Svar på anmodning fra ministeren om, at NEKST forholder sig til beslutningsfor-
slag om at sende nettilslutningsopgaver i udbud
Kære Lars Aagaard
Tak for at viderebringe forslaget fra Liberal Alliance til vores inspiration og overvejelse.
Helt overordnet kan vi konstatere, på baggrund af oplysninger indhentet fra netudvalget hos Green
Power Denmark, at netvirksomhederne i meget stor udstrækning benytter sig af muligheden for at ud-
byde anlægsarbejder i forbindelse med netudbygning. Det er Green Power Danmarks vurdering, at op
mod 80 pct. af alle anlægsarbejder i dag sendes i udbud. For at øge eksekveringsevnen hos netselsk-
aberne, ses der nu også eksempler på at etableringen af hovedstationer udbydes som
turn-key
leve-
rancer.
Anlægsarbejdet er en væsentlig faktor for varigheden af udførslen af den samlede tilslutningsopgave,
men andre faktorer er også relevante. Alene arealerhvervelse og myndighedsbehandling kan især ved
større udbygninger overstige de 18 måneder, der foreslås i beslutningsforslaget. Desuden medfører
kompleksiteten i andre underopgaver, såsom tekniske udredninger, afklaringer af behov, og et betyde-
ligt behov for deling af informationer, længere tilslutningstider i de sager, hvor tilslutningen forudsæt-
ter udvidelse eller nyetablering af hovedstation og etablering af nye kabeltraceer.
Det er også vores forståelse, at netvirksomheder med deres særlige kendskab til eget elnet typisk
bedst kan vurdere, om et udbud af anlægsopgaven vil være den rette løsning ift. at sikre kvalitet og
hurtigere tilslutning.
Sådan som vi forstår eksemplet fra Aabenraa, der nævnes i beslutningsforslaget, er der tale om, at
man i det konkrete eksempel har udnyttet, at det via den da gældende regulering var muligt for en
netkunde at få dispensation hos Energistyrelsen til via stikledning at tilslutte sig til et andet tilslutnings-
punkt, hvor tilslutning kan ske hurtigere end det tilslutningspunkt, som i udgangspunktet burde anven-
des henset til afstanden til punktet. Dispensationsreglerne er for nyligt blevet simplificeret. Der er ikke,
som vi har forstået casen, tale om, at opstilleren har fået lov til at bygge kollektivt net, men snarere at
opstilleren har fået dispensation til at benytte et andet tilslutningspunkt, hvor der hurtigere kunne
etableres ledig kapacitet. Opstilleren har her etableret en længere stikledning, der ikke er en del af det
kollektive net, fordi det samlet set bedre kunne svare sig at etablere en længere stikledning mod at
kunne blive tilsluttet hurtigere.
Vi ser løsninger som denne som et godt eksempel på, at hastigheden i nettilslutning bl.a. er afhængig
af en god dialog, hvor flere parter udviser fleksibilitet for at sikre den bedste samfundsmæssige løs-
ning.
Som en del af arbejdet i NEKST-arbejdsgruppen er der lavet beskrivelser af de typiske tidslinjer og
etablering af nettilslutning, og der har været afholdt workshops med henblik på at øge transparensen
om de aktiviteter, som ligger hos henholdsvis netselskab og netkunde i forbindelse med nettilslutning.
Det er vores håb, at den øgede transparens om tilslutningsprocessen og en mere projektorienteret
samarbejdsform navnlig på TSO-niveau vil gøre det muligt at identificere arbejdsopgaver, som med
fordel kan udføres af netkunden i visse tilfælde.
Vi forventer, at vores anbefalinger, når de foreligger endeligt, vil afspejle, at en reel øget hastighed i
udbygningen af elnettet kræver mange små og store justeringer af praksis og regulering. Disse vil være
i tillæg til de 65 øvrige initiativer, der er i gang uden for NEKST med samme formål.
Vi har på baggrund af vores hidtidige arbejde ikke fundet anledning til, at vi som arbejdsgruppe kom-
mer med et forslag om, at nettilslutningsopgaver skal sendes i udbud, hvis netselskaberne ikke kan
klare opgaven inden for 18 måneder. Det skyldes den ovennævnte kompleksitet og den fælles ambi-
tion om, at netselskaber og netkunder i fællesskab identificerer potentialet for at forkorte tidslinjer
gennem et konstruktivt og projektorienteret samarbejde.