Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
KEF Alm.del Bilag 79
Offentligt
2946800_0001.png
Klimarådets analyse om
Danmarks 2050-mål på 10
minutter
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946800_0002.png
Forord (1/2)
Klimahandling er stadigt mere
påtrængende
Overalt i verden rammes man af mere
ekstremt vejr. Nye tørkerekorder, nye
varmerekorder, nye nedbørsrekorder.
Også klimaforskere er blevet
overraskede over de betydelige
konsekvenser ved den trods alt stadig
beskedne stigning i den globale
temperatur, som verden indtil nu har
oplevet. At vi allerede oplever så store
samfundsmæssige konsekvenser som
følge af klimaforandringerne, minder os
om, at ingen med sikkerhed ved, hvor
store skaderne og omkostningerne
bliver ved større temperaturstigninger.
Samtidig understreger det vigtigheden
af, at den globale opvarmning
begrænses så meget som muligt.
Imidlertid har verdens nuværende
klimapolitik på ingen måde kurs mod at
overholde Parisaftalens mål om at holde
den globale temperaturstigning et godt
stykke under 2 grader med sigte på 1,5
grader. Der er derfor behov for et
temposkift i klimaindsatsen, både på
kort og længere sigt.
sammenlignet med 1990 og fremrykke
målet om klimaneutralitet, altså de 100
pct., til 2045. Men regeringen har
endnu ikke taget initiativ til at få sin
ambition indskrevet i klimaloven.
Danmark kan naturligvis ikke løse
klimakrisen alene. Men vi kan gå forrest
ved at sætte høje ambitioner,
demonstrere gode løsninger, undgå at
danske udledninger blot flytter til
udlandet og ved at undlade at lægge
beslag på en uforholdsmæssig stor
andel af de globale ressourcer, som hele
verden skal bruge til den grønne
omstilling.
Danmark skal være klimaneutrale
i 2050, men regeringen vil gå
længere
Som et rigt land har Danmark haft store
historiske udledninger set i forhold til
vores befolkningstal. Vi har derfor et
tungt medansvar for klimakrisen.
Regeringen ønsker at skærpe Danmarks
2050-mål fra 100 til 110 pct. reduktion
Danmarks klimamål i 2050
2
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946800_0003.png
Forord (2/2)
Klimarådet undersøger mulige
veje til at komme i mål i 2050
I denne analyse undersøger Klimarådet,
hvordan Danmark kan opfylde målet i
2050. Analysen ser både på klimalovens
nuværende mål og på regeringens
skærpede mål.
Klimarådets scenarier viser, hvordan
kombinationer af ændret adfærd og
produktionsmønstre på den ene side og
nye teknologier på den anden side kan
få os i mål. Der er tale om en systemisk
analyse, der har særligt øje for
Danmarks udnyttelse af vores arealer og
øvrige fysiske ressourcer, men som også
inddrager udvekslingen af ressourcer
med omverdenen.
Analysen sætter fokus på en
dilemmafyldt fremtid og fremhæver
fordele og ulemper ved forskellige veje.
Der er stor usikkerhed om, hvad der
bliver muligt frem mod 2050. Vi ved
endnu ikke, hvilke nye teknologier der
bliver tilgængelige og til hvilken pris.
Og det er langt fra givet, at klimavenlig
adfærd og livsstil af sig selv vil vinde
indpas hos danskerne. Men på trods af
de uklare fremtidsudsigter, er det
vigtigt at begynde at lægge de spor, der
skal få os i mål om cirka 25 år.
København, august 2024
Danmarks klimamål i 2050
3
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946800_0004.png
Klimarådets hovedkonklusioner
1
2
3
4
5
6
Danmark kan nå langt med brug af kendte
tiltag
Der er flere mulige veje til 100 og 110 pct.
reduktion
Både strukturændringer og ny teknologi skal i
spil
Landbrugets udledninger er
svære at eliminere
Negative udledninger
bliver centrale
Der er synergi mellem klima-, miljø- og
naturhensyn
7
8
9
10
Danmark har et stort potentiale for biogen
produktion
Klimaindsatsen kan forenes med et overskud
af fødevarer og foder
Danmark har potentiale for at producere
store mængder el og brint
Øget konkurrence om biogent kulstof
11
DAC kan måske ændre billedet
Danmarks klimamål i 2050
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946800_0005.png
Klimarådets hovedkonklusioner
1
Danmark kan nå langt med brug
af kendte tiltag
3
Både strukturændringer og ny teknologi skal i spil
Vi kan nå omkring 90 pct. reduktion med allerede
kendte omstillingselementer, fx skovrejsning og
elektrificering. Tiltagene vil være omfattende og kræve
en vedholdende og langsigtet politisk indsats, der skal
igangsættes allerede nu. Og for at nå helt til 100 eller
110 pct. skal der nye omstillingselementer til, som
enten kræver ny teknologi eller markante ændringer i
samfundet.
De to veje balancerer på forskellig vis strukturelle ændringer i samfundet og en satsning
på nye teknologier. Nogle af de mest effektfulde strukturændringer er ændret
arealanvendelse fra landbrug til skov, græs og natur, mindre husdyrbestand som følge
af blandt andet ændrede kostvaner og færre og kortere flyrejser. Blandt de vigtigste
teknologier i analysen er pyrolyse og lagring af kulstof i biokul, ammoniak som grønt
brændstof i skibsfarten, metanreducerende fodertilsætning til køer, bioraffinering af
græs til protein og ikke mindst fangst af CO
2
fra både skorstene og direkte fra luften.
Figuren viser analysens to veje. Ny Hverdag
lægger især vægt på strukturændringer og ny
adfærd, mens Ny Teknologi har store
teknologiske ændringer som sit primære fokus.
Hver vej illustreres med to scenarier, der når
henholdsvis 100 og 110 pct. reduktion i 2050.
Find figuren på
s. 14 i analysen
2
Der er flere mulige veje til 100 og 110
pct. reduktion
Analysen undersøger, hvordan mål på 100 og 110 pct.
reduktion i 2050 kan nås ved at følge to væsensforskellige
veje for omstillingen. De to veje, Ny Hverdag og Ny
Teknologi, udstikker hver sin retning og har forskellige
fordele og ulemper målt på relevante samfundshensyn. En
realistisk fremtid vil formentlig ligge et sted imellem de to
scenarier.
Danmarks klimamål i 2050
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946800_0006.png
Klimarådets hovedkonklusioner
4
Landbrugets udledninger
er svære at eliminere
Der vil i alle undersøgte scenarier fortsat være
udledninger tilbage i 2050, og landbruget vil stå
for 80-90 pct. heraf. Skal de samlede
nettoudledninger helt i nul, er der brug for
væsentlige negative udledninger for at opveje
især landbrugets klimabelastning.
5
Negative udledninger
bliver centrale
Negative udledninger er tillige nødvendige for at
kunne gå fra 100 til 110 pct. reduktion. Negative
udledninger kan komme fra blandt andet
skovrejsning, lagring af biokul samt fangst og lagring
af CO
2
fra afbrænding af biomasse eller direkte fra
luften. Det er løsninger, der enten kræver meget
areal, eller som i dag er meget dyre og endnu
uprøvede i stor skala.
Danmarks klimamål i 2050
Figuren viser, hvilke udledninger der er tilbage
i 2050, og hvor de negative udledninger
stammer fra i analysens scenarier.
Find figuren på s.
19 i analysen
6
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946800_0007.png
Klimarådets hovedkonklusioner
6
Der er synergi mellem klima-, miljø- og
naturhensyn
Der vil kunne opnås en stor klimagevinst ved at beskytte 30 pct. af Danmarks
landareal til natur og biodiversitet, som EU har som ambition for unionen som helhed.
Fx kan urørt skov optage og lagre store mængder kulstof på de udtagne arealer uden
store investeringer i teknologi og infrastruktur, og vådlægning af lavbundsjorder kan
stoppe udledninger og give plads til mere natur. Derudover kan øget beskyttelse af
arealer og skovrejsning bidrage til et bedre vandmiljø og renere drikkevand.
7
Danmark har et stort potentiale for
biogen produktion
Danmark har gode forudsætninger for at producere biogene produkter til fødevarer,
foder, energi, materialer og negative udledninger. Derfor kan mål på både 100 og 110 pct.
nås, samtidig med at Danmark dels stopper med at importere biomasse til energiformål,
dels selv producerer grønne brændstoffer til at dække behovet hos den internationale
skibs- og luftfart, der tanker i Danmark, og dels reserverer 30 pct. af arealet til natur og
biodiversitet.
Danmarks klimamål i 2050
7
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946800_0008.png
Klimarådets hovedkonklusioner
8
Klimaindsatsen kan forenes
med et overskud af
fødevarer og foder
Find figuren på s.
22 i analysen
Figuren viser det danske produktionsoverskud
af fødevarer og foder målt i energi, når
danskernes eget forbrug er trukket fra. Figuren
sammenligner situation i dag (2020) med de
fire scenarier for 2050.
I dag er Danmark samlet set eksportør af fødevarer og foder opgjort i
energiindhold, men importør opgjort i protein. I målopfyldelsen i pkt. 7
er der produktionsoverskud af fødevarer og foder i forhold til det
nationale forbrug opgjort i både energi og protein. Dette overskud er
mere vegetabilsk og mindre animalsk end i dag. Overskuddet kan
potentielt eksporteres og dermed fortrænge produktion og
klimabelastning i udlandet.
9
Danmark har potentiale for at
producere store mængder el og brint
I dag er Danmark samlet set importør af energi. Men i 2050 viser
analysens scenarier, at der er potentiale for et betydeligt dansk
produktionsoverskud af energi, hvis Danmarks planer om at udnytte
Nordsøens vindressourcer bliver en realitet. Dette energioverskud kan
eksporteres til udlandet som enten el, brint eller andre brændstoffer og
dermed bidrage til Danmarks globale klimaindsats.
Danmarks klimamål i 2050
Figuren viser det danske produktionsoverskud
af energiprodukter, når danskernes eget
forbrug er trukket fra. Figuren sammenligner
situation i dag (2020) med de fire scenarier for
2050.
Find figuren på s.
22 i analysen
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946800_0009.png
Klimarådets hovedkonklusioner
Hvad er biogent kulstof?
10
Øget konkurrence om
biogent kulstof
11
DAC kan måske ændre
billedet
Naturens fotosyntese frembringer biogent
kulstof, der er føde- og livsgrundlag for alle
levende organismer, men som også skal bruges
til materialer, energi og kulstoflagring til brug
for negative udledninger. I en fremtid uden
brug af fossilt kulstof bliver det helt afgørende
at blive mere arealeffektive, udvikle tekniske
løsninger og finde veje til at øge produktionen
af biogent kulstof. Samtidig skal vi prioritere
anvendelsen af kulstoffet og sikre, at det
genanvendes mest muligt. Opfyldelsen af et
ambitiøst mål i 2050 er derfor underlagt de
rammer, som vores produktion og forbrug af
biogent kulstof udspænder.
Fangst af CO
2
fra luften (direct
air capture
–
DAC) har i teorien et stort potentiale til at
afhjælpe knapheden på biogent kulstof og
bidrage til negative udledninger. DAC er dog
stadig en umoden teknologi, som kan vise sig
dyr og meget svær at skalere til de påkrævede
dimensioner. Derfor er det risikofyldt at satse
på DAC alene.
Biogent kulstof er en
værdifuld og begrænset
ressource.
Værdifuld, fordi biogent kulstof er en
central komponent i mad til mennesker og dyr, og
fordi biogent kulstof også skal bruges til materialer,
brændstoffer og kulstoflagring til klimaformål.
Begrænset, fordi mængden af fotosyntese på Jorden
er afhængig af mængden af planter og alger.
Mennesker bruger hvert år en stor del af det biogene
kulstof, der dannes på Jorden. Den årlige mængde
svarer til en tredjedel af det biogene kulstof, der blev
produceret på Jorden hvert år i de 10.000 år, der gik
forud for den industrielle revolution. Menneskers
omfattende udnyttelse af biogent kulstof påvirker
økosystemerne og er en væsentlig drivkraft i
biodiversitetstabet.
Knapheden på biogent kulstof betyder, at
bioressourcer skal anvendes effektivt. Ifølge Det
Nationale Bioøkonomipanel bør bioressourcer
anvendes efter et kaskadeprincip, hvor ressourcerne
først anvendes til højværdiprodukter, fx fødevarer.
Restprodukter herfra kan derefter udnyttes til fx foder
og materialer, der genanvendes så mange gange
som muligt, og til sidst kan bioressourcerne udnyttes
til energiformål
9
Danmarks klimamål i 2050
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946800_0010.png
Klimarådets anbefalinger
1
Skærpet territorialt
klimamål
3
Mål for international
transport
Regeringen ønsker at skærpe klimalovens 2050-mål fra 100 til
110 pct. Klimarådet bakker op om retningen i denne ambition
og
anbefaler derfor at skærpe målet, så vi i 2050 skal
have nettonegative udledninger
fra dansk territorium.
Verdens kurs mod mere end 2 graders opvarmning, Danmarks
forpligtelser under Parisaftalen og klimalovens formuleringer
om Danmarks rolle og ansvar tilsiger, at de langsigtede
klimaambitioner øges.
Danmark bør tage ansvar for sin del af den internationale skibs- og
luftfart på lige fod med indenrigstrafikken, som allerede er dækket
af Danmarks forpligtelser og nationale mål.
Helt konkret bør
der i klimaloven sættes et 2050-mål om nuludledninger
fra det brændstof, som skibe og fly på udenrigsruter
tanker i Danmark.
Alternativt kan disse udledninger indgå i
Danmarks territoriale mål.
2
Klarhed om mål
Det vil skabe større klarhed om de langsigtede ambitioner og
elementer i klimapolitikken, hvis regeringens klimamål for
2050 harmonerer med klimalovens mål.
Regeringen bør
derfor tage initiativ til at revidere klimaloven,
så den
nuværende uklarhed om, hvad 2050-målet reelt er, elimineres.
Danmarks klimamål i 2050
10
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946800_0011.png
Klimarådets anbefalinger
4
Biogent kulstof
Danmarks opfyldelse af klimamål bør ske på en måde, der tager hensyn til, at
biogent kulstof er en
knap global ressource.
Hvis Danmark baserer sin målopfyldelse på øget import eller reduceret eksport
af biogent kulstof, risikeres det, at udledningerne i stedet stiger i udlandet, og dermed undermineres
hensigten med et ambitiøst dansk mål. Derfor bør opfyldelsen af det territoriale mål i 2050 tage følgende
hensyn:
Fødevarer og foder.
Danmark bør sørge for at have tilstrækkelig indenlandsk
produktionsoverskud af fødevarer og foder, målt i både energi- og proteinindhold, så der er
mulighed for at eksportere til resten af verden. Det kan opnås ved at omstille dansk
landbrugsproduktion til at være mindre animalsk og mere plantebaseret, hvorved der samtidig
vil blive frigjort areal til andre formål. Det skyldes, at der kan produceres langt flere
plantebaserede end animalske fødevarer på det samme areal.
Bioenergi.
Danmark bør i 2050 ikke basere sit energisystem på import af biomasse og
biobrændstoffer opgjort på nettobasis. Ligeledes bør opfyldelsen af danske klimamål ikke
baseres på kulstoflagring af importeret biogent kulstof, fordi biogent kulstof er en knap
ressource.
Arealer til natur.
Danmark bør snarest reservere tilstrækkelige arealer til natur og
biodiversitet. Biodiversiteten kan i modsat fald komme yderligere under pres, når arealer
dedikeret til land- og skovbrug skal levere øgede mængder biogent kulstof.
Danmarks klimamål i 2050
11
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946800_0012.png
Klimarådets anbefalinger
5
Langsigtet strategi
Regeringen bør udarbejde en langsigtet strategi for, hvordan vi som samfund når det ønskede klimamål i 2050. En hensigtsmæssig og
rettidig omstilling frem mod klimamålet i 2050 forudsætter størst mulig klarhed for aktørerne om vejen dertil, og at tiltag gennemført i
dag så vidt muligt passer ind i det langsigtede perspektiv. Dette kræver langsigtet strategisk planlægning, som også forholder sig til den
usikkerhed, der hersker om teknologiudvikling, omkostninger og adfærdsmønstre. Usikkerheden betyder, at strategien løbende bør
genbesøges og tilpasses.
Den langsigtede strategi bør blandt andet forholde sig til:
Realisering af allerede kendte og velafprøvede omstillingselementer.
Eksempler herpå er
energieffektivisering, udtagning af kulstofrige lavbundsjorder og elektrificering af vejtransport og opvarmning.
Arealplanlægning:
Herunder især: Udlægning af arealer til at beskytte biodiversiteten og sikre vandmiljø;
Retning for klimavenlig fødevareproduktion og plantebaserede kostvaner; Konkrete planer for rettidig
skovrejsning.
Danmarks andel af udledningerne fra international transport.
Den langsigtede strategi bør
omfatte brændstofforbruget til den internationale transport, som tankes i Danmark.
Udbygning og koordinering af energiinfrastruktur for el, brint og CO
2
.
Ved at sikre en effektiv og
rettidig udbygning af energiinfrastrukturen kan staten bidrage til at mindske risikoen for kritiske flaskehalse og
forkert dimensionering.
Vigtige understøttende indsatser:
Den offentlige sektors rolle; Behovet for forskning og innovation; Sikring
af arbejdskraft og kompetencer.
Danmarks klimamål i 2050
12
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946800_0013.png
Klimarådets anbefalinger
6
Offentlig diskussion om
kommende forandringer
Regeringen bør fremme en offentlig diskussion af visionerne
for 2050 og om de forandringer, som et ambitiøst mål kræver,
så borgere og virksomheder tidligst muligt kan indrette sig,
imødegå udfordringer og udnytte nye muligheder.
Find analysen på
www.klimarådet.dk
Danmarks klimamål i 2050
13