Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
KEF Alm.del Bilag 74
Offentligt
2939742_0001.png
Bekendtgørelse om rørledningsanlæg til transport af CO
21)
I medfør af § 3, § 7, stk. 1, § 10, stk. 4, og § 32, stk. 2, i lov nr. 612 af 11. juni 2024 om rørført
transport af CO
2
fastsættes:
Kapitel 1
Anvendelsesområde og definitioner
§ 1.
Bekendtgørelsen finder anvendelse på rørledningsanlæg og aftaler om tredjepartsadgang til
rørledningsanlæg omfattet af lov om rørført transport af CO
2
.
§ 2.
I denne bekendtgørelse forstås ved:
1) Ansøger: En aktør, som anmoder om adgang til rørledningsanlæg, og som ikke er rettighedshaver
eller operatør til det pågældende rørledningsanlæg.
2) Bruger: En aktør, som bruger et rørledningsanlæg, og som ikke er rettighedshaver eller operatør
til det pågældende rørledningsanlæg.
3) CO
2
: En strøm af stoffer hidrørende fra CO
2
-opsamlingsprocesser.
4) Operatør: Den, som i henhold til en tilladelse omfattet af lov om rørført transport af CO
2
udfører
aktiviteter på vegne af rettighedshaveren.
5) Rettighedshaver: Den eller dem, som er indehaver af en tilladelse omfattet af lov om rørført
transport af CO
2
. En rettighedshaver kan bestå af en eller flere fysiske eller juridiske personer i
forening.
6) Rørledningsanlæg: Rørledningsinfrastruktur til transport af CO
2
, herunder alle hjælpeanlæg, der
funktionelt er forbundet til transportsystemet.
7) Tredjepartsadgang: En ansøgers eller brugers ret til at benytte et rørledningsanlæg.
8) Udbedrende foranstaltninger: Enhver foranstaltning, der træffes for at udbedre væsentlige
uregelmæssigheder eller lukke lækager med henblik på at forhindre eller standse frigivelse af CO
2
fra rørledningsanlæg.
9) Udsivning: Enhver utilsigtet frigivelse af CO
2
fra rørledningsanlæg.
1
Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF
af 23. april 2009 om geologisk lagring af kuldioxid, EU-Tidende 2009, nr. L 140, side 114, som ændret ved Europa-
Parlamentets og Rådets forordning nr. 2018/1999/EU af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og
klimaindsatsen, EU-Tidende 2018, nr. L 328, side 1.
KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 74: Orientering om CO2-rørledningsbekendtgørelse, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
10) Væsentlige uregelmæssigheder: Enhver væsentlig uregelmæssighed i driften af
rørledningsanlæg, som indebærer risiko for udsivning eller risiko for miljøet eller mennesker
sundhed.
Kapitel 2
Krav til ansøgninger og tilladelser
§ 3.
Ansøgning om etablering og drift af rørledningsanlæg til transport af CO
2
, jf. § 4, stk. 1 og 2,
i lov om rørført transport af CO
2
, skal som minimum indeholde følgende oplysninger:
1) Den potentielle rettighedshavers navn og adresse.
2) Dokumentation for den potentielle rettighedshavers tekniske sagkundskab og økonomiske
baggrund, jf. § 5 i lov om rørført transport af CO
2
.
3) Linjeføring og transportkapacitet for det rørledningsanlæg, som ansøgningen vedrører.
4) Forslag til overvågningsprogram, jf. § 11, stk. 1, i lov om rørført transport af CO
2
.
5) Beskrivelse af foranstaltninger til hindring af udsivning og væsentlige uregelmæssigheder.
6) Forslag til plan for udbedrende foranstaltninger.
7) Plan for afvikling, jf. § 27, stk. 1 og 2, i lov om rørført transport af CO
2
.
§ 4.
Tilladelse til etablering og drift af rørledningsanlæg til transport af CO
2
, jf. § 4, stk. 1 og 2, i
lov om rørført transport af CO
2
, skal som minimum indeholde følgende oplysninger:
Rettighedshaverens navn og adresse.
En geografisk afgrænsning af rørledningsanlæggets linjeføring samt tilladt transportkapacitet.
Det godkendte overvågningsprogram, jf. § 11, stk. 1, i lov om rørført transport af CO
2
.
Krav om at underrette Energistyrelsen i tilfælde af udsivning eller væsentlige
uregelmæssigheder.
5) Den godkendte plan for udbedrende foranstaltninger og forpligtelsen til at gennemføre denne
i tilfælde af udsivning eller væsentlige uregelmæssigheder.
6) Den godkendte plan for afvikling.
1)
2)
3)
4)
Kapitel 3
Overordnede principper for tredjepartsadgang
§ 5.
Opdaterede oplysninger om samlet, solgt og ledig kapacitet skal til enhver tid fremgå af
rettighedshavers eller operatørs hjemmeside. Oplysningerne skal angives som tons CO
2
pr. måned.
§ 6.
Virksomhed, jf. § 1 i lov om rørført transport af CO
2
, skal være regnskabsmæssigt adskilt fra
anden virksomhed, som eksempelvis CO
2
-fangst, CO
2
-lagring og CO
2
-anvendelse.
KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 74: Orientering om CO2-rørledningsbekendtgørelse, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
§ 7.
Rettighedshaver, operatør og ansøger skal medvirke til at tilvejebringe og udveksle de
oplysninger, der er nødvendige for en hurtig og effektiv gennemførelse af forhandlinger om og
indgåelse af aftaler om tredjepartsadgang.
Stk. 2.
Rettighedshaver eller operatør skal uden ugrundet ophold offentliggøre et resumé af
enhver indgået aftale om tredjepartsadgang. Resuméet skal som minimum indeholde en generel
beskrivelse af aftalte betingelser for adgangen samt et interval for den aftalte pris.
Kapitel 4
Anmodning og forhandling om adgang til rørledningsanlæg
§ 8.
Enhver har ret til at benytte rørledningsanlæg mod betaling, jf. dog § 9, stk. 3, i lov om
rørført transport af CO
2
. Priser og betingelser for at benytte rørledningsanlæg skal være rimelige,
objektive, gennemsigtige og ikkediskriminerende, jf. § 9, stk. 1, i lov om rørført transport af CO
2
og
bestemmelserne i denne bekendtgørelse.
Stk. 2.
Priser og betingelser for ydelser i forbindelse med adgang til rørledningsanlægget
fastsættes ved forhandling mellem ansøger og rettighedshaver eller operatør af rørledningsanlægget.
Stk. 3.
Priser og betingelser anmeldes til Forsyningstilsynet senest 7 arbejdsdage efter indgåelse
af aftale.
Stk. 4.
Rettighedshaver eller operatør skal på ansøgers eller Forsyningstilsynets anmodning kunne
redegøre for de beregningsmetoder, principper m.v., som er lagt til grund for udformningen af
standardpriser og –betingelser i henhold til § 9, stk. 2, 1. pkt., i lov om rørført transport af CO
2
.
§ 9.
Anmodning om adgang til at benytte et rørledningsanlæg, herunder om muligheder for
kapacitetsudvidelse ved manglende kapacitet, indgives til rettighedshaver eller operatør af det
rørledningsanlæg, der ønskes benyttet. Anmodningen skal som minimum indeholde de oplysninger,
der er nødvendige for, at rettighedshaver eller operatør kan foretage en vurdering i henhold til § 9,
stk. 3, i lov om rørført transport af CO
2
.
Stk. 2.
Rettighedshaver eller operatør træffer beslutning om anmodning om adgang efter stk. 1
hurtigst muligt og senest 45 arbejdsdage efter modtagelse af en fyldestgørende anmodning i
henhold til stk. 1, 2. pkt.
Stk. 3.
Træffer rettighedshaver eller operatør beslutning om imødekommelse af anmodningen,
indleder rettighedshaver eller operatør og ansøger umiddelbart herefter forhandlinger om priser og
betingelser for benyttelse af rørledningsanlægget. Træffer rettighedshaver eller operatør beslutning
om afslag på anmodningen, jf. § 9, stk. 3, i lov om rørført transport af CO
2
, skal afslaget være
skriftligt og behørigt begrundet, jf. § 9, stk. 4, 1. pkt., i lov om rørført transport af CO
2
.
KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 74: Orientering om CO2-rørledningsbekendtgørelse, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Stk. 4.
Rettighedshaver eller operatør orienterer straks Forsyningstilsynet, når der er truffet
beslutning om indledning af forhandlinger, jf. stk. 3, 1. pkt., eller beslutning om afslag, jf. stk. 3, 2.
pkt.
Stk. 5.
Forhandlingerne skal være afsluttet inden 4 måneder efter rettighedshavers eller operatørs
modtagelse af en fyldestgørende anmodning i henhold til stk. 1, 2. pkt., medmindre anden frist er
aftalt mellem parterne.
Stk. 6.
Har parterne aftalt en anden frist, jf. stk. 5, skal Forsyningstilsynet orienteres herom.
Begge parter kan i enighed forlænge fristen efter stk. 5 og orienterer i så fald Forsyningstilsynet
herom.
Kapitel 5
Forsyningstilsynet
§ 10.
Forsyningstilsynet fører tilsyn med, at priser og betingelser er i overensstemmelse med
reglerne i lov om rørført transport af CO
2
og reglerne i denne bekendtgørelse.
Stk. 2.
Forsyningstilsynet skal påbyde rettighedshaver eller operatør at ændre priser og
betingelser, såfremt tilsynet finder, at de er i modstrid med reglerne i lov om rørført transport af
CO
2
eller denne bekendtgørelse.
Stk. 3.
Påbyder Forsyningstilsynet ændringer i priser og betingelser i medfør af stk. 2, har disse
ændringer virkning fra tidspunktet for Forsyningstilsynets afgørelse.
§ 11.
Ansøger eller bruger kan klage til Forsyningstilsynet over
1) afslag på anmodning om adgang, jf. § 9, stk. 3, 2. pkt.,
2) at forhandlinger ikke sker i henhold til § 9 eller
3) priser og betingelser for adgang til rørledningsanlæg, jf. § 8, stk. 1.
Stk. 2.
Klagen skal være indgivet inden for rimelig tid efter udløb af fristen, jf. § 9, stk. 5, eller
inden for rimelig tid efter udløb af en af parterne aftalt frist. Klage over priser og betingelser skal
være indgivet inden for rimelig tid af tvistens opståen.
Stk. 3.
Forsyningstilsynet skal påbyde rettighedshaver eller operatør at ændre priser og
betingelser, såfremt tilsynet finder, at de er i modstrid med reglerne i lov om rørført transport af
CO
2
eller denne bekendtgørelse.
Stk. 4.
Påbyder Forsyningstilsynet ændringer i priser og betingelser i medfør af stk. 3, har disse
ændringer virkning fra det tidspunkt, hvor det er dokumenteret, at der foreligger en tvist.
§ 12.
Er der indgivet klage efter
KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 74: Orientering om CO2-rørledningsbekendtgørelse, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
1) § 11, stk. 1, nr. 1, og Forsyningstilsynet vurderer, at afslaget er i strid med § 9, stk. 3, eller
stk. 4, 1. pkt., i lov om rørført transport af CO
2
, kan Forsyningstilsynet, efter forhandling med
de berørte parter, give rettighedshaver eller operatør påbud om, at adgang skal gives og
hvordan forhandlingerne skal tilrettelægges,
2) § 11, stk. 1, nr. 2, og Forsyningstilsynet vurderer, at § 9 ikke overholdes, kan
Forsyningstilsynet, efter forhandling med de berørte parter, give rettighedshaver eller
operatør og ansøger påbud om, hvordan forhandlingerne skal tilrettelægges eller
3) § 11, stk. 1, nr. 3, og Forsyningstilsynet vurderer, at priser og betingelser ikke overholder
kravene i § 8, stk. 1, kan Forsyningstilsynet, efter forhandling med de berørte parter, fastsætte
priser og betingelser for adgang, jf. § 11, stk. 3.
§ 13.
Forsyningstilsynet skal træffe afgørelse efter denne bekendtgørelse under hensyntagen til
bl.a. følgende forhold:
1) Hvor stor transportkapacitet, der er, eller efter et rimeligt skøn kan stilles til rådighed.
2) Rørledningsanlæggets sikkerhed og drift samt sikkerheden og driften for de øvrige dele af
den tilknyttede værdikæde.
3) Nødvendigheden af at nægte adgang, hvis de tekniske specifikationer er indbyrdes
uforenelige, og dette ikke umiddelbart kan afhjælpes uden at indebære uforholdsmæssige
omkostninger, som ikke kan overvæltes på brugerne af et rørledningsanlæg.
4) Nødvendigheden af at imødekomme behørigt dokumenterede rimelige behov for
rettighedshaver eller operatør af et rørledningsanlæg og de interesser, som gør sig gældende
for alle andre potentielt berørte brugere af rørledningsanlægget eller relevante forarbejdnings-
eller håndteringsfaciliteter.
5) Hvorvidt opstillede betingelser er unødvendigt tekniske, og som resultat medfører, at
tredjepartsadgang bliver uforholdsmæssigt dyrt eller besværligt.
6) Hvorvidt rettighedshaver eller operatør giver særbetingelser til koncernforbundne selskaber i
strid med § 8, stk. 1, 2. pkt.
Stk. 2.
Ved Forsyningstilsynets vurdering af priser og betingelser skal der bl.a. lægges vægt på
følgende:
1) Priser og betingelser skal fastlægges med udgangspunkt i de tjenester, som leveres, og
uafhængig af lønsomheden ved den virksomhed, som skal tilknyttes eller anvende tjenesterne.
2) Bruger skal ved anvendelse af rørledningsanlægget dække de driftsudgifter, som brugerens
anvendelse påfører rettighedshaver eller operatør.
3) Bruger skal dække eventuelle nye investeringer inklusive en risikojusteret, markedsbaseret
forrentning af den investerede kapital, som anvendelsen af anlægget medfører. Bruger skal
dække eventuelle yderligere omkostninger til afvikling af anlægget, som skyldes brugers
anvendelse af anlægget.
4) Anvender bruger ekstra kapacitet, som rettighedshaver tidligere har investeret i med henblik
på anvendelse af tredjepart, skal priser og betingelser omfatte betaling for anvendelse af
denne kapacitet, herunder en risikojusteret, markedsbaseret forrentning af den investerede
kapital.
5) Priser må ikke omfatte tilbagebetaling af investeringer, som
KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 74: Orientering om CO2-rørledningsbekendtgørelse, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
a) allerede har givet rettighedshaver en rimelig fortjeneste, eller
b) med allerede planlagt anvendelse må forventes at ville give rettighedshaver en rimelig
fortjeneste.
6) Konkurrenceprægede priser og betingelser fastsat i øvrige indgåede sammenlignelige aftaler
om tredjepartsadgang, såfremt de er tilgængelige.
7) De markedsforhold, der var gældende på tidspunktet for aftaleindgåelsen, hvis der er indgået
en aftale, og ellers de markedsforhold, der er gældende på tidspunktet for den påklagede tvist.
Stk. 3.
Forsyningstilsynet kan indhente ekstern bistand, herunder fra Energistyrelsen, til brug for
vurderingen af forhold i henhold til stk. 1 og 2.
§ 14.
Forsyningstilsynet kan i forbindelse med behandling af klager og udøvelse af tilsyn i
henhold til lov om rørført transport af CO
2
og denne bekendtgørelse indhente enhver oplysning,
som Forsyningstilsynet skønner nødvendige for varetagelsen af disse opgaver, hos relevante
myndigheder, rettighedshavere, operatører, brugere og ansøgere, samt disses koncernforbundne
selskaber.
Stk. 2.
Forsyningstilsynet kan fastsætte frister for indsendelse af oplysningerne, jf. stk. 1.
§ 15.
Forsyningstilsynet kan udarbejde standardaftaler til brug for tredjepartsadgang.
Standardaftaler skal offentliggøres på Forsyningstilsynets hjemmeside. Standardaftaler kan fraviges
ved aftale mellem parterne.
Stk. 2.
Forsyningstilsynet kan udstede vejledninger for, hvorledes priser og betingelser kan
fastsættes. Vejledninger skal offentliggøres på Forsyningstilsynets hjemmeside.
Kapitel 6
Klagebestemmelser
§ 16.
Afgørelser truffet af Forsyningstilsynet efter denne bekendtgørelse kan påklages til
Energiklagenævnet, jf. § 30, stk. 1, i lov om rørført transport af CO
2
.
Stk. 2.
Afgørelser truffet af Forsyningstilsynet efter denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for
klima-, energi- og forsyningsministeren.
Kapitel 7
Straffebestemmelser
§ 17.
Den, der undlader at efterkomme afgørelser eller påbud i medfør af § 10, stk. 2, § 12 eller §
14, stk. 2, kan pålægges bødestraf.
KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 74: Orientering om CO2-rørledningsbekendtgørelse, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Stk. 2.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens 5. kapitel.
Kapitel 8
Ikrafttrædelsesbestemmelse
§ 18.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. december 2024.