Bekendtgørelse om varetagelse af
netvirksomhedsaktiviteter
1)
I medfør af § 2 a,
§ 19, stk. 3,
§ 22, stk. 4,
§ 22, stk. 5, 1. pkt.,
§ 26, stk. 3, 2. og 3. pkt., §
45, § 45 a, stk. 2, 1. pkt., § 45 b, § 46, stk. 3 og 4, § 47 a, stk. 1 og 2, § 47 b, § 47 c, § 78,
stk. 7, § 84 a, stk. 6, § 88 og § 92 b, stk. 1, i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr.
1248 af 24. oktober 2023, fastsættes:
Kapitel 1
Generelle bestemmelser
Anvendelsesområde
§ 1.
Denne bekendtgørelse finder anvendelse på netvirksomheder.
Definitioner m.v.
§ 2.
I denne bekendtgørelse forstås ved følgende:
1) Balancering: Balancering som defineret i artikel 2, nr. 10, i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning om det indre marked for elektricitet.
2) Day-ahead-marked for elektricitet: Marked, hvor der dagen før driftsdøgnet handles
elektricitet for det kommende driftsdøgn, og hvor priserne fastsættes i de relevante
geografiske budområder i den af markedet givne tidsenhed for den fysiske udveksling af
elektricitet.
3) Elspotpris: Prisen pr. kWh for den tidsenhed for den fysiske udveksling af elektricitet,
der opereres med i et day-ahead-marked for elektricitet i det eller de relevante geografiske
budområder.
4) Energilageraktiviteter: Ejerskab, udvikling, forvaltning eller drift af energilageranlæg.
5) Energilageranlæg: I elektricitetssystemet, et anlæg, hvor der sker energilagring, jf. § 5,
nr. 156, i lov om elforsyning.
6) Energilagerydelse: Ydelse, der forudsætter ejerskab, udvikling, forvaltning eller drift af
energilageranlæg.
7) Energilagring: I elektricitetssystemet, udsættelse af den endelige anvendelse af
elektricitet til et senere tidspunkt end det, hvor den blev produceret, eller konvertering af
elektrisk energi til en energiform, der kan lagres, lagringen af sådan energi og den
efterfølgende rekonvertering af sådan energi til elektrisk energi eller anvendelse som
anden energibærer, jf. § 5, nr. 167, i lov om elforsyning.
8) Eksisterende energilageranlæg: Ethvert energilageranlæg, som en netvirksomhed ejer,
udvikler, forvalter eller driver i netvirksomheden den 31. december 2020 eller senere.