ENS PM om Energistatistik 2023
Figur 1: Vedvarende energi fordelt på energivarer
Historisk lavt kulforbrug og mere vedvarende energi i 2023
Forbruget af kul faldt med 36 pct. i 2023 og har aldrig været lavere i energistatistikkens 50 årige historie.
Det samme gælder for Danmarks bruttoenergiforbrug, som også satte bundrekord sidste år. Til gengæld
steg forbruget af vedvarende energi og CO2-udledningen fra energiforbruget faldt 7,6 pct. Det fremgår af
Energistatistik 2023, som Energistyrelsen publicerer i dag.
Danmarks faktiske forbrug af fossile brændsler faldt med 7,7 pct. i 2023, og det skyldtes ikke mindst et stort
fald på 36 pct. i forbruget af kul, - et forbrug som ikke har været lavere i de 50 år, hvor Energistyrelsen har
lavet energistatistikken. Samtidig blev naturgasforbruget reduceret med godt 5 pct. og olieforbruget med
knapt 4 pct.
Det faktiske energiforbrug faldt med 2,2 pct. til 667 PJ i 2023, mens bruttoenergiforbruget, korrigeret for
klimaudsving og elhandel, faldt med 0,6 pct. Siden 1990 har Danmark reduceret det korrigerede
bruttoenergiforbrug med 15,1 pct., og endnu engang sætter bruttoenergiforbruget bundrekord.
Mere vedvarende energi
–
særligt fra solen
Derimod steg forbruget af vedvarende energi med 3 pct. Det skyldtes især en stor stigning på 35 pct. i
forbruget af solenergi, ligesom også forbruget af biogas, omgivelsesvarme, brænde og vindenergi bidrog til
den samlede stigning. Til gengæld blev der brugt færre træpiller sidste år, idet forbruget faldt 3,2 PJ eller
knapt 7 pct.
Endvidere steg den indenlandske
produktion
af vedvarende energi med 5,3 pct. og udgør ligesom i 2022
mere end halvdelen af den samlede indenlandske energiproduktion. Samtidig dækkede produktionen af
elektricitet baseret på vedvarende energi 82,1 pct. af den indenlandske elforsyning i 2023 mod 81,4 pct. i
2022. Her bidrog vindkraft med 53,8 pct. mens biomasse dækkede 16,4 pct., solenergi 9,3 pct. og biogas de
resterende 2,5 pct.