Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
KEF Alm.del Bilag 79
Offentligt
2946799_0001.png
Baggrundsnotat 2
Modellering af bioressourcer og drivhusgasudledning fra landbrug,
skovbrug og arealer
Baggrundsnotat til analysen
Danmarks klimamål i 2050.
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
Indledning .............................................................................................................................. 2
Beskrivelse af BioRes ............................................................................................................ 3
Omstillingselementer ........................................................................................................... 13
Arealtyper og arealfordeling ................................................................................................. 21
Landbrug ............................................................................................................................. 24
Bioraffinering af græs........................................................................................................... 26
Biogasproduktion ................................................................................................................. 27
Pyrolyse ............................................................................................................................... 29
Skov .................................................................................................................................... 36
Havbrug ............................................................................................................................... 39
Fødevareforbrug og forarbejdning........................................................................................ 40
Danmarks globale bidrag ..................................................................................................... 45
Forenklinger og usikkerheder ............................................................................................... 49
Referencer ........................................................................................................................... 53
Side 1
Baggrundsnotat 2 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946799_0002.png
1
Indledning
Dette notat beskriver de metoder, der bruges til at opgøre bioressourcer og drivhusgasudledning fra
landbrug, skovbrug og arealanvendelse i projektet
Danmarks klimamål i 2050.
Landbrug, skovbrug og
arealer kan både udlede og optage drivhusgas. Samtidig er de tre sektorer leverandører af fødevarer,
materialer og brændsler. Der er en tæt sammenhæng mellem deres bidrag til at løse klimaudfordringen og
deres øvrige leverancer. De tre sektorer skal derfor ses i et systemperspektiv, når man skal undersøge,
hvordan de kan bidrage til at nå fremtidige klimamål.
Landbrug, skovbrug og arealanvendelse kan både reducere klimaforandringerne og øge dem. Skov kan mindske
klimaforandringerne ved at optage CO
2
fra atmosfæren og lagre kulstoffet i træer og jord. Landbrug og skovbrug kan
medføre udledninger, men samtidig producere fødevarer, materialer og biomasse. Biomasse som halm og træ kan bruges
til energiformål i stedet for fossile brændsler. Biomasse kan også være en vej til negative udledninger - enten via pyrolyse
og lagring af biokul, eller via afbrænding af biomasse og fangst og lagring af CO
2
i undergrunden.
Der er en tæt sammenhæng mellem landbrugets og skovbrugets bidrag til at løse klimaudfordringen og deres øvrige
leverancer. Brug af dyrkningsareal til energiafgrøder vil alt andet lige mindske fødevareproduktionen. Høst af
bioressourcer til energi reducerer kulstoflageret på arealet, hvilket tæller som en udledning i drivhusgasopgørelsen.
Arealanvendelsen har stor betydning for natur og miljøforhold, som også er genstand for politiske målsætninger. Det er
derfor afgørende at se landbrug, skovbrug og arealanvendelse i et systemperspektiv, når man skal undersøge, hvordan
fremtidige klimamål kan opfyldes. Det gælder især, hvis målet er at nå en nettonegativ udledning.
I
Danmarks klimamål i 2050
opbygges et antal scenarier, der viser, hvordan fremtidige klimamål kan opfyldes. Et
scenarie er et regneeksempel baseret på sæt af antagelser og omstillingselementer, som illustrerer en mulig fremtidig
udvikling. Projektets scenarier beskrives i hovedrapporten
Danmarks klimamål i 2050
og i
Baggrundsnotat 1.
Scenarierne omfatter alle sektorer. Dette notat beskriver grundlæggende data, antagelser og metoder til at opgøre
drivhusgasudledning og produktion af biogene produkter fra landbrug, skovbrug og arealanvendelse.
Produktion og udledning opgøres ved hjælp af en model
Til analysen af produktion og udledninger fra landbrug, skovbrug og arealer har Klimarådet anvendt
bioressourcemodellen DK-BioRes 2.0 (herefter BioRes). Den første version af modellen, BioRes 1.0, blev udviklet af
Energy Modelling Lab i et projekt for Energistyrelsen i 2021. Modellen er derefter blevet omstruktureret, opdateret og
videreudviklet af Energy Modelling Lab i samarbejde med Klimarådets sekretariat i perioden 2023 til 2024.
1
Forskere fra
Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) og Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA) ved Aarhus Universitet
samt fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) ved Københavns Universitet har tillige ydet
konsulentbistand til videreudviklingen af BioRes modellen.
2
BioRes-modellen gør det muligt at opbygge scenarier for landbrug, skovbrug og arealer i Danmark. Modellen beregner
udledninger og produktion af biologiske ressourcer for de forskellige scenarier. De biologiske ressourcer omfatter
afgrøder og produkter fra landbrug, træ fra skovdrift og rest- og affaldsprodukter fx halm og bioaffald. Biologiske
ressourcer kan bruges til fødevarer, foder og materialer samt til energi- og lagringsformål. Ressourcer til energi
–
og
lagring kan afbrændes direkte, eller de kan anvendes til pyrolyse eller til produktion af biogas. Biologiske ressourcer kan
anvendes til materialer og andre formål først og derefter anvendes til energi og lagringsformål, når de er blevet til affald.
Biologiske ressourcer, også kaldet bioressourcer, skal altså forstås bredt, som alle ressourcer af biologisk oprindelse.
Scenarierne viser, hvordan skov, landbrug og arealsektoren kan bidrage til at opfylde fremtidige nationale klimamål
gennem leverancer af biogene produkter, gennem reduktion af drivhusgasudledningen og gennem øget optag og lagring
af CO
2
på arealerne.
Målet er en systemanalyse for areal og bioressourcer
Det er målet med projektet at se drivhusgasudledningen fra landbrug og arealer i sammenhæng med produktion af
biogene produkter til fødevarer, energi og kulstoflagring. En sådan systemanalyse kan holde styr på arealforbrug og
Side 2
Baggrundsnotat 2 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946799_0003.png
ressourcestrømme og fx vise, at øget anvendelse af areal til produktion af biomasse har konsekvenser for
fødevareproduktionen. Ligesom udlægning af areal til urørt skov har konsekvenser både for lagring af kulstof i skoven og
for produktion af træ til materialer og energi. En systemanalyse kan desuden belyse klimaeffekten af det samlede system
og sikre, at der holdes styr på ressourcestrømmene, så hver ressource kun bruges én gang.
Analysen fokuserer på Danmarks territorium. Det undersøges, hvad der kan produceres af biologiske ressourcer på
danske arealer under forskellige forudsætninger. Samtidig føres der regnskab med eventuelle konsekvenser for
produktionen af landbrugsprodukter.
En vigtig forudsætning er, hvor meget plads, der antages afsat til natur og biodiversitet. Det har konsekvenser for både
produktion og udledninger fra Danmarks territorium. Danmarks import og eksport af fødevarer og bioenergi er også
central. Import og eksport-balancen har betydning for Danmarks bidrag til verdens fødevareforsyning. Balancen påvirker
desuden arealanvendelsen globalt og dermed mulighederne for at have plads til natur udenfor Danmark. Danmarks
produktionsoverskud af landbrugsvarer opgøres derfor i analysen. Figur 1.1 viser hvilke områder, der belyses af BioRes
og hvilke, der beregnes i andre modelværktøjer.
Figur 1.1 Modelværktøjer anvendt til rapporten
Danmarks klimamål i 2050
Kilde:
Klimarådet.
2
Beskrivelse af BioRes
BioRes gør det muligt at udarbejde scenarieanalyser, der viser forskellige omstillingselementers betydning for produktion
af biologiske ressourcer og drivhusgasudledningerne fra arealer, skov og landbrug i Danmark. Modellen regner i fysiske
enheder, fx ton og PJ, mens økonomiske forhold ikke indgår. Nedenfor beskrives de valg, der er truffet ved udformningen
af modellen herunder grundlæggende antagelser, omstillingselementer og beregningsmetoder.
BioRes indeholder en repræsentation af hele Danmarks areal opdelt på landbrug, skov, vådområder, bebyggelse mv. På
landbrugsarealer produceres afgrøder, og landbruget producerer også animalske produkter. På arealer med skovbrug
produceres gavntræ og træ til energi. Både landbrug og skovbrug producerer biomasse og påvirker samtidig indholdet af
drivhusgasser i atmosfæren. Andre arealer har ingen produktion af biomasse, fx urørt skov, men urørt skov kan påvirke
atmosfærens indhold af drivhusgasser ved at lagre CO
2
.
Side 3
Baggrundsnotat 2 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946799_0004.png
BioRes indeholder en repræsentation af dansk fødevareproduktion og -forbrug. BioRes beregner således
landbrugsproduktionen og forbruget af foder og fødevarer i Danmark. På den baggrund beregnes balancen mellem
produktion og forbrug i form af et produktionsoverskud eller -underskud.
BioRes beregner for det valgte scenarieår fx 2050:
•
Bioenergipotentialet.
Bioenergipotentialet er energiindholdet i de biogene produkter, der
produceres i Danmark, og som anvendes til energiformål i scenarierne. De biogene produkter er
brændsler som fast biomasse til afbrænding, flydende biobrændstoffer og biogas samt pyrolysegas og
-olie. Efter anvendelsen til energiformål kan kulstoffet i brændslerne anvendes til lagring af CO
2
ved
hjælp af BECCS, der står for
BioEnergy Carbon Capture and Storage.
Bioenergipotentialet omfatter
ikke bioressourcer anvendt til lagring af biokul.
Drivhusgasudledningen.
Det vil sige den samlede nettodrivhusgasudledning fra landbrug,
skovbrug og arealsektoren i Danmark.
Produktion minus forbrug.
Produktion minus forbrug, eller produktionsoverskuddet, er dansk
producerede landbrugsvarer i form af afgrøder og animalske produkter fratrukket dansk forbrug af
samme slags varer.
•
•
BioRes indeholder et netværk af processer og produkter
BioRes indeholder et netværk af processer og produkter, der gør det muligt at følge strømme af biologiske ressourcer og
drivhusgasudledninger.
Landbrug
er fx en proces, der blandt andet producerer afgrøder herunder produktet
græs.
Græs
kan være input til processen
produktion af græsprotein,
der som output har produkterne
protein, græsfiber
og
brunsaft.
Brunsaft kan være input til processen
biogasproduktion,
der som output har produkterne
biogas
og
afgasset
biomasse.
Afgasset biomasse kan igen være input til processen
pyrolyse,
der som output har produkterne
pyrolysegas
og
–
olie
samt
biokul.
Hver proces i modellen har tilknyttet parametre, der angiver, hvad processen producerer både i
form af produkter og drivhusgasudledninger. Figur 2.1 viser et udvalg af de processer og produkter, der indgår i
modellen.
Modellens beregning af
produktion minus forbrug
bruges til at holde styr på, hvor stor en del af den danske produktion,
der skal til for at dække danskernes behov. Modellen beregner fx produktionen af svinekød og sammenholder dette med
danskernes forbrug af svinekød ud fra kostundersøgelser.
3
På den baggrund opgøres et evt. produktionsoverskud, der
potentielt kan eksporteres. Dette bruges til at opgøre scenariernes globale bidrag, som beskrives nærmere i kapitel 12.
Valg af omstillingselementer skaber et scenarie
Modellen indeholder en række omstillingselementer, som kan vælges til og fra og justeres for at skabe et scenarie.
Omstillingselementer er strukturelle eller tekniske muligheder for at øge produktionen af biologiske ressourcer og/eller
ændre drivhusgasudledningen i landbrug, skovbrug og i arealsektoren. Skovbrug og arealsektoren kaldes samlet for
LULUCF, som står for
Land Use, Land Use Change and Forestry.
Omstillingselementer kan være brug af nye teknologier, ændret produktion og ændret arealanvendelse. I landbruget kan
omstillingselementer være dyrkning af efterafgrøder, ændringer i antallet af husdyr og hyppig udslusning af gylle fra
stalde. I skovbruget kan et omstillingselement være brug af hurtigvoksende træarter. I arealsektoren kan et
omstillingselement være vådlægning af kulstofrige jorder.
Virkemidler, fx afgifter eller tilskud, som skal give aktører incitament til at tage omstillingselementerne i brug, indgår
ikke i modellen og beskrives dermed ikke i dette notat.
Side 4
Baggrundsnotat 2 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946799_0005.png
Figur 2.1 Udsnit af processer og produkter i BioRes
Kilde:
Klimarådet og Energy Modelling Lab.
4
BioRes bygger på tidligere scenariearbejde og på Danmarks drivhusgasopgørelse
BioRes er inspireret af scenarier, som er udarbejdet dels for Klima- og Energiministeriet, Fødevareministeriet og
Miljøministeriet og dels for Bioøkonomipanelet af en række forskere blandt andre Claus Rasmussen, Esben Øster
Mortensen og Uffe Jørgensen, DCA, Aarhus Universitet, Thomas Nord-Larsen, IGN, Københavns Universitet og Henrik
Wenzel, Syddansk Universitet.
5, 6, 7
BioRes er baseret på Danmarks nationale drivhusgasopgørelse fra 2023,
Denmark’s National Inventory Report 2023,
som er udarbejdet af Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) ved Aarhus Universitet.
8
Denne publikation kaldes
herefter Danmarks drivhusgasopgørelse 2023 eller NIR 2023. BioRes anvender tal herfra for referenceåret 2020. For
scenarieårene beregner modellen udledninger i forhold til referenceåret ud fra de valgte omstillingselementer.
En anden væsentlig kilde er Andersen mfl.
Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
fra 2023.
9
Denne
publikation kaldes herefter Klimavirkemiddelkataloget.
Energistyrelsens
Klimastatus- og fremskrivning 2023
samt Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets
Klimastatus og
–
fremskrivning 2024
indgår også i modellens datagrundlag. Hovedkilden er fremskrivningen fra 2023, men data er på
enkelte punkter opdateret til fremskrivningen fra 2024. Klimastatus- og fremskrivning fra henholdsvis 2023 og 2024
kaldes herefter KF23 og KF24.
10, 11
Andre kilder er Danmarks Statistik (DST) og en lang række rapporter om de emner, som håndteres af modellen. De
anvendte kilder fremgår under Referencer til sidst i dette notat. Kilderne fremgår desuden i selve BioRes-modellen, som
udgives af Energy Modelling Lab.
Modellen er en forsimpling af virkeligheden
BioRes-modellen er en forsimplet model af det meget komplekse system, som landbrug, skovbrug og arealanvendelsen
udgør. Modellen indeholder ikke alle typer af udledninger, og beregningen af produktion og CO
2
-udledninger er i mange
tilfælde baseret på simple antagelser og ikke på en fuldt modelleret tidslig udvikling.
Side 5
Baggrundsnotat 2 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946799_0006.png
Modellen er således på nogle punkter statisk, idet forhold, som ikke aktivt ændres af brugeren, antages at være konstante
dvs. på 2020-niveau. En ko er fx en gennemsnitlig ko i 2020. Der antages altså ikke at ske en genetisk betinget udvikling
af køers foderindtag, mælkeydelse og metanudledning frem til 2050. Metanudledningen kan til gengæld reduceres via
omstillingselementet
fodertilsætning til malkekøer.
Modelleringen af kulstoflageret i jorder er også forsimplet, idet en
dynamisk tidsmæssig udvikling er erstattet af gennemsnitlige faktorer for bestemte perioder. Dette er nærmere beskrevet
i kapitel 3 og 5.
Modellen er på andre punkter dynamisk, idet den modellerer en tidsafhængig udvikling. Det er fx tilfældet på følgende
punkter:
•
•
•
•
Udbyttet af afgrødedyrkning i landbruget
Befolkningsudviklingen
Skov og træprodukter
Lagring af biokul fra pyrolyse.
Afgrødeudbyttet i landbruget antages fx at stige med 19,5 pct. fra 2020 til 2050.
12
Det svarer til udbyttestigningen i det
scenariearbejde, der ligger til grund for Bioøkonomipanelets anbefalinger.
13
Befolkningstallet i Danmark antages at øges til 6,3 millioner mennesker i 2050 baseret på Danmarks Statistik.
14
Befolkningens størrelse har blandt andet indflydelse på forbruget af landbrugsprodukter samt på, hvor meget affald og
spildevand der genereres i forskellige år.
For skov gælder, at skovenes tilvækst og dermed dens kulstofoptag afhænger af træernes alder. Ved ændring i årlig hugst
eller skovrejsning beregner modellen således skovsektorens nettooptag over tid ud fra skovtypen og træernes alder.
Modellen beregner også tidsmæssige ændringer i udledning og lagring af CO
2
i høstede træprodukter. Dette er nærmere
beskrevet i kapitel 9.
Modellens forsimplede antagelser og usikkerheder betyder, at dens resultater ikke skal betragtes som en forudsigelse af
Danmarks drivhusgasudledning i 2050. Modelberegningerne kan imidlertid vise væsentlige sammenhænge mellem
arealanvendelse, produktion og udledninger. Det vurderes også, at beregningerne kan give en indikation af, hvordan
udledninger fra landbrug, skovbrug og arealsektor
kan
udvikle sig frem til 2050 under de angivne forudsætninger,
herunder om et klimamål er indenfor rækkevidde med de valgte omstillingselementer. En nærmere beskrivelse af
udeladelser, forsimplinger og usikkerheder i modellen fremgår af kapitel 13.
2.1
Beregning af drivhusgasudledninger
Modellen opgør udledninger fra Danmarks landbrug, skovbrug og arealanvendelse. Udledningskategorierne
følger FN’s
fælles regler for rapportering af landes drivhusgasudledninger, det såkaldte
Common reporting format
(CRF). De
udledninger, der opgøres i BioRes, er CRF-kategorierne 3 (Landbrug) og 4 (LULUCF). Herudover medtages CO
2
-optag
fra biokul fra pyrolyse, som på nuværende tidspunkt ikke er placeret i en CRF-kategori. Tabel 2.1 giver et overblik over
hvilke udledningskategorier, der medregnes i BioRes.
Drivhusgas kan være kuldioxid (CO
2
), lattergas (N
2
O) eller metan (CH
4
). For at kunne regne på de samlede
drivhusgasudledninger omregnes metan og lattergas til CO
2
-ækvivalenter, som forkortes CO
2
e. I Parisaftalen blev
parterne enige om at bruge konverteringsfaktorer
fra IPCC’s femte hovedrapport fra 2013.
15
I BioRes konverteres metan
og lattergas som følge heraf til CO
2
e med en faktor på henholdsvis 28 og 265.
Nedenfor beskrives de beregningsmetoder, som bruges til beregning af udledninger i basisåret for de
udledningskategorier, som medregnes jf. tabel 2.1.
Side 6
Baggrundsnotat 2 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946799_0007.png
Tabel 2.1 Oversigt over typer af udledninger, som medregnes eller ikke medregnes i BioRes-modellen
CRF Kode
3A
3B
3D
3F
3G
3H
3I
4A
4B
4C
4D
4E
4F
4G
4H
Engelsk betegnelse
Enteric fermentation
Manure management
Agricultural soils
Field Burning of Agricultural
Residues
Liming
Urea application
Other carbon-containing fertilizers
Forest land
Cropland
Grassland
Wetlands
Settlements
Other Land
Harvested wood products
Other LULUCF
Dansk betegnelse
Husdyrs fordøjelse
Gødningshåndtering
Lattergas fra marker
Afbrænding af planterester
Kalkning
Urea
Anden kulstofholdig gødning
Skov
Dyrket mark
Græsarealer
Vådområder
Byer og infrastruktur
Andet land
Høstede træprodukter
Andet LULUCF
CO
2
-optag fra lagring af biokul
CO
2
-optag fra havbiomasse
Anm.:
Medregnes i BioRes
Ja
Ja
Ja
Nej
Nej
Nej
Nej
Ja
Ja
Ja
Ja
Nej
Nej
Ja
Nej
Ja
Nej
Biomasse fra havet medregnes som fødevare/foder eller bioenergi. Der indregnes ikke et CO
2
-optag i havbiomasse, fx tang,
da dette ikke indgår i Danmarks drivhusgasopgørelse.
Klimarådet og Danmarks drivhusgasopgørelse
Kilde:
CRF-kategori 3A: Husdyrs fordøjelse
BioRes indeholder tre typer husdyr: kvæg, svin og fjerkræ. Drivhusgasudledningen fra disse dyrs fordøjelse i 2020
fremgår af Danmarks drivhusgasopgørelse. BioRes fordeler denne udledning på alle kvæg, fjerkræ og svin i 2020,
hvorved der fås en udledningsfaktor pr. gennemsnitsdyr. Antallet af dyr, det vil sige husdyrbestanden i 2020, er hentet
fra Danmarks Statistik.
16
Udledningen pr. gennemsnitsdyr i bestanden holdes konstant i alle årene, medmindre der
indføres omstillingselementer fx fodertilsætning, som reducerer udledningen. Dette er nærmere beskrevet nedenfor
under omstillingselementer. Konventionelle og økologiske dyr antages at have samme udledning fra fordøjelsen.
CRF-kategori 3B: Gødningshåndtering
BioRes indeholder gødningsmængder fra kvæg, fjerkræ og svin i 2020.
17
Modellen anvender en faktor for udledningen fra
stald og lager pr. ton gylle baseret på Klimavirkemiddelkatalogets tal for udledningen fra gennemsnitlige staldsystemer.
18
For fjerkræ er udledningen baseret på Danmarks drivhusgasopgørelse. Gødning afsat på græs fratrækkes ud fra antallet
af græsningsdage.
BioRes indeholder to omstillingselementer til at nedbringe udledningen fra håndtering af husdyrgødning:
bioafgasning
og
hurtig udslusning.
I 2020 blev en del af husdyrgødningen bioafgasset, og en del af gyllen blev udsluset hurtigt. BioRes
beregner en reduktion i udledningen, hvis yderligere gødning bioafgasses, og yderligere gylle udsluses hurtigt.
Side 7
Baggrundsnotat 2 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946799_0008.png
Datagrundlaget er Klimavirkemiddelkatalogets tal for reduktionens størrelse og for, hvor stor en del af gyllen der blev
udsluset hurtigt i 2020. Mængden af gylle, der blev bioafgasset i 2020, er baseret på data fra Energistyrelsen.
19
CRF-kategori 3D: Lattergas fra marker
Denne kategori af udledninger består af lattergasudledning ved gødskning, indirekte lattergasudledninger fra dyrket jord,
lattergasudledninger fra planterester på markerne og lattergasudledninger fra drænede, kulstofrige jorde.
Lattergasudledningen ved gødskning beregnes ved at bruge kvælstofnormen for hver afgrøde og antage, at
kvælstofnormen udnyttes i samme omfang som i 2020. Dermed kendes den udspredte mængde kvælstof (N). Den direkte
lattergasudledning ved gødskning beregnes ved at bruge IPCC’s udledningsfaktor
(2019) for lattergas, ifølge hvilken 1 pct.
af den udspredte kvælstof (N) bliver til lattergas. Lattergasudledningerne fra gødskning ændres, hvis der i scenarierne
skiftes til afgrøder med andre kvælstofnormer. Antagelsen om et generelt stigende udbytte indebærer en generelt
stigende kvælstofnorm og dermed også en stigende lattergasudledning fra gødskning.
BioRes beregner en udledningsfaktor for lattergas pr. ton af forskellige typer af gødning ud fra kvælstofindholdet i
forskellige typer. Der ses bort fra udnyttelseskrav til husdyrgødning og andre former for organisk gødning. Gødskning
med spildevandsslam og slam fra industrien medregnes ikke.
Lattergasudledningen ved gødskning er skaleret, så de samlede udledninger for 2020 passer dels med den anvendte
mængde af husdyrgødning og kunstgødning og dels med udledningen i 2020 ifølge NIR 2023. Derved tages der højde for
gødskningen med slam samt for udnyttelseskrav og udnyttelsesgraden af N-normerne. Den samme skaleringsfaktor
anvendes i alle år, da der ikke vurderes at være videngrundlag for at ændre denne. Det antages dermed implicit, at der vil
være den samme udnyttelse af N-normerne i alle år.
Indirekte lattergasudledninger er beregnet med en fast udledningsfaktor pr. hektar dyrket jord, så det passer med den
samlede udledning fra denne kategori i 2020 ifølge NIR 2023.
Lattergasudledninger fra planterester er indregnet med en gennemsnitlig faktor pr. hektar for de afgrøder, som
producerer planterester, så det passer med den samlede udledning i 2020 fra denne kategori i NIR 2023. Det betyder, at
udledningerne af lattergas fra planterester ikke ændrer sig i modellen, hvis der skiftes fra en afgrøde, der antages at
producere planterester, til en anden, der også producerer planterester. Hvis man derimod omlægger en mark fra at
producere en afgrøde med planterester til en flerårig afgrøde uden planterester, vil lattergasudledningen fra planterester
falde. En øget udlægning af efter- og mellemafgrøder vil også afspejles i lattergasudledningerne fra planterester. I visse
tilfælde ændres lattergasudledningerne dog ikke. Det er tilfældet, hvis der i scenarierne opsamles flere planterester, fx
hvis der sker en øget opsamling af halm. Denne unøjagtighed bør udbedres i en senere version af modellen.
CRF-kategori 4A og 4G: Skov og Høstede træprodukter
Skov optager CO
2
fra luften, og en del af den optagne CO
2
lagres i træerne. Når træerne vokser, vokser skovens
kulstofpulje også. Omvendt sker der en udledning, hvis træerne høstes eller dør, og kulstoflageret i skoven falder. Hvis
skov lægges urørt, vil skoven optage og lagre CO
2
i mange år, indtil skoven bliver gammel og nettooptaget aftager.
Hvornår dette sker afhænger af skovtypen.
Ifølge FN’s opgørelsesregler skal følgende indregnes i drivhusgasopgørelsen for skovsektoren:
1. Ændringer i skovenes kulstoflager
2. Ændringer i lageret af høstede træprodukter
Ændringerne i skovkulstoflageret skyldes primært tilvækst og hugst, men lageret er også påvirket af fx stormfald, tørke,
barkbilleangreb mv. Høst af træ fra skoven mindsker skovkulstoflageret og repræsenterer en CO
2
-udledning. Samtidig
sker der løbende en tilvækst i skoven, som øger skovkulstoflageret. I tråd med FN’s opgørelsesmetode er det den
resulterende nettoændring af skovens kulstoflager, der indgår i drivhusgasopgørelsen. Det er ligeledes denne
nettoændring, som beregnes i BioRes.
Side 8
Baggrundsnotat 2 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946799_0009.png
BioRes beregner skovens optag på baggrund af skovarealet, de anvendte skovtyper og træernes alder. Optag og høst er for
de forskellige skovtyper modelleret på baggrund af notatet
Kulstofbinding ved skovrejsning
af V. K. Johannsen m.fl., fra
2020.
20
Optag og høst af basisskoven frem til 2050 er modelleret i 5-års intervaller på baggrund af data fra Thomas
Nord-Larsen og Niclas Scott Bendtsen fra København Universitet.
21
Hugst i skoven kan gå til gavntræ, energitræ eller til rester, som typisk forbliver i skoven i form af dødt ved. Gavntræ går
til savværket, der producerer savskåret træ, træplader og trærester. Trærester anvendes typisk til energiformål og dette
antages at være tilfældet i BioRes.
De producerede træprodukter udgør et midlertidigt kulstoflager. Tilførslen til lageret af træprodukter afhænger af høsten
i det pågældende år, som igen er bestemt af produktionsskovenes areal, skovtyperne og træernes alder. Fraførslen fra
lageret af træprodukter er bestemt af en halveringstid, der er 35 år for savskåret træ og 25 år for træplader.
22
For det træ,
der går til træprodukter, antager BioRes en fordeling på 75 pct. til savskåret træ og 25 pct. til træplader.
23
BioRes
beregner i alle år frem til 2050 en årlig tilførsel af kulstof til lageret af høstede træprodukter og en årlig fraførsel.
Nettofraførsel af kulstof fra lageret repræsenterer en udledning af CO
2
.
BioRes skelner mellem urørt skov og produktionsskov:
•
Urørt skov.
Modellen indeholder to typer af urørt skov: gammel og ny urørt skov. Gammel urørt
skov er en eksisterende gennemsnitlig dansk skov, som lægges urørt. Ny urørt skov er landbrugsareal,
som udtages og tillades at springe i skov. Begge typer urørt skov har et CO
2
-optag frem til 2050, som
er bestemt af den tid, der er gået, siden de blev lagt urørt.
Produktionsskov.
Produktionsskov antages at blive drevet forretningsmæssigt, hvilket vil sige, at
træer høstes og tyndes på skovbrugsmæssigt hensigtsmæssige tidspunkter. BioRes indeholder fire
typer af ny produktionsskov med forskellige sammensætninger af hurtigt- og langsomtvoksende løv-
og nåletræer. Den nuværende gennemsnitlige skov i Danmark, kaldet basisskoven, forynges løbende
med de valgte skovtyper.
•
Optag og udledning fra skov kan ændres i scenarierne ved at ændre skovarealet, fordelingen mellem skovtyperne og
fordelingen mellem gavntræ og træ til energi. Dette er nærmere beskrevet nedenfor under omstillingselementer og i
kapitel 9 om skov.
CRF-kategori 4B: Dyrket mark
Udledningen fra landbrugsarealer afhænger af dyrkningsformen og af jordens kulstofindhold. Forholdet mellem den
årlige kulstoftilførsel og den årlige nedbrydning bestemmer, om jorderne har en nettoudledning eller et optag af CO
2
. Et
mindsket kulstoflager i jorden repræsenterer en CO
2
-udledning. BioRes har tre jordtyper: mineraljord (JB-1-10),
kulstofrig jord med 6 - 12 pct. kulstof (OC6) og tørvejorder med > 12% kulstof (OC12).
Mineral jorder.
Mineraljorder i BioRes er et gennemsnit af jordtyper med et organisk kulstofindhold på under 6 pct. De danske jorde er
opdelt i 11 jordbundstyper (JB-nr.) fra nr. 1 til 11. De mineralske jorder i BioRes omfatter JB1-10. Det vil sige, at
mineraljorder i BioRes dækker alle jordtyper, der ikke er kulstofrige jorder.
Det antages i BioRes, at marker med etårige afgrøder på mineraljord, der forbliver dyrkede marker med étårige afgrøder,
ikke er forbundet med nogen udledninger af kulstof, og at kulstoflageret over og under jorden forbliver konstant.
24
Kulstofbalancen for mineraljord anses altså for at være i ligevægt. Ligevægten er betinget af, at der tilføres nogenlunde
samme mængde kulstof i form af husdyrgødning, afgasset biomasse og nedmuldet halm til jorden hvert år.
Hvis tilførslen af kulstof ophører eller reduceres, vil kulstofmængden i jorden mindskes, hvorved der sker en udledning af
kulstof fra jorden til atmosfæren i form af CO
2
. Tilførslen af kulstof ændres, hvis der dyrkes efterafgrøder, som nedpløjes.
Den ændres også, hvis halm eller afgasset biomasse, som ellers nedpløjes, fjernes. Kulstoflagringen ved tilførsel af
husdyrgødning og afgasset husdyrgødning antages at være på samme niveau, selv om kulstoffet i den afgassede biomasse
er sværere nedbrydeligt.
25
Side 9
Baggrundsnotat 2 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946799_0010.png
Ændringer i kulstoflageret i jorden som følge af ændringer i tilførsel af planterester kan ifølge Klimavirkemiddelkataloget
indregnes som 12 procent af den tilførte kulstofmængde i 20 år. Derefter er der indtrådt en ny ligevægt, som betyder, at
der ikke er nettoudledning fra arealerne på grund af ændringerne i jordens kulstofpulje. Effekten af øget tilførsel af
plantemateriale er i BioRes indregnet som et gennemsnitlig øget årligt CO
2
-optag i en periode på 30 år efter tiltaget er
gennemført. Det øgede årlige optag antages at være 2/3 af værdierne i Klimavirkemiddelkataloget, da perioden ændres
fra 20 til 30 år.
Hvis der skiftes fra etårige afgrøder til flerårige energiafgrøder fx græs eller pil, indregnes et stigende kulstoflager i jorden
baseret på den øgede tilførsel af plantemateriale i jorden baseret på ovenstående princip.
26
Kulstofrige jorder.
Dyrkning og dræning af kulstofrig landbrugsjord er en stor kilde til udledninger, idet iltning betyder, at kulstoffet i
humuslaget nedbrydes til CO
2
. Udledningerne reduceres, hvis arealet vådlægges. I december 2023 fremkom ny viden,
som viste at udbredelsen af de kulstofrige lavbundsjorder dækkede et areal på 117.800 hektar af landbrugsarealet i 2018,
hvor den tidligere kortlægning viste et areal på 171.600 hektar i 2018.
27
Det fremgår af den nye rapport, at forskellen
mellem de to kort primært kan forklares ved, at jordernes kulstof mineraliserer over tid. Den nye viden er anvendt i
BioRes, således at modellens areal af kulstofrige jorder i 2020 svarer til den nye kortlægning.
28
I januar 2024 udgav DCE ved Aarhus Universitet et
Notat om emissionsestimater for organiske jorder historisk (1990-
2022) og i fremskrivningen (2023-2040).
29
Af notatet fremgår at udledningsfaktorerne for kulstofrige jorder forventes
revideret ultimo 2024. Da der således endnu ikke foreligger nye reviderede udledningsfaktorer, anvender BioRes fortsat
de officielle udledningsfaktorer for kulstofrige jorder, som også anvendes i Danmarks drivhusgasopgørelse for 2024.
30
CRF-kategori 4C: Græsarealer
Udledningen af drivhusgasser fra eksisterende græsarealer på mineraljord, der fortsætter med at være græsarealer,
antages i modellen at være nul, baseret på Danmarks drivhusgasopgørelse.
31
For græsarealer på kulstofholdige jorder
indregnes en udledning af CO
2
baseret på en udledningsfaktor, som beskrevet under afsnittet ovenfor om
Dyrket mark.
Ved vådlægning af kulstofrige græsarealer tildeles arealet en udledning af metan.
Når landbrugsarealer i omdrift udtages til græsarealer, fx ved afsætning af arealer til natur, sker der en opbygning af
kulstof i jorden. Kulstofopbygningen antages at være den samme som ved udtagning af landbrugsjord til permanent
brak.
32
CRF-kategori 4D: Vådområder
Udledningen fra eksisterende vådområder, herunder fra permanent vanddækkede arealer, som i BioRes kaldes
Søer,
er
sat til nul. Udledninger fra tørvegravning er ikke medtaget i BioRes. Ved omlægning af drænet, kulstofrig lavbundsjord
fra landbrugsdrift til vådområde tildeles arealet en udledning af metan. Dette er nærmere beskrevet under beskrivelsen af
omstillingselementet
vådlægning af kulstofrige jorder
nedenfor.
CO
2
-optag fra lagring af biokul
I 2020 var CO
2
-optaget fra lagring af biokul nul, da der ikke fandt en lagring af biokul sted i Danmark dette år. I BioRes
kan der laves biokul ved at pyrolysere halm, fiberfraktionen fra separeret afgasset biomasse, spildevandsslam, flis fra
have-parkaffald, pil, græs, bioaffald og efterafgrøder.
Klimaeffekten ved biokul afhænger af den anvendte biomasse og kulstofindholdet heri samt af tidsperspektivet. Der
antages en lille årlig nedbrydelsesrate for kulstoffet i biokullet. Derudover vil der være tilfælde, hvor den pyrolyserede
biomasse ville have haft en alternativ anvendelse. Det gælder fx for afgasset biomasse og for en del af halmen, som
alternativt ville være nedmuldet i marken. Ophør af denne tidligere praksis betyder, at der bliver tilført mindre kulstof til
jorden end tidligere. Kulstoflageret i jorden vil dermed falde og gå mod en ny ligevægt. Denne effekt medregnes i BioRes.
Beregning af klimaeffekten af pyrolyse er nærmere forklaret i kapitel 8.
Side 10
Baggrundsnotat 2 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946799_0011.png
2.2
Beregning af energipotentialet fra danske bioressourcer
BioRes beregner et dansk bioenergipotentiale. Bioenergipotentialet er energiindholdet i den mængde af biogene
produkter, som produceres i det givne scenarie, og som kan bruges til energiformål. De biogene produkter er fx
energitræ, energiafgrøder, halm, bioaffald, biogas og pyrolysegas eller -olie.
Nogle typer af biomasse anvendes direkte til afbrænding, andre kan anvendes til produktion af biogas eller til pyrolyse i
modellen. Det bioenergipotentiale, som beregnes i BioRes, er energiindholdet i den biomasse, der er til rådighed til
afbrænding, samt energiindholdet i den producerede pyrolysegas og -olie samt biogas.
Nogle typer afgrøder anvendes ikke direkte til energiformål i scenarierne. Det gælder fx korn og majs, der anvendes til
produktion af fødevarer. Disse afgrøder blev anvendt til biogas i 2020, da de kan anvendes til dette formål op til en
grænse på 4 pct. af inputmængden.
33
I scenarierne for 2050 anvendes imidlertid kun non-food-afgrøder, fx græs og
energipil direkte til energiformål. Det er således fravalgt at anvende fødevarer direkte som brændsler. Dette valg er
inspireret af de begrænsninger, der er sat for brug af fødevare- og foderafgrøder til biobrændstoffer i EU ud fra
miljøhensyn.
34
Græs og pil kan desuden have miljøfordele, som kan tale for at anvende dem som energiafgrøder fremfor
korn og majs.
35
Biologiske ressourcer kan også anvendes til materialer
Biologiske ressourcer kan anvendes til materialer i modellen. Hvis man gør dét, fratrækkes ressourcerne fra
bioenergipotentialet. Det må forventes, at biologiske ressourcer i stigende omfang vil blive brugt til materialer som før
blev produceret af fossile brændsler fx plastic, tøj og byggematerialer. Så længe materialerne er i brug eller i cirkulation i
samfundet, vil kulstoffet være lagret og således ikke befinde sig i atmosfæren.
Materialer vil typisk være i brug i et stykke tid, hvorefter de bliver til affald, som kan indgå i energipotentialet. Bortset fra
gavntræ og høstede træprodukter er materialecirkulationen dog ikke en del af modellen. Det kan overvejes i en senere
version at muliggøre at en andel af bioressourcen kan anvendes til plastic eller andre produkter og efter endt anvendelse
og evt. genanvendelse til sidst kan anvendes til energi.
En række biologiske ressourcer medregnes i bioenergipotentialet.
BioRes medregner følgende ressourcer i opgørelsen af bioenergipotentialet:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Afgrøder, som ikke er fødevarer eller foder, herunder efter- og mellemafgrøder.
Halm: Halm af korn, raps, frøgræs og bælgsæd.
Bionedbrydeligt affald: Bioaffald, brun saft, have/parkaffald, industriaffald og spildevandsslam.
Græs og græsfibre: Græs fra dyrkning af græs på landbrugsarealer, græs fra naturarealer samt
græsfibre fra græsproteinproduktion.
Havbiomasse: Tang og muslinger.
Husdyrgødning. Dybstrøelse, fjerkrægødning, kvæggylle og svinegylle.
Vedmasse: Træ til energi fra skovbrug, resttræ fra savværker samt pil dyrket på landbrugsareal.
Biogas: Den producerede biogas fra biomasse, der allokeres til biogasproduktion.
Pyrolyseprodukter: Pyrolysegas eller -olie fra pyrolyse af biomasse, der allokeres til pyrolyse.
Rapsolie, der ikke anvendes til fødevarer.
Nogle typer af biomasse kan bruges til flere former for bioenergi
Nogle typer af biomasse kan bruges til biogas, andre kan bruges til direkte afbrænding eller til pyrolyse. Nogle typer af
biomasse kan bruges til flere forskellige formål. I modellen er biomasserne opdelt i fire kategorier:
Side 11
Baggrundsnotat 2 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946799_0012.png
•
Biomasse til biogas.
De typer af biomasse, der i modellen kun kan bruges til biogasproduktion er:
gylle fra husdyr, brunsaft og industriaffald. Biogas fra disse typer regnes med i bioenergipotentialet,
hvis biomasserne i scenariet er allokeret til biogasproduktion.
Biomasse til pyrolyse.
Nogle typer af biomasse kan kun anvendes til energiformål via pyrolyse.
Det er tilfældet for afgasset biomasse fra biogasanlæg, der ikke kan anvendes til andre energiformål.
For afgasset biomasse medregnes den producerede mængde af pyrolysegas og -olie i
bioenergipotentialet.
Biomasse til direkte afbrænding.
Biomassetyper, der kan afbrændes direkte, fx vedmasse, og
som ikke er allokeret til pyrolyse i scenariet medregnes i bioenergipotentialet med deres brændværdi.
Biomasse, der kan anvendes til flere formål.
Nogle typer biomasse kan bruges til flere af
ovenstående formål. Halm kan fx både afbrændes direkte i fx et kraftvarmeværk, anvendes til
biogasproduktion eller anvendes til pyrolyse. Bioaffald, have/parkaffald, græsfibre og tang kan både
anvendes til biogasproduktion og til pyrolyse. For disse typer biomasse vil det være brændværdien,
der medregnes i energipotentialet, medmindre ressourcen i scenariet er allokeret til biogas eller til
pyrolyse.
•
•
•
Hvis det i et scenarie er valgt at bruge en ressource til biogas eller pyrolyse, vil den producerede biogas eller
pyrolyseprodukter blive medregnet i bioenergipotentialet. Energipotentialet fra biogas eller pyrolyse er således
energiindholdet i PJ i den producerede biogas, pyrolysegas og pyrolyseolie. For biogas og pyrolyse opgøres
bioenergipotentialet dermed eksklusive konverteringstab. Pyrolysegas og -olie kaldes under ét for pyrolyseprodukter.
Modellen sørger for, at dobbelttælling undgås. Hvis en biomasse er anvendt til materialer, vil den samme biomasse ikke
også blive medregnet i bioenergipotentialet. Halm, der er anvendt til foder, vil fx ikke blive medregnet i
bioenergipotentialet.
Bioenergipotentialet afhænger af mange forhold
Bioenergipotentialets størrelse afhænger af mange forskellige forhold, herunder arealanvendelsen, valget af afgrøder og
antallet af husdyr. De forhold, der bestemmer potentialet fra de vigtigste typer af biomasse, er:
•
Afgrøder.
Det er afgørende, hvor stort et areal, der bruges til at producere de planter, som
efterfølgende direkte eller indirekte bruges til energi. Det har betydning, hvilken type afgrøde, der
dyrkes på arealet og dermed hvilket udbytte, der antages. Bioenergipotentialet fra afgrøder afhænger
også af, om der dyrkes efterafgrøder og om disse høstes. Der dyrkes i dag primært efterafgrøder til
nedpløjning for at undgå udvaskning af kvælstof. Der er i BioRes mulighed for at dyrke N-fikserende
efterafgrøder til høst. For landbrugsafgrøder anvendes udbyttetal fra Danmarks Statistik for 2020, og
der antages som nævnt et generelt stigende udbytte frem til 2050. Udbyttet af N-fikserende
efterafgrøder er antaget til 2,5 ton tørstof pr. hektar.
36
Halm.
Energipotentialet fra halm afhænger af, hvor stort et areal, der dyrkes med afgrøder, der har
restproduktet halm. Det er korn, raps, frøgræs og bælgsæd. Potentialet afhænger desuden af, hvor
meget halm, der opsamles, hvilket kan ændres i scenarierne.
Bionedbrydeligt affald.
Energipotentialet fra bionedbrydeligt husholdningsaffald afhænger af,
hvor stort madspildet er, og hvor meget husholdningsaffald, der udsorteres. Der kommer også
husholdningslignende bioaffald fra virksomheder, og mængden herfra afhænger også, hvor meget der
udsorteres. Madspild og udsorteringsgrad af bioaffald fra husholdninger og virksomheder kan
varieres i scenarierne. Mængden af bionedbrydeligt affald fra industri afhænger af, hvad der
produceres. Hvis der fx produceres protein af græs produceres også græsfibre og brunsaft. Græsfibre
kan anvendes til foder, til biogas eller til pyrolyse. Brunsaft kan kun anvendes til biogas. Nogle typer
bioaffald medregnes ikke 100 pct. i bioenergipotentialet. For have/parkaffald komposteres ca. 2/3
dele i dag, mens 1/3 energiudnyttes.
37
Det antages i BioRes, at 2/3 af have/parkaffaldet kan
energiudnyttes i fremtiden, mens én tredjedel fortsat komposteres.
•
•
Side 12
Baggrundsnotat 2 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946799_0013.png
•
Græs og græsfibre.
Energipotentialet fra græs afhænger af hvor store arealer, der er til dyrkning og
høst af græs, samt af hvor meget græs, der anvendes til foder. Der kan dyrkes tre slags græs på
landbrugsarealer: højtydende græs, græs i omdrift og permanent græs. Disse tre typer har forskellige
kvælstofnormer og forskellige udbytter. Der kan desuden høstes græs på naturarealer. Det antages
forsimplet, at afgrøden i alle tilfælde er ”græs”, som kan anvendes til enten foder, biogas, pyrolyse
eller græsproteinproduktion. I praksis vil græs fra naturarealer dog sandsynligvis ikke være velegnet
til græsproteinproduktion. Græsproteinproduktion giver biproduktet græsfibre, der kan anvendes til
foder, biogas eller pyrolyse.
Husdyrgødning.
Mængden af husdyrgødning afhænger af antallet af husdyr, og af hvor mange dyr,
der går ude, da gødning fra dyr på græs ikke er tilgængelig for biogasproduktion.
Vedmasse.
Mængden af vedmasse til energiformål afhænger af skovarealet, foryngelsesraten,
skovtypen og af tidsforløbet for indfasning af eventuel skovrejsning. Det har desuden betydning, hvor
stor en andel af resttræ, der kommer fra savværkerne. Der er i BioRes indbygget en antagelse om,
hvor stor en andel af hugsten for de forskellige skovtyper og aldersklasser, der går til hhv. energi og
tømmerproduktion. Der er også antaget en andel af resttræ fra savværkerne. Begge dele kan dog til en
vis grad ændres i scenarierne. Træ, der går til træprodukter, vil efter en periode blive til træaffald,
som kan anvendes til energiformål. Det antages at 75 pct. af dette træaffald kan indsamles og
anvendes til energiformål.
•
•
Biogas, pyrolyse, skov og biomasse fra havet er nærmere beskrevet i kapitel 7, 8, 9 og 10.
3
Omstillingselementer
Analysen inddrager en række omstillingselementer i landbrug, skovbrug og arealanvendelse. Omstillingselementerne kan
bidrage til øget produktion af biologiske ressourcer eller til reduceret udledning af drivhusgasser. De
omstillingselementer, som indgår i analysen, fremgår af tabel 3.1 nedenfor.
Ikke alle omstillingselementer i tabel 3.1 indgår på nuværende tidspunkt i Danmarks drivhusgasopgørelse. Det gælder fx
brug af fodertilsætningsstoffet bovaer, brug af nitrifikationshæmmere i landbruget og pyrolyse. Klimaeffekten af disse
omstillingselementer forventes i fremtiden at blive indregnet i drivhusgasopgørelsen, men det vides endnu ikke præcis
hvordan. De indregningsmetoder, der vil blive anvendt, kan derfor adskille sig fra de metoder, der anvendes her. Generelt
er opgørelsen af landbrugets udledninger præget af stor usikkerhed, og det samme gælder klimaeffekten af mange
omstillingselementer.
Analysen har ikke alle omstillingselementer med
Analysen har ikke til formål at dække alle potentielle klimatiltag. Formålet med BioRes er at vurdere, hvor langt man
samlet set kan komme med tekniske og strukturelle omstillingstiltag i landbrug, skovbrug og arealsektoren. Visse
omstillingselementer indgår derfor ikke i analysen.
Tiltagene
biogas
og
hurtig udslusning af gylle til biogas
er fx medtaget, mens andre tiltag til at reducere udledningen af
gødningshåndtering ikke er. Det skyldes, at landbrugeren sandsynligvis ikke vælger både
hurtig udslusning til biogas
og
fx
gylleforsuring. Hurtig udslusning af gylle til biogas
skal derfor ses som en repræsentant for tiltag til at reducere
udledningen fra gødningshåndtering. Den opnåede reduktion ville altså potentielt kunne opnås på andre måder fx via
gyllekøling eller forsuring.
Nogle omstillingselementer er fravalgt, fordi de har en lille effekt eller et utilstrækkeligt datagrundlag. Det gælder for
tiltagene
genetisk selektion af malkekvæg
og
reduceret jordbearbejdning.
Nye innovative produktionsformer som fx vertikalt landbrug og dyrkning af mikroalger i bioreaktorer indgår heller ikke i
modellen, da datagrundlaget og potentialet i øjeblikket vurderes at være for usikkert. Perspektivet i sådanne teknologier
er at øge den fotosyntetiske aktivitet på et mindre areal, end der normalt kræves til dyrkning af afgrøder. Mikroalger kan
potentielt vokse hurtigere end almindelige afgrøder og bruges til foder, fødevarer, kosmetik, farmaci og biobrændsel.
Disse nye produktionsformer indgår imidlertid ikke i BioRes.
Side 13
Baggrundsnotat 2 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946799_0014.png
Tabel 3.1 Omstillingselementer i BioRes
Omstillingselement
Arealomlægning
Vådlægning af kulstofrige jorder
Udtag af landbrugsareal til natur
Landbrug
Omlægning fra korn til græs
Efter og -mellemafgrøder
Pil på landbrugsjord
Øget opsamling af halm
Høst på naturarealer
Nitrifikationshæmmere
Færre husdyr
Fodring med fedt til kvæg
Fodertilsætning til kvæg
Bioraffinering af græs
Produktion af græsprotein
Biogas
Biogas af husdyrgødning
Hurtig udslusning af gylle
Biogas af andre typer af biomasse
Pyrolyse og biokul
Pyrolyse og biokul
Skovbrug
Skovrejsning på landbrugsjord
Brug af hurtigvoksende træarter
Eksisterende skov lægges urørt
Havbrug
Produktion af muslinger
Produktion af tang
Fødevareforbrug og bioaffald
Præcisionsfermenteret mælk (kunstigt mælk)
Kultiveret kød (kunstigt kød)
Højere andel af plantebaserede fødevarer
Mindre madspild
Øget udsortering af bioaffald
Anm.:
Produktion af
biomasse eller
bioenergi
Produktion af
fødevarer
CO
2
e
reduktion
Negativ
udledning
-
-
+
+
+
+
+
+
+
+
-/+
+
+
+
+
+
-/+
-
+
+
-/+
+
+
+
+
+
+
+
+
+
+
+
+
+
+
+
-
-
+
+
+
+
+
+
+
+
+
+
+
+
-
+
+
+
+
Tabellen viser, om de enkelte omstillingselementerne bidrager til henholdsvis produktion af biomasse, produktion af
fødevarer, reduktion af drivhusgasudledning og/eller negative udledninger. ”+” betyder, at omstillingselementet har en positiv
effekt, ”-” at det har en negativ effekt +/- at der kan være både positive og negative effekter. Et blankt felt, at
omstillingselementet enten ikke har en effekt, eller at effekten ikke er medregnet.
Klimarådet
Kilder
:
Side 14
Baggrundsnotat 2 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946799_0015.png
Visse potentielle tiltag er fravalgt, fordi de vil medføre en reduktion i biomasseproduktionen, som der samtidig er behov
for at øge for at nå klimamålene.
Braklægning i sædskiftet, reducerede kvælstofnormer
eller
reduceret hugst i
produktionsskov
indgår derfor ikke i analysen. Til gengæld kan landbrugsjord udtages til natur i scenarierne, hvorved
udledning af lattergas mindskes og kulstofpuljen i jorden øges. Desuden kan produktionsskov lægges urørt, hvorved
hugsten ophører og kulstoflageret i skoven øges i en periode.
Analysen fokuserer primært på klima, men forholder sig til de begrænsninger, som andre politiske målsætninger kan
lægge på arealanvendelsen, herunder øget brug af areal til byggeri og infrastruktur og natur. Analysen har ikke et særskilt
fokus på at forbedre vandmiljøet, men nogle af omstillingselementerne vil kunne reducere udledningen af næringsstoffer.
Det gælder fx udtag af omlægning fra étårige afgrøder til græs og pil, udtag af landbrugsarealer til natur og skovrejsning.
Omvendt vil omlægning til afgrøder med højere kvælstofnorm samt grundantagelsen om et stigende afgrødeudbytte og
dermed også stigende kvælstofnormer dog potentielt kunne trække den anden vej. Begrænsning af udledning af
næringsstoffer blev analyseret nærmere i Klimarådets rapport:
Danmarks fremtidige arealanvendelse
fra april 2024.
38
3.1
Beskrivelse af omstillingselementerne
Omstillingselementerne påvirker både bioenergipotentialet og drivhusgasudledningen. De omstillingselementer, som er
medtaget i BioRes, beskrives nærmere nedenfor. Beskrivelsen inkluderer effekten på bioenergipotentialet og effekten på
udledningen af drivhusgasser. For nogle omstillingselementer beskrives, hvordan effekterne er medregnet i BioRes, og
hvad datagrundlaget er. For andre henvises til en mere detaljeret beskrivelse i et efterfølgende kapitel.
Vådlægning af kulstofrige jorder
Når kulstofrige jorder vådlægges, reduceres den CO
2
-udledning, som skyldes dræning af jorden. Samtidig øges
metanudledningen. Vådlagte jorder antages at blive til vådområder, der ikke gødskes, hvorved lattergasudledningen
mindskes.
Vådlægning af landbrugsjord mindsker dyrkningsarealet og dermed, alt andet lige, fødevareproduktionen. Det er i
modellen muligt at høste biomasse fra vådlagte arealer, hvilket øger bioenergipotentialet. Høst af biomasse fra vådlagte
arealer antages i BioRes forsimplet at være græs. I praksis vil biomasse på vådlagte arealer kunne være tagrør eller
dunhammer, og høsten vil skulle ske med særlige maskiner. Der antages et lavt udbytte, og høsten antages ikke at have
konsekvenser for udledningen fra jorderne.
Klimaeffekten fra vådlægning af kulstofrige jorder skyldes altså:
•
•
•
Reduceret CO2-udledning fra omsætning af organisk materiale.
Reduceret lattergasudledning, fordi arealerne ikke gødskes.
Merudledning af metan som følge af omsætningen af organisk materiale i et iltfattigt miljø.
Udledningsfaktorerne for de drænede kulstofrige jorder afhænger af arealanvendelsen og indholdet af organisk kulstof.
Faktorerne fremgår af tabel 3.2.
Klimaeffekten af at vådlægge kulstofrig jord er lig med forskellen mellem udledningen fra arealets før og efter
vådlægning. Vådområder, der etableres efter 2020, tillægges en øget udledning af metan. På baggrund af Danmarks
drivhusgasopgørelse anvendes to forskellige udledningsfaktorer afhængigt af kulstofindholdet i jorderne. For jorder med
et kulstofindhold på mellem 6-12 pct. (OC6) er udledningsfaktoren 235 kg metan, svarende til 6,6 ton CO
2
e, pr. hektar
om året. For jorder med over 12 pct. (OC12) kulstofindhold er udledningsfaktoren 288 kg metan, svarende til 8,1 ton
CO
2
e, pr. hektar om året.
39
Side 15
Baggrundsnotat 2 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946799_0016.png
Tabel 3.2 Udledningsfaktorer for drænede kulstofrige jorder i ton CO
2
e pr. hektar.
CRF
Drivhusgas
Omdriftsarealer
>12 pct.
organisk kulstof
4B, 4C
4B, 4C
4B, 4C
Anm.:
Kilde:
Græsarealer
>12 pct. organisk
kulstof
30,8
1,1
0,4
6-12 pct. organisk
kulstof
15,4
0,6
0,2
6-12 pct. organisk
kulstof
21,1
0,6
0
Direkte CO
2
DOC-CO
2
Metan
42,2
1,1
0
For dyrkede landbrugsjorder anvendes værdierne for ”omdrift” mens værdierne for ”græs” anvendes for græsarealer.
Klima- Energi- og Forsyningsministeriet
40
og Danmarks drivhusgasopgørelse.
41
Udtag af landbrugsareal
Landbrugsareal kan i BioRes omlægges til skov eller til græsareal. Udtag til skov beskrives nærmere under Skovrejsning.
Omlægning af landbrugsareal til græsareal betyder, at arealet ikke længere dyrkes. Græsarealer medregnes derfor som
potentielt naturareal i denne analyse. Græsarealer er arealer, der forbliver græsdækkede, det vil sige, at de ikke springer i
skov. I Danmark vil arealer, som ikke græsses, høstes eller dyrkes, dog ofte gro til med buske og træer. Det antages derfor
implicit, at græsarealer forbliver græsarealer af en årsag, som kan være, at de græsses, eller at naturarealet lejlighedsvis
høstes, det vil sige, at der tages slæt på det.
Klimaeffekten af udtagning af landbrugsjord til græsarealer består dels i ophør af gødskning, hvilket reducerer
lattergasudledningen, og dels i øget opbygning af kulstof i jorden. Den øgede opbygning af kulstof i jorden baseres i
BioRes på Klimavirkemiddelkatalogets tal for udtagning af omdriftsareal til permanent brak. Det antages, at den øgede
kulstofopbygning i jorden sker med en gennemsnitlig kulstofmængde over en periode på 30 år, hvorefter en ny ligevægt
antages at have indfundet sig.
Omlægning af landbrugsareal til græsareal betyder samtidig, at den produktion, der var på arealet, ophører. Det
medfører alt andet lige en mindre produktion af foder eller fødevarer, som potentielt vil mindske eksporten eller øge
importen fra Danmark. Det er i modellen muligt at høste biomasse fra en andel af græsarealet, hvilket øger
bioenergipotentialet. Udbyttet er dog sat relativt lavt, på 2 ton tørstof pr. hektar, da arealerne ikke gødskes.
Omlægning af afgrøder fra korn/majs til græs på omdriftsjord
Når der dyrkes etårige afgrøder fjernes det meste af den overjordiske biomasse ved høsten. En stor del af den
underjordiske biomasse bliver desuden nedbrudt, når afgrøderne er høstet, og jorden pløjes. Det antages derfor i BioRes,
at arealer, hvorpå der dyrkes etårige afgrøder, har et konstant indhold af kulstof i jorden, og der derfor ikke er årlige
nettoudledninger fra disse arealer.
42
Omlægning af landbrugsjord fra etårige afgrøder som korn og majs til flerårigt græs betyder, at jorden ikke pløjes op
hvert år, og at planternes rodsystem derfor vokser videre. Jordens kulstofindhold vil derfor stige. Klimaeffekten er det
øgede CO
2
-optag, som dette stigende kulstofindhold i jorden repræsenterer.
Olesen m.fl. har estimeret, at græsmarker øger jordens kulstofindhold med 0,6 ton C/ha/år uanset jordtype og
græsmarkens alder.
43
Omlægning fra etårige afgrøder til græs og kløvergræs antages på den baggrund at bidrage med 0,6
ton C/ha/år. Da det imidlertid vurderes at være usikkert, om effekten kan fortsætte på længere sigt, medregnes kun 2/3
af denne i BioRes.
For højtydende græs antages markerne at blive pløjet op hvert 4. år. Dette antages at reducere den gennemsnitlige
kulstoflagring med en fjerdedel. Datagrundlaget herfor er usikkert.
Udover et ændret kulstofindhold i jorden vil omlægning fra én afgrøde til den anden typisk medføre, at kvælstofnormen
for arealet ændrer sig. Det kan betyde en øget eller reduceret lattergasudledning. Højtydende græs har i BioRes en
relativt høj kvælstofnorm og skift til denne afgrøde vil derfor typisk give anledning til en øget lattergasudledning.
Side 16
Baggrundsnotat 2 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946799_0017.png
Efterafgrøder og mellemafgrøder
Øget brug af efterafgrøder kan øge tilførslen af kulstof til jorden, når afgrøden pløjes ned. Dette medregnes i BioRes som
et årligt CO
2
-optag i jorden i 30 år efter brugen af efterafgrøder er indført. Det årlige ekstraoptag er et gennemsnitligt
optag over perioden, baseret på tal fra Klimavirkemiddelkataloget. Efterafgrøder antages at give en kulstoflagring på 0,7 t
CO
2
e/ha/år og mellemafgrøder antages at give en lagring svarende til det halve af efterafgrøder.
Hvis efterafgrøden høstes, øges bioenergipotentialet, samtidig med at den ekstra tilførsel af kulstof til jorden reduceres.
BioRes medregner derfor et øget bioenergipotentiale, og et halveret kulstofindhold i jorden, når efterafgrøden høstes.
Der skelnes mellem
N-fikserende
efterafgrøder og
Ikke-N-fikserende
efterafgrøder. N-fikserende afgrøder kan optage
mere kvælstof og har et højere udbytte, til gengæld øges lattergasudledningen, hvis planteresterne pløjes ned. Kun N-
fikserende afgrøder vil i almindelighed have så højt et udbytte, at det giver mening at høste dem. Udbyttet antages at
være 2,5 ton tørstof pr. hektar.
I 2020 blev der dyrket
Ikke-N-fikserende
efterafgrøder på godt 500.000 hektar, som blev pløjet ned.
44
På dette areal
medregner BioRes ikke en effekt på CO
2
-optaget i jorden i 2050 som følge af efterafgrøder, da der på det tidspunkt er
gået 30 år, og en ny ligevægt i jorden derfor antages at have indstillet sig.
Dyrkning af pil på landbrugsjord
Omlægning fra dyrkning af etårige afgrøder til pil øger produktionen af vedmasse, der indgår i bioenergipotentialet.
Samtidig betyder afgrødeskiftet, at jorden ikke pløjes op hvert år, og at planternes rodsystem vokser videre. Jordens
kulstofindhold vil derfor stige. Dette udgør et CO
2
-optag eller en negativ udledning. BioRes medregner denne effekt ud
fra tal fra Klimavirkemiddelkataloget.
45
Omlægning af landbrugsareal med etårige afgrøder til pil betyder samtidig, at den produktion, der var på arealet,
ophører. Det medfører alt andet lige en mindre produktion af foder eller fødevarer, som potentielt vil mindske eksporten
eller øge importen fra Danmark.
Medregningen af lagringseffekter i BioRes ved skrift fra etårige afgrøder til pil og græs fremgår af tabel 3.3.
Tabel 3.3 Lagringseffekter af skift fra etårige afgrøder til pil og græs
Afgrøder, der skiftes til
Græsarealer udenfor landbrug
Permanent græs på landbrugsjord
Højtydende græs på landbrugsjord
Pil på landbrugsjord
Permanent brak på landbrugsjord
Anm.:
Kilde:
Lagringseffekten set over 30 år antages, at være 2/3 af lagringseffekten set over 20 år.
Klimarådet på basis af Klimavirkemiddelkataloget og Olesen et al.
46
Ton CO
2
e pr. hektar pr. år i 30 år
-0,40
-1,47
-1,10
-0,44
-0,40
Øget halmudbytte
Halm er et vigtigt restprodukt fra landbruget, som indgår i bioenergipotentialet. Halm kan afbrændes til el og varme, det
kan bruges til biogasproduktion eller pyrolyseres til pyrolyseprodukter og biokul. Halm kan også ad forskellige
konverteringsveje være råstof til biobrændstofproduktion eller til CO
2
-lagring via CO
2
fangst og -lagring. Samtidig er
landbrugsjordens indhold af kulstof afhængig af, hvor meget organisk materiale fra afgrøderne, der tilbageføres til
jorden. En konstant tilførsel af organisk materiale er nødvendig for at opretholde mineraljordernes kulstofpulje. Brug af
halm til fx energiformål påvirker altså klimaregnskabet på flere måder.
Side 17
Baggrundsnotat 2 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946799_0018.png
Produktionen af halm svinger afhængigt af kornareal og vejrforhold, men i de sidste mange år er der årligt produceret
mellem 4,5 og 6,5 mio. ton halm i Danmark. Den gennemsnitlige produktion og anvendelse af halmen fremgår af tabel
3.4.
Tabel 3.4 Gennemsnitlig produktion og anvendelse af halm i Danmark i perioden 2006-2022
Anvendelse
Fyring
Foder
Strøelse m.v.
Nedmuldning
I alt
Kilde:
Danmarks Statistik
47
Mio. ton
1,6
0,9
0,8
2,4
5,7
Produktionen af halm kan øges både via den generelle udbyttestigning og ved at anvende sorter med mere halm.
48
I
scenarierne antages halmudbyttet at følge den generelle udbyttestigning på 19,5 pct. frem til 2050. Halms bidrag til
bioenergipotentialet stiger dermed tilsvarende.
Øget opsamling af halm
Opsamlingen af halm kan øges ved at opsamle den mængde halm, der i dag ikke bjerges. Opsamlingen kan potentielt
også øges ved at modificere mejetærskeren, så mere halm kan høstes fra marken.
En øget fraførsel af halm fra jorden fremfor nedpløjning eller anden tilbageførsel vil reducere jordens kulstoflager. Dette
bogføres som en udledning i Danmarks drivhusgasopgørelse på baggrund af beregninger med modellen C-TOOL.
49
Det
har ikke været muligt inden for dette projekts rammer at anvende modeller som C-TOOL. BioRes har derfor en forenklet
modellering af kulstofeffekterne ved brug af halm til bioenergi. BioRes indregner kulstofeffekterne således:
Halm, der kan opsamles uden konsekvenser for markjordens kulstofindhold:
•
Fraførsel af 1,55 mio. ton halm til fyring (26 pct. af den nuværende halmmængde), som har været
praksis i mange år, antages at kunne fortsætte på dette niveau uden effekt på jordens kulstofpulje.
Det antages altså, at denne halmmængde kan bruges til afbrænding eller til pyrolyse, uden at det har
konsekvenser for jordens kulstofpulje.
Ved øget udbytte af halm antages det, at dén ekstra halm fra marken, der skyldes udbyttestigningen,
kan fjernes uden at det har konsekvenser for markjordens kulstoflager. Denne halmmængde kan
bruges til afbrænding eller til pyrolyse.
Det antages ikke at påvirke kulstoflageret i jorden, om halm nedmuldes direkte eller tilbageføres via
husdyrgødning i rå eller afgasset tilstand.
50
Det betyder, at der kan anvendes øgede mængder halm
til foder og strøelse og biogasanlæg uden effekter på kulstoflageret i jorden, når strøelse eller afgasset
biomasse tilbageføres til jorden.
•
•
Halm, der kan opsamles med konsekvenser for markjordens kulstofindhold:
Halmopsamlingen kan øges i scenarierne fra de nuværende ca. 54 pct. til fx 80 pct. Dette kan medføre en mindre
tilbageførsel af organisk materiale til jorden, og dermed en udledning, afhængig af hvordan halmen anvendes:
•
Hvis øget opsamlet halm anvendes til biogas, hvor den afgassede biomasse tilbageføres til markerne,
antages effekten på jordens indhold af kulstof at være nul.
Side 18
Baggrundsnotat 2 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946799_0019.png
•
Hvis afgasset biomasse fra biogasanlæg ikke føres tilbage til markerne, men bruges til pyrolyse, vil
den mindre tilførsel af kulstof til jorden fra afgasset biomasse blive modregnet i lagringseffekten for
biokul.
Hvis øget opsamlet halm anvendes til pyrolyse, vil den mindre tilførsel af kulstof til jorden fra halmen
blive modregnet i lagringseffekten for biokul.
•
Modellen beregner, hvor meget halm, der efterlades på marken i scenariet set i forhold til en referencesituation, hvor der
i scenariet ikke blev opsamlet øget halm. Hvis den efterladte halmmængde er på niveau med eller større end i referencen
antages den ekstra opsamling ikke at have konsekvenser for kulstofindholdet i jorden. Hvis den efterladte mængde er
mindre end i referencen, antages den øgede opsamling at have konsekvenser for kulstofindholdet i jorden, og denne
effekt indregnes for pyrolyse. Samme effekt vil skulle indregnes for anvendelse af den øget opsamlet halm til direkte
afbrænding til energiformål. Der anvendes dog ikke øget opsamlet halm til afbrænding i scenarierne.
Høst af biomasse på naturarealer
Høst af naturplejebiomasse er en vej til at skaffe mere biomasse til energiformål i modellen. Udbyttet fra høst af biomasse
fra naturområder antages i BioRes at være 2 ton tørstof pr. hektar.
51
Omlægning af areal til græsareal medfører en
kulstoflagring i jorden, som beskrevet ovenfor. Høst af naturarealer med det antagede fremtidige udbytte, antages at
kunne ske uden konsekvenser for kulstoflagringen i jorden.
Brug af nitrifikationshæmmere
Nitrifikationshæmmere er en gruppe af stoffer, der tilsættes ammoniumholdig gødning for at forsinke dannelsen af nitrat
i jorden, og dermed udviklingen af lattergas fra nitrat. Nitrifikationshæmmere kan i dag anvendes til både husdyrgødning
og kunstgødning til konventionel produktion. Omkring 60 pct. af kunst- og husdyrgødning er i dag ammoniumholdig
gødning.
52
Klimaeffekten af nitrifikationshæmmere er fortsat usikker og varierer afhængigt af jordtype, klima,
afgrødetype og den konkrete dyrkning. Ligeledes er der usikkerhed om mulige miljømæssige sideeffekter. På baggrund af
data fra Klimavirkemiddelkataloget anvendes i BioRes en reduktionsfaktor for husdyrgødning og kunstgødning på
henholdsvis 1,7 og 1 kg CO
2
e pr. kg N.
53
Reduktion af den animalske produktion
Hvis den animalske produktion reduceres, mindskes udledningerne fra dyrs fordøjelse og fra gødningshåndtering.
Samtidig mindskes mængden af husdyrgødning, som er tilgængelig for biogasproduktion, og der tilbageføres mindre
husdyrgødning til markerne. Det giver et reduceret kulstoflager i jorden, hvilket medregnes som en udledning i modellen.
Effekten kan dog opvejes af, at arealet kan blive omlagt til formål, der giver en øget kulstofopbygning. Når antallet af
husdyr reduceres, skal der bruges mindre foder, hvilket frigør arealer til andre formål og mindsker importen af foder.
Modellering af dyreholdet er nærmere beskrevet i kapitel 5.
Metanreducerende foder til kvæg
Metanudledningen fra kvægs fordøjelse kan reduceres ved at ændre kvægets foder. Der kan eksempelvis tilsættes øgede
mængder af fedt eller tilsætningsstoffet bovaer (3-NOP) til foderet.
Øget fedt i foderrationen til kvæg kan reducere dannelse af metan i vommen og dermed udledningen af metan fra
dyrenes fordøjelse pr. kg fodertørstof. Øget fedtfodring kan som udgangspunkt bruges til alle kvægtyper. Der ses i denne
analyse bort fra, at effekten kan svinge betydeligt afhængigt af bedriftens fodersammensætning.
54
Det antages altså, at
tilsætningen af fedt i foderet kan øges for alt konventionelt og økologisk kvæg og give en reduktion af metanudledningen.
Baseret på data fra Klimavirkemiddelkataloget og fra regeringens delstrategi for metanreducerende foder antages det i
BioRes, at øget fodring med fedt reducerer udledningerne fra fordøjelsen med 4 pct. for konventionelle og økologiske
køer.
55, 56
Bovaer (3-NOP) blev som det første og eneste metanreducerende fodertilsætningsstof markedsgodkendt i EU i 2022.
Stoffet kan reducere metanudledninger fra kvægs fordøjelse. I Danmark er udbredelsen af tilsætningsstoffet endnu
begrænset, da der endnu ikke er incitamenter til at anvende det. Bovaer kan anvendes til malkekvæg og avlskvæg, men er
ikke godkendt til økologiske kvæg. Bovaer kan reducere metanudledningen med op til 30 pct. ved en dosis på 60 mg per
kilo fodertørstof.
57
Denne effekt er anvendt i BioRes, hvor der dog ikke skelnes mellem kvægtyper, men kun fordelingen
mellem konventionelle og økologiske køer. Reduktionspotentialet ved brug af Bovaer er i praksis stærkt påvirket af
Side 19
Baggrundsnotat 2 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946799_0020.png
fodersammensætningen. Dette er der ikke taget højde for i den nuværende version af modellen. Der er fortsat usikkerhed
omkring effekten af Bovaer, herunder særligt de dyrevelfærdsmæssige konsekvenser.
58
Bioraffinering af græs til proteinproduktion
Bioraffinering af græs har til formål at producere proteiner til fødevarer og dyrefoder og samtidig opnå klima- og
miljømæssige fordele, når græs erstatter majs, korn eller andre etårige afgrøder Bioraffinering af græs beskrives nærmere
i kapitel 6.
Biogas af husdyrgødning og hyppig udslusning af gylle
Bioafgasning af husdyrgødning reducerer metanudledning fra gødningshåndtering og -lagring. Samtidig øges
biogasproduktionen og dermed bioenergipotentialet. Hyppig udslusning af gylle fra stalden reducerer metanudledning
fra gødningen i stalden. Samtidig øges biogasproduktionen. Modellering af biogasproduktion beskrives nærmere i kapitel
7.
Pyrolyse og biokul
Pyrolyse af biomasse kan producere pyrolysegas, pyrolyseolie samt biokul. Pyrolysegas og -olie kaldes under ét
pyrolyseprodukter og indgår i bioenergipotentialet. Biokul medfører langsigtet lagring af CO
2
i jorden. Pyrolyse beskrives
nærmere i kapitel 8.
Skovrejsning på landbrugsjord
Skovrejsning på landbrugsjord medfører et optag af CO
2
, som lagres i over- og underjordisk biomasse i skoven.
Klimaeffekten består i, at træernes CO
2
-optag ikke udledes igen, som det typisk sker, når ét årige landbrugsafgrøder
høstes til foder eller fødevarer. Derudover reduceres lattergasudledningen, når jorden ikke længere gødskes. Dette
medregnes i BioRes ved, at der er et mindre areal, som gødskes op til den relevante kvælstofnorm.
Størrelsen af CO
2
-optaget ved skovrejsning udvikler sig over tid og afhænger af hvilken skovtype, der rejses. Der kan i
BioRes rejses forskellige typer af produktionsskov og urørt skov. Urørt skov vil fx opstå, hvis arealet springer i skov af sig
selv. Urørt skov medregnes i naturarealet. BioRes metode til at beregne CO
2
-lagringen i skoven, beskrives nærmere i
kapitel 9.
Skovrejsning på landbrugsjord betyder, at den produktion, der var på arealet, ophører. Det medfører alt andet lige en
mindre produktion af foder eller fødevarer, som kan mindske eksporten fra Danmark eller øge importen. Dette
medregnes i BioRes’ beregning af
produktion minus forbrug,
som bruges til at beregne de globale bidrag. Dette beskrives
nærmere i kapitel 12.
Brug af hurtigvoksende træarter
Hvis der anvendes hurtigvoksende træarter på nye skovarealer eller ved genplantning af fældede arealer i eksisterende
skov, vil skovkulstoflageret på arealet stige hurtigere. Den årlige stigning i skovkulstoflageret udgør et CO
2
-optag eller en
negativ udledning i det pågældende år. CO
2
-lagringen i skov beskrives nærmere i kapitel 9.
Eksisterende produktionsskov lægges urørt
Hvis eksisterende skov lægges urørt ophører hugsten. Dermed ophører også den reduktion i skovens kulstoflager som
følger af hugsten. På kortere sigt vil fraværet af hugst altså øge skovens netto-CO
2
-optag. På lang sigt vil netto-CO
2
-
optaget i urørt skov dog falde for efter omkring 200 år eventuelt at ophøre.
59
CO
2
-lagringen i skov beskrives nærmere i
kapitel 9.
Havbrug
Produktion af muslinger og tang øger produktionen af bioressourcer uden brug af landareal. Muslinger kan anvendes til
fødevarer eller foder. Tang kan anvendes til fødevarer, foder eller biogas. Tang optager CO
2
, men CO
2
-optag i tang
medregnes ikke, da klimaeffekter i havet ikke medregnes i Danmarks territoriale drivhusgasopgørelse. Effekterne
beskrives nærmere i kapitel 10.
Side 20
Baggrundsnotat 2 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946799_0021.png
Præcisionsfermenteret mælk og kultiveret kød
I BioRes kan forbrug af kød og mælk erstattes af kultiveret kød og præcisionsfermenteret mælk (også kaldet kunstigt kød
og mælk). Det medfører et mindre træk på areal til produktion af foder til dyr. Dermed frigøres potentielt areal til
skovrejsning, produktion af biomasse eller udtag af landbrugsjord til natur. Modelleringen heraf er nærmere beskrevet i
kapitel 11.
Ændret fødevareforbrug, mindre madspild og øget udsortering af bioaffald.
Hvis danskerne reducerer deres forbrug af kød og mælk vil det påvirke produktionsoverskuddet og dermed potentielt
import og eksport af disse varer. Der antages ikke i BioRes at være en sammenhæng mellem dansk efterspørgsel og dansk
produktion af landbrugsvarer. I scenarier kan der dog antages en sammenhæng, fx således at en reduceret eller øget
produktion modsvares af en reduceret eller øget dansk efterspørgsel. Det antages i så fald implicit, at der gennemføres
politiske tiltag for at realisere en sådan udvikling.
Andelen af madspild kan sættes i BioRes. Reduceret madspild reducerer forbruget af fødevarer i Danmark og påvirker
dermed også produktionsoverskuddet af fødevarer. Reduceret madspild reducerer mængden af bioaffald og dermed
biogasproduktionen.
Graden af udsortering af bioaffald kan sættes i BioRes. Øget udsortering af affald giver mere bioaffald som kan anvendes
til biogasproduktion. Modellering af fødevareforbrug og bioaffald er nærmere beskrevet i kapitel 11.
4
Arealtyper og arealfordeling
Arealtyper i BioRes følger arealopdelingen i Danmarks nationale drivhusgasopgørelse
BioRes indeholder en samlet opgørelse over arealanvendelsen i Danmark. Opdelingen i arealkategorier følger Danmarks
drivhusgasopgørelse, som er beskrevet i Danmarks drivhusgasopgørelse (NIR 2023). Arealkategorierne i BioRes fremgår
af tabel 4.1 nedenfor.
BioRes’ arealfordeling adskiller sig fra Danmarks Statistik
Arealfordelingen i BioRes adskiller sig på en række punkter fra Danmarks Statistiks arealfordeling. Danmarks Statistiks
arealopgørelser, fx ArealDk, bygger på det såkaldte
Basemap.
60
,
61
,
62
Basemap har ikke samme arealkategorier som
Danmarks drivhusgasopgørelse.
63
For eksempel indeholder
Basemap
arealkategorien ”Natur”, som ikke indgår i
drivhusgasopgørelsen.
Det skyldes, at formålet med Basemap er alment, og at Basemap ikke skal danne grundlag for en drivhusgasopgørelse.
Basemap har desuden en opløsning på 10×10 meter, hvor arealfordelingen i drivhusgasopgørelsen er baseret på celler på
25×25 meter. Det betyder, at selv om kategorien er den samme, kan arealet være forskelligt i drivhusgasopgørelsen og i
Danmarks Statistiks ArealDK.
Visse arealtyper fx skovsøer, eng- og moseområder vil i
Basemap,
såfremt de er store nok til at være mest dominerende i
en 10×10 m celle, ikke blive kategoriseret som
Skov,
men som
Natur.
I NIR 2023 vil mange af disse ikke være
dominerende i et 25×25 meters opløsning, og de vil derfor blive kategoriseret som
Skov.
Desuden medregnes
skovlysninger og midlertidigt ryddede arealer i skove i drivhusgasopgørelsen som
Skov.
Skovarealet er derfor større i Skovstatistikken, i drivhusgasopgørelsen og i BioRes end i ArealDK. Ifølge Danmarks
Statistik er 222.000 hektar permanente græsarealer. Disse er i NIR 2023 kategoriseret enten under Landbrugsarealer
(Cropland), hvis de potentielt kan opdyrkes, eller under græsarealer (Grassland).
Side 21
Baggrundsnotat 2 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946799_0022.png
Tabel 4.1 Oversigt over arealkategorierne i BioRes
Arealkategori i
BioRes
Bebyggelse &
infrastruktur
Landbrugsafgrøder
Andet
landbrugsareal
Produktionsskov
Urørt skov
Græsarealer
Kategori i
NIR23
Areal i
2020
i hektar
539.100
Byer, bygninger og infrastruktur
Alle marker med dyrkede afgrøder, herunder etårige afgrøder,
græs i omdrift samt frugttræer og juletræer, der ikke er skov
Landbrugsareal, som ikke dyrkes, fx læbælter og småbiotoper
Skovarealet fratrukket arealet af urørt skov
Antaget areal med urørt skov i 2020.
Græsarealer er residualen fra øvrige kategorier og består af
hedekrat og marginalt græsningsareal, som ikke gødskes
Vådområder dækker over moser, drænede områder til
tørvindvinding og genoprettede vådområder.
Permanent vanddækkede vådområder.
Dækker bla. strande og klitter
Beskrivelse
Settlements
Cropland
2.619.987
Cropland
Forest
Forest
Grassland
181.913
614.425
26.875
168.900
Vådområder
Søer
Andet
I alt:
Anm. 1:
Anm. 2:
Wetlands
Wetlands
68.800
59.100
26.500
4.305.600
Definitionen på skov følger FAO: Et areal med træer som er større end 0,5 ha, om mindst 20 meter bredt, hvor træerne kan
nå mindst 5 meters højde og en kronedækningsgrad på mindst 10 pct..
Arealet af urørt skov er baserede på det skovdækkede areal med urørt skov som forvaltes af Naturstyrelsen samt urørt skov
i privat eje.
64
Danmarks drivhusgasopgørelse.
65
Kilde:
Natur indgår i andre arealkategorier i BioRes
Danmarks naturareal udgjorde i 2020 ifølge Danmarks Statistik knap 400.000 hektar eller ca. 9,2 pct. af det totale
landareal. Nogle af naturarealerne er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 og andre ligger i Natura 2000-områder.
Områderne kan i nogle tilfælde være fredet, men er ikke nødvendigvis omfattet af varig naturbeskyttelse eftersom både §
3 og Natura 2000-områder kan være under landbrugsmæssig drift. Danmarks Statistiks naturareal inkluderer desuden
områder, fx vejrabatter, som ikke kan betegnes som egentlige naturområder.
66
Ifølge Biodiversitetsrådet kan 1,6 pct. af landarealet kvalificere sig til betegnelsen strengt beskyttet natur svarende til ca.
71.000 hektar.
67
Da Danmarks drivhusgasopgørelse og BioRes ikke indeholder arealkategorien
Natur,
indgår naturarealerne i de øvrige
arealkategorier. Et groft skøn over hvordan det nuværende naturareal fordeler sig på arealkategorierne i BioRes fremgår
af tabel 4.2. Fordelingen er baseret på oplysninger fra DCE.
68
Side 22
Baggrundsnotat 2 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946799_0023.png
Tabel 4.2 Danmarks arealfordeling og andelen af natur i de forskellige kategorier i 2020
Hektar
Andel af
landet
(pct.)
Bebyggelse & infrastruktur
Landbrugsafgrøder
Andet landbrugsareal
Produktionsskov
Urørt skov
Græsarealer
Vådområder
Søer
Andet
Total
Kilde:
DCE.
69
Andel af natur i
kategorien
(pct.)
3,4%
0,0%
58,0%
7,4%
100,0%
68,7%
78,9%
3,2%
91,2%
9%
Naturareal
(pct.)
539.100
2.619.987
181.913
614.425
26.875
168.900
68.800
59.100
26.500
4.305.600
13%
61%
4%
14%
1%
4%
2%
1%
1%
100%
18.329
0
105.510
45.750
26.875
116.034
54.283
1.891
24.168
392.841
BioRes tillader en tilnærmet opgørelse af naturarealet
For at kunne opgøre naturarealet i BioRes, selv om der ikke findes en arealkategori for
Natur,
antages en naturandel i
andre arealkategorier. Andelen baseres blandt andet på tabel 4.2 ovenfor.
For at lette opgørelsen af naturarealet er
Landbrugsafgrøder
i BioRes underopdelt i to kategorier nemlig
Landbrugsafgrøder
og
Andet landbrugsareal. Landbrugsafgrøder
er det dyrkede landbrugsareal, svarende til
Danmarks Statistiks afgrødeareal, mens ”Andet
landbrugsareal”
ikke dyrkes, og derfor blandt andet indeholder
småbiotoper, der i Basemap ville blive kategoriseret som
Natur.
Tilsvarende er kategorien
Skov
i BioRes opdelt i
Produktionsskov
og
Urørt skov,
hvor
Urørt skov,
regnes med i
opgørelsen af naturarealet. Der antages dermed en naturandel i de forskellige arealkategorier i 2050 svarende til den,
som fremgår af tabel 4.3.
I de scenarier, der antager 30 pct. natur, omlægges arealer således, at det samlede naturareal bliver 1.290.000 hektar,
idet de naturandele, der fremgår af tabel 4.3, lægges til grund. Arealomlægningen i disse scenarier tillader dermed, med
de angivne forudsætninger, at ca. 30 pct. af Danmarks areal afsættes til natur.
Side 23
Baggrundsnotat 2 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946799_0024.png
Tabel 4.3 Antaget naturandel i hovedscenarier
Areal
(ha)
Bebyggelse & infrastruktur
Landbrugsafgrøder
Andet landbrugsareal
Produktionsskov
Urørt skov
Græsarealer
Vådområder
Søer
Andet
Total
Anm.
Naturandel i 2020 jf. DCE
(pct.)
3,4
3,8*
-
11,3*
-
68,7
78,9
3,2
91,2
Naturandel i scenarierne
(pct.)
0
0
60
10
100
100
100
85
90
539.100
2.619.987
181.913
614.425
26.875
168.900
68.800
59.100
26.500
4.305.600
Stjernen (*) betyder, at procentsatserne gælder hhv. det samlede landbrugsareal og det samlede skovareal. I BioRes er
landbrugsarealet og skovarealet opdelt i to underkategorier.
Klimarådet.
Kilde:
5
Landbrug
BioRes har en repræsentation af dansk landbrugsproduktion i form af afgrøder og animalske produkter. Udgangspunktet
er den danske landbrugsproduktion i 2020 baseret på data fra Danmarks Statistik. For efterfølgende år kan den danske
produktion af foder og fødevarer ændres i scenarierne. Produktionen af foder og fødevarer kan ændres ved at ændre
afgrødesammensætningen, ændre antallet af husdyr eller ændre fodersammensætningen. Dette kapitel beskriver,
hvordan landbrugsproduktionen er modelleret i BioRes.
Der antages en forsimplet afgrødefordeling og et stigende udbytte
Areal med afgrøder
Danmarks dyrkede areal er fordelt på afgrødetyper ud fra Danmarks Statistiks opgørelser af afgrødetyper i Danmark.
70
BioRes har en forsimplet afgrødefordeling på i alt
16 hovedafgrøder. I BioRes repræsenterer fx ”korn” således alle
korntyper herunder vinter- og vårsæd. På samme måde dækker fx frugt og bælgsæd over alle underkategorier i de
dertilhørende hovedkategorier i Danmarks Statistiks tabel.
Det dyrkede areal er inddelt i økologisk og konventionelt dyrkede arealer. Det økologiske areal bestemmes ud fra den
nuværende økologiandel baseret på Danmarks Statistik.
71
Af det dyrkede areal i BioRes er 12 pct. således økologisk
dyrket. Økologiandelen differentieres altså ikke på tværs af afgrødetyper, hvilket er en forsimpling, da der i praksis er stor
forskel på, hvilke afgrøder der produceres økologisk. I 2020 var det hovedsageligt græs, grøntfoder og korn, der var
økologisk. Andelen af økologi følger KF23 frem til 2035 og holdes derefter konstant i BioRes, med mindre den ændres
som et omstillingselement.
Side 24
Baggrundsnotat 2 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946799_0025.png
Grøntsagsproduktion i væksthus indgår også i BioRes som en delmængde af Danmarks grøntsagsproduktion. I 2020
fyldte produktion i væksthuse 90 hektar, hvilket svarer til 1% af det samlede areal til grøntsagsproduktion i Danmark.
Denne andel holdes konstant i BioRes, med mindre den ændres som et omstillingselement.
Afgrøders udbytte og gødningsbehov
BioRes indeholder data for udbytter og kvælstofnormer for en lang række forskellige afgrøder til fødevarer og foder.
Afgrødernes udbytter og kvælstofnorm afhænger af jordtypen, og af om der dyrkes konventionelt eller økologisk.
Der antages, som nævnt, en generel udbyttestigning på 19,5 pct. for alle afgrøder fra 2020 til 2050. Udbyttestigningen
kræver, at planterne får tilstrækkeligt med kvælstof. Det antages derfor, at kvælstofnormerne også stiger, men mindre
end den generelle udbyttestigning, da det samtidig antages, at tabet af kvælstof kan mindskes. Det antages derfor, at
kvælstofnormerne generelt stiger med 75 pct. af udbyttestigningen.
72
Der antages en forsimplet husdyrproduktion uden produktivitetsstigning
BioRes indeholder landbrugets dyrehold af svin, kvæg og fjerkræ fordelt på konventionel og økologisk drift. Husdyrene er
gennemsnit af underkategorier og skal betragtes som gennemsnitlige dyr. En
ko
i BioRes er således et gennemsnit af
malkekvæg, tyre, ammekøer og kvier inkl. kalve.
Modellen inkluderer ikke udledninger fra øvrige dyr som får, lam, geder, heste og hjorte, selv om disse dyr indgår i
Danmarks drivhusgasopgørelse. I 2020 udgjorde grise, kvæg og fjerkræ 96 pct. og 98 pct. af udledningerne knyttet til
henholdsvis fordøjelse og gødningshåndtering. Udledninger fra de øvrige dyr holdes konstant på 2020-niveau og
medregnes i den samlede opgørelse af Danmarks udledninger i Scenarieværktøjet.
Den samlede dyrebestand er baseret på Danmarks Statistik,
Landbrug med dyr efter område, enhed og art,
som er i
overensstemmelse med Danmarks drivhusgasopgørelse.
73
For den økologisk bestand er der anvendt data fra Danmarks
Statistik,
Økologiske dyrebestand i Danmark.
74
Klimapåvirkningen pr. husdyr i modellen er beregnet ud fra de samlede
årlige udledninger fordelt ud på antallet af dyr i modellen og holdes konstant i alle årene.
Modellen indregner ikke en produktivitetsstigning i den animalske produktion. Der foregår i praksis en
produktivitetsstigning, som blandt andet kommer til udtryk i en årlig stigning i mælkeydelse pr. malkeko, antal smågrise
pr. år pr. so og et formindsket foderforbrug pr. kg. kød eller mælk. Produktivitetsstigningen har betydning for
udledningerne fra den animalske produktion.
Når der alligevel ikke indregnes en produktivitetsstigning frem til 2050 i denne analyse, skyldes det, at det er usikkert,
om den nuværende stigningstakt vil kunne fortsætte, eller om den vil blive bremset af dyreetiske eller andre forhold.
Derudover har produktivitetsstigningen på nogle punkter modsatrettede effekter, der delvist ophæver hinanden. For
eksempel forventes udledningen pr. malkeko at stige på grund af øget mælkeydelse, som følge af genetisk forædling og
øget foderindtag. Af samme årsag forventes antallet af malkekøer at falde, da der skal færre køer til at producere samme
mængde mælk. Udledningen fra malkekvæg forventes derfor samlet set at forblive på omtrent samme niveau.
75
Dette er
forenklet modelleret i BioRes ved at fastholde malkekøerne, som de var i 2020.
Udledning fra gødningshåndtering er baseret på gennemsnitlige staldtyper
Staldsystemet har både betydning for udledningerne og for, hvilke tiltag, der kan implementeres. Danmarks
drivhusgasopgørelse opererer med 42 forskellige husdyrkategorier med tilhørende staldsystemer og gødningstyper. Det
giver 289 kombinationer af husdyr og staldsystemer.
76
I BioRes ses der bort fra disse faktorer, da modellen ikke er i stand til at håndtere så mange forskellige kombinationer af
dyr og staldsystemer. I stedet skelnes der mellem stalde med gyllehåndtering og stalde med dybstrøelse. Udledninger fra
gyllehåndtering er baseret på et gennemsnit af udledningerne fra de nuværende staldtyper, som fremgår af
klimavirkemiddelkataloget. Desuden antages en udvikling i staldtyperne. Tiltaget
”hyppig udslusning af gylle”
antages fx
at kunne implementeres i alle stalde med gyllehåndtering i 2050.
Side 25
Baggrundsnotat 2 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946799_0026.png
Der er stor forskel på, hvor mange græsningsdage konventionelle og økologiske husdyr har. Det har betydning for
potentialet og klimaeffekten af tiltag, der reducerer udledningerne i staldene og på lager. Konventionelle malkekøer går
gennemsnitligt 11 dage, kvier 132 og økologiske køer 150 dage på græs.
77
Antallet af dage på græs har blandt andet
betydning for bioafgasning af gylle. For at tage højde for det, er mængden af husdyrgødning fordelt ud på den gødning,
som efterlades på marken, når dyrene græsser, og den gødning som efterlades i stald og lager.
Modellen indeholder data for produktion og forbrug af foder
Modellen indeholder data for produktion og forbrug af forskellige fodertyper samt fodertypernes næringsværdi og
tørstofindhold. Næringsindholdet i foderet er baseret på Danmarks Statistik, DTU’s Fødevaredatabase eller
fodermiddeltabeller.
78
,
79
Modellen kategoriserer fodertyperne og gør det muligt at implementere forskellige fordelinger
af foder. Det er desuden muligt at implementere omstillingselementer som øget tildeling af fedt i foderet, tilsætning af
Bovaer til foder og at bruge protein fra bioraffineret græs som foder.
Hvis der er flere dyr, end der kan produceres foder til i DK, beregnes et produktionsunderskud, svarende til en import af
foder i modellen. Dette gælder også grovfoder, selv om det i praksis nok ikke vil blive importeret eller eksporteret på
grund af transportomkostninger.
80
I scenarierne tilstræbes det at undgå import af grovfoder ved at tilpasse den
indenlandske produktion til forbruget.
BioRes indeholder mineraljord og kulstofrige jorder
BioRes har tre jordtyper. Mineraljorder er slået sammen til én kategori JB1-10. Organiske jorder er opdelt i
OC12,
der har
et kulstofindhold på 12 pct. eller derover, og
OC6,
der har et kulstofindhold på 6
–
12 pct.. For mineraljorder er der typisk
en ligevægt mellem planternes optag af CO
2
fra atmosfæren og den mængde drivhusgasser, der frigives fra jorden som
følge af nedbrydningsprocesser i jorden. Ligevægten opstår typisk ved ca. 1-1,5 % OC i jorden. Alle drænede jorder med et
indhold over dette niveau vil afgive CO
2
som følge af, at nedbrydningen er større end tilførslen. For drænede organiske
jorder med et stort indhold af kulstof kan der udledes betydelige mængder af drivhusgasser.
Det kort, der lægges til grund for arbejdet med lavbundsprojekter, Tørv2022, rummer i alt ca. 218.000 hektar kulstofrige
jorder. Dyrkning og dræning af organiske jorder, som danske landmænd indtegner i Landbrugsstyrelsens markkort
(Internet Markkort) er opgjort til ca. 127.000 hektar i 2020. Fordeling af arealer på jordtyper og anvendelse fremgår af
tabel 5.1. Denne fordeling anvendes i BioRes. Der er ikke antaget en mineralisering af kulstofrige jorder frem til 2050.
Tabel 5.1 Danmarks samlede areal, marker i omdrift og græsarealer fordelt på jordtyper, hektar
Jordtype
OC12
OC6
JB1-10
Total
Kilde:
Marker
14.555
33.789
2.571.643
2.619.987
Græsarealer
36.112
42.952
89.836
168.900
Hele Danmark
88.946
129.234
4.087.420
4.305.600
DCE
81
og Danmarks drivhusgasopgørelse.
82
6
Bioraffinering af græs
Bioraffinering af græs har til formål at producere proteiner til fødevarer og dyrefoder og samtidig opnå klima- og
miljømæssige fordele, når græs erstatter majs, korn eller andre etårige afgrøder.
83
De første bioraffinaderier af grøn
biomasse til foder og bioenergi i industriel skala er ved at blive etableret i Danmark. Der er endnu usikkerhed forbundet
med teknologien.
Side 26
Baggrundsnotat 2 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946799_0027.png
Dyrkning af græs kan potentielt levere større udbytter af biomasse og protein end korn, blandt andet fordi græs har en
længere vækstsæson. For rent græs afhænger proteinudbyttet af niveauet af N-gødskning. I græskløverblandinger er
vigtigheden af N-gødskningen lavere.
Klimafordelen ved at skifte fra korn til enten flerårigt kløvergræs eller rent græs består i, at jordens kulstoflager øges på
grund af græssets kulstofbinding. Lagringseffekter af omlægning af etårige afgrøder til flerårige græsmarker fremgår af
kapitel 3. Det højere biomasseudbytte giver desuden mulighed for en større produktion af foder og/eller biomasse til
energiformål.
Der kan også være ulemper ved dyrkning af højtydende græs. Øget N-gødskning, som kan være nødvendigt for at opnå et
højt udbytte, kan øge udledningen af lattergas, der er en stærk drivhusgas. Den øgede N-gødskning kan potentielt også
påvirke andre miljøforhold negativt.
Med den nuværende bioraffineringsteknologi forventes 40% af proteinet i den grønne biomasse at kunne blive udvundet
i et proteinkoncentrat med et proteinindhold på omkring 50% af tørstof. Det svarer til proteinindholdet i sojakager.
Derudover produceres en fiberfraktion, som typisk indeholder 15-18% protein i tørstof. Den kan bruges som foder til
drøvtyggere, til produktion af bioenergi, til videre bioraffinering til kemiske byggeklodser, eller det kan bruges til
biomaterialer til emballage i fødevareindustrien. Endelig produceres brunsaft, der kan anvendes til biogasproduktion.
Proteinkoncentratet forventes at kunne erstatte traditionelle proteinkilder til dyr som svin og fjerkræ. Det undersøges i
øjeblikket, om proteinet kan anvendes direkte i fødevarer.
I BioRes antages det baseret på data fra Uffe Jørgensen m.fl., at bioraffineringsanlægget ud fra 20.000 ton tørstof (TS)
producerer ca. 3.600 tons TS tørret proteinkoncentrat (18% af de 20.000 ton TS), med et proteinindhold på 47%, samt
14.000 tons TS pulp til kvægfoder og 2.500 tons TS brunsaft til biogas.
84
Der kan i BioRes omlægges landbrugsjord fra etårige afgrøder til højtydende græs til brug for bioraffineringen. I BioRes
antages højtydende græs at have et udbytte på 15 ton tørstof eller 83,3 ton vådvægt pr. hektar og en høj kvælstofnorm på
434 kg N pr. hektar på mineraljord for at sikre et tilstrækkeligt udbytte og proteinindhold i afgrøden. Der kunne
alternativt have været anvendt kløvergræs eller græs med lucerne til bioraffineringen. Det ville have reduceret behovet
for gødning og dermed også udledningerne af lattergas fra gødskning.
7
Biogasproduktion
Biogas kan produceres af mange forskellige typer biomasse. BioRes indeholder et biogasmodul, hvor husdyrgødning,
forskellige former for bioaffald, halm, græs og andre typer af biomasse kan allokeres til biogasproduktion. Modulet tager
udgangspunkt i biogasproduktionen i 2020 - 2021, og de typer af biomasse, der blev anvendt i denne periode på de
landbrugsbaserede biogasanlæg.
85
Mængden af dansk biomasse, som kan bruges til biogas, er bestemt af en række forhold, som kan varieres i scenarierne,
herunder antallet af husdyr, arealanvendelsen, afgrødefordeling, fodersammensætning, mængden af madspild og graden
af udsortering af bioaffald i husholdninger og virksomheder.
I 2020 blev biogas delvist produceret af importeret biomasse fx industriaffald og glycerin. Hvis der allokeres mere af en
type biomasse til biogas, end der er produceret af denne type i Danmark, opgøres det som et produktionsunderskud i
BioRes, det vil sige en negativ post i
produktion minus forbrug.
Biogasanlæg på rensningsanlæg og lossepladser er ikke medtaget i BioRes, da modellen ikke har affaldssektoren med. De
landbrugsbaserede biogasanlæg stod for 95 pct. af biogasproduktionen i 2021, og andelen er stigende.
86
Landbrugs-
baserede biogasanlæg afgasser også spildevandsslam i begrænset omfang.
Energistyrelsens opgørelse af anvendt biomasse til biogas er datagrundlag for BioRes’ biogasproduktion i 2020.
87
Biogaspotentialer i BioRes stammer hovedsagelig fra den årlige opgørelse af biogasproduktion og biomasseforbrug, som
er baseret på biogasanlæggenes årlige indberetninger.
88
Visse gaspotentialer er dog hentet fra andre rapporter.
89
Side 27
Baggrundsnotat 2 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946799_0028.png
I scenarierne produceres biogas primært af rest- og affaldsprodukter, som fx husdyrgødning, halm, brunsaft fra
bioraffinering og bioaffald. Kun hvis mængden af disse typer biomasse er lav, og der er behov for mere biogas for at
tilfredsstille energisystemets behov, kan der også produceres biogas af energiafgrøder.
Biogas reducerer udledningen fra gødningshåndtering
Data fra Klimavirkemiddelkataloget bruges til at opgøre udledning af metan fra gødningshåndtering og klimaeffekten af
at bioafgasse gylle i BioRes. Det fremgår her, hvad metanudledningen fra stald og lager er pr. ton gylle for en
gennemsnitlig kvægstald og for en gennemsnitlig svinestald. Det fremgår desuden, hvor meget metanudledningen
reduceres, hvis gylle fra gennemsnitlige kvægstalde og svinestalde bioafgasses, se tabel 7.1.
Tabel 7.1 Metanudledning fra gødningshåndtering af ikke-afgasset og afgasset gylle, kg CH
4
pr. ton gylle
Gylletype
Kvæggylle udledning uden biogas
Kvæggylle udledning med biogas
Forskel
Stald
(kg CH
4
/ton gylle)
0,9
1
-0,1
Lager
(kg CH
4
/ton gylle)
0,9
0,3
0,6
Total
(kg CH
4
/ton gylle)
1,8
1,3
0,5
Svinegylle udledning uden biogas
Svinegylle udledning med biogas
Forskel
Kilde:
Klimavirkemiddelkataloget.
90
1,8
1,9
-0,1
2,5
0,1
2,4
4,2
2
2,2
For en gennemsnitlig kvægstald reduceres udledningen af metan fra stald og lager med 25,8 pct., hvis kvæggyllen
bioafgasses. For en gennemsnitlig svinestald reduceres udledningen af metan fra stald og lager med 51 pct., hvis
svinegyllen afgasses. Bioafgasningens eventuelle effekt på lattergasudledning indregnes ikke, da disse udledninger udgør
under 1 pct. af den samlede udledning fra stald og lager.
91, 92
For dybstrøelse antages en metanudledning baseret på
IPCC’s opdaterede retningslinjer fra 2019.
93
Som det fremgår af tabel 7.1 er reduktionseffekten størst i udledningen fra
lageret.
Den samlede metanudledning fra gødningshåndtering og reduktionen i udledningen som følge af bioafgasning fremgår
som to selvstændige linjer på BioRes’ resultatark. Når tungtomsættelig
biomasse såsom halm, som ikke ellers ville give
anledning til metanudledning, anvendes i biogasanlæggene, vil den andel af kulstoffet i halmen, som ikke omsættes til
gas, blive ført tilbage til gylletankene og lagret her sammen med den afgassede husdyrgødning. Denne anaerobe lagring i
gylletankene vil give anledning til metanudledning, men der er stor usikkerhed om størrelsen heraf. I BioRes antages en
udledning fra lagring af afgasset biomasse,
som er på niveau med IPCC’s faktor for udledning fra
afgasset biomasse fra
kvæggylle.
Hyppig udslusning reducerer udledningen fra gødningshåndtering yderligere
Udledningen af metan fra gødningshåndtering kan yderligere reduceres ved hjælp af tiltaget ”hyppig udslusning”, som i
BioRes antages at kunne anvendes på alle svine- og kvægbedrifter i 2050. Biogas kombineret med hyppig udslusning
antages på baggrund af Klimavirkemiddelkataloget at reducere udledningen fra stald og lager med 72,2 pct. for kvæggylle
og 74,8 pct. for svinegylle set i forhold til en situation uden bioafgasning og hyppig udslusning af gyllen. Samtidig betyder
den hyppige udslusning, at biogasproduktionen øges med 8 pct. for kvæggylle og 11,8 pct for svinegylle.
Side 28
Baggrundsnotat 2 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946799_0029.png
Klimavirkemiddelkataloget indeholder skønsmæssige vurderinger af udbredelsen af hyppig udslusning og biogas. Disse
indgår i BioRes for 2020. I scenarierne kan mængden af husdyrgødning, der bioafgasses eller bioafgasses og udsluses
hurtigt, øges fra dette niveau.
Metantab fra biogasanlæg medregnes ikke i BioRes, men det er i de samlede scenarier antaget, at der tabes 1 pct. af
biogasproduktionen.
8
Pyrolyse
Pyrolyse af biomasse producerer biokul, pyrolysegas og eventuelt pyrolyseolie. I processen opvarmes biomassen til høje
temperaturer i et iltfrit miljø, hvorved kulstoffet i biomassen fordeler sig i en gasformig, en flydende og en fast
bestanddel. Gassen og olien kan anvendes til energiformål. Den faste del, biokullet, nedbrydes meget langsomt og kan
derfor lagre kulstof i jorden i mange år.
94
Lagring af kulstof i biokul kan dermed skabe negative udledninger, der kan
opveje restudledninger fra fx landbruget. Pyrolyseteknologien er ikke ny, men den har ikke tidligere været anvendt som
et omstillingselement i klimapolitikken.
Der er flere mulige klimaeffekter ved pyrolyse
Pyrolyse af biomasse kan reducere drivhusgasudledningen på flere måder. Effekterne kan opdeles således:
•
Lagringseffekten:
Pyrolyse af biomasse stabiliserer kulstoffet til langvarig lagring, så biomassen
ikke nedbrydes. Lagringseffekten er den ekstra kulstoflagring, som opnås ved at pyrolysere
biomassen og lagre den i form af biokul.
Energiprodukter:
Pyrolysegas og -olie kan spare anden biogen CO
2
eller substituere fossile
brændsler. I BioRes indgår pyrolyseprodukterne i bioenergipotentialet, som bruges til at opfylde
samfundets behov for energi og kulstof uden brug af fossil brændsler, så klimamålene kan nås.
Systemeffekter:
En øget efterspørgsel efter biomasse til pyrolyse kan medføre andre ændringer i
forvaltningen af biomasse og eventuelt areal. Det kan have konsekvenser for drivhusgasudledningen.
•
•
Lagringseffekten afhænger af typen af biomasse
Lagringseffekten afhænger af den specifikke type biomasse, der anvendes. Biomasser varierer i deres kulstof- og
tørstofindhold. Det påvirker forholdet mellem energiprodukter og biokul, og dermed også mængden af kulstof, der
lagres.
Lagringseffekten afhænger også af den tidligere anvendelse af biomassen. Hvis en biomasse, der normalt bringes ud på
landbrugsjord, hvor den bidrager til at opretholde jordens kulstofpulje, i stedet bliver pyrolyseret og udbragt som biokul,
vil lagringseffekten skulle opgøres som summen af to effekter:
•
•
Lagringen af kulstof i biokul.
Den reducerede lagring af kulstof fra biomasse, der ikke længere udbringes på marken.
Den tidligere anvendelse af biomassen kaldes i det følgende for
referencen.
Denne kan variere både mellem forskellige
biomassetyper og inden for samme biomassetype.
95
Energiprodukter er gas og eventuelt olie
Pyrolyse producerer
–
ud over biokul, også pyrolysegas og eventuelt olie. BioRes beregner den producerede mængde gas
og olie pr. ton biomasse. Datagrundlaget for halm og afgasset biomasse
er DCA’s
vidensyntese om biokul i dansk
landbrug.
96
For andre typer af biomasse anvendes data fra Niras, RUC, og Stiesdal SkyClean.
97
Muligheden for at producere pyrolyseolie afhænger af biomassetypen. For halm omdannes ca. 18 pct. af kulstoffet til
bioolie og 38 pct. til pyrolysegas. Der produceres i dag typisk kun olie af tørre biomasser, da der for vådere biomasser fx
Side 29
Baggrundsnotat 2 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946799_0030.png
afgasset biomasse typisk anvendes relativt meget energi til tørring inden pyrolysen.
98
Det antages dog, at der også kan
produceres olie ved pyrolysering af våde biomassetyper i 2050. I BioRes kan der således produceres både pyrolysegas og -
olie af alle typer af biomasse i 2050.
Pyrolyseolien og -gassen har efterfølgende forskellige anvendelser. Olien kan anvendes til biobrændstoffer, mens gassen
kan anvendes i industrien eller til produktion af el og varme. Anvendelsen og klimaeffekten heraf ligger uden for BioRes
modellen og indgår i stedet i Scenarieværktøjet. Energiforbruget til afvanding og evt. tørring inden pyrolyse håndteres i
Scenarieværktøjet, der generelt håndterer energiforbrug i industrien.
Systemeffekter kan være undgåede udledninger af drivhusgasser eller effekter af ændret arealanvendelse
Etablering af pyrolyseanlæg kan medføre ændringer i anvendelse af biomasse og/eller forvaltning af arealer. Øget
efterspørgsel af biomasse til pyrolyse kan fx betyde, at afgasset biomasse bliver separeret, og at en andel sendes til
pyrolyse fremfor at blive opbevaret i gylletanken og derefter udbragt på marken. Øget efterspørgsel efter biomasse til
pyrolyse kan også medføre, at nogle landbrugere vælger at producere andre afgrøder, der kan levere biomasse til
pyrolyse. Sådanne systemeffekter kan have konsekvenser for den samlede udledning af drivhusgasser.
Undgået metanudledning indregnes i BioRes.
Pyrolyse af visse biomassetyper kan fx reducere udledningen af metan eller lattergas. Afgasset biomasse fra biogasanlæg
kan fx udlede metan, når det opbevares i gylletanke. Denne udledning kan mindskes, hvis biomassen separeres og
pyrolyseres, da der i så fald bliver opbevaret mindre biomasse, som giver anledning til udledning. Dette er blevet vurderet
til at være en væsentlig positiv klimaeffekt ved pyrolyse.
99
Den positive effekt er særlig stor, hvis der sammenlignes med
en referencesituation, hvor den afgassede biomasse bliver separeret, og fiberfraktionen bliver lagret uden at blive
pyrolyseret. Den normale referencesituation er imidlertid snarere, at den afgassede biomasse bliver lagret i gylletankene
uden at blive separeret, da separationen typisk sker som forberedelse til at pyrolysere fiberfraktionen. I BioRes indregnes
en 33 pct. reduktion af udledningerne fra lagring af ikke-separeret afgasset biomasse, når denne separeres og pyrolyseres.
Metanudledningen forbundet med opbevaring af afgasset biomasse hviler dog på et usikkert datagrundlag.
100
Undgåede lattergasudledninger indgår ikke i BioRes
Pyrolyse kan reducere udledninger fra lattergas, hvis pyrolyse af biomassen medfører, at der er mindre kvælstof på
marken, som kan give anledning til udledning af lattergas. BioRes indregner dog ikke en reduceret lattergasudledning fra
marken på grund af pyrolyse. Dette skyldes, at det i BioRes generelt antages, at kvælstofnormerne udnyttes på samme
niveau som i 2020, og at evt. fjernet kvælstof via pyrolyse vil blive erstattet af anden kvælstoftilførsel til markerne.
Dermed vil de direkte og indirekte lattergasudledninger forblive på samme niveau. For så vidt angår lattergasudledninger
fra planterester, vil disse også blive reduceret, hvis der efterlades færre planterester på marken. Som omtalt i kapitel 2,
indregnes dette dog på nuværende tidspunkt ikke i modellen.
Effekter af ændret arealanvendelse
Øget efterspørgsel af biomasse til pyrolyse kan betyde, at flere arealer bruges til at producere afgrøder, der leverer
biomasse til pyrolyse. Det kan være der skiftes til energiafgrøder fx pil, der er eksemplet i scenarierne, eller der kan
skiftes til nye sorter eller afgrøder, der leverer flere typer biomasse, hvor en delmængde kan gå til pyrolyse. Sådanne
ændringer kan medføre øgede eller reducerede udledninger afhængig af, hvilke afgrøder, der skiftes fra og til. Hvis fx
produktion af korn ændres til produktion af pil, vil det reducere udledningen af lattergas, da pil har et lavere kvælstofloft
end korn. Samtidig vil skiftet medføre en større kulstofopbygning i jorden.
BioRes kan pyrolysere forskellige typer biomasse og tage højde for systemeffekter
Biokul kan fremstilles af en lang række forskellige organiske materialer fx husdyrgødning, halm, afgasset biomasse,
træflis, tang, dybstrøelse og have-parkaffald. I dag forventes især restbiomasser uden anden betydelig økonomisk
anvendelse, at blive anvendt til produktion af biokul, fx halm og afgasset biomasse.
101
Dette kan ændre sig i fremtiden.
Det er muligt at pyrolysere en række forskellige biomasser i BioRes. For nogle biomasser vil der skulle tages højde for at
biomassen allerede i dag bidrager til kulstoflagring. For nogle biomasser indregnes desuden andre systemeffekter. Tabel
8.1 viser de typer af biomasse, der kan pyrolyseres i BioRes. Tabellen viser også biomassens oprindelse, antagelser om
referencen og andre systemeffekter.
Side 30
Baggrundsnotat 2 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946799_0031.png
Som tabel 8.1 viser, kan det være relevant at inddrage referencen, når biomassen ville have bidraget til at opretholde et
kulstoflager i jorden, hvis den ikke blev pyrolyseret. Det gælder for afgasset biomasse, spildevandsslam og delvist for
halm. Den samlede lagringseffekt ved at pyrolysere disse typer biomasse er forskellen mellem den årlige
kulstofpuljeændring i jorden, der ville være sket ved den alternative anvendelse og kulstofbindingen i biokullet. For halm
indregnes referencen kun for en del af halmen, nemlig for den del, der alternativt ville være nedmuldet. Dette er nærmere
forklaret under
Øget opsamling af halm
i kapitel 3. Denne del af halmen kaldes i det følgende for resthalm.
I andre tilfælde er det ikke relevant at indregne en reference i lagringseffekten for biokul, fordi referencen allerede er
indregnet på anden vis i BioRes. Det gælder fx for skov, hvor hugsten indregnes i CFR kategorien
4A Skov.
I BioRes
antages det, at der fraføres en bestemt mængde træ til energi fra produktionsskov. Denne mængde kan bruges enten til
kraftvarme, til brændstoffer eller til pyrolyse. Uanset hvilket formål, det anvendes til, er der allerede under
Skov
indregnet, at der er fraført træ fra skoven. For træ kan man altså ikke, som med halm, vælge at fraføre mere træ fra
skoven for at bruge det til pyrolyse. Det er derfor ikke nødvendigt at indregne en reference i lagringseffekten for pyrolyse
af træ fra skov. Det samme er tilfældet for efterafgrøder. Hvis man vælger at dyrke efterafgrøder indregner BioRes en
lagringseffekt under CFR kategorien
4B Dyrket jord.
Hvis efterafgrøden høstes, indregnes en halveret lagringseffekt. Når
høstede efterafgrøder anvendes til pyrolyse, er der således allerede taget højde for referencen under
Dyrket jord.
Omdirigering af have/parkaffald til pyrolyse fra kompostering sparer udledning af metan og lattergas fra komposteringen
men samtidig mistes kulstoflagring i jorden. Disse effekter ophæver delvist hinanden, men er ikke analyseret nærmere i
dette projekt. I BioRes indregnes der altså ikke en reference i lagringseffekten af biokul fra have/parkaffald og heller ikke
andre systemeffekter ved pyrolyse af have/parkaffald.
Referencen er ikke relevant, hvis biomassen er produceret med henblik på pyrolyse. Det gælder fx for pil og græs, og
antages også at gælde for tang. Dyrkning af pil og græs har imidlertid andre systemeffekter. En af disse er nævnt i tabel
8.1 og er, at dyrkning af pil i stedet for etårige afgrøder medfører en kulstofopbygning i jorden. Andre systemeffekter er,
at arealet til produktion af korn bliver mindre, hvilket påvirker produktionsoverskuddet af foder og fødevarer. Dette er
også indregnet i BioRes og beskrives i kapitel 12.
Pyrolyse af halm og afgasset biomasse er særlig relevant
Der har i Danmark især været fokus på pyrolyse af halm og afgasset biomasse fra biogasanlæg.
102
Afgasset biomasse
forventes at blive en lettilgængelig biomasse til pyrolyse, ligesom der også er forventninger til at resthalm skal bidrage til
biokulproduktionen.
103
Lagringseffekten ved pyrolyse af resthalm og afgasset biomasse beskrives derfor nærmere i det
følgende.
Ved pyrolyse af biomasse bindes omkring halvdelen af kulstoffet stabilt i biokul. Efter 100 år forventes 92 pct. af
kulstoffet stadig at være i biokullet. Stabiliteten af biokul beregnes i BioRes med udgangspunkt i den nyeste viden om
nedbrydningen af biokul. Dermed inddrages danske erfaringer fra pyrolyse, som viser en større stabilitet end antaget i
andre videnskabelige udredninger.
104, 105, 106, 107
Kulstofindholdet i biomasse varierer og biokullets egenskaber, herunder lagringstiden, afhænger af biomassen og
pyrolyseprocessen. Til beregning af lagringseffekten ved pyrolyse af resthalm og afgasset biomasse er der i BioRes
anvendt data fra DCA’s
vidensyntese om biokul i dansk landbrug.
108
Det antages, at 51 pct. af kulstofmængden i afgasset
biomasse lagres i biokul, mens det for halm er 44 pct. Den anvendte initiale kulstofmængde i halm og afgasset biomasse
er henholdsvis 473 og 436 kg kulstof pr. ton tørstof.
Side 31
Baggrundsnotat 2 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946799_0032.png
Tabel 8.1 Oversigt over biomassetyper, der kan pyrolyseres i BioRes og tilhørende antagelser.
Biomasse
Oprindelse og potentiale
Indregnes en reference i
lagringseffekten?
Referencen, som er
nedmuldning, indregnes for
den andel af halmen, der
stammer fra øget opsamlet
halm (resthalm)
Referencen indregnes for al
afgasset biomasse, da den
alternativt ville være bragt ud
på landbrugsjord
Reference indregnes, da
denne andel af slammet
alternativt ville være bragt ud
på landbrugsjord
Nej. Der indregnes ikke en
reference i lagringseffekten,
da der kun anvendes træ til
pyrolyse, der alligevel var
blevet fraført skoven.
Indregnes andre
systemeffekter?
Halm
Stammer fra øget opsamling af halm,
øget halmudbytte eller halm, der i
dag går til afbrænding eller anden
anvendelse
Nej
Afgasset
biomasse
Ved separation af afgasset biomasse
fra biogasanlæg fås en våd fraktion
og en fiberfraktion. Fiberfraktionen
kan gå til pyrolyse
Den andel, der i dag spredes ud på
landbrugsjord, kan gå til
pyrolyseanlæg. Det svarer til 40 pct.
af slammet
109
Ja. Der indregnes en
reduceret udledning af
metan fra opbevaring af
afgasset biomasse i
gylletanke
Spildevandsslam
Nej
Skovflis og
trærester fra
savværkerne
Den del af høsten af træ fra skovene,
som er til rådighed til energiformål,
kan anvendes til pyrolyse
Ja. Høst af træ
modregnes i CO
2-
optaget i skovene og
indgår under
Skov
i
drivhusgasopgørelsen.
Have-park affald
Det antages, at to tredjedele af
have/parkaffaldet kan pyrolyseres
eller afbrændes til energiformål. Det
antages at en tredjedel komposteres,
da den er uegnet til afbrænding
Nej
Nej
Pil
Al produceret pil kan potentielt gå til
pyrolyse
Nej
Ja. Dyrkning af pil i
stedet for korn medfører
en øget kulstoflagring på
marken
Ja. Dyrkning af græs i
stedet for korn medfører
en øget kulstoflagring på
marken
Nej
Ja. Høst af disse
afgrøder indregnes
under
Dyrket jord
Nej
Græs
Al høstet græs kan potentielt gå til
pyrolyse
Nej
Græsfibre
Al græsfibre fra græsraffinering kan
potentielt gå til pyrolyse
Al høstet efter- og mellemafgrøde
kan potentielt gå til pyrolyse
Al høstet tang kan potentielt gå til
pyrolyse
Al bioaffald kan potentielt gå til
pyrolyse
Nej
Efter- og
mellemafgrøder
Nej
Tang
Nej
Bioaffald
Kilde:
Nej
Nej
Klimarådet og Energy Modelling Lab.
Side 32
Baggrundsnotat 2 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946799_0033.png
Resthalm og afgasset biomasse bidrager til jordens kulstofpulje
En årlig tilførsel af biomasse til en mark bidrager til at vedligeholde markens kulstoflager i jorden. Hvis der tilføres
mindre biomasse til marken, vil kulstofindholdet i jorden gradvist falde, efterhånden som jordens organiske kulstof
nedbrydes. Faldet sker over en periode og repræsenterer en årlig udledning i takt med, at kulstoflageret reduceres, indtil
der er opstået en ny ligevægt. Figur 8.1 viser kulstoflageret over tid som følge af, at der første år tilføres 1 ton tørstof fra
halm, gylle eller afgasset gylle til marken.
Pct.
Halm
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100
Afgasset
biomasse
Figur 8.1 Kulstofindhold i biomasse efterladt på marken over tid.
Amn.:
Kilde:
Nedbrydningshastigheden af halm og afgasset biomasse de første år er forbundet med usikkerhed.
DCA.
110, 111
Som figur 8.1 viser, sker der et hurtigt fald i kulstoflageret fra den tilførte biomasse i løbet af de første år. Derefter
nedbrydes den resterende biomasse meget langsommere. Figur 8.1 viser kun effekten af ét års tilførsel af halm eller
afgasset biomasse til marken. I praksis tilføres der typisk halm eller afgasset biomasse til marken hvert år, hvorved
kulstoflageret i jorden opretholdes.
Kulstoflagring opgøres ved at se på forskellige kulstofpuljer
I Danmarks drivhusgasopgørelse baseres opgørelsen af kulstoflagring ved nedmulding af resthalm og afgasset biomasse
på modellen C-TOOL. Organisk materiale opdeles her i forskellige kulstofpuljer, der adskiller sig fra hinanden ved at
have forskellige nedbrydningshastigheder. C-TOOL arbejder med følgende tre puljer:
112, 113
1.
Fresh Organic Matter (FOM)
som er over- og underjordisk organisk materiale fra planterester og
husdyrgødning, der har en relativ grov tekstur. Halveringstiden er typisk <1 år.
2.
Humidified Organic Matter (HOM)
er delvist nedbrudt organisk materiale med en større stabilitet
end FOM. Halveringstid typisk 20 år.
3.
Resitant Organic Matter (ROM)
er det stabile indhold af organisk kulstof i jorden. Halveringstiden er
typisk omkring 1.500 år.
FOM-puljen består af planterester og husdyrgødning. Omsætningen af kulstof i FOM-puljen sker typisk om efteråret, når
afgrøden er høstet. Denne omsætning er meget temperaturfølsom og kolde efterår kan betyde, at FOM-puljen ikke
omsættes i høståret, men først i året efter. I det tilfælde kan udledningen fra FOM-puljen risikere at blive meget stor året
efter. Det kan give udsving i udledningerne i drivhusgasopgørelsen.
Side 33
Baggrundsnotat 2 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946799_0034.png
Udsvingene førte til, at FN i 2012 anbefalede Danmark at undlade rapportering af FOM-puljen.
114, 115
Det har været
praksis i den danske drivhusgasopgørelse siden. Opgørelsen tager dermed højde for, hvordan ændringer i FOM-puljen
påvirker de andre kulstofpuljer, men rapporterer ikke direkte på ændringer i FOM-puljen. Det giver et retvisende billede
af de danske udledninger og færre udsving i de danske udledninger, så længe ændringerne i FOM-puljen alene skyldes
varierende vejrforhold. I så fald udjævner ændringerne i FOM-puljen nemlig sig selv over årene.
BioRes beregner lagringseffekten af biokul med en foreløbig metode
Det
er endnu ikke afklaret, hvordan lagringseffekten af biokul skal indregnes i Danmarks drivhusgasopgørelse. FN’s
Klimapanel har indtil videre kun udgivet en såkaldt
Basis for en fremtidig metodeudvikling.
116
Klimapanelet beskriver
her den partielle effekt af lagringen af kulstoffet i biokullet og gør opmærksom på, at interaktioner med
arealforvaltningen ikke er beskrevet. Interaktionerne med arealforvaltningen omfatter det, der her kaldes referencen.
Da der således endnu ikke findes en konsolideret metode, beregner BioRes lagringseffekt af pyrolyse ved hjælp af en
foreløbig metode. Beregningen indregner referencen og tager her udgangspunkt i de metoder, der anvendes i Danmarks
drivhusgasopgørelse. Ændringerne i FOM-puljen medtages dog i beregningerne. Det skyldes, at når man begynder en ny
praksis, hvor man fjerner den halm, eller afgasset biomasse, der plejer at blive nedmuldet på marken, så er der ikke
længere tale om vejrafhængige udsving, men om en systematisk ændring af FOM-puljen såvel som af de øvrige
kulstofpuljer.
Figur 8.2 viser udledningen af CO
2
forbundet med pyrolyse. Udledningen er effekten af, at der første år er opsamlet
resthalm og afgasset biomasse, hvorefter biomassen er pyrolyseret og tilbageført som biokul. Figuren viser tre effekter:
•
Biokul.
Når afgasset biomasse eller halm pyrolyseres og de producerede biokul tilføres marken giver
det anledning til lagring af ca. 800 kg CO
2
, svarende til 220 kg kulstof i biokul, første år, hvorefter der
stort set ikke sker nogen udledning. Det vises i den blå kurve.
Referencen.
Når ét ton biomasse efterlades på marken, giver det anledning til en lagring af 1.600
eller 1.700 kg CO
2
for helholdsvis afgasset biomasse og halm første år. En stor del af biomasse
nedbrydes dog relativt hurtigt, hvilket giver anledning til efterfølgende udledninger. Det vises på den
lysegrønne kurve.
Nettoudledning ved pyrolyse.
Nettoresultatet er en udledning på 800-1.000 kg CO
2
første år og
en øget lagring (negativ udledning) i årene efter. Den øgede lagring skyldes, at den naturlige
nedbrydning af afgasset biomasse og halm ikke finder sted, når biomassen pyrolyseres.
•
•
Ser man isoleret på biokul, er der således en negativ udledning (optag) første år. Men da der samtidig mistes en endnu
større lagring fra halm og afgasset biomasse er den samlede førsteårs effekt af pyrolyse en udledning. Det ændrer sig i de
følgende år, hvor stabiliteten af biokullet medfører en negativ nettoudledning ved pyrolyse.
Figur 8.2 viser kun effekten af ét års pyrolyse af biomassen til biokul. Når pyrolysen fortsætter år efter år, kan den
samlede effekt i ét år opgøres ved at sammenlægge effekterne af dette års og de foregående års kulstoflagring.
BioRes antager en indfasning af pyrolyse af halm og afgasset biomasse frem til 2050
BioRes antager en gradvis implementering af pyrolyse af halm og afgasset biomasse frem til 2050. Denne
implementering er baseret på en forventning om, at udviklingen af pyrolyseteknologien i Danmark følger et S-
kurveformet indfasningsforløb. Der forventes altså en accelererende udbygning af pyrolyseanlæg frem mod 2040,
hvorefter indfasningskurven forventes at flade ud. Den samlede effekt af lagring af biokul i 2050 beregnes ved at addere
effekten af at lagre en stigende mængde biokul hvert år i perioden frem til 2050.
Indfasningsforløbet har væsentlig betydning for lagringseffekten af biokul i de enkelte år frem til og med 2050. Det kan
dog ikke på nuværende tidspunkt vides, hvordan indfasningsforløbet for pyrolyseteknologien bliver i Danmark.
Side 34
Baggrundsnotat 2 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946799_0035.png
Udledning, kg CO
2
pr. hektar
1.000
Digestat
500
Resthalm
Biokul
Referencen
0
0
-500
1
2
3
4
5
6
7
8
9 10
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9 10
-1.000
År efter
biomassen blev
fjernet fra marken,
pyrolyseret og
bragt tilbage som
biokul
År efter at
Nettoudledning
biomassen
ved pyrolyse
blev fjernet fra
marken,
pyrolyseret og
bragt tilbage i
form af biokul
-1.500
-2.000
Afgasset biomasse
Resthalm
Figur 8.2 Udledningen af CO
2
set over tid som følge af ét års pyrolyse af afgasset biomasse og resthalm
Amn. 1:
Figuren viser den partielle effekt af 1) Lagring af biokul (blå) og 2) Referencen, dvs. nedmuldning af halm/afgasset
biomasse i år nul, (lysegrøn). Desuden vises 3) Nettoudledningen ved pyrolyse (rød kurve), som er udledningen fra biokullet
minus udledningen fra referencen. Det antages, at der efterlades et ton tørstof afgasset biomasse/halm pr. hektar.
DCA.
117, 118
Kilde:
Der indregnes ikke noget metantab fra pyrolyseanlægget
Ifølge IPCC (2019) guidelines skal der anvendes en standard udledningsfaktor for metantab fra pyrolyseanlæggene, så
længe der ikke foreligger national dokumentation og lavere eller ingen udledning.
119
Lækket kan komme fra selve
anlægget eller i røggasserne. De fleste danske anlæg køre med svagt undertryk i pyrolyseprocessen for at forhindre læk og
der findes danske erfaringer, som viser et lavt indhold af drivhusgasser i røggasserne.
120
Der indregnes derfor ikke et
metantab fra pyrolyseanlæg i BioRes.
Der er behov for øget viden om biokul
Det er endnu uklart, hvordan lagringseffekten af biokul skal indregnes i Danmarks drivhusgasopgørelse. Ovenfor blev
beskrevet et foreløbigt bud på en beregning, som må konsolideres eller videreudvikles, inden lagring af biokul indregnes.
Det må forventes, at der i drivhusgasopgørelsen vil blive taget højde for både interaktionerne med arealforvaltningen,
dvs. for referencen, og for indfasningen af pyrolyse.
Der er også behov for mere viden om andre aspekter af biokul. Der er begrænsede danske erfaringer med udbringning af
biokul på landbrugsjord. Udbringning kræver en godkendelse af kommunen, og biokullet skal overholde bestemte
grænseværdier for tungmetaller og tjære. Der er ikke i dag videnskabelig konsensus om effekterne af at sprede store
mængder biokul på landbrugsjorde.
121
En række forhold er desuden stadig under afklaring, herunder biokuls effekter på
jordbund, dyrkningsforhold og jordbiologi. SEGES anbefaler derfor at starte med at udbringe mindre mængder biokul og
fortsat at tilføre andet organisk materiale til jorden for at opretholde fødegrundlaget for jordens organismer.
122
Side 35
Baggrundsnotat 2 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946799_0036.png
Fosforloftet begrænser hvor meget biokul, der kan udbringes på marker
Biokul indeholder fosfor, og der må maksimalt tilføres 30 kg. fosfor pr. hektar ifølge fosforloftet. Det begrænser, hvor
meget biokul, der kan tilføres et areal.
123
Mange danske søer er forurenet af fosfor, som er et næringsstof der blandet
andet findes i husdyrgødning.
124
Når biomasse laves til biokul, så bindes de fleste indholdsstoffer permanent. Fosfor
derimod frigives fra biokullet. Biokul kan dermed bidrage til at recirkulere fosfor, men det er også vigtigt at være
opmærksom på fosforloftet, som kan blive reduceret i fremtiden som følge af vandrammedirektivets mål for 2027.
9
Skov
BioRes indeholder 7 skovtyper, hvoraf 5 er produktionsskov og 2 er urørte skove. I basisåret 2020 antages al
produktionsskov at være skovtypen
basisskov,
det vil sige den gennemsnitlige danske skov i 2020. Skovtyperne 1
–
4 er
forskellige typer af produktionsskov, og der er to typer urørte skove:
Gammel urørt skov
er basisskov, der omlægges til
urørt skov, mens
Ny urørt skov
er areal, der lægges urørt, og som bliver til skov via naturlig tilgroning. Skovtyperne vises
i tabel 9.1.
Tabel 9.1 Skovtyper i BioRes
Skovtyper i BioRes
Basisskov
Skovtype 1
Skovtype 2
Skovtype 3
Skovtype 4
Ny urørt skov
Gammel urørt skov
Kilde:
Det danske skovareal i 2020
Blandet løv med indblanding af nål
Hurtigvoksende kultur, �½ douglasgran og �½ rødgran med lærk
Løv, eg eller bøg
Hurtigvoksende kultur, bøg eller eg med poppel
Naturlig tilgroning
Basisskov, der lægges urørt
Klimarådet og Energy Modelling Lab på basis af IGN
125
I scenarierne antages det, at 1 pct. af basisskoven forynges hvert år. Det betyder, at 1 pct. af basisskovens areal bliver
fældet og tilplantet på ny. Der antages desuden en årlig skovrejsning. Skovforyngelse og -rejsning kan ske med skovtype 1
–
4, med ny urørt skov eller med en blanding, hvor hver skovtype indgår med en andel.
Produktionsskov tyndes og fældes ud fra driftsmæssige betragtninger
Skovens optag vil i sagens natur kunne svinge meget fra år til år afhængig af, hvor meget der hugges netop dét
pågældende år. For produktionsskov antager BioRes, at der udtyndes i træerne, og at de fældes, når de er klar til det ud
fra en driftsmæssig betragtning. Hvornår dette er, afhænger af skovtypen og træernes alder og kan ikke justeres af
brugeren af BioRes. Det er således ikke muligt i et scenarie at reducere hugsten i hurtigvoksende produktionsskov for at
sikre et højt CO2-optag. I stedet kan hugsten reduceres ved at lægge basisskov, altså eksisterende skov, urørt. Der kan
også rejses ny urørt skov via naturlig tilgroning. Modellen har således et klart skel mellem produktionsskov og urørt skov,
hvor produktionsskov har almindelig skovbrugsdrift, og urørt skov ikke hugstes, men tilgodeser biodiversitets- og andre
hensyn.
Der er i BioRes indbygget en antagelse om, hvor stor en andel af hugsten for de forskellige skovtyper og aldersklasser, der
går til hhv. energi, tømmerproduktion og tab. Denne fordeling mellem gavntræ og træ til energi er for skovtype 1
–
4 som
udgangspunkt baseret på sagsnotatet
Kulstofbinding ved skovrejsning 2020.
126
For basisskoven er fordelingen baseret
på input fra Niclas Scott Bentsen og Thomas Nord-Larsen, Københavns Universitet.
127
Side 36
Baggrundsnotat 2 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946799_0037.png
Skovtype 1 og 3, der primært består af løvskov, vokser relativt langsomt i starten og har derfor i de unge aldersklasser et
lavere årligt CO
2-
optag end de hurtigtvoksende kulturer. De årlige ændringer i skovenes kulstoflager og den
aldersbestemte høst fremgår af figur 9.1.
ton CO
2
per hektar
30
25
20
15
10
5
0
40 - 100 år
30 - 40 år
20 - 30 år
10 - 20 år
0 - 10 år
40 - 100 år
30 - 40 år
20 - 30 år
10 - 20 år
0 - 10 år
40 - 100 år
30 - 40 år
20 - 30 år
10 - 20 år
0 - 10 år
40 - 100 år
30 - 40 år
20 - 30 år
10 - 20 år
0 - 10 år
40 - 100 år
30 - 40 år
20 - 30 år
10 - 20 år
0 - 10 år
40 - 100 år
30 - 40 år
20 - 30 år
10 - 20 år
0 - 10 år
40 - 100 år
30 - 40 år
20 - 30 år
10 - 20 år
0 - 10 år
Basisskov
Skovtype1
Skovtype2
Skovtype3
Skovtype4
Urørt skov ny
Urørt skov
gammel
IGN.
128
Lagring
Høst
-5
Figur 9.1 Årlig ændringer af skovens kulstoflager og den årlige høst, som er bestemt af skovtypen og træernes alder
Kilde:
Udviklingen i basisskoven er modelleret ud fra skovfremskrivningen fra 2022
Den eksisterende danske skov har i dag en uens aldersfordeling, hvorfor hugst, tilvækst og følgelig CO
2
-balance vil ændre
sig frem mod 2050. Den eksisterende danske skov har blandt andet en høj andel af hugstmodne træer, som kan forventes
at blive fældet i de kommende år, og som, i de år de fældes, vil reducere skovens nettooptag af CO
2
. For at tage højde for
den uens aldersfordeling, er
BioRes’
modellering af tilvækst, hugst og leverancer af træ fra Basisskoven frem til 2050
baseret på bearbejdede data fra skovfremskrivningen fra 2022.
129,130
I 2024 udkom en ny skovfremskrivning, som viste et større CO
2
-optag i skov end i tidligere fremskrivninger.
131
Samtidig
tyder skovfremskrivningen i 2024 på, at mange hugstmodne træer er blevet fældet, eller vil blive det før 2030, hvorved
der kan forventes en mindre hugst og dermed et større optag i 2030 og 2035. Også på længere sigt forventes et øget
optag. Dette skyldes blandt andet en ændret fremskrivningsmetode, der blandt andet påvirker estimeringen af den
forventede fremtidige hugst. En væsentlig metodisk forskel er fx, at det i det i skovfremskrivningen fra 2022 blev antaget,
at områder blev ryddet og genplantet, mens det i 2024 blev antaget, at enkelte træer blev udvalgt og fældet.
Når der ikke antages at ske en rydning af et område, vil de træer, der bliver tilbage på området, være ældre
–
og dermed
generelt have et større årligt CO
2
-optag, end hvis hele området var blevet ryddet. I BioRes antages det som nævnt, at et
område på 1 pct. af basisskoven, hvert år ryddes og genplantes. Det giver mulighed for at skifte skovtype på arealet i et
scenarie, men det betyder samtidig, at BioRes’ metode adskiller sig fra den metode, der anvendes i skovfremskrivningen
fra 2024, hvor det er enkelte træer og ikke områder, der fældes. Det kan betyde, at BioRes kan vurdere optaget på nogle
arealer til at være lavere end hvis metoden fra skovfremskrivningen fra 2024 var blevet anvendt. BioRes vil dog samtidig
kunne have et større optag på andre arealer fx de, der er forynget tidligt eller er tilplantet med hurtigtvoksende skovtyper
og derfor i 2050 har træer i hurtig vækst.
Side 37
Baggrundsnotat 2 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946799_0038.png
Samlet set vurderes det, at en evt. undervurdering af skovenes CO
2
-optag som følge af anvendelsen af
skovfremskrivningen fra 2022 fremfor fremskrivningen fra 2024 er af begrænset betydning set i forhold til den generelle
usikkerhed og øvrige forhold, som påvirker CO
2
-optaget i skoven i scenarierne fx skovareal, andel af urørt skov og
skovtypefordelingen i produktionsskoven.
Høstede træprodukter udgør et midlertidigt lager
Høstede træprodukter (kaldet HWP for
Harvested Wood Products)
udgør et midlertidigt lager af kulstof i fx møbler og
byggematerialer. Lageret er midlertidigt, da træprodukterne efterhånden bliver til affald eller forgår på anden vis.
Kulstoffet i HWP-lageret bliver derfor gradvist frigivet igen som CO2, hvilket medregnes som en udledning, jf. guidelines
fra FN’s Klimapanel.
132
Hastigheden, hvormed træprodukterne bliver til affald, og den bundne CO
2
frigives som en udledning, er defineret ved en
halveringstid, som afhænger af typen af træprodukt. Savskåret træ antages på baggrund af guidelines fra FN’s
Klimapanel, at have en halveringstid på 35 år og træplader 25 år.
139
Mellem 1989 og 2021 var den gennemsnitlige
fordeling af tilgangen 40 pct. til savskåret træ og 60 pct. til plader.
133
Efter 2021 antages fordelingen i BioRes dog at være
75 pct. til savskåret træ og 25 pct. til plader på baggrund af input fra Niclas Scott Bentsen, Københavns Universitet.
134
I BioRes beregnes den årlige tilførsel af træ til HWP-lageret ud fra den årlige hugst, som er bestemt af niveauet af
skovrejsning, foryngelse af basisskoven og de valgte skovtyper i scenariet. Det årlige udslip af CO
2
fra HWP-lageret
beregnes ud fra halveringstiderne og fordelingen mellem savskåret træ og træplader, som angivet ovenfor. Udledningen
af CO
2
fra HWP-lageret medregnes i BioRes.
Fraførslen fra HWP-lageret er affaldstræ, som i nogle tilfælde kan anvendes til energiformål. Affaldstræet fra HWP-
lageret er defineret som affald, da det stammer fra produkter, der har været i brug. Affaldstræ medregnes ikke
automatisk i bioenergipotentialet i BioRes. Affaldstræ kan i nogle tilfælde genanvendes til nye produkter, hvilket i praksis
vil forlænge lagringen af kulstoffet og derfor er at foretrække ud fra et klimasynspunkt.
135
Det antages dog i dette projekt,
at ¾ af affaldstræet anvendes til energiformål, og dette medregnes i det bioenergipotentiale, der leveres fra BioRes til
Scenarieværktøjet. Resten af affaldstræet antages at være utilgængeligt, fordi det er rådnet, ikke indsamlet eller er blevet
imprægneret, så det ikke kan afbrændes i affaldsforbrændingsanlæg.
Udledninger fra organiske jorder i skove modelleres ikke i BioRes
Vådlagte organiske jorder i skove forbliver i kategorien
Skov
i drivhusgasopgørelsen og overgår ikke til
Vådområde.
Dette princip følges i BioRes.
For 2020 blev CO
2
-udledningen fra dræning af organiske jorder i skove i NIR24 opgjort til 52,2 kt C svarende til 19o.000
ton CO
2
på baggrund af udledningsfaktorer fra IPCC.
136
Udledningen af lattergas og metan fra de organiske jorder blev
opgjort til omkring 14 kt C svarende til ca. 50.000 ton CO
2
. I alt var udledningen fra organiske jorder i skove således
omkring 240.000 ton CO
2
e i 2020
.
BioRes medregner ikke udledninger fra organiske jorder i skove. Datagrundlaget for opgørelsen vurderes som usikkert,
og det er endnu mere usikkert, hvordan udledningen vil udvikle sig frem til 2050.
I det omfang eksisterende skov lægges urørt, vil naturlige hydrologiske forhold blive genskabt i skovene. Det vil medføre
faldende udledning af CO
2
fra jorderne, men til gengæld en begrænset stigning i udledningen af metan. Organiske jorder i
produktionsskov vil sandsynligvis fortsat blive drænet i et vist omfang, hvilket vil medføre en fortsat udledning af CO
2
.
Der rejses forholdsvis meget produktionsskov i scenarierne, men primært på mineraljorder, da de organiske jorder bliver
vådlagte.
Da der sandsynligvis vil være tale om en udledning af en vis størrelse fra organiske jorder i skove, er der i scenarierne for
2050 medregnet en udledning herfra svarende til halvdelen af udledningen i 2020.
Side 38
Baggrundsnotat 2 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946799_0039.png
10 Havbrug
Blå biomasse er organisk materiale, som udvindes af havet. Det kan være fisk, invertebrater (fx søpølser), skaldyr samt
tang og alger. Ifølge en rapport fra DTU Aqua i 2021 er der et betydeligt teknisk potentiale for dyrkning af tang og
muslinger og andre typer blå biomasse i de danske farvande.
137
I BioRes indgår kun tang og muslinger, hvorfor kun disse
beskrives i det følgende. Dyrkning af tang og muslinger sker med såkaldt lavtrofisk akvakultur, der ikke kræver fodring i
størstedelen af deres livscyklus. Som nævnt indgår drivhusgasudledninger eller -optag i havet ikke i Danmarks
drivhusgasopgørelse og dermed heller ikke i BioRes.
Muslinger
Produktionen af blåmuslinger var i 2019 på 8.800 ton/år, hvoraf 80 pct. eksporteres. Muslinger udleder CO
2
, men lagrer
samtidig kulstof i deres kalkskaller. Hvis skallerne bliver deponeret på land i fx byggematerialer, kan optagelsen af CO
2
i
skaller betragtes som en kulstofbinding, der dog er beskeden.
Muslinger kan bidrage til at øge sigtbarheden i vandet ved at fjerne planteplankton i vandsøjlen. Til gengæld kan
muslingeproduktion skygge havbunde og give anledning til sedimentering af materiale. En barriere for kystnær
muslingeproduktion kan være tilgængeligt areal og lokal modstand.
138
Potentialet for at dyrke muslinger til foder er
væsentligt større end til konsum, da muslinger til konsum kræver en anden produktionsproces, der tillader hver enkelt
musling at vokse sig større.
Tang
Der er dansk produktion af tang fire steder i landet. Det største anlæg producerer 16 ton om året. Produktet anvendes til
fødevarer og foder.
139
Tang kan bruges som foder, fødevarer eller energi. Tang vokser ved at optage CO
2
fra vandet, der udveksler CO
2
med
atmosfæren. Dyrkning af sukkertang binder 1,2 ton CO
2
for hvert ton høstet tang (tørstof). Tang kan øge iltindholdet i
vandet, men kan også medføre ulemper som øget sedimentering og udskygning af havbunden.
Barrierer for tangproduktion i Danmark er svingende saltholdighed og problemer med begroning på tangen. Lokal
modstand, rentabilitet og produktionsomkostninger er også barrierer. Disse ville kunne reduceres gennem udvikling af
dyrkningsteknologi. Der mangler generelt viden om miljøeffekter ved dyrkning i stor skala. Udbyttet af tangdyrkning er
12-25 tons vådvægt pr. hektar, mens det for græs og majs typisk er 13,8
–
44,5 tons pr. hektar.
Potentialet for tang og muslinger
Det danske havområde er på 105.000 hektar. Dette omfatter de kystnære områder, samt det åbne hav, som Danmark har
eneret til at udnytte. Det tekniske potentiale for muslinger i dette havområde er ifølge ovenfor nævnte rapport imellem
275.000 og 400.000 tons, imens det for tang er imellem 107.000 og 1.500.000 tons vådvægt. Potentialet vil ikke kunne
udnyttes uden teknologiudvikling og økonomisk støtte. Potentialerne er vist i tabel 10.1. Såfremt der ikke prioriteres en
indsats for at støtte produktionen af blå biomasse, estimeres det, at potentialet for blå biomasse i Danmark er på 100.000
tons i 2030.
De indre danske farvande er meget velegnede til lavtrofisk akvakultur, blandt andet fordi det kan ske i læ for bølger og
kraftig strøm. Efter en teknologisk udvikling vil åbne farvande på sigt også kunne udnyttes fx gennem samlokalisering af
vedvarende energi-anlæg og lavtrofisk akvakultur.
Tang og muslinger i BioRes
BioRes antager et potentiale på 275.000 ton muslinger og 100.000 ton tang, svarende til de lave potentialer i tabel 10.1.
Disse vurderes realistiske, da de er på et højere teknologisk udviklingsstadie og har støtte i litteraturen. Videngrundlaget
for de maksimale potentialer er mere usikkert, og der har ikke været muligt i dette projekt at foretage en selvstændig
potentialevurdering. Det er derfor muligt, at potentialet for produktion af muslinger og tang kan vise sig at være
væsentligt højere i 2050. For produktion i 2020 og udbytte pr. hektar bruger BioRes tal fra fiskeristatistikken for 2020.
140
Side 39
Baggrundsnotat 2 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946799_0040.png
Tabel 10.1 Potentialer for dyrkning af muslinger og tang, ton vådvægt
Type af blå biomasse
Potentiale i 2030 i tre scenarier
(ton vådvægt)
13.600 (BAU)
Blåmuslinger
55.000 (Biomasse)
235.000 (Ekstensivering)
2.400 (BAU)
Sukkertang
13.700 (Biomasse)
78.000 (Ekstensivering)
Anm.:
Kilde:
Potentiale i 2050
(ton vådvægt)
275.000 (TRL-niveau 9)
400.000 (off-shore TRL-niveau 6)
100.000 (TRL-niveau 9)
1.500.000 (TRL-niveau 6)
De høje potentialer i 2050 bygger på off-shore produktion på 1% af DK’s havareal.
DCE
141
og DTU Aqua
142
11 Fødevareforbrug og forarbejdning
BioRes opgør den samlede produktion af afgrøder, husdyr og mælk fra dansk landbrug. BioRes indeholder desuden data
for husdyrenes indtag af foder og danskernes indtag af forskellige typer fødevarer. I scenarierne kan
kostsammensætningen ændres. Det sker ved at ændre den procentvise andel af fødevaretyperne i kosten. BioRes
omregner dette til et ændret forbrug af fødevaretyperne målt i ton og tilpasser forbruget til ændringer i befolkningens
størrelse.
Afgrøder kan bruges direkte som foder, eller de kan forarbejdes til forarbejdede foderprodukter eller fødevarer. Modellen
foretager en simpel forarbejdning af visse råvarer til forarbejdede produkter. I forarbejdningsprocessen kan der
produceres restprodukter, som kan anvendes til energiformål. Producerede dyr og afgrøder, som ikke forbruges af
danskerne og danske husdyr, udgør et produktionsoverskud. Den overskydende produktion kan eksporteres og dermed
udgøre et ressourcebidrag til andre lande.
Modellen kan foretage denne forarbejdning af råvarer til fødevarer og foder:
•
•
•
•
•
•
•
•
Roer kan omregnes til sukker og slik til forbrug i Danmark. Eventuel yderligere produktion
eksporteres som råvare.
Korn kan omregnes til brød til fødevarer eller foderkorn til forbrug i Danmark. Eventuel yderligere
produktion eksporteres som råvare.
Græs kan omregnes til protein, græsfibre og brunsaft.
Raps kan omregnes til rapskage og rapsolie.
Dyr kan omregnes til kød, industri- og slagteriaffald.
Indvejet sødmælk kan omregnes til smør, ost, konsummælk, mælkekonserves, mælk til foder og
industriaffald.
Korn, raps, soja mv. indgår i produktion af plantebaserede fødevareprodukter.
Korn, roer, bælgsæd, m.fl. indgår i produktion af kultiveret kød og præcisionsfermenteret mælk.
Græsprodukterne, rapskagerne samt dele af den animalske produktion bruges til foder, øvrige produkter bruges til
fødevarer, og restprodukter som brunsaft og industriaffald bruges til biogasproduktion. Roer benyttes i modellen til foder
og til produktion af danskernes forbrug af sukker og slik som en samlet kategori.
143
Mængden af korn til brød er baseret
på danskernes forbrug af hhv. hvede- og rugbrød samt kornmængderne til produktion af hver af de to produkter.
Side 40
Baggrundsnotat 2 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946799_0041.png
Husdyrproduktionen i BioRes består af kvæg, svin og fjerkræ. Mængden af kød, industri- og slagteriaffald i hver kategori
er baseret på en rapport om industriaffald i den danske fødevareindustri.
144
Kød fra de tre dyrehold forarbejdes til et
enkelt produkt, fx svinekød, og der skelnes dermed ikke imellem forskellige former for forarbejdet kød (udskæring,
hakket, kødpålæg, osv.). Ved produktion af kød fra de tre typer af husdyr produceres industriaffald, imens der for kvæg-
og svineproduktion også produceres en mindre mængde slagteriaffald til foder.
Indvejet sødmælk fra mejerier forarbejdes til konsummælk, smør, ost og mælkekonserves. Derudover produceres der i
modellen mælk til foder og industriaffald.
I BioRes kan der ligeledes produceres plantebaserede fødevarer baseret på råvarer og en simpel forarbejdning. I
modellen benyttes korn, der er modellens samlekategori for forskellige korntyper herunder havre, til produktion af
plantebaserede mejeriprodukter. Planteprotein produceres ved brug af bælgsæd som proteinkilde suppleret af korn,
grøntsager og rapsolie. Indholdet af råvarer i fødevaren er baseret på indholdet i havredrik og planteburgere fra
producenten Naturli’.
145
Bælgsæd erstatter soja som proteinkilde, da soja som udgangspunkt ikke bliver produceret i
Danmark.
11.1 Råvarer til kunstigt kød og mælk
Udover produktion af de mest gængse fødevarer til konsum i dag indeholder BioRes data for forbrug af råvarer til
produktion af kunstigt kød og mælk. Det gør det muligt i scenarierne at antage, at dele af den animalske produktion
bliver erstattet af produktion i bioreaktorer og laboratorier.
De specifikke teknologier, som der er taget udgangspunkt i i BioRes er kultiveret kød og mælk produceret ved brug af
præcisionsfermenterting. Disse teknologier er valgt, fordi det færdige produkt har potentiale til at ligne de nuværende
kød og mejeriprodukter på smag, tekstur og næringsindhold. Samtidig kan man ved denne produktion undgå de
biologiske processer (for eksempel kvægs fordøjelse), som har en stor drivhusgasudledning. I scenarierne vil produkterne
bliver erstattet 1:1, dvs. 1 kg animalsk-produceret kød bliver erstattet med 1 kg kunstigt kød, og 1 kg animalsk-produceret
mælk bliver erstattet af 1 kg kunstigt mælk.
Kunstigt kød produceres ved at dyrke dyreceller i bioreaktorer
Teknologi
Kultiveret kød (kaldes også cellebaseret kød eller ”in vitro” produktion) produceres ved kultivering af dyreceller i
bioreaktorer. Produktet forventes at have samme proteinstruktur som konventionelt produceret kød og har dermed en
højere fordøjelighed end planteprotein.
146
Kultiveret kød produceres typisk i en bioreaktor, hvor stamceller fra et givent dyr dyrkes med et cellemedie bestående af
næringsstoffer og andre ingredienser, som skal få cellerne til at vokse. Omkostninger, miljøkonsekvenser og
energibehovet i forbindelse med produktionen af kultiveret kød afhænger især af cellemediet og dets ingredienser.
Mediets ingredienser varierer med produktionsmetoden og kan blandt andet være hydrolysat fra cyanobakterier, glukose
fra majs eller hvede, eller protein fra soja. Desuden benyttes serum fra kalvefostre i cellemediet blandt andet i en
nuværende produktion af kultiveret kød i Singapore. Ifølge en rapport fra UNEP vil brug af kalveserum dog blive udfaset
i løbet af de kommende år.
147
For at cellerne kan vokse og omdannes til hele stykker kød, skal cellerne have et stillads at sidde fast på til opbygning af
muskelfiberstrukturen. Desuden kan stilladset bidrage til teksturen af produktet. Stilladset kan bl.a. laves med
præcisionsfermentering eller plantemateriale. I sidstnævnte tilfælde ville produktet kunne betragtes som et
hybridprodukt, hvis andelen af stillads er relativt stor. Under væksten differentieres cellerne, og de begynder at vokse
sammen til muskelvæv. Når cellerne har udviklet sig som ønsket, høstes de og omdannes til slutproduktet.
Side 41
Baggrundsnotat 2 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946799_0042.png
Figur 11.1 Simplificeret oversigt over produktionsprocessen for kultiveret kød
Kilde:
Norwegian Institute of Food, Fisheries and Aquaculture Research.
148
Outputtet fra produktionen kan være forskellige former for kød, såsom hakket okse- eller grisekød. Det er også teknisk
muligt at kultivere mælk og skaldyr
149
, men disse teknologier er ikke inkluderet i BioRes. En simplificeret fremstilling af
produktionen af kultiveret kød er vist i figur 11.1.
Produktion af kultiveret kød er stadig på et tidligt stadie. Der skal, ifølge forskerne på AU, en del mere forskning og viden
til for at lave produktionen omkostningseffektiv, skalerbar og produkterne af en acceptabel kvalitet for forbrugerne.
150
Nogle af de teknologiske udfordringer for skalerbar produktion er bl.a. en bæredygtig forsyning af næringsstoffer til
cellemediet, udvikling af et optimalt miljø for cellevækst samt stilladsudvikling.
151
Estimater for input af råvarer ved produktion af cellemedium
Ved produktion af kultiveret kød, skal der primært benyttes arealer til dyrkning af energi (kulhydrater) og protein til
cellemediet.
I BioRes antages det, at der skal benyttes 400 g kulhydrater pr. kg kultiveret kød samt 285 g protein pr. kg kultiveret kød
baseret på Sinke et al (2023)
152
. Estimaterne for kulhydrater er lavere end i lignende studier, imens mængden af
proteiner er højere. Dette skyldes forskellige antagelser om cellevækst, cellemedie, produktionsdesign, m.m. Da det
forventes, at der i større omfang vil være mangel på plantebaserede proteiner end kulhydrater i 2050, anses estimaterne
fra Sinke et al (2023) at være de mest konservative sammenlignet med lignende studier.
153
I BioRes antages det, at cellemediets energi- og proteinkilder er korn og bælgsæd. I dag bliver glukose fra majs typisk
benyttet som energikilde, imens sojaskrå typisk bliver benyttet som proteinkilde. Da majs og soja er mindre tilgængelige
afgrøder i en dansk kontekst, substitueres de med korn og bælgsæd. Da kulhydrat- og proteinindholdet er forskellig fra
majs og soja til korn og bælgsæd kan dette bl.a. have betydning for arealanvendelsen ved produktion af kultiveret kød i
denne analysen sammenlignet med livscyklusanalyser af arealanvendelse ved produktion af kultiveret kød.
Udover energi og proteiner skal der til produktion af kultiveret kød benyttes andre ingredienser. For eksempel
stamceller, vitaminer, salte og destilleret vand, som benyttes i produktionen af cellemediet. Disse ingredienser er ikke
inkluderet i BioRes. Dertil er produktion af stillads heller ikke inkluderet, da der tages udgangspunkt i et rent kødprodukt
fremfor et hybridprodukt. Arealanvendelsen ved produktion af kultiveret kød ville derfor alt andet lige være højere, hvis
produktion af næringsstoffer og stillads var inkluderet.
Usikkerheder ved estimater for kunstigt kød
Estimaterne for produktion af et kilo kød er baseret på en livscyklusvurdering for produktion i storskala i år 2030.
Estimaterne er forbundet med en betydelig mængde usikkerhed, da der endnu ikke er produktion af kultiveret kød i
industriel skala. Dermed er estimaterne baseret på en række antagelser om produktionsdesign, cellevækst, valg af input,
med mere, som afspejler en forventet udvikling i teknologien frem mod 2030.
Produktionen af kultiveret kød vil forventeligt se anderledes ud i 2050 sammenlignet med 2030. Hvis kultiveret kød slår
igennem som teknologi, forventes produktionen af blive effektiviseret og mængden af råvarer pr. kilo kød i 2050
forventes derfor at være lavere end i 2030. Det har imidlertid ikke været muligt at findes livscyklusvurderinger for
produktionen af kultiveret kød i 2050 og det heller ikke at identificere et forskningsbaseret grundlag for at vurdere
potentielle fremskridt fra 2030 til 2050. Derfor benyttes estimaterne for 2030 i BioRes.
Side 42
Baggrundsnotat 2 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946799_0043.png
Kunstig mælk fremstilles af genmodificerede mikroorganismer
Teknologi
Præcisionsfermenteret mælk fremstilles ved at indsætte et eller flere ønskede gener i mikroorganismer, fx bakterier, gær
eller filamentøse svampe. Mikroorganismerne producerer derefter det eller de ønskede proteiner, kulhydrater, fedt eller
andre molekyler. Teknologien involverer altså genetisk modificerede organismer (GMO), men selve fødevaren (mælken)
vil være et oprenset produkt.
Ved præcisionsfermentering produceres altså et delprodukt, fx et enkelt protein, som efterfølgende oprenses og blandes
med øvrige ingredienser inklusiv plantebaserede ingredienser, hvorved selve fødevaren produceres.
154
Der har fx været
fokus på, at producere valleproteinet
beta-laktoglobulin.
Dette protein indgår fx i produkter, som mælk og is, som
virksomheden
Perfect Day
sælger i USA. Andre virksomheder benytter kasein som protein i deres produktion, bl.a. den
amerikanske virksomhed
New Culture.
155
Figur 11.2 Simplificering af produktionen af fødevarer ved hjælp af præcisionsfermentering
Kilde:
Norwegian Institute of Food, Fisheries and Aquaculture Research.
156
Mikroorganismer, som bruges til præcisionsfermentering, skal have næring, der får dem til at producere de ønskede
stoffer. Næring kan være sukker fra sukkerrør, sukkerroer, kokosolie, solsikkeolie og lignende.
157
Det kan også være
affalds- og sidestrømme fra virksomheder.
158
Præcisionsfermentering kan benyttes til at producere direkte substitutter til den animalske produktion, især
mejeriprodukter, fedtstoffer og æg. Proteinerne bliver også anvendt til hybrid-produkter, hvor de indgår som en del af et
plantebaseret produkt. Præcisionsfermentering kan desuden benyttes til at fremme væksten i kultiveret kød, og der er
dermed et overlap imellem de to produktionsformer.
159
I denne analyse inkluderes kun produktionen af kunstigt mælk
ved brug af præcisionsfermentering til at producere mælkeproteiner.
Præcisionsfermentering benyttes allerede i dag i produktionen af fødevareenzymer samt i medicinalindustrien. Brugen af
teknologien til produktion af proteiner er dog ny. Teknologien skal dermed udvikles yderligere for at blive effektiv i stor
skala til dette formål.
Råvareforbrug ved produktion af præcisionsfermenteret mælk
Til produktion af præcisionsfermenteret mælk skal der bruges energi (kulhydrater) og fedt både til fodring af
mikroorganismer og til sammensætning af det endelige mælkeprodukt. Valleprotein og kasein er de primære proteiner i
mælk. I BioRes tages der udgangspunkt i et estimat for råvareforbruget ved produktion af valleprotein. Udviklingen af
valleprotein ved brug af præcisionsfermentering er længere fremme end produktionen af kasein. I BioRes antages det, at
udviklingen af kaseinproduktionen er på niveau med produktionen af valleprotein i 2050. Der skelnes altså ikke imellem
de forskellige typer af proteiner i mælk i 2050. Estimaterne for råvareforbruget er dermed ens for begge typer protein.
Udover protein, skal der til produktionen af mælk også benyttes kulhydrat, fedt, mineraler og vitaminer. Tabel 11.1 viser
en oversigt over de råvare-input til produktion af mælk ved brug af præcisionsfermenteret valleprotein, som benyttes i
BioRes.
Udover sukker, skal der i produktionen af valleprotein benyttes mineraler og ammoniak. Dertil er der vitaminer og
mineraler i mælk. Disse øvrige ingredienser til produktionen af mælk med præcisionsfermenteret mælkeprotein er ikke
inkluderet i BioRes.
Side 43
Baggrundsnotat 2 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946799_0044.png
Tabel 11.1 Råvareinput ved produktion af 1 kg protein og 1 kg mælk.
Slutprodukt
Protein
Afgrøde
Kulhydrat (sukker)
Protein
Mælk
Kulhydrat
Fedt
Kilde:
Klimarådet baseret på Hamelin L. et al.
160
Estimat
6.490 g / kg protein
3,3 g / kg mælk
4,6 g / kg mælk
3,8 g / kg mælk
Usikkerheder ved estimater for kunstig mælk
Estimaterne for råvareforbruget til produktion af kunstigt mælk er forbundet med en betydelig usikkerhed.
Råvareforbruget afhænger af en lang række antagelser om produktionsdesign samt effektivitet af produktionen, som
endnu ikke er gennemtestet. Der har desuden været et meget begrænset datagrundlag tilgængeligt.
Estimaterne for produktionen af præcisionsfermenteret protein og mælk er baseret på en livscyklusanalyse for en enkelt
virksomhed og dermed en specifik produktionsproces. Ifølge studiet af teknologien kan der ikke ekstrapoleres til en
generel ikke-animalsk produktion af mejeriproteiner. Det kan desuden forventes, at teknologi til produktion af mælk med
præcisionsfermentering ser betydeligt anderledes ud i 2050 sammenlignet med i 2023. Der er dermed en betydelig
usikkerhed forbundet med estimaterne for råvareforbruget til kunstigt mælk.
11.2 Ændring af fødevareforbrug
BioRes antager, at danskerne har en bestemt kostsammensætning, der er fastlagt med udgangspunkt i gennemsnittet for
voksne i undersøgelsen
Danskernes kostvaner 2011-2013,
udgivet i 2015.
161
Kostsammensætningen i BioRes er dog
opdateret til 2020 med en udvikling mod mindre kød og mælk i kosten.
162
Med dette udgangspunkt kan danskernes
kostsammensætning ændres i scenariernes efterfølgende år.
Danskernes kost kan fx ændres til at være mindre baseret på kød og mere baseret på planter. Det gøres ved at angive at
en procentdel af forbruget af fx oksekød, der omlægges, og hvad der omlægges til, hvilket kan være bælgsæd, korn,
planteprotein eller kunstigt kød. Modellen omlægger forbruget mængdemæssigt 1:1. Dette vil selvsagt ikke give den
samme næringsværdi, hvis fx oksekød omlægges til korn. I stedet kan man vælge at erstatte oksekød med planteprotein
af hensyn til ernæringsværdien. Derved vil BioRes indregne et større ressourcetræk på afgrøderne. Man kan også erstatte
oksekød med kultiveret kød, der i BioRes hedder ”kunstigt kød”,
og som stammer fra dyrkning af celler. Herved får
forbrugeren proteiner af samme type som ved kød. BioRes har, som beskrevet ovenfor, et bagvedliggende ressourcetræk
på korn og bælgfrugter, som skal til for at sikre produktionen af kultiveret kød den nødvendige mængde proteiner og
kalorier.
BioRes belyser konsekvenserne af ændringer i forbrug og produktion af fødevarer og andre bioressourcer ved at beregne
biomassepotentialet, drivhusgasudledningen samt et ændret produktionsoverskud.
Der kan i et scenarie etableres en sammenhæng mellem produktion og forbrug fx ved at tilpasse produktionen til et
ændret forbrugsvalg. Hvis der ikke etableres en sådan sammenhæng, vil et ændret forbrugsvalg påvirke
produktionsoverskuddet. Eftersom Danmark importerer mange fødevarer og har en meget stor eksport af fx svinekød,
må danskernes til- og fravalg af fødevarer i sig selv antages at have relativt begrænset indflydelse på dansk
landbrugsproduktionen.
Muligheden for at afkoble produktion og forbrug er dog ikke mulig for produktionen af kunstigt kød og mælk. I dette
tilfælde antager modellen, at produktionen af fødevarerne følger det danske forbrug af disse. Der opgøres altså ikke et
produktionsoverskud eller underskud for kunstigt kød og mælk, men kun for de afgrøder, som udgør input til
produktionen. Tilsvarende gælder for produktionen af græsprotein til foder, at den producerede mængde protein kun kan
bruges i Danmark.
Side 44
Baggrundsnotat 2 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946799_0045.png
Omstillingselementer, der indebærer ændret kostsammensætning og ændret produktion, vil begge kræve, at der tages
virkemidler i brug for at realisere dem.
11.3 Bioaffald
I modellen indgår data for andelen af madaffald, som danske husholdninger og erhverv udsorterer fra restaffaldet.
Modellen indeholder også mængder af madspild fra danske husholdninger og erhverv. Det gør det muligt at
implementere omstillingselementerne
’øget
udsortering’ og
’reduceret
madspild’. Modellen giver endvidere mulighed for
at anvende bioaffaldet til biogas. Et mindre madspild reducerer mængden af bioaffald.
12 Danmarks globale bidrag
I scenarierne varieres der på produktion og forbrug af energi og bioressourcer. Det har konsekvenser for, hvor mange
ressourcer vi trækker på fra andre lande, og hvad vi kan bidrage med til andre lande. Vi ønsker derfor at sammenligne
scenariernes varierende overskud af energi og fødevarer. Det kan belyse sammenhænge mellem produktion af energi,
fødevarer og foder og bidrage til en diskussion af, hvad Danmark skal bruge sit areal til. Hvad er fx konsekvenserne af at
prioritere energiafgrøder frem for fødevarer? Og hvad er konsekvenserne af at omlægge fra animalsk til plantebaseret
produktion?
Scenarierne viser Danmarks udveksling af visse ressourcer med omverdenen
Danmark udveksler ressourcer med andre lande. Danmark kan trække på andre landes ressourcer for at opfylde behov
for energi og fødevarer, herunder foder til husdyr. Danmark kan også producere varer til omverdenen fx fødevarer.
BioRes opgør produktionsoverskud til omverdenen målt i ton af den enkelte type af fødevare, foder eller biomasse. I et
selvstændigt regneark omregnes produktionsoverskuddet i ton af fødevarer og foder til ernæringsværdier i form energi-
og proteinindhold. Fødevarer, foder og biomasse omregnes endvidere til arealenheder.
Danmarks produktionsoverskud belyses kun for de produkter, der i scenarierne produceres flere eller færre af for at opnå
klimamål. Det vil altså sige landbrugsprodukter og biogene produkter, der produceres på danske arealer. Produktionen af
disse produkter påvirkes af størrelsen af arealerne til skov og landbrugsafgrøder og af afgrødefordelingen på
landbrugsarealerne.
For andre typer af varer, fx tøj, møbler, elektronik, biler og ris, opgøres ressourceudvekslingen med omverdenen ikke.
Analysen har således ikke hele Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk med. Scenarierne fokuserer på produktion og
forbrug af biomasse fra landbrug herunder foder, korn, bælgfrugter, mælk og kød.
For skov indgår træbiomasse til energi i beregningen af ressourceudveklingen med omverdenen, hvis det indgår i
brugerens scenarie. Andre varer, der indeholder træ, fx møbler, kan produceres af gavntræ fra danske skove, men der
opgøres ikke et produktionsoverskud af træ til møbler eller byggematerialer. Figur 12.1 illustrerer, hvad der indgår i
opgørelsen af Danmarks udveksling af ressourcer med omverdenen.
Side 45
Baggrundsnotat 2 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946799_0046.png
Afgrænsning
l
Energi- og landbrugsprodukter,
Landbrugsprodukter som
som produceres i DK, fx el, korn, mælk
Import
produceres i DK, fx korn og mælk
Eksport
Import
Andre produkter, som ikke varieresvarieres i
Andre produkter som ikke i
scenarierne, fx tøj, møbler, biler
scenarierne, fx tøj, biler
Eksport
Figur 12.1 Afgrænsning af, hvad der indgår i opgørelsen af Danmarks udveksling af ressourcer med omverdenen.
Anm.
De varer der indgår i analysen fremgår af tabel 12.1.
Kilde:
Klimarådet
Afgrænsningen har betydning for anvendelsen af resultaterne
I analysen beregnes dansk produktion minus dansk forbrug af landbrugsprodukter og enkelte andre biogene produkter jf.
tabel 12.1. Et produktionsoverskud i en bioressourcekategori giver mulighed for eksport i den kategori.
Produktionsoverskuddet er altså et mål for Danmarks potentielle ressourcebidrag til andre lande med fødevarer, foder
eller biomasse. Et produktionsunderskud svarer omvendt til en import af ressourcer fra andre lande.
Beregningen egner sig til at give et billede af konsekvenserne ved fx:
•
•
•
prioritering af arealer til energi eller mad,
prioritering af animalsk eller plantebaseret landbrugsproduktion og kost,
afgrødeskrift til fx højtydende græs proteinproduktion frem for kornproduktion og sojaimport.
BioRes beregner konsekvenserne af sådanne ændringer for Danmarks territoriale drivhusgasudledning,
biomasseproduktion og produktionsoverskud.
Beregningen kan ikke vise:
•
•
•
samlede effekter af
hele
Danmarks produktion og forbrug,
variationer i udbytter af afgrøder i de faktiske import- og eksportstrømme, da danskerne og danske
husdyr modelmæssigt spiser danske varer først,
konsekvenser for drivhusgasudledningerne i udlandet ved ændret import eller eksport.
Fødevarer og foder håndteres samlet
BioRes beregner den overskydende mængde foder og fødevarer, efter at danske husdyr og danskernes behov er opfyldt.
Denne samlede mængde af
’spiselig biomasse’
indgår i beregningen af Danmarks ressourcebidrag til omverdenen. Der
skelnes ikke mellem fødevarer til mennesker og foder til dyr. Det skyldes, at formålet med beregningen er at opnå et
samlet tal for ressourceudvekslingen. Desuden kan de landbrugsvarer, som im- eller eksporteres, fx bælgfrugter og korn,
Side 46
Baggrundsnotat 2 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946799_0047.png
typisk spises af både mennesker og dyr. Grovfoder, fx græs og halm, der kun kan spises af dyr, importeres og eksporteres
som regel ikke. I scenarierne i dette projekt tilpasses produktion og forbrug af grovfoder derfor, så det ikke indgår i
ressourceudvekslingen med omverdenen.
Varekategorier matches med tilsvarende kategorier i fødevaredatabasen Frida
Det samlede energi- og proteinindhold i produktionsoverskuddet opgøres ved for hver varekategori at sammenholde
mængden af varen fra BioRes med energi- og proteinindhold pr. vægtenhed af varen. Den primære kilde til energi- og
proteinindhold er fødevaredatabasen Frida, der udgives af DTU Fødevareinstituttet.
163
Der foretages således et udtræk af fødevarer fra Frida-databasen
for at matche BioRes’ kategorier af fødevarer og foder.
Dette gøres ved hjælp af databasens kategorisering af fødevarer. Tabel 12.1 viser de afgrøder og varer, der indgår i
analysen.
Tabel 12.1 Afgrøder og varer, der indgår i opgørelsen af modellens produktionsoverskud
Afgrøder
Bælgsæd
Frugt
Frø (primært græsfrø)
Græs
Græsprotein
Grøntsager
Import af foder
Kartofler
Korn
Majs, helsæd til foder
Rapsfrø
Rapskage
Rapsolie
Roer
Anm.:
Kilde:
Tabellen viser BioRes’ varer. Det er derefter op til brugeren hvilke varer, der skal indgå i et scenarie.
Klimarådet.
Animalske produkter
Fjerkrækød
Konsummælk
Mælk til foder
Mælkekonserves
Oksekød
Svinekød
Æg
Havbiomasse
Muslinger
Tang
Andre biogene produkter
Juletræer
Pil
Træ til energi
Halm
Varekategorierne i BioRes er færre og mere overordnede end varetyperne i Frida-databasen. Flere underkategorier i
Frida matches derfor typisk med én kategori i BioRes. Fx er energiindholdet i forskellige typer af frugt trukket ud af Frida
til beregning af et gennemsnit, der passer til kategorien
Frugt
i BioRes. Et gennemsnit af data for æg fra burhøns,
frilands- og skrabehøns fra Frida bruges for kategorien
Æg
i BioRes. Et gennemsnit af tørre bælgfrugter i Frida bruges for
kategorien
Bælgsæd
i BioRes, da BioRes’ bælgfrugter dyrkes til modenhed.
I nogle tilfælde bruges dog tal for typiske produkter i stedet for gennemsnit. Fx anvendes data for Frida databasens
kategori
Kylling, kød, rå
for kategorien
fjerkrækød
i BioRes. For svinekød anvendes et gennemsnit af to varetyper i
Frida, nemlig
Grisekød, uspecificeret
med 10 pct. fedt og
Grisekød, uspecificeret med
20 pct. fedt.
Import af foder
optræder som sin egen kategori. Kategorien består primært af sojakage, men også fx korn og bælgsæd. Der er beregnet et
gennemsnitligt energi- og proteinindhold i foderimporten på basis af de forskellige varer og andelen, der indgår i
kategorien
Import af foder.
Side 47
Baggrundsnotat 2 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946799_0048.png
For nogle varekategorier beregnes tilnærmede værdier for energi- og proteinindhold
For frø, græs, græsprotein, import af foder, mælk til foder og rapskage har det ikke været muligt at finde data i Frida-
databasen. Der er derfor beregnet tilnærmede værdier for energiindholdet på baggrund af foderværdien set i forhold til
korns foderværdi. Energiindholdet i frø er antaget lig græs, og energiindholdet i raps er antaget lig rapskage plus rapsolie.
For frø, græs, græsprotein, import af foder, mælk til foder, rapskage og roer har det heller ikke været muligt at finde
proteinindholdet i Frida-databasen. Proteinindholdet i frø er antaget lig korn. For græs er anvendt data fra
græsproteinprocessen i BioRes. For sojakage er anvendt proteinindhold som anvendt i Jørgensen m. fl..
164
For mælk til
foder er sødmælk anvendt som tilnærmet værdi. For rapskage er anvendt halvdelen af proteinindholdet i sojakage.
165
For
roer er der anvendt et proteinindhold fra SEGES Klimafoderdatabase.
166
Beregningen er grov, men forskellene mellem scenarierne er udtryk for robuste tendenser
Beregningen af produktionsoverskuddets energi- og proteinindhold er grov, da den bygger på gennemsnitlige eller
tilnærmede værdier for overordnede varegrupper uden at inddrage de præcise mængder af underkategorierne.
Derudover indeholder Frida-databasen varer, som danskerne spiser, herunder importerede varer, og det er usikkert i
hvilket omfang data for disse varer er dækkende for tilsvarende varer dyrket i Danmark.
I
BioRes’
beregning af
produktion minus forbrug
indgår både forarbejdede fødevarer, såsom kød, og råvarer som korn og
roer. Rest- og spildprodukter fra forarbejdningen indgår som en ressource i modellen. Nogle af de råvarer, der optræder i
produktionsoverskuddet som råvarer, er i realiteten forarbejdede, og der kan derfor være et spild af energi eller protein,
som ikke er modelleret. Varerne repræsenterer derfor det samlede energi- og proteinindhold, som ellers ville være fordelt
på forarbejdede produkter og restprodukter.
Ovenstående betyder, at opgørelsen af energi- og proteinindholdet i produktionsoverskuddet skal betragtes som et groft
overslag, der er behæftet med usikkerhed. Da det er de samme data, der anvendes for alle scenarier vurderes forskelle
mellem scenarierne imidlertid til at være udtryk for robuste tendenser.
Produktionsoverskuddets tilknyttede areal opgøres for hvert scenarie
Produktion af afgrøder sker på et areal. Det gælder både afgrøder til fødevarer og foder og for afgrøder og træ til energi.
Som led i opgørelsen af Danmarks produktionsoverskud, omregnes dette fra mængder til et tilknyttet areal i hektar.
Arealet opgøres ved at sammenholde
BioRes’ mængder af afgrøder for hver kategori med udbyttefaktorer for hver
afgrøde. Der anvendes primært udbyttedata for 2020
fra FAO’s Statistik.
167
Globale gennemsnitsudbytter
Der anvendes globale gennemsnitsudbytter for verden. Der er et væsentligt metodevalg. Alternativt kunne der være taget
udgangspunkt i hvilke lande (eller regioner) i verden, der øger eller sænker produktionen for hver af de pågældende
afgrøder. Der er meget store forskelle i udbytter i de forskellige dele af verden, hvorfor en anvendelse af meget lave eller
meget høje udbytter, i stedet for gennemsnit, ville ændre resultaterne markant.
Hele arealanvendelsen tilskrives i beregningen til primærafgrøderne. Det betyder, at der ikke knyttes en arealanvendelse
specifikt til restprodukter såsom affald, slam, gylle, halm og produkter heraf. Restprodukternes arealanvendelse er
således inkluderet i beregningen via primærafgrøderne.
Fremskrivning af udbytter
Der anvendes udbyttedata fra FAO for 2020 for omregningen til arealer. Da BioRes antager en udbyttestigning på 19,5
pct. frem til 2050, kan dansk produktion i 2050 komme til at se urimeligt effektiv ud sammenlignet med importerede
varer. Der justeres for dette ved at forhøje udbyttefaktorer fra FAO med den samme udbyttestigning, som er anvendt i
BioRes for de nationale udbytter. Metoden vil give et resultat, der formentlig stadig favoriserer dansk produktion frem
for udlandets, da andre lande må forventes at kunne opnå nogle af de udbyttestigninger, Danmark har været blandt de
første til at opnå. Det vurderes dog ikke at være et problem for sammenligning af resultaterne indbyrdes mellem
scenarierne.
Side 48
Baggrundsnotat 2 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946799_0049.png
Kategorisering af afgrøder
Det er nødvendigt at foretage en kategorisering af visse afgrøder fra FAO’s Statistik. For afgrødegrupperne bælgsæd, frugt
og grøntsager findes en tilsvarende kategori i BioRes. For korn og frø
er der foretaget et udtræk fra FAO’s Statistik for at
beregne et
gennemsnit, som matcher BioRes’ kategorier. For øvrige afgrøder findes
et passende match til kategorien i
BioRes.
I opgørelsen af scenariernes nettobidrag af areal til udlandet indgår alle afgrøder i tabel 12.1. Det er dog ikke alle
ovenstående kategorier, der findes et produktionsoverskud af i scenarierne. Der tages højde for, at korn og majs har
forskellige udbytter, når det produceres til henholdsvis modenhed og til foderensilage. Kategorien
Korn
i BioRes
indeholder både
Korn til modenhed
og
Majs til modenhed.
For græs findes der ikke udbyttedata i FAO’s Statistik. Der
vælges derfor samme udbytte for dansk græs som anvendt i scenarierne.
Beregning af arealanvendelse for træ
Sammenlignet med etårige afgrøder er det for træbiomasse sværere opgøre hvor stort et areal, der er forbundet med
produktionen. Det skyldes, at en skov producerer både gavntræ og træbiomasse til energi over mange år på det samme
areal. Træbiomasse til energi betragtes ofte som et restprodukt ved produktion af gavntræ, men da det ofte udgør en stor
del af produktionen, og også giver et økonomisk afkast, kan det med rimelighed betragtes som et biprodukt. I en skov
ændrer udbyttet pr. hektar sig løbende over årene efter træernes alder. Det er muligt at intensivere skovdriften, hvorved
der kan produceres mere træbiomasse til energi på det samme areal. Størrelsen af det anvendte areal er derfor bestemt af
et komplekst dynamisk samspil mellem forskellige faktorer, herunder priser på træprodukter og træbiomasse, alternative
arealanvendelser samt politiske rammebetingelser og klimatiske forhold.
I dette projekt anvendes en simpel faktor for hvor meget areal, der i dag bruges til at producere træbiomasse. Faktoren er
baseret på en gennemsnitlig skov i EU. Ifølge en rapport fra EU-Kommissionens forskningscenter, JRC, er den
gennemsnitlige årlige tilvækst før hugst i EU's skove 4,9 m
3
pr. hektar. Den gennemsnitlige hugst er 4 m
3
pr. hektar.
168
Hvis der tages udgangspunkt i hugsten på 4 m
3
pr. hektar er arealanvendelsen 0,25 ha pr. m
3
. Hvis 1 m
3
vejer 0,6 ton
kræver produktion af 1 ton træbiomasse altså 0,42 ha.
Dette er et ”statisk” regnestykke baseret på tal for perioden 2020-
2025, hvor arealanvendelsen allokeres ud fra mængderne og beregningen sker ud fra de nuværende skove og den
nuværende skovdrift i EU27.
Skovenes nettotilvækst i EU steg fra 3 m
3
pr. hektar pr. år i 1950 til omkring 5,1 m
3
pr. hektar pr. år i 2005. Tilvæksten
forblev stabil fra 2005 til 2015 og det er nu forventet, at den falder til omkring 4,8-4,9 m
3
pr. hektar pr. år i perioden
2020-2025. Regnestykket gælder derfor for indeværende 10-år og ikke for fx 2050, hvor skovdriften og andre forhold kan
have ændret sig. Da det ikke vides, hvordan skovenes tilvækst i EU vil udvikle sig frem til 2050, holdes arealanvendelsen
pr. ton træbiomasse dog konstant i beregningerne.
13 Forenklinger og usikkerheder
BioRes er en forsimplet model af virkeligheden. Modellens resultater for drivhusgasudledning og biomasseproduktion i
2050 vil derfor være behæftet med stor usikkerhed. Dette vil gælde for alle scenarieberegninger så langt frem i tiden ikke
mindst af så komplekse sektorer som landbrug og LULUCF. For disse sektorer er der i forvejen en række generelle
usikkerheder knyttet til beregning af udledningerne.
169, 170
Stor usikkerhed skal ikke forhindre forsøg på at beregne
konsekvenser af en fremtidig udvikling. Der er dog vigtig at gøre sig klart, at forenklinger kan føre til over- eller
undervurderinger. De vigtigste forsimplinger og usikkerheder i BioRes-modellen fremgår derfor nedenfor.
•
Udledninger fra kulstofrige jorder.
Der er ikke antaget en mineralisering af jorderne i perioden
frem til 2050 og eksisterende emissionsfaktorer er anvendt. Nye emissionsfaktorer er undervejs, men
er endnu ikke udkommet.
Udledninger, der ikke modelleres:
Lattergasudledninger fra mineralisering og CO
2
fra kalkning
modelleres ikke, ligesom små udledninger fra anden kulstofholdig gødning (spildevandsslam og
industrislam) og urea ikke medregnes. Udledninger fra arealer med bebyggelse og infrastruktur
medregnes heller ikke.
•
Side 49
Baggrundsnotat 2 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946799_0050.png
•
Forsimplet repræsentation af husdyr.
Modellen indeholder kun kvæg, svin og fjerkræ. Andre
typer husdyr er udeladt. Der er ikke antaget en udvikling af husdyrenes produktivitet i modellen.
Deres udledning, ydelse og foderindtag er derfor på 2020-niveau. For malkekøer er der således set
bort fra, at deres mælkeydelse, udledning og foderindtag forventes at stige.
Udledninger og optag i basisskov.
Den gennemsnitlige danske skov i 2020 kaldes
basisskov
i
modellen. Data for udviklingen i høst og lager i basisskoven er udarbejdet af IGN på basis af
Skovfremskrivning 2022. I BioRes er der et mindre optag fra skoven i 2020 end der blev indberettet
til FN’s klimakonvention i dette år.
Det skyldes, at man i de historiske år, og dermed i indberetningen
til FN i NIR 2023, regner med løbende 5 års perioder med rapporteringsåret som det sidste år. De tal,
der indgår i BioRes, er derimod gennemsnit af en anden 5 års periode nemlig 2020
–
2025. Samtidig
er tallene behæftet med stor statistisk usikkerhed.
Udledninger fra kulstofholdige jorde i skove.
Modellen indeholder kun kulstofholdige jorde
på landbrugsarealet. Der findes også drænede organiske jorde i skove, som er kilde til udledninger, og
som kunne vådlægges. Der er medregnet en udledning på halvdelen af den nuværende udledning fra
disse jorder, men de indgår ikke eksplicit i modellen på grund af et usikkert datagrundlag.
Forsimplet modellering af udledninger fra arealer.
Ændrede udledninger eller optag på
landbrugsarealer er, på baggrund af Klimavirkemiddelkataloget, modelleret som en konstant ændret
nettoudledning eller -optag over 30 år, selv udledningen reelt ændres dynamisk over lange
tidsperioder. Det betyder, at den ændrede årlige nettoudledning/optag bliver medregnet i 2050, som
er det år, der regnes frem til i scenarierne, men de vil samtidig ophøre kort efter 2050.
Sammenhæng mellem kulstofpuljer og øget udbytte.
Det antages i scenarierne, at der sker en
generel udbyttestigning på 19,5 pct. fra 2020 - 2050. Denne stigning antages forsimplet ikke at føre
til øget kulstofbinding i jorden, idet det antages, at der sker en tilsvarende øget fraførsel af kulstof via
høst.
Der ses bort fra vejrforhold.
BioRes indgår der ikke en modellering af vejrforhold, hvorfor det
ikke er muligt at tage højde for påvirkningen herfra. Der ses derfor bort fra ændringer som skyldes
ændrede vejrforhold, stigende temperaturer eller ændrede regnmængder.
Kvælstofnormer.
Det antages, at marker gødskes op til kvælstofnormen for den pågældende
afgrøde. Lattergasudledningen fra gødskningen beregnes på basis af lattergasudledningen i 2020 fra
de dyrkede afgrøders gødningsnormer i 2020. Der ses således bort fra ændringer i udnyttelsen af
kvælstofnormerne.
Udnyttelseskrav ved brug af organisk gødning.
Der ses bort fra udnyttelseskrav til
husdyrgødning og andre former for organisk gødning. Disse former for gødning antages således at
have et udnyttelseskrav på 100%. I realiteten er der lavere udnyttelseskrav til organisk gødning,
hvilket betyder, at der kan spredes mere N på markerne indenfor kvælstofnormen ved brug af
organisk gødning, end der kan ved brug af mineralsk gødning, der har et udnyttelseskrav på 100%.
Denne effekt er ikke medregnet i BioRes. Modellen er i stedet kalibreret, så lattergasudledningerne
passer med udledningen i 2020. Men i scenarier, hvor der i 2050 bioafgasses mere husdyrgødning og
andre typer af biomasse, kan modellen undervurdere mængden af kvælstof, der spredes på markerne,
og dermed potentielt også lattergasudledningerne fra anvendelsen af den organiske gødning,
herunder husdyrgødning og afgasset biomasse fra biogasanlæg.
Kategorisering af afgrøder.
BioRes har en grov kategorisering af afgrøder og fødevarer.
Forsimplingen af afgrødetyper i BioRes betyder
fx at ”korn” repræsenteret alle korntyper inkl. vinter-
og vårsæd. På samme måde dækker fx frugt og bælgsæd over alle underkategorier i de dertilhørende
hovedkategorier i Danmarks Statistiks tabel.
Råvareinputtet til produktion af kunstigt kød og mælk.
Råvareinputtet til produktion af
kultiveret kød og præcisionsfermenteret mælk er forsimplet i BioRes-modellen. Blandt andet er der
ikke inkluderet produktion af vitaminer eller stillads i produktionen af kultiveret kød. Såfremt
stilladset er plantebaseret, kan dette dermed skabe større arealeffekter end der opgøres i BioRes. Til
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Side 50
Baggrundsnotat 2 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946799_0051.png
gengæld er det fornødne proteinbehov til produktionen af kultiveret kød i BioRes baseret på et
relativt konservativt estimat.
Forskellen mellem BioRes’ beregning af udledningerne
fra skov, landbrug og arealer i 2020 og Danmarks klimaregnskab
fra NIR 2023, fremgår af Tabel 13.1 nedenfor.
Tabel 13.1 Sammenligning mellem BioRes’ beregning af udledningerne i 2020 og Danmarks Klimaregnskab
NIR
2023
(2020)
Sektor
Landbrug
CRF
3A
Beskrivelse
Husdyrenes fordøjelse
4,12
BioRes
(2020)
IPCC udledningskategorier (CRF)
Difference
Årsag til difference
Mio. ton CO
2
e
3,95
-0,2
Heste, får mm. er
ikke med i BioRes
Heste, får mm. er
ikke med i BioRes
Enkelte
underkategorier
indgår ikke i BioRes
Indgår ikke i BioRes
Indgår ikke i BioRes
Indgår ikke i BioRes
Indgår ikke i BioRes
Anden tidsperiode,
nyere tal i BioRes og
stor statistisk
usikkerhed.
Delvist: nye tal for
kulstofrige jorder
Delvist: nye tal for
kulstofrige jorder
Udledning fra
vådlagte arealer
medregnes kun for
nye områder i
BioRes
Indgår ikke i BioRes
Landbrug
3B
Gødningshåndtering
3,76
3,67
-0,1
Landbrug
3D
Lattergas på marken
4,25
4,16
-0,1
Landbrug
Landbrug
Landbrug
Landbrug
3F
3G
3H
3I
Afbrænding af planterester
Kalkning
Urea
Anden kulstofholdig
gødning
0,00
0,25
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,0
-0,3
0,0
0,0
LULUCF
4A
Skov
-2,15
-0,46
1,7
LULUCF
4B
Dyrkede marker
2,82
1,36
-1,5
LULUCF
4C
Græsarealer
2,20
1,87
-0,3
LULUCF
4D
Vådområder
0,16
0,03
-0,1
LULUCF
LULUCF
Total
Kilde:
4E
4G
Bebyggelse
Høstede træprodukter
0,24
-0,12
15,54
0,00
-0,13
14,41
-0,2
0,0
-1,1
Klimarådet og Danmarks drivhusgasopgørelse
171
Side 51
Baggrundsnotat 2 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946799_0052.png
Data for produktion minus forbrug
BioRes beregning af produktionsoverskuddet er også forsimplet. Nedenfor kommenteres kompletheden af BioRes-
modellens data for produktion minus forbrug:
•
Drikkevarer.
Danskernes indtag af drikkevarer, som kan indeholde fx sukker, korn og frugt, er ikke
fratrukket produktionen af landbrugsvarer i BioRes-modellen. Det kan give en lille overestimering af
produktionsoverskuddet. Det fremgår dog af Statistikbanken NIO1, at landbrugets leverancer til
drikkevareindustrien kun udgør 1 pct. af den samlede landbrugsleverance til industrier.
172
Det
vurderes, at udeladelsen af drikkevarer er acceptabel set i lyset af modellens øvrige usikkerheder.
Fisk.
Der indgår ikke produktion af fisk i scenarierne. Produktionen af fisk er ikke indarbejdet i
BioRes, og modellen kan derfor heller ikke give brugbare data for produktion minus forbrug af fisk.
Dette håndteres ved at antage at forbruget af fisk er konstant i alle scenarier, på samme måde som fx
forbruget af ris. Det vurderes derfor uproblematisk, at produktionen af fisk ikke indgår. Fiskeriets og
fiskeindustriens energiforbrug er inkluderet i Klimarådets samlede scenarier.
Træ til materialer.
BioRes-modellen indeholder produktion af gavntræ fra danske skove
(Harvested Wood Products, HWP). Gavntræ kan blandt andet bruges til møbler og byggematerialer.
Modellen indeholder dog ikke danskernes samlede forbrug af træ til materialer fx af importerede
planker eller møbler. Dermed kan modellen heller ikke give data for produktion minus forbrug af træ
til materialer.
Forarbejdning.
BioRes-modellens resultater for produktion minus forbrug indeholder en
modellering af råvarer, således at forbrug af forarbejdede fødevarer fratrækkes producerede råvarer.
Dette gøres for korn, kød, sukker, ost, smør og madolie. Alle husdyr er fx forarbejdet til kød i
modellen. Men der indgår ikke en forarbejdning af frugt og grønt i BioRes.
Industriproces.
I BioRes-modellens resultater for produktion minus forbrug er en stor del af
produkterne råvarer. Der er indlagt en forarbejdningsproces i modellen, som gør det muligt at trække
indtaget af forarbejdede varer som svarer til de producerede råvaremængder. Men for resten af
råvarerne, viser modellen produktionsoverskuddet i råvarer. For eksempel er
produktionsoverskuddet af mejerivarer opgjort i mængder af mælk og ikke i mængder af mælk, ost og
smør. Det vurderes uproblematisk, da beregninger af nettoeksportens ernæringsværdi og areal så blot
skal repræsentere råvarernes egenskaber. Så længe danskernes indtag er fratrukket produktionen, er
det ikke så afgørende, om råvarerne eksporteres direkte eller undergår en industriproces først.
Udbytter og udbyttestigning.
Der er usikkerhed forbundet med de anvendte udbyttetal og med
den forventede udbyttestigning for afgrøder både i Danmark og globalt. Det har blandt andet
betydning for omregning af scenariernes produktionsoverskud til et tilknyttet areal.
•
•
•
•
•
Som det fremgår af tabel 13.1, er udledningerne i 2020 fra Landbrug og LULUCF 1,1 millioner ton lavere i BioRes end
rapporteret i Danmarks drivhusgasopgørelse 2023. Dette skyldes, at BioRes er en forenklet model, der ikke genskaber
alle aspekter af Danmarks drivhusgasopgørelse. BioRes undervurderer generelt udledningernes størrelse, undtagen for
skov, hvor det er skovens CO
2
-optag, der undervurderes. Det vurderes, at der for 2050 vil være både over– og
undervurderinger, der delvist vil opveje hinanden.
Hvem har vi talt med?
I arbejdet med analysen har Klimarådet og Klimarådets sekretariat haft drøftelser med en række organisationer og
eksperter, herunder: Steen Gyldenkærne, Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE), Aarhus Universitet, Mette Hjorth-
Mikkelsen, Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE), Aarhus Universitet, Rikke Albrektsen, Nationalt Center for Miljø
og Energi (DCE), Aarhus Universitet, Trine Anemone, Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE), Aarhus Universitet,
Lærke Worm Callisen, Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE), Aarhus Universitet, Gregor Levin, Institut for
Miljøvidenskab, Aarhus Universitet, Uffe Jørgensen, Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA), Aarhus
Universitet, Søren Ugilt, Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA), Aarhus Universitet, Christian Friis Børsting,
Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab - ANIVET Kvægernæring (RUN), Aarhus Universitet, Niclas Scott-Bentsen,
Side 52
Baggrundsnotat 2 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946799_0053.png
Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN), Københavns Universitet, Thomas Nord-Larsen, Institut for
Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN), Københavns Universitet, Tobias Pape Thomsen, Institut for Mennesker og
Teknologi, Roskilde Universitet, Jette Young, Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet, Margrethe Therkildsen, Institut
for Fødevarer, Aarhus Universitet, Nina Aagaard Poulsen, Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet, Lotte Bach Larsen,
Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet, Peter Ruhdal Jensen, Fødevareinstituttet, DTU, Hanna Tuomisto, Helsinki
Institute of Sustainability Science, University of Helsinki, Morten Ambye-Jensen, Department of Biological and Chemical
Engineering, Aarhus Universitet, Nicholas John Hutchings, Department of Agroecology - Climate and Water, Aarhus
Universitet, Innovationscenter for Økologisk Jordbrug
,
Miljøministeriet, Landbrugsstyrelsen, Stiesdal, CONCITO og
Danmarks Naturfredningsforening.
14 Referencer
Energy Modelling Lab,
DK-BioRes 2.0,
2024. (https://energymodellinglab.com/supporting-the-council-on-climate-
change/).
2
Steen Gyldenkærne (DCE, AU), Mette Hjorth Mikkelsen (DCE, AU), Rikke Albrektsen (DCE, AU), Trine Anemone
Andersen (DCE, AU), Lærke Worm Callisen (DCE, AU), Uffe Jørgensen (DCA, AU), Niclas Scott-Bentsen (IGN, KU) og
Thomas Nord-Larsen (IGN, KU).
3
Pedersen, A. N., Christensen, T., Matthiessen, J., Knudsen, V. K., Sørensen, M. R., Biltoft-Jensen, A. P., Hinsch, H.,
Ygil, K. H., Kørup, K., Saxholt, E., Trolle, E., Søndergaard, A. B., Fagt, S.,
Danskernes kostvaner 2011-2013,
2015, DTU
Fødevareinstituttet.
4
Energy Modelling Lab,
DK-BioRes 2.0,
2024, (https://energymodellinglab.com/supporting-the-council-on-climate-
change/).
5
Rasmussen, C., Mortensen, E. Ø., Wenzel, H., Ambye-Jensen, M., Jørgensen, U,
Scenarier for anvendelse af
biomasseressourcer i fremtidens produktionssystemer for fødevarer, energi og materialer inden for rammerne af
gældende politik for landbrug, miljø, klima, natur og energi,
2022, DCA, Aarhus Universitet.
6
Mortensen, E. Ø., & Jørgensen, U.,
Forudsætninger for og beregninger af 2030 scenarier for arealanvendelse og
biomasseproduktion i landbruget,
2022, DCA, Aarhus Universitet.
7
Gylling, M., Nord-Larsen, T., Bruhn, A., Thomsen, M.. Ambye-Jensen, M., Mortensen, E. Ø., Jørgensen, U.,
Potential
Danish biomass production and utilization in 2030,
2023, DCA, Aarhus Universitet.
8
Nielsen, O.-K., Plejdrup, M. S., Winther, M., Nielsen, M., Gyldenkærne, S., Mikkelsen, M. H., Albrektsen, R., Hjelgaard,
K., Fauser, P., Bruun, H. G., Levin, L., Callisen, L. W., Andersen, T. A., Johannsen, V. K., Nord-Larsen, T., Vesterdal, L.,
Stupak, I., Scott-Bentsen, N., Rasmussen, E., Petersen, S. B., Baunbæk, L., Hansen, M. G.,
Denmark's National
Inventory Report 2023,
2023, DCE, Aarhus Universitet.
9
Andersen, M. N., Adamsen, A. P., Hansen, E. M., Thomsen, I. K., Hutchings, N. J., Elsgaard, L., Jørgensen, U.,
Munkholm, L., Børgesen, C.D., Sørensen, P., Petersen, S. O., Lærke, P. E., Olesen, J. E., Børsting, C. F., Lund, P.,
Kjeldsen, M.H., Maigaard, M., Villumsen, T. M., Dalby, F. R., Kai, P., Nørremark, M., Blicher-Mathiesen, G., Audet, J.,
Bruus, M., Krogh, P. H., Kronvang, B., Winding, A., Kristensen, H. L.,
Virkemidler til reduktion af klimagasser i
landbruget
–
2023,
2023, DCA, Aarhus Universitet.
10
Energistyrelsen,
Klimastatus og
–fremskrivning
2023,
2023.
11
Klima-, Energi og Forsyningsministeriet,
Klimastatus og -fremskrivning 2024,
2024.
12
Personlig kommunikation med Uffe Jørgensen, februar 2024.
13
Rasmussen, C., Mortensen, E. Ø., Wenzel, H., Ambye-Jensen, M., Jørgensen, U,
Scenarier for anvendelse af
biomasseressourcer i fremtidens produktionssystemer for fødevarer, energi og materialer inden for rammerne af
gældende politik for landbrug, miljø, klima, natur og energi,
2022, DCA, Aarhus Universitet.
14
Danmarks Statistik,
Statistikbanken, FRLD123,
2023.
15
Nielsen, O.-K., Plejdrup, M. S., Winther, M., Nielsen, M., Gyldenkærne, S., Mikkelsen, M. H., Albrektsen, R., Hjelgaard,
K., Fauser, P., Bruun, H. G., Levin, L., Callisen, L. W., Andersen, T. A., Johannsen, V. K., Nord-Larsen, T., Vesterdal, L.,
Stupak, I., Scott-Bentsen, N., Rasmussen, E., Petersen, S. B., Baunbæk, L., Hansen, M. G.,
Denmark's National
Inventory Report 2023,
2023, DCE, Aarhus Universitet. Annex 3D Agriculture, Table 13.
16
Danmarks Statistik,
Statistikbanken, HDYR07,
Data for 2020 hentet i 2024.
17
Klima-, Energi og Forsyningsministeriet,
Klimastatus og -fremskrivning 2024,
2024.
18
Andersen, M. N., Adamsen, A. P., Hansen, E. M., Thomsen, I. K., Hutchings, N. J., Elsgaard, L., Jørgensen, U.,
Munkholm, L., Børgesen, C.D., Sørensen, P., Petersen, S. O., Lærke, P. E., Olesen, J. E., Børsting, C. F., Lund, P.,
Kjeldsen, M.H., Maigaard, M., Villumsen, T. M., Dalby, F. R., Kai, P., Nørremark, M., Blicher-Mathiesen, G., Audet, J.,
Bruus, M., Krogh, P. H., Kronvang, B., Winding, A., Kristensen, H. L.,
Virkemidler til reduktion af klimagasser i
landbruget
–
2023,
2023, DCA, Aarhus Universitet.
19
Energistyrelsen,
Biomasseindberetning 2016-2022,
u.å.,
(https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Bioenergi/biomasseindberetning_2016-2022.xlsx., Sommer 2020-sommer 2021).
20
Johannsen, V. K., Nord-Larsen, T., Vesterdal, L., Bentsen, N. S.,
Kulstofbinding ved skovrejsning 2020: Sagsnotat,
2020, IGNM, Københavns Universitet.
1
Side 53
Baggrundsnotat 2 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946799_0054.png
Bentsen, N. S. og Nord-Larsen, T.,
Konsulenthjælp til skovmodellering
–
input til BioRES,
2023.
Johannsen V. K., Nord-Larsen, T., Vesterdal, L., Bentsen, N. S.,
Kulstofbinding ved skovrejsning 2020: Sagsnotat,
2020, IGNM, Københavns Universitet.
23
Bentsen, N. S. og Nord-Larsen, T.,
Konsulenthjælp til skovmodellering
–
input til BioRES,
2023.
24
Andersen, M. N., Adamsen, A. P., Hansen, E. M., Thomsen, I. K., Hutchings, N. J., Elsgaard, L., Jørgensen, U.,
Munkholm, L., Børgesen, C.D., Sørensen, P., Petersen, S. O., Lærke, P. E., Olesen, J. E., Børsting, C. F., Lund, P.,
Kjeldsen, M.H., Maigaard, M., Villumsen, T. M., Dalby, F. R., Kai, P., Nørremark, M., Blicher-Mathiesen, G., Audet, J.,
Bruus, M., Krogh, P. H., Kronvang, B., Winding, A., Kristensen, H. L.,
Virkemidler til reduktion af klimagasser i
landbruget
–
2023,
2023, DCA, Aarhus Universitet.
25
Andersen, M. N., Adamsen, A. P., Hansen, E. M., Thomsen, I. K., Hutchings, N. J., Elsgaard, L., Jørgensen, U.,
Munkholm, L., Børgesen, C.D., Sørensen, P., Petersen, S. O., Lærke, P. E., Olesen, J. E., Børsting, C. F., Lund, P.,
Kjeldsen, M.H., Maigaard, M., Villumsen, T. M., Dalby, F. R., Kai, P., Nørremark, M., Blicher-Mathiesen, G., Audet, J.,
Bruus, M., Krogh, P. H., Kronvang, B., Winding, A., Kristensen, H. L.,
Virkemidler til reduktion af klimagasser i
landbruget
–
2023,
2023, DCA, Aarhus Universitet.
26
Andersen, M. N., Adamsen, A. P., Hansen, E. M., Thomsen, I. K., Hutchings, N. J., Elsgaard, L., Jørgensen, U.,
Munkholm, L., Børgesen, C.D., Sørensen, P., Petersen, S. O., Lærke, P. E., Olesen, J. E., Børsting, C. F., Lund, P.,
Kjeldsen, M.H., Maigaard, M., Villumsen, T. M., Dalby, F. R., Kai, P., Nørremark, M., Blicher-Mathiesen, G., Audet, J.,
Bruus, M., Krogh, P. H., Kronvang, B., Winding, A., Kristensen, H. L.,
Virkemidler til reduktion af klimagasser i
landbruget
–
2023,
2023, DCA, Aarhus Universitet.
27
Beucher, A., Weber, P. L., Hermansen, C., Pesch, C., Koganti, T., Møller, A. B., Gomes, L., Greve, M., Greve, M. H.,
Updating the Danish peatland maps with a combination of new data and modeling approaches,
2023, DCA, Aarhus
Universitet.
28
Gyldenkærne, S., Callisen, L.W.,
Notat om emissionsestimater for organiske jorder historisk (1990-2022) og i
fremskrivningen (2023-2040),
2024, DCE, Aarhus Universitet.
29
Gyldenkærne, S., Callisen, L.W.,
Notat om emissionsestimater for organiske jorder historisk (1990-2022) og i
fremskrivningen (2023-2040),
2024, DCE, Aarhus Universitet.
30
Nielsen, O.-K., Plejdrup, M. S., Winther, M., Nielsen, M., Gyldenkærne, S., Mikkelsen, M. H., Albrektsen, R.,
Hjelgaard, K., Fauser, P., Bruun, H. G., Levin, L., Callisen, L. W., Andersen, T. A., Johannsen, V. K., Nord-Larsen, T.,
Vesterdal, L., Stupak, I., Scott-Bentsen, N., Rasmussen, E., Petersen, S. B., Baunbæk, L., Hansen, M. G.,
Denmark's
National Inventory Report 2023,
2023, DCE, Aarhus Universitet.
31
Nielsen, O.-K., Plejdrup, M. S., Winther, M., Nielsen, M., Gyldenkærne, S., Mikkelsen, M. H., Albrektsen, R., Hjelgaard,
K., Fauser, P., Bruun, H. G., Levin, L., Callisen, L. W., Andersen, T. A., Johannsen, V. K., Nord-Larsen, T., Vesterdal, L.,
Stupak, I., Scott-Bentsen, N., Rasmussen, E., Petersen, S. B., Baunbæk, L., Hansen, M. G.,
Denmark's National
Inventory Report 2023,
2023, DCE, Aarhus Universitet.
32
Andersen, M. N., Adamsen, A. P., Hansen, E. M., Thomsen, I. K., Hutchings, N. J., Elsgaard, L., Jørgensen, U.,
Munkholm, L., Børgesen, C.D., Sørensen, P., Petersen, S. O., Lærke, P. E., Olesen, J. E., Børsting, C. F., Lund, P.,
Kjeldsen, M.H., Maigaard, M., Villumsen, T. M., Dalby, F. R., Kai, P., Nørremark, M., Blicher-Mathiesen, G., Audet, J.,
Bruus, M., Krogh, P. H., Kronvang, B., Winding, A., Kristensen, H. L.,
Virkemidler til reduktion af klimagasser i
landbruget
–
2023,
2023, DCA, Aarhus Universitet.
33
Regeringen m.fl.,
Aftale om nye krav for anvendelsen af energiafgrøder til produktion af biogas af 30. juni 2021,
2021.
34
Europa-parlamentet og Rådet,
Direktiv (EU) 2023/2413 af 18 oktober 2023 om ændringer af direktiv (EU)
2018/2001, forordningen (EU) 2018/1999 og direktiv 98/70/EF for så vidt angår fremme af energi fra vedvarende
energikilder om om ophævelse af Rådets direktiv (EU) 2015/652,
2023.
35
Larsen, S. U. m.fl,
Kortlægning af potentiale og barrierer ved energipil,
2015, AgroTech.
36
Personlig kommunikation med Uffe Jørgensen, Aarhus Universitet, februar 2024.
37
Niras,
Kortlægning af biomasser til biokul og CO2-potentialer,
2023, (https://cipfonden.dk/wp-
content/uploads/2023/06/NIRAS-biomasse-rapport_til-udgivelse.pdf).
38
Klimarådet,
Danmarks fremtidige arealanvendelse,
2024.
39
Pers. komm. af Steen Gyldenkærne, DCE, Aarhus Universitet, januar 2024.
40
Klima-, Energi og Forsyningsministeriet,
Klimastatus og -fremskrivning 2024,
2024.
41
Nielsen, O.-K., Plejdrup, M. S., Winther, M., Nielsen, M., Gyldenkærne, S., Mikkelsen, M. H., Albrektsen, R., Hjelgaard,
K., Fauser, P., Bruun, H. G., Levin, L., Callisen, L. W., Andersen, T. A., Johannsen, V. K., Nord-Larsen, T., Vesterdal, L.,
Stupak, I., Scott-Bentsen, N., Rasmussen, E., Petersen, S. B., Baunbæk, L., Hansen, M. G.,
Denmark's National
Inventory Report 2023,
2023, DCE, Aarhus Universitet.
42
Andersen, M. N., Adamsen, A. P., Hansen, E. M., Thomsen, I. K., Hutchings, N. J., Elsgaard, L., Jørgensen, U.,
Munkholm, L., Børgesen, C.D., Sørensen, P., Petersen, S. O., Lærke, P. E., Olesen, J. E., Børsting, C. F., Lund, P.,
Kjeldsen, M.H., Maigaard, M., Villumsen, T. M., Dalby, F. R., Kai, P., Nørremark, M., Blicher-Mathiesen, G., Audet, J.,
Bruus, M., Krogh, P. H., Kronvang, B., Winding, A., Kristensen, H. L.,
Virkemidler til reduktion af klimagasser i
landbruget
–
2023,
2023 DCA, Aarhus Universitet.
43
Olesen, J. E. Jørgensen, U., Hermansen, J. E., Petersen, S. O., Søegaard, K., Eriksen J., Schjønning, P., Greve, M.H.,
Greve, M. B., Thomsen, I. K., Børgesen C. D. og Vinther, F. P.,
Græsdyrknings klima- og miljøeffekter,
Institut for
Agroøkologi, Aarhus Universitet, 2016.
21
22
Side 54
Baggrundsnotat 2 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946799_0055.png
Hansen, E. M., Thomsen, I. K., Petersen, S. O., Lærke, P. E., Pedersen, B. F., Rasmussen, J., Christensen, B. T.,
Jørgensen, U., & Eriksen, J.,
Muligheder for reduktion af næringsstoftab i græsrige sædskifter,
2018, DCA, Aarhus
Universitet.
44
Energistyrelsen,
Klimastatus
–
og fremskrivning 2023,
2023.
45
Andersen, M. N., Adamsen, A. P., Hansen, E. M., Thomsen, I. K., Hutchings, N. J., Elsgaard, L., Jørgensen, U.,
Munkholm, L., Børgesen, C.D., Sørensen, P., Petersen, S. O., Lærke, P. E., Olesen, J. E., Børsting, C. F., Lund, P.,
Kjeldsen, M.H., Maigaard, M., Villumsen, T. M., Dalby, F. R., Kai, P., Nørremark, M., Blicher-Mathiesen, G., Audet, J.,
Bruus, M., Krogh, P. H., Kronvang, B., Winding, A., Kristensen, H. L.,
Virkemidler til reduktion af klimagasser i
landbruget
–
2023,
2023, DCA, Aarhus Universitet.
46
Olesen, J. E. Jørgensen, U., Hermansen, J. E., Petersen, S. O., Søegaard, K., Eriksen J., Schjønning, P., Greve, M.H.,
Greve, M. B., Thomsen, I. K., Børgesen C. D. og Vinther, F. P.,
Græsdyrknings klima- og miljøeffekter,
Institut for
Agroøkologi, Aarhus Universitet, 2016.
47
Danmarks Statistik,
Statistikbanken, HALM1: Halmudbytte og halmanvendelse efter område, afgrøde, enhed og
anvendelse,
2024
48
Mortensen, E. Ø., & Jørgensen, U.,
Forudsætninger for og beregninger af 2030 scenarier for arealanvendelse og
biomasseproduktion i landbruget,
2022, DCA, Aarhus Universitet.
49
Nielsen, O.-K., Plejdrup, M. S., Winther, M., Nielsen, M., Gyldenkærne, S., Mikkelsen, M. H., Albrektsen, R.,
Hjelgaard, K., Fauser, P., Bruun, H. G., Levin, L., Callisen, L. W., Andersen, T. A., Johannsen, V. K., Nord-Larsen, T.,
Vesterdal, L., Stupak, I., Scott-Bentsen, N., Rasmussen, E., Petersen, S. B., Baunbæk, L., Hansen, M. G.,
Denmark's
National Inventory Report 2023,
2023, DCE, Aarhus Universitet.
50
Andersen, M. N., Adamsen, A. P., Hansen, E. M., Thomsen, I. K., Hutchings, N. J., Elsgaard, L., Jørgensen, U.,
Munkholm, L., Børgesen, C.D., Sørensen, P., Petersen, S. O., Lærke, P. E., Olesen, J. E., Børsting, C. F., Lund, P.,
Kjeldsen, M.H., Maigaard, M., Villumsen, T. M., Dalby, F. R., Kai, P., Nørremark, M., Blicher-Mathiesen, G., Audet, J.,
Bruus, M., Krogh, P. H., Kronvang, B., Winding, A., Kristensen, H. L.,
Virkemidler til reduktion af klimagasser i
landbruget
–
2023,
2023, DCA, Aarhus Universitet.
51
Mortensen, E. Ø., & Jørgensen, U.,
Forudsætninger for og beregninger af 2030 scenarier for arealanvendelse og
biomasseproduktion i landbruget,
2022, DCA, Aarhus Universitet.
52
Klimarådet,
Baggrundsnotat om landbrugets omstilling ved en drivhusgasafgift,
2023.
53
Andersen, M. N., Adamsen, A. P., Hansen, E. M., Thomsen, I. K., Hutchings, N. J., Elsgaard, L., Jørgensen, U.,
Munkholm, L., Børgesen, C.D., Sørensen, P., Petersen, S. O., Lærke, P. E., Olesen, J. E., Børsting, C. F., Lund, P.,
Kjeldsen, M.H., Maigaard, M., Villumsen, T. M., Dalby, F. R., Kai, P., Nørremark, M., Blicher-Mathiesen, G., Audet, J.,
Bruus, M., Krogh, P. H., Kronvang, B., Winding, A., Kristensen, H. L.,
Virkemidler til reduktion af klimagasser i
landbruget
–
2023,
2023, DCA, Aarhus Universitet.
54
Andersen, M. N., Adamsen, A. P., Hansen, E. M., Thomsen, I. K., Hutchings, N. J., Elsgaard, L., Jørgensen, U.,
Munkholm, L., Børgesen, C.D., Sørensen, P., Petersen, S. O., Lærke, P. E., Olesen, J. E., Børsting, C. F., Lund, P.,
Kjeldsen, M.H., Maigaard, M., Villumsen, T. M., Dalby, F. R., Kai, P., Nørremark, M., Blicher-Mathiesen, G., Audet, J.,
Bruus, M., Krogh, P. H., Kronvang, B., Winding, A., Kristensen, H. L.,
Virkemidler til reduktion af klimagasser i
landbruget
–
2023,
2023, DCA, Aarhus Universitet.
55
Miljøministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri:
Hurtigere fra laboratoriet til marken og stalden,
Strategier for tekniske reduktionspotentialer på landbrugsområdet, Metan reducerende foder.
2023.
56
Andersen, M. N., Adamsen, A. P., Hansen, E. M., Thomsen, I. K., Hutchings, N. J., Elsgaard, L., Jørgensen, U.,
Munkholm, L., Børgesen, C.D., Sørensen, P., Petersen, S. O., Lærke, P. E., Olesen, J. E., Børsting, C. F., Lund, P.,
Kjeldsen, M.H., Maigaard, M., Villumsen, T. M., Dalby, F. R., Kai, P., Nørremark, M., Blicher-Mathiesen, G., Audet, J.,
Bruus, M., Krogh, P. H., Kronvang, B., Winding, A., Kristensen, H. L.,
Virkemidler til reduktion af klimagasser i
landbruget
–
2023,
2023, DCA, Aarhus Universitet.
57
DCA,
Undersøgelse af metan-reducerende foder til køer,
2023,
(https://dca.au.dk/aktuelt/nyheder/vis/artikel/undersoegelse-af-metan-reducerende-foder-til-koeer).
58
DCA,
Undersøgelse af metan-reducerende foder til køer,
2023,
(https://dca.au.dk/aktuelt/nyheder/vis/artikel/undersoegelse-af-metan-reducerende-foder-til-koeer).
59
Johannsen, V. K.,
Klimaeffekter af urørt skov og anden biodiversitetsskov: Sagsnotat,
2019, IGN, Københavns
Universitet.
60
Danmarks Statistik,
Arealopgørelser,
(https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/miljoe-og-
energi/areal/arealopgoerelser).
61
Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet,
Basemap,
(https://envs.au.dk/faglige-omraader/samfund-miljoe-og-
ressourcer/arealanvendelse-og-gis/basemap).
62
Danmarks Statistik,
Statistikbanken, AREALDK,
2023.
63
Danmarks Statistik,
Arealopgørelser,
(https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/miljoe-og-
energi/areal/arealopgoerelser).
64
Nord-Larsen, T., Johannsen, VK., Riis-Nielsen, T., Thomsen, I. M., & Jørgensen, B. B.,
Skovstatistik 2020,
2021, IGN,
Københavns Universitet.
65
Nielsen, O.-K., Plejdrup, M. S., Winther, M., Nielsen, M., Gyldenkærne, S., Mikkelsen, M. H., Albrektsen, R., Hjelgaard,
K., Fauser, P., Bruun, H. G., Levin, L., Callisen, L. W., Andersen, T. A., Johannsen, V. K., Nord-Larsen, T., Vesterdal, L.,
Side 55
Baggrundsnotat 2 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946799_0056.png
Stupak, I., Scott-Bentsen, N., Rasmussen, E., Petersen, S. B., Baunbæk, L., Hansen, M. G.,
Denmark's National
Inventory Report 2023,
2023, DCE, Aarhus Universitet.
66
Ejrnæs, R., Bladt, J. & Fløjgaard, C.,
Potentialet for at reservere 30 % af landarealet til beskyttede og strengt
beskyttede områder i Danmark,
2022, DCE, Aarhus Universitet.
67
Biodiversitetsrådet,
Mod robuste økosystemer
–
anbefalinger til en dansk lov om biodiversitet,
2023.
68
Gregor Levin, DCE, Personlig kommunikation, 1. 9. 2023.
69
Gregor Levin, DCE, Personlig kommunikation, 1. 9. 2023.
70
Danmarks Statistik,
Statistikbanken
, AFG05,
data for 2020 trukket i 2023.
71
Danmarks Statistik,
Statistikbanken, OEKO11,
data for 2020 trukket i 2023.
72
Personlig kommunikation med Uffe Jørgensen, Aarhus Universitet, februar 2024.
73
Danmarks Statistik,
Statistikbanken, HDYR07,
2024.
74
Danmarks Statistik,
Statistikbanken, HDYROEKO,
data for 2020 trukket i 2023.
75
Klima-, Energi og Forsyningsministeriet,
Klimastatus og -fremskrivning 2024,
2024.
76
Nielsen, O.-K., Plejdrup, M.S., Winther, M., Nielsen, M., Gyldenkærne, S., Mikkelsen, M.H., Albrektsen, R., Thomsen,
M., Hjelgaard, K., Fauser, P., Bruun, H.G., Johannsen, V.K., Nord-Larsen, T., Vesterdal, L., Stupak, I., Scott-Bentsen, N.,
Rasmussen, E., Petersen, S.B., Baunbæk, L., & Hansen, M.G.,
Denmark's National Inventory Report 2022,
2022, DCE,
Aarhus Universitet.
77
Energistyrelsen,
Klimastatus og
–fremskrivning
2023,
2023.
78
DTU Fødevareinstituttet,
frida, version 5.1,
2023.
79
NORFOR, (http://feedstuffs.norfor.info/); Seges,
Klimafoderdatabase,
2017,
(https://www.klimafoderdatabase.dk/Fodermidler/).
80
Mortensen, E. Ø., & Jørgensen, U.,
Forudsætninger for og beregninger af 2030 scenarier for arealanvendelse og
biomasseproduktion i landbruget,
2022, DCA, Aarhus Universitet.
81
Gyldenkærne, S., Callisen, L.W.,
Notat om emissionsestimater for organiske jorder historisk (1990-2022) og i
fremskrivningen (2023-2040),
2024, DCE, Aarhus Universitet.
82
Nielsen, O.-K., Plejdrup, M. S., Winther, M., Nielsen, M., Gyldenkærne, S., Mikkelsen, M. H., Albrektsen, R.,
Hjelgaard, K., Fauser, P., Bruun, H. G., Levin, L., Callisen, L. W., Andersen, T. A., Johannsen, V. K., Nord-Larsen, T.,
Vesterdal, L., Stupak, I., Scott-Bentsen, N., Rasmussen, E., Petersen, S. B., Baunbæk, L., Hansen, M. G.,
Denmark's
National Inventory Report 2023,
2023, DCE, Aarhus Universitet.
83
Jørgensen, U., Kristensen, T., Jørgensen, J.R., Kongsted, A.G., De Notaris, C., Nielsen, C., Mortensen, E.Ø., Ambye-
Jensen, M., Jensen, S. K., Stødkilde-Jørgensen, L., Dalsgaard, T.K., Møller, A.H., Sørensen, C.G., Asp, T., Olsen, F.L.,
Gylling, M.,
Green biorefining of grassland biomass,
2021, DCA, Aarhus Universitet.
84
Børgesen, C. D., Dalgaard, T., Pedersen, B. F., Kristensen, T., Jacobsen, B. H., Jensen, J. D., Gylling, M., & Jørgensen,
U.,
Kan reduktionsmålsætninger for nitratudvaskning til Limfjorden opfyldes ved øget dyrkning af biomasse,
2018,
DCA, Aarhus Universitet.
85
Energistyrelsen,
Biomasseindberetning 2016-2022,
u.å.,
(https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Bioenergi/biomasseindberetning_2016-2022.xlsx.).
86
Nielsen, O.-K., Plejdrup, M. S., Winther, M., Nielsen, M., Gyldenkærne, S., Mikkelsen, M. H., Albrektsen, R.,
Hjelgaard, K., Fauser, P., Bruun, H. G., Levin, L., Callisen, L. W., Andersen, T. A., Johannsen, V. K., Nord-Larsen, T.,
Vesterdal, L., Stupak, I., Scott-Bentsen, N., Rasmussen, E., Petersen, S. B., Baunbæk, L., Hansen, M. G.,
Denmark's
National Inventory Report 2023,
2023, DCE, Aarhus Universitet.
87
Energistyrelsen,
Biomasseindberetning 2016-2022,
u.å.,
(https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Bioenergi/biomasseindberetning_2016-2022.xlsx.).
88
Tafdrup, S.,
Biomasse og biogas fra gyllebiogasanlæg i 2020-2021,
2022.
89
Ea Energianalyse,
Anvendelse af biogas til el- og varmeproduktion,
2014; Gylling, M., Olsen, F. L., Hagelund, A.,
Jakobsen, A. B.,
Analyse af det eksisterende og potentielle råvaregrundlag og forarbejdsningsteknologier til produktion
af biopolymerer,
2019, IFRO, Københavns Universitet; Miljøministeriet,
Livscyklusvurdering og samfundsøkonomisk
analyse for anvendelsen af spildevandsslam,
2013.
90
Andersen, M. N., Adamsen, A. P., Hansen, E. M., Thomsen, I. K., Hutchings, N. J., Elsgaard, L., Jørgensen, U.,
Munkholm, L., Børgesen, C.D., Sørensen, P., Petersen, S. O., Lærke, P. E., Olesen, J. E., Børsting, C. F., Lund, P.,
Kjeldsen, M.H., Maigaard, M., Villumsen, T. M., Dalby, F. R., Kai, P., Nørremark, M., Blicher-Mathiesen, G., Audet, J.,
Bruus, M., Krogh, P. H., Kronvang, B., Winding, A., Kristensen, H. L.,
Virkemidler til reduktion af klimagasser i
landbruget
–
2023,
2023, DCA, Aarhus Universitet.
91
Andersen, M. N., Adamsen, A. P., Hansen, E. M., Thomsen, I. K., Hutchings, N. J., Elsgaard, L., Jørgensen, U.,
Munkholm, L., Børgesen, C.D., Sørensen, P., Petersen, S. O., Lærke, P. E., Olesen, J. E., Børsting, C. F., Lund, P.,
Kjeldsen, M.H., Maigaard, M., Villumsen, T. M., Dalby, F. R., Kai, P., Nørremark, M., Blicher-Mathiesen, G., Audet, J.,
Bruus, M., Krogh, P. H., Kronvang, B., Winding, A., Kristensen, H. L.,
Virkemidler til reduktion af klimagasser i
landbruget
–
2023,
DCA, Aarhus Universitet, 2023.
92
Olesen, J. E., Møller, H. B., Petersen, S. O., Sørensen, P., Nyord, T. og Sommer, S. G.,
Bæredygtig biogas
–
klima og
miljøeffekter af biogasproduktion,
DCA, Aarhus Universitet, 2020.
93
IPCC
2019 Refinement to the 2006 IPCC Guidelines for National Greenhouse Gas Inventories, Chapter 10: Emissions
from Livestock and Manure Management,
2019.
Side 56
Baggrundsnotat 2 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946799_0057.png
Woolf, D., Lehmann, J., Ogle, S., Kishimoto-Mo, A. W., McConkey, B., & Baldock, J.,
Greenhouse Gas Inventory Model
for Biochar Additions to Soil,
2021, Environmental Science & Technology, 55(21), 14795–14805.
95
Niras,
Kortlægning af biomasser til biokul og CO2-potentialer,
2023, (https://cipfonden.dk/wp-
content/uploads/2023/06/NIRAS-biomasse-rapport_til-udgivelse.pdf).
96
Elsgaard, L., Adamsen, S. A. P., Henrik, B., Møller, B. H., Winding, A., Jørgensen, U., Mortensen, Ø. E., Arthur, E.,
Abalos, D., Andersen, N. M., Thers, H., Sørensen, P., Dilnessa, A. A., Elofsson, K.,
Knowledge synthesis on biochar in
Danish agriculture,
2022, DCA, Aarhus Universitet.
97
Niras,
Kortlægning af biomasser til biokul og CO2-potentialer,
2023, (https://cipfonden.dk/wp-
content/uploads/2023/06/NIRAS-biomasse-rapport_til-udgivelse.pdf); Kamp, A., Karlson, M. B., Thomsen, T. P.,
Styrket grundlag for vurdering af klimaeffekter ved pyrolyse af tre forskellige typer af biomasse,
2023, Roskilde
Universitet; Personlig kommunikation med Jesper Ahrenfeldt, Stiesdal Skyclean.
98
CIP fonden,
Vejen til effektiv CO -lagring med biokul,
2024.
2
99
Kamp, A., Karlson, M. B., Thomsen, T. P.,
Styrket grundlag for vurdering af klimaeffekter ved pyrolyse af tre
forskellige typer af biomasse,
2023, Roskilde Universitet.
100
Personlig kommunikation med Tobias Pape Thomsen, RUC.
101
CIP fonden,
Vejen til effektiv CO
2
-lagring med biokul,
2024.
102
Elsgaard, L., Adamsen, S. A. P., Henrik, B., Møller, B. H., Winding, A., Jørgensen, U., Mortensen, Ø. E., Arthur, E.,
Abalos, D., Andersen, N. M., Thers, H., Sørensen, P., Dilnessa, A. A., Elofsson, K.,
Knowledge synthesis on biochar in
Danish agriculture,
2022, DCA, Aarhus Universitet.
103
Energistyrelsen,
KP22 Teknisk Reduktionspotentiale og Omstillingshastighed, TRP27: Biokul fra pyrolyse af halm
mm.,
2022.
104
Elsgaard, L., Adamsen, S. A. P., Henrik, B., Møller, B. H., Winding, A., Jørgensen, U., Mortensen, Ø. E., Arthur, E.,
Abalos, D., Andersen, N. M., Thers, H., Sørensen, P., Dilnessa, A. A., Elofsson, K.,
Knowledge synthesis on biochar in
Danish agriculture,
2022, DCA, Aarhus Universitet.
105
Data fra Stiesdal.
106
Kamp, A., Karlson, M. B., Thomsen, T. P.,
Styrket grundlag for vurdering af klimaeffekter ved pyrolyse af tre
forskellige typer af biomasse,
2023, Roskilde Universitet.
107
Woolf, D., Lehmann, J., Ogle, S., Kishimoto-Mo, A. W., McConkey, B., & Baldock, J.,
Greenhouse Gas Inventory
Model for Biochar Additions to Soil,
2021, Environmental Science & Technology, 55(21), 14795–14805.
108
Elsgaard, L., Adamsen, S. A. P., Henrik, B., Møller, B. H., Winding, A., Jørgensen, U., Mortensen, Ø. E., Arthur, E.,
Abalos, D., Andersen, N. M., Thers, H., Sørensen, P., Dilnessa, A. A., Elofsson, K.,
Knowledge synthesis on biochar in
Danish agriculture,
2022, DCA, Aarhus Universitet.
109
Niras,
Kortlægning af biomasser til biokul og CO2-potentialer,
2023, (https://cipfonden.dk/wp-
content/uploads/2023/06/NIRAS-biomasse-rapport_til-udgivelse.pdf).
110
Jensen, J.L., Thers, H., Elsgaard, L.,
Afklaring om videns- og ressourcebehov ved at integrere biokul i C-TOOL
modellen til brug for emissionsopgørelser,
2022, DCA, Aarhus Universitet.
111
Jensen, J.L., Elsgaard, L.,
Data om kulstoflagring fra udbragt husdyrgødning,
2023, DCA, Aarhus Universitet.
112
Taghizadeh-Toosi, A.,
C-TOOL, A simple tool for simulation of soil carbon turnover - Technical report,
2015, Aarhus
Universitet.
113
Seges,
Viden om kulstofbalancemodellen C-TOOL,
2021, (https://projekter.seges.dk/-
/media/projectreport/projectdocuments/promilleafgiftsfonden-for-landbrug/promilleafgiftsfonden-for-landbrug---
2021/7854/pm_21_7854_ap2_viden_om_kulstofbalancemodellen_ctool.ashx).
114
UNFCCC,
Report of the individual review of the annual submission of Denmark submitted in 2010,
2011,
(https://unfccc.int/sites/default/files/resource/docs/2011/arr/dnk.pdf).
115
UNFCCC,
Report of the individual review of the annual submission of Denmark submitted in 2011,
2012,
(https://unfccc.int/sites/default/files/resource/docs/2012/arr/dnk.pdf).
116
IPCC,
2019 Refinements to the 2006 IPCC Guidelines for National Greenhouse Gas Inventories, Volumen 4,
Appendix 4 Method for Estimation the Change in Mineral Soil Organic Carbon Stocks from Biochar Amendments:
Basis for Future Methodological Development,
2019.
117
Jensen, J.L., Thers, H., Elsgaard, L.,
Afklaring om videns- og ressourcebehov ved at integrere biokul i C-TOOL
modellen til brug for emissionsopgørelser,
2022.
118
Jensen, J.L., Elsgaard, L.,
Data om kulstoflagring fra udbragt husdyrgødning,
2023.
119
Energistyrelsen,
KP22 Teknisk Reduktionspotentiale og Omstillingshastighed, TRP27: Biokul fra pyrolyse af halm
mm.,
2022.
120
Personlig kommentar fra Tobias Pape Thomsen, RUC.
121
Elsgaard, L., Adamsen, S. A. P., Henrik, B., Møller, B. H., Winding, A., Jørgensen, U., Mortensen, Ø. E., Arthur, E.,
Abalos, D., Andersen, N. M., Thers, H., Sørensen, P., Dilnessa, A. A., Elofsson K.,
Knowledge synthesis on biochar in
Danish agriculture
2022, DCA, Aarhus Universitet.
122
SEGES Innovation:
Vejledning i anvendelse af biokul på landbrugsjord,
2023.
123
CIP fonden,
Regulering mv. af biokul, Baggrundsnotat nr. 1,
2024.
124
Miljøministeriet,
Vandområdeplanerne 2021-2027,
2023, (https://mim.dk/media/njvlvhax/vandomraadeplanerne-
2021-2027-22-9-2023.pdf).
94
Side 57
Baggrundsnotat 2 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946799_0058.png
125
Johannsen, V. K., Nord-Larsen, T., Vesterdal, L., Bentsen, N. S.,
Kulstofbinding ved skovrejsning 2020: Sagsnotat,
2020, IGN, Københavns Universitet.
126
Johannsen, V. K., Nord-Larsen, T., Vesterdal, L., Bentsen, N. S.,
Kulstofbinding ved skovrejsning 2020: Sagsnotat,
2020, IGN, Københavns Universitet.
127
Bentsen, N. S., Nord-Larsen, T.,
Konsulenthjælp til skovmodellering
–
input til BioRES,
2023
128
Johannsen, V. K., Nord-Larsen, T., Vesterdal, L., Bentsen, N. S.,
Kulstofbinding ved skovrejsning 2020: Sagsnotat,
2020, IGN, Københavns Universitet.
129
Bentsen, N. S., Nord-Larsen, T.,
Konsulenthjælp til skovmodellering
–
input til BioRES,
2023
130
Johannsen, V. K., Nord-Larsen, T., Bentsen, N. S.,
Opdatering af skovfremskrivning: Forventet drivhusgasregnskab
for de danske skove 2020-2050,
2022, IGN, Københavns Universitet.
Nord-Larsen, T., Brownell II, P. H., Johannsen, V. K.,
Forest Carbon Pool Projections 2024,
2024, IGN,
Københavns Universitet.
131
IPCC,
Guidelines for National Greenhouse Gas Inventories, Volume 4, Agriculture, Forestry and Other Land Use,
2006.
133
Bentsen, N. S., Nord-Larsen, T.,
Konsulenthjælp til skovmodellering
–
input til BioRES,
2023.
134
Niclas Scott Bentsen, personlig kommunikation i mail af 30. Januar 2024.
135
Besserer, A.; Troilo, S.; Girods, P.; Rogaume, Y.; Brosse, N.
Cascading Recycling of Wood Waste: A Review.
Polymers
2021.
136
Nielsen, O.-K., Plejdrup, M.S., Winther, M., Nielsen, M., Gyldenkærne, S., Mikkelsen, M.H., Albrektsen, R., Hjelgaard,
K., Fauser, P., Bruun, H.G., Levin, L., Callisen, L.W., Andersen, T.A., Johannsen, V.K., Nord-Larsen, T., Vesterdal, L.,
Stupak, I., Scott-Bentsen, N., Rasmussen, E., Petersen, S.B., Baunbæk, L., & Hansen, M.G,
Denmark's National
Inventory Report 2024.
Emission Inventories 1990-2022, 2024, DCE, Aarhus Universitet.
137
Petersen, J.K., Bruhn, A., Behrens, J.W., Dalskov, J., Larsen, E., Thomsen, M. & Vinther, M.,
Vidensyntese om blå
biomasse. Potentialer for ny og bæredygtig anvendelse af havets biologiske ressourcer,
2021, Institut for Akvatiske
Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet.
138
Petersen, J.K., Bruhn, A., Behrens, J.W., Dalskov, J., Larsen, E., Thomsen, M. & Vinther, M.,
Vidensyntese om blå
biomasse. Potentialer for ny og bæredygtig anvendelse af havets biologiske ressourcer,
2021, Institut for Akvatiske
Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet.
139
Petersen, J.K., Bruhn, A., Behrens, J.W., Dalskov, J., Larsen, E., Thomsen, M. & Vinther, M.,
Vidensyntese om blå
biomasse. Potentialer for ny og bæredygtig anvendelse af havets biologiske ressourcer,
2021, Institut for Akvatiske
Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet.
140
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Fiskeristyrelsen,
Statistik for akvakultur i Danmark,
2020.
141
Bruhn, A., Maar, M., Holbach, A. M. & Thomasen, M.,
Arealanvendelse og bioøkonomi
–
forudsætninger for og
beregninger af 2030-scenarier. Marin biomasse.
2022, DCE, Aarhus Universitet.
142
Petersen, J.K., Bruhn, A., Behrens, J.W., Dalskov, J., Larsen, E., Thomsen, M. & Vinther, M.,
Vidensyntese om blå
biomasse. Potentialer for ny og bæredygtig anvendelse af havets biologiske ressourcer,
2021, Institut for Akvatiske
Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet.
143
Landbrug og Fødevarer,
Dyrkning af sukkerroer,
u.å., (https://lf.dk/viden-
om/landbrugsproduktion/planter/dyrkning-af-sukkerroer/).
144
Borum, A., Mogensen, L., Kristensen, T., Hammershøj, M., Jørgensen, J.R., Bertelsen, M.G., Sørensen, J.N.,
Edelenbos, M., Kidmose, U.,
Food Waste in the Danish Primary Producion and Food Industries,
2018, DCA, Aarhus
Universitet.
145
Naturli’,
Produkter,
2024, (https://www.naturli-foods.dk/produkter/).
146
Juul, L., Møller, A.H., Dalsgaard, T.K.,
Analyse af ’grønne’ proteiner til fødevarer,
2023, DCA, Aarhus Universitet.
147
United Nations Environment Programme,
What’s Cooking? An assessment of the potential impacts
of selected novel
alternatives to conventional animal products
–
Frontiers 2023,
2023.
148
Rønning, S. B.,
Precision food production
–
tomorrows sustainable food production with less land use,
Agri-Food &
Climate Circle May 2023 (konference), 2023.
149
United Nations Environment Programme,
What’s Cooking? An assessment of the potential impacts of selected novel
alternatives to conventional animal products
–
Frontiers 2023,
2023.
150
Juul, L., Møller, A.H., Dalsgaard, T.K.,
Analyse af ’grønne’ proteiner til fødevarer,
2023, DCA, Aarhus Universitet.
151
Tuomisto, H., Ellis, M., Haastrup, P.,
Environmental impacts of cultured meat: alternative production scenarios,
2014, In Conference Proceedings: R. Schenck, D. Huizenga, editor(s). Proceedings of the 9th International Conference on
Life Cycle Assessment in the Agri-Food Sector. Vashon, WA, (USA): ACLCA;. p. 1360-1366, JRC91013.
152
Sinke, P., Swartz, E., Sanctorum, H., van der Giesen, C. & Odegard, I.,
Ex-ante life cycle assessment of commercial-
scale cultivated meat production in 2030,
2023, The International Journal of Life Cycle Assessment, 28, 234-254.
153
Tuomisto, H. L., Allan, S. J., & Ellis, M. J.,
Prospective life cycle assessment of a bioprocess design for cultured meat
production in hollow fiber bioreactors,
2022, Science of the Total Environment, 851, 158051; Mattick, C. S., Landis, A.
E., Allenby, B. R., & Genovese, N. J.,
Anticipatory life cycle analysis of in vitro biomass cultivation for cultured meat
production in the United States,
2015, Environmental science & technology, 49(19), 11941-11949.
154
Juul, L., Møller, A.H., Dalsgaard, T.K.,
Analyse af ’grønne’ proteiner til fødevarer,
2023, DCA, Aarhus Universitet.
155
New Culture,
How we do it,
2023,
(https://www.newculture.com/how).
132
Side 58
Baggrundsnotat 2 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2946799_0059.png
Rønning, S. B.,
Precision food production
–
tomorrows sustainable food production with less land use,
Agri-Food &
Climate Circle May 2023 (konference), 2023.
157
Good Food Institute,
The science of fermentation,
2023, (https://gfi.org/science/the-science-of-fermentation/).
158
DTU,
Vi kan fremstille alt,
2023, (https://www.dtu.dk/newsarchive/2023/03/vi-kan-fremstille-alt).
159
Good Food Institute,
Excutive summary, 2021 state of the industry report, Fermentation: Meat, seafood, eggs, and
dairy,
(https://gfi.org/wp-content/uploads/2022/04/Executive-summary_Fermentation_2021-State-of-the-Industry-
Report.pdf).
160
Hamelin L, Cellier C.,
Life Cycle Assessment of animal-free whey protein production by fermentation,
2022.
161
Pedersen, A. N., Christensen, T., Matthiessen, J., Knudsen, V. K., Sørensen, M. R., Biltoft-Jensen, A. P., Hinsch, H.,
Ygil, K. H., Kørup, K., Saxholt, E., Trolle, E., Søndergaard, A. B., Fagt, S.,
Danskernes kostvaner 2011-2013,
2015, DTU
Fødevareinstituttet.
162
Fagt, S., Langwagen, M., Biltoft-Jensen, A.,
Mere bæredygtighed i hverdagen? Det går langsomt med at købe mere
grønt og mindre kød og mælk,
2023, DTU Fødevareinstituttet.
163
Danmarks Tekniske Universitet,
Fødevaredata Version 5.0,
2023.
164
Jørgensen, U., Kristensen, T., Jensen, S. K., Ambye-Jensen, M.,
Bidrag til MOF spg. 8 i forbindelse med
beslutningsforslag 15,
2020, DCA, Aarhus Universitet.
165
Jespersen, L. M.,
Perspektivering af analyserne om ”Næringsstofforsyning- og recirkulering i økologisk jordbrug”,
”Markedet for økologiske produkter”, ”Grønne proteiner til fødevarer og foder”, samt ”Plantebranchens virksomheder
og udviklingsbehov” i relation til en fordobling af det økologiske areal og
marked,
2023, Aarhus Universitet, 2023,
(https://icrofs.dk/fileadmin/icrofs/Vidensynteser_2023/Perspektiveringsrapport_rapport_3_01.pdf)
166
Seges,
Klimafoderdatabase,
(www.klimafoderdatabase.dk).
167
Food and Agriculture Organization of the United Nations,
Faostat Production Crops and livestock products,
2023,
(https://www.fao.org/faostat/en/#data/QCL).
168
Avitabile V m.fl.:
Biomass production, supply, uses and flows in the Euorpean Union. Integrated assessment,
2023,
Publications Office of the European Union.
169
Klimarådet, Kommentering af Klimastatus og -fremskrivning 2022, 2022.
170
Nielsen, O.-K., Plejdrup, M. S., Winther, M., Nielsen, M., Gyldenkærne, S., Mikkelsen, M. H., Albrektsen, R.,
Hjelgaard, K., Fauser, P., Bruun, H. G., Levin, L., Callisen, L. W., Andersen, T. A., Johannsen, V. K., Nord-Larsen, T.,
Vesterdal, L., Stupak, I., Scott-Bentsen, N., Rasmussen, E., Petersen, S. B., Baunbæk, L., Hansen, M. G.,
Denmark's
National Inventory Report 2023,
2023, DCE, Aarhus Universitet.
171
Nielsen, O.-K., Plejdrup, M. S., Winther, M., Nielsen, M., Gyldenkærne, S., Mikkelsen, M. H., Albrektsen, R.,
Hjelgaard, K., Fauser, P., Bruun, H. G., Levin, L., Callisen, L. W., Andersen, T. A., Johannsen, V. K., Nord-Larsen, T.,
Vesterdal, L., Stupak, I., Scott-Bentsen, N., Rasmussen, E., Petersen, S. B., Baunbæk, L., Hansen, M. G.,
Denmark's
National Inventory Report 2023,
2023, DCE, Aarhus Universitet.
172
Danmarks Statistik,
Statistikbanken NIO1,
2023.
156
Side 59
Baggrundsnotat 2 til
Danmarks klimamål i 2050
August 2024