KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 52: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
KEF Alm.del Bilag 52
Offentligt

UDKAST

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25

KEF Alm.del - Bilag 52

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om miljøvur-

dering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), lov om

offentlige veje m.v. og jernbaneloven

(Ændring af tilladelsesprocessen for elproducerende anlæg på havet, æn-

dring af minimumsfrister for høring over miljøkonsekvensrapporter, æn-

dring af VVM-kompetencen for elproduktionsanlæg på havområdet, mu-

lighed for forbehold af særskilt ret over solcelleanlæg på erhvervsbygnin-

ger m.v.)

§1

I lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1031 af 6.

september 2024, foretages følgende ændringer:

Efter § 3 stk. 9 indsættes som et nyt

stk. 10:

»Ministeren for grøn trepart kan efter forhandling med klima-, energi- og

forsyningsministeren fastsætte regler om opkrævning af gebyrer til dækning

af ministeren for grøn treparts omkostninger ved administration og tilsyn i

forbindelse med screening af projekter i et fremskyndelsesområde til net- og

lagringsinfrastruktur.«

§ 9, stk. 2, nr. 1,

ændres »4 uger« til: »2 uger«.

Efter § 14 a indsættes før overskriften før § 18:

»Forbehold af særskilt ret over solcelleanlæg etableret på tagarealer

på erhvervsbygninger m.v.

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private pro-

jekters indvirkning på miljøet (VVM-direktivet), EU-Tidende 2012, nr. L 26, side 1, og

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 om ændring af di-

rektiv 2011/92/EU om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på

miljøet, EU-Tidende 2014, nr. L 124, side 1, og dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21.

maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, EF-Tidende 1992, nr. L 206,

side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013 om tilpasning

af visse direktiver vedrørende miljø på grund af Republikken Kroatiens tiltrædelse, EU-

Tidende 2013, nr. L 158, side 193, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle, EU-Tidende 2010, nr. L

20, side 7, som ændret ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af

visse direktiver vedrørende miljø på grund af Republikken Kroatiens tiltrædelse, EU-Ti-

dende 2013, nr. L 158, side 193.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 52: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

UDKAST

§ 15.

Uanset tinglysningslovens § 38 kan der forbeholdes særskilt ret

over solcelleanlæg, der etableres på tagarealer på erhvervsbygninger m.v.,

som er tilsluttet det kollektive elnet, hvis

1) anlægget kan borttages uden at gøre væsentlig skade på bygningen,

der senest på det tidspunkt, hvor etableringen af solcelleanlægget på-

begyndes tinglyses en deklaration om den særskilte ret, og om at ek-

sisterende pant- og udlægshavere, der er omfattet af lov om finansiel

virksomhed eller lov om forsikringsvirksomhed, har samtykket dertil.

Stk. 2.

Pant- og udlægshavere, der er omfattet af lov om finansiel virk-

somhed eller lov om forsikringsvirksomhed, kan nægte samtykke efter stk.

1, nr. 2, hvis forbehold af den særskilte ret over solcelleanlægget vil være

forbundet med væsentlige kreditmæssige risici for pant- eller udlægshaver

eller manglende overholdelse af den finansielle lovgivning for panthaver.

Meddelelse af eller nægtelse af samtykke skal ske inden for en frist på 30

dage.

Stk. 3.

Den særskilte ret efter stk. 1 består, uanset at ejendommen sælges

ved tvangsauktion.«

§ 22, stk. 7,

udgår »om ministerens adgang til at benytte forundersøgel-

sens resultater, jf. § 24, stk. 4, «.

§ 24

ophæves.

§ 25, stk. 1,

ændres »interne ledningsanlæg« til: »elkabler og installati-

oner«.

§ 25, stk. 2,

udgår »har ret til at udnytte en forundersøgelsestilladelse

efter § 24, stk. 1, 2 eller 4, og«.

Efter § 25 indsættes:

»§

26.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter ansøgning meddele

tilladelse til undersøgelser, som er nødvendige for at gennemføre væsentlige

ændringer i bestående anlæg, jf. § 25, stk. 1.

Stk. 2.

Ministeren kan fastsætte vilkår i forbindelse med en tilladelse efter

stk. 1, herunder om de forhold, som skal undersøges, undersøgelsernes for-

løb, udstyr, tilsyn og om miljø- og sikkerhedsforhold.«

§ 27

ændres »§

22 a, stk. 1, og § 25«

til: »dette kapitel«

10.

§ 29 b

affattes således:

UDKAST

»§ 29 b. Klima-, energi- og forsyningsministeren fører tilsyn med overhol-

delsen af vilkår og krav i tilladelser efter dette kapitel og i en udbudskon-

trakt, jf. § 23, stk. 1.«

11.

§ 58, nr. 1,

indsættes efter »§ 25, stk. 1,«: »§ 26, stk. 1,«.

12.

§ 58

indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:

»2) tilsyn med overholdelse af vilkår og krav i en udbudskontrakt, jf. § 23,

stk. 1.«

Nr. 2-3 bliver herefter nr. 3-4.

§2

I lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter

(VVM), jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af 3. januar 2023, som ændret ved lov

nr. 612 af 11. juni 2024, foretages følgende ændringer:

§ 17, stk. 4, nr. 2,

ændres »vand og vind« til: »vedvarende energikil-

der«, »interne ledningsanlæg« ændres til: »elkabler og installationer« og

»nr. 3, litra i og j« ændres til: »nr. 3, litra a, i og j«.

§ 35, stk. 5, 4. pkt.,

ændres »8 uger« til: »30 dage«.

§3

I lov om offentlige veje m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 435 af 24. april

2024, foretages følgende ændringer:

1. I

§ 17 h, stk. 5, 2. pkt.,

stk. 6, 2. pkt.,

ændres »8 uger« til: »30 dage«.

§4

I jernbaneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1091 af 11. august 2023, foretages

følgende ændringer:

§ 38 h, stk. 5, 2. pkt.,

stk. 6, 2. pkt.,

ændres »8 uger« til: »30 dage«.

§5

UDKAST

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2025.

Stk. 2.

§ 3 og § 4 finder ikke anvendelse på miljøkonsekvensvurderinger

og eventuelle supplerende oplysninger for projekter, der tillades ved anlægs-

lov, hvor Vejdirektoratet eller Banedanmark har sendt miljøkonsekvensrap-

port m.v., jf. lov om offentlige veje § 17 h, stk. 6, og jernbaneloven § 38 h,

stk. 6, i høring inden lovens ikrafttrædelse.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

2.1.

Indledning

Lovforslagets hovedpunkter

Ændring af tilladelsesprocessen for elproducerende an-

læg på havet

Gældende ret

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Ændring af minimumsfrister for høring over miljøkonse-

kvensrapporter

Gældende ret

2.1.1.

2.1.2.

2.1.3.

2.2.

2.2.1.

2.2.1.1.

Forhold til EU-retten

2.2.1.2. Forholdet til Århuskonventionen og Espoo-konventionen

2.2.2.

Ministeriet for Grøn Treparts og Transportministeriets

overvejelser

Den foreslåede ordning

Ændring af kompetence til at foretage miljøvurderinger

af projekter vedrørende vedvarende energikilder på havet

Gældende ret

Ministeriet for Grøn Treparts overvejelser

Den foreslåede ordning

Mulighed for forbehold af særskilt ret over solcelleanlæg

på erhvervsbygninger

2.2.3.

2.3.

2.3.1.

2.3.2.

2.3.3.

2.4.

UDKAST

2.4.1.

2.4.2.

2.4.3.

2.5.

2.5.1.

Gældende ret

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Øvrige ændringer

Ny § 26 i VE-loven om tilladelse til undersøgelser i for-

bindelse med væsentlige ændringer i bestående elproduk-

tionsanlæg

Gældende ret

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Konsekvensændring af VE-lovens § 9, stk. 2, 1. pkt. på

baggrund af ændring af frist for høring over miljøkonse-

kvensrapport

Gældende ret

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

2.5.1.1

2.5.1.2

2.5.1.3

2.5.2.

2.5.2.1

2.5.2.2

2.5.2.3. Den foreslåede ordning

2.5.3

2.5.3.1

2.5.3.2

2.5.3.3

2.5.4.

Præcisering af ’interne ledningsanlæg’ i VE-lovens § 25

Gældende ret

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Ændring af VE-lovens § 27 om naturbeskyttelse

2.5.4.1. Gældende ret

2.5.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

2.5.4.3. Den foreslåede ordning

UDKAST

2.5.5.

2.5.5.1

2.5.5.2

2.5.5.3

2.5.6.

Ændring af tilsyns- og gebyrbestemmelser i VE-loven

Gældende ret

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Hjemmel til gebyrfinansiering af en screeningsproces

2.5.6.1. Gældende ret

2.5.6.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

2.5.6.3. Den foreslåede ordning

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-

kvenser for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

VVM-direktivet

Naturbeskyttelsesdirektiverne

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

8.1.

8.2.

10.

1. Indledning

Lovforslaget implementerer en række ændringer af lov om vedvarende

energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1031 af 6. september 2024 med senere æn-

dringer (herefter VE-loven), der bidrager til at optimere og præcisere pro-

cessen for tilladelser til VE-anlæg, muliggøre opstilling af flere solceller på

UDKAST

erhvervstage, sikre hjemmel til gebyrfinansiering af tilsyns- og screening-

opgaver og at sikre overholdelse af EU-direktiver om naturbeskyttelse for

repowering-projekter.

Med lovforslaget implementeres dele af Klimaaftale om grøn strøm og

varme fra juni 2022, som omhandler et servicetjek og analysearbejde for at

fjerne barrierer i lovgivningen og skabe smidigere sagsbehandling og for-

korte godkendelses- og tilladelsesprocesser ifm. havvindmølleparker. Sam-

tidig præciseres en række bestemmelser i VE-lovens kapitel 3, som omhand-

ler tilladelser til VE-anlæg på havet, med tilhørende bemærkninger med

henblik på at gøre kapitel 3 mere klart og præcist. Lovforslaget vil også im-

plementere anbefalingen fra NEKST-arbejdsgruppen

Mere sol og vind på

land

om en forkortet høringsperiode ved genbehandling af miljøvurderin-

ger.

Lovforslaget ophæver procestrinnet i VE-loven, som fastslår, at opstillers

forundersøgelsesrapport skal godkendes af Energistyrelsen, før der kan sø-

ges om etableringstilladelse. Ophævelsen vurderes bl.a. at kunne indebære

en tidsmæssig besparelse i den samlede tilladelsesproces. Offentligheden

skal fortsat høres om opstillerens miljøkonsekvensrapport, og der vil fortsat

være mulighed for at påklage en etableringstilladelse (VVM-tilladelsen) ef-

ter VE-loven.

For at bidrage til en hurtigere myndighedsbehandling foreslås også en æn-

dring af minimumsfristen for høring over miljøkonsekvensrapporter efter

lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkreter projekter

(VVM), jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af 3. januar 2023, (herefter miljøvurde-

ringsloven), med det formål at give mulighed for en hurtigere myndigheds-

behandling inden for de fastsatte EU-retlige rammer. Ændringen gennem-

føres også i vejloven og jernbaneloven.

Med lovforslaget overflyttes også kompetencen til at miljøvurdere projek-

ter, der udnytter vedvarende energikilder, herunder flydende solcelleanlæg,

på havet i henhold til miljøvurderingsloven fra miljø- og ligestillingsmini-

steren (ressortoverført til ministeren for grøn trepart) til klima-, energi og

forsyningsministeren.

Dertil skaber lovforslaget mulighed for forbehold af særskilt ret over solcel-

leanlæg på tagarealer på erhvervsejendomme, som skal muliggøre flere fi-

nansieringsformer til solcelleanlæg, som er identificeret som et særligt fokus

Klimaaftale om mere grøn energi fra sol og vind på land

2023.

UDKAST

Det foreslås også, at der indføres en ny tilladelseshjemmel, som skal sikre,

at bl.a. EU-direktiverne på naturbeskyttelsesområdet overholdes i forbin-

delse med undersøgelser, som er nødvendige med henblik på at gennemføre

væsentlige ændringer til bestående elproduktionsanlæg (repowering) og le-

vetidsforlængelser. Endvidere foreslås det at justere og forenkle VE-lovens

tilsynsbestemmelse og gebyrbestemmelse om betaling for ansøgninger om

tilladelser og for tilsyn med bl.a. udbudskontrakter for så vidt angår elpro-

duktionsanlæg på havet.

Det foreslås, at der indføres hjemmel til, at ministeren for grøn trepart efter

forhandling med klima-, energi-og forsyningsministeren kan fastsætte reg-

ler om opkrævning af gebyrer til dækning af ministeren for grøn treparts

omkostninger ved administration og tilsyn i forbindelse med screening af

projekter i et fremskyndelsesområde til net- og lagringsinfrastruktur.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Ændring af tilladelsesprocessen for elproducerende anlæg på havet

2.1.1. Gældende ret

§§ 22-29 b i kapitel 3 i VE-loven indeholder de nærmere bestemmelser om

etablering af VE-teknologier på havet, herunder bestemmelser om tilladel-

ser til forundersøgelser til VE-anlæg, etablerings- og produktionstilladelser

til VE-anlæg samt fastsættelsen af vilkår ved meddelelse af tilladelser. VE-

lovens kapitel 3 er i hovedtræk delt sådan op, at bestemmelserne først regu-

lerer forundersøgelser til VE-anlæg (§§ 22-24), dernæst meddelelse af etab-

leringstilladelser til VE-anlæg (§ 25) og endelig meddelelse af elprodukti-

onstilladelse (§ 29). §§ 27 og 28 indeholder bestemmelser om miljøforhold.

VE-lovens § 22, stk. 1, fastslår i overensstemmelse med statens højhedsret

over søterritoriet og statens rettigheder i den eksklusive økonomiske zone,

at adgangen til at udnytte energi fra vedvarende energikilder på søterritoriet

og i den eksklusive økonomiske zone alene tilkommer den danske stat. For-

undersøgelser og efterfølgende udnyttelse af energi kan kun finde sted efter

tilladelse fra klima-, energi og forsyningsministeren, og ifølge bestemmel-

sens stk. 2 kan en forundersøgelsestilladelse alene gives ved et udbud.

Det følger af § 22, stk. 7, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan

fastsætte vilkår for tilladelsen, herunder om de forhold, som skal undersø-

ges, om rapportering, om forundersøgelsernes forløb og resultater, om mi-

nisterens adgang til at benytte forundersøgelsens resultater. § 22, stk. 8, be-

myndiger klima-, energi- og forsyningsministeren til at træffe afgørelse om

tilladelser efter stk. 2 og 7.

UDKAST

Forundersøgelser omfatter ansøgerens geofysiske og geotekniske undersø-

gelser med henblik på at vurdere det pågældende havareals egnethed til op-

stilling af et VE-anlæg. Forundersøgelserne omfatter også ansøgerens mil-

jøvurdering af det konkrete projekt (VVM), som munder ud i ansøgerens

miljøkonsekvensrapport.

Det følger af § 24, stk. 1, at når forundersøgelsen er afsluttet, skal forunder-

søgelsesrapporten inkl. ansøgerens miljøkonsekvensrapport indsendes til

klima-, energi- og forsyningsministeren, som tager stilling til, om forunder-

søgelsesrapporten kan godkendes. Inden godkendelse af forundersøgelses-

rapporten sender Energistyrelsen, som den myndighed, der for så vidt angår

disse forundersøgelser foretager vurdering efter miljøvurderingsloven (her-

efter VVM-myndighed), rapporten i høring hos en række myndigheder.

Godkendelsen afhænger af, om undersøgelserne opfylder de stillede krav,

herunder kravene til miljøkonsekvensrapporten, jf. miljøvurderingslovens §

20. Hvis forundersøgelsesrapporten bliver godkendt, skal ansøgeren i med-

før af § 24, stk. 2, inden 3 måneder efter godkendelsen afgøre, om denne

ønsker at opføre et produktionsanlæg eller eventuelt vil overdrage mulighe-

den til en anden. Overdragelsen kræver klima-, energi- og forsyningsmini-

sterens tilladelse og forudsætter, at overdragelsen sker til en virksomhed,

som lever op til kravene for at opnå etablerings- og produktionstilladelse.

Hvis fristen i § 24 stk. 2, overholdes, fastsættes en frist for modtagelse af

ansøgning om etableringstilladelse efter § 25. Der kan også stilles krav til

sikkerhedsstillelse for gennemførelse af projektet. Ønsker den ansøger, der

har udført forundersøgelsen, ikke at udnytte den godkendte forundersøgel-

sestilladelse, kan ministeren efter § 24, stk. 4, uden vederlag til ansøgeren

stille forundersøgelsesrapporten til rådighed for andre. Muligheden for at

stille rapporten til rådighed for andre foreligger først, hvis ansøgeren inden

3 måneder efter godkendelse af rapporten ikke har tilkendegivet, at ansøge-

ren selv ønsker at anvende den godkendte forundersøgelsestilladelse eller

ønsker at overdrage retten til tilladelsen.

VE-lovens § 25 indeholder regler om meddelelse af tilladelse til etablering

af elproduktionsanlæg. Det fremgår således af VE-lovens § 25, stk. 1, at

etablering af elproduktionsanlæg, der udnytter vedvarende energikilder,

med tilhørende interne ledningsanlæg på søterritoriet og i den eksklusive

økonomiske zone samt væsentlige ændringer i bestående anlæg, kun kan

foretages efter forudgående tilladelse fra klima-, energi- og forsyningsmini-

steren. I medfør af § 25, stk. 2, meddeles tilladelserne til ansøgere, der har

ret til at udnytte en forundersøgelsestilladelse efter § 24, stk. 1, 2 eller 4, og

som skønnes at have den fornødne tekniske og finansielle kapacitet.

UDKAST

VE-lovens § 25, stk. 3, indeholder hjemmel til, at klima-, energi- og forsy-

ningsministeren kan fastsætte vilkår i etableringstilladelsen til elprodukti-

onsanlæg. Disse vilkår angår bl.a. krav til konstruktion, indretning, installa-

tioner, opstilling, drift, nedtagning og sikkerhedsstillelse for nedtagning af

anlæg samt økonomiske, tekniske, sikkerheds- og miljømæssige forhold i

forbindelse med etablering og drift, herunder ophold og beboelse.

Klima-, energi- og forsyningsministerens beføjelser efter VE-loven er dele-

geret til Energistyrelsen, jf. bekendtgørelse nr. 910 af 26. juni 2024 om

Energistyrelsens opgaver og beføjelser, jf. § 3, stk. 1, nr. 4, jf. dog § 7.

2.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Det fremgår af den daværende regerings (Socialdemokratiets) oplæg ”Dan-

mark kan mere II” fra april 2022, at tempoet i den grønne omstilling skal

op. Den daværende regering (Socialdemokratiet) indgik med afsæt i ”Dan-

mark kan mere II” den 25. juni 2022 ”Klimaaftale om grøn strøm og varme

2022” med Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten,

Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Alternati-

vet og Kristendemokraterne. Moderaterne har efterfølgende tilsluttet sig af-

talens dele om forlig.

Af klimaaftalen fremgår det bl.a., at ”Der igangsættes et servicetjek og ana-

lysearbejde for at fjerne barrierer i lovgivningen samt skabe smidigere sags-

behandling og forkorte godkendelses- og tilladelsesprocesser ifm. havvind-

mølleparker, der etableres efter udbud og via åben dør-ordningen, herunder

også tilladelsesprocesser for repowering og levetidsforlængelser. Service-

tjekket vil kunne resultere i anbefalinger til en lovrevision, og forventes at

kunne nedbringe sagsbehandlingstiden og mindske risikoen for klager.”

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at det vil være hensigts-

mæssigt at ophæve kravet om godkendelse af ansøgerens forundersøgelses-

rapport i § 24, stk. 1, og at bestemmelsens stk. 2-4 ophæves tilsvarende.

Ophævelse af VE-lovens § 24 understøtter de politiske ambitioner om en

forkortet godkendelses- og tilladelsesproces og en hurtigere udbygning med

vedvarende energi på havet.

Samtidig vil ophævelsen medføre en klarere adskillelse af proceduren i for-

bindelse med ansøgerens miljøvurdering af det konkrete projekt (VVM) om

etablering af VE-anlæg på havet fra de eventuelle andre forundersøgelser,

som ansøgeren foretager i medfør af forundersøgelsestilladelsen.

2.1.3. Den foreslåede ordning

UDKAST

Med den foreslåede ophævelse af VE-lovens § 24, stk. 1, bortfalder kravet

om godkendelse af ansøgerens forundersøgelsesrapport, herunder miljøkon-

sekvensrapporten. Samtidig ophæves de tilhørende bestemmelser i § 24, stk.

2-4, dog således at enkelte elementer i den nugældende § 24, stk. 4, foreslås

videreført i § 22, stk. 7. Samtidig med ophævelsen af godkendelseskravet i

§ 24, stk. 1, bortfalder den adgang til at klage over godkendelsen, som følger

af VE-lovens § 66.

Den foreslåede ændring vil indebære, at kravene til ansøgerens forundersø-

gelser vil fremgå af VE-lovens §§ 22 og 23, og krav i den udbudskontrakt,

som ansøgeren indgår med staten på baggrund af det afholdte udbud om

gennemførelse af et projekt om udnyttelse af VE-energi på havet. Forunder-

søgelserne omfatter ansøgerens geofysiske og geotekniske undersøgelser af

havarealets egnethed til etablering af et elproducerende anlæg.

Den foreslåede ordning vil endvidere indebære, at miljøvurdering af det

konkrete projekt (VVM) om opstilling af et VE-anlæg på havet adskilles fra

den forundersøgelsesproces, som følger af VE-lovens §§ 22 og 23 og af ud-

budskontrakten. Miljøvurderingen af det konkrete projekt skal herefter ske

efter reglerne i miljøvurderingsloven, dog således at etableringstilladelsen

efter VE-lovens § 25, stk. 1, fortsat erstatter VVM-tilladelsen efter miljø-

vurderingslovens § 25, stk. 1, jf. miljøvurderingsbekendtgørelsens § 10, nr.

3. Ansøgeren skal i VVM-processen bl.a. udarbejde en miljøkonsekvens-

rapport, som opfylder kravene i miljøvurderingslovens § 20. Hvor Energi-

styrelsen efter den nugældende § 24, stk. 1, i VE-loven skal godkende mil-

jøkonsekvensrapporten, inden den sendes i høring, skal Energistyrelsen

ifølge den foreslåede ordning gennemgå rapporten med henblik på at sikre,

at den opfylder kravene i miljøvurderingslovens § 20, hvorefter den kan sen-

des i høring. Denne gennemgang, som følger af miljøvurderingslovens § 24,

stk. 1, er en procesledende beslutning, som ikke kan påklages administrativt.

Med ophævelsen af godkendelseskravet i VE-lovens § 24 afskaffes der så-

ledes et procestrin i forbindelse med etablering af VE-anlæg på havet tillige

med den adgang til at klage, som er knyttet til godkendelseskravet, jf. § 66.

Som led i ophævelsen af VE-lovens § 24, stk. 4, foreslås § 22, stk. 7, ændret,

således at henvisningen til § 24, stk. 4, om ministerens adgang til at benytte

forundersøgelsens resultater udgår. Ministeren vil fortsat i medfør af § 22,

stk. 7, kunne fastsætte vilkår for forundersøgelsestilladelsen om, at forun-

dersøgelsens resultater, herunder rå-data indsamlet i forbindelse med under-

søgelserne, kan offentliggøres.

UDKAST

2.2. Ændring af minimumsfrister for høring over miljøkonsekvensrap-

porter

2.2.1. Gældende ret

Ved gennemførelse af en miljøkonsekvensvurdering efter miljøvurderings-

loven, vejloven og jernbaneloven af konkrete projekter er der bl.a. krav om,

at der skal foretages høring over miljøkonsekvensrapporten mv.

Der er i disse love fastsat minimumskrav til længden af høringen af offent-

ligheden over miljøkonsekvensrapporter. For vejloven og jernbaneloven

gælder minimumsfristen desuden høring af berørte myndigheder.

Det følger af miljøvurderingslovens § 20, stk. 1, at bygherren skal frem-

lægge en miljøkonsekvensrapportfor projekter omfattet af lovens § 15 som

regulerer krav om tilladelse til visse projekter. § 35, stk. 5, i miljøvurde-

ringsloven fastsætter tidsfrister for høring af offentligheden i forbindelse

med høring over miljøkonsekvensrapporten.

Det følger af § 35, stk. 5, 1. og 2. pkt., at myndigheden fastsætter en pas-

sende tidsfrist for høring af de berørte myndigheder og berørte stater. Fristen

skal fastsættes under hensyntagen til projektets art, kompleksitet, placering

og dimensioner samt formålet med miljøvurderingen, jf. § 1, stk. 2.

Efter § 35, stk. 5, 3. pkt., fastsætter myndigheden en passende tidsfrist på

mindst 14 dage for høring af offentligheden ved afgrænsning af miljøkon-

sekvensrapportens indhold efter § 35, stk. 3, nr. 2.

Det følger af § 35, stk. 5, 4. pkt., at for høring af offentligheden over miljø-

konsekvensrapporten efter stk. 3, nr. 3, er høringsfristen mindst 8 uger.

Det følger bl.a. af bestemmelsens forarbejder vedrørende 8 ugers fristen, jf.

Folketingstidende 2015-16, tillæg A, L 147 som fremsat, side 90, at der er

tale om en minimumsfrist, og at myndigheden ved fristfastsættelsen i det

konkrete tilfælde skal tage højde for kompleksiteten og omfanget af det kon-

krete projekt, ligesom der ved fastsættelsen af fristen skal tages hensyn til,

om høringen finder sted i længere ferieperioder, f.eks. jule- og sommerferie.

Det følger af vejlovens § 17 g, at Vejdirektoratet udarbejder en miljøkonse-

kvensrapport for et projekt, der er omfattet af § 17 a, som regulerer krav om

tilladelse i forbindelse med miljøkonsekvensvurdering af statslige vejanlæg.

Det følger af § 17 h, stk. 5, at Trafikstyrelsen efter gennemgang af miljø-

konsekvensrapporten skal sende denne, ansøgningen og eventuelle supple-

rende oplysninger i høring med henblik på at give berørte myndigheder og

UDKAST

offentligheden mulighed for at fremsætte bemærkninger, før der træffes af-

gørelse om administrativ tilladelse, der giver Vejdirektoratet ret til at gen-

nemføre et projekt, der er omfattet af § 17 a, stk. 1 eller 2.

Videre følger det af vejlovens § 17 h, stk. 5, at Trafikstyrelsen skal fastsætte

en passende frist for fremsættelse af bemærkninger til miljøkonsekvensrap-

porten, dog mindst 8 uger. Det fremgår af bestemmelsen, at fristen skal give

myndighederne og offentligheden mulighed for at forberede sig og opnå en

reel deltagelse i processen. Fristen skal fremgå af høringen.

Det følger bl.a. af bestemmelsens forarbejder, jf. Folketingstidende 2020-

21, tillæg A, L 84 som fremsat, side 33 f., at myndigheden ved fastsættelse

af tidsfristen for høring af berørte myndigheder og offentligheden skal tage

hensyn til bl.a. projektets art, kompleksitet, placering og dimensioner samt

at fristen f.eks. vil være længere, desto mere komplekst et projekt er.

Det følger af vejlovens § 17 h, stk. 6, at ved projekter, hvor der meddeles

tilladelse ved anlægslov, sender Vejdirektoratet miljøkonsekvensrapporten

og eventuelle supplerende oplysninger i høring med henblik på at give be-

rørte myndigheder og offentligheden mulighed for at fremsætte bemærknin-

ger før vedtagelse af anlægsloven, jf. dog lovens § 17 a, stk. 3. Vejdirekto-

ratet fastsætter en passende frist for fremsættelse af bemærkninger til miljø-

konsekvensrapporten, dog mindst 8 uger, som giver myndighederne og of-

fentligheden mulighed for at forberede sig og opnå en reel deltagelse i pro-

cessen. Fristen skal fremgå af høringen.

Det følger af bestemmelsens forarbejder, jf. Folketingstidende 2020-21, til-

læg A, L 84 som fremsat, side 34 f., at ved fastsættelse af en tidsfrist for

høring af berørte myndigheder og offentligheden inden vedtagelsen af an-

lægsloven, skal Vejdirektoratet tage hensyn til bl.a. projektets art, komplek-

sitet, placering og dimensioner. F.eks. vil fristen være længere, desto mere

komplekst et projekt er.

Det følger af jernbanelovens § 38 g, at Banedanmark udarbejder en miljø-

konsekvensrapport for et projekt, der er omfattet af § 38 a, som regulerer

krav om tilladelse i forbindelse med miljøkonsekvensvurdering af statslige

jernbaneanlæg. Det følger af § 38 h, stk. 5, at Trafikstyrelsen efter gennem-

gang af miljøkonsekvensrapporten skal sende denne, ansøgningen og even-

tuelle supplerende oplysninger i høring med henblik på at give berørte myn-

digheder og offentligheden mulighed for at fremsætte bemærkninger, før der

træffes afgørelse om administrativ tilladelse.

UDKAST

Videre følger det af § 38 h, stk. 5, at Trafikstyrelsen fastsætter en passende

frist for fremsættelse af bemærkninger til miljøkonsekvensrapporten, dog

mindst 8 uger, som giver myndighederne og offentligheden mulighed for at

forberede sig og opnå en reel deltagelse i processen. Fristen skal fremgå af

høringen.

Det følger af bestemmelsens forarbejder, jf. Folketingstidende 2020-21, til-

læg A, L 84 som fremsat, side 59 f., at myndigheden skal tage hensyn til

bl.a. projektets art, kompleksitet, placering og dimensioner ved fastsættelse

af en tidsfrist for høring af berørte myndigheder og offentligheden inden

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen (nu Trafikstyrelsen) træffer afgørelse om

administrativ tilladelse efter jernbanelovens § 38 j, stk. 1. F.eks. vil fristen

være længere, desto mere komplekst et projekt er.

Det følger af jernbanelovens § 38 h, stk. 6, at ved projekter, hvor der med-

deles tilladelse ved anlægslov, sender Banedanmark miljøkonsekvensrap-

porten og eventuelle supplerende oplysninger i høring med henblik på at

give berørte myndigheder og offentligheden mulighed for at fremsætte be-

mærkninger før vedtagelse af anlægsloven, jf. dog § 38 a, stk. 3. Banedan-

mark fastsætter en passende frist for fremsættelse af bemærkninger til mil-

jøkonsekvensrapporten, dog mindst 8 uger, som giver myndighederne og

offentligheden mulighed for at forberede sig og opnå en reel deltagelse i

processen. Fristen skal fremgå af høringen.

2.2.1.1 Forhold til EU-retten

Miljøvurderingslovens § 35, stk. 5, vejlovens § § 17 h, stk. 5 og stk. 6, og

jernbanelovens § 38 h, stk. 5 og stk. 6, implementerer artikel 6, stk. 7, i

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU om ændring af Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU om vurdering af visse of-

fentlige og private projekters indvirkning på miljøet. Det fremgår af artikel

6, stk. stk. 6, litra b, i VVM-direktivet, at der skal fastsættes rimelige tids-

rammer for de forskellige faser, der giver tilstrækkelig tid til at de relevante

myndigheder og den berørte offentlighed kan forberede sig på og opnå reel

deltagelse i de beslutningsprocesser på miljøområdet, der er omfattet af ar-

tikel 6. Det fremgår af artikel 6, stk. 7, at høringen af den berørte offentlig-

hed over den af bygherren fremlagte miljøkonsekvensrapport ikke må være

kortere end 30 dage.

Minimumshøringsfristen på 8 uger for høring af offentligheden efter miljø-

vurderingsloven blev indsat i miljøvurderingsloven ved lov nr. 425 af 18.

maj 2016 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete pro-

UDKAST

jekter (VVM), der afløste den hidtil gældende lov om miljøvurdering af pla-

ner og programmer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1533 af 10. december 2015.

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at forslaget videreførte hø-

ringsfristen i § 6, stk. 2, i VVM-bekendtgørelsen på mindst 8 uger, jf. Fol-

ketingstidende 2015-16, tillæg A, L 147 som fremsat, s. 91. Bestemmelsen

i miljøvurderingslovens § 35 blev nyaffattet ved lov nr. 2192 af 29. decem-

ber 2020, hvor minimumsfristen på 8 uger blev fastholdt uændret.

Minimumshøringsfristen på 8 uger blev tilsvarende indsat i vejloven og

jernbaneloven ved lov nr. 658 af 8. juni 2016, om ændring af lov om offent-

lige veje m.v., jernbaneloven og forskellige andre love. Bestemmelserne i

vejlovens § 17 h, stk. 5 og stk. 6, og jernbanelovens § 38 h, stk. 5 og stk. 6,

blev nyaffattet ved lov nr. 434 af 16. marts 2021, hvor minimumsfristen på

8 uger blev fastholdt uændret. Samtidig blev vejlovens § 17 h, stk. 6, og

jernbanelovens § 38 h, stk. 6, udvidet til også at omfatte høring af offentlig-

heden, hvor de tidligere kun omfattede høring af berørte myndigheder jf.

Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L84 som fremsat, s 33 og 34 og s. 59

og 60.

De krav, der følger af de gældende danske regler om frister for høring over

miljøkonsekvensrapporten, går således videre end de krav, der følger af

VVM-direktivets artikel 6, stk. 7, der fastsætter, at tidsrammerne for høring

af den berørte offentlighed om miljøkonsekvensvurderingsrapporten, jf. di-

rektivets artikel 5, stk. 1, ikke må være kortere end 30 dage. Den nuværende

implementering udgør således en overimplementering af direktivets krav i

denne henseende.

2.2.1.2 Forholdet til Århuskonventionen og Espoo -konventionen

Med VVM-direktivet gennemfører EU dele af Århuskonventionen (konven-

tion om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser

samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet, Århus, Dan-

mark, 25. juni 1998) og Espoo-konventionen (konventionen af 25. februar

1991 om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne).

Danmarks forpligtelser efter Århuskonventionen og Espoo-konventionen

efterleves bl.a. ved gennemførelse af VVM-direktivet.

2.2.2. Ministeriet for Grøn Treparts og Transportministeriets

overvejelser

Det fremgår af den daværende regerings (Socialdemokratiet) oplæg til et

grønnere og mere sikkert Danmark ”Danmark kan mere II” fra april 2022,

at tempoet i den grønne omstilling skal op, jf. lovforslagets afsnit 2.1.2.

UDKAST

I oplægget ”Danmark kan mere II” bliver der peget på, at det er en udfor-

dring, at langvarige og tunge administrative procedurer i miljøreguleringen

forsinker eller bremser udbygningen af energi- og klimaprojekter. Videre

fremgår det, at udbygningen af vedvarende energi og andre klimaprojekter

skal nyde fordel af den mest fordelagtige procedure, når det gælder plan-

lægning og godkendelser.

Ministeriet for Grøn Trepart og Transportministeriet vurderer, at det vil

være hensigtsmæssigt at ændre minimumsfristen for høring af offentlighe-

den over miljøkonsekvensrapporten, så høringsfristen svarer til de mini-

mumskrav, der følger af VVM-direktivet. I vejloven og jernbaneloven gæl-

der der en fælles minimumsfrist for høring af offentligheder og berørte myn-

digheder. Transportministeriet finder det hensigtsmæssigt at bibeholde

denne ordning, sådan at der gælder samme regler ved høring af myndigheder

og offentligheden.

Behovet for ændringen skal bl.a. ses i sammenhæng med behovet for flek-

sibilitet og fremdrift i forbindelse med den igangværende udbygning af ved-

varende energiprojekter og andre infrastrukturprojekter. Hvor projekter for-

udsætter, at der gennemføres en miljøvurdering, kan en ændring af miljø-

vurderingslovens høringsfrist i visse tilfælde give mulighed for øget fleksi-

bilitet og dermed også potentielt en kortere samlet sagsbehandlingstid for

projektet, da høringsfristen ikke som standard vil være minimum 8 uger,

men efter en konkret vurdering kan fastsættes til 30 dage. Der kan som hidtil

i det konkrete tilfælde være behov for at fastsætte en frist, der er længere

end minimumsfristen. Den kompetente myndighed vil fortsat ved vurderin-

gen af, om fristfastsættelsen er passende i det konkrete tilfælde, skulle tage

højde for kompleksiteten og omfanget af det konkrete projekt.

Med de foreslåede ændringer i høringsfristen understøttes den politisk am-

bition fra Danmark kan mere II og klimaaftale om grøn strøm og varme om

at reducere de administrative procedurer i miljøreguleringen indenfor de

fastsatte EU-retlige rammer.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås med § 2, nr. 2, at ændre

§ 35, stk. 5, 4. pkt.,

i lov om miljøvur-

dering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), således at

minimumsperioden for den offentlige høring over miljøkonsekvensrappor-

ter ændres fra »8 uger« til »30 dage«.

Det foreslås med § 3 at ændre

§ 17 h, stk. 5 og 6,

i lov om offentlige veje

mv. således at minimumsperioden for høring af offentligheden og berørte

UDKAST

myndigheder over miljøkonsekvensrapporter ændres fra »8 uger« til »30

dage«.

Det foreslås med § 4 at ændre jernbanelovens

§ 38 h, stk. 5 og 6,

således at

minimumsperioden for høring af offentligheden og berørte myndigheder

over miljøkonsekvensrapporter ændres fra »8 uger« til »30 dage«.

Den foreslåede ændring af miljøvurderingsloven vil medføre, at minimums-

høringsfristen for høring af offentligheden over miljøkonsekvensrapporten

for de miljøkonsekvensvurderinger, der er omfattet af loven, ændres fra 8

uger til 30 dage.

De foreslåede ændringer af vejloven og jernbaneloven vil medføre, at mini-

mumsfristen for høring af offentligheden og de berørte myndigheder over

miljøkonsekvensrapporten efter loven ændres fra 8 uger til 30 dage.

De foreslåede ændringer vil ændre høringsfristen i ovennævnte love, så den

for så vidt angår fristen for høring af offentligheden svarer til minimumsfri-

sten i artikel 6, stk. 7, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU

om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på mil-

jøet, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU

om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU om vur-

dering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet.

Der kan som hidtil i det konkrete tilfælde være behov for at fastsætte en frist,

der er længere end minimumsfristen. Den kompetente myndighed vil fortsat

ved vurderingen af, om fristfastsættelsen er passende i det konkrete tilfælde,

skulle tage højde for kompleksiteten og omfanget af det konkrete projekt,

ligesom der ved fastsættelsen af fristen skal tages hensyn til, om høringen

finder sted i længere ferieperioder, f.eks. jule- og sommerferie.

For nærmere om de foreslåede ændringer henvises til de specielle bemærk-

ninger til § 2, nr. 2, § 3 og § 4.

Den foreslåede ændring af minimumshøringsfristen vil som konsekvens

kræve en ændring af VE-lovens § 9, stk. 2, 1. pkt., som indeholder regler

om hvornår der skal afholdes offentligt møde i processen om værditab på

beboelsesejendomme ved opstilling af visse vindmøller, solcelleanlæg, bøl-

gekraftanlæg og vandkraftværk. For nærmere om konsekvensrettelsen i VE-

loven henvises til pkt. 2.5.2 og bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2.

UDKAST

2.3. Ændring af kompetence til at foretage miljøvurderinger af projek-

ter vedrørende vedvarende energikilder på havet

2.3.1. Gældende ret

Det følger af miljøvurderingslovens § 16, at et projekt omfattet af lovens

bilag 2 ikke må påbegyndes, før myndigheden, jf. § 17, skriftligt har meddelt

bygherren, at projektet ikke antages at kunne få væsentlig indvirkning på

miljøet, jf. § 21. Bilag 2 i miljøvurderingsloven indeholder en oversigt over

de projekttyper, der er screeningspligtige.

Det følger af miljøvurderingslovens § 15, stk. 1, nr. 2 og 3, at projekter, som

er omfattet af lovens bilag 2, hvorom der efter miljøvurderingslovens § 21

er truffet afgørelse om krav om miljøvurdering, eller hvor bygherre har an-

modet om, at ansøgningen skal miljøvurderes, ikke må påbegyndes, før der

foreligger en miljøvurdering af projektets indvirkning på miljøet.

Bygherren skal, i medfør af § 19 i miljøvurderingsloven, før etablering, ud-

videlse eller ændring af projekter omfattet af bilag 2 indgive en skriftlig an-

søgning, jf. § 18, om en afgørelse efter § 21 til den myndighed, der skal

behandle ansøgningen, jf. § 17.

Miljøvurderingslovens § 17 fastsætter den kompetente VVM-myndighed

for behandling af sager vedrørende projekter omfattet af lovens bilag 1 og

I medfør af miljøvurderingslovens § 17, stk. 3, er miljøministeren myndig-

hed for behandling af sager vedrørende projekter på havområdet omfattet af

bilag 1 eller 2, jf. dog stk. 4. Ved kongelig resolution af 29. august 2024 er

der oprettet et Ministerium for Grøn Trepart og i den forbindelse er ressort-

ansvaret for miljøvurderinger og dermed miljøvurderingsloven ressortover-

ført fra miljøministeren til ministeren for grøn trepart. Det er således miljø-

ministeren (ressortoverført til ministeren for grøn trepart), som er kompetent

myndighed til at vurdere elproduktionsanlæg på havområdet, der udnytter

vedvarende energikilder, herunder solcelleanlæg, efter miljøvurderingslo-

vens regler, da kompetencen for så vidt angår disse anlæg ikke er delegeret

til klima-, energi- og forsyningsministeren i medfør af § 17, stk. 4.

I medfør af § 17, stk. 4, er klima-, energi- og forsyningsministeren VVM-

myndighed for behandling af sager vedrørende projekter på havområdet, der

er omfattet af bilag 1 eller 2, herunder for vurderingen af, om projekter om-

fattet af bilag 2 på grund af deres art, dimensioner eller placering kan for-

ventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet, hvis der er tale om følgende

projekter:

1) Projekter om efterforskning og indvinding af kulbrinter, lagring i

undergrunden, rørledninger m.v. omfattet af bilag 1, nr. 14, 16, 22, 23

UDKAST

og 29, og bilag 2, nr. 2, litra d og e, nr. 3, litra a, nr. 10, litra i, og nr.

13, litra a og b.

2) Projekter om etablering af elproduktionsanlæg, der udnytter vand

og vind, med tilhørende interne ledningsanlæg omfattet af bilag 2, nr.

3, litra i og j, og nr. 13, litra a.

Bilag 2, nr. 3, litra i og j omfatter følgende projekter inden for energiindu-

strien: Anlæg til fremstilling af hydroelektrisk energi (litra i) og anlæg til

udnyttelse af vindkraft til energiproduktion (vindmøller), bortset fra enkelt-

stående vindmøller i landzone med en totalhøjde på op til 25 m (husstands-

møller) (litra j).

Det er således klima-, energi- og forsyningsministeren, som er myndighed

for behandling af sager vedrørende anlæg til fremstilling af hydroelektrisk

energi og anlæg til udnyttelse af vindkraft til energiproduktion (vindmøller)

på havområdet.

Miljøvurderingslovens bilag 2, nr. 3, litra a, omfatter projekter vedr. indu-

strianlæg til fremstilling af elektricitet, damp og varmt vand (projekter, som

ikke er omfattet af bilag 1). Det følger af administrativ- og klagenævnsprak-

sis, at såfremt et solcelleanlæg udgør et industrianlæg, der fremstiller elek-

tricitet, vil det være omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, nr. 3, litra a.

Der skelnes ikke i bilag 2, nr. 3, litra a, mellem om der er tale om projekter

på land eller havområdet. Solcelleanlæg på havområdet, der udgør sådanne

industrianlæg, vil derfor ligeledes være omfattet af bilag 2, nr. 3, litra a.

Klima-, energi- og forsyningsministeren meddeler tilladelser efter §§ 22-29

i lovbekendtgørelse nr. 132 af 6. februar 2024 af lov om fremme af vedva-

rende energi med senere ændringer (VE-loven) til forundersøgelser, etable-

ring og drift af elproduktionsanlæg på havområdet, herunder solcelleanlæg.

Det følger af § 3, stk. 1, nr. 27, i bekendtgørelse nr. 910 af 26. juni 2024 om

Energistyrelsens opgaver og beføjelser, at Energistyrelsen udøver beføjelser

på ministerens vegne i henhold til miljøvurderingsloven.

Det bemærkes, at beføjelsen til at gennemføre miljøvurdering og træffe af-

gørelse efter miljøvurderingslovens §§ 21 og 25 i sager om projekter på hav-

området vedrørende industrianlæg til fremstilling af elektricitet, der udnyt-

ter sol, der er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, nr. 3, litra a, med

hjemmel i miljøvurderingslovens § 43, stk. 1 er delegeret til Energistyrelsen

via brevdelegation fra miljøministeren, indtil ændringen i dette lovforslag

forventes at træde i kraft.

2.3.2. Ministeriet for Grøn Treparts overvejelser

UDKAST

Bestemmelserne i VE-lovens §§ 22 og 25 blev med lov nr. 804 af 7. juni

2022 ændret, så bestemmelserne er teknologineutrale. Forud for lovændrin-

gen var det alene muligt at ansøge om forundersøgelsestilladelse og etable-

ringstilladelse til projekter, der producerede energi fra vind eller vand, f.eks.

vindmølle og bølgekraftanlæg, på søterritoriet og den eksklusive økonomi-

ske zone (havområdet). Med lovændringen blev der åbnet for muligheden

for at kunne ansøge om tilladelse til flere VE-teknologier, herunder solcel-

leanlæg. Der er ved lov nr. 672 af 11. juni 2024, som indebar justering af

rammer for etablering af vedvarende energianlæg på havet uden for udbud,

indsat en hjemmel til meddelelse af tilladelse til test af vedvarende energi-

anlæg på havet i VE-lovens § 22 a, som tillige er teknologineutral.

Klima-, energi- og forsyningsministeren er kompetent myndighed til udste-

delse af tilladelser til elproduktionsanlæg eller testanlæg, der udnytter ved-

varende energikilder, herunder solcelleanlæg, på havområdet efter VE-lo-

vens §§ 22-29. Derudover er ministeren også VVM-myndighed for vurde-

ring af elproduktionsanlæg og testanlæg på havet, der udnytter vand og vind,

der er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, jf. miljøvurderingslovens

§ 17, stk. 4, nr. 2.

Det er Ministeriet for Grøn Treparts og Klima-, Energi- og Forsyningsmini-

steriets vurdering, at det er hensigtsmæssigt, at det er den samme myndighed

(i praksis Energistyrelsen), som behandler tilladelser til visse elproduktions-

og testanlæg på havet, og som foretager vurderinger i henhold til miljøvur-

deringsloven for så vidt angår disse konkrete anlæg. Da Energistyrelsen er

myndighed for vurderingen efter miljøvurderingsloven for elproduktionsan-

læg på havområdet, der udnytter vand og vind, jf. bilag 2, nr. 3, litra i og j,

og derved har opbygget den fornødne kompetence til at foretage vurderinger

af elproduktionsanlæg efter miljøvurderingsloven på havområdet, vurderes

det at være hensigtsmæssigt, at kompetencen tillige omfatter øvrige elpro-

duktionsanlæg, som er omfattet af tilladelseskrav i VE-lovens kapitel 3.

Den foreslåede ændring vil dermed sikre sammenhæng i sagsbehandlingen

af elproduktionsanlæg på havområdet, da det vil være klima-, energi- og

forsyningsministeren, der er både tilladelses- og VVM-myndighed.

Den foreslåede ændring af § 17, stk. 4, nr. 2, hvorefter kompetencen til at

vurdere visse anlæg på havet efter miljøvurderingsloven overgår fra miljø-

ministeren (ressortoverført til ministeren for grøn trepart) til energi-, klima-

og forsyningsministeren, er en opfølgning på ændringen af VE-lovens § 25

med lov nr. 804 af 7. juni 2022, hvor tilladelseskravet til elproduktionsanlæg

på havområdet blev teknologineutral. Forud for lovændringen var det alene

muligt at ansøge om forundersøgelses- og etableringstilladelse til projekter,

der producerede energi fra vind eller vand, f.eks. vindmølle og bølgekraft-

UDKAST

anlæg, på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone. Med lovæn-

dringen blev der åbnet for muligheden for at kunne ansøge om tilladelser til

flere VE-teknologier, herunder solcelleanlæg.

2.3.3. Den foreslåede ordning

Med de foreslåede ændringer af miljøvurderingslovens § 17, stk. 4, nr. 2, vil

det fremadrettet være klima- energi- og forsyningsministeren, der er kom-

petent myndighed til at vurdere elproduktionsanlæg på havområdet, der ud-

nytter vedvarende energikilder, og som kræver tilladelse efter VE-lovens

kapitel 3, efter miljøvurderingslovens regler. Dette indebærer, at klima-

energi- og forsyningsministerens kompetence efter miljøvurderingsloven

udvides til at omfatte industrianlæg til fremstilling af elektricitet, jf. miljø-

vurderingslovens bilag 2, nr. 3, litra a. på havområdet, såfremt der er tale

om et anlæg, der udnytter vedvarende energikilder. Dette kan være elpro-

duktionsanlæg, der udnytter solcelleenergi, og endnu ikke kendte VE-tek-

nologier, såfremt anlægget udgør et industrianlæg til fremstilling af elektri-

citet, jf. miljøvurderingslovens bilag 2, nr. 3, litra a. Derudover kan testan-

læg, hvor der eksempelvis anvendes solenergi, være omfattet, såfremt der

vurderes at være tale om et industrianlæg til fremstilling af elektricitet.

Den foreslåede ændring af § 17, stk. 4, nr. 2, vil desuden indebære, at mil-

jøministerens (ressortoverført til ministeren for grøn trepart) kompetence ef-

ter § 17, stk. 3, indskrænkes således, at det ikke længere vil være miljømi-

nisteren (ressortoverført til ministeren for grøn trepart), der er kompetent

myndighed til at foretage vurderingen af industrianlæg til fremstilling af

elektricitet på havområdet jf. miljøvurderingslovens bilag 2, nr. 3, litra a,

såfremt der er tale om et elproduktionsanlæg, der udnytter vedvarende ener-

gikilder.

Endelig foreslås en ændring i miljøvurderingslovens § 17, stk. 4, nr. 2, som

konsekvens af, at der i lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås en præcisering af, at

godkendelseskravet i VE-lovens § 25, stk. 1, 1. pkt., også omfatter elkabler

og installationer. Det foreslås derfor, at interne ledningsanlæg i miljøvurde-

ringslovens § 17, stk. 4, nr. 2, ændres til elkabler og installationer, så ordly-

den dermed stemmer overens med den foreslåede bestemmelse i VE-lovens

§ 25. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 6 og be-

mærkningerne hertil i afsnit 2.5.3.

Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil delegere de fo-

reslåede beføjelser i § 17, stk. 4, nr. 2, til Energistyrelsen.

For nærmere om ændringen henvises til bemærkningerne til lovforslagets §

2, nr. 1.

UDKAST

2.4. Mulighed for forbehold af særskilt ret over solcelleanlæg på er-

hvervsbygninger

2.4.1. Gældende ret

Tinglysningslovens ejendomsbegreb bygger på enhedsgrundsætningen. Det

betyder, at en fast ejendom bliver betragtet som én samlet enhed. Derfor

angår rettigheder (f.eks. pant), der tinglyses på en fast ejendom, hele ejen-

dommen.

Hvad der kan henregnes til en fast ejendom, er i første række reguleret i

tinglysningslovens § 38. Herefter regnes bygninger og tilbehør som en del

af ejendommen, hvis tilbehøret er indlagt i bygningen på ejerens bekostning

til brug for bygningen. Et solcelleanlæg, som en bygningsejer f.eks. instal-

lerer på sit tag for at bruge strømmen fra det (helt eller delvist) i sin bygning,

bliver således omfattet af den ejendom, som bygningen indgår i. Det inde-

bærer, at en panteret i ejendommen som udgangspunkt vil omfatte et solcel-

leanlæg, som sættes op på taget. Det gælder også, selvom solcelleanlægget

er leaset eller købt med ejendomsforbehold, idet henholdsvis leasinggivers

eller ejendomsforbeholdssælgers særskilte ret over anlægget bortfalder, når

det indlægges i bygningen.

I anden række, dvs. uden for anvendelsesområdet for tinglysningslovens §

38 (f.eks. når tilbehør indlægges af en lejer), er en ejendom afgrænset ved

den såkaldte tilvækstlære. Det følger heraf, at løsøre kun må fjernes, hvis

det kan ske uden væsentlig skade på ejendommen. Tilvækstlæren kan såle-

des være til hinder for, at tilbehør kan borttages, og retsvirkningen heraf er,

at eventuel særskilt ret over tilbehøret bortfalder ligesom i ovenstående ek-

sempel med leasing eller ejendomsforbehold.

Der kan efter retspraksis vedrørende borttagelsesretten i forbindelse med til-

vækstlæren henvises til f.eks. U 1987.732 Ø, hvor retten slog fast, at leaset

lys- og forstærkerudstyr kunne fjernes fra et diskotek, idet der blev lagt vægt

på, at det kunne ske ”uden væsentlig skade på bygningen”. Endvidere kan

der henvises til U 1987.190 V, hvor såkaldte forfedestier til en svinestald

kunne fjernes trods behovet for en vis efterfølgende udbedring, idet retten

lagde vægt på, at fjernelse kunne ske ”uden at beskadige bygningen” ved

efterfølgende cementering af huller i gulvet. Det er efter tilvækstlæren en

forudsætning for borttagelsesretten, at ejeren af det borttagende udfører og

betaler nødvendige reparationer, hvis borttagelsen medfører skader på ejen-

dommen.

Det fremgår af retsplejelovens § 510, stk. 1, 1. pkt., at særskilt udlæg kun

kan foretages i tilbehør til fast ejendom, skib eller luftfartøj, som omfattes

UDKAST

af tinglysningslovens §§ 37, 37 a eller 38, sølovens § 47, stk. 1-3, eller lov

om registrering af rettigheder over luftfartøjer § 22, med samtykke fra skyld-

neren og andre, som har rettigheder over tilbehøret. Skyldnerens samtykke

kan tilbagekaldes, indtil udlæg er foretaget. Reglen gælder, uanset om tilbe-

høret er pantsat, jf. stk. 1, 2. pkt. Derudover fremgår det af retsplejelovens

§ 518, stk. 2, 1. pkt., at udlæg i fast ejendom omfatter, medmindre andet

fremgår af fogedrettens optegnelser, tillige det i tinglysningslovens §§ 37

og 38 nævnte tilbehør.

Påhviler der ejendommen servitutter, brugsrettigheder, aftægts-, livrente- el-

ler lignende forpligtelser, som har prioritet forud for al pantegæld, opråbes

ejendommen med forpligtelse til at overtage eller udrede sådan byrde ud

over auktionsbuddet, medmindre den berettigede samtykker i andet, jf. rets-

plejelovens § 575, stk. 1, 1. pkt. Er en ydelse forfaldet inden den endelige

auktion, skal den betales af køberen inden 7 dage efter auktionens slutning,

jf. retsplejelovens § 573, stk. 1, 2. pkt.

2.4.2. Klima- energi-, og forsyningsministeriets overvejelser

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at finansie-

ringsformer, som udgør alternativer til realkreditfinansiering, rummer et po-

tentiale i forhold til fremme af udbygningen af tagbaserede solceller på er-

hvervsejendomme, og at der derfor er behov for at gøre sådanne alternativer

mere attraktive. En måde at gøre dette på er at give de alternative financierer

muligheder for at borttage f.eks. et leaset solcelleanlæg ved eventuel beta-

lingsmisligholdelse. For at dette kan lade sig gøre, er der brug for at undtage

denne specifikke form for bygningstilbehør fra tinglysningslovens § 38 i

særlige situationer og under særlige betingelser. Flere i solcellebranchen pe-

ger på, at tagarealer på erhvervsbygninger er relevante arealer for opsætning

af solceller. Henset til omfanget af sådanne arealer, vurderer ministeriet, at

initiativer, der kan understøtte etablering af solcelleanlæg herpå, kan bi-

drage positivt til regeringens ambition om at sikre rammevilkår, der kan un-

derstøtte en firedobling af elproduktionen fra vedvarende energianlæg på

land i 2030.

At indføre en særregel, således at der uanset tinglysningslovens § 38 kan

forbeholdes særskilt ret over et solcelleanlæg, vil være et nybrud og en fra-

vigelse fra et af de centrale principper inden for reglerne for fast ejendom.

Derfor vurderer ministeriet, at en undtagelse bør begrænses til solcelleanlæg

samt til visse bygningskategorier, der ofte er særligt egnede til opstilling af

større solcelleanlæg, fordi det er her, der vurderes at være potentiale for pro-

UDKAST

duktion af grøn strøm af en vis volumen. Større kontorbygninger, lagerhal-

ler, avls- og driftsbygninger samt bygninger til større institutioner og lig-

nende har ofte større uudnyttede tagarealer, som med fordel kan udnyttes til

opstilling af solcelleanlæg, og disse kan derfor med fordel omfattes af und-

tagelsen.

Det vurderes, at der bør være visse betingelser for undtagelsen for at sikre

klarhed over anvendelsesområdet, herunder afgrænsningen af de omfattede

ejendomstyper, og for at det sker under hensyntagen til eventuelle eksiste-

rende panthaveres rettigheder til den ejendom, hvorpå solcelleanlæggene

etableres.

2.4.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der i VE-loven indføres en særregel, som vil gælde uanset

tinglysningslovens § 38, således at der kan forbeholdes særskilt ret over sol-

celleanlæg ved etablering af solcelleanlæg på tagarealet af erhvervsbygnin-

ger mv.

Med den foreslåede ordning vil der således, uanset tinglysningslovens § 38,

kunne forbeholdes særskilt ret over solcelleanlæg, der etableres på tage af

erhvervsbygninger mv., hvis en række kumulative betingelser er opfyldt.

Det betyder, at et sådant solcelleanlæg i så fald ikke vil blive omfattet af

pant i den faste ejendom, som det etableres på. Dermed vil f.eks. en leasing-

giver eller ejendomsforbeholdssælger kunne borttage anlæg, som en byg-

ningsejer har etableret på sin erhvervsejendoms tagareal, hvis ejeren mislig-

holder leasing- eller købsaftalen. Tilsvarende vil anlægget kunne borttages,

hvis en panthaver med pant i den faste ejendom begærer tvangsauktion over

ejendommen som følge af misligholdelse af f.eks. et realkreditlån, idet an-

lægget ikke vil skulle regnes som en del heraf.

Idet solcelleanlægget ikke vil skulle regnes som en del af pantet i den faste

ejendom, vil leasinggiver således bevare retten til at borttage anlægget. Det

bemærkes, at solcelleanlæg omfattet af den foreslåede ordning, ikke vil være

omfattet af retsplejelovens § 510, stk. 1, 1. pkt., og § 518, stk. 2, 1. pkt. Det

vil sige, at leasinggivers ret til anlægget består uanset en eventuel tvangs-

auktion.

Formålet med muligheden er at fremme finansieringsmuligheder for opstil-

ling af solcelleanlæg. Ordningen sigter alene på tilfælde, hvor der ikke er

sammenfald mellem ejeren af et solcelleanlæg og ejeren af bygningen,

UDKAST

hvorpå det etableres. Situationen, hvor en bygningsejer selv køber solcelle-

anlægget kontant, og af andre årsager ønsker at adskille det fra ejendommen,

falder uden for dette, og ordningen finder dermed ikke anvendelse i sådanne

tilfælde.

Det foreslås for det første at gøre anvendelsen af den foreslåede ordning

betinget af, at solcelleanlægget kan borttages uden at gøre væsentlig skade

på bygningen. Det betyder, at bygningen skal kunne bestå og fungere også

uden anlægget. Herved tages der højde for den tærskel, der efter retspraksis

også gælder uden for anvendelsesområdet for tinglysningslovens § 38 ifølge

tilvækstlærens principper om borttagelsesret. Det indebærer bl.a., at så-

kaldte bygningsintegrerede solcelleanlæg, hvor solcellerne f.eks. er integre-

ret i selve taget som en bestanddel – i modsætning til anlæg som etableres

oven på et tag – normalt ikke vil være omfattet af undtagelsen, da de generelt

ikke kan borttages uden at gøre væsentlig skade på bygningen.

Der foreslås for det andet en betingelse om, at der senest i forbindelse med

påbegyndelsen af etableringen af anlægget på taget tinglyses en deklaration

(en servitut) om, at der forbeholdes særskilt ret over anlægget, således at det

ikke bliver en del af den faste ejendom og et eventuelt pant deri. Formålet

hermed er navnlig, at der bliver offentlighed om, at der er forbeholdt sær-

skilte rettigheder over solcelleanlæg på ejendommen, sådan at anlægget ikke

er en del af den faste ejendom. Derved kan senere rettighedshavere, f.eks.

långivere, gøre sig bekendt med den på ejendommen hvilende byrde, som

den særskilte ret udgør. For at der kan forbeholdes særskilt ret, og deklara-

tionen herom tinglyses, skal der indhentes samtykke fra eksisterende pant-

og udlægshavere, som er omfattet af lov om finansiel virksomhed eller lov

om forsikringsvirksomhed. Tinglysning af deklarationen skal også foreta-

ges, selvom der ikke på deklarationstidspunktet er eksisterende pant- og ud-

lægshavere. Tinglysning vil være betinget af, at anmelderen af deklaratio-

nen overfor Tinglysningsretten afgiver erklæring om, at relevante parter har

samtykket hertil.

Det særlige krav om samtykke fra de pågældende eksisterende pant- og ud-

lægshavere skal ses i lyset af, at borttagelse af solcelleanlægget efter den

foreslåede ordning ikke vil være udelukket trods et efterfølgende behov for

udbedringer på bygningen. Rammerne herfor følger af retspraksis vedrø-

rende tilvækstlæren, jf. pkt. 2.4.1. Da det normalt er større, institutionelle

långivere, som vil have sikkerhed i erhvervsejendomme, afgrænses kredsen

af rettighedshavere, der skal give samtykke til pant- og udlægshavere om-

fattet af lov om finansiel virksomhed eller lov om forsikringsvirksomhed.

UDKAST

Blandt andet pengeinstitutter, realkreditinstitutter, forsikringsselskaber og

pensionskasser er omfattet af disse to love. Eksisterende pant- og udlægsha-

vere i ejendommens legitime interesser varetages ved, at disse i visse til-

fælde kan afslå, at der forbeholdes særskilt ret over solcelleanlægget.

Pant- og udlægshavere, der er omfattet af lov om finansiel virksomhed eller

lov om forsikringsvirksomhed, vil kunne nægte samtykke, hvis etableringen

vil være forbundet med væsentlige kreditmæssige risici for pant- eller ud-

lægshaver eller manglende overholdelse af den finansielle lovgivning for

panthaver. Meddelelse af eller nægtelse af samtykke fra eksisterende pant-

og udlægshavere, der er omfattet af lov om finansiel virksomhed eller lov

om forsikringsvirksomhed, skal gives til bygningsejeren inden for en frist

på 30 dage fra modtagelsen af en fyldestgørende anmodning.

Tinglysning af servitutten vil endvidere være betinget af, at anmelderen er-

klærer, at den ejendom, som deklarationen vedrører, er omfattet af den sær-

lige ordning. På grund af ordningens særlige karakter, udformning og prak-

tiske anvendelighed, lægges der endvidere op til, at den særskilte ret til det

pågældende anlæg også skal respekteres af en køber efter salg på tvangs-

auktion.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil.

2.5. Øvrige ændringer

2.5.1. Ny § 26 i VE-loven om tilladelse til undersøgelser i for-

bindelse med væsentlige ændringer i bestående elp roduktions-

anlæg.

2.5.1.1. Gældende ret

Ifølge VE-lovens § 25, stk. 1, kan etablering af et VE-anlæg på havet samt

væsentlige ændringer i bestående anlæg kun foretages efter forudgående til-

ladelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren, jf. dog § 22 a om test-

anlæg.

Når VE-anlægget er etableret, kan ministeren meddele tilladelse til, at an-

lægget tages i drift (elproduktionstilladelse). Det fremgår af VE-lovens §

29, stk. 1, at elproduktionstilladelsen gives for 25 år og efter ansøgning kan

forlænges. For havvindmølleparker udbudt efter § 23 gives tilladelsen dog

for 30 år og kan efter ansøgning forlænges, jf. § 29, stk. 2. En elprodukti-

onstilladelse kan i særlige tilfælde gives for et kortere tidsrum.

UDKAST

En væsentlig ændring i et bestående VE-anlæg på havet kan f.eks. være re-

powering af anlægget. Med repowering forstås fornyelse af et elprodukti-

onsanlæg, som producerer VE-energi, herunder fuld eller delvis udskiftning

af anlæg eller driftssystemer og udstyr med henblik på at erstatte kapacitet

eller for at øge anlæggets produktivitet eller kapacitet, jf. herved § 2, nr. 1,

i bekendtgørelse nr. 767 af 20. juni 2024 om en forenklet og hurtig ansøg-

nings- og tilladelsesproces for repowering af bestående elproduktionsanlæg

på havet. En væsentlig ændring i et bestående VE-anlæg på havet kan også

være forlængelse af anlæggets levetid ud over elproduktionstilladelsens

tidsrum, uden at der sker fuld eller delvis udskiftning af anlæg eller drifts-

systemer og udstyr. En sådan levetidsforlængelse kræver forlængelse af an-

læggets elproduktionstilladelse, jf. § 29, stk. 1 og 2. En levetidsforlængelse

kan også udgøre en væsentlig ændring i det bestående anlæg, som tillige

kræver tilladelse efter § 25, stk. 1. Hvorvidt en levetidsforlængelse kræver

tilladelse efter § 25, stk. 1, beror på en konkret vurdering, hvor levetidsfor-

længelsens tidsrum indgår som et kriterie.

Det fremgår af VE-lovens § 27, at klima-, energi- og forsyningsministeren

med henblik på gennemførelse af EU-direktiver på naturbeskyttelsesområ-

det, for så vidt angår søterritoriet og den eksklusive zone, fastsætter regler

om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår tilladelse efter disse regler kan med-

deles efter § 22 a, stk. 1, og § 25. Bemyndigelsen i § 27 er udmøntet i be-

kendtgørelse nr. 812 af 21. juni 2024 om administration af internationale

naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter vedrørende projekter

om etablering m.v. af elproduktionsanlæg og elforsyningsnet på havet.

En ansøgers fysiske undersøgelser, som er nødvendige med henblik på en

væsentlig ændring i et bestående anlæg, er ikke omfattet af VE-lovens § 27

eller bekendtgørelsen om administration af internationale naturbeskyttelses-

områder og beskyttelse af visse arter vedrørende projekter om etablering

m.v. af elproduktionsanlæg og elforsyningsnet på havet. Disse undersøgel-

ser, som i sig selv kan medføre miljøpåvirkninger, er dermed ikke omfattet

af de gældende regler om overholdelse af EU-direktiver på naturbeskyttel-

sesområdet.

2.5.1.2 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at Energisty-

relsen i de kommende år vil modtage flere ansøgninger om repowering og

levetidsforlængelser i takt med at eksisterende elproduktionsanlæg på havet

nærmer sig udløb af elproduktionstilladelsen.

UDKAST

Da opstillerens undersøgelser forud for tilladelse til repowering og/eller le-

vetidsforlængelser kan medføre miljøpåvirkninger, som ikke er omfattet af

den nugældende § 27 i VE-loven, er det efter Klima-, Energi- og Forsy-

ningsministeriets vurdering hensigtsmæssigt, at bl.a. EU-direktiverne på na-

turbeskyttelsesområdet fremover kan gælde for disse undersøgelser.

2.5.1.3. Den foreslåede ordning

Den foreslåede § 26, stk. 1, i VE-loven vil medføre, at klima-, energi- og

forsyningsministeren efter ansøgning kan meddele tilladelse til undersøgel-

ser, som er nødvendige for at gennemføre en væsentlig ændring i et bestå-

ende elproduktionsanlæg, jf. § 25, stk. 1. Den foreslåede § 26, stk. 2, vil

medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan stille vilkår i for-

bindelse med en tilladelse efter stk. 1.

Tilladelseskravet efter § 26, stk. 1, betyder, at ansøgere, som ønsker at gen-

nemføre en væsentlig ændring efter § 25, stk. 1, fremover skal ansøge om

tilladelse til de undersøgelser, som er nødvendige for at gennemføre en væ-

sentlig ændring. Vilkår efter § 26, stk. 2, kan bl.a. omfatte de forhold, som

skal undersøges, undersøgelsernes forløb, udstyr og miljø- og sikkerheds-

forhold.

Den foreslåede § 26 skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring af

§ 27, som vil betyde, at ministeren kan ændre bekendtgørelsen om admini-

stration af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse

arter vedrørende projekter om etablering m.v. af elproduktionsanlæg og el-

forsyningsnet på havet, således at bekendtgørelsen finder anvendelse på til-

ladelser efter § 26. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 9.

Den nye § 26 og den foreslåede ændring af § 27 vil således sikre, at EU-

direktiverne på naturbeskyttelsesområdet vil blive overholdt i forbindelse

med undersøgelser om en væsentlig ændring i et bestående VE-anlæg på

havet.

Tilladelse til væsentlige ændringer følger af § 25, stk. 1, og berøres ikke af

dette lovforslag.

2.5.2. Konsekvensændring af VE-lovens § 9, stk. 2, 1. pkt. på

baggrund af ændring af frist for høring over miljøkonsekvens-

rapport

2.5.2.1 Gældende ret

UDKAST

VE-lovens §§ 6-12 indeholder regler om værditab og salgsoption på bebo-

elsesejendomme ved opstilling af visse vindmøller, solcelleanlæg, bølge-

kraftanlæg og vandkraftværk. Ordningen vedrørende værditab medfører, at

opstillere skal betale for værditab på en beboelsesejendom, som forårsages

ved opstilling af de af ordningen omfattede VE-anlæg, såfremt værditabet

er større end 1 procent af beboelsesejendommens værdi. Ordningen vedrø-

rende salgsoption medfører, at opstillere, der forårsager et værditab på en

beboelsesejendom større end 1 procent, skal tilbyde ejeren af beboelsesejen-

dommen at købe ejendommen ved salgsoption. Dette gælder dog kun, hvis

beboelsesejendommen er helt eller delvist beliggende inden for 6 gange

vindmøllehøjde fra en vindmølle, eller helt eller delvist inden for 200 meter

af et solcelle-, bølgekrafts- eller vandkraftværk.

Det fremgår af VE-lovens § 9, stk. 1, at opstiller skal afholde et offentligt

møde, hvorpå opstilleren redegør for opstillingens konsekvenser for de om-

kringliggende beboelsesejendomme. Mødet skal afholdes inden for de i VE-

lovens § 9, stk. 2, gældende frister.

Det fremgår af VE-lovens § 9, stk. 2, nr. 1, at for vindmøller og solcellean-

læg som er omfattet af VE-lovens § 6, stk. 1, nr. 1-4, der kræver VVM-

tilladelse efter lov om miljøvurdering af planer og programmer og af kon-

krete projekter, så skal opstilleren afholde mødet i VVM-høringsperioden

og inden 4 uger før udløbet af høringsfristen for miljøkonsekvensvurderin-

gen.

2.5.2.2 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Ændringen i VE-lovens § 9, stk. 2, nr. 1, foretages på baggrund af den fore-

slåede ændring i miljøvurderingslovens § 35, stk. 5, 4 pkt., hvorved mini-

mumsfristen for høring over miljøkonsekvensrapporten ændres fra 8 uger til

30 dage. For yderligere vedrørende ændringen henvises til pkt. 2.3 i lov-

forslagets almindelige bemærkninger.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at afkortningen

af minimumshøringsperioden for høring af offentligheden over miljøkonse-

kvensrapporter, kræver en justering af VE-lovens § 9, stk. 2, nr. 1..

2.5.2.3 Den foreslåede ordning

Det foreslås, at ændre VE-lovens § 9, stk. 2, nr. 1, således at ”4 uger” ændres

til ”2 uger”.

Den foreslåede ændring af VE-lovens § 9, stk. 2, nr. 1, vil medføre, at det

offentlige møde skal afholdes inden 2 uger før udløbet af høringsfristen for

miljøkonsekvensrapporten.

UDKAST

For nærmere om den foreslåede ændring henvises til de specielle bemærk-

ninger til § 1, nr. 2.

2.5.3. Præcisering af ’interne ledningsanlæg’ i VE -lovens § 25

2.5.3.1. Gældende ret

Det følger af

VE-lovens § 25, stk. 1, at etablering af elproduktionsanlæg,

der udnytter vedvarende energikilder, med tilhørende interne ledningsanlæg

på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone samt væsentlige æn-

dringer i bestående anlæg kun kan foretages efter forudgående tilladelse fra

klima-, energi- og forsyningsministeren. Beføjelsen er delegeret til Energi-

styrelsen

jf. § 3, stk. 1, nr. 4, i bekendtgørelse nr. 910 af 26. juni 2024 om

Energistyrelsens opgaver og beføjelser.

I dag fortolkes ’tilhørende interne ledningsanlæg’ i Energistyrelsens praksis

til at omfatte tilhørende elkabler, stationsanlæg og platforme mellem de en-

kelte møller i havvindmølleparker samt havvindmølleparkens ilandførings-

anlæg. Ilandføringsanlægget udgøres af elkabler og tilhørende stationsanlæg

og platforme, der etableres mellem elproduktionsanlægget og anlæggets til-

slutningspunkt i det kollektive elforsyningsnet. Energistyrelsens kompe-

tence efter VE-lovens § 25 omfatter dog alene den del af ilandføringsanlæg-

get, der er placeret på havområdet frem til kystlinjen eller frem til anlæggets

offshore tilslutningspunkt i det kollektive net.

Bestemmelsen omfatter alene elkabler og installationer, som udgør en del af

elproduktionsanlægget, og som etableres af ejeren af elproduktionsanlæg-

get. Ved etablering af elkabler og tilhørende installationer på søterritoriet

eller i den eksklusive økonomiske zone, der etableres af andre aktører såsom

Energinet eller en netvirksomhed, finder elforsyningslovens § 22 a eller lov

om Energinet § 4 a, anvendelse. Det fremgår af elforsyningslovens § 22 a,

stk. 3, at bestemmelserne i stk. 1 ikke gælder for interne ledningsanlæg som

nævnt i § 25, stk. 1, i lov om fremme af vedvarende energi. Elkabler på

søterritoriet og den eksklusive økonomiske zone, der ikke ilandføres i Dan-

mark, er omfattet af tilladelseskrav i kontinentalsokkellovens §§ 2 a, 3 a og

Bestemmelsen omfatter derudover alene elkabler og installationer, som

etableres på søterritoriet eller den eksklusive økonomiske zone. Den del af

ilandføringsanlægget, som strækker sig fra kystlinjen og ind til et tilslut-

ningspunkt på land, eller fra et offshore tilslutningspunkt og ind til fastlan-

det, vil ikke være omfattet af Energistyrelsens tilladelseskompetence.

UDKAST

Tilladelse efter VE-lovens § 25 erstatter tilladelse efter § 25 i miljøvurde-

ringsloven jf. miljøvurderingsbekendtgørelsens § 10, nr. 3. Det følger af §

17, stk. 4, nr. 2, at klima-, energi- og forsyningsministeren (delegeret til

Energistyrelsen) er VVM-myndighed for projekter om etablering af elpro-

duktionsanlæg, der udnytter vand og vind, med tilhørende interne lednings-

anlæg omfattet af bilag 2, nr. 3, litra i og j, og nr. 13, litra a. Miljøvurderin-

gen efter miljøvurderingsloven som skal gennemføres, før der kan meddeles

tilladelse efter VE-lovens § 25 omfatter derfor ligeledes de interne lednings-

anlæg (elkabler og installationer).

2.5.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Den nuværende formulering i VE-lovens § 25, stk. 1, kan give anledning til

fortolkningstvivl, da det ikke er præciseret i bestemmelsen, eller bemærk-

ningerne hertil, hvad ’interne ledningsanlæg’ nærmere omfatter.

Da andre aktører, herunder netvirksomheder og Energinet, også ejer og dri-

ver elkabler og tilhørende stationsanlæg og platforme på søterritoriet og den

eksklusive økonomiske zone, er der behov for at tydeliggøre, hvilken regu-

lering der finder anvendelse for elkabler og installationer, der udgør en del

af et elproduktionsanlæg. Derved tydeliggøres, at elkabler og installationer,

der udgør en del af det pågældende elproduktionsanlæg er omfattet af tilla-

delse, der meddeles efter VE-lovens § 25, stk. 1 og dermed også Energisty-

relsens VVM-kompetence efter miljøvurderingsloven.

2.5.3.3. Den foreslåede ordning

Der foreslås en præcisering af ordlyden i VE-lovens § 25, stk. 1, således at

det tydeliggøres, hvad der er omfattet af ’interne ledningsanlæg’. Det fore-

slås, at det tydeliggøres at bestemmelsen finder anvendelse for elprodukti-

onsanlæggets tilhørende elkabler og installationer.

Den foreslåede ændring har til formål at tydeliggøre forståelsen af ’interne

ledningsanlæg’ som det fortolkes i praksis og dermed også afgrænse regu-

leringen af elkabler og installationer, der etableres som en del af et elpro-

duktionsanlæg, over for øvrige elkabler og installationer, der etableres af

andre aktører, eksempelvis netvirksomheder og Energinet.

Bestemmelsen omfatter tilhørende elkabler og installationer, der etableres

mellem de enkelte havvindmøller, eller eventuelle andre typer anlæg, i el-

produktionsanlægget. Derudover omfatter bestemmelsen elproduktionsan-

læggets ilandføringsanlæg, som etableres mellem elproduktionsanlægget og

UDKAST

kystlinjen eller frem til et offshore tilslutningspunkt i det kollektive elforsy-

ningsnet.

Den foreslåede ændring i VE-lovens § 25 vil ikke medføre ændring i VVM-

kompetencen for de tilhørende elkabler og installationer, der udgør en del

af elproduktionsanlægget.

2.5.4. Ændring af VE-lovens § 27 om naturbeskyttelse

2.5.4.1. Gældende ret

Det følger af VE-lovens § 3, stk. 4, at klima-, energi- og forsyningsministe-

ren fastsætter nærmere regler eller træffer bestemmelser med henblik på at

gennemføre eller anvende internationale konventioner og EU-regler om for-

hold, der er omfattet af loven, herunder forordninger, direktiver og beslut-

ninger om naturbeskyttelse på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske

zone. Bestemmelsen indeholder således en bred bemyndigelse for klima-,

energi- og forsyningsministeren til at gennemføre EU-lovgivning for for-

hold, der er omfattet af VE-loven.

Det fremgår af bemyndigelsen i VE-lovens § 27, at klima-, energi – og for-

syningsministeren fastsætter med henblik på gennemførelse af EU-direkti-

ver på naturbeskyttelsesområdet, for så vidt angår søterritoriet og den eks-

klusive økonomiske zone, regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår

tilladelser efter disse regler kan meddeles efter § 22 a, stk. 1, og § 25.

EU’s direktiver på naturbeskyttelsesområdet omfatter habitatdirektivet (Rå-

dets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt

vilde dyr og planter og Europa-Parlamentets) og fuglebeskyttelsesdirektivet

(Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde

fugle) (herefter naturbeskyttelsesdirektiverne).

Naturbeskyttelsesdirektiverne er delvist gennemført i bekendtgørelse nr.

812 af 21. juni 2024 om administration af internationale naturbeskyttelses-

områder og beskyttelse af visse arter vedrørende projekter om etablering

m.v. af elproduktionsanlæg og elforsyningsnet på havet.

Det følger af bekendtgørelsens § 1, stk. 2, nr. 1, at bekendtgørelsen finder

anvendelse på tilladelser om forundersøgelser efter VE-lovens § 22. Tilla-

delser til forundersøgelser efter VE-lovens § 22, er dog ikke omfattet af den

særskilte bemyndigelsesbestemmelse i VE-lovens § 27, men omfattet af den

brede bemyndigelse i VE-lovens § 3, stk. 4.

2.5.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelse

UDKAST

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet finder det hensigtsmæssigt, at den

særskilte bemyndigelse om at gennemføre EU’s naturbeskyttelsesdirektiver

i VE-lovens § 27 fremtidssikres ved generelt at henvise til tilladelser efter

VE-lovens kapitel 3 i stedet for en opremsning af de enkelte tilladelsesbe-

stemmelser.

I det VE-lovens § 27 indeholder en særskilt hjemmel til at gennemføre EU's

direktivet på naturbeskyttelsesområdet, for så vidst angår VE-anlæg på sø-

territoriet og den eksklusive zone, vurderes det for klarheds skyld mest hen-

sigtsmæssigt, at tilladelser efter kapitel 3 bliver koblet op på denne bestem-

melse.

2.5.4.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at § 27 ændres således, at alle tilladelser efter kapitel 3 bliver

omfattet af bemyndigelsen at fastsætte regler om gennemførelse af EU’s na-

turbeskyttelsesdirektiver efter VE-lovens § 27.

Det betyder, at eventuelle kommende tilladelsesbestemmelser i VE-lovens

kapitel 3, som omhandler adgang til at udnytte energi fra vedvarende ener-

gikilder på havet, også vil være omfattet af § 27, uden at det vil være nød-

vendigt at ændre § 27. Såfremt der i fremtiden ved lovændring indføres nye

tilladelseshjemler i VE-lovens kapitel 3, vil overholdelsen af EU’s naturbe-

skyttelsesdirektiver i forhold til disse nye tilladelser kunne sikres admini-

strativt ved en ændring af bekendtgørelse nr. 812 af 21. juni 2024 om admi-

nistration af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse

arter vedrørende projekter om etablering m.v. af elproduktionsanlæg og el-

forsyningsnet på havet.

Ændringen vil også medføre at forundersøgelsestilladelser efter VE-lovens

§ 22, stk. 8, bliver omfattet af bestemmelsen. I dag er forundersøgelser efter

§ 22 omfattet af VE-lovens brede bemyndigelse i § 3, stk. 4.

Ændringen vil herudover medføre, at tilladelser til levetidsforlængelser efter

VE-lovens § 29, som ikke samtidigt udgør en væsentlig ændring af anlægget

og kræver en tilladelse efter VE-lovens § 25, bliver omfattet af bestemmel-

sen.

Endvidere, som konsekvens af den foreslåede nye tilladelseshjemmel i § 26,

og ændringen af § 27, vil tilladelser efter § 26 bliver omfattet af bemyndi-

gelsen i § 27. Dette er i linje med, at tilladelser om, forundersøgelser efter

VE-lovens § 22 vil blive omfattet af § 27.

UDKAST

Ændringerne forventes gennemført med en ændring til bekendtgørelse nr.

812 af 21. juni 2024 om administration af internationale naturbeskyttelses-

områder og beskyttelse af visse arter vedrørende projekter om etablering

m.v. af elproduktionsanlæg og elforsyningsnet på havet.

2.5.5. Ændring af tilsyns- og gebyrbestemmelser i VE-loven

2.5.5.1. Gældende ret

Det fremgår af VE-lovens § 29 b, at klima-, energi- og forsyningsministeren

fører tilsyn med overholdelsen af vilkår og krav i tilladelser efter §§ 22, 25

og 29. VE-lovens § 22 vedrører tilladelser til forundersøgelser med henblik

på efterfølgende udnyttelse af VE-energi på havet. VE-lovens § 25 vedrører

tilladelse til etablering af VE-anlæg på havet samt væsentlige ændringer i

bestående anlæg. VE-lovens § 29 handler om elproduktionstilladelse til an-

læg omfattet af § 25 og eventuel forlængelse af tilladelsen.

VE-lovens § 29 b omfatter efter sin ordlyd ikke tilsyn med overholdelse af

vilkår og krav i tilladelser efter § 22 a, som vedrører tilladelse til test af

vedvarende energianlæg på havet med henblik på forskning, udvikling eller

demonstration af nye projekter og processer i et område på op til 15 km fra

kyststrækningen (testanlæg). § 22 a blev indsat ved lov nr. 672 af 11. juni

2024 om ændring af VE-loven.

Tilsynsbestemmelsen i § 29 b omfatter heller ikke de vilkår og krav, som

fremgår af en udbudskontrakt, som vinderen af et udbud indgår med staten

om gennemførelse af et VE-projekt på havet, jf. § 23, stk. 1. Udbudskon-

trakten kan imidlertid indeholde vilkår og krav til VE-anlægget, som ikke

fremgår af tilladelserne til projektet i medfør af VE-lovens § 22, § 25 og §

29.

Efter VE-lovens § 58 kan klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte

regler om betaling til dækning af omkostningerne ved

1) Behandling af ansøgning om tilladelse, herunder de tilladelser, der

er nævnt i § 22, stk. 1, § 22 a, stk. 1, § 25 og § 29, stk. 1,

2) Tilsyn med overholdelse af vilkår i tilladelser og

3) Tilsyn og kontrol i henhold til regler udstedt i medfør af § 56 c, stk.

2, nr. 8, og § 56 f.

§ 58 gør det muligt for ministeren ved bekendtgørelse af fastsætte regler om,

at omkostningerne ved Energistyrelsens myndighedsbehandling af ansøg-

ninger om tilladelser, herunder ansøgninger om de i § 58, nr. 1, udtrykkeligt

nævnte tilladelser, skal betales af den virksomhed, som ansøger om tilladel-

sen.

UDKAST

Endvidere kan ministeren ved fastsætte regler om, at den virksomhed, som

fået en tilladelse i medfør af VE-loven, skal betale for tilsyn med overhol-

delse af krav i tilladelsen, jf. § 58, nr. 2.

Bemyndigelsen i § 58 er udmøntet i bekendtgørelse nr. 805 af 14. juni 2023

om betaling for myndighedsbehandling i Energistyrelsen.

2.5.5.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Tilsynsreglen i VE-lovens § 29 b bør efter Klima-, Energi- og Forsynings-

ministeriets vurdering også omfatte vilkår og krav i tilladelser til testprojek-

ter, som meddeles efter § 22 a.

Det er endvidere ministeriets vurdering, at § 29 b også skal omfatte vilkår

og krav i de tilladelser, som vil blive udstedt i medfør af den foreslåede § 26

i VE-loven. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 7.

Udbudskontrakter, jf. § 23, stk. 1, kan indeholde vilkår og krav til udbuds-

vinderen, som ikke også fremgår af de tilladelser efter VE-lovens § 22, § 25

og § 29 eller er nært knyttet sammen med tilladelserne. Det er derfor efter

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering hensigtsmæssigt, at

det af § 29 b udtrykkeligt fremgår, at ministeren kan føre tilsyn med udbuds-

kontraktens vilkår og krav.

Det er endvidere Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets opfattelse, at

VE-lovens § 58, nr. 1, om bemyndigelse til at fastsætte regler om betaling

til dækning af omkostninger ved behandling af ansøgninger også bør om-

fatte ansøgninger om tilladelser efter den foreslåede § 26.

Det er ligeledes ministeriets opfattelse, at der bør indsættes en hjemmel i §

58 til, at ministeren kan fastsætte regler om betaling til dækning af omkost-

ninger ved tilsyn med vilkår, som fremgår af en udbudskontrakt indgået på

baggrund af § 23.

2.5.5.3. Den foreslåede ordning

Den foreslåede ændring af VE-lovens § 29 b vil medføre, at klima-, energi-

og forsyningsministeren kan føre tilsyn med overholdelse af vilkår og krav

i tilladelser efter VE-lovens kapitel 3. Det drejer sig om de tilladelser, som

fremgår af VE-lovens § 22, § 25 og § 29. Endvidere vil tilladelser efter den

nugældende § 22 a og den foreslåede § 26 blive omfattet af § 29 b. Endelig

vil ændringen medføre, at der kan føres tilsyn med vilkår og krav i en ud-

budskontrakt, jf. § 23, stk. 1.

UDKAST

Derved sikres det, at samtlige vilkår og krav, som gælder i forbindelse med

etablering og drift af et VE-anlæg på havet og eventuel repowering eller

levetidsforlængelse af anlægget er omfattet af ministerens tilsynsbeføjelse

efter § 29 b. Med den foreslåede formulering af § 29 b vil bestemmelsen

også omfatte fremtidige tilladelser, som måtte blive indført i VE-lovens ka-

pitel 3.

Med den foreslåede ændring af VE-lovens § 58 vil klima-, energi- og forsy-

ningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om betaling til dækning

af omkostningerne ved behandling af ansøgning om tilladelse efter den fo-

reslåede § 26.

Endvidere vil den foreslåede ændring af § 58 medføre, at ministeren kan

fastsætte regler om betaling til dækning af omkostninger ved tilsyn med

overholdelse af vilkår i en udbudskontrakt, jf. § 23, stk. 1.

Den foreslåede udvidelse af bemyndigelsen i § 58 vil være omfattet af den

nugældende bekendtgørelse om betaling for myndighedsbehandling i Ener-

gistyrelsen.

2.5.6. Hjemmel til gebyrfinansiering af en screeningsproces

2.5.6.1. Gældende ret

Det fremgår af § 42 i miljøvurderingsloven, at miljøministeren (ressortover-

ført til ministeren for grøn trepart) efter forhandling med vedkommende res-

sortminister kan fastsætte regler om gebyrer til dækning af myndighedens

omkostninger ved administration og tilsyn for så vidt angår projekter efter

miljøvurderingsloven.

Det fremgår af VE-lovens § 3, stk. 5, at klima-, energi- og forsyningsmini-

steren efter forhandling med vedkommende minister kan fastsætte regler på

vedkommende ministers ressortområde med henblik på at gennemføre eller

fastsætte supplerende bestemmelser til EU-regler om fremme af vedvarende

energi. Det følger af § 3, stk. 6, nr. 3, at regler fastsat i medfør af stk. 5 kan

vedrøre områder til fremskyndelse af vedvarende energi og fremskyndelses-

områder til net- og lagringsinfrastruktur, herunder regler om udpegning

heraf, om afbødende foranstaltninger og om en screeningsproces. Det følger

af § 7, at regler fastsat i medfør af § 3, stk. 5, jf. § 3, stk. 6, efter forhandling

med miljøministeren (ressortoverført til ministeren for grøn trepart) kan fra-

vige regler, der gennemfører EU-regler på miljø- og naturbeskyttelsesområ-

det, i det omfang det er nødvendigt for at fremme vedvarende energi

Det følger bl.a. af forarbejderne til VE-lovens § 3, stk. 6, nr. 3, jf. Folke-

tingstidende 2023-24, tillæg A, L165 som fremsat, side 34, at der vil kunne

UDKAST

blive fastsat regler om en screeningsproces for net- og lagringsinfrastruktur-

projekter inden for fremskyndelsesområderne, i overensstemmelse med ar-

tikel 15e, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2413

om ændring af direktiv (EU) 2018/2001, forordning (EU) 2018/1999 og di-

rektiv 98/70/EF for så vidt angår fremme af energi fra vedvarende energi-

kilder og om ophævelse af Rådets direktiv (EU) 2015/652 (herefter VEIII-

direktivet). Reglerne forventes bl.a. at fastslå, at den kompetente miljømyn-

dighed efter ansøgning fra projektejer skal foretage en screening af projektet

til fremskyndelsesområdet. Screeningsprocessen skal afsluttes inden for 30

dage og baseres på eksisterende data fra den strategiske miljøvurdering, der

er gennemført for fremskyndelsesområdet. Ansøger vil kunne anmodes om

yderligere tilgængelige oplysninger. Formålet med screeningen er at fastslå,

om der er stor sandsynlighed for, at det konkrete projekt, i betragtning af

fremskyndelsesområdets miljøfølsomhed, vil give anledning til væsentlige

uforudsete skadelige virkninger, som ikke er påpeget i forbindelse med den

strategiske miljøvurdering, og hvor relevant, en habitatvurdering i henhold

til habitatdirektivets artikel 6, stk. 3. Viser screeningen en stor sandsynlig-

hed for en sådan uforudset virkning, skal det på grundlag af eksisterende

data sikres, at projektet imødegår dette ved at anvende passende og forholds-

mæssige afbødende foranstaltninger. Hvis det ikke er muligt at anvende så-

danne afbødende foranstaltninger, skal den kompetente myndighed sikre, at

projektet træffer passende kompensationsforanstaltninger for at imødegå

disse virkninger, jf. VEIII-direktivets artikel 15e, stk. 4.

Efter § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 831 af 24. juni 2024 om gebyr for

myndighedsbehandling af visse sager efter lov om miljøvurdering af planer

og programmer og af konkrete projekter (VVM) opkræver Miljøstyrelsen

(ressortoverført til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø) gebyr

for behandling af ansøgninger om en afgørelse efter miljøvurderingslovens

§ 21 eller en afgørelse efter miljøvurderingslovens § 25, og for tilsyn efter

miljøvurderingslovens kapitel 17. Styrelsen opkræver dog alene gebyr for

sager, hvor staten eller Energinet er ansøger samt tilsyn i forbindelse med

disse sager, jf. § 1, stk. 2.

Hverken miljøvurderingsloven eller VE-loven indeholder bemyndigelse til,

at ministeren for grøn trepart kan fastsætte regler om opkrævning af gebyrer

til dækning af ministerens omkostninger ved administration og tilsyn i for-

bindelse med screening af projekter i et fremskyndelsesområde til net- og

lagringsinfrastruktur.

2.5.6.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

UDKAST

VEIII-direktivets artikel 15e, indfører en mulighed for, at der kan udpeges

såkaldte »fremskyndelsesområder til net- og lagringsinfrastruktur« til ud-

vikling af net- og lagringsprojekter, der er nødvendige for at integrere ved-

varende energi i elsystemet. Med bemyndigelse i VE-lovens § 3, stk. 5, kan

klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte regler til gennemførelse af

VEIII-direktivets artikel 15e. Reglerne forventes fastsat i bekendtgørelsen

om kontaktpunkt, VE-tilladelsesprocessen og områder til fremme af VE.

Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil fastsætte regler

om, at det er Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, der skal

gennemføre en screening af projekter i et fremskyndelsesområde til net- og

lagringsinfrastruktur. Energinet forventes at ansøge om godkendelse af pro-

jekter i fremskyndelsesområder i forbindelse med udbygning og forstærk-

ning af transmissionsnettet. Skulle der opstå en situation, hvor andre stats-

lige myndigheder ansøger om sådanne projekter, vurderes der også at skulle

være mulighed for at kunne opkræve gebyr herfor.

Der er behov for, at ministeren for grøn trepart skal kunne opkræve gebyr

for administration forbundet med gennemførelse af en sådan screeningspro-

ces og for tilsyn med eventuelle afbødende foranstaltninger og kompensati-

onsforanstaltninger i de godkendelser eller afgørelser, som Styrelsen for

Grøn Arealomlægning og Vandmiljø træffer på baggrund af en sådan scree-

ningsproces.

Der kan opkræves gebyrer for Miljøministeriets (ressortoverført til Ministe-

riet for Grøn Trepart) behandling af sager efter miljøvurderingsloven, hvor

Energinet eller staten er ansøger. Imidlertid giver miljøvurderingslovens §

42 ikke mulighed for at fastsætte regler om gebyrer i forbindelse med scree-

ning af projekter efter regler udstedt i medfør af VE-loven.

2.5.6.3. Den foreslåede ordning

Med den foreslåede bemyndigelse vil ministeren for grøn trepart efter for-

handling med klima-, energi-og forsyningsministeren kunne fastsætte regler

om opkrævning af gebyrer til dækning af ministeren for grøn treparts om-

kostninger ved administration og tilsyn i forbindelse med screening af pro-

jekter i et fremskyndelsesområde til net-og lagringsinfrastruktur.

Det forventes, at ministeren for grøn trepart fastsætter reglerne om gebyret

på en sådan måde, så det tager udgangspunkt i den samlede anvendte sags-

behandlingstid.

Forud for fastsættelsen af regler om gebyrer efter denne bemyndigelsesbe-

stemmelse, vil ministeren for grøn trepart skulle tage initiativ til drøftelser

UDKAST

med klima-, energi- og forsyningsministeren om mulighederne for og ud-

formningen af de omfattede gebyrer.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslagets del om tinglysning af særskilt ret over tagbaseret solcellean-

læg forventes at have mindre implementeringskonsekvenser for det offent-

lige i forbindelse med muligheden for at tinglyse forbehold af særskilt ret

over tagbaserede solcelleanlæg. Der forventes en løsning, som estimeres at

medføre udgifter på ca. 0,4 mio. kr. (2024-priser) i implementeringsudgifter.

Ligeledes forventes lovforslaget at have mindre implementeringskonse-

kvenser for det offentlige i forbindelse med værdiansættelse af ejendomme,

idet at det vil give anmodning til ekstra overvejelser, når der er etableret

leasede solceller på ejendommen.

Lovforslagets § 1, nr. 1, vil medføre, at der kan fastsættes regler om opkræv-

ning af gebyrer til dækning af ministeren for grøn treparts omkostninger til

administration og tilsyn forbundet med screening af projekter i fremskyn-

delsesområder. Screeningen vil erstatte en fuld vurdering efter miljøvurde-

ringsloven og vil være en mindre ressourcekrævende opgave. Den foreslå-

ede bestemmelse vurderes derfor ikke at have økonomiske konsekvenser for

det offentlige, udover at det må forventes, at den samlede gebyrfinansiering

til disse områder bliver mindre.

Lovforslaget øvrige dele vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser

for det offentlige.

Lovforslaget er i overensstemmelse med principperne for digitaliseringsklar

lovgivning, herunder princippet om digital kommunikation og anvendelse

af offentlig infrastruktur.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget bemyndiger ministeren for grøn trepart til at fastsætte regler

om opkrævning af gebyr i forbindelse med screening af projekter i et frem-

skyndelsesområde til net- og lagringsinfrastruktur. Det er hensigten, at der

vil blive fastsat regler om opkrævning af gebyrer for ansøgninger fra Ener-

ginet eller andre eventuelle statslige bygherrer. På den baggrund vurderes

denne del af lovforslaget ikke i sig selv at have direkte økonomiske og ad-

ministrative konsekvenser for erhvervslivet. Udmøntningen forventes dog

at indeholde erhvervsrettet regulering, som vil kunne medføre positive er-

hvervsøkonomiske konsekvenser.

UDKAST

Lovforslaget forventes at have mindre erhvervsøkonomiske konsekvenser i

forbindelse med præcisering af tilsynsbestemmelsen efter VE-lovens § 29 b

og ændring af hjemmel i § 58 til at fastsætte regler om gebyr.

Lovforslagets del vedr. ophævelse af godkendelse af forundersøgelsesrap-

port forventes at have positive administrative konsekvenser for erhvervsli-

vet, da der både fjernes et administrativt procestrin og muligheden for at

påklage til Energiklagenævnet. Dette minimerer ansøgerens procesrisiko.

Lovforslaget kan også forventes at have mindre negative administrative

konsekvenser for erhvervslivet i de tilfælde, hvor opstiller skal søge om at

foretage undersøgelser af havbunden ifm. ansøgninger om repowering.

Lovforslagets § 2, nr. 1 forventes ikke at have konsekvenser for erhvervsli-

vet, da der alene er tale om en ændring i kompetencefordelingen for elpro-

duktionsanlæg på havområdet. Opstillere af elproduktionsanlæg på havom-

rådet skal allerede i dag søge om de nødvendige tilladelser efter VE-lovens

§§ 22-29, ligesom at solcelleanlæg på havområdet, vil skulle vurderes efter

miljøvurderingsloven, såfremt anlægget vurderes at være omfattet af bilag

2, nr. 3, litra a. Der er derfor ikke foretaget ændringer i, hvilke tilladelser og

afgørelser opstillere af elproduktionsanlæg på havet, herunder eksempelvis

solcelleanlæg, skal opnå i forbindelse med etablering og drift af de pågæl-

dende anlæg.

For virksomheder, der ønsker at etablere projekter, som forudsætter, at der

gennemføres en miljøvurdering, kan en ændring af minimumshøringsfri-

sterne i miljøvurderingsloven, vejloven og jernbaneloven i visse tilfælde

give mulighed for øget fleksibilitet og dermed potentielt medføre en kortere

samlet sagsbehandlingstid for projektet, da høringsfristen ikke som mini-

mum vil være 8 uger, men efter en konkret vurdering kan fastsættes ned til

30 dage. Lovforslaget kan derfor medvirke til at give mere fleksibilitet og

fremdrift i forbindelse med den igangværende udbygning af vedvarende

energiprojekter og andre infrastrukturprojekter.

Lovforslaget forventes at have mindre erhvervsøkonomiske konsekvenser i

forbindelse med tinglysning af særskilt ret over tagbaserede solcelleanlæg.

Ændringen forventes at have positive erhvervsøkonomiske konsekvenser

for blandt andet leasingstagere og leasingsgivere af solcelleanlæg, da alter-

native finansieringsformer for solcelleanlæg fremmes. Ændringen forventes

at have mindre negative konsekvenser for pant- og udlægshavere, der er om-

fattet af lov om finansiel virksomhed eller lov om forsikringsvirksomhed, i

UDKAST

form af opgaver med at give samtykke til forbehold af særskilt ret over sol-

celleanlæg. Ligeledes skal panthavere i værdiansættelse af den faste ejen-

dom sikre sig, at der kun medregnes tilbehør, som indgår i pantsætningen.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Med lovforslaget ændres høringsfrister for høring af offentligheden over

miljøkonsekvensrapporter i miljøvurderingsloven, vejloven og jernbanelo-

ven fra mindst 8 uger til mindst 30 dage. Det kan i praksis få den konse-

kvens, at borgere i forhold til nogle konkrete projekter får kortere tid til at

kommentere på miljøkonsekvensrapporten. Det bemærkes dog, at der sta-

dig i det konkrete tilfælde kan være behov for at fastsætte en frist, der er

længere end minimumsfristen. Den myndighed, som iværksætter høringen,

skal fortsat tage højde for kompleksiteten og omfanget af det konkrete pro-

jekt ved vurdering af, om fristfastsættelsen er passende i det konkrete til-

fælde.

Lovforslaget øvrige dele vurderes ikke medføre administrative konsekven-

ser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget kan bidrage til at fremme udbygningen af anlæg, der produce-

rer vedvarende energi, da sagsbehandlingstiden for tilladelsesprocessen for-

kortes, herunder i nogle tilfælde høringsperioden for høring over miljøkon-

sekvensrapporten i miljøvurderingsloven. Lovforslaget vurderes således at

have positive klimamæssige konsekvenser.

Lovforslaget forventes at have positive konsekvenser for klimaet, da der

vurderes at være et uudnyttet potentiale for opstilling af solceller på tage af

erhvervsbygninger, som kan udnyttes i større omfang ved indførslen af mu-

lighed for forbehold af særskilt ret over solcelleanlæg på tage af erhvervs-

bygninger mv.

Lovforslaget øvrige dele vurderes ikke at have direkte eller indirekte kli-

mamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Med lovforslaget skabes hjemmel til at meddele tilladelse til geotekniske og

geofysiske undersøgelser ifm. tilladelser til ændringer i eksisterende anlæg,

jf. den foreslåede nye § 26. Den nye tilladelseshjemmel vil ikke medføre et

øget antal undersøgelser. Med lovforslaget sikres derimod at undersøgel-

UDKAST

serne vil vurderes efter kravene naturbeskyttelsesdirektiverne m.v, som be-

skrevet nedenfor. På den baggrund vurderes denne del af lovforslaget ikke

at have miljø- og naturmæssige konsekvenser.

Miljøpåvirkningerne af de undersøgelser der vil blive omfattet af tilladel-

seskravet i den foreslåede nye § 26, kan bl.a. stamme fra geofysiske og geo-

tekniske undersøgelser i området såsom f.eks. kortlægning af forhold på og

under havbunden med ekkolokaliserings- og sonarudstyr, boreprøver og se-

dimentsprøver af havbunden. Disse aktiviteter vil kunne have miljøpåvirk-

ninger i form af undervandsstøj og påvirkning af havbunden. Miljøpåvirk-

ninger fra undersøgningerne vil i høj grad bero de konkrete undersøgelser-

nes placering, omfang og gennemførelsesmetode.

Undersøgelser skal vurderes efter kravene i naturbeskyttelsesdirektiverne,

som på Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets områder delvis er gen-

nemført i bl.a. VE-loven og bekendtgørelse nr. 812 af 21. juni 2024 om ad-

ministration af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af

visse arter vedrørende projekter om etablering m.v. af elproduktionsanlæg

og elforsyningsnet på havet.

Herudover vil klima-, energi- og forsyningsministeren være bundet af reg-

lerne i lov om havstrategi, jf. lovbekendtgørelse nr. 123 af 1. februar 2024,

som omfatter danske havområder, herunder havbund og undergrund, på sø-

territoriet og i de eksklusive økonomiske zoner. Loven har til formål at fast-

lægge rammerne for de foranstaltninger, der skal gennemføres for at opnå

eller opretholde god miljøtilstand i havets økosystemer, og muliggøre en

bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer. Med hjemmel i loven udstedes

havstrategier, der bl.a. indeholder miljømål og indsatsprogrammer. I hen-

hold til lovens § 18 er statslige, regionale og kommunale myndigheder ved

udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen bundet af fastsatte miljø-

mål og indsatsprogrammer.

Klima-, energi- og forsyningsministerens tilladelse efter den nye foreslåede

§ 26 vil endvidere skulle meddeles i overensstemmelse med den bindende

vandplanlægning for afgrænsede målsatte vandforekomster – grundvands-

forekomster, vandløb, søer, kystvande og territorialvande. Vandplanlægnin-

gen er fastlagt i bekendtgørelse nr. 819 af 15. juni 2023 om miljømål for

overfladevandområder og grundvandsforekomster og bekendtgørelse nr.

797 af 13. juni 2023 om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter,

begge udstedt i medfør af lov om vandplanlægning, jf. lovbekendtgørelse

UDKAST

nr. 126 af 26. januar 2017, der gennemfører væsentlige dele af vandramme-

direktivet i dansk ret, herunder forpligtelsen til at forebygge forringelse i

målsatte vandområder. Det følger således af § 8 i bekendtgørelsen om ind-

satsprogrammer, at myndighederne ikke må træffe afgørelser, hvis afgørel-

sen kan medføre forringelse af målsatte overfladevandområder eller grund-

vandsforekomster.

I forhold til den foreslåede ændring af minimumsfrister for høring over mil-

jøkonsekvensrapporter i miljøvurderingsloven, vejloven og jernbaneloven,

ændrer lovforslaget ikke ved de indholdsmæssige krav til en miljøvurdering,

og den relevante myndighed vil fortsat i det konkrete tilfælde skulle tage

højde for kompleksiteten og omfanget af det konkrete projekt ved fristfast-

sættelsen, ligesom der ved fastsættelsen af fristen skal tages hensyn til, om

høringen finder sted i længere ferieperioder, f.eks. jule- og sommerferie. På

den baggrund vurderes lovforslaget ikke at have miljø- og naturmæssige

konsekvenser.

Lovforslaget øvrige dele vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige kon-

sekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

8.1. VVM-direktivet

Med den foreslåede ordning lever Danmark fortsat op til de EU-retlige for-

pligtelser efter Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU om vur-

dering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet, som

ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU om æn-

dring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU om vurdering

af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (VVM-direk-

tivet). Direktivet har med direktivændringen af 16. april 2014 i artikel 6, stk.

7, fastsat krav om, at tidsrammen for høring af den berørte offentlighed om

miljøkonsekvensvurderingsrapporten, ikke må ikke være kortere end 30

dage. De foreslåede ændringer følger hermed direktivets mindstekrav til en

høringsperiode for høring af offentligheden over en miljøkonsekvensvurde-

ringsrapport.

8.2.

Naturbeskyttelsesdirektiverne

Lovforslaget gennemfører dele af habitatdirektivet og dele af fuglebeskyt-

telsesdirektivet.

UDKAST

EU’s naturbeskyttelsesdirektiver, habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdi-

rektivet, er implementeret i forskellige regelsæt. Habitat- og fuglebeskyttel-

sesdirektivets regler om område- og artsbeskyttelse er dels gennemført ved

regler på Miljøministeriets (ressortoverført til Ministeriet for Grøn Trepart)

område, dels ved diverse regler på forskellige sektorområder.

For projekter om etablering m.v. af elproduktionsanlæg og elforsyningsnet

på havet er dele af område- og artsbeskyttelsen implementeret i bl.a. VE-

loven og bekendtgørelse nr. 803 af 14. juni 2023 om konsekvensvurdering

vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af

visse arter ved projekter om etablering m.v. af elproduktionsanlæg og elfor-

syningsnet på havet. Denne bekendtgørelse vedrører habitatvurdering ved-

rørende internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse

dyrearter.

Det foreslås med lovforslaget, at der indsættes en ny § 26, hvorefter klima-

, energi- og forsyningsministeren efter ansøgning kan meddele tilladelse til

undersøgelser, som er nødvendige for at gennemføre væsentlige ændringer

i bestående anlæg, jf. § 25, stk. 1. Der henvises til afsnit 2.1. Disse undersø-

gelser vil være omfattet af kravene om naturbeskyttelse i habitatdirektivet

og fuglebeskyttelsesdirektivet.

Som konsekvens af ændringen af § 27, jf. pkt. 2.5.4, vil driftstilladelser af

elproduktionsanlæg efter VE-lovens § 29, blive omfattet af bestemmelsen.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den … til den … (… dage) været

sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreud-

Negative konsekvenser/merudgif-

gifter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, ter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej,

anfør »Ingen«)

Økonomiske

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Ingen.

Ingen væsentlige.

UDKAST

Implemente-

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Økonomiske

konsekvenser

for erhvervslivet

m.v.

Administrative

konsekvenser

for erhvervslivet

m.v.

Administrative

konsekvenser

for borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Miljø- og natur-

mæssige konse-

kvenser

Forholdet til

EU-retten

Ingen.

Ingen væsentlige.

Ingen

Med lovforslaget lever Danmark fortsat op til de EU-retlige forpligtelser

efter Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU om vurdering af

visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet, som ændret

ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU om ændring af

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU om vurdering af visse

offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (VVM-direktivet).

De forslåede ændringer til minimumshøringsperioden for høring af offent-

ligheden over miljøvurderingsrapporter følger hermed direktivets mindste-

krav til høringsperiode.

Derudover indeholder lovforslaget nye bestemmelser om projekter, der

skal leve op til forpligtelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og pri-

vate projekters indvirkning på miljøet (VVM-direktivet), dele af Rådets di-

rektiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde

dyr og planter, og dele af direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om

beskyttelse af vilde fugle for projekter.

Er i strid med de

fem principper

Nej

UDKAST

for implemente-

ring af erhvervs-

rettet EU-regule-

ring (der i rele-

vant omfang

også gælder ved

implementering

af ikke-erhvervs-

rettet EU-regule-

ring) (sæt X)

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Bestemmelsen er ny. Hverken miljøvurderingsloven eller VE-loven inde-

holder bemyndigelse til, at ministeren for grøn trepart kan fastsætte regler

om opkrævning af gebyrer til dækning af ministerens omkostninger ved ad-

ministration og tilsyn i forbindelse med screening af projekter i et fremskyn-

delsesområde til net- og lagringsinfrastruktur.

Det foreslås med bestemmelsen, at ministeren for grøn trepart kan fastsætte

regler om opkrævning af gebyrer til dækning af ministerens omkostninger

ved administration og tilsyn i forbindelse med screening af projekter i et

fremskyndelsesområde til net- og lagringsinfrastruktur.

Det foreslåede vil indebære, at ministeren for grøn trepart vil kunne fast-

sætte regler om gebyr til dækning af ministeren for grøn treparts omkostnin-

ger ved administration og tilsyn i forbindelse med screening af projekter i et

fremskyndelsesområde til net- og lagringsinfrastruktur.

Et fremskyndelsesområde til net- og lagringsinfrastruktur er et bestemt geo-

grafisk område udpeget i regler fastsat i medfør af VE-lovens § 3, stk. 6, nr.

3. Der er endnu ikke udpeget fremskyndelsesområder til net- og lagringsin-

frastruktur eller fastsat regler om udpegning heraf, eller om screeningspro-

cessen i medfør af VE-lovens § 3 stk. 6, nr. 3. Det forventes dog, at klima-,

energi- og forsyningsministeren fastsætter regler, der udpeger de omtalte

fremskyndelsesområder til net- og lagringsinfrastruktur samt fastsætte reg-

ler om screeningsproces for nye projekter i disse områder, i stedet for den

miljøvurdering efter miljøvurderingsloven, der ellers ville skulle gennemfø-

res. Det er omkostninger til administration forbundet med gennemførelse af

en sådan screeningsproces og for tilsyn i forbindelse med overholdelse af

eventuelle afbødende foranstaltninger eller kompensationsforanstaltninger i

de afgørelser, som Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø træf-

fer på baggrund af en sådan screeningsproces, som skal kunne dækkes af

gebyrer efter regler fastsat af ministeren for grøn trepart.

Den foreslåede bestemmelse vil supplere miljøvurderingslovens § 42, hvor-

efter miljøministeren (ressortoverført til ministeren for grøn trepart) kan

fastsætte regler om gebyrer til dækning af myndighedens omkostninger ved

Side 48/82

UDKAST

administration og tilsyn efter loven, hvad angår projekter. Således vil mini-

steren for grøn trepart med den foreslåede bemyndigelse kunne fastsætte

regler om opkrævning af gebyrer til dækning af ministerens omkostninger

ved administration og tilsyn i forbindelse med screening af projekter i frem-

skyndelsesområder til net- og lagringsinfrastruktur.

Det er forventningen, at der vil blive fastsat regler om, at der kan opkræves

gebyr for screening af projekter, hvor Energinet eller eventuelle andre stats-

lige bygherrer ansøger.

Det forventes, at ministeren for grøn trepart fastsætter regler om gebyret på

en måde, så det tager udgangspunkt i den samlede anvendte sagsbehand-

lingstid eller tid til udførelsen af tilsyn og dækker samtlige af ministeren for

grøn treparts omkostninger til administration eller tilsyn i forbindelse med

screening af projekter i fremskyndelsesområder til net- og lagringsinfra-

struktur.

Forud for fastsættelse af regler om gebyrer efter denne bestemmelse vil mi-

nisteren for grøn trepart skulle tage initiativ til drøftelser med klima-, energi-

og forsyningsministeren om mulighederne for og udformningen af reglerne

om de omhandlede gebyrer.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5.6 under lovforslagets almindelige be-

mærkninger

Til nr. 2

Det fremgår af § 9, stk. 2. nr. 1, i lov om fremme af vedvarende energi, at

opstiller senest 4 uger før udløb af høringsfrist for miljøkonsekvensrapport

skal afholde et offentligt møde.

Bestemmelsen følger miljøvurderingslovens § 35, stk. 5, 4. pkt., om, at of-

fentligheden skal høres i forbindelse med miljøkonsekvensrapporten, og at

høringsfristen er mindst 8 uger.

Det foreslås, at

§ 9, stk. 2, nr. 1,

ændres således, at »4 uger« ændres til »2

uger«.

Den foreslåede ændring er en følge af, at miljøvurderingslovens § 35, stk.

5, 4. pkt., ændres, således at den offentlige høring ændres fra minimum 8

uger til 30 dage. Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 2.

Side 49/82

UDKAST

Den foreslåede ændring af § 9, stk. 2, nr. 1, vil medføre, at det sikres, at både

indkaldelse til det offentlige møde samt afholdelse af dette, vil ske i hørings-

perioden, hvorved høringsmaterialet vil være offentligt tilgængeligt, på tids-

punktet for indkaldelse til det offentlige møde.

Til nr. 3

Det fremgår af § 38 i lov om tinglysning, at når en bygning er opført, helt

eller delvis, og når ledninger, varmeanlæg, husholdningsmaskiner eller lig-

nende er blevet indlagt i bygningen på ejerens bekostning til brug for byg-

ningen, kan særskilt ret over bygningens materialer og over nævnte tilbehør

ikke forbeholdes, være sig som ejendomsret eller på anden måde. Tinglyst

pantebrev i en ejendom omfatter uden særlig vedtagelse også dette tilbehør.

Således bliver et solcelleanlæg, som en bygningsejer installerer på sit tag for

at bruge strømmen fra det (helt eller delvist) i sin bygning, omfattet af den

ejendom, som bygningen indgår i. Det indebærer, at panteret i ejendommen

som udgangspunkt også vil omfatte et solcelleanlæg, som sættes op på taget

på bygningsejerens bekostning. Det gælder også, selvom solcelleanlægget

er leaset eller købt med ejendomsforbehold, idet henholdsvis leasinggivers

eller ejendomsforbeholdssælgers ret til anlægget bortfalder.

Det foreslås at indsætte en ny

§ 15

i lov om fremme af vedvarende energi,

hvorefter der uanset tinglysningslovens § 38, vil kunne forbeholdes særskilt

ret over solcelleanlæg, der etableres på tage af erhvervsbygninger mv., som

er tilsluttet det kollektive elnet, hvis en række kumulative betingelser er op-

fyldt.

Undtagelsen foreslås kun at vedrøre solceller på tagarealet af erhvervsbyg-

ninger mv. Med solcelleanlæg forstås et anlæg til produktion af elektricitet,

der består af solpaneller med tilhørende kabler og inverter, og som ved en

fotovoltaisk proces omdanner energien i sollys til elektrisk energi samt

eventuelt sammenkoblede batterianlæg.

Med erhvervsbygninger mv. menes bygninger, der anvendes til eksempelvis

produktion og lager i forbindelse med landbrug, industri, håndværk, offent-

lige værker o. lign., bygninger til handel, transport (eksempelvis havnebyg-

ninger og parkeringshuse), kontor, liberale erhverv, servicevirksomhed o.

lign., og bygninger til kulturelle formål, eksempelvis skoler og institutioner

samt visse bygninger til fritidsformål, eksempelvis idrætshaller. Kategorien

omfatter ikke beboelsesejendomme, herunder hverken helårsboliger i form

Side 50/82

UDKAST

af enfamiliehuse, rækkehuse eller etageboliger, sommerhuse, kolonihave-

huse, uanset om der er tale om ejerboliger, almene boliger, andelsboligfor-

eningsejendomme eller boligudlejningsejendomme. Der vil i den forbin-

delse lægges særlig vægt på bygningernes registrerede anvendelse i Byg-

nings- og Boligregistret (BBR).

Undtagelsen foreslås alene for erhvervsbygninger mv. tilsluttet det kollek-

tive elnet, hvor forbrugsstedet ved en eventuel borttagelse af solcellerne i

stedet kan anvende elektricitet fra det kollektive elnet til at dække sit elfor-

brug. Således vil ejendomme for hvilke, et solcelleanlæg måtte udgøre den

eneste elforsyning ikke være omfattet.

De kumulative betingelser, som skal være opfyldt, for at der kan forbeholdes

særskilt ret over solcelleanlæg er følgende:

Det er efter den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 1,

nr. 1,

for det første en

betingelse, at leasinggiver kan borttage anlægget uden at gøre væsentlig

skade på bygningen. Det betyder, at bygningen skal kunne bestå og fungere

også uden anlægget. Dette vil måtte bero på en konkret vurdering, men vil

f.eks. være tilfældet, hvis solcelleanlægget kan fjernes fra bygningen alene

mod udbedring af huller. I modsætning hertil står tilfælde, hvor fjernelsen

vil efterlade bygningen i en ringere funktionel stand. Det vil f.eks. være til-

fældet med såkaldte bygningsintegrerede solcelleanlæg, hvor solcellerne er

integreret i selve taget som en bestanddel. I modsætning til anlæg som etab-

leres oven på et tag, vil bygningsinteregrede solcelleanlæg således normalt

ikke vil være omfattet af undtagelsen, da de generelt ikke kan borttages uden

at gøre væsentlig skade på ejendommen. Herved tages der højde for den

tærskel, der efter retspraksis gælder ifølge tilvækstlærens principper om

borttagelsesret. Det bemærkes, at det efter tilvækstlæren er den, der bortta-

ger anlægget, som har forpligtigelsen til at udbedre skader på ejendommen,

f.eks. huller, jf. pkt. 2.4.1.

Det er efter den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 1,

nr. 2, 1. led,

endvidere

en betingelse, at der senest

på

det tidspunkt, hvor etableringen af anlægget

påbegyndes tinglyses en deklaration (en servitut) om, at der forbeholdes

særskilt ret over anlægget, således at det ikke bliver en del af den faste ejen-

dom og et eventuelt pant deri. Dette indebærer, at der skal være taget forbe-

hold for den særskilte ret på det tidspunkt, hvor arbejdet med etablering af

anlægget indledes. Dette skal sikre, at rettighedshavere ikke bliver fanget i

Side 51/82

UDKAST

en situation, hvor anlægget utilsigtet gribes af pant i ejendommen. I forbin-

delse med tinglysningen af en servitut vil underskriverne af servitutten over-

for Tinglysningsretten skulle erklære, at anlægget er omfattet af bestemmel-

sen, herunder at det kan borttages uden væsentlig skade på bygningen, og at

det monteres på taget af en erhvervsbygning mv.

Ved anmeldelse til tinglysning af servitutten om, at der forbeholdes særskilt

ret over anlægget, vil anmelderen overfor Tinglysningsretten skulle erklære,

at betingelserne herfor er opfyldt. Der vil i medfør af tinglysningslovens §

50, stk. 1, blive fastsat nærmere regler herom.

Det følger endvidere af den foreslåede bestemmelse i § 15 stk. 1,

nr. 2, 2.

led,

at det er en gyldighedsbetingelse, at eksisterende pant- og udlægsha-

vere, som er omfattet af lov om finansiel virksomhed eller lov om forsik-

ringsvirksomhed, har meddelt samtykke til tinglysning af servitutten. Det

bemærkes, at udenlandske kreditinstitutter og forsikringsvirksomheders fi-

lialer i Danmark ligeledes er omfattet af lov om finansiel virksomhed og lov

om forsikringsvirksomhed. En dansk filial af et udenlandsk kreditinstitut vil

som panthaver derfor også være omfattet af den foreslåede bestemmelse, og

vil skulle give samtykke til forbehold af særskilt ret. Anmelderen vil overfor

Tinglysningsretten skulle afgive erklæring om, at sådan samtykke forelig-

ger. Der vil ikke skulle indhentes samtykke fra eventuelle øvrige pant- og

udlægshavere. Tinglysningsretten vil i forbindelse med anmeldelsen til ting-

lysning alene skulle påse, at der foreligger en erklæring om, at der er ind-

hentet samtykke.

Det foreslås i § 15,

stk. 2, at

pant- og udlægshavere, der er omfattet af lov

om finansiel virksomhed eller lov om forsikringsvirksomhed, kan nægte

samtykke efter stk. 1, nr. 2, hvis samtykket vil være forbundet med væsent-

lige kreditmæssige risici for pant- eller udlægshaver eller manglende over-

holdelse af den finansielle lovgivning for panthaver.

Forslaget indebærer, at eksisterende pant- og udlægshavere i ejendommen

vil skulle acceptere opsætningen af solcellerne, hvor disse ikke skal anses

som en del af bygningen og dermed omfattet af panteretten i ejendommen.

Pant- og udlægshavere kan kun nægte samtykke, hvis samtykket vil være

forbundet med væsentlige kreditmæssige risici for pant- eller udlægshaver

eller manglende overholdelse af den finansielle lovgivning for panthaver.

Manglende overholdelse af den finansielle lovgivning skal forstås således,

at instituttet vil bryde med den finansielle lovgivning, hvis instituttet ikke

Side 52/82

UDKAST

gør noget. Et eksempel på manglende overholdelse af den finansielle lov-

givning er kravet om at et realkreditinstitut skal stille supplerende sikkerhed,

hvis lånet ikke overholder lånegrænserne. Det kan blandt andet ske, hvis

ejendommens værdi forringes. Ved vurdering af kreditrisici skal de anvende

saglige og relevante kriterier, når der skal tages stilling til forespørgsler om

opstilling af solcelleanlæg i henhold til det foreslåede stk. 1.

Kravet om saglighed er en retlig norm, hvor der ikke udtømmende kan an-

gives hvilke kriterier, pant- og udlægshavere kan medtage i vurderingen.

Der vil altid være tale om konkret vurdering i den enkelte sag. Det vil være

en helhedsvurdering med en skønsmæssig afvejning af alle relevante ele-

menter i den aktuelle sag. Det vil heri indgå, at der sædvanligvis er tale om

lån med lang løbetid. Centralt ved vurderingen skal dog være, om etablerin-

gen af solcelleanlægget efter pant- eller udlægshavers skøn medfører væ-

sentlige kreditmæssige risici på såvel kort som længere sigt eller i øvrigt

usikkerhed om ejendommens værdi, som har betydning for overholdelse af

den finansielle lovgivning.

Væsentlige kreditmæssige risici for pant- og udlægshaver i forbindelse med

godkendelse af etablering af solcelleanlæg med særskilte rettigheder, kan

f.eks. være, hvis der vurderes at være risiko for, at værdien af ejendommen,

hvor solcellerne etableres, forringes, fordi ejendommen vil tage væsentlig

skade ved etablering eller nedtagning af solcellerne. Ligeledes kan mang-

lende sandsynlighed for, at leasinggiver eller debitor vil nedtage solcellerne

på en hensigtsmæssig måde udgøre en væsentlig kreditmæssig risiko. Et an-

det eksempel kan være, at størrelsen af instituttets tilgodehavende set i for-

hold til ejendommens aktuelle og fremtidige værdi påvirkes negativt. Lige-

ledes kan debitor og leasinggivers aktuelle og fremtidige kreditværdighed

udgøre en væsentlig kreditmæssig risiko for omkostningerne ved en even-

tuel nedtagelse af solcelleanlægget og udbedring af eventuelle skader på

ejendommen, da det er enten debitor eller leasinggiver, som skal afholde

disse udgifter. Historikken mellem debitor og pant- eller udlægshaver, kan

ligeledes udgøre en væsentlig kreditmæssig risiko, hvis debitor tidligere har

ageret på en måde i lignende sager, som har medført tab for pant- eller ud-

lægshaver. På samme måde kan erfaring med leasinggiver, som har handlet

uhensigtsmæssigt i lignende sager og medført tab for pant- og udlægshaver

udgøre en kreditmæssig risiko. Endeligt kan et eksempel på en væsentlig

kreditmæssig risiko være manglende eller utilstrækkelig forsikringsdæk-

ning på solcelleanlægget og etableringen heraf.

Side 53/82

UDKAST

Meddelelse af eller nægtelse af samtykke fra eksisterende pant- og udlæg-

shavere, der er omfattet af lov om finansiel virksomhed eller lov om forsik-

ringsvirksomhed, skal gives til anmoder inden for en frist på 30 dage fra

modtagelsen af en fyldestgørende anmodning. En fyldestgørende anmod-

ning om forbehold af særskilt ret skal indeholde de nødvendige oplysninger

for, at pant- og udlægshavere kan vurdere, om forbehold af særskilt ret vil

medføre væsentlige kreditmæssige risici for pant- eller udlægshaver eller

manglende overholdelse af den finansielle lovgivning.

Efter retsplejelovens § 518, stk. 2, omfatter udlæg i fast ejendom som ud-

gangspunkts tilbehør efter tinglysningslovens §§ 37 og 38. Det vil sige, at

et leaset solcelleanlæg, der er sat op på taget af en ejendom, i dag vil være

omfattet, hvis der gøres udlæg i den faste ejendom.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 15,

stk. 3,

består den særskilte ret efter

stk. 1, uanset at ejendommen sælges ved tvangsauktion. Den foreslåede be-

stemmelse vil medføre, at anlægget kan borttages, hvis en panthaver med

pant i den faste ejendom begærer tvangsauktion over ejendommen som

følge af misligholdelse, idet anlægget ikke vil skulle regnes som en del af

den faste ejendom.

Den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 3, skal ses i sammenhæng med den

foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 1, hvorefter der kan forbeholdes særskilt

ret over de pågældende anlæg.

Idet solcelleanlægget ikke vil skulle regnes som en del af pantet i den faste

ejendom i første omgang, vil leasinggiver også bevare retten til at borttage

anlægget ved eventuel tvangsauktion. Solcelleanlæg omfattet af den fore-

slåede ordning, vil dermed ikke vil være omfattet af retsplejelovens § 510,

stk. 1, 1. pkt., og § 518, stk. 2, 1. pkt.

Det vil sige, at leasinggivers ret til anlægget består uanset et eventuelt bort-

salg af ejendommen på tvangsauktion.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Ifølge den gældende § 22, stk. 7, i VE-loven kan klima-, energi og forsy-

ningsministeren fastsætte vilkår for en forundersøgelsestilladelse efter § 22,

stk. 8, jf. § 22, stk. 1, herunder om de forhold, som skal undersøges, om

Side 54/82

UDKAST

rapportering, om forundersøgelsernes forløb og resultater, jf. § 24, stk. 4,

om tilsyn og om overholdelse af miljø- og sikkerhedskrav og lign.

VE-lovens § 24, stk. 4, handler om den situation, at Energistyrelsen ikke

rettidigt modtager tilsagn om, at en ansøger ønsker at opføre et elprodukti-

onsanlæg på den lokalitet, som forundersøgelserne vedrører, jf. § 24, stk. 2.

Modtager Energistyrelsen ikke tilsagn herom, kan Energistyrelsen efter den

gældende § 24, stk. 4, uden vederlag stille forundersøgelsesrapporten til rå-

dighed for andre. Bestemmelsen i § 24, stk. 4, indebærer, at eneretten til

forundersøgelser bortfalder, og at forundersøgelsesrapporten gøres alment

tilgængelig. Bestemmelsen skal endvidere sikre, at undersøgelsesresultater

og data om områderne i videst muligt omfang bliver nyttiggjort

Det foreslås at

§ 22, stk. 7,

ændres således at det fremgår, at der i forunder-

søgelsestilladelsen kan stilles vilkår om klima-, energi- og forsyningsmini-

sterens adgang til at offentliggøre forundersøgelsens resultater, og at »jf. §

24, stk. 4« udgår.

Den foreslåede ændring af § 22, stk. 7, er en konsekvens af, at VE-lovens §

24 foreslås ophævet. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5. Det foreslås

således, at henvisningen til § 24, stk. 4, om ministerens adgang til at benytte

forundersøgelsens resultater udgår. Der er ikke i øvrigt tilsigtet nogen æn-

dring i ministerens adgang efter § 22, stk. 7, til at fastsætte vilkår i forun-

dersøgelsestilladelsen. Ministeren vil fortsat kunne stille vilkår om bl.a., at

forundersøgelsens resultater, herunder rå-data indsamlet i forbindelse med

undersøgelserne, kan offentliggøres med henblik på at sikre, at indsamlede

rå-data og resultater kan gøres offentligt tilgængelige med henblik på at

sikre, at indsamlede data og resultater kan udnyttes til fremtidige projekter

og myndighedsopgaver i forhold til f.eks. miljøbeskyttelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Ifølge VE-lovens § 24, stk. 1, skal ansøgeren ved forundersøgelsernes af-

slutning indsende en forundersøgelsesrapport til klima-, energi- og forsy-

ningsministeren (delegeret til Energistyrelsen), som tager stilling til, om for-

undersøgelsesrapporten kan godkendes. Forundersøgelsesrapporten omfat-

ter både ansøgerens miljøkonsekvensrapport, som udarbejdes efter reglerne

i miljøvurderingsloven, samt resultatet af ansøgerens eventuelle yderligere

forundersøgelser vedrørende det havområde, hvor der ansøges om etable-

Side 55/82

UDKAST

ring af et elproduktionsanlæg. De yderligere forundersøgelser kan f.eks. be-

stå i supplerende geotekniske og geofysiske undersøgelser i havområdet.

Godkendelse efter § 24, stk. 1, består i en sikring af, at undersøgelserne op-

fylder de stillede krav i forundersøgelsestilladelsen efter § 22 og § 23. Efter

godkendelse sender Energistyrelsen miljøkonsekvensrapporten i høring ef-

ter reglerne i miljøvurderingslovens § 35, stk. 3, nr. 3, og § 38.

Det følger af VE-lovens § 24, stk. 2, at ansøgeren inden 3 måneder efter

godkendelsen af forundersøgelsesrapporten skal meddele, om denne ønsker

at opføre et produktionsanlæg på lokaliteten. Med klima-, energi- og forsy-

ningsministerens godkendelse kan retten til at udnytte forundersøgelsesrap-

porten inden for samme frist overdrages til en anden.

Hvis ministeren modtager tilsagn fra ansøgeren som angivet i stk. 2, fast-

sætter ministeren frist for modtagelse af ansøgning om etableringstilladelse

efter § 25, jf. § 24, stk. 3. Der kan endvidere stilles krav om sikkerhedsstil-

lelse for gennemførelse af projektet.

Såfremt ministeren ikke modtager rettidigt tilsagn efter stk. 2, eller overhol-

des frist efter stk. 3 ikke, kan ministeren uden vederlag til ansøgeren stille

forundersøgelsesrapporten, herunder miljøkonsekvensrapporten, til rådig-

hed for andre, jf. § 24, stk. 4.

Energistyrelsens godkendelse af forundersøgelsesrapporten og miljøkonse-

kvensrapporten efter VE-lovens § 24, stk. 1, er en forvaltningsretlig afgø-

relse, som kan påklages efter VE-lovens § 66. Miljøvurderingsloven inde-

holder ikke et tilsvarende godkendelseskrav, da det i miljøvurderingslovens

§ 24, stk. 1, er fastsat, at VVM-myndigheden efter modtagelse af miljøkon-

sekvensrapporten skal gennemgå rapporten med inddragelse af den for-

nødne ekspertise med henblik på at sikre, at rapporten opfylder kravene i

miljøvurderingslovens § 20. Det fremgår af miljøvurderingslovens § 20, stk.

2, at VVM-myndigheden efter gennemgangen af miljøkonsekvensrapporten

skal sende den i høring hos berørte myndigheder og offentligheden i over-

ensstemmelse med miljøvurderingslovens § 35, stk. 3, nr. 2, og § 38. VVM-

myndigheden træffer således ikke afgørelse i forbindelse med, at miljøkon-

sekvensrapporten gennemgås og sendes i høring.

Det foreslås, at

§ 24

ophæves.

Den foreslåede ændring indebærer, at klima-, energi og forsyningsministe-

ren ikke længere skal tage stilling til, om ansøgerens miljøkonsekvensrap-

Side 56/82

UDKAST

port kan godkendes, inden ministeren sender ansøgerens miljøkonsekvens-

rapport i høring hos berørte myndigheder og offentligheden. Dette svarer til,

hvad der gælder efter miljøvurderingslovens § 24, stk. 1, hvorefter Energi-

styrelsen som VVM-myndighed i forbindelse med etablering af VE-anlæg

på havet skal gennemgå miljøkonsekvensrapporten med inddragelse af den

fornødne ekspertise med henblik på at sikre, at den opfylder kravene i § 20.

Efter gennemgangen af miljøkonsekvensrapporten sendes den i høring, jf. §

24, stk. 2.

Ophævelsen af VE-lovens § 24 vil også betyde, at der ikke efter VE-lovens

§ 66 kan klages over Energistyrelsens afgørelse om godkendelse af forun-

dersøgelsesrapporten.

For så vidt angår resultaterne af ansøgerens eventuelle yderligere forunder-

søgelser vil klima-, energi- og forsyningsministeren som hidtil i medfør af

VE-lovens § 22, stk. 7, kunne fastsætte vilkår i forundersøgelsestilladelsen,

herunder om de forhold, som skal undersøges, om rapportering, om forun-

dersøgelsernes forløb og resultater, om tilsyn og om overholdelse af miljø-

og sikkerhedskrav.

Til nr. 6

Det følger af VE-lovens § 25, stk. 1, at etablering af elproduktionsanlæg,

der udnytter vedvarende energikilder, med tilhørende interne ledningsanlæg

på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone samt væsentlige æn-

dringer i bestående anlæg kun kan foretages efter forudgående tilladelse fra

klima-, energi- og forsyningsministeren. Beføjelsen er delegeret til Energi-

styrelsen jf. § 3, stk. 1, nr. 4, i bekendtgørelse nr. 910 af 26. juni 2024 om

Energistyrelsens opgaver og beføjelser.

Tilhørende interne ledningsanlæg fortolkes i dag i Energistyrelsens praksis

således, at det omfatter de elkabler og installationer, der etableres mellem

de enkelte vindmøller i havvindmølleparken samt ilandføringsanlægget.

Ilandføringsanlægget omfatter elkabler og tilhørende installationer, der

etableres fra elproduktionsanlægget og frem til anlæggets tilslutningspunkt

i det kollektive elforsyningsnet. Energistyrelsens kompetence efter VE-lo-

vens § 25 omfatter dog alene den del af ilandføringsanlægget, der er placeret

på havområdet frem til kystlinjen eller til elproduktionsanlæggets offshore

tilslutningspunkt i det kollektive elforsyningsnet.

Ved installationer kan der

eksempelvis være tale om stationsanlæg, herunder transformerstationer og

dertilhørende platforme.

Side 57/82

UDKAST

Bestemmelsen omfatter alene tilhørende elkabler og installationer, der ud-

gør en del af elproduktionsanlægget, og som etableres

af ejeren af elproduk-

tionsanlægget.

Bestemmelsen omfatter derudover alene elkabler og installationer, der er

placeret på søterritoriet eller den eksklusive økonomiske zone. Elkabler og

installationer, der udgør en del af det samlede ilandføringsanlæg, men som

etableres på land, vil ikke være omfattet af VE-lovens § 25.

Tilladelse efter VE-lovens § 25 erstatter en § 25 tilladelse efter miljøvurde-

ringsloven, jf. miljøvurderingsbekendtgørelsens § 10, nr. 3. Det følger af §

17, stk. 4, nr. 2, at klima-, energi- og forsyningsministeren (delegeret til

Energistyrelsen) er VVM-myndighed for projekter om etablering af elpro-

duktionsanlæg, der udnytter vand og vind, med tilhørende interne lednings-

anlæg omfattet af bilag 2, nr. 3, litra i og j, og nr. 13, litra a. Energistyrelsens

tilladelse efter VE-lovens § 25 omfatter derfor ligeledes de interne lednings-

anlæg.

Den foreslåede ændring i

§ 25, stk. 1,

indebærer en præcisering af bestem-

melsen, således at det tydeliggøres, at bestemmelsen også omfatter elpro-

duktionsanlæggets tilhørende elkabler og installationer, der etableres på sø-

territoriet og i den eksklusive økonomiske zone (havområdet).

Bestemmelsen omfatter tilhørende elkabler og installationer, der etableres

mellem de enkelte vindmøller eller andre typer af anlæg i elproduktionsan-

lægget. Derudover omfatter bestemmelsen den del af ilandføringsanlægget,

der er placeret på havområdet som udgøres af de elkabler og installationer,

der etableres fra elproduktionsanlægget frem til kystlinjen på land eller frem

til elproduktionsanlæggets offshore tilslutningspunkt i det kollektive elfor-

syningsnet. Med installationer henvises der til eksempelvis stationsanlæg

såsom transformerstationer og tilhørende platforme.

Tilslutningspunktet er defineret i nettilslutningsbekendtgørelsen § 1, stk. 2,

nr. 5, jf. bekendtgørelse nr. 547 af 29. maj 2024, som »Det punkt hvor el-

produktionsanlæg tilsluttes det kollektive elforsyningsnet.«

Det kollektive elforsyningsnet er defineret i elforsyningslovens § 5, nr. 23

som »Transmissions- og distributionsnet, som på offentligt regulerede vil-

kår har til formål at transportere elektricitet for en ubestemt kreds af elleve-

randører og elforbrugere.«

Side 58/82

UDKAST

Den foreslåede ændring vil medføre, at eventuel fortolkningstvivl undgås,

ved at det præciseres i bestemmelsen, at elkabler og installationer, der udgør

en del af elproduktionsanlæg på søterritoriet og i den eksklusive økonomi-

ske zone, og som etableres af ejeren af det pågældende elproduktionsanlæg,

er omfattet af VE-lovens § 25, stk. 1. Øvrige elkabler og installationer, der

ikke udgør en del af et elproduktionsanlæg, kan være omfattet af øvrig rele-

vant lovgivning, herunder elforsyningsloven, lov om Energinet og kontinen-

talsokkelloven. Det vil være en konkret vurdering, hvorvidt der er tale om

elkabler og installationer, der udgør en del af elproduktionsanlægget.

Til nr. 7

Det følger af VE-lovens § 25, stk. 2, at tilladelserne efter stk. 1, meddeles

til ansøgere, der har ret til at udnytte en forundersøgelsestilladelse efter §

24, stk. 1, 2 eller 4, og som skønnes at have den fornødne tekniske og finan-

sielle kapacitet.

Det foreslås med ændringen af

§ 25, stk. 2,

»har

ret til at udnytte en for-

undersøgelsestilladelse efter § 24, stk. 1, 2 eller 4, og« udgår.

Den foreslåede ændring i § 25, stk. 2, er en konsekvens af, at § 24 foreslås

ophævet. For nærmere om den foreslåede ophævelse af § 24 henvises til de

specielle bemærkninger til § 1, nr. 5.

Til nr. 8 (ny § 26)

Det fremgår af VE-lovens § 25, stk. 1, at etablering af elproduktionsanlæg,

der udnytter vedvarende energikilder med tilhørende interne ledningsanlæg

på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone samt væsentlige æn-

dringer i bestående anlæg kun kan foretages efter forudgående tilladelse fra

klima-, energi- og forsyningsministeren, jf. dog § 22 a, stk. 1, om testanlæg.

Ansøgning om etableringstilladelse til et nyt elproduktionsanlæg sker på

baggrund af en forundersøgelsestilladelse, som gives af ministeren i medfør

af § 22, stk. 8. Ministeren kan i forundersøgelsestilladelsen vilkår om de

forhold, som skal undersøges, om rapportering, om forundersøgelsernes for-

løb og resultater, om ministerens adgang til at benytte forundersøgelsens

resultater, jf. § 24, stk. 4, om tilsyn og om overholdelse af miljø- og sikker-

hedskrav og lign., jf. § 22, stk. 7.

Side 59/82

UDKAST

VE-loven indeholder ikke en tilsvarende regel om tilladelse til undersøgel-

ser med henblik på en væsentlig ændring i et bestående elproduktionsanlæg

og vilkår i forbindelse hermed.

En væsentlig ændring i et bestående elproduktionsanlæg på havet kan f.eks.

være en repowering af anlægget. Med repowering forstås fornyelse af et el-

produktionsanlæg, som producerer vedvarende energi, herunder fuld eller

delvis udskiftning af anlæg eller driftssystemer og udstyr med henblik på at

erstatte kapacitet eller for at øge anlæggets produktivitet eller kapacitet, jf.

herved § 2, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 767 af 20. juni 2024 om en forenklet

og hurtig ansøgnings- og tilladelsesproces for repowering af bestående el-

produktionsanlæg på havet.

En væsentlig ændring i et bestående elproduktionsanlæg på havet kan også

være en forlængelse af anlæggets levetid ud over elproduktionstilladelsens

tidsrum, uden at der sker fuld eller delvis udskiftning af anlæg eller drifts-

systemer eller anlæg. Efter VE-lovens § 29, stk. 1, gives elproduktionstilla-

delse for 25 år og tilladelse kan efter ansøgning forlænges. For havvindmøl-

leparker udbudt efter § 23 gives tilladelsen for 30 år og kan efter ansøgning

forlænges, jf. § 29, stk. 2. En tilladelse kan i særlige grunde gives for et

kortere tidsrum. En levetidsforlængelse af anlægget kræver således en ny

tilladelse efter § 29, stk. 1 eller 2. Levetidsforlængelse kan også udgøre en

væsentlig ændring i det bestående elproduktionsanlæg, som tillige kræver

tilladelse efter § 25, stk. 1. Hvorvidt en levetidsforlængelse kræver tilladelse

efter § 25, stk. 1, beror på en konkret vurdering, hvor levetidsforlængelsens

tidsrum indgår som et kriterie.

Ifølge den foreslåede

§ 26, stk. 1,

kan klima-, energi- og forsyningsministe-

ren efter ansøgning meddele tilladelse til undersøgelser, som er nødvendige

for at gennemføre en væsentlig ændring i et bestående anlæg, jf. § 25, stk.

1. Tilladelseskravet omfatter undersøgelser, f.eks. geofysiske og geotekni-

ske undersøgelser, som kan medføre en miljøpåvirkning i det relevante om-

råde. Herved sikres det bl.a., at miljøpåvirkningerne vurderes i overensstem-

melse med f.eks. EU-direktiverne om naturbeskyttelse, inden undersøgel-

serne iværksættes.

Der er tale om indførelse af et tilladelseskrav til undersøgelser, som vurderes

at kunne have en påvirkning på miljø og natur. Det vil bero på en konkret

vurdering af ansøgningen, om de påtænkte undersøgelser kræver en tilla-

delse efter § 26, stk. 1.

Side 60/82

UDKAST

Den foreslåede nye tilladelseshjemmel i § 26 foreslås med lovforslaget at

blive knyttet op på naturbeskyttelsesreglerne i § 27. For nærmere om den

foreslåede ændring af § 27 henvises til de specielle bemærkninger til § 1, nr.

Efter den foreslåede § 26, stk. 2, kan ministeren i forbindelse med en tilla-

delse efter stk. 1 fastsætte vilkår, herunder om de forhold, som skal under-

søges, undersøgelsernes forløb, udstyr og om miljø- og sikkerhedsforhold.

Der vil på baggrund af bestemmelsen kunne fastsættes nærmere vilkår om,

hvordan undersøgelserne skal tilrettelægges og gennemføres og om rappor-

tering af undersøgelsernes forløb og resultater.

Til nr. 9

Det følger af VE-lovens § 3, stk. 4, at klima-, energi- og forsyningsministe-

ren fastsætter nærmere regler eller træffer bestemmelser med henblik på at

gennemføre eller anvende internationale konventioner og EU-regler om for-

hold, der er omfattet af loven, herunder forordninger, direktiver og beslut-

ninger om naturbeskyttelse på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske

zone. Bestemmelsen indeholder en bred bemyndigelse for klima-, energi-

og forsyningsministeren til at gennemføre EU-lovgivning for forhold, der er

omfattet af VE-loven.

Ifølge VE-lovens § 27 fastsætter klima-, energi- og forsyningsministeren

med henblik på gennemførelse af EU-direktiver på naturbeskyttelsesområ-

det, for så vidt angår søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone, reg-

ler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår tilladelser efter disse regler kan

meddeles efter § 22 a, stk. 1, og § 25 i VE-loven. Bestemmelsen indeholder

en særskilt bemyndigelsesbestemmelse for klima-, energi- og forsyningsmi-

nisteren at gennemføre naturbeskyttelsesdirektiverne for tilladelser regule-

ret i VE-lovens kapitel 3.

EU-direktiver på naturbeskyttelsesområdet (herefter naturbeskyttelsesdi-

rektiverne) består af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om beva-

ring af naturtyper samt vilde dyr og planter (herefter habitatdirektivet) og

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009

om beskyttelse af vilde fugle (herefter fuglebeskyttelsesdirektivet).

Naturbeskyttelsesdirektiverne er delvist gennemført på Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriets område i bekendtgørelse nr. 812 af 21. juni 2024 om

administration af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af

Side 61/82

UDKAST

visse arter vedrørende projekter om etablering m.v. af elproduktionsanlæg

og elforsyningsnet på havet.

Bekendtgørelsen fastsætter regler om områdebeskyttelse, jf. habitatdirekti-

vets art. 6, stk. 3, og 4, og dele af reglerne om artsbeskyttelse, jf. habitatdi-

rektivets art. 12 og 16. I det omfang artsbeskyttelsesreglerne ikke er regule-

ret, gælder de generelle regler på Miljøministeriets (ressortomlagt til Mini-

steriets for Grøn Trepart) område i naturbeskyttelsesloven, jagt- og vildtfor-

valtningsloven og artsfredningsbekendtgørelsen.

Det følger af den foreslåede ændring i

§ 27,

at »§

22 a, stk. 1, og § 25«

ændres til »dette kapitel«.

Ændringen vil indebære, at alle tilladelser, der meddeles efter VE-lovens

kapitel 3, vil være omfattet af bemyndigelsen i § 27. Med ændringen sikres

det at eventuelle kommende tilladelsesbestemmelser i VE-lovens kapitel 3

automatisk vil være omfattet af § 27. Det betyder også, at der alene skal

foretages ændring i den ovennævnte bekendtgørelse, hvilket kan ske admi-

nistrativt.

Ændringen vil endvidere medføre, at tilladelser til forundersøgelser efter §

22, stk. 8, knyttes op på bemyndigelsen i §27. I dag er forundersøgelserne

omfattet af bekendtgørelse nr. 812 af 21. juni 2024 om administration af

internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter vedrø-

rende projekter om etablering m.v. af elproduktionsanlæg og elforsynings-

net på havet, dog med hjemmel i den brede bemyndigelsen i VE-lovens § 3,

stk. 4. I det VE-lovens § 27 indeholder en særskilt hjemmel til at gennem-

føre EU's direktivet på naturbeskyttelsesområdet, for så vidst angår VE-an-

læg på søterritoriet og den eksklusive zone, vurderes det for klarheds skyld

mest hensigtsmæssigt, at forundersøgelsestilladelserne efter § 22, stk. 8 bli-

ver koblet op på denne bestemmelse.

Ændringer medfører også, at den foreslåede § 26 om tilladelse til undersø-

gelser med henblik på at foretage væsentlige ændringer af et bestående an-

læg, jf. § 25, og som kan have påvirkninger på miljø og natur, vil være om-

fattet af naturbeskyttelsesreglerne i § 27.

Ændringen vil herudover medføre, at ansøgninger om tilladelse til undersø-

gelser efter § 26, vil skulle vurderes efter reglerne, som udmøntet i bekendt-

gørelse nr. 812 af 21. juni 2024 om administration af internationale natur-

beskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter vedrørende projekter om

Side 62/82

UDKAST

etablering m.v. af elproduktionsanlæg og elforsyningsnet på havet. For nær-

mere om den foreslåede ændring henvises til de specielle bemærkninger til

§ 1, nr. 8.

Ændringen vil endvidere medføre, at forlængelse af elproduktionstilladelser

efter § 29 også bliver omfattet af bemyndigelsen i § 27. Det har betydning

for levetidsforlængelse af eksisterende VE-anlæg på havet, som ikke skøn-

nes at kræve etableringstilladelse efter § 25. Levetidsforlængelser, som skal

tillades efter § 29, er i dag ikke omfattet af bemyndigelsen i § 27. Ved at

ændre § 27, således at den også omfatter tilladelser efter § 29 og forlængel-

ser heraf, sikres det, at alle levetidsforlængelser af VE-anlæg på havet kan

blive vurderet efter EU’s direktiver på naturbeskyttelsesområdet, uanset om

levetidsforlængelsen kræver tilladelse efter § 25 eller § 29. Ændringen tager

sigte på det projekter som ikke også vil kræve en etableringstilladelsen efter

VE-lovens § 25. I forhold til disse projekter, vil vurderingen indgå som en

del af vurdering efter § 25.

Ændringerne som følge af ændringen af § 27 forventes gennemført ved en

ændring til bekendtgørelse nr. 812 af 21. juni 2024 om administration af

internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter vedrø-

rende projekter om etablering m.v. af elproduktionsanlæg og elforsynings-

net på havet, som fastsætter regler om vurdering af projekters eventuelle

påvirkning af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttede af

visse arter.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 og 2.5.4 i lovforslagets almindelige be-

mærkninger.

Til nr. 10

Det fremgår af VE-lovens § 29 b, at klima-, energi- og forsyningsministeren

fører tilsyn med overholdelsen af vilkår og krav i tilladelser efter §§ 22, 25

og 29. Disse tilladelser omfatter henholdsvis forundersøgelser efter § 22,

efterfølgende etableringstilladelser efter § 25 og elproduktionstilladelser ef-

ter § 29.

Det foreslås, at

§ 29 b

nyaffattes, således at det fremgår af bestemmelsen, at

ministeren kan føre tilsyn med overholdelsen af vilkår og krav i tilladelser

efter VE-lovens kapitel 3 og i en udbudskontrakt, jf. VE-lovens § 23, stk. 1.

Side 63/82

UDKAST

Tilsynsbeføjelsen efter den foreslåede § 29 b vil således også omfatte over-

holdelsen af vilkår og krav i tilladelser efter § 22 a og efter den foreslåede §

26.

§ 22 a blev indført ved lov nr. 672 af 11. juni 2024 om ændring af lov om

fremme af vedvarende energi (VE-loven) og giver klima-, energi- og forsy-

ningsministeren hjemmel til at tillade test af vedvarende energi på havet med

henblik på forskning, udvikling eller demonstration af nye projekter, tekno-

logier og processer i et område på op til 15 kilometer fra kyststrækningen

for et tidsrum af op til 3 år.

Efter den foreslåede § 26 kan klima-, energi- og forsyningsministeren efter

ansøgning meddele tilladelse til undersøgelser, som er nødvendige for at

gennemføre en væsentlig ændring i et bestående anlæg efter § 25, stk. 1,

samt i forbindelse hermed fastsætte nærmere angivne vilkår.

Den foreslåede § 29 b vil også medføre, at ministerens tilsyn også vil om-

fatte overholdelse af vilkår og krav i en udbudskontrakt, jf. § 23, stk. 1, her-

under de vilkår og krav, som er fastsat i medfør af § 23, stk. 2, eller som i

øvrigt er aftalt i udbudskontrakten. Adgang til udnyttelse af energi fra ved-

varende energikilder på havet tildeles på baggrund af udbud, jf. VE-lovens

§ 23, stk. 1. Udbuddet og den efterfølgende indgåelse af udbudskontrakt

med vinderen sker efter udbudsloven. Det fremgår endvidere af VE-lovens

§ 23, stk. 1, at klima-, energi og forsyningsministeren kan angive særlige

forhold, der lægges vægt på ved stillingtagen til de indkomne bud. Af § 23,

stk. 2, fremgår, at vilkårene ved stillingtagen til de indkomne bud kan ved-

røre økonomiske forhold, herunder støtte til produktionen, udformningen og

tekniske forhold vedrørende produktionsanlægget eller den infrastruktur,

som skal forbinde anlægget med det sammenhængende elforsyningssystem.

Der kan endvidere stilles krav om, at forbrugere eller andre sammen med

ansøgeren skal kunne deltage som parter i projektet, og at der skal betales

bod, hvis vinderen af udbuddet ikke overholder betingelser fra sit bud eller

aftalte betingelser, herunder tidsfrister.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.5. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til nr. 11

Det fremgår af VE-lovens § 58, nr. 1, at klima-, energi og forsyningsmini-

steren kan fastsætte regler om betaling til dækning af omkostningerne ved

Side 64/82

UDKAST

behandling af ansøgning om tilladelse, herunder tilladelser, der er nævnt i §

22, stk. 1, § 22 a, stk. 1, § 25, stk. 1, og § 29, stk. 1.

Ministeren har med hjemmel i § 58 fastsat nærmere regler i bekendtgørelse

nr. 805 af 14. juni 2023 om betaling for myndighedsbehandling i Energisty-

relsen.

Det fremgår af bemærkningerne til § 58, at bestemmelsen bl.a. omfatter be-

taling for overholdelse af vilkår i de tilladelser, som efter VE-lovens kapitel

3 meddeles til ansøgere, som ønsker adgang til at udnytte energi fra vedva-

rende energikilder på søterritoriet eller i den eksklusive økonomiske zone,

herunder tilladelser til forundersøgelser efter § 22, til etablering af elpro-

duktionsanlæg efter § 25 og til testanlæg efter VE-lovens § 22 a.

Det foreslås med ændringen af

§ 58, nr. 1,

at der efter »§ 25, stk. 1» indsæt-

tes »§ 26,».

Den foreslåede ændring vil medføre, at klima-, energi og forsyningsmini-

steren kan fastsætte regler om betaling til dækning af omkostningerne ved

behandling af ansøgning om tilladelse, der er nævnt i § 26. For nærmere om

den foreslåede§ 26 henvises til de specielle bemærkninger til § 1, nr. 8.

Til nr. 12

Det fremgår af VE-lovens § 58, nr. 2, at klima-, energi og forsyningsmini-

steren kan fastsætte nærmere regler om betaling til dækning af omkostninger

ved tilsyn med overholdelse af vilkår i tilladelser.

Efter VE-lovens § 22, stk. 1, 2. pkt., kan forundersøgelser og efterfølgende

udnyttelse af energi kun finde sted efter tilladelse fra klima-, energi- og for-

syningsministeren. Det fremgår af § 22, stk. 2, til tilladelse til forundersø-

gelse gives efter indkaldelse af ansøgninger ved udbud. Forundersøgelses-

tilladelse gives til den, som vinder udbuddet, jf. § 23, stk. 1. Vinderen af

udbuddet indgår i den forbindelse en udbudskontrakt (koncessionsaftale)

med staten.

Med lovforslagets § 1, nr. 10 foreslås, at der indsættes hjemmel i VE-lovens

§ 29 b til, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan føre tilsyn med

overholdelse af vilkår og krav i en udbudskontrakt, jf. § 23, stk. 1.

Den foreslåede

§ 58, nr. 2,

vil medføre, at klima-, energi og forsyningsmi-

nisteren kan fastsætte regler om betaling til dækning af omkostningerne ved

det tilsyn med overholdelse af vilkår i en udbudskontrakt, som fremgår af

Side 65/82

UDKAST

den foreslåede ændring af § 29 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 10. Parten i ud-

budskontrakten vil således fremover kunne pålægges at betale for Energi-

styrelsens tilsyn med overholdelse af vilkårene i udbudskontrakten i over-

ensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om betaling for myndigheds-

behandling i Energistyrelsen. Med ”vilkår” i den foreslåede bestemmelse

forstås alle de krav, som i udbudskontrakten stilles til udbudsvinderen, uan-

set om kravet er betegnet som ”vilkår”, ”betingelse” eller lignende. Et vilkår

i udbudskontrakten er omfattet af den foreslåede bestemmelse, uanset om

der er knyttet betaling af bod til overholdelse af det pågældende vilkår. Den

foreslåede bestemmelse omfatter alene udbudskontrakter, som indgås på

baggrund af VE-lovens § 23, stk. 1. Med den foreslåede § 58, nr. 2, sikres

det, at ministeren kan fastsætte regler om betaling til dækning af omkost-

ningerne ved tilsyn med overholdelse af samtlige vilkår i forbindelse med

opstilling af VE-anlæg på havet, uanset om vilkårene fremgår af de tilladel-

ser, som meddeles efter reglerne i VE-lovens kapitel 3, eller af en udbuds-

kontrakt, jf. VE-lovens § 23, stk. 1.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.5. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til § 2

Til nr. 1

Det følger af miljøvurderingslovens § 17, stk. 4, nr. 2, at klima-, energi- og

forsyningsministeren er myndighed for behandling af sager vedrørende pro-

jekter på havområdet, der er omfattet af lovens bilag 2, herunder for vurde-

ringen af, om projekter omfattet af bilag 2 på grund af deres art, dimensioner

eller placering kan forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet, hvis

der er tale om projekter om etablering af elproduktionsanlæg, der udnytter

vand og vind, med tilhørende interne ledningsanlæg omfattet af bilag 2, nr.

3, litra i og j, og nr. 13, litra a.

Havområdet omfatter dansk søterritorium, dansk eksklusiv økonomisk zone

og dansk kontinentalsokkelområde, jf. anordning nr. 259 af 7. juni 1963

vedrørende udøvelsen af dansk højhedsret over den kontinentale sokkel.

Miljøvurderingslovens bilag 2 indeholder en oversigt over de projekttyper,

der er screeningspligtige. Et projekt omfattet af bilag 2 må efter miljøvur-

deringslovens § 16 ikke påbegyndes, før myndigheden, jf. § 17, skriftligt

Side 66/82

UDKAST

har meddelt bygherren, at projektet ikke antages at kunne få væsentlig ind-

virkning på miljøet, jf. § 21.

Miljøvurderingslovens bilag 2, nr. 3, indeholder en nærmere opregning af

projekttyper inden for energiindustrien, herunder industrianlæg til fremstil-

ling af elektricitet, damp og varmt vand (projekter, som ikke er omfattet af

bilag 1 (litra a), anlæg til fremstilling af hydroelektrisk energi (litra i) samt

anlæg til udnyttelse af vindkraft til energiproduktion (vindmøller), bortset

fra enkeltstående vindmøller i landzone med en totalhøjde på op til 25 m

(husstandsmøller) (litra j).

Det følger af administrativ- og klagenævnspraksis, at såfremt et solcellean-

læg på land udgør et industrianlæg til fremstilling af elektricitet, vil det være

omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, nr. 3, litra a. Solcelleanlæg på

havområdet, der udgør sådanne industrianlæg, vil ligeledes være omfattet af

litra a, da bilaget ikke skelner mellem projekter på land og på havområdet.

Det fremgår af miljøvurderingslovens § 17, stk. 3, at miljøministeren (res-

sortomlagt til ministeren for grøn trepart) er myndighed for behandling af

sager vedrørende projekter på havområdet omfattet af bilag 1 eller 2, jf. dog

stk. 4. Miljøministeren (ressortomlagt til ministeren for grøn trepart) er der-

for kompetent myndighed til at vurdere projekter, herunder elproduktions-

anlæg, omfattet af bl.a. bilag 2, på havområdet, hvor kompetencen ikke er

delegeret til klima-, energi- og forsyningsministeren efter miljøvurderings-

lovens § 17, stk. 4.

Det følger af VE-lovens kapitel 3, at klima-, energi- og forsyningsministeren

meddeler tilladelser til forundersøgelser, etablering, drift og nedtagning af

elproduktionsanlæg og testanlæg på havområdet, herunder solcelleanlæg, jf.

bekendtgørelse nr. 132 af 6. februar 2024 af lov om fremme af vedvarende

energi med senere ændringer.

De foreslåede ændringer i miljøvurderingslovens

§ 17, stk. 4, nr. 2,

vil med-

føre, at klima-, energi- og forsyningsministeren er myndighed for behand-

ling af sager vedrørende projekter på havområdet, der er omfattet af bilag 2,

herunder for vurderingen af, om projekter omfattet af bilag 2 på grund af

deres art, dimensioner eller placering kan forventes at få væsentlige indvirk-

ninger på miljøet, hvis der er tale om »projekter om etablering af elproduk-

tionsanlæg, der udnytter vedvarende energikilder, med tilhørende elkabler

og installationer, omfattet af bilag 2, nr. 3, litra a, i og j, og nr. 13, litra a.«

Side 67/82

UDKAST

Den foreslåede ændring, hvorved ”vind og vand” ændres til ”vedvarende

energikilder” medfører, at afgrænsningen af hvilke typer af elproduktions-

anlæg, der er omfattet af bestemmelsen, udvides.

Derudover foreslås det, at der indsættes en henvisning til miljøvurderings-

lovens bilag 2, nr. 3, litra a. Derved vil også elproduktionsanlæg, der udnyt-

ter vedvarende energikilder, og som udgør industrianlæg til fremstilling af

elektricitet, eksempelvis solcelleanlæg, være omfattet af klima-, energi- og

forsyningsministerens kompetence på havområdet.

De foreslåede ændringer i § 17, stk. 4, nr. 2, vil medføre, at det ikke længere

alene er elproduktionsanlæg på havet, der udnytter vand og vind, der er om-

fattet af klima-, energi- og forsyningsministerens kompetence efter § 17, stk.

4, nr. 2, men også elproduktionsanlæg på havet, der udnytter andre vedva-

rende energikilder, herunder solcelleanlæg, såfremt der er tale om et indu-

strianlæg til fremstilling af elektricitet jf. bilag 2, nr. 3, litra a. Af kendte

vedvarende energikilder vil det være solcelleanlæg, der omfattes af Energi-

styrelsens kompetence, men også øvrige endnu ikke kendte VE-teknologier

vil være omfattet.

De foreslåede ændringer vil således medføre, at det vil være den samme

myndighed, klima-, energi- og forsyningsministeren, som har kompetence

til at meddele tilladelse efter VE-loven til elproduktionsanlæg på havområ-

det, der udnytter vedvarende energikilder, som vurderer de pågældende an-

læg efter miljøvurderingsloven.

De foreslåede ændringer medfører desuden en indskrænkning i miljømini-

sterens (ressortomlagt til ministeren for grøn trepart) kompetence efter § 17,

stk. 3, da ministeren, efter gældende ret, er myndighed for behandling af

sager vedrørende projekter på havområdet omfattet af bilag 1 eller 2, som

ikke er omfattet af klima-, energi- og forsyningsministerens kompetence ef-

ter § 17, stk. 4. Miljøministeren (ressortomlagt til ministeren for grøn tre-

part) vil således ikke længere være kompetent myndighed for vurdering af

elproduktionsanlæg på havet, der udnytter vedvarende energikilder, som er

omfattet af bilag 2, nr. 3, litra a.

Endelig foreslås det at ændre »interne ledningsanlæg« til »elkabler og in-

stallationer« som følge af den foreslåede præcisering af VE-lovens § 25. Der

Side 68/82

UDKAST

henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 6 og de almindelige

bemærkninger til den foreslåede præcisering.

Til nr. 2

Det følger af miljøvurderingslovens § 35, at den kompetente myndighed

skal sikre, at der gennemføres høringer på forskellige trin i miljøvurderings-

processen. Efter lovens § 35, stk. 3, nr. 3, påhviler det myndigheden at sikre,

at offentligheden, berørte myndigheder og berørte stater ved høring gives

mulighed for at afgive kommentarer og stille spørgsmål med hensyn til mil-

jøkonsekvensrapporten, som bygherren har fremlagt, herunder ansøgningen

om tilladelse, før der træffes en afgørelse om tilladelse efter § 25.

§ 35, stk. 5, i miljøvurderingsloven fastsætter tidsfrister for høring af offent-

ligheden og berørte myndigheder i forbindelse med høring over miljøkon-

sekvensrapporten.

Det følger af § 35, stk. 5, 1. pkt., at myndigheden fastsætter en passende

tidsfrist for høring af de berørte myndigheder og berørte stater. Fristen skal

fastsættes under hensyntagen til projektets art, kompleksitet, placering og

dimensioner samt formålet med miljøvurderingen, jf. § 1, stk. 2.

Efter § 35, stk. 5, 3. pkt., fastsætter myndigheden en passende tidsfrist på

mindst 14 dage for høring af offentligheden ved afgrænsning af miljøkon-

sekvensrapportens indhold efter § 35, stk. 3, nr. 2.

Af § 35, stk. 5, 4. pkt., følger det, at for høring af offentligheden over mil-

jøkonsekvensrapporten efter stk. 3, nr. 3, er høringsfristen mindst 8 uger.

Det foreslås at ændre miljøvurderingslovens

§ 35, stk. 5, 4. pkt.,

således at

»8 uger« ændres til »30 dage«.

Lovens minimumsfrist for høring af offentligheden over miljøkonsekvens-

rapporten foreslås ændret, så den svarer til minimumsfristen i artikel 6, stk.

7 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU om ændring af Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU om vurdering af visse of-

fentlige og private projekters indvirkning på miljøet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at minimumsfristen for høring af

offentligheden over miljøkonsekvensrapporten i forbindelse med miljøvur-

deringen forkortes fra 8 uger til 30 dage. Der er tale om en minimumsfrist.

Side 69/82

UDKAST

Med den foreslåede ændring vil den kompetente myndighed skulle fastsætte

en passende tidsfrist for høring af offentligheden over miljøkonsekvensrap-

porten, som minimum skal være 30 dage. Hermed vil den nedre grænse for

tidsfristen fremover svare til den tidsfrist, som følger af artikel 6, stk. 7, i

VVM-direktivet. Myndigheden vil som hidtil ved fastsættelse af en pas-

sende frist i det konkrete tilfælde skulle tage hensyn til projektets art, kom-

pleksitet, placering og dimensioner samt formålet med miljøvurdering, lige-

som der ved fastsættelsen af fristen skal tages hensyn til, om høringen finder

sted i længere ferieperioder, f.eks. jule- og sommerferie.

Den frist, som myndigheden fastsætter, skal give den berørte offentlighed

mulighed for at forberede sig og opnå reel deltagelse i beslutningsprocedu-

ren på området.

Med udtrykket »30 dage« forstås 30 kalenderdage.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Den foreslåede ændring af minimumshøringsfristen vil som konsekvens

kræve en ændring af VE-lovens § 9, stk. 2, 1. pkt., som indeholder regler

om, hvornår der skal afholdes offentligt møde i processen om værditab på

beboelsesejendomme ved opstilling af visse vindmøller, solcelleanlæg, bøl-

gekraftanlæg og vandkraftværk. For nærmere om ændringen i VE-loven

henvises til pkt. 2.5.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger og bemærk-

ningerne til lovforslagets § 1, nr. 2.

Til § 3

Til nr. 1

§ 17 h, stk. 5, i vejloven omhandler høring af berørte myndigheder og of-

fentligheden over miljøkonsekvensrapporten, før der træffes afgørelse om

administrativ tilladelse.

Det følger af § 17 h, stk. 5, 2. pkt., at Trafikstyrelsen skal fastsætte en pas-

sende frist for fremsættelse af bemærkninger til miljøkonsekvensrapporten,

dog mindst 8 uger, som giver myndighederne og offentligheden mulighed

for at forberede sig og opnå en reel deltagelse i processen. Fristen skal

fremgå af høringen.

Side 70/82

UDKAST

Den gældende § 17 h, stk. 6, i vejloven omhandler høring af berørte myn-

digheder og offentligheden over miljøkonsekvensrapporten i forbindelse

med projekter, hvor der meddeles tilladelse ved anlægslov, jf. dog § 17 a,

stk. 3.

Om høringens længde fremgår det specifikt af § 17 h, stk. 6, 2. pkt., at Vej-

direktoratet i forhold til sådanne projekter skal fastsætte en passende frist

for fremsættelse af bemærkninger til miljøkonsekvensrapporten, dog mindst

8 uger, som giver myndighederne og offentligheden mulighed for at forbe-

rede sig og opnå en reel deltagelse i processen. Fristen skal fremgå af hørin-

gen.

Det foreslås at ændre vejlovens

§ 17 h, stk. 5, 2. pkt.,

stk. 6, 2. pkt.,

således

at »8 uger« ændres til »30 dage«.

Lovens høringsfrister foreslås ændret, så den svarer til minimumsfristen i

artikel 6, stk. 7, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU om

ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU om vurde-

ring af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet.

Efter de gældende regler er minimumsfristen for høring af berørte myndig-

heder fælles med minimumsfristen for høring af offentligheden. Den fore-

slåede forkortelse af minimumsfristen for høring af berørte myndigheder er

fastsat inden for rammen af direktivets artikel 6, stk. 1, sidste pkt., hvorefter

de nærmere regler for høringen fastsættes af medlemsstaten.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at minimumsfristen for høring af

offentligheden og de berørte myndigheder over miljøkonsekvensrapporten i

forbindelse med miljøvurderingen forkortes fra 8 uger til 30 dage. Der er

tale om en minimumsfrist.

Fristen skal give offentligheden og de berørte myndigheder mulighed for at

forberede sig og opnå reel deltagelse i de af bestemmelsen omfattede beslut-

ningsprocedurer på miljøområdet.

Med den foreslåede ændring vil henholdsvis Trafikstyrelsen og Vejdirekto-

ratet skulle fastsætte en passende tidsfrist for høring af offentligheden og de

berørte myndigheder over miljøkonsekvensrapporten, der som minimum

skal være 30 dage. Hermed vil den nedre grænse for tidsfristen fremover

svare til den tidsfrist, som følger af artikel 6, stk. 7, i VVM-direktivet. Tra-

fikstyrelsen og Vejdirektoratet vil som hidtil ved fastsættelse af en passende

Side 71/82

UDKAST

frist i det konkrete tilfælde skulle tage hensyn til projektets art, kompleksi-

tet, placering og dimensioner samt formålet med miljøvurdering, ligesom

der ved fastsættelsen af fristen skal tages hensyn til, om høringen finder sted

i længere ferieperioder, f.eks. jule- og sommerferie.

Med udtrykket »30 dage« forstås 30 kalenderdage.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 4

Til nr. 1

Den gældende § 38 h, stk. 5, i jernbaneloven omhandler høring af berørte

myndigheder og offentligheden over miljøkonsekvensrapporten, før der

træffes afgørelse om administrativ tilladelse.

Det følger af § 38 h, stk. 5, 2. pkt., at Trafikstyrelsen skal fastsætte en pas-

sende frist for fremsættelse af bemærkninger til miljøkonsekvensrapporten,

dog mindst 8 uger, som giver myndighederne og offentligheden mulighed

for at forberede sig og opnå en reel deltagelse i processen. Fristen skal

fremgå af høringen.

Den gældende § 38 h, stk. 6, i jernbaneloven omhandler høring af berørte

myndigheder og offentligheden over miljøkonsekvensrapporten i forbin-

delse med projekter, hvor der meddeles tilladelse ved anlægslov, jf. dog §

38 a, stk. 3.

Om høringens længde følger det specifikt af § 38 h, stk. 6, 2. pkt., at Ba-

nedanmark i forhold til sådanne projekter skal fastsætte en passende frist for

fremsættelse af bemærkninger til miljøkonsekvensrapporten, dog mindst 8

uger, som giver myndighederne og offentligheden mulighed for at forberede

sig og opnå en reel deltagelse i processen. Fristen skal fremgå af høringen.

Det foreslås at ændre jernbanelovens

§ 38 h, stk. 5, 2. pkt.,

stk. 6, 2. pkt.,

således at »8 uger« ændres til »30 dage«.

Om betydningen heraf henvises til bemærkningerne til § 3, som vedrører de

tilsvarende bestemmelser i vejlovens § 17 h, stk. 5, 2. pkt., og stk. 6, 2. pkt.

Side 72/82

UDKAST

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 5

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2025.

Det foreslås i stk. 3, at loven ikke skal finde anvendelse på miljøkonsekvens-

vurderinger og eventuelle supplerende oplysninger for projekter, der tillades

ved anlægslov, hvor Vejdirektoratet eller Banedanmark har sendt miljøkon-

sekvensrapport m.v., jf. lov om offentlige veje § 17 h, stk. 6, og jernbanelo-

ven § 38 h, stk. 6, i høring inden lovens ikrafttrædelse.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, fordi de berørte love ikke er

gældende for Færøerne og Grønland og kan ikke sættes i kraft herfor, jf.

VE-lovens § 77, miljøvurderingslovens § 59, lov om offentlige veje § 162,

og jernbaneloven § 132.

Side 73/82

UDKAST

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om fremme af vedvarende

energi, jf. lovbekendtgørelse

nr. 132 af 6 februar 2024, som æn-

dret ved lov nr. 671 af 11. juni

2024, lov nr. 672 af 11. juni 2024

og lov nr. 673 af 11. juni 2024, fo-

retages følgende ændringer:

Efter § 3 stk. 9 indsættes et nyt

stk.

10:

Ministeren for grøn trepartkan ef-

ter forhandling med klima-,

energi-og forsyningsministeren

fastsætte regler om opkrævning af

gebyrer til dækning af ministeren

for grøn treparts omkostninger ved

administration og tilsyn i forbin-

delse med screening af projekter i

et fremskyndelsesområde til net-og

lagringsinfrastruktur.

§ 9.

---

§ 9, stk. 2, nr. 1,

æn-

Stk. 2. Mødet skal afholdes inden dres

»4 uger«

til: »2 uger«

for følgende frister, medmindre

klima-, energi- og forsyningsmini-

steren dispenserer herfor:

1) For vindmøller og solcelleanlæg

omfattet af § 6, stk. 1, nr. 2-4, der

kræver VVM-tilladelse efter lov

om miljøvurdering af planer og

programmer og af konkrete projek-

ter, skal opstilleren afholde mødet i

høringsperioden og inden 4 uger før

udløbet af høringsfristen for miljø-

konsekvensrapporten, jf. dog nr. 5.

Side 74/82

UDKAST

2)-6) ---

Stk. 3-11 ---

Efter

§ 14 a

indsættes før over-

skriften før § 18:

»Forbehold af særskilt ret over

solcelleanlæg etableret på tagare-

aler på erhvervsbygninger m.v.

§ 15.

Uanset tinglysningslovens §

38 kan der forbeholdes særskilt ret

over solcelleanlæg, der etableres på

tagarealer

på erhvervsbygnin-

ger m.v., som er tilsluttet det kol-

lektive elnet, hvis

1) anlægget kan borttages uden at

gøre væsentlig skade på bygningen,

2) der senest på det tidspunkt, hvor

etableringen af solcelleanlægget

påbegyndes tinglyses en deklara-

tion om den særskilte ret og om at

eksisterende pant- og udlægsha-

vere, der er omfattet af lov om fi-

nansiel virksomhed eller lov om

forsikringsvirksomhed, har sam-

tykket dertil.

Stk. 2.

Pant- og udlægshavere, der

er omfattet af lov om finansiel virk-

somhed eller lov om forsikrings-

virksomhed, kan nægte samtykke

efter stk. 1, nr. 2, hvis forbehold af

den særskilte ret over solcellean-

lægget vil være forbundet med væ-

sentlige kreditmæssige risici for

pant- eller udlægshaver eller mang-

lende overholdelse af den finan-

sielle lovgivning for panthaver.

Meddelelse af eller nægtelse af

samtykke skal ske inden for en frist

på 30 dage.«

§ 22.

---

Stk. 2-6 ---

§ 22, stk. 7,

indsættes efter »be-

nytte«: »og offentliggøre«, og »jf. §

24, stk. 4« udgår.

Side 75/82

UDKAST

Stk. 7. Klima-, energi- og forsy-

ningsministeren kan fastsætte vil-

kår for tilladelsen, herunder om de

forhold, som skal undersøges, om

rapportering, om forundersøgelser-

nes forløb og resultater, om mini-

sterens adgang til at benytte forun-

dersøgelsens resultater, jf. § 24, stk.

4, om tilsyn og om overholdelse af

miljø- og sikkerhedskrav og lign.

Stk. 8-9 ---

§ 24

ophæves

§ 24.

Når forundersøgelserne er af-

sluttet, indsendes en forundersøgel-

sesrapport til klima-, energi- og for-

syningsministeren, som tager stil-

ling til, om forundersøgelsesrap-

porten kan godkendes. Godkendes

denne, har ansøgeren ret til udnyt-

telse af den godkendte forundersø-

gelsesrapport efter bestemmelserne

i stk. 2-4.

Stk. 2.

Inden 3 måneder efter god-

kendelse af forundersøgelsesrap-

porten skal ansøgeren meddele, om

denne ønsker at opføre et produkti-

onsanlæg på lokaliteten. Med

klima-, energi- og forsyningsmini-

sterens tilladelse kan retten til at ud-

nytte en forundersøgelsestilladelse

inden for samme frist overdrages til

en anden.

Stk. 3.

Modtager klima-, energi- og

forsyningsministeren et tilsagn som

angivet i stk. 2, fastsættes en frist

for modtagelse af ansøgning om

etableringstilladelse efter § 25. Der

kan endvidere stilles krav om sik-

kerhedsstillelse for gennemførelse

af projektet.

Stk. 4.

Modtager klima-, energi- og

forsyningsministeren ikke rettidigt

et tilsagn omfattet af stk. 2, eller

Side 76/82

UDKAST

overholdes en frist efter stk. 3 ikke,

kan ministeren uden vederlag til an-

søgeren stille forundersøgelsesrap-

porten til rådighed for andre.

§ 22.

---

§ 25, stk. 2,

udgår »har ret til at

Stk. 2.

Tilladelserne meddeles til

udnytte en forundersøgelsestilla-

ansøgere, der har ret til at udnytte

delse efter § 24, stk. 1, 2 eller 4, og«

en forundersøgelsestilladelse efter

§ 24, stk. 1, 2 eller 4, og som skøn-

nes at have den fornødne tekniske

og finansielle kapacitet.

Stk. 3-4

---

Efter § 25 indsættes:

§ 26.

Klima-, energi- og forsy-

ningsministeren kan efter ansøg-

ning meddele tilladelse til undersø-

gelser, som er nødvendige for at

gennemføre væsentlige ændrin-

ger i bestående anlæg, jf. § 25, stk.

Stk. 2.

Ministeren kan fastsætte vil-

kår i forbindelse med en tilladelse

efter stk. 1, herunder om de forhold,

som skal undersøges, undersøgel-

sernes forløb, udstyr, tilsyn og om

miljø- og sikkerhedsforhold.

§ 27

ændres »§

22 a, stk. 1, og

§ 27.

Klima-, energi- og forsy-

§ 25«

til: »dette kapitel«

ningsministeren fastsætter med

henblik på gennemførelse af EU-di-

rektiver på naturbeskyttelsesområ-

det, for så vidt angår søterritoriet og

den eksklusive økonomiske zone,

regler om, i hvilke tilfælde og på

hvilke vilkår tilladelser efter disse

regler kan meddeles efter § 22 a,

stk. 1, og § 25.

§ 29 b

affattes således:

§ 29 b.

Klima-, energi- og forsy-

ningsministeren fører tilsyn med

»§ 29 b. Klima-, energi- og forsy-

overholdelsen af vilkår og krav i til-

ningsministeren fører tilsyn med

ladelser efter §§ 22, 25 og 29.

overholdelsen af vilkår og krav i til-

ladelser efter dette kapitel og i en

udbudskontrakt, jf. § 23, stk. 1.«

Side 77/82

UDKAST

10.

§ 58, nr. 1,

indsættes efter »§

§ 58.

Klima-, energi- og forsy-

25, stk. 1,«: »§ 26, stk. 1,«.

ningsministeren kan fastsætte reg-

ler om betaling til dækning af om-

kostningerne ved

11.

§ 58

indsættes efter nr. 1 som

nyt nummer:

1) behandling af ansøgning om til-

ladelse, herunder de tilladelser, der

»2) tilsyn med overholdelse af vil-

er nævnt i § 22, stk. 1, § 22 a, stk.

kår og krav i en udbudskontrakt, jf.

1, § 25, stk. 1, og § 29, stk. 1,

§ 23, stk. 1.«

2) tilsyn med overholdelse af vilkår

Nr. 2-3 bliver herefter nr. 3-4.

i tilladelser, og

3) tilsyn og kontrol i henhold til

regler udstedt i medfør af § 56 c,

stk. 2, nr. 8, og § 56 f.

§ 17.

---

Stk. 2-3 ---

Stk. 4

Klima-, energi- og forsy-

ningsministeren er myndighed for

behandling af sager vedrørende

projekter på havområdet, der er

omfattet af bilag 1 eller 2, herun-

der for vurderingen af, om projek-

ter omfattet af bilag 2 på grund af

deres art, dimensioner eller place-

ring kan forventes at få væsentlige

indvirkninger på miljøet, hvis der

er tale om følgende projekter:

---

§2

I lov om miljøvurdering af planer

og programmer og af konkreter

projekter (VVM), jf. lovbekendtgø-

relse nr. 4 af 3. januar 2023, som

ændret ved lov nr. 612 af 11. juni

2024, foretages følgende ændrin-

ger:

§ 17, stk. 4, nr. 2,

ændres

»vand og vind« til: »vedvarende

energikilder«, »interne ledningsan-

læg« ændres til: »elkabler og in-

stallationer« og »nr. 3, litra i og

j« ændres til: »nr. 3, litra a, i og

j«.

Side 78/82

UDKAST

2) Projekter om etablering af el-

produktionsanlæg, der udnytter

vand og vind, med tilhørende in-

terne ledningsanlæg omfattet af bi-

lag 2, nr. 3, litra i og j, og nr. 13,

litra a.

§ 35.

---

§ 35, stk. 5, 4. pkt.,

ændres »8

Stk. 2-4 ---

uger« til: »30 dage«.

Stk. 5. Myndigheden fastsætter en

passende tidsfrist for høring af de

berørte myndigheder og berørte sta-

ter, jf. dog § 38, stk. 6. Fristen skal

fastsættes under hensyntagen til

projektets art, kompleksitet, place-

ring og dimensioner samt formålet

med miljøvurderingen, jf. § 1, stk.

2. Myndigheden fastsætter en pas-

sende tidsfrist på mindst 14 dage

for høring af offentligheden ved af-

grænsning af miljøkonsekvensrap-

portens indhold efter stk. 3, nr. 2.

For høring af offentligheden over

miljøkonsekvensrapporten

efter

stk. 3, nr. 3, er høringsfristen

mindst 8 uger.

§3

I lov om offentlige veje m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 435 af 24.

april 2024, foretages følgende æn-

dringer:

§ 17 h.

---

§ 17 h, stk. 5, 2. pkt.,

stk. 6,

Stk. 2-4 ---

2. pkt.,

ændres »8 uger« til: »30

Stk. 5. Trafikstyrelsen skal efter dage«.

gennemgang af miljøkonsekvens-

rapporten sende denne, ansøgnin-

gen og eventuelle supplerende op-

lysninger i høring med henblik på at

Side 79/82

UDKAST

give berørte myndigheder og of-

fentligheden mulighed for at frem-

sætte bemærkninger, før der træffes

afgørelse om administrativ tilla-

delse. Trafikstyrelsen fastsætter en

passende frist for fremsættelse af

bemærkninger til miljøkonsekvens-

rapporten, dog mindst 8 uger, som

giver myndighederne og offentlig-

heden mulighed for at forberede sig

og opnå en reel deltagelse i proces-

sen. Fristen skal fremgå af hørin-

gen.

Stk. 6. Ved projekter, hvor der

meddeles tilladelse ved anlægslov,

sender Vejdirektoratet miljøkonse-

kvensrapporten og eventuelle sup-

plerende oplysninger i høring med

henblik på at give berørte myndig-

heder og offentligheden mulighed

for at fremsætte bemærkninger før

vedtagelse af anlægsloven, jf. dog §

17 a, stk. 3. Vejdirektoratet fastsæt-

ter en passende frist for fremsæt-

telse af bemærkninger til miljøkon-

sekvensrapporten, dog mindst 8

uger, som giver myndighederne og

offentligheden mulighed for at for-

berede sig og opnå en reel delta-

gelse i processen. Fristen skal

fremgå af høringen.

Stk. 7-8 ---

§4

I jernbaneloven, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 1091 af 11. august 2023,

foretages følgende ændringer:

Side 80/82

UDKAST

§ 38 h.

---

§ 38 h, stk. 5, 2. pkt.,

stk.

Stk. 2-4 ---

6, 2. pkt.,

ændres »8 uger« til: »30

Stk. 5. Trafikstyrelsen skal efter dage

gennemgang af miljøkonsekvens-

rapporten sende denne, ansøgnin-

gen og eventuelle supplerende op-

lysninger i høring med henblik på at

give berørte myndigheder og of-

fentligheden mulighed for at frem-

sætte bemærkninger, før der træffes

afgørelse om administrativ tilla-

delse. Trafikstyrelsen fastsætter en

passende frist for fremsættelse af

bemærkninger til miljøkonsekvens-

rapporten, dog mindst 8 uger, som

giver myndighederne og offentlig-

heden mulighed for at forberede sig

og opnå en reel deltagelse i proces-

sen. Fristen skal fremgå af hørin-

gen.

Stk. 6. Ved projekter, hvor der

meddeles tilladelse ved anlægslov,

sender Banedanmark miljøkonse-

kvensrapporten og eventuelle sup-

plerende oplysninger i høring med

henblik på at give berørte myndig-

heder og offentligheden mulighed

for at fremsætte bemærkninger før

vedtagelse af anlægsloven, jf. dog §

38 a, stk. 3. Banedanmark fastsæt-

ter en passende frist for fremsæt-

telse af bemærkninger til miljøkon-

sekvensrapporten, dog mindst 8

uger, som giver myndighederne og

offentligheden mulighed for at for-

berede sig og opnå en reel delta-

gelse i processen. Fristen skal

fremgå af høringen.

Stk. 7-8 ---

Side 81/82

UDKAST

Side 82/82