Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
KEF Alm.del Bilag 58
Offentligt
2929356_0001.png
Klimakrisen og den
globale sundhed
Klimaforandringer udgør den største
trussel mod menneskers sundhed i det 21.
århundrede og påvirker allerede i dag op
mod halvdelen af verdens befolkning.
Konsekvenserne af klimaforandringerne
truer i stigende grad med at underminere
de seneste 50 års fremskridt inden for
global udvikling og sundhed.
”Klimakrisen er en sundhedskrise, der
skaber mere alvorlige og uforudsigelige
vejrhændelser, fremmer sygdomsudbrud
og bidrager til højere forekomster af ikke-
smitsomme sygdomme”
-Dr. Tedros Adhanom Ghebreyesus, generaldirektør for WHO.
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 58: Henvendelse af 31/10-24 fra Alliancen for Global Sundhed om et kort brief om klima-sundhedsneksus
2929356_0002.png
Klimaforandringerne har en stigende direkte og
indirekte indflydelse på menneskers sundhed.
Klima-sundhedsneksusset refererer til den
indbyrdes afhængighed mellem klima og
sundhed, hvor klimaforandringer forværrer
eksisterende sundhedsproblemer, mens
sundhedssystemer og -sektoren belaster klimaet
med udledning af CO2 og andre drivhusgasser
samt medicinsk affald
1
.
Klima-sundhedsneksusset er i stigende grad
blevet en del af den globale udviklingsdagsorden,
som flere og flere globale aktører interesserer sig
for. Men uden politisk handling og øget
finansiering af neksusset, forværres både
klimaforandringerne og den globale
folkesundhed.
Indsatser i og finansiering af klima-
sundhedsneksusset bør altid tage udgangspunkt
i en rettighedsbaseret tilgang og have fokus på
de mest udsatte grupper. Yderligere bør
neksusset i højere grad være en prioritet i globale
politiske forhandlinger under FN’s
klimakonvention samt i nationale udviklings- og
klimastrategier.
I sårbare områder var
dødsfald på grund af
ekstreme vejrhændelser i de
seneste 10 år 15 gange
højere end i mindre udsatte
områder
Et eksempel på klima-sundhedsneksusset er forholdet mellem
luftforurening og kroniske sygdomme. Afbrænding af fossile
brændstoffer forværrer luftkvaliteten og resulterer i øgede niveauer
af skadelige partikler i luften. Dette øger risikoen for kroniske
luftvejssygdomme, samt hjertekarsygdomme og kræft
2
.
Forebyggelse af luftforurening er derfor både en klima- og
folkesundhedsindsats.
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 58: Henvendelse af 31/10-24 fra Alliancen for Global Sundhed om et kort brief om klima-sundhedsneksus
2929356_0003.png
Hvordan påvirker
klimaforandringer sundhed?
Klimaforandringer har en række sundhedsmæssige konsekvenser, men der er
særligt tre sundhedsområder, hvor klimaforandringer skaber akutte og langvarige
udfordringer:
Smitsomme, vektor–
og vandbårne sygdomme:
Oversvømmelser og forringelse af adgang til rent vand
og sanitære forhold forværrer spredningen af
smitsomme og infektiøse sygdomme, som kolera og
diarre, mens stigende temperaturer øger forekomsten
af vektorbårne sygdomme som denguefeber, zikavirus
og malaria
3
.
Klimaforandringer skaber gunstige betingelser for
udbredelse af luftbårne sygdomme som tuberkulose
og er med til at undergrave indsatsen mod HIV, da
øget sårbarhed og migration skaber nye smitteveje.
Ændringer i økosystemer tvinger dyr og mennesker
tættere sammen, hvilket øger risikoen for pandemier
forårsaget af zoonoser som COVID-19
4
.
Antimikrobiel resistens (AMR) forværres af dårlig
diagnosticering og behandling, hvilket truer kontrollen
med smitsomme sygdomme
5
.
Ikke-smitsomme sygdomme:
99 procent af verdens befolkning indånder luft, der
overskrider WHO's retningslinjer for luftkvalitet, og de
kombinerede effekter af indendørs og udendørs
luftforurening er forbundet med 6,7 mio. for tidlige
dødsfald årligt
6
.
Eksponering for luftforurening øger risikoen for en lang
række ikke-smitsomme sygdomme, herunder luftvejs- og
hjertekarsygdomme, kræft, diabetes og neurologiske
lidelser.
Hyppigere og mere intense hedebølger belaster især
ældre, gravide og personer med eksisterende ikke-
smitsomme sygdomme som hjerte-
og lungesygdomme​.
Klimaforandringer har desuden alvorlige konsekvenser for
mental sundhed, som følge af for eksempel de kroniske
effekter af fødevare- og vandmangel, migration og
pandemier
7
.
Seksuel og reproduktiv sundhed:
Klimaforandringer rammer marginaliserede grupper
hårdest, da eksisterende uligheder og diskrimination
forværres.
For kvinder betyder klimaforandringer forværring af
kønsrelaterede udfordringer, mindre adgang til
seksuelle og reproduktive sundhedsydelser samt
yderligere reduktion af økonomiske muligheder. I tiden
under og efter ekstreme vejrhændelser er adgang til
essentielle sundhedsydelser, tilstrækkelige sanitære
faciliteter og vand forringet, hvilket for eksempel øger
risikoen for seksuel- og kønsbaseret vold
8
.
Kvinder udgør desuden op mod 80 procent af de
mennesker, der er fordrevet som følge af
klimaforandringer, hvilket yderligere begrænser deres
adgang til beskyttelse og seksuelle og reproduktive
sundhedsydelser
9
.
Fælles for de tre sundhedsområder
er, at kvinder, piger, LGBTQI+
personer og andre kriminaliserede og
strukturelt ekskluderede grupper er
mere udsatte, samtidig med at de
holdes uden for indflydelse, når de
rette tilpasningsløsninger skal
identificeres.
Repræsentativ
civilsamfundsinddragelse er
nødvendig for at sikre, at sårbare
grupper inddrages fra start til slut.
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 58: Henvendelse af 31/10-24 fra Alliancen for Global Sundhed om et kort brief om klima-sundhedsneksus
2929356_0004.png
Der er øget behov for finansiering i
klima-sundhedsneksus
Ifølge UNEP er den årlige finansiering til klimatilpasning ca. 15 gange lavere end
det faktiske behov. Dette efterlader et finansieringsgab på op mod 366 milliarder
USD og en enorm sundhedsmæssig udfordring
10
. Det er særligt lav– og
mellemindkomstlande, der er mest sårbare over for klimaforandringer, der
samtidig oplever en stigende sygdomsbyrde, som deres sundhedsvæsner ikke er
rustet til. I 2030 vil der være en årlig finansieringskløft på 176 milliarder USD til
universel sundhedsdækning i de 54 fattigste lande
11
.
Imens byrden vokser, er udviklingsbistand til sundhed i lav– og
mellemindkomstlande faldet siden 2021. Kigger man på finansiering af neksus går
kun 2 % af globale klimatilpasningsmidler og 0,5 % af den samlede
klimafinansiering fra multilaterale kilder til projekter, der eksplicit sigter mod at
forbedre menneskers sundhed eller minimere sundhedsrisici som konsekvens af
klimaforandringerne
12
.
Investeringer i sundhed er desuden en god prioritering, da de giver et afkast, der er
over 14 gange større end den oprindelige investering. Dette afkast opnås blandt
andet gennem lavere sundhedsudgifter på lang sigt samt øget produktivitet
13
.
Kun 2 %
af globale klimatilpasningsmidler går
til projekter, der eksplicit sigter mod
at forbedre menneskers sundhed.
Afrikas årlige
sundhedsfinansieringskløft er på
66 milliarder USD
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 58: Henvendelse af 31/10-24 fra Alliancen for Global Sundhed om et kort brief om klima-sundhedsneksus
2929356_0005.png
Danmark har historisk været
foregangsland inden for
henholdsvis klima og sundhed. Der
er nu en unik mulighed for at gå
forrest i sammenkoblingen af
områderne ved at:
Investere i indsatser, der forbinder sundhed og
klimatilpasning
Sundhed bør være en central del af nationale og globale
klimahandlingsplaner. Danmark bør dedikere flere midler til
klimatiltag, der sikrer de mest sårbare gruppers adgang til
sundhedsydelser. Ved at fremme sundhedsmæssige fordele ved
klimainitiativer og investere i forskning i sammenhængen mellem
de to, kan Danmark blive førende i udvikling af holistiske tilgange,
der kommer flere mennesker til gode
14
.
Eksempler
Den Grønne Klimafond
(GCF) er
begyndt at allokere midler til projekter,
der omfatter sundhed i deres
klimatilpasningsstrategier. GCF har
bl.a. forpligtet sig til næsten 460 mio.
USD til at støtte 13 klimaprojekter uden
for sundhedssektoren, men med
væsentlige sundhedsfordele.
Styrke det tværsektorielle samarbejde
Klima-sundhedsneksusset kræver en tværsektoriel tilgang, hvor
den offentlige sektor, private virksomheder, civilsamfundet, fonde
samt universiteter og forskningsinstitutioner arbejder tæt
sammen for at sikre integrerede løsninger. Danmark bør bruge
sin position i globale politiske fora bl.a. i EU, i FN’s
Menneskerettighedsråd og Sikkerhedsråd, i forhandlinger under
FN’s klimakonvention samt i forbindelse med Danmarks
engagement i Den Grønne Klimafond til at gå forrest i at fremme
menneskerettigheder, partnerskaber og inddragelse af
civilsamfund.
USAID arbejder i
Power Africa-
initiativet
sammen med flere sektorer
og over 150 virksomheder for at
fremme ren energi i Afrika. Projekterne
bidrager ikke kun til at forbedre
adgang til elektricitet, men også til
sundhed ved at sikre stabile
energikilder til sundhedsfaciliteter.
Initiativet har også fokus på ligestilling
og sikrer, at kvinder og piger får
adgang til uddannelse og muligheder i
den vedvarende energisektor.
Investere i modstandsdygtige sundhedssystemer
Der skal investeres i at gøre sundhedssystemerne mere robuste
over for klimaforandringer og de nye vilkår de skaber
15
. Dette
indebærer at styrke sundhedssystemers infrastruktur, sikre
adgang til rent vand, energi og medicinske forsyninger, samt
uddanne sundhedspersonale, så alle har konstant og kontinuerlig
adgang til basale og nødvendige sundhedsydelser.
I forbindelse med et
multinationalt
projekt
i bl.a. Bangladesh, Benin, Fiji,
og Sudan blev sårbarheds- og
kapacitetsvurderinger gennemført på
hospitaler for at skabe
modstandsdygtige
sundhedssystemer. Dette involverede
at analysere sundhedsrisici forårsaget
af klimaforandringer og forslag til
løsninger til at modstå disse.
Sikre adgang til sundhedsydelser før, under og
efter klimarelaterede nødsituationer
Ekstreme vejrbegivenheder og klimarelaterede katastrofer kan
hæmme adgangen til livsnødvendige sundhedsydelser. Der er
behov for at sikre, at lokalsamfund og sundhedspersonale støttes
i at håndtere krisesituationer, så alle kan få både den fysiske og
psykiske hjælp de har brug for.
Dansk Flygtningehjælp arbejder i
Afghanistan med
en integreret tilgang
til naturkatastrofer,
der adresserer
både akutte og langsigtede behov hos
sårbare befolkningsgrupper.
Indsatserne inkluderer investeringer i
nødshelter og reparation af
infrastruktur, kombineret med
langsigtede tiltag som psykosocial
støtte og lokalsamfundsbaseret
genopbygning.
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 58: Henvendelse af 31/10-24 fra Alliancen for Global Sundhed om et kort brief om klima-sundhedsneksus
2929356_0006.png
COP29’s fokus på klima-sundhed
Klima-sundhedsneksusset har i nogle år været en del af COP, blandt andet gennem
WHO’s engagement siden COP26. Ved COP28 blev der for første gang dedikeret en
tematisk dag til sundhed. Derudover blev
COP28 UAE-deklarationen om klima og
sundhed
lanceret og underskrevet af 151 lande, heriblandt Danmark. Deklarationen
fremhævede nødvendigheden af hurtig handling for at reducere drivhusgasudledninger
og understregede sundhedsfordelene ved at tackle klimaforandringerne effektivt.
COP28 bidrog også til at samle finansiering, med over 1 mia. USD allokeret til at styrke
sundhedssystemernes modstandsdygtighed over for klimaforandringer.
Ved COP29 vil der være
Health Day den
18. november, hvor en
række centrale initiativer
søger at styrke og sætte
fokus på sammenhængen
mellem klimahandling og
sundhed.
Udover Health Day, har WHO og COP29’s formandskab
planlagt flere sundhedsrelaterede initiativer, herunder en
højniveaubegivenhed om klimamodstandsdygtighed.
Denne begivenhed vil resultere i vedtagelsen af
Baku
Principles of Human Development for Climate Resilience,
som fokuserer på at sikre investeringer i sundhed og
uddannelse. Nordisk Samarbejde vil i den nordiske pavillon
fokusere på sundhed og klimasmarte samfund den 19.
november.
Et andet centralt initiativ er oprettelsen af
Baku COP Presidencies Continuity Coalition
for Climate and Health,
som vil involvere tidligere, nuværende og fremtidige COP-
formandskaber samt WHO. Dette er en del af et større forsøg på at operationalisere
Health Impact Investment Platform,
som vil fokusere på at mobilisere ressourcer til at
forbedre sundhedssystemers modstandsdygtighed især i lav- og mellemindkomstlande.
Ved COP29 forventes fokus at ligge på at implementere og operationalisere
sundhedssystemer, der er robuste over for klimaændringer. Danmark bør bruge sit
engagement i COP til at fremme konkrete tiltag og investere i klimatilpasnings - og
sundhedsinitiativer.
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 58: Henvendelse af 31/10-24 fra Alliancen for Global Sundhed om et kort brief om klima-sundhedsneksus
2929356_0007.png
Kilder:
1. PLOS Global Public Health: Advancing the climate change and health nexus: The 2024 Agenda, IPCC:
Climate Change 2022: Impacts, Adaptation and Vulnerability, World Bank: The climate crisis is driving a
global public health emergency, BMJ: Air pollution deaths attributable to fossil fuels: observational and
modelling study, WHO: Climate Change, og The Lancet: Health and climate change: policy responses to
protect public health
2. Development Initiatives: Aid spent on health: ODA data on donors, sectors, recipients, og BioMed Central:
Climate change and infectious disease: a review of evidence and research trends
3. UNDP: The climate crisis is a health crisis
– here’s
why og Nature: Perspectives on climate change and
infectious disease outbreaks: is the evidence there?
4. The Lancet: Twin threats: climate change and zoonoses
5. National Library of Medicine: How Antimicrobial Resistance Is Linked to Climate Change
6. WHO: Ambient (outdoor) air pollution
7. WHO: Mental Health and Climate Change: Policy brief
8. IPAS: Findings from Mozambique and Bangladesh: Climate change impacts reproductive health
9. WHO: Protecting maternal, newborn and child health from the impacts of climate change
10. UNEP: Underfinanced. Underprepared. Inadequate investment and planning on climate adaptation
leaves world exposed
11. World Bank: High-Performance Health-Financing for Universal Health Coverage: Driving Sustainable,
Inclusive Growth in the 21st Century
12. OECD: Donor Updates in Brief: 2023 OECD Preliminary Data
13. National Library of Medicine: Return on investment of public health interventions: a systematic review
14. The Lancet: The 2024 report of the Lancet Countdown on health and climate change: facing record-
breaking threats from delayed action
15.
Climate Links: “Financing the Climate-Health
Nexus: A Tool for Accessing Funds
Want to learn more?
www.globalsundhed.org