Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
KEF Alm.del Bilag 53
Offentligt
2927712_0001.png
UDKAST
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
KEF Alm.del - Bilag 53
Offentligt
(Version af 30. oktober 2024)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om fremme af effektiv energianvendelse og
drivhusgasreduktion,
lov om fjernkøling, lov om varmeforsyning og forskellige andre love
(Gennemførsel af dele af energieffektivitetsdirektivet (omarbejdning),
herunder om indsamling og offentliggørelse af oplysninger om offentligt
energiforbrug og renoveringer af
offentlige bygninger, energieffektivitetskrav i offentlige udbud, tiltag
målrettet sårbare grupper, energieffektivitetskrav på varme- og
køleområdet m.v.)
1
§1
I lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1036 af 12. september 2024, foretages følgende
ændringer:
1.
Fodnoten
til lovens titel affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/1791 af 13. september 2023 om
energieffektivitet og om ændring af forordning (EU) 2023/955
(omarbejdning), EU-Tidende 2023, nr. L 231, side 1.«
2.
§ 5, stk. 2,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk.
2.
Klima-, energi- og forsyningsministeren nedsætter et uafhængigt
råd, som skal rådgive regeringen om energieffektivitet, energibesparelser og
relaterede
emner,
herunder
om
aktiviteter
m.v.
målrettet
lavindkomsthusholdninger med en vis energibyrde. Ministeren udpeger
rådets forperson og deltagende organisationer m.v. og fastsætter rådets
forretningsorden.
Stk. 3.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan pålægge rådet, jf. stk.
2, at rådgive regionale og lokale beslutningstagere om aktiviteter m.v.
målrettet lavindkomsthusholdninger med en vis energibyrde.«
3.
I
§ 7
indsættes som
stk. 4:
1
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2023/1791 af 13. september 2023 om energieffektivitet og om
ændring af forordning (EU) 2023/955 (omarbejdning), EU-Tidende 2023, nr. L 231, side
1.
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2927712_0002.png
UDKAST
»Stk.
4.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om
finansierings-, informations- og tekniske aktiviteter, som ikke indeholder et
støtteelement, jf. stk. 1.«
4.
Efter § 10 indsættes i
kapitel 4
efter overskriften før § 13:
Ȥ
12.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om
ordregivende myndigheders og ordregivende enheders indgåelse af
offentlige kontrakter og koncessioner ved deres køb af produkter, tjenester,
bygninger og bygge- og anlægsarbejder om:
1) Overholdelse af krav om energieffektivitet m.v.
2) Anvendelse af princippet om energieffektivitet først.
3) Vurdering af gennemførligheden af at indgå langsigtede kontrakter om
energimæssig ydeevne, som fører til langsigtede energibesparelser, ved
udbud af kontrakter vedrørende tjenester med et betydeligt energiindhold.
4) Offentliggørelse af oplysninger om energieffektivitetsvirkningen af
kontrakter i Tenders Electronic Daily (TED).«
5.
I
§ 13, stk. 2, nr. 3,
udgår »indkøb,« og »tjenesteydelser«, og
»projektering,« ændres til: »projektering«.
6.
I
§ 13, stk. 3,
ændres »stk. 1« til: »stk. 2«.
7.
I
§ 13
indsættes som
stk. 4
og
stk. 5:
»Stk.
4.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om,
at de i § 14 nævnte offentlige institutioner m.v. skal:
1) Tage hensyn til CO
2
-emissioner i forbindelse med investeringer og
aktiviteter.
2) Fastsætte energieffektivitetsforanstaltninger i planer.
3)
Gennemføre
høring
af
planer,
der
indeholder
energieffektivitetsforanstaltninger.
4) Afbøde negative virkninger af energieffektivitetsforanstaltninger for
de i § 14 c, stk. 1 nævnte grupper.
5) Indberette oplysninger om energi- og vandforbrug.
Stk. 5.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om
offentliggørelse af de i stk. 4, nr. 5, indberettede oplysninger.«
8.
Overskriften
til kapitel 4 a affattes således:
»Kapitel 4 a
Foranstaltninger til fremme af energieffektivitet«.
9.
I
kapitel 4 a
indsættes før § 14 a:
2
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
»Indberetning og offentliggørelse af oplysninger vedrørende datacentres
energimæssige ydeevne«.
10.
I
§ 14 a,
ophæves
stk. 2
og
stk. 3.
11.
Efter § 14 a indsættes:
»Energieffektivitet først
§ 14 b.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om,
at der forbindelse med visse typer af planlægning, politikker og større
investeringsbeslutninger
vurderes
energieffektivitetsløsninger
i
overensstemmelse med princippet om energieffektivitet først.
Sårbare grupper
§ 14 c.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om
definitioner og indikatorer om lavindkomsthusholdninger med en vis
energibyrde, sårbare kunder, personer i lavindkomsthusholdninger og
personer, som bor i socialt boligbyggeri.
Stk. 2.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om
aktiviteter inden for lovens område som målrettes forbedring af
energieffektiviteten hos de i stk. 1 nævnte grupper.
«
12.
I
§ 17
indsættes som
stk. 4:
»Stk.
4.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om
gebyrer til hel eller delvis dækning af omkostninger ved
godkendelsesordningen i henhold til regler udstedt i medfør af stk. 1-3.«
13.
Overskriften
før § 17 a og
§§ 17 a og 17 b
ophæves.
14.
Overskriften
til kapitel 7 affattes således:
»Kapitel 7
Administrative bestemmelser m.v.«.
15.
Før § 20 indsættes:
»Klager«.
16.
I
§ 20, stk. 4, nr. 2,
ændres »§ 17 a, stk. 3, og § 19, stk. 1« til: »§ 19 og
§ 21 a, stk. 3«.
17.
Før § 21 indsættes:
»Kapitel 7 a
Tilsyn, påbud og sanktionsbestemmelser m.v.«.
3
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
18.
Før § 21 indsættes i
kapitel 7 a:
»Oplysningsforpligtelser m.v.«.
19.
I
§ 21, stk. 1,
indsættes efter »datacentre«: »og aktører pålagt at foretage
vurdering af energieffektivitetsløsninger, jf. § 14 b«.
20.
I
§ 21
indsættes efter stk. 2, som nyt stykke:
»Stk. 3.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om
indsamling af følgende data:
1) Størrelsen af offentlige investeringer vedrørende energieffektivitet og
den gennemsnitlige mobiliseringsfaktor, der er opnået ved offentlig
finansiering til støtte for energieffektivitetsforanstaltninger.
2) Omfanget af udlånsprodukter vedrørende energieffektivitet med
sondring mellem forskellige produkter.
3) Nationale finansieringsprogrammer, der er indført for at øge
udbredelsen af energieffektivitet og bedste praksis og innovative
finansieringsordninger til energieffektivitet.«
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.
21.
Efter § 21 indsættes:
»Tilsyn og påbud
§ 21 a.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om
tilsyn med overholdelse af regler fastsat i medfør af § 12, § 13, stk. 2-4, §
14, stk. 2 og 3, §§ 14 a og 14 b, § 15, stk. 1 og § 16, stk. 1.
Stk. 2.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om,
at der kan meddeles påbud om overholdelse af regler udstedt i medfør af §
12, § 13, stk. 2-4, § 14, stk. 2 og 3, §§ 14 a og 14 b, § 15, stk. 1, og § 16,
stk. 1.
Stk. 3.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan bemyndige en
institution under ministeriet eller en anden offentlig myndighed til at føre
tilsyn i henhold til regler udstedt i medfør af stk. 1, og til at meddele påbud
i henhold til regler udstedt i medfør af stk. 2.
Gebyr
§ 21 b.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om
gebyrer til hel eller delvis dækning af omkostninger ved tilsyn og påbud
efter regler udstedet i medfør af § 21 a, stk. 1-3 om overholdelse af regler
udstedet i medfør af § 15, stk. 1 og § 16, stk. 1.«
22.
Før § 22 indsættes:
4
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
»Sanktioner«.
§2
I lov om fjernkøling, jf. lovbekendtgørelse nr. 221 af 6. marts 2023,
foretages følgende ændringer:
1.
Fodnoten
til lovens titel affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om
fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder
(omarbejdning), EU-Tidende 2018, nr. L 328, side 82, og dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/1791 af 13. september 2023 om
energieffektivitet og om ændring af forordning (EU) 2023/955
(omarbejdning), EU-Tidende 2023, nr. L 231, side 1.«.
2.
§ 1, stk. 4,
affattes således:
»Stk.
4.
Ved effektiv fjernkøling forstås et fjernkølingssystem, hvor den
tilførte energi opfylder nærmere fastsatte kriterier for sammensætningen af
vedvarende energi, overskudsvarme og kraftvarme. Klima-, energi- og
forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om kriterierne, jf. 1.
punktum.«
3.
Efter § 1 a indsættes før overskriften før § 2:
»Kommunal køleforsyningsplanlægning
§ 1 b.
Det påhviler kommunalbestyrelsen, i samarbejde med
forsyningsselskaber og andre berørte parter, at udføre en planlægning for
køleforsyningen i kommunen.
Stk. 2.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere
regler om den kommunale planlægning for køleforsyning, herunder regler
om
1) indholdet af den kommunale køleplan,
2) interessentinddragelse og
3) påbud og andre gennemførelsesforanstaltninger.
Stk. 3.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler eller
træffe afgørelse om, at nærmere angivne forudsætninger skal lægges til
grund for den kommunale planlægning for køleforsyningen. Klima-, energi-
og forsyningsministeren kan samtidig hermed inddrage overordnede
samfunds-, klima- og miljømæssige hensyn.«
5
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
4.
Efter § 4 indsættes før overskriften før § 5:
»Energieffektive systemer
§ 4 a.
Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om,
hvilke kriterier et fjernkølesystem skal overholde for at være et effektivt
fjernkølesystem.
Stk. 2.
Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om,
hvornår et fjernkølesystem skal være effektivt, samt krav til operatører af
fjernkølesystemer, der ikke opfylder kriterierne for at være et effektivt
fjernkølesystem.
§ 4 b.
Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om, at
der for visse anlæg skal udarbejdes en cost-benefit-analyse med henblik på
vurdering af udnyttelse af overskudsvarme, forud for at et anlæg planlægges
opført eller får foretaget en omfattende renovering.
Stk. 2.
Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om
udarbejdelsen og indholdet af cost-benefit-analysen, herunder krav om
godkendelse af cost-benefit-analyserne.
Stk. 3.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler for
indsamling og offentliggørelse af oplysninger om cost-benefit-analyser efter
stk. 1.
§ 4 c.
Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler for
datacentres udnyttelse af overskudsvarme eller andre former for
genindvinding af overskudsvarme.«
5.
§ 5, stk. 1,
affattes således:
»Klima-, energi- og forsyningsministeren godkender projekter
vedrørende etablering af nye eller omfattende renovering af eksisterende
1) private fjernkølingsanlæg og
2) kommunale fjernkølingsanlæg med en indfyret termisk effekt på over
20 MW.«
6.
I
§ 5, stk. 2,
ændres »kølekapacitet« til: »indfyret termisk effekt«.
7.
I
§ 6 a
indsættes som
stk. 4
og
5:
»Stk. 4.
Slutkunder har ret til en kontrakt med deres leverandør.
Fjernkølingsvirksomheden skal give både slutkunder og slutbrugere et
resumé af de vigtigste kontraktsbestemmelser, herunder priser og tariffer,
på en forståelig måde og i et præcist og forståeligt sprog.
6
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
Stk. 5.
Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler
om slutbrugeres og slutkunders rettigheder ved aftaleindgåelse med en
fjernkølingsvirksomhed, samt regler om tilsyn med overholdelsen af disse
rettigheder«
§3
I lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 124 af 2. februar 2024,
som ændret ved § 4 i lov nr. 673 af 11. juni 2024, foretages følgende
ændringer:
1.
I
Fodnoten
til lovens titel affattes således:
»1)
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers
energimæssige ydeevne (omarbejdning), EU-Tidende 2010, nr. L 153, side
13, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og
klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU,
2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU)
2015/652 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 525/2013, EU-tidende 2018, nr. L 328, s. 1, Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2015/1513/EU af 9. september 2015 om ændring af
direktiv 98/70/EF om kvaliteten af benzin og dieselolie og om ændring af
direktiv 2009/28/EF om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende
energikilder, EU-Tidende 2015, nr. L 239, side 1, dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om
fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder
(omarbejdning), EU-Tidende 2018, nr. L 328, side 82, og dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/1791 af 13. september 2023 om
energieffektivitet og om ændring af forordning (EU) 2023/955
(omarbejdning), EU-Tidende 2023, nr. L 231, side 1.«.
2.
§ 4 a
ophæves.
3.
I
§ 15, stk. 1,
udgår », 4 a«.
4.
I
§ 15 a, stk. 1,
udgår »og § 4 a«.
5.
I
§ 20 d
indsættes som
stk. 3
og
4:
7
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
»Stk. 3.
Slutkunder har ret til en kontrakt med deres leverandør.
Varmedistributionsvirksomheden skal give både slutkunder og slutbrugere
et resumé af de vigtigste kontraktsbestemmelser, herunder priser og tariffer,
på en forståelig måde og i et præcist og forståeligt sprog.
Stk. 4.
Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler
om slutbrugeres og slutkunders rettigheder ved aftaleindgåelse med en
varmedistributionsvirksomhed, samt regler om tilsyn med overholdelsen af
disse rettigheder.«
6.
Overskriften
til kapitel 4 c affattes således:
»Kapitel 4 c
Energieffektivitetsordning for overskudsvarme m.v.«.
7.
Efter § 23 o indsættes i
kapitel 4 c:
Ȥ
23 p.
Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om,
hvilke kriterier et fjernvarmesystem skal overholde for at være et effektivt
fjernvarmesystem.
Stk. 2.
Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om,
hvornår et fjernvarmesystem skal være effektivt samt krav til operatører af
fjernvarmesystemer, der ikke opfylder kriterierne for at være et effektivt
fjernvarmesystem.
§ 23 q.
Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om, at
der for visse anlæg skal udarbejdes en cost-benefit-analyse med henblik på
vurdering af udnyttelse af overskudsvarme, forud for at et anlæg planlægges
opført eller får foretaget en omfattende renovering.
Stk. 2.
Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om
udarbejdelsen og indholdet af cost-benefit-analysen, herunder krav om
godkendelse af cost-benefit-analyserne.
Stk. 3.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler for
indsamling og offentliggørelse af oplysninger om cost-benefit-analyser efter
stk. 1.
§ 23 r.
Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om
datacentres udnyttelse af overskudsvarme eller andre former for
genindvinding af overskudsvarme.«
8.
I
§ 34, stk. 1, nr. 1,
udgår »eller nye anlæg efter § 4 a «.
§4
8
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
I lov om fremme af energibesparelser i bygninger, jf. lovbekendtgørelse nr.
1923 af 8. oktober 2021, som ændret ved § 3 i lov nr. 673 af 11. juni 2024,
foretages følgende ændringer:
1.
Fodnoten
til lovens titel affattes således:
»1)
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om
anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, EU-Tidende 2005, nr. L
255, side 22, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/55/EU af 20. november 2013 om ændring af direktiv 2005/36/EF om
anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer og forordning nr.
1024/2012/EU om det administrative samarbejde ved hjælp af
informationssystemet for det indre marked (»IMI-forordningen«), EU-
Tidende 2013, nr. L 354, side 132, dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige
ydeevne (omarbejdning), EU-Tidende 2010, nr. L 153, side 13, som ændret
senest ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af
11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om
ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og
(EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF,
98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og
2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU) 2015/652 og om
ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013,
EU-tidende 2018, nr. L 328, s. 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen
af energi fra vedvarende energikilder, EU-Tidende 2018, nr. L 328, side 82,
og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/1791 af 13.
september 2023 om energieffektivitet og om ændring af forordning (EU)
2023/955 (omarbejdning), EU-Tidende 2023, nr. L 231, side 1.«.
2.
I
§ 21, stk. 1, nr. 5,
udgår »overordnede« og efter »vandforbrug«
indsættes: »og oplysninger om bygninger m.v., eksempelvis om
renoveringer af bygninger«.
3.
§ 21, stk. 1, nr. 7-9,
ophæves.
Nr. 10 og 11 bliver herefter nr. 7 og 8.
4.
I
§ 21
indsættes efter stk. 4 som nye stykker:
»Stk.
5.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om
indhentning af oplysninger om bygninger m.v., som ejes eller lejes af de
offentlige institutioner og virksomheder m.v. som er nævnt i § 22, stk. 1.
9
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
Stk. 6.
Klima-, energi-, og forsyningsministeren kan fastsætte regler om
offentliggørelse af de i stk. 1, nr. 5, indberettede oplysninger og de i stk. 5
indhentede oplysninger.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 7.
§5
I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1248 af 24. oktober 2023,
med senere ændringer, foretages følgende ændringer:
1.
Fodnoten
til lovens titel affattes således:
»1)
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets
direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde
dyr og planter, EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som ændret senest ved
Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158,
side 193, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF af 19.
november 2008 om strafferetlig beskyttelse af miljøet, EU-Tidende 2008,
nr. L 328, side 28, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle, EU-
Tidende 2010, nr. L 20, side 7, som ændret ved Rådets direktiv 2013/17/EU
af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193, dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2018/2001/EU af 11. december 2018 om
fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, EU-Tidende
2018, nr. L 328, side 82, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2019/944/EU af 5. juni 2019 om fælles regler for det indre marked for
elektricitet og om ændring af direktiv 2012/27/EU, EU-Tidende 2019, nr. L
158, side 125, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2023/1791 af 13. september 2023 om energieffektivitet og om ændring af
forordning (EU) 2023/955 (omarbejdning), EU-Tidende 2023, nr. L 231,
side 1. I loven er der medtaget en bestemmelse fra Europa-Parlamentets og
Rådets forordning 2019/943/EU af 5. juni 2019 om det indre marked for
elektricitet (omarbejdning), EU-Tidende 2019, nr. L 158, side 54. Ifølge
artikel 288 i EUF-traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver
medlemsstat. Gengivelsen af bestemmelsen i loven er således udelukkende
begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningens umiddelbare
gyldighed i Danmark.«.
2.
I
§ 20
indsættes som
stk. 6:
»Stk. 6.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om
kollektive elforsyningsvirksomheders anvendelse af princippet om
”energieffektivitet
først” i forbindelse med netplanlægning, netudvikling og
10
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
større investeringsbeslutninger samt i forbindelse med kollektive
elforsyningsvirksomheders og Forsyningstilsynets opgaver og tilsyn.«
§6
I lov om gasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1100 af 16. august 2023,
med senere ændringer, foretages følgende ændringer:
1.
Fodnoten
til lovens titel affattes således:
»1)
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF af 13. juli 2009 om fælles
regler for det indre marked for naturgas og om ophævelse af direktiv
2003/55/EF, EU-Tidende 2009, nr. L 211, side 94, som ændret ved (EU)
direktiv 2019/692 af 17. april 2019 om ændring af direktiv 2009/73/EF om
fælles regler for det indre marked for naturgas, EU-Tidende 2019, nr. L 117,
side 1, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1513/EU af 9.
september 2015 om ændring af direktiv 98/70/EF om kvaliteten af benzin
og dieselolie og om ændring af direktiv 2009/28/EF om fremme af
anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, EU-Tidende 2015, nr. L
239, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001
af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende
energikilder (omarbejdning), EU-Tidende 2018, nr. L 328, side 82, og dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/1791 af 13. september
2023 om energieffektivitet og om ændring af forordning (EU) 2023/955
(omarbejdning), EU-Tidende 2023, nr. L 231, side 1.«.
2.
I
§ 11
indsættes som
stk. 4:
»Stk.
4.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere
regler
om
transmissionsselskabers,
systemoperatørers
og
distributionsselskabers anvendelse af princippet om energieffektivitet først
i forbindelse med deres systemplanlægning, systemudvikling og større
investeringsbeslutninger og om Forsyningstilsynets anvendelse af
princippet om ”energieffektivitet først” i forbindelse med tilsynets opgaver
og tilsyn.«
§7
I lov nr. 564 om Ledningsejerregistret af 10. maj 2022 foretages følgende
ændringer:
1.
I § 27, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 8, stk. 1« til: »§ 7, stk. 1«.
11
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
§8
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 11. oktober 2025, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 7, nr. 1, træder i kraft den 1. juli 2025.
Stk. 3.
Regler udstedt i medfør af §§ 13, stk. 2, nr. 3, 14 a, 17 a og 17 b i
lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion og §
21, stk. 1, nr. 7-9, i lov om fremme af energibesparelser i bygninger forbliver
i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 12, 17,
stk. 4, 21 a, og 21 b i lov om fremme af effektiv energianvendelse og
drivhusgasreduktion.
12
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2927712_0013.png
UDKAST
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1.
2.
2.1.
3.
3.1.
Indledning
Baggrund
Energieffektivitetsdirektivet
Lovforslagets hovedpunkter
Bemyndigelser til fastsættelse af regler om
indberetning og offentliggørelse af offentligt energi-
og vandforbrug og renoveringer m.v.
Gældende ret
Energieffektivitetsdirektivet
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets
overvejelser
Den foreslåede ordning
Bemyndigelser til fastsættelse af regler om
energieffektivitet m.v. i offentlige udbud
Gældende ret
Energieffektivitetsdirektivet
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets
overvejelser
Den foreslåede ordning
Bestemmelser om ændring af Rådet for Energieffektiv
Omstilling
Gældende ret
3.1.1.
3.1.2.
3.1.3.
3.1.4.
3.2.
3.2.1.
3.2.2.
3.2.3.
3.2.4.
3.3.
3.3.1.
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2927712_0014.png
UDKAST
3.3.2.
3.3.3.
Energieffektivitetsdirektivet
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets
overvejelser
Den foreslåede ordning
Bemyndigelse til at identificere sårbare grupper og
fastsætte regler om målrettede aktiviteter om
energieffektivitet
Gældende ret
Energieffektivitetsdirektivet
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets
overvejelser
Den foreslåede ordning
Bemyndigelse til at fastsætte regler om finansierings-,
informations- og tekniske aktiviteter for at fremme
energieffektivitet
Gældende ret
Energieffektivitetsdirektivet
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets
overvejelser
Den foreslåede ordning
Bemyndigelser til at fastsætte regler om anvendelse af
princippet om energieffektivitet først
Gældende ret
Lov om fremme af effektiv energianvendelse og
drivhusgasreduktion
Elforsyningsloven
3.3.4.
3.4.
3.4.1.
3.4.2.
3.4.3.
3.4.4.
3.5.
3.5.1.
3.5.2.
3.5.3.
3.5.4.
3.6.
3.6.1.
3.6.1.1.
3.6.1.2.
14
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2927712_0015.png
UDKAST
3.6.1.3.
3.6.2
3.6.3.
Gasforsyningsloven
Energieffektivitetsdirektivet
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets
overvejelser
Lov om fremme af effektiv energianvendelse og
drivhusgasreduktion
Elforsyningsloven
Gasforsyningsloven
Den foreslåede ordning
Lov om fremme af effektiv energianvendelse og
drivhusgasreduktion
Elforsyningsloven
Gasforsyningsloven
Bestemmelser, herunder bemyndigelser, om
forbrugerrettigheder
Gældende ret
Energieffektivitetsdirektivet
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets
overvejelser
Den foreslåede ordning
Bestemmelser, herunder bemyndigelser, om
kommunale køleplaner og godkendelse af projekter
om fjernkøling
Gældende ret
Energieffektivitetsdirektivet
3.6.3.1.
3.6.3.2.
3.6.3.3.
3.6.4.
3.6.4.1.
3.6.4.2.
3.6.4.3.
3.7.
3.7.1.
3.7.2.
3.7.3.
3.7.4.
3.8.
3.8.1.
3.8.2.
15
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2927712_0016.png
UDKAST
3.8.3.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets
overvejelser
Den foreslåede ordning
Bemyndigelser om energieffektivisering af
fjernvarme- og fjernkølingssystemer samt cost-
benefit-analyser
Gældende ret
Energieffektivitetsdirektivet
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets
overvejelser
Den foreslåede ordning
Fejlrettelse af straffebestemmelse i lov om
Ledningsejerregistret
Gældende ret
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning
Forholdet til databeskyttelsesforordningen og
databeskyttelsesloven
Konsekvenser for opfyldelse af FN’s verdensmål
Bemyndigelser til at fastsætte regler om indhentning
og offentliggørelse af offentligt energi- og
vandforbrug og renoveringer m.v.
Bemyndigelser til at fastsætte regler om
energieffektivitet m.v. i offentlige udbud
Bestemmelser om ændring af Rådet for Energieffektiv
Omstilling
3.8.4.
3.9.
3.9.1.
3.9.2.
3.9.3.
3.9.4.
3.10.
3.10.1.
3.10.2.
4.
5.
5.1.
5.2.
5.3.
16
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2927712_0017.png
UDKAST
5.4.
Bemyndigelse til at identificere og fastsætte regler om
energieffektivitetstiltag målrettet forskellige sårbare
grupper
Bemyndigelse til at fastsætte regler om finansierings-,
informations- og tekniske foranstaltninger for at
fremme energieffektivitet
Bestemmelser, herunder bemyndigelser, om
kommunale køleplaner og godkendelse af projekter
om fjernkøling
Bemyndigelser om energieffektivisering af
fjernvarme- og fjernkølingssystemer samt cost-
benefit-analyser
Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter
Bemyndigelser til at fastsætte regler om indberetning
og offentliggørelse af offentligt energi- og
vandforbrug og renoveringer m.v.
Bemyndigelse til at identificere og fastsætte regler om
energieffektivitetstiltag målrettet forskellige sårbare
grupper
Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
Bemyndigelse til fastsættelse af regler om
indberetning og offentliggørelse af offentligt energi-
og vandforbrug og renoveringer m.v.
Bemyndigelser til at fastsætte regler om
energieffektivitet m.v. i offentlige udbud
Bestemmelser om ændring af Rådet for Energieffektiv
Omstilling
Bestemmelser om ændring af Rådet for Energieffektiv
Omstilling
17
5.5.
5.6.
5.7.
6.
6.1.
6.2.
7.
7.1.
7.2.
7.3.
7.4.
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2927712_0018.png
UDKAST
7.5.
Bemyndigelse til at fastsætte regler om finansierings-,
informations- og tekniske foranstaltninger for at
fremme energieffektivitet
Bemyndigelse til at fastsætte regler om anvendelse af
princippet om energieffektivitet først
Bestemmelser, herunder bemyndigelser, om
forbrugerrettigheder
Bestemmelser, herunder bemyndigelser, om
kommunale køleplaner og godkendelse af projekter
om fjernkøling
Bemyndigelser om energieffektivisering af
fjernvarme- og fjernkølingssystemer samt cost-
benefit-analyser
Principperne for digitaliseringsklar lovgivning
Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Bemyndigelse til fastsættelse af regler om
indberetning og offentliggørelse af offentligt energi-
og vandforbrug og renoveringer m.v.
Bemyndigelser til at fastsætte regler om
energieffektivitet m.v. i offentlige udbud
Bemyndigelse til at fastsætte regler om finansierings-,
informations- og tekniske foranstaltninger for at
fremme energieffektivitet
Bemyndigelser til at fastsætte regler om anvendelse af
princippet om energieffektivitet først
Bestemmelser, herunder bemyndigelser, om
forbrugerrettigheder
7.6.
7.7.
7.8.
7.9.
7.10.
8.
8.1.
8.2.
8.3.
8.4.
8.5.
18
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2927712_0019.png
UDKAST
8.6.
Bemyndigelser om energieffektivisering af
fjernvarme- og fjernkølingssystemer samt cost-
benefit-analyser
Administrative konsekvenser for borgerne
Bemyndigelse til fastsættelse af regler om
indberetning og offentliggørelse af offentligt energi-
og vandforbrug og renoveringer m.v.
Bemyndigelser til at fastsætte regler om
energieffektivitet m.v. i offentlige udbud
Bemyndigelser til at fastsætte regler om anvendelse af
princippet om energieffektivitet først med hensyn til
el- og gasdistribution og el- og gastransmission
Bestemmelser, herunder bemyndigelser, om
forbrugerrettigheder
Klimamæssige konsekvenser
Bemyndigelse til fastsættelse af regler om
indberetning og offentliggørelse af offentligt energi-
og vandforbrug og renoveringer m.v.
Bemyndigelser til at fastsætte regler om
energieffektivitet m.v. i offentlige udbud
Bestemmelser om ændring af Rådet for Energieffektiv
Omstilling
Bestemmelser om ændring af Rådet for Energieffektiv
Omstilling
Bemyndigelse til at fastsætte regler om finansierings-,
informations- og tekniske foranstaltninger for at
fremme energieffektivitet
9.
9.1.
9.2.
9.3.
9.4.
10.
10.1.
10.2.
10.3.
10.4.
10.5.
19
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2927712_0020.png
UDKAST
10.6.
Bemyndigelser til at fastsætte regler om anvendelse af
princippet om energieffektivitet først med hensyn til
el- og gasdistribution og el- og gastransmission
Bestemmelser, herunder bemyndigelser, om
kommunale køleplaner og godkendelse af projekter
om fjernkøling
Bemyndigelser om energieffektivisering af
fjernvarme- og fjernkølingssystemer samt cost-
benefit-analyser
Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Bestemmelser, herunder bemyndigelser, om
kommunale køleplaner og godkendelse af projekter
om fjernkøling
Forholdet til EU-retten
Bestemmelser, herunder om bemyndigelser, om
forbrugerrettigheder
Bestemmelser, herunder bemyndigelser, om
kommunale køleplaner og godkendelse af projekter
om fjernkøling
Bemyndigelser om energieffektivisering af
fjernvarme- og fjernkølingssystemer samt cost-
benefit-analyser
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Sammenfattende skema
10.7.
10.8.
11.
11.1.
12.
12.1.
12.2.
12.3.
13.
14.
1. Indledning
Lovforslaget skal muliggøre implementering af dele af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv (EU) 2023/1791 af 13. september 2023 om
energieffektivitet og om ændring af forordning (EU) 2023/955
(omarbejdning), herefter energieffektivitetsdirektivet.
20
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
Energieffektivitetsdirektivet medfører en række forskelligartede krav til
energieffektivitet i medlemsstaterne, hvoraf ikke alle kræver ny lovgivning.
Bl.a. indeholder energieffektivitetsdirektivet et forhøjet fælles
energisparemål i EU og krav til årlige energireduceringer i den offentlige
sektor, hvilket ikke i sig selv forudsætter ny lovgivning. Direktivet
indeholder også forpligtelser, som blot viderefører bestemmelser fra
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012
om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU
samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF (det tidligere
energieffektivitetsdirektiv). Herudover er der på få områder vurderet at være
normharmoni.
Direktivet indeholder dog også forpligtelser, hvis implementering
forudsætter ny regulering. Det omhandler bl.a. krav, der skal muliggøre
monitorering og opfølgning på forpligtelser målrettet det offentlige, krav om
energieffektivitet m.v. i offentlige udbud og energieffektivitetskrav til
varme- og kølesektoren, som ikke er mulige at implementere inden for
rammerne af eksisterende lovgivning. Derfor foreslås der fastsat nye
bestemmelser, herunder bemyndigelser til at klima-, energi- og
forsyningsministeren vil kunne fastsætte nye regler på direktivets område.
Lovforslaget indeholder for det første forslag til en række bemyndigelser til
ministeren til at kunne fastsætte regler om energieffektivitet m.v. i det
offentlige, herunder i offentlige bygninger. Det vil navnlig omhandle regler
om indberetning, indhentning og offentliggørelse af oplysninger om
offentligt energi- og vandforbrug og om offentlige bygninger, samt regler
om høring af planer. Endvidere vil det omhandle bemyndigelser til
fastsættelse af regler om energieffektivitet m.v. i offentlige udbud.
For det andet indeholder lovforslaget forslag til bestemmelser med henblik
på at muliggøre ændringer af Rådet for Energieffektiv Omstilling, således
at rådet vil kunne varetage den opgave som ekspertnetværk, som fremgår af
energieffektivitetsdirektivet, og hvoraf det følger, at rådet skal rådgive om
aktiviteter m.v. i relation til lavindkomsthusholdninger med en vis
energibyrde. Derudover foreslås, at rådet skal kunne yde rådgivning om
energieffektivitet og relaterede emner, og at der foretages administrative og
sproglige ændringer i rådets virke. Disse ændringer har ikke baggrund i
energieffektivitetsdirektivet.
For det tredje indeholder lovforslaget bemyndigelser til at kunne fastsætte
nærmere regler om identificering af en række sårbare grupper samt om
21
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
målrettede aktiviteter m.v. for at forbedre energieffektiviteten hos disse
grupper.
For det fjerde indeholder lovforslaget bemyndigelser til at kunne fastsætte
regler om visse finansierings-, informations- og tekniske aktiviteter m.v. for
at fremme energieffektivitet, samt bemyndigelser til at fastsætte regler om
indsamling af data om finansiering af energieffektivitet med henblik på
overholdelse af direktivets forpligtelser om indberetning herom til Europa-
Kommissionen.
For det femte indeholder lovforslaget forslag til bemyndigelser til at kunne
gennemføre energieffektivitetsdirektivets bestemmelser om anvendelse af
princippet om energieffektivitet først. Det inkluderer også bemyndigelser til
at kunne fastsætte regler om anvendelsen af princippet om energieffektivitet
først i relation til bl.a. elnettet og gassystemet. Det inkluderer net- og
systemplanlægning,
net-
og
systemudvikling
samt
større
investeringsbeslutninger, og Forsyningstilsynets opgaver, pligter og tilsyn
forbundet dermed.
For det sjette indeholder lovforslaget forslag til bestemmelser, herunder
bemyndigelser til at kunne fastsætte nærmere regler om grundlæggende
kontraktlige rettigheder vedrørende opvarmning, køling og varmt brugsvand
for forbrugere af fjernvarme og fjernkøling.
For det syvende indeholder lovforslaget forslag til bestemmelser, herunder
bemyndigelser til at kunne fastsætte regler om udarbejdelsen af kommunale
køleplaner og godkendelse af projekter om fjernkøling.
For det ottende indeholder lovforslaget forslag til bemyndigelser til at kunne
fastsætte regler om datacentres udnyttelse af overskudsvarme m.v., regler
om cost-benefit-analyser på anlægsniveau samt betingelser for effektive
fjernvarme- og fjernkølingssystemer.
Endelig indeholder lovforslaget forslag om rettelse af en fejlhenvisning i en
straffebestemmelse i lov nr. 564 af 10. maj 2022 om Ledningsejerregistret
(LER-loven).
2. Baggrund
2.1. Energieffektivitetsdirektivet
Energieffektivitetsdirektivet er en omarbejdning af det tidligere
energieffektivitetsdirektiv. Dele af det tidligere energieffektivitetsdirektiv
blev revideret i 2018.
22
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
Energieffektivitetsdirektivet udspringer af Europa-Kommissionens
”Fit for
55”-pakke.
Kommissionen fremlagde den 14. juli 2021 første del af "Fit for
55"-pakken, som skal bringe EU's lovgivningsmæssige ramme for klima og
energi i overensstemmelse med målet om at opnå klimaneutralitet senest i
2050 og målet om at reducere nettodrivhusgasemissionerne med mindst 55
pct. senest i 2030 i forhold til 1990-niveauet.
Med energieffektivitetsdirektivet opstilles en fælles ramme af
foranstaltninger til fremme af energieffektivitet i EU med henblik på at
sikre, at EU's mål for energieffektivitet nås. Endvidere skaber
energieffektivitetsdirektivet grundlaget for yderligere forbedringer af
energieffektiviteten. Formålet med denne fælles ramme er at bidrage til
gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2021/1119
(den
europæiske
klimalov)
og
til
EU's
energiforsyningssikkerhed ved at mindske afhængigheden af energiimport,
herunder fossile brændsler.
Af direktivet følger bl.a. krav om at realisere energireduktioner i det
offentlige, jf. artikel 5, og udvidende krav om energirenovering af
bygninger, der ejes af det offentlige, jf. artikel 6. Hertil følger skærpede krav
om energieffektivitet m.v. til offentlige udbud, jf. artikel 7. Kravene med
hensyn til renoveringer og energibesparelser i den offentlige sektor skærpes
i direktivet med henblik på, at den offentlige sektor fortsat skal udfylde en
rolle som forbillede til forbedringen af energieffektiviteten og bidrage
yderligere til EU’s mål
om reduktioner af energiforbrug.
I artikel 24 og flere andre steder i energieffektivitetsdirektivet omtales
»energifattigdom«. Begrebet energifattigdom bruges imidlertid ikke
konsistent på tværs af den fælleseuropæiske lovgivning og bliver ofte en
samlebetegnelse for både personer berørt af energifattigdom og f.eks.
sårbare kunder, selvom disse grupper ikke er identiske. I en dansk kontekst
vurderes det således bedst at omtale »energifattigdom« som
»lavindkomsthusholdninger med en vis energibyrde«. Når der i dette
lovforslag omtales lavindkomsthusholdninger med en vis energibyrde, jf.
f.eks. næste afsnit, så refereres der dermed til implementering af
bestemmelserne om energifattigdom. Når fælleseuropæiske regler omtales
eller citeres bruges formuleringen energifattigdom.
Direktivet indebærer, at der med artikel 24 indføres en række forpligtelser
for medlemsstaterne til at identificere og iværksætte målrettede aktiviteter
m.v., som skal fremme energieffektiviteten hos en række sårbare grupper.
Endvidere forpligtes medlemsstaterne til at oprette et netværk, som skal
23
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
rådgive om aktiviteter m.v. målrettet lavindkomsthusholdninger med en vis
energibyrde. Hensigten med artikel 24 er at fremme en socialt retfærdig grøn
omstilling.
Yderligere samles det tidligere direktivs eksisterende regler og de nye regler
om krav til finansierings-, informations- og tekniske aktiviteter, hvor
reglerne samtidig er udvidet, dvs. det kræves af medlemsstaterne, at de skal
iværksætte yderligere aktiviteter m.v., end det var påkrævet med det
tidligere direktiv, for at fremme energieffektivitet, jf. artikel 30.
Ændringerne er fastsat ud fra et hensyn om, at der er en række strukturelle
hindringer for, at energieffektivitet kan fremmes, og at målrettede
finansierings-, informations-, og tekniske tiltag kan modvirke disse
hindringer ved f.eks. at korrigere for markedsfejl og nedbryde barrierer.
Disse tiltag kan f.eks. omfatte støtteordninger til energieffektiv renovering,
mulighed for teknisk assistance, informationskampagner, mulighed for at
forsyningsselskaber kan finansiere energirenoveringer via regning m.v.
Herudover fremgår forpligtelser om at anvende princippet om
energieffektivitet først, herunder krav om pligtmæssig vurdering af
energieffektivitetsløsninger ved planlægning, politikker og større
investeringsbeslutninger, både offentligt og privat, jf. artikel 3. På el- og
gasdistributionsområdet og el- og gastransmissionsområdet skal
medlemsstaterne yderligere sikre, at princippet om energieffektivitet først
vurderes i forbindelse med netplanlægning, netudvikling og større
investeringsbeslutninger, jf. artikel 27.
Derudover fremgår det på fjernvarme- og fjernkølingsområdet, at
medlemsstaterne skal sikre grundlæggende kontraktlige rettigheder
vedrørende opvarmning, køling og varmt brugsvand, herunder særligt at
slutkunder har ret til en kontrakt med deres leverandør, der opfylder kravene
i artikel 21. Endvidere skal de kompetente myndigheder sikre, at de
forbrugerbeskyttelsesforanstaltninger, der fastsættes i artiklen, håndhæves.
På fjernkølingsområdet skal medlemsstaterne yderligere sikre, at regionale
og lokale myndigheder udarbejder lokale køleplaner, jf. artikel 25, stk. 6.
Herudover fremgår, at medlemsstaterne skal sikre et mere effektivt
energiforbrug i fjernvarme- og fjernkølingssystemer, ved at fastlægge
kriterier for, hvornår disse systemer er energieffektive, jf. artikel 26, stk. 1.
Medlemsstaterne skal hertil sikre, at fjernvarme- og fjernkølingssystemer,
der opføres på ny eller får foretaget omfattende renovering opfylder de
fastsatte energieffektivitetskriterier, og at der for visse anlæg gennemføres
cost-benefit-analyser på anlægsniveau for at undersøge muligheden for at
udnytte overskudsvarme, jf. art. 26, stk. 4-7.
24
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
For en nærmere gengivelse af energieffektivitetsdirektivets forpligtelser for
så vidt angår de områder, som er relevante for dette lovforslag, henvises til
afsnittene om energieffektivitetsdirektivet i punkt 3 om lovforslagets
hovedpunkter.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Bemyndigelser til fastsættelse af regler om indberetning og
offentliggørelse af offentligt energi- og vandforbrug og renoveringer
m.v.
3.1.1. Gældende ret
De gældende regler om energibesparelser i det offentlige fremgår af kapitel
4 i lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion og
af kapitel 8 i lov om fremme af energibesparelser i bygninger.
Det fremgår af lov om fremme af effektiv energianvendelse og
drivhusgasreduktion § 6, stk. 1, at klima-, energi- og forsyningsministeren
skal sikre, at energibesparelsesaktiviteterne bliver koordineret og
gennemført så effektivt som muligt i overensstemmelse med lovens formål.
Til opfyldelse heraf kan ministeren 1) iværksætte uvildige evalueringer af
energibesparelsesaktiviteter, 2) sikre oprettelsen af videnscentre, databaser
og lign. om energibesparelser og 3) fremme indgåelsen af aftaler mellem
erhvervsvirksomheder, forbrugere eller sammenslutninger af disse om
udvikling, markedsføring eller indførelse af energieffektive produkter,
anlæg eller processer. Efter lovens § 6, stk. 2, kan klima-, energi- og
forsyningsministeren
fastsætte
regler
om,
at
kollektive
energiforsyningsvirksomheder i et rimeligt omfang skal medvirke ved
aktiviteter som nævnt i stk. 1, nr. 1 og 2. Ministeren kan tillige påbyde
kollektive energiforsyningsvirksomheder at medvirke som nævnt i 1. pkt.
Det fremgår af lov om fremme af effektiv energianvendelse og
drivhusgasreduktion § 13, stk. 2, nr. 1, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at de i § 14 nævnte offentlige
institutioner skal udføre følgende energibesparelsesaktiviteter for
bygninger, anlæg, udstyr og lign., som de ejer eller lejer: 1) udarbejde
grønne energiregnskaber indeholdende en kortlægning af energiforbruget,
dokumentation for gennemførte energibesparelser og handlingsplan for
energibesparelser, 2) udarbejde kalkulationer og planer for gennemførelse
af energibesparelser, 3) fremme energibesparelser i forbindelse med indkøb,
projektering, tjenesteydelser og vedligeholdelse og 4) gennemføre
energibesparelsesaktiviteter, når de udgifter, som er forbundet med
aktiviteten, forventes at blive modsvaret af driftsbesparelser inden for
kortere tid.
25
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
Efter lovens § 13, stk. 3 kan klima-, energi- og forsyningsministeren
fastsætte regler om indsendelse af grønne regnskaber og tage initiativ til at
offentliggøre oplysninger, som nævnt i § 13, stk. 1, nr. 1, om grønne
regnskaber og nr. 2 om kalkulationer og planer. I lovens § 13, stk. 3,
henvises der ved en fejl til stk. 1. Det følger af bestemmelsens sammenhæng
og indhold, at henvisningen må forstås som en henvisning til lovens § 13,
stk. 2.
De nævnte offentlige institutioner m.v. i § 14 i lov om fremme af effektiv
energianvendelse og drivhusgasreduktion omfatter den offentlige
forvaltning og selskaber, institutioner, foreninger m.v., såfremt udgifterne
ved deres virksomhed overvejende dækkes af statslige, regionale eller
kommunale midler, eller såfremt de ved eller i henhold til lov har fået tillagt
beføjelse til at træffe afgørelse på statens, en regions eller en kommunes
vegne. Efter lovens § 14, stk. 2, kan klima-, energi- og forsyningsministeren
efter forhandling med finansministeren fastsætte regler om, at § 13 også skal
gælde for virksomheder, der ejes af staten, regioner eller kommuner, eller
hvor staten, regioner eller kommuner har bestemmende indflydelse. Efter
lovens § 14, stk. 3, kan ministeren fastsætte regler om undtagelse fra
bestemmelserne i § 13.
Det fremgår af lov om fremme af effektiv energianvendelse og
drivhusgasreduktion § 22, stk. 2, at der i regler, der udstedes i henhold til
loven, kan fastsættes bødestraf for overtrædelse af bestemmelser i reglerne
eller af vilkår og påbud udstedt i henhold til reglerne.
Det fremgår af lov om effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion §
21, stk. 3, at ministeren kan fastsætte regler om, at kommunikation, som
Energistyrelsen, Energiklagenævnet
eller klima-, energi- og
forsyningsministeren modtager efter denne lov eller regler udstedt i medfør
af denne lov, skal foregå digitalt. Efter stk. 4. kan ministeren fastsætte
nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af
bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign.
Der er ikke i dansk ret hjemmel til, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om offentlige institutioner og
virksomheders m.v. indberetning og offentliggørelse af den offentlige
sektors oplysninger om energi- og vandforbrug, hvis ikke oplysningerne er
som led i udførelsen af en energibesparelsesaktivitet eller forbruget for en
bygning er på et overordnet niveau. Endvidere er der ikke hjemmel til, at
klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om høring over
planer, som indeholder energieffektivitetsforanstaltninger, om tilskyndelse
26
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
til at tage hensyn til CO
2
-emissioner ved investeringer og aktiviteter, om at
planer skal indeholde specifikke energieffektivitetsforanstaltninger, om at
afbøde negative virkninger af energieffektivitetsforanstaltninger for de
grupper, der identificeres efter lovforslagets § 14 c, samt om fastsættelse af
regler om tilsyn og påbud om overholdelse af regler udstedt i medfør af §
13, stk. 2-4, og § 14, stk. 2 og 3 i lov om fremme af effektiv
energianvendelse og drivhusgasreduktion.
Herudover fremgår af lov om fremme af energibesparelser i bygninger § 21,
stk. 1, nr. 5, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler
om indberetning af overordnede forbrugstal vedrørende bygningers energi-
og vandforbrug for de i § 22, stk. 1, nævnte offentlige institutioner og
virksomheder m.v. Det følger af § 22, stk. 3, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om indhold og gennemførelse af
de aktiviteter, der er nævnt i stk. 1, samt administration i forbindelse
hermed. Efter § 21, stk. 5, kan klima-, energi- og forsyningsministeren
undtage visse offentlige institutioner eller virksomheder m.v. helt eller
delvis fra krav i regler fastsat i medfør af stk. § 21, stk. 1-4.
De nævnte offentlige institutioner eller virksomheder m.v. i lov om fremme
af energibesparelser i bygninger § 22, stk. 1, er 1) den offentlige forvaltning,
2) institutioner, selskaber, foreninger m.v., hvis mere end 50 pct. af
udgifterne ved deres virksomhed dækkes af offentlige midler, eller hvis de
ved eller i henhold til lov har fået tillagt beføjelser til at træffe afgørelse på
det offentliges vegne og 3) virksomheder, der ejes af det offentlige, eller
hvor det offentlige har bestemmende indflydelse.
Bemyndigelserne i § 13, stk. 2 og 3, og § 14, stk. 3, i lov om fremme af
effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion og §§ 20-22 i lov om
fremme af energibesparelser i bygninger er udmøntet i cirkulære om
energieffektivisering i statens institutioner. Af cirkulæret fremgår bl.a.
regler om, at statens institutioner m.v. årligt skal indberette energiforbrug
opdelt i forbrug af el, energiforbrug til varme, fjernkøling samt
institutionernes samlede faktiske forbrug af vand indberette energiforbrug
til en central database, som varetages af Energistyrelsen. Indberetningen
foretages som led i administrationen af energispareforpligtelser målrettet det
statslige niveau, herunder forpligtelser, som følger af det tidligere
energieffektivitetsdirektiv.
3.1.2. Energieffektivitetsdirektivet
Af energieffektivitetsdirektivets artikel 5, stk. 1, følger, at medlemsstaterne
skal sørge for, at alle offentlige organers samlede slutforbrug af energi under
27
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
ét reduceres med mindst 1,9 pct. hvert år sammenlignet med 2021.
Medlemsstaterne skal fastsætte et grundscenarie, som omfatter alle
offentlige organers slutforbrug af energi, undtagen inden for offentlig
transport og væbnede styrker. Reduktioner i energiforbruget ved offentlig
transport og for de væbnede styrker er vejledende og kan medregnes i
opfyldelsen af forpligtelsen.
Reduktionsmålet på 1,9 pct. er vejledende i en overgangsperiode, der slutter
11. oktober 2027, jf. artikel 5, stk. 2. I overgangsperioden kan
medlemsstaterne anvende anslåede forbrugsoplysninger. Senest den 11.
oktober
2027
skal
medlemsstaterne
justere
og
tilpasse
forbrugsoplysningerne til det faktiske slutforbrug af energi.
Det følger af artikel 5, stk. 3, at forpligtelsen indtil den 31. december 2026
ikke omfatter offentlige organers energiforbrug i lokale administrative
enheder med en befolkning på under 50.000 indbyggere, og indtil den 31.
december 2029 offentlige organers energiforbrug i lokale administrative
enheder med en befolkning på under 5.000 indbyggere.
Af artikel 5, stk. 4, følger, at der kan tages hensyn til klimavariationer, når
en medlemsstat beregner offentlige organers slutforbrug af energi.
Offentlige organer defineres i artikel 2, nr. 12, som nationale, regionale eller
lokale myndigheder og enheder, som finansieres og administreres direkte af
disse myndigheder, men som ikke har en industriel eller kommerciel
karakter. Af præambelbetragtning nr. 35 fremgår, at med henblik på at
fastlægge kredsen af adressater bør medlemsstaterne anvende definitionen
af »offentlige organer« som fastlagt i direktivet, hvor »finansieres direkte af
disse myndigheder« betyder, at disse enheder overvejende finansieres med
offentlige midler og »administreres af disse myndigheder« betyder, at en
national, regional eller lokal myndighed har et flertal med hensyn til valget
af enhedens ledelse.
Slutforbrug af energi defineres i artikel 2, nr. 6, som al energi leveret til
industri, til transport, herunder energiforbrug i den internationale luftfart, til
husholdninger, til offentlige og private tjenester, til landbrug, til skovbrug,
til fiskeri samt til andre slutbrugersektorer, bortset fra energiforbrug i
forbindelse med international maritim bunkring, omgivelsesenergi og
leverancer til omdannelsessektoren og til energisektoren og transmissions-
og distributionstab (som defineret i bilag A til Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 1099/2008 af 22. oktober 2008 om
energistatistik).
28
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
Det følger af artikel 5, stk. 5, at medlemsstaterne skal medtage den reduktion
af energiforbruget, som alle offentlige organer opdelt efter sektor skal opnå,
og de foranstaltninger, som de planlægger at vedtage med henblik på at opnå
disse reduktioner, i ajourføringer af deres nationale energi- og klimaplaner,
jf. artikel 14, stk. 2 sammenholdt med artikel 3 og artikel 7-12 i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018
om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen. Endvidere fremgår, at
medlemsstaterne som led i deres integrerede nationale energi- og
klimastatusrapporter, der er forelagt i henhold til artikel 17 i nævnte
forordning skal aflægge rapport til Kommissionen om den reduktion af
slutforbruget af energi, der er opnået hvert år.
Af energieffektivitetsdirektivets artikel 5, stk. 6, 1. afsnit, følger, at
medlemsstaterne skal sikre, at regionale og lokale myndigheder fastsætter
energieffektivitetsforanstaltninger
i
deres
langsigtede
planlægningsværktøjer, såsom dekarboniseringsplaner eller planer for
bæredygtig energi efter høring af relevante interessenter og offentligheden,
herunder navnlig sårbare grupper, som er i risiko for at blive berørt af
energifattigdom, eller som er mere udsatte over for virkninger af planerne.
Endvidere fremgår af 2. afsnit i artikel 5, stk. 6, at medlemsstaterne skal
sikre, at de kompetente myndigheder træffer foranstaltninger til at afbøde
væsentlige
negative
direkte
eller
indirekte
virkninger
af
energieffektivitetsforanstaltninger
på
energifattige,
lavindkomsthusholdninger eller sårbare grupper, når de udformer og
gennemfører energieffektivitetsforanstaltninger.
Af energieffektivitetsdirektivets artikel 5, stk. 8, følger, at medlemsstaterne
skal tilskynde offentlige organer til at tage hensyn til CO
2
-emissioner over
hele livscyklussen samt de økonomiske og sociale fordele for deres
offentlige organers investering og politiske aktiviteter.
Ud over krav til opnåelse af energireduktioner i offentligt energiforbrug,
ændres der i kravene om renoveringer af offentlige bygninger. Det fremgår
af energieffektivitetsdirektivet artikel 6, stk. 1, at hver medlemsstat skal
sikre, at mindst 3 pct. af det samlede etageareal i opvarmede og/eller
nedkølede bygninger med et samlet nytteetageareal over 250 m
2
, der ejes af
offentlige organer, skal renoveres så de mindst omdannes til næsten
energineutrale bygninger (NZEB) eller nulemissionsbygninger (ZEB) i
henhold til artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU
af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne. Socialt
boligbyggeri kan undtages for forpligtelsen, hvis renoveringen ikke vil være
omkostningsneutral, eller hvis renoveringen vil føre til huslejestigninger.
29
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
Næsten energineutral bygning defineres i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne artikel 2, nr. 2,
som en bygning, der har en meget høj energimæssig ydeevne, fastlagt i
overensstemmelse med direktivets bilag I. Af definitionen fremgår
endvidere, at den ubetydelige eller meget lille energimængde, der kræves, i
meget væsentlig grad bør dækkes af energi fra vedvarende energikilder,
herunder vedvarende energi produceret på stedet eller i nærheden.
Samlet nytteetageareal defineres i energieffektivitetsdirektivets artikel 2, nr.
13, som etageareal i en bygning eller del af en bygning, hvor der anvendes
energi til regulering af indeklimaet.
Af artikel 6, stk. 2, følger, at medlemsstaterne kan anvende mindre strenge
krav end dem, der er fastsat i artikel 6, stk. 1, for a) bygninger, der er officielt
beskyttet som en del af et særligt udpeget miljø eller på grund af deres
særlige arkitektoniske eller historiske værdi, for så vidt overholdelse af visse
mindstekrav til energimæssig ydeevne, ville indebære en uacceptabel
ændring af deres karakter eller udseende, b) bygninger, der ejes af de
væbnede styrker eller statsforvaltningen og anvendes til nationale
forsvarsformål, med undtagelse af indkvarteringsbygninger med
enkeltværelser eller kontorbygninger til de væbnede styrker og andet
personale, der er ansat af forsvarsmyndighederne, c) bygninger, der
anvendes til gudstjenester og religiøse formål.
Af artikel 6, stk. 3, følger, at for at fremskynde energibesparelserne og give
et incitament til at indføre foranstaltninger tidligere, kan en medlemsstat,
som i et år renoverer mere end 3 pct. af det samlede etageareal i sine
bygninger i overensstemmelse med artikel 6, stk. 1, frem til 31. december
2026, medregne overskuddet i den årlige renoveringsprocent for et af de
efterfølgende tre år. Endvidere fremgår, at en medlemsstat, der renoverer
mere end 3 pct. af det samlede etageareal i sine bygninger fra den 1. januar
2027, kan medregne overskuddet i den årlige renoveringsprocent for de
efterfølgende to år.
Det fremgår af artikel 6, stk. 4, at medlemsstaterne i den årlige
renoveringsprocent for bygninger kan medregne nye bygninger, der ejes
som erstatning for offentlige organers bestemte bygninger, der er nedrevet
inden for de to foregående år. Dette gælder dog kun, hvis de vil være mere
omkostningseffektive og bæredygtige målt på de opnåede besparelser på
energi og CO
2
-livscyklusemissioner i forhold til at renovere sådanne
bygninger. Hver medlemsstat fastlægger klare generelle kriterier, metoder
30
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
og procedurer til at udpege sådanne ekstraordinære tilfælde og offentliggør
disse.
Det følger af artikel 6, stk. 5, at medlemsstaterne senest den 11. oktober
2025 skal udarbejde og offentliggøre en fortegnelse over opvarmede
og/eller afkølede bygninger, der ejes eller benyttes af offentlige organer,
som har et nytteetageareal på mere end 250 m
2
. Fortegnelsen skal mindst
hvert andet år ajourføres. Fortegnelsen skal knyttes til oversigten over
bygningsmassen, der skal udarbejdes inden for rammerne af de nationale
planer for renovering af bygninger i overensstemmelse med Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers
energimæssige ydeevne (det tidligere bygningsdirektiv) og de relevante
databaser. Fortegnelsen skal mindst indeholde oplysninger om; a)
etagearealet i m
2
, b) det årligt målte energiforbrug af varme, køling,
elektricitet og varmt vand, når disse data er tilgængelige og c) den enkelte
bygnings energiattest udstedt i overensstemmelse med det tidligere
bygningsdirektiv.
Forpligtelserne om renoveringer af bygninger, som følger af
energieffektivitetsdirektivets artikel 6, stk. 1-4, kan efter direktivets artikel
6, stk. 6, opfyldes ved en alternativ tilgang. Det forudsætter, at der årligt
opnås energibesparelser i offentlige organers bygninger svarende til mindst
den energibesparelse, som vil opnås ved årlig renovering af 3 pct. af
offentlige organers ejede bygninger ved direktivets artikel 6, stk. 1-4.
Derudover fremgår det af artikel 6, stk. 6, at der ved den alternative tilgang
også skal indføres et renoveringspas, hvor det er relevant, for bygninger, der
udgør mindst 3 pct. af det samlede etageareal og at disse bygninger senest i
2040 skal renoveres op til næsten energineutrale bygninger.
Forpligtelserne om renoveringspas fremgår af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2024/1275 af 24. april 2024 om bygningers
energimæssige ydeevne (omarbejdning) (EØS-relevant tekst) artikel 12,
hvor der stilles krav om, at medlemsstaterne indfører en ordning for
renoveringspas på grundlag af den fælles ramme, der fastsat i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1275 af 24. april 2024, bilag
VIII. Renoveringspasset skal bl.a. indeholde oplysninger om bygningens
ydeevne, grafisk fremstilling af en køreplan og trin til en etapevis
gennemgribende renovering, redegørelse for den optimale rækkefølge af
trinene. Fristen for gennemførelsen af forpligtelsen om renoveringspas er
den 29. maj 2026, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2024/1275 af 24. april 2024, artikel 35.
31
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
3.1.3. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
Med energieffektivitetsdirektivet pålægges medlemsstaterne øgede krav til
energibesparelser og renoveringer af bygninger i den offentlige sektor.
De nye energibesparelses- og renoveringsforpligtelser fører til, at der
løbende skal følges op på opfyldelsen af forpligtelserne samt foretages
afrapportering til Europa-Kommissionen. Det omarbejdede direktiv
medfører også nye krav til løbende opdatering og offentliggørelse af en
fortegnelse over offentlige organers ejede og lejede bygninger med et areal
over 250 m
2
, hvor bygningernes areal, det årligt målte energiforbrug af
varme, køling, elektricitet og varmt vand, når disse data er tilgængelige, og
de enkelte bygningers energimærke skal fremgå.
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at de gældende
bemyndigelser i lov om fremme af effektiv energianvendelse og
drivhusgasreduktion og i lov om fremme af energibesparelser i bygninger
ikke er tilstrækkelige og fleksible nok til at udmønte en effektiv ordning,
som kan implementere energieffektivitetsdirektivets forpligtelser om
opgørelse, ajourføring og offentliggørelse af oplysninger om energiforbrug,
renoveringer og offentlige organers ejede og lejede bygninger. Klima-,
Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at en effektiv opgørelse over
offentlige organers bygningsmasse vil kunne bidrage til planlægning af,
hvordan renoveringskravet kan opnås.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer endvidere, at der ikke er
hjemmel til, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte
regler om indberetning og offentliggørelse af den offentlige sektors
oplysninger om energi- og vandforbrug, hvis ikke oplysningerne er
indberettet som led i udførelsen af en energibesparelsesaktivitet eller
forbruget for en bygning er indberettet på et overordnet niveau. Herudover
er der ikke hjemmel til, at ministeren vil kunne fastsætte regler om
indberetning og indhentning af oplysninger om offentligt ejede og lejede
bygninger i det omfang, de nye forpligtelser i energieffektivitetsdirektivet
forudsætter.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer det derfor nødvendigt at
ændre i gældende bemyndigelser og indsætte nye bemyndigelser for at
muliggøre, at ministeren vil kunne fastsætte regler om indberetning og
offentliggørelse af offentlige institutioners og virksomheders m.v. energi-
og vandforbrug og i lov om fremme af effektiv energianvendelse og
drivhusgasreduktion og regler om indhentning, indberetning og
32
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
offentliggørelse af oplysninger om bygninger i lov om fremme af
energibesparelser i bygninger.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet foreslår, at bemyndigelserne
indsættes i forlængelse af gældende bemyndigelser og i overensstemmelse
med den systematik, som følger af lovene. Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet vurderer, at videreførelse af den allerede gældende
afgrænsning i lovene vil føre til, at bemyndigelserne vil gå videre, end hvad
implementeringen af energieffektivitetsdirektivet forudsætter. Adgangen til
at regulere ved sådanne bemyndigelser bør imidlertid afgrænses til, hvad
som vurderes nødvendigt for at implementere direktivets forpligtelser,
medmindre der indgås politisk aftale eller det skønnes nødvendigt af hensyn
til effektivitet eller administration. Der bør således fortsat være en vis
fleksibilitet ved behov for fremtidige ændringer, eksempelvis som følge af
ændringer af energieffektivitetsdirektivet eller ved nationale initiativer.
Kravenes tekniske karakter taler yderligere for en udmøntning ved
bekendtgørelse.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at de forpligtelser, der
vil
skulle
udmøntes
som
led
i
implementeringen
af
energieffektivitetsdirektivet, er væsentligt udvidede set i forhold til
tilsvarende i det tidligere energieffektivitetsdirektiv, der primært er
målrettet den statslige forvaltning og som nu målrettes offentlige organer.
I en dansk kontekst har tilgangen til implementering af tidligere krav,
navnlig krav om renoveringer af bygninger, været at udstede regler herom i
cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner, samt at fastsætte
yderligere krav om en national målsætning om energibesparelser for
ministeriernes øvrige institutioner i cirkulæret.
Kravene fra det omarbejdede direktiv rettes mod en bredere kreds og vil
bl.a. indebære udstedelse af regler om høring af planer, hvilket vurderes at
have en retsvirkning for borgere og virksomheder, hvorfor de udmøntende
regler bør fastsættes ved bekendtgørelse og ikke i et cirkulære. Klima-,
Energi- og Forsyningsministeriet vurderer derfor, at cirkulæret bør erstattes
af en bekendtgørelse, hvor de regler, som implementeringen af
energieffektivitetsdirektivets artikel 5 og 6 forudsætter, samles. Klima-,
Energi- og Forsyningsministeriet vurderer derudover at der er ved national
målsætning i cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner er
stillet krav og mål for institutioner, som ikke er del det af almindelige
ministerielle hierarki, eksempelvis visse af statens ejede virksomheder, der
går videre end de EU-retlige forpligtelser.
33
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer yderligere, at der ved
kravenes gennemførelse bør udvises særlig hensyn i forhold til oplysninger,
som vil kunne udgøre en sikkerhedsrisiko. Der bør ikke fastsættes regler,
hvorefter der vil skulle offentliggøres oplysninger, jf. direktivets artikel 6,
stk. 5, som kan udgøre en sikkerhedsrisiko. Der bør også tages særlig hensyn
til sikkerhedsmæssige aspekter ved indhentning og indberetning af
oplysninger.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at direktivets omfattede
bygningsareal fortsat opgøres på en anden måde end den danske opgørelse
af bruttoetageareal, idet direktivet anvender nyttearealer, hvor ydervægge,
skillerum og skorstene m.v. trækkes fra. Der er tidligere, jf.
Folketingstidende 2004-05 (2. samling), tillæg A, L 136, s. 5790, behandlet
samme forhold, hvor det fremgår af almindelig bemærkning 3.1.6 til
lovforslaget, at beregningen af nyttearealet er kompliceret for eksisterende
bygninger og vil være forbundet med væsentlige omkostninger for
bygningsejerne, og at et samlet etageareal for en ejendom kan hentes direkte
fra BBR-registret. Det er fortsat vurderingen, at det vil være forbundet med
væsentlige omkostninger at anvende en ny opgørelse af areal for bygninger,
som ikke anvendes ved BBR-registret. Arealopgørelse ved BBR-registret
forventes fortsat at blive anvendt frem for direktivets opgørelse af areal.
Af direktivet følger herudover nye krav om, at offentlige organer skal
tilskyndes til at tage hensyn til CO
2
-emissioner og økonomiske og sociale
fordele ved investeringer og politiske aktiviteter. Endvidere følger nye krav
om høring af regionale og kommunale planer indeholdende
energieffektivitetsforanstaltninger med særligt fokus på høring af personer
tilhørende sårbare grupper, som er i risiko for at blive en
lavindkomsthusholdning med en vis energibyrde eller sårbare grupper, som
er mere udsatte for virkninger af foranstaltningerne. Yderligere følger nye
krav om afbødning af væsentlige direkte eller indirekte virkninger for
lavindkomsthusholdninger
med
en
vis
energibyrde,
lavindkomsthusholdninger eller sårbare grupper, når myndigheder udformer
og gennemfører energiforanstaltninger. Det er Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriets vurdering, at der heller ikke er hjemmel til, at kunne
fastsætte regler om disse forhold.
Det vurderes derfor nødvendigt at indføre nye hjemler til at kunne fastsætte
regler om, at offentlige institutioner m.v. skal tage hensyn til CO
2
-
emissioner,
gennemføre
høring
af
planer
indeholdende
energieffektivitetsforanstaltninger og afbøde negative virkninger af
energieffektivitetsforanstaltninger for de i lovforslagets § 14 c, stk. 1 nævnte
34
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
grupper. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4 i lovforslagets almindelige
bemærkninger om de nævnte grupper.
Det bemærkes derudover, at lov om fremme af effektiv energianvendelse og
drivhusgasreduktion ikke indeholder bemyndigelser til fastsættelse af regler
om tilsyn og påbud til overholdelse af regler målrettet offentlige
institutioner m.v., der udstedes i medfør af lovens § 13, stk. 2-4, og § 14,
stk. 2 og 3. Loven indeholder bemyndigelsesbestemmelser til fastsættelse af
regler om bødestraf.
Af energieffektivitetsdirektivet følger, at der skal fastsættes regler om
sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelse af de vedtagne
nationale regler i medfør af direktivet. Af hensyn til reglernes håndhævelse
vurderes det hensigtsmæssig, at klima-, energi- og forsyningsministeren
bemyndiges til kunne fastsætte regler om tilsyn og påbud om overholdelse
af regler udstedt i medfør § 13, stk. 2-4, og § 14, stk. 2 og 3.
3.1.4. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der indsættes nye bemyndigelser i lov om fremme af effektiv
energianvendelse og drivhusgasreduktion i ny § 13, stk. 4, hvorefter klima-
, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at de i § 14 nævnte
offentlige institutioner m.v. skal 1) tage hensyn til CO
2
-emissioner ved
investeringer og aktiviteter, 2) fastsætte energieffektivitetsforanstaltninger i
planer, 3) gennemføre høring af planer, der indeholder
energieffektivitetsforanstaltninger, 4) afbøde negative virkninger af
energieffektivitetsforanstaltninger for de i § 14 c nævnte grupper og 5)
indberette oplysninger om energi- og vandforbrug.
Definitionen af offentlige organer forventes på samme vis som ved
bekendtgørelse nr. 761 af 18 juni 2024 om obligatoriske
energiledelsessystemer og energisyn og klimasyn i visse virksomheder at
skulle fremgå af en bekendtgørelse og udfoldes nærmere ved vejledning
herfor, når de foreslåede bemyndigelser udmøntes. Offentlige organer er i
bekendtgørelse om obligatoriske energiledelsessystemer og energisyn og
klimasyn defineret som nationale, regionale eller lokale myndigheder og
enheder, som finansieres og administreres direkte af disse myndigheder,
men som ikke har en industriel eller kommerciel karakter, jf.
bekendtgørelsens § 2, nr. 13.
Det forventes, at bemyndigelsen i § 13, stk. 4, nr. 1, vil blive anvendt til
fastsættelse af regler om, at offentlige organer tilskyndes til at tage hensyn
til CO
2
-emissioner i forbindelse med investeringer og aktiviteter. Denne
35
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
bemyndigelse
vil
muliggøre
gennemførelse
energieffektivitetsdirektivets artikel 5, stk. 8.
af
dele
af
Det forventes, at bemyndigelsen i § 13, stk. 4, nr. 2, vil blive anvendt til at
fastsætte regler om, at offentlige organer skal fastsætte
energieffektivitetsforanstaltninger
i
langsigtede
planer.
Denne
bemyndigelse
vil
muliggøre
gennemførelse
af
dele
af
energieffektivitetsdirektivets artikel 5, stk. 6, 1. afsnit.
Det forventes, at bemyndigelsen i § 13, stk. 4, nr. 3, vil blive anvendt til at
fastsætte regler om, at offentlige organer skal gennemføre høring af
langsigtede planer indeholdende energibesparelsesforanstaltninger. Denne
bemyndigelse
vil
muliggøre
gennemførelse
af
dele
af
energieffektivitetsdirektivets artikel 5, stk. 6, 1. afsnit.
Det forventes, at bemyndigelsen i § 13, stk. 4, nr. 4, vil blive anvendt til
fastsættelse af regler om, at offentlige organer skal tage hensyn til at afbøde
væsentlige direkte eller indirekte konsekvenser for de grupper, der
fastsættes ved den foreslåede § 14 c, ved planlægning og gennemførelse af
energieffektivitetsforanstaltninger. Denne bemyndigelse vil muliggøre
gennemførelse af dele af energieffektivitetsdirektivets artikel 5, stk. 6, 2.
afsnit.
Det forventes, at bemyndigelsen i § 13, stk. 4, nr. 5, vil blive anvendt til
fastsættelse af regler om, at offentlige organer, eller at en overordnet enhed
med underordnede organer, f.eks. et ministerium, skal indberette offentlige
organers faktiske energi- og vandforbrug, såfremt tilstrækkelige oplysninger
ikke effektivt kan indhentes på anden vis, eks. ved allerede tilgængelige
datakilder såsom BBR-registret. Energi- og vandforbrug svarer som
minimum til energieffektivitetsdirektivets definition af slutforbrug af
energi. Den foreslåede bemyndigelse vil bidrage til at muliggøre
gennemførelse af dele af energieffektivitetsdirektivets artikel 5 og 6.
Energi- og vandforbrugs oplysninger kan også indhentes ved at fastsætte
regler for kollektive energiforsyningsselskaber efter § 6, stk. 2. Indhentning
af oplysninger om energi- og vandforbrugs fra kollektive
forsyningsselskaber vil bero på om opgørelse ud fra tilgængelige datakilder
såsom BBR-registret er tilstrækkelig effektiv.
Endvidere foreslås, at der indsættes en ny bemyndigelse i lov om fremme af
effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion § 13, stk. 5, hvorefter
klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om
offentliggørelse af oplysninger om det indberettede energi- og vandforbrug.
36
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
Der vil ved reglernes udmøntning skulle tages hensyn til, at offentliggørelse
af oplysninger vil ske under hensyn til sikkerhedsmæssige aspekter.
Endvidere vil der tages hensyn til ikke at offentliggøre oplysninger om
energiforbrug, der kan henføres til fysiske personer, f.eks. ved at
forbrugsoplysningerne aggregeres for flere fysiske personers energiforbrug
på én adresse.
Det forventes, at bemyndigelsen vil blive anvendt, således at der
offentliggøres forbrugsoplysninger for de offentlige organer på samme vis
som aktuel offentliggørelse af forbrugsoplysninger for de statslige enheder
på sparenergi.dk. På sparenergi.dk offentliggøres samlet forbrug for de
enkelte ministerier. Endvidere forventes, at den foreslåede § 13, stk. 5,
sammen med de forslåede bemyndigelser til § 21 i lov om fremme af
energibesparelser i bygninger, vil bidrage til gennemførelsen af artikel 6,
stk. 5.
Med de foreslåede bemyndigelser vil der kunne fastsættes regler for de
offentlige institutioner m.v., som er nævnt i § 14 i lov om fremme af effektiv
energianvendelse og drivhusgasreduktion. Efter forhandling med
finansministeren, social- og boligministeren og indenrigs- og
sundhedsministeren vil klima-, energi og forsyningsministeren endvidere
kunne fastsætte regler om, at § 13 tillige gælder for virksomheder, der ejes
af staten, regioner eller kommuner, eller hvor staten, regioner eller
kommuner har bestemmende indflydelse, jf. lovens § 14, stk. 2.
Det foreslås at videreføre denne systematik af hensyn til lovens allerede
etablerede fleksibilitet ved de gældende bemyndigelser, hvor
bemyndigelserne giver mulighed for at fastsætte regler for den offentlige
forvaltning og for selskaber, institutioner, foreninger m.v., såfremt
udgifterne ved deres virksomhed overvejende dækkes af statslige, regionale
eller kommunale midler, eller såfremt de ved eller i henhold til lov har fået
tillagt beføjelse til at træffe afgørelse på statens, en regions eller en
kommunes vegne. Endvidere kan klima-, energi- og forsyningsministeren
efter forhandling med finansministeren, social- og boligministeren og
indenrigs- og sundhedsministeren fastsætte regler for virksomheder, der ejes
af staten, regioner eller kommuner, eller hvor staten, regioner eller
kommuner har bestemmende indflydelse. Videreførelsen af systematikken
vil medføre, at bemyndigelserne vil gå videre, end hvad der er forudsat i
energieffektivitetsdirektivet. Det er ikke hensigten at udmønte regler, der
går videre end direktivets forpligtelser, medmindre der indgås politisk
aftale, eller det skønnes nødvendigt af hensyn til effektivitet eller
administration.
37
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
Yderligere foreslås i ny § 21 a i lov om fremme af effektiv energianvendelse
og drivhusgasreduktion, at klima-, energi og forsyningsministeren
bemyndiges til at fastsætte regler om tilsyn og påbud på et antal områder.
Af den foreslåede § 21 a, stk. 1, fremgår, at ministeren vil bemyndiges til at
kunne fastsætte regler om tilsyn med regler udstedt i medfør af bl.a. lovens
§ 13, stk. 2-4, og § 14, stk. 2 og 3. Bemyndigelsen vil muliggøre fastsættelse
af regler om tilsyn med offentlige institutioner m.v. Tilsyn vil bl.a. kunne
blive udført, hvis der opnås kendskab til mangelfuld efterlevelse af regler
eller ved stikprøvekontrol.
Hertil foreslås, at der indsættes en bemyndigelse i lov om fremme af effektiv
energianvendelse og drivhusgasreduktion i ny § 21 a, stk. 2, hvorefter klima-
, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om, at der kan
meddeles påbud om overholdelse af regler udstedt i medfør af bl.a. lovens §
13, stk. 2-4, og § 14, stk. 2 og 3. Bemyndigelsen vil indebære, at der kan
fastsættes regler om meddelelse af påbud, når regler udstedt i medfør af §
13, stk. 2-4, og § 14, stk. 2 og 3 ikke overholdes. Det forventes, at der vil
blive fastsat regler om påbudsadgang.
Det foreslås med ny § 21 a, stk. 3, at klima-, energi- og forsyningsministeren
vil kunne bemyndige en institution under ministeriet eller en anden offentlig
myndighed til at føre tilsyn i henhold til regler udstedt i medfør af stk. 1 og
til at meddele påbud i henhold til regler udstedt i medfør af stk. 2.
Den foreslåede bemyndigelse vil indebære, at klima-, energi- og
forsyningsministeren vil kunne delegere hele eller dele af den forventede
myndighedskontrol til en institution under Klima-, energi- og
forsyningsministeriet eller en anden offentlig myndighed. Det forventes, at
Energistyrelsen vil være kontrolmyndighed.
Med hensyn til øvrige områder omfattet af den foreslåede § 21 a henvises
til lovforslagets § 1, nr. 21 og bemærkningerne hertil.
Derudover foreslås en ændring i lov om fremme af effektiv
energianvendelse og drivhusgasreduktion § 13, stk. 3, som vil indebære, at
forkert henvisning til § 13, stk. 1, vil rettes til korrekt henvisning til stk. 2.
Endvidere foreslås, at lov om fremme af energibesparelser i bygninger § 21,
stk. 1, nr. 5, ændres, således at
”overordnede”
udgår af bemyndigelsen,
hvorefter der kan fastsættes regler om indberetning af faktisk energi- og
vandforbrug for bygninger. Ved at
lade ”overordnede”
udgå vil der skabes
klarhed over bemyndigelsen så evt. usikkerheder om fastsættelse af regler,
38
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
om indberetning af faktisk energi- og vandforbrug for den enkelte bygning,
og om hvor ofte oplysningerne skal indberettes, vil undgås.
Hertil foreslås den gældende bemyndigelse udvidet, således at ministeren
vil kunne fastsætte regler om indberetning af oplysninger om bygninger
m.v., f.eks. om indberetning af oplysninger om renoveringer af bygninger.
Den foreslåede udvidelse forventes bl.a. at kunne blive anvendt til at stille
krav om offentlige organers indberetning af oplysninger om deres ejede og
lejede bygninger og oplysninger om renoveringer af bygningerne, såfremt
oplysninger ikke kan indhentes fra allerede tilgængelige datakilder.
Bemyndigelsen vil bidrage til at muliggøre gennemførelse af
energieffektivitetsdirektivets artikels 6, bl.a. hvor der løbende skal følges på
renoveringer af offentlige organers ejede bygninger for bygninger, der ikke
er næsten energineutral bygning. Definitionen af NZEB for eksisterende
bygninger er implementeret ved bygningsreglementets vejledning om
energiforbrug, hvor NZEB svarer til renoveringsklasse 2.
Endvidere foreslås, at der indsættes to nye bemyndigelser i § 21 i lov om
fremme af energibesparelser i bygninger. Det foreslås, at der indsættes en
ny bemyndigelse om, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne
fastsætte regler om indhentning af oplysninger om bygninger, som ejes eller
lejes af offentlige institutioner og virksomheder m.v., som er nævnt i lovens
§ 22, stk. 1. Bemyndigelsen vil give hjemmel til, at ministeren kan fastsætte
regler om indhentning af oplysninger om bygninger, der ejes eller lejes af
offentlige organer, eksempelvis om renoveringer af bygninger.
Bemyndigelsen vil endvidere bidrage til at muliggøre gennemførelse af
energieffektivitetsdirektivets artikel 6. Hjemlen forventes anvendt, såfremt
allerede tilgængelige bygningsoplysninger ved f.eks. BBR-registreret og
energimærkningsordningen, ikke er tilstrækkelige for udmøntning af en
effektiv ordning.
Hertil foreslås, at der indsættes en ny bemyndigelse om, at klima-, energi-
og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om offentliggørelse af de
indberettede og indhentede oplysninger ved § 21, stk. 1, nr. 5 og § 21, stk.
5. Bemyndigelsen vil sammen med § 21, stk. 1 nr. 5, og § 21, stk. 5, og de
foreslåede bemyndigelser i lov om fremme af effektiv energianvendelse og
drivhusgasreduktion § 13, stk. 4, nr. 5, og § 13, stk. 5, bidrage til
gennemførelse af energieffektivitetsdirektivets artikel 6, stk. 5.
Der vil ved reglernes udmøntning tages hensyn til, at offentliggørelse af
oplysninger, herunder om etageareal, energimærke og målt energiforbrug af
39
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
varme, køling, elektricitet og varmt vand ikke vil udgøre en
sikkerhedsrisiko. Endvidere forventes det, at der vil tages hensyn til, at der
ikke vil blive offentliggjort oplysninger om energiforbrug, der kan henføres
til fysiske personer, uden at forbrugsoplysningerne er aggregerede for flere
fysiske personers energiforbrug på én adresse.
På samme vis som ved de foreslåede bemyndigelser til lov om fremme af
effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion vil de foreslåede
bemyndigelser til lov om fremme af energibesparelser i bygninger gå videre,
end hvad der er forudsat i energieffektivitetsdirektivet. Dette følger af
lovens indbyggede systematik, hvoraf det følger, at der kan fastsættes regler
for offentlige institutioner og virksomheder m.v., som nævnes i lovens § 22,
stk. 1. Hertil bemærkes, at det er hensigten, at adgangen til at udmønte regler
ved de foreslåede bemyndigelser vil afgrænses til, hvad som vurderes
nødvendigt for at implementere direktivets forpligtelser, medmindre der
indgås politisk aftale, eller det skønnes nødvendigt af hensyn til effektivitet
eller administration.
Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner forventes ophævet
og forpligtelserne i energieffektivitetsdirektivets artikel 5 og 6 forventes
implementeret ved en bekendtgørelse.
3.2. Bemyndigelser til at fastsætte regler om energieffektivitet m.v. i
offentlige udbud
3.2.1. Gældende ret
I lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion og i
lov om fremme af energibesparelser i bygninger indgår bemyndigelser,
hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om
energibesparelser m.v. i det offentlige.
Af lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion §
13, stk. 2, fremgår, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte
regler om, at offentlige institutioner m.v., som afgrænset i lovens § 14, skal
udføre energibesparelsesaktiviteter for bygninger, anlæg, udstyr og lign.,
som de ejer eller lejer. Af bestemmelsen følger bl.a., at ministeren kan
fastsætte regler om at fremme energibesparelser i forbindelse med indkøb,
projektering, tjenesteydelser og vedligeholdelse, jf. lovens § 13, stk. 2, nr.
3.
Det fremgår, af bemærkningerne, jf. Folketingstidende 1999-00, tillæg A,
side 6677-6678, at der ved indkøb forstås enhver form for anskaffelse af
produkter, apparater og anlæg til brug for myndigheden m.v. Af
bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2019-20, tillæg A, L116, som
40
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
fremsat, fremgår, at bemyndigelsen er præciseret, således at det udtrykkeligt
fremgår, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler
målrettet offentlige institutioner m.v. om energikrav ved køb af
tjenesteydelser. Bestemmelsen udgør hjemmelsgrundlag til gennemførelse
af energikrav, som følger af artikel 6 i det tidligere
energieffektivitetsdirektiv for så vidt angår køb af produkter og
tjenesteydelser.
Af lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion §
14, stk. 1, fremgår, at offentlige institutioner m.v. er afgrænset til den
offentlige forvaltning og selskaber, institutioner, foreninger m.v., såfremt
udgifterne ved deres virksomhed overvejende dækkes af statslige, regionale
eller kommunale midler, eller såfremt de ved eller i henhold til lov har fået
tillagt beføjelse til at træffe afgørelse på statens, en regions eller en
kommunes vegne. Efter lovens § 14, stk. 2, kan klima-, energi- og
forsyningsministeren efter forhandling med finansministeren fastsætte
regler om, at lovens § 13 gælder for virksomheder, der ejes af staten,
regioner eller kommuner, eller hvor staten, regioner eller kommuner har
bestemmende indflydelse. Endvidere følger det af lovens § 14, stk. 3, at
ministeren kan fastsætte regler om undtagelse fra bestemmelserne i lovens
§13.
Herudover fremgår det af lov om fremme af energibesparelser i bygninger
§ 21, stk. 1, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler
om, at offentlige institutioner og virksomheder m.v., som afgrænset i lovens
§ 22, stk. 1, skal overholde en række nærmere oplistede forhold. Af lovens
§ 21, stk. 1, nr. 7, følger, at ministeren kan fastsætte regler om, at der ved
indgåelse, forlængelse eller genforhandling af lejeaftaler for bygninger eller
dele heraf skal sikres, at det pågældende lejemål opfylder visse energikrav.
Af lovens § 21, stk. 2, nr. 8, følger, at ministeren kan fastsætte regler om, at
der ved køb af bygninger eller dele af bygninger inden for den statslige
forvaltning skal sikres, at bygningerne opfylder visse energikrav. Endvidere
fremgår det af lovens § 21, stk. 2, nr. 9, at ministeren kan fastsætte regler
om, at der ved køb af bygninger uden for den statslige forvaltning skal
tilskyndes til at sikre, at disse bygninger opfylder visse energikrav.
Det fremgår af bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2029-20, tillæg A,
L116, som fremsat, at bemyndigelsen er benyttet til at gennemføre krav,
som følger af artikel 6 i det tidligere energieffektivitetsdirektiv for så vidt
angår leje og køb af bygninger.
41
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
Af lov om fremme af energibesparelser i bygninger § 21, stk. 3, fremgår
endvidere, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere
regler om indhold og gennemførelse af de aktiviteter, der er nævnt i § 21,
stk. 1, samt administration i forbindelse hermed. Efter lovens § 21, stk. 5,
kan ministeren undtage visse offentlige institutioner eller virksomheder m.v.
helt eller delvis ved fastsættelse af regler, herunder efter lovens § 21, stk. 1
og stk. 2.
Af lov om fremme af energibesparelser i bygninger § 22, stk. 1, fremgår, at
offentlige institutioner og virksomheder m.v. er afgrænset til 1) den
offentlige forvaltning, 2) institutioner, selskaber, foreninger m.v., hvis mere
end 50 pct. af udgifterne ved deres virksomhed dækkes af offentlige midler,
eller hvis de ved eller i henhold til lov har fået tillagt beføjelser til at træffe
afgørelse på det offentliges vegne, og 3) virksomheder, der ejes af det
offentlige, eller hvor det offentlige har bestemmende indflydelse.
Bemyndigelserne er til dels udmøntet i cirkulære om energieffektivisering i
statens institutioner med senere ændringer. Cirkulæret indeholder bl.a. krav
om at overholde energikrav ved køb af produkter og tjenesteydelser, jf.
cirkulærets § 9 sammenholdt med bilag 1, og om energieffektive bygninger,
herunder om køb og leje af bygninger, jf. cirkulærets §§ 15 og 16. Kravene
er med til at gennemføre artikel 6 om offentlige organers indkøb i det
tidligere energieffektivitetsdirektiv. Endvidere er bemyndigelserne benyttet
til at fastsætte energikrav til statslige institutioners indkøb af
belysningskilder som led i gennemførelsen af initiativer i den nationale
strategi for grønne offentlige indkøb, jf. cirkulærets § 9 a.
3.2.2. Energieffektivitetsdirektivet
Energieffektivitetsdirektivets artikel 7 indeholder bestemmelser om
energieffektivitet i offentlige udbud. Bestemmelserne er primært målrettet
ordregivende myndigheder og ordregivende enheder som afgrænset efter
definitioner i EU's udbudsregulering.
Ordregivende myndighed afgrænses med henvisning til definitioner i EU's
udbudsregulering. Der henvises til
artikel 6, stk. 1, i direktiv 2014/23/EU,
artikel 2, nr. 1, i direktiv 2014/24/EU og artikel 3, stk. 1, i
direktiv 2014/25/EU,
jf. energieffektivitetsdirektivets artikel 2, nr. 14.
Ordregivende enhed afgrænses ligeledes med henvisning til definitioner i
EU's udbudsregulering. Der henvises til artikel 7, stk. 1, i direktiv
2014/23/EU og artikel 4, stk. 1, i direktiv 2014/25/EU, jf.
energieffektivitetsdirektivets artikel 2, nr. 15.
42
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
Af energieffektivitetsdirektivets artikel 7, stk. 1, 1. afsnit, fremgår, at
medlemsstaterne skal sikre, at ordregivende myndigheder og ordregivende
enheder ved indgåelse af offentlige kontrakter og koncessioner, kun køber
produkter, tjenester, bygninger og bygge- og anlægsarbejder med høj
energieffektivitet. Indkøbene skal foretages i overensstemmelse med de
krav, der er omhandlet i direktivets bilag IV, medmindre det ikke er teknisk
muligt.
Europa-Kommissionen har i en henstilling fastsat retningslinjer for
fortolkningen af bl.a. energieffektivitetsdirektivets artikel 7, jf.
Kommissionens henstilling (EU) 2024/1716 af 19. juni 2024 om
retningslinjer for fortolkningen af artikel 5, 6 og 7 i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2023/1791 for så vidt angår energiforbruget i den
offentlige sektor, renovering af offentlige bygninger og offentlige udbud. Af
henstillingen fremgår med hensyn til undtagelsen om teknisk umulighed, at
det påhviler de enkelte ordregivende myndigheder og ordregivende enheder
at vurdere i hvert enkelt tilfælde, inden de indleder en udbudsprocedure, og
at være i stand til at kunne påvise, at det ikke er teknisk muligt at kræve en
høj energieffektivitet i en kontrakt eller koncession. Det vil være teknisk
muligt, når installationens, f.eks. bygningens eller bygningsenhedens,
tekniske karakteristika gør det muligt at anvende kravene. Det vil derimod
ikke være teknisk muligt, når det er umuligt at anvende kravene ud fra et
teknisk synspunkt, dvs. når kravene ikke kan anvendes på grund af
installationens tekniske karakteristika, jf. henstillingens afsnit 6.1.
Indkøbskravene som henvist til i direktivets artikel 7, stk. 1, gælder kun ved
kontrakter og koncessioner med en værdi, der svarer til eller overstiger de
tærskelværdier, der er fastsat i EU's udbudsregulering. Der henvises i den
forbindelse til artikel 8 i direktiv 2014/23/EU, artikel 4 i direktiv
2014/24/EU og artikel 15 i direktiv 2014/25/EU.
Af direktivets bilag IV fremgår, at ordregivende myndigheder og
ordregivende enheder ved offentlige udbud skal foretage sig følgende:
-
Når et produkt er omfattet af krav om energimærkning i medfør af en
delegeret retsakt vedtaget i henhold til forordning (EU) 2017/1369,
direktiv 2010/30/EU eller af en relateret gennemførelsesretsakt vedtaget
af Kommissionen, køber de kun produkter, der opfylder kriteriet i den
nævnte forordnings artikel 7, stk. 2, jf. bilagets litra a. Dette svarer til de
to bedste af de energieffektivitetsklasser, der omfatter et væsentligt antal
produkter, eller bedre klasser, som er fastsat i en delegerede retsakt
vedtaget i henhold til forordning (EU) 2017/1369.
43
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
-
Når et produkt ikke er omfattet af ovenstående punkt, men er omfattet
af en gennemførelsesforanstaltning i henhold til direktiv 2009/125/EF
køber de kun produkter, der opfylder gennemførelsesforanstaltningens
referenceværdier for energieffektivitet, jf. bilagets litra b.
Hvis et produkt eller en tjeneste er omfattet af EU's kriterier for grønne
offentlige indkøb eller tilgængelige tilsvarende nationale kriterier med
relevans for produktets eller tjenestens energieffektivitet, gør de deres
bedste for kun at købe produkter og tjenester, der som minimum
overholder de tekniske specifikationer, der er fastsat på
”centralt”
niveau
i de relevante EU-kriterier for grønne offentlige indkøb eller
tilgængelige tilsvarende nationale kriterier, herunder bl.a. for datacentre,
serverrum og cloudtjenester, vejbelysning og trafiksignaler, computere,
skærme, tablets og smartphones, jf. bilagets litra c.
De køber kun dæk, der opfylder kriterierne for at tilhøre den højeste
brændstofeffektivitetsklasse som defineret i forordning (EU) 2020/740.
Det hindrer dog ikke offentlige organer i at købe dæk i den højeste
vådgrebsklasse eller klasse for afgivelse af rullestøj til omgivelserne,
hvis sikkerheds- eller sundhedshensyn berettiger det, jf. bilagets litra d.
De kræver i deres udbud af tjenestekontrakter, at tjenesteleverandørerne
kun bruger produkter, der opfylder bilagets litra a, b og d, når de leverer
de pågældende tjenester. Dette krav finder kun anvendelse på nye
produkter, der delvis eller udelukkende er købt af tjenesteleverandører
med henblik på at levere den pågældende tjeneste, jf. bilagets litra e.
De køber eller indgår nye lejeaftaler for bygninger, der som minimum
opfylder det næsten energineutrale niveau, med forbehold af dette
direktivs artikel 6, medmindre formålet med købet er 1) at foretage
gennemgribende renovering eller nedrivning, 2) for så vidt angår
offentlige organer, at videresælge bygningen uden at anvende den til det
offentlige organs eget formål, eller 3) at bevare bygningen som en
bygning, der officielt er fredet som en del af et særligt område eller som
følge af dens særlige arkitektoniske eller historiske værdi. Kravenes
overholdelse skal verificeres ved energiattester, jf. artikel 11 i direktiv
2010/31/EU, jf. bilagets litra f.
-
-
-
-
Endvidere fremgår det af direktivets artikel 7, stk. 1, 2. afsnit, at
medlemsstaterne skal sikre, at ordregivende myndigheder og ordregivende
enheder ved indgåelse af offentlige kontrakter og koncessioner med en
værdi, der svarer til eller overstiger de ovenfor nævnte tærskelværdier,
anvender princippet om energieffektivitet først, herunder for offentlige
44
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
kontrakter og koncessioner, for hvilke der ikke er fastsat specifikke krav i
direktivets bilag IV.
Europa-Kommissionen uddyber i sin henstilling, at princippet om
energieffektivitet først skal betragtes som et grundlæggende princip, når der
træffes afgørelse om, hvordan et projekt skal udformes, og senere om de
varer, bygge- og anlægsarbejder, tjenesteydelser og bygninger, der vil blive
udbudt, jf. afsnit 6.2.1 i henstilling (EU) 2024/1716 af 19. juni 2024 om
retningslinjer for fortolkningen af artikel 5, 6 og 7 i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2023/1791 for så vidt angår energiforbruget i den
offentlige sektor, renovering af offentlige bygninger og offentlige udbud.
For yderligere om implementeringen af energieffektivitetsdirektivets
princip om energieffektivitet først henvises til lovforslagets § 1, nr. 11, og
bemærkningerne hertil.
Ovenstående forpligtelser finder ikke anvendelse, hvis de underminerer den
offentlige sikkerhed eller er til gene for reaktionen på
folkesundhedsmæssige krisesituationer, jf. direktivets artikel 7, stk. 2, 1.
pkt. Endvidere finder de kun anvendelse på væbnede styrkers kontrakter, i
det omfang deres anvendelse ikke skaber nogen konflikt med arten af og det
primære mål med de væbnede styrkers aktiviteter, jf. artikel 7, stk. 2, 2. pkt.
Forpligtelserne finder heller ikke anvendelse på kontrakter om levering af
militært materiel som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/81/EF jf. artikel 7, stk. 2, 3. pkt.,
Yderligere fremgår af direktivets artikel 7, stk. 3, at medlemsstaterne, skal
sikre, at de ordregivende myndigheder og ordregivende enheder vurderer
gennemførligheden af at indgå langsigtede kontrakter om energimæssig
ydeevne, som fører til langsigtede energibesparelser, ved udbud af
kontrakter vedrørende tjenester med et betydeligt energiindhold.
Desuden fremgår af direktivets artikel 7, stk. 5. 2. pkt., at medlemsstaterne,
hvor det er relevant og i overensstemmelse med direktivets bilag IV, skal
pålægge de ordregivende myndigheder og ordregivende enheder at tage
hensyn til EU's kriterier for grønne offentlige indkøb eller tilsvarende
tilgængelige nationale kriterier.
Herudover fremgår af direktivets artikel 7, stk. 5, 2. afsnit, at
medlemsstaterne for at sikre gennemsigtighed i anvendelsen af
energieffektivitetskrav i udbudsproceduren skal sikre, at ordregivende
myndigheder og ordregivende enheder offentliggør oplysninger om
energieffektivitetsvirkningen af kontrakter med en værdi, der svarer til eller
overstiger de ovenfor nævnte tærskelværdier, ved at offentliggøre disse
45
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
oplysninger i de respektive udbudsbekendtgørelser på Tenders Electronic
Daily (TED) i overensstemmelse med EU's udbudsregulering. Der henvises
til direktiv 2014/23/EU, direktiv 2014/24/EU og direktiv 2014/25/EU og
Kommissionens Gennemførelsesforordning (EU) 2019/1780 af 23.
september 2019.
3.2.3. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
Energieffektivitetsdirektivets artikel 7 udgør en udvidelse med hensyn til
forpligtelser om offentlige udbud, set i forhold til det tidligere
energieffektivitetsdirektiv. Med de nye bestemmelser udbredes kravene fra
at være målrettet den statslige forvaltning til at omfatte ordregivende
myndigheder og ordregivende enheder som afgrænset i EU's
udbudsregulering.
Endvidere udbredes kravene med hensyn til omfattede indkøb, således at
kravene ud over produkter, tjenester og bygninger også omfatter bygge- og
anlægsprojekter, der skal sendes i udbud. Yderligere tilføjes nye krav til de
enkelte indkøb, herunder om at overholde princippet om energieffektivitet
først, om at tilstræbe at overholde visse tekniske specifikationer i relevante
EU-kriterier for grønne offentlige indkøb eller tilsvarende nationale
kriterier,
og
om
at
offentliggøre
oplysninger
om
energieffektivitetsvirkningen af kontrakter i TED.
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at det er mest
hensigtsmæssigt at indsætte nye udvidede bemyndigelsesbestemmelser i lov
om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion med
henblik på at muliggøre implementeringen af direktivets forpligtelser om
offentlige udbud.
De gældende bemyndigelser om offentlige indkøb i lov om fremme af
effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion og lov om fremme af
energibesparelser i bygninger har en anden afgrænsning og et andet indhold.
De vurderes derfor ikke egnede som bemyndigelser til udmøntning af
direktivets forpligtelser om offentlige udbud.
Idet formålet og anvendelsesområdet for
energianvendelse og drivhusgasreduktion
bemyndigelser til implementering af
bestemmelser om offentlige udbud, findes
samle bemyndigelserne i denne lov.
lov om fremme af effektiv
vurderes at kunne rumme
energieffektivitetsdirektivets
det mest hensigtsmæssigt at
For at undgå bemyndigelser med delvist overlappende indhold vurderes det
endvidere hensigtsmæssigt at ophæve bemyndigelserne i lov om fremme af
46
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion til fastsættelse af regler
om energieffektivitet ved indkøb og tjenesteydelser. Det samme gælder
bemyndigelserne i lov om fremme af energibesparelser i bygninger til
fastsættelse af regler om energieffektivitet ved indgåelse af lejeaftaler og
køb af bygninger. Bemyndigelserne vil indholdsmæssigt kunne videreføres
med de nye bemyndigelsesbestemmelser om offentlige udbud i lov om
fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion, således at
bestemmelserne om energieffektivitet i offentlige udbud samles ét sted i én
lov.
Grundet reglernes tekniske karakter er det Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriets vurdering, at det vil være mest hensigtsmæssigt, at
reglerne om offentlige udbud fastsættes ved bekendtgørelse efter
bemyndigelse.
3.2.4. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der indsættes nye bemyndigelsesbestemmelser i lov om
fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion i ny § 12, hvor
klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at kunne fastsætte
regler om offentlige udbud.
De foreslåede bemyndigelser vil muliggøre fastsættelse af regler, der sikrer
opfyldelse af kravene målrettet ordregivende myndigheder og ordregivende
enheder i energieffektivitetsdirektivets artikel 7. Det forventes, at der ved
gennemførelse af energieffektivitetsdirektivets artikel 7 vil blive fastsat
regler om, at ordregivende myndigheder og ordregivende enheder skal
overholde nærmere krav ved indgåelse af offentlige kontrakter og
koncessioner ved deres køb af produkter, tjenester, bygninger og bygge- og
anlægsarbejder.
De udmøntende regler forventes navnlig at omhandle specifikke krav om
energieffektivitet m.v. til de enkelte udbud. Endvidere forventes de at
omhandle anvendelse af princippet om energieffektivitet først, hvor der
forventes at være en sammenhæng med bestemmelser, som vil
implementere energieffektivitetsdirektivets artikel 3 om princippet om
energieffektivitet først. Yderligere forventes reglerne at omhandle krav om
vurdering af gennemførligheden af at indgå langsigtede kontrakter om
energimæssig ydeevne ved udbud af kontrakter vedrørende tjenester med et
betydeligt energiindhold. Desuden forventes de at omhandle krav om
offentliggørelse af oplysninger om energieffektivitetsvirkningen af
kontrakterne i TED.
47
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
De udmøntende regler forventes i overensstemmelse med
energieffektivitetsdirektivet at skulle afgrænses efter de udbudstærskler,
som følger af EU's udbudsregulering, samt efter de undtagelser, der følger
af direktivet, herunder for teknisk umulighed, for situationer, hvor
udbudskravene vil underminere den offentlige sikkerhed eller hindre
håndtering af folkesundhedsmæssige krisesituationer, for visse væbnede
styrkers kontrakter og militært materiel.
Yderligere foreslås i ny § 21 a i lov om fremme af effektiv energianvendelse
og drivhusgasreduktion, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om
tilsyn og påbud på et antal områder, herunder med regler, som fastsat efter
den foreslåede § 12 om energikrav i offentlige udbud.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte de nødvendige bestemmelser for at
kunne føre tilsyn med de regler, som vil fastsættes med hjemmel i § 12.
Det forventes, at Energistyrelsen vil varetage opgaven som
tilsynsmyndighed.
Tilsynsopgaven
vil
kunne
medføre,
at
tilsynsmyndigheden kan få behov for at indhente oplysninger fra
ordregivende myndigheder og ordregivende enheder. Endvidere kan
tilsynsmyndigheden få behov for at give påbud, hvis den opdager, at regler
fastsat efter § 12 ikke er overholdt.
Tilsynsopgaven forventes varetaget ud fra en tilgang, hvor der vil tages
hensyn til det, der vurderes nødvendigt for at gennemføre et omkostnings-
og måleffektiv tilsyn.
Det forventes, at tilsynsmyndigheden i vidt omfang vil kunne føre tilsyn
med overholdelse af krav energieffektivitet i offentlige udbud med
udgangspunkt i offentliggjort information i udbudsdatabasen TED.
Med hensyn til øvrige områder, som er omfattet af den foreslåede § 21 a
henvises til lovforslagets § 1, nr. 21 og bemærkningerne hertil.
Der vil ved implementeringen af energieffektivitetsdirektivets
bestemmelser om offentlige udbud blive anlagt en minimumstilgang,
hvorefter der ikke vil blive fastlagt regler ud over, hvad som vurderes
nødvendigt for at implementere direktivets forpligtelser.
Endelig foreslås det med henblik på at undgå delvist overlappende
bemyndigelser spredt mellem to lovgivninger at ophæve gældende
bemyndigelser i lov om fremme af effektiv energianvendelse og
drivhusgasreduktion om fastsættelse af regler om energieffektivitet ved
48
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
indkøb og tjenesteydelser, og gældende bemyndigelser i lov om fremme af
energibesparelser i bygninger om fastsættelse af regler om energieffektivitet
ved indgåelse af lejeaftaler og køb af bygninger. Det foreslås, at de
ophævede bemyndigelser indholdsmæssigt videreføres med de nye
foreslåede bemyndigelsesbestemmelser om offentlige udbud i lov om
fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion. Derved vil
gældende krav om energieffektivitet i offentlige indkøb som fastsat som led
i nationale strategier kunne videreføres og nye vil fortsat kunne fastsættes,
herunder som led i videreførelsen af tiltag målrettet belysningskilder under
den nationale strategi for offentlige grønne indkøb.
For en nærmere gennemgang af bemyndigelsen henvises til lovforslagets §
1, nr. 4 og 5 og § 4, nr. 3 og bemærkningerne hertil.
3.3.
Bestemmelser om æ
ndring af Rådet for Energieffektiv Omstilling
3.3.1. Gældende ret
Det fremgår af § 5, stk. 2, i lov om fremme af effektiv energianvendelse og
drivhusgasreduktion, at klima-, energi- og forsyningsministeren nedsætter
et uafhængigt råd, som skal bidrage til at styrke koordineringen og fremme
udviklingen af den samlede energispareindsats. Ministeren udpeger
formanden og medlemmerne og fastsætter udvalgets forretningsorden.
Medlemmerne skal repræsentere aktører, interessenter og sagkyndige
vedrørende energibesparelser.
3.3.2. Energieffektivitetsdirektivet
Det fremgår af energieffektivitetsdirektivets artikel 24, stk. 4, at
medlemsstaterne skal oprette et netværk af eksperter fra forskellige sektorer
såsom sundhedssektoren, byggesektoren og den sociale sektor, eller
overdrage opgaven til et eksisterende netværk, med henblik på at opstille
strategier til støtte for lokale og nationale beslutningstagere i
gennemførelsen af foranstaltninger til forbedring af energieffektiviteten,
teknisk bistand og finansielle redskaber, der har til formål at afhjælpe
energifattigdom. Det fremgår endvidere, at medlemsstaterne skal bestræbe
sig på at sikre, at sammensætningen af netværket af eksperter sikrer balance
mellem kønnene og afspejler alle personers perspektiver.
Der oplistes endvidere en række af de opgaver, som netværket evt. kan få til
opgave at yde rådgivning om, herunder:
a) nationale definitioner, indikatorer og kriterier for energifattigdom,
energifattige personer og konceptet sårbare kunder inklusive slutbrugere
49
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
b) udvikling eller forbedring af relevante indikatorer og datasæt vedrørende
energifattigdomsproblemet, som bør anvendes, og der bør rapporteres om
c) metoder og foranstaltninger til at sikre overkommelige leveomkostninger,
fremme af boligers omkostningsneutralitet eller metoder til at sikre, at
offentlig finansiering, der investeres i foranstaltninger til forbedring af
energieffektiviteten, gavner både ejere og lejere af bygninger og
bygningsenheder, navnlig hvad angår lavindkomsthusholdninger med en vis
energibyrde, sårbare kunder, personer i lavindkomsthusstande og, hvor det
er relevant, personer, der bor i socialt boligbyggeri.
d) foranstaltninger til at forebygge eller afhjælpe situationer, hvor bestemte
grupper er mere berørt eller i større risiko for at blive berørt af høj
energibyrde eller er mere udsatte over for de ugunstige virkninger af høj
energibyrde såsom på grundlag af deres indkomst, køn, sundhedstilstand
eller tilhørsforhold til en minoritetsgruppe og demografi.
Af præambelbetragtningerne til energieffektivitetsdirektivet fremgår en
række overvejelser, hensyn og baggrund for direktivets artikel 24, stk. 4,
som tjener som fortolkningsbidrag ved gennemførelse i dansk ret.
Det fremgår af betragtning 78, at i henhold til henstilling (EU) 2020/1563
var omkring 34 millioner husholdninger i Unionen ude af stand til at holde
deres hjem tilstrækkeligt varmt i 2019. I den europæiske grønne pagt
prioriteres omstillingens sociale dimension med et tilsagn om at følge
princippet om, at ingen lades i stikken. Den grønne omstilling, herunder
omstillingen til ren energi, påvirker kvinder og mænd forskelligt og kan
have en særlig indvirkning på visse dårligt stillede grupper, herunder
personer med et handicap. Energieffektivitetsforanstaltninger må derfor
nødvendigvis stå i centrum for enhver omkostningseffektiv strategi til at
bekæmpe energifattigdom og forbrugersårbarhed, og de supplerer
socialsikringspolitikker på medlemsstatsplan. For at sikre, at
energieffektivitetsforanstaltninger mindsker energifattigdommen for lejere
på bæredygtig vis, bør sådanne foranstaltningers omkostningseffektivitet
samt deres overkommelighed for ejere og lejere af fast ejendom tages i
betragtning, og der bør garanteres passende økonomisk og teknisk støtte til
sådanne foranstaltninger på medlemsstatsplan. Medlemsstaterne bør støtte
arbejdet på lokalt og regionalt plan med at afdække og afhjælpe
energifattigdom. Det er nødvendigt, at Unionens bygningsmasse på lang sigt
overgår til næsten energineutrale bygninger i overensstemmelse med
målene i Parisaftalen. Det nuværende tempo for bygningsrenoveringer er
utilstrækkeligt, og de bygninger, der bebos af borgere med lave indkomster,
50
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
som er berørt af energifattigdom, er de vanskeligste at nå. De
foranstaltninger, der er fastsat i dette direktiv, med hensyn til
energispareforpligtelser, ordningerne for energispareforpligtelser og
alternative politiktiltag er derfor af særlig betydning.
3.3.3. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
Rådet for Energieffektiv Omstilling blev oprettet i 2009, og på daværende
tidspunkt var energispareindsatsen i centrum, hvorfor rådet indtil 2021 hed
»Energisparerådet«.
Som noget nyt indeholder energieffektivitetsdirektivet i artikel 24, stk. 4, en
forpligtelse for medlemsstaterne til at udpege et nyt eller eksisterende
netværk, som skal rådgive statslige, regionale og lokale beslutningstagere
om forhold i relation til lavindkomsthusholdninger med en vis energibyrde.
Rådgivningen kan f.eks. omfatte, at der udarbejdes analyser og strategier
om aktiviteter om fremme af energieffektivitet.
Forpligtelsen i artikel 24, stk. 4, har et stort overlap til arbejdet med at
fremme energibesparelser, som i dag varetages i Rådet for Energieffektiv
Omstilling. I rådet er der endvidere medlemmer med kompetencer udi de
fleste af de aktiviteter, som der skal kunne ydes rådgivning om med artikel
24, stk. 4, ligesom der i rådet også allerede er en betydelig erfaring med
denne type rådgivning. Rådet yder dog i dag alene rådgivning til regeringen,
og ikke til regionale og lokale beslutningstagere.
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at Rådet for
Energieffektiv Omstilling vil være egnet til at rådgive om
lavindkomsthusholdninger med en vis energibyrde, og at denne rådgivning
også bør kunne tilbydes regionale og lokale beslutningstagere.
Ud over ændringer som følge af energieffektivitetsdirektivet, så vurderer
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet også, at der er behov for at
foretage en række øvrige ændringer i Rådet for Energieffektiv Omstilling.
De senere år har prioriteterne på energiområdet således ændret sig, bl.a. som
følge af, at energiforsyningen bliver grønnere, hvormed energibesparelser
ikke i samme grad reducerer drivhusgasudledninger. Der er således i dag et
stigende fokus på, hvordan der kan fås mere ud af den samme energi,
fremfor alene hvordan der kan spares på energi, dvs. fokus er i stigende grad
på energieffektivitet. Der er dog et meget stort overlap mellem
energibesparelser og energieffektivitet, hvorfor Rådet for Energieffektiv
Omstilling allerede i vid udstrækning kan siges at rådgive om
energieffektivitet.
51
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
Der efterspørges også i stigende grad viden og rådgivning om emner, som
relateres til energieffektivitet, f.eks. indeklimamæssige og socioøkonomiske
konsekvenser af energieffektivitetsaktiviteter, energibesparelser hos sårbare
grupper, informationskampagner m.v. Også disse emner har et stort overlap
til den rådgivning og de kompetencer, som i dag findes i Rådet for
Energieffektiv Omstilling.
I praksis har udpegning af medlemmer til Rådet for Energieffektiv
Omstilling vist sig at være en større administrativ opgave end forudsat, da
rådet blev oprettet i 2009. Der er således ca. tyve organisationer, som
indstiller medlemmer til rådet, og dertil kommer et tilsvarende antal
suppleanter. Både medlemmer og suppleanter skal godkendes af ministeren.
Der er dog løbende udskiftning af både de faste medlemmer og suppleanter
pga. jobskifte og omorganiseringer m.v. i de deltagende organisationer,
hvilket medfører en administrativ byrde i Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet.
Endelig så har den sproglige diskurs i samfundet ændret sig, således at det
man tidligere omtalte som en »formand« nu oftere omtales som en
»forperson«.
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at når
hjemmelsgrundlagt for Rådet for Energieffektiv Omstilling nyaffattes som
følge af implementering af energieffektivitetsdirektivet, jf. ovenfor, så vil
det være hensigtsmæssigt samtidig at give rådet mulighed for også at kunne
rådgive om energieffektivitet og dertil relaterede emner. Det vil også være
hensigtsmæssigt med ændringer i godkendelsesproceduren, således at
klima-, energi- og forsyningsministeren alene skal godkende de deltagende
organisationer, og ikke de enkelte medlemmer. Endelig vil det være
hensigtsmæssigt med en sproglig modernisering, således at »formanden«
fremadrettet omtales som »forpersonen«. Det bemærkes, at forslaget til
disse ændringer ikke har baggrund i direktivimplementering.
3.3.4. Den foreslåede ordning
Det foreslås at nyaffatte § 5, stk. 2, i lov om fremme af effektiv
energianvendelse og drivhusgasreduktion, således at det fremgår, at klima-,
energi- og forsyningsministeren nedsætter et uafhængigt råd, som skal
rådgive regeringen om energieffektivitet, energibesparelser og relaterede
emner, herunder om aktiviteter m.v. målrettet lavindkomsthusholdninger
med en vis energibyrde. Ministeren udpeger rådets forperson og deltagende
organisationer m.v. og fastsætter rådets forretningsorden.
52
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
Med forslaget vil Rådet for Energieffektiv Omstilling skulle rådgive
ministeren og regeringen om energibesparelser og energieffektivitet. Rådet
vil ligeledes skulle yde rådgivning om emner, som er relateret til
energibesparelser og energieffektivitet. Rådgivningen vil tage
udgangspunkt i en dansk kontekst, men vil når relevant også kunne omfatte
internationale forhold, herunder særligt i relation til samarbejdet i den
Europæiske Union.
Rådet for Energieffektiv Omstilling vil med forslaget kunne rådgive
regeringen, og Energistyrelsen vil skulle varetage sekretariatsbetjening af
rådet. Rådet vil skulle afgive analyser og anbefalinger om konkrete
initiativer, herunder om handleplaner, strategier m.v., men rådet vil også på
eget initiativ kunne afgive anbefalinger og analyser m.v.
Rådet for Energieffektiv Omstilling får også med forslaget til opgave at
rådgive om forhold i relation til lavindkomsthusholdninger med en vis
energibyrde m.v., hvilket vil udgøre implementering af art. 24, stk. 4, i
energieffektivitetsdirektivet. De nærmere rammer for rådgivningen vil blive
fastlagt i forbindelse med fastsættelse af rådets forretningsorden.
Det forventes, at Europa-Kommissionen i efteråret 2024 vil opdatere sin
henstilling (EU) 2020/1563 af 14. oktober 2020 om energifattigdom, således
at den bl.a. afspejler det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv. Se
nærmere ovenfor under pkt. 2.1 om forholdet mellem lavindkomst
husholdninger og energifattigdom. Det forventes at fremgå af
forretningsordenen for Rådet for Energieffektiv Omstilling, at ved
rådgivning om lavindkomsthusholdninger med en vis energibyrde vil rådet
skulle tage udgangspunkt i denne henstilling, og rådgivningen vil endvidere
skulle afgrænses af de rammer, som er fastsat i energieffektivitetsdirektivet.
Med forslaget vil klima-, energi- og forsyningsministeren skulle udpege
rådets forperson samt de organisationer m.v., som deltager i rådet.
Organisationer skal forstås bredt og kan f.eks. omfatte
brancheorganisationer, universiteter, NGO’er m.v.
Organisationerne vil selv
skulle indstille det konkrete medlem, som repræsenterer organisationen. Det
indstillede medlem skal godkendes og formelt udpeges af Klima-, Energi-
og Forsyningsministeriet. Denne proces forventes at ske administrativt.
Klima-, energi- og forsyningsministeren vil dog også kunne udpege
personer med særlig sagkyndig kompetence til at deltage i rådet.
Rådets forretningsorden vil med forslaget skulle fastlægges af klima-,
energi- og forsyningsministeren. De nærmere forhold omkring
mødefrekvens, mødeformat etc. vil fremgå af forretningsordenen.
53
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
Endelig så foreslås det, at der i § 5, som noget nyt, indsættes et stk. 3,
hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren i medfør af stk. 2, kan
pålægge rådet at rådgive regionale og lokale beslutningstagere om
aktiviteter m.v. målrettet lavindkomsthusholdninger med en vis
energibyrde.
Dette vil muliggøre implementering af den del af art. 24, stk. 4, i
energieffektivitetsdirektivet, som omhandler lokale og regionale
beslutningstagere, og de nærmere rammer for rådgivningen vil blive fastlagt
i forretningsordenen, som klima-, energi- og forsyningsministeren
fastsætter, jf. § 5, stk. 2.
3.4. Bemyndigelse til at identificere sårbare grupper og fastsætte regler
om målrettede aktiviteter om energieffektivitet
3.4.1. Gældende ret
De udfordringer, som visse sårbare grupper f.eks. kan have med høje
energiregninger, er i en dansk kontekst traditionelt blevet betragtet som
socialpolitiske problemstillinger, som er håndteret via ydelsessystemet og
universelle tiltag såsom støtteordninger på energiområdet. Der er således
ikke i dansk ret adgang til, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan
fastsætte regler om identificering af sårbare grupper samt om iværksættelse
af målrettede aktiviteter for at forbedre energieffektiviteten hos disse
grupper.
3.4.2. Energieffektivitetsdirektivet
Som noget nyt indeholder energieffektivitetsdirektivet i artikel 24, stk.1-3,
regler om, at medlemsstaterne skal målrette og iværksætte visse aktiviteter
om energieffektivitet mod en række sårbare grupper, dvs. energifattige,
sårbare kunder, personer i lavindkomsthusholdninger og personer, som bor
i socialt boligbyggeri.
Under forhandlingerne om energieffektivitetsdirektivet har Europa-
Kommissionen bemærket, at tiltag målrettet sårbare grupper ikke skal ses
som et socialsikringselement i sig selv, men som et supplement til
medlemsstaternes socialsikringspolitikker. Hensigten med de nye
forpligtelser er således at understøtte en socialt balanceret grøn omstilling
og indfri de fælleseuropæiske klimamål.
Det fremgår af direktivets artikel 24, stk. 1, at uden at det berører deres
nationale økonomiske og sociale politikker og deres forpligtelser i henhold
til EU-retten, træffer medlemsstaterne passende foranstaltninger for at
styrke og beskytte personer, der er berørt af energifattigdom, sårbare kunder,
54
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
personer i lavindkomsthusstande og, hvor det er relevant, personer, der bor
i socialt boligbyggeri.
Ved definitionen af begrebet sårbare kunder i henhold til artikel 3, stk. 3, i
direktiv 2009/73/EF og artikel 28, stk. 1, i direktiv (EU) 2019/944 tager
medlemsstaterne slutbrugerne i betragtning.
Af energieffektivitetsdirektivets artikel 24, stk. 2, fremgår, at uden at det
berører deres nationale økonomiske og sociale politikker og deres
forpligtelser i henhold til EU-retten, gennemfører medlemsstaterne
foranstaltninger til forbedring af energieffektiviteten og dertil knyttede
forbruger- eller informationsforanstaltninger, navnlig dem, der er
omhandlet i direktivets artikel 8, stk. 3, og artikel 22, som en prioritet blandt
personer, der er berørt af energifattigdom, sårbare kunder, personer i
lavindkomsthusstande og, hvor det er relevant, personer, der bor i socialt
boligbyggeri, for at afhjælpe energifattigdom. Overvågning af og
rapportering om disse foranstaltninger foretages inden for rammerne af de
eksisterende rapporteringskrav, der er fastsat i artikel 24 i forordning (EU)
2018/1999.
Det fremgår af energieffektivitetsdirektivets artikel 24, stk. 3, at for at støtte
personer, der er berørt af energifattigdom, sårbare kunder, personer i
lavindkomsthusstande og, hvor det er relevant, personer, der bor i socialt
boligbyggeri, skal medlemsstaterne, hvor det er relevant:
1) Gennemføre foranstaltninger til forbedring af energieffektiviteten for at
afbøde de fordelingsmæssige virkninger af andre politikker og
foranstaltninger, f.eks. beskatningsforanstaltninger, der gennemføres i
overensstemmelse med dette direktivs artikel 10, eller anvendelse af
emissionshandel i bygnings- og transportsektoren i overensstemmelse med
direktiv 2003/87/EF.
2) Bedst muligt gøre brug af de offentlige midler, der er til rådighed på EU-
plan og nationalt plan, herunder, hvor det er relevant, det finansielle bidrag,
som medlemsstater modtager fra den sociale klimafond i henhold til artikel
9 og 14 i forordning (EU) 2023/955, og indtægter fra kvoteauktioner fra
emissionshandel i medfør af EU ETS i overensstemmelse med direktiv
2003/87/EF til investeringer i foranstaltninger til forbedring af
energieffektiviteten som prioriterede aktioner.
3) Foretage tidlige, fremtidsorienterede investeringer i foranstaltninger til
forbedring af energieffektiviteten, før de fordelingsmæssige virkninger af
andre politikker og foranstaltninger får gennemslagskraft.
55
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
4) Fremme teknisk bistand og indføre støttefinansiering og finansielle
redskaber såsom ordninger via regning, lokal reserve til imødegåelse af tab
på udlån, garantifonde, midler til gennemgribende renoveringer og
renoveringer med et mindstemål af energigevinster.
5) Fremme teknisk bistand til sociale aktører for at fremme sårbare kunders
aktive engagement på energimarkedet og gunstige ændringer i deres
energiforbrugsadfærd.
6) Sikre adgang til finansiering, tilskud eller subsidier på betingelse af, at
der opnås et mindstemål af energigevinster, og dermed lette adgang til
prisoverkommelige banklån eller særlige kreditlinjer.
For at kunne målrette aktiviteter om energieffektivitet er der med
energieffektivitetsdirektivets artikel 2, nr. 52, indført en definition af
energifattigdom, hvoraf det fremgår, at energifattigdom defineres som en
husholdnings manglende adgang til væsentlige energitjenester, hvor
sådanne tjenester sikrer grundlæggende niveauer og ordentlige leve- og
sundhedsstandarder, herunder tilstrækkelig opvarmning, varmt vand,
køling, belysning og energi til elapparater, i den relevante nationale
kontekst, eksisterende national socialpolitik og andre relevante nationale
politikker som følge af en kombination af faktorer, herunder som minimum
utilstrækkelige økonomiske midler, utilstrækkelig disponibel indkomst,
høje energiudgifter og dårlig energieffektivitet i boliger.
Af præambelbetragtningerne til energieffektivitetsdirektivet fremgår en
række overvejelser samt baggrund for direktivets artikel 24, som tjener som
fortolkningsredskab ved gennemførelse i dansk ret. De væsentligste af
betragtningerne er gengivet nedenfor.
Det fremgår af betragtning 22, at en retfærdig omstilling til en klimaneutral
Union senest i 2050 er af central betydning for den europæiske grønne pagt.
Energifattigdom er et centralt begreb i pakken med titlen »Ren energi til alle
europæere« og har til formål at fremme en retfærdig energiomstilling. I
henhold til forordning (EU) 2018/1999 og Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2019/944 forelagde Kommissionen i sin henstilling (EU)
2020/1563 om energifattigdom vejledende retningslinjer for relevante
indikatorer til at måle energifattigdom og en definition af »betydeligt antal
husholdninger, der lider under energifattigdom«. Ifølge Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF og direktiv (EU) 2019/944
pålægges medlemsstaterne at træffe egnede foranstaltninger for at imødegå
energifattigdom, hvor den konstateres, herunder generelt i forbindelse med
fattigdom. Dette er særlig relevant i en situation med stigende energipriser
56
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
og inflationspres, hvor der bør gennemføres både kortsigtede og langsigtede
foranstaltninger for at tackle systemiske udfordringer for Unionens
energisystem.
Det fremgår af betragtning 23, at personer, der er udsat for eller risikerer
energifattigdom, sårbare kunder, herunder slutbrugere, husholdninger med
lav og mellemhøj indkomst, og personer, der bor i socialt boligbyggeri, bør
tilgodeses ved anvendelsen af princippet om energieffektivitet først. Der bør
lægges vægt på gennemførelsen af energieffektivitetsforanstaltninger for at
forbedre vilkårene for disse enkeltpersoner og husholdninger og for at
afhjælpe energifattigdom, og de bør ikke tilskynde til en uforholdsmæssig
stigning i udgifterne til bolig, mobilitet eller energi. En helhedsorienteret
tilgang til udformningen og gennemførelsen af politikker og
foranstaltninger forudsætter, at medlemsstaterne sikrer, at andre politikker
og foranstaltninger ikke har ugunstige virkninger for disse enkeltpersoner
og husholdninger.
Det fremgår af betragtning 77, at hver medlemsstat bør definere begrebet
sårbare kunder, som kan vedrøre energifattigdom og herunder forbuddet
mod at afbryde elforsyningen til sådanne kunder i kritiske perioder.
Begrebet sårbare kunder kan omfatte indkomstniveauer, energiudgifternes
indgreb i den disponible indkomst, boligernes energieffektivitet, kritisk
afhængighed af elektrisk udstyr af sundhedsmæssige årsager, alder eller
andre kriterier. Det giver medlemsstaterne mulighed for at omfatte personer
i lavindkomsthusstande.
Det fremgår af betragtning 78, at i henhold til henstilling (EU) 2020/1563
var omkring 34 millioner husholdninger i Unionen ude af stand til at holde
deres hjem tilstrækkeligt varmt i 2019. I den europæiske grønne pagt
prioriteres omstillingens sociale dimension med et tilsagn om at følge
princippet om, at ingen lades i stikken. Den grønne omstilling, herunder
omstillingen til ren energi, påvirker kvinder og mænd forskelligt og kan
have en særlig indvirkning på visse dårligt stillede grupper, herunder
personer med et handicap. Energieffektivitetsforanstaltninger må derfor
nødvendigvis stå i centrum for enhver omkostningseffektiv strategi til at
bekæmpe energifattigdom og forbrugersårbarhed, og de supplerer
socialsikringspolitikker på medlemsstatsplan. For at sikre, at
energieffektivitetsforanstaltninger mindsker energifattigdommen for lejere
på bæredygtig vis, bør sådanne foranstaltningers omkostningseffektivitet
samt deres overkommelighed for ejere og lejere af fast ejendom tages i
betragtning, og der bør garanteres passende økonomisk og teknisk støtte til
sådanne foranstaltninger på medlemsstatsplan. Medlemsstaterne bør støtte
57
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
arbejdet på lokalt og regionalt plan med at afdække og afhjælpe
energifattigdom. Det er nødvendigt, at Unionens bygningsmasse på lang sigt
overgår til næsten energineutrale bygninger i overensstemmelse med
målene i Parisaftalen. Det nuværende tempo for bygningsrenoveringer er
utilstrækkeligt, og de bygninger, der bebos af borgere med lave indkomster,
som er berørt af energifattigdom, er de vanskeligste at nå. De
foranstaltninger, der er fastsat i dette direktiv, med hensyn til
energispareforpligtelser, ordningerne for energispareforpligtelser og
alternative politiktiltag er derfor af særlig betydning.
Det fremgår af betragtning 79, at medlemsstaterne bør bestræbe sig på at
sikre, at foranstaltninger til fremme eller lettelse af energieffektivitet,
navnlig dem, der vedrører bygninger og mobilitet, ikke fører til en
uforholdsmæssig stigning i omkostningerne for tjenester i forbindelse med
sådanne foranstaltninger eller til øget social udstødelse.
Det fremgår af betragtning 122, at det er nødvendigt at sikre, at personer,
der er berørt af energifattigdom, sårbare kunder, personer i
lavindkomsthusstande og, hvor det er relevant, personer, der bor i socialt
boligbyggeri, beskyttes og til dette formål sættes i stand til aktivt at deltage
i de tiltag og foranstaltninger til forbedring af energieffektiviteten og
tilknyttede
forbrugerbeskyttelsesforanstaltninger
eller
informationsforanstaltninger, som medlemsstaterne gennemfører. Der bør
udformes målrettede bevidstgørelseskampagner for at illustrere fordelene
ved energieffektivitet og for at levere oplysninger om den økonomiske
støtte, der er tilgængelig.
Det fremgår af betragtning 123, at offentlige midler, der er til rådighed på
EU-plan og nationalt plan, bør investeres strategisk i foranstaltninger til
forbedring af energieffektiviteten, navnlig til gavn for personer, der er berørt
af energifattigdom, sårbare kunder, personer i lavindkomsthusstande og,
hvor det er relevant, personer, der bor i socialt boligbyggeri.
Medlemsstaterne bør drage fordel af ethvert finansielt bidrag, de måtte
modtage fra Den Europæiske Socialfond oprettet ved Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) 2023/955 (28), og af indtægter fra kvoter fra EU
ETS. Disse indtægter vil hjælpe medlemsstaterne med at opfylde deres
forpligtelse
til
at
prioritere
gennemførelsen
af
energieffektivitetsforanstaltninger og politiktiltag inden for rammerne af
energispareforpligtelsen blandt personer, der er berørt af energifattigdom,
sårbare kunder, personer i lavindkomsthusstande og, hvor det er relevant,
personer, der bor i socialt boligbyggeri, herunder dem, der bor i rurale og
fjerntliggende regioner.
58
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
Det fremgår af betragtning 125, at medlemsstaterne bør styrke og beskytte
alle mennesker ligeligt uanset køn, kønsidentitet, alder, handicap, race eller
etnisk oprindelse, seksuel orientering, religion eller tro og sikre, at de
personer, der er mest berørt, som i højere grad risikerer at blive berørt af
energifattigdom, eller som er mest udsat for de negative virkninger af
energifattigdom, beskyttes tilstrækkeligt. Desuden bør medlemsstaterne
sikre, at energieffektivitetsforanstaltninger ikke forværrer eventuelle
eksisterende uligheder, navnlig med hensyn til energifattigdom.
3.4.3. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
Som noget nyt indeholder energieffektivitetsdirektivet forpligtelser for
medlemsstaterne om at målrette og iværksætte visse aktiviteter om
energieffektivitet mod en række sårbare grupper, jf. artikel 24, stk. 1-3.
Medlemsstaterne forpligtes endvidere til at implementere definitionen af
energifattigdom, som fremgår af energieffektivitetsdirektivets artikel 2, nr.
52, jf. nærmere ovenfor under pkt. 3.4.2.
I Danmark har personer eller familier, der f.eks. ikke kan betale deres el-
eller varmeregning, traditionelt været understøttet via socialpolitiske
indsatser og ydelsessystemet. Denne tilgang har også været gældende i flere
andre europæiske lande. I en dansk kontekst er afhjælpning af f.eks. høje
energiregninger m.v. via energipolitiske tiltag derfor ny.
Antallet af danske husstande, som forventes at blive omfattet af de nævnte
sårbare grupper, forventes at være lavt. Og da der allerede er fastsat en
række initiativer og puljer i Danmark, som disse husstande kan opnå støtte
fra, vil der formentligt ikke være behov for at fastsætte nye initiativer. Dette
vil afhænge af den endelige fortolkning af energieffektivitetsdirektivets
artikel 24, stk. 1-3.
Det er ikke alene i energieffektivitetsdirektivet, at der indføres forpligtelser
i relation til sårbare grupper. Det samme gør sig gældende i forhold til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1275 af 24. april 2024
om bygningers energimæssige ydeevne (bygningsdirektivet), forordningen
om den sociale klimafond, elmarkedsdirektivet og flere andre
fælleseuropæiske retsakter. På tværs af retsakterne er der dog et stort overlap
i det normerende indhold. Bygningsdirektivet har implementeringsfrist den
29. maj 2026 og den Sociale Klimafond skal være i kraft pr. 1. januar 2026.
Udmøntningen og implementeringen af disse retsakter ligger dog endnu
ikke fast.
59
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
Fortolkningen af forpligtelserne i energieffektivitetsdirektivets artikel 24,
stk. 1-3, og definitionen i artikel 2, nr. 52, er på nuværende tidspunkt ikke
entydig, og linjen i de medlemsstater, som Danmark ofte sammenligner sig
med, kendes endnu ikke. Der afventes endvidere dialog med Europa-
Kommissionen om de retningslinjer for implementering af artikel 24, som
forventes offentliggjort i løbet af efteråret 2024.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer derfor, at
implementering af forpligtelserne i energieffektivitetsdirektivet bedst kan
ske via bemyndigelse til klima-, energi- og forsyningsministeren om at
kunne fastsætte nærmere regler i bekendtgørelse, da dette vil give mulighed
for at afvente udfaldet af dialog med Europa-Kommissionen og andre
medlemsstater samt koordinering på tværs med implementering af andre
retsakter. Det vil endvidere give fleksibilitet til at indikatorer, definitioner
og aktiviteter kan justeres i takt med samfundsudviklingen og sikre, at de
mest effektive aktiviteter er til rådighed.
3.4.4. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der indsættes en ny § 14 c i lov om fremme af effektiv
energianvendelse og drivhusgasreduktion
med overskriften ”Sårbare
grupper”.
Med § 14 c, stk. 1, foreslås det, at klima-, energi- og forsyningsministeren
bemyndiges til at kunne fastsætte definitioner og indikatorer om
lavindkomsthusholdninger med en vis energibyrde, sårbare kunder,
personer i lavindkomsthusholdninger og personer, som bor i socialt
boligbyggeri.
Forslaget
vil muliggøre implementering i dansk
ret af
energieffektivitetsdirektivets artikel 24, stk. 1-3, samt artikel 2, nr. 52, jf.
nærmere om energieffektivitetsdirektivet ovenfor under pkt. 3.4.2.
Der vil med forslaget kunne blive fastsat indikatorer og en definition af
lavindkomsthusholdninger med en vis energibyrde. Se nærmere under pkt.
2.1 ovenfor om forholdet mellem energifattigdom og lavindkomst
husholdninger med en vis energibyrde. Afhængig af den endelige vurdering
af de nye forpligtelser i energieffektivitetsdirektivet kan der også med
forslaget blive fastsat indikatorer og definitioner af sårbare kunder, personer
i lavindkomsthusholdninger og personer, der bor i socialt boligbyggeri.
Definitioner og indikatorer er nødvendige for at afgrænse de sårbare
grupper, som fremgår af § 14 c, stk. 1, således at der kan målrettes aktiviteter
specifikt mod disse grupper.
60
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
Med § 14 c, stk. 2, foreslås det, at klima-, energi- og forsyningsministeren
kan fastsætte regler om målretning af aktiviteter for at forbedre
energieffektiviteten hos lavindkomsthusholdninger med en vis energibyrde,
sårbare kunder, personer i lavindkomsthusholdninger og personer, der bor i
socialt boligbyggeri.
De aktiviteter som vil kunne fastsættes med bemyndigelsen vil f.eks.
omfatte teknisk bistand, informationsindsatser, forbrugerinformation,
administrative lempelser og støttefinansiering og tilskud eller subsidier,
forudsat at der opnås et minimum af energigevinster. Hensigten med
aktiviteterne er at forbedre vilkårene for sårbare grupper bl.a. ved at
reducerer deres energiregninger som følge af forbedret energieffektivitet.
Med bemyndigelsen vil det blive muligt at målrette aktiviteter mod sårbare
grupper.
Da forskellige fortolkningsredskaber stadig udestår, jf. ovenfor under pkt.
3.4.3, så er det foreløbigt uklart i hvilket omfang, det vil blive nødvendigt
at fastsætte aktiviteter efter § 14 c, stk. 2.
3.5. Bemyndigelse til at fastsætte regler om finansierings-,
informations- og tekniske aktiviteter for at fremme energieffektivitet
3.5.1. Gældende ret
Med § 7, stk. 1, i lov om fremme af effektiv energianvendelse og
drivhusgasreduktion har klima-, energi- og forsyningsministeren adgang til
at kunne yde støtte til aktiviteter til opfyldelse af lovens formål, herunder
støtte til projekter, analyser, evalueringer og rådgivning.
Støtte kan ydes til virksomheder, organisationer, institutter, personer,
myndigheder m.v., herunder som tilskud til privatpersoner, der gennemfører
energiforbedringsprojekter i bygninger til helårsbeboelse, og til
energimærkning af bygninger anvendt som dokumentation ved ansøgning
om
tilskud
til
sådanne
energibesparelses-
og
energieffektiviseringsprojekter.
Med § 7, stk. 2, kan klima-, energi- og forsyningsministeren yde hel eller
delvis finansiering og tilbyde anden økonomisk støtte til aktiviteter, der er
omfattet af stk. 1. Finansieringen kan udbetales bagud eller forskudsvis med
vilkår om, at aktiviteternes endelige afregning efterfølgende godkendes.
3.5.2. Energieffektivitetsdirektivet
Energieffektivitetsdirektivet har siden 2018 indeholdt forpligtelser for
medlemsstaterne til at fremme finansiering m.v. af energieffektivitet. Efter
61
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
omarbejdningen i 2023 er reglerne blevet samlet i artikel 30, som har fået
titlen
”National energisparefond, finansiering og teknisk støtte”.
Det er ikke alle forpligtelserne i artikel 30, som er målrettet
medlemsstaterne. Europa-Kommissionen er således også genstand for en
række af kravene, ligesom en række af kravene omhandler en national
energisparefond, som ikke er relevant i en dansk kontekst. De forpligtelser,
som skal implementeres fremgår af artikel 30, stk. 1, 3-5 og 9:
Af artikel 30, stk. 1, fremgår, at med forbehold af artikel 107 og 108 i TEUF
letter medlemsstaterne oprettelsen af finansieringsfaciliteter eller
anvendelsen af eksisterende faciliteter til foranstaltninger til forbedring af
energieffektiviteten med henblik på at maksimere fordelene ved en
flerstrenget finansiering og kombinationen af tilskud, finansielle
instrumenter og teknisk støtte.
Af artikel 30, stk. 3, fremgår, at medlemsstaterne skal vedtage
foranstaltninger,
der
fremmer
udlånsprodukter
vedrørende
energieffektivitet, f.eks. grønne realkreditlån og grønne lån, sikrede og
usikrede, og sikrer, at finansielle institutioner tilbyder dem bredt og uden
forskelsbehandling, og at de er synlige og tilgængelige for forbrugerne.
Medlemsstaterne vedtager foranstaltninger med henblik på at lette
gennemførelsen
af
finansieringsordninger
via
regning
og
skattefinansieringsordninger under hensyntagen til Kommissionens
vejledning i overensstemmelse med direktivets artikel 30, stk. 10.
Medlemsstaterne sørger for, at banker og andre finansielle institutioner får
oplysninger om mulighederne for at deltage i finansieringen af
foranstaltninger til forbedring af energieffektiviteten, herunder gennem
oprettelse af offentlig-private partnerskaber. Medlemsstaterne tilskynder til
oprettelse af lånegarantifaciliteter til investeringer i energieffektivitet.
Af artikel 30, stk. 4, fremgår, at med forbehold af artikel 107 og 108 i TEUF
fremmer medlemsstaterne etableringen af finansielle støtteordninger for at
øge udbredelsen af foranstaltninger til forbedring af energieffektiviteten
med henblik på omfattende renovering af individuelle varme- og
kølingssystemer og fjernvarme- og fjernkølingssystemer.
Af artikel 30, stk. 5, fremgår, at medlemsstaterne fremmer etableringen af
lokal ekspertise og teknisk bistand, hvis det er relevant gennem eksisterende
net og faciliteter, med henblik på rådgivning om bedste praksis med hensyn
til dekarbonisering af lokal fjernvarme og -køling, såsom adgang til
målrettet finansiel støtte.
62
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
Af artikel 30, stk. 9, fremgår, at med henblik på at mobilisere privat
finansiering af energieffektivitetsforanstaltninger og energirenovering skal
medlemsstaterne, når de gennemfører dette direktiv:
a) overveje metoder til at gøre bedre brug af energiledelsessystemer og
energisyn i henhold til direktivets artikel 11 for at påvirke
beslutningstagningen
b) gøre optimal brug af de muligheder og redskaber, der er til rådighed i
Unionens budget, og som foreslås i initiativet om intelligent finansiering til
intelligente bygninger og i Kommissionens meddelelse af 14. oktober 2020
med titlen »En renoveringsbølge for Europa
–
grønnere bygninger, flere
arbejdspladser, bedre levevilkår«.
Af artikel 30, stk. 17, fremgår, at medlemsstaterne skal indberette følgende
data til Kommissionen senest den 15. marts 2025 og herefter hvert andet år
som led i deres integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter, der
forelægges i henhold til artikel 17 og i overensstemmelse med artikel 21 i
forordning (EU) 2018/1999:
a) størrelsen af offentlige investeringer vedrørende energieffektivitet og den
gennemsnitlige mobiliseringsfaktor, der er opnået ved offentlig finansiering
til støtte for energieffektivitetsforanstaltninger
b) omfanget af udlånsprodukter vedrørende energieffektivitet med sondring
mellem forskellige produkter
c) hvis det er relevant, nationale finansieringsprogrammer, der er indført for
at øge udbredelsen af energieffektivitet og bedste praksis, og innovative
finansieringsordninger til energieffektivitet.
For at lette udarbejdelsen af den rapport, der er omhandlet i dette stykkes
første afsnit, integrerer Kommissionen kravene i nævnte afsnit i den fælles
skabelon, der er fastsat i de gennemførelsesretsakter, der er vedtaget i
henhold til artikel 17, stk. 4, i forordning (EU) 2018/1999.
Af artikel 30, stk. 18, fremgår, at med henblik på at opfylde den forpligtelse,
der er omhandlet i stk. 17, litra b), og med forbehold af yderligere nationale
foranstaltninger skal medlemsstaterne tage hensyn til de eksisterende
oplysningsforpligtelser for finansielle institutioner, herunder:
a) reglerne om offentliggørelse af oplysninger for kreditinstitutter i henhold
til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/2178 (48)
63
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
b) kravene om offentliggørelse af ESG-risici for kreditinstitutter i
overensstemmelse med artikel 449a i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 (49).
Med henblik på at lette indsamling og aggregering af data om omfanget af
udlånsprodukter vedrørende energieffektivitet til brug for opfyldelse af den
forpligtelse, der er omhandlet i stk. 17, litra b, giver Kommissionen senest
den 15. marts 2024 retningslinjer til medlemsstaterne om ordningerne for
adgang til og indsamling og aggregering af data om omfanget af
udlånsprodukter vedrørende energieffektivitet på nationalt plan.
Af præambelbetragtningerne til energieffektivitetsdirektivet fremgår en
række overvejelser, hensyn og baggrund for artikel 30, som tjener som
fortolkningsredskab ved gennemførelse i dansk ret. De væsentligste af
betragtningerne er gengivet nedenfor.
Af betragtning 74 fremgår det, at ESCO'erne spiller en vigtig rolle med
hensyn til at udvikle, designe, bygge og arrangere finansiering af projekter,
der sparer energi, reducerer energiomkostninger og mindsker drifts- og
vedligeholdelsesomkostninger i bl.a. bygnings-, industri- og
transportsektorerne.
Af betragtning 122 fremgår det, at de nationale finansieringsordninger bør
suppleres med passende ordninger for bedre information, teknisk og
administrativ bistand og lettere adgang til finansiering, som vil danne
grundlag for bedst muligt at udnytte de disponible midler, navnlig for
personer, der er berørt af energifattigdom, sårbare kunder, personer i
lavindkomsthusstande og, hvor det er relevant, personer, der bor i socialt
boligbyggeri.
Af betragtning 135 fremgår det, at medlemsstaterne, herunder regionale og
lokale myndigheder, bør opfordres til at gøre fuld brug af de EU-midler,
som står til rådighed inden for rammerne af den flerårige finansielle ramme
for årene 2021-2027 som fastlagt ved Rådets forordning (EU, Euratom)
2020/2093, genopretnings- og resiliensfaciliteten som oprettet ved Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 samt de finansielle
instrumenter og den tekniske bistand, der foreligger inden for InvestEU-
programmet som oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) 2021/523, for at udløse private og offentlige investeringer i
foranstaltninger til forbedring af energieffektiviteten. Investeringer i
energieffektivitet har potentiale til at bidrage til økonomisk vækst,
beskæftigelse, innovation og en reduktion af energifattigdom i
husholdningerne, og de yder derfor et positivt bidrag til økonomisk, social
64
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
og
territorial
samhørighed
og
grøn
genopretning.
Energieffektivitetsforanstaltninger for offentlige bygninger og boliger samt
udvikling af nye færdigheder gennem udvikling af uddannelse, omskoling
og opkvalificering af fagfolk, navnlig i job inden for bygningsrenovering,
for at fremme beskæftigelsen i sektoren for energieffektivitet er potentielle
områder for finansiering. Kommissionen vil sikre synergier mellem de
forskellige finansieringsinstrumenter, navnlig midlerne under delt
forvaltning og direkte forvaltning såsom de centralt forvaltede programmer:
Horisont Europa og Life samt mellem tilskud, lån og teknisk bistand for at
maksimere deres løftestangseffekt for privat finansiering og deres
indvirkning på opfyldelsen af målene for energieffektivitetspolitikken.
Af betragtning 136 fremgår det, at medlemsstaterne bør tilskynde til
anvendelse af finansieringsfaciliteter med henblik på at fremme dette
direktivs mål. Sådanne finansieringsfaciliteter kunne omfatte finansielle
bidrag og bøder i forbindelse med overtrædelse af visse bestemmelser i
direktivet, ressourcer afsat til energieffektivitet i henhold til artikel 10, stk.
3, i direktiv 2003/87/EF og ressourcer afsat til energieffektivitet i de
europæiske fonde og programmer og formålsbestemte europæiske
finansielle instrumenter såsom den europæiske energisparefond.
Af betragtning 137 fremgår det, at finansieringsfaciliteter kunne i givet fald
baseres på ressourcer afsat til energieffektivitet fra EU-projektobligationer,
ressourcer afsat til energieffektivitet fra EIB og andre europæiske finansielle
institutioner, særlig Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling
(EBRD) og Europarådets Udviklingsbank, ressourcer lånefinansieret i
finansielle institutioner, nationale ressourcer, bl.a. ved indførelse af
lovgivnings- og skattemæssige rammer, der tilskynder til gennemførelse af
initiativer og programmer vedrørende energieffektivitet, samt indtægter fra
årlige emissionstildelinger i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets
beslutning nr. 406/2009/EF.
Af betragtning 138 fremgår det, at finansieringsfaciliteterne kunne navnlig
anvende bidrag, ressourcer og indtægter fra disse ressourcer til at muliggøre
og tilskynde til private kapitalinvesteringer, særlig ved at trække på
institutionelle investorer, og anvende kriterier, der sikrer, at de tildelte
midler fører til opnåelse af både miljømæssige og sociale mål, gøre brug af
innovative finansieringsmekanismer, herunder lånegarantier for privat
kapital, lånegarantier til fremme af indgåelse af kontrakter om energimæssig
ydeevne, tilskud, rentelettede lån og formålsbestemte kreditlinjer,
tredjeparters finansieringssystemer, som reducerer risiciene i forbindelse
med
energieffektivitetsprojekter,
og
give
mulighed
for
65
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
omkostningseffektive renoveringer selv blandt husholdninger med lav og
mellemhøj indkomst, være tilknyttet programmer eller myndigheder, som
samler og vurderer kvaliteten af energispareprojekter, yder teknisk bistand,
fremmer markedet for energitjenester og hjælper med at oparbejde
forbrugerefterspørgsel efter energitjenester.
Af betragtning 139 fremgår det, at finansieringsfaciliteterne kunne også
tilvejebringe passende ressourcer til at støtte uddannelses- og
certificeringsprogrammer, som forbedrer og attesterer færdigheder med
hensyn til energieffektivitet, tilvejebringe ressourcer til forskning i samt
demonstration og fremskyndelse af anvendelsen af mindre teknologier og
mikroteknologi til energiproduktion og optimere tilslutningen af disse
generatorer til nettet, være tilknyttet programmer, som fremmer
energieffektiviteten i alle boliger med henblik på at forebygge
energifattigdom og stimulere udlejere til at gøre deres ejendomme så
energieffektive som muligt, samt tilvejebringe passende ressourcer til
fremme af den sociale dialog og fastlæggelse af standarder med henblik på
at forbedre energieffektiviteten og sikre gode arbejdsforhold samt sundhed
og sikkerhed på arbejdspladsen.
Af betragtning 140 fremgår det, at unionens finansieringsprogrammer,
finansielle instrumenter og innovative finansieringsmekanismer, der står til
rådighed, bør anvendes til at opfylde målet om at forbedre den
energimæssige ydeevne for offentlige organers bygninger. I den henseende
kan
medlemsstaterne
anvende
deres
indtægter
fra
årlige
emissionstildelinger i henhold til beslutning nr. 406/2009/EF i forbindelse
med udvikling af sådanne mekanismer på frivillig basis og under
hensyntagen til nationale budgetregler. Kommissionen og medlemsstaterne
bør sørge for, at de regionale og lokale myndigheder bliver tilstrækkeligt
informeret om Unionens finansieringsprogrammer, finansielle instrumenter
og innovative finansieringsmekanismer.
Af betragtning 142 fremgår det, at medlemsstaternes foranstaltninger bør
understøttes af veltilrettelagte og effektive finansielle EU-instrumenter
inden for rammerne af InvestEU-programmet og af finansiering fra EIB og
EBRD, som bør støtte investeringer i energieffektivitet på alle trin i
energikæden og anvende en omfattende cost-benefit-analyse med en model
med differentierede kalkulationsrenter. Den finansielle støtte bør fokusere
på omkostningseffektive metoder til at øge energieffektiviteten, hvilket ville
føre til et fald i energiforbruget. EIB og EBRD bør sammen med nationale
erhvervsfremmende banker tilrettelægge, skabe og finansiere programmer
66
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
eller projekter, der er skræddersyet til effektivitetssektoren, herunder til
energifattige husholdninger.
3.5.3. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
Der har gennem en længere årrække været anvendt støttepuljer og
informationsindsatser som redskab til at fremme energieffektivitet i
Danmark. Da der med ændringen af energieffektivitetsdirektivet i 2018 blev
stillet krav om, at medlemsstaterne skulle oprette støttepuljer, så blev
Europa-Kommissionen derfor orienteret om, at de eksisterende aktiviteter
opfyldte de nye krav.
Med energieffektivitetsdirektivet fra 2023 er forpligtelserne for
medlemsstaterne til at fastsætte finansierings-, informations- og tekniske
aktiviteter for at fremme energieffektivitet udvidet, og det er en relativt bred
gruppe af aktiviteter, som skal iværksættes, og på flere ministerområder. Af
eksempler på mulige støtteaktiviteter med de nye forpligtelser kan f.eks.
nævnes tilskud til energieffektiv renovering, støtte til teknisk assistance og
gratis energirådgivning. Der er dog en vis valgfrihed for medlemsstaterne
til selv at vurdere, hvilke aktiviteter som konkret vurderes bedst egnede til
at fremme energieffektiviseringer.
Med artikel 17 i det omarbejdede bygningsdirektiv indføres der ligeledes
krav om at fremme energieffektive renoveringer. Der er et vist overlap
mellem disse krav, og dem som fremgår af artikel 30 i
energieffektivitetsdirektivet. Det omarbejdede bygningsdirektiv har
implementeringsfrist den 29. maj 2026. Dertil kommer, at Den Sociale
Klimafond finder anvendelse fra den 1. januar 2026, og midlerne i
klimafonden vil muligvis kunne medfinansiere dele af de aktiviteter, som
skal gennemføres efter artikel 30, stk. 1, 3-5 og 9.
Europa-Kommissionen har den 12. december 2023 offentliggjort henstilling
C2023/1553 om gennemførelse af artikel 30 om nationale
energieffektivitetsfonde, finansiering og teknisk støtte i direktiv (EU)
2023/1791 om energieffektivitet. Henstillingen giver et godt overblik over,
hvordan Europa-Kommissionen gerne ser artikel 30 implementeret. Den
tiltænkte retsvirkning af artikel 30, stk. 1, 3-5 og 9, er til trods herfor stadig
ikke entydig, og der pågår dialog med andre medlemsstater og Europa-
Kommissionen om implementeringen af artikel 30. Dialogen er afgørende
for vurderingen af minimumsindholdet i artikel 30, stk. 1, 3-5 og 9.
Det forventes, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet så vidt det er
muligt vil orientere Europa-Kommissionen om, at en række eksisterende
danske støtteaktiviteter såsom Sparenergi og varmepumpepuljen delvis
67
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
opfylder de nye krav i artikel 30, stk. 1, 3-5 og 9 i
energieffektivitetsdirektivet. På nuværende tidspunkt vurderes eksisterende
aktiviteter dog ikke som tilstrækkelige til at opfylde minimumsindholdet i
de nye krav, hvorfor der formentlig vil blive behov for i mindre grad at
fastsætte nye aktiviteter.
I den eksisterende § 7, stk. 1 og 2, i lov om fremme af effektiv
energianvendelse og drivhusgasreduktion er der adgang til, at klima-,
energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om aktiviteter, som evt.
vil indeholde støtteaktiviteter. Denne hjemmelsadgang rækker dog ikke til
aktiviteter, hvori der ikke direkte er et støtteelement, det kan f.eks. være
aktiviteter såsom at kunne give et råd eller netværk til opgave at yde
rådgivning om tekniske problemstillinger, eller bede kommuner varetage
rådgivningsopgaver om energieffektivitet m.v. Sådanne aktiviteter vil
således kræve en udvidelse af den eksisterende hjemmelsadgang i § 7, stk.
1 og 2.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at en bemyndigelse til
klima-, energi- og forsyningsministeren til at kunne fastsætte nærmere
regler om aktiviteter, som ikke har et direkte støtteindhold, vil give
fleksibilitet til, at der kan fastsættes de mest effektive aktiviteter, som vil
kunne tilpasses i takt med samfundsudviklingen. En bemyndigelse vil også
kunne medvirke til at sikre, at krav kan koordineres på tværs af de
forskellige retsakter, herunder f.eks. når implementeringen af det
omarbejdede bygningsdirektiv kendes. Endelig vil bemyndigelsen kunne
anvendes såfremt aktiviteter ændres eller udløber, således at
minimumsindholdet i artikel 30 er opfyldt, uden at Folketinget skal
involveres på ny.
Adgangen til at regulere i medfør af en bemyndigelsesbestemmelse vil
skulle afgrænses af direktivets bestemmelser og henstillingen fra Europa-
Kommissionen, og en bemyndigelsen vil alene kunne anvendes til at
implementere minimumsindholdet i artikel 30, stk. 1, 3-5 og 9, i
energieffektivitetsdirektivet. Der vil således ikke med forslaget til § 7, stk.
3, kunne fastsættes tiltag udover hvad der vurderes at være minimum.
Idet energieffektivitetsdirektivet skal være implementeret i dansk ret senest
den 11. oktober 2025, er det nødvendigt at bestemmelserne indgår i et
lovforslag i Folketingssamlingen 2024/2025, såfremt der skal ske rettidig
implementering. Der vil så inden implementeringsfristen kunne udstedes en
bekendtgørelse, når fortolkningen i sammenlignelige lande kendes, og
dialogen med Europa-Kommissionen er afsluttet.
68
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
I energieffektivitetsdirektivets artikel 30, stk. 17 og 18, er der krav om, at
medlemsstaterne som led i de integrerede nationale energi- og klimastatus-
rapporter skal indberette data om finansiering af energieffektivitet til
Europa-Kommissionen. Der skal både indrapporteres data om offentlige
investeringer
i
energieffektivitet,
data
om
nationale
finansieringsprogrammer om energieffektivitet samt omfanget af de
finansielle institutioners udlån til energieffektivitet.
Der pågår stadig dialog med Europa-Kommissionen og andre medlemsstater
om detaljeringsgrad og omfanget af den data, som skal indberettes. I
Danmark er der dog generelt god adgang til en lang række data om
energieffektivisering. Afhængig af den endelige vurdering af kravene i
artikel 30, stk. 17 og 18, så vurderes det hensigtsmæssigt med en
hjemmelsadgang til at kunne fastsætte nærmere regler om indhentning af de
nævnte data, herunder særligt i forhold til data om udlån til
energieffektiviseringer.
De indsamlede data vil blive indberettet til Europa-Kommissionen som led
i de integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter i
overensstemmelse med artikel 30, stk. 17 og 18.
3.5.4. Den foreslåede ordning
I energieffektivitetsdirektivets artikel 30, stk. 1, 3-5 og 9, er der krav om, at
medlemsstaterne skal iværksætte en række finansierings-, informations- og
tekniske tiltag for at fremme energieffektivitet og reducere
drivhusgasudledninger.
I lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion § 7,
stk. 1 og 2, eksisterer der allerede adgang til, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan yde støtte til aktiviteter om energieffektivitet og
drivhusgasreduktioner.
Medlemsstatsforpligtelser
i
energieffektivitetsdirektivets artikel 30, stk. 1, 3-5 og 9, som omhandler
iværksættelse
af
støtteaktiviteter,
kan
klima-,
energi-
og
forsyningsministeren således implementere i dansk ret med hjemmel i den
eksisterende § 7, stk. 1 og 2. Denne hjemmelsadgang rækker dog ikke til, at
klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om aktiviteter,
som ikke indeholder et støtteelement.
Det foreslås derfor, at § 7 i lov om fremme af effektiv energianvendelse og
drivhusgasreduktion suppleres med en ny § 7, stk. 4, hvorved klima-, energi-
og forsyningsministeren bemyndiges til at kunne fastsætte regler om
aktiviteter, som ikke er omfattet af § 7, stk. 1 og 2, dvs. hvori der ikke er et
støtteelement.
69
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
Den foreslåede bemyndigelse i § 7, stk. 4, vil alene finde anvendelse såfremt
der efter dialog med sammenlignelige medlemsstater og Europa-
Kommissionen, vurderes behov for at fastsætte aktiviteter, for at
minimumsindholdet i artikel 30, stk. 1, 3-5 og 9, er opfyldt.
I energieffektivitetsdirektivets artikel 30, stk. 17 og 18, er der krav om, at
medlemsstaterne skal indberette data om finansiering af energieffektivitet
til Europa-Kommissionen som led i de integrerede nationale energi- og
klimastatus-rapporter.
Det foreslås derfor, at klima-, energi- og forsyningsministeren i en ny § 21,
stk. 3, i lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion
bemyndiges til at kunne fastsætte regler om indsamling af data om
investeringer i energieffektivitet m.v.
Den foreslåede bemyndigelse i § 21, stk. 3, vil alene blive anvendt til at
fastsætte regler om indsamling af den data, som er nødvendigt for at leve op
til minimumsindholdet i artikel 30, stk. 17 og 18. Der pågår stadig dialog
med Europa-Kommissionen og andre medlemsstater om detaljeringsgrad og
omfanget af den data, som skal indberettes.
Forslaget til bemyndigelse forventes anvendt til at fastsætte regler om
indsamling af data om omfanget af udlånsprodukter vedrørende
energieffektivitet med sondring mellem forskellige produkter. Denne
hjemmelsadgang er nødvendig for at kunne indhente data fra den finansielle
sektor.
Der kan dog også opstå behov for at fastsætte regler om at indhente data om
størrelsen af offentlige investeringer vedrørende energieffektivitet og den
gennemsnitlige mobiliseringsfaktor, der er opnået ved offentlig finansiering
til støtte for energieffektivitetsforanstaltninger. Det samme gælder
indhentning af data om nationale finansieringsprogrammer, der er indført
for at øge udbredelsen af energieffektivitet og bedste praksis og innovative
finansieringsordninger til energieffektivitet.
De indsamlede data vil blive indberettet til Europa-Kommissionen som led
i de integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter i
overensstemmelse med artikel 30, stk. 17 og 18.
3.6. Bemyndigelser til at fastsætte regler om anvendelse af princippet
om energieffektivitet først
3.6.1. Gældende ret
70
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
3.6.1.1. Lov om fremme af effektiv energianvendelse og
drivhusgasreduktion
Der er ikke i dansk ret regler om, at klima-, energi- og forsyningsministeren
kan fastsætte regler om anvendelse af princippet om energieffektivitet først
for visse politikker, planer og investeringsbeslutninger.
3.6.1.2. Elforsyningsloven
Det følger af § 1 i elforsyningsloven, at lovens formål er at sikre, at landets
elforsyning tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse med hensyn
til klima, miljø, elforsyningssikkerhed, forbrugerbeskyttelse og
samfundsøkonomi. Efter § 1, stk. 2 i elforsyningsloven, skal loven i
overensstemmelse med nævnte hensyn bl.a. fremme effektiv
energianvendelse og sikre en effektiv anvendelse af økonomiske ressourcer.
Transmissions-
(Energinet)
og
distributionsvirksomheder
(netvirksomheder) sikrer en tilstrækkelig og effektiv transport af elektricitet
med tilhørende ydelser, jf. § 20 i elforsyningsloven. Endvidere skal
netvirksomheder måle den elektricitet, der transporteres igennem
virksomhedens net, og den elektricitet, der leveres til elkunder eller aftages
fra elproducenter inden for netvirksomhedens netområde, jf. § 22, stk. 1, nr.
2.
Af elforsyningslovens § 28, stk. 1, fremgår det, at Energinet skal udføre
opgaver, der bl.a. sikrer, at der udføres forsknings- og udviklingsaktiviteter,
som er nødvendige for en fremtidig miljøvenlig og energieffektiv
transmission og distribution af elektricitet.
Endvidere fremgår det af § 22, stk. 1, nr. 7, i elforsyningsloven, at en
netvirksomhed skal basere udviklingen af nettet i netvirksomhedens
netområde på en gennemsigtig netudviklingsplan, som netvirksomheden
skal offentliggøre hvert andet år.
Det specificeres i § 19 i bekendtgørelse om varetagelse af
netvirksomhedsaktiviteter
(netvirksomhedsbekendtgørelsen),
at
netudviklingsplanen skal indeholde en opgørelse af det forventede behov
for alternative løsninger til netinvesteringer såsom fleksibelt elforbrug eller
energieffektivitet.
Tilsvarende skal Energinet udvikle en langsigtet udviklingsplan, jf. § 4 i
bekendtgørelse om lov om Energinet.
Netudviklingsplanerne indeholder bl.a. en behovsvurdering i forhold til, at
udvidelser eller opgraderinger skal være målrettet de forventede
71
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
udfordringer i relation til netinfrastrukturen. Såfremt en netvirksomhed har
forventning om relevante udfordringer i relation til netinfrastrukturen skal
disse fremgå. Relevante udfordringer er situationer, der potentielt kan løses
ved anvendelse af alternative løsninger til netinvesteringer såsom
anskaffelse af fleksibilitetsydelser eller energieffektivitetsforanstaltninger.
Endvidere skal netudviklingsplanerne indeholde en opgørelse af planlagte
ny- og reinvesteringer som følge af behovsanalysen, jf.
netvirksomhedsbekendtgørelsen.
Proces og godkendelse af netudviklingsplanerne foregår ved, at
netvirksomhederne sender netudviklingsplanerne til Forsyningstilsynet
senest den 1. april i kalenderåret før netudviklingsplanernes
offentliggørelse, hvorefter der er en høringsproces. Forsyningstilsynet gør
umiddelbart efter modtagelsen af netudviklingsplanerne og af redegørelsen
for resultaterne af høringsprocessen, materialet tilgængeligt for
Energistyrelsen med henblik på at indhente Energistyrelsens energifaglige
udtalelse vedrørende planerne i henhold til netvirksomhedsbekendtgørelsen.
Forsyningstilsynet kan anmode en netvirksomhed om ændring af
netvirksomhedens netudviklingsplan. Ved sin vurdering om der er
anledning til at anmode netvirksomheden om ændring af netvirksomhedens
netudviklingsplanen,
lægger
Forsyningstilsynet
Energistyrelsens
energifaglige udtalelse til grund, jf. netvirksomhedsbekendtgørelsen.
Netvirksomheden skal gøre sin endelige netudviklingsplan tilgængelig for
offentliggørelse på Forsyningstilsynets hjemmeside senest 1. december.
Netvirksomhedsbekendtgørelsens kapitel 8 indeholder derudover regler
angående fleksibilitetsydelser, som skal være med til at sikre optimal
udnyttelse af ressourcer og garantere sikker og effektiv drift af det
sammenhængende elforsyningsnet, jf. § 37.
Energinet er ligeledes underlagt krav om udarbejdelse af en langsigtet
udviklingsplan. Planen giver bl.a. et overblik over det forventede,
fremtidige transmissionsnet, udviklingen af transmissionsnettet og
baggrunden herfor. Den langsigtede udviklingsplan omhandler alle
anlægsprojekter, der planlægges påbegyndt inden for en kortere
tidshorisont, samt projekter der er under analyse med hensyn til, om disse
på længere sigt kan løse behov i energisystemerne. Den langsigtede
udviklingsplan redegør endvidere for den strategiske tilgang til
netudviklingen, herunder til reinvesteringer i transmissionsnettet.
Den langsigtede udviklingsplan indeholder en beskrivelse af afvejningen af
udbygning eller omlægning af transmissionsnettet, over for driftsløsninger
72
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
eller markedsbaserede løsninger samt løsninger ved eventuelle andre
aktører. Energinet skal endvidere i forbindelse med planlagte
anlægsprojekter redegøre for det samfundsøkonomiske grundlag for til- og
fravalg af relevante, herunder alternative løsningsmuligheder, som f.eks.
fremkommes ved offentlig inddragelse.
Energinet udarbejder hvert andet år en langsigtet udviklingsplan, som skal
give et samlet overblik over den planlagte netudbygning på kort sigt samt
det langsigtede behov for udviklingen af eltransmissionsnettet for en 20-årig
periode. I forbindelse med udarbejdelsen inddrager Energinet løbende
relevante interessenter. Når den langsigtet udviklingsplan er udarbejdet
fremsendes denne til klima-, energi- og forsyningsministeren til orientering.
Forsyningstilsynet overvåger Energinets langsigtede udviklingsplan og
vurderer planens forenelighed med de europæiske netudviklingsplaner og
vurderer dens forenelighed med hensynet til fremme af et indre europæisk
marked for elektricitet. Forsyningstilsynets vurdering kan omfatte
anbefalinger til ændringer af Energinets langsigtede udviklingsplan
3.6.1.3. Gasforsyningsloven
Det fremgår af § 1, stk. 2, i lov om gasforsyning (gasforsyningsloven), at
loven særligt skal fremme en bæredygtig energianvendelse, herunder ved
energibesparelser, samt sikre en effektiv anvendelse af økonomiske
ressourcer og skabe konkurrence på markeder for handel med gas.
Det fremgår af gasforsyningslovens § 11, stk. 1, at transmissionsselskaber
eller transmissionssystemejere, systemoperatører og distributionsselskaber
skal sikre en tilstrækkelig og effektiv transport af gas med tilhørende ydelser
i egne systemer. De nævnte selskaber skal yderligere måle den gas, der
transporteres igennem systemet, og den gas, der leveres til gaskunder eller
aftages fra gasproducenter inden for systemet.
Det fremgår af gasforsyningslovens § 12 a, stk. 4, at klima- energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om den, der varetager
systemansvarlig virksomhed efter stk. 1-3, herunder om forholdet til andre
juridiske personer og forpligtelser vedrørende tilrettelæggelsen af adgang til
systemet.
Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1818 af 28. december 2023
om systemansvarlig virksomhed og anvendelse af gassystemet
(systemansvarsbekendtgørelsen).
73
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
Det fremgår af systemansvarsbekendtgørelsen, at Energinet skal udarbejde
en langsigtet udviklingsplan, som skal give et samlet overblik over den
planlagte udbygning af gastransmissionssystemet på kort sigt og det
langsigtede behov for udviklingen af gastransmissionssystemet for en 20-
årig periode, jf. § 7, stk. 1
Det fremgår af systemansvarsbekendtgørelsen, at den langsigtede
udviklingsplan skal udarbejdes på grundlag af Energistyrelsens
analyseforudsætninger evt. suppleret med følsomhedsberegninger som
følge af mellemliggende, større ændringer i analyseforudsætningerne eller
grundlaget herfor, f.eks. ændringer i produktion, forbrug, brændsels- eller
elpriser, jf. bekendtgørelsens § 7, stk. 3. Den langsigtede udviklingsplan
skal udarbejdes hvert andet år og første gang i 2022, jf. 4.
Det fremgår af systemansvarsbekendtgørelsen, at den langsigtede
udviklingsplan på baggrund af analyseforudsætninger og eventuelle
følsomhedsberegninger skal identificere og dokumentere udviklingsbehovet
i gastransmissionssystemet, jf. § 8, stk. 1. Den langsigtede udviklingsplan
skal som minimum indeholde følgende oplysninger: 1) En beskrivelse af de
planlagte projekter m.v. 2) Hvilke af de planlagte projekter der på kort sigt
forventes at blive ansøgt om godkendelse af efter § 4, stk. 3, i lov om
Energinet. 3) En redegørelse for de hensyn, der er taget i forhold til de
modtagne høringssvar jf. § 11, jf. bekendtgørelsens § 8, stk. 2.
Det fremgår af systemansvarsbekendtgørelsen, at Forsyningstilsynet
overvåger Energinets langsigtede udviklingsplan jf. § 4, stk. 2, i lov om
Energinet og vurderer, planens forenelighed med de europæiske
netudviklingsplaner, jf. artikel 8, stk. 3, litra b, i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning om betingelserne for adgang til gastransmissionsnet samt
vurderer dens forenelighed med hensynet til fremme af et indre europæisk
marked for gas. Denne vurdering kan omfatte anbefalinger til ændringer af
Energinets langsigtede udviklingsplan, jf. bekendtgørelsens § 12, stk. 1. Det
fremgår af gasforsyningslovens § 14, stk. 1, nr. 5, at et distributionsselskab
skal udarbejde planer for det fremtidige behov for distributionskapacitet og
systemudvikling, som indsendes til klima-, energi- og forsyningsministeren
til udtalelse, offentliggøres og stilles til rådighed for transmissionsselskaber
eller transmissionssystemejere og systemoperatører i Danmark
.
Det fremgår af gasforsyningslovens § 14, stk. 2, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om gennemførelsen af
bestemmelserne i stk. 1.
74
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 555 af 28. maj 2024 om
distributionsselskabers planer for det fremtidige behov for
distributionskapacitet og systemudvikling.
Det fremgår af bekendtgørelsen, at distributionsselskaber skal udarbejde én
fælles plan for det fremtidige behov for distributionskapacitet og udvikling
af det eksisterende gasdistributionssystem og det kommende system til
distribution af brint af behørig gaskvalitet, jf. § 2, stk. 1.
Det fremgår af bekendtgørelsen, at udviklingsplanen skal give et overblik
på kort sigt og for en 10-årig periode, jf. § 2, stk. 4. Udviklingsplanen skal
offentliggøres hvert andet år, jf. § 2, stk. 5. Udviklingsplanen skal sendes til
ministerens udtalelse og stilles til rådighed for transmissionsselskaber eller
transmissionssystemejere og systemoperatører i Danmark (Energinet), jf. §
2, stk. 6.
Det fremgår af bekendtgørelsen, at udviklingsplanen skal identificere og
dokumentere det fremtidige behov for distributionskapacitet og
udviklingsbehovet i distributionssystemet, jf. § 4, stk. 1, og
udviklingsplanen skal ledsages af en liste over projekter, som et
distributionsselskab planlægger at gennemføre, og forslag til potentielle
projekter, jf. § 4, stk. 2.
Det fremgår af bekendtgørelsen, at et distributionsselskab skal indsende sin
udviklingsplan til klima-, energi- og forsyningsministerens udtalelse i
overensstemmelse med § 14, stk. 1, nr. 5, i lov om gasforsyning, jf. § 7, stk.
1. Ministeren kan anmode et distributionsselskab om at ændre
udviklingsplanen, hvis det er ministerens vurdering, at udviklingsplanen
burde have inddraget synspunkter eller burde have redegjort for spørgsmål
stillet i de modtagne høringssvar, jf. § 7, stk. 3.
Der er ikke bestemmelser i dansk ret, som bemyndiger klima-, energi- og
forsyningsministeren til at kunne fastsætte regler for, hvordan
transmissionsselskaber, systemoperatører og distributionsselskaber skal
anvende princippet om energieffektivitet først i forbindelse med deres
systemplanlægning, systemudvikling og investeringsbeslutninger i henhold
til energieffektivitetsdirektivet.
Der er heller ikke bestemmelser, som bemyndiger klima-, energi- og
forsyningsministeren til at kunne fastsætte regler om, at den regulerende
myndighed (Forsyningstilsynet i Danmark) skal inddrage princippet i sine
opgaver og afgørelser om driften af gasinfrastrukturen
75
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
3.6.2.Energieffektivitetsdirektivet
Af energieffektivitetsdirektivets artikel 3 følger et princip om
energieffektivitet først. Energieffektivitet først defineres i henhold til
direktivets artikel 2, nr. 2 med henvisning til forordning (EU) 2018/1999
som, at der i forbindelse med energiplanlægning og med alle beslutninger
om energipolitik og energiinvestering i videst muligt omfang tænkes i
alternative omkostningseffektive energieffektivitetsforanstaltninger for at
gøre energiefterspørgsel og energiforsyning mere effektiv. Dette vil navnlig
være ved hjælp af omkostningseffektive energibesparelser i
slutanvendelsen, initiativer vedrørende efterspørgselsreaktion og mere
effektiv omdannelse, transmission og distribution af energi, samtidig med at
målsætningerne i disse beslutninger fortsat nås, jf. forordningens artikel 2,
nr. 18.
Det følger af energieffektivitetsdirektivets artikel 3, stk. 1, at
medlemsstaterne i overensstemmelse med princippet om energieffektivitet
først skal sikre, at energieffektivitetsløsninger, herunder ressourcer og
systemfleksibilitet på efterspørgselssiden, vurderes i forbindelse med
planlægning, politikker og større investeringsbeslutninger til en værdi af
mere end 100.000.000 EUR hver eller 175.000.000 EUR for
transportinfrastrukturprojekter.
Endvidere følger det af direktivets artikel 3, stk. 1, litra a og b, at
forpligtelserne i stk. 1 gælder for energisystemer og sektorer uden for
energisektoren, hvis disse sektorer har en indvirkning på energiforbruget og
energieffektiviteten, herunder bygninger, transport, vand, informations- og
kommunikationsteknologi (IKT), landbrug og finansielle sektorer.
Yderligere følger det af direktivets artikel 3, stk. 4, at medlemsstaterne skal
sikre, at de kompetente myndigheder overvåger anvendelsen af princippet
om energieffektivitet først, herunder, hvor det er relevant, sektorintegration
og tværsektorielle indvirkninger, i det omfang politik, planlægning og
investeringsbeslutninger er underlagt krav om godkendelse og overvågning.
Af direktivets artikel 3, stk. 5, litra a, fremgår, at medlemsstaterne ved
anvendelsen af princippet om energieffektivitet først skal fremme og, hvor
der er behov for cost-benefit-analyser, sikre anvendelse af og
offentliggørelse af cost-benefitmetoder, der gør det muligt at foretage en
korrekt vurdering af de generelle fordele ved energieffektivitetsløsninger.
Hvor det er relevant, vil det være under hensyntagen til hele livscyklussen
og det langsigtede perspektiv, system- og omkostningseffektivitet,
forsyningssikkerhed og kvantificering ud fra et samfundsmæssigt,
76
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
sundhedsmæssigt, økonomisk og klimaneutralt perspektiv samt
principperne om bæredygtighed og cirkulær økonomi i omstillingen til
klimaneutralitet.
Af direktivets artikel 3, stk. 5, litra b, fremgår endvidere, at medlemsstaterne
ved anvendelsen af princippet om energieffektivitet først skal tage højde for
indvirkningen på energifattigdom.
Af direktivets artikel 3, stk. 5, litra c, fremgår yderligere, at medlemsstaterne
ved anvendelsen af princippet om energieffektivitet først skal udpege en
eller flere enheder, der har ansvaret for at overvåge anvendelsen af
princippet om energieffektivitet først samt de lovgivningsmæssige rammers,
herunder finansforordningernes, planlægningens, politikkers og de i stk. 1
omhandlede større investeringsbeslutningers indvirkning på energiforbrug,
energieffektivitet og energisystemer.
Herudover fremgår af direktivets artikel 3, stk. 6, at Europa-Kommissionen
senest den 11. april 2024 skal vedtage retningslinjer, der fastsætter en fælles
overordnet ramme, der omfatter tilsyn og den overvågnings- og
rapporteringsprocedure, som medlemsstaterne kan anvende ved
udformningen af de i stk. 5, litra a, omhandlede cost-benefit-metoder, med
henblik på at sikre sammenlignelighed og samtidig give medlemsstaterne
mulighed for at tilpasse sig til de nationale og lokale omstændigheder.
Af præambelbetragtningerne, som er tilknyttet artiklen fremgår bl.a. af
præambelbetragtning nr. 15, at der som et overordnet princip bør tages
hensyn til princippet ”energieffektivitet først” på tværs af
alle sektorer, og
at det rækker ud over energisystemet på alle niveauer, herunder i den
finansielle sektor. Energieffektivitetsløsninger bør betragtes som det første
alternativ i planlægnings- og investeringsbeslutninger ved fastsættelsen af
nye regler for forsyningssiden og på andre politikområder. Selv om
princippet om energieffektivitet først bør anvendes, uden at det berører
andre retlige forpligtelser, målsætninger og principper, bør sådanne
forpligtelser, målsætninger og principper ikke hindre princippets anvendelse
eller føre til fritagelser fra anvendelsen heraf.
Af præambelbetragtning nr. 19 fremgår, at en korrekt anvendelse af
princippet om energieffektivitet først forudsætter, at den rigtige metode til
cost-benefit-analyser anvendes, og at der fastsættes grundforudsætninger for
energieffektive løsninger og tilstrækkelig overvågning.
Af præambelbetragtning nr. 21 fremgår, at princippet om energieffektivitet
først altid bør anvendes ud fra en rimelighedsbetragtning, og at kravene
77
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
fastlagt i dette direktiv ikke bør pålægge medlemsstaterne overlappende
eller modstridende forpligtelser, hvis anvendelsen af princippet sikres
direkte af anden lovgivning. Dette kan være tilfældet for de projekter af
fælles interesse, der er opført på EU-listen i henhold til artikel 3 i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/869, hvorved der indføres
krav om at tage hensyn til princippet om energieffektivitet først i forbindelse
med udviklingen og vurderingen af disse projekter.
Energieffektivitetsdirektivets artikel 27 indeholder forpligtelser om
inddragelse af princippet om energieffektivitet først i netplanlægning,
netudvikling og større investeringsbeslutninger til en værdi af mere end
100.000.000 EUR. Af artiklen følger forpligtelser om anvendelse af
princippet om energieffektivitet først i overensstemmelse med artikel 3 ved
vurdering af energieffektivitetsløsninger.
Det følger af energieffektivitetsdirektivets artikel 27, stk. 1, at de nationale
energireguleringsmyndigheder
skal
anvende
princippet
om
energieffektivitet først i henhold til direktivets artikel 3 i deres arbejde
vedrørende driften af elinfrastrukturen og i deres beslutninger vedrørende
driften af gasinfrastrukturen, herunder deres beslutninger om tariffer. Ud
over princippet om energieffektivitet først kan de nationale
energireguleringsmyndigheder tage hensyn til omkostningseffektivitet,
systemeffektivitet, forsyningssikkerhed og markedsintegration, samtidig
med at Unionens klimamål og bæredygtighed sikres.
Det følger af direktivets artikel 27, stk. 2, at medlemsstaterne skal sikre, at
transmissions- og distributionssystemoperatørerne anvender princippet om
energieffektivitet først i overensstemmelse med direktivets artikel 3 i
forbindelse med deres planlægning, inklusive netplanlægning, netudvikling
og
investeringsbeslutninger.
Transmissions-
og
distributionssystemoperatørerne skal i denne forbindelse udarbejde en cost-
benefit-analyse. De nationale regulerende myndigheder eller andre
udpegede nationale myndigheder kontrollerer, at de metoder, som
transmissionssystemoperatørerne
og distributionssystemoperatørerne
anvender, vurderer alternativer i cost-benefit-analysen og tager hensyn til de
generelle fordele af energieffektivitetsløsninger, fleksibilitet på
efterspørgselssiden og investeringer i aktiver, der bidrager til at afbøde
klimaændringer. De nationale regulerende myndigheder og andre udpegede
myndigheder kontrollerer også transmissionssystemoperatørernes eller
distributionssystemoperatørernes gennemførelse af princippet om
energieffektivitet først, når de godkender, kontrollerer eller overvåger deres
projekter og netudviklingsplaner. De nationale regulerende myndigheder
78
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
kan fastsætte metoder og retningslinjer for, hvordan alternativer kan
vurderes
i
cost-benefit-analysen
i
samarbejde
med
transmissionssystemoperatørerne og distributionssystemoperatørerne, der
kan bidrage med teknisk ekspertise.
Energieffektivitetsdirektivets definition af
”transmissionssystemoperatør”
er som defineret i artikel 2, nr. 35), i direktiv (EU) 2019/944 hvad angår
elektricitet og artikel 2, nr. 4), i direktiv 2009/73/EF hvad angår gas, jf.
energieffektivitetsdirektivets artikel 2, nr. 35.
Transmissionssystemoperatør er defineret i artikel 2, nr. 35, i direktiv (EU)
2019/944 (elmarkedsdirektivet) som en fysisk eller juridisk person, der er
ansvarlig for driften, vedligeholdelsen og om nødvendigt udbygningen af
transmisssionssystemet i et givent område samt i givet fald dets
sammenkoblinger med andre systemer og for at sikre, at systemet på lang
sigt kan tilfredsstille en rimelig efterspørgsel efter transmission af
elektricitet.
Transmissionssystemoperatør er defineret i artikel 2, nr. 4, i direktiv
2009/73 (gasdirektivet) som enhver fysisk eller juridisk person, der
varetager transmissionsopgaven og er ansvarlig for driften,
vedligeholdelsen og om nødvendigt udbygningen af transmisssionssystemet
i et givet område samt i givet fald dets sammenkoblinger med andre
systemer, og for at sikre, at systemet på lang sigt kan tilfredsstille en rimelig
efterspørgsel efter transport af gas.
Energieffektivitetsdirektivets definition af
”distributionssystemoperatør” er
som defineret i artikel 2, nr. 29), i direktiv (EU) 2019/944, hvad angår
elektricitet, eller artikel 2, nr. 6), i direktiv 2009/73/EF, hvad angår gas, jf.
energieffektivitetsdirektivets artikel 2, nr. 26.
Distributionssystemoperatør er defineret i artikel 2, nr. 29 i direktiv (EU)
2019/944 (elmarkedsdirektivet) som en fysisk eller juridisk person, der er
ansvarlig for driften, vedligeholdelsen og om nødvendigt udbygningen af
distributionssystemet i et givent område samt i givet fald dets
sammenkoblinger med andre systemer og for at sikre, at systemet på lang
sigt kan tilfredsstille en rimelig efterspørgsel efter distribution af elektricitet.
Distributionssystemoperatør er defineret i artikel 2, nr. 6, i direktiv (EU)
2009/73 (gasdirektivet) som enhver fysisk eller juridisk person, der
varetager distributionsopgaven og er ansvarlig for driften, vedligeholdelsen
og om nødvendigt udbygningen af distributionssystemet i et givet område
samt i givet fald dets sammenkoblinger med andre systemer, og for at sikre,
79
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
at systemet på lang sigt kan tilfredsstille en rimelig efterspørgsel efter
distribution af gas.
Ifølge energieffektivitetsdirektivets artikel 27, stk. 3, skal medlemsstaterne
sikre, at transmissions- og distributionssystemoperatørerne overvåger og
opgør det samlede nettab og optimerer nettene og forbedrer
neteffektiviteten, hvis det er teknisk og finansielt muligt. Disse
foranstaltninger og de forventede energibesparelser (gennem reduktion af
nettab) skal transmissions- og distributionssystemoperatørerne indberette til
den nationale energireguleringsmyndighed. Medlemsstaterne skal sikre, at
transmissions-
og
distributionssystemoperatørerne
vurderer
foranstaltninger, der kan forbedre energieffektiviteten i forhold til
eksisterende transmission- og distributionssystemer og forbedrer
energieffektiviteten i forbindelse med udformningen og driften af
infrastrukturen, herunder med hensyn til udbygningen af intelligente net.
Af energieffektivitetsdirektivet artikel 27, stk. 4, følger, at de nationale
energireguleringsmyndigheder skal inkludere et afsnit i deres årsrapport om
de fremskridt, der er gjort med hensyn til at forbedre energieffektiviteten i
relation til driften af elinfrastrukturen og gasinfrastrukturen. I rapporten
forelægger de nationale energireguleringsmyndigheder en vurdering af den
samlede effektivitet i forbindelse med driften af elinfrastrukturen,
gasinfrastrukturen og transmissions- og distributionssystemoperatørernes
gennemførte foranstaltninger. De nationale energireguleringsmyndigheder
fremsætter, hvor det er relevant, anbefalinger til, hvordan
energieffektiviteten kan forbedres, herunder omkostningseffektive
alternativer, der reducerer spidsbelastninger og det samlede elforbrug.
3.6.3. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
Energieffektivitetsdirektivet indeholder som noget nyt forpligtelser om
anvendelsen af et princip om energieffektivitet først.
3.6.3.1. Lov om fremme af effektiv energianvendelse og
drivhusgasreduktion
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at det er
nødvendigt at foreslå nye bemyndigelsesbestemmelser i lov om fremme af
effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion med henblik på at
muliggøre opfyldelse af energieffektivitetsdirektivets krav om anvendelse
af princippet om energieffektivitet først.
Det er endvidere Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at
det er mest hensigtsmæssigt, at reglerne om anvendelse af princippet om
energieffektivitet først fastsættes af klima-, energi- og forsyningsministeren
80
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
ved bekendtgørelse efter bemyndigelse. Europa-Kommissionen har først
den 29. juli 2024 offentliggjort sin henstilling (EU) 2024/2143 om
implementeringen af energieffektivitetsdirektivets artikel 3, som supplerer
Europa-Kommissionens henstilling (EU) 2021/1749 af 28. september 2021.
Den nærmere model for implementeringen af princippet om
energieffektivitet først er grundet den forsinkede henstilling under
udarbejdelse. Modellen vil navnlig udmøntes under hensyntagen til
direktivets præambelbetragtning 21, hvoraf det fremgår, at princippet altid
bør anvendes ud fra en rimelighedsbetragtning, og at kravene, der følger af
direktivet, ikke bør pålægge medlemsstaterne overlappende eller
modstridende forpligtelser.
Ved at bemyndige ministeren til at fastsætte de nærmere regler ved
bekendtgørelse skabes der endvidere størst mulig fleksibilitet i forhold til
fremtidig tilpasning af reglerne, der kan blive nødvendigt, eksempelvis ved
revision af energieffektivitetsdirektivet.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer overordnet, at adgangen
til at regulere i medfør af en sådan bemyndigelsesbestemmelse vil skulle
afgrænses af direktivets bestemmelser. Bemyndigelsen vil således alene
være
beregnet
til
implementeringen
af
artikel
3
i
energieffektivitetsdirektivet, og den forventes ikke anvendt til at fastsætte
tiltag udover, hvad der vurderes nødvendigt for at overholde forpligtelserne
heri. Endelig bør bemyndigelsen kunne anvendes ved eventuelle fremtidige
ændringer af artikel 3 i energieffektivitetsdirektivet.
3.6.3.2. Elforsyningsloven
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet finder det nødvendigt at fastsætte
en ny bemyndigelsesbestemmelse i elforsyningsloven med henblik på at
muliggøre opfyldelse af krav om anvendelsen af princippet om
energieffektivitet først i henhold til energieffektivitetsdirektivets artikel 3
og 27. Der er i dansk ret ikke adgang til, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om anvendelsen af princippet om
energieffektivitet først, herunder i forbindelse med netplanlægning,
netudvikling og større investeringsbeslutninger.
Elforsyning i Danmark tilrettelægges ud fra en afvejning mellem flere
hensyn, herunder bl.a. fremme af effektiv energianvendelse og at sikre en
effektiv anvendelse af økonomiske ressourcer. Energinet og
netvirksomhederne skal sikre en tilstrækkelig og effektiv transport af
elektricitet med tilhørende ydelser. Endvidere skal netvirksomheder måle
den elektricitet, der transporteres igennem virksomhedens net, og den
81
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
elektricitet, der leveres til elkunder eller aftages fra elproducenter inden for
netvirksomhedens netområde.
Endvidere skal en netvirksomhed basere udviklingen af nettet i
netvirksomhedens netområde på en gennemsigtig netudviklingsplan, som
netvirksomheden skal offentliggøre hvert andet år. Denne netudviklingsplan
skal bl.a. indeholde en opgørelse af det forventede behov for alternative
løsninger til netinvesteringer såsom fleksibelt elforbrug eller
energieffektivitet.
Netudviklingsplanen
indeholder
også
en
behovsvurdering i forhold til udvidelser og opgraderinger, der er målrettet
de forventede udfordringer i relation til netinfrastrukturen. Relevante
udfordringer er situationer, der potentielt kan løses ved anvendelse af
alternative løsninger til netinvesteringer såsom anskaffelsen af
fleksibilitetsydelser eller energieffektivitetsforanstaltninger. Disse er med
til at sikre optimal udnyttelse af ressourcer, garantere sikker og effektiv drift
af det sammenhængende elforsyningsnet. Energieffektivitet er således ikke
et nyt hensyn, men indgår allerede som et hensyn i relation til drift og
udvikling af elforsyning i Danmark.
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at vurdering og
kontrol af Energinet og netvirksomhedernes cost-benefit-metoder, og deres
gennemførelse af princippet om energieffektivitet først ved godkendelse,
kontrol eller overvågning af deres projekter bedst inkluderes i processen for
netvirksomhedernes udviklingsplaner, herunder vurderingen og
godkendelsen af disse samt Energinets langsigtede udviklingsplan.
Netvirksomhederne og Energinet udarbejder allerede i dag
netudviklingsplaner og en langsigtet udviklingsplan,
jf. afsnit om ”gældende
ret”. Disse indeholder
bl.a. en behovsvurdering, som skal være målrettet de
forventede udfordringer i systeminfrastrukturen, som potentielt kan løses
ved
anvendelse
af
fleksibilitetsydelser
eller
energieffektivitetsforanstaltninger.
Det er ministeriets vurdering, at den beskrevne model for vurdering og
godkendelse af netvirksomhedernes netudviklingsplaner i henhold til
netvirksomhedsbekendtgørelsen ikke bør ændres, jf. afsnit om gældende ret.
For så vidt angår Forsyningstilsynets mulighed for fremsættelse af
anbefalinger til forbedring af energieffektivitet i henhold til
energieffektivitetsdirektivets art. 27, bør den nuværende ordning i relation
til netudviklingsplanerne, hvor Energistyrelsen står for energifaglige
vurderinger, fortsat gælde. Eventuelle anbefalinger kan foreslås i
forbindelse med, at Forsyningstilsynet kan anmode netvirksomheden om
82
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
ændring af netvirksomhedens netudviklingsplaner. Ved sin vurdering om
der er anledning til at anmode netvirksomheden om ændring af
netvirksomhedens
netudviklingsplan,
lægger
Forsyningstilsynet
Energistyrelsens energifaglige udtalelse til grund, jf. afsnit om gældende ret.
Energinet er ligeledes underlagt krav om udarbejdelse af en langsigtet
udviklingsplan. Planen har bl.a. til formål at give et overblik over det
forventede, fremtidige udviklingsbehov for transmissionsnettet herunder
udviklingen af transmissionsnettet og baggrunden herfor, jf. afsnittet om
gældende ret. Den langsigtede udviklingsplan sikrer transparens og løbende
involvering af offentligheden i udviklingen af systemet, og at de berørte
aktørers behov og bidrag til løsninger tages i betragtning.
Det er ministeriets vurdering, at princippet om energieffektivitet først bedst
inkluderes i Energinets langsigtede udviklingsplan.
Det er ministeriets vurdering, at princippet om energieffektivitet først i høj
grad allerede er en del af de krav, som de kollektive
elforsyningsvirksomheder er underlagt i kraft af, at elforsyning i Danmark
tilrettelægges ud fra en afvejning af hensyn, der inkluderer fremme af
effektiv energianvendelse og at sikre en effektiv anvendelse af økonomiske
ressourcer. De er forpligtet til at sikre en tilstrækkelig og effektiv transport
af elektricitet.
Ministeriet anser på denne baggrund i høj grad energieffektivitetsdirektivets
forpligtelser af formel karakter.
3.6.3.3. Gasforsyningsloven
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet finder det hensigtsmæssigt, at
fastsætte en ny bemyndigelsesbestemmelse i gasforsyningsloven med
henblik på at muliggøre opfyldelse af krav om anvendelsen af princippet om
energieffektivitet først i henhold til energieffektivitetsdirektivets artikel 3
og 27. Der er i dansk ret ikke en adgang til, at ministeren kan fastsætte regler
om krav om anvendelse af princippet om energieffektivitet først for
systemplanlægning, systemudvikling og større investeringsbeslutninger.
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at vurdering og
kontrol af distributions- og transmissionsselskabers cost-benefit-metoder,
og deres gennemførelse af princippet om energieffektivitet først ved
godkendelse, kontrol og overvågning af deres projekter bedst inkluderes i
processen for distributionsselskabers udviklingsplaner, herunder
vurderingen og godkendelsen af denne, samt Energinets langsigtede
udviklingsplan.
83
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2927712_0084.png
UDKAST
Det er ministeriets vurdering, at princippet om energieffektivitet først i høj
grad allerede er en del af de krav som gastransmissions- og
distributionsselskaber er underlagt i kraft af, at gasforsyning i Danmark
tilrettelægges ud fra en afvejning af hensyn, der inkluderer fremme af
effektiv energianvendelse og at sikre en effektiv anvendelse af økonomiske
ressourcer.
Ministeriet
vurderer
på
denne
baggrund,
at
energieffektivitetsdirektivets forpligtelser om anvendelse af princippet om
energieffektivitet først i forbindelse med systemplanlægning og -udvikling
allerede indgår i den gældende regulering.
3.6.4. Den foreslåede ordning
3.6.4.1. Lov om fremme af effektiv energianvendelse og
drivhusgasreduktion
Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i lov om fremme af effektiv
energianvendelse og drivhusgasreduktion, hvor klima-, energi- og
forsyningsministeren i en ny § 14 b bemyndiges til at fastsætte regler om
anvendelse af princippet om energieffektivitet først.
Den foreslåede bemyndigelse vil kunne anvendes til at fastsætte regler i en
bekendtgørelse,
der
sikrer
opfyldelse
af
kravene
i
energieffektivitetsdirektivets artikel 3.
Det forventes, at der med den foreslåede bemyndigelse vil blive fastsat
regler om, at der i overensstemmelse med princippet om energieffektivitet
først i forbindelse med visse typer af planlægning, politikker og større
investeringsbeslutninger indgår vurderinger af energieffektivitetsløsninger.
Der forventes f.eks. at blive fastsat regler om, hvilke aktører, sektorer og
projekter der er omfattet af kravet om vurdering af
energieffektivitetsløsninger, samt om undtagelser fra krav om vurdering af
energieffektivitetsløsninger. Den foreslåede bemyndigelse skal sikre, at der
kan fastsættes undtagelser til kravet om anvendelse af princippet om
energieffektivitet først i tilfælde, hvor der i anden lovgivning følger
overlappende eller modstridende forpligtelser.
Endvidere forventes, at der vil blive fastsat regler om anvendelse af cost-
benefit-metoder, der muliggør vurdering af de generelle fordele af
aktørernes valg af energieffektivitetsløsninger.
Yderligere foreslås, at der indsættes en henvisning til den foreslåede § 14 b
i § 21, stk. 1, hvorefter aktører som vil omfattes af krav om at vurdere
energieffektivitetsløsninger vil kunne pålægges at
udarbejde og meddele
oplysninger om vurderingen.
Bestemmelsen vil som led i overvågning af
84
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
overholdelse af krav om anvendelse af princippet om energieffektivitet først
i overensstemmelse med energieffektivitetsdirektivet kunne benyttes til at
fastsætte regler, hvorefter aktører i det omfang det findes relevant kan
pålægges at fremsende oplysninger om vurderingen.
Herudover foreslås i ny § 21 a i lov om fremme af effektiv energianvendelse
og drivhusgasreduktion, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om
tilsyn og påbud på et antal områder, herunder med regler, som fastsat efter
den foreslåede § 14 b om princippet om energieffektivitet først.
For en nærmere gennemgang af bemyndigelsen henvises til lovforslagets §
1, nr. 11, 19 og 21 og bemærkningerne hertil.
3.6.4.2. Elforsyningsloven
Det foreslås, at der indføres en ny bemyndigelse i elforsyningslovens § 20,
stk. 6, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte
nærmere regler om anvendelsen af princippet om energieffektivitet først i
overensstemmelse med artikel 3 og 27 i energieffektivitetsdirektivet i
forbindelse
med
netplanlægning,
netudvikling
og
større
investeringsbeslutninger til en værdi af mere end 100.000.000 EUR, samt i
forbindelse med
de
kollektive elforsyningsvirksomheder og
Forsyningstilsynets opgaver, pligter og tilsyn. Bemyndigelsesbestemmelsen
i elforsyningsloven foreslås med henblik på at muliggøre opfyldelse af
energieffektivitetsdirektivets
krav
vedrørende
anvendelsen
af
energieffektivitet først princippet på området.
Det forventes, at der med denne bemyndigelse vil blive fastsat regler om, at
der i overensstemmelse med princippet om energieffektivitet først, i
forbindelse
med
netplanlægning,
netudvikling
og
større
investeringsbeslutninger til en værdi af mere end 100.000.000 EUR,
udarbejdes
cost-benefit-analyser
til
vurderinger
af
energieffektivitetsløsninger. Derudover forventes det, at der fastsættes
regler for indberetning af cost-benefit-analysernes resultater.
Det forventes, at der vil fastsættes regler om hvilken myndighed og hvilke
projekter,
der
omfattes
af
kravet
om
vurdering
af
energieffektivitetsløsninger.
Hensigten med denne bemyndigelsesbestemmelse er, at klima-, energi- og
forsyningsministeren gives adgang til at udstede regler på
bekendtgørelsesniveau og derigennem muliggøre implementeringen af
energieffektivitetsdirektivets artikel 27. Brugen af bestemmelsen bør ikke
skabe situationer, hvor der er overlappende eller modstridende forpligtelser.
85
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
3.6.4.3. Gasforsyningsloven
Det foreslås, at der indføres en ny bemyndigelse i § 11, stk. 4 i
gasforsyningsloven, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren kan
fastsætte nærmere regler om transmissionsselskabers, systemoperatørers og
distributionsselskabers anvendelse af princippet om energieffektivitet først
i forbindelse med deres systemplanlægning, systemudvikling og større
investeringsbeslutninger samt i forbindelse med Forsyningstilsynets
opgaver, pligter og tilsyn.
Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil medføre, at det bliver muligt
at fastsætte mere konkrete regler om, hvordan princippet om
energieffektivitet først skal bruges i beslutninger og afgørelser for at
forbedre effektiviteten af gassystemet.
Formålet med bestemmelsen er at give klima-, energi-
forsyningsministeren bemyndigelse til at udstede regler
bekendtgørelsesniveau
og
muliggøre
implementeringen
energieffektivitetsdirektivets artikel 27.
og
på
af
Det forventes, at der med denne bemyndigelse vil blive fastsat regler om, at
der i overensstemmelse med princippet om energieffektivitet først i
forbindelse med systemplanlægning, systemudvikling og større
investeringsbeslutninger, udarbejdes cost-benefit-analyser til vurdering af
energieffektivitetsløsninger. Kommissionens henstilling (EU) 2024/2143 af
29. juli 2024 om retningslinjer for fortolkning af artikel 3 i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/1791 for så vidt angår princippet
om energieffektivitet først indeholder retningslinjer for metoder til cost-
benefit-analyser. Derudover forventes det, at der fastsættes regler for
indberetning af cost-benefit-analysernes resultater.
Det forventes bl.a., at der fastsættes regler om, hvilken myndighed der er
omfattet af kravet om vurdering af energieffektivitetsløsninger, da
medlemslandene har et valg, om det skal være den nationale regulerende
myndighed eller andre udpegede nationale myndigheder, som kontrollerer
de
metoder,
som
transmissionssystemoperatørerne
og
distributionssystemoperatørerne anvender i henhold til artikel 27, stk. 2 i
direktivet. Derudover forventes det, at der fastsættes regler om, hvilke
projekter der er omfattet af kravet om vurdering af
energieffektivitetsløsninger.
3.7. Bestemmelser, herunder bemyndigelser, om forbrugerrettigheder
3.7.1. Gældende ret
86
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
Kapitel 4 i lov om varmeforsyning (varmeforsyningsloven) indeholder
regler om prisregulering for varmeforsyningsvirksomheder, som
Forsyningstilsynet fører tilsyn med. Reguleringen sikrer, at varmen leveres
til en omkostningsbestemt pris. Dette indebærer, at der i varmeprisen alene
må indregnes nødvendige omkostninger. Formålet med prisreguleringen er
blandt andet at sikre rimelige forbrugerpriser.
Hverken varmeforsyningsloven eller lov om fjernkøling (fjernkølingsloven)
indeholder specifikke regler om slutkundernes og slutbrugernes kontraktlige
rettigheder.
3.7.2. Energieffektivitetsdirektivet
Af energieffektivitetsdirektivets artikel 21 følger en række nye
forbrugerretlige rettigheder målrettet slutkunder og, hvor disse nævnes
eksplicit, slutbrugere. Rettighederne skal implementeres med forbehold for
eventuelle EU-retlige regler om forbrugerbeskyttelse, jf. Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011 om
forbrugerrettigheder og Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om
urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler.
Begreberne ”slutkunde” og ”slutbruger” er nærmere defineret i
energieffektivitetsdirektivets artikel 2, nr. 28 og 53, hvoraf det fremgår, at
der ved en slutkunde forstås en fysisk eller juridisk person, der køber energi
til egen slutanvendelse, mens der ved en slutbruger forstås en fysisk eller
juridisk person, som køber eller forsynes med opvarmning, køling eller
varmt vand, men ikke har en direkte eller individuel kontrakt med
energileverandøren.
I henhold til energieffektivitetsdirektivets artikel 21, stk. 2, har slutkunder
ret til en kontrakt med leverandøren, hvor der skal angives en række
oplysninger, herunder bl.a. aktuelle priser og tariffer, information om
kontaktens løbetid, mulighed for opsigelse af kontakten, regler for varsling
af ændringer samt klagemuligheder. Derudover fremgår, at kunderne har ret
til et rettidigt varsel ved ændringer i kontraktbetingelserne, ret til at benytte
et bredt udvalg af betalingsmetoder, ret til ikke at blive stillet ringere ved
anvendelse af forudbetalingssystemer, ret til rimelige og gennemsigtige
vilkår, ret til klagebehandling og ret til passende varsel inden
forsyningsafbrydelse. Desuden skal både slutkunder og slutbrugere have et
resumé af de vigtigste kontraktbestemmelser.
Der skal i forbindelse med implementeringen af artikel 21 etableres et tilsyn
for
at
sikre,
at
varmedistributionsvirksomhederne
og
fjernkølingsvirksomhederne i deres kontraktforhold med slutkunderne og
87
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
slutbrugerne efterlever de kontraktlige rettigheder. Dette følger af artikel 21,
stk. 8, hvoraf det fremgår, at kompetente myndigheder skal sikre, at
forbrugerbeskyttelsesforanstaltningerne fastsat i direktivet skal håndhæves,
og at pågældende myndighed skal være uafhængig af eventuelle
markedsinteresser.
3.7.3. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
Klima-, energi- og forsyningsministeren har efter gældende ret ikke
hjemmel til at stille krav om udarbejdelse af kontrakter med slutkunder eller
om kontraktens indhold, herunder at der f.eks. skal gives et resumé af de
vigtigste kontraktbetingelser, hvem der skal give slutkunderne de relevante
oplysninger (ejendomsejer, udlejer m.v.) og at der skal tilbydes et bredt
udvalg af betalingsmetoder.
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at retten til en
kontrakt og et resume af de vigtigste kontraktbestemmelser bør fastsættes
ved lov, da det er mest hensigtsmæssigt, at klare og entydige
forbrugerrettigheder fremgår direkte af bestemmelsens ordlyd.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer endvidere, at nærmere
regler herom, herunder de øvrige forpligtelser i artikel 21, bør
implementeres på bekendtgørelsesniveau på samme måde, som det kendes
fra el- og gassektoren, da der herved skabes en hensigtsmæssig parallelitet.
Det vil også give fleksibilitet i forhold til at tilpasse reglerne ved eventuelle
fremtidige justeringer af direktivet.
Derfor vurderes det, at der bør fastsættes nye bemyndigelsesbestemmelser i
varmeforsyningsloven og i fjernkølingsloven med henblik på at muliggøre
opfyldelse
af
energieffektivitetsdirektivets
krav
vedrørende
forbrugerrettigheder. Det bemærkes at definitionerne
”slutkunde” og
”slutbruger”
allerede er implementeret i § 2, stk. 1, nr. 12 og 13 i
bekendtgørelse af 23. maj. 2022 nr. 734 om energivirksomheder og
bygningsejeres oplysningsforpligtelser overfor slutkunder og slutbrugere
om energiforbrug og fakturering m.v.
Der skal i forbindelse med implementeringen af artikel 21 etableres et tilsyn
for at sikre, at fjernvarme- og fjernkølingsvirksomhederne i deres
kontraktforhold med slutkunder og slutbrugere efterlever de
forbrugerrettigheder, der er angivet i artiklen.
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering ud fra en res-
sourcebetragtning, at ansvaret for tilsynsopgaven bedst placeres hos
Energistyrelsen, idet Energistyrelsen har de nødvendige data fra sektoren.
88
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
Tilsynet vil f.eks. kunne etableres efter en eksisterende model, som tidligere
har været benyttet i forbindelse med tilsynet med indefrysningsordningen
på varmeområdet, hvor der foretages stikprøvekontrol af en række
virksomheder én gang årligt. Det vurderes, at et proaktivt tilsyn mest
effektivt vil sikre, at virksomhederne håndhæver kravene i artikel 21 og
dermed også sikrer forbrugernes rettigheder bedst.
3.7.4. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 4 i henholdsvis
varmeforsyningslovens § 20 d og fjernkølingslovens § 6 a, der fastsætter
regler om slutkunders ret til en kontrakt og om leverandørens pligt til at give
slutkunder og slutbrugere et resume af de vigtigste kontraktbetingelser,
herunder priser og tariffer, på en forståelig måde og i et præcist og forståeligt
sprog.
Endvidere foreslås, at klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges
til at fastsætte regler på bekendtgørelsesniveau om kontraktlige rettigheder
for slutkunder og slutbrugere, der indgår aftale med en
varmedistributionsvirksomhed
eller
en
fjernkølingsvirksomhed.
Bemyndigelserne vil muliggøre, at klima-, energi- og forsyningsministeren
kan fastsætte regler om grundlæggende kontraktlige rettigheder, som
gennemfører energieffektivitetsdirektivets artikel 21. Det vil blandt andet
være regler om, at slutkunder og slutbrugere har ret til rettidigt varsel ved
ændring i kontraktbetingelser, ret til bredt udvalg af betalingsmetoder, ret til
ikke at blive stillet ringere ved anvendelse af forudbetalingssystemer, ret til
rimelige og gennemsigtige vilkår, ret til klagebehandling, ret til passende
varsel inden forsyningsafbrydelse.
Endeligt foreslås det, at klima-, energi- og forsyningsministeren gives
bemyndigelse til at fastsætte regler på bekendtgørelsesniveau om tilsyn med
fjernvarme- og fjernkølingsvirksomhederne i deres kontraktforhold med
slutkunder og slutbrugere og efterlevelse af krav om forbrugerrettigheder,
samt at Energistyrelsen vil varetage tilsynsopgaven.
3.8. Bestemmelser, herunder bemyndigelser, om kommunale
køleplaner og godkendelse af projekter om fjernkøling
3.8.1. Gældende ret
Fjernkølingsloven indeholder ikke på nuværende tidspunkt regler, som
pålægger kommunalbestyrelsen at udarbejde planer for køleforsyningen i
kommunen. Varmeforsyningsloven indeholder derimod regler, der
pålægger kommunalbestyrelsen at udføre en planlægning for
varmeforsyningen i kommunen i samarbejde forsyningsselskaber og andre
89
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
berørte parter. Formålet hermed er at få kommunerne til at forholde sig til
varmeforsyningen i kommunen, herunder hvilke initiativer der med fordel
kan
iværksættes
på
energiområdet.
Reglerne
fremgår
af
varmeforsyningslovens kapitel 2.
Det fremgår af fjernkølingslovens § 5, stk. 1, at klima-, energi- og
forsyningsministeren godkender projekter vedrørende etablering af nye eller
omfattende renovering af eksisterende fjernkølingsanlæg med en
kølekapacitet på over 20 MW. Ansvaret for godkendelsen er delegeret til
Energistyrelsen ved § 1, nr. 1, i bekendtgørelse af 27. juni 2022 nr. 991 om
godkendelse af projekter for industri- og fjernkølingsanlæg (industri- og
kølebekendtgørelsen), i henhold til fjernkølingslovens § 5, stk. 1.
Tilsvarende fremgår det af fjernkølingslovens § 5, stk. 2, at
kommunalbestyrelsen godkender projekter vedrørende etablering af nye
eller omfattende renovering af eksisterende kommunale fjernkølingsanlæg
med en kølekapacitet på 20 MW eller under. Det følger endvidere af
fjernkølingslovens § 5, stk. 2, at kommunalbestyrelsen alene kan godkende
et fjernkølingsprojekt, som fremmer effektiv fjernkøling og som
sammenlignet med et relevant scenarie, målbart reducerer den mængde
energi, der er påkrævet for at forsyne en enhed. Loven indeholder ikke krav
om, at kommunalbestyrelsen skal godkende private fjernkølingsanlæg med
en kølekapacitet på 20 MW eller derunder.
Det fremgår af fjernkølingslovens § 6, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om behandling af sager og
nærmere angivne forudsætninger, der skal lægges til grund for godkendelse
af projekter efter lovens § 5. Bemyndigelsen er udmøntet i industri- og
kølebekendtgørelsen.
De nærmere regler for godkendelsen af projekter vedrørende
fjernkølingsanlæg efter fjernkølingslovens § 5, fremgår af industri- og
kølebekendtgørelsens kapitel 2 og 3.
3.8.2. Energieffektivitetsdirektivet
Af energieffektivitetsdirektivets artikel 25, stk. 6, fremgår bl.a. nye
forpligtelser om udarbejdelsen af lokale køleplaner. Af bestemmelsen
fremgår krav om, at kommuner, som minimum med et samlet indbyggertal
på over 45.000 skal udarbejde lokale køleplaner.
Endvidere fremgår, at de lokale køleplaner som minimum bør være baseret
på et antal kriterier, der er oplistet i direktivets artikel 25, stk. 6, litra a-l,
herunder at de skal overholde princippet om energieffektivitet først, tage
90
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
hensyn til relevant eksisterende energiinfrastruktur, og sigte mod at udskifte
gamle og ineffektive varme- og køleapparater i offentlige institutioner og
organisationer med højeffektive alternativer med det formål at udfase fossile
brændsler m.v.
Yderligere fremgår det af direktivets artikel 25, stk. 6, 2. afsnit, at
medlemsstaterne skal sikre, at alle relevante parter, herunder offentlige og
relevante private interessenter skal gives lejlighed til at deltage i
udarbejdelsen af planerne for køling.
Herudover fremgår det af direktivets artikel 25, stk. 6, 4. afsnit, at lokale
køleplaner kan gennemføres i fællesskab af en gruppe af flere lokale
myndigheder i naboområder, forudsat at det er hensigtsmæssigt.
Endelig fremgår det af direktivets artikel 25, stk. 6, 5. afsnit, at lokale
køleplaner skal vurderes af en kompetent myndighed.
For definitionen af, hvornår fjernkølingssystemer er effektive, og krav til
effektiviteten af fjernkølingssystemer, der opføres eller undergår
omfattende renovering henvises til direktivets artikel 26, stk. 1 og 4 samt til
de almindelige bemærkninger i pkt. 3.9. om energieffektivisering af
fjernvarme- og fjernkølingssystemer samt cost-benefit-analyser.
3.8.3. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
Det følger af energieffektivitetsdirektivets artikel 25, stk. 6, at det skal
sikres, at lokale og regionale myndigheder udarbejder køleplaner. Direktivet
fastsætter ikke hvilket konkret myndighedsniveau, køleplanerne skal
udarbejdes på.
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at det er mest
hensigtsmæssigt, at planerne udarbejdes på kommunalt niveau, da
kommunalbestyrelsen vurderes at være er den mest kompetente myndighed,
idet kommunalbestyrelsen har en større lokalkendskab og i forvejen er
godkendelsesmyndighed for fjernvarmeprojekter og kommunale
fjernkølingsprojekter under 20 MW.
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at kravet alene
bør gælde for kommuner med over 45.000 indbyggere, hvilket omfatter ca.
halvdelen af de 98 danske kommuner. Ministeriet vurderer, at dette er mest
hensigtsmæssigt, idet kølebehovet udgør en lille del af forsyningssektoren i
Danmark sammenlignet med f.eks. varmebehovet. På baggrund af data fra
2020, vurderes energiforbruget til køling at svare til ca. 20 pct. af
energiforbruget til varmeproduktion. Henset til det lave kølebehov i
91
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
Danmark, vurderes det ikke proportionelt at pålægge alle kommuner at
udarbejde en køleplan ud fra de krav, der er angivet i
energieffektivitetsdirektivets artikel 25, stk. 6, litra a-j.
Det er endvidere Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at
energieffektivitetsdirektivets artikel 25, stk. 6, litra a-l, ikke udgør bindende
krav, men anbefalinger til, hvad køleplanerne kan indeholde. Ministeriet
vurderer, at det vil være en unødig administrativ byrde, hvis der indføres et
direkte krav om, at kommunale køleplaner skal indeholde oplysningerne
oplistet i artiklen.
Endeligt vurderer ministeriet, at det er mest hensigtsmæssigt, at
energieffektivitetsdirektivets artikel 25, stk. 6, primært implementeres på
bekendtgørelsesniveau, da der herved sikres størst mulig fleksibilitet i
forhold til en efterfølgende tilpasning af reglerne, f.eks. ved en fremtidig
revision af energieffektivitetsdirektivet. Derfor vurderer Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet det nødvendigt at indsætte en ny bestemmelse i lov
om fjernkøling, der bemyndiger klima-, energi- og forsyningsministeren til
at fastsætte de nærmere regler om kommunernes udarbejdelse af køleplaner.
3.8.4. Den foreslåede ordning
Det foreslås at indsætte en ny § 1 b i fjernkølingsloven. Den foreslåede
bestemmelse vil implementere energieffektivitetsdirektivets artikel 25, stk.
6. Efter den foreslåede § 1 b, stk. 1, pålægges kommuner at udarbejde planer
for køleforsyningen i kommunen.
Det foreslås med § 1 b, stk. 2, at indsætte en ny bemyndigelsesbestemmelse
i fjernkølingsloven, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren kan
fastsætte regler om kommunernes planlægning af køleforsyningen.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at give klima-, energi- og
forsyningsministeren bemyndigelse til at fastlægge de regler på
bekendtgørelsesniveau, som er nødvendige for at implementere
energieffektivitetsdirektivets artikel 25, stk. 6. Det forventes, at
bemyndigelsen i den foreslåede § 1 b, stk. 2, vil blive anvendt til at udnytte
undtagelsesmuligheden i artikel 25, stk. 6, således at det alene er kommuner
med over 45.000 indbyggere, som skal udarbejde planer for
køleforsyningen. Hvilket svarer til ca. halvdelen af de 98 danske kommuner.
Bestemmelsen vil indebære, at de detaljerede regler om kommunernes
planlægning af køleforsyningen kan fastlægges på bekendtgørelsesniveau.
Der forventes bl.a. at blive fastlagt regler om eventuelle krav til indholdet
af kommunale køleplaner, om interessentinddragelse, samt påbud og
nødvendige gennemførelsesforanstaltninger. Hensigten med den foreslåede
92
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
bestemmelse er, at den skal udgøre en bred bemyndigelse til at fastlægge de
regler, der er nødvendige for at implementere de nuværende regler i
energieffektivitetsdirektivet, såvel som efterfølgende ændringer til
direktivet.
Endvidere foreslås at indføre en ny bemyndigelsesbestemmelse i
fjernkølingslovens § 1 b, stk. 3, hvorefter klima-, energi- og
forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler eller træffe afgørelse om,
hvilke nærmere angivne forudsætninger, kommunerne skal lægges til grund
ved udarbejdelsen af kommunale køleforsyningsplaner, herunder at der skal
inddrages overordnede samfunds- klima- og miljømæssige hensyn. Disse
regler vil ligeledes afspejle reglerne på varmeområdet.
3.9. Bemyndigelser om energieffektivisering af fjernvarme- og
fjernkølingssystemer samt cost-benefit-analyser
3.9.1. Gældende ret
Varmeforsyningsloven indeholder regler, der har til formål at fremme
samproduktion
af
el
og
varme,
samt
regler
om
en
energieffektiviseringsordning for overskudsvarme med henblik på at sikre
energieffektiviseringen i fjernvarmen.
Det følger af formålsbestemmelsen i varmeforsyningslovens § 1, stk. 2, at
tilrettelæggelsen af varmeforsyningen skal ske med henblik på at fremme
samproduktionen af varme og elektricitet mest muligt. Samproduktion af el
og varme medfører væsentlige miljømæssige og samfundsøkonomiske
fordele i kraft af den mere effektive ressourceudnyttelse.
Det følger endvidere af varmeforsyningslovens § 23 o, at virksomheder, der
er registreret efter lov om merværdiafgift (momsloven), kan ansøge klima-,
energi-
og
forsyningsministeren
om
at
indgå
i
en
energieffektiviseringsordning for overskudsvarme. Bestemmelsen
indebærer, at virksomheder, der ønsker at indgå i ordningen, skal gennemgå
deres produktionsforhold for at undersøge, om virksomheden lever op til
kravet om en energieffektiv produktion både med henblik på at reducere
energiforbruget og for at begrænse den såkaldte »falske« overskudsvarme.
Det følger af fjernkølingslovens § 2, stk. 2, nr. 2, at det blandt andet er en
betingelse for, at en kommune kan drive fjernkølingsvirksomhed, at
fjernkølingsvirksomheden er med til at fremme effektiv fjernkøling.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at kommunens
fjernkølingsaktiviteter er med til at fremme en effektiv udvikling af
fjernkølingssektoren og dermed bidrage til opfyldelse af målet
i klimaloven om 70 pct. reduktion af drivhusgasser i 2030 set ift. 1990-
93
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
niveau, samt et mål om klimaneutralitet i Danmark i 2050. Bestemmelsen
medfører, at kommunen i deres projektforslag til kommunalbestyrelsen skal
redegøre for, hvorvidt den påtænkte fjernkølingsaktivitet er med til at
fremme effektiv fjernkøling.
Fjernkølingslovens § 2, stk. 2, nr. 2, skal ses i sammenhæng med
definitionen af, hvad der forstås ved effektiv fjernkøling i § 1, stk. 4. Det
fremgår af lovens § 1, stk. 4, at der ved effektiv fjernkøling forstås et
fjernkølingssystem, der anvender mindst 50 pct. vedvarende energi, 50 pct.
spildvarme, 75 pct. kraftvarme eller 50 pct. af en kombination af sådan
energi og varme.
Hverken varmeforsyningsloven eller fjernkølingsloven indeholder på
nuværende tidspunkt specifikke regler om, hvornår eller i hvilke tilfælde
fjernvarme- eller fjernkølingssystemer kan anses for at være effektive. Der
er heller ikke regler, som entydigt bemyndiger klima-, energi- og
forsyningsministeren til at fastsætte regler herom.
Det følger af varmeforsyningslovens § 4 a, at klima-, energi- og
forsyningsministeren med henblik på at fremme udnyttelse af
overskudsvarme godkender projekter vedrørende etablering af nye anlæg og
omfattende renovering af eksisterende anlæg, der hovedsagelig leverer
energi til andre formål end bygningers opvarmning og forsyning med varmt
vand og har en samlet indfyret termisk effekt på over 20 MW. Reglerne i
varmeforsyningslovens § 4 a er udmøntet i bekendtgørelse om godkendelse
af
projekter
for
kollektive
varmeforsyningsanlæg
(herefter
projektbekendtgørelsen), med hjemmel i varmeforsyningslovens § 5. Af
varmeforsyningslovens § 5 følger, at klima-, energi- og
forsyningsministeren, efter forhandling med de kommunale organisationer,
kan fastsætte regler om planlægningen efter lovens § 3, stk. 1, og
behandlingen af sager efter lovens §§ 4 og 4 a.
Varmeforsyningsloven indeholder herudover ikke på nuværende tidspunkt
hjemmel til at indføre krav om, at datacentre udnytter overskudsvarme eller
andre former for genvinding af overskudsvarme. Endelig indeholder
hverken varmeforsyningsloven eller fjernkølingsloven krav om indsamling
af oplysninger om cost-benefit-analyser samt offentliggørelse heraf.
Tilsvarende fremgår det af fjernkølingslovens § 5, stk. 2, at det er
kommunalbestyrelsen, der godkender projekter vedrørende etablering af
nye eller omfattende renovering af eksisterende kommunale
fjernkølingsanlæg med en kølekapacitet under 20 MW. Det følger endvidere
af fjernkølingslovens § 5, stk. 2, at kommunalbestyrelsen alene kan
94
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
godkende et fjernkølingsprojekt, som fremmer effektiv fjernkøling, og som
sammenlignet med et relevant scenarie, målbart reducerer den mængde
energi, der er påkræve for at forsyne en enhed. Der er ikke noget krav om,
at kommunalbestyrelsen skal godkende private fjernkølingsanlæg med en
kølekapacitet på 20 MW eller derunder.
Det fremgår af fjernkølingslovens § 6, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om behandling af sager efter
lovens § 5. Bemyndigelsen er udmøntet i industri- og kølebekendtgørelsen
3.9.2. Energieffektivitetsdirektivet
Energieffektivitetsdirektivets artikel 26 indeholder en række udvidede
betingelser for, hvornår et fjernvarme- eller fjernkølesystem kan anses som
værende energieffektivt samt krav til, hvornår disse systemer skal være
energieffektive. Endvidere indeholder direktivet en række udvidede krav
om, at der skal udarbejdes cost-benefit-analyser på anlægsniveau for at
undersøge muligheden for at udnytte overskudsvarme. Hertil indeholder
direktivet bestemmelser vedrørende fritagelsesmuligheder og om
indsamlingen af oplysninger om cost-benefit-analyser.
Det følger af energieffektivitetsdirektivet art. 2, nr. 46, at effektiv
fjernvarme og fjernkøling er defineret som et fjernvarme- eller
fjernkølesystem, der opfylder de kriterier, som er fastsat i artikel 26.
Det følger af energieffektivitetsdirektivet artikel 26 stk. 1 og stk. 2, at et
fjernvarme- og fjernkølesystem er effektivt, hvis det efterlever én af de to
opgørelsesmetoder, som fremgår af bestemmelsens stk. 1 eller stk. 2. Det
bemærkes, at den respektive medlemsstat skal vælge, hvilken
opgørelsesmetode som er gældende.
Den første opgørelsesmetode følger af artikel 26, stk. 1, hvor et effektivt
fjernvarme- og fjernkølingssystem indtil den 31. december 2027 skal
anvende mindst 50 pct. vedvarende energi, 50 pct. overskudsvarme, 75 pct.
kraftvarme eller 50 pct. af en kombination af energi og varme af den nævnte
art. Denne metode er en videreførelse fra det tidligere
energieffektivitetsdirektiv.
Den anden opgørelsesmetode følger af artikel 26, stk. 2, hvor et effektivt
fjernvarme- og fjernkølesystem maksimalt må udlede den i kriteriets
angivne mængde drivhusgas pr. leveret varme- eller kuldeenhed til
kunderne. Hvilket indtil den 31. december 2025 er 200 g/kWh. Denne
alternative opgørelsesmetode er en ny tilføjelse.
95
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
Det følger af artikel 26, stk. 3, at hvis en medlemsstat ønsker at anvende
opgørelsesmetoden fra stk. 2, skal medlemsstaten notificere kommissionen
senest seks måneder før den angivne periode fra bestemmelsen, hvilket i
dette tilfælde er 31. december 2025.
Kriterierne i de to opgørelsesmetoder skærpes frem mod 2050. Det følger af
artikel 26 stk. 1, at andelen af de nævnte energikilder (vedvarende energi,
overskudsvarme og kraftvarme) stiger frem mod 2050, hvorfor det gradvist
bliver sværere for et fjernvarme- og fjernkølesystem at være effektivt. Det
følger af artikel 26, stk. 2, at grænseværdien for hvor meget et fjernvarme-
eller fjernkølesystem maksimalt må udlede for at være effektivt falder frem
mod 2050, hvor grænsen ender på 0 g/kWh. I begge opgørelsesmetoder er
det tilfældet, at et fjernvarme- og fjernkølesystem i 2050 skal være 100 pct.
vedvarende, for at kunne blive defineret som effektivt.
Det følger af direktivets artikel 26, stk. 4, at foruden betingelserne for at
være effektive fra stk. 1 og stk. 2, så skal medlemsstaterne desuden sikre, at
der ved opførelse af et fjernvarme- og fjernkølesystem eller omfattende
renovering af dets forsyningsenheder, ikke sker en stigning i anvendelsen af
fossile brændsler med undtagelse af naturgas i eksisterende varmekilder
sammenholdt med det gennemsnitlige årlige forbrug i de foregående tre
kalenderår med fuld drift forud for renoveringen, og at eventuelle nye
varmekilder i dette system ikke anvender andre fossile brændsler end
naturgas, hvis det opføres eller der foretages en omfattende renovering heraf
indtil 2030.
Det følger af direktivets artikel 26, stk. 5, at medlemsstaterne skal sikre, at
eksisterende fjernvarme- og fjernkølesystemsoperatører med en samlet
varme- og kuldeproduktion på mere end 5 MW, som ikke opfylder
kriterierne for at være effektive fra artikel 26, stk. 1 eller artikel 26, stk. 2
fra den 1. januar 2025 og derefter hvert femte år, skal udarbejde en plan for
at blive effektive. Planen skal inkludere foranstaltninger til at opfylde
kriterierne i artikel 26, stk. 1 eller stk. 2, og skal godkendes af en kompetent
myndighed.
Det følger af direktivets artikel 26, stk. 6, at datacentre med en samlet
nominel energitilførsel på mere end 1 MW skal udnytte overskudsvarmen,
medmindre det kan påvises, at det ikke er teknisk eller økonomisk
gennemførligt i henhold til vurderingen fra stk. 7.
Det følger af direktivets artikel 26, stk. 7, 1. afsnit, at medlemsstaterne skal
sikre, at der gennemføres en cost-benefit-analyse på anlægsniveau for at
undersøge muligheden for at udnytte overskudsvarme i overensstemmelse
96
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
med direktivets bilag XI, hvis anlæg oplistet i artikel 26, stk. 7, litra a- d
planlægges opført eller får foretaget en omfattende renovering. De oplistede
anlæg er: a) termiske kraftværker over 10 MW gennemsnitlig årlig
energitilførsel, b) industrianlæg over 8 MW gennemsnitlig årlig
energitilførsel, c) servicefaciliteter større end 7 MW gennemsnitlig årlig
energitilførsel og d) datacentre større end 1 MW samlet nominel
energitilførsel.
Det følger endvidere af artikel 26, stk. 7, 2. afsnit, at cost-benefit-analysen
der udarbejdes for stk. 7, litra d, skal omfatte kølesystemløsninger, der gør
det muligt at fjerne eller opfange overskudsvarmen på et nyttigt
temperaturniveau med minimale supplerende energitilførsler.
Det følger endvidere af artikel 26, stk. 7, 3. og 5. afsnit, at medlemsstaterne
skal tilsigte at fjerne hindringer for udnyttelsen af overskudsvarme og yde
støtte til anvendelsen af overskudsvarme, hvis anlæggene planlægges opført
eller renoveret. Hertil skal medlemsstaterne stille krav om, at cost-benefit-
analysen skal gennemføres i samarbejde med de virksomheder, der har
ansvaret for driften af faciliteten.
Det følger afslutningsvis af artikel 26, stk. 7, 4. afsnit, at installation af CCS-
og CCUS-udstyr ikke anses for at være en omfattende renovering i henhold
til cost-benefit-analysen for industrianlæg og servicefaciliteter.
Det følger af artikel 26, stk. 8, litra a-c, at medlemsstaterne kan fritage tre
typer af anlæg fra kravene i artikel 26, stk. 7. Det gælder 1)
elproduktionsanlæg til spids- og reservelast, der efter planen skal være i drift
mindre end 1 500 driftstimer om året, 2) anlæg der skal placeres tæt på en
geologisk lagringslokalitet og 3) datacentre, hvis overskudsvarme anvendes
eller vil blive anvendt i et fjernvarmenet eller direkte til rumopvarmning,
varmt brugsvand eller andre anvendelser i den bygning eller gruppe af
bygninger eller faciliteter, hvori de er beliggende.
Det følger af artikel 26, stk. 8, 2. afsnit, at medlemsstaterne kan fastsætte
tærskelværdier udtrykt som mængden af tilgængelig nyttig overskudsvarme,
efterspørgslen efter varme eller afstandene mellem industrianlæggene og
fjernvarmenettene for at fritage individuelle anlæg fra artikel 26, stk. 7, litra
c og d.
Det følger af artikel 26, stk. 8, 3. afsnit, at medlemsstaterne skal meddele
eventuelle fritagelser til Kommissionen.
97
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
Det følger af artikel 26, stk. 9, at medlemsstaterne vedtager
tilladelseskriterier for at: a) tage hensyn til resultatet af den omfattende
vurdering, der er omhandlet i artikel 25, stk. 1, b) sikre, at kravene fastlagt i
stk. 7 opfyldes og c) tage hensyn til resultatet af den cost-benefit-analyse,
der er omhandlet i stk. 7.
Det følger af artikel 26, stk. 10, at medlemsstaterne kan fritage individuelle
anlæg for i henhold til tilladelseskriterierne, der er omhandlet i stk. 9, at
skulle gennemføre muligheden for at udnytte overskudsvarme, hvis fordele
er større end omkostningerne, hvis dette af retlige, ejendomsretlige eller
finansielle grunde er strengt nødvendigt.
Det følger af artikel 26, stk. 12, at medlemsstaterne skal indsamle
oplysninger om cost-benefit-analyser, der er foretaget i overensstemmelse
med stk. 7, litra a-d. Disse oplysninger bør som minimum indeholde data
om tilgængelige varmeforsyningsmængder og temperatur, antal planlagte
driftstimer pr. år og lokaliteternes geografiske beliggenhed. Disse data
offentliggøres under behørig hensyntagen til deres potentielle følsomhed.
3.9.3. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at det er
nødvendigt
at
foreslå
nye
bemyndigelsesbestemmelser
om
energieffektiviteten
af
fjernvarme-
og
fjernkølesystemer
i
varmeforsyningsloven og fjernkølingsloven med henblik på at
implementere artikel 26 i energieffektivitetsdirektivet. Ved at bemyndige
klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte regler herom på
bekendtgørelsesniveau gives størst mulig fleksibilitet i forhold til fremtidig
tilpasning af reglerne, hvilket kan blive nødvendigt, eksempelvis ved
revision af energieffektivitetsdirektivet.
Energieffektivitetsdirektivet artikel 26, stk. 1 og stk. 2, opstiller to valgfrie
kriterier for, hvornår et fjernvarme- eller fjernkølesystem kan siges at være
effektivt. Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at
Danmark bør implementere metoden i artikel 26, stk. 1. Det skyldes, at de
danske fjernvarmesystemer har en høj andel af kraftvarme, som udgør ca.
65 procent af den samlede fjernvarmeproduktion i Danmark. Kun
kraftvarme baseret på vedvarende energi kan anses som effektivt i
opgørelsesmetoden i artikel 26, stk. 2, modsat opgørelsesmetoden i stk. 1,
hvorefter alt kraftvarme uanset brændsel, kan anses som effektivt. Hvis
Danmark anvender opgørelsesmetoden i artikel 26, stk. 2, vil den høje andel
af kraftvarme i de danske fjernvarmesystemerne ikke nødvendigvis blive
anset som effektiv, da kraftvarme også kan være baseret på fossile
98
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
brændsler. En anvendelse af opgørelsesmetoden i artikel 26, stk. 1 vil
medføre, at det er tilladt at medregne kraftvarme baseret på både fossile og
vedvarende energikilder, hvilket vil give den største andel af effektive
fjernvarmesystemer.
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at 98 procent
af alle fjernvarmesystemer i Danmark vil være effektive ved anvendelse af
opgørelsesmetoden i direktivets artikel 26, stk. 1 (beregnet med 2022 data
fra Energistyrelsens Energiproducenttælling). Derudover vil 100 pct. af alle
fjernkølesystemer være effektive uanset valg af opgørelsesmetode. Det
skyldes, at alt fjernkøling i Danmark i overvejende grad er elbaseret, og at
VE-andelen af el i Danmark er opgjort til 77 pct. (RES-e). Det vil dog være
muligt at ændre opgørelsesmetoden i 2026, hvis det vurderes at være en
fordel for Danmark som resultat af en udvikling i de danske fjernvarme- og
fjernkølesystemer. Hvis Danmark ønsker at ændre opgørelsesmetoden, skal
dette ske ved en notifikation til Kommissionen senest seks måneder før de
angivne intervaller i artikel 26, nr. 3, dvs. 2026, 2035, 2045 og 2050.
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at
energieffektivitetsdirektivets artikel 26 ikke kan implementeres med
hjemmel
i
de
nuværende
bemyndigelsesbestemmelser
i
varmeforsyningslovens § 2 a og fjernkølingslovens § 1 a. Det skyldes, at
medlemsstaten er overladt et ikke ubetydeligt skøn i forhold til, hvilken
opgørelsesmetode til energieffektive fjernvarme- og fjernkølesystemer der
ønskes anvendt. Det er derfor ministeriets vurdering, at opgørelsesmetoden
i direktivets art. 26, stk. 1, nr. 1, skal implementeres på
bekendtgørelsesniveau med hjemmel i en ny bemyndigelsesbestemmelse.
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at kravet i
direktivets artikel 26, stk. 4, 1. pkt., om, at et fjernvarme- eller
fjernkølesystem skal være effektivt, når det opføres på ny eller får foretaget
en omfattende renovering, bedst implementeres ved at fastlægge de
nødvendige regler på bekendtgørelsesniveau. Derfor vurderer Klima-,
Energi- og Forsyningsministeriet, at der er behov for at indsætte nye
bestemmelser i lov om varmeforsyning og lov om fjernkøling, der
bemyndiger klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastlægge de
nødvendige regler på bekendtgørelsesniveau.
Det er endvidere Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at
kravet i direktivets artikel 26, stk. 4, 2. pkt., om, at der ved opførelse eller
omfattende renovering af fjernvarme- eller fjernkølingssystemer ikke må
ske en stigning i anvendelse af brændsler på nær naturgas, ligeledes bedst
99
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
opfyldes ved at implementere bestemmelsen på bekendtgørelsesniveau. Det
er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at udmøntningen
kan ske med hjemmel i henholdsvis varmeforsyningslovens § 2 a og
fjernkølingslovens § 1 a, eftersom kravet overvejende er af teknisk karakter
og ikke overlader et skøn i forhold til gennemførelsen af indholdet af
direktivet.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at direktivets artikel 26.
stk. 5-6, stk. 7, litra b-d, stk. 8, litra b og c, samt stk. 12 bedst implementeres
på bekendtgørelsesniveau ved bemyndigelsesbestemmelser i henholdsvis
varmeforsyningsloven og fjernkølingsloven.
3.9.4. Den foreslåede ordning
Det foreslås at ophæve § 4 a i varmeforsyningsloven og i stedet indføre nye
bemyndigelsesbestemmelser
i
varmeforsyningsloven
og
i
fjernkølingsloven, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren
fastsætter regler om, hvilke kriterier fjernvarme- og fjernkølingssystemer
skal overholde for, at det kan betegnes som et effektivt system.
Bemyndigelserne foreslås indsat som en ny § 23 p i varmeforsyningsloven
og en ny § 4 a i fjernkølingsloven.
Det foreslås endvidere, at bestemmelsen vil bemyndige klima-, energi- og
forsyningsministeren til at fastsætte regler om, hvornår systemet skal være
effektivt samt krav til operatører af fjernvarme- og fjernkølingssystemer, der
ikke opfylder kriterierne for at være et effektivt fjernvarme- eller
fjernkølesystem.
Formålet med de foreslåede bestemmelser er, at give klima-, energi- og
forsyningsministeren bemyndigelse til på bekendtgørelsesniveau at
fastsætte regler, der gennemfører energieffektivitetsdirektivets artikel 26,
stk. 1 og 4. Dette forudsætter, at reglerne om energieffektivitetskriterier, der
fastsættes efter denne bemyndigelse, skal svare til kriterierne fastsat i
energieffektivitetsdirektivets artikel 26, stk. 1, litra a-f.
Der skal endvidere fastsættes regler om, at fjernvarme- eller
fjernkølingssystemer, der opføres på ny eller undergår omfattende
renovering, skal overholde energieffektivitetskriterierne.
Endelig vil de foreslåede bemyndigelsesbestemmelser medføre, at klima-,
energi- og forsyningsministeren på bekendtgørelsesniveau kan fastsætte
regler, der implementerer energieffektivitetsdirektivets artikel 26, stk. 5.
Heraf følger, at operatører af eksisterende fjernvarme- og
fjernkølingssystemer med en samlet varme- og kuldeproduktion på over 5
100
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
MW, som ikke opfylder kriterierne for at være effektive, skal udarbejde en
plan for, hvordan systemerne kan blive effektive, og at planen skal
godkendes af kommunalbestyrelsen.
Det foreslås endvidere at indføre nye bemyndigelsesbestemmelser i lov om
fjernkøling og lov om varmeforsyning, hvorefter klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om udarbejdelsen af cost-benefit-
analyser. Formålet med de foreslåede bestemmelser er at implementere
energieffektivitetsdirektivets artikel 26, stk. 7, om udarbejdelsen af cost-
benefit-analyser på anlægsniveau.
Reglerne om cost-benefit-analyser vil tage udgangspunkt i
energieffektivitetsdirektivets bilag XI, der beskriver kravene til cost-
benefit-analysens form, indhold og formål. Dette indbefatter blandt andet en
beskrivelse af det planlagte anlæg og de anlæg, det sammenlignes med, og
omfatter i givet fald varmekapacitet, brændselstype, planlagt anvendelse og
antallet af planlagte driftstimer pr. år, beliggenhed og varmebehov.
Endvidere skal der ved vurdering af overskudsvarmens udnyttelse tages
hensyn til de nuværende teknologier. Vurderingen skal tage hensyn til den
direkte brug af overskudsvarme eller opgradering heraf til højere
temperaturer eller begge dele. Endvidere indbefatter analysen en finansiel
analyse der viser faktiske pengestrømstransaktioner som følge af
investeringer i og drift af de enkelte anlæg.
Endeligt foreslås det at indføre en ny bemyndigelsesbestemmelse i
varmeforsyningsloven og fjernkølingsloven, hvorefter klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om datacentres udnyttelse af
overskudsvarme eller andre former for genvinding af overskudsvarme. Det
kunne f.eks. være krav om, at overskudsvarmen skal udnyttes i et
nærliggende fjernvarmenet, m.v. Bemyndigelsen skal anvendes til at
gennemføre de regler på bekendtgørelsesniveau, som vil implementere
energieffektivitetsdirektivets artikel 26, stk. 6.
3.10. Fejlrettelse af straffebestemmelse i lov om Ledningsejerregistret
3.10.1. Gældende ret
Det fremgår af LER-lovens § 27, stk. 1, nr. 2, at medmindre strengere straf
er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der forsætligt
eller groft uagtsomt undlader at forespørge om ledningsoplysninger i
Ledningsejerregistret, jf. § 8, stk. 1. Bestemmelsens hensigt er at
strafbelægge manglende overholdelse af en graveaktørs forespørgselspligt,
hvilket også følger af forarbejderne til lov nr. 564 af 10. maj 2022 om
101
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
Ledningsejerregistret forarbejder, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L
110, som fremsat, s. 63.
3.10.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at det er
nødvendigt at rette henvisningen til § 8, stk. 1, således, at der på korrekt vis
henvises til § 7, stk. 1.
Den foreslåede ændring vil medføre, at der henvises til § 7, stk. 1, da det
følger af ordlyden af § 27, stk. 1, nr. 2, at det er den manglende overholdelse
af forespørgselspligten der kan straffes med bøde. Forespørgselspligten
følger af LER-lovens § 7, stk. 1.
Der er ved udformningen af den foreslåede ændring ikke tiltænkt ændringer
til den oprindelige intention bag LER-loven, som for straffebestemmelsen
er en videreførelse af tidligere ret, eller ændringer i praksis.
Formålet med den ændrede henvisning er således alene en fejlrettelse af
henvisningen til § 8, stk. 1, så der på korrekt vis henvises til den
bestemmelse, der regulerer forespørgselspligten for graveaktøren.
4. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
Behandling af personoplysninger er i almindelighed reguleret i
databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.
Administrationen af de regler, der vil kunne fastsættes i medfør af
lovforslaget vil i mindre omfang medføre behandling af ikkefølsomme
personoplysninger. Det vil navnlig dreje sig om regler, der vil kunne
fastsættes med hjemmel i foreslåede bemyndigelser i lovforslagets § 1, nr.
7, og § 4, nr. 2 og 4, til brug for opgørelse af energiforbrug og vandforbrug
for visse typer af beboelsesbygninger.
De nævnte bestemmelser foreslås for at muliggøre implementering af
forpligtelsen i energieffektivitetsdirektivets artikel 6, stk. 5, om
udarbejdelse og offentliggørelse af en fortegnelse over offentlige bygninger.
Det følger af direktivet, at der skal udarbejdes og offentliggøres en
fortegnelse over opvarmede og/eller afkølede bygninger med et samlet
nytteetageareal over 250 m
2
, der ejes eller benyttes af offentlige organer.
Fortegnelsen skal som minimum indeholde oplysninger om etagearealet i
m
2
, det årligt målte forbrug af varme, køling, elektricitet og varmt vand, når
disse data er tilgængelige og bygningens energimærke.
102
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
Som led i forpligtelsens implementering vil der med hjemmel i de foreslåede
bemyndigelser kunne fastsættes regler om indberetning, indhentning og
offentliggørelse af energi- og vand forbrug, adresse, ejerskabsforhold og
andre bygningsoplysninger. Oplysninger om energi- og vandforbrug,
adresse, ejerskabsforhold og andre bygningsoplysninger vil kunne medføre
behandling af oplysninger om beboelsesbygninger, der er ejet eller lejet af
offentlige organer, f.eks. ældreboliger, sociale botilbud og plejehjem.
Det forventes, at Energistyrelsen vil behandle oplysninger om energi- og
vandforbrug, adresse, ejerskabsforhold og andre bygningsoplysninger,
f.eks. om matrikelnummer, bygningsstørrelse, energimærkning. Det er
hensigten, at indhentning af data så vidt muligt foretages ved eksisterende
datakilder, som BBR-registreret. Det kan også blive aktuelt at behandle
oplysninger som følge af indberetninger fra offentlige organer, såfremt
tilstrækkelige data ikke kan indhentes fra allerede tilgængelige datakilder.
For beboelsesbygninger, der er ejet eller lejet af offentlige organer, vurderes
det i visse tilfælde at behandlingen af oplysninger om energi- og
vandforbrug, adresse, ejerskabsforhold og andre bygningsoplysninger,
f.eks. om matrikelnummer, bygningsstørrelse, energimærkning vil kunne
udgøre behandling af personoplysninger, f.eks. ved mindre bygninger over
250 m
2
med få beboere. Ved offentliggørelse af det faktisk målte
energiforbrug for sådanne beboelsesbygninger forventes det, at oplysninger
offentliggøres efter aggregering af forbruget for hele bygningen, samt at der
ved tidspunktet for aggregeringen bør være flere beboere på adressen.
Dette henset til, at offentliggørelse af en bestemt fysisk persons energi- og
vandforbrug, som følge af direktivets forpligtelse om at føre en offentlig
fortegnelse over offentligt ejede og lejede bygninger, ikke vurderes at ville
være proportionel i forhold til fysiske personers ret til privatliv.
Herudover forventes lovforslaget at kunne omfatte behandling af
personoplysninger i forbindelse med den generelle sagsbehandling af de
udmøntede regler ved opgørelse, opdeling og beregninger, samt i
forbindelse med tilsyn og håndhævelse af regler, som foreslås med
lovforslaget § 1, nr. 21 om bl.a. indberetning af energi- og vandforbrug,
offentlige udbud og anvendelse af princippet om energieffektivitet først. Det
forventes, at der i den forbindelse vil kunne blive behandlet
personoplysninger om bygningsejere, såsom om navn, adresse,
kontaktoplysninger og andre almindelige personoplysninger, som måtte
være af betydning for sagsbehandlingen.
103
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
Det vurderes, at de ovennævnte behandlinger af personoplysninger vil være
nødvendige for, at Energistyrelsen vil kunne udføre de opgaver, som
implementeringen af energieffektivitetsdirektivet vil medføre.
Behandlingsgrundlaget for behandling af personoplysninger efter
regler udstedt i medfør af lovforslagets § 1, nr. 6 og nr. 19 og § 4, nr.
1 og nr. 3, vil være databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra
c, hvorefter behandling er nødvendig for at overholde en retlig
forpligtelse under myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har
fået pålagt samt artikel 6, stk. 1, litra e, hvorefter behandling er
nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse
eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den
dataansvarlige har fået pålagt.
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at den
forventede behandling af personoplysninger er nødvendig og proportional i
forhold til de legitime mål, der forfølges, jf. forordningens artikel 6, stk. 3,
og artikel 5, stk. 1, litra c, idet behandlingen er nødvendig til efterlevelse af
forpligtelserne ved energieffektivitetsdirektivets artikel 6, stk. 5.5.
5.
Konsekvenser for opfyldelse af FN’s verdensmål
Dele af lovforslaget vurderes at kunne have konsekvenser for opfyldelse af
FN’s verdensmål.
Det fremgår af punkterne herunder. De øvrige dele af
lovforslaget vurderes ikke at have konsekvenser herfor.
5.1. Bemyndigelser til at fastsætte regler om indhentning og
offentliggørelse af offentligt energi- og vandforbrug og renoveringer
m.v.
De foreslåede bestemmelser vil ikke have direkte konsekvenser for
opfyldelsen af FN’s verdensmål, idet der er tale om bemyndigelser.
Bemyndigelsernes udmøntning vil kunne have positive konsekvenser for
opfyldelse af FN’s verdensmål nr. 7 om bæredygtig energi, navnlig delmål
7.3 om, at den globale hastighed for forbedring af energieffektiviteten skal
fordobles inden 2030. Udmøntning af den foreslåede bemyndigelse om, at
der vil kunne fastsættes regler om at tilskynde til at tage hensyn til CO
2
-
emissioner vil kunne have positive konsekvenser for opfyldelse af FN's
verdensmål nr. 12 om ansvarligt forbrug og produktion, navnlig delmål 12.7
om, at der skal fremmes bæredygtig offentlig indkøbspraksis i
overensstemmelse med nationale politikker og prioriteter.
104
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
5.2. Bemyndigelser til at fastsætte regler om energieffektivitet m.v. i
offentlige udbud
De foreslåede bestemmelser vil ikke have direkte konsekvenser for
opfyldelsen af FN’s verdensmål,
idet der er tale om bemyndigelser.
Udmøntningen af de foreslåede bemyndigelser vil kunne have positive
konsekvenser for opfyldelse
af FN’s verdensmål nr. 12 om ansvarligt
forbrug og produktion, navnlig delmål 7 om at fremme en bæredygtig
offentlig indkøbspraksis i overensstemmelse med nationale politikker og
prioriteter.
5.3. Bestemmelser om ændring af Rådet for Energieffektiv Omstilling
De foreslåede bestemmelser om, at rådet vil skulle kunne rådgive om tiltag
målrettet lavindkomsthusholdninger med en vis energibyrde, vil kunne have
positive konsekvenser for
opfyldelsen af FN’s verdensmål nr. 1 om at
afskaffe fattigdom, nr. 10 om mindre ulighed, nr. 13 om klimaindsats, og
særligt nr. 7 om bæredygtig energi, herunder delmål 7.1 om at sikre
universel adgang til pålidelig og moderne energiforsyning til en
overkommelig pris inden 2030.
5.4. Bemyndigelse til at identificere og fastsætte regler om
energieffektivitetstiltag målrettet forskellige sårbare grupper
De foreslåede bestemmelser vil ikke have direkte konsekvenser for
opfyldelsen af FN’s verdensmål,
idet der er tale om bemyndigelser.
Afhængig af bemyndigelsernes endelige udmøntning vil forslaget potentielt
kunne have
positive konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål nr. 1
om at afskaffe fattigdom, nr. 10 om mindre ulighed, nr. 13 om klimaindsats,
og særligt nr. 7 om bæredygtig energi, herunder delmål 7.1 om at sikre
universel adgang til pålidelig og moderne energiforsyning til en
overkommelig pris inden 2030.
5.5. Bemyndigelse til at fastsætte regler om finansierings-,
informations- og tekniske foranstaltninger for at fremme
energieffektivitet
De foreslåede bestemmelser vil ikke have direkte konsekvenser for
opfyldelsen af FN’s verdensmål, idet der er tale om bemyndigelser.
Bemyndigelsernes udmøntning vil potentielt kunne have positive
konsekvenser for verdensmål nr. 13, herunder særligt for delmål 13.2, da
formålet med lovforslaget er at fremme energieffektivitet.
105
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
5.6. Bestemmelser, herunder bemyndigelser, om kommunale
køleplaner og godkendelse af projekter om fjernkøling
De foreslåede bestemmelser vurderes ikke at have direkte konsekvenser for
opfyldelsen af FN’s
verdensmål, da det primært er tale om bemyndigelser.
Udmøntningen at de foreslåede bemyndigelser vil kunne have positive
konsekvenser for opfyldelse af FN’s verdensmål nr. 7 om bæredygtig energi
herunder delmål 7.1.2 og 7.2.1., nr. 9 om industri, innovation og
infrastruktur herunder delmål 9.4.1., og nr. 13 om klimaindsats herunder
delmål 13.2.1.
5.7. Bemyndigelser om energieffektivisering af fjernvarme- og
fjernkølingssystemer samt cost-benefit-analyser
De foreslåede bestemmelser vil ikke have direkte konsekvenser for
opfyldelsen af FN’s verdensmål,
idet der er tale om bemyndigelser.
Udmøntningen af de foreslåede bemyndigelser vil kunne have positive
konsekvenser for opfyldelse af FN’s verdensmål nr. 7 om bæredygtig energi
herunder delmål 7.1.2 og 7.2.1., nr. 12 om ansvarligt forbrug og produktion
herunder delmål 12.2 og nr. 13 om klimaindsats herunder delmål 13.2.1.
6. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter
Dele af lovforslaget vurderes at kunne have regionale konsekvenser,
herunder for landdistrikter. Det fremgår af punkterne herunder. De øvrige
dele af lovforslaget vurderes ikke at have konsekvenser herfor.
6.1. Bemyndigelser til at fastsætte regler om indberetning og
offentliggørelse af offentligt energi- og vandforbrug og renoveringer
m.v.
De foreslåede bestemmelser vil ikke have direkte regionale konsekvenser,
idet der er tale om bemyndigelser. Udmøntningen af bemyndigelserne vil
kunne medføre administrative konsekvenser for regionerne og
kommunerne. Dette kan ikke kvantificeres yderligere nærmere på
nuværende tidspunkt.
6.2. Bemyndigelse til at identificere og fastsætte regler om
energieffektivitetstiltag målrettet forskellige sårbare grupper
De foreslåede bestemmelser vil ikke have direkte regionale konsekvenser,
idet der er tale om bemyndigelser. Ved bemyndigelsernes udmøntning vil
forslaget potentielt kunne have regionale konsekvenser, da sårbare grupper
relativt set vurderes særligt repræsenteret i visse geografiske områder.
106
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
7. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
7.1. Bemyndigelse til fastsættelse af regler om indberetning og
offentliggørelse af offentligt energi- og vandforbrug og renoveringer
m.v.
De foreslåede bestemmelser vil ikke have direkte konsekvenser for det
offentlige, idet der er tale om bemyndigelser. Bemyndigelsernes
udmøntning vil kunne have økonomiske og implementeringsmæssige
konsekvenser for forbundet med opgavevaretagelsen hos enheden med
ansvar for indsamling og opgørelse af oplysninger, samt udgifter til
offentlige organer ved administration forbundet med indberetning og høring
m.v. Den endelige vurdering af de økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige vil foreligge ved
udmøntning af de foreslåede bemyndigelser.
7.2. Bemyndigelser til at fastsætte regler om energieffektivitet m.v. i
offentlige udbud
De foreslåede bestemmelser vil ikke have direkte konsekvenser for det
offentlige, idet der er tale om bemyndigelser. Udmøntningen af de
foreslåede bemyndigelser ved nye udvidede krav til energieffektivitet i
offentlige udbud vurderes ikke at medføre økonomiske konsekvenser af
betydning for kommunale, regionale eller statslige aktører. Det vurderes ud
fra de forventede besparelser, som energieffektive indkøb, herunder
produkter vil levere over tid, at krav til energieffektivitet i offentlige udbud
ikke vil medføre øgede økonomiske omkostninger samlet set for offentlige
ordregivere. Der kan forventes mindre udgifter til understøttende tiltag som
vejledning og information, samt til kontrol og sanktionering.
Udmøntningen af de foreslåede bemyndigelser forventes at kunne føre til
mindre implementeringsomkostninger for det offentlige. Det vurderes bl.a.
at kunne omfatte opkvalificering af kompetencer hos offentlige ordregivere
med hensyn til de nye udbudskrav. Endvidere forventes det at indebære
udarbejdelse af nyt vejledende og understøttende materiale. Yderligere
forventes mindre omkostninger forbundet med etablering af en ny ordning
om tilsyn og håndhævelse af de nye udbudskrav.
7.3. Bestemmelser om ændring af Rådet for Energieffektiv Omstilling
De foreslåede bestemmelser om bl.a. en forventet udvidelse af
rådgivningsmulighederne vil på sigt kunne medføre marginalt forøgede
udgifter for staten.
107
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
7.4. Bemyndigelse til at identificere og fastsætte regler om
energieffektivitetstiltag målrettet forskellige sårbare grupper
De foreslåede bestemmelser vil ikke have direkte konsekvenser for det
offentlige, idet der er tale om bemyndigelser. Der forventes ikke væsentlige
økonomiske og implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige
ved bestemmelsernes udmøntning.
7.5. Bemyndigelse til at fastsætte regler om finansierings-,
informations- og tekniske foranstaltninger for at fremme
energieffektivitet
De foreslåede bestemmelser vil ikke have direkte konsekvenser for det
offentlige, idet der er tale om bemyndigelser. Konsekvenserne ved
udmøntning af bestemmelserne vil afhænge af, i hvilket omfang det bliver
muligt at notificere eksisterende tiltag hos Europa-Kommissionen som
opfyldelse af de nye krav om finansiering i energieffektivitetsdirektivet.
Dette vurderes der gode muligheder for, hvorfor der ikke forventes
væsentlige økonomiske og implementeringsmæssige konsekvenser for det
offentlige.
7.6. Bemyndigelse til at fastsætte regler om anvendelse af princippet om
energieffektivitet først
De foreslåede bestemmelser vil ikke have direkte konsekvenser for det
offentlige, idet der er tale om bemyndigelser. Ved udmøntningen af de
foreslåede bemyndigelser vil der kunne forekomme udgifter forbundet med
opgavevaretagelsen hos enheden med ansvar for at overvåge anvendelsen af
princippet om energieffektivitet først. Endvidere forventes, at der vil være
implementeringsomkostninger på ca. 0,5 mio. kr. til udvikling af cost-
benefit-metode(r), som Danmark er forpligtet til at stille til rådighed for de
aktører, der omfattes af krav om anvendelse af energieffektivitet først
princippet.
Udmøntning af de foreslåede bemyndigelser vil yderligere kunne medføre
administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner i det omfang,
at planer, politikker eller investeringsbeslutninger, der vedtages af en
offentlig myndighed, vil blive omfattet af krav om at anvende princippet om
energieffektivitet først. Såfremt anvendelsen af princippet leder til, at
mere energieffektive løsninger prioriteres, kan det lede til økonomiske
besparelser. Den endelige vurdering af de økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige vil foreligge ved
udmøntning af de foreslåede bemyndigelser.
108
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
Med hensyn til den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler om
energieffektivitet i eldistribution og eltransmission vurderes den ikke have
direkte konsekvenser for det offentlige, idet der er tale om en bemyndigelse.
Udmøntningen af de foreslåede bemyndigelser vil have begrænsede
konsekvenser for staten. Overvågning og kontrol i relation til princippet om
energieffektivitet først i netudvikling og
–planlægning
inkluderes bedst i
forbindelse med proces og godkendelse af Energinets og
netvirksomhedernes udviklingsplaner. Energieffektivitet er et hensyn, som
i høj grad er en del af overvejelserne i forbindelse med netudvikling og
–
planlægning. Princippet om energieffektivitet først inkluderes som et punkt
i en allerede eksisterende opgave.
Med hensyn til den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler om
energieffektivitet i gasdistribution og gastransmission vurderes den ikke at
have direkte konsekvenser for det offentlige, idet der er tale om en
bemyndigelse. Udmøntningen af den foreslåede bemyndigelse vil have
meget begrænsede konsekvenser for staten. Selvom udviklingsplanerne
sendes til Energistyrelsen, og Energistyrelsen får mulighed til at stille
spørgsmål og bede om, at planer bliver ændret, er det en opgave, som
Energistyrelsen allerede udfører. Den eneste forskel efter udmøntningen af
den foreslåede bemyndigelse er, at overvejelser om princippet om
energieffektivitet først skal inkluderes. Det betyder, at Engerstyrelsen får et
ekstra element at tage i betragtning, når de læser udviklingsplanerne.
7.7. Bestemmelser, herunder bemyndigelser, om forbrugerrettigheder
De foreslåede bestemmelser vurderes ikke at have direkte konsekvenser for
det offentlige, da det primært er tale om bemyndigelser. Udmøntningen af
de foreslåede bemyndigelser vil have økonomiske konsekvenser for staten.
Efterlevelse af kravet om forbrugerrettigheder vil skulle sikres gennem et
stikprøvebaseret tilsyn, som forventes udført af Energistyrelsen. Det
skønnes, at omkostningerne forbundet med varetagelsen af tilsynet hos
Energistyrelsen vil udgøre omkring 0,5 mio. kr. årligt til etablering af
tilsynsordningen og til efterfølgende administration og udførelse af selve
tilsynet.
7.8. Bestemmelser, herunder bemyndigelser, om kommunale
køleplaner og godkendelse af projekter om fjernkøling
De foreslåede bestemmelser vurderes ikke at have direkte konsekvenser for
det offentlige, da der primært er tale om bemyndigelser. Udmøntningen af
de foreslåede bemyndigelser vil have økonomiske konsekvenser for
kommuner. Det skyldes, at kommunerne pålægges at udarbejde kommunale
109
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
køleplaner. Det skønnes, at kommunerne samlet vil skulle bruge ca. 2 mio.
kr. til at udarbejde køleplanerne fordelt over årene 2025 og 2026.
7.9. Bemyndigelser om energieffektivisering af fjernvarme- og
fjernkølingssystemer samt cost-benefit-analyser
De foreslåede bestemmelser vil ikke have direkte konsekvenser for det
offentlige, idet der er tale om bemyndigelser. Udmøntningen af de
foreslåede bemyndigelser vil have økonomiske konsekvenser for staten.
Energistyrelsen vil skulle sagsbehandle og godkende cost-benefit-analyser,
hvilket vil kræve administrative ressourcer. Det skønnes, at omkostninger
forbundet med sagsbehandling og godkendelse af cost-benefit-analyser vil
stige med yderligere ca. 0,25 årsværk årligt i Energistyrelsen.
7.10. Principperne for digitaliseringsklar lovgivning
Det vurderes, at principperne for digitaliseringsklar lovgivning er fulgt i det
omfang, de er relevante for lovforslaget. Idet de foreslåede bestemmelser
med få undtagelser udgør bemyndigelsesbestemmelser, er det først ved
udmøntningen ved bekendtgørelse langt de fleste konkrete regler vil fremgå.
Det bemærkes i øvrigt, at det forventes, at reglerne, langt hen ad vejen vil
kunne implementeres ved brug af eksisterende sagsbehandlingssystemer og
kommunikationsveje. Der vil ved bestemmelsernes udmøntning lægges
vægt på, at principperne om digitaliseringsklar lovgivning vil overholdes,
herunder at de udmøntende regler vil være enkle og klare, så de let kan
forstås af borgere og virksomheder, at reglerne vil understøtte digital
kommunikation, i det omfang det vil være relevant, at reglerne vil
understøtte digital administrationen, i det omfang det er relevant, under
hensynstagen til borgernes og virksomhedernes retssikkerhed, at der vil
benyttes ensartede begreber, og i det omfang det vil være hensigtsmæssigt
vil genbruges data på tværs af myndigheder, at datasikkerhed vil prioriteres
højt, og at reglerne udformes under hensyntagen til effektiv it-anvendelse i
kontroløjemed.
8. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Dele af lovforslaget vurderes at kunne have økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet m.v. Det fremgår af punkterne herunder. De
øvrige dele af lovforslaget vurderes ikke at have konsekvenser herfor.
Lovforslaget vurderes ikke at påvirke virksomheders eller iværksætteres
muligheder for at teste, udvikle og anvende nye teknologier og
innovationvirksomheders muligheder for innovation.
Erhvervsstyrelsens område for bedre regulering (OBR) vurderer, at
lovforslaget i sig selv ikke medfører nye administrative konsekvenser for
110
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
erhvervslivet, men indeholder bemyndigelsesbestemmelser, som giver
hjemmel til udstedelse af bekendtgørelser, som vil indebære administrative
konsekvenser for erhvervslivet. Dette er især i forhold til bestemmelserne
om energieffektivisering af fjernvarme- og fjernkølingssystemer samt cost-
benefit-analyser jf. lovforslagets § 2, stk. 3, 4 og § 3, stk. 5. Energistyrelsen
har estimeret, at byrderne for erhvervslivet ved at udarbejde cost-benefit-
analyser vil udgøre ca. 1,25 mio. kr. årligt. Dette er på baggrund af, at det
estimeres der årligt er ca. 25 anlæg, der bliver berørt af kravet, samt det vil
koste ca. 40.000 til 50.000 kr. per anlæg.
Derudover er der yderligere bemyndigelsesbestemmelser, som forventes at
kunne have mindre administrative konsekvenser for erhvervslivet. Dette
omhandler blandt andet bemyndigelse til at fastsætte regler om anvendelse
af princippet om energieffektivitet først, bemyndigelser til at fastsætte regler
om indberetning og offentliggørelse af offentligt energi- og vandforbrug og
renoveringer m.v., og bemyndigelser til fastsættelse af regler om
energieffektivitet i offentlige udbud, og bemyndigelse til at fastsætte regler
om forbrugerrettigheder.
8.1. Bemyndigelse til fastsættelse af regler om indberetning og
offentliggørelse af offentligt energi- og vandforbrug og renoveringer
m.v.
De foreslåede bestemmelser vil ikke have direkte konsekvenser for
erhvervslivet m.v., idet der er tale om bemyndigelser. Udmøntningen af de
foreslåede bemyndigelser vil i begrænset omfang kunne have konsekvenser
for erhvervslivet. Ved de foreslåede bemyndigelser vil der kunne fastsættes
regler for virksomheder, hvis udgifterne til deres virksomhed overvejende
dækkes af offentlige midler, eller hvis de ved eller i henhold til lov har fået
tillagt beføjelser til at træffe afgørelse på det offentliges vegne og for
virksomheder, der ejes af det offentlige, eller hvor det offentlige har
bestemmende indflydelse.
Hertil bemærkes, at det er hensigten, at adgangen til at regulere ved de
foreslåede bemyndigelser afgrænses til, hvad som vurderes nødvendigt for
at implementere energieffektivitetsdirektivets forpligtelser, medmindre der
indgås politisk aftale, eller det skønnes nødvendigt af hensyn til effektivitet
eller administration. Det bemærkes i øvrigt, at udmøntningen af regler vil
følge Justitsministeriets vejledning om administrative forskrifter, herunder
de fem principper for implementering af EU-regulering.
111
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
Den endelige vurdering af de økonomiske og administrative konsekvenser
for erhvervslivet vil foreligge ved udmøntning af de foreslåede
bemyndigelser.
8.2. Bemyndigelser til at fastsætte regler om energieffektivitet m.v. i
offentlige udbud
De foreslåede bestemmelser vil ikke have direkte konsekvenser for
erhvervslivet m.v., idet der er tale om bemyndigelser. Det forventes, at
udmøntningen af de foreslåede bemyndigelser vil kunne have økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet, men kun i mindre omfang. Reglerne vil
målrettes offentlige ordregivere, som vil omfatte visse offentlige selskaber.
Ud fra et fokus på de besparelser, som energieffektive indkøb vil levere over
tid, vurderes det dog, at krav til energieffektivitet i offentlige udbud ikke vil
medføre øgede økonomiske omkostninger samlet set for de få offentlige
selskaber, som måtte blive omfattet af de kommende krav. Udmøntningen
vil endvidere indirekte kunne forventes at føre til, at markeder på områder,
som kravene vil omfatte, vil understøttes ved at give virksomheder, som kan
byde på de skærpede udbud, en konkurrencefordel. Virksomheder, der ikke
vil kunne leve op til de skærpede udbudskrav, kan modsat forventes en
forværret konkurrenceevne. Krav om offentliggørelse i udbudsprocessen vil
sikre transparens. Det vurderes ikke muligt at kvantificere konsekvenserne
for erhvervslivet mere præcist på nuværende tidspunkt.
De skærpede krav til energieffektivitet i offentlige udbud kan ved
udmøntningen af de foreslåede bemyndigelser indirekte føre til begrænsede
administrative konsekvenser for erhvervslivet, der skal kunne dokumentere
detaljer om energieffektivitet i en given udbudsproces. Det vurderes, at
detaljer herom i forvejen ofte vil indgå i en udbudsproces eller være
lettilgængelige.
8.3. Bemyndigelse til at fastsætte regler om finansierings-,
informations- og tekniske foranstaltninger for at fremme
energieffektivitet
De foreslåede bestemmelser vil ikke have direkte konsekvenser for
erhvervslivet m.v., idet der er tale om bemyndigelser. Det forventes, at
udmøntningen af den del af forslaget, som omhandler indhentning af data
om udlån til energieffektivitet, kan få mindre økonomiske og administrative
konsekvenser for de finansielle institutioner m.v. Dette vil dog afhænge af
den konkrete udmøntning.
112
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
8.4. Bemyndigelser til at fastsætte regler om anvendelse af princippet
om energieffektivitet først
De foreslåede bestemmelser vil ikke have direkte konsekvenser for
erhvervslivet m.v., idet der er tale om bemyndigelser. Bemyndigelsernes
udmøntning vurderes dog eventuelt at kunne føre til mindre, ikke
væsentlige, erhvervsøkonomiske konsekvenser, idet mange sektorer,
herunder byggesektoren, allerede er underlagt krav om energieffektivitet,
hvorfor det undersøges, om der er behov for at stille nye krav. Der vil således
blive taget højde for dette i forbindelsen med implementeringen for bl.a. at
sikre, at dobbeltregulering undgås.
Det vurderes ikke muligt at kvantificere konsekvenserne mere præcist på
nuværende tidspunkt, idet den endelige model for udmøntningen pt. ikke
kendes.
Med hensyn til den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler om
energieffektivitet i eldistribution og eltransmission vurderes den ikke at
have direkte konsekvenser for erhvervslivet m.v., idet der er tale om
bemyndigelser. Udmøntningen af de foreslåede bemyndigelser forventes
kun at have begrænset økonomisk konsekvenser for erhvervslivet, idet
denne alene er rettet mod monopolvirksomheder og ikke det ordinære
erhvervsliv. Herudover anses princippet om energieffektivitet først i høj
grad allerede at være omfattet af de krav som de kollektive
elforsyningsvirksomheder er underlagt.
Med hensyn til den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler om
energieffektivitet i gasdistribution og gastransmission vurderes de
foreslåede bestemmelser ikke at have direkte konsekvenser for erhvervslivet
m.v., idet der er tale om bemyndigelser. Udmøntningen af de foreslåede
bemyndigelser forventes kun at have begrænset økonomisk konsekvenser
for erhvervslivet. Dette skyldes, at selvom distributions- og
transmissionsselskaber skal anvende princippet i deres beslutningsprocesser
vedrørende systemudvikling, planlægning og investeringer, er gassystemet
allerede i høj grad effektivt, da der er minimalt energitab, forstået som
metanlækage, fra rørledninger. Desuden er måling og indberetning af
energitab reguleret og omfattet af forordning (EU) 2024/1787 om
overvågning og reduktion af metanemissioner. Hertil kommer, at
energieffektivitet allerede i vidt omfang indgår som en del af de krav,
distributions- og transmissionsselskaberne er underlagt. Artikel 27
konkretiserer blot disse forpligtelser under et formelt princip.
113
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
8.5. Bestemmelser, herunder bemyndigelser, om forbrugerrettigheder
De foreslåede bestemmelser forventes ikke at have direkte konsekvenser for
erhvervslivet m.v., idet der primært er tale om bemyndigelser. Det vurderes,
at forslaget ved bemyndigelsernes udmøntning vil have mindre negative
administrative konsekvenser for erhvervslivet. Erhvervet vil formelt få flere
administrative opgaver, som de skal udføre i forbindelse med at sikre, at
reglerne om kontraktlige forbrugerrettigheder overholdes. Det vurderes dog,
at der vil være tale om få administrative konsekvenser, da erhvervet allerede
i overvejende grad udfører nye opgaver og hermed efterlever reglerne.
8.6. Bemyndigelser om energieffektivisering af fjernvarme- og
fjernkølingssystemer samt cost-benefit-analyser
De foreslåede bestemmelser vil ikke have direkte konsekvenser for
erhvervslivet m.v., idet der er tale om bemyndigelser. Det vurderes, at
forslaget ved bemyndigelsernes udmøntning vil have økonomiske
konsekvenser for erhvervet. Industrianlæg, servicefaciliteter og datacentre
vil, når de opføres eller får foretaget en omfattende renovering, pålægges at
udarbejde en cost-benefit-analyse for at undersøge muligheden for at
udnytte overskudsvarme.
Det skønnes, at omkostningerne forbundet med at udarbejde cost-benefit-
analyser for erhvervet vil udgøre ca. 1,25 mio. kr. årligt i henholdsvis 2026
og 2027. Omkostningerne vil være engangsomkostninger og skønnes med
udgangspunkt i erfaringer fra støtteordningen
udvidet rådgivning til
grundbeløbsværker og deres varmekunder
at være ca. 40.000 til 50.000 kr.
per anlæg afhængig af typen og størrelsen på anlægget. Det vurderes med
væsentlig usikkerhed, at ca. 50 af den ovenfor nævnte type af anlæg vil blive
berørt af kravet om cost-benefit-analyse. Hertil bemærkes, at det ikke kan
kvantificeres, hvor mange nye anlæg som planlægges opført.
Foruden de direkte økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, vurderes
det, at der vil være indirekte administrative konsekvenser forbundet med, at
fjernvarme- og fjernkølingssystemer, der ikke er effektive, skal udarbejde
en plan for at blive energieffektiv, samt i forbindelse med cost-benefit-
analyser. Det vil forudsætte administrative ressourcer, når en plan og en
analyse skal udarbejdes. Det bemærkes dog, at de administrative
konsekvenser vil afhænge af virksomhedens eksisterende ressourcer og
evne til at efterleve kravene, hvorfor omfanget af konsekvenserne altid vil
afhænge af de faktiske omstændigheder og ikke kan opgøres nærmere.
114
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
9. Administrative konsekvenser for borgerne
Dele af lovforslaget vurderes at kunne have administrative konsekvenser for
borgere. Det fremgår af punkterne herunder. De øvrige dele af lovforslaget
vurderes ikke at have konsekvenser herfor.
9.1. Bemyndigelse til fastsættelse af regler om indberetning og
offentliggørelse af offentligt energi- og vandforbrug og renoveringer
m.v.
De foreslåede bestemmelser vil ikke have direkte konsekvenser for
borgerne, idet der er tale om bemyndigelser. Udmøntningen af de foreslåede
bemyndigelser om fastsættelse af regler om høring af planer indeholdende
energieffektivitetsforanstaltninger vil kunne få betydning for borgerne.
Borgerne forventes at være omfattet af kredsen af offentligheden, der høres
ved
regionale
og
kommunale
planer
indeholdende
energieffektivitetsforanstaltninger. Derudover berøres forskellige sårbare
grupper indirekte ved udmøntning af regler om afbødning af væsentlige
negative
direkte
eller
indirekte
virkninger
ved
energieffektivitetsforanstaltninger på de forskellige sårbare grupper.
9.2. Bemyndigelser til at fastsætte regler om energieffektivitet m.v. i
offentlige udbud
De foreslåede bestemmelser vil ikke have direkte konsekvenser for
borgerne, idet der er tale om bemyndigelser. Udmøntningen af de foreslåede
bemyndigelser ved fastsættelse af regler til offentlige udbud vil kunne få
betydning for borgere. De skærpede krav til navnlig energieffektivitet
forventes at understøtte udvikling af markedet på området og vil indirekte
kunne komme forbrugere til gode.
9.3. Bemyndigelser til at fastsætte regler om anvendelse af princippet
om energieffektivitet først med hensyn til el- og gasdistribution og el-
og gastransmission
De foreslåede bestemmelser vil ikke have direkte konsekvenser for
borgerne, idet der er tale om bemyndigelser. Udmøntningen af den
foreslåede bemyndigelse om eldistribution og eltransmission vil kunne have
begrænsede konsekvenser for borgere. Et mere energieffektivt
elforsyningssystem vil formentligt medfører billigere elektricitet for
borgere, dog er energieffektivitet i høj grad allerede et hensyn i den danske
netudvikling og netplanlægning. Udmøntningen af den foreslåede
bemyndigelse forventes ikke at have mærkbare konsekvenser for borgere.
Udmøntningen af den foreslåede bemyndigelse om gasdistribution og
gastransmission vil kunne have begrænsede konsekvenser for borgerne. På
115
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
den ene side vil et mere effektivt gassystem medføre billigere regninger for
kunderne. På den anden side skal kunderne bære eventuelle omkostninger.
Konsekvenserne afhænger også af den præcise måde, den foreslåede
bemyndigelse udmøntes på og bruges af transmissions- og
distributionsselskaber. Det vurderes dog, at udmøntningen af den foreslåede
bemyndigelse ikke vil have mærkbare konsekvenser for borgerne, da
gassystemet allerede i høj grad er effektivt.
9.4. Bestemmelser, herunder bemyndigelser, om forbrugerrettigheder
De foreslåede bestemmelser forventes ikke at have direkte konsekvenser for
borgerne, idet der primært er tale om bemyndigelser. Det vurderes, at
forslaget ved bemyndigelsernes udmøntning vil have positive
administrative konsekvenser for borgerne. Det skyldes, at de nye krav til
kontraktlige forbrugerrettigheder blandt andet medfører, at forbrugerne får
større transparens i deres kontrakter med varmeselskaberne, og derigennem
får bedre muligheder for at træffe oplyste valg vedrørende deres
varmeforsyning. Endvidere får forbrugerne bedre betingelser for adgang til
og brug af tjenester for varme, køling og varmt brugsvand, hvilket formodes
at formindske det administrative arbejde for forbrugeren med f.eks. at tilgå
faktura, forbrugsoplysninger og betalingsmetoder m.v.
10. Klimamæssige konsekvenser
Dele af lovforslaget vurderes at kunne have klimamæssige konsekvenser.
Det fremgår af punkterne herunder. De øvrige dele af lovforslaget vurderes
ikke at have konsekvenser herfor.
10.1. Bemyndigelse til fastsættelse af regler om indberetning og
offentliggørelse af offentligt energi- og vandforbrug og renoveringer
m.v.
De foreslåede bestemmelser vil ikke have direkte klimamæssige
konsekvenser, idet der er tale om bemyndigelser. Udmøntningen af den
foreslåede bemyndigelse om tilskyndelse til at tage hensyn til CO
2
-
emissioner vurderes at kunne have positive effekter på CO
2
-reducerende
tiltag. Det vurderes ikke muligt at kvantificere de klimamæssige
konsekvenser.
10.2. Bemyndigelser til at fastsætte regler om energieffektivitet m.v. i
offentlige udbud
De foreslåede bestemmelser vil ikke have direkte klimamæssige
konsekvenser, idet der er tale om bemyndigelser. Udmøntningen af de
foreslåede bemyndigelser vil kunne have begrænsede indirekte
klimamæssige konsekvenser, da der vil blive stillet skærpede krav til
116
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
navnlig energieffektivitet. Det vurderes ikke muligt at kvantificere de
klimamæssige konsekvenser.
10.3 Bestemmelser om ændring af Rådet for Energieffektiv Omstilling
De foreslåede bestemmelser vil kunne have begrænsede konsekvenser, da
omdrejningspunktet for rådets rådgivning fremadrettet vil være
energieffektivitet i bredere forstand, kan ændringen få mindre positive
klimamæssige konsekvenser.
10.4. Bemyndigelse til at identificere og fastsætte regler om
energieffektivitetstiltag målrettet forskellige sårbare grupper
De foreslåede bestemmelser vil ikke have direkte klimamæssige
konsekvenser, idet der er tale om bemyndigelser. Udmøntningen af de
foreslåede bemyndigelser vil kunne have positive konsekvenser for klimaet,
da fokus med reglerne er på energieffektivitetsindsatser.
10.5. Bemyndigelse til at fastsætte regler om finansierings-,
informations- og tekniske foranstaltninger for at fremme
energieffektivitet
De foreslåede bestemmelser vil ikke have direkte klimamæssige
konsekvenser, idet der er tale om bemyndigelser. Udmøntningen af de
foreslåede bemyndigelser vil kunne medføre positive klimamæssige
konsekvenser, da formålet med lovforslaget er at fremme energieffektivitet.
10.6. Bemyndigelser til at fastsætte regler om anvendelse af princippet
om energieffektivitet først med hensyn til el- og gasdistribution og el-
og gastransmission
De foreslåede bestemmelser vil ikke have direkte klimamæssige
konsekvenser, idet der er tale om bemyndigelser. Udmøntningen af den
foreslåede bemyndigelse om eldistribution og eltransmission forventes at
kunne have begrænsede klimamæssige konsekvenser. Fokus på
energieffektivitet på eldistribution og eltransmissionsområdet har positiv
effekt på klimaet. Det er ikke klart, hvor stor en effekt udmøntningen af den
foreslåede bestemmelse særskilt vil have på klimaet, da energieffektivitet i
høj grad allerede er et hensyn taget i betragtning i forbindelse med
netudvikling og netplanlægning.
Udmøntningen af den foreslåede bemyndigelse om gasdistribution og
gastransmission forventes at medføre mindre positive klimamæssige
konsekvenser. Det skyldes, at transmissions-, distributionsselskaber og
Forsyningstilsynet vil skulle sikre, at ny infrastruktur, tariffer og
beslutninger i forbindelse hermed, tager hensyn til energieffektivitet.
Endvidere vil kravet om måling og indberetning af nettab sikre, at
117
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
metanemissioner minimiseres. Det har ikke været muligt at kvantificere de
positive konsekvenser ved klimaet for energieffektivisering af gassystemet.
Det skyldes, at energitabet fra gassystemet allerede er meget lavt.
10.7. Bestemmelser, herunder bemyndigelser, om kommunale
køleplaner og godkendelse af projekter om fjernkøling
De foreslåede bestemmelser vil ikke have direkte klimamæssige
konsekvenser, idet der primært er tale om bemyndigelser. Udmøntningen af
de foreslåede bemyndigelser kan understøtte positive klimamæssige
konsekvenser. Det forventes, at det alene vil være kommuner med mere end
45.000 indbyggere, som vil blive pålagt at udarbejde køleplaner. Endvidere
vil private fjernkølingsanlæg, og kommunale fjernkølingsanlæg med en
indfyret termisk effekt på over 20 MW skulle godkendes af klima-, energi-
og forsyningsministeren. Kommunerne vil således blive pålagt at undersøge
bedre muligheder for deres lokale køleforsyning herunder bedre udnyttelse
af overskudsvarme og -kulde, energi fra vedvarende energikilder og
energieffektivisering. Størstedelen af kølingen i Danmark er dog allerede
elbaseret, og kølebehovet udgør en væsentligt mindre andel af
forsyningsbehovet end varmebehovet, hvorfor effekten ikke vil være i
samme grad.
Endvidere vil det understøttes gennem klima-, energi- og
forsyningsministerens godkendelse af projekter om fjernkøling, at nye
projekter om fjernkøling vil være energieffektive og baseret på vedvarende
energikilder. Det nye krav om godkendelse af fjernkøleprojekter formodes
derfor ligeledes at kunne have positive konsekvenser for klimaet. Det
skyldes, at Energistyrelsen kun vil godkende fjernkøleprojekter, som
efterlever definitionen på et energieffektivt fjernkølesystem fra direktivet,
herunder at systemet skal være baseret på vedvarende energikilder.
Det er ikke muligt at kvantificere de positive konsekvenser for kommunale
køleplaner, da der ikke er kendskab til, hvordan kommunerne vil udarbejde
deres køleplaner, herunder hvilke konkrete projekter planerne vil involvere.
Endvidere er det ikke muligt at kvantificere de positive konsekvenser for
Energistyrelsens godkendelse af projekter om fjernkøling, da der ikke er
kendskab til, hvor mange projekter som vil blive godkendt.
10.8. Bemyndigelser om energieffektivisering af fjernvarme- og
fjernkølingssystemer samt cost-benefit-analyser
De foreslåede bestemmelser vil ikke have direkte klimamæssige
konsekvenser, idet der primært er tale om bemyndigelser. Udmøntningen af
de foreslåede bemyndigelser forventes at medføre positive klimamæssige
118
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
konsekvenser. Det vurderes, at de nye krav om en energieffektivisering af
fjernvarme- og fjernkølesystemer vil have positive konsekvenser for
klimaet. Det skyldes, at Energistyrelsen vil skulle sikre, at alle nye systemer
efterlever definitionen fra direktivet, hvor systemet enten skal baseres på
vedvarende energikilder, overskudsvarme eller kraftvarme. Det vil sikre, at
nye systemer enten er vedvarende, og derfor har en nuludledning eller bliver
driftet som højeffektiv kraftvarme, hvilket anses som energieffektivt.
Endvidere vil kravet om, at nye eller eksisterende renoverede systemer ikke
øger anvendelsen af fossile brændsler med undtagelse af naturgas sikre, at
udledningen som minimum er den samme som de tre foregående år med fuld
drift. Afslutningsvis vil kravet om en plan for energieffektivisering af
eksisterende systemer, der ikke allerede er effektive, sikre, at de resterende
operatører af fjernvarme- og fjernkølesystemer planlægger at blive effektive
og dermed planlægger, at deres produktion får en nuludledning eller driftes
som højeffektiv kraftvarme, hvilket anses som energieffektivt.
En række af nye eller renoverede anlæg vil pålægges at skulle udarbejde en
cost-benefit-analyse med henblik på at undersøge muligheden for at udnytte
overskudsvarme. Endvidere vil datacentre pålægges at udnytte
overskudsvarmen, hvis cost-benefit-analysen viser, at det er teknisk eller
økonomisk gennemførligt.
Det har ikke været muligt at kvantificere de positive konsekvenser ved
klimaet for energieffektivisering af fjernvarme- og fjernkølesystemer samt
cost-benefit-analyser. Dette skyldes, at det ikke kan estimeres, hvor mange
nye projekter som bliver opført, og hvor mange eksisterende systemer som
vil få foretaget en omfattende renovering. Hertil har Energistyrelsen ikke
kendskab til, hvor mange cost-benefit-analyser der vil blive udarbejdet, og
hvor mange af disse efterfølgende vil vise, at det er hensigtsmæssigt at
udnytte overskudsvarmen, da det afhænger af den specifikke case.
11. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Dele af lovforslaget vurderes at kunne have miljø- og naturmæssige
konsekvenser. Det fremgår af punktet herunder. De øvrige dele af
lovforslaget vurderes ikke at have konsekvenser herfor.
11.1. Bestemmelser, herunder bemyndigelser, om kommunale
køleplaner og godkendelse af projekter om fjernkøling
De foreslåede bestemmelser vil ikke have direkte miljø- og naturmæssige
konsekvenser, idet der primært er tale om bemyndigelser. Ved
udmøntningen af de foreslåede bemyndigelser vurderes, at kommunale
køleplaner potentielt vil have positive miljø- og naturmæssige
119
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
konsekvenser. Det skyldes, kommunerne i deres køleplanlægning vil kunne
tage højde for deres lokale miljø- og naturområder, og dermed integrere
køleproduktionen på en mere hensigtsmæssig måde. Det kan f.eks.
indebære, at de planlægger uden om blå og grønne arealer som ellers ville
være blevet negativt påvirket af køleanlæg og
–produktion,
herunder at
potentielle gener som støj fra en varmepumpe undgås.
12. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder bestemmelser, der skal muliggøre hel eller delvis
implementering af en række artikler i energieffektivitetsdirektivet. Det
omhandler følgende artikler i energieffektivitetsdirektivet: artikel 3 om
princippet om energieffektivitet først, artikel 5 om den offentlige sektors
førende rolle med hensyn til energieffektivitet, artikel 6 om offentlige
organers bygninger som forbillede, artikel 7 om offentlige udbud, artikel 21
om grundlæggende kontraktlige rettigheder vedrørende opvarmning, køling
og varmt brugsvand, artikel 24 om styrkelse og beskyttelse af sårbare kunder
og afhjælpning af energifattigdom, artikel 25 om opvarmning og køling
–
vurdering og planlægning, artikel 26 om varme- og køleforsyning, artikel
27 om energiomformning, -transmission og
–distribution,
og artikel 30 om
national energisparefond, finansiering og teknisk støtte.
De foreslåede bestemmelser vil primært udgøre bemyndigelser, men med
lovforslaget foreslås også bestemmelser som medfører materielle ændringer
i fjernkølingsloven og varmeforsyningsloven. Se pkt. 12.1 og 12.2. Den
egentlige implementering af de omhandlede forpligtelser i
energieffektivitetsdirektivet vil således med få undtagelser ske ved
bemyndigelsesbestemmelsernes udmøntning ved bekendtgørelse.
Det vurderes, at lovforslaget vil leve op til de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-regulering. Der er i vurderingen
navnlig lagt vægt på, at de foreslåede materielle bestemmelser ikke
forventes at gå længere, end forudsat med energieffektivitetsdirektivet, at
reguleringen ikke forventes at føre til, at danske virksomheder vil stilles
dårligere i den internationale konkurrence, og at reglerne vil træde i kraft
senest muligt og under hensyntagen til de fælles ikrafttrædelsesdatoer. De
samme forhold vil være gældende ved udmøntningen af foreslåede
bemyndigelser med hensyn til at muliggøre implementering af
energieffektivitetsdirektivets forpligtelser.
Herudover tilføjes EU-noter til de berørte love, idet de indeholder
bestemmelser, som lever op til bestemmelser som følger af
energieffektivitetsdirektivet. Dette inkluderer også visse forpligtelser, som
120
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
fremgår som nye med det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv
sammenholdt med det tidligere, herunder bestemmelser i
energieffektivitetsdirektivets
artikel
29
om
forbud
mod
konkurrenceforvridende og diskriminerende adfærd på markedet for
energidistributører, distributionssystemoperatører og energileverandører i
detailleddet.
12.1. Bestemmelser, herunder bemyndigelser, om forbrugerrettigheder
Lovforslagets § 2 og 3 indeholder bestemmelser, der implementerer
energieffektivitetsdirektivets artikel 21 om forbrugerrettigheder i
henholdsvis lov om fjernkøling og lov om varmeforsyning. Det fremgår dels
af bestemmelserne, at slutkunder fremover har ret ti en kontrakt med deres
leverandør er fjernvarme- eller fjernkøling. Bestemmelserne bemyndiger
endvidere klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastlægge regler på
bekendtgørelsesniveau om krav til kontraktens indhold og regler om tilsyn
overholdelsen af pågældende regler.
12.2. Bestemmelser, herunder bemyndigelser, om kommunale
køleplaner og godkendelse af projekter om fjernkøling
Lovforslagets § 3 indeholder bestemmelser, som implementerer
energieffektivitetsdirektivets artikel 25, stk. 6, om udarbejdelsen af
kommunale køleplaner i lov om fjernkøling. Det følger af den foreslåede
bestemmelse, at kommunalbestyrelsen, i kommuner med over 45.000
indbyggere, skal udføre en planlægning for køleforsyningen i kommunen.
Bestemmelsen
bemyndiger
endvidere
klima-,
energi-
og
forsyningsministeren til at fastlægge nærmere regler om den kommunale
køleforsyningsplanlægning på bekendtgørelsesniveau.
13. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 30. oktober til den 27.
november (28 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og
organisationer m.v.: 3F, Fagligt Fælles Forbund (SiD), 92-Gruppen, A2012,
ABC - Rådgivende Ingeniører, ADB (Association Dansk Biobrændsel),
Accura, Advokatpartnerselskab, Advokatrådet
–
Advokatsamfundet,
Akademikerne, Akademisk Arkitektforening, AktiveEnergiforbrugere
(DENFO), Affald Plus, Aluminium Danmark, Ankenævnet på
Energiområdet,
Andel,
Andel
Energi,
APPLiA
Danmark,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdstilsynet, ARI (Affald- og
ressourceindustrien under DI), Artelia A/S, Asfaltindustrien, Banedanmark,
BAT-kartellet, BattMan Energy ApS, Belysningsbranchen Danmark, Better
Energy, Biobrændselsforeningen, Biofos A/S, Biogas Danmark, BL
Danmarks
Almene
Boliger,
Blik-
og
Rørarbejderforbundet,
121
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
Brancheforening for Bygningssagkyndige & Energikonsulenter (BFBE),
Brancheforeningen Cirkulær, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme,
Brancheforeningen
for
Skov,
Have
og
Park-Forretninger,
Brancheforeningen for Små- og Mellemstore Vindmøller, Brintbranchen,
Brunata, Bornholms Energi og Forsyning (BEOF), Bopa Law, BUILD,
Business Region MidtVest (BRMV), Business Danmark, Bygge-, Anlægs-
og Trækartellet (BAT-kartellet), Byggecentrum, Byggesocietetet, Bærebro
A/S, Byggeskadefonden, By og Havn, Bygherreforeningen i Danmark,
Crossbridge Energy Fredericia, Center for Electric Power and Energy
(DTU), Center for Beredskabskommunikation (CFB), Center for Offentlig
Innovation, CEPOS, Cerius, Cevea, Centrica Energy Trading A/S, CO-
industri, Concito, COWI, Copenhagen Infrastructure Partners, Copenhagen
Merchants, Crossbridge Energy Fredericia, DCA - Nationalt Center for
Fødevarer og Jordbrug, DAKOFA, Dana Petroleum, DANAK (Den Danske
Akkrediterings- og Metrologifond), Danish Cable Protection Commitee,
DKCPC, Dansk halm, Danmarks Almene Boliger (BL), Danmarks
Jægerforbund, Danmarks Frie Forskningsfond | Samfund og Erhverv,
Danmarks Miljøportal, Danmarks Naturfredningsforening, Danske
Rederier, Danmarks Skibskredit, Danmarks Tekniske Universitet (DTU),
Danoil Exploration A/S, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Biotek,
Danske Byggecentre, Dansk Byggeri, Dansk Center for Lys, Dansk
Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Facilities Management
(DFM), Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gasteknisk Center
(DGC), Dansk Industri (DI), Dansk IT, DI Dansk Byggeri, Dansk
Landbrugsrådgivning,
Dansk
Ledningsejerforum,
Dansk
Maskinhandlerforening, Dansk Metal, Dansk Metalarbejderforbund, Dansk
Methanolforening, Dansk Miljøteknologi, Dansk Møllerforening, Dansk
Offshore, Dansk Retursystem A/S, Dansk Skovforening, Dansk
Solcelleforening, Dansk Standard, Dansk Told- og Skatteforbund, Dansk
Transport og Logistik (DLTL), Dansk Varefakta Nævn, Dansk Vejforening,
Danske Advokater, Danske Anlægsgartnere, Dansk Annoncørforening,
Danske Arkitektvirksomheder, DANSKE ARK, Danske Beredskaber,
Danske Havne (DH), Danske kloakmestre, Danske Maritime, Danske
Maskinstationer og Entreprenører (DME), Danske Mediedistributører,
Dansk
Miljøteknologi,
Miljøteknisk
Brancheforening,
Danske
Olieberedskabslagre, Danske Regioner, Danske Tegl, Danske Vandværker,
DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening), DANVAK, Datatilsynet,
Dataetisk Råd, DCC Energi Naturgas, Decentral Energi, DELTA Dansk
Elektronik, Den Danske Dommerforening, Dansk Ornitologisk Forening
(DOF BirdLife), Dommerfuldmægtigforeningen, Drivkraft Danmark, DSB,
DTU
–
Myndighedsbetjening, EA Energianalyse, EBO Consult A/S, E.ON
122
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
Danmark A/S, Ejendomsforeningen Danmark, EmballageIndustrien, Energi
Danmark, Energi Fyn, Energiforum, Energifællesskaber Danmark,
Energiklagenævnet (Nævnenes Hus), Energinet, Energisammenslutningen,
Energycluster, Energisystemer ApS, Energitjenesten, Enyday, European
Energy, Eurowind Energy A/S, Evida, Everfuel, EWE Energie AG, FDM,
FDO, FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans Danmark, Finans
og Leasing, Finansforbundet, Fjernvarme Fyn, Fonden Kraka,
Forbrugerrådet Tænk, Forenede Danske Antenneanlæg, Foreningen af
Danske Brøndborere, Foreningen af Danske Kraftvarmeværker, Foreningen
af Danske Skatteankenævn, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI),
Foreningen Danske Revisorer, Fors A/S, Forsikring & Pension,
Forsikringsmæglerforeningen, Forsyningstilsynet, Frie - A-kasse og
Fagforening, FSR Danske revisorer, GAFSAM, Gaz-system, Geoforum
Danmark, Get2Grid, GRAKOM, Greenpeace, GreenTech Advisor,
Gentofte og Gladsaxe Fjernvarme, Green Power Denmark, GTS (Godkendt
Teknologisk service), Grundfos, HK-Kommunal, HK-Privat, HOFOR A/S,
HOFOR Fjernkøling A/S, HORESTA, Håndværksrådet, H2 Energy
Esbjerg, IBIS, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Institut for
produktudvikling (IPU), Intelligent Energi, Ineos Danmark, Investering
Danmark, IT-Branchen, Justitia, Klimarådet, KommuneKredit,
Kommunernes Landsforening (KL), Kommunalteknisk Chefforening
(KTC),
Kooperationen
(Den
Kooperative
arbejdsgiver-
og
interesseorganisation i Danmark), Kort- og Landmålingsteknikernes
Forening, Kraka, Kredsløb, Kræftens Bekæmpelse, KU
–
Geografi og
Geoinformatik, Københavns Kulturcenter, Københavns Universitet,
Landbrug
&
Fødevarer,
Landdistrikternes
Fællesråd,
Landinspektørforeningen, Landsbyggefonden, Landsforeningen af
Solcelleejere,
Landsforeningen
for
Bæredygtigt
Landbrug,
Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller, LCA Center, Lederne
Søfart, Ledernes Hovedorganisation, Lokale Pengeinstitutter, Lokaltog
A/S´, Mellemfolkeligt Samvirke, Metroselskabet I/S, Midtjyske Jernbaner
A/S, Maabjerg Energy Center
–
MEC, Nasdaq OMX Copenhagen A/S,
Nationalbanken, Nationalt Center for Miljø og Energi, Nature Energy, N1
A/S, Netværk For Vestegnens Fjernvarmedistributionsselskaber
(NetVarme), Niras, NOAH Energi og Klima, Nordisk Folkecenter for
Vedvarende Energi, Nordisk Energirådgivning ApS, Nordjyske Jernbaner
A/S, Noreco, Norlys, NRGi Renewables A/S, NRGi Rådgivning A/S,
Nuuday, Nævnenes Hus, Oxfam Danmark, Planenergi, Plan og Projekt,
Plesner
Advokatpartnerselskab,
Plastindustrien,
Praktiserende
Landinspektørers Forening, Radius Elnet A/S, Rambøll, Rejsearbejdere.dk,
Rejsearrangører i Danmark, REO - Foreningen Reel Energioplysning,
123
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
Restaurationsbranchen.dk, Rådet for Bæredygtigt Byggeri, Rådet for
Bæredygtig Trafik, Rådet for grøn omstilling, RWE Renewables Denmark
A/S, SEGES, Serviceforbundet, Siemens Gamesa, SKAD - Autoskade- og
Køretøjsopbyggerbranchen i Danmark, SMVdanmark, Solar Lightning
Consultants ApS , Skatterevisorforeningen - Skattefaglig Forening, Synergi,
Substain, TEKNIQ Arbejdsgiverne, Teknologisk Institut, Teleindustrien,
Total S.A., T-REGS, TREFOR/EWII, Varmepumpefabrikantforeningen,
Vattenfall A/S, Vedvarende Energi, VELTEK
–
VVS- og El-Tekniske
Leverandørers, Brancheforening, Verdens Skove, VEKS, VisitDenmark,
Wind Estate A/S, Wintershall Nordszee B.V., WWF Verdensnaturfonden,
Ældre Sagen, Økologisk Landsforening, Øresundsbron, Ørsted, Aalborg
Portland A/S, Aalborg Energicenter, Aalborg Universitet, Aarhus
Universitet, Albertslund Kommune, Allerød Kommune, Assens Kommune,
Ballerup Kommune, Billund Kommune, Bornholms Regionskommune,
Brøndby Kommune, Brønderslev Kommune, Dragør Kommune, Egedal
Kommune, Esbjerg Kommune, Fanø Kommune, Favrskov Kommune, Faxe
Kommune, Fredensborg Kommune, Fredericia Kommune, Frederiksberg
Kommune, Frederikshavn Kommune, Frederikssund Kommune, Furesø
Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune, Gentofte Kommune, Gladsaxe
Kommune, Glostrup Kommune, Greve Kommune, Gribskov Kommune,
Guldborgsund Kommune, Haderslev Kommune, Halsnæs Kommune,
Hedensted Kommune, Helsingør Kommune, Herlev Kommune, Herning
Kommune, Hillerød Kommune, Hjørring Kommune, Holbæk Kommune,
Holstebro Kommune, Horsens Kommune, Hvidovre Kommune, Høje-
Taastrup Kommune, Hørsholm Kommune, Ikast-Brande Kommune, Ishøj
Kommune, Jammerbugt Kommune, Kalundborg Kommune, Kerteminde
Kommune, Kolding Kommune, Københavns Kommune, Køge Kommune,
Langeland Kommune, Lejre Kommune, Lemvig Kommune, Lolland
Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune, Læsø Kommune, Mariagerfjord
Kommune, Middelfart Kommune, Morsø Kommune, Norddjurs Kommune,
Nordfyns Kommune, Nyborg Kommune, Næstved Kommune, Odder
Kommune, Odense Kommune, Odsherred Kommune, Randers Kommune,
Rebild Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune, Ringsted Kommune,
Roskilde Kommune, Rudersdal Kommune, Rødovre Kommune, Samsø
Kommune, Silkeborg Kommune, Skanderborg Kommune, Skive
Kommune, Slagelse Kommune, Solrød Kommune, Sorø Kommune, Stevns
Kommune, Struer Kommune, Svendborg Kommune, Syddjurs Kommune,
Sønderborg Kommune, Thisted Kommune, Tønder Kommune, Tårnby
Kommune, Vallensbæk Kommune, Varde Kommune, Vejen Kommune,
Vejle Kommune, Vesthimmerlands Kommune, Viborg Kommune,
Vordingborg Kommune, Ærø Kommune, Aabenraa Kommune, Aalborg
124
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2927712_0125.png
UDKAST
Kommune, Aarhus Kommune, Region Hovedstaden, Region Midtjylland,
Region Nordjylland, Region Sjælland og Region Syddanmark.
14. Sammenfattende skema
Positive
Negative
konsekvenser/mindreudgifter konsekvenser/merudgifter (hvis
(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, ja, angiv omfang/hvis nej, anfør
anfør »Ingen«)
»Ingen«)
Økonomiske konsekvenser
Bemyndigelse til fastsættelse
for stat, kommuner og regioner
af regler om indberetning og
offentliggørelse af offentligt
energi- og vandforbrug og
renoveringer m.v.
Ingen
Bemyndigelse til fastsættelse
af regler om indberetning og
offentliggørelse af offentligt
energi- og vandforbrug og
renoveringer m.v.
Udmøntningen vurderes at
føre til udgifter for staten,
regioner og kommuner til
administration og indberetning.
Bemyndigelser til at fastsætte Bemyndigelser til at fastsætte
regler om energieffektivitet m.v. regler om energieffektivitet m.v.
i offentlige udbud
i offentlige udbud
Ingen
Udmøntningen vurderes at
føre til mindre udgifter for
staten til understøttende tiltag
som vejledning og information,
samt til kontrol og
sanktionering.
Bestemmelser om ændring
af Rådet for Energieffektiv
Omstilling
Ingen
Bestemmelser om ændring af
Rådet for Energieffektiv
Omstilling
Vil afhænge af
udmøntningen, men
forventningen er, at de
økonomiske konsekvenser vil
være marginale.
Bemyndigelse til at
Bemyndigelse til at
identificere og fastsætte regler identificere og fastsætte regler
om energieffektivitetstiltag
om energieffektivitetstiltag
125
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2927712_0126.png
UDKAST
målrettet forskellige sårbare
grupper
Ingen
målrettet forskellige sårbare
grupper
Vil afhænge af udmøntningen
og i hvilket omfang
eksisterende tiltag kan
notificeres, men der forventes
ikke væsentlige økonomiske
konsekvenser.
Bemyndigelse til at fastsætte
regler om finansierings-,
informations- og tekniske
foranstaltninger for at fremme
energieffektivitet
Vil afhænge af udmøntningen
og i hvilket omfang
eksisterende tiltag kan
notificeres, men lovforslaget
kan få økonomiske
konsekvenser for staten. Dette
forventes dog alene i begrænset
omfang.
Bemyndigelse til at fastsætte
regler om finansierings-,
informations- og tekniske
foranstaltninger for at fremme
energieffektivitet
Ingen
Bemyndigelse til at fastsætte
Bemyndigelse til at fastsætte
regler om anvendelse af
regler om anvendelse af
princippet om energieffektivitet princippet om energieffektivitet
først
først
Ingen
Vil afhænge af
udmøntningen, men
forventningen er, at de
økonomiske konsekvenser vil
være marginale. Med hensyn til
el- og gasdistribution og el- og
gastransmission vurderes
udmøntningen at kunne få
begrænsede omkostninger for
staten, da forpligtelser
inkluderes i eksisterende
opgaver.
126
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2927712_0127.png
UDKAST
Bestemmelser, herunder
bemyndigelser, om
forbrugerrettigheder
Ingen
Bestemmelser, herunder
bemyndigelser, om
forbrugerrettigheder
Det skønnes, at der vil være
omkostninger for staten i
omfanget af 0,50 mio. kr. årligt.
Bestemmelser, herunder
Bestemmelser, herunder
bemyndigelser, om kommunale bemyndigelser, om kommunale
køleplaner og godkendelse af køleplaner og godkendelse af
projekter om fjernkøling
projekter om fjernkøling
Ingen
Det skønnes, at der vil være
omkostninger for kommuner i
omfanget af 2 mio. kr.
Bemyndigelser om
energieffektivisering af
fjernvarme- og
fjernkølingssystemer samt cost-
benefit-analyser
Ingen
Bemyndigelser om
energieffektivisering af
fjernvarme- og
fjernkølingssystemer samt cost-
benefit-analyser
Det skønnes, at der vil være
omkostninger for staten i
omfanget af 0,75 ÅV årligt.
Bemyndigelse til fastsættelse
af regler om indberetning og
offentliggørelse af offentligt
energi- og vandforbrug og
renoveringer m.v.
Udmøntningen vurderes at
føre til udgifter for staten,
regioner og kommuner til
administration og indberetning.
Implementeringskonsekvense
Bemyndigelse til fastsættelse
r for stat, kommuner og
af regler om indberetning og
regioner
offentliggørelse af offentligt
energi- og vandforbrug og
renoveringer m.v.
Ingen
Bemyndigelser til at fastsætte Bemyndigelser til at fastsætte
regler om energieffektivitet m.v. regler om energieffektivitet m.v.
i offentlige udbud
i offentlige udbud
Ingen
Udmøntningen vurderes at
føre til mindre
implementeringsomkostninger
for det offentlige, herunder til
opkvalificering af kompetencer
127
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2927712_0128.png
UDKAST
hos offentlige ordregivere med
hensyn til de nye udbudskrav,
udarbejdelse af nyt vejledende
og understøttende materiale,
samt etablering af en ny ordning
om kontrol og håndhævelse af
de nye udbudskrav.
Bestemmelser om ændring
af Rådet for Energieffektiv
Omstilling
Ingen
Bestemmelser om ændring af
Rådet for Energieffektiv
Omstilling
Vil afhænge af
udmøntningen, men
forventningen er, at de
implementeringsmæssige
konsekvenser vil være
marginale.
Bemyndigelse til at
identificere og fastsætte regler
om energieffektivitetstiltag
målrettet forskellige sårbare
grupper
Vil afhænge af
udmøntningen og i hvilket
omfang eksisterende tiltag kan
notificeres, men der forventes
ikke væsentlige økonomiske
konsekvenser.
Bemyndigelse til at fastsætte
regler om finansierings-,
informations- og tekniske
foranstaltninger for at fremme
energieffektivitet
Vil afhænge af udmøntningen
og i hvilket omfang
eksisterende tiltag kan
notificeres, men lovforslagets §
1 kan få administrative. Dette
128
Bemyndigelse til at
identificere og fastsætte regler
om energieffektivitetstiltag
målrettet forskellige sårbare
grupper
Ingen
Bemyndigelse til at fastsætte
regler om finansierings-,
informations- og tekniske
foranstaltninger for at fremme
energieffektivitet
Ingen
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2927712_0129.png
UDKAST
forventes dog alene i begrænset
omfang.
Bemyndigelse til at fastsætte
Bemyndigelse til at fastsætte
regler om anvendelse af
regler om anvendelse af
princippet om energieffektivitet princippet om energieffektivitet
først
først
Ingen
Vil afhænge af
udmøntningen, men
forventningen er, at de
implementeringsmæssige
konsekvenser vil være
marginale.
Bestemmelser, herunder
bemyndigelser om
forbrugerrettigheder
Ingen
Bestemmelser, herunder
bemyndigelser, om
forbrugerrettigheder
Ingen
Bestemmelser, herunder
Bestemmelser, herunder
bemyndigelser, om kommunale bemyndigelser, om kommunale
køleplaner og godkendelse af køleplaner og godkendelse af
projekter om fjernkøling
projekter om fjernkøling
Ingen
Ingen
Bemyndigelser om
energieffektivisering af
fjernvarme- og
fjernkølingssystemer samt cost-
benefit-analyser
Ingen
Økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet m.v.
Bemyndigelse til fastsættelse
af regler om indberetning og
offentliggørelse af offentligt
energi- og vandforbrug og
renoveringer m.v.
Ingen
Bemyndigelser om
energieffektivisering af
fjernvarme- og
fjernkølingssystemer samt cost-
benefit-analyser
Ingen
Bemyndigelse til fastsættelse
af regler om indberetning og
offentliggørelse af offentligt
energi- og vandforbrug og
renoveringer m.v.
Beror på udmøntningen, men
forventningen er, at krav ikke
skal rettes mod offentlige
virksomheder.
129
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2927712_0130.png
UDKAST
Bemyndigelser til at fastsætte
regler om energieffektivitet m.v.
i offentlige udbud
De skærpede krav til
energieffektivitet m.v. som vil
følge af udmøntningen
forventes at understøtte
markedet på dette område og
kan forventes at give
virksomheder, som kan byde på
de skærpede udbud, en
konkurrencefordel.
Bestemmelser om ændring
af Rådet for Energieffektiv
Omstilling
Ingen
Bemyndigelse til at
identificere og fastsætte regler
om energieffektivitetstiltag
målrettet forskellige sårbare
grupper
Ingen
Bemyndigelse til at fastsætte
regler om finansierings-,
informations- og tekniske
foranstaltninger for at fremme
energieffektivitet
Ingen
Bemyndigelse til at fastsætte
regler om anvendelse af
princippet om energieffektivitet
først
Ingen
Bemyndigelser til at fastsætte
regler om energieffektivitet m.v.
i offentlige udbud
Udmøntningen vurderes at
have meget begrænsede
økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet. Virksomheder,
der ikke kan leve op til
skærpede udbudskrav, kan
forventes en forværret
konkurrenceevne.
Bestemmelser om ændring af
Rådet for Energieffektiv
Omstilling
Ingen
Bemyndigelse til at
identificere og fastsætte regler
om energieffektivitetstiltag
målrettet forskellige sårbare
grupper
Ingen
Bemyndigelse til at fastsætte
regler om finansierings-,
informations- og tekniske
foranstaltninger for at fremme
energieffektivitet
Ingen
Bemyndigelse til at fastsætte
regler om anvendelse af
princippet om energieffektivitet
først
Vil afhænge af udmøntningen,
men forventningen er, at de
økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet vil være
marginale. Med hensyn til
130
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2927712_0131.png
UDKAST
eldistribution og eltransmission
vurderes udmøntning at kunne
føre til begrænsede
konsekvenser for Energinet i
forbindelse med udarbejdelse af
cost-benefit-analyse.
Bestemmelser, herunder
bemyndigelser, om
forbrugerrettigheder
Ingen
Bestemmelser, herunder
bemyndigelser, om
forbrugerrettigheder
Det skønnes, at der vil være
økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet.
Bestemmelser, herunder
Bestemmelser, herunder
bemyndigelser, om kommunale bemyndigelser, om kommunale
køleplaner og godkendelse af køleplaner og godkendelse af
projekter om fjernkøling
projekter om fjernkøling
Ingen
Ingen
Bemyndigelser om
energieffektivisering af
fjernvarme- og
fjernkølingssystemer samt cost-
benefit-analyser
Ingen
Bemyndigelser om
energieffektivisering af
fjernvarme- og
fjernkølingssystemer samt cost-
benefit-analyser
Det skønnes, at der vil være
økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet i omfanget af 1,25
mio. kr. årligt i 2026 og 2027.
Bemyndigelse til fastsættelse
af regler om indberetning og
offentliggørelse af offentligt
energi- og vandforbrug og
renoveringer m.v.
Beror på udmøntningen, men
forventningen er, at krav ikke
skal rettes mod offentlige
virksomheder.
Administrative konsekvenser
Bemyndigelse til fastsættelse
for erhvervslivet m.v.
af regler om indberetning og
offentliggørelse af offentligt
energi- og vandforbrug og
renoveringer m.v.
Ingen
131
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2927712_0132.png
UDKAST
Bemyndigelser til at fastsætte Bemyndigelser til at fastsætte
regler om energieffektivitet m.v. regler om energieffektivitet m.v.
i offentlige udbud
i offentlige udbud
Ingen
Udmøntningen vurderes at
have meget begrænsede
administrative konsekvenser for
erhvervslivet, herunder i form
af dokumentation om
energieffektivitet i en given
udbudsproces.
Bestemmelser om ændring
af Rådet for Energieffektiv
Omstilling
Ingen
Bemyndigelse til at
identificere og fastsætte regler
om energieffektivitetstiltag
målrettet forskellige sårbare
grupper
Ingen
Bemyndigelse til at fastsætte
regler om finansierings-,
informations- og tekniske
foranstaltninger for at fremme
energieffektivitet
Ingen
Bestemmelser om ændring af
Rådet for Energieffektiv
Omstilling
Ingen
Bemyndigelse til at
identificere og fastsætte regler
om energieffektivitetstiltag
målrettet forskellige sårbare
grupper
Ingen
Bemyndigelse til at fastsætte
regler om finansierings-,
informations- og tekniske
foranstaltninger for at fremme
energieffektivitet
Afhængig af den konkrete
udmøntning af bemyndigelsen
til at indhente data, så kan
denne del af lovforslaget få
administrative konsekvenser for
den finansielle sektor, da der
skal indhentes data om
finansiering af
energieffektivitet.
Bemyndigelse til at fastsætte
Bemyndigelse til at fastsætte
regler om anvendelse af
regler om anvendelse af
132
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2927712_0133.png
UDKAST
princippet om energieffektivitet princippet om energieffektivitet
først
først
Ingen
Vil afhænge af udmøntningen,
men forventningen er, at de
administrative konsekvenser for
erhvervslivet vil være
marginale. Med hensyn til el-
distribution og eltransmission
vurderes udmøntningen at
kunne få begrænsede
administrative konsekvenser for
Energinet i forbindelse med
udarbejdelse af cost-benefit-
analyse.
Bestemmelser, herunder
bemyndigelser, om
forbrugerrettigheder
Ingen
Bestemmelser, herunder
bemyndigelser, om
forbrugerrettigheder
Det vurderes, at der vil være
negative administrative
konsekvenser for erhvervslivet
forbundet med at sikre, at regler
om kontraktlige
forbrugerrettigheder overholdes.
Bestemmelser, herunder
Bestemmelser, herunder
bemyndigelser, om kommunale bemyndigelser, om kommunale
køleplaner og godkendelse af køleplaner og godkendelse af
projekter om fjernkøling
projekter om fjernkøling
Ingen
Ingen
Bemyndigelser om
energieffektivisering af
fjernvarme- og
fjernkølingssystemer samt cost-
benefit-analyser
Ingen
Bemyndigelser om
energieffektivisering af
fjernvarme- og
fjernkølingssystemer samt cost-
benefit-analyser
Det vurderes endvidere, at
der vil være negative
administrative konsekvenser for
erhvervslivet forbundet med at
udarbejde plan for at blive
133
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2927712_0134.png
UDKAST
energieffektiv samt cost-
benefit-analyser.
Administrative konsekvenser
Bemyndigelse til fastsættelse
for borgerne
af regler om indberetning og
offentliggørelse af offentligt
energi- og vandforbrug og
renoveringer m.v.
Udmøntning af regler om
høring og afbødning kan have
positive konsekvenser for
borgere.
Bemyndigelse til fastsættelse
af regler om indberetning og
offentliggørelse af offentligt
energi- og vandforbrug og
renoveringer m.v.
Ingen
Bemyndigelser til at fastsætte Bemyndigelser til at fastsætte
regler om energieffektivitet m.v. regler om energieffektivitet m.v.
i offentlige udbud
i offentlige udbud
Ingen
Ingen
Bestemmelser om ændring
af Rådet for Energieffektiv
Omstilling
Ingen
Bemyndigelse til at
identificere og fastsætte regler
om energieffektivitetstiltag
målrettet forskellige sårbare
grupper
Ingen
Bemyndigelse til at fastsætte
regler om finansierings-,
informations- og tekniske
foranstaltninger for at fremme
energieffektivitet
Ingen
Bestemmelser om ændring af
Rådet for Energieffektiv
Omstilling
Ingen
Bemyndigelse til at
identificere og fastsætte regler
om energieffektivitetstiltag
målrettet forskellige sårbare
grupper
Ingen
Bemyndigelse til at fastsætte
regler om finansierings-,
informations- og tekniske
foranstaltninger for at fremme
energieffektivitet
Ingen
Bemyndigelse til at fastsætte
Bemyndigelse til at fastsætte
regler om anvendelse af
regler om anvendelse af
princippet om energieffektivitet princippet om energieffektivitet
først
først
Ingen
Ingen
134
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2927712_0135.png
UDKAST
Bestemmelser, herunder
Bestemmelser, herunder
bemyndigelser, om
bemyndigelser, om
forbrugerrettigheder
forbrugerrettigheder
Ingen
Det vurderes, at forslag om
krav til forbrugerrettigheder vil
have positive konsekvenser for
borgerne.
Bestemmelser, herunder
Bestemmelser, herunder
bemyndigelser, om kommunale bemyndigelser, om kommunale
køleplaner og godkendelse af køleplaner og godkendelse af
projekter om fjernkøling
projekter om fjernkøling
Ingen
Ingen
Bemyndigelser om
energieffektivisering af
fjernvarme- og
fjernkølingssystemer samt cost-
benefit-analyser
Ingen
Klimamæssige konsekvenser
Bemyndigelse til fastsættelse
af regler om indberetning og
offentliggørelse af offentligt
energi- og vandforbrug og
renoveringer m.v.
Udmøntning af regler om
hensyntagen til CO
2
-emissioner
ved investeringer og aktiviteter
kan potentielt have positive
konsekvenser.
Bemyndigelser om
energieffektivisering af
fjernvarme- og
fjernkølingssystemer samt cost-
benefit-analyser
Ingen
Bemyndigelse til fastsættelse
af regler om indberetning og
offentliggørelse af offentligt
energi- og vandforbrug og
renoveringer m.v.
Ingen
Bemyndigelser til at fastsætte Bemyndigelser til at fastsætte
regler om energieffektivitet m.v. regler om energieffektivitet m.v.
i offentlige udbud
i offentlige udbud
Udmøntningen kan have
Ingen
begrænsede klimamæssige
konsekvenser, da der vil blive
stillet skærpede krav til navnlig
energieffektivitet.
135
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2927712_0136.png
UDKAST
Bestemmelser om ændring
Bestemmelser om ændring af
af Rådet for Energieffektiv Rådet for Energieffektiv
Omstilling
Omstilling
Udmøntningen kan potentielt Ingen
have mindre positive
klimamæssige konsekvenser, da
mulighederne for at modtage
rådgivning om
energieffektivisering forøges.
Bemyndigelse til at
identificere og fastsætte regler
om energieffektivitetstiltag
målrettet forskellige sårbare
grupper
Udmøntningen kan potentielt
få positive klimamæssige
konsekvenser. Udmøntning af
regler om tilskyndelse om
hensyn til CO
2
-emissioner ved
investeringer og aktiviteter vil
potentielt have positive
konsekvenser.
Bemyndigelse til at
identificere og fastsætte regler
om energieffektivitetstiltag
målrettet forskellige sårbare
grupper
Ingen
Bemyndigelse til at fastsætte
Bemyndigelse til at fastsætte
regler om finansierings-,
regler om finansierings-,
informations- og tekniske
informations- og tekniske
foranstaltninger for at fremme foranstaltninger for at fremme
energieffektivitet
energieffektivitet
Afhængig af udmøntning af
Ingen
bemyndigelserne, så kan
lovforslaget få positive
klimamæssige konsekvenser, da
formålet med lovforslaget er at
fremme energieffektivitet.
Bemyndigelse til at fastsætte
Bemyndigelse til at fastsætte
regler om anvendelse af
regler om anvendelse af
princippet om energieffektivitet princippet om energieffektivitet
først
først
136
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2927712_0137.png
UDKAST
Med hensyn til eldistribution
og eltransmission vurderes
udmøntning at kunne få
begrænset positiv effekt på
klimaet.
Bestemmelser, herunder
bemyndigelser, om
forbrugerrettigheder
Ingen
Ingen
Bestemmelser, herunder
bemyndigelser, om
forbrugerrettigheder
Ingen
Bestemmelser, herunder
Bestemmelser, herunder
bemyndigelser, om kommunale bemyndigelser, om kommunale
køleplaner og godkendelse af køleplaner og godkendelse af
projekter om fjernkøling
projekter om fjernkøling
Det vurderes, at krav om
Ingen
kommunale køleplaner vil have
positive konsekvenser for
klimaet.
Bemyndigelser om
energieffektivisering af
fjernvarme- og
fjernkølingssystemer samt cost-
benefit-analyser
Det vurderes, at de nye krav
om en energieffektivisering af
fjernvarme- og
fjernkølesystemer vil have
positive konsekvenser for
klimaet.
Miljø- og naturmæssige
konsekvenser
Bemyndigelse til fastsættelse
af regler om indberetning og
offentliggørelse af offentligt
energi- og vandforbrug og
renoveringer m.v.
Udmøntning af regler om
hensyntagen til CO
2
-emissioner
ved investeringer og aktiviteter
kan potentielt have positive
konsekvenser.
Bemyndigelser om
energieffektivisering af
fjernvarme- og
fjernkølingssystemer samt cost-
benefit-analyser
Ingen
Bemyndigelse til fastsættelse
af regler om indberetning og
offentliggørelse af offentligt
energi- og vandforbrug og
renoveringer m.v.
Ingen
137
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2927712_0138.png
UDKAST
Bemyndigelser til at fastsætte Bemyndigelser til at fastsætte
regler om energieffektivitet m.v. regler om energieffektivitet m.v.
i offentlige udbud
i offentlige udbud
Ingen
Ingen
Bestemmelser om ændring
af Rådet for Energieffektiv
Omstilling
Ingen
Bemyndigelse til at
identificere og fastsætte regler
om energieffektivitetstiltag
målrettet forskellige sårbare
grupper
Ingen
Bemyndigelse til at fastsætte
regler om finansierings-,
informations- og tekniske
foranstaltninger for at fremme
energieffektivitet
Ingen
Bestemmelser om ændring af
Rådet for Energieffektiv
Omstilling
Ingen
Bemyndigelse til at
identificere og fastsætte regler
om energieffektivitetstiltag
målrettet forskellige sårbare
grupper
Ingen
Bemyndigelse til at fastsætte
regler om finansierings-,
informations- og tekniske
foranstaltninger for at fremme
energieffektivitet
Ingen
Bemyndigelse til at fastsætte
Bemyndigelse til at fastsætte
regler om anvendelse af
regler om anvendelse af
princippet om energieffektivitet princippet om energieffektivitet
først
først
Ingen
Ingen
Bestemmelser, herunder
bemyndigelser, om
forbrugerrettigheder
Ingen
Bestemmelser, herunder
bemyndigelser, om
forbrugerrettigheder
Ingen
Bestemmelser, herunder
Bestemmelser, herunder
bemyndigelser, om kommunale bemyndigelser, om kommunale
køleplaner og godkendelse af køleplaner og godkendelse af
projekter om fjernkøling
projekter om fjernkøling
Ingen
138
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2927712_0139.png
UDKAST
Det vurderes, at krav om
kommunale køleplaner vil have
positive miljø- og naturmæssige
konsekvenser.
Bemyndigelser om
energieffektivisering af
fjernvarme- og
fjernkølingssystemer samt cost-
benefit-analyser
Ingen
Forholdet til EU-retten
Bemyndigelser om
energieffektivisering af
fjernvarme- og
fjernkølingssystemer samt cost-
benefit-analyser
Ingen
(Beskriv forholdet til EU-retten/anfør »Lovforslaget indeholder
ingen EU-retlige aspekter.«)
Bemyndigelse til fastsættelse af regler om indhentning og
offentliggørelse af offentligt energi- og vandforbrug og
renoveringer m.v.
Lovforslaget indeholder bestemmelser, der skal muliggøre
implementering af dele af artikel 5 og 6, i
energieffektivitetsdirektivet.
Bemyndigelser til at fastsætte regler om energieffektivitet m.v. i
offentlige udbud
Lovforslaget indeholder bestemmelser, der skal muliggøre
implementering af artikel 7 i energieffektivitetsdirektivet.
Bestemmelser om ændring
af Rådet for Energieffektiv Omstilling
Lovforslaget indeholder en bestemmelse, der skal muliggøre
implementering af artikel 24, stk. 4, i
energieffektivitetsdirektivet.
Bemyndigelse til at identificere og fastsætte regler om
energieffektivitetstiltag målrettet forskellige sårbare grupper
Lovforslaget indeholder bestemmelser, der skal muliggøre
implementering af artikel 2, nr. 52 og artikel 24, stk. 1-3, i
energieffektivitetsdirektivet.
Bemyndigelse til at fastsætte regler om finansierings-,
informations- og tekniske foranstaltninger for at fremme
energieffektivitet
139
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2927712_0140.png
UDKAST
Lovforslaget indeholder en bestemmelse, der skal muliggøre
implementering af dele af artikel 30 i
energieffektivitetsdirektivet.
Bemyndigelse til at fastsætte regler om anvendelse af princippet
om energieffektivitet først
Lovforslaget indeholder en bestemmelse, der skal muliggøre
implementering af artikel 3 i energieffektivitetsdirektivet.
Lovforslaget indeholder endvidere bestemmelser, der skal
muliggøre implementering af artikel 27 i
energieffektivitetsdirektivets.
Bestemmelser, herunder bemyndigelser, om forbrugerrettigheder
Lovforslaget indeholder bestemmelser, der skal muliggøre
implementering af energieffektivitetsdirektivets artikel 21 om
forbrugerrettigheder.
Bestemmelser, herunder bemyndigelser, om kommunale
køleplaner og godkendelse af projekter om fjernkøling
Lovforslaget indeholder bestemmelser, der skal muliggøre
implementering af energieffektivitetsdirektivets artikel 25 om
vurdering og planlægning af varme- og kølesektoren.
Bemyndigelser om energieffektivisering af fjernvarme- og
fjernkølingssystemer samt cost-benefit-analyser
Lovforslaget indeholder bestemmelser, der skal muliggøre
implementering af energieffektivitetsdirektivets artikel 26 om
energieffektiviserings af varme- og køleforsyningen samt regler
om gennemførelse af cost-benefit-analyser på anlægsniveau for
bedre udnyttelse af overskudsvarme.
Er i strid med de fem principper
for implementering af
erhvervsrettet EU-regulering
(der i relevant omfang også
gælder ved implementering af
ikke-erhvervsrettet EU-
regulering) (sæt X)
Ja
Nej
X
140
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Den gældende fodnote til titlen til lov om fremme af effektiv
energianvendelse og drivhusgasreduktion indeholder en henvisning til, at
loven gennemfører dele af det tidligere energieffektivitetsdirektiv.
Det foreslås, at
fodnoten
til titlen til lov om fremme af effektiv
energianvendelse og drivhusgasreduktion nyaffattes, hvorefter det vil
fremgå at loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/1791 af 13. september 2023 om
energieffektivitet og om ændring af forordning (EU) 2023/955
(omarbejdning), EU-Tidende 2023, nr. L 231, side 1.
Den foreslåede ændring vil medføre, at det af fodnoten vil fremgå, at loven
indeholder
bestemmelser,
som
gennemfører
dele
af
energieffektivitetsdirektivet, som skal være gennemført i dansk ret senest
den 11. oktober 2025.
Til nr. 2
Det følger af den gældende bestemmelse i § 5, stk. 2, i lov om fremme af
effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion, jf. lovbekendtgørelse nr.
1036 af 12. af september 2024, t klima-, energi- og forsyningsministeren
nedsætter et uafhængigt råd, som skal bidrage til at styrke koordineringen
og fremme udviklingen af den samlede energispareindsats. Ministeren
udpeger formanden og medlemmerne og fastsætter udvalgets
forretningsorden. Medlemmerne skal repræsentere aktører, interessenter og
sagkyndige vedrørende energibesparelser.
Med lovforslaget foreslås det at nyaffatte
§ 5, stk. 2,
hvorefter klima-,
energi- og forsyningsministeren nedsætter et uafhængigt råd, som skal
rådgive regeringen om energieffektivitet, energibesparelser og relaterede
emner, herunder om aktiviteter m.v. målrettet lavindkomsthusholdninger
med en vis energibyrde. Ministeren udpeger rådets forperson og deltagende
organisationer m.v. og fastsætter rådets forretningsorden.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Rådet for Energieffektiv
Omstilling videreføres, men får tilføjet nye opgaver, og at der foretages
ændringer i proceduren for udpegning af visse rådsmedlemmer.
Side 141/221
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
Forslaget vil indebære, at Rådet for Energieffektiv Omstilling fortsat skal
rådgive regeringen om energibesparelser, dog ikke længere om
koordineringen af energispareindsatsen, og at rådgivningen udvides i stedet
til også at omfatte energieffektivitet. Energieffektivitet vil skulle forstås i
bredest mulige forstand, og kan f.eks. omfatte teknologiske, økonomiske,
adfærdsmæssige og organisatoriske tiltag, som reducerer energiforbruget
uden at forringe ydeevne eller komfort.
Rådgivningen foreslås endvidere udvidet til også at omfatte emner, hvor der
er en kobling til energieffektivitet, f.eks. indeklimamæssige og
socioøkonomiske
konsekvenser
af
energieffektivitetsaktiviteter,
energibesparelser hos sårbare grupper, informationskampagner m.v.
Med forslaget vil Rådet for Energieffektiv Omstilling fortsat skulle rådgive
regeringen, herunder særligt Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, og
rådgivningen kan f.eks. bestå i at udarbejde analyser, anbefalinger,
handleplaner, strategier, politikker og initiativer. Rådgivningen vil kunne
ske efter direkte anmodning af klima-, energi- og forsyningsministeren eller
af rådets egen drift, og rammerne for rådgivningen vil blive fastsat i rådets
forretningsorden. Rådgivningen forventes primært at omfatte danske
forhold, men kan når relevant også omfatte internationale forhold, herunder
særligt i relation til samarbejdet i den Europæiske Union. Energistyrelsen
vil fortsat varetage sekretariatsbetjening af rådet.
Forslaget indebærer en ny og forenklet proces for udpegning af visse
rådsmedlemmer. I dag udpeger klima-, energi- og forsyningsministeren
således alle medlemmer af rådet. Fremadrettet vil klima-, energi- og
forsyningsministeren dog alene skulle udpege rådets forperson samt de
organisationer m.v., som deltager i rådet. Organisationer skal forstås bredt
og kan f.eks. omfatte brancheorganisationer, universiteter, NGO’er m.v.
Organisationerne vil selv skulle indstille det konkrete medlem, som
repræsenterer organisationen. Det indstillede medlem skal godkendes og
formelt udpeges af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Denne proces
forventes at ske administrativt. Klima-, energi- og forsyningsministeren vil
dog også kunne udpege personer med særlig sagkyndig kompetence til at
deltage i rådet.
Med de gældende regler omtales den person, som står i spidsen for rådet,
som »formanden«, men forslaget vil indebære, at denne person fremadrettet
omtales som »forpersonen«. Der ydes fortsat alene honorar til forpersonen.
Side 142/221
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
Med forslaget vil rådets forretningsorden fortsat blive fastsat af klima-,
energi- og forsyningsministeren. De nærmere forhold omkring
mødefrekvens, mødeformat, antallet af medlemmer, rådets sammensætning,
opgaver, beskikkelsesperiode, adgang til genbeskikkelse m.v., vil fremgå af
forretningsordenen.
Rådet for Energieffektiv Omstilling vil med forslaget skulle yde rådgivning
om forhold vedrørende lavindkomst husholdninger med en vis energibyrde,
hvilket sammen med forslaget til nyt stk. 3, jf. nedenfor, vil muliggøre
implementering af artikel 24, stk. 4, i energieffektivitetsdirektivet. Denne
rådgivning kan f.eks. bestå i at udarbejde analyser, anbefalinger,
handleplaner, strategier, politikker og initiativer for at støtte gennemførelse
af aktiviteter til forbedring af energieffektiviteten hos lavindkomst
husholdninger med en vis energibyrde.
Når Rådet for Energieffektiv Omstilling rådgiver om lavindkomst
husholdninger med en vis energibyrde, så vil den definition, som fastsættes
efter § 14 c i lov om fremme af effektiv energianvendelse og
drivhusgasreduktion, blive anvendt. De nærmere rammer for rådgivningen
vil blive fastlagt i forbindelse med fastsættelse af rådets forretningsorden,
og det forventes at det vil fremgå heraf, at når rådet rådgiver om
problemstillinger i relation til lavindkomsthusholdninger med en vis
energibyrde, så skal dette ske i overensstemmelse med en minimumstilgang,
jf. de fem principper om implementering af erhvervsrettet EU-regulering.
Se i øvrigt nærmere om forholdet mellem lavindkomsthusholdninger med
en vis energibyrde og energifattigdom under pkt. 3.3.2. i de almindelige
bemærkninger.
Det foreslås at indsætte en ny § 5,
stk. 3,
hvorefter klima-, energi- og
forsyningsministeren i medfør af stk. 2, kan pålægge rådet at rådgive
regionale og lokale beslutningstagere om aktiviteter m.v. målrettet
lavindkomsthusholdninger med en vis energibyrde.
Forslaget til § 5, stk. 3, vil sammen med forslaget til nyaffattelse af § 5, stk.
2, jf. ovenfor, udgøre implementering af energieffektivitetsdirektivets
artikel 24, stk. 4. Forslaget vil indebære, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan pålægge Rådet for Energieffektiv Omstilling at
yde rådgivning til f.eks. offentlige myndigheder, kommunal-, by- og
lokalråd, ledelsen i forsyningsselskaber, ledelsen i lokale energifællesskaber
m.fl. om aktiviteter målrettet lavindkomst husholdninger med en vis
energibyrde.
Side 143/221
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
Rådgivningen vil f.eks. kunne omfatte analyser, anbefalinger, handleplaner,
strategier, politikker og initiativer for at støtte gennemførelse af aktiviteter
til forbedring af energieffektiviteten hos lavindkomst husholdninger med en
vis energibyrde. De nærmere rammer for rådgivningen vil blive fastlagt i
rådets forretningsorden.
Det forventes, at det vil blive indskrevet i rådets forretningsorden, at når
Rådet for Energieffektiv Omstilling rådgiver lokale og regionale
beslutningstagere
om
problemstillinger
i
relation
til
lavindkomsthusholdninger med en vis energibyrde, så skal dette ske i
overensstemmelse med en minimumstilgang, jf. de fem principper om
implementering af erhvervsrettet EU-regulering.
Til nr. 3
Med den eksisterende § 7, stk. 1 og 2, i lov om fremme af effektiv
energianvendelse og drivhusgasreduktions har klima-, energi- og
forsyningsministeren adgang til at yde støtte til aktiviteter til opfyldelse af
lovens formål, herunder til energieffektivitet og dekarbonisering.
Aktiviteter som ikke indeholder et støtteelement er dermed ikke omfattet af
bestemmelsen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås at indsætte en ny § 7,
stk. 4,
hvorefter klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om finansierings-, informations-
og tekniske aktiviteter, som ikke indeholder et støtteelement, jf. stk. 1
Den foreslåede bemyndigelse vil medføre, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om aktiviteter til opfyldelse af
artikel 30, stk. 1, 3-5 og 9, uden at disse aktiviteter behøves indeholde et
støtteelement.
Den foreslåede bemyndigelse vil muliggøre implementering af artikel 30,
stk. 1, 3-5 og 9, i energieffektivitetsdirektivet.
Med artikel 30, stk. 1, 3-5 og 9, i energieffektivitetsdirektivet forpligtes
medlemsstaterne til at gennemføre en række finansierings-, informations-
og tekniske aktiviteter for at understøtte og fremme energieffektiviseringer,
og nedbryde barrierer for energieffektiviseringer. Som det fremgår ovenfor
så eksisterer der allerede hjemmel i § 7, stk. 4, til at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om finansierings-, informations-
Side 144/221
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
og tekniske aktiviteter, hvori der er et støtteelement, dvs. f.eks. støttepuljer,
informationsindsatser og tilskud til teknisk rådgivning. Med den foreslåede
bestemmelse vil klima-, energi- og forsyningsministeren tillige få adgang til
at kunne fastsætte regler om energieffektive aktiviteter, hvori der ikke er et
støtteelement dvs. f.eks. at pålægge eller give et råd eller netværk mulighed
for at udarbejde materiale eller lignende om energieffektivitet eller at
pålægge kommuner eller andre myndigheder at løse opgaver i forbindelse
med energieffektivitet.
Forslaget til bemyndigelse i § 7, stk. 4, er alene beregnet på gennemførelse
i dansk ret af minimumsindholdet i artikel 30, stk. 1, 3-5 og 9, i
energieffektivitetsdirektivet. Der vil således ikke med forslaget til § 7, stk.
4, kunne fastsættes aktiviteter udover hvad der vurderes at være
minimumsindholdet i artikel 30, stk. 1, 3-5 og 9.
I Danmark eksisterer der allerede en række af de aktiviteter, som der med
artikel 30, stk. 1, 3-5 og 9, stilles krav om, at medlemsstaterne skal indføre,
f.eks. Varmepumpepuljen, jf. bekendtgørelse nr. 693 af 10. juni 2024 om
tilskud til konverteringer til varmepumper i bygninger til helårsbeboelse.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vil orientere Europa-
Kommissionen om, at disse ordninger medvirker til at opfylde kravene i
artikel 30, stk. 1, 3-5 og 9.
Den foreslåede § 7, stk. 4, vil således alene kunne anvendes, når
eksisterende tiltag ikke vurderes tilstrækkelige til at opfylde
direktivkravene, eller såfremt eksisterende tiltag ændres eller afvikles.
Eksisterende ordninger forventes dog ikke at være tilstrækkelige til at
implementere minimumsindholdet i artikel 30, stk. 1, 3-5 og 9, og der
forventes således behov for at fastsætte nye aktiviteter efter enten § 7, stk. 1
og 2 eller stk. 4.
Forslaget til bemyndigelse i § 7, stk. 4, er bredt formuleret, således at der
med bemyndigelsen gives fleksibilitet til at der kan fastsættes de aktiviteter,
som vil være mest omkostningseffektive og bedst egnet til at implementere
artikel 30, stk. 1, 3-5 og 9 i energieffektivitetsdirektivet.
Til nr. 4
Det fremgår af lov om fremme af effektiv energianvendelse og
drivhusgasreduktion § 13, stk. 2, nr. 3, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at offentlige institutioner m.v.
Side 145/221
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
som afgrænset i lovens § 14 skal udføre energibesparelsesaktiviteter for
bygninger, anlæg, udstyr og lign., som de ejer eller lejer, herunder om at
fremme energibesparelser i forbindelse med indkøb, projektering,
tjenesteydelser og vedligeholdelse.
Bemyndigelsen er afgrænset til den offentlige forvaltning og selskaber,
institutioner, foreninger m.v., såfremt udgifterne ved deres virksomhed
overvejende dækkes af statslige, regionale eller kommunale midler, eller
såfremt de ved eller i henhold til lov har fået tillagt beføjelse til at træffe
afgørelse på statens, en regions eller en kommunes vegne, jf. § 14, stk. 1.
Ministeren kan dog efter forhandling med finansministeren udvide kredsen
med virksomheder, der ejes af staten, regioner eller kommuner, eller hvor
staten, regioner eller kommuner har bestemmende indflydelse, jf. lovens §
14, stk. 2. Ministeren kan også fastsætte regler om undtagelse fra
bestemmelserne i 13, jf. § 14, stk. 3.
Af lov om fremme af energibesparelser i bygninger fremgår, at klima-,
energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at offentlige
institutioner og virksomheder m.v., som afgrænset i lovens § 22, stk. 1, skal
overholde en række nærmere oplistede forhold, jf. § 21, stk. 1. Det omfatter
bl.a. mulighed for at fastsætte regler om, at der ved lejeaftale for bygninger
skal sikres, at det pågældende lejemål opfylder visse energikrav, jf. § 21,
stk. 1, nr. 7, at der ved køb af bygninger inden for den statslige forvaltning
skal sikres, at disse bygninger opfylder visse energikrav, jf. § 21, stk. 8, og
at der ved køb af bygninger ellers skal tilskyndes til at sikre, at bygningerne
opfylder visse energikrav, jf. § 21, stk. 1, nr. 9. Ministeren kan undtage visse
offentlige institutioner eller virksomheder m.v. helt eller delvis ved
fastsættelse af reglerne, jf. § 21, stk. 5.
Bemyndigelsen er afgrænset til 1) den offentlige forvaltning, 2)
institutioner, selskaber, foreninger m.v., hvis mere end 50 pct. af udgifterne
ved deres virksomhed dækkes af offentlige midler, eller hvis de ved eller i
henhold til lov har fået tillagt beføjelser til at træffe afgørelse på det
offentliges vegne, og 3) virksomheder, der ejes af det offentlige, eller hvor
det offentlige har bestemmende indflydelse, jf. lovens § 22, stk. 1.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.1 og 3.2.2. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Det foreslås at indsætte en ny
§ 12,
hvorefter klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om ordregivende myndigheders
Side 146/221
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
og ordregivende enheders indgåelse af offentlige kontrakter og koncessioner
ved køb af produkter, tjenester, bygninger og bygge- og anlægsarbejder om:
1) Overholdelse af krav om energieffektivitet m.v.
2) Anvendelse af princippet om energieffektivitet først.
3) Vurdering af gennemførligheden af at indgå langsigtede kontrakter om
energimæssig ydeevne, som fører til langsigtede energibesparelser, ved
udbud af kontrakter vedrørende tjenester med et betydeligt energiindhold.
4) Offentliggørelse af oplysninger om energieffektivitetsvirkningen af
kontrakter i Tenders Electronic Daily (TED).
Bestemmelsen vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil
kunne fastsætte regler om overholdelse af krav om energieffektivitet m.v. i
offentlige udbud. De foreslåede bemyndigelser vil muliggøre
implementering af energieffektivitetsdirektivets artikel 7 om
energieffektivitetskrav m.v. målrettet ordregivende myndigheder og
ordregivende enheder ved deres køb af produkter, tjenester, bygninger og
bygge- og anlægsarbejder.
Det forventes, at ordregivende myndigheder og ordregivende enheder ved
bestemmelsernes udmøntning vil afgrænses i henhold til EU's
udbudsregulering. Der henvises til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/23/EU af 26. februar 2014 om tildeling af koncessionskontrakter,
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om
offentlige udbud, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU
af 26. februar 2014 om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden
for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester, jf.
energieffektivitetsdirektivets artikel 2, nr. 14 og 15.
Den foreslåede bestemmelse i § 12,
nr. 1,
vil medføre, at klima-, energi- og
forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om overholdelse af krav om
energieffektivitet m.v. Bemyndigelsen vil muliggøre implementering af
energieffektivitetsdirektivets artikel 7, stk. 1, 1. afsnit sammenholdt med
direktivets bilag IV om energieffektivitetskrav m.v. i forbindelse med
offentlige udbud.
I overensstemmelse med direktivet forventes det, at der vil kunne fastsættes
regler om de energikrav m.v., som købet vil skulle overholde. Ved køb af
produkter omfattet af energimærkning i henhold til Europa-Parlamentets og
Side 147/221
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
Rådets forordning (EU) 2017/1369 af 4. juli 2017 om opstilling af rammer
for energimærkning, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/30/EU
af 19. maj 2010 om angivelse af energirelaterede produkters energi- og
ressourceforbrug ved hjælp af mærkning og standardiserede
produktoplysninger, eller af en relateret gennemførelsesretsakt vedtaget af
Kommissionen forventes det at ville medføre krav om overholdelse af visse
energiklasser.
Ved køb af produkter, som ikke er omfattet af energimærkning, som henvist
til ovenfor, men af en gennemførelsesforanstaltning i henhold til Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF af 21. oktober 2009 om
rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede
produkter, forventes det at medføre krav om kun at købe produkter, der
opfylder
gennemførelsesforanstaltningens
referenceværdier
for
energieffektivitet.
Ved køb af produkter eller tjenester, som er omfattet af EU's kriterier for
grønne offentlige indkøb eller tilsvarende nationale kriterier med relevans
for produktets eller tjenestens energieffektivitet, forventes det yderligere at
medføre krav om at skulle tage hensyn til sådanne kriterier. Det forventes
også at ville medføre krav om, at ordregivende myndigheder og
ordregivende enheder vil skulle gøre deres bedste for kun at købe produkter
og tjenester, der som minimum overholder de tekniske specifikationer, der
er fastsat
på ”centralt” niveau i de relevante EU-kriterier
for grønne
offentlige indkøb eller tilsvarende nationale kriterier.
Ved køb af dæk forventes det at medføre krav om som udgangspunkt kun at
købe dæk, der opfylder kriterierne for at tilhøre den højeste
brændstofeffektivitetsklasse som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2020/740 af 25. maj 2020 om mærkning af dæk for så vidt
angår brændstofeffektivitet og andre parametre.
Ved udbud af tjenestekontrakter forventes det at medføre krav om, at
tjenesteleverandørerne ved deres køb af nye produkter med henblik på
levering i den pågældende tjeneste kun bruger produkter, der opfylder
ovenstående
krav
om
energimærkning,
referenceværdier
til
energieffektivitet, og krav til dæk.
Ved køb af bygninger eller indgåelse af nye lejeaftaler for bygninger
forventes det som udgangspunkt at medføre krav om som minimum at
opfylde det næsten energineutrale niveau.
Side 148/221
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
Herudover vil bemyndigelsen muliggøre, at der fortsat vil kunne fastsættes
nationale krav til offentlige indkøb, herunder som led i videreførelsen af
tiltag under den nationale strategi for offentlige grønne indkøb, hvorefter
der er fastsat regler om overholdelse af energieffektivitetskrav ved køb af
belysningskilder. Adgangen til at kunne fastsætte nationale krav til
offentlige indkøb vil skulle ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 5,
hvorefter det foreslås, at lov om fremme af effektiv energianvendelse og
drivhusgasreduktion § 13, stk. 2, nr. 3, ændres og lovforslagets § 2, nr. 3,
hvorefter det foreslås, at lov om fremme af energibesparelser i bygninger §
21, stk. 1, nr. 7-9, ophæves. Bemyndigelserne, som foreslås at udgå, vil
indholdsmæssigt videreføres med de foreslåede bemyndigelser om
offentlige udbud i lov om fremme af effektiv energianvendelse og
drivhusgasreduktion.
Den foreslåede bestemmelse i § 12,
nr. 2,
vil medføre, at klima-, energi- og
forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om anvendelse af princippet
om energieffektivitet først i offentlige udbud. Bemyndigelsen vil muliggøre
implementering af energieffektivitetsdirektivets artikel 7, stk. 1, 2. afsnit,
om anvendelse af dette princip. De udmøntende regler forventes at have
sammenhæng og evt. skulle tilpasses bestemmelser, som vil implementere
energieffektivitetsdirektivets artikel 3 om princippet om energieffektivitet
først. Der henvises til pkt. 3.6.
Den foreslåede bestemmelse i § 12,
nr. 3,
vil medføre, at klima-, energi- og
forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om vurdering af
gennemførligheden af at indgå langsigtede kontrakter om energimæssig
ydeevne, som fører til langsigtede energibesparelser, ved udbud af
kontrakter vedrørende tjenester med et betydeligt energiindhold.
Bemyndigelsen
vil
muliggøre
implementering
af
energieffektivitetsdirektivets artikel 7, stk. 3, om vurdering af
gennemførligheden af at indgå langsigtede kontrakter om energimæssig
ydeevne, som fører til langsigtede energibesparelser.
Den foreslåede bestemmelse i § 12,
nr. 4,
vil medføre, at klima-, energi- og
forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om offentliggørelse
af
oplysninger om energieffektivitetsvirkningen af kontrakter i TED.
Bemyndigelsen
vil
muliggøre
implementering
af
energieffektivitetsdirektivets artikel 7, stk. 5, 1. afsnit, om offentliggørelse
af oplysninger om kontrakternes energieffektivitetsvirkning.
Side 149/221
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2927712_0150.png
UDKAST
I overensstemmelse med direktivet forventes det, at der vil kunne fastsættes
regler om, at oplysningerne vil skulle oplyses i de respektive
udbudsbekendtgørelser på TED i overensstemmelse med de krav, der følger
af EU's udbudsregulering. Der henvises til Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/23/EU af 26. februar 2014 om tildeling af
koncessionskontrakter, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud, og Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU af 26. februar 2014 om
fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og
energiforsyning, transport samt post-tjenester og Kommissionens
Gennemførelsesforordning (EU) 2019/1780 af 23. september 2019 om
standardformularer til brug ved offentliggørelse af bekendtgørelser i
forbindelse med offentlige udbud.
Klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne
fastsætte regler om
undtagelse fra bestemmelserne, som vil kunne fastsættes efter den
foreslåede § 12, herunder om
undtagelse af visse offentlige ordregivende
myndigheder og ordregivende enheder helt eller delvist fra krav i regler
fastsat i medfør af den foreslåede § 12.
Dette vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne
afgrænse de krav, der vil kunne fastsættes efter den foreslåede § 12, i
overensstemmelse med energieffektivitetsdirektivets artikel 7, stk. 1, 1.
afsnit, og artikel 7, stk. 2.
Det vil føre til, at de energieffektivitetskrav m.v., som kan fastsættes i
henhold til § 12, i overensstemmelse med energieffektivitetsdirektivet vil
kunne afgrænses, således at de kun vil finde anvendelse ved kontrakter og
koncessioner med en værdi, der svarer til eller overstiger de tærskelværdier,
der er fastsat i EU's udbudsregulering. Der henvises i den forbindelse til
artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EU af 26.
februar 2014 om tildeling af koncessionskontrakter, artikel 4 i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om
offentlige udbud, og artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/25/EU af 26. februar 2014 om fremgangsmåderne ved indgåelse af
kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester.
Endvidere vil der kunne fastsættes undtagelse for indkøb, hvor overholdelse
ikke vurderes at være teknisk muligt. Et krav vil kunne vurderes teknisk
umuligt, når det er umuligt at anvende kravene ud fra et teknisk synspunkt,
Side 150/221
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2927712_0151.png
UDKAST
dvs. når kravene ikke kan anvendes på grund af installationens tekniske
karakteristika.
Yderligere vil udbudskravene kunne afgrænses, således at de ikke vil finde
anvendelse, hvis de vil underminere den offentlige sikkerhed eller være til
gene for reaktioner på folkesundhedsmæssige krisesituationer. De vil også
kunne afgrænses, således at de kun finder anvendelse på væbnede styrkers
kontrakter, i det omfang deres anvendelse ikke skaber nogen konflikt med
arten af og det primære mål med de væbnede styrkers aktiviteter. Hertil vil
der kunne fastsættes en afgrænsning, således at kravene ikke vil finde
anvendelse på kontrakter om levering af militært materiel som defineret i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/81/EF af 13. juli 2009 om
samordning af fremgangsmåderne ved ordregivende myndigheders eller
ordregiveres indgåelse af visse bygge- og anlægs-, vareindkøbs- og
tjenesteydelseskontrakter på forsvars- og sikkerhedsområdet.
Den foreslåede bestemmelse vil herudover medføre, at klima-, energi- og
forsyningsministeren vil kunne afgrænse de nationale krav til offentlige
indkøb, herunder som led i videreførelsen af tiltag under den nationale
strategi for grønne offentlige indkøb. Det skal ses i sammenhæng med
lovforslagets § 1, nr. 5 hvorefter det foreslås, at § 13, stk. 2, nr. 3, i lov om
fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion ændres og § 2,
nr. 3, hvorefter det foreslås, at loven § 21, stk. 1, nr. 7-9, ophæves.
Bemyndigelserne, som foreslås udgåret, foreslås indholdsmæssigt
videreført med de foreslåede bemyndigelser.
Til nr. 5
Det fremgår af lov om fremme af effektiv energianvendelse og
drivhusgasreduktion § 13, stk. 2, at klima-, energi- og forsyningsministeren
kan fastsætte regler om, at offentlige institutioner m.v., som afgrænset i
lovens § 14, skal udføre energibesparelsesaktiviteter for bygninger, anlæg,
udstyr og lign., som de ejer eller lejer. Af bestemmelsen følger bl.a., at
ministeren kan fastsætte regler om at fremme energibesparelser i forbindelse
med indkøb, projektering, tjenesteydelser og vedligeholdelse, jf. lovens §
13, stk. 2, nr. 3.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.1. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Det foreslås at ændre
§ 13, stk. 2, nr. 3,
således at »indkøb,« og
»tjenesteydelser« udgår, og »projektering,« ændres til: »projektering.
Side 151/221
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr.
4, hvor det foreslås, at der indsættes ny § 12 om offentlige udbud i lov om
fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion.
Den foreslåede ændring vil medføre, at bemyndigelsen i lovens § 13, stk. 2,
nr. 3, ikke længere vil omfatte indkøb og tjenesteydelser. Bemyndigelserne
vil
dog
indholdsmæssigt
blive
videreført
med
de
nye
bemyndigelsesbestemmelser om offentlige udbud i lov om fremme af
effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion, således at
bestemmelserne om energieffektivitet i offentlige udbud samles ét sted i én
lov. Dermed vil ændringen medføre, at der undgås overlap mellem
forskellige bestemmelser i loven målrettet det offentlige.
Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner forventes ophævet
og de samlede forpligtelser ved energieffektivitetsdirektivet artikel 7
forventes gennemført ved bekendtgørelse.
Til nr. 6
Det fremgår af lov om fremme af effektiv energianvendelse og
drivhusgasreduktion § 13, stk. 3, at klima-, energi- og forsyningsministeren
kan fastsætte regler om, at de nævnte institutioner m.v. skal indsende grønne
energiregnskaber til ministeren og tage initiativ til at offentliggøre de i stk.
1, nr. 1 og 2, nævnte oplysninger.
Det foreslås at ændre § 13,
stk. 3,
hvorefter henvisningen til stykke stk. 1
ændres til stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at henvisningen til stykke 1, som
må forstås som en fejl, rettes, således at det af bestemmelsen vil fremgå, at
der henvises til stk. 2.
Derudover vil de nævnte institutioner m.v. i § 13, stk. 3, skulle forstås som
de i § 14 nævnte institutioner m.v.
Til nr. 7
Det fremgår af lov om fremme af effektiv energianvendelse og
drivhusgasreduktion § 13, stk. 2, at klima-, energi- og forsyningsministeren
kan fastsætte regler om, at de i § 14 nævnte offentlige institutioner m.v. skal
udføre følgende energibesparelsesaktiviteter for bygninger, anlæg, udstyr
og lign., som de ejer eller lejer: 1) Udarbejde grønne energiregnskaber
indeholdende en kortlægning af energiforbruget, dokumentation for
Side 152/221
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
gennemførte energibesparelser og handlingsplan for energibesparelser, 2)
udarbejde kalkulationer og planer for gennemførelse af energibesparelser,
3) fremme energibesparelser i forbindelse med indkøb, projektering,
tjenesteydelser
og
vedligeholdelse
og
4)
gennemføre
energibesparelsesaktiviteter, når de udgifter, som er forbundet med
aktiviteten, forventes at blive modsvaret af driftsbesparelser inden for
kortere tid.
Af lovens § 13, stk. 3, fremgår, at klima-, energi- og forsyningsministeren
kan fastsætte regler om, at de nævnte institutioner m.v. skal indsende grønne
energiregnskaber til ministeren og tage initiativ til at offentliggøre de i stk.
1, nr. 1 og 2, nævnte oplysninger.
Bemyndigelserne i § 13 er afgrænset til den offentlige forvaltning og
selskaber, institutioner, foreninger m.v., såfremt udgifterne ved deres
virksomhed overvejende dækkes af statslige, regionale eller kommunale
midler, eller såfremt de ved eller i henhold til lov har fået tillagt beføjelse til
at træffe afgørelse på statens, en regions eller en kommunes vegne, jf. § 14,
stk. 1. Ministeren kan efter forhandling med finansministeren udvide
kredsen med virksomheder, der ejes af staten, regioner eller kommuner, eller
hvor staten, regioner eller kommuner har bestemmende indflydelse, jf.
lovens § 14, stk. 2. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om undtagelse
fra bestemmelserne i 13, jf. § 14, stk. 3.
Af lovens § 21, stk. 3, fremgår, at klima-, energi- og forsyningsministeren
kan fastsætte regler om, at kommunikation, som Energistyrelsen,
Energiklagenævnet eller klima-, energi- og forsyningsministeren modtager
efter loven eller regler udstedt i medfør af lov, skal foregå digitalt. Efter
lovens § 21, stk. 4, kan ministeren endvidere fastsætte
nærmere regler om
digital kommunikation.
Der findes i gældende ret ikke regler, der giver klima-, energi- og
forsyningsministeren mulighed for at fastsætte regler om at offentlige
institutioner m.v. skal tage hensyn til CO
2
-emissioner i forbindelse med
investeringer og aktiviteter, og afbøde negative virkninger af
energieffektivitetsforanstaltninger for de i § 14 nævnte offentlige
institutioner m.v. Endvidere findes der ikke i gældende ret regler, der giver
klima-, energi- og forsyningsministeren mulighed for at fastsætte regler om,
at
offentlige
institutioner
m.v.
skal
fastsætte
energieffektivitetsforanstaltninger i planer og høring af planer, uden at
planerne er afgrænset til energibesparelsesaktiviteter i bygninger, anlæg,
Side 153/221
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
udstyr og lign., som de offentlige institutioner m.v. ejer eller lejer.
Derudover eksisterer der ikke gældende regler, der giver klima-, energi- og
forsyningsministeren mulighed for at fastsætte regler om indberetning af
oplysninger om energi- og vandforbrug uden at dette indgår i et grønt
regnskab.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.1. og 3.1.2. i lovforslagets almindelige
bemærkninger om gældende ret.
Det foreslås at indsættes et nyt
§ 13, stk. 4,
hvorefter klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at de i § 14 nævnte offentlige
institutioner m.v. skal:
1) Tage hensyn til CO
2
-emissioner i forbindelse med investeringer og
aktiviteter.
2)
Fastsætte
energieffektivitetsforanstaltninger
i
planer.
3)
Gennemføre
høring
af
planer,
der
indeholder
energieffektivitetsforanstaltninger.
4) Afbøde negative virkninger af energieffektivitetsforanstaltninger for de i
§14
c,
nævnte
grupper.
5) Indberette oplysninger om energi- og vandforbrug.
Den foreslåede bemyndigelse vil medføre, at klima-, energi- og
forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om at offentlige institutioner
m.v. skal tage hensyn til CO
2
-emissioner i forbindelse med investeringer
og aktiviteter, fastsætte energieffektivitetsforanstaltninger i planer,
gennemføre
høring
af
planer,
der
indeholder
energieffektivitetsforanstaltninger, afbøde negative virkninger af
energieffektivitetsforanstaltninger for de i §14 c nævnte grupper og
indberette oplysninger om energi- og vandforbrug. De foreslåede
bemyndigelser vil muliggøre implementeringen af dele af
energieffektivitetsdirektivets af artikel 5 om den offentlige sektors førende
rolle med hensyn til energieffektivitet og 6 om offentlige organers
bygninger som forbillede.
Definitionen
af
offentlige
organer,
som
kravene
i
energieffektivitetsdirektivet målrettes, forventes at blive gengivet ordret ud
fra direktivets definition i en ny bekendtgørelse, hvor de samlede
forpligtelser fra direktivets artikel 5 og 6, samt til hørende definitioner vil
gennemføres. Definitionen af offentlige organer forventes således afgrænset
til nationale, regionale eller lokale myndigheder og enheder, som finansieres
Side 154/221
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
og administreres direkte af disse myndigheder, men som ikke har en
industriel eller kommerciel karakter.
Dette vil svare til den definition af offentlige organer, som allerede er
implementeret i bekendtgørelse om obligatoriske energiledelsessystemer og
energisyn og klimasyn i visse virksomheder, jf. bekendtgørelsens § 2, nr.
13. På samme vis som ved bekendtgørelse om obligatoriske
energiledelsessystemer og energisyn og klimasyn i visse virksomheder vil
definitionen af offentlige organer udfoldes nærmere i en vejledning til den
nye bekendtgørelse.
Den foreslåede bestemmelse i § 13, stk. 4,
nr. 1,
vil medføre, at klima-,
energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler for offentlige
institutioner m.v. om at tage hensyn til CO
2
-emissioner ved investeringer og
aktiviteter. Den foreslåede bemyndigelse vil muliggøre implementering af
dele af energieffektivitetsdirektivets artikel 5, stk. 8, hvoraf det følger, at
medlemsstaterne skal tilskynde offentlige organer til at tage hensyn til CO
2
-
emissioner over hele livscyklussen samt de økonomiske og sociale fordele
for deres offentlige organers investeringer og politiske aktiviteter.
Det forventes, at der som minimum vil blive fastsat regler for offentlige
organer om tilskyndelse til at tage hensyn til CO
2
-emissioner ved
investeringer og politiske aktiviteter, samt om tilskyndelse til at tage hensyn
til økonomiske og sociale fordele investeringer og politiske aktiviteter.
Den foreslåede bestemmelse i § 13, stk. 4,
nr. 2,
vil medføre, at klima-,
energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler for offentlige
institutioner m.v. om fastsættelse af energieffektivitetsforanstaltninger i
planer. Den foreslåede bemyndigelse vil muliggøre implementering af del
af energieffektivitetsdirektivets artikel 5, stk. 6, 1. afsnit, hvoraf det følger,
at medlemsstaterne skal sikre, at de regionale og lokale myndigheder
fastsætter specifikke energieffektivitetsforanstaltninger i deres langsigtede
planlægningsværktøjer såsom dekarboniseringsplaner eller planer for
bæredygtig energi.
Bemyndigelsen forventes anvendt, således at der kan stilles krav til
kommuner og regioner, om at der skal indgå specifikke
energieffektivitetsforanstaltninger,
dvs.
klare
og
afgrænsede
energieffektivitetsforanstaltninger, i deres langsigtede planer, hvor der
indgår energieffektivitetsforanstaltninger. Bemyndigelsen er ikke
begrænset til planer om energibesparelsesaktiviteter for bygninger, anlæg,
Side 155/221
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
udstyr og lign. som offentlige institutioner m.v. ejer og lejer, hvorfor
anvendelsesområdet for bemyndigelsen også kan være lokalplaner,
varmeplanlægning
og
andre
planer,
som
indeholder
energieffektivitetsforanstaltninger.
Den foreslåede bestemmelse i § 13, stk. 4,
nr. 3,
vil medføre, at klima-,
energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler for offentlige
institutioner m.v. om, at de skal gennemføre høring af planer, der indeholder
energieffektivitetsforanstaltninger. Den foreslåede bemyndigelse vil
muliggøre implementering af del af energieffektivitetsdirektivets artikel 5,
stk. 6, 1. afsnit, om høring. Af forpligtelsen i direktivet følger, at
medlemsstaterne skal sikre, at regioner og kommuner fastsætter specifikke
energieffektivitetsforanstaltninger
i
deres
langsigtede
planlægningsværktøjer såsom dekarboniseringsplaner eller planer for
bæredygtig energi efter høring af relevante interessenter, herunder, hvor det
er relevant, energimyndigheder, og offentligheden, herunder navnlig sårbare
grupper, som er i risiko for at blive berørt af energifattigdom, eller som er
mere udsatte over for virkningerne heraf.
Det forventes, at der vil blive fastsat regler for regioner og kommuner om
gennemførelse af høring af langsigtede planer indeholdende
energieffektivitetsforanstaltninger, herunder om høring af de i § 14 c nævnte
grupper.
Den foreslåede bestemmelse i § 13, stk. 4,
nr. 4,
vil medføre, at klima-,
energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler for offentlige
institutioner m.v. om, at de skal afbøde negative virkninger af
energieffektivitetsforanstaltninger for de i § 14 c, stk. 1 nævnte grupper. Den
foreslåede bemyndigelse vil muliggøre implementering af artikel 5, stk. 6,
2. afsnit, hvoraf det følger, at medlemsstaterne skal sikre, at kompetente
myndigheder træffer foranstaltninger til at afbøde væsentlige negative
direkte eller indirekte virkninger af energieffektivitetsforanstaltninger på
energifattige, lavindkomsthusholdninger eller sårbare grupper, når de
udformer og gennemfører energieffektivitetsforanstaltninger.
Det er på nuværende tidspunkt ikke afklaret, om det vil være nødvendigt at
fastsætte regler om at offentlige institutioner m.v. skal afbøde negative
virkninger af energieffektivitetsforanstaltninger for de i § 14 c nævnte
grupper. Der er uafklarede forhold vedrørende nødvendigheden af
fastsættelsen af indikatorer og definitioner angående de nævnte grupper ved
lovforslagets § 14 c. For at kunne sikre rettidig gennemførelse af det
Side 156/221
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
omarbejdede energieffektivitetsdirektiv i dansk ret foreslås bemyndigelsen
fastsat nu. Der henvises i øvrigt til lovforslagets pkt. 3.4 i de almindelige
bemærkninger om de nævnte grupper, samt bemærkningerne til den
foreslåede § 14 c.
Den foreslåede bestemmelse i § 13, stk. 4,
nr. 5,
vil medføre, at klima-,
energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om, at offentlige
institutioner m.v. skal indberette oplysninger om energi- og vandforbrug,
uden at det skal være som led i en energibesparelsesaktivet for bygninger,
anlæg, udstyr og lignende. Den foreslåede bemyndigelse vil muliggøre en
effektiv og fleksibel implementering af energieffektivitetsdirektivets artikel
5, stk. 1, 2 og 5, hvoraf det følger, at det faktiske energi- og vandforbrug
skal kunne opgøres og rapporteres til EU-kommissionen. Derudover vil
bemyndigelsen kunne bidrage til at muliggøre implementering af direktivets
artikel 6, stk. 5, hvoraf det bl.a. følger, at der mindst hvert andet år skal
ajourføres det årlige målte energiforbrug af varme, køling, elektricitet og
varmt vand, når disse data er tilgængelige, ved en fortegnelse for offentlige
organers ejede og lejede bygninger.
Det forventes, at der vil blive fastsat regler om indberetning af oplysninger
om offentlige organers faktiske energi- og vandbrug, såfremt der ikke
effektivt kan indhentes tilstrækkelige oplysninger fra allerede tilgængelige
datakilder, eks. ved BBR-registreret.
Regler om indberetning vil kunne fastsættes, så det er en overordnet enhed,
som indberetter oplysninger, f.eks. ved at et ministerium indberetter energi-
og vandforbrug for ministeriets alle underliggende organer. Det forventes,
at oplysningerne vil svare til energieffektivitetsdirektivets definitionen af
slutforbrug af energi, som fremgår af energieffektivitetsartikel 2, nr. 6. Ved
slutforbrug af energi forstås efter direktivet al energi leveret til industri, til
transport, herunder energiforbrug i den internationale luftfart, til
husholdninger, til offentlige og private tjenester, til landbrug, til skovbrug,
til fiskeri samt til andre slutbrugersektorer, bortset fra energiforbrug i
forbindelse med international maritim bunkring, omgivelsesenergi og
leverancer til omdannelsessektoren og til energisektoren og transmissions-
og distributionstab (som defineret i bilag A til forordning (EF) nr.
1099/2008).
Det foreslås at indsætte et nyt
stk. 5
i § 13, hvorefter klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om offentliggørelse af de i stk. 4,
nr. 5, indberettede oplysninger.
Side 157/221
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi- og
forsyningsmisteren kan fastsætte regler om, at indberettede oplysninger og
indhentede oplysninger offentliggøres, uden at energiforbruget skal være
som led i en energibesparelsesaktivet for bygninger, anlæg, udstyr og lign.
Den foreslåede bemyndigelse vil kunne bidrage til implementeringen af
energieffektivitetsdirektivets artikel 6, stk. 5 om, hvorefter medlemsstaterne
forpligtestil at oprette, ajourføre og offentliggøre en fortegnelse over
offentlige organers ejede og benyttede bygninger.
Den foreslåede bemyndigelse vil sammen med gældende § 6, stk. 1, nr. 2 og
stk. 2, de foreslåede bemyndigelser i § 13, stk. 4. nr. 5 i lov om fremme af
effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion og i § 21, stk. 1, nr. 5 og
§ 21 stk. 5 og 6 i lov om fremme af energibesparelser i bygninger udgøre
rammen for at gennemføre forpligtelsen ved energieffektivitetsdirektivets
artikel 6, stk. 5.
Det forventes, at der vil offentliggøres oplysninger om offentlige organers
ejede og lejede opvarmede og nedkølede bygninger på over 250 m
2
. De
offentliggjorte oplysninger vil som minimum omfatte det, som er forudsat i
energieffektivitetsdirektivets artikel 6, stk. 5. Bygningens etageareal, årligt
målt energiforbrug af varme, køling, el og varmt vand, samt energimærke
vil blive offentliggjort. Oplysningerne vil løbende blive ajourført.
Indhentning, indberetning og offentliggørelse af oplysninger vil skulle ske
under hensyn til sikkerhedsmæssige aspekter og af hensyn til behandling af
energi- vandforbrugsoplysninger, der kan henføres til en person. Der
henvises i øvrigt til pkt. 4 i lovforslagets almindelige bemærkninger om
behandling af personoplysninger.
Ved indhentning og indberetning af oplysninger vil det være hensigten, at
ministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om, at oplysningerne skal
indberettes digitalt ved den eksisterende adgang på sparenergi.dk, såfremt
tilstrækkelige oplysninger ikke kan indhentes fra allerede tilgængelige
datakilder. Det vil i den forbindelse være hensigten at udarbejde en
vejledning. Vejledningen vil blive offentliggjort på ordningens hjemmeside.
De foreslåede bemyndigelser i lov om effektiv energianvendelse og
drivhusgasreduktion vil efter forhandling med finansministeren, social- og
boligministeren og indenrigs- og sundhedsministeren kunne fastsættes for
virksomheder, der ejes af staten, regioner eller kommuner, eller hvor staten,
regioner eller kommuner har bestemmende indflydelse jf. lovens § 14, stk.
Side 158/221
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
2. Det er ikke hensigten, at der vil fastsættes regler for en større kreds, end
forudsat i energieffektivitetsdirektivet, medmindre der indgås politisk aftale
herom, eller det skønnes nødvendigt af hensyn til effektivitet eller
administration.
Cirkulære om energibesparelser i statens institutioner forventes ophævet og
de samlede forpligtelser ved energieffektivitetsdirektivet artikel 5 og 6
forventes gennemført ved bekendtgørelse.
Til nr. 8
Lov om effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion kapitel 4 a
indeholder bemyndigelser til klima-, energi- og forsyningsministeren til at
fastsætte regler om oplysninger om datacentres energimæssige ydeevne
m.v. Overskriften til kapitel 4 a er ”Indberetning og offentliggørelse af
oplysninger vedrørende datacentres energimæssige
ydeevne”.
Det foreslås, at
overskriften
til kapitel 4 a nyaffattes til ”Foranstaltninger til
fremme af energieffektivitet”.
Den foreslåede nye kapiteloverskrift vil medføre, at det vil fremgå, at lovens
kapitel 4 a vil indeholde bestemmelser vedrørende foranstaltninger til
fremme af energieffektivitet.
Forslaget om nyaffattelse af kapiteloverskriften skal ses i sammenhæng med
lovforslagets § 1, nr. 9, hvorefter det foreslås, at der indsættes en overskrift
efter kapiteloverskriften til kapitel 4 a og før § 14 a samt lovforslagets § 1,
nr. 11, hvorefter det foreslås at indsætte nye bestemmelser i § 14 b om
princippet om energieffektivitet først og i § 14 c om sårbare grupper i kapitel
4 a.
Til nr. 9
Det følger af § 14 a i lov om fremme af effektiv energianvendelse og
drivhusgasreduktion, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan
fastsætte regler om indberetning og offentliggørelse af oplysninger
vedrørende datacentres energimæssige ydeevne. Der er ikke nogen
overskrift til § 14 a.
Det foreslås, at der indsættes en
overskrift
før § 14 a med titlen
”Indberetning og offentliggørelse af oplysninger vedrørende datacentres
energimæssige ydeevne”.
Side 159/221
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2927712_0160.png
UDKAST
Den foreslåede overskrift vil medføre, at det fremhæves, at § 14 a vedrører
indberetning og offentliggørelse af oplysninger vedrørende datacentres
energimæssige ydeevne. Forslaget om at indsætte en overskrift før § 14 a
skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 8, hvorefter det foreslås,
at lovens kapitel 4 a vil udvides fra udelukkende at omhandle regler
vedrørende datacentre til at omfatte foranstaltninger til fremme af
energieffektivitet, og lovforslagets § 1, nr. 11, hvorefter det foreslås at
indsætte nye bestemmelser i § 14 b om princippet om energieffektivitets
først og i § 14 c om sårbare grupper i kapitel 4 a.
Til nr. 10
Det fremgår af lov om fremme af effektiv energianvendelse og
drivhusgasreduktion § 14 a, stk. 1, at klima-,
energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om indberetning og
offentliggørelse af oplysninger vedrørende datacentres energimæssige
ydeevne. Af lovens
§ 14 a, stk. 2, 1. pkt., fremgår, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om tilsyn med regler fastsat i
medfør af lovens § 14 a, stk. 1. Af lovens § 14 a, stk. 2, 2. pkt., fremgår
endvidere, at ministeren kan bemyndige en institution under ministeriet til
at føre tilsyn med de regler, der er udstedt i medfør af stk. 1. Yderligere
fremgår af lovens § 14 a, stk. 3, at klima-, energi- og forsyningsministeren
kan fastsætte regler om, at der kan udstedes påbud om opfyldelse af regler
fastsat i medfør af stk. 1.
Det foreslås, at
stk. 2
og
stk. 3
i § 14 a ophæves.
Den foreslåede ophævelse skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr.
21, hvorefter det foreslås, at der vil indsættes en ny § 21 a i loven, der vil
samle lovens gældende bemyndigelsesbestemmelser og foreslåede
bemyndigelsesbestemmelser om tilsyn og påbud.
Den foreslåede ophævelse vil således medføre, at bestemmelserne uden
indholdsmæssige ændringer vil videreføres i den foreslåede § 21 a, hvor
bemyndigelser til fastsættelse af regler om tilsyn og påbud på flere områder
vil samles
Til nr. 11
Der findes i gældende ret ikke regler, der giver klima-, energi- og
forsyningsministeren mulighed for at fastsætte regler om krav om
anvendelse af princippet om energieffektivitet først. Der er i gældende ret
Side 160/221
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
heller ikke regler, der giver klima-, energi- og forsyningsministeren adgang
til at fastsætte regler om definitioner og indikatorer om sårbare grupper eller
tiltag til forbedring af energieffektiviteten hos sårbare grupper.
Det foreslås at indsætte en ny
§ 14 b
med
overskriften
”Energieffektivitet
først”.
Det foreslås i § 14 b, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan
fastsætte regler om, at der i overensstemmelse med princippet om
energieffektivitet først i forbindelse med visse typer af planlægning,
politikker
og
større
investeringsbeslutninger
vurderes
energieffektivitetsløsninger.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi- og
forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om anvendelse af princippet
om energieffektivtiet først. Bemyndigelsen vil muliggøre implementering af
energieffektivitetsdirektivets artikel 3 om anvendelse af princippet om
energieffektivitet først. Bemyndigelsen vil således alene være beregnet til
implementeringen af artikel 3 i energieffektivitetsdirektivet, og den
forventes ikke anvendt til at fastsætte tiltag udover, hvad som vurderes
nødvendigt for at overholde forpligtelserne i direktivets artikel 3. Endelig
bør bemyndigelsen kunne anvendes ved eventuelle fremtidige ændringer af
artikel 3 i energieffektivitetsdirektivet.
Princippet
om
energieffektivitet
først
defineres
i
energieffektivitetsdirektivets artikel 2, nr. 2, med henvisning til forordning
(EU) 2018/1999 som, at der i forbindelse med energiplanlægning og med
alle beslutninger om energipolitik og energiinvestering i videst muligt
omfang
tænkes
i
alternative
omkostningseffektive
energieffektivitetsforanstaltninger for at gøre energiefterspørgsel og
energiforsyning mere effektiv, navnlig ved hjælp af omkostningseffektive
energibesparelser
i
slutanvendelsen,
initiativer
vedrørende
efterspørgselsreaktion og mere effektiv omdannelse, transmission og
distribution af energi, samtidig med at målsætningerne i disse beslutninger
fortsat nås, jf. forordningens artikel 2, nr. 18.
Udmøntning af den foreslåede bemyndigelse i § 14 b, vil kunne ske ved
fastsættelse af regler på en række områder, herunder om hvilke aktører,
sektorer og projekter der er omfattet af kravet om vurdering af
energieffektivitetsløsninger, hvile metoder som vil skulle anvendes til
Side 161/221
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
vurdering af energieffektivitetsløsninger, og om undtagelser fra krav om
vurdering af energieffektivitetsløsninger.
Den foreslåede bestemmelse vil således muliggøre, at klima-, energi- og
forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om de aktører, sektorer og
projekter, som vil være omfattet af et krav om anvendelse af princippet om
energieffektivitet først. Regler, som vil omhandle den omfattede kreds, vil
afgrænses med henblik på opfyldelse af de forpligtelser, som fremgår af
energieffektivitetsdirektivets artikel 3.
Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren efter den
foreslåede bemyndigelse i det omfang det vurderes relevant vil kunne
fastsætte regler om, at aktører, der udarbejder planer, politikker eller
forbereder større investeringsbeslutninger med en indvirkning på
energiforbruget, kan blive underlagt krave om vurdering af
energieffektivitetsløsninger.
Bemyndigelsen forventes ikke anvendt til at fastsætte tiltag udover, hvad
som vurderes nødvendigt for at overholde forpligtelserne i
energieffektivitetsdirektivet, jf. præambelbetragtning nr. 21. Princippet om
energieffektivitet først bør altid anvendes ud fra en rimelighedsbetragtning,
og kravene i energieffektivitetsdirektivet bør ikke pålægge medlemsstaterne
overlappende eller modstridende forpligtelser, hvis anvendelsen af
princippet sikres direkte af anden lovgivning.
Den foreslåede bemyndigelse vil også kunne anvendes til at fastsætte en
anden afgrænsning end de ovenfor nævnte, hvis der senere vedtages
ændringer af energieffektivitetsdirektivet, der eksempelvis ændrer
grænserne
for,
hvornår
en
investeringsbeslutning
eller
et
transportinfrastrukturprojekt er omfattet af krav om anvendelse af princippet
om energieffektivitet først.
Den foreslåede bestemmelse vil endvidere muliggøre, at klima-, energi- og
forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om anvendelse af cost-
benefit-metoder til vurdering af energieffektivitetsløsninger i forbindelse
med princippet om energieffektivitet først fremhæves. Regler, som vil
omhandle anvendelse af sådanne cost-benefit-metoder vil afgrænses i
overensstemmelse med energieffektivitetsdirektivets artikel 3, stk. 5, litra a,
om krav til cost-benefit-metoder.
Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil fastsætte regler
om, at de omfattede aktører vil skulle anvende cost-benefit-metoder, som
Side 162/221
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
vil skulle sikre, at der kan foretages en korrekt vurdering af de generelle
fordele ved energieffektivitetsløsninger, hvor det er relevant, under
hensyntagen til hele livscyklussen og det langsigtede perspektiv, system- og
omkostningseffektivitet, forsyningssikkerhed og kvantificering ud fra et
samfundsmæssigt, sundhedsmæssigt, økonomisk og klimaneutralt
perspektiv samt principperne om bæredygtighed og cirkulær økonomi i
omstillingen til klimaneutralitet.
Den foreslåede bestemmelse vil endvidere muliggøre, at klima-, energi- og
forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om undtagelse fra krav om
vurdering af energieffektivitetsløsninger. Regler, som vil omhandle sådanne
undtagelser, muliggør en afgrænsning af regler om anvendelse af princippet
om
energieffektivitet
først
i
overensstemmelse
med
energieffektivitetsdirektivets artikel 3. Der vil således kunne fastsættes
undtagelser til kravet om anvendelse af princippet om energieffektivitet
først i tilfælde, hvor der f.eks. i anden lovgivning følger overlappende eller
modstridende forpligtelser. Herved vil det hensyn, der fremgår af
præambelbetragtning nr. 21 i energieffektivitetsdirektivet, varetages. Af
præambelbetragtning nr. 21 fremgår bl.a., at princippet om
energieffektivitet først altid bør anvendes ud fra en rimelighedsbetragtning,
og at kravene fastlagt i energieffektivitetsdirektivet ikke bør pålægge
medlemsstaterne overlappende eller modstridende forpligtelser, hvis
anvendelsen af princippet sikres direkte af anden lovgivning.
Det foreslås at indsætte en ny
§ 14 c
med
overskriften
”Sårbare grupper”.
Det foreslås at indsætte en ny § 14 c,
stk. 1,
hvorefter klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om definitioner og indikatorer om
lavindkomsthusholdninger med en vis energibyrde, sårbare kunder,
personer i lavindkomsthusholdninger og personer, som bor i socialt
boligbyggeri.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi- og
forsyningsministeren bemyndiges til at kunne fastsætte regler, som vil
muliggøre implementering af forpligtelser om sårbare grupper m.v. i artikel
24, stk. 1-3 og artikel 2, nr. 52 i energieffektivitetsdirektivet.
Se nærmere under pkt. 2.1 i de almindelige bemærkninger om forholdet
mellem lavindkomst husholdninger med en vis energibyrde og
energifattigdom.
Side 163/221
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at klima-, energi- og
forsyningsministeren ved at fastsætte regler om definitioner og indikatorer
vil kunne identificere lavindkomsthusholdninger med en vis energibyrde,
sårbare kunder, personer i lavindkomsthusholdninger og personer, som bor
i socialt boligbyggeri. Identificering og dermed også afgrænsning af
grupperne er nødvendig for at der med § 14 c, stk. 2, jf. nedenfor, kan
målrettes aktiviteter om energieffektivitet mod disse grupper.
Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren med
bemyndigelsen vil fastsætte indikatorer og en definition af lavindkomst
husholdninger med en vis energibyrde. Det er foreløbig ikke afklaret, om
det vil blive nødvendigt at fastsætte definitioner og indikatorer om sårbare
kunder, personer i lavindkomsthusholdninger og personer, der bor i socialt
boligbyggeri, da dette vil afhænge af den endelige vurdering af
forpligtelserne i energieffektivitetsdirektivet.
I Danmark er der adgang til registerbaseret data af høj kvalitet. Ved
fastsættelsen af definitioner og indikatorer forventes det derfor, at der vil
blive taget udgangspunkt i disse registerdata. Dette vil muliggøre en præcis
målretning af indsatser samt en effektiv opgørelse af deres virkning.
Forslaget til bemyndigelse vil alene muliggøre fastsættelse af de definitioner
og indikatorer, som er nødvendige for at opfylde minimumsindholdet i
energieffektivitetsdirektivet. Der vil således ikke med forslaget kunne
fastsættes definitioner og indikatorer som går ud over minimumsindholdet i
artikel 24, stk. 1-3, og artikel 2, nr. 52 i energieffektivitetsdirektivet.
Endelig så vil forslaget give klima-, energi- og forsyningsministeren
mulighed for løbende at justere indikatorer og evt. definitioner i takt med
samfundsudviklingen.
Det foreslås endvidere at indsætte en ny § 14 c,
stk. 2,
hvorefter klima-,
energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om aktiviteter inden for
lovens område som målrettes forbedring af energieffektiviteten hos de i stk.
1 nævnte grupper.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi- og forsynings-
ministeren bemyndiges til at kunne fastsætte regler, som vil muliggøre
implementering af energieffektivitetsdirektivets bestemmelser om sårbare
grupper i artikel 24, stk. 1-3.
Side 164/221
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at klima-, energi- og
forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om en række
forskelligartede aktiviteter, så længe disse har til formål at fremme
energieffektivitet hos lavindkomsthusholdninger med en vis energibyrde,
sårbare kunder, personer i lavindkomsthusholdninger og personer, som bor
i socialt boligbyggeri. Aktiviteter skal i denne sammenhæng forstås bredt.
Med den foreslåede bemyndigelse vil klima-, energi- og
forsyningsministeren f.eks. kunne fastsætte regler om teknisk bistand såsom
telefon- eller internet-hotlines, rådgiverbesøg, one-stop-shops og lignende.
Aktiviteterne vil kunne forankres hos f.eks. forsyningsselskaber, offentlige
myndigheder, forbrugerorganisationer og finansielle institutioner.
Med forslaget vil klima-, energi- og forsyningsministeren endvidere kunne
fastsætte regler om f.eks. forbruger- og informationsaktiviteter, herunder
informationskampagner via tv og internet eller fysisk materiale, der oplyser
om fordelene ved energieffektivitet. Der kan også fastsættes aktiviteter om
f.eks. offentliggørelse af data om energiforbrug, energikilder og
energieffektivitet eller krav til detaljeret information om energiregninger.
Klima-, energi- og forsyningsministeren vil også kunne fastsætte aktiviteter
om f.eks. støttefinansiering og andre finansielle redskaber, herunder
offentligt
tilskud
til
husholdninger
til
gennemførelse
af
energieffektiviseringsforanstaltninger, offentlige garantiordninger, der
reducerer risikoen for finansielle institutioner ved at yde lån til
energieffektivitetsprojekter, samt støtte til pilotprojekter, der tester og
demonstrerer nye løsninger inden for energieffektivitet.
Endelig vil klima-, energi- og forsyningsministeren med forslaget kunne
fastsætte regler om aktiviteter, hvor der f.eks. ydes tilskud eller lån på
betingelse af, at der opnås et minimum af energigevinster, dokumenteret via
energimærker.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan målrette aktiviteter mod sårbare grupper. En
aktivitet behøves dog ikke være målrettet alle de sårbare grupper.
Der eksisterer allerede en række støtteordninger m.v., som formentlig
samlet set helt eller delvis vil kunne opfylde direktivets artikel 24, stk. 1-3.
Dette er f.eks. tiltag såsom varmepumper på abonnement, jf. bekendtgørelse
nr. 1074 af 25. oktober 2019 samt Regulativ om støtte fra
Landsbyggefonden, jf. § 95, stk. 1, i lov om almene boliger. Det forventes
Side 165/221
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
således ikke, at der i væsentlig grad bliver behov for at fastsætte nye
særskilte tiltag for at gennemføre artikel 24, stk. 1-3, i dansk ret. Dette vil
dog afhænge af udfaldet af dialogen med Europa-Kommissionen og andre
medlemsstater, samt hvorvidt det bliver nødvendigt at fastsætte afbødende
aktiviteter for at afbøde de fordelingsmæssige virkninger af andre
foranstaltninger.
Europa-Kommissionen vil blive orienteret om de eksisterende danske
aktiviteter, men såfremt disse ændres eller udløber, så vil den foreslåede
bemyndigelse give adgang til, at klima-, energi- og forsyningsministeren
kan fastsætte nye eller supplerende tiltag, således at forpligtelserne i
energieffektivitetsdirektivets artikel 24, stk.1-3, er opfyldt.
Forslaget til bemyndigelse i § 14 c, stk. 2, er alene beregnet til
gennemførelse i dansk ret af minimumsindholdet i artikel 24, stk. 1-3, og
der vil således ikke med § 14 c, stk. 2, kunne fastsættes tiltag udover hvad
der vurderes at være minimumsindholdet i artikel 24, stk. 1-3.
Til nr. 12
Lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion
indeholder i § 17 bestemmelser om en godkendelsesordning for eksperter,
der udfører energisyn eller klimasyn. Af lovens § 17, stk. 1, fremgår, at
klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om en
godkendelsesordning for eksperter, der udfører energisyn eller klimasyn
omfattet af regler udstedt i medfør af lovens § 15, stk. 1, og § 16, stk. 1. Af
lovens § 17, stk. 2, fremgår endvidere, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om bemyndigelse af en institution
under ministeriet, en anden myndighed, en virksomhed eller en anden
sagkyndig institution eller organisation til at godkende og føre tilsyn med
eksperter, der udfører energisyn eller klimasyn omfattet af regler udstedt i
medfør af henholdsvis § 15, stk. 1, og § 16, stk. 1, og til at opkræve gebyr
efter regler udstedt i medfør af § 17 b, stk. 2. Yderligere fremgår af lovens
§ 17, stk. 3, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler
om adgangen til at klage over afgørelser truffet af en virksomhed eller en
anden sagkyndig institution eller organisation, der er bemyndiget til at
varetage opgaver i regler fastsat i medfør af stk. 2.
Hertil fremgår af lovens § 17 b, stk. 2, klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om gebyrer til hel eller delvis
Side 166/221
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
dækning af omkostninger ved godkendelsesordningen i henhold til regler
udstedt i medfør af § 17.
Det foreslås at indsætte et
stk. 4
i § 17, hvorefter klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om gebyrer til hel eller delvis
dækning af omkostninger ved godkendelsesordningen i henhold til regler
udstedt i medfør af § stk. 1-3.
Den foreslåede bestemmelse vil ikke medføre retsvirkninger, idet den er en
videreførelse af gældende bestemmelser i § 17 b, stk. 2, som foreslås
ophævet.
Ændringen forventes at føre til, at lovens struktur styrkes, og skal ses i
sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 13, hvorefter overskriften før § 17
a og § 17 a og 17 b, foreslås ophævet, og § 1, nr. 21, hvorefter det foreslås,
at der indsættes en ny § 21 a i loven. Med den foreslåede § 21 a foreslås det,
at bestemmelser om tilsyn og påbud for regler fastsat efter §§ 12-14 b, og §
17 a, vil samles i en fælles bestemmelse.
Til nr. 13
Overskriften til § 17 a i lov om fremme af effektiv energianvendelse og
drivhusgasreduktion
lyder ”Tilsyn og påbud”.
Det fremgår af lovens § 17 a, stk. 1, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om tilsyn med overholdelse af
regler udstedt i medfør af lovens § 15, stk. 1, og § 16, stk. 1.
Det fremgår af lovens § 17 a, stk. 2, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at der kan meddeles påbud
om overholdelse af regler udstedt i medfør af § 15, stk. 1, og § 16, stk. 1.
Det fremgår af lovens § 17 a, stk. 3, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan bemyndige en institution under ministeriet eller
en offentlig myndighed til at føre tilsyn i henhold til regler udstedt i medfør
af § 17, stk. 1 og til at meddele påbud i henhold til regler udstedt i medfør
af § 17, stk. 2.
Det foreslås, at overskriften før § 17 a og
§ 17 a og 17 b,
ophæves.
Den foreslåede ophævelse vil ikke medføre retsvirkninger, idet de
ophævede bestemmelser vil videreføres i andre bestemmelser, som foreslås
Side 167/221
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
indsat med lovforslaget. Ændringerne forventes at føre til, at lovens struktur
tydeliggøres.
Den foreslåede ophævelse skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr.
12, hvorefter der foreslås indsat et stk. 4 i § 17, og § 1, nr. 21, hvorefter det
foreslås, at der indsættes en ny § 21 a og 21 b i loven. Med den foreslåede §
21 a foreslås det, at bestemmelser om tilsyn og påbud for regler fastsat efter
§§ 12- 14 b, og § 17 a, vil samles i en fælles bestemmelse.
Til nr. 14
Overskriften til kapitel 7 i lov om fremme af effektiv energianvendelse og
drivhusgasreduktion
lyder ”Klager, oplysningspligt og straf m.v.”.
Det foreslås, at
overskriften
til kapitel 7 nyaffattes til ”Administrative
bestemmelser m.v.”.
Den foreslåede nyaffattelse vil medføre, at overskriften ændres til det mere
generiske ”Administrative bestemmelser”, der vil afspejle, at kapitel 7 vil
indeholde bestemmelser om henholdsvis internationale vedtagelser og
tekniske specifikationer samt om klageadgang.
Den foreslåede ændring af overskriften til kapitel 7 skal ses i sammenhæng
med forslaget om, at indsætte et nyt kapitel 7 a i loven med overskriften
”Tilsyn, påbud og sanktionsbestemmelser”.
Til nr. 15
§ 20 i lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion
indeholder regler om klager over afgørelser truffet efter loven eller i medfør
af loven.
Det foreslås, at der indsættes en
overskrift
før § 20, som lyder ”Klager”.
Den foreslåede overskrift vil medføre en tydeliggørelse af, hvor i loven
reglerne om klager fremgår. Den foreslåede overskrift skal ses i
sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 14, hvor det foreslås at ændre
kapiteloverskriften til kapitel 7, hvor ”klager” vil udgå, og med lovforslagets
§ 1, nr. 17, hvor det foreslås at indsætte et nyt kapitel 7 a.
Til nr. 16
Det fremgår af lov om fremme af effektiv energianvendelse og
drivhusgasreduktion § 20, stk. 4, nr. 2, at afgørelser truffet af en institution
Side 168/221
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet eller en anden myndighed,
som ministeren i medfør af § 17, stk. 2, § 17 a, stk. 3, og § 19, stk. 1, har
henlagt sine beføjelser efter loven til, ikke skal kunne indbringes for klima-
, energi- og forsyningsministeren.
Det foreslås, at ændre
nr. 2
i § 20, stk. 4, således at henvisningen til § 17 a,
stk. 3, og § 19, stk. 1 ændres til § 19, stk. 1 og § 21 a, stk. 3.
Den foreslåede ændring vil medføre, at lovens § 20 vil få de korrekte
henvisninger. Ændringen foreslås som konsekvens af, at det med
lovforslagets § 1, nr. 13, foreslås at ophæve lovens § 17 a, og med
lovforslagets § 1, nr. 21 foreslås indsætte en ny § 21 a i loven.
Til nr. 17
Det foreslås, at der efter § 20 indsættes et nyt
kapitel 7 a
i lov om fremme
af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion med overskriften
”Tilsyn, påbud og sanktionsbestemmelser m.v.”.
Ændringen af overskriften til kapitel 7 samt forslaget om et nyt kapitel 7 a
vil medføre et bedre overblik i loven ved at bestemmelser om tekniske
specifikationer og klager opdeles i et kapitel og bestemmelser vedrørende
tilsyn, påbud og sanktioner i et andet kapitel.
Forslaget om at indsætte et nyt kapitel 7 a skal ses i sammenhæng med
lovforslagets § 1, nr. 14, hvor det foreslås at ændre kapiteloverskriften til
kapitel 7.
Til nr. 18
§ 21 i lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion
indeholder regler om oplysningsforpligtelser, herunder om klima-, energi-
og forsyningsministerens adgang til at pålægge kollektive
energiforsyningsvirksomheder,
støttemodtagere,
virksomheder,
institutioner eller organisationer at udarbejde og meddele oplysninger, som
er nødvendige for varetagelsen af de opgaver, som er nævnt i loven, jf.
lovens § 21, stk. 1. Af lovens § 21, stk. 2-4, fremgår bemyndigelser til
fastsættelse af, hvilke kategorier af oplysninger der omfattes af stk. 1, og
hvorledes oplysningerne skal meddeles, til fastsættelse af regler om digital
kommunikation.
Det foreslås, at der før § 21 i nyt
kapitel 7 a
indsættes overskriften
”Oplysningsforpligtelser
m.v.”.
Side 169/221
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2927712_0170.png
UDKAST
Den foreslåede overskrift vil medføre en tydeliggørelse af, hvor i loven
fælles bestemmelser om informationsforpligtelser m.v. fremgår.
Til nr. 19
Der findes i gældende ret ikke regler, der giver klima-, energi- og
forsyningsministeren mulighed for at fastsætte regler om krav om at
fremsende oplysninger om vurderinger i overensstemmelse med princippet
om energieffektivitet først.
Det foreslås
i § 21, stk. 1,
efter »datacentre« at indsætte »og aktører pålagt
at foretage vurdering af energieffektivitetsløsninger, jf. § 14 b«.
Tilføjelse til § 21, stk. 1, vil medføre, at klima-, energi- og
forsyningsministeren vil kunne pålægge aktører, som vil blive omfattet af
regler om at foretage vurdering af energieffektivitetsløsninger efter den
foreslåede § 14 b
at udarbejde og meddele alle sådanne oplysninger, som er
nødvendige for varetagelsen af de opgaver, som er nævnt i loven, herunder
til afgørelse af, om et forhold er omfattet af loven.
Bestemmelsen vil
muliggøre implementering af energieffektivitetsdirektivets artikel 3, stk. 4,
om overvågning af anvendelsen af princippet om energieffektivitet først.
Bestemmelsen vil i overensstemmelse med energieffektivitetsdirektivet
kunne benyttes til at pålægge aktører i det omfang det findes relevant at
fremsende oplysninger om vurderingen.
Det bemærkes, at klima-, energi- og forsyningsministeren med hjemmel i
lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion § 21,
stk. 3, kan fastsætte regler om, at kommunikation, som Energistyrelsen,
Energiklagenævnet eller klima-, energi- og forsyningsministeren modtager
efter denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.
Ministeren kan endvidere i medfør af § 21, stk. 4, fastsætte nærmere regler
om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-
systemer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign.
Til nr. 20
Der findes i gældende ret ikke regler, der giver klima-, energi- og
forsyningsministeren mulighed for at fastsætte regler om indsamling af data
om finansiering af energieffektivitet.
Det foreslås at indsætte et nyt
stk. 3
i
§ 21,
hvorefter klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om indsamling af følgende data:
Side 170/221
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
1) Størrelsen af offentlige investeringer vedrørende energieffektivitet og den
gennemsnitlige mobiliseringsfaktor, der er opnået ved offentlig finansiering
til støtte for energieffektivitetsforanstaltninger.
2) Omfanget af udlånsprodukter vedrørende energieffektivitet med sondring
mellem forskellige produkter.
3) Nationale finansieringsprogrammer, der er indført for at øge udbredelsen
af energieffektivitet og bedste praksis og innovative finansieringsordninger
til energieffektivitet.
Den foreslåede bestemmelserne vil medføre, at klima-, energi- og
forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om indsamling af data om
finansiering og indrapportere denne data til Europa-Kommissionen.
Den foreslåede bemyndigelse vil muliggøre implementering af
energieffektivitetsdirektivets artikel 30, stk. 17 og 18 om indberetning af
data til Europa-Kommissionen via de integrerede nationale energi- og
klimastatusrapporter.
I relation til forslagets § 21, stk. 3, nr. 1 og 3, så er det foreløbigt uklart i
hvilket omfang, det vil blive nødvendigt at fastsætte regler om indhentning
af data om størrelsen af offentlige investeringer om energieffektivitet og den
gennemsnitlige mobiliseringsfaktor, der er opnået ved offentlig finansiering
til støtte for energieffektivitetsforanstaltninger, samt nationale
finansieringsprogrammer, der er indført for at øge udbredelsen af
energieffektivitet og bedste praksis og innovative finansieringsordninger til
energieffektivitet.
Meget af denne data vurderes således allerede at være tilgængelig, men
såfremt det f.eks. efter dialog med Europa-Kommissionen og andre
medlemsstater viser sig nødvendigt at indhente data fra regioner, kommuner
m.fl., så vil bemyndigelsen kunne anvendes til at fastsætte regler herom.
I relation til forslagets § 21, stk. 3, nr. 2, så vil bemyndigelsen kunne
anvendes til at indhente data om omfanget af udlånsprodukter vedrørende
energieffektivitet med sondring mellem forskellige produkter. Dette vil
primært være relevant i forhold til indhentelse af data fra den finansielle
sektor.
Til nr. 21
Side 171/221
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
Det følger af lov om fremme af effektiv energianvendelse og
drivhusgasreduktion § 14 a, stk. 2, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om tilsyn med opfyldelse af regler
fastsat i medfør af lovens § 14 a, stk. 1, dvs. om indberetning og
offentliggørelse af oplysninger vedrørende datacentres energimæssige
ydeevne. Ministeren kan endvidere bemyndige en institution under
ministeriet til at føre tilsyn med opfyldelse af de regler, der er udstedt i
medfør af lovens § 14 a, stk. 1. Af lovens § 14 a, stk. 3, fremgår yderligere,
at ministeren kan fastsætte regler om, at der kan udstedes påbud om
opfyldelse af regler fastsat i medfør af lovens § 14, stk. 1.
Bemyndigelserne i lovens § 14 a er udmøntet i bekendtgørelse nr. 926 af 9.
juli 2024 om indberetning og offentliggørelse af oplysninger vedrørende
datacentres energimæssige ydeevne (datacenterbekendtgørelsen).
Det følger af lovens § 17 a, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan
fastsætte regler om tilsyn med overholdelse af regler udstedt i medfør af §
15, stk. 1 om energiledelsessystemer, og § 16, stk. 1 om klimasyn. Af lovens
§ 17 a, stk. 2, fremgår, at ministeren kan fastsætte regler om, at der kan
meddeles påbud om overholdelse af regler udstedt i medfør af § 15, stk. 1,
og § 16, stk. 1. Endvidere fremgår af lovens § 17 a, stk. 3, at ministeren kan
bemyndige en institution under ministeriet eller en anden offentlig
myndighed til at føre tilsyn i henhold til regler udstedt i medfør af stk. § 17
a, stk. 1 og til at meddele påbud i henhold til regler udstedt i medfør af § 17
a, stk. 2.
Bemyndigelserne i lovens § 15, stk. 1, § 16, stk. 1, og § 17 a, stk. 1, om
tilsyn er udmøntet i bekendtgørelse nr. 761 af 11. juni 2024 om obligatoriske
energiledelsessystemer og energisyn og klimasyn i visse virksomheder
(herefter EEK-bekendtgørelsen).
Der er i gældende ret ingen regler, der giver klima-, energi- og
forsyningsministeren mulighed for at fastsætte regler om tilsyn og påbud
med hensyn til §§ 12-14 og § 14 b.
Det foreslås at indsætte en ny
§ 21 a
i lov om fremme af effektiv
energianvendelse og drivhusgasreduktion med
overskriften
”Tilsyn og
påbud”.
Det foreslås at indsætte ny § 21 a,
stk. 1,
hvorefter klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om tilsyn med regler fastsat i
Side 172/221
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
medfør af § 12, § 13, stk. 2-4, § 14 stk. 2 og 3, §§ 14 a og 14 b, § 15, stk. 1,
og § 16, stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi- og
forsyningsministerens bemyndigelser på et antal områder til at fastsætte
regler om tilsyn samles i én fælles bestemmelse, hvortil der også tilføjes nye
bemyndigelser om tilsyn.
Den foreslåede bestemmelse vil for det første medføre, at klima-, energi- og
forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om tilsyn med overholdelse
af regler udstedt i medfør af den foreslåede § 12 om energieffektivitetskrav
m.v. til offentlige udbud. Det forventes, at tilsynsopgaven vil kunne
varetages ud fra en tilgang, hvor der vil tages hensyn til det, der vurderes
nødvendigt for at gennemføre en omkostnings- og måleffektiv kontrol.
Endvidere forventes, at tilsynsmyndigheden i vidt omfang vil kunne føre
kontrol med overholdelse af krav om energieffektivitet i offentlige udbud
med udgangspunkt i offentliggjort information i udbudsdatabasen TED.
Tilsynsopgaven vil også kunne medføre, at tilsynsmyndigheden kan få
behov for at indhente oplysninger fra ordregivende myndigheder og
ordregivende enheder.
Den foreslåede bestemmelse vil for det andet medføre, at klima-, energi- og
forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om tilsyn med overholdelse
af de regler, der kan fastsættes for de i lovens § 14 nævnte offentlige
institutioner m.v. i medfør af de gældende bemyndigelser i lovens § 13 stk.
2 og 3, og § 14 stk. 2 og 3, samt den foreslåede § 13, stk. 4, om
energibesparelsesaktiviteter, hensyntagen til CO
2
-emissioner i forbindelse
med investeringer og aktiviteter, høring af planer, der indeholder
energieffektivitetsforanstaltninger, afbødning af negative virkninger af
energieffektivitetsforanstaltninger for de i lovens § 14 c nævnte grupper
samt om indberetning af oplysninger om energi- og vandforbrug.
Det forventes, at der bl.a. ud fra den foreslåede bemyndigelse i lovens § 13,
stk. 4, vil kunne stilles krav til kommuner og regioner om at gennemføre
høring af planer, samt om offentlige organers indberetning af energi- og
vandforbrugsoplysninger, såfremt disse oplysninger ikke kan indhentes fra
allerede tilgængelige datakilder. Det forventes, at der kan føres tilsyn, hvis
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bliver opmærksom på manglende
overholdelse af regler, hvilket eventuelt kan blive suppleret med
stikprøvekontrol. Det nærmere indhold af tilsynet vil blive fastlagt, når
kravene for offentlige organer fastlægges.
Side 173/221
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
Den foreslåede bestemmelse vil for det tredje medføre, at klima-, energi- og
forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om tilsyn med overholdelse
af de regler, der kan fastsættes for datacentre i medfør af lovens § 14 a, stk.
1. De omfattede datacentre skal indsende de påkrævede oplysninger til en
fælles europæisk database over datacentre. Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet vil få tilladelse til at tilgå databasen, og disse
oplysninger forventes dermed at kunne danne grundlag for tilsyn med, om
de korrekte oplysninger er indberettet. Oplysninger fra databasen forventes
at blive gjort tilgængelige for Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet efter
første indberetning af oplysninger 15. september 2024, men inden anden
indberetning 15. maj 2025.
Det forventes, at der vil føres tilsyn med datacentrene, hvis Klima-, Energi-
og Forsyningsministeriet bliver opmærksom på, at ejeren og operatøren af
et datacenter, som umiddelbart er omfattet af reglerne, ikke har indberettet
oplysninger, eller de indberettede oplysninger er mangelfulde. Tilsynet vil
også kunne omfatte, at det efterses, om oplysninger som er markeret som
fortrolige af virksomheden i forbindelse med indberetningen, også af
myndigheden vurderes som omfattet af regler om fortrolighed. Det vil også
kunne vise sig relevant at foretage stikprøvekontrol for at verificere
oplysninger og korrekt brug af de tekniske specifikationer, der påkræves
som led i indberetningen. Tilsynet vil dermed kunne omfatte, at der føres
tilsyn med, om de omfattede ejere og operatører af datacentre indberetter
oplysninger, om de korrekte oplysninger indberettes, om de indberettede
oplysninger er mangelfulde, og om tidsfrister for indberetning overholdes.
Den foreslåede bestemmelse vil for det fjerde medføre, at klima-, energi- og
forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om tilsyn med overholdelse
af de regler, der med den foreslåede bemyndigelse i § 14 b, foreslås fastsat
om anvendelse af princippet om energieffektivitet først. Det nærmere
indhold af tilsynet vil blive fastlagt, når forpligtelserne for aktørerne er
fastlagt.
Den foreslåede bestemmelse vil derudover medføre, at klima-, energi- og
forsyningsministeren vil kunne udstede regler om tilsyn med overholdelse
af de regler, der kan fastsættes vedrørende energiledelsessystemer samt
energisyn og klimasyn i medfør af lovens § 15, stk. 1, og § 16, stk. 1.
De omfattede virksomheder vil skulle indføre eller gennemføre
energiledelsessystemer, energisyn eller klimasyn, afhængigt af deres
energiforbrug, og indberette disse til Energistyrelsen. Det forventes, at der
Side 174/221
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
vil føres tilsyn med virksomheder, hvis Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet bliver opmærksom på, at virksomheder, som
umiddelbart er omfattet af reglerne, ikke har efterlevet forpligtelserne.
Det foreslås at indsætte ny § 21 a,
stk. 2,
hvorefter klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at der kan meddeles påbud
om overholdelse af regler udstedt i medfør af § 12, § 13, stk. 2-4, § 14, stk.
2 og 3, § 14 a og 14 b, § 15, stk. 1, og § 16, stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi- og
forsyningsministerens bemyndigelser på et antal områder til at fastsætte
regler om påbud samles i én fælles bestemmelse, hvortil der også tilføjes
nye bemyndigelser om påbud.
Den foreslåede bestemmelse vil for det første medføre, at klima-, energi- og
forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om påbud vedrørende
overtrædelse af de regler, der kan fastsættes for ordregivende myndigheder
og ordregivende enheder i medfør af den foreslået § 12 om
energieffektivitetskrav m.v. til offentlige udbud. Bemyndigelsen vil
muliggøre, at tilsynsmyndigheden vil kunne meddele påbud, hvis det
opdages, at regler fastsat efter § 12 ikke overholdes. Det forventes, at der vil
blive fastsat regler om påbud. Endvidere forventes, at der i medfør af lovens
§ 22, stk. 2, vil blive fastsat regler om, at undladelse af at efterkomme et
påbud efter en fastsat frist vil kunne straffes med bøde.
Den foreslåede bestemmelse vil for det andet medføre, at klima-, energi- og
forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om påbud vedrørende
overtrædeles af de regler, der kan fastsættes for offentlige institutioner m.v.
i henhold til lovens § 13, stk. 2-4 og § 14, stk. 2 og 3. Det vil eksempelvis
kunne være regler om påbud til overholdelse af krav om regioner og
kommuners gennemførelse af høring eller krav til offentlige organers
indberetnings af energi- og vandforbrug som vil implementere forpligtelser
i energieffektivitetsdirektivet. Det forventes, at der vil blive fastsat regler
om påbud. Endvidere forventes, at der i medfør af lovens § 22, stk. 2, vil
blive fastsat regler om, at undladelse af at efterkomme et påbud efter en
fastsat frist vil kunne straffes med bøde.
Den foreslåede bestemmelse vil for det tredje medføre, at klima-, energi- og
forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om påbud vedrørende
overholdelse af de regler, der kan fastsættes for datacentre i medfør af lovens
§ 14 a, stk. 1. Efter datacenterbekendtgørelsen kan Energistyrelsen udstede
Side 175/221
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
påbud om, at forpligtede aktører skal efterleve krav som fastsat i
datacenterbekendtgørelsen, herunder indberette de relevante oplysninger,
inden for en af Energistyrelsen fastsat frist. Påbud kan eksempelvis
anvendes, hvis der ikke er indberettet oplysninger i medfør af reglerne,
selvom Energistyrelsen har truffet afgørelse om, at det pågældende
datacenter er omfattet af forpligtelsen. I tvivlstilfælde vil Energistyrelsen
kontakte ejeren og operatøren af et potentielt forpligtet datacenter med
henblik på at afklare, om datacentret er omfattet af forpligtelsen. I medfør
af datacenterbekendtgørelsen kan den, der undlader at efterkomme et påbud,
straffes med bøde.
Den foreslåede bestemmelse vil for det fjerde medføre, at klima-, energi- og
forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om påbud vedrørende
overholdelse af de regler, der kan fastsættes om princippet energieffektivitet
først i medfør af den foreslåede § 14 b. Påbud vil eksempelvis kunne
anvendes, hvis der ikke fremsendes oplysninger som pålagt. I tvivlstilfælde
vil ministeren eller den institution, som ministeren har bemyndiget hertil,
kontakte aktøren med henblik på at afklare, om aktøren er omfattet af
forpligtelsen. Det forventes at ministeren vil kunne fastsætte regler om, at
et påbud vil kunne omfatte en forpligtelse om efterlevelse inden for en
fastsat frist. Fristen forventes fastsat efter partshøring.
Endelig vil den foreslåede bestemmelse medføre, at klima-, energi- og
forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om påbud vedrørende
overholdelse af de regler, der kan fastsættes vedrørende
energiledelsessystemer, energisyn og klimasyn i medfør af § 15, stk. 1, og
§ 16, stk. 1. Lovens § 15, stk. 1, og § 16, stk. 1, samt § 17 a, stk. 2,
vedrørende påbud er udmøntet i EEK-bekendtgørelsen.
Efter EEK-bekendtgørelsen kan Energistyrelsen, som ministeren har
bemyndiget hertil, udstede påbud om, at virksomheder er forpligtet til at
efterleve forpligtelserne i EEK-bekendtgørelsen inden for en af
Energistyrelsen fastsat frist. Påbud kan eksempelvis anvendes, hvis der ikke
er indberettet oplysninger i medfør af reglerne, selvom Energistyrelsen har
truffet afgørelse om, at den pågældende virksomhed er omfattet af
forpligtelsen. I tvivlstilfælde vil Energistyrelsen kontakte virksomheden
med henblik på at afklare omfanget af deres forpligtelser i medfør af EEK-
bekendtgørelsen. Undladelse af at efterkomme et påbud kan straffes med
bøde.
Side 176/221
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
Bemyndigelsen til at fastsætte regler om påbud skal ses i lyset af
energieffektivitetsdirektivets artikel 32, hvoraf det følger, at
medlemsstaterne skal fastsætter regler om sanktioner, der skal anvendes i
tilfælde af overtrædelser af de nationale regler, der er vedtaget i medfør af
direktivet.
Af lovens § 22, stk. 2, fremgår, at der i regler, der udstedes i henhold til
loven, kan fastsættes bødestraf for overtrædelse af bestemmelser i reglerne
eller af vilkår og påbud udstedt i henhold til reglerne, hvor påbud i langt de
fleste tilfælde forventes at være tilsynsmyndighedens reaktion forud for
igangsættelse af en straffesag.
Det foreslås at indsætte ny § 21 a,
stk. 3,
at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan bemyndige en institution under ministeriet eller
en anden offentlig myndighed til at føre tilsyn i henhold til regler udstedt i
medfør af stk. 1 og til at meddele påbud i henhold til regler udstedt i medfør
af stk. 2.
Den foreslåede bemyndigelse vil medføre, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan uddelegere hele eller dele af den forventede
myndighedskontrol til en institution under ministeriet eller en anden
offentlig myndighed.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at reglerne vedrørende klima-,
energi- og forsyningsministerens bemyndigelser på et antal områder til at
bemyndige en institution under ministeriet eller en anden offentlig
myndighed til at føre tilsyn og til at meddele påbud samles i én fælles
bestemmelse, hvortil der også tilføjes nye bemyndigelser om påbud.
Den foreslåede nye § 21 a, stk. 1-3, skal ses i sammenhæng med
lovforslagets § 1, nr. 10, hvorefter det foreslås at ophæve lovens § 14 a, stk.
2 og stk. 3, og lovforslagets § 1, nr. 13, hvorefter det foreslås at ophæve §
17 a.
Det foreslås at indsætte en ny
overskrift,
som lyder ”Gebyr”
Det foreslås at indsætte en ny § 21 b, hvorefter klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om gebyrer til hel eller delvis
dækning af omkostninger ved tilsyn og påbud efter regler udstedet i medfør
af § 21 a, stk. 1-3 om overholdelse af regler udstedet i medfør af § 15, stk.
1 og § 16, st. 1.
Side 177/221
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
Den foreslåede bestemmelse vil ikke medføre retsvirkninger, idet den er en
videreførelse af gældende bestemmelser i § 17 b, stk. 1, som foreslås
ophævet.
Til nr. 22
§ 22 i lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion
indeholder regler vedrørende sanktioner.
Det fremgår af lovens § 22, stk. 1, nr. 1, at medmindre højere straf er
forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der meddeler
klima-, energi- og forsyningsministeren eller Energiklagenævnet urigtige
eller vildledende oplysninger eller undlader at afgive oplysninger af
betydning for afgørelser truffet i henhold til § 9, stk. 3, eller oplysninger
som omhandlet i § 21.
Det fremgår af § lovens 22, stk. 1, nr. 2, at medmindre højere straf er
forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der undlader at
efterkomme et påbud efter § 6, stk. 2, eller § 18, stk. 2.
Det fremgår af lovens § 22, stk. 2, at i regler, der udstedes i henhold til loven,
kan der fastsættes bødestraf for overtrædelse af bestemmelser i reglerne eller
af vilkår og påbud udstedt i henhold til reglerne.
Yderligere fremgår det af § lovens 22, stk. 3, at der kan pålægges selskaber
m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Det foreslås, at der efter § 21 og før § 22 indsættes
overskriften
”Sanktioner”.
Den foreslåede indsættelse vil medføre, at det tydeliggøres, hvor i loven
reglerne vedrørende sanktioner fremgår.
Den foreslåede overskrift skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr.
14, hvor det foreslås at ændre kapiteloverskriften til kapitel 7, og med
lovforslagets § 1, nr. 17, hvor det foreslås at indsætte et nyt kapitel 7 a.
Til § 2
Til nr. 1
Den gældende fodnote til titlen til lov om fjernkøling (herefter
fjernkølingsloven) indeholder en henvisning til, at loven gennemfører
direktivforpligtelser, herunder det tidligere energieffektivitetsdirektiv.
Side 178/221
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
Det foreslås, at
fodnoten
til fjernkølingslovens titel nyaffattes, hvorefter det
bl.a. vil fremgå, at loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/1791 af 13. september
2023 om energieffektivitet og om ændring af forordning (EU) 2023/955
(omarbejdning), EU-Tidende 2023, nr. L 231, side 1.
Den foreslåede ændring vil medføre, at det af fodnoten vil fremgå, at loven
indeholder
bestemmelser,
som
gennemfører
dele
af
energieffektivitetsdirektivet, som skal være gennemført i dansk ret senest
den 11. oktober 2025.
Til nr. 2
Det følger af fjernkølingsloven § 1, stk. 4, at der ved effektiv fjernkøling
skal forstås et fjernkølesystem, der anvender mindst 50 pct. vedvarende
energi, 50 pct. spildvarme, 75 pct. kraftvarme eller 50 pct. af en kombination
af sådan energi og varme.
Det foreslås, at
§ 1, stk. 4,
ophæves, og at der i stedet indsættes en ny stk. 4,
hvorefter der ved effektiv fjernkøling forstås et fjernkølingssystem, hvor
den tilførte energi opfylder nærmere fastsatte kriterier til sammensætningen
af vedvarende energi, spildvarme, vedvarende energi og spildvarme og
kraftvarme og hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter
nærmere regler herom.
Med energieffektivitetsdirektivet, erstattes den gældende definition af
effektiv fjernkøling af en række kriterier, som et fjernkølingssystem skal
overholde for at være energieffektiv. Den foreslåede bestemmelse vil
implementere energieffektivitetsdirektivet art. 26, stk. 1, som fastsætter
kriterier for, hvornår et fjernkølingssystem er energieffektivt.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der ved et effektivt
fjernkølingssystem skal forstås et system, der opfylder de kriterier, der vil
blive fastsat i bekendtgørelse om godkendelse af projekter for industri- og
fjernkølingsanlæg.
Ved
at
fastsætte
kriterierne
herfor
på
bekendtgørelsesniveau, er det muligt at tilpasse definitionen, således at den
til enhver tid er i overensstemmelse med definition af
energieffektivitetsdirektivet, hvoraf det fremgår at kriterierne løbene
skærpes frem til 2050.
Derved sikres det, at kommunalbestyrelsen og fjernkølingsselskaber gives
en klar definition af, hvad der forstås med effektiv fjernkøling og dermed et
Side 179/221
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
redskab til at vurdere, hvornår et fjernkølingsprojekt opfylder betingelsen
om at fremme effektiv fjernkøling i § 2, stk. 1, nr. 2.
Kriterierne i energieffektivitetsdirektivets artikel 26, stk. 1, for, hvornår et
fjernkølingssystem er effektivt, skærpes første gang den 1. januar 2028 og
igen den 1. januar 2035. Herefter skærpes definitionen hvert 5. år frem til
2050, hvor et fjernkølingssystem udelukkende skal anvende vedvarende
energi, spildvarme eller kombination af vedvarende energi og spildvarme
for at være energieffektiv.
For nærmere herom se lovforslagets § 2, nr. 4, om indsættelsen af en ny § 4
a i fjernkølingsloven.
Til nr. 3
Fjernkølingsloven indeholder ikke på nuværende tidspunkt regler, som
pålægger kommunalbestyrelsen at udarbejde planer for køleforsyningen i
kommunen. Varmeforsyningsloven indeholder derimod regler, der
pålægger kommunalbestyrelsen at udføre en planlægning for
varmeforsyningen i kommunen i samarbejde forsyningsselskaber og andre
berørte parter. Formålet hermed er at få kommunerne til at forholde sig til
varmeforsyningen i kommunen, herunder hvilke initiativer der med fordel
kan
iværksættes
på
energiområdet.
Reglerne
fremgår
af
varmeforsyningslovens kapitel 2.
Det foreslås at indsætte en ny
§ 1 b
med
overskriften
”Kommunal
køleforsyningsplanlægning”.
Formålet med den foreslåede overskrift er at skabe sammenhæng til den
foreslåede § 1 b om kommunalbestyrelsens udarbejdelse af kommunale
køleforsyningsplaner.
Fjernkølingsloven indeholder på nuværende tidspunkt ikke regler om, at
kommunalbestyrelsen skal udarbejde planer for køleforsyningen i
kommunen.
Det foreslås med § 1 b,
stk. 1,
at indsætte en nye bestemmelse, hvorefter det
påhviler kommunalbestyrelsen, i samarbejde med forsyningsselskaber og
andre berørte parter at udføre en planlægning for køleforsyningen i
kommunen. Den foreslåede § 1 b, stk. 1 vil medføre, at
kommunalbestyrelsen, i kommuner med mere end 45.000 indbyggere, vil
Side 180/221
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
skulle udarbejde en køleforsyningsplan i henhold til reglerne, som vil blive
fastlagt på baggrund af bemyndigelsen i den foreslåede § 1 b, stk. 2.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er, at implementere
energieffektivitetsdirektivet artikel 25, stk. 6, hvorefter medlemsstaterne
skal sikre, at regionale og lokale myndigheder udarbejder planer for
køleforsyningen i kommuner med over 45.000 indbyggere.
Hensigten med energieffektivitetsdirektivets artikel 25, stk. 6, er til dels at
få kommunerne til tage aktiv stilling til den kommunale køleforsyning,
således at det belyses, hvor der foreligger potentielle synergier, der med
fordel kan udnyttes med henblik på at forbedre energieffektiviteten.
En køleplan skal forstås som en strategisk plan, som indeholder initiativer
herunder køleprojekter, som kommunen enten vil gennemføre eller i øvrigt
vurderer kunne være hensigtsmæssige at gennemføre på sigt. Begrebet skal
forstås på samme måde, som de planer der omtales i varmeforsyningslovens
kapitel 2 om varmeforsyningsplanlægning. Planen kan omfatte al
køleforsyning, herunder individuel køling, fjernkøling og proceskøling.
Ordlyden af den foreslåede § 1 b, stk. 1, hvorefter kommunalbestyrelsen
skal ”samarbejde med forsyningsselskaber”, skal forstås
på samme måde,
som varmeforsyningslovens § 3 om den kommunale varmeforsyningsplan-
lægning. Kommunen har ansvar for planlægningen, men er forpligtet til at
inddrage forsyningsselskaber og andre berørte parter. Bestemmelsen
indeholder således en forpligtelse om samarbejde, der ligger forud for
vedtagelse af varmeplanen, men kommunen kan for det øvrige bestemme
omfanget og karakteren af samarbejdet.
Det forventes, at Energistyrelsen vil udstede en vejledning med anbefalinger
til kommunerne om, hvad der som minimum bør indgå i en køleplan.
Energistyrelsen anbefalinger vil tage udgangspunkt i punkterne oplistet i
energieffektivitetsdirektivets art. 25. stk. 6, litra a-l. Anbefalingerne vil ikke
være bindende for kommunerne, men vil derimod fungere som en rettesnor.
Det fremgår bl.a. af energieffektivitetsdirektivets artikel 25. stk. 6, litra a-l,
at planerne som minimum bør tage hensyn til den relevante eksisterende
energiinfrastruktur, vurdere mulige synergier med planerne hos regionale
eller lokale myndigheder i naboområder for at tilskynde til fælles
investeringer og omkostningseffektivitet, og sigte mod at udskifte gamle og
ineffektive varme- og køleapparater i offentlige organer med højeffektive
alternativer med det formål at udfase fossile brændsler m.v.
Side 181/221
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
Det foreslås i § 1 b,
stk. 2,
at klima-, energi- og forsyningsministeren kan
fastsætte nærmere regler om den kommunale køleforsyningsplanlægning,
herunder regler om
1)
indholdet
af
den
kommunale
køleplan,
2)
interessentinddragelse,
3) påbud og andre gennemførelsesforanstaltninger.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi- og forsynings-
ministeren kan fastlægge regler på bekendtgørelsesniveau, der regulerer
rammerne for kommunens udarbejdelse af kommunale køleplaner, såvel
som konkrete krav til planens form og indhold. De oplistede punkter
udmønter de dele af energieffektivitetsdirektivets art. 25, stk. 6, som
vurderes bør implementeres ved lov.
Den foreslåede bestemmelse i § 1 b, stk. 2, vil også kunne anvendes til at
fastlægge regler om, at det kun er kommuner med mere en 45.000
indbyggere, der skal udarbejde en plan for den lokale køleforsyning. Hvilket
omfatter ca. halvdelen af de 98 danske kommuner. Årsagen hertil er, at det
vurderes ikke at være proportionelt at pålægge mindre kommuner dette krav.
Der er herved lagt særligt vægt på, at der er et relativt begrænset kølebehov
i Danmark.
Den foreslåede bestemmelse i § 1 b, stk. 2, kan også blive brugt til at
fastlægge regler om, at der kan udarbejdes køleplaner på tværs af flere
kommuner, såfremt det findes hensigtsmæssigt som følge af administrative,
geografiske eller lignende forhold. Kommunernes vil således få mulighed
for at samarbejde om planer vedr. større projekter eller områder.
Forslaget i § 1 b, stk. 2,
nr. 1,
indebærer, at klima-, energi- og forsynings-
ministeren kan fastsætte konkrete krav til indholdet af kommunale køle-
planer. Det er forventningen, at bemyndigelsen vil kunne anvendes til bl.a.
at fastsætte regler om, hvilke oplysninger køleplanerne skal indeholde,
hvilke data der skal lægges til grund for eventuelle beregninger, hvilke
analyser der skal foretages, m.v. Det kan dog ikke udelukkes på forhånd, at
det vil vise sig nødvendigt med konkrete regler om køleplanernes indhold,
f.eks. som følge af senere direktivændringer eller for at sikre en korrekt
implementering af direktivet. Det forventes dog, at hvis det skulle vise sig
nødvendigt, vil der som udgangspunkt kun i begrænset omfang blive fastlagt
konkrete regler om indholdet.
Side 182/221
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
Forslaget i § 1 b, stk. 2,
nr. 2,
indebærer, at klima-, energi- og forsynings-
ministeren kan fastsætte konkrete regler om interessentinddragelse. Dette
følger af energieffektivitetsdirektivets artikel 25. stk. 6, hvorefter
medlemsstaterne skal sikre, at alle relevante offentlige og private parter
inddrages. Klima-, energi- og forsyningsministeren vil således fastlægge
regler om høring i forbindelse med udarbejdelsen af kommunale køleplaner,
der sikrer den nødvendige inddragelse af relevante interessenter.
Den foreslåede bestemmelse i § 1 b, stk. 2,
nr. 3,
vil medføre, at klima-,
energi- og forsyningsministeren kan fastlægge regler om påbud og andre
gennemførelsesforanstaltninger, som måtte vise sig at være nødvendige for,
at klima-, energi- og forsyningsministeren eller kommunalbestyrelsen vil
være i stand til sikre opfyldelsen af energieffektivitetsdirektivets krav om,
at der skal udarbejdes kommunale køleplaner i de omfattede kommuner. Det
kunne f.eks. være regler om, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan
udstede påbud til kommunalbestyrelsen i kommuner, som ikke har
udarbejdet en køleplan. Det kunne også være regler om, at
kommunalbestyrelsen kan iværksætte gennemførelsesforanstaltninger, som
på baggrund af køleplanen vurderes at være relevante og hensigtsmæssige,
og at disse eventuelt kan efterfølges af påbud.
Det foreslås i § 1 b,
stk. 3,
at klima-, energi- og forsyningsministeren kan
fastsætte regler eller træffe afgørelse om, at nærmere angivne
forudsætninger skal lægges til grund for den kommunale
køleforsyningsplanlægning. Ministeren kan samtidig hermed inddrage
overordnede samfunds- klima- og miljømæssige hensyn.
Den foreslåede bestemmelse giver klima-, energi- og forsyningsministeren
bemyndigelse til at udstede nærmere angivne retningslinjer og
forudsætninger, som skal lægges til grund i forbindelse med planlægningen
af den fremtidige køleforsyning i kommunen. Retningslinjerne udmøntes på
bekendtgørelsesniveau, og de vil navnlig fastsættes for at gennemføre
energieffektivitetsdirektivets artikel 25, stk. 6. Retningslinjerne kan bl.a.
angive, hvilke konkrete oplysninger, der skal indgå i kommunale
køleforsyningsplaner, således at planerne udarbejdes i overensstemmelse
med kravene i direktivet.
Bestemmelsen svarer endvidere til varmeforsyningslovens § 3, stk. 2. På
tilsvarende vis giver bestemmelsen klima-, energi- og forsyningsministeren
også hjemmel til at sikre, at hensynet til gældende målsætninger
samfundsøkonomi,
forsyningssikkerhed,
miljøbeskyttelse
og
Side 183/221
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
teknologifremme udgør grundlaget planlægningen af køleforsyningen i
kommunen.
Til nr. 4
Fjernkølingsloven, indeholder på nuværende tidspunkt ikke en
bemyndigelse til klima-, energi, og forsyningsministeren om at fastsætte
regler om effektive fjernkølesystemer.
Det foreslås at indsætte nye
§§ 4 a - 4 c
med
overskriften
”Energieffektive
systemer”,
som led i implementering af artikel 26 i Europa-Parlamentets
og
Rådets direktiv 2023/1791/EU af 13. september 2023 om energieffektivitet
og om ændring af forordning (EU) 2023/995 (herefter
energieffektivitetsdirektivet).
Den foreslåede overskrift medfører, at der skabes sammenhæng til den
foreslåede § 4 a, § 4 b og § 4 c, som hver giver klima-, energi- og
forsyningsministeren bemyndigelse til at fastsætte regler på
bekendtgørelsesniveau, som implementere forskellige dele af
energieffektivitetsdirektivets artikel 26.
Det foreslås i
§ 4 a, stk. 1,
at klima-, energi- og forsyningsministeren
fastsætter regler om, hvilke kriterier et fjernkølesystem skal overholde for
at være et effektivt fjernkølesystem.
Hensigten med den foreslåede bestemmelse i § 4 a er at give klima-, energi-
og forsyningsministeren bemyndigelse til at fastsætte regler på
bekendtgørelsesniveau, der gennemfører energieffektivitetsdirektivets
artikel 26, stk. 1, i relation til køleforsyning. Regler fastsat i medfør af den
foreslåede § 4 a, vil gælde for alle fjernkølesystemer, herunder private,
forbrugerejede og kommunale.
Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil medføre, at klima-, energi,
og forsyningsministeren på bekendtgørelsesniveau fastsætter regler om,
hvilken andel af vedvarende energi, der skal tilføjes et fjernkølingssystem,
før det kan anses for at være effektivt.
Frem til 31. december 2027 skal et system, der anvender mindst 50%
vedvarende energi, 50% spildvarme, 75% kraftvarme eller 50% af en
kombination af energi og varme af den nævnte art, for at det kan anses for
at være effektivt, jf. energieffektivitetsdirektivets art. 26, stk. 1, litra a).
Herefter vil ministeren løbende skærpe kravene i overensstemmelse med
Side 184/221
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
energieffektivitetsdirektivets art. 26, stk. 1, litra b-f. Således vil et
fjernkølingssystem efter den 1. januar 2050 kun kunne anses som effektivt,
hvis det udelukkende anvender vedvarende energi, udelukkende anvender
spildvarme eller udelukkende en kombination af vedvarende energi og
spildvarme.
Ved vedvarende energi forstås vedvarende energi som defineret i den til
enhver tid gældende lov om fremme af vedvarende energi.
Ved spildvarme forstås overskudsvarme, som defineret i den til enhver tid
gældende lov om kollektiv varmeforsyning. Det følger af den hidtil
gældende lov om varmeforsyning, at der ved overskudsvarme forstås
uundgåelig varme produceret som biprodukt fra industri- eller
elproduktionsanlæg eller i tertiærsektoren, der ville blive bortledt uudnyttet
i luft eller vand uden adgang til et fjernvarmesystem.
Ved kraftvarme forstås kraftvarmeanlæg, som er anlæg til samtidig
produktion af termisk energi og elektrisk eller mekanisk energi i en og
samme proces.
Det foreslås i § 4 a,
stk. 2,
at klima-, energi- og forsyningsministeren
fastsætter regler om, hvornår et fjernkølesystem skal være effektivt, samt
krav til operatører af fjernkølingssystemer, der ikke opfylder kriterierne for
at være et effektivt fjernkølingssystem.
Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil medføre, at klima-, energi-
og forsyningsministeren på bekendtgørelsesniveau, skal fastsætte regler om,
at fjernkølesystemer, når de opføres eller får foretaget en omfattende
renovering, skal være effektive og dermed opfylde kriterierne fastsat i
medfør af stk. 1. Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren i
den forbindelse vil fastsætte regler om, at projektforslag vedrørende
etablering af nye eller omfattende renovering af eksisterende kommunale
fjernkølingsanlæg kun kan godkendes, hvis anlæggets fjernkølesystemer
opfylder kriterierne fastsat i medfør af stk. 1.
Ved fjernkølesystem menes et system til produktion, distribution, såvel som
transmission af termisk energi i form af afkølede væsker fra centrale eller
decentrale produktionssteder gennem et net til flere bygninger eller anlæg
til brug for køling.
Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren i
overensstemmelse med energieffektivitetsdirektivet art. 2, nr. 50, på
Side 185/221
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
bekendtgørelsesniveau vil fastsætte regler om, at der ved omfattende
renovering skal forstås en renovering, hvis omkostninger overstiger 50 % af
investeringsomkostningerne for en ny lignende enhed.
Den foreslåede bestemmelse vil endvidere medføre, at klima-, energi- og
forsyningsministeren på bekendtgørelsesniveau vil fastsætte regler om, at
operatører af alle eksisterende fjernkølesystemer med en samlet
varmeproduktion på mere end 5 MW, som ikke opfylder kriterierne for at
være effektive, fra 1. januar 2025 og derefter hvert femte år skal udarbejde
en plan for, hvordan systemet kan opfylde kriterierne og dermed blive
effektivt. Det forventes, at planen vil skulle tage udgangspunkt i de kriterier,
der finder anvendelse på tidspunktet for udarbejdelsen af planen.
Planen skal udarbejdes med henblik på at sikre et mere effektivt forbrug af
primærenergi, reducere distributionstab og øge andelen af vedvarende
energi i varmeforsyningen. Planen skal endvidere omfatte foranstaltninger
der sikrer, at systemet opfylder kriterierne at være et effektivt fjernkølings-
system. Relevante foranstaltninger kunne eksempelvis være bedre
udnyttelse af overskudskulde, integration af lager, og/eller integration af
mere vedvarende energi.
Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil fastsætte regler
om,
at
planen
skal
godkendes
af
kommunalbestyrelsen.
Kommunalbestyrelsen vil i deres godkendelse skulle vurdere, om de
angivne foranstaltninger i planen på tilstrækkelig vis sikrer, at
fjernkølesystemet vil kunne efterleve kriterierne for at være effektivt.
Der forventes ikke at blive fastsat regler om, hvornår foranstaltningerne i
planen skal gennemføres. Det kan dog ændre sig, hvis der bliver et behov
for det.
Det forventes endvidere, at ministeren vil fastsætte regler om, at hvis fjern-
kølesystemet 5 år efter kommunalbestyrelsens godkendelsen af planen
fortsat ikke efterlever de gældende kriterier for at være et effektivt
fjernkølingssystem, vil operatøren skulle udarbejde en ny plan, som igen vil
skulle godkendes af kommunalbestyrelsen.
Ved operatører af fjernkølingssystemer menes private eller offentlige
virksomheder, der ejer og driver et fjernkølingssystem. Operatøren af et
fjernkølingssystem er således en fjernkølingsvirksomhed, som er
driftsansvarlig for distribution af termisk energi i form af afkølede væsker
Side 186/221
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
fra centrale eller decentrale produktionssteder gennem et net til flere
bygninger eller anlæg til anvendelse ved rum- eller proceskøling.
Med eksisterende fjernkølingssystemer menes fjernkølingssystemer, der er
opført og idriftsat inden direktivets ikrafttræden den 11. oktober 2025.
Det foreslås, at der efter fjernkølingslovens § 4 efter den foreslåede § 4 a
indsættes en ny § 4 b. Det foreslås i § 4 b,
stk. 1,
at hvorefter klima-, energi-
og forsyningsministeren fastsætter regler om, at der for visse anlæg skal
udarbejdes en cost-benefit-analyse, forud for at disse anlæg planlægges
opført eller omfattende renoveret.
Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil medføre, at klima-, energi-
og forsyningsministeren med henblik på at vurdere den økonomiske
gennemførlighed af at øge energieffektiviteten i køleforsyningen, kan
fastsætte regler om, at der skal gennemføres en cost-benefit-analyse på
anlægsniveau, hvis en række nærmere bestemte anlæg planlægges opført
eller får foretaget en omfattende renovering.
Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil fastsætte regler
om, at kravet om at udarbejde cost-benefit-analyser vil gælde for de anlæg,
som nævnes i energieffektivitetsdirektivet artikel 26, stk. 7, litra b-d.
Typerne af anlæg som bliver berørt af bestemmelsen er industrianlæg over
8 MW, servicefaciliteter over 7 MW og datacentrer over 1 MW.
Industrianlæg over 8 MW er termiske anlæg med et årligt gennemsnitligt
energiforbrug på over 8 MW, der hovedsagelig leverer energi til andre
formål end bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand. Et
industri-anlæg skal forstås som en industriel virksomhed, som afbrænder et
eller flere brændsler til at generere varme, der bruges som led i
virksomhedens produktionskæde. Dette kan f.eks. være en industriel
virksomhed, der producerer cement, da selve cementproduktionen kræver
varme ved meget høje temperaturer, som typisk opnås ved afbrænding af
brændsler.
Servicefacilitet over 7 MW er anlæg med et årligt gennemsnitligt
energiforbrug på over 7 MW, som yder en service andet end bygningers
opvarmning og forsyning med varmt vand. Det kan eksempelvis være en
stor erhvervsbygning, spildevandsrensningsanlæg, krematorie, elektrisk
transformerstation eller et indkøbscenter. Det vurderes, at der vil være
relativt få servicefaciliteter af den størrelse i Danmark.
Side 187/221
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
Datacentre over 1 MW er anlæg med en samlet maksimal el-kapacitet på
over 1 MW, som er en bygning eller gruppe af bygninger, som f.eks.
anvendes til at rumme, forbinde og drive computersystemer, servere og
dertil hørende udstyr til lagring, såvel som behandling, distribution af data
og dertil knyttede aktiviteter. Et datacenter kan foretage et eller flere af på
gældende aktiviteter.
Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil fastsætte regler
om, at cost-benefit-analysen skal gennemføres i samarbejde med de
virksomheder, der har ansvaret for driften af faciliteten. Det betyder, at
virksomheden som har ansvaret for driften af faciliteten, også har ansvaret
for udarbejdelsen af cost-benefit-analysen. Det kan eksempelvis være i
tilfælde af, at en ekstern konsulent hyres til at udarbejde cost-benefit-
analysen. Det vil i alle tilfælde vil være virksomheden, som har ansvaret for,
at der udarbejdes en korrekt og tilstrækkelig cost-benefit-analyse.
Det forventes endvidere, at klima-, energi- og forsyningsministeren på
bekendtgørelsesniveau vil fastsætte regler om, at visse anlæg kan fritages
for at udarbejde en cost-benefit-analyse. Hensynet med at fritage anlæg vil
være begrundet i en vurdering af, at de pågældende anlæg f.eks. allerede
anvender overskudsvarme i et fjernvarmenet eller direkte til
rumopvarmning, eller hvis at det vurderes uhensigtsmæssigt at undersøge
muligheden for at udnytte overskudsvarme i tilfælde af, at anlægget ligger
for langt væk fra et fjernvarmenet til, at varmen kan udnyttes uden for store
varmetab.
Det foreslås i § 4 b,
stk. 2,
at klima-, energi- og forsyningsministeren
fastsætter regler om udarbejdelsen og indholdet af cost-benefit-analysen,
herunder krav om godkendelse af cost-benefit-analyserne.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi- og forsynings-
ministeren på bekendtgørelsesniveau fastsætter regler om udarbejdelsen og
indholdet af cost-benefit-analysen, herunder krav om at cost-benefit-
analyserne skal godkendes efter energieffektivitetsdirektivet artikel 26, stk.
9. I henhold til energieffektivitetsdirektivets artikel 26, stk. 7, skal cost-
benefit-analysen
udarbejdes
i
overensstemmelse
med
energieffektivitetsdirektivets XI.
Det foreslås i § 4 b,
stk. 3,
at klima-, energi- og forsyningsministeren kan
fastsætte regler for indsamling og offentliggørelse af oplysninger om cost-
benefit-analyser efter stk. 1.
Side 188/221
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi- og forsynings-
ministeren på bekendtgørelsesniveau fastsætter regler om, at oplysningerne
som minimum bør indeholde data om tilgængelige køleforsyningsmængder
og temperatur, antal planlagte driftstimer pr. år og lokaliteternes geografiske
beliggenhed. Klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte
regler om, at oplysninger også skal indeholde anden relevant data. Endeligt
vil klima-, energi- og forsyningsministeren endvidere fastsætte regler om, at
den pågældende data offentliggøres under behørig hensyntagen til deres
potentielle følsomhed.
Det foreslås, at der efter fjernkølingslovens § 4 efter den foreslåede § 4 a og
4 b indsættes en ny § 4 c. Det foreslås i § 4 c, at klima-, energi- og for-
syningsministeren fastsætter regler for datacentres udnyttelse af
overskudsvarme eller andre former for genindvinding af overskudsvarme.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi- og forsynings-
ministeren fastsætter regler om, at datacentre, med en samlet nominel
energitilførsel på mere end 1 MW, skal udnytte overskudsvarmen eller skal
anvende andre former for genvinding af overskudsvarme, medmindre de
kan påvise, at det ikke er teknisk eller økonomisk gennemførligt i henhold
til reglerne om cost-benefit-analyser, som fastlægges på baggrund af den
foreslåede § 4 c.
Med samlet nominel energitilførsel på mere end 1 MW menes maksimal el-
kapacitet på over 1 MW.
Med økonomisk gennemførlighed menes, at indtægterne skal være højere
end udgifterne forbundet med at udnytte overskudsvarmen. Et eksempel på
at det er økonomisk gennemførligt kan være, at summen af
tilbagediskonterede fordele i den økonomiske og finansielle analyse
overstiger summen af tilbagediskonterede omkostninger (cost-benefit-
overskud).
Med teknisk gennemførlighed menes, at det kan lade sig gøre rent teknisk
at udnytte overskudsvarmen. Et eksempel på at det ikke er teknisk
gennemførligt kan være, at temperaturen på overskudsvarmen er for lav til,
at det vil være energieffektivt at udnytte varmen, eller at der er for langt til
nærmeste fjernvarmenet, hvorfor varmetabet vil være for stort.
Til nr. 5
Side 189/221
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
Det fremgår af § 5, stk. 1 i fjernkølingsloven, at klima-, energi- og
forsyningsministeren godkender projekter vedrørende etablering af nye eller
omfattende renovering af eksisterende fjernkølings-anlæg med en
kølekapacitet på over 20 MW.
Tilsvarende fremgår det af fjernkølingslovens § 5, stk. 2, at
kommunalbestyrelsen godkender projekter vedrørende etablering af nye
eller omfattende renovering af eksisterende kommunale fjernkølingsanlæg
med en køle-kapacitet på 20 MW eller under. Det følger endvidere af lovens
§ 5, stk. 2, at kommunalbestyrelsen alene kan godkende et
fjernkølingsprojekt, som fremmer effektiv fjernkøling, og som
sammenlignet med et relevant scenarie, målbart reducerer den mængde
energi, der er påkrævet for at forsyne en enhed. Der er ikke noget krav om,
at kommunalbestyrelsen skal godkende private fjernkølingsanlæg med en
kølekapacitet på 20 MW eller derunder.
Det fremgår af lovens § 6, at klima, energi- og forsyningsministeren kan
fastsætte regler om behandling af sager og nærmere angivne forudsætninger,
der skal lægges til grund for godkendelse af projekter efter § 5.
Bemyndigelsen er udmøntet i industri- og kølebekendtgørelsen.
Det foreslås at nyaffatte
§ 5, stk. 1,
hvorefter klima-, energi- og
forsyningsministeren godkender projekter vedrørende etablering af nye eller
omfattende renovering af eksisterende
1) private fjernkølingsanlæg og
2) kommunale fjernkølingsanlæg med en indfyret termisk effekt på over 20
MW.
Efter den foreslåede § 5, stk. 1, vil at klima-, energi- og
forsyningsministeren fremover skulle godkende alle projekter vedrørende
private fjernkølingsanlæg uanset størrelsen. Tilsvarende vil klima-, energi-
og forsynings-ministeren ligeledes skulle godkende projekter vedrørende
kommunale fjernkølingsanlæg med en indfyret termisk effekt på over 20
MW. Det foreslås, fortsat at lade godkendelseskompetencen være delegeret
til Energistyrelsen. Kommunerne vil fortsat godkende projekter vedrørende
kommunale fjernkølingsanlæg på 20 MW eller under.
Den foreslåede ændring vil endvidere indebære, at det ikke længere skal
kontrolleres, at der foreligger eller udarbejdes en cost-benefit-analyse, som
led i godkendelsen af projekter vedrørende fjernkølingsanlæg. Derimod vil
Side 190/221
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
det skulle kontrolleres, at fjernkølingsanlæg, der opføres eller undergår
omfattende renovering, opfylder energieffektivitetskriterierne i art. 26, stk.
1 og 4, og øvrige regler herom, der fastlægges på bekendtgørelsesniveau.
Udover ovennævnte vil den forslåede ændring ikke medføre materielle
ændringer i godkendelsesproceduren i fjernkølingslovens § 5.
Til nr. 6
Det fremgår af fjernkølingslovens § 5,
stk. 2,
at Kommunalbestyrelsen
godkender projekter vedrørende etablering af nye eller omfattende
renovering af eksisterende kommunale fjernkølingsanlæg med en
kølekapacitet på 20 MW eller derunder, og at Kommunalbestyrelsen alene
kan godkende et fjernkølingsprojekt, som fremmer effektiv fjernkøling, og
som sammenlignet med et relevant alternativt scenarie målbart reducerer
den mængde energi, der er påkrævet for at forsyne en enhed med køling.
Det foreslås, at begrebet ”kølekapacitet” i fjernkølingslovens § 5,
stk. 2,
ændres til ”indfyret termisk effekt”.
Årsagen hertil er, at begrebet ”indfyret termisk effekt” blev ændret til
”kølekapacitet” i forbindelse med en lovændring i 2021. Ændringen skete
på baggrund af den opfattelse, at det var tale om synonymer og betegnelsen
”kølekapacitet” ville være lettere for kommunerne og private aktører at
forstå. Dette viste sig ikke at være tilfældet. Ændringen vil således medføre,
at bestemmelsen ordlyd vil være i overensstemmelse med definitionerne i
energieffektivitetsdirektivet.
Til nr. 7
Fjernkølingsloven indeholder på nuværende tidspunkt ikke en generel
hjemmel for klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte regler
om rettigheder for kunder, der indgår aftale med en fjernkølingsvirksomhed.
Det følger af energieffektivitetsdirektivet artikel 21, stk. 1, at
medlemsstaterne skal fastsætte regler, der sikrer at slutbrugere, og
slutkunder hvis disse nævnes eksplicit, tildeles de i artiklens stk. 2-9
fastsatte rettigheder.
Det foreslås, at der i fjernkølingslovens § 6 a indsættes et nyt
stk. 4
og
5,
hvor det fremgår af stk. 4,
1. og 2. pkt.,
at slutkunder har ret til en kontrakt
med deres leverandør, og at fjernkølingsvirksomhed skal give slutkunder og
slutbrugere et resumé af de vigtigste kontraktbestemmelser, herunder priser
Side 191/221
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
og tariffer, på en forståelig måde og i et præcist og forståeligt sprog. Det
foreslås med bestemmelsen
stk. 4,
at klima-, energi- og
forsyningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om slutbrugere og
slutkunders rettigheder ved aftaleindgåelse med en fjernkølingsvirksomhed,
samt regler om tilsyn med overholdelsen af pågældende rettigheder.
De foreslåede stykker indsættes med henblik på at implementere
energieffektivitetsdirektivets artikel 21.
Ved begrebet ”fjernkølingsvirksomhed” i fjernkølingsloven forstås en
virksomhed, som har til formål at levere termisk energi i form af afkølede
væsker fra centrale eller decentrale produktionssteder gennem et net til flere
bygninger eller anlæg med henblik på køling af disse bygninger.
Den foreslåede
stk. 5,
vil medføre, at klima-, energi- og
forsyningsministeren
bemyndiges
til
at
fastsætte
krav
på
bekendtgørelsesniveau, som fjernkølingsvirksomhederne skal overholde i
forbindelse med indgåelse af aftaler med slutkunder og slutbrugere om
levering af opvarmning og varmt brugsvand.
Det foreslås, at klima-, energi- og forsyningsministeren herved også vil
kunne fastsætte minimumskrav til, hvad kontrakten skal indeholde, og om
at kunden skal modtage et resumé af de vigtigste betingelser i kontrakten.
Herunder, at kontrakten bl.a. skal indeholde oplysninger om leverandørens
navn og adresse, hvilke ydelser der leveres og på hvilket kvalitetsniveau,
hvilke typer vedligeholdelsesservicer, der indgår i kontrakten, hvordan
aktuel information om gældende tariffer m.v. kan indhentes, kontraktens
løbetid, betingelser for fornyelse og afslutning af kontrakten, og om hvordan
procedurerne for bilæggelse af tvister iværksættes, jf. direktivets art. 21, stk.
2, litra a)
–
i).
Det foreslås, at bemyndigelsen også vil bemyndige ministeren til at fastsætte
regler om distributionsvirksomhedernes pligt til at underrette slutkunderne
med et passende varsel, hvis leverandøren planlægger at ændre
kontraktbetingelserne, jf. direktivets art. 21, stk. 3.
Det foreslås, at bemyndigelsen også vil bemyndige ministeren til at fastsætte
regler om, at slutkunderne skal tilbydes et bredt udvalg af betalingsmetoder,
jf. direktivets art. 21, stk. 4. Det kan f.eks. være betaling via
betalingsservice, girokort, dankort, m.v.
Side 192/221
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
Det foreslås, at bemyndigelsen også vil bemyndige ministeren til at fastsætte
regler om, at husholdningskunder, som har adgang til forudbetalings-
systemer, ikke må stilles mindre fordelagtigt som følge af forudbetalings-
systemerne, jf. direktivets art. 21, stk. 5.
Det foreslås, at bemyndigelsen også vil bemyndige ministeren til at fastsætte
regler om at slutkunder, og hvor det er relevant slutbrugere, skal tilbydes
rimelige og gennemsigtige vilkår og beskyttes mod urimelige eller
vildledende salgsmetoder. Endvidere vil der blive fastsat krav om, at slut-
kunder med et handicap gives alle relevante oplysninger om deres kontrakt
med deres leverandør i tilgængelige formater, jf. direktivets art. 21, stk. 6.
Endvidere foreslås det, at den foreslåede bemyndigelse vil giver adgang til
at fastsætte regler om, at slutbrugere og slutkunder har ret til
klagebehandling, og at leverandører skal behandle klager på en enkel,
retfærdig og hurtig måde.
Endelig foreslås det, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil fastsætte
regler om tilsyn. Det forventes, at der ved første udmøntning fastsættes
regler
om,
at
Energistyrelsen
fører
tilsyn
med
varmedistributionsvirksomhedernes overholdelse af reglerne. Lever
kontrakten f.eks. ikke op til kravene i bekendtgørelsen, kan Energistyrelsen
udstede et påbud over for den pågældende varmedistributionsvirksomhed.
Er der derimod tale om en overtrædelse af kontraktbestemmelser, vil
Ankenævnet på Energiområdet have kompetence til at behandle
forbrugerens klage over leverandøren.
Der vil være tale om minimumskrav. Reglerne, som vil blive fastlagt på
baggrund af bemyndigelsen i den foreslåede
stk.
5, vil således ikke skulle
ses som en udtømmende regulering af aftaler mellem parterne. De nye regler
om kundernes kontraktrettigheder vil supplere den generelle
forbrugerlovgivning, som bl.a. omfatter aftaleloven, forbrugeraftaleloven,
købeloven, markedsføringsloven og e-handelsloven. Regler fastsat i medfør
af den foreslåede § 6 a, stk. 5, vil gælde for alle distributionsvirksomheder,
herunder private, forbrugerejede og kommunale.
Begrebet slutkunder er defineret som en fysisk eller juridisk person, der
køber energi til egen slutanvendelse, mens slutbrugere skal forstås som en
fysisk eller juridisk person, som ikke har en direkte eller individuel kontrakt
med energileverandøren. Slutkunder og slutbrugere er nærmere defineret i
energieffektivitetsdirektivet art. 2, nr. 28 og 53. Det forventes, at begreberne
Side 193/221
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
også vil blive defineret ved bekendtgørelse. Begreberne er defineret på
samme måde i § 1, stk. 1, nr. 12 og 13, og bekendtgørelse nr. 734 af 23. maj.
2022 om energivirksomheder og bygningsejeres oplysningsforpligtigelser
overfor slutkunder og slutbrugere om energiforbrug og fakturering m.v.
(herefter energioplysningsbekendtgørelsen).
Det forventes, at udmøntningen af reglerne om kontraktrettigheder på
varme- og køleområdet bliver fastsat i én samlet bekendtgørelse. Det
skyldes, at der efter direktivet gælder de samme grundlæggende rettigheder
på begge forsyningsområder.
Til § 3
Til nr. 1
Den gældende fodnote til titlen til lov om varmeforsyning
(varmeforsyningsloven) indeholder en henvisning til, at loven gennemfører
direktivforpligtelser, herunder det tidligere energieffektivitetsdirektiv.
Det foreslås, at
fodnoten
til varmeforsyningslovens titel nyaffattes, hvorefter
det bl.a. vil fremgå, at loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/1791 af 13. september
2023 om energieffektivitet og om ændring af forordning (EU) 2023/955
(omarbejdning), EU-Tidende 2023, nr. L 231, side 1.
Den foreslåede ændring vil medføre, at det af fodnoten vil fremgå, at loven
indeholder
bestemmelser,
som
gennemfører
dele
af
energieffektivitetsdirektivet, som skal være gennemført i dansk ret senest
den 11. oktober 2025.
Til nr. 2
Det følger af § 4 a i lov om varmeforsyning (varmeforsyningsloven), at
klima-, energi- og forsyningsministeren med henblik på at fremme
udnyttelse af overskudsvarme godkender projekter vedrørende etablering af
nye anlæg og omfattende renovering af eksisterende anlæg, der
hovedsagelig leverer energi til andre formål end bygningers opvarmning og
forsyning med varmt vand og har en samlet indfyret termisk effekt på over
20 MW.
Reglerne i varmeforsyningslovens § 4 a er udmøntet i bekendtgørelse om
godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (herefter
projektbekendtgørelsen), med hjemmel i varmeforsyningslovens § 5. Af
Side 194/221
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
varmeforsyningslovens § 5 følger, at klima-, energi- og
forsyningsministeren, efter forhandling med de kommunale organisationer,
kan fastsætte regler om planlægningen efter lovens § 3, stk. 1, og
behandlingen af sager efter lovens §§ 4 og 4 a.
§ 4 a i varmeforsyningsloven udgjorde implementeringen af det tidligere
energieffektivitetsdirektiv artikel 14 om cost-benefit-analyser. Bestemte
dele af den tidligere artikel om cost-benefit-analyser er ikke videreført i det
omarbejdede energieffektivitetsdirektiv.
Det foreslås, at
§ 4 a
ophæves.
Det vurderes hensigtsmæssigt at ophæve § 4 a i varmeforsyningsloven, da
bemyndigelsen om cost-benefit-analyser skulle udvides til at gælde flere
typer af anlæg, og fordi at bestemte dele af den tidligere bestemmelse ikke
længere skal være gældende i dansk lovgivning. Ophævelsen af
bestemmelsen har derfor til formål at sikre, at omarbejdede
energieffektivitetsdirektiv ikke overimplementeres.
I stedet henvises der til den forslåede § 23 q om cost-benefit-analyser, og
udarbejdelse af cost-benefit-analyser vil fremadrettet blive reguleret i en ny
selvstændig bekendtgørelse.
Den foreslåede ophævelse af § 4 a vil medføre, at klima-, energi- og
forsyningsministeren ikke længere skal godkende projekter vedrørende
etablering af nye eller omfattende renovering af eksisterende anlæg, der
hovedsagelig leverer energi til andre formål end bygningers opvarmning og
forsyning med varmt vand og har en samlet indfyret termisk effekt på over
20 MW. Det følger heraf, at anlæg, som på nuværende tidspunkt er omfattet
af varmeforsyningslovens § 4 a, i stedet vil være omfattet af
varmeforsyningslovens § 4. Det vil således være kommunalbestyrelsen, der
fremover godkender projekter vedrørende etablering eller omfattende
renovering af anlæg med en samlet indfyret termisk effekt på over 20 MW.
Til nr. 3
[Konsekvensændring som følge af, at § 4 a udgår (se nr. 2).]
Til nr. 4
[Konsekvensændring som følge af, at § 4 a udgår (se nr. 2).]
Til nr. 5.
Side 195/221
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
Varmeforsyningsloven indeholder på nuværende tidspunkt ikke en generel
hjemmel, der bemyndiger klima-, energi- og forsyningsministeren til at
fastsætte regler om rettigheder for kunder, der indgår aftale med en
varmedistributionsvirksomhed.
Det følger af energieffektivitetsdirektivet, artikel 21, stk. 1, at
medlemsstaterne skal fastsætte regler, der sikrer at slutbrugere, og
slutkunder hvis disse nævnes eksplicit, tildeles de i artiklens stk. 2-9
fastsatte rettigheder.
Det foreslås, at der i varmeforsyningslovens § 20 d indsættes et nyt
stk. 3
og
4,
hvor det fremgår af stk. 3,
1. og 2. pkt.,
at slutkunder har ret til en kontrakt
med deres leverandør, og at varmedistributionsvirksomheden skal give
slutkunder og slutbrugere et resumé af de vigtigste kontraktbestemmelser,
herunder priser og tariffer, på en forståelig måde og i et præcist og forståeligt
sprog. Det foreslås med bestemmelsen
stk. 4,
at klima-, energi- og
forsyningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om slutbrugere og
slutkunders rettigheder ved aftaleindgåelse med en fjernkølingsvirksomhed,
samt regler om tilsyn med overholdelsen af pågældende rettigheder.
De foreslåede stykker indsættes med henblik på at implementere
energieffektivitetsdirektivets artikel 21.
Ved begrebet ”varmedistributionsvirksomhed” i varmeforsyningsloven
forstås en virksomhed, som har til formål at levere energi i form af opvarmet
vand, damp eller andre brændbare gasarter end naturgas til forbrugere med
henblik på bygningers opvarmning eller forsyning med varmt brugsvand.
Den foreslåede
stk. 4
vil medføre, at klima-, energi- og forsynings-
ministeren bemyndiges til at fastsætte krav på bekendtgørelsesniveau, som
varmedistributionsvirksomhederne skal overholde i forbindelse med
indgåelse af aftaler med slutkunder og slutbrugere om levering af
opvarmning og varmt brugsvand. Der vil være tale om minimumskrav.
Reglerne vil således ikke skulle ses som en udtømmende regulering af
aftaler mellem parterne. De nye regler om kundernes kontraktlige
rettigheder vil supplere den generelle forbrugerlovgivning, som bl.a.
omfatter
aftaleloven,
forbrugeraftaleloven,
købeloven,
markedsføringsloven og e-handelsloven.
Det foreslås, at klima-, energi- og forsyningsministeren også vil kunne
fastsætte minimumskrav til, hvad kontrakten skal indeholde og at kunden
skal modtage et resumé af de vigtigste betingelser i kontrakten. Herunder,
Side 196/221
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
at kontrakten bl.a. skal indeholde oplysninger om leverandørens navn og
adresse, hvilke ydelser der leveres og på hvilket kvalitetsniveau, hvilke
typer vedligeholdelsesservicer, der indgår i kontrakten, hvordan aktuel
information om gældende tariffer m.v. kan indhentes, kontraktens løbetid,
betingelser for fornyelse og afslutning af kontrakten, og om hvordan
procedurerne for bilæggelse af tvister iværksættes, jf. direktivets art. 21, stk.
2, litra a)
–
i).
Det foreslås, at bemyndigelsen også vil bemyndige ministeren til at fastsætte
regler om varmedistributionsvirksomhedernes pligt til at underrette
slutkunderne med et passende varsel, hvis leverandøren planlægger at ændre
kontraktbetingelserne, jf. direktivets art. 21, stk. 3.
Det foreslås, at bemyndigelsen også vil bemyndige ministeren til at fastsætte
regler om, at slutkunderne skal tilbydes et bredt udvalg af betalings-
metoder, jf. direktivets art. 21, stk. 4. Det kan f.eks. være betaling via
betalingsservice, girokort, dankort, m.v.
Det foreslås, at bemyndigelsen også vil bemyndige ministeren til at fastsætte
regler om, at husholdningskunder, som har adgang til forudbetalings-
systemer, ikke må stilles mindre fordelagtigt som følge af forudbetalings-
systemerne, jf. direktivets art. 21, stk. 5. Direktivet indeholder ikke en
definition på husholdningskunder, men det forventes, at begrebet vil blive
defineret i bekendtgørelsen som en forbruger, der køber fjernvarme eller
varmt brugsvand til eget eller hovedsagelig til eget husholdningsforbrug.
Det foreslås, at bemyndigelsen også vil bemyndige ministeren til at fastsætte
regler om at slutkunder, og hvor det er relevant slutbrugere, skal tilbydes
rimelige og gennemsigtige vilkår og beskyttes mod urimelige eller
vildledende salgsmetoder. Endvidere vil der blive fastsat krav om, at slut-
kunder med et handicap gives alle relevante oplysninger om deres kontrakt
med deres leverandør i tilgængelige formater, jf. direktivets art. 21, stk. 6.
Endvidere foreslås det, at den foreslåede bemyndigelse også giver adgang
til at fastsætte regler om, at slutbrugere og slutkunder har ret til
klagebehandling, og at leverandører skal behandle klager på en enkel,
retfærdig og hurtig måde.
Endelig foreslås det, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil fastsætte
regler om tilsyn. Det forventes, at der ved første udmøntning fastsættes
regler om, at Energistyrelsen fører tilsyn med varmedistributionsvirksom-
hedernes overholdelse af reglerne. Lever kontrakten f.eks. ikke op til
Side 197/221
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
kravene i bekendtgørelsen, kan Energistyrelsen udstede et påbud over for
den pågældende varmedistributionsvirksomhed. Er der derimod tale om en
overtrædelse af kontraktbestemmelser, vil Ankenævnet på Energiområdet
have kompetence til at behandle forbrugerens klage over leverandøren.
Regler fastsat i medfør af den foreslåede § 20 d,
stk. 4,
vil gælde for alle
varmedistributionsvirksomheder, herunder private, forbrugerejede og
kommunale.
Begrebet slutkunder er defineret som en fysisk eller juridisk person, der
køber energi til egen slutanvendelse, mens slutbrugere skal forstås som en
fysisk eller juridisk person, som ikke har en direkte eller individuel kontrakt
med energileverandøren. Slutkunder og slutbrugere er nærmere defineret i
energieffektivitetsdirektivet art. 2, nr. 28 og 53. Det forventes, at begreberne
også vil blive defineret ved bekendtgørelse. Begreberne er defineret på
samme måde i § 1, stk. 1, nr. 12 og 13, og bekendtgørelse nr. 734 af 23. maj.
2022 om energivirksomheder og bygningsejeres oplysningsforpligtigelser
overfor slutkunder og slutbrugere om energiforbrug og fakturering m.v.
(herefter energioplysningsbekendtgørelsen).
Det foreslås, at klima-, energi- og forsyningsministeren også vil kunne
fastsætte minimumskrav til, hvad kontrakten skal indeholde og at kunden
skal modtage et resumé af de vigtigste betingelser i kontrakten. Herunder,
at kontrakten bl.a. skal indeholde oplysninger om leverandørens navn og
adresse, hvilke ydelser der leveres og på hvilket kvalitetsniveau, hvilke
typer vedligeholdelsesservicer, der indgår i kontrakten, hvordan aktuel
information om gældende tariffer m.v. kan indhentes, kontraktens løbetid,
betingelser for fornyelse og afslutning af kontrakten, og om hvordan
procedurerne for bilæggelse af tvister iværksættes, jf. direktivets art. 21, stk.
2, litra a)
–
i).
Det foreslås, at bemyndigelsen også vil bemyndige ministeren til at fastsætte
regler om varmedistributionsvirksomhedernes pligt til at underrette
slutkunderne med et passende varsel, hvis leverandøren planlægger at ændre
kontraktbetingelserne, jf. direktivets art. 21, stk. 3.
Det forventes, at udmøntningen af reglerne om kontraktlige rettigheder på
varme- og køleområdet bliver fastsat i én samlet bekendtgørelse. Det
skyldes, at der efter direktivet gælder de samme grundlæggende rettigheder
på begge forsyningsområder.
Til nr. 6
Side 198/221
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
Kapitel 4 c i lov om varmeforsyning lyder ”Energieffektivitetsordning for
overskudsvarme”
og
indeholder
§
23
o,
der
regulerer
energieffektivitetsordningen.
Det foreslås, at
overskriften
til kapitel 4 c
”Energieffektivitetsordning for overskudsvarme m.v.”
nyaffattes
til
Formålet med den foreslåede ændring af overskriften til kapitel 4 c er at
skabe sammenhæng til den foreslåede §§ 23 p og 23 q, jf. lovforslagets § 3,
nr. 5, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren skal fastsætte regler
om effektive fjernvarmesystemer samt udarbejdelse af cost-benefit-analyser
på anlægsniveau.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 5, for en nærmere
redegørelse af de nye bestemmelser i kapitel 4 c.
Til nr. 7
Lov om varmeforsyning (varmeforsyningsloven) indeholder regler, der har
til formål at fremme samproduktion af el og varme, samt regler om en
energieffektiviseringsordning for overskudsvarme med henblik på at sikre
energieffektiviseringen i fjernvarmen.
Det følger af formålsbestemmelsen i varmeforsyningslovens § 1, stk. 2, at
tilrettelæggelsen af varmeforsyningen skal ske med henblik på at fremme
samproduktionen af varme og elektricitet mest muligt. Samproduktion af el
og varme medfører væsentlige miljømæssige og samfundsøkonomiske
fordele i kraft af den mere effektive ressourceudnyttelse.
Det følger endvidere af varmeforsyningslovens § 23 o, at virksomheder, der
er registreret efter lov om merværdiafgift (momsloven), kan ansøge klima-,
energi-
og
forsyningsministeren
om
at
indgå
i
en
energieffektiviseringsordning for overskudsvarme. Bestemmelsen
indebærer, at virksomheder, der ønsker at indgå i ordningen, skal gennemgå
deres produktionsforhold for at undersøge, om virksomheden lever op til
kravet om en energieffektiv produktion både med henblik på at reducere
energiforbruget og for at begrænse den såkaldte »falske« overskudsvarme.
Varmeforsyningsloven indeholder på nuværende tidspunkt ikke specifikke
regler om, hvornår eller i hvilke tilfælde fjernvarme- eller
fjernkølingssystemer kan anses for at være effektive. Der er heller ikke
Side 199/221
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
regler, som entydigt bemyndiger klima-, energi- og forsyningsministeren til
at fastsætte regler herom.
Det foreslås, at der efter § 23 o i varme-forsyningsloven indsættes en ny
§
23 p.
Det foreslås i § 23 p,
stk. 1,
at klima-, energi og forsyningsministeren
fastsætter regler om, hvilke kriterier et fjernvarmesystem skal overholde for
at være et effektivt fjernvarmesystem.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at give klima-, energi- og
forsyningsministeren bemyndigelse til på bekendtgørelsesniveau at
fastsætte regler, der gennemfører dele af energieffektivitetsdirektivets
artikel 26, stk. 1 i relation til varmeforsyning. Regler fastsat i medfør af den
foreslåede § 23 p, vil gælde for alle fjernvarmesystemer, herunder private,
forbrugerejede og kommunale.
Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil medføre, at klima-, energi,
og forsyningsministeren på bekendtgørelsesniveau fastsætter regler om,
hvilken andel af vedvarende energi, der skal tilføjes et fjernvarmesystem,
før det kan anses for at være effektivt. Frem til 31. december 2027 skal et
system, der anvender mindst 50% vedvarende energi, 50% spildvarme, 75%
kraftvarme eller 50% af en kombination af energi og varme af den nævnte
art, for at det kan anses for at være effektivt, jf. energieffektivitetsdirektivets
artikel 26, stk. 1, litra a. Herefter vil ministeren løbende skærpe kravene i
overensstemmelse med energieffektivitetsdirektivets artikel 26, stk. 1, litra
b-f. Således vil et fjernvarmesystem efter den 1. januar 2050 kun kunne
anses som effektivt, hvis det udelukkende anvender vedvarende energi,
udelukkende anvender spildvarme eller udelukkende en kombination af
vedvarende energi og spildvarme.
Ved vedvarende energi forstås vedvarende energi, som defineret i den til
enhver tid gældende lov om fremme af vedvarende energi.
Ved spildvarme forstås overskudsvarme, som defineret i den til enhver tid
gældende varmeforsyningslov. Det følger af varmeforsyningslovens § 1 a,
nr. 2, at der ved overskudsvarme forstås uundgåelig varme produceret som
biprodukt fra industri- eller elproduktionsanlæg eller i tertiærsektoren, der
ville blive bortledt uudnyttet i luft eller vand uden adgang til et fjern-
varmesystem.
Side 200/221
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
Ved kraftvarme forstås kraftvarmeanlæg, som er anlæg til samtidig
produktion af termisk energi og elektrisk eller mekanisk energi i en og
samme proces.
Det foreslås i § 23 p,
stk. 2,
at klima-, energi- og forsyningsministeren
fastsætter regler om, hvornår et fjernvarmesystem skal være effektivt samt
krav til operatører af fjernvarmesystemer, der ikke opfylder kriterierne for
at være et effektivt fjernvarmesystem.
Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil medføre, at klima-, energi-
og forsyningsministeren på bekendtgørelsesniveau fastsætter regler om, at
fjernvarmesystemer, når de opføres eller får foretaget en omfattende
renovering, skal være effektive og dermed opfylde kriterierne fastsat i
medfør af stk. 1. Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren i
den forbindelse vil fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen kun kan
godkende et projektforslag for kollektive varmeforsyningsanlæg, hvis
anlæggets fjernvarmesystemer opfylder kriterierne fastsat i medfør af den
foreslåede bemyndigelse i stk. 1.
Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren i
overensstemmelse med energieffektivitetsdirektivet art. 2, nr. 50, på
bekendtgørelsesniveau vil fastsætte regler om, at der ved omfattende
renovering skal forstås en renovering, hvis omkostninger overstiger 50 % af
investeringsomkostningerne for en ny lignende enhed.
Den foreslåede bestemmelse vil endvidere medføre, at klima-, energi- og
forsyningsministeren på bekendtgørelsesniveau vil fastsætte regler om, at
operatører af alle eksisterende fjernvarmesystemer med en samlet
varmeproduktion på mere end 5 MW, som ikke opfylder kriterierne for at
være effektive, fra 1. januar 2025 og derefter hvert femte år skal udarbejde
en plan for, hvordan systemet kan opfylde kriterierne og dermed blive
effektivt. Det forventes, at ministeren vil fastsætte regler om, at planen skal
tage udgangspunkt i de kriterier, der finder anvendelse på tidspunktet for
udarbejdelsen af planen.
Det forventes endvidere, at ministeren vil fastsætte regler om, at planen skal
udarbejdes med henblik på at sikre et mere effektivt forbrug af
primærenergi, reducere distributionstab og øge andelen af vedvarende
energi i varmeforsyningen.
Det forventes desuden, at ministeren vil fastsætte regler om, at planen skal
beskrive planlagte foranstaltninger, der sikrer, at systemet opfylder
Side 201/221
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
kriterierne for at være et effektivt fjernvarmesystem. Relevante
foranstaltninger kunne eksempelvis være bedre udnyttelse af
overskudsvarme, integration af varmelagring, integration af mere
vedvarende energi og/eller integration af højeffektiv kraftvarmeproduktion.
Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler
om,
at
planen
skal
godkendes
af
kommunalbestyrelsen.
Kommunalbestyrelsen vil i deres godkendelse skulle vurdere, om de
angivne foranstaltninger i planen på tilstrækkelig vis sikrer, at
fjernvarmesystemet vil kunne efterleve kriterierne for at være effektivt.
Det er på nuværende tidspunkt ikke forventningen, at der vil blive fastsat
regler om, hvornår foranstaltningerne i planen skal gennemføres. Det kan
dog ændre sig, hvis der bliver et behov for det.
Det forventes endvidere, at ministeren vil fastsætte regler om, at hvis
fjernvarmesystemet 5 år efter kommunalbestyrelsens godkendelsen af
planen fortsat ikke efterlever de gældende kriterier for at være et effektivt
fjernvarmesystem, vil operatøren skulle udarbejde en ny plan, som igen vil
skulle godkendes af kommunalbestyrelsen.
Ved fjernvarmesystem menes et system til produktion, distribution og/eller
transmission af termisk energi i form af damp eller varmt vand fra centrale
eller decentrale produktionssteder gennem et net til flere bygninger eller
anlæg til brug for opvarmning.
Ved operatører af fjernvarmesystemer menes private eller offentlige
virksomheder, der ejer og driver et fjernvarmesystem. Operatøren af et
fjernvarmesystem er således en varmeforsyningsvirksomhed, som er
driftsansvarlig for enten produktion, transmission eller distribution af et
fjernvarmesystem.
Med eksisterende fjernvarmesystemer menes fjernvarmesystemer, der er
opført og idriftsat inden direktivets ikrafttræden den 11. oktober 2025.
Det foreslås, at der efter § 23 p indsættes en ny
§ 23 q.
Det foreslås i § 23 q,
stk. 1,
at klima-, energi- og forsyningsministeren
fastsætter regler om, at der for visse anlæg skal udarbejdes en cost-benefit-
analyse med henblik på vurdering af udnyttelse af overskudsvarme, forud
for at et anlæg planlægges opført eller får foretaget en omfattende
renovering.
Side 202/221
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil medføre, at klima-, energi-
og forsyningsministeren med henblik på at vurdere den økonomiske
gennemførlighed af at øge energieffektiviteten i varmeforsyningen, kan
fastsætte regler om, at der gennemføres en cost-benefit-analyse på
anlægsniveau, hvis en række nærmere bestemte anlæg planlægges opført
eller får foretaget en omfattende vurdering.
Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil fastsætte regler
om, at kravet om at udarbejde cost-benefit-analyser vil gælde for de anlæg,
som nævnes i energieffektivitetsdirektivet artikel 26, stk. 7, litra b-d.
Typerne af anlæg som bliver berørt af bestemmelsen er industrianlæg over
8 MW, servicefaciliteter over 7 MW og datacentrer over 1 MW.
Industrianlæg over 8 MW er termiske anlæg med et årligt gennemsnitligt
energiforbrug på over 8 MW, der hovedsagelig leverer energi til andre
formål end bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand. Et
industri-anlæg skal forstås som en industriel virksomhed, som afbrænder et
eller flere brændsler til at generere varme, der bruges som led i
virksomhedens produktionskæde. Dette kan f.eks. være en industriel
virksomhed, der producerer cement, da selve cementproduktionen kræver
varme ved meget høje temperaturer, som typisk opnås ved afbrænding af
brændsler.
Servicefacilitet over 7 MW er anlæg med et årligt gennemsnitligt
energiforbrug på over 7 MW, som yder en service andet end bygningers
opvarmning og forsyning med varmt vand. Det kan eksempelvis være et
spildevandsrensningsanlæg, krematorie, transformerstation eller et
indkøbscenter. Det vurderes, at der vil være relativt få servicefaciliteter af
den størrelse i Danmark.
Datacentrer over 1 MW er anlæg med en samlet maksimal el-kapacitet på
over 1 MW, som er en bygning eller gruppe af bygninger, som f.eks.
anvendes til at rumme, forbinde og drive computersystemer, servere og
dertil hørende udstyr til lagring, såvel som behandling, distribution af data
og dertil knyttede aktiviteter. Et datacenter kan foretage et eller flere af på
gældende aktiviteter.
Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil fastsætte regler
om, at cost-benefit-analysen skal gennemføres i samarbejde med de
virksomheder, der har ansvaret for driften af faciliteten. Det betyder, at
virksomheden som har ansvaret for driften af faciliteten, altid har ansvaret
Side 203/221
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
for udarbejdelsen af cost-benefit-analysen. Det kan eksempelvis være i
tilfælde af, at en ekstern konsulent hyres til at udarbejde cost-benefit-
analysen for en virksomhed. Det vil i alle tilfælde vil være virksomheden,
som har ansvaret for, at der udarbejdes en korrekt og tilstrækkelig cost-
benefit-analyse.
Det forventes endvidere, at klima-, energi- og forsyningsministeren på
bekendtgørelsesniveau vil fastsætte regler om, at visse anlæg kan fritages
for at udarbejde en cost-benefit-analyse. Hensynet med at fritage anlæg vil
være begrundet i en vurdering af, at de pågældende anlæg f.eks. allerede
anvender overskudsvarme i et fjernvarmenet eller direkte til
rumopvarmning, eller hvis at det vurderes uhensigtsmæssigt at undersøge
muligheden for at udnytte overskudsvarme i tilfælde af, at anlægget ligger
for langt væk fra et fjernvarmenet til, at varmen kan udnyttes uden for store
varmetab.
Det foreslås i § 23 q,
stk. 2,
at klima-, energi- og forsyningsministeren
fastsætter regler om udarbejdelsen og indholdet af cost-benefit-analysen,
herunder krav om godkendelse af cost-benefit-analyserne.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi- og forsynings-
ministeren på bekendtgørelsesniveau fastsætter regler om udarbejdelsen og
indholdet af cost-benefit-analysen, herunder krav om at cost-benefit-
analyserne skal godkendes efter energieffektivitetsdirektivet artikel 26, stk.
9. I henhold til energieffektivitetsdirektivets artikel 26, stk. 7, skal cost-
benefit-analysen
udarbejdes
i
overensstemmelse
med
energieffektivitetsdirektivets bilag XI.
Det foreslås i § 23 q,
stk. 3,
at klima-, energi- og forsyningsministeren kan
fastsætte regler for indsamling og offentliggørelse af oplysninger om cost-
benefit-analyser efter stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi- og forsynings-
ministeren på bekendtgørelsesniveau fastsætter regler om, at oplysningerne
som minimum bør indeholde data om tilgængelige varmeforsyningsmæng-
der og temperatur, antal planlagte driftstimer pr. år og lokaliteternes
geografiske beliggenhed. Klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne
fastsætte regler om, at oplysninger også skal indeholde anden relevant data.
Endeligt vil klima-, energi- og forsyningsministeren endvidere fastsætte
regler om, at den pågældende data offentliggøres under behørig hensyntagen
til deres potentielle følsomhed.
Side 204/221
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
Det foreslås, at der efter § 23 p, og foreslået ny
§ 23 q,
indsættes ny§
23 r,
hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler for
datacentres udnyttelse af overskudsvarme eller andre former for
genindvinding af overskudsvarme.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi- og forsynings-
ministeren fastsætter regler om, at datacentre, med en samlet nominel
energitilførsel på mere end 1 MW, skal udnytte overskudsvarmen eller skal
anvende andre former for genvinding af overskudsvarme, medmindre de
kan påvise, at det ikke er teknisk eller økonomisk gennemførligt i henhold
til reglerne om cost-benefit-analyser, som fastlægges på baggrund af den
foreslåede § 23 q.
Med samlet nominel energitilførsel på mere end 1 MW menes maksimal el-
kapacitet på over 1 MW.
Med økonomisk gennemførlighed menes, at indtægterne skal være højere
end udgifterne forbundet med at udnytte overskudsvarmen. Et eksempel på
at det er økonomisk gennemførligt kan være, at summen af
tilbagediskonterede indtægter i den økonomiske og finansielle analyse
overstiger summen af tilbagediskonterede omkostninger.
Med teknisk gennemførlighed menes, at det kan lade sig gøre rent teknisk
at udnytte overskudsvarmen. Et eksempel på at det ikke er teknisk
gennemførligt kan være, at temperaturen på overskudsvarmen er for lav til,
at det vil være energieffektivt at udnytte varmen, eller at der er for langt til
nærmeste fjernvarmenet, hvorfor varmetabet vil være for stort.
Til nr. 8
[Konsekvensændring som følge af, at § 4 a udgår (se nr. 2).]
Til § 4
Til nr. 1
Den gældende fodnote til titlen til lov om fremme af energibesparelser i
bygninger indeholder en henvisning til, at loven gennemfører
direktivforpligtelser, herunder det tidligere energieffektivitetsdirektiv.
Side 205/221
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
Det foreslås, at
fodnoten
til titlen til lov om fremme af energibesparelser i
bygninger nyaffattes, hvorefter det bl.a. vil fremgå, at loven indeholder
bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2023/1791 af 13. september 2023 om energieffektivitet og om
ændring af forordning (EU) 2023/955 (omarbejdning), EU-Tidende 2023,
nr. L 231, side 1.
Den foreslåede ændring vil medføre, at det af fodnoten vil fremgå, at loven
indeholder
bestemmelser,
som
gennemfører
dele
af
energieffektivitetsdirektivet, som skal være gennemført i dansk ret senest
den 11. oktober 2025.
Til nr. 2
Lov om fremme af energibesparelser i bygninger indeholder i kapitel 8
regler om supplerende krav til offentlige bygninger.
Det fremgår af lovens § 21, stk. 1, nr. 5, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at offentlige institutioner og
virksomheder m.v., som er nævnt i lovens § 22, stk. 1, skal foretage
indberetning af overordnede forbrugstal vedrørende bygningers energi- og
vandforbrug. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Det foreslås at ændre § 21, stk. 1,
nr. 5,
således
at ”overordnede” udgår, og
at der efter
vandforbrug indsættes ”og oplysninger om bygninger m.v.,
eksempelvis om renoveringer af bygninger”.
Ændringen vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan
fastsætte regler om indberetning af energi- og vandforbrug for bygninger og
regler om indberetning af oplysninger om bygninger, eksempelvis om
renoveringer af bygninger.
Den forslåede bemyndigelse vil give mulighed for at fastsætte regler for de
i § 22, stk. 1, nævnte offentlige institutioner og virksomheder m.v., som er;
1) den offentlige forvaltning, 2) institutioner, selskaber, foreninger m.v.,
hvis mere end 50 pct. af udgifterne ved deres virksomhed dækkes af
offentlige midler, eller hvis de ved eller i henhold til lov har fået tillagt
beføjelser til at træffe afgørelse på det offentliges vegne, 3) virksomheder,
der ejes af det offentlige, eller hvor det offentlige har bestemmende
indflydelse. Efter § 21, stk. 5, kan klima-, energi- og forsyningsministeren
Side 206/221
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
undtage visse offentlige institutioner eller virksomheder m.v. helt eller
delvis fra krav i regler fastsat i medfør af stk. § 22, stk. 1-4.
Ændringen skal også ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 7. Den
gældende bemyndigelse i § 21, stk. 1, nr. 5 giver mulighed for, at klima-,
energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler for offentlige
institutioner og virksomheder m.v., som er nævnt i § 22, stk. 1, skal foretage
indberetning af overordnede forbrugstal vedrørende bygningers energi- og
vandforbrug. Dette fremstår ikke sammenhængende med lovforslagets § 1,
nr. 7, hvor der ikke foreslås begrænsninger i opgørelsen af vand- og
energiforbrug.
Den foreslåede ændring vil bidrage til at muliggøre implementering af
energieffektivitetsdirektivets artikel 6 med hensyn til opgørelse og
rapportering af årlige renoveringer til EU-kommissionen, samt bidrage til
fortegnelsen over offentlige organers bygninger, jf. artikel 6, stk. 5,
hvorefter medlemsstaterne forpligtes til at oprette, ajourføre og
offentliggøre en fortegnelse over offentlige organers ejede og benyttede
bygninger. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Det forventes, at der efter den foreslåede bemyndigelse vil kunne fastsættes
regler målrettet offentlige organer om indberetning af oplysninger om
renoveringer, såfremt tilstrækkelige oplysninger ikke kan indhentes fra
allerede tilgængelige datakilder, eksempelvis fra BBR-registret eller
energimærkningsdatabasen.
Definitionen af offentlige organer forventes på samme vis som ved
bekendtgørelse nr. 761 af 18 juni 2024 om obligatoriske
energiledelsessystemer og energisyn og klimasyn i visse virksomheder at
skulle fremgå af en bekendtgørelse og udfoldes nærmere ved vejledning
herfor, når de foreslåede bemyndigelser udmøntes. Der henvises i øvrigt til
bemærkningerne til § 1, nr. 7. Offentlige organer er i bekendtgørelse om
obligatoriske energiledelsessystemer og energisyn og klimasyn defineret
som nationale, regionale eller lokale myndigheder og enheder, som
finansieres og administreres direkte af disse myndigheder, men som ikke
har en industriel eller kommerciel karakter, jf. bekendtgørelsens § 2, nr. 13.
Indhentning, indberetning og offentliggørelse af oplysninger vil ske under
hensyn til sikkerhedsmæssige aspekter og af hensyn til behandling af energi-
Side 207/221
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
vandforbrugsoplysninger, der kan henføres til en person. Der henvises i
øvrigt til pkt. 4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Den foreslåede bemyndigelse udgør sammen med gældende § 6, stk. 1, nr.
2 og stk. 2 og de foreslåede bemyndigelser i § 13, stk. 4. nr. 5 i lov om
fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion og i § 21, stk.
1, nr. 5 og § 21 stk. 5 og 6 lov om fremme af energibesparelser i bygninger
rammen
for
at
gennemførelsen
af
forpligtelsen
ved
energieffektivitetsdirektivets artikel 6, stk. 5.
Den foreslåede ændring vil give mulighed for at fastsætte regler for en større
kreds, end hvad direktivet kræver. Det er ikke hensigten at udnytte den nye
bemyndigelse til at fastsætte regler, der går videre, end hvad direktivet
forudsætter, medmindre der indgås politisk aftale herom eller det skønnes
nødvendigt af hensyn til effektivitet eller administration.
Til nr. 3
Lov om fremme af energibesparelser i bygninger indeholder i kapitel 8
regler om supplerende krav til offentlige bygninger.
Det fremgår af lov om fremme af energibesparelser i bygninger, at klima-,
energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at offentlige
institutioner og virksomheder m.v., som afgrænset i lovens § 22, stk. 1, skal
overholde en række nærmere oplistede forhold, jf. § 21, stk. 1. Det omfatter
bl.a. mulighed for at fastsætte regler om, at der ved lejeaftale for bygninger
skal sikres, at det pågældende lejemål opfylder visse energikrav, jf. § 21,
stk. 1, nr. 7, at der ved køb af bygninger inden for den statslige forvaltning
skal sikres, at disse bygninger opfylder visse energikrav, jf. § 21, stk. 8, og
at der ved køb af bygninger ellers skal tilskyndes til at sikre, at bygningerne
opfylder visse energikrav, jf. § 21, stk. 1, nr. 9. Ministeren kan undtage visse
offentlige institutioner eller virksomheder m.v. helt eller delvis ved
fastsættelse af reglerne, jf. § 21, stk. 5.
Bemyndigelsen er i lovens § 22, stk. 1, afgrænset til 1) den offentlige
forvaltning, 2) institutioner, selskaber, foreninger m.v., hvis mere end 50
pct. af udgifterne ved deres virksomhed dækkes af offentlige midler, eller
hvis de ved eller i henhold til lov har fået tillagt beføjelser til at træffe
afgørelse på det offentliges vegne, og 3) virksomheder, der ejes af det
offentlige, eller hvor det offentlige har bestemmende indflydelse.
Side 208/221
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.1. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Det foreslås, at § 21, stk. 1,
nr. 7-9,
ophæves.
De foreslåede ophævelser vil medføre, at bemyndigelserne i § 21, stk. 1, nr.
7-9, om fastsættelse af energikrav, som vil finde anvendelse ved indgåelse
af lejeaftale eller køb af bygninger, vil udgå.
Den foreslåede ophævelse skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr.
4, hvor det foreslås at indsætte en ny § 12 om offentlige udbud i lov om
fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion.
Bemyndigelserne vil indholdsmæssigt videreføres med de nye
bemyndigelsesbestemmelser om offentlige udbud, som foreslås indsat i lov
om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion, således at
bestemmelserne om energieffektivitet i offentlige udbud samles i én lov.
§ 21, stk. 1, nr. 10 og 11, bliver herefter nr. 7 og 8.
Den foreslåede ændring af bestemmelsen i § 21, stk. 2, nr. 10 og 11, der
bliver nr. 7 og 8, er en lovteknisk konsekvens af, at nr. 7-9 ophæves.
Til nr. 4
I lov om fremme af energibesparelser i bygninger indeholder ingen
bestemmelser, der giver klima-, energi- og forsyningsministeren mulighed
for at fastsætte regler om indhentning af oplysninger om bygninger, som
ejes eller lejes, offentlige institutioner og virksomheder m.v., som er nævnt
i § 22, stk. 1. Loven indeholder heller ingen bestemmelser, der giver
ministeren mulighed for at offentliggøre oplysninger om energi- og
vandforbrug og offentliggøre oplysninger om bygninger, som ejes eller lejes
af de offentlige institutioner og virksomheder m.v., som er nævnt i § 22, stk.
1, eksempelvis offentliggørelse af oplysninger om renoveringer af
bygninger.
Det foreslås at indsætte et nyt
stk. 5
i
§ 21,
hvorefter klima-, energi-, og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om indhentning af oplysninger om
bygninger af bygninger, som ejes eller lejes af de offentlige institutioner og
virksomheder m.v., som er nævnt i § 22, stk. 1, eksempelvis om
renoveringer af bygninger.
Den foreslåede bemyndigelse indebærer, at klima-, energi- og
forsyningsministeren vil få mulighed for at fastsætte regler om indhentning
Side 209/221
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
af oplysninger om offentlige institutioners og virksomheder m.v. ejede eller
lejede bygninger uden institutionernes og virksomhedernes m.v.
involvering.
Ændringen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 7. Den
foreslåede ændring vil bidrage til at muliggøre implementering af
energieffektivitetsdirektivets artikel 6 med hensyn til opgørelse og
rapportering af årlige renoveringer til EU-kommissionen, samt bidrage til
fortegnelsen over offentlige organers bygninger, jf. artikel 6, stk. 5,
hvorefter medlemsstaterne forpligtes til at oprette, ajourføre og
offentliggøre en fortegnelse over offentlige organers ejede og benyttede
bygninger.
Den foreslåede bemyndigelse udgør sammen gældende § 6, stk. 1, nr. 2 og
stk. 2 og de foreslåede bemyndigelser i § 13, stk. 4. nr. 5 i lov om fremme
af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion og i § 21, stk. 1, nr. 5
og § 21, stk. 6 lov om fremme af energibesparelser i bygninger rammen for
at gennemførelsen af forpligtelsen ved energieffektivitetsdirektivets artikel
6, stk. 5.
Det foreslås at indsætte nyt
stk. 6
i § 21, hvorefter klima-, energi- og
forsyningsministeren kan offentliggøre de i stk. 1, nr. 5 indberettede
oplysninger og de i stk. 5 indhentede oplysninger.
Den foreslåede bemyndigelse vil medføre, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan offentliggøre indberettede oplysninger efter stk.
1, nr. 5, om energi- og vandforbrug og om bygninger m.v. og indhentede
oplysninger efter stk. 5, om bygninger m.v. Det forventes, at der vil blive
offentliggjort oplysninger om renoveringer af bygninger, som ejes eller lejes
af offentlige organer.
Den foreslåede ændring vil bidrage til at muliggøre implementering af
energieffektivitetsdirektivets artikel 6 med hensyn til opgørelse og
rapportering af årlige renoveringer til EU-kommissionen, samt bidrage til
fortegnelsen over offentlige organers bygninger, jf. artikel 6, stk. 5,
hvorefter medlemsstaterne forpligtes til at oprette, ajourføre og
offentliggøre en fortegnelse over offentlige organers ejede og benyttede
bygninger.
Den foreslåede bemyndigelse udgør sammen med gældende § 6, stk. 1, nr.
2 og stk. 2 og de foreslåede bemyndigelser i § 13, stk. 4. nr. 5 i lov om
fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion og i § 21, stk.
Side 210/221
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
1, nr. 5 og § 21, stk. 6 lov om fremme af energibesparelser i bygninger
rammen
for
at
gennemførelsen
af
forpligtelsen
ved
energieffektivitetsdirektivets artikel 6, stk. 5.
Ændringen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 7.
Bestemmelsen vil sikre sammenhæng med lov om fremme af effektiv
energianvendelse og drivhusgasreduktion, hvorefter der også kan
offentliggøres indberettede og indhentede oplysninger.
Regler fastsat i medfør af bemyndigelsen vil kunne blive anvendt i
situationer, hvor offentlige organer ikke overholder reglerne om
indberetning, eller oplysninger ikke kan indhentes fra allerede tilgængelige
datakilder.
Det er ikke hensigten, at udnytte bemyndigelse til at fastsætte regler, der går
videre end hvad direktivet kræver, medmindre der indgås aftale herom.
Udmøntning af regler vil endvidere følge retningslinjerne for
implementering af ikke-erhvervsrettet EU-regulering og principperne for
implementering af erhvervsrettet EU-regulering.
Indhentning, indberetning og offentliggørelse af oplysninger vil ske under
hensyn til sikkerhedsmæssige aspekter og af hensyn til behandling af energi-
vandforbrugsoplysninger, der kan henføres til en person. Der henvises i
øvrigt til pkt. 4. om behandling af personoplysninger i lovforslagets
almindelige bemærkninger
Det er ikke hensigten at udnytte bemyndigelsen til at offentliggøre flere
oplysninger, end hvad direktivet kræver, medmindre der indgås aftale
herom. Udmøntning af regler vil endvidere følge implementering af ikke-
erhvervsrettet EU-regulering og principperne for implementering af
erhvervsrettet EU-regulering.
Til § 5
Til nr. 1
Lov om elforsyning (herefter elforsyningsloven) indeholder bl.a. regler om
energidistributører, distributionssystemoperatører og energileverandører i
detailleddet for så vidt angår elforsyningen. Loven indeholder desuden en
række bemyndigelser, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren
kan fastsætte nærmere regler herom.
Side 211/221
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
Af lovens formålsbestemmelser i § 1, stk. 1, fremgår, at loven har til formål
at sikre, at elforsyningen tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse
med hensyn til klima, miljø, elforsyningssikkerhed, forbrugerbeskyttelse og
samfundsøkonomi. Endvidere fremgår, at loven skal fremme effektiv
energianvendelse og fleksibilitet i energisystemet, sikre en effektiv
anvendelse af økonomiske ressourcer og sikre konkurrencen i
energisektoren, jf. lovens § 1, stk. 2, nr. 3-6.
I lovens § 5, nr. 12, defineres elhandelsvirksomheder som virksomheder, der
sælger elektricitet til eller køber elektricitet af den, der omfattes af et
aftagenummer, eller virksomhed, de sælger elektricitet på engrosmarkedet.
I lovens § 5, nr. 22, defineres kollektive elforsyningsvirksomheder som
offentligt eller privatejede elforsyningsvirksomheder med bevilling samt
elforsyningsvirksomhed, der varetages af Energinet eller denne
virksomheds helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3 i lov om
Energinet, som på offentligt regulerede vilkår har til formål at udføre
aktiviteter som net-, transmissions-, eller systemansvarlig virksomhed.
I elforsyningslovens § 5, nr. 26, defineres netvirksomheder som
virksomheder med bevilling, der driver distributionsnet.
I elforsyningslovens § 5, nr. 30, defineres systemansvarlige virksomheder
som virksomheder, der har det overordnede ansvar for at opretholde
elforsyningssikkerhed og en effektiv udnyttelse af et sammenhængende
elforsyningssystem.
Af lovens § 20 a, stk. 1, følger, at transmissions- og
netvirksomhedsvirksomheder skal opstille et program for intern
overvågning, som beskriver virksomhedernes tiltag for at forhindre
diskriminerende adfærd. Virksomhederne skal sikre overholdelse af et
program for intern overvågning samt sikre, at det kontrolleres på passende
måde. En årsberetning med en beskrivelse af programmet samt kontrollen
af dette skal offentliggøres og anmeldes til Forsyningstilsynet. Efter lovens
§ 20 a, stk. 2, skal de omfattede virksomheder endvidere udpege en
uafhængig overvågningsansvarlig.
Af elforsyningslovens § 28 b, stk. 1, 1. pkt., følger, at Energinet som
systemansvarlig virksomhed skal opstille et program for intern overvågning,
som beskriver Energinets tiltag for at forhindre ikke-diskriminerende
adfærd.
Side 212/221
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
Af elforsyningslovens § 31, stk. 1, følger, at Energinet ved udførelsen af
sine opgaver skal bidrage til at sikre, at der skabes de bedst mulige
betingelser for konkurrence på markeder for produktion og handel med
elektricitet, jf. lovens § 1, stk. 2.
Af elforsyningslovens § 31, stk. 2, følger, at Energinet skal stille vilkår for
brugernes adgang til at benytte virksomhedens ydelser, og at disse vilkår
skal være objektive, ikkediskriminerende og offentligt tilgængelige og
blandt andet kan vedrøre forhold, som bidrager til at sikre bedst mulig
konkurrence for produktion og handel med elektricitet, i medfør af lovens §
31, stk. 2, 2. pkt., nr. 3.
Endvidere fremgår bestemmelser af elforsyningslovens kapitel 10 om
regulering af priser og betingelser for kollektive elforsyningsvirksomheder
og registrerede elhandelsvirksomheder på detailmarkedet. F.eks. fremgår af
lovens § 73 a, stk. 1, at priser og betingelser for anvendelse af transmissions-
og distributionsnet, herunder for levering af ydelser til de kollektive
elforsyningsvirksomheder,
fastsættes
af
de
kollektive
elforsyningsvirksomheder efter offentliggjorte metoder, som er godkendt af
Forsyningstilsynet.
Herudover følger af elforsyningslovens 83, stk. 2, at Forsyningstilsynet gør
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen opmærksom på forhold, som tilsynet
mener kan være i strid med konkurrencelovgivningen.
Den gældende 1. fodnote til titlen til elforsyningsloven indeholder en
henvisning til, at loven gennemfører direktivforpligtelser, herunder det
tidligere energieffektivitetsdirektiv.
Det foreslås, at
fodnoten
til elforsyningslovens titel nyaffattes, hvorefter det
bl.a. vil fremgå, at loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/1791 af 13. september
2023 om energieffektivitet og om ændring af forordning (EU) 2023/955
(omarbejdning), EU-Tidende 2023, nr. L 231, side 1.
Den foreslåede ændring vil medføre, at det af fodnoten vil fremgå, at loven
indeholder
bestemmelser,
som
gennemfører
dele
af
energieffektivitetsdirektivet, som skal være gennemført i dansk ret senest
den 11. oktober 2025.
Henvisningen til energieffektivitetsdirektivet vil bl.a. skulle forstås som, at
elforsyningsloven sammenholdt med netvirksomhedsbekendtgørelsen
Side 213/221
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
allerede implementerer dele af energieffektivitetsdirektivet, navnlig artikel
29, stk. 8, om forbud mod konkurrenceforvridende og diskriminerende
adfærd på markedet for energidistributører, distributionssystemoperatører
og energileverandører i detailleddet, samt tilhørende definitioner i
direktivets artikel 2.
Det bemærkes, at eventuelle regler, der er eller vil blive udstedt i medfør af
lovens bemyndigelser til at fastsætte krav til distributionsselskaber og
elmarkeder, på samme vis som elforsyningsloven bør indeholde en
notehenvisning om gennemførelse af dele af energieffektivitetsdirektivet.
Til nr. 2
Det følger af elforsyningsloven, at lovens formål er at sikre, at landets
elforsyning tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse med hensyn
til klima, miljø, elforsyningssikkerhed, forbrugerbeskyttelse og
samfundsøkonomi. I henhold til bestemmelsens stk. 2 skal loven i
overensstemmelse med nævnte hensyn bl.a. fremme effektiv
energianvendelse og sikre en effektiv anvendelse af økonomiske ressourcer.
Efter § 20 i elforsyningsloven, skal transmissions- og netvirksomheder sikre
en tilstrækkelig og effektiv transport af elektricitet med tilhørende ydelser.
Endvidere skal netvirksomheder måle den elektricitet, der transporteres
igennem virksomhedens net, og den elektricitet, der leveres til elkunder eller
aftages fra elproducenter inden for netvirksomhedens netområde, jf. § 22,
stk. 1, nr. 2 i elforsyningsloven.
Det fremgår af § 22, stk. 1, nr. 5 og 7 i elforsyningsloven, at en
netvirksomhed skal sikre realisering af dokumenterbare energibesparelser
og basere udviklingen af nettet i netvirksomhedens netområde på en
gennemsigtig netudviklingsplan, som netvirksomheden skal offentliggøre
hvert andet år.
Det specificeres i § 19 i bekendtgørelse nr. 1655 af 4. december 2023 om
varetagelse af netvirksomhedsaktiviteter (netvirksomhedsbekendtgørelsen),
at netudviklingsplanen skal indeholde en opgørelse af det forventede behov
for alternative løsninger til netinvesteringer såsom fleksibelt elforbrug eller
energieffektivitet.
Efter § 18, stk. 1-2 i netvirksomhedsbekendtgørelsen skal
netudviklingsplanerne indeholde behovsvurdering i forhold til udvidelser
eller opgraderinger skal være målrettet de forventede udfordringer i relation
Side 214/221
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
til
netinfrastrukturen,
såsom
kapacitetsbegrænsninger
eller
spændingsregulering, med særlig vægt på spændingsniveauer på eller over
50 kV. Stk. 2. Såfremt netvirksomheden har forventning om relevante
udfordringer
i
relation
til
netinfrastrukturen,
såsom
kapacitetsbegrænsninger eller spændingsregulering, på spændingsniveauer
under 50 kV, skal disse desuden fremgå. Relevante udfordringer er
situationer, der potentielt kan løses varigt eller midlertidigt ved anvendelse
af alternative løsninger til netinvesteringer såsom anskaffelse af
fleksibilitetsydelser eller energieffektivitetsforanstaltninger.
Kapitel 8 i netvirksomhedsbekendtgørelsen indeholder regler angående
fleksibilitetsydelser, som skal være med til at sikre optimal udnyttelse af
ressourcer, garantere sikker og effektiv drift af det sammenhængende
elforsyningsnet.
Det fremgår af § 28, stk. 1 i elforsyningsloven, at Energinet skal udføre
opgaver, der bl.a. sikre, at der udføres forsknings- og udviklingsaktiviteter,
som er nødvendige for en fremtidig miljøvenlig og energieffektiv
transmission og distribution af elektricitet.
Det foreslås, at indsætte et nyt
stk. 6
i § 20 i elforsyningsloven, hvorefter
klima-, energi- og forsyningsministeren gives bemyndigelse til at fastsætte
nærmere regler om anvendelsen af princippet om energieffektivitet først jf.
artikel 2, nr. 18, i forordning (EU) 2018/1999 og artikel i direktiv (EU)
2023/1791 om energieffektivitet i forbindelse med netplanlægning,
netudvikling og større investeringsbeslutninger samt i forbindelse med de
kollektive elforsyningsvirksomheder og Forsyningstilsynets opgaver,
pligter og tilsyn.
Den forslåede bestemmelse er begrundet i, at der ikke i dansk ret er adgang
til, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om krav
til anvendelsen af princippet om energieffektivitet først for netplanlægning,
netudvikling og investeringsbeslutninger, og i forbindelse med de kollektive
elforsyningsvirksomheder- og Forsyningstilsynets opgaver, pligter og
tilsyn.
Bestemmelsen vil gøre det muligt at implementere
energieffektivitetsdirektivets artikel 27 i dansk ret.
dele
af
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om Forsyningstilsynets,
Energinets og netvirksomhedernes anvendelse af princippet om
Side 215/221
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
energieffektivitet først i beslutninger, godkendelser, kontrol og overvågning
vedrørende udformningen og driften af elinfrastrukturen.
Ministeren vil kunne fastsætte regler om Energinet- og netvirksomhedernes
anvendelse af princippet i forbindelse med deres langsigtede
udviklingsplaner
og
netudviklingsplaner
samt
større
investeringsbeslutninger.
Ministeren vil få mulighed for at fastsætte regler om cost-benefit-analyser,
herunder indhold, retningslinjer og metoderne for disse. Endvidere hvilke
aktører og projekter, der kræver en cost-benefit-analyse og vurdering af
energieffektivitetsløsninger.
Bemyndigelsesbestemmelsen vil give ministeren adgang til, at udstede
regler om overvågning og opgørelse af nettab og indberetning af
foranstaltninger, der forbedrer neteffektiviteten.
Til § 6
Til nr. 1
Gasforsyningsloven indeholder bl.a. bestemmelser om energidistributører,
distributionssystemoperatører og energileverandører i detailleddet for så
vidt angår gasforsyningen.
Af gasforsyningslovens formålsbestemmelse i § 1, stk. 1, fremgår, at loven
har til formål at sikre, at landets gasforsyning, herunder brintforsyning,
tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse med hensynet til
forsyningssikkerheden, samfundsøkonomi, miljø, forbrugerbeskyttelse og
opfyldelse af EU-retlige forpligtelser vedrørende forsyningssikkerheden i
EU. Af lovens § 1, stk. 2, fremgår, at den i overensstemmelse med de i § 1,
stk. 1 nævnte formål særligt skal fremme en bæredygtig energianvendelse,
herunder ved energibesparelser, samt sikre en effektiv anvendelse af
økonomiske ressourcer og skabe konkurrence på markeder for handel med
gas.
I lovens § 6, stk. 1, nr. 6, defineres distributionsselskaber som enhver fysisk
eller juridisk person, der varetager distribution og er ansvarlig for driften og
vedligeholdelsen og om nødvendigt etablering og ændring af selskabets
infrastruktur for at sikre, at distributionssystemet på lang sigt kan
tilfredsstille en rimelig efterspørgsel efter distribution af gas. Derudover
Side 216/221
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
defineres gasleverandører i lovens § 6, stk. 1, nr. 11, som enhver fysisk eller
juridisk person, der varetager forsyning med gas.
Af lovens § 11 a, stk. 1, fremgår, at distributions- og lagerselskaber skal
opstille et program for intern overvågning, som beskriver selskabets tiltag
for at forhindre diskriminerende adfærd. Selskaberne skal sikre
overholdelsen af programmet for intern overvågning samt sikre, at det
kontrolleres på passende måde. En årsberetning med en beskrivelse af
programmet samt kontrollen af dette skal offentliggøres og anmeldes til
Forsyningstilsynet.
Af gasforsyningslovens § 37, stk. 1, fremgår, at priser for
distributionsselskabernes ydelser fastsættes under hensyntagen til
selskabernes omkostninger til indkøb af energi, lønninger, tjenesteydelser,
administration, vedligeholdelse, andre driftsomkostninger og afskrivninger
samt forrentning af kapital. I medfør af lovens § 37, stk. 2, fastsættes
priserne efter rimelige, objektive, gennemsigtige og ikkediskriminerende
kriterier i forhold til, hvilke omkostninger de enkelte brugere af systemet og
forbrugere giver anledning til.
Gasleverandører skal i medfør af gasforsyningslovens § 45 b, stk. 1, sørge
for, at relevante data om alle transaktioner vedrørende kontrakter med
engroskunder, transmissionsselskaber eller transmissionssystemejere og
systemoperatører og lager- og LNG-selskaber om levering af gas er til
rådighed for Forsyningstilsynet, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og
Europa-Kommissionen i mindst 5 år med henblik på opfyldelsen af deres
opgaver. Af lovens § 45 b, 3, 1. pkt. følger endvidere, at Forsyningstilsynet
kan træffe afgørelse om, at dele af de oplysninger, der er nævnt i stk. 1,
stilles til rådighed for andre markedsdeltagere.
Herudover følger af gasforsyningslovens § 47, stk. 1, 1. pkt., krav om, at
gasselskaber skal udearbejde en årsrapport og lade denne revidere i henhold
til regnskabsloven. Efter lovens § 47, 2 skal årsrapporteringen sikre, at
gasselskaberne undgår forskelsbehandling, krydssubsidiering og
konkurrenceforvridning.
Den gældende fodnote til titlen til gasforsyningsloven indeholder en
udtømmende opremsning af de direktiver, som loven gennemfører eller
delvis gennemfører.
Det foreslås, at
fodnoten
til gasforsyningslovens titel ændres således, at det
af fodnoten vil fremgå, at gasforsyningsloven gennemfører dele af Europa-
Side 217/221
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
Parlamentets og Rådets direktiv 2023/1791/EU om energieffektivitet og
ændring af forordning 2023/955 (omarbejdning), EF-Tidende 2023, nr. L
231, side 1.
Henvisningen til energieffektivitetsdirektivet vil bl.a. skulle forstås som, at
gasforsyningsloven
allerede
implementerer
dele
af
energieffektivitetsdirektivet, navnlig artikel 29, stk. 8 om forbud om forbud
mod konkurrenceforvridende og diskriminerende adfærd på markedet for
energidistributører, distributionssystemoperatører og energileverandører i
detailleddet, samt tilhørende definitioner i direktivets artikel 2.
Det bemærkes, at eventuelle regler der er eller vil blive udstedt i medfør af
lovens bemyndigelser til at fastsætte krav til distributionsselskaber og
gasleverandører, på samme vis som gasforsyningsloven bør indeholde en
notehenvisning om gennemførelse af dele af energieffektivitetsdirektivet.
Til nr. 2
Det følger af § 1 i gasforsyningsloven, at landets gasforsyning tilrettelægges
og gennemføres i overensstemmelse med hensyn til klima, miljø,
gasforsyningssikkerhed, forbrugerbeskyttelse og samfundsøkonomi. Loven
skal i overensstemmelse med nævnte hensyn bl.a. fremme bæredygtig
energianvendelse herunder energibesparelser, samt sikre en effektiv
anvendelse af økonomiske ressourcer.
Det fremgår af § 11, stk. 1, i gasforsyningsloven, at transmissionsselskaber
eller
transmissionssystemejere
og
systemoperatører
og
distributionsselskaber skal sikre en tilstrækkelig og effektiv transport af gas
med tilhørende ydelser i egne systemer, herunder opretholde den fysiske
balance i systemet, stille fornøden transportkapacitet til rådighed, sikre
måling af levering og aftag af gas i systemet og give systembrugerne og
sammenkoblede selskaber nødvendige oplysninger om måling af gas, der
transporteres gennem systemet.
Det fremgår af lovens § 11, stk. 2, at klima-, energi- og forsyningsministeren
kan fastsætte regler om gennemførelsen af bestemmelserne i § 11, stk. 1,
herunder regler om afgrænsning af opgaverne.
Det fremgår af § 7 i bekendtgørelse nr. 1818 af 28, december 2023 om
systemansvarlig virksomhed og anvendelse af gassystemet, at Energinet
skal udarbejde en langsigtet udviklingsplan, som skal give et samlet
overblik over den planlagte udbygning af gastransmissionssystemet på kort
Side 218/221
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
sigt og det langsigtede behov for udviklingen af gastransmissionssystemet
for en 20-årig periode. Transmissionsselskabet skal offentliggøre planen
hvert andet år.
Det specificeres i § 18 i bekendtgørelse om systemansvarlig virksomhed, at
denne udviklingsplan skal indeholde en opgørelse af det forventede behov
for alternative løsninger til systeminvesteringer.
Det fremgår af § 2 i bekendtgørelse nr. 555 af 28. maj 2024 om
distributionsselskabers planer for det fremtidige behov for
distributionskapacitet og systemudvikling, at et distributionsselskab skal
udarbejde én fælles plan for det fremtidige behov for distributionskapacitet
og udvikling af det eksisterende gasdistributionssystem og det kommende
system til distribution af brint af behørig gaskvalitet. Det fremgår af
bekendtgørelsens § 2, stk. 2, at udvikling skal forstås som forpligtelsen for
et infrastrukturselskab til at tilrettelægge sin forretningsførelse over sin
infrastruktur mest hensigtsmæssigt. Det indebærer, at alternative løsninger
til fysisk infrastruktur overvejes og medregnes i infrastrukturselskabets
muligheder i løsningskataloget.
Den gældende gasforsyningslov indeholder ikke bestemmelser, som
bemyndiger klima-, energi- og forsyningsministeren til at kunne fastsætte
regler for, hvorledes transmissions- og distributionsselskaber skal anvende
princippet om energieffektivitet først i forbindelse med deres
systemplanlægning, systemudvikling og investeringsbeslutninger i henhold
til energieffektivitetsdirektivet
–
eller i forbindelse med den regulerende
myndigheds afgørelser m.v. i forhold til, om markedets aktører har anvendt
princippet korrekt i deres opgaver.
Det foreslås, at indsætte et nyt
stk. 4
i § 11 i gasforsyningsloven, hvorefter
klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om
energieffektivitet først, jf. artikel 2, nr. 18, i forordning (EU) 2018/1999 og
artikel 3 i direktiv (EU) 2023/1791 om energieffektivitet i forbindelse med
systemplanlægning, systemudvikling og større investeringsbeslutninger
samt i forbindelse med de kollektive gasforsyningsselskaber- og
Forsyningstilsynets opgaver, pligter og tilsyn.
Den foreslåede bemyndigelse har til formål at give ministeren mulighed for
at fastsætte mere detaljerede regler om, hvorledes energieffektivitet først
princippet skal anvendes i forbindelse med transmissions- og
distributionsselskabernes systemplanlægning, systemudvikling og konkrete
Side 219/221
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
investeringsbeslutninger samt i forbindelse med Forsyningstilsynets
afgørelser vedrørende driften af gasinfrastrukturen, herunder afgørelser om
tarifstrukturer.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om Forsyningstilsynets samt
transmission- og distributionsselskabers anvendelse af princippet om
energieffektivitet først i beslutninger, godkendelser, kontrol og overvågning
vedrørende udformningen og driften af gasinfrastrukturen.
Ministeren vil kunne fastsætte regler om transmission- og
distributionsselskabers anvendelse af princippet om energieffektivitet først
i forbindelse med deres langsigtede udviklingsplaner og udviklingsplaner,
og desuden større investeringsbeslutninger.
Ministeren vil få mulighed for at fastsætte regler om cost-benefit-analyser,
herunder indhold, retningslinjer og metoderne for disse. Endvidere kan der
fastsættes regler om, hvilke aktører og projekter-, der kræver en cost-
benefit-analyse, samt vurdering af energieffektivitetsløsninger.
Bemyndigelsesbestemmelsen vil give ministeren adgang til, at udstede
regler om overvågning og opgør af nettab og indberetning af
foranstaltninger, der forbedrer systemeffektiviteten.
Til § 7
Til nr. 1
Den gældende § 27, stk. 1, nr. 2, indeholder en fejlhenvisning til LER-lovens
§ 8, stk. 1. Formålet med § 27, stk. 1, nr. 2, er strafbelægge en graveaktørs
manglende
overholdelse
af
forundersøgelsespligten.
Forundersøgelsespligten er reguleret i LER-lovens § 7, stk. 1, og ikke § 8,
stk. 1.
Det foreslås, at henvisningen til § 8, stk. 1, ændres til § 7, stk. 1, hvorefter
det vil fremgå, at medmindre strengere straf er forskyldt efter anden
lovgivning, straffes med bøde den, der forsætligt eller groft uagtsomt
undlader at forespørge om ledningsoplysninger i Ledningsejerregistret, jf. §
7, stk. 1.
Bødestraf vil for eksempel kunne komme på tale i situationer, hvor en
graveaktør graver uden at have forespurgt om ledningsoplysninger i
Ledningsejerregistret. Dette kan for eksempel være fordi graveaktøren ikke
Side 220/221
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om implementering af dele af energief-fektivitetsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
UDKAST
vil vente på at få ledningsoplysningerne udleveret, før gravearbejdet sættes
i gang og der ikke er tale om uopsættelige reparationsarbejder.
En ledningsejer, der opdager, at en graveaktør ikke har forespurgt om
ledningsoplysninger før et gravearbejde, kan anmelde graveaktøren til
politiet, som skal tage stilling til, om graveaktøren kan straffes.
Til § 8
Det foreslås i
stk. 1,
at loven skal træde i kraft den 11. oktober 2025.
Den foreslåede ikrafttrædelse af lovforslaget vil medføre, at lovforslaget
træder i kraft i overensstemmelse med implementeringsfristen for
energieffektivitetsdirektivet. Dette vil indebære, at lovforslaget vil afvige
fra de fælles ikrafttrædelsesdatoer. Lovens § 7 forventes dog at skulle træde
i kraft den 1. juli 2025.
Det foreslås i
stk. 2,
at lovforslagets § 1, nr. 7, træder i kraft den 1. juli 2025.
Det foreslås i
stk. 3,
at regler udstedt i medfør af §§ 13, stk. 2, nr. 3, 14 a, 17
a og 17 b i lov om fremme af effektiv energianvendelse og
drivhusgasreduktion og § 21, stk. 1, nr. 7-9, i lov om fremme af
energibesparelser i bygninger forbliver i kraft, indtil de ophæves eller
afløses af regler udstedt i medfør af § 12, 17, stk. 4, 21 a, og 21 b i lov om
fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at bekendtgørelser, som er
udmøntet ved de nævnte bemyndigelser opretholdes, efter at
bemyndigelserne vil videreføres til andre bestemmelser i loven.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med de foreslåede ændringer i
lovforslagets § 1, nr. 4, 5, 10, 12, 13 og 21, og § 4, nr. 3.
Ingen af de love, hvori der med lovforslaget foreslås indsat ændringer,
gælder for Færøerne og Grønland.
xxxxx
Side 221/221