis landene har sat sig klimamål, der er høje nok til at have en reel betyd-

ning, er der ikke plads til, at de kan øge udledningerne, og i det tilfælde er lækagerisikoen

lille.

Flere danske elbiler kan føre til lækage på grund af EU-regulering

Klimarådets scenarieskitser indebærer en accelereret elektrificering af vejtransporten,

hvis klimamålet øges fra 85 til 90 pct. reduktion af drivhusgasudledningerne i 2035. For

personbiler vil en accelereret elektrificering i Klimarådets eksempel betyde, at 100 pct. af

nysalget af personbiler vil være elbiler i 2030. Det er fem år tidligere, end det forventes i

den seneste klimafremskrivning.

En hurtigere indfasning af elbiler i Danmark kan føre til lækage i andre EU-lande. Det

skyldes, at EU sætter emissionskrav til hver bilproducent og importør af biler til det eu-

ropæiske marked. Det er i høj grad disse emissionskrav, der bestemmer antallet af nye

elbiler i hele EU. Så hvis producenterne sælger flere elbiler i Danmark, kan de altså til-

svarende sælge færre i de øvrige EU-lande. Denne situation gælder, hvis kravet til bilpro-

ducenterne kun lige akkurat opfyldes. Hvis salget af elbiler pludselig går langt hurtigere

end forventet, og bilproducenterne derved ikke får svært ved at opfylde kravene, vil den

nuværende situation med lækagerisiko kunne ændre sig.

Eksemplet med elbiler viser, at EU’s regulering nogle

gange kan forhindre, at danske kli-

matiltag kan få global effekt. Samme mekanik ses ved EU’s kvotehandelssystemer. Men

som forklaret under spørgsmål 3, er EU’s regulering ikke hugget i sten, og Danmark kan

medvirke til strammere regulering ved selv at indføre en ambitiøs politik på konkrete

områder.

Lækage ved landbrugets omstilling er relevant, men næppe meget høj

Lækage kan særligt være en konsekvens af strukturelle ændringer i Danmark, hvor pro-

duktionen af fødevarer mindskes. Klimarådets scenarieskitser indeholder strukturelle

ændringer inden for landbruget, både i forhold til omlægning af landbrugsareal og en

mindsket husdyrproduktion. Derfor er det relevant at have øje for lækageproblematikken

på landbrugsområdet.

Scenarieskitserne til 2035-målet indeholder i forskellig grad omstilling i landbruget. Der

kan særligt være lækagerisiko forbundet med følgende elementer:

•

Strukturel omstilling af husdyrproduktion.

Analysens scenarieskitser for hen-

holdsvis et 85- og et 90-procentsmål indeholder en omstilling i husdyrproduktionen.

Konkret er denne omstilling analyseret ved at hæve husdyrafgiften ud over det af-

talte niveau i trepartsaftalen. Analysen viser, at lidt over halvdelen af reduktionerne

fra den højere afgift vil komme fra teknisk omstilling i husdyrproduktionen, mens de

resterende reduktioner i scenarieskitserne er strukturelle. Der produceres altså færre

husdyr i Danmark i de to scenarier.

Strukturel omstilling af arealer.

I alle tre scenarieskitser overgår landbrug til natur

og produktionsskov svarende til en nedgang i landbrugsarealet på cirka 10 pct. i

2035 i tillæg til baseline, som også indeholder trepartsaftalen. Der produceres altså

færre afgrøder i Danmark som følge af scenarierne.

•

Klimarådet har ikke foretaget en samlet beregning af lækagen forbundet med analysens

scenarier. Scenarieskitserne kan dog relateres til en analyse af lækageeffekter ved en

e-afgift i landbruget fra Ekspertgruppen for en grøn skattereform.

Ekspertgruppen

Side 65

Danmarks klimamål i 2035

November 2024

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035

skønnede, at afhængig af andre landes klimapolitik vil mellem 21 og 44 pct. af reduktio-

nerne i de danske territoriale udledninger opstå i andre lande ved en afgift på udlednin-

ger fra både husdyr og planteproduktion på 750 kr. pr. ton i 2030 uden bundfradrag.

Hvis der indføres 50 pct. bundfradrag, tilskud til pyrolyse og tilskud til reduceret gød-

ningsanvendelse, vil lækageraterne falde til mellem 8 og 23 pct. i 2030. Faldet i lækage

skyldes, at reduktionerne bliver mere tekniske og mindre strukturelle, når afgiften sup-

pleres med bundfradrag og tilskud.

Tallene fra ekspertgruppen indikerer en væsentlig, men ikke meget høj lækagerisiko i

2030. Det er altså langt fra alle de reducerede danske udledninger, der risikerer at blive

overført til udlandet. Det er sandsynligt, at en tilsvarende virkning vil gøre sig gældende

for scenarieskitsernes omstilling i landbruget.

På sigt bliver lækagen mindre og strukturelle ændringer nødvendige

Verdens udledninger skal som helhed i nettonul på længere sigt, hvis den globale op-

varmning skal holdes i ro. I takt med at mange af verdens lande forhåbentlig forfølger

mere ambitiøse klimamål, vil drivhusgaslækagen reduceres. Det begrænser nemlig som

nævnt, hvor stor en del af reduktionerne der kan modsvares af udledninger i andre lande.

Lækageraterne i ekspertgruppens rapport er estimeret for 2030, men frem mod 2035 vil

lækagen formodentligt reduceres, i takt med at en større del af verdens lande forventes at

sætte loft over deres udledninger.

Det er muligt at sænke lækagen på kort sigt ved at mindske de strukturelle ændringer,

der fx kommer af at indføre en afgift. Dette kan som nævnt gøres ved bundfradrag og/el-

ler tilskud, som det er gjort i trepartsaftalen. Men da de tekniske reduktionsmuligheder i

landbruget er begrænsede, vil det være nødvendigt at gennemføre reduktioner i andre

sektorer frem mod 2035, hvis der tages store lækagehensyn i landbruget.

Strukturelle ændringer i landbruget er formodentlig nødvendige for at være på rette vej

mod de langsigtede klimamål og samtidig tage hensyn til miljø og biodiversitet. Det viste

Klimarådet i analysen

Danmarks klimamål i 2050.

Der er altså en afvejning mellem

hensynet til lækage og til den langsigtede omstilling. Hvis Danmark viger tilbage fra

strukturelle ændringer i landbruget frem mod 2035, kan det blive nødvendigt at accele-

rere dem senere.

En mindsket husdyrproduktion frigiver foderareal

Husdyrproduktion hænger sammen med et forbrug af foderafgrøder. I den danske hus-

dyrproduktion bruges der både dansk produceret foder og importeret foder.

I analysens scenarieskitser for et 85- og et 90-procentsmål mindskes husdyrproduktio-

nen og forbruget af foder. En mindsket husdyrproduktion og dermed et mindsket foder-

forbrug medfører en arealeffektivisering, idet afgrøder til fødevarer groft sagt giver di-

rekte ernæring, mens afgrøder, der skal gennem et husdyr, giver en mindre effektiv er-

næring. Der vil altså kunne frigives areal, hvilket giver anledning til flere forskellige ef-

fekter. I det følgende fremhæves to.

•

Høj fødevareforsyning under høje klimamål.

En frigivelse af areal kan for det før-

ste være en vigtig brik i at få puslespillet til at gå op i en fremtid, hvor der både øn-

skes mere areal til natur, hensyn til høj fødevareforsyning og ambitiøse klimamål på

et begrænset areal. Både analysen af afgiftsmodeller fra Ekspertgruppen for en grøn

skattereform og Klimarådets analyse,

Danmarks klimamål i 2050,

tydeliggør dette.

Ekspertgruppens afgiftsmodeller medfører et skift fra foderproduktion til fødevare-

produktion og viser, at der opretholdes en stort set uændret kalorieproduktion i 2030.

Danmarks klimamål i 2050

viste Klimarådet, at Danmark i fremtiden kan øge sin

Side 66

Danmarks klimamål i 2035

November 2024

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035

proteinproduktion og potentielt få et produktionsoverskud af protein ved at skifte til

produktion og forbrug af plantebaserede fødevarer. Det står i modsætning til i 2020,

hvor Danmark havde en nettoimport af protein indeholdt i fødevarer og foder.

mindsket husdyrproduktion og det tilhørende mindskede foderforbrug vil altså ikke

umiddelbart stå i vejen for en høj fødevareforsyning.

•

Reduktion af indirekte udledninger.

En frigivelse af areal kan for det andet påvirke

den del af de globale drivhusgasudledninger, der omtales som udledninger fra indi-

rekte ændringer i arealanvendelsen. Det skyldes, at arealfrigivelse mindsker presset

på rydning af skov til dyrkning af land.

Scenarieskitser til klimamål ændrer stort set ikke bioenergiforbruget

En stor del af den danske reduktion i udledningerne de seneste 10-15 år skyldes, at

mange af de fossile brændsler er udskiftet med biomasse, hvoraf en stor del er importe-

ret. Biomasse regnes godt nok som CO

-neutralt, når det brændes af, men udviklingen

har givet bekymring for, at biomasseforbruget udhuler kulstofpuljerne i de skove, hvor

biomassen kommer fra. Derfor er det et relevant spørgsmål, om det vil kræve endnu

mere biomasse, hvis Danmark skal nå ambitiøse klimamål i 2035.

Danmarks forbrug og import af bioenergi forventes at falde de kommende år med den

nuværende politik, blandt andet i takt med at varmeforsyningen elektrificeres.

Faldet

vil ifølge klimafremskrivningen ligge på cirka en fjerdedel af forbruget fra i dag og frem

til 2035. I Klimarådets scenarieskitser for et 80-procentsmål ændres bioenergiforbruget

ikke ud over denne baseline. For 85-procentsmålet øges det i ganske begrænset omfang i

forbindelse med indenrigsfærgernes omstilling, mens dette forbrug i 90-procentsmålet

opvejes af frigivet bioenergi som følge af omstilling i vejtransporten.

Samlet set synes der således ikke at være markante hindringer for et mål på fx 90 pct.

baseret på bekymringer for en stor forøgelse af biomasseforbruget. Dog har Danmark

stadig et højt biomasseforbrug pr. indbygger i de forskellige scenarieskitser.

Det er i implementeringen af klimaindsatsen væsentligt at være opmærksom på, om det

fald i bioenergiforbruget, som forventes at ske i baseline, faktisk kommer til at ske. Det

gælder især, hvis væsentlige dele af reduktionsindsatsen planlægges at ske med CCS fra

afbrænding af bioenergi og dermed et tilhørende forbrug af bioenergi.

Biogene ressourcer er begrænsede

Biogene ressourcer spiller allerede i dag en central rolle i store dele af samfundet. I takt

med at vi skal omstille os væk fra fossile energikilder, vil behovet for biogene ressourcer

kun stige. Det skyldes, at mange af de brændstoffer, kemikalier og materialer, som vi for-

bruger, indeholder kulstof. Dette kulstof stammer i dag ofte fra fossile brændsler, men

fremadrettet skal kulstoffet i højere grad hentes fra biogene ressourcer.

Et eksempel på en sektor, der forventes at få brug for biogene ressourcer, er skibs- og

luftfarten, herunder især den internationale transport, der sker over lange distancer.

Danmarks territoriale klimamål omfatter ikke udledninger fra international skibs- og

luftfart. Der er dog stigende krav fra blandt andet EU til, at udledningerne fra den inter-

nationale transport skal nedbringes, og Klimarådet har også argumenteret for, at Dan-

mark begynder at tage ansvar for den danske andel af disse udledninger.

Udledningerne fra den internationale transport kan adresseres på flere måder, men

grønne brændstoffer er nøglen til at omstille store dele af sektoren. Grønne brændstoffer

kan være:

Side 67

Danmarks klimamål i 2035

November 2024

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035

•

Kulstoffrie.

Det kan fx være elektrobrændstoffer som ammoniak og brint, der

ikke indeholder kulstof, og som derfor ikke indebærer et forbrug af CO

eller

bioressourcer.

Kulstofholdige.

Det kan fx være brændstoffer som metanol, bio-olie eller jet

fuel, der alle indeholder kulstof, og som derfor kræver CO

eller bioressourcer

at producere.

•

Et eksempel på kulstofholdige brændstoffer er elektrobrændstoffer, hvor brint sættes

sammen med biogent CO

fanget fra en punktkilde. Men denne CO

kan så ikke samtidig

lagres i undergrunden og på den måde bidrage til Danmarks territoriale klimamål. Der er

altså et potentielt dilemma mellem at forfølge et højt territorialt klimamål og producere

grønne brændstoffer til fly og skibe.

Tabel 8 viser, hvor meget af potentialet for fangst af CO

, der bruges til lagring i Klimarå-

dets tre scenarieskitser, der når henholdsvis 80, 85 og 90 pct. reduktion. Ved det høje

mål på 90 pct. er der i scenarieskitsen mindre CO

tilbage til at producere kulstofholdige

elektrobrændstoffer. Og dertil kommer, at noget af den ikke-lagrede CO

er fossil, og der-

for kan den ikke anvendes til brændstoffer af den grønne slags.

Tabel 8

til rådighed for kulstofholdige elektrobrændstoffer til international transport i de tre scenarieskitser

80 pct.

reduktion

85 pct.

reduktion

6,0

3,2

2,9

90 pct.

reduktion

6,0

5,0

1,0

Potentiale for CO

-fangst fra punktkilder til rådighed

Fangst og lagring af CO

i scenarieskitser

Potentiale efter lagring af CO

i scenarieskitser

Potentiale efter lagring af CO

i scenarieskitser relativt til dansk bunkring

Anm. 1:

Anm. 2:

Det angivne potentiale for CO

-fangst er i tillæg til baseline.

mio. ton CO

pct.

6,0

0,3

5,8

Sidste række angiver, hvor stor en del af de brændstoffer, der bunkres i Danmark til brug for international skibs- og luftfart,

som potentialet i 3. række vil kunne forsyne, hvis potentialet anvendes til kulstofholdige elektrobrændstoffer. Beregningen

tager udgangspunkt i et energiforbrug til international skibs- og luftfart i 2035, der følger en lineær udvikling mellem energifor-

bruget i dag og energiforbruget i 2050 fra Klimarådets scenarie Ny Teknologi i analysen

Danmarks klimamål i 2050.

Det re-

sulterende energiforbrug i 2035 er 26 PJ i skibsfarten og 39 PJ i luftfarten.

En del af fangstpotentialet er fossilt og vil derfor ikke kunne anvendes til

grønne

brændstoffer.

Kulstoffangst fra atmosfæren eller havvand vil kunne bidrage med kulstof både til lagring og brændstofproduktion, men for

mange forhold vedrørende disse teknologier er fortsat for usikre til kvantificering i denne analyse.

Klimarådet.

Anm. 3:

Anm. 4:

Kilde:

EU’s krav til udledningerne fra skibs-

og luftfarten svarer til, at omtrent en femtedel af

brændstofforbruget i 2035 skal dækkes af grønne brændstoffer. En delmængde heraf kan

udgøres af biobrændstoffer, men EU stiller en række krav til minimumsniveauer for elek-

trobrændstoffer.

Det er en overvejelse, hvorvidt Danmark bør investere i produktion af grønne brændstof-

fer med forbrug af CO

fra punktkilder, som generelt set skal nedbringes kraftigt i antal i

årene efter. Hvis man fra dansk side både ønsker et højt territorialt mål og at forsyne den

danske andel af international transport med grønne brændstoffer, er det særligt vigtigt at

Side 68

Danmarks klimamål i 2035

November 2024

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035

være opmærksom på knapheden på biogent kulstof. Knapheden kan naturligvis afhjæl-

pes ved at importere flere biogene ressourcer, men det kan have uheldige konsekvenser

for klima og natur i eksportlandene.

Et alternativ er at anvende el eller kulstoffrie brændstoffer som ammoniak eller at finde

reduktionstiltag, der kan erstatte fangst fra punktkilder af biogent CO

i bestræbelserne

på at nå Danmarks territoriale mål, så den indfangede biogene CO

kan bruges til andre

formål end lagring.

Det er også muligt at omprioritere dansk anvendelse af biomasse, så mere biomasse kan

gå til brændstofproduktion. Endelig kan udledningerne fra skibs- og luftfarten også redu-

ceres i et vist omfang ved fx at mindske transportbehovet eller ved at indfange CO

om-

bord på skibene.

Vejen mod langsigtede klimamål i 2050 kræver en yderligere indsats

Klimarådets analyse

Danmarks klimamål i 2050

viste med scenarier, at Danmark

kan nå klimamål på 110 pct. i 2050, samtidig med at Danmark reserverer 30 pct. af

sit areal til natur i 2050 og har nok bioressourcer i Danmark til at kunne forsyne

bunkring af udenrigsskibe og -fly i Danmark. Flere tiltag kan bidrage til at få dette

puslespil til at gå op i 2050.

Det handler om at producere flere bioressourcer på dansk grund og om at mindske trans-

portbehovet til både national og international transport. Endvidere er det essentielt at

arealeffektivisere ved at omlægge til øget produktion af planteprotein og reducere hus-

dyrholdet samtidig med en kostomlægning væk fra animalsk og over til kunstigt kød

og/eller mere plantebaseret kost.

Side 69

Danmarks klimamål i 2035

November 2024

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035

Hvem har vi talt med?

I arbejdet med analysen har Klimarådet og Klimarådets sekretariat haft drøftelser med

en række organisationer og eksperter:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, Finansministeriet, DMI, DREAM, CONCITO,

De Økonomiske Råds Sekretariat, Dansk Industri, Brian H. Jacobsen (Institut for Føde-

vare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet) og Morten Ambye-Jensen (Institut

for Bio- og Kemiteknologi, Aarhus Universitet).

Side 70

Danmarks klimamål i 2035

November 2024

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035

Referencer

Regeringen m.fl.,

Aftale om Implementering af et Grønt Danmark,

2024.

Copernicus,

2024 virtually certain to be the warmest year and first year above 1.5°C,

2024.

UNEP,

Emissions Gap Report,

2024.

Klimarådet,

Danmarks klimamål i 2050,

2024.

Klimarådet,

Danmarks globale klimaindsats,

2023.

Klimarådet,

Danmarks klimamål,

2022.

Klimarådet,

Danmarks globale klimaindsats,

2023.

Klimarådet,

Danmarks fremtidige arealanvendelse,

2024.

Klimarådet,

Danmarks klimamål i 2050,

2024.

Copernicus,

2023 is the hottest year on record, with global temperatures close to the 1.5°C limit,

2024.

Copernicus,

2024 virtually certain to be the warmest year and first year above 1.5°C,

2024.

Copernicus,

Summer 2024 – Hottest on record globally and for Europe,

2024.

Politiken,

Jeg tror ikke, at folk er klar over, hvor meget klimaforskere ryster i bukserne,

2024; Information,

Det seneste års eks-

treme temperaturer kan ikke forklares, siger flere klimaforskere. Vi kan være på vej ind i »ukendt land«,

2024; G. Schmidt,

Why

2023’s heat anamoly is worrying scientists,

2024.

IPCC,

Impacts, Adaptation and Vulnerability,

2022; Armstrong McKay m.fl.,

Exceeding 1.5 C global warming could trigger multiple

tipping points,

2022.

IPCC,

AR6 Synthesis report, climate change 2023,

2023.

Armstrong McKay, D. m.fl.,

Exceeding 1.5 C global warming could trigger multiple tipping points,

2022.

Ripple, W. m.fl.,

The 2024 state of the climate report: Perilous times on planet Earth,

2024.

UNFCCC,

Report on the structured expert dialogue on the 2013–2015 review,

2015.

Copernicus,

Summer 2024 – Hottest on record globally and for Europe,

2024.

IPCC,

AR6 Synthesis Report: Climate Change 2023,

2023

UNFCC,

Paris Agreement,

2015.

Bekendtgørelse af lov om klima,

Lovbekendtgørelse nr. 2580 af 13/12/2021.

Klimarådet,

Danmarks klimamål,

2022.

Rajamani, L. m.fl.,

National “fair shares” in reducing greenhouse gas emissions within theprincipled framework of international envi-

ronmental law,

2021.

Klimarådet,

Danmarks klimamål i 2050,

2024; Wunderling, N. m.fl.,

Global warming overshoots increase risks of climate tipping cas-

cades in a network model,

2023; Schleussner, C.F. m.fl.,

Over-confidence in climate overshoot,

2024.

European Scientific Advisory Board on Climate Change,

Scientific Advice for the Determination of an EU-Wide 2040 Climate Target

and a Greenhouse Gas Budget for 2030–2050,

2023.

Reuters,

Trump prepares to withdraw from the Paris climate agreement, NYT reports, 2024

(http://www.reuters.com/business/environ-

ment/trump-prepares-withdrawing-paris-climate-agreement-nyt-reports-2024-11-08/).

Klimarådet,

Statusrapport 2023,

2023; Klimarådet,

Statusrapport 2024,

2024.

European Commission,

Impact Assessment Report Accompanying the Document Communication from the Commission to the Euro-

pean Parliament, the Council, the European Economic and Social Committee and the Committee of the Regions: Securing Our Future.

Europe’s 2040 Climate Target and Path to Climate Neutrality by 2050 Building a Sustainable, Just and Prosperous Society,

2024.

CEPOS,

Drop danske klimamål efter 2030,

2024 (https://cepos.dk/artikler/drop-danske-klimamal-efter-2030/).

European Parliament og Council of the European Union,

Regulation (EU) 2021/1119 of the European Parliament and of the Council of

30 June 2021 Establishing the Framework for Achieving Climate Neutrality and Amending Regulations (EC) No 401/2009 and (EU)

2018/1999 (“European Climate Law”),

2021.

Euractiv,

EU countries express conditional support for 2040 climate targets,

2024, (https://www.euractiv.com/section/energy-environ-

ment/news/eu-countries-express-conditional-support-for-2040-climate-target/).

European Commission Directorate-General for Climate Action,

Pricing agricultural emissions and rewarding climate action in the agri-

food value chain,

2023.

Klimarådet,

Kommentering af Klimafremskrivning 2024,

2024; CONCITO,

Høringssvar til forudsætninger for

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet,

Klimastatus og -fremskrivning 2024,

2024.

Klimastatus og -fremskrivning 2024,

2024.

Side 71

Danmarks klimamål i 2035

November 2024

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035

Danish Centre for Environment and Energy,

Denmark’s National Inventory Rapport 2023 (annex 2),

2023.

Klimarådet,

Statusrapport 2024,

2024.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet,

Klimastatus og -fremskrivning 2024,

2024.

Klimarådet,

Danmarks klimamål i 2050,

2024.

Klimarådet,

Danmarks globale klimaindsats,

2024.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet,

Klimastatus og -fremskrivning 2024 kapitel 21 Transport,

2024.

Regeringen m.fl.,

Aftale om Implementering af et Grønt Danmark,

2024.

Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet,

Klimastatus og -fremskrivning 2024 CRF-tabeller og kapitel 21 Transport,

2024.

Regeringen m.fl.,

Aftale om Implementering af et Grønt Danmark,

2024; Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet,

Notat om partielle

effekter til beregning af mankoopgørelsen og EU´s byrdefordeling i KF24,

2024.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet,

Klimastatus og -fremskrivning 2024 CRF-tabeller og kapitel 21 Transport,

2024.

Regeringen m.fl.,

Aftale om Implementering af et Grønt Danmark,

2024; Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet,

Notat om partielle

effekter til beregning af mankoopgørelsen og EU´s byrdefordeling i KF24,

2024.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet,

Klimastatus og -fremskrivning 2024 CRF-tabeller og kapitel 21 Transport,

2024.

Regeringen m.fl.,

Aftale om Implementering af et Grønt Danmark,

2024; Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet,

Notat om partielle

effekter til beregning af mankoopgørelsen og EU´s byrdefordeling i KF24,

2024.

Energistyrelsen,

Analyse af CO2-reduktionspotentialer ved elektrificering af dansk olie- og gasproduktion i Nordsøen,

2022.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet,

Klimastatus og -fremskrivning 2024 CRF-tabeller og kapitel 21 Transport,

2024.

Regeringen m.fl.,

Aftale om Implementering af et Grønt Danmark,

2024; Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet,

Notat om partielle

effekter til beregning af mankoopgørelsen og EU´s byrdefordeling i KF24,

2024.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet,

Klimastatus og -fremskrivning 2024 CRF-tabeller og kapitel 21 Transport,

2024.

Regeringen m.fl.,

Aftale om Implementering af et Grønt Danmark,

2024; Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet,

Notat om partielle

effekter til beregning af mankoopgørelsen og EU´s byrdefordeling i KF24,

2024.

Klimarådet,

Baggrundsnotat om omstillingselementers effekter og samfundsøkonomi

til denne analyse, 2024.

Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet,

Klimastatus og -fremskrivning 2024 CRF-tabeller og kapitel 21 Transport,

2024.

Regeringen m.fl.,

Aftale om Implementering af et Grønt Danmark,

2024; Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet,

Notat om partielle

effekter til beregning af mankoopgørelsen og EU´s byrdefordeling i KF24,

2024.

Eisenberg, A.M.,

Just Transitions,

2019.

European Environmental Agency,

Delivering justice in sustainability transitions,

2024.

Przybylinski, S.,

Liberal Theories of Justice,

2023.

Young, I.M.,

Justice and the politics of difference,

1990.

Young, I.M.,

Inclusion and Democracy,

2002.

Malerba D.,

The Effects of Social Protection and Social Cohesion on the Acceptability of Climate Change Mitigation Policies: What Do

We (Not) Know in the Context of Low- and Middle-Income Countries?,

2022.

DEA,

Arven fra vindmøllerne. Policy Brief 3. Innovationspolitik handler også om borgerinvolvering,

2023.

Kirkegaard, J.K. m.fl.,

Tackling grand challenges in wind energy through a socio-technical perspective,

2023.

Energistyrelsen,

Geologisk lagring af CO2 på land og kystnært: miljørapport for miljøvurdering af bekendtgørelse for pilot og de-

mostrationsprojekter,

2023.

Energistyrelsen,

Geologisk lagring af CO2 på land og kystnært: miljørapport for miljøvurdering af bekendtgørelse for pilot og de-

mostrationsprojekter,

2023.

Energistyrelsen,

Geologisk lagring af CO2 på land og kystnært: miljørapport for miljøvurdering af bekendtgørelse for pilot og de-

mostrationsprojekter,

2023.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,

Udvikling i økonomisk ulighed,

2022.

Tapia, C., m.fl.,

In all fairness: perceptions of climate policies and the green transition in the Nordic Region,

2023.

DeltagerDanmark og CONCITO,

Omstilling på vippen: En hvidbog om forbrug, adfærd og folkelig deltagelse i grøn omstilling,

2022;

TrygFonden,

Tryghed og utryghed i Danmark 2021,

2021; DeltagerDanmark og Electica,

Danskernes grundværdier og potentialer for

engagement i den grønne omstilling: Et redskab til at engagere flere danskere mere i omstillingen til et bæredygtigt samfund,

2022;

RegionSyddanmark,

Klimaforandringer: Undersøgelse af danskernes holdning og adfærd,

2024; Lind, A.V. m.fl,

Polarization within con-

sensus? An audience segmentation model of politically dependent climate attitudes in Denmark,

2023.

DeltagerDanmark og CONCITO,

Omstilling på vippen: En hvidbog om forbrug, adfærd og folkelig deltagelse i grøn omstilling,

2022.

Andrea Veggerby Lind, Bjørn Gunnar Hallsson, Thomas A. Morton,

Polarization within consensus? An audience segmentation model

of politically dependent climate attitudes in Denmark,

Journal of Environmental Psychology, Volume 89, 2023.

Side 72

Danmarks klimamål i 2035

November 2024

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035

Lind, A.V. m.fl.,

Polarization within consensus? An audience segmentation model of politically dependent climate attitudes in Den-

mark,

2023.

Andre, P. m.fl.,

Globally representative evidence on the actual and perceived support for climate action,

2024.

DeltagerDanmark og Concito,

Omstilling på vippen: En hvidbog om forbrug, adfærd og folkelig deltagelse i grøn omstilling,

2022.

Stevis, D. og Felli, R.,

Planetary just transition? How inclusive and how just?,

2020.

Kennedy, E.H.

Eco-Types: Five Ways of Caring About the Environment,

2022.

Slothuus, R. og Bisgaard, M.,

How Political Parties Shape Public Opinion in the Real World,

2021; Møller Hansen, K. og Stubager, R.,

Klimavalget,

2021.

Abildtrup, J. m.fl.,

Preferences for climate change policies: the role of co-benefits,

2023.

European Environment Agency,

Cross-cutting story 5: Co-benefits of addressing climate change and pollution,

2022.

The Climate Change Committee,

Letter – Advice on the UK’s 2035 Nationally Determined Contribution (NDC),

2024; UK Parliament,

Comment: UK Nationally Determined Contribution (NDC) announcement at COP29,

2024.

Klimarådet,

Danmarks globale klimaindsats,

2023.

Ekspertgruppen for en Grøn skattereform,

Grøn skattereform - Endelig afrapportering,

2024.

Klimarådet,

Danmarks klimamål i 2050,

2024.

Klimarådet,

Danmarks klimamål i 2050,

2024.

Weiss, F. og Leip, A.,

Greenhouse gas emissions from the EU livestock sector: A life cycle assessment carried out with the CAPRI

model,

2012; Bosselmann, A. S. og Callesen, G. E.,

Ændringer i drivhusgasudledninger fra arealanvendelse som følge af dansk import

af afskovningsfri soja og palmeolie,

2020;

Prag, A. A. og Henriksen, C.B.,

Transition from Animal-Based to Plant-Based Food Produc-

tion to Reduce Greenhouse Gas Emissions from Agriculture – The Case of Denmark,

2020; Schmidt, J. og Merciai, S.,

GHG emissions

from Danish consumption 2016 – causal link between consumption and GHG emissions,

2023.

Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet,

Klimastatus og -fremskrivning 2024,

2024.

Klimarådet,

Danmarks globale klimaindsats,

2023.

Side 73

Danmarks klimamål i 2035

November 2024