Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
KEF Alm.del Bilag 72
Offentligt
2938890_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
18-11-2024
J nr.
2024 - 2253
Akt-id
447195
Orientering om ændring i bæredygtighedsbekendtgørelsen
Til udvalgets orientering fremsendes bekendtgørelse nr. 530 af 28/05/2024 om
bæredygtighed og besparelse af drivhusgasemissioner for biomassebrændsler
og flydende biobrændsler til energiformål, m.v. (bæredygtighedsbekendtgørel-
sen) som er trådt i kraft d. 1. juli 2024.
Bæredygtighedsbekendtgørelsen blev ændret som opfølgning på aftalepunktet
om metantab i
Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022
fra 25. juni 2022 ind-
gået mellem Socialdemokratiet (den daværende regering), Venstre, Socialistisk
Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk
Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet og Kristendemokraterne.
Formålet med ændringen er at sikre adgang til relevante produktionsfaciliteter
og -oplysninger til de måleoperatører, som skal udføre kvantificering af metan-
tab fra biogasanlæg under Energistyrelsens måleprogram. Der henvises til be-
kendtgørelsens § 27 om adgang til kvantificering.
Bekendtgørelsen var i høring fra den 15. april 2024 til 13. maj 2024. På bag-
grund af offentlig høring af ændring af bæredygtighedsbekendtgørelsen er der
ikke foretaget væsentlige justeringer. Der fremsendes til udvalgets orientering
høringsnotat, der sammenfatter høringssvarene, som er modtaget i forbindelse
med høringen.
Til udvalgets orientering kan jeg yderligere oplyse, at Energistyrelsen efter et
udbud har udvalgt Teknologisk Institut som ekstern konsulent til at gennemføre
ovennævnte måleprogram. Afrapportering forventes i 3. kvartal af 2025.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/1