Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
KEF Alm.del Bilag 79
Offentligt
2944736_0001.png
Danmarks klimamål i 2035
Præsentation for Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
28. november 2024
Peter Møllgaard
Niels Buus Kristensen
Bente Halkier
1
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2944736_0002.png
Klimarådet stiller 10 spørgsmål om et kommende 2035-mål
1. Kan klimavidenskaben sige, hvad Danmarks klimamål bør være i 2035?
2. Kan global klimahandling erstatte klimatiltag Danmark?
3. Hvorfor skal Danmark have egne klimamål, når vi også er omfattet af mål for hele EU?
4. Skal 2035-målet formuleres som et budgetmål eller et punktmål?
5. Hvordan bør der tages højde for usikkerhed, når 2035-målet skal opfyldes?
6. Hvordan kan forskellige 2035-mål opfyldes?
7. Hvilke samfundsmæssige hensyn er vigtige, når vejen mod 2035 skal planlægges?
8. Hvad koster det for samfundet at nå forskellige mål i 2035?
9. Hvilken betydning har 2035-målet for oplevelsen af en fair omstilling?
10. Hvilke globale effekter kan et 2035-mål have?
2
Den globale
ramme
Målarkitektur
Mål og
konsekvenser
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2944736_0003.png
Klimarådets rolle i målfastsættelsen
•
Klimarådet skal
bistå
regeringen med at fastsætte et
2035-mål.
•
Fastsættelsen af målet skal balancere en række hensyn.
Det er både Danmarks klimaansvar som beskrevet i
klimaloven og lovens guidende principper.
•
Klimarådet beskriver med denne analyse
konsekvenserne af 2035-mål på hhv. 80, 85 og 90 pct.
•
I sidste ende kræver fastlæggelsen af målet en politisk
afvejning af konsekvenser og hensyn
3
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2944736_0004.png
1
Den globale ramme
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2944736_0005.png
Det danske 2035-mål og det globale perspektiv
Klimavidenskaben kan ikke sige, hvad et dansk mål præcist
skal være. Men klimaets tilstand taler for, at alle lande
bestræber sig mest muligt.
Danmarks globale klimaindsats skal supplere den territoriale
indsats og de territoriale mål.
Mere og mere klimapolitik sker i EU. Men EU’s klimapolitik
drives frem af nationale ambitioner. Her kan Danmarks
klimamål og -indsats spille en vigtig rolle
5
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2944736_0006.png
2
Målarkitektur
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2944736_0007.png
Der er fordele ved et budgetmål
Mio. ton CO
2
e
70 pct. (besluttet i 2020)
25
Potentielt budgetmål,
2031-35
•
I dag har Danmark punktmål,
der opgøres som gennemsnit
over 3 år.
Med 5-årige budgetmål vil
alle udledninger i alle år være
omfattet af klimamål.
Budgetmål tilskynder til tidlig
klimahandling.
Fortløbende 5-årige
budgetmål kendes fra
Storbritannien.
Potentielt budgetmål,
2036-40
20
Potentielt budgetmål,
2041-45
3-årige gennemsnit, jf.
nuværende klimalov
95 pct. (besluttes i 2030)
•
85 pct. (besluttes i 2025)
15
•
•
10
100 pct. (regeringsgrundlag)
5
0
2029 2030 2031 2032 2033 2034 2035 2036 2037 2038 2039 2040 2041 2042 2043 2044 2045
Note:
De 85 og 95 pct. i figuren er illustrative og skal blot illustrere konceptet med budgetmål.
7
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2944736_0008.png
3
Mål og konsekvenser
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2944736_0009.png
80, 85 eller 90 pct.? Eller noget helt fjerde?
Mio. ton CO
2
40
35
30
25
20
15
70 pct.
80 pct.
•
Baseline
(78 pct. i 2035)
Vedtagen politik giver en
reduktion på 78 pct. i 2035.
De 78 pct. er dog betinget af
succesfuld implementering.
•
•
•
Klimarådet har undersøgt
2035-mål på 80, 85 og 90 pct.
Målene skal pege frem mod
de langsigtede mål. Her
foreslår regeringen 100 pct. i
2045 og 110 pct. i 2050.
10
5
85 pct.
100 pct.
90 pct.
0
2025
-5
-10
-15
110 pct.
9
2030
2035
2040
2045
2050
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2944736_0010.png
Mulige veje til 2035-mål af forskellig størrelse
Mio. ton CO
2
18
16
14
12
•
•
•
Arealomlægning
Klimarådet har udarbejdet
skitser til målopfyldelse.
Tiltagene i skitserne er især
udvalgt ud fra prisen.
Et højt 2035-mål kan kræve
stor brug af CCS.
Det kan også være nødvendigt
at gøre mere i landbruget, end
trepartsaftalen indebærer.
10
8
6
4
•
CCS
Omstilling i husdyrproduktionen
Omstilling til eldrevne køretøjer
Øvrige
2
0
Baseline
80 pct. reduktion
85 pct. reduktion
90 pct. reduktion
10
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2944736_0011.png
Hvad koster det for samfundet at
nå forskellige mål?
Omkostning
I alt 2024-2035
Heraf
sideeffekter
Mia. kr.
-4
-4
-6
Dyreste
omstillingselement
Kr. pr. ton CO
2
e
Ca. 800
Ca. 1.200
Ca. 1.800
•
Der er i forvejen en omkostning ved at
implementere allerede vedtagen
politik og nå 78 pct. reduktion i 2035.
Den yderligere omkostning ved gå til
80 pct. ser ud til at være begrænset.
Højere mål vil betyde udgifter for
Danmark til fx tekniske anlæg og fra
tabt produktionsværdi
–
i størrelses-
ordenen 0,1-0,2 pct. af BNP.
Sideeffekter i form af blandt andet
miljøgoder ved omlægning af arealer
udgør en gevinst for Danmark.
11
Mia. kr.
80 pct.
85 pct.
90 pct.
0
19
45
•
•
•
Anm 1:
Omkostningerne i tabellen er i tillæg til, hvad det koster at nå til
78 pct. reduktion med allerede vedtagen politik.
Anm 2:
Negative sideeffekter betyder, at der er en samfundsøkonomisk
gevinst.
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2944736_0012.png
Klimarådet opdeler de mange
samfundsmæssige hensyn i tre kategorier
Samfundsmæssige hensyn
•
Samfundsværdi
Den langsigtede grønne omstilling
Natur og biodiversitet
Miljø og sundhed
Omkostningseffektivitet
Erhvervsliv og konkurrenceevne
Sunde offentlige finanser
Beskæftigelse
Forsyningssikkerhed
Stærkt velfærdssamfund
Sammenhængskraft
Foregangsland
Menneskerettigheder
Fair omstilling
Begrænset kulstoflækage
Social balance
Samfundsværdi
handler om at
skabe værdi for samfundet og
begrænse omkostningerne.
Fair omstilling
handler om, at
omstillingen skal opleves rimelig og
retfærdig.
•
•
Global effekt
handler om, at den
danske indsats skal have reel effekt på
de globale udledninger.
Global effekt
12
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2944736_0013.png
Der er fordele og ulemper for samfundet ved højere 2035-mål
Samfundsmæssige hensyn
Ulemper
Fordele
Samfundsværdi
Mulighed for mere natur og miljøgevinster
Mulighed for grøn erhvervsudvikling
Tekniske omkostninger
Tab af produktionsværdi i visse brancher
Fair omstilling
Højere mål kan skabe nye muligheder og
opleves mere retfærdigt i et globalt
klimaperspektiv
En hurtigere omstilling kan have større
konsekvenser, der af nogle kan opleves
som uretfærdige
Global effekt
Danmark som foregangsland
Risiko for drivhusgaslækage
Risiko for øget import af biomasse
13
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 79: Publikation: Danmarks klimamål i 2035
2944736_0014.png
Tak for opmærksomheden
Læs mere om 2035-målet i analysen, der kan
findes på Klimarådets hjemmeside
klimaraadet.dk