KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Energirapport - Ren energi indenfor planetære grænser i 2040, fra Rådet for Grøn Omstilling

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
KEF Alm.del Bilag 39
Offentligt

Ren energi

– indenfor planetære

grænser i 2040

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Energirapport - Ren energi indenfor planetære grænser i 2040, fra Rådet for Grøn Omstilling

Kolofon:

Rapporten er udarbejdet af

Rådet for Grøn Omstilling.

Analyse og udarbejdelse:

Bjarke Møller (ansv),

Erik Tang, Anna Fenger Schefte, Jens

Dahlstrøm Iversen, Jeppe Juul og Julie

Bangsgaard Abrahams.

Research og talanalyse:

Jeppe Guldbæk

Hannibal.

Beregninger til rapportens

transformationsscenarie er foretaget af

Ea Energianalyse.

Grafisk design:

Anne Sofie Bendtson

Figurlayout:

Sidsel Lauritsen og Benjamin

Buch-Andersen.

Tryk:

KLS Pureprint A/S.

Om rapporten:

Rådet for Grøn Omstilling har modtaget

økonomisk støtte fra otte virksomheder, COWI,

Danfoss, European Energy, Innargi, Google

Danmark, Grundfos, Norlys og Vestas til at

udarbejde rapporten som led i et fælles

projekt om fremtidens energisystem

RGO er en uafhængig tænke- og handletank,

og rapporten er udarbejdet via desktop-

research, indsamling af forskningsresultater

og drøftelser med en række eksperter i

energisektoren. I arbejdet med rapporten har

RGO også løbende kunnet trække på viden og

inspiration fra virksomhederne. Disse kan dog

ikke tages til indtægt for rapportens indhold og

policy anbefalinger, der alene er RGO´s ansvar.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Energirapport - Ren energi indenfor planetære grænser i 2040, fra Rådet for Grøn Omstilling

Indhold

04-07

Forord

Et naturpositivt

energisystem

for Danmark

38-51

Kapitel 4

Klima- og natur-

kriserne. Det

kostbare bagtæppe

08-13

Kapitel 1

Sammenfatning

52-71

Kapitel 5

Den grønne

energirevolution.

Forstå S-kurverne

14-23

Kapitel 2

15 strategiske skridt

til et fossilfrit energi-

system i 2040

72-93

Kapitel 6

Transformationsvejen

– et scenarie for et

fossilfrit energisystem

i Danmark i 2040

24-37

Kapitel 3

Farvel til det fossile

forbrændings-

samfund

94-97

Kapitel 7

Perspektivering. Et

fremtidsbillede for

Danmark anno 2040

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Energirapport - Ren energi indenfor planetære grænser i 2040, fra Rådet for Grøn Omstilling

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Energirapport - Ren energi indenfor planetære grænser i 2040, fra Rådet for Grøn Omstilling

Forord

Et naturpositivt

energisystem for

Danmark

Vi står overfor menneskehedens mest

omfattende fælles projekt: Klimaomstillin-

gen og at bringe samfundet indenfor sikre

planetære grænser. Det er en omstilling,

som kræver et opgør med over 200 års

samfundsudvikling baseret på dyb

afhængighed af fossile energikilder. Vi

skal ændre hele den måde, vi producerer

og forbruger energi på.

Det er som en månelanding. Og det

kalder på en grundlæggende transforma-

tion af vores samfund.

Men det er heldigvis en opgave, vi kan

løse. Vi har allerede teknologierne. Vi ved

stort set godt hvilke veje, vi skal gå. Vi

ved, hvad vi skal udfase, og hvad der er

økonomisk effektivt at investere i.

Vinduet for handling er dog snart ved at

lukke. Overskridelsen af 1,5 gradersmålet

fra FN´s klimaaftale i Paris er nu truende

tæt på at blive tabt på gulvet, og vores

resterende CO

-budget er opbrugt om få

år. Vi befinder os nærmest i en slags

undtagelsestilstand, hvor vinduet lukker

og handlerummet skrumper hastigt.

Klimaskaderne kan i de kommende år få

meget større negative konsekvenser for

natur, miljø, menneskers livsvilkår og

økonomiske velstand, end selv krige og

andre menneskeskabte trusler.

De globale temperaturer har slået nye

historiske rekorder i 2024, flere steder på

kloden har man været udsat for umenne-

skelige hedebølger på over 50 grader

Celsius, og ved Antarktis har temperatu-

rerne været over 10 grader over det

førindustrielle niveau. Advarselslamperne

blinker overalt.

For vi gør stadig for lidt.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Energirapport - Ren energi indenfor planetære grænser i 2040, fra Rådet for Grøn Omstilling

”I Danmark er vi under

en sjettedel af vejen

til et rent og askefrit

energisystem, hvor vi

er frigjort 100 pct. fra

de fossile brændsler”

Hvis ikke vi tager opgaven på os i dag, skubber vi

regningen foran os og videre til næste generation.

Globalt set har menneskeheden aldrig brændt flere

fossile brændsler af, end den gjorde i 2023. Selv om

alverdens klimaforskere i mange år har advaret om,

at det haster med at udfase den fossile energi,

handler menneskeheden stadig på en måde, som

truer vores fælles eksistensgrundlag i fremtiden.

I Danmark har vi et stort ansvar for at handle på den

viden, vi har haft i mange år. Trods klimavalget i

2019 med vedtagelsen af et fælles klimamål og

mange politiske hensigtserklæringer, har det til tider

knebet med at få sat ekstra tempo bag den danske

klimaindsats. Der er alt for mange snubletråde for en

hurtig opstilling af sol- og vindenergi, som politikerne

ellers bakker op om. Ofte har man udskudt de

afgørende beslutninger eller satset stort på relativt

usikre teknologier og håbet på, at den grønne

omstilling ikke kommer til at gøre ondt på nogen.

Det er langt fra en holdbar strategi. Der er tværtimod

brug for, at vi tager opgaven på os og handler nu

– mens vi stadig har muligheden, inden vinduet lukker.

Vi har derfor akut brug for, at inertien erstattes af

politisk mod og handling ud fra klare og realistiske

planer. Nøglen til at løse klimakrisen er i første række

en hurtig udfasning af olie, gas og kul, for størstepar-

ten af de udledte drivhusgasser stammer fra fossile

energikilder. De dominerer i alle sektorer, bortset fra

i elforsyningen. Over halvdelen af Danmarks

bruttoenergiforbrug og to tredjedele af EU´s ditto

stammer stadig fra fossile brændsler, og vi kan ikke

løse klimakrisen uden at frigøre os fra dem. Vi sender

mio. tons drivhusgasser ud i atmosfæren hvert år,

fordi vi stadig brænder fast træbiomasse af i

Danmark. Kun 13 pct. af vores bruttoenergiforbrug er

ren vedvarende energi fra sol, vind, geotermi og

varmepumper. I Danmark er vi under en sjettedel af

vejen til et rent og askefrit energisystem, hvor vi er

frigjort 100 pct. fra de fossile brændsler.

Vi har derfor nu brug for et ambitiøst

roadmap

for en

hurtig, robust og systemisk omstilling, hvor vi udfaser

fossil energi hurtigere, sætter ekstra fart på udbyg-

ningen af den vedvarende energi og skaber en ny

bølge af energieffektivisering 2.0. Vi kan også meget

hurtigere fjerne fossile biler på vejene, elektrificere

produktionen, udvikle et fleksibelt og robust energisy-

stem, fremme sektorkoblingen, udbygge energiinfra-

strukturen, sænke overforbruget af træ til energi og

mere aktivt bruge data og kunstig intelligens til at

optimere vores energivalg i dagligdagen.

Der er meget at vinde på at gå denne vej. For klimaet,

biodiversiteten, miljøet, vores sundhed og forsynings-

sikkerhed. Og der kan opnås store økonomiske

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Energirapport - Ren energi indenfor planetære grænser i 2040, fra Rådet for Grøn Omstilling

Forord

gevinster. Priserne på sol- og vindenergi er allerede

konkurrencedygtige med fossile brændsler, og

priserne på batterier rasler ned i takt med skaleringen

på verdensmarkedet. Ifølge tænketanken RethinkX,

som har regnet på Tysklands omstilling til et fuldt

bæredygtigt energisystem, kan kombinationen af sol,

vind og batterier måske endda blive 70 pct. billigere

end konventionel energi i løbet af det næste årti.

Danmark har heldigvis et stærkt udgangspunkt for at

høste fordelene i den næste grønne forandringsbølge,

hvor evnen til hurtigt at omstille alle energisystemer

kommer til at afgøre nationernes fremtidige konkur-

rencekraft. Andelen af vedvarende energi i Danmarks

elforsyning hører til de højeste i verden, og det har

ikke mindst været drevet frem af det danske vindmøl-

leeventyr. Også indenfor varmepumper, energieffekti-

visering, fjernvarme, geotermi, sektorkobling,

energiparker og intelligente it-løsninger til energisekto-

ren har danske virksomheder mange af de grønne

løsninger, der efterspørges på verdensmarkedet.

Disse virksomheder står meget stærkere, hvis

Danmark fremstår som et globalt fyrtårn, som andre

nationer ser som en rollemodel. I 2023 eksporterede

danske virksomheder energi- og miljøteknologier for

en værdi af 87 mia. kr., men i de kommende år kan

denne eksport mangedobles. I takt med, at flere og

flere lande efterspørger effektive og rene energitekno-

logier til at nedbringe deres udledning af drivhusgas-

ser, åbnes nye eksportmuligheder. En afgørende

forudsætning for at lykkes er dog, at Danmark selv går

foran. Samtidig bør Danmark som en grøn frontløber-

nation sætte sig i spidsen for, at EU løfter sine

klimamål gennem en ambitiøs og fremsynet energipo-

litik, hvor de fossile brændsler udfases hurtigt.

Netop derfor har Rådet for Grøn Omstilling - efter

input fra faglige eksperter og en gruppe grønne

frontløbervirksomheder - opstillet et ambitiøst

roadmap, der kan gøre Danmark fossilfrit allerede i

2040. Det er et transformationsscenarie (T2040), der

viser en realistisk reduktionssti frem mod 2040.

Det er sket på baggrund af grundige beregninger og

analyser af energisystemet.

Uanset hvilken energivej vi vælger at betræde, er

tiden knap. Hvis vi skal forhindre klimatiske tipping

points og sikre nye konkurrencefordele til vores

grønne industrier, er der ikke tid til at begive sig ud

ad flere omveje.

Fremtidens konkurrencekraft og velstand afhænger

af, at det i de næste få år lykkes at lave en hurtig,

effektiv og bæredygtig omstilling af hele vores

energisystem. Danmark har alle de rigtige forudsæt-

ninger. Vi har mange af virksomhederne, der kan

levere løsningerne. Opgaven er nu at samle alle

kræfter om at frigøre os fra de fossile brændsler og

opbygge et rent og vedvarende energisystem, som

kan sikre os en robust forsyning af billig energi, der

ikke skader klima, miljø og biodiversitet. Denne

rapport viser, hvorfor det er vigtigt, hvorfor det er

muligt, hvordan det kan gøres, og hvad der skal til

for at nå i mål.

Det forudsætter dog et stærkt og bredt politisk

lederskab at gøre Danmark til verdens bedste

frontløbernation i den grønne energirevolution, som i

de næste få år vil løbe de fossile energikilder over

ende. Det er i vores bedste egeninteresse at tage fat

på opgaven, for det gamle forbrændingssamfund er

blevet en stadig mere kostbar affære.

SVM-regeringen og resten af det politiske Danmark

bør ikke lade denne chance gå fra sig. Regeringen bør

indkalde til forhandlinger om en samlet og ambitiøs

grøn energiplan, der kan bane vej for et fossilfrit og

askefrit energisystem i 2040. De kan med fordel

invitere grønne frontløbervirksomheder og grønne

organisationer med til forhandlingsbordet, så hele

processen munder ud i et fremtidssikret og innovativt

roadmap, som kan samle hele Danmark om den

fælles opgave: At bygge et klimavenligt nulemissions-

samfund, hvor Danmark i fremtiden kan operere

sikkert og trygt indenfor de planetære grænser.

Det er vigtigt for klima og natur. Det handler om at

sikre vores alles fremtid og eksistensvilkår. Det vil

styrke vores fremtidige sikkerhed, hvis vi selv kan

producere vores egen energi fremfor at importere

den fra autoritære magter, hvis værdier vi ikke bryder

os om. Og vi kan samtidig sikre arbejdspladser og

konkurrenceevnen i et hastigt voksende verdensmar-

ked for grønne teknologier og miljøløsninger.

Bjarke Møller,

Direktør i Rådet for Grøn Omstilling

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Energirapport - Ren energi indenfor planetære grænser i 2040, fra Rådet for Grøn Omstilling

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Energirapport - Ren energi indenfor planetære grænser i 2040, fra Rådet for Grøn Omstilling

Kapitel 1

Sammenfatning

Denne rapport opstiller et samlet

roadmap

for, hvordan Dan-

mark kan frigøre sig 100 pct. fra de fossile brændsler og

opbygge et askefrit og bæredygtigt energisystem allerede i 2040,

hvor udledningen af drivhusgasser bringes i nul, og så vi derefter

kan blive et klimapositivt samfund. Gennem en accelereret grøn

omstilling af hele Danmarks energiforbrug og -produktion er det

samtidig muligt at løse to brændende udfordringer, som hidtil

har været ignoreret i dansk klimapolitik: Udfasningen af den

store afbrænding af fast træbiomasse og at få elimineret

emissionerne fra den internationale luft- og skibsfart, der

bunkrer i Danmark.

Rapporten kigger ikke bare på det klassiske energiforbrug, men

bygger på en udvidet og omfattende analyse af al den energi vi

forbruger, og som holder hånden under vores fælles økonomi. I

den økonomiske tænkning har energipolitik ofte været behand-

let som sektorpolitik og energien har spillet en begrænset rolle.

Denne rapport søger at forklare, hvorfor energien spiller en langt

større rolle for produktivitet og velstandsudviklingen i samfundet.

Der findes et betydeligt vidensgab, som skal overvindes. Indtil nu

har de traditionelle analyser af energisystemet heller ikke

forholdt sig ret meget til, hvordan vi i fremtiden får absolut

bæredygtig energi indenfor planetære grænser. Denne rapport

er en invitation til at tage disse udfordringer alvorligt.

Rådet for Grøn Omstilling har derfor - og med løbende input fra

faglige eksperter og fra otte grønne frontløbervirksomheder - op-

stillet et

transformationsscenarie

for Danmark, der har til formål

at præsentere et realistisk og økonomisk ansvarligt bud på,

hvordan Danmark kan udfase den fossile energi i alle dele af

samfundet. Dette scenarie, T2040, bygger på grundige beregnin-

ger udført af Ea Energianalyse på Balmorel-modellen.

Scenariet er udarbejdet for at vise de politiske beslutningstagere,

at der er betydelige klimamæssige og økonomiske gevinster

forbundet ved at vælge en accelereret grøn omstilling i stedet for

en forsigtigere tilgang eller at hænge fast i

business as usual.

Det

er en ekstremt vanskelig og krævende opgave for samfundet at

udskifte et over 200-årigt fossilt energisystem og fossil infrastruk-

tur, så al vores energi i 2040 kommer fra rene og vedvarende

energikilder. Hele samfundet kan drives af grøn strøm i stedet for

med forurenende fossile brændsler og fast træbiomasse. Denne

opgave bør ikke undervurderes

T2040-scenariet er et konkret indspil til, hvordan udfordringen

kan gribes an. Vores håb er, at regeringen og resten af Christi-

ansborg lader sig inspirere og handler på det, så Danmark på

markant og tydelig vis viser de øvrige EU-lande, hvordan man

som land kan opbygge et moderne, fremtidssikret og robust

energisystem, der kan være med til at løse klimakrisen på en

økonomisk ansvarlig måde. Der skal også være tilstrækkelig

med grøn strøm, så danske PtX-fabrikker kan fremstille den

næste generation af e-fuels til luft- og skibsfarten.

Danmark har et stærkt udgangspunkt for at gå foran i den store

grønne transformation af energisystemet, og det bør også gøres

til en hovedsag, når Danmark overtager EU-formandskabet i

efteråret 2025.

HVAD KRÆVER OMSTILLINGEN?

Der findes mange forskellige veje til at realisere ambitionerne,

men scenariet er opstillet for at give de politiske beslutningsta-

gere et bedre og mere præcist værktøj at navigere ud fra. Der er

klare milepæle undervejs.

T2040-scenariet forudsætter adfærdsændringer og vil bane vej

for en ny bølge af energieffektiviseringer, som kan spare mere

energi. Det indlejrede energiforbrug i alle produkter skal også

nedbringes gennem en kraftig satsning på cirkulær økonomi, der

kan nedbringe affaldsmængderne og sikre en langt større

recirkulering af materialer i samfundet. Scenariet lægger op til en

hurtigere og større skalering af sol- og vindenergi kombineret

med langt mere energilagring og batterier, og der skal mange

flere varmepumper og mere geotermi til for at skabe et absolut

bæredygtigt energisystem med høj forsyningssikkerhed.

Der skal ske en hurtigere elektrificering af vejtransporten,

industrien og varmeforsyningen, for det er en central forudsæt-

ning for at spare fossil energi og sikre en omkostningseffektiv

omstilling. Gennem politiske reguleringer og økonomiske

incitamenter, samt større investeringer i elnettets motorveje, kan

elektrificeringen accelereres i alle dele af samfundet. Det vil øge

efterspørgslen efter grøn strøm. I de seneste år har der været et

stort fokus på udbudssiden, og der er givet mange politiske

løfter i både Danmark og EU om flere gigawatt sol- og vindenergi.

Det er fint. Men der har været alt for lidt fokus på efterspørgsels-

siden, og elektrificeringen på tværs af alle sektor er her en

meget afgørende brik. For den kan også bane vej for en ny og

større bølge af investeringer i vedvarende energi.

Det er også afgørende at skaffe nok grøn strøm til fremtidens

behov. Der er brug for mange flere solceller og vindmøller, så

man på de mange nye elektrolyseanlæg kan fremstille grøn brint

og lave den næste generation af e-fuels til skibs- og luftfarten.

Alle dele af samfundet skal dekarboniseres, og hvor det er

muligt, skal det ske gennem en direkte elektrificering, da det er

den billigste og mest energieffektive løsning. Men i luft- og

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Energirapport - Ren energi indenfor planetære grænser i 2040, fra Rådet for Grøn Omstilling

skibsfarten på de lange distancer og i dele af den

tunge industri kan det blive nødvendigt at lave

indirekte elektrificering via grøn brint.

Det er vigtigt at få opskaleret de grønne teknologier

på markedet i samspil med nye proaktive grønne

reguleringer. En mere proaktiv grøn industripolitik i

EU, flere grønne offentlige indkøb og større målrette-

de investeringer i de nye teknologier skal understøtte

en accelereret omstilling. Forskningsstudier viser, at

det er billigere og mere omkostningseffektivt at

fremskynde den grønne omstilling frem for at

udskyde den og vælge business as usual. Vi befinder

os heldigvis midt i en stor grøn energirevolution, hvor

priserne på sol, vind, batterier og andre kritiske

teknologier falder hurtigt. Danmark har en eneståen-

de historisk mulighed for at høste disse gevinster.

Beregningerne bag det danske transformations-

scenarie, T2040, viser, at det er billigere at lave en

hurtig elektrificering af vejtransporten, industrien og

varmeforsyningen, men der er samtidig betydelige

omkostninger knyttet til opbygningen af nye PtX-fa-

brikker, som kan fremstille e-fuels til luft- og skibsfar-

ten. I stedet for at ekskludere den internationale

transport fra de nationale og de europæiske

klimaregnskaber, bør vi som samfund tage ansvar for

at sikre en 100 pct. dekarbonisering af disse erhverv.

Alle sektorer skal bidrage for at sikre, at vi når i mål i

forhold til de forbundne klima- og naturkriser, så vi

kan leve indenfor de planetære grænser. Landbruget

skal også gennem en større transformation, så vi kan

nå dette mål. Denne rapport viser, at det intensive og

industrialiserede landbrug i dag også har et meget

stort forbrug af fossil energi, som knytter sig til den

intensive drift med kunstgødning, pesticider og for

stor animalsk produktion, og det lægger beslag på et

stort areal udenfor Europa via import af sojabønner

og energi fra hele verden.

Den samlede ligning kan kun gå op, hvis landbruget

skærer kraftigt ned på den animalske produktion. I

fremtidens landbrug fremstilles langt flere planteba-

serede fødevarer, mere kulstof bindes i jorden og

man udvikler nye bioøkonomiske forretninger, der

kan skabe højere værdi på et langt mindre areal. Det

kan frigøre store landbrugsarealer, der indtil nu er

blevet brugt til at fremstille foder til dyr, og disse area-

ler kan fremover give plads til langt større skovrejs-

ning, lysåben natur og til mere vedvarende energi.

ring, cirkulær økonomi og langt større skovrejsning

sikre disse ekstra klimaeffekter. T2040-scenariet viser,

at Danmark kan nå ned i nettonul emissioner i 2040

og derefter suge CO

e ud af atmosfæren uden at blive

afhængig af ret meget CO

e-fangst. Og i stedet for at

satse på dyr lagring, skal den indfangede karbon

bruges aktivt og nyttiggøres ved fremstillingen af

kulstofholdige brændsler til den internationale

transport, der ikke kan elektrificeres direkte.

Analysen viser, at:

• Danmark kan blive 100 pct. selvforsynende med

ren vedvarende energi i 2040. Det er teknisk muligt

og økonomisk realistisk at opbygge et balanceret,

sikkert og absolut bæredygtigt energisystem med

sol, vind, varmepumper og geotermi - stort set uden

afbrænding af biomasse, og kun med en lille smule

spidslast til ekstreme vejrlig.

• I Danmark skal sol- og vindenergien øges med 4,3

gange frem mod 2030 og med ni gange frem mod

2040 for, at den samlede ligning kan gå op.

• Det vil være økonomisk fordelagtigt at øge mængden

af landvind ud over de 20 GW i 2040, der er angivet i

T2040-scenariet. Det vil dog kræve en stærkere

opbakning fra lokale borgere, og at det lykkes at

adressere bekymringer ift. biodiversitet, der er

fremført af både biologer og miljøorganisationer. 20

GW kan dog sikres via en repowering af eksisterende

møller, der er opstillet i landskabet, hvis de udskiftes

med nye, moderne og høje vindmøller, som kan

levere meget mere energi pr. mølle.

• Der opskaleres til 40 GW solceller i 2040. Hvis cirka

en fjerdedel af solcellerne monteres på tagarealer

og over parkeringspladser mv. – og der tages højde

for teknologiudviklingen og en stigende energiinten-

sitet pr. celle – vil det kræve ca. 42.000 hektar på

bar mark. Det svarer til knap 1 pct. af Danmarks

samlede areal, eller under halvdelen af det landare-

al, der i dag bruges til at fremstille biobrændstoffer.

• Ambitiøs elektrificering af transport, industri og

varmeforsyning er rent økonomisk omkostningsef-

fektiv. Transformationsscenariet er klart billigere

end referencescenarierne på disse punkter, da det

sikrer en hurtigere udfasning af fossil energi.

• Varmesektoren kan elektrificeres og drives med

grøn strøm frem for ved at brænde fossil energi og

fast træbiomasse af. Det primære input til

fjernvarmen går fra biomasse og fossile brændsler

til varmepumper og elkedler. Beregningerne viser,

at det kan give forbrugerne en lavere varmeregning

i hele perioden frem til 2040.

• Vejtransporten kan fuldt ud elektrificeres, og det vil

både energiøkonomisk og klimamæssigt være at

attraktivt at fremskynde denne omstilling. En

GRØN TRANSFORMATION

I DANMARK

Transformationsscenariet for Danmark (T2040) viser,

at Danmark frem mod 2040 kan fjerne ekstra 207

mio. tons CO

e i forhold til de udledninger, der følger

af regeringens Klimafremskrivning. En hurtigere

opskalering med energieffektiviseringer og vedvarende

energi kan sammen med en mere ambitiøs elektrifice-

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Energirapport - Ren energi indenfor planetære grænser i 2040, fra Rådet for Grøn Omstilling

Kapitel 1

hurtigere elektrificering af vejtransporten er

særdeles fordelagtig. Gevinsten stiger i 2040 til hele

7,1 mia. kr. ift. referencescenariet. Gennem klare

krav, fortsatte incitamenter til elbiler, højere afgifter

på fossile biler og klare udfasningsmål for fossilbiler,

kan politikerne sikre, at disse gevinster høstes.

• Iflg. modelberegningerne fra Ea Energianalyse ser

de samlede omkostninger til T2040 ud til at blive

5,4 mia. kr. højere end i regeringens klimafrem-

skrivning. Men når man medregner de positive

samfundsøkonomiske gevinster i form af mere

biodiversitet, mindre luftforurening og lavere

sundhedsomkostninger, kan det samlet set blive

billigere for Danmark at vælge T2040-scenariet.

Desuden er der anlagt meget konservative skøn

for de mulige prisfald for sol- og vind, men bliver

prisfaldet større, sænkes omkostningerne til

omstillingen.

• Der skal produceres grønt i Danmark, da vi kan

trække på store mængder af billig vedvarende

energi, men denne grønne brint skal bruges med

måde på områder, hvor man ikke kan elektrificere

og ikke har omkostningseffektive alternativer.

• Den væsentligste årsag til, at udgifterne til T2040

ligger højere, er den ekstra produktion af e-fuels –

såsom e-kerosen, e-metanol og e-ammoniak –

som skal sikre en fuld dekarbonisering af den

internationale luft- og søfart, der bunkrer i

Danmark. Det er estimeret, at omkostningerne

hertil er over 9 mia. kr. højere end referencescena-

riet i 2040. Udgifterne øges også, fordi Danmark

iflg. beregningerne kan komme til at mangle 1,65

mio. tons kulstof i 2040.

• I analysen er det lagt til grund, at det ekstra kulstof

eventuelt kan indfanges via Direct-Air-Capture, men

teknologien har et stort elforbrug og er meget

omkostningstung, hvorfor der er behov for at

undersøge andre måder at skaffe kulstof på.

• Beregningerne bygger på en antagelse, at

flytrafikken - jf. internationale fremskrivninger – vil

vokse med 61 pct. frem til 2040. Det kan virke

meget højt, men historien har vist, at det er svært

at begrænse folks rejselyst. Man kan fra politisk

hold søge at begrænse denne vækst – f.eks.

gennem højere passagerafgifter – og et sådant

tiltag vil i givet fald mindske behovet for DAC. Det

kan sænke de samlede udgifter til den grønne

transformation af energisystemet. De ekstra

omkostninger til at fremstille den næste generati-

on af e-fuels kan dækkes via en passagerafgift på

470 kr. pr. udenrigsflybillet, hvilket i sig selv vil

dæmpe vækstforløbet.

• Transformationsscenariet lægger desuden op til en

betydelig udtagning af landbrugsjord og en anden

En hurtigere

elektrificering af

vejtransporten vil

give en samlet

gevinst på 7,1

mia. kr. i 2040

arealanvendelse inspireret af Klimarådets analyse

Danmarks fremtidige arealanvendelse

Fra

foder til føde 2.

• Der sikres langt større negative emissioner via

markant øget skovrejsning – plus en begrænset

andel CO

e-fangst og -lagring på affaldsanlæg og

cementproduktion.

• Frem mod 2040 rejses 320.000 ha. ny skov, der

både bidrager til at sikre vandmiljø, biodiversitet og

at trække flere mio. tons CO

e ud af atmosfæren til

gavn for klimaet. Det er cirka 290.000 ha. mere

end forudset i regeringens klimafremskrivning.

• Affaldssektoren og materialeforbruget i samfun-

det reduceres markant med overgang til mere

cirkulær økonomi. Der vil blive etableret CO

fangst på de resterende affaldsforbrændingsan-

læg frem mod 2040.

En accelereret grøn omstilling af den måde vi

forbruger og producerer energi på, vil rent samfunds-

økonomisk være en overskudsforretning, da vi

dermed kan undgå langt større klimaregninger i

fremtiden, fremme biodiversiteten og nedbringe

miljøforureningen, som er forbundet med betydelige

omkostninger for samfundet.

I dag lever Danmark og resten af EU langt hinsides

de planetære grænser, og det hænger tæt sammen

med den måde, vi forbruger fossil energi på og har

indrettet vores samfund. Denne rapport viser, at det

europæiske el- og varmesystem med sin afhængig-

hed af fossile brændsler og sit store overforbrug af

fast træbiomasse, sprænger flere af de planetære

grænser. Det er tid til at vælge en helt anden vej. Det

bør være en ambitiøs, realistisk og omkostningsef-

fektiv reduktionssti, der kan sikre, at vores energisy-

stem bedre kan holde sig sikkert indenfor de

planetære grænser – det gælder ikke mindst i

forhold til klima, biodiversitet, luftforurening og

arealanvendelse.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Energirapport - Ren energi indenfor planetære grænser i 2040, fra Rådet for Grøn Omstilling

af verdens primære

energi går tabt i det fossile

forbrændingssamfund,

inden den forvandles til

aktivt arbejde.

pct. af hele dansk økonomis energiforbrug er

fra fossile brændsler. Den andel har været

stabil i de sidste par årtier. Nationalt er tallet

53 pct., men det øges med 15 procentpoint,

når vores internationale transport medregnes

pct. af BNP. Så stor bliver

den ekstra regning for

samfundet for hver

ekstra grad, verdens

temperaturer stiger

120

mio. tønder olie. Så meget forbruger

Danmark hvert år. Omregnes energiindholdet

til menneskelig arbejdskraft svarer det til 540

mio. menneskers arbejde i 365 dage og 24

timer i døgnet

gange mere sol- og vind-

energi kan gøre Danmark

100 pct. selvforsynende

med vedvarende energi

om 15 år

mio. ton CO

e kan

spares inden 2040 ved

at vælge den grønne

transformationsvej i

stedet for at følge

regeringens

klimafremskrivning

207 6

af de 9 planetære

grænser er

allerede sprængt.

Fossil energi er

hoveddriveren bag

flere af kriserne

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Energirapport - Ren energi indenfor planetære grænser i 2040, fra Rådet for Grøn Omstilling

pct. er prisen på solceller og batterier

faldet på 10 år. Sol- og vindenergi er på

livslange omkostninger nu billigere end

fossile brændsler. Og landvind med

batterilagring er billigere end atomkraft

pct. af alle verdens

stammer fra

afbrænding af

fossile brændsler

Kapitel 2

470

5,4

kr. i passagerafgift på

danskernes internationale

flyrejser kan betale regningen

for at fremstille fossilfrie e-fuels

til Danmarks internationale fly

og skibe i 2040

gigatons CO

. Så stort var verdens rest CO

budget ved indgangen til 2024, hvis vi skal

holde os indenfor Paris-aftalens 1,5 graders

mål. Hver verdensborger har kun 24,4 ton

til rådighed. Allerede om to år løber

Danmarks rest CO

-budget ud, hvis vi regner

på danskernes forbrugsbaserede aftryk

200

liter dieselolie. Så meget fossil

energi er der indlejret i en

europæers fødevarer

mia. kr. – eller mindre end �½ af

den årlige statsstøtte til

landbruget. Så billigt er det i

2040 at gøre Danmarks energi

helt fossilfrit. Oveni får vi øget

biodiversitet, mindre

luftforurening og lavere

sundhedsomkostninger

655

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Energirapport - Ren energi indenfor planetære grænser i 2040, fra Rådet for Grøn Omstilling

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Energirapport - Ren energi indenfor planetære grænser i 2040, fra Rådet for Grøn Omstilling

Kapitel 2

15 strategiske

skridt til et fossilfrit

energisystem

i 2040

Der er brug for ambitiøs politisk handling og stort

politisk mod, hvis vi frem mod 2040 skal lykkes med

at udvikle et fossilfrit energisystem, der er baseret på

vedvarende energi, og som holder sig inden for de

planetære grænser. Danmark er indtil nu kun

kommet en sjettedel af vejen til at nå dette mål.

Derfor er der brug for et politisk paradigmeskifte og

langt større handlekraft.

Vi skal væk fra at betragte klimapolitikken som et

enkeltstående ressortområde og i stedet gøre klima-

og energiomstillingen til et afgørende parameter i

Danmarks økonomiske politik. Energipolitik bør

fremover behandles som storpolitik og ikke som

sektorpolitik.

På grund af klimakrisen kan vi ikke længere udskyde

de nødvendige klimapolitiske beslutninger. Og af

hensyn til økonomien er det i vores bedste egeninte-

resse at sikre en hurtig udfasning af de fossile

brændsler og biomasseafbrænding, som har skabt et

miljøskadeligt og ineffektivt energisystem.

Omstillingshastigheden skal skrues kraftigt op. Inden

for de næste 100 dage bør der gennemføres en

ambitiøs og gennemgribende energi- og klimapolitisk

handleplan, der kan sikre, at Danmark senest i 2040

har et 100 pct. fossilfrit energiforbrug og kan styrke sin

konkurrencekraft i det globale energikapløb til absolut

bæredygtighed inden for de planetære grænser. Samti-

dig bør Danmark tage ansvar for sin andel af udlednin-

gerne fra den internationale transport og udfase

afbrændingen af fast træbiomasse.

Der er brug for politisk handling på to niveauer, hvis

ambitionen skal realiseres:

1. Større strategiske og langsigtede politiske

satsninger: Der er brug for en gennemgribende

revision og acceleration af større klima- og

energipolitiske prioriteringer og satsninger, med

klare fravalg og tilvalg, som er nødvendige for en

robust og sikker systemisk energiomstilling til

absolut bæredygtighed. Det gælder det politiske

ambitionsniveau, forudsætninger, virkemidler og

økonomiske prioriteringer. Danmark bør i praksis

operere som en grøn frontløbernation og tage et

aktivt grønt lederskab i EU, når vi overtager

EU-formandskabet den 1. juli 2025.

2. Politiske tiltag, der kan fjerne akutte benspænd:

De helt åbenlyse barrierer, der i dag står i vejen for

energiomstillingen, skal ryddes af vejen hurtigst

muligt. Det gælder de uhensigtsmæssige lovgiv-

ninger, rammevilkår og prioriteringer, der gør det

besværligt og dyrt at opstille vedvarende energi

eller skaber skæve incitamenter. Der er også brug

for en mere ambitiøs klimapolitik i Danmark, som

gennem højere CO

-priser i alle sektorer kan

accelerere transformationen væk fra alle fossile

brændsler og fast træbiomasse. Al statsstøtte til

fossile brændsler - herunder i form af afgiftsfrita-

gelser for virksomheder, der brænder fossil energi

af – bør fjernes og kanaliseres over til målrettede

grønne indsatser, der giver en hurtig og mærkbar

klimaeffekt.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Energirapport - Ren energi indenfor planetære grænser i 2040, fra Rådet for Grøn Omstilling

Håb er som bekendt ingen holdbar strategi. Rådet

for Grøn Omstilling har derfor – med input fra

faglige eksperter og otte grønne frontløbervirk-

somheder - opstillet en realistisk og afbalanceret

transformationsplan, som er et konkret bud på,

hvordan vi kan fremtidssikre vores energiforsy-

ning og gøre den absolut bæredygtig. I stedet for

at knytte meget store forhåbninger til usikre

skov- og lavbundstal, eller at lade en for stor del

af klimapolitikken afhænge af alt for optimistiske

fremtidsskøn for CO

-fangst og pyrolyse, kan

man i stedet vælge transformationsvejen. Den

prioriterer sikre, effektive og hurtige teknologiske

og økonomiske tiltag, der med høj sandsynlighed

har en stor og positiv klima- og natureffekt.

Planen lægger op til langt større ressource- og

energibesparelser gennem nye tiltag til fremme af

cirkulær økonomi og mere ambitiøse mål for

energieffektiviseringer. Transformationsplanen

kan gøre Danmark helt fossilfrit og klimaneutralt i

2040, og den vil spare ekstra 207 mio. tons CO

på vejen derhen. Planen bygger på grundige

beregninger på effekterne i det samlede energisy-

stem, der er foretaget af Ea Energianalyse.

Der skal tages mange delskridt på vejen, og det

er vigtigt, at disse aftales i brede forlig, så alle

aktører i energisektoren ved, hvad der planlæg-

ges efter, når der skal foretages nye store

langtidsinvesteringer. Men de politiske beslut-

ningstagere bør mindst tage 15 afgørende skridt

for at realisere målet om et CO

-neutralt og

fossilfrit dansk energisystem baseret på 100 pct.

ren og vedvarende energi.

1. Vedtag en ny klimalov i 2025, der

sætter et klart mål med årlige

reduktioner, så Danmark senest i

2040 kan blive et nettonul-samfund

og i de følgende år levere negative

emissioner.

Danmark bør aktivt arbejde for at tage ansvar

for sin del af arbejdet med at holde de

globale temperaturstigninger under 1,5

grader Celsius. Det kræver større reduktioner

i slutningen af 2020´erne og 2030´erne, da

den aktuelle politik ikke sikrer dette.

Danmark har som andre velstående nationer

i verden en særlig forpligtelse til at holde sig

sikkert inden for 1,5 graders målet. I

transformationsplanen er der en klar

reduktionssti frem mod nettonul i 2040, og

ved at vælge den kan Danmark samlet spare

atmosfæren for 207 mio. tons CO

e i forhold

til, hvis man fortsætter den nuværende kurs i

dansk klimapolitik. En hurtig transformation

kan samtidig mindske behovet for, at der

sidst i perioden skal investeres store

ekstrabeløb i dyr og energikrævende

-fangst og lagring. Den danske regering

bør bruge en ny ambitiøs klimalov som afsæt

til også at hæve EU´s ambitionsniveau, så EU

mindst sikrer 95 pct. reduktion af CO

e-ud-

ledningerne i 2040 og når nettonul i 2045.

2. Gør de økonomiske modeller endnu

grønnere.

Danmark bør operere som en grøn frontløber-

nation i den økonomiske politik. Det er meget

positivt, at Finansministeriet har fået en grøn

reformmodel, men mange af de nuværende

finanspolitiske prioriteringer baserer sig

stadig på økonomiske modeller og beregnin-

ger, der ikke ordentligt tager højde for

energiens betydning for produktiviteten. Man

værdisætter heller ikke i tilstrækkelig grad

energieffektiviseringer, fordi det kan sænke

statens provenu fra energiafgifter.

De mange negative sideeffekter for klima,

natur og miljø i de forskellige økonomiske

valg bør fremover medregnes, når strategiske

samfundsbeslutninger træffes. De årlige tab

i biodiversitet, udledning af drivhusgasser

samt luft- og vandforurening andrager mindst

10 pct. af Danmarks bruttonationalprodukt,

og det er vigtigt, at værdien af naturens

gratis serviceydelser og vores miljøskader

regnes ind fra starten af. I stedet for at dyrke

blind BNP-vækst uden at tage højde for de

negative sideeffekter, bør den økonomiske

politik i de kommende år føre til positive

naturforbedringer og fremgang i den

menneskelige livskvalitet.

Når der fremover laves samfundsøkonomiske

beregninger ved anlæg af ny infrastruktur,

offentlige udbud eller andre offentlige

investeringer, bør man tage udgangspunkt i

en højere CO

-pris. I sine seneste forudsæt-

ninger er Energistyrelsens anvendte CO

-pris

i 2030 kun 738 kr. pr. ton. Det er alt for lidt.

Når Energistyrelsen og andre offentlige

myndigheder bruger en så lav sats, risikerer

samfundet at træffe forkerte beslutninger,

der gør det dyrere end nødvendigt at nå

målet om nettonul-emissioner.

Hvis man som i Klimaloven skal reducere de

danske udledninger med 70 pct., kræver det

i de opdaterede følsomhedsanalyser en

e-pris på mindst 1.725 kr. (2023-priser)

pr. ton i 2030. Hvis vi skal nå nettonul endnu

tidligere, bør man i 2030 minimum anvende

en højere beregningsteknisk CO

-pris, end

der anvendes i dag ved samfundsøkonomi-

ske konsekvensvurderinger. Det er ikke nok

blot at fastlægge den ud fra den forventede

fremtidige kvotepris.

”Transforma-

tionsplanen

kan gøre

Danmark helt

fossilfrit og

klimaneutralt

i 2040, og

den vil spare

ekstra 207

mio. ton

e på

vejen derhen”

” Danmark

bør sætte et

mål om at

spare mindst

23 pct. af

energien i

2030 og

mindst 40

procent i

2040”

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Energirapport - Ren energi indenfor planetære grænser i 2040, fra Rådet for Grøn Omstilling

Kapitel 2

3. Lav en grøn skatte- og afgiftsreform, der

sætter klimaet og naturen i centrum

Som led i opdateringen af de danske klimamål

bør der indkaldes til forhandlinger om en ny grøn

skatte- og afgiftsreform. De grønne afgifter som

andel af bruttonationalproduktet er faldet

markant i de sidste 25 år – fra 5 pct. af BNP til 2

pct. af BNP i 2023- men hvis Danmark skal være

en grøn frontløbernation, bør skatte- og afgiftssy-

stemet gøre det dyrere at forurene klima og

natur. Nye afgifter skal fremme udbygningen med

vedvarende energi og nye energi- og ressourceef-

fektive tiltag i virksomheder og husholdninger.

Grundprincippet bør være, at forureneren

betaler, således der gives klare økonomiske

incitamenter til adfærdsændringer, og at det

bliver mere attraktivt at investere i nye grønne

løsninger og teknologier.

Den danske CO

-afgift – inklusive EU’´s

kvotepris – bør mindst hæves til 1500 kr./ton

e i 2030 og gerne til 2000 kr/ton i 2035 for

at forbedre de økonomiske incitamenter til at

spare på fossil energi og at reducere udlednin-

gen af drivhusgasser. Afgiften skal dække alle

dele af produktions Danmark – herunder også

virksomheder inden for mineralogiske processer

og landbruget – da en høj og ensartet afgift er

den mest omkostningseffektive måde at

accelerere klimaindsatsen.

-afgiften skal indføres gradvist fra 2026 og

være fuldt indfaset i 2030. Udover denne

forhøjede CO

-afgift, bør der i 2025 indføres

ekstra høje punktafgifter på fossile biler, så

nysalget af fossile biler kan udfases helt.

Endvidere bør der lægges en forbrugsbaseret

afgift, på eksempelvis klimabelastende fødevarer

som kød og mælk, såvel som på flyrejser, så

klimaaftrykket bedre afspejler sig i prisen på de

fødevarer og flyrejser, vi køber. Samtidig kan med

fordel overveje at nedsætte elafgiften, så det

bliver endnu mere attraktivt at skifte fossile

brændsler ud med el.

4. Ny teknologirealisme – sats på de

hurtigste og mest klimaeffektive tiltag

Der er brug for en ny form for teknologirealisme.

Allerede i dag har vi en række alternative, kendte

og afprøvede energiteknologier som sol, vind,

varmepumper, batterier og geotermisk varme,

som hurtigt og med stor sikkerhed kan bringe

Danmark i mål med klimaambitionerne. Men

klimaindsatsen og opfyldelsen af Danmarks

klimamål har indtil nu i alt for høj grad været

baseret på opskrevne forventninger til bl.a.

pyrolyse og CO

-fangst, der er under udvikling,

men endnu ikke i tilstrækkelig grad har bevist

deres reduktionspotentialer.

”De grønne afgifter

som andel af brutto-

nationalproduktet er

faldet markant i de

sidste 25 år – fra 5

pct. af BNP til 2 pct.

af BNP i 2023”

Staten bør i højere grad fremme teknologier og

tiltag, som har en sikker klima- og miljøeffekt

frem for at satse for hårdt på at hente CO

-re-

duktioner på teknologier, der stadig mangler at

levere sikre effekter. Langt flere af de offentlige

midler til den grønne omstilling bør bruges til at

fremme en hurtigere elektrificering, opskalering

af ren vedvarende energi, varmepumper,

batterier til langtidslagring af energi, varmelagre

og geotermisk varme, samt at støtte dårligt

bemidlede husstande, så de hurtigere kan

udskifte olie- og gasfyr med varmepumper eller

få lagt fjernvarme ind. Den nye teknologirealis-

me bør også mere proaktivt understøtte en

elektrificering af vejtransporten, så vi ikke ender

med en stor bestand af fossile biler i

2040´erne, der vil gøre det sværere og dyrere at

nå vores nationale klimamål.

5. Fremlæg en ambitiøs handleplan for

energieffektivisering:

Det er positivt, at regeringen har lavet en

køreplan for energieffektivitet, men nu gælder det

om at sætte reel handling bag ordene. Danmark

bør overimplementere EU´s direktiver på

området, EED og EPBD, så de danske mål for

energieffektivisering sættes højere end EU-måle-

ne. Der bør laves en bred politisk aftale inden

udgangen af 2024, så der er en klar retning, som

markedets aktører kan levere på. Danmark bør

sætte et mål om at spare mindst 23 pct. af

energien i 2030 ift. 2020/2019 og mindst 40

procent i 2040. Planen bør have fokus på

elektrificering, energibesparelser, sektorintegrati-

on og optimering af alle systemer.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Energirapport - Ren energi indenfor planetære grænser i 2040, fra Rådet for Grøn Omstilling

”Danmark får brug for

en syvdobling af sol- og

vindenergi på land og

til havs frem mod 2035

og en nidobling i 2040,

så Danmark til den tid

kan blive 100 pct.

selvforsynende med ren

vedvarende energi”

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Energirapport - Ren energi indenfor planetære grænser i 2040, fra Rådet for Grøn Omstilling

Kapitel 2

Godkendelsestiden for nye landvindmøller bør

ikke overstige 6 måneder. Og man bør også som

Sverige og Tyskland tillade, at høje vindmøller

kan etableres i produktionsskov, og det skal ske i

respekt for Natura-2000 reglerne og andre

rimelige naturhensyn.

Der er også brug for en ny åben dør 2.0 for

havvind, som giver markedsoperatørerne et friere

og større spillerum. I stedet for at begrænse

udbygningen af havvind bør Danmark stille langt

større andele af sit havterritorie til rådighed for at

udvikle vedvarende energi. Via klare og harmoni-

serede prækvalifikationskrav skal man åbne døren

til markedsbaserede bud på en stribe nye offshore

projekter. Staten bør kræve, at offshoreprojekterne

lever op til udvalgte ikke-priskriterier – f.eks.

sikring af miljø og biodiversitet. Staten og devel-

operne bør aftale en rimelig model for overskuds-

deling, så samfundet også får andel i overskuddet.

7. En national elektrificeringsplan.

Øget elektrificering er en ofte overset, men smart

genvej til at spare energi i alle brancher. Ifølge

Klima-, Energi- & Forsyningsministeriet kan

procent

af Danmarks CO

-udledninger elektrifice-

res. Der er med vedtagelsen af den såkaldte elek-

trificeringsstrategi fra 2021 lagt flere spor ud,

men elektrificeringen går for langsomt.

Danmark kan her med fordel sætte et nationalt

mål om mindst at elektrificere 90-95 pct. af

industrien og stile efter en 100 pct. elektrificering

af hele varmeforsyningen og af vejtransporten.

Den direkte elektrificering af industrien og

transportsektoren bør accelereres, da det er

meget mere omkostningseffektivt end at satse på

fossil energi eller indirekte elektrificering via grøn

brint, hvor der kan være store energitab. Der bør

sættes årlige mål for, hvordan man på en

omkostningseffektiv måde kan elektrificere de

forskellige sektorer.

En hurtigere elektrificering er en afgørende

forudsætning for at stimulere øget efterspørgsel

efter grøn strøm, så markedet hurtigere kan

skalere den vedvarende energi og gøre det til en

god forretning.

Det er ikke nok blot at opstille ambitiøse mål på

udbudssiden. Det er vigtigt, at man både i

Danmark og i EU aktivt accelererer udfasningen

af fossile brændsler i alle sektorer, hvilket vil

stimulere efterspørgslen efter grøn strøm, som

igen kan udløse nye investeringer.

8. Digitalisering af alle energisystemer

Digitale teknologier, softwareløsninger og

kunstig intelligens får en strategisk betydning,

når sol- og vindenergi bliver dominerende i den

danske og den europæiske energiforsyning.

En 2.0 plan for energieffektiviseringer skal ikke

bare afgrænses til det klassiske energiforbrug,

men være holistisk og berøre alle sektorer. Her er

det vigtigt også at sætte ekstra fart i den

cirkulære økonomi, så man gennem en øget

recirkulering, genbrug og genanvendelse i alle

sektorer kan reducere det indlejrede energifor-

brug, og dermed reducere CO

e-udledningerne.

Energieffektivitet og ressourceeffektivitet bliver

centrale konkurrenceparametre for virksomheder-

ne i fremtiden. Ved at gøre sådanne høje grønne

krav til en central del af kravsspecifikationerne

ved alle offentlige indkøb kan staten, regionerne

og kommunerne være med til at udvikle en ny

generation af virksomheder, der konkurrerer på

absolut bæredygtighed frem for blot at konkurrere

ned på den laveste fællesnævner og pris.

Hvert år bør der følges op på planen, samtidig

med at der gøres status for klimaindsatsen.

Danmark skal gennem hurtig implementering

blive en rollemodel for, hvordan andre EU-lande

kan opnå store økonomiske gevinster gennem en

målrettet og seriøs indsats.

6. Sæt yderligere turbo på udrulning af sol

og vind.

Der er ikke tilstrækkelig fart på udbygningen af

sol og vind, og Danmark sakker agterud i EU.

Meget sander til i bureaukrati, langsom sagsbe-

handling, højere tariffer og reguleringer på

slingrekurs. Og udbygningen med havvind har

oplevet flere tilbageslag i de sidste par år.

Der er brug meget mere grøn strøm, hvis

Danmark skal lave fremtidens PtX-brændstoffer

og udfase fast træbiomasse i vores energiforsy-

ning. Vi anbefaler en accelereret udbygning af

sol- og vindenergi på land og til havs, der øger

den samlede kapacitet med mindst 4,3 gange

frem mod 2030. Men i takt med elektrificeringen

af samfundet bliver der brug for endnu mere grøn

strøm. I forhold til den stigende efterspørgsel

efter grøn strøm får Danmark brug for en

syvdobling af sol- og vindenergi på land og til

havs frem mod 2035 og en nidobling i 2040, så

Danmark til den tid kan blive 100 pct. selvforsy-

nende med ren vedvarende energi.

Nøglen er en langt hurtigere opstilling af VE på

land, hvor alle landets kommuner og borgerne

inddrages som medspillere. Der skal her arbejdes

videre med incitamenter til kommunerne, f.eks. i

form af overskudsdeling fra grøn energiproduktion.

Der bør laves accelerationszoner for opstilling af

landvind og solcelleanlæg, som også medtænker

energilagring og batterier. Der er behov for en

simpel, hurtig og smidig proces for miljøvurderin-

ger, så tilladelser til nye solcelleanlæg bringes

ned til 3 måneder, som man har gjort i Tyskland.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Energirapport - Ren energi indenfor planetære grænser i 2040, fra Rådet for Grøn Omstilling

Danmark har som et af de mest digitalisere-

de lande i Europa et stærkt udgangspunkt

for at blive frontløber i den næste bølge af

digitalisering af energisystemet. Alle

husstande har smarte elmålere, mange

virksomheder bruger allerede kunstig

intelligens, og Danmark har en stolt

tradition for at udvikle systemiske løsninger,

der kobler behovene i forskellige sektorer.

Denne styrkeposition bør bruges til at

udvikle en proaktiv og fremsynet digitalise-

ring af alle energisystemer i Danmark.

Med øget anvendelse af bl.a. kunstig

intelligens kan man f.eks. hurtigt sikre en

ordentlig balance i nettet mellem produktion

og efterspørgsel eller flytte elforbruget til

perioder, hvor den grønne strøm er billig. Med

kunstig intelligens er det nemmere at

optimere i hele energisystemet, at sikre effekt-

tilstrækkelighed selv ved uforudsigelige vejrlig

eller at fremme en høj forsyningssikkerhed.

I et grønt energisystem med mere fleksibel

produktion og forbrug af både varme og el,

bør en større del af fjernvarme- og elafgifterne

være tidsdifferentierede, så det bliver

attraktivt for forbrugerne at spare energi og

skrue ned for termostater og eludstyr i

spidsbelastningsperioder.

Elmålerne skal udstyres med standardproto-

koller og åbne kommunikationssystemer, så

de lettere kan interagere med forskellige

it-systemer, og det bliver lettere at lave nye

energibesparende tiltag. Man kan også give

borgere og virksomheder adgang til data og

digitale værktøjer, så de bedre kan styre

deres energiforbrug og regninger. Samtidig er

det vigtigt at styrke cybersikkerheden, så

energisystemet er robust til at modstå

hackerangreb. Som en grøn og digital

frontløbernation bør Danmark bruge sit

EU-formandskab til at sætte ekstra fart i en

tiltrængt digitalisering af det europæiske

energisystem.

9. Udbyg Danmarks elnet og styrk det

med flere europæiske forbindelser.

Overgangen til vedvarende energiforsyning

kræver en massiv udbygning af Danmarks

elnet såvel som af elnettet på tværs af

Europa, så der ikke opstår trafikpropper og

kapacitetsmangel på elnettets motorveje. Det

kræver langt større investeringer i udbygning

af elnettet.

Elinfrastrukturen i den kommende årrække vil

blive mere synlig, når der lægges nye

ledninger og sættes flere højspændingsma-

”Danmark bør bruge sit

EU-formandskab til at

sætte ekstra fart på en

tiltrængt digitalisering

af det europæiske

energisystem.”

ster op i landskabet, men det er nødvendigt

for at gøre samfundet klar til fremtidens

elektrificerede energisystem.

Det er en stor opgave at understøtte elektrifi-

ceringen af Danmark, og det er helt afgøren-

de, at det sker til tiden. Man bør prioritere

hastighed i udbygningen og tage en politisk

principbeslutning om, at der skal investeres i

elnettet på forkant.

Det statslige ejede Energinet skal have

mulighed for at tage større risiko og bygge

hurtigere ud til at understøtte fremtidens

energisystem. Det gælder om at sikre

forsyningskæderne og få rettidige indkøb af

råvarer til udbygningen. Derfor bør de

finansielle rammer for elnetselskaberne

justeres, så de bedre kan opbygge til lager i

udbygningen. Der er også brug for større

transparens og et styrket samarbejde mellem

Energinet og netselskaberne.

Det er vigtigt i højere grad at fremme fleksible

og differentierede tariffer, som kan bidrage til

at flytte noget af elforbruget ud af spidsbelast-

ningsperioder. Dermed kan man få mere ud af

nettet og sænke omkostningerne til den

grønne omstilling. Digitalisering og en større

anvendelse af kunstig intelligens bør samtidig

tages i anvendelse for at optimere energi-

strømmene i nettet.

Der er også brug for flere og stærkere

udlandsforbindelser, som kan bidrage til at

sikre øget stabilitet på tværs af grænserne.

EU bør sikre bedre udnyttelse af de eksiste-

rende forbindelser, herunder at få medlems-

landene til at overholde EU´s minimumsmål

om, at mindst 70 pct. af kapaciteten holdes

åben for nabolandene. Medlemslandene

Danmark har

en straks-

udledning på

over 20 mio.

ton CO

e om

året på grund

af afbrænding

af biomasse

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Energirapport - Ren energi indenfor planetære grænser i 2040, fra Rådet for Grøn Omstilling

Kapitel 2

træbiomasse som spidslast. Geotermi kan

også bidrage til at sikre en mere stabil

varmeforsyning.

Danmark bør samtidig mangedoble investerin-

gerne i langtidslagring af energi på batterier.

Priserne på batterier, der kan langtidslagre

energi (BESS), er faldet meget og lagringska-

paciteten pr. container er nu så høj, at de

også bliver et attraktivt supplement til at

fremme en større forsyningssikkerhed.

De hidtidige barrierer for mere energilagring

bør ryddes væk. For det første har tarifferne

stor betydning for energilagre og batterier, og

i dag er rammerne indrettet sådan, at

batterier dobbelttariferes, fordi de lagrer –

dvs. forbruger – energi fra nettet, og samtidig

føder energi ind i nettet. Det til trods for, at de

bidrager til at stabilisere elnettet. Derfor er

det afgørende, at der bliver sat turbo på

udviklingen af omkostningsægte tariffer for

energilagre, herunder batterier. Danmark bør

følge Tysklands eksempel og fjerne dobbelt-

beskatningen af den grønne strøm, der lagres

på batterier, så det bliver attraktivt for

markedets aktører at investere mere i

langtidslagring på batterier.

Reglerne for opstilling af batterier bør også

gøres klare og ligetil for kommunerne. I dag

er det uklart, om batterier behandles som en

industri, når der planlægges for opsætning af

batterier i tilknytning til vedvarende energian-

læg. Det er en uhensigtsmæssig barriere for

batterier i energisystemet. Der bør skabes

klare rammer, så kommunerne kan planlæg-

ge med blik for det samlede energisystem.

Endvidere er der behov for mere transparens

i kommunikationen mellem VE-opstillere og

netselskaber, når lageranlæg skal tilsluttes

elnettet – herunder nettilslutningstider.

Tilslutning af lageranlæg, herunder batterier,

er en ny opgave i Danmark, der kan være

med til at sikre et mere sammenhængende

og stabilt energisystem. Der er behov for at

skabe en klar og lettilgængelig proces med

sikkerhed for investeringer.

12. Brint skal bruges målrettet og

integreres klogt.

Danmark har med sine store mængder af

vindenergi gode muligheder for at opbygge

en konkurrencedygtig dansk produktion af

grøn brint, så vi selv kan fremstille den nye

generation af e-fuels, herunder e-ammoni-

ak, e-metanol og e-kerosen, til vores

internationale skibs- og luftfart. Samtidig

kan brinten bruges som et ekstra energila-

bør internt afhjælpe flaskehalse. EU´s

RED3-direktiv skal implementeres, og

Danmark bør lave accelerationsområder for

udrulning af elnettet.

10. Udfas fast træbiomasse i el- og

varmeproduktion.

Danmarks afbrænding af fast træbiomasse

bør udfases gradvist. Den har i dag nået et

uholdbart niveau, der skader klimaet og

overskrider de planetære grænser. Danmark

importerer over 3,5 mio. tons træpiller og

skovflis om året og lægger beslag på store

skovarealer uden for landets grænser. Disse

træer kunne suge CO

fra atmosfæren, eller

biomassen kunne indlejres i træbaserede

materialer med højere værditilvækst end

afbrænding. Der bør indføres en afgift på

biomasse, der afbrændes, og træbaseret

biomasse, der er importeret fra udlandet,

udfases senest i 2035.

Afbrænding af biomasse skal inkluderes i de

reviderede CO

-afgifter, og man bør undlade

at give flere offentlige midler til el-produktion

og til CO

-fangst anlæg på biomassefyrede

kraftværker. I EU bør Danmark arbejde for at

få udfaset statsstøtten til afbrænding af fast

træbiomasse. Det er vigtigt for at skabe mere

fair konkurrencevilkår for rene vedvarende

energikilder som sol-, vind- og hydroenergi,

samt geotermi.

I 2027 bør man desuden genbesøge

erfaringerne fra den statsstøttede CO

-fangst

på Ørsteds biomasseanlæg i Asnæs og

Avedøre for at vurdere om fangstresultaterne

svarer til forventningerne. Det vil, som denne

rapport viser, være problematisk i forhold til

de planetære grænser at lave en større

opskalering af CO

-fangst på biomasseanlæg,

og disse grænser bør respekteres.

11. Investér meget mere i energilagring

Danmark bør mere proaktivt investere i

energilagring, som er en meget vigtig brik i

transformationen til fleksible og fluktuerende

energikilder. I fremtidens energisystem, hvor

den gamle spidslast fra fossile energikilder

forsvinder, er det vigtigt at opbevare grøn

energi over længere perioder. Samtidig er der

stigende fleksibilitetskrav, hvor man bl.a.

hurtigt skal kunne føde ekstra grøn strøm ind

i nettet eller stabilisere nettet i perioder med

pludselige og store svingninger.

Der bør etableres flere varmelagre i tilknytning

til landets fjernvarmeselskaber, så varmefor-

syningen kan stabiliseres og gøres klar til en

fremtid uden fossile brændsler og uden fast

”Danmark

bør følge

Tysklands

eksempel

og fjerne

dobbelt-

beskatningen

af den grønne

strøm, der

lagres på

batterier, så

det bliver

attraktivt for

markedets

aktører at

investere

mere i lang-

tidslagring på

batterier”

”Den grønne

strøm skal

bruges klogt

og kun på

områder,

hvor direkte

elektrificering

ikke er mulig.

Samtidig kan

brinten bruges

som et ekstra

energilager.”

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Energirapport - Ren energi indenfor planetære grænser i 2040, fra Rådet for Grøn Omstilling

ger. Den grønne brint skal bruges klogt og kun

på områder, hvor direkte elektrificering i dag

ikke er mulig - såsom langdistance luft- og

søfart, tung industri, gødningsproduktion,

kemikalier og visse materialer.

Det er vigtigt at sikre de rette rammer for dansk

produktion af grøn brint, men det forudsætter, at

der hele tiden er adgang til overskydende

vedvarende energi i nettet, så man ikke bliver

indirekte afhængig af fossile brændsler. Der skal

være samtidighed mellem VE og udbygningen af

grøn brint, og det er vigtigt at sikre, at der i

lokalområdet kan skaffes tilstrækkelige mængder

af ultrarent vand. Der bør desuden tænkes i

samplacering, så man undgår transport af grøn

brint over lange afstande. Hvis markedsaktører

ønsker at etablere brintrør fra Danmark til tyske

industriområder og at transportere den grønne

brint over lange afstande, bør det ske uden

offentlige midler.

13. Gør det attraktivt for kommuner og

borgere at sige ja til mere VE.

Et solidt flertal af danske borgere har i menings-

målinger sagt, at de ønsker mere vedvarende

energi i deres lokalområde. Dette grønne

engagement skal omsættes til handling, og her er

det vigtigt at fjerne alle snubletråde. Danmark bør

derfor følge Europa-Kommissionens anbefaling

om at stimulere borgernes deltagelse, fremme

lokale energifællesskaber og give kommunerne en

større andel af gevinsterne ved omstillingen til

vedvarende energi.

Alle kommuner bør invitere til energiborgermøder

for at få borgere og developere bragt sammen i en

fælles dialog om, hvordan man kan blive 100 pct.

fossilfri energi, og hvad det kræver. Det kan

bidrage til at sikre et folkeligt medejerskab for den

grønne omstilling og fremme adfærdsændringer

hos den enkelte borger, som vil sikre en hurtigere

og mere smidig omlægning af transport-, fødevare-

og energisystemer.

Fremover bør kommunerne også have bedre

økonomiske incitamenter til at sige ja til vedvaren-

de energi og at tage positivt imod elnettets

motorveje, herunder også højspændingsmaster og

transmissionsledninger i jorden.

Man bør introducere nye modeller for overskuds-

deling eller føre selskabsskat fra VE-developere

direkte tilbage til de kommuner, hvor den

vedvarende energi opstilles. Det bliver mere

attraktivt for kommuner og borgere at sige ja til

mere VE i deres lokalområde, hvis de sikres ekstra

midler til at investere i parker, daginstitutioner,

skoler og sportshaller til gavn for lokalsamfundet.

Det er bedre, at pengene går direkte til den

Adgangen til billig og ren

energi er afgørende for

EU´s konkurrenceevne.

I dag betaler europæiske

virksomheder 2-3 gange

mere for deres elektricitet

end amerikanske

virksomheder, og det er

uholdbart.

enkelte kommune, der siger ja tak til mere

vedvarende energi, frem for at omfordele

pengene via en central grøn fond.

Det skal også være tilladt for kommuner at opstille

solcelleanlæg med batterier og dele energien

mellem alle offentlige bygninger uden at blive

ramt af bøvlet med at oprette selvstændige

energiselskaber. Regeringen bør sikre, at borgere

og virksomheder, også på lavere spændingsni-

veauer i elnettet, kan etablere VE-fællesskaber. I

EU’s strategi for solenergi er der et mål om, at der

inden 2025 er oprettet minimum ét VE-fællesskab

i alle kommuner med over 10.000 indbyggere.

Danmark bør forpligte sig til at leve op til dette

krav, og regeringen bør etablere en taskforce, der

understøtter etableringen af VE-fællesskaber i

samarbejde med KL og private konsulenter.

14. Vedtag en arealstrategi med afsæt i

planetære grænser.

Det er vigtigt at få lavet en langsigtet arealplan-

lægning, som udstikker rammerne for Danmarks

samlede areal med afsæt i, at vi skal overholde de

planetære grænser. Strategien skal sandsynliggø-

re, at vi kan leve op til EU’s krav om både

beskyttet og strengt beskyttet natur, biodiversitets-

hensyn, mindre miljøforurening og samtidig give

plads til udbygningen af vedvarende energi. Den

skal bl.a. skabe plads til, at Danmark frem mod

2040 kan rejse mindst 320.000 hektar ny skov,

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Energirapport - Ren energi indenfor planetære grænser i 2040, fra Rådet for Grøn Omstilling

Kapitel 2

ne, som kan klare sig i den skærpede globale

konkurrence. Der er et meget snævert handlerum,

men hvis ikke der handles på det i løbet af de

næste par år, kan de europæiske virksomheder

blive udkonkurreret af Kina indenfor kritiske grønne

teknologier som bl.a. vindenergi, batterier, elektro-

lyse og e-fuels.

Det er en vigtig forudsætning for succes, at

EU-landene og private aktører mangedobler

investeringerne i de nye grønne løsninger, så

europæiske virksomheder får en fair chance for at

tage kappestriden op med både Kina og USA. Det er

et must win battle, der får stor betydning for

fremtidens velstand og arbejdspladser i EU-landene.

Omstillingen væk fra det fossile energisystem

kræver også, at der opbygges en helt ny grøn

infrastruktur. Det er en større transformationspro-

ces. EU´s elmotorveje på tværs af grænserne skal

styrkes, og det skal være nemmere at handle med

energi på tværs af grænserne i det indre marked.

Der er også brug for en EU accelerationsplan for en

hurtigere elektrificering af transporten, varmesek-

toren og industrien, således der skabes et større

indre marked for grøn strøm. Disse tiltag kan

bidrage til at gøre det endnu mere attraktivt at

investere i sol, vind, batterilagring og geotermi i takt

med, at efterspørgslen efter grøn strøm vokser.

Der bør også laves en ny EU-handlingsplan for hurti-

gere udbredelse af varmepumper og geotermi, så

EU-landene senest i 2035 har udfaset alle olie- og

gasfyr i varmeforsyningen. Atomkraft vil sikkert

blive en del af EU´s fremtidige energiforsyning, da

flere medlemslande etablerer nye værker, men

a-kraften er ikke konkurrencedygtig og bør spille en

vigende rolle.

Det er vigtigt, at alle direkte og indirekte fossile

subsidier udfases hurtigt, så de mest omkostnings-

effektive grønne energiløsninger kan vinde i

kappestriden. Al statsstøtte til afbrænding af fast

træbiomasse bør udfases, og biomasseanlæg bør

ikke længere have særbehandling, men betale en

-afgift som alle andre værker, der udleder

drivhusgasser.

De gratis kvotetilladelser bør udfases hurtigere i

EU´s reformerede kvotehandelssystemer, så

kvotepriserne presses op, og det bliver mere

attraktivt at investere i fossilfrie grønne teknologier.

Alle indtægter fra den nye CBAM-grænseafgift,

såvel som fra klimakvotehandlen, bør geninveste-

res i at accelerere den grønne omstilling af det

europæiske energisystem.

1 The future of European competitiveness, september 2024.

Mario Draghi rapport til Europa-Kommissionen.

der kan sikre et langt større nettooptag af CO

fremme biodiversiteten. Der skal også skabes

ekstra plads til vedvarende energi, og her bør man

også i større omfang udnytte de store tagarealer,

parkeringspladser, motorvejs- og jernbanestræknin-

ger, hvor man med fordel kan opstille solcelleanlæg.

I takt med at dyreholdet i landbruget nedsættes

markant, og flere landbrugere går over til præcisi-

onsfermentering og cellebaseret kødproduktion,

kan store landbrugsarealer tages ud af drift for at

skaffe ekstra plads til de nye skove, mere vild

natur, beskyttelse af biodiversitet og udbygning

med solceller og vindmøller.

I EU er det vigtigt, at man i løbet af den næste

budgetperiode fra 2024-2029 reformerer den fælles

landbrugspolitik, så landbrugsstøtten kanaliseres

over til grøn omstilling af erhvervet, mere planteba-

serede fødevarer og nye bioøkonomiske løsninger.

En større del af EU-midlerne bør anvendes til at

fremme biodiversitet og øget skovrejsning. Samtidig

bør der stilles krav om, at alle nye VE-projekter

tænker biodiversitet ind fra starten af, så de bidrager

til at fremme naturpositive løsninger.

15. Gør grøn energipolitik til en strategisk

mærkesag under det danske EU-for-

mandskab i 2025.

EU´s energipolitik bør behandles som storpolitik

og geopolitik, for en hurtig udfasning af fossile

brændsler kan i de næste femten år gøre EU helt

uafhængig af fossil import fra autoritære magter,

der ikke deler vores værdier. Det vil også styrke

vores fælles sikkerhed, hvis vi selv kan producere

den energi, vi forbruger, så EU-landene ikke hvert

år skal sende flere hundrede milliarder euro til

Rusland, Mellemøsten og andre autoritære

magter. Adgangen til billig og sikker energi er

afgørende for EU-landenes konkurrenceevne, men

- som Mario Draghi rapporten om Europas

fremtidige konkurrenceevne har vist - så betaler

europæiske selskaber i dag 2-3 gange mere for

elektricitet end deres amerikanske konkurrenter.

Det er ganske uholdbart, men det bedste svar på

udfordringen er at sætte ekstra fart på den grønne

omstilling af energiforsyningen.

Markedets aktører Markedets aktører har dog

brug for et klar EU-roadmap for en udfasning af

den fossile infrastruktur og alle fossile teknologier

frem mod 2040.

Det danske EU-formandskab bør tage initiativ til en

Green Deal 2.0 og via aktiv grøn industripolitik og

fælles høje reguleringer kan EU blive katalysator for

en ny bølge af offentlige og private investeringer i

vedvarende energi og andre grønne teknologier og

industrier. Det haster med at opbygge stærke

industrielle økosystemer på tværs af EU-grænser-

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Energirapport - Ren energi indenfor planetære grænser i 2040, fra Rådet for Grøn Omstilling

”2/3 af al verdens primære energi

går tabt, inden den forvandles til

aktivt arbejde. Og 3/4. af

energispildet stammer fra fossile

brændsler.”

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Energirapport - Ren energi indenfor planetære grænser i 2040, fra Rådet for Grøn Omstilling

Kapitel 3

Farvel til

det fossile

forbrændings-

samfund

spildes totredjedel af al energi, inden den er nyttig-

gjort af virksomheder og husholdninger. Hele den

måde, vi forbruger og producerer energi på, skal

ændres i løbet af få år.

Heldigvis er ny grøn energirevolution undervejs på

verdensmarkedet, der måske kan sende olie, gas og

kul på historiens losseplads hurtigere, end du

forestiller dig. Men det er en ekstremt krævende og

kompleks opgave at omstille hele det nuværende

fossile energisystem, der er opbygget over 200 år.

Systemet er sammensat af milliarder af enheder og

maskiner, der fra udvinding, til transport over

verdenshavene og i rørledninger, til raffinering,

videreforædling og afbrænding i kraftværker og

forbrændingsmotorer. Alle disse dele af værdikæden

er hårde fysiske enheder, der skal udskiftes. Den

samlede længde af verdens olie- og gasledninger er

omkring to millioner kilometer, hvilket svarer til at

rejse til Månen og tilbage til Jorden tre gange.

Siden industrisamfundets fremvækst i 1800-tallet

har adgangen til fossile brændsler været drivende for

den økonomiske udvikling. Ved indgangen til 1800-ta-

let stod biomasse for 98 pct. af den energi, som

menneskeheden brugte, og i Danmark havde vi i de

foregående århundreder brændt så meget træ af, at

kun 2-3 pct. af landets areal var dækket af skov. Men

så kom fossilerne, og de bredte sig gradvist fra sektor

til sektor.

Vi gik fra heste til biler og lastbiler og siden fly og

kæmpe containerskibe. Vi fik energi nok til at bygge

større og større højhuse og siden skyskrabere, broer

over Storebælt, Øresund og andre af verdens

stræder. Og mennesket nåede helt til månen. Hvad

der engang syntes umuligt blev efterhånden muligt.

Det store ekstra energiinput fra først kul og siden olie

og gas har givet mennesket superkræfter til at

opbygge et moderne samfund med historisk høj

velstand. Energisystemet gør det muligt hvert år at

forarbejde omkring syv milliarder tons industrielle

materialer som stål, cement, plastik, kunstgødning og

meget mere

. Der er sket en historisk stor accelerati-

on, og de eksponentielle vækstkurver kan tegnes fra

område til område.

De fossile brændsler har været en hovedmotor bag

produktivitetsvæksten på en så gennemgribende

måde, at selv mange førende økonomer har haft

svært ved at begribe deres betydning.

I Europa er det samlede energiforbrug – målt i

kilokalorier (kcal) pr. indbygger – steget med cirka 7

gange siden år 1800. Nu bruger hver indbygger i hele

Den vigtigste valuta i enhver moderne økonomi er ikke

de marginale gevinster ved et øget udbud af arbejds-

kraft. Det er adgangen til billig, tilstrækkelig energi. For

det er grundforudsætningen for størsteparten af de

produktivitetsstigninger, der er kilden til øget velstand

og værditilvækst. Uden energi er der ingen bevægelse.

Intet menneske kan arbejde eller være produktiv uden

at spise tilstrækkelige mængder energi i sin daglige

kost. På samme måde kan ingen maskine fungere

uden energi. Eller som økonomiprofessoren Steve

Keen har formuleret det: ”Arbejdskraft uden energi er

et lig, og en maskine uden energi er en skulptur.”

Det globale energisystem er helt fundamentalt for det

liv, vi lever. Den moderne fødevareproduktion, som i

dag sikrer borgerne adgang til enorme mængder af

historisk set billige fødevarer, drives af maskiner,

kemi og kunstgødning, og dermed af fossile brænd-

sler. Lige så afhænger transporten, byggepladserne,

kontorerne, internettet, telefonnettet, vand- og

varmeforsyningen af energi. I alle varer, vi køber og

forbruger, er der indlejret energi. I dag er det meste af

den fossil energi. Men den skader klimaet, for den

står bag 90 pct. af de globale CO

-udledninger, den

forurener luften og den sprænger flere af de planetæ-

re grænser. (Se kapitel 4)

De behøver ikke at være sådan. Verdens regeringer

har besluttet at dekarbonisere samfundet, nedfase

de fossile brændsler og nedbringe udledningerne af

drivhusgasser. Det er afgørende, at det lykkes. Ikke

kun for klimaets og naturens skyld. Det er det også

for økonomiens skyld. For i det fossile energisystem

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Energirapport - Ren energi indenfor planetære grænser i 2040, fra Rådet for Grøn Omstilling

Europa i gennemsnit så meget fossil energi, at det -

omregnet til energiindholdet i olie – svarer til mere

end 26 tønder olie om år. En olietønde rummer 157

liter olie. En meget stor del forbrændes i transportsy-

stemet, og meget energi er indlejret i de industrielt

fremstillede produkter, vi forbruger. Landbruget og

fødevaresektoren sluger også enorme mængder af

fossil energi. I en gennemsnitlig EU-borgers fødeva-

rer er der f.eks. så meget indlejret fossil energi, at

det svarer til, at hver borger drikker 655 liter

dieselolie om året.

To tredjedel af bruttoenergiforbruget i EU kommer

stadig fra olie, gas og kul. Under energikrisen i 2022

nåede EU-landenes import af fossile brændsler helt

op over

690 mia. euro,

og i 2023 lå den fossile

import på 456 mia. euro. Bag disse tal afsløres en

dyb afhængighed af autoritære regimer, hvis værdier

vi ikke deler i Europa. Vores økonomi er meget udsat

ift. geopolitiske konflikter og krige, der involverer

olie- og gasproducerende lande, og som enten kan

føre til forsyningskriser eller store prissvingninger.

Hvis vi omvendt selv kunne producere vores egen

energi i form af vedvarende energi, ville sårbarheden

reduceres markant. I givet fald skulle vi kun importere

råstoffer inden opstillingen af solceller, vindturbiner

og varmepumper, men vi ville ikke hver dag, måned

og år være afhængige af konstante leverancer af olie,

gas og kul fra tredje lande.

I elforsyningen er der dog heldigvis ved at indtræffe

et vendepunkt. I første halvdel af 2024 var det første

gang nogensinde i EU, at rene vedvarende energikil-

der leverede mere grøn strøm til elnettet end de

fossile brændsler, og det er lysende eksempel på den

nye energirevolution, der er ved at bryde frem. Men

der er stadig et stykke vej.

Kigger man i Energistyrelsens 2022-statistik, kan man

se, at den vedvarende energi står bag 39 pct. af vores

samlede bruttoenergiforbrug inkl. bunkring til internati-

onal sø- og luftfart. Men blot 13 pct. af bruttoenergifor-

bruget stammer fra helt rene kilder som sol- og

vindenergi, varmepumper og geotermi, fordi to

tredjedel af vores såkaldt vedvarende energi kommer

fra afbrænding af træbiomasse og biogas. Det er

endnu en alvorlig skyggeside i forbrændingssamfundet.

Danmark har nemlig en straksudledning på over 20

mio. ton CO

e om året på grund af afbrænding af

biomasse - og heraf stammer ca. tre fjerdedele fra

afbrænding af træ. På kort sigt er det udledninger af

drivhusgasser, der er med til at forværre klimakrisen,

fordi der endnu ikke er vokset ny skov op til at suge

de mange megatons CO

ud af atmosfæren.

Hvis klimapåvirkningen fra træ-energi betragtes over

en længere årrække, så kan den tidsvægtede

klimapåvirkning fra dansk træ-energiforbrug

beregnes til op mod 4 mio. ton CO

de senere år

Det skyldes, at der over tid vokser ny skov op, eller

affaldstræ alternativt ville rådne.

Selv med denne

korrektion har træ-energi dog stadig en klimapåvirk-

ning svarende til ca. en tredjedel af kul og godt

halvdelen af naturgas, hvorfor det er bedst for

klimaet at erstatte den med rene vedvarende

energikilder som sol og vind kombineret med

varmepumper, varmelagre og batterier.

TÆL DET HELE MED

Det er vigtigt at forstå, hvad der tælles med, når vi

taler om Danmarks energiforbrug, for ofte overses

eller udelades vigtige dele af det komplekse system.

Danmark males tit grønnere, end det rent faktisk er.

Hvis al international transport - inkl. den internationa-

le transport drevet af danske virksomheder gennem

længere tid (mere end ét år) – medregnes, har den

danske økonomi som helhed et endnu større

bruttoenergiforbrug på hele

1170 petajoule.

Set under

denne betragtningsmåde er hele 68 pct. af Danmarks

samlede energiforbrug fossilt – og det tal har været ret

stabilt i de sidste tyve år. Under denne betragtningsmå-

de er kun 13 pct. af energiforbruget elektrificeret. Selv

om vi har fået mere vedvarende energi, er det fossile

forbrug øget med godt 63 pct. siden 1968.

Det skal understreges, at resten af denne analyse ikke

medtager energi til international sø- og luftfart, som

tankes

udenfor

Danmark, fordi en stor del af denne

transport vedrører varer, som aldrig kommer til

Danmark.

Samlet brænder dansk økonomi over 120 mio.

tønder olie af om året, hvis man medregner den

bunkrede energi - dvs. brændstof, der i Danmark

fyldes på fly, skibe og køretøjer, der skal til udlandet

(den såkaldte bunkring).

Transportsektoren sluger

DANMARK ER MERE

FOSSIL END GRØN

I Danmark har vi ofte en opfattelse af os selv som en

grøn frontløbernation. Men i virkeligheden er vi stadig

alt overvejende et fossilt forbrændingssamfund.

Danmarks nationale bruttoenergiforbrug udgjorde 692

petajoule (PJ) i 2023, og cirka 53 pct. er fossilt, viser

Energistyrelsens tal.

En petajoule dækker cirka

165.000 danskeres elforbrug i deres hjem, men det er

kun en mindre del af vores energiforbrug, der er

elektrisk. I Danmark snakker vi meget om, at hele

vores elforbrug i 2030 måske vil bestå af grøn strøm

fra vindmøller og solceller, og det er positivt, hvis vi kan

blive et af de første lande i verden, der lykkes med det.

I 2023 var det samlede elforbrug i Danmark 36 TWh,

og det svarer til knap en femtedel af Danmarks

bruttoenergiforbrug, der omregnet fra petajoule var

192 TWh.3 Men det er ikke nok at gøre denne del af

energiforbruget grøn i 2030. Vi skal også gøre de

sidste firefemtedele grøn.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Energirapport - Ren energi indenfor planetære grænser i 2040, fra Rådet for Grøn Omstilling

Kapitel 3

broderparten af olieprodukterne. Selv om salget af

nye elbiler til danskerne nu har overhalet salget af

nye fossilbiler, er der i dag omkring 2,5 mio. fossile

biler og lastbiler på de danske veje, og vi har masser

af andre maskiner drevet af fossil energi. Hvis ikke

der lægges en klar plan for deres udfasning og en

fuld elektrificering af vejtransporten, non-road

maskiner og andre forbrændingsmotorer, vil Danmark

fortsat være dybt afhængig af fossile brændsler i de

næste årtier. Og her har vi stadig lang vej igen.

I EU har man opstillet så skrappe emissionskrav, at

salget af nye fossile personbiler reelt får en slutdato i

2035. Men da bilerne ofte kører 14-15 år på vejene,

kan der stadig være mange fossile biler på vejene i

2040´erne, hvis udfasningen ikke fremskyndes

betydeligt. Fortsat salg af fossile biler øger vores

klimaudfordring betragteligt.

Et vigtigt svar på udfordringen er at sætte turbo på

elektrificeringen af transporten og resten af samfun-

det. Men her kniber det også. Det meste af Dan-

marks bruttoenergiforbrug er stadig fossilt, og over

280.000 danske husstande har gasfyr, selv om der

findes gode og veludviklede alternativer i fjernvarmen

eller varmepumper.

I industrien er det kun 38 pct. af produktionen, der er

elektrificeret, selv om forskningsanalyser har vist, at

78 pct. af industrien kan elektrificeres med de

kendte teknologier, og måske op til 99 pct. kan

elektrificeres med de teknologier, der er under

udvikling.

Ifølge en analyse for Energistyrelsen

vurderes det, at hele 92 pct. af de danske industri-

virksomheders samlede energiforbrug kan elektrifice-

res direkte.

Øget elektrificering, der drives frem af klare politiske

krav og økonomiske incitamenter, er en vigtig

forudsætning for at gøre det mere økonomisk

attraktivt at opstille mere sol- og vindenergi. Jo større

efterspørgsel, der skabes efter mere grøn strøm, jo

bedre bliver developernes business case også for at

investere i mere vedvarende energi. Det er ikke nok

blot at fokusere på udbudssiden – f.eks. det politiske

mål om at firedoble sol og vind frem mod 2030 – for

det er mindst lige så vigtigt at sætte ekstra fart på

efterspørgselssiden. I Danmark er der ikke gjort nok

på dette punkt.

Der er også en strukturel barriere i selve elnettet.

Mange danske transformerstationer mangler stadig

ledig kapacitet. På grund af flere års underinvesterin-

ger i elnettet, er mange projekter med sol- og

vindenergi er blevet forsinket og sat på hold, fordi

nettet ikke kan bære den ekstra energiproduktion.

Energinet vil dog investere 41 mia. kr. i at forstærke

nettet i perioden fra 2023-2026, og frem mod 2030

er planen at etablere op imod 2700 km elledninger.

fremtiden skal nettet også blive bedre til at håndtere

”Arbejdskraft uden

energi er et lig og en

maskine uden energi

er en skulptur”

tidsmæssige ubalancer mellem forbrug og produktion

af el, fordi sol- og vindproduktionen svinger mere og

ikke altid falder sammen med forbruget af el. Det er

en krævende og kompleks opgave at transformere

hele det danske energisystem væk fra de fossile

brændsler, og man bør ikke undervurdere udfordrin-

gerne. Det er afgørende, hvordan denne opgave

tackles. Meget er på spil.

ET ENERGIBOOST PÅ DEN

HELT STORE KLINGE

120 mio. tønder olie er et ekstra energiboost til

dansk økonomi, der er med til at øge produktiviteten i

samfundet. Omregnes energien i denne olie til et

menneskes arbejde, svarer det til cirka til, at 540

mio. mennesker arbejder dag og nat, 24 timer i

døgnet i et helt år.

Sagt på en anden måde, presses

der mere arbejdskraft ud af olien, end det samlede

antal indbyggere i alle EU-27 lande og Storbritannien

til sammen.

Dette kan måske være svært at fatte, men uden

tilstrækkelige mængder af brugbar og billig energi,

ville det danske velfærdssamfund næppe overleve.

Hvilken energi det er, er ikke nødvendigvis afgørende.

Det behøver ikke at være fossil energi, som det har

været i det sidste århundrede. Det kunne også blive

vedvarende energi, der får hjulene til at snurre i

samfundet. Det forudsætter dog, at der laves en

robust og realistisk roadmap for, hvordan vi kan

fjerne de sidste fossiler i den danske energiforsyning

og udskifte det med alternative energikilder, der er

rene og vedvarende.

Det er vigtigt, at transformationen sker på en klog

måde, så virksomheder og husholdninger stadig har

adgang til tilstrækkelige mængder energi – også når

den går fra sort til grøn.

Her er det ikke nok at gøre strømmen grøn i elnettet.

Det er også vigtigt at træffe et klart politisk valg om

– gennem reguleringer og økonomiske incitamenter

– at få udfaset alle fossile brændsler i transporten, i

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Energirapport - Ren energi indenfor planetære grænser i 2040, fra Rådet for Grøn Omstilling

industrien, i landbruget og i varmeforsyningen. Det er

krævende opgave, for det tager tid at opstille nok

solceller, vindmøller, varmepumper, jordvarmeanlæg,

optimere alle energisystemer og udskifte alle

fossilbiler med elbiler. Den dag det lykkes, vil det føre

til fundamentale ændringer i vores økonomi, og i

vores måde at producere og forbruge på.

Man kan ikke bare overlade opgaven til markedet.

Politikere kan gennem kloge reguleringer sikre en

hurtigere elektrificering af transporten og andre

sektorer, og derigennem kan de også være med til at

skabe en større og stabil efterspørgsel efter grøn

strøm, hvilket kan styrke business casen for dem, der

investerer i solcelleparker og vindturbiner.

Indtil nu har der rent politisk været meget stort fokus

på at sikre en firedobling med sol- og vindenergi på

land frem mod 2030, men man har derimod ikke

gjort så meget for at adressere de strukturelle

udfordringer på efterspørgselssiden. Hvis man skal

accelerere den grønne omstilling af energisystemet,

er det afgørende at sikre en bedre sammenhæng

mellem udbud og efterspørgsel.

Hvis energiniveauet falder, vil det efter alt at dømme få

dramatiske konsekvenser for hele økonomien, og den

måde vi lever på. Vi burde vide det. Efter energikriser-

ne i 1970’erne fulgte en stor produktivitetskrise.

Dengang talte man om

”the great productivity

slowdown”,

og mange regeringer tabte undervejs

magten som følge af deres afmægtighed midt i den

stagflation, der skyllede ind over Europas økonomier

med både økonomisk stagnation og høj inflation på en

og samme tid. Det var hverken første eller sidste gang.

Da Ruslands præsident Putin i februar 2022

invaderede Ukraine og udløste en ny energikrise

sendte det straks voldsomme rystelser igennem de

europæiske samfund, der på det tidspunkt var

stærkt afhængige af billig russisk olie og gas. Mens

EU-landene lukkede for de russiske gashaner og

indførte embargoer, kæmpede regeringerne for at få

flydende LNG-gas sejlet ind fra USA, Qatar og andre

lande. Der blev sparet på energien i husstande,

virksomheder og offentlige institutioner. Mange

EU-lande skruede voldsomt op for udbygningen med

sol- og vindenergi, men det tager tid at få skruet øget

forsyningen af den grønne strøm. Og i reglen tager

det alt for lang tid, fordi der er lange ventetider på at

få tilladelserne igennem og godkendt de nye

energiprojekter. Langsomheden har en høj pris. Også

på forsyningssikkerheden.

De nye energichok gav os en opvågning til en brutal

realitet. Ingen moderne økonomier kan fungere uden

stabile og sikre forsyningskæder med energi.

Energimæssig

resiliens

– modstandsdygtighed – og

adgangen til billig energi er en fundamental forud-

sætning for vores samfunds sammenhængskraft,

”I en gennemsnitlig

EU-borgers fødevarer

er der så meget fossil

energi indlejret, at

det svarer til, at hver

borger drikker 655 liter

dieselolie om året”

sikkerhed og økonomiske styrke. Kan vi ikke skaffe

os adgang til tilstrækkelig energi i fremtiden, vil

nationens konkurrencekraft ligge i ruiner. Men hvis vi

omvendt ikke frigør os hurtigt fra de fossile brænd-

sler, kigger vi ind i en fremtid med voldsomme

klimaforandringer, der vil udløse vilde vejrlig,

dramatiske naturødelæggelser, som kan sende

hundreder af millioner af mennesker på flugt væk fra

tørke og ekstreme temperaturer. (Se kapitel 4) Det er

en dobbeltbundet opgave at løse disse udfordringer.

FOSSILT FORBRUG STIGER FORTSAT

Den globale udledning af drivhusgasser har aldrig

været højere, og de fossile brændsler står bag knap

37 af de 40,9 gigatons CO

som verden udleder

inklusiv udledninger fra skovrydning mv. Selv om

verdens klimaforskere advarer om, at det haster med

at udfase fossilerne, satte verdens forbrug af olie, gas

og kul en ny historisk rekord i 2023 med 504.830

petajoule, og 81,5 pct. af verdens primære energifor-

brug er i dag fossilt.

Siden årtusindskiftet er tre

fjerdedele af det ekstra energiforbrug blevet forsynet

af fossiler.

Mængden af sol- og vindenergi er godt nok steget

med over 100 gange siden år 2000, fordi den

vedvarende energi er blevet konkurrencedygtig på

pris, men sol- og vindenergi leverer stadig kun 6 pct.

af verdens primære energiforbrug.

Vandkraft leverer

6,4 pct. Og atomkraft står bag kun 3,7 pct. og dens

andel er tilmed skrumpet i de sidste årtier, fordi den

fra årti til årti er blevet dyrere, og på livslange

omkostninger heller ikke kan konkurrere med sol- og

vindenergi.

Selv om der findes reelle og gennemprøvede

alternativer til de fossile brændsler, har vi endnu ikke

ramt det sociale og økonomiske tipping point, hvor

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Energirapport - Ren energi indenfor planetære grænser i 2040, fra Rådet for Grøn Omstilling

Kapitel 3

ger har svært ved at opgive. Men på et tidspunkt

indtræffer det sociale tippepunkt, og vi ved fra

historien, at så kan det gå meget hurtigt med

omstillingen. Der er nemlig stadig mere evidens for,

at det bliver billigere at gå over til et 100 pct.

elektrificeret energisystem, der drives af ren grøn

strøm, end at klamre sig til et system, der brænder

olie, gas, kul og fast træbiomasse, forurener luften og

skader klimaet. Især hvis man medregner de store

negative miljøeffekter, som de fossile brændsler har,

og som de ikke betaler for i dag.

Det fossile energisystem er endt som et dysfunktio-

nelt system, der truer klimaet og de kommende

generationers livsbetingelser. Det har også så meget

spild i alle dele af værdikæden, at det ikke længere

er konkurrencedygtigt og er blevet økonomisk

irrationelt i en skala, så enhver finansministers

bestræbelser på at øge arbejdsudbuddet minder om

et teselskab på toppen af Titanic.

den fossile æra bryder sammen, og de rene og

alternative energikilder definitivt skubber de fossile

brændsler ud. Men det kan ske hurtigere, end vi

forestiller os. Det internationale energiagentur, IEA,

regner nu med, at efterspørgslen efter fossile

brændsler vil peake i dette årti. ”Omstillingen til ren

energi sker over hele verden og er umulig at stoppe.

Det er ikke et spørgsmål om ´hvis´, men om hvor

hurtigt – og jo hurtigere desto bedre for os alle

sammen,” siger IEA-chefen, Fatih Birol.

Det er muligt via målrettede investeringer, en aktiv

industripolitik og modige politiske beslutninger at

gøre os helt fri af de fossile brændsler og bygge et

100 pct. rent og bæredygtigt energisystem. Men det

er som at vende en supertanker. Den fossile industri

udøver stor magt og indflydelse på de politiske

beslutningstagere, og den laver mis- og disinformati-

onskampagner for at forsinke omstillingen.

Nogle lande holder stadig fast den gamle infrastruk-

tur og fossile teknologier, som man allerede har

investeret i. Det skyldes i høj grad, at de nye energiin-

vesteringer ofte skal konkurrere med etablerede

energiteknologier, hvor kapitalomkostningerne

allerede er afholdt: Investerings- og driftsomkostnin-

ger til en ny el-drevet varmepumpe skal fx kunne

konkurrere med brændselsomkostningerne til et

eksisterende gasfyr. Der er også nedgroede vaner og

forestillinger, som borgere, virksomheder og regerin-

FOSSILT SPILD

Selv om det fossile energisystem historisk set har

spillet en meget vigtig rolle bag velstandsudviklingen,

er det i virkeligheden meget ineffektivt. Energispildet

er enormt. To tredjedel af al verdens primære energi

går tabt, inden den forvandles til aktivt arbejde og

omsættes til energiserviceydelser, der tilfører værdi

til samfundet. Se figur 1.

FIGUR 1. ENERGISYSTEMERNES TAB FRA PRIMÆR KILDE TIL FORBRUG, 2019

Globalt energiforbrug og tab, (EJ) per år, 2019

177

Tab ved

energiproduktion

Energi

Ikke-energi

Tab ved

energitransmission

183

606

411

Tab ved

energiforbrug

227

Primær energi

Energi, der tilføres

det globale

energisystem

Endelig energi

Energi leveret til

forbrugeren

Brugbar energi

Energi, der

bruges til

praktiske formål

fx varmt vand,

bevægelse af

køretøjer

Energitjenester

Energi, der

omsættes til

aktiviteter

fx transport af

varer, stål

produktion

Velstand

Aktiviteter, der

skaber værdi

fx råolie,

kul

Kilde: IEA, RMI analysis

fx benzin,

elektricitet

fx økonomisk

vækst, lykke,

tilfredshed

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Energirapport - Ren energi indenfor planetære grænser i 2040, fra Rådet for Grøn Omstilling

FIGUR 2. ENERGITAB FORDELT PÅ TEKNOLOGIGRUPPER

Tabt energi, EJ per år, 2019

100%=

177

Ikke-fossil termisk energi

Olieforarbejdning

Anden fossilforarbejdning

Other fossil bla

Varmerør

El-net

183

Andet

Elektrisk lys

Elektriske motorer

Biomassevarme

Andre teknologier

Fossile teknologier

Fossil

belysning

Gasrør

Fossil termisk energi

Skibs-

transport

af fossile

brændsler

Olie- og gasudvinding

Kulminer

Energitab

ved

produktion

Kilde: IEA, RMI analysis

Forbrændingsmotorer

Fossile kedler

Fossile ovne

Energitab

ved

brug

Flydende

naturgas

Energitab

ved

transport

Den fossile energi står bag 75 pct. af dette energi-

spild, fordi der tabes energi under udvindingen,

under transporten, i raffinaderierne, i maskinernes

forbrænding og i konverteringen af fossile molekyler

til elektroner og varme. Se figur 2.

Nogle taler bekymret om risikoen for energispild ved

overførsel af elektricitet over store afstande via

transmissions- og distributionsnettet. Nogle bruger

dette som et argument for enten at holde fast i det

fossile system eller at opbygge en ny infrastruktur

med brintrør. Men energitab på overførsel af el over

selv lange afstande – mellem 8-15 pct. afhængig af

design og ledningstyper - er for intet at regne i forhold

til det langt større spild i det fossile system. En

tredjedel af de fossile brændslers energi spildes

under udvinding, raffinering og transport,

inden

overhovedet når ud til forbrugerne. I dag udgør olie,

gas og kul hele 40 pct. af lasten i de skibe, som sejler

på verdenshavene, og disse skibe drives stadig frem

af fossile brændsler.

Når olien så har været forbi raffinaderierne og er

kørt ud til benzinstationerne, spildes endnu mere

hos forbrugerne, fordi forbrændingsmotorer ikke er

ret effektive. I en benzin- eller dieselbil udnytter kun

25-40 pct. af energien til at drive bilen frem, mens

elbiler er op til 3-4 gange så effektive. Varmepumper

er 3-5 gange så energieffektive som gasfyr eller

kraftvarmeværker, der laver varme ved at brænde

fast træbiomasse af. Rent energiøkonomisk er der

ikke længere tvivl om, hvad der er bedst og på sigt

også billigst, når gamle energiteknologier skal

udskiftes.

Globalt set spildes der årligt energi for op imod 4.600

mia. dollar eller omkring 5 pct. af bruttonationalpro-

duktet, fordi det er virkeligheden i det fossile

energisystem. Det viser beregninger foretaget af den

amerikanske tænketænk,

RMI.

Det er et svimlende

beløb, men så meget spildes af den fossile energi,

inden den bidrager til reel værdiskabelse i samfundet

– før personbiler og lastbiler kører, kranerne løfter

tunge elementer på byggepladserne, skibe sejler,

folks radiatorer varmes op eller før vores beskidte tøj

vaskes i vaskemaskinen.

Men heldigvis findes der en teknologisk og gennem-

prøvet alternativ løsning, der kan udføre de fleste af

de disse arbejdsopgaver langt mere energiøkonomisk

og uden den sundhedsskadelige støj og luftforure-

ning – og det er elektricitet.

I stedet for at være optaget af, hvor meget primær

energi samfundet har til rådighed, og hvordan vi kan

sikre nye forsyninger af olie og gas fra autoritære

regimer i udlandet, bør vi snarere fokusere på at

elektrificere mest mulig og bruge energien så smart

som muligt, så slutforbruget kan drives direkte af

grøn strøm uden det store spild og de høje konverte-

ringstab, der knytter sig både til fossile brændsler og

til afbrænding af fast træbiomasse.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Energirapport - Ren energi indenfor planetære grænser i 2040, fra Rådet for Grøn Omstilling

Kapitel 3

Skal samfundet

re-energizes

– som det

hedder på moderne dansk – bør stats-,

finans-, økonomi- og erhvervsministrene

interessere sig meget mere for energi-

politikken.

FIGUR 3. GLOBAL SØFART HAR ET

STORT PROBLEM MED FOSSILE

BRÆNDSTOFFER

40% af alle produkter, der transporte-

res af global søfart, er fossile brænd-

stoffer: kul, olie, gas (LNG). 100% af den

internationale søfart er afhængig af

skibe drevet af fossile brændstoffer.

Nick Eyre, der er professor emeritus på

Oxford University, har beregnet, at vi i et

fuldt elektrificeret system kan få den

samme mængde energiserviceydelser og

spare 40 pct. af det energiinput, der ellers

føres ind i det fossile system. Hans

beregninger og de nye tal fra RMI er et

wake-up call til verdens beslutningstagere.

Regeringernes finansministre og virksom-

hedernes CFO´s, der ofte bruger meget

tid på at finde omkostningseffektive

løsninger, kigger her ind i et grønt ocean,

hvor der er mulighed for at høste meget

store økonomiske gevinster.

I realiteten kan der hives meget mere

ekstra produktivitet ud af at transformere

energisystemet og gå væk fra de ineffekti-

ve fossiler, end at presse citronen lidt

mere i forhold til den menneskelige

arbejdskraft. Mens mange medarbejdere

på det moderne arbejdsmarked i stigende

grad rammes af stress, psykologiske

kriser og udbrændthed - fordi arbejdstem-

poet og forandringshastigheden er

accelereret kraftigt i de seneste årtier - så

har regeringerne overset, at der ligger en

stor produktivitetsgevinst skjult i samfun-

det, der let kan høstes, hvis man udfaser

de ineffektive fossile brændsler.

ØGET HASTIGHED KAN

SPARE PENGE PÅ DEN

LANGE BANE

Det hedder sig ofte, at den grønne

omstilling bliver dyr. Og sådan var det

også dengang, at staterne måtte holde

hånden under de første vindmølleparker

og solceller. Men sådan er det ikke

længere. Nogle skræmmes væk af, at

man er nødt til at foretage store up front

investeringer i solcelleanlæg, vindmølle-

parker, batterier og andre energilagre,

industrielle varmepumper, ny infrastruk-

tur. Og oveni føler de måske, at det er

bøvlet at ændre de gamle måder at gøre

tingene på og tage de gamle fossile anlæg

ud af drift. Men fordelen er - som det også

er med energieffektiviseringer - at

pengene hurtigt tjener sig hjem igen. Selv

om kapitalomkostningerne ved overgan-

gen kan være høje, er de marginale

driftsomkostninger meget små. Man

behøver ikke at købe ny olie, gas eller olie

100%

40%

Hvad der bliver

transporteret

Hvordan det bliver

transporteret

Kilde: UNCTAD (2019), Degnarain (2020)

FIGUR 4. ENERGIEFFEKTIVITET. DE STORE FORSKELLE.

Energiproduktion

Elektricitetsproduktion

Fossil termisk

Energitransport

Elforsyning

Centraliseret

netværk

Tab

Energiforbrug

Opvarmning

Gasfyr

Tab

Transport

Forbrændingsmotor

Tab

Brændstof

Elektricitet

Genereret

elektricitet

Leveret

elektricitet

Brændstof

Varme

Brændstof

Fremdrift

90% effektivitet

85% effektivitet

25-40% effektivitet

30-40% effektivitet

Distribueret netværk

Vind og sol

Vedvarende

elektricitet

Elektricitet

Vedvarende

elektricitet

Leveret

elektricitet

Varmepumper

Tab

Omgivende

Varme

Vedvarende

elektricitet

Elbiler

Tab

Vedvarende

elektricitet

Fremdrift

100% effektivitet

80-90% effektivitet

mere effektivt

Kilde: RMI, 2024.

2-3x

100% effektivitet

300-400% effektivitet

mere effektivt

1,1x

mere effektivt

3-4x

mere effektivt

2-4x

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Energirapport - Ren energi indenfor planetære grænser i 2040, fra Rådet for Grøn Omstilling

FIGUR 5. FRA BRUG AF VARME TIL BRUG AF ARBEJDSENERGI: REKONCEPTUALISERING AF

OVERGANGEN TIL ET NULEMISSIONS-ENERGISYSTEM

Varme og arbejdsenergi i et vedvarende el-system

Opstrøms

konverterings-

processer

Energikilder

Brændsler

Konverterings-

processer

Kedler

Tørretumblere

Ovne

Elektrisk varme

Energi services

Biomasse

Kul

Olie

Gas

Atomkraft

Geotermisk

Væsker

Gasser

Vask

Madlavning

Rumopvarmning

Tørring

Dampproduktion

Smeltning

Arbejds energi

Varme

Vandkraft

Vind

Solenergi

Forbrændings-

motorer

Elektricitet

El-motorer

Apparater

Belysning

Stationær kraft

Databehandling

Electro-kemi

Transport

I energisystem uden olie, kul og gas spares op imod 40 pct. af energiforbruget, fordi man elektrificerer økonomien.

Kilde: Nick Eyre, From using heat to using work; Energy Efficiency, 14, (77), 2021

hvert år, men kan selv producere sin egen energi.

Udgifterne til vedligehold er også langt lavere end til

forbrændingssamfundets maskiner.

Et stort komparativ

studie,

der er baseret på mere

end 700 forskningsartikler, fastslår, at omlægningen

til vedvarende energi på globalt plan i dag kan betale

sig økonomisk. En af de primære årsager til dette er,

at priserne på sol og vind er faldet så meget i de

seneste år (til trods for stigninger i 2021-22), og de er

blevet økonomiske konkurrencedygtige energikilder i

forhold olie og gas.

Den fossile energimængde, som vi får ud af hver

energienhed, der investeres – dvs. Energy Return on

Energy Invested (EROI) - er faldet i de sidste årtier, og

de kan heller ikke længere konkurrere med den

vedvarende energi.

I gennemsnit leverer vedvarende

energisystemer mere brugbar nettoenergi pr. enhed

for hver investeringskrone, end hvis man investerer

det samme beløb i fossile brændsler. Og det selv, hvis

man tager højde for, at der skal ekstra backup til den

fluktuerende vedvarende energi.

Ifølge tænketanken RethinkX, som har regnet på

Tysklands omstilling til et fuldt bæredygtigt energisy-

stem, ser kombinationen af sol, vind og batterier

ligefrem ud til at blive 70 pct. billigere end konventio-

nel energi i løbet af det næste årti.

Et større

forskningsstudie,

der har analyseret

teknologiudviklingen og forskellige scenarier, viser

desuden, at en hurtig transition - til rene vedvarende

energikilder, elektrificing af næsten alt, kombineret

med batterilagring, sektorkobling og PTX e-fuels til de

sidste hard-to-abate områder - er langt billigere end

både en langsom omstilling med gradvis udfasning af

fossilerne og business as usual.

Den akkumulerede

gevinst kan blive mellem 5.000-12.000 mia. dollar

frem mod 2070 – afhængig af renteudvikling mv. Se

figur 6.

I 2050 kan man spare 514 mia. dollar på den årlige

globale energiregning, hvis man har lavet en hurtig

grøn omstilling frem for at holde fast i business as

usual. I dette regnestykke har man endda ikke

engang medtaget de store positive sidegevinster, som

følger af klimaforbedringer, ren luft, lavere sundheds-

omkostninger mv. Alene i EU27 er de fossile brænd-

sler og afbrænding af biomasse hovedårsager til en

luftforurening, der hvert år koster omkring 250.000

tidlige dødsfald.

En gruppe forskere på Stanford universitetet har vist,

at det er teknisk, økonomisk og organisatorisk muligt

indenfor en kortere årrække at omstille hele EU´s

energiforsyning til rene vedvarende energikilder.

Deres beregninger viser, at den grønne omstilling

samlet set vil kræve 57 pct. mindre energi, og de

private omkostninger vil være 61 pct. lavere frem til

2050, end hvis man holder fast i de fossile brænd-

sler. Samtidig skabes 28 mio. nye langtidsholdbare

fuldtidsjob.

Andre forskningsstudier har vist, at

investeringer i grøn infrastruktur, vedvarende energi

og energieffektiviseringer giver næsten tre så mange

job, som investeringer i de fossile industrier.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Energirapport - Ren energi indenfor planetære grænser i 2040, fra Rådet for Grøn Omstilling

Kapitel 3

FIGUR 6. TRE OMSTILLINGSSCENARIER FOR ENERGIEN

Hurtig omstilling

Langsom omstilling

Ingen omstilling

Grøn

energi

Fossile

brændsler

2020

2040

2060

2020

2040

2060

2020

2040

2060

Det vil også være sikrere for det

finansielle system at sætte turbo

på den grønne omstilling.

Den Europæiske Centralbank har i

2023 lavet en grundig

stresstest

af omstillingen til et nettonul

samfund, og den viser, at det er

billigere og rummer færre

økonomiske risici at lave en

accelereret grøn omstilling i

Europa end at udskyde den til

senere eller at gå forsigtigt frem.

En hurtig omstilling med investe-

ringer i elektrificering, i sol- og

vindenergi og i energieffektiviserin-

ger “vil give betydelige gevinster

for virksomheder, husholdninger

og det finansielle system”

sammenlignet med en forsigtig og

langsom omstilling, hvor man

udskyder de afgørende beslutnin-

ger til sent.

12.000 mia. dollars

forventet besparelse

Sandsynlighedsfordeling

Sandsynlighed for

teknologisk udvikling

Hurtig omstilling

Langsom omstilling

Ingen omstilling

Høj

Middel

Lav

-60

-40

-20

Scenarie omkostning

DEN STORE

KLIMAREGNING

Risikoen og omkostningen ved ikke

at handle i tide vokser år for år.

Økonomerne er stadig uenige om

den præcise regning, da der er

mange faktorer og feedback loops

på spil. Nogle økonomer, som

bl.a. nobelprisøkonomen William

Nordhaus, har hævdet, at det kun

vil koste omkring 2,1 pct. af det

globale BNP, hvis den globale

gennemsnitstemperaturer stiger

med 3 grader over den industriel-

le tidsalder, som der er overvejen-

de sandsynlighed for med den

førte politik. Men andre og nyere

forskningsstudier

taler om en

regning på 5-10 pct. af BNP.

Økonomer fra Harvard Universite-

tet og Northwestern University

vurderer endda i en analyse

offentliggjort i 2024, at den

ekstra regning måske kan blive

op imod

12 pct. af bruttonational-

produktet

for hver grad, den

globale temperatur stiger.

Hvis

temperaturerne i år 2100 ligger 3

grader over det førindustrielle

niveau, kan produktion, kapital

og forbrug til den tid være

skrumpet med 47 pct. Ifølge

denne analyse vil det samlede

Beslutninger om, hvordan og hvornår man skal afkarbonisere det globale energisystem,

afhænger i høj grad af de forventede omkostninger. Her er der udviklet empirisk valide

sandsynlighedsprognoser for energiteknologiske omkostninger, som bruges til at estimere

fremtidige energisystemers udgifter i tre forskellige scenarier. Sammenlignet med fortsat brug

af et fossildrevet energisystem vil en hurtig grøn omstilling resultere i besparelser på milliarder

– selv uden at tage klimaskader i betragtning.

Kilde: Way et al., Joule 6, 2057–2082, 21. September 2022.

velfærdstab svare til Den Store

Depression i 1929 – og det vil

være på permanent basis.

Jo hurtigere vi tackler klimakrisen,

jo større sandsynlighed er der for,

at vi kan undgå disse enorme

velstandstab, som klimaforandrin-

gerne ser ud til at udløse. Jo

længere vi venter med at håndte-

re klimakrisen, jo større bliver

regningen. Disse økonomer

vurderer endda, at den samfunds-

økonomiske omkostning ved den

nuværende 3 graders klimapolitik

er hele 1056 dollar pr. tons CO

– dvs. cirka seks gange højere

end den danske CO

-afgift for

industrien. Der er stadig uenighed

blandt økonomer, hvor CO

-afgif-

ten bør ligge for at imødegå

klimaforandringerne, men der er

ingen tvivl om, at det sænker

fremtidens udgifter, hvis vi hurtigt

udfaser de fossile energikilder.

Hvis regeringerne tog et rationelt

økonomisk og oplyst valg af

energikilder, ville de vælge de

billigste kilder til energi, og det er

ikke længere olie, gas og kul. (Se

kapitel 5) Men det sker ikke. Og

det handler ikke bare om gamle

vaner. Det sker i høj grad, fordi

mange regeringer desværre stadig

er med til at forvride markedet.

I dag er der på globalt plan en

historisk høj statsstøtte til fossile

brændsler, der de facto låser os

fast til forbrændingssamfundet og

forsinker en hurtig og dybtgående

transformation af vores energisy-

stem til ren og vedvarende energi.

Den direkte og indirekte statsstøtte

steg i 2022 til 7000 mia. dollars,

viser

beregninger

fra den internati-

onale valutafond, IMF. Hele 60 pct.

af de samlede subsidier er

indirekte og knytter sig til luftfor-

urening og klimaskader, som de

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Energirapport - Ren energi indenfor planetære grænser i 2040, fra Rådet for Grøn Omstilling

fossile brændsler påfører samfundet, men

som de ikke betaler for. Hvis de skulle

betale den sande pris - og ikke fik lov til at

forurene luften og atmosfæren næsten

gratis - ville de fossile brændsler næppe

kunne konkurrere.

Midt i en historisk stor klimakrise får olie-,

gas- og kulindustrien får statslige subsidier

for et beløb, der svarer til 7,1 pct. af det

globale bruttonationalprodukt. Oveni

kunne man også lægge det årlige spild af

energi for cirka 5 pct. af BNP, som knytter

sig til det gamle fossile energisystem.

Til sammenligning brugte regeringerne

kun 4,4 pct. af bruttonationalproduktet på

uddannelse. Hvis hele den fossile

statsstøtte blev udfaset, ville det ikke kun

kunne udløse et boom for sol- og vindener-

gi, batterier, varmepumper, jordvarmean-

læg og andre grønne energiløsninger. Det

kunne også redde livet for 1,6 mio.

mennesker i verden, der hvert år dør for

tidligt som følge af fossil luftforurening.

Hvis olie, gas og kul skulle konkurrere på

rene markedsvilkår og betale for sine

store klima- og miljø- og sundhedsskader

– i stedet for stort set gratis eller med

meget lave kvotepriser at udlede CO

e til

atmosfæren – ville disse energikilder

givet blive udkonkurreret på markedet.

Det kan undre, at verdens finansministre

ikke mere aktivt går ind i arbejdet med at

gøre op med det fossile energisystem. En

mulig forklaring kan være, at de stadig

anvender økonomiske modeller og

ligninger, der undervurderer betydningen

af energi for den grundlæggende

produktivitetsudvikling, og de stadig

tillægger arbejdsudbud og maskiner langt

større betydning. Der ser ud til at være

gode grunde til at revurdere disse

økonomiske modeller. For noget tyder på,

at der i praksis er meget stor sammen-

hæng mellem energi og BNP. Se figur 7.

Måske vil energien få en mere fremtræ-

dende placering i den økonomiske

tænkning i takt med, at der udvikles nye

og grønnere økonomiske modeller, og de

fossile brændslers negative sideeffekter

vil blive prissat mere retvisende gennem

f.eks. højere klimaafgifter. Men vi mangler

stadig at se, at Danmarks og andre

europæiske landes finansministre

proaktivt tager energipolitikken så

alvorligt, som de burde.

FIGUR 7. ENERGIFORANDRING VS ÆNDRINGER I GLOBAL

BRUTTONATIONALINDKOMST (BNI) - SAMLET FOR ALLE VERDENS LANDE

Ændringer i global BNI

-2%

-1%

-2%

-3%

Energiforandring

Kilde: Steve Keen, 2023

POLITIK KAN GØRE

EN STOR FORSKEL

I Danmark er energiafgifternes andel af

bruttonationalproduktet f.eks. mere end

halveret i de sidste ti år. Og selv om der

gradvist er indført CO

-afgifter, har

nedsættelsen af de samlede energiafgif-

ter været endnu større. Samlet set er de

økonomiske incitamenter til at fremme

energieffektiviseringer og at mindske

forureningen blevet udhulet i de sidste 25

år. Lige før årtusindskiftet udgjorde

miljø- og energiafgifterne til sammen lidt

over 5,2 pct. af bruttonationalproduktet,

men i 2023 var det kun 2 pct. af BNP. Se

figur 8.

Ønsker politikerne at fremme en mere

energi-, ressource- og miljøbevidst adfærd

i husholdninger og virksomheder, bør de

reelle omkostninger ved forurening prises

ind. Afgifter er en hurtig og effektiv måde

at sende klare signaler til forbrugerne og

til virksomhederne i markedet. Men i

Danmark har vi i de sidste 25 år valgt at

skære ned på miljø- og energiafgifterne.

Det er vel og mærke uden at medregne

de indtægter, der er kommet fra kulbrinte-

skatten og selskabsskat på udvindingen

af fossile brændsler i Nordsøen. Fra 1972

til 2020 hentede statskassen 544 mia.

kr. ind på det (opgjort i 2020-priser). De

mange skattekroner har givet dansk

”Hvis olie, gas og

kul skulle konkurrere

på rene markedsvilkår

og betale for sine

store klima-, miljø-

og sundhedsskader

– så ville de blive

udkonkurrereret på

markedet”

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Energirapport - Ren energi indenfor planetære grænser i 2040, fra Rådet for Grøn Omstilling

Kapitel 3

ØKONOMER STRIDES OM ENERGIENS

BETYDNING FOR PRODUKTIVITETEN

Der er ikke enighed blandt økonomerne om, hvor

meget energi og energipriserne betyder for

produktiviteten i samfundet. Begrebet produktivitet

siger noget om, hvor meget værditilvækst produkti-

onsprocessen frembringer i forhold til mængden af

ressourcer, der anvendes i produktionen. De danske

økonomiske vismænd har f.eks. i en

analyse

anslået, at når ”danske fremstillingsvirksomheder

står overfor 1 pct. højere energipriser, så falder

timeproduktiviteten med 0,3 pct.” Men de tilføjer

samtidig, at energipriserne ikke påvirker den

underliggende effektivitet i produktionsprocessen

– dvs. totalfaktorproduktiviteten – bl.a. fordi

virksomhederne løbende tilpasser sig og f.eks. kan

erstatte energi med arbejdskraft eller investere i

mere effektive teknologier, såsom bl.a. robotter.

Generelt spiller energi stadig en ret marginal rolle i

deres analyser, og i udgivelsen Økonomi og Miljø i

2022 lagde vismændene til grund, at energiforbru-

get kun udgør ”en begrænset del” af danske

fremstillingsvirksomheders samlede omkostninger. I

samme udgivelse skrev de på side 34, at ”høj

produktivitet opnås ved en effektiv tilrettelæggelse

af produktionsprocesserne og anvendelsen af ny

teknologi”.

Effektiv

kunne i princippet godt henvise

til

effektiv energianvendelse,

men det gør det

næppe. I den klassiske økonomiske tilgang bruger

man den såkaldte Cobbs-Douglas ligning for

produktionen - og i senere modifikationer af den –

antager man, at det primært er arbejdskraften og

teknologien, der driver produktiviteten frem. Den

postkeynesianske økonomi Steve Keen har rettet en

kraftig kritik af disse modeller, fordi de undervurde-

rer, hvor stor betydning energi har for både

arbejdskraft og teknologi.

Rent emperisk og historisk har der iflg. ham været

en næsten 1:1 sammenhæng mellem udviklingen i

den primære energiforsyning og så den globale

økonomiske vækst. Se figur 7.

I stedet for at påstå, at produktionen - og totalfak-

torproduktiviteten - er ret ufølsom overfor energi, så

viser en korrelationsanalyse, at sammenhængen

mellem energi og økonomi i årene fra 1971 til 2019

faktisk er hele 0,97 – og ikke de 0,03-0,04, som de

neoklassiske økonomer har antaget. Med andre ord:

Energi er nærmest lig produktion.

økonomi et ekstra boost i de sidste halvtreds år, men udvindin-

gen af olie og gas i Nordsøen har forværret klimakrisen. Og det

gør den stadig.

Globalt har Danmark vist lederskab ved at stifte

Beyond Oil &

Gas Alliance,

der internationalt presser på for at stoppe nye

koncessioner og licens- eller leasingrunder for olie og gas, men i

Nordsøen har staten gjort det stik modsatte og tilladt nye

boringer. Hvis Danmark på troværdig vis skal stille sig i spidsen

for en grøn omstilling af energisektoren og føre en ambitiøs

klimapolitik, bør der også tages fat på en hurtig udfasning af de

danske olie- og gasfelter.

Et bredt flertal i Folketinget har besluttet at stoppe udvindingen i

2050, men i forhold til klimaet er det alt for sent, for Danmarks

globale CO

-budget løber ud allerede ud i løbet af de næste få år.

(Se kapitel 4) Skal Danmark holde sig indenfor FN´s Paris-aftale

og målet om 1,5 graders temperaturstigning, er der brug for en

hurtig udfasning af den fossile udvinding i Nordsøen.

Et tredje sted at starte kunne være, hvis finansministrene

definitivt siger stop for alle markedsforvridende subsidier til

fossile brændsler, der øger klima- og miljøskaderne. EU´s 8.

miljøhandlingsprogram har forpligtet medlemslandene til at udfa-

se de fossile subsidier, men i flg. Det Europæiske Miljøagentur

giver medlemslandene stadig milliarder af euro i direkte og

indirekte støtte til fossile brændsler, og i Danmark var det ca. 3,6

mia. kr. i 2022. I Danmark får virksomheder med energikræven-

de processer og landbruget stadig 100 pct. fritagelse eller en

kraftig nedsættelse for en række energiafgifter, selv om det reelt

gør det billigere for dem at anvende fossile brændsler frem for at

vælge elektriske alternativer. Dermed forlænger man den fossile

tidsalder i stedet for at forkorte den.

En fjerde vej er proaktivt at give økonomisk støtte til de grønne

teknologier, som bliver rygraden i fremtidens energisystem.

Danmark og andre EU-lande kan mere aktivt – som USA f.eks. har

gjort med Inflation Reduction Act - give mere økonomisk støtte og

føre industripolitik, der kan fremme investeringerne i de grønne

teknologier og løsninger. Hvis ikke man gør det i stor skala i EU, er

risikoen, at Kina i de kommende år udbygger sin geopolitiske

dominans indenfor fremtidens grønne teknologier og værdikæder.

Den gode nyhed er, at vi stadig har et stort handlerum, for

priserne på den vedvarende energi er nu historisk billig. De skal

bringes i spil i en storstilet og fremsynet omkalfatring af hele

energipolitikken. Og en ny grøn industripolitik kan her være med

til at accelerere omstillingen. Man skal selvfølgelig ikke under-

vurdere, at transformationen er en krævende opgave, og alle

sektorer skal udskifte de gamle fossile teknologier og løsninger.

Det gamle kapitalapparat skal udskiftes, og nye grønne teknolo-

gier og løsninger skal spille ordentlig sammen. På de fleste

områder er de grønne løsninger allerede klar, og de kan

implementeres hurtigt og omkostningseffektivt.

T2040 scenariet i denne rapport viser, at Danmark f.eks. kan

spare mange penge ved en hurtigere overgang til elektriske biler.

(Se kapitel 6) Også omlægningen af varmesektoren og elektrifice-

ring af industrien vil være økonomisk fordelagtig. Der kan også

hentes store gevinster ved at investere mere i energieffektiviserin-

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Energirapport - Ren energi indenfor planetære grænser i 2040, fra Rådet for Grøn Omstilling

FIGUR 8. MILJØ- OG ENERGIAFGIFTER, SOM ANDEL AF BNP, PCT.

KILDER

McKinsey Global Institute, The hard stuff.

Navigating the physical realities of the energy

transition, august 2024.

Monforti-Ferrario, F., Energy use in the EU food

sector: State of play and opportunities for

improvement, EU Joint Research Centre, 2015.

Green Power Denmark, Elektrisk Europa - Pow-

ered by Denmark. 23. maj 2024.

Rådet for Grøn Omstilling, egne beregninger

Ea Energianalyse, Et bæredygtigt energisystem

2040

Iflg. www.statistikbanken.dk/ENE3H forbrugte

dansk økonomi i 2023 samlet set olieprodukter

med en samlet energi på 745 PJ. I hver tønde

olie er der 6,12 gigajoule energi.

Madeddu, Silvia, et al. The CO

reduction

potential for the European industry via direct

electrification of heat supply (power-to-heat),

2020 Environ. Res. Lett. 15, 25. november 2020.

Miljø- og energiafgifter

Heraf energiafgifter

Viegaard Maagøe for Energistyrelsen.

Kortlægning af energiforbrug og opgørelse af

energisparepotentialer i produktionserhverve-

ne, 2023.

Energinet, Langsigtet udviklingsplan, 2024.

10. Hagens, N.J., Economics for the future– Beyond

the superorganism, Ecological Economics,

Volume 169, March 2020. En tønde olie kan

udføre 1700 kWt arbejde, mens en arbejder kan

udføre 0,6 kWt på en arbejdsdag. Det tager 11

arbejdsår for et menneske at udføre samme

mængde arbejde. Så selv hvis mennesker er

2,5 gange så effektive til at konvertere energi til

arbejde, så kan en tønde olies energi levere 4,5

menneskers fysiske arbejde i et helt år.

Energy Institute, Statistical Review of World

Energy 2024. Verdens primære energiforbrug

var I 2024 samlet set 619,19 exajoule.

Energy Institute - Statistical Review of World

Energy, 2024, og Ritchie, H. & Rosado, P., Our

World in Data. Primært energiforbrug,

korrigeret via substitionsmetoden.

Birol, Fatih, Peak fossil fuel demand will happen

this decade, Financial Times, 12. September

2023.

Brockway, P.E. m.fl., Estimation of global

final-stage energy-return-on-investment for

fossil fuels with comparison to renewable

energy sources. Nature Energy 4, 612–621, 2019.

Aramendia, E., Brockway, P.E., Taylor, P.G. et al.

Estimation of useful-stage energy returns on

investment for fossil fuels and implications for

renewable energy systems. Nature Energy 9,

803–816 (2024). https://doi.org/10.1038/

s41560-024-01518-6

Way et al., Joule 6, 2057–2082, 21. September

2022.

EEA, Harm to human health from air pollution in

Europe: burden of disease 2023, 24. November

2023.

Jacobson, Z. Mark m.fl., Impacts of a Green New

Deals on Grid Stability, Costs, Jobs, Health and

Climate in 143 Countries, One Earth 1, 20.

December 2019, sd. 449-463.

Garrett-Peltier, Heidi, Green versus brown:

Comparing the employment impacts of

energy efficiency, renewable energy, and fossil

fuels using an input-output model. Economic

Modelling, volume 61, februar 2017.

Emambakhsh, Fuchs m.fl., The Road to Paris:

stress testing the transition towards a net-zero

economy, European Central Bank, Occasional

Paper Series no 328

Bilal, A. and Känzig, Diogo R, The Macroecono-

mic Impact Of Climate Change: Global Vs.

Local Temperature, National Bureau of

Economic Research, Working Paper 32450,

August 2024.

Bemærk at afgifter her er angivet uden ressourcerente, kulbrinteskat på olieudvinding i

Nordsøen, og selskabsskat på kulbrinteudvinding.

Kilde: Rådet for Grøn Omstilling, 2024. Egne beregninger på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

11.

ger og at stimulere borgere og virksomhe-

der til at spare på energien. Den billigste

energi er altid den, vi ikke bruger.

Den største barriere for at skabe et

fossilfrit energisystem er, at omlægnin-

gen af fly- og skibstransporten kan blive

relativt kostbar, for fremstillingen af

e-fuels med grøn brint er stadig relativt

dyr. Fordyrelser i disse sektorer kan dog

muligvis begrænses i fremtiden.

Fortsætter batteriernes prisfald og de

store fremskridt ift. deres energitæthed,

er det ikke utænkeligt, at en betydelig

andel af skibs- og luftfarten også kan

elektrificeres frem mod 2040.

Ingen kan spå om fremtiden, og i denne

rapport har vi taget udgangspunkt i, at

det i en periode vil være nødvendigt

med betydelige mængder e-fuels for at

sikre en 100 pct. dekarbonisering af den

internationale transport på de lange

distancer. Vi tror derimod ikke, at det er

realistisk at drømme om, at folks

rejselyst og mobilitet vil falde. Men i

forhold til klimakrisen er vi nødt til at

finde en holdbar og realistisk løsning på

den udfordring. Og vi har ikke tid til at

vente på, at alle de grønne elektriske

løsninger er klar, og derfor gælder det

om at komme i gang med omstillingen.

Også for omstillingen af den internatio-

nale transport, selv om det er en

ekstrem svær og krævende udfordring.

Den vigtigste samfundsudfordring i de

næste 10-15 år er at udfase alle fossile

brændsler. Det kræver frem for noget, at

vi får bygget et 100 pct. bæredygtigt og

robust energisystem, hvor vi kan blive

selvforsynende med ren vedvarende

energi. Det haster. En hurtigere

skalering af de grønne teknologier og

løsninger på markedet er afgørende for

at bringe os helt i mål. Det kan samtidig

styrke vores geopolitiske sikkerhed, hvis

det lykkes at frigøre os helt fra importen

af fossile brændsler fra de autoritære

regimer fra Rusland til Mellemøsten,

hvis værdier vi ikke deler. Her kan det

kun gå for langsomt.

Energi skaber ikke kunne bevægelse og

driver samfundet videre. Vores energi-

valg afgør også, om vi kan løse klimakri-

sen, og hvad det er for en verden, vores

børn og børnebørn skal vokse op.

Energipolitik bør behandles som

storpolitik og ikke som sektorpolitik.

12.

13.

14.

15.

16.

17.

18.

19.

20.

21.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Energirapport - Ren energi indenfor planetære grænser i 2040, fra Rådet for Grøn Omstilling

Kapitel 3

”Den ekstra regning kan

blive op imod 12 pct. af

bruttonationalproduktet

for hver grad, den globale

temperatur stiger. Hvis

temperaturerne i 2100

ligger 3 grader over det

førindustrielle niveau vil

det samlede velfærdstab

svare til Den Store

Depression i 1929

– hvert år”

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Energirapport - Ren energi indenfor planetære grænser i 2040, fra Rådet for Grøn Omstilling

”Vi spiller russisk roulette med vores

planet. Vi har brug for en afkørsel væk

fra motorvejen til et klimahelvede, men

sandheden er, at vi mister kontrol over

rattet. (..)Slaget om 1,5 grader bliver

afgjort i 2020´erne”

—António Guterres, FN´s generalsekretær

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Energirapport - Ren energi indenfor planetære grænser i 2040, fra Rådet for Grøn Omstilling

Kapitel 4

Klima- og

naturkriserne.

Det kostbare

bagtæppe

Oversvømmelse, ekstrem tørke, natur-

brande, og historiske varmerekorder.

Acceleration i afsmeltningen af polerne og

Grønlands Indlandsis. Udtørring af floder.

Masseudryddelse af arter. Massiv

forekomst af invasive arter. Erosion og

ørkendannelse. Forsuring af havene.

Vi hører det igen og igen. Det dramatiske

bagtæppe af ekstreme naturfænomener

og vejrrekorder, der vidner om den

ubalance, vi mennesker qua vores levevis

er i gang med at påføre jordkloden. Det er

de klare beviser på, hvordan vores

massive afhængighed og afbrænding

fossile brændsler som olie, kul og gas - og

den deraf afledte CO

-udledning – allere-

de påvirker jordens økosystemer.

Verdens temperatur er steget med 1,28

grader Celsius i forhold til niveauet før

industrialiseringen – hvis man tager et

gennemsnit over de sidste 30 år. Men i de

seneste år har vi set den ene rekord efter

den anden blive slået. I en periode på 12

måneder frem til sommeren 2024 blev

den globale temperatur målt til

1,68 °C

over gennemsnittet fra 1850-1900. I

2024 ser ud til at blive det varmeste år

siden den førindustrielle tidsalder. I august

måned slog de globale temperaturer

endnu engang en ny rekord.

Se figur 9.

Vi er med andre ord hastigt på vej mod at

nå den temperaturstigning på 1,5 °C

(over en 30-årig periode), som det globale

samfund i Paris-aftalen blev enige om,

ville være den sikreste grænse at holde

sig under i år 2100. Verdenshavene er nu

så varme, at de har fået sværere ved at

opsuge den varme, som menneskeheden

sender ud i atmosfæren. Fortsætter de

seneste års temperaturstigninger vil vi

overskride Paris-målet på 1,5 °C i marts

2033. Nogle klimaforskere mener, at det

kan gå endnu stærkere.

Siden 1980´erne har klimaopvarmningen

i Europa været dobbelt så stor som det

globale gennemsnit.

Trods flere årtiers skarpe opråb fra

førende klimaforskere, opererer verdens

regeringer, virksomheder og forbrugere

stadig i strid med videnskabens anbefa-

linger. Selv om mere end 70 pct. af

verdens udledning af drivhusgasser - og

90 pct. af CO

-udledningerne - stammer

fra afbrænding af fossile brændsler, har

den menneskelige civilisation aldrig hevet

flere fossile brændsler op af undergrun-

den end i 2023.

På globalt plan stiger CO

-udledningen

fortsat - trods globale klimaaftaler og

nationale klimaambitioner. Klimapåvirk-

FIGUR 9. HVORNÅR OVERSKRIDER VI 1,5°C?

Juni 2024

Marts 2033

2°C

1,5°C

1,28°C

1°C

0,5°C

0°C

1970

1980

1990

2000

2010

2020

2030

2040

2050

2060

Temperatur trendforløb

(over en 30-års periode)

Observerede temperaturforandring

siden førindustriel tid

Kilde: EU Copernicus Climate Service, 2024.

IPPC “sandsynligt” estimat

IPPC forudsigelser

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Energirapport - Ren energi indenfor planetære grænser i 2040, fra Rådet for Grøn Omstilling

ninger fra de øvrige drivhusgasser – metan, lattergas, ozon og

F-gasser - stiger også fortsat, mens der er usikkerhed om den

kølende effekt af aerosoler.

Med det stigende fossile energiforbrug er det globale ressource-

forbrug også accelereret hastigt, og i 2024 har verdens befolk-

ning brugt flere ressourcer end nogensinde tidligere i historien.

Den globale vægt af menneskehedens samlede byggeri og

fremstillede varer er nu større end alle levende biologiske

materialer, der forefindes i naturen.

Rent vidensmæssigt og

teknologisk har den menneskelige civilisation aldrig haft en

større skaberkraft, men paradoksalt nok har menneskets

destruktive kraft overfor natur og miljø heller aldrig været større.

Alene i Danmark har professor Peter Birch Sørensen og en

gruppe økonomer beregnet, at vores økonomiske aktiviteter nu

har så store negative sideeffekter, at der hvert år skæres mindst

10 pct. af bruttonationalproduktet som følge bl.a. luftforurening,

biodiversitetstab, drivhusgasudledninger, forurening af drikke-

vand og af havet. Naturen giver os samtidig en række gratis

økosystemtjenester med ren luft, rent vand, en dyrkbar jord,

råstoffer og et levedygtigt klima, men når vi i jagten på snæver

BNP-vækst destruerer disse værdier og sprænger de planetære

grænser, får det en høj pris. Disse negative sideeffekter er - lige-

som energiens centrale betydning for produktivitet og velstand

- ikke regnet ordentligt ind i de eksisterende økonomiske

modeller. Det er afgørende at få ændret de økonomiske

modeller, så de bedre afspejler virkeligheden.

”Forskere mener, at energi reelt

burde betegnes som den 10.

planetære grænse. Der er

absolutte fysiske grænser for,

hvor meget fossil energi, der

kan udvindes og forbruges”

planetære grænser, som er afgørende for, at det globale

økosystem kan trives, har vi i dag overskredet biodiversitet,

kemikalieforurening, klima, udslip af reaktivt kvælstof og fosfor

til miljøet, vores arealanvendelse og herunder hvor meget skov

vi fælder samt vores forbrug af ferskvand.

Se figur 11.

Det er vigtigt at beskytte Jordens økosystemer og bringe

menneskeheden sikkert indenfor de planetære grænser - herun-

der særligt de seks grænser, der i dag er overskredet. Ingen af

kriserne kan løses isoleret. De ni planetære grænser er tæt

forbundne, de formes af gensidige feedback loops, og deres

sårbarhed og løsninger afhænger af hinanden. Grønlands

indlandsis

er f.eks. i stand til – via den såkaldte albedo-effekt

– at sende 89 pct. af solens varme tilbage til atmosfæren, men

når den smelter hurtigt, som det er sket i de seneste årtier, og

det ferske smeltevand sendes ud i den nordlige del af Atlanter-

havet, kan det forstyrre optaget af CO

i havene. En øget

afsmeltning fra den grønlandske indlandsis vil mindske saltind-

holdet af områdets havvand nok til at forstyrre den store

cirkulationspumpe i Nordatlanten og Golfstrømmen. Dette kan

føre til et koldere

klima

på den nordlige halvkugle. Når de

globale temperaturer er steget til over 2 grader Celsius, regner

man med, at indlandsisen ikke længere står til at redde.

Omkring 89 pct. af den varme, som solens stråler sender ind til

jorden, er opsuget af verdenshavene, og effekten af de menne-

skeskabte klimaforandringer er i lang tid holdt nede af naturens

gratis serviceydelser. Men da havtemperaturerne er steget

betydeligt i de seneste år, kan det være et udtryk for, at

oceanerne har fået sværere ved at suge de store mængder

varme og CO

op, som de menneskelige aktiviteter forårsager.

Også skovenes økosystemer ser ud til at være ude af balance,

hvilket bl.a. er forårsaget af stigende temperaturer, skovfældning

til landbrug og energisektoren, byudvikling mv. Op imod 60 pct.

af CO

-udledningerne til atmosfæren er indtil nu blevet suget op i

havene og i skovene

, men på grund af de negative feedbacklo-

ops i klimakrisen, kan man ramme et tipping point, hvor det - der

engang var en positiv hjælper - forvandles til en negativ forstærk-

ning. I Amazonas regnskovene, der i 65 mio. år har været relativt

modstandsdygtige i forhold til klimaforandringer, ser det ud til, at

der nu frigives mere kulstof til atmosfæren end der opsuges.

Hvis vi ikke løser klimakrisen, kan det blive svært, om ikke

umuligt, at bringe Jordens økosystemer indenfor en sikker og

bæredygtig ramme. Det kræver, at vi hurtigt udskifter vores

fossile energiforbrug med vedvarende energikilder, der effektivt

kan nedbringe udledningen af de farlige drivhusgasser.

VI SPRÆNGER DE PLANETÆRE GRÆNSER

Seks ud af Jordens ni planetære grænser er overskredet.

Det

betyder, at vi på seks områder nu er nået ud over grænsen for,

hvad menneskets aktivitet “sikkert” kan tillade sig uden at

påvirke det globale økosystem negativt – med risiko for, at det

udløser dramatiske miljøændringer på kloden. Ud af de ni

FIGUR 10. CO2-UDLEDNING, FRA FOSSIL ENERGI OG

AREALANVENDELSE, 1850-2023, MIA. TON.

mia. tons CO

1850

1880 1900 1920 1940 1960 1980 2000 2022

Globale CO

-udledninger ialt

Heraf fossile brændsler

Heraf arealanvendelse

Kilde: Global Carbon Budget, 2023, Our-World-In-Data.org/co2-and-

greenhouse-gas-emissions

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Energirapport - Ren energi indenfor planetære grænser i 2040, fra Rådet for Grøn Omstilling

Kapitel 4

FIGUR 11. SEKS UD AF NI PLANETÆRE GRÆNSER ER OVERSKREDET

Allerede i 2009 identificerede 26 af klodens førende miljø- og klimaforskere,

herunder bl.a. den svenske professor Johan Rockström og den danske professor

Katherine Richardson, de røde linjer, som menneskelig aktivitet ikke må overskride,

hvis det globale økosystem fortsat kan trives. Grøn: Vi er inde for den sikre zone i

forhold til planetære grænser - det sikre handlerum. Orange-rød: Vi er qua

menneskelig aktivitet gået ud over det sikre handlerum og risikerer at ændre

drastisk ved jordens økosystem.

Klima

Strålingskra

Nye syntetiske og

giftige forbindelser

Biodiversitet

isk

- ntra

CO nce

tio

Nedbrydning af

ozonlaget

Fun

ktio

Arealanvendelse

Luftforurening med

partikler

ikr

Ferskvandsændringer

Biokemiske flows

Kilde: Azote for Stockholm Resilience Center baseret på analyse af Richardson m.fl. 2023

Kvæls

jor dbø

ug r, for

tig da

he m

ing

Fosfo

Forsuring af

havet

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Energirapport - Ren energi indenfor planetære grænser i 2040, fra Rådet for Grøn Omstilling

Landbrugets udledninger udgør globalt op mod en

fjerdedel af den samlede klimapåvirkning, og klimaet

kan ikke reddes uden, at disse også reduceres

betydeligt. Ligeledes skal andre erhverv med stort

klimaaftryk, såsom industrien, byggeriet og transpor-

ten dekarboniseres

FOSSIL ENERGI FORSTÆRKER

DE PLANETÆRE KRISER

Den omfattende udvinding, produktion og afbræn-

ding af olie, gas og kul er den drivende årsag bag de

fleste af de ni planetære kriser – dvs. klima,

biosfæren, luftforurening, biokemiske flows, nye

kemikalier, forsuring af havene og ozonlaget.

fossile brændsler står bag 90 pct. af verdens

-udledninger og omkring en fjerdedel af denne

absorberes af verdens have, sænker havenes pH

værdi og fører til forsuring af havene. Oveni kommer

de stigende havtemperaturer som følge af klimafor-

andringerne, som også har fossile brændsler som sin

hovedmotor. Og der skal fossil energi til at fremstille

kunstgødning, hvor en del siden siver ned i vandmil-

jøet, ledes ud i havene og fører til havdød, som vi

bl.a. har set det i Danmark.

Pesticider og kunstgødning er også fremstillet ved

brug af fossil energi. Anvendelsen af pesticider kan

måske frigøre op til 7-8 gange så meget N

O fra

jorden, og N

0 er en 300 gange så potent drivhusgas

som CO

Dette forskningsresultat er dog ikke

almindeligt anerkendt og bruges derfor ikke ved

rapporteringen af nationale klimaregnskaber. Mange

pesticider har også en lille film med mikroplast, der

er lavet fossile brændsler. Denne mikroplast ophobes

over tid i naturen. Fossile brændsler er dybt indlejret

i vores industrialiserede landbrug, og de har

negative spill-over effekter i forhold til flere af de

planetære kriser.

Biodiversitetskrisen på landjorden skyldes mange

forskellige faktorer, men den intense rovdrift på

naturen og landområderne, industrialisering af

landbruget og byernes vækst var ikke nået så vidt,

uden at menneskeheden havde hentet så store mæng-

der af fossil energi op fra naturens gamle kulstoflagre.

Enkelte forskere mener, at energi reelt burde

betegnes som den 10. planetære grænse.

Der er

absolutte fysiske grænser for, hvor meget fossil

energi, der kan udvindes og forbruges, hvis ikke

Jordens naturlige systemer skal bringes ud af

balance. Denne grænse er for længst overskredet, og

det er ikke alene i forhold til klimaet og de andre

planetære grænser.

I takt med at fossil energi udfases i energisektoren,

er det muligt, at olie- og gasselskaberne vil forsøge at

lave en sideforskydning for at afsætte deres varer til

den kemiske industri og plastindustrien. I dag går ca.

12 pct.

af det samlede olieforbrug i den petrokemiske

industri, men iflg. Det Internationale Energiagentur

(IEA) vil de fremover måske stå bag halvdelen af

verdens olieforbrug. 99 pct. af al plastik er lavet af

fossile brændsler, og de stigende mængder plast, der

ophobes i naturen, forstærker den planetære krise

ift. de syntetiske og giftige stoffer.

Hvis fremtidens plastproduktion baseres på fossile

brændsler, vil den fortsat overskride de planetære

grænser. Det gør den allerede i forhold til klimaet,

forsuring af havene, biodiversitet og luftforurening

med aerosoler.

Det er dog ikke umuligt at transformere plastindustri-

en, så den – næsten - kan bringes indenfor de

planetære grænser. Hvis forbruget nedsættes, mindst

75 pct. af al plastik recirkuleres, mere fremstilles

med bio-baserede stoffer, og den resterende del

fremstilles med CO

, vedvarende energi, vandkraft

eller atomkraft, vurderer nogle forskere, at plastik i

fremtiden kan holde sig indenfor måske otte af de ni

planetære grænser.

EUROPAS ENERGISYSTEM OPERERER

UDENFOR DE PLANETÆRE GRÆNSER

I EU kommer 68 pct. af det primære energiforbrug

stadig fra olie, gas og kul, mens atomkraft står for

knap 10 pct. og den vedvarende energi dækker 22

pct.

Sektor for sektor skal de fossile brændsler

udfases og erstattes af renere energikilder, samtidig

med at man sætter ekstra fart på den cirkulære

økonomi, udvikler biobaserede produkter og

stimulerer til adfærdsændringer, der kan begrænse

forbruget. Energieffektiviseringer og besparelser kan

mindske EU´s samlede fodaftryk og give en hurtig

klimaeffekt, men det er også vigtigt, hvordan vi

producerer energien.

Bioenergi udgør i dag cirka 10 pct. af EU-landenes

endelige energiforbrug, men den andel ventes at

være dobbelt så stor i 2030. Til den tid vil Europas

bioenergiproduktion have et globalt fodaftryk, der

cirka svarer til

to gange Tysklands areal.

Allerede i

dag opererer EU-landene på dette punkt udenfor de

planetære grænser, og især afbrændingen af fast

træbiomasse har givet anledning til bekymring. I EU

er regnes det stadig som en CO

-neutral energikilde,

og medlemslandene giver hvert år

milliarder af euro i

statsstøtte

til energiselskaber, der brænder træbio-

masse af. Europa-Parlamentet forsøgte i 2023 dog at

forbyde statsstøtte til afbrænding af træbiomasse,

men medlemslandene i Rådet afviste det – bl.a. med

støtte fra den danske regering. Det skete ud fra en

bekymring om, at det i givet fald vil føre til et øget

forbrug af fossile brændsler.

Uanset hvad vil en fortsæt vækst i afbrændingen af

træbiomasse bringe os endnu længere ud i den røde

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Energirapport - Ren energi indenfor planetære grænser i 2040, fra Rådet for Grøn Omstilling

Kapitel 4

zone i forhold til de planetære grænser. Forskningen

viser, at afbrændingen af træbiomasse fører til

stigende partikelforurening, den medfører afskovning

i Europa og i andre verdensdele og den har en

skadelig effekt ift. klimaet. Eller som en gruppe

forskere konkluderer: Fyring med træbiomasse vil i

Europa aldrig give en karbon gevinst, men vil i stedet

over tid akkumulere negative effekter, fordi bioenergi-

produktionen fanger mindre karbon end de skove, de

erstatter. “Selv under meget optimistiske antagelser,

vil nettogevinsterne næppe blive realiseret i dette

århundrede.”

Det europæiske forskningsråd har i en analyse

vurderet, at det kræver 50-100 gange så meget areal

at generere energi fra bioenergi som fra sol og vind.

Så alene ud fra en betragtning om arealanvendelse

er afbrænding af træbiomasse en meget ineffektiv

måde at producere energi på.

En analyse af den europæiske varmeforsyning viser,

at hvis man fortsætter

business as usual,

så opererer

vi i den røde zone langt udenfor de planetære

grænser. En storskala elektrificering med varmepum-

per og ren grøn strøm er iflg. forskerne den foreløbig

eneste absolut bæredygtige løsning, som kan bringe

os indenfor de planetære grænser. Man skal også

øge mængden af vindenergi på land og lægge mange

flere højspændingskabler for at bringe strømmen

hurtigere over de europæiske landegrænser.

”En analyse af den europæiske

varmeforsyning viser, at hvis man

fortsætter business as usual, så

opererer vi i den røde zone langt

udenfor de planetære grænser”

Anvender man derimod brint i varmeforsyningen, vil

det være 2-3 gange dyrere, og det vil sprænge flere

af planetære grænser, vurderer forskerne.

En anden forskningsanalyse af EU-landenes elforsy-

ning har vist, at hvis man fortsætter business as usual,

så overskrides flere af de planetære grænser. Hvis EU

skal opnå absolut bæredygtighed i elforsyningen,

anbefaler forskerne, at der laves ”en hurtig udbygning i

andelen af vedvarende energikilder så som vandkraft,

vind (onshore og offshore) solceller og koncentreret

solenergi” såvel som CO

-fangst på biomasseanlæg

(BECCS). BECCS kan give negative sideeffekter ift. bl.a.

biodiversitet, der skal adresseres.

Klimaeffekten er

dog meget usikker.

Se figur 12.

BECCS-anlæg fanger ikke 85-99 pct. af den CO

, der

udledes – som Energistyrelsen bl.a. regner med – for

tallet er snarere 65-75 pct. eller endnu lavere.

Skal

-FANGST PÅ TRÆ ER EN TVIVLSOM AFFÆRE

Mange tror, at CO

-fangst på biomasse-fyrede energian-

læg (forkortet til BECCS = Biomass Energy Carbon Capture

and Storage) trækker CO

ud af atmosfæren svarende til

den geologisk lagrede mængde CO

(dvs. ”Akkumuleret

geologisk lager v. BECCS”). Men det er en misforståelse: Det

er den afbrændte biomasse, der har trukket CO

ud af

atmosfæren – ikke BECCS-anlægget. Fysisk set flytter et

BECCS-anlæg kun et kulstof-/ CO

-lager bundet i biomas-

sen ned i et geologisk lager. Efter hidtidige erfaringer

medfører det typisk et tab til atmosfæren på op mod 30 %

af den CO

, der dannes ved forbrændingsprocessen, og

dertil kommer CO

udledninger fra transport af biomassen

frem til anlægget (dvs. ”Akkumulerede rest-udledninger

ved BECCS”).

Afbrænding af f.eks. træ i et BECCS-anlæg forhindrer dog

udledninger fra forrådnelse af det anvendte træ til

atmosfæren (dvs. ”Akkumulerede udledninger v. depone-

ring af træ i skov”). Først på det tidspunkt hvor CO

udled-

ninger fra forrådnelse af træ efterladt i skoven overstiger

rest-udledninger fra BECCS-processen, vil et BECCS-anlæg

formindske CO

-indholdet i atmosfæren. For et BECCS-

anlæg på Amager4-værket kan der gå knap 20 år, før det

leverer negative emissioner.

FIGUR 12. NEGATIVE UDLEDNINGER V. BECCS, AMAGER 4

Mio. ton CO

-5

2030 2035 2040 2045 2050 2055 2060 2065 2070 2075 2080

BECCS, geologisk lager, akkumuleret

Udledninger v. deponering træ i skov, akkumuleret

BECCS, rest-udledninger, akkumuleret

BECCS, negative udledninger, akkumuleret

Kilde: Rådet for grøn omstilling, egne beregninger

70% fangsteffektivitet & 5% tillæg for transport af træ

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Energirapport - Ren energi indenfor planetære grænser i 2040, fra Rådet for Grøn Omstilling

FIGUR 13. GLOBALT VANDFORBRUG, MIA. KUBIKMETER

Nuværende forbrug

Fremtidigt forbrug

Potentielt fremtidigt forbrug

Landbruget

står bag 70%

af verdens

vandforbrug

2.800

19-29

Kulminer

Fossile

kraftværker

Samlet

fossilt

forbrug

Solceller

(rengøring)

4-14

Olie- og

gas-

udvinding

Atomkraft

Elektrolyse

BECCS, DAC Maksimalt

og CO

- vandforbrug

fangst på

til rent

punktkilder energisystem

Landbrug

Kilde: Energy Transition Commission, 2021.

Systemisk analyse baseret bl.a. på IEA, Water-Energy Nexus, 2021; Meissner, The

impact of metal mining on global water stress and regional carrying capacity, 2021.

man samtidig medregne, hvor lang tid det tager at

genskabe det tabte lager i skovene, er det højest

tvivlsomt, at BECCS kan skaleres globalt.

FORSKELLIGE NATUREFFEKTER VED

ALTERNATIVE ENERGIKILDER

De rene vedvarende energikilder som sol og vind,

hvor man ikke behøver at installere nye energikræ-

vende CO

-støvsugere for enden af skorstenen, bliver

afgørende for at bringe vores samfund indenfor de

planetære grænser. Men selv i forhold til sol- og

vindenergi er der udfordringer, som skal løses. De har

meget store positive effekter ift. klima, forsuring af

havene, luftforurening og ozonlaget. Men deres

fodaftryk på arealanvendelsen er mangefold lavere

end f.eks. bioenergi, og de vil lægge ekstra beslag på

landareal og måske udfordre biodiversiteten. Det

sidste kan dog imødegås ved indtænke naturhensyn

og biodiversitet ved nye anlæg af solcelleparker og

vindturbiner, og ved at udtage endnu større arealer

fra det industrielle landbrug og investere i meget

mere skov og vild natur.

Solcelleanlæg har vist sig mange steder at føre til øget

biodiversitet, og det er tydeligt, når landbrugsarealer

– som tidligere har været dyrket intensivt og været

sprøjtet – tages ud af produktion for at give plads til

solcelleanlæg.

Vindturbiner er mindre pladskræven-

de, men har en række udfordringer ift. fugle og

flagermus, der kan blive dræbt af vingerne, og her

skal der i givet fald laves afbødende foranstaltninger.

Arealforbruget til solcelleanlæg på bar mark er typisk

mellem 12,6-19 m2 pr MWh, vandkraftanlæg bruger

14 m2 pr. MWh og en vindturbine på land lægger

fysisk beslag på 0,4 m2 pr. MWh, men på grund af

afstandskrav mv. vil det typisk være mellem 8-99 m2

pr. MWh. Atomkraft fylder 0,3 m2 pr. MWh og lægger

dermed beslag på et mindre areal, men der er

betydelige udfordringer i forhold til radioaktivt affald.

I de første forskningsstudier om de planetære

grænser var radioaktivt affald ikke nævnt, men i den

seneste analyse fra den internationale forsknings-

gruppe ledet af Katherine Richardson m.fl. er

radioaktivt affald inkluderet i kategorien nye

syntetiske og giftige stoffer.

I forhold til vandforbruget er sol- og vindenergi klart

de bedste løsninger, hvorimod elektrolyse til brint-

fremstilling har et flere gange større vandforbrug.

-fangst på biomasse og andre punktkilder klarer

sig dårligere end selv fossile brændsler.

Se figur 13.

KLIMAKRISEN FORVÆRRER

FLERE PLANETÆRE KRISER

Klimakrisen er en stor risikomultiplikator, der påvirker

flere af de planetære grænser. Eksempelvis vil

klimaforandringer med højere temperaturer, mere tørke

og ændringer i nedbørsforhold øge presset på

biodiversiteten i forhold til levesteder for planter og

dyrearter. Ved to graders temperaturstigning kan op

imod 10 pct. af alle arter på jorden være truet af

udryddelse, så der er ingen større trussel mod

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Energirapport - Ren energi indenfor planetære grænser i 2040, fra Rådet for Grøn Omstilling

Kapitel 4

mer. I den grønne omstilling af energisek-

toren er der mange dilemmaer – eller

såkaldt

wicked problems

– men hvis ikke

vi løser klimakrisen og frigør os fra de

fossile brændsler, ser det sort ud for

biodiversiteten.

Fortsat udledning af drivhusgasser på et

højt niveau vil medføre yderligere forsuring

og opvarmning af havene. Klimaforandrin-

gerne kan føre til mangel på mad og vand,

tab af arbejdspladser, forværret sundhed,

nedsat levestandard og historisk store

migrationsbølger. Det er blot nogle af de

menneskelige omkostninger, som

klimaforandringerne fører med sig.

Gang på gang har vi hørt førende

eksperter og organisationer komme med

alarmerende advarsler og klare opfordrin-

ger til verdenssamfundet om at skrue

gevaldigt op for tempoet i omstillingen,

men indtil nu går det den stik modsatte

retning. Meldingen fra det internationale

klimapanel, IPCC, er ellers klokkeklar:

“Uden øjeblikkelige og dybe reduktioner

på tværs af alle sektorer, vil det være

uden for rækkevidde at begrænse de

globale temperaturstigninger til 1,5C.”

IPCC betegner de næste få år som

“kritiske” for, om vi undgår en klimakata-

strofe med vidtrækkende negative

konsekvenser for hele jorden.

biodiversiteten på land og i havene end

netop klimaforandringerne. Og dermed

også de fossile brændsler.

I det lys kan det virke paradoksalt, hvis

man af hensyn til risikoen for f.eks.

markmus eller flagermus nogle gange

blokerer for opstilling af nye vindmøller –

der kan fjerne de fossile brændsler,

minimere luftforureningen og gøre noget

reelt ved klimaforandringerne. Det er

vigtigt at sikre naturhensyn, men i stedet

for at fokusere på konkrete lokale tab og

miljørisici, bør man fastholde et helheds-

syn og kigge på arternes samlede

livsbetingelser og sikre robuste økosyste-

FIGUR 14. RISICI FOR ENERGISYSTEMET SOM FØLGE AF KLIMAFORANDRINGER

Hedebølger

Faldende

nedbør

Tørke

Skovbrande

Oversvømmelser

Ekstremt vejr

(hagl, storm)

Stigende elforbrug grundet

energiomstilling (mobilitet, varme,

industri…)

Mangel på

teknologi til resilient

energiinfrastruktur

Begrænset

kapacitet for resilient

vandforsyning

Mangelfuld

kraftværksdesign

Øget energi-

efterspørgsel til

køling

Øget behov for

afsaltning

Mindre kapacitet

i elnet og

transformere

Skader på energi-

infrastruktur

Mindre strøm

fra vandkraft

Mindre termisk

varme-

produktion

Øget

energiefterspørgsel

Flere nedbrud i

elnettet

Beskadigelse af

VE-anlæg

Risiko for energiafbrydelser grundet skader på elnet

og energilagring efter oversvømmelser ved kyst eller

Risiko for elnedbrud grundet varme eller tørke på

energiproduktion og spidsbelastning

Energiefterspørgsel

Klima-relaterede risici

Ikke-klimarelaterede risici

Transmission og distributionsnet

Direkte eller indirekte påvirkning

Større klimarisici

Energiproduktion og konvertering

Udsatte undersystemer

Kilde: Energy Transition Commission og EEA, 2024.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Energirapport - Ren energi indenfor planetære grænser i 2040, fra Rådet for Grøn Omstilling

REGNINGEN FOR IKKE

HANDLING VOKSER

ÅR FOR ÅR

I takt med temperaturstigningerne kan

det europæiske energisystem blive sat på

en række nye prøver. Den store spidsbe-

lastning i store dele af Europa kan gå fra

vintre til somre, fra opvarmning fra

afkøling. Infrastrukturen skal være robust,

så den kan modstå oversvømmelser,

erosion, vilde skovbrande mv. Vi skal have

flere energikilder at trække på, opbygge

større energilagre og have stærkere

netforbindelser over EU-landenes

grænser. EU-landene skal i tørkeperioder

med lavvande i floderne kunne håndtere

afbrydelser i atomkraftværker eller

pludselige fald i vandkraften, så der ikke

opstår lange elafbrydelser, der vil ramme

anden kritisk offentlig infrastruktur. Større

klimarobusthed bliver en faktor, man er

nødt til at tage højde for ved den næste

bølge af investeringer i kritisk infrastruk-

tur, nye transmissions- og distributions-

net, vindmøller, solcelleanlæg, jordvarme-

anlæg mv.

Se figur 14.

Forlænger vi den fossile vej og reducerer

vi ikke udledningen af drivhusgasser

hurtigt nok, kan det udløse klimatiske

tipping points, hvor menneskeheden ikke

længere er herre over sin egen fremtid.

FIGUR 15. GLOBALT CO2-BUDGET, I FORSKELLIGE SCENARIE

Resterende CO2-budget, case

Basisår

Estimeret restbudget ift. basisår

(GtCO

)

Sandsynlighed for at overskride kli-

maets globale temperaturgrænse

1,5 °C fra AR6 WG1

+ AR6 scenarier

+ Opdateret klimaestimat

1,7 °C fra AR6 WG1

+ AR6 scenarier

+ Opdateret klimaestimat

2 °C fra AR6 WG1

+ AR6 scenarier

+ Opdateret klimaestimat

2020

2024

2020

2024

2020

2024

17%

900

750

450

1450

1300

1000

2300

2200

1900

33%

650

500

300

1050

950

700

1700

1650

1400

50%

500

400

200

850

750

550

1350

1300

1100

67%

400

300

150

700

600

450

1150

1100

900

83%

300

200

100

550

500

350

900

750

Kilde: Forster, Piers M. m.fl., Indicators of Global Climate Change 2023, opdateret 5. Juni 2024

fire år siden, og årsagen er, at menneske-

heden i stedet for at reducere udledninger-

ne, har øget dem. Det betyder bare, at vi

nu har ekstremt travlt med at ændre kurs.

Skal budgettet fordeles ens til hver enkelt

af verdens næsten 8,2 mia. indbyggere,

kan hvert enkelt individ i resten af dette

århundrede kun udlede 24,4 ton CO

Med en uændret adfærd går verdens

befolkning allerede gennem loftet i 2029.

Det kræver en voldsom opbremsning at

ændre kurs inden.

Reelt bør det gå endnu hurtigere for os

som danskere. Hvis vi skal tage ansvaret

for vores historiske CO

-udledninger, har

vi allerede opbrugt vores fair andel for

flere år siden. Men hvad betyder det, hvis

vi i stedet ønsker at bevare vores

nuværende andel af de globale CO

-ud-

ledninger, dvs. cirka 0,08 pct. af de

samlede udledninger? I givet fald vil

Danmarks restbudget allerede være

opbrugt i 2029, hvis vi fra nu af sænker

vores udledninger lineært i en reduktions-

sti frem mod nettonul samfundet i 2045.

I dette regnestykke er dog ikke medregnet

de 20 mio. tons CO

, der i øjeblikket

kommer fra afbrænding af biomasse, og

de cirka 4 mio. tons CO

fra de brændsler,

der fyldes i tanken på de udgående

VORES CO

-BUDGET

SLIPPER SNART OP

Handlerummet er blevet markant

indskrænket i løbet af de sidste få år, og

vi er ved at nå ned på en kritisk grænse. I

2023 blev der globalt udledt 55 mia. ton

drivhusgasser - 40,7 mia. ton var CO

Alene CO

-udledningerne fra det fossile

energisystem nåede op på 36,8 milliarder

ton, hvilket er en stigning på 1,1 pct. i

forhold til året inden, viser rapporten

Global Carbon Budget,

der er udarbejdet

af en række førende internationale

forskningsinstitutioner.

De har også regnet på, hvor stort verdens

resterende CO

-budget er. Hvis vi med 50

pct. sandsynlighed skal holde os sikkert

indenfor 1,5 graders målet, var der ved

indgangen til 2024 kun et globalt

-budget tilbage på 200 mia. ton CO

viser den seneste opgørelse.

Se figur 15.

Vores resterende CO

-budget er reelt halvt

så stort som da man gjorde tallene op for

Danmarks rest

-budget vil

være opbrugt i maj

2027, hvis vi også

tager ansvar for

afbrændingen af fast

træbiomasse og

vores internationale

transport. Hvis man

tager udgangspunkt

i danskernes

forbrugsbaserede

aftryk, er Danmarks

restbudget allerede

opbrugt i 2026.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Energirapport - Ren energi indenfor planetære grænser i 2040, fra Rådet for Grøn Omstilling

Kapitel 4

DET SKÆVE FORHOLD MELLEM

NORD OG SYD

Det er i høj grad det globale nord,

som bærer ansvaret for den klimakri-

se og de planetære ubalancer, som

Jorden i dag befinder sig. Den

anerkendte forsker, Jason Hickel, har

regnet på, hvilke lande der samlet set

og siden 1850 har udledt flest drivhus-

gasser - inklusive de sidste 55 års

forbrugsbaserede CO

-udledninger.

Beregningen viser, at USA alene er

ansvarlig for 40 pct. af de globale

-emissioner. EU og Storbritannien

er tilsammen ansvarlige for 29 pct.

Sammen med Europa, Canada,

Australien, New Zealand, Israel og

Japan er det globale nord som

gruppe ansvarlig for 92 procent af

klimakrisen, mens det globale syd blot

har ansvaret for 8 pct.

Det globale nords ansvar for klimakri-

sen afspejler sig også i en klar

skævvridning i forhold til udledningen

af drivhusgasser i dag. Ifølge

IPCC

det i dag omkring 35 pct. af verdens

befolkning, som lever i lande, hvor

hver indbygger udleder over ni ton

om året. Langt de fleste af de

lande er på den nordlige halvkugle.

Omvendt bor 41 pct. af verdens

befolkning i lande, hvor klimaaftrykket

pr indbygger ligger under tre ton CO

om året. Og langt hovedparten af de

lande ligger på den sydlige halvkugle

– i Afrika, Asien og Latinamerika.

internationale fly- og skibsrejser fra Danmark. Hvis disse udlednin-

ger regnes med, vil vores restbudget i en lineær reduktionssti være

opbrugt allerede i maj 2027.

Tallene understreger, hvor meget det haster med at få nedbragt de

danske udledninger af drivhusgasser. Der er ikke længere en

hockeystav at tage fat om. Der er brug for substantielle og hurtige

adfærdsændringer i produktion og forbrug i de næste få år. Det er

for sent, hvis man venter til engang i 2030´erne på, at der opstår

et eventuelt gennembrud indenfor CO

-fangst, eller at man gennem

øget skovrejsning fra slutningen af 2030´erne kan suge noget af

den CO

ud af atmosfæren, der i 2010´erne og 2020´erne er

sendt ud i atmosfæren fra afbrænding af fast træbiomasse. Der

skal handles nu og hurtigt, hvis vi skal holde os indenfor eller tæt

på 1,5 grader.

Hvis man derimod satser på, at det går an at holde sig under 1,7

graders temperaturstigning, er det globale karbon restbudget 550

mia. ton CO

. Ved 2 grader inden udgangen af det 21. århundrede er

restbudgettet 1100 mia. ton. Selv hvis man politisk finder det

opportunt at slække på indsatsen på denne måde, er der ikke

mange år at løbe på. Hvis Danmark skal tage ansvar for sine

udledninger fra afbrænding af biomasse og bunkring til international

transport, vil vores budget i 1,7 graders rammen slippe op i sensom-

meren 2033.

Hver 0,1 grads temperaturstigning tæller, og da vi ikke bare kan

antage, at alle lande lever op til deres løfter og forpligtelser, bør

Danmark for en sikkerheds skyld hellere operere med en vis margen.

Det vil derfor være rettidig omhu at sætte ekstra fart på omstillingen

væk fra fossile brændsler. Tiden er ekstremt knap, og det tager tid at

iværksætte og implementere nye grønne reformer.

FN´s miljøorganisation, der gør status over verdens klimapolitik i

sin årlige

Gap Emissions Report

anbefaler, at vi fra 2024 og

fremefter mindst reducerer vores udledning af drivhusgasser med

8,7 pct. hvert eneste år.

Hvis hele verden gør det, kan vi stadig

med – 50 pct. sandsynlighed holde os indenfor Paris-målet om

maksimale temperaturstigninger på 1,5 grader. Men de 8,7 pct. er

ikke relative reduktioner. Det er absolutte reduktioner af drivhus-

gasserne. Så selv om lande eller virksomheder vokser økonomisk,

skal de stadig sænke mængden af drivhusgasser i absolutte tal.

Dette er ikke en let øvelse. Under Covid-krisen, hvor mange landes

økonomier lukkede ned i flere måneder, lykkedes det f.eks. kun at

reducere de globale udledninger med 4,7 pct. i 2020 sammenlig-

net med året forinden.

Nogle lande vil ikke leve op til UNEP´s anbefalinger. En række

udviklingslande håber på at få højere økonomisk vækst og at nyde

godt af et større energiforbrug i de kommende år. Det er kun fair og

rimeligt, så flere mennesker kan trækkes ud af fattigdom. Omvendt

bør de rige nordvesteuropæiske og nordamerikanske samfund – der

historisk og samlet set har stået for de største udledninger – også

trække en større del af det samlede læs.

Se tekstboks og figur 16.

FIGUR 16. ANSVAR FOR KLIMA-

SAMMENBRUD, HISTORISK.

USA (40%)

EU-28

(29%)

Rest of Europe

(13%)

Rest of Global

North (10%)

Global south (8%)

VI SKAL TILBAGE PÅ SPORET OG I FRONT

Danmark har de rette forudsætninger for at blive en rollemodel for

resten af Europa og vise, hvordan man griber det an. Vi har en

række globale grønne frontløbervirksomheder, der kan levere de

Kilde: Hickel, J, Quantifying national responsibility for

climate breakdown: an equality-based attribution

approach for carbon dioxide emissions in excess of

the planetary boundary, The Lancet, Volume 4, ISSUE

9, e399-e404, September 2020

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Energirapport - Ren energi indenfor planetære grænser i 2040, fra Rådet for Grøn Omstilling

FIGUR 17. FORBRUGSBASEREDE UDLEDNINGER – I DANMARK OG FRA

IMPORTEREDE VARER, MIO. TONS CO

klima- og ressourceaftryk, men det er ikke

umuligt. Se tekstboks:

Danmark har et lovmæssigt klimamål for

2030 om at nå 70 procents reduktion for

vores nationale udledning af drivhusgas-

ser, og regeringen vil bringe Danmarks

udledninger ned til nettonul senest i

2045, og sikre 110 pct. reduktioner i

2050. Disse politiske hensigtserklæringer

er dog endnu ikke skrevet ind i klimalo-

ven. Klimarådet har anbefalet, at disse

mål indskrives i klimaloven, og at

Danmark tager ansvar for sin andel af

energien til international fly- og skibs-

transport. Et klart og lovfast styringsmål

er et vigtigt instrument, og det bør følges

op af et klart reduktionsmål for henholds-

vis 2035 og 2040. Senest i 2025 skal der

opstilles et mål for 2035, og det er vigtigt

at fastholde et højt ambitionsniveau.

Indtil nu har politikerne har haft svært

ved at nå de fastsatte mål, selv om der er

gennemført mange grønne reformpakker.

Men de store og svære beslutninger er

ofte udskudt til senere. Der sælges stadig

mange nye fossilbiler og gasfyr, antallet af

flyrejser stiger fortsat, og politikerne har

tilladt mere udvinding af olie og gas i

Nordsøen, selv om det bidrager til at

forstærke klimakrisen. Samtidig kniber

det ofte med at sikre en hurtig implemen-

tering, selv om det er afgørende for at nå i

mål. I industrien er der indført en

-afgift, der stiger til 1125 kr. pr. tons i

2030, men i transporten er udledninger-

ne steget, og i landbruget kniber det med

at få nedbragt udledningerne.

Transportsektoren står i dag bag 28 pct.

af Danmarks totale udledninger, og

sektoren kan få en stigende andel, fordi

andre sektorer reducerer deres klimabe-

lastning. I 2030 kan transporten i

Danmark stå bag omkring 35 pct. Og det

endda uden at medtage de drivhusgas-

ser, der udledes fra Danmarks internatio-

nale transport med fly og skibe.

Landbrugssektoren inkl. lavbundsjorder

udleder i dag omkring 14 mio. tons CO

om året og står dermed for mere end en

tredjedel af Danmarks samlede udlednin-

ger af drivhusgasser. Udledningerne fra

landbrug, skov, gartneri og fiskeri

forventes at udgøre hele 45 procent af

vores klimaaftryk i 2030 – fordi landbru-

get ikke som i andre sektorer i dansk

erhvervsliv har fremlagt en klar og

120

100

Mio. ton CO

160

140

Indeks (1990 = 100)

120

100

Udenlandske udledninger

Udenlandske udledninger (1990-100)

Kilde: Energistyrelsen, Global Afrapportering 2024: Klimaaftrykket fra forbrug. Baggrundsnotat nr. 1

nye klimavenlige og energieffektive løsnin-

ger, verden har brug for. I 2023 eksporte-

rede de energi- og miljøteknologier for

over 87 mia. kr., og flere af dem er store

spillere på det globale marked. De har har

udsigt til kraftig vækst i de kommende år i

takt med, at flere og flere lande får travlt

med at nedbringe deres udledning af

drivhusgasser og omstille til grønne og

energieffektive teknologier.

Det er også vigtigt, at Danmark leder med

eksemplets magt. I mange år har vi

kunnet bryste os af at være en grøn

frontløbernation, og vi har i flere år ligget i

toppen af globale grønne ranglister som

bl.a. Yale universitetets Environmental

Performance Index. Men i 2024 er

Danmark faldet ned på en beskeden 10.

plads i Yales rangliste, fordi andre

nationer har sat mere ambitiøse mål og

løber hurtigere, end vi gør.

Danmark lever allerede langt hinsides de

planetære grænser. Vores forbrugsbase-

rede udledninger af drivhusgasser er

mellem 11 og 13 tons per dansker om

året.

Det betyder med andre ord, at

vores CO

restbudget reelt løber ud

allerede i begyndelsen af 2026. En

stigende del af udledningerne knytter sig

til import af varer fra udlandet og den

indlejrede energi i de importerede varer.

Se figur 17.

1990

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

Danske udledninger

Danske udledninger (1990-100)

Hvis alle i verden levede som vi danskere,

vil det kræve 4,2 jordkloder. Og hver

dansker har et materialeforbrug på

25,3

tons om året,

og det er godt 11 tons mere

end gennemsnittet af EU-borgere. Det

danske materialeforbrug er steget med

14 pct. i det sidste årti. Især vores forbrug

af biomasse, men også vores forbrug af

fossil energi og ikke-metalliske mineraler

– bl.a. sand og grus – ligger væsentligt

over EU-gennemsnittet.

Danmarks indlejrede energiforbrug er

historisk højt, fordi vi har et af de højeste

fodaftryk blandt EU-landene, og som

nation opererer vi langt hinsides de

planetære grænser. Danmark ligger i

toppen af EU-landene målt på CO

-aftryk

pr indbygger, kun overgået af Luxem-

bourg.

Se figur 18.

Det ser man f.eks. i byggeri og anlæg, der

står bag 31 pct. af Danmarks samlede

materialeforbrug og tegner sig for omkring

30 pct. af det samlede danske klimaaf-

tryk. To tredjedele af byggeriets samlede

klimaaftryk stammer fra energiforbrug, og

den sidste tredjedel er det såkaldt

indlejrede CO

-klimaaftryk fra alle de

ressourcer og materialer, som produceres

til og bruges i byggeriet. I sidste ende er

det meste indlejret energi, som er brugt til

at fremstille materialerne. Det er en stor

udfordring at nedbringe byggeriets

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Energirapport - Ren energi indenfor planetære grænser i 2040, fra Rådet for Grøn Omstilling

Kapitel 4

HVOR MEGET OG HVAD

KAN VI BYGGE?

Kigger man på gennemsnittet for en

dansk bygnings klimaaftryk er det i

dag 9,6 kg CO

pr. m² pr. år, baseret

på medianen for CO

-udledning af

dansk byggeri over en 50-årig

periode. Hvis nyt byggeri i Danmark

skal holde sig inden for FN´s Parisaf-

tale, skal udledningen reduceres til

0,3 kg CO

pr.m2 pr. år i 2030. Det

fremgår af det såkaldte Reduction

Roadmap, som er udviklet i et

tværfagligt samarbejde mellem

rådgiverne EFFEKT, CEBRA og MOE og

en række af Danmarks førende

forskere i byggeri og klima (herun-

der Steffen Petersen fra Aarhus

Universitet, Harpa Birgisdottir fra

Aalborg Universitet, Morten Ryberg

fra DTU og Morten Birkved fra

Syddansk Universitet). Det er muligt

at nå så langt ned i nye byggerier,

men ofte vil det være bedre for

klimaet slet ikke at bygge nyt, men

blot at transformere og energireno-

vere den gamle bygningsmasse.

realistisk plan for klimareduktioner. Udled-

ningerne stammer i høj grad fra kød- og

mælkeproduktionen.

Den seneste klimafremskrivning fra

foråret 2024 viste, at man på papiret er

på vej til at indfri klimalovens mål for

2025- og 2030. Den såkaldte reduktions-

manko, som er det, der skønnes at

mangle i 2030 for at indfri 70-procents-

målet, ligger på 1,5 mio. ton CO

e og

2025-målet på 50-54 pct. reduktion

ventes opfyldt med en reduktion på ca.

55,5 pct. Vi er altså tæt på den politisk

fastsatte målstreg.

Sidste år lå reduktionsmankoen stadig på

5,4 mio. ton CO

e. Reduktionen i den nye

fremskrivning, der er bragt ned på ca. 1,5

mio. ton CO

e er ikke hentet ved, at man

har gennemført store klimapolitiske

beslutninger og tiltag. Samlet set er 2,3

mio. ton af de forventede reduktioner

kommet, fordi træernes klimaeffekt

fremskrives på en ny måde. Desuden er

der nye beregninger for lavbundsjordene,

der ventes at udlede 1,9 mio. ton mindre

de kommende år end ved 2023-frem-

skrivningen. Ikke fordi de aktivt er blevet

vådlagt, men fordi kulstofindholdet på

store arealer er gasset hurtigere af end

hidtil forventet, så de nu ligger under den

nedre rapporteringsgrænse på 6 %.

Dertil er en stor del af de reduktioner, vi

har brug for de kommende år, lagt an på

teknologier og beregninger, hvis reelle

effekt endnu er usikker. Her er det særligt

-fangst, som må siges at være en

ubekendt faktor. Man regner med at skulle

fange 3,2 mio. ton. Fra 2030, men der er

stadig en del usikkerhed forbundet med,

om det lykkes. Ved det seneste NECCS-ud-

bud måtte man lave en nedjustering fra

0,5 mio. ton biogen CO

til blot

160.350

ton,

som forventes lagret fra 2026.

Der er fortsat betydelig usikkerhed om

udledningerne fra lavbundsjordene, og

nye tal kan gå den anden vej, hvilket taler

for, at det vil klogt at operere med en vis

sikkerhedsafstand til klimamålet.

I den grønne trepartsaftale for landbruget

vil man først at løfte CO

-afgiften op på

750 kr/ton i 2035 og oveni give et

klækkelig bundfradrag på 60 pct. Det gør,

at landbruget ikke kommer til at trække

så stor del af læsset i klimapolitikken som

andre erhverv. Man håber dog, at

landbruget - gennem investeringer i nye

teknologier, nye staldanlæg, fodertilsæt-

ningsstoffer og biokul fremstillet via

pyrolyse – frem mod 2030 kan reducere

sine udledninger med 1,8 mio. ton i 2030

stigende til 3,3 mio. ton i 2035.

Politikerne vil give hele 10 mia. kr. i støtte

til pyrolyse, men det må stadig betragtes

som en uafprøvet teknologi med usikre

klimaeffekter. Og desuden er der

potentielt negative sundhedsmæssige

konsekvenser. Risikoen er, at man

brænder mange skattekroner af på en

teknologi, der – hvis man bruger træ eller

FIGUR 18. EU-LANDENES FORBRUGSAFTRYK

Da bou

nm rg

Ma rk

Ty Irla a

sk nd

Cy land

Lit ern

Ita en

or Est lien

bi la

ta nd

Sv nie

e n

Be rige

Øs ien

Po tr

r ig

Fr tuga

an l

Fin krig

Un and

Le arn

tla

Sp n

Slo an d

ve ien

Gr Tj nie

æ ek n

ke kie

Kr lan

oa d

tie

Bu Po n

Ru lga len

m rie

Slo ni n

va en

kie

Kilde: JPC (2022)

Ton CO

per indbygger

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Energirapport - Ren energi indenfor planetære grænser i 2040, fra Rådet for Grøn Omstilling

FIGUR 19. UDLEDNING AF DRIVHUSGASSER FRA DANSK ØKONOMI,

1000 TONS

130.000

110.000

90.000

70.000

50.000

30.000

10.000

1990

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

DK-udledning korrigeret for

tidsvægtet klimapåvirkning

ved afbrænding af træ

Klimarådet har foreslået en metode

til at kvantificere klimapåvirkningen

fra træ-energi, hvor tallene bag

diskonteres over 100 år. Det fører til

en emissionsfaktor på knap 45 kg

/GJ – eller ca. 42 % af kul og 68

% af naturgas – alle tal inkl.

opstrøms-emissioner til udvinding,

processering og transport af

brændslet til forbrugssted. Lægges

denne emissionsfaktor til grund er

den samlede klimapåvirkning fra

dansk forbrug af træ til energi nu

ca. 5,8 mio. ton. Der er dog langt fra

videnskabelig enighed om

klimapåvirkningen af træ-energi

eller metoder til at beregne den. Ea

Energianalyse har i denne rapport

taget udgangspunkt i et konserva-

tivt estimat, hvor den tidsvægtede

klimaeffekt ved afbrænding af

biomasse er ca. 4 mio. ton. Hvis

man anvender en diskontering over

20 år, er den negative klimaeffekt

ved afbrænding af træbiomasse en

del højere.

Drivhusgasser i alt, inkl. CO

fra afbrænding af biomasse

Heraf: International transport foretaget af danske skibe, fly og køretøjer

Kuldioxid (CO

) fra afbrænding af biomasse

Kilde: Rådet for Grøn Omstilling, 2024. Egne beregninger på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

afgasset biomasse som

feedstock

- først

leverer reelle klimagevinster om 30-40 år,

hvis naturlig kulstoflagring ved den

anvendte biomasse modregnes.

Regeringen har tilsyneladende overset,

at EU Kommissionen ventes at foretage

en sådan modregning. Pyrolyse på

energiafgrøder og halm kan godt give en

hurtigere klimaeffekt, men der er

begrænsede bioressourcer til rådighed,

og der er grænser for, hvor meget

teknologien kan skaleres.

teknologi,

der i værste fald kan forsinke

udfasningen af de fossile brændsler. De

store statslige støttebeløb til CO

-fangst

og -lagring kunne alternativt bruges til

investere i de grønne energiløsninger,

som kunne sikre en hurtigere udfasning

af de fossile brændsler og træ.

Det er muligt, at CO

-fangst i løbet af

2030´erne kan komme til at spille en vis

rolle på områder, som bl.a. cementproduk-

tion, hvor det kan blive svært at nå en 100

pct. dekarbonisering. Men i de næste 5-10

år kan Danmark opnå større klimaeffekter

ved at målrettet at investere i en langt

hurtigere skalering med sol, vind, batterier

og varmepumper samt nye klimavenlige

fødevarer. Og udfordringen er stor.

Danmark er stadig dybt afhængig af

fossile brændsler i vores energisystem,

hvor olie, naturgas og kul knap 53 pct. af

Danmarks bruttoenergiforbrug, og de er

hovedmotoren bag de nationale udlednin-

ger af drivhusgasser. Selv om vi har fået

meget mere vedvarende energi, udgør

biomasseafbrænding omkring 2/3 af den

samlede produktion af vedvarende energi.

Og sol- og vindenergi dækker kun cirka 10

pct. af Danmarks bruttoenergiforbrug

– hvis man medregner den energi, der

fyldes på skibe og fly i Danmark. Det viser,

at Danmark stadig hænger fast i forbræn-

dingssamfundet. Vores forbrug af

biomasse til energi er mere end fire

gange større end i 1995, og især skovflis

og træpiller fylder. En medvirkende årsag

til den eksplosive udvikling er, at der i

flere år er givet statsstøtte til kraftværker,

der brænder træer og halm af for at

konvertere det til elektricitet.

Straksudledningerne fra afbrændingen af

biomasse tælles kun med i Danmarks

nationale klimaregnskab for træ fældet i

Danmark. Det sker i det såkaldte

LULUCF-regnskab, der indgår 1:1 i det

samlede klimaregnskab. LULUCF-regnska-

bet udskiller dog ikke det CO

og kulstof-

tab i skovene, som afbrænding af træ

fører til. Over halvdelen af træ-energifor-

bruget importeres, og det belaster

LULUCF- og klimaregnskaber i oprindel-

seslandene. Straks-udledningerne fra

afbrænding af biomasse i Danmark er

over 20 mio. tons CO

om året, men netto

er klimapåvirkningen væsentlig lavere,

fordi noget af biomasse alternativt hurtigt

ville rådne og udlede CO

. Træenergifor-

bruget har den højeste klimapåvirkning,

TEKNOLOGIVALG OG

STRUKTUREL OMSTILLING

I Danmark bruges allerede betydelige

statslige midler på at fremme grønne

teknologier. Mest markant er i forhold til

-fangst, som er gjort til af hovedsøjler-

ne i dansk klima- og energipolitik. Der er

bevilget over 38 mia. kr. frem til 2040 for

at skalere denne teknologi op og treparts-

aftalen lægger op til at give 10 mia. til

pyrolyse/biokul. Men fangsten på

industrielle punktkilder er ikke så effektiv,

fordi de reelle fangstrater stadig ligger

væsentlig under det forventede. Det er en

både

dyr og meget energikrævende

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Energirapport - Ren energi indenfor planetære grænser i 2040, fra Rådet for Grøn Omstilling

Kapitel 4

KILDE

EEA, European Climate Risk Assessment, EEA Report No 1/2024, 11.

Marts 2024.

IPCC; Sixth Assessment Report, The physical science basis,

technical summary. 2021.

Elhacham, E. m.fl. Global human-made mass exceeds all living

biomass, Nature 588, 442–444 (2020).

Richardson, K. m.fl., Earth beyond six of nine planetary

boundaries.Science Advances 9, eadh 2458, 2023.

Global Carbon Budget 2023; https://essd.copernicus.org/

articles/15/5301/2023/#section3

Gatti, L.V. m.fl. Amazonia as a carbon source linked to

deforestation and climate change. Nature 595, 388–393, 2021.

Mowbray, S., Beyond climate: Oil, gas and coal are destabilizing

all 9 planetary boundaries, Mongabay, 14. november 2023.

https://news.mongabay.com/2023/11/beyond-clima-

te-oil-gas-and-coal-are-destabilizing-all-9-planetary-boun-

daries/

Spokas, K., & Wang, D. Stimulation of nitrous oxide production

resulted from soil fumigation with chloropicrin. Atmospheric

Environment, 37(25), 3501-3507, 2003. Casazza, M. m.fl, The Tenth

Planetary Boundary: To What Extent Energy Constraints Matter,

Journal of Environmental Accounting and Management, 4 (4),

2016, 399-411, Februar 2017.

Bachmann, M. m.fl., Towards circular plastics within planetary

boundaries, Nature Sustainability, Vol. 6, maj 2023.

10. Energy Institute - Statistical Review of World Energy, 2024.

11. Bumsuk Seo et al, Bioenergy in Europe is unlikely to make a

timely contribution to climate change targets, Environmental

Research Lett. 19, 8 marts 2024.

12. EASAC, Forest bioenergy update: BECCS and its role in

integrated assessment models, februar 2022.

13. Weidner, T. & Guillén-Gosálbez, G., Planetary boundaries

assessment of deep decarbonization options for the building

heating in the European Union, Energy Conversion and

Management, Vol. 278, 15. Februar 2023.

14. Stranddorf, L.K. m.fl., Evaluation of life cycle impacts of European

electricity generation in relation to the Planetary Boundaries,

Sustainable Production and Consumption, 39, 414-424, 2023.

15. Jacobson, Mark Z, No Miracles Needed, 2023. Han vurderer, at

gennemsnitlige effektivitet på årsbasis er mellem 20-80 pct.

16. Romm Joseph, Why scaling bioenergy and bioenergy with

carbon capture and storage (BECCS) is impractical and would

speed up global warming, A University of Pennsylvania Center

for Science, Sustainability, and the Media White Paper,

November 2023. https://web.sas.upenn.edu/pcssm.

17. Bennun, L. m.fl. Mitigating biodiversity impacts associated with

solar and wind energy development Guidelines for project

developers, IUCN, 2021.

18. Richardson, K. et al., Earth beyond six of nine boundaries.

Science Advances.9, eadh 2458, 2023. 10.1126/sciadv.adh2458

19. Forster, Piers M. m.fl., Indicators of Global Climate Change 2023:

annual update of key indicators of the state of the climate

system and human influence, Earth System Science Data,

Volume 16, issue 6, 2625–2658, 2024, (updated 5 Jun 2024)

Gatti, L.V., Basso, L.S., Miller, J.B. et al. Amazonia as a carbon

source linked to deforestation and climate change. Nature

595,

388–393 (2021). https://doi.org/10.1038/s41586-021-03629-6

20. United Nations Environment Programme,. Emissions Gap Report

2023: Broken Record – Temperatures hit new highs, yet world

fails to cut emissions (again), sd. 43, 2023. https://doi.org/10.5911

7/20.500.11822/43922.

21. Energistyrelsen vurderer, at Danmarks globale forbrugsaftryk er

ca. 11 tons pr. indbygger pr. år, mens tænketanken CONCITO

vurderer, at det er 13 tons pr. indbygger pr. år.

22. Aftale om et Grønt Danmark

23. Rådet for Grøn Omstilling, Pyrolyse og biokul. En klimaløsning

eller en miljøudfordring?, juni 2024.

fordi Danmark bruger meget stammetræ, som kan

være århundreder om at vokse op igen, og fordi selv

fældningsrester rådner relativt langsomt. Den

tidsvægtede klimapåvirkning fra dansk træ-energifor-

brug er mellem 4-5,6 mio. t CO

e om året, afhængig

af hvilken metode og hvilke antagelser, der anvendes.

Hvis man både tæller det med og også medtager

udledningerne fra danske fly og skibes internationale

transport, er udledningerne fra dansk økonomi stort

set de samme som i 1990. Skal vi tage ansvar for

disse udledninger, er klimaudfordringen til dansk

økonomi cirka dobbelt så stor, som de mål, der er

fastsat i klimaloven.

Se figur 19.

Dette understreger, hvor svær udfordringen er for det

danske samfund. Et skønmaleri af tingenes tilstand

er ikke hjælpsom. Dansk klima- og energipolitik bør

tage udgangspunkt i et realistisk og nøgternt billede

af virkeligheden. Danmark har på en række punkter

mistet den grønne frontløberposition, som vi tidligere

med en vis ret kunne gøre krav på. Den gode nyhed

er dog, at den kan generobres igen.

Det kræver frem for alt, at vi i de næste få år

accelererer omstillingen væk fra fossile energikilder

og afbrændingen af fast træbiomasse. Desuden må

forbrug og produktion af animalske fødevarer

begrænses væsentligt for at nå i mål. Samtidig skal

de øvrige natur- og miljøkriser løses, og vores store

ressourceforbrug skal nedbringes, hvis Danmark igen

på troværdig vis skal indtage sin position som en

grøn frontløbernation. Det er heldigvis inden for vores

rækkevidde.

Det danske samfund har aldrig haft en højere

velstand, og der er er et betydeligt statsfinansielt

råderum. Økonomisk og teknologisk er det muligt at

lave en hurtig afkobling fra den fossile afhængighed,

men det kræver en målrettet politisk reformindsats,

handlekraft og implementering.

I denne energirapport er der opstillet et dansk

transformationsscenarie, der viser, hvordan Danmark

kan reducere sine absolutte udledninger med mere

end 8,7 pct. om året, så Danmark bliver et nettonul-

samfund i 2040. (Se de konkrete anbefalinger i

kapitel 6). Vælger politikerne at følge transformati-

onsscenariet frem mod 2040, kan Danmark spare

atmosfæren cirka 207 mio. tons CO

i forhold til, hvis

man følger regeringens klimapolitik.

Opgaven er at lave en langt mere ambitiøs udbygning

med vedvarende energi, elektrificering af samfundet

og energieffektiviseringer

samtidig

med at man går

håndfast til værks for at udfase og stoppe alle

teknologier, der drives af fossile brændsler. Det

gælder om at accelerere de grønne teknologier og

løsninger kraftigt, samtidig med at man laver en hård

opbremsning af det fossile forbrug.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Energirapport - Ren energi indenfor planetære grænser i 2040, fra Rådet for Grøn Omstilling

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Energirapport - Ren energi indenfor planetære grænser i 2040, fra Rådet for Grøn Omstilling

Kapitel 5

Den grønne

energirevolution.

Forstå S-kurverne

Vi står midt i en grøn energirevolution. I de sidste ti år er den årlige

udbygning med solenergi på globalt plan steget seks gange, og

vindenergien er steget med over tre gange. Batterisalget fordobles

hver 2-3 år, og deres energiintensitet stiger i et tempo, så det kan

revolutionere ikke bare bilsektoren, men også energisystemet,

industrien og måske tung transport på de lange distancer. Vi står

midt i den største og hurtigste teknologiudvikling siden Anden

Verdenskrig, og den kan

disrupte

det fossile energisystem, og det

vil få skelsættende betydning for alle dele af samfundet.

Mange af traditionelle mainstreamanalyser, økonomiske og

teknologiske fremskrivninger har i mange år dog konsekvent

undervurderet, hvordan sol, vind, batterier og elbiler vokser

eksplosivt, og hvordan priserne samtidig tvinges længere og

længere ned for hver fordobling i mængderne. Man har overvur-

deret omkostningerne ved VE, samtidig med at man har

undervurderet prisfaldet, væksten i salget og innovationskraften

for sol, vind og batterier. Denne monumentale fejlvurdering har

samtidig ført til, at de fossile brændslers relative konkurrenceev-

ne er blevet sat i et meget bedre lys, end de burde være. Og det

har fået politiske og økonomiske beslutningstagere til at være alt

for langsomme med at udfase den fossile energi eller at droppe

investeringer i fossile energiprojekter.

Det haster med at få opdateret vores økonomiske modeller og

teknologiske prognoser, for de grønne energiteknologier har i en

årrække udviklet sig i eksplosive S-kurver, der har sprængt alle

forventninger.

Se figur 20.

Hovedårsagen er, at sol, vind og batterier er granulære og

velafprøvede teknologier, der masseproduceres og hurtigt kan

skaleres på markedet. Det har både udløst store prisfald og

FIGUR 20. MAINSTREAM MODELLER UNDERVURDERER HASTIGHEDEN I GRØN OMSTILLING

Elbiler, andel af salg

800

Ekstra kapacitet,

GW/år

S-kurve

trendforløb

Fremskrivning

400

WEO2023

20%

Fremskrivning

Aktuel

WEO2022

WEO2020

WEO2018

WEO2016

2015

2020

2025

2030

Aktuel

2023

2022

2021

2015

2020

2025

2030

2015

2020

800

Aktuel

Fremskrivning

2023

2022

2018

2019

2021

2030

1600

40% af EV salg

S-kurve

trendforløb

Batterisalg

3200 GWh

S-kurve

trendforløb

600

30%

2400

200

10%

2025

Kilde: RMI, 2023. På baggrund af aktuelle tal fra BNEF (sol og batteri) og IEA STEPS forecast.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Energirapport - Ren energi indenfor planetære grænser i 2040, fra Rådet for Grøn Omstilling

banet vej for masser af innovation. Prisen

på solceller og batterier faldt med 80 pct.

på ti år frem til 2022 og prisen på

offshore vind faldt med 73 pct. og

landvind med 57 pct. Prisudviklingen for

de vedvarende energikilder har i store

træk fulgt den såkaldte Wrights lov.

Priserne for solceller er i snit faldet med

cirka 28 pct. for hver gang, man har

fordoblet den opstillede mængde af

solenergi – fordoblingstiden er nu

reduceret til omkring 2-3 år. Og solceller-

nes effektivitet er samtidig forbedret

markant, og de er bedste solceller

fremstiller nu

43 pct.

mere energi pr.

celle, end de gjorde i 2016. For vindenergi

har prisfaldet været cirka 15 pct. for hver

fordobling i mængden.

Indenfor batterier går det endnu hurtige-

re. Der skæres 19-29 pct. af prisen, for

hver gang antallet fordobles. Oveni

forbedres energiintensiteten i batterierne

med 7-18 pct. for hver fordobling - et

tempo, som få havde forudset. Det

kinesiske selskab CATL, der også har

fabrikker i Tyskland og Ungarn, er førende

på markedet. De sætter konstant nye

rekorder ift. batteriernes energiintensitet.

De har nu udviklet et 500 Wh/kg batteri,

der kommer på markedet i 2027, og i

2030 kan de største batterier på

markedet måske nå op på måske 800

Wh/kg. For at sætte disse tal i perspektiv

skal man have gerne have batterier på

350-400 Wh/kg til store lastbiler på lange

rækkevidder, og ved 500-650 Wh/kg

begynder det at være realistisk at

elektrificere fly på korte og regionale

distancer.

Se figur 21.

FIGUR 21. BATTERIERS ENERGIINTENSITET PR. TIÅR, WH/KG

Lead-acid

Lithium-ion

700

650

600

550

500

450

400

350

300

250

200

150

100

Nickel/zinc

Sodium/sulfur

Solid-state (multiple chemistries)

Fremtidig vækst-

potentiale

Opnået i 2023

Minimums

energiintensitet

- eksempler på

teknologispring.

Fly korte

distancer

Tunge

lastbiler

Varevogne

Biler

Elektronik

Kilde: RMI, 2024.

batteriproduktion blive løftet til 1,7 TWh i

2030, men mere end halvdelen af de

annoncerede projekter kan blive aflyst

eller udsat.

Det er en ekstremt krævende opgave at

opbygge en stærk forsyningskæde til de

nye grønne industrier, som går fra

minedrift til forædling og fremstilling, men

rent geopolitisk er det vigtigt for EU at

kunne blive mere selvforsynende med

batterier. For det er en kritisk faktor for

succes i den store grønne energirevolution.

Fra sektor til sektor vil batterierne brede sig

og muliggøre en 100 pct. elektrificering.

Dominobrikkerne er allerede ved at falde i

bilindustrien, hvor salget af elbiler i

mange lande – herunder i Danmark- har

overhalet nysalget af fossilbiler.

Den hastige udvikling i batteriteknologien

– og den markante udvidelse af produkti-

onskapaciteten – vil også kunne få en

revolutionerende betydning for lagringen

af den vedvarende energi. Energikrisen

fik udviklingen til at tage ekstra fart, og

flere private husstande og virksomheder

har investeret i batterier til at bakke deres

solceller op med.

BATTERIERNE KAN

REVOLUTIONERE

ENERGISYSTEMET

Batteriindustrien er ved at bygge 400

gigafabrikker rundt omkring i verden.

Disse gigafabrikker vil iflg. tænketanken

RMI have kapacitet til at levere 9 TWh

batterier i 2030.

Dette tal svarer til en

fjerdedel af Danmarks samlede elforbrug.

På globalt plan står kinesiske virksomhe-

der bag over 80 pct. af verdens produkti-

on af batterier, men EU og den europæi-

ske batterialliance arbejder målrettet for

at opbygge en stærk europæisk batteriin-

dustri og at få udenlandske konkurrenter

til at lokalisere sig i EU. Iflg. Transport &

Environment kan den europæiske

20 s

Flere og flere lande er ved at forstå, at

batterirevolutionen også kan give os en

afgørende brik til at skabe et meget mere

resilient energisystem.

Fra Kina, Australien til Kalifornien og en

række EU-lande investeres der nu massivt

i at opbygge store batteribaserede

energilagre (BESS), som kan lagre den

fluktuerende sol- og vindenergi, så man

får mere forsyningssikkerhed. Kommissio-

nens forskningsenhed, JRC, har således

konkluderet i en analyse, at “batterier

muliggør en bredere udrulning af

fluktuerende vedvarende energi, også i

sammenhæng med en stigende energi-

uafhængighed fra Rusland.”

Der sker en hurtig skalering i markedet.

Containerbaserede store batterier opstilles

på stribe, kan mangedoble kapaciteten og

skabe et mere stabilt net. Og priserne på

denne type batterier er faldet kraftigt i pris.

De såkaldte litium-jern-fosfat batterier

(LFP) er i august 2024 faldet til omkring

358 kr/KWh i markedet, og det er langt

billigere end de såkaldte nickel-man-

gan-kobolt batterier. (NMC) I 2020 sad

NMC-batterierne på over halvdelen af

markedet for batterilagring, men nu ser det

ud til at de billigere og stabile LFP-batterier

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Energirapport - Ren energi indenfor planetære grænser i 2040, fra Rådet for Grøn Omstilling

Kapitel 5

”Vi står midt i en grøn

energirevolution. (..)

På blot ti år er prisen

på solceller og batterier

faldet med 80 pct.,

prisen på offshore vind

med 73 pct. og landvind

med 57 pct. ”

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Energirapport - Ren energi indenfor planetære grænser i 2040, fra Rådet for Grøn Omstilling

Hvor stort et energilager har Danmark brug for?

Der er mange måder at lagre energi på,

som f.eks. vandkraft med pumpekraft

eller varmelagre. Og disse kan få en

vigtig rolle i et bæredygtigt energisy-

stem, der er afhængig af fluktuerende

energi som sol- og vind. Termiske lagre,

hvor energi lagres i varme sten eller i

smeltet salt, kan også blive et vigtigt

bidrag til at lagre energi over lang tid.

Man kan også satse i større grad på

energilagring på batterier. Især

langtidslagring på batterier (Li-ion, LFP,

redox-flow, Na-S, jern-luft mv.) oplever

en eksplosiv vækst i disse år, og de ser

ud til at kunne få en stor rolle. Danmark

er dog langt bagud i dette kapløb med

langtidslagring på batterier. Men hvor

stort skal det danske energilager være i

et 100 pct. vedvarende energisystem?

Klimarådet

har beregnet, at Danmark i

et ekstremt år med et vejrchok kan få

en maksimal effektmangel på op til 2,6

GW i 2030 – og den efterspurgte strøm,

der ikke kan leveres grundet effekt-

mangel i et sådant år, vil nå op på cirka

90 GWh. Det vil iflg. modelleringen

kunne opstå i seks eller syv afgrænse-

de perioder, hvor nogle vil vare i fire

timer og de længste kan vare op til 15

timer. Men det er til at håndtere med

batterier, hvis man har tilstrækkelig

mange af dem, og de har tilstrækkelig

kapacitet. De store batterier til ellagring

kan aflade 2, 4 og i nogle tilfælde op til

8 timer. Udfordringen kan dog stige

over tid, og i 2035 kan det årlige behov

stige til cirka 220 GWh og 350 GWh i

2040.

Se figur.

Et år, hvor der er både et vejrchok og et

transmissionschok – dvs. hvor solen

ikke skinner og vinden ikke blæser i

flere dage, og hvor nabolandene ikke

kan levere tilstrækkelig el via kablerne

over landegrænserne – vil dog være

ret sjælden. Foreløbig behøver man

næppe at planlægge efter, at vi

rammes af et sådan vildt dobbeltchok.

Desuden er det muligt at lave kontrol-

lerede brown outs, hvor man i begræn-

sede perioder lukker ned for elforsynin-

gen til afgrænsede områder. Via

økonomiske incitamenter kan man

også gøre det attraktivt for forbrugerne

at spare energi, hvis der skulle opstå et

sådan dobbeltchok.

Klimarådet anbefalede i en rapport i

maj 2023, at Danmark i fremtiden

bevarer en vis regulerbar kapacitet

FIGUR 22. AFBRUDT STRØM I DANMARK I TRE VEJR-SCENARIER

2030

2035

2040

700

600

500

400

300

200

100

Anm. 1:

Figurerne viser den årlige afbrudte energimængde i Danmark i

forskellige scenarier. Afbrudt strøm skal tolkes som mængden af

efterspurgt strøm, der ikke kan leveres grundet effektmangel

Figuren viser afbrudt strøm, såfremt der ikke implementeres tiltag

for at sikre elforsyningenssikkerheden, ud over hvad der i udgang-

spunktet indgår i analysens antagelser for det danske og

europæiske energisystem

Anm. 2:

Kilde: Klimarådet, maj 2023. Rapport: Sikker elforsyning med sol og vind.

med gaslagre og gasturbiner, der kan

sættes i gang, når vi rammes af ydre

vejrshok. Iflg. Klimarådets beregninger

vil det koste mellem 3,9-6,5 mia. kr. om

året at lave en sådan løsning med en

kombination af ellagre og regulerbar

gas. Men batterirevolutionen udvikler

sig hastigt, og det er ikke utænkeligt, at

Danmarks energilager i fremtiden

overvejende vil bestå af batterier.

Men hvor mange store battericontai-

nere skal Danmark bruge for at kunne

klare sig gennem et helt år med

vejrchok – f.eks. i 2030 vi kan få behov

for cirka 90 GWh? CATL´s nye liti-

um-jern-fosfat batterier, Tener, giver

for eksempel et 6,25 MWh energilager i

20-fods container. Efter fem år og

tusindvis af op- og afladninger ventes

det stadig at kunne levere 6,25 MWh,

hævder firmaet.

Lad os antage, at et sådant batteri

kommer på markedet, og hvis det gør,

vil det kræve 14.400 af disse containere

for at give Danmark en vis forsy-

ningstryghed. Det er faktisk mindre end

de 15.550 containere, der kan være på

Emma Mærsk containerskibet. Fylder vi

to Emma Mærsk skibe op med den

slags battericontainere, vil Danmark

tr jr

an -

sm &

ve es

jrå se

r t

jrc

tr jr

an -

sm &

ve res

jrå se

r t

jrc

tr jr

an -

sm&

ve res

jrå se

r t

jrc

næsten kunne klare sig gennem et år,

hvor vi rammes af både et vejrchok og

et transmissionschok, hvor strømmen

fra vores nabolande også afbrydes i op

til fire dage i streg (Batterierne er gode

til at levere frekvensstabilitet, fordi de

har meget hurtige reaktionstider og

også kan lave en hurtig afladning i

kortere periode, inden de fyldes op

igen, når der er overskud af billig sol-

og vindenergi i nettet. Priserne skal dog

længere ned, før det samlet set bliver

en attraktiv løsning.

Skal man f.eks. købe 90 GWh LFP-bat-

terier til den aktuelle markedspris af

358 kr/KWh, vil det koste lidt over 32

mia. kr. at købe dem. Det svarer cirka til

20 måneders energiafgifter i Danmark.

Men batteriejerne kan også skabe en

forretningsmodel ved at lagre energi,

når elpriserne er meget billige, og så

sælge ind til markedet, når elpriserne

er høje, hvilket alt andet lige kan

sænke de samlede omkostninger. De

kunne evt. også få betaling for at have

noget lagringskapacitet stående til

rådighed. I Tyskland går det hurtigt

med at opstille BESS-batterier, fordi

regeringen har gjort det ekstra

attraktivt ved at

undtage dem fra

nettariffer.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Energirapport - Ren energi indenfor planetære grænser i 2040, fra Rådet for Grøn Omstilling

Kapitel 5

vinder kapløbet, og i år vil de stå bag op imod 85 pct.

af markedet. Og de stiger i størrelse, intensitet og

lagringskapacitet. Verdens største batterifabrikant,

kinesiske CATL, er nu på vej med en ny generation af

litium-jern-fosfat-batterier i en standard 20 fods

container kan lagre

6,25 MWh.

Se tekstboks

Batterilagring ser også ud til at blive en finansiel

investeringsmulighed. I øjeblikket skyder mange

BESS-virksomheder op for at udnytte de hastigt

faldende batteripriser, og de opbygger en business

case for at levere systemydelser og balancering i

nettet. De køber sol- og vindenergi, når den er

allerbilligst, og sælger den tilbage, når energien er

dyr. Alene i EU blev der installeret dobbelt så meget

batterilagring i 2023 som i 2022, og det totale

BESS-lager i EU er nu på over 36 GWh.

Bloomberg

New Energy Finance

forventer, at der på globalt plan

kan blive installeret omkring 155 GWh batterilagring,

og en af hovedforklaringerne er, at priserne er

halveret alene indenfor det sidste år.

Danmark er sakket agterud i dette kapløb, men øget

batterilagring bliver uden tvivl en af de afgørende

forudsætninger for at skabe et stabilt og sikkert

vedvarende energisystem uden fossile brændsler.

Iflg.

Energistyrelsens tal

har Danmark en samlet

batterikapacitet på 2 MW i 2024, som frem mod

2050 ventes at stige til 460 MW. Man regner med

andre ord med, at Danmark går fra nul GWh i 2023

til cirka 0,45 GWh i 2050. Den igangværende

batterirevolution kan dog meget vel betyde, at

Danmark allerede i løbet af meget få år vil runde

flere GWh.

”På det globale

marked har

solcellerne sprængt

alle forventninger,

og hele 78 pct. af

den vedvarende

energieffekt, der

blev installeret sidste

år, var solenergi,

mens vindenergien

stod for 20 pct.”

SOLENS KRAFT

På det globale marked har solcellerne sprængt alle

forventninger, og hele

78 pct.

af den vedvarende

energieffekt, der blev installeret sidste år, var

solenergi, mens vindenergien stod for 20% af den

nyinstallerede effekt. Benyttelsestiden for vindkraft er

dog typisk væsentlig højere end for solceller, hvorfor

forskellen i produktion fra de to kilder er tilsvarende

mindre. Det er meget forskelligt fra land til land,

hvilket mix mellem sol- og vindenergi, der er bedst.

En massiv opskalering af produktionen – ikke mindst

i Kina - betød, at solceller næsten er halveret i pris

på bare et år. Den globale prognose er, at der vil

blive installeret 500 GW solceller i 2024. I Kina har

man i årets første år installeret over 100 GW

solceller, og man ser ud til at have i alt

1200 GW

solceller

på plads inden udgangen af 2024, hvilket

er seks år før, hvad regeringen i Beijing havde

planlagt. I EU er tempoet også på vej op, og ved

udgangen var der 269 GW solcelleenergi i EU-lande-

ne. I 2030 kan det være omkring 900-1000 GW,

eller op til 33 mere, end man i 2022 besluttede i

RePowerEU-planen.

I Danmark går det også hurtigere med at opstille flere

solceller, og i andet kvartal af 2024 nåede man op på

godt 3,7 GW, hvilket er dobbelt så meget som i fjerde

kvartal af 2021. I regeringens

Klimafremskrivning

2024 regner man med, at der kan være op imod 18

GW solenergi i Danmark i 2030. Nye regler for en

mere smidig sagsbehandling kan sætte ekstra fart i

udviklingen.

Nederlandene er her en europæisk frontløber, som

flere medlemslande – herunder Danmark – kan tage

ved lære af. Det er historien om en nation, der i mange

år vendte solenergien ryggen og var dybt afhængig af

naturgas, men som i løbet af de sidste få år har haft

et ekstremt vækstboom indenfor solenergien.

Se case s. 59.

Solcellerevolutionen ser ud til at fortsætte i de

kommende år. Globalt set kan solenergi måske endda

blive den dominerende energikilde i fremtidens

bæredygtige energisystem – og den vil naturligvis få

en langt større rolle i solrige lande i Sydeuropa. Men

også i det tempererede klima i Danmark kan solener-

gien blive et meget vigtigt supplement til vindenergi-

en. Den har samtidig den fordel, at de to energikilder

supplerer hinanden godt, fordi vindproduktionen

typisk er størst om natten, hvor solen ikke skinner, og

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Energirapport - Ren energi indenfor planetære grænser i 2040, fra Rådet for Grøn Omstilling

FIGUR 23. LIVSLANGE OMKOSTNINGER PR. ENERGIKILDE

Solceller - på hustage

Solceller – på fællesarealer

Vedvarende Energi

Solceller – på bar mark

Solceller + batterilagring

Geotermisk energi

Landvind

Landvind + batterilagring

Vind offshore

Konventionel Energi

Gas spidskraftværk

Atomkraft

Kul

Gasturbiner med

kombineret cyklus

$45

$25

$50

$75

$69

$27

$45

$74

$29

$60

$64

$73

$54

$122

$191

$92

$210

$106

$284

$133

$139

$110

$142

$168

$108

$100

$125

$150

(5)

$150

$175

$200

$225

$250 $275

$300

$228

$222

Pris på energi ($/MWh)

Kilde: Lazard og Roland Berger, 2024 estimat. Opgivet som livslange omkostninger pr.

energikilde ($/MWh) Angivet i et prisspænd mellem de laveste og højeste omkostningsskøn.

Note: Grøn pris på $150 for gasturbiner – er inklusiv 20 pct. grøn brint fremstillet med VE

om vinteren. Arealmangel behøver ikke at være en

reel udfordring, hvis man udtager mere landbrugs-

jord, sætter solceller op på store tagarealer, parke-

ringspladser, over motorveje og på vandet. Globalt

kræver det kun 0,3 pct. af landarealet at forsyne hele

verdens nuværende elforbrug med energi fremstillet

med solceller.

Der er også blevet rejst en del bekymringer, om der

kan opstå mangel på kritiske mineraler til at fremstil-

le de mange nye solceller, men denne bekymring ser

ud til at være overdreven. Forskere har efter grundige

studier af udfordringen konkluderet, at det ikke er et

reelt problem med adgangen til disse råstoffer, og at

det ikke vil begrænse væksten i solceller.

Silicium er

et af verdens mest udbredte grundstoffer, og de andre

materialer, sølv, glas, plastik, aluminium og stål ventes

der heller ikke at blive mangel på. En periode var der

bekymring for, om solcellerne ville kræve for store

mængder af sølv, men gennem innovation og

cirkulære tiltag er det ikke et ret stort problem

længere. Genanvendelsesraterne hos flere producen-

ter er nu nået op på mellem 75-97 pct. på flere af de

kritiske og værdifulde materialer.

Både solceller og vindturbiner kan i dag opstilles på

markedsbaserede vilkår, uden at de nødvendigvis har

brug for statsstøtte. For i dag er sol- og vindenergi

billigere end de fossile brændsler, og på livslange

omkostninger er store solcelleanlæg på bar mark og

landvind klart konkurrencedygtige. Selv hvis man

lægger omkostningerne til f.eks. ellagring i batterier

oveni, kan de på pris matche både gas og kul mange

steder. Medregnes de positive sideeffekter for klima

og miljø, er der ingen tvivl om, hvad der rent sam-

fundsøkonomisk vil være det optimale valg. Se figur

23, der refererer til gennemsnitlige forhold i USA.

EN WIN-WIN-WIN LØSNING

Det er blevet økonomisk attraktivt at investere i de

grønne og rene energikilder. For de tilbyder en

win-win-win løsning: A) De er billigere på livslange

omkostninger; B) De kan fjerne en stor del af

luftforureningen fra fossile brændsler og afbrændt

træbiomasse; C) De kan bidrage til at løse klimakri-

sen og bringe os tættere på målet om nulemissions-

samfundet.

Regeringerne bør ikke satse på en enkelt vedvarende

energikilde, for de får brug for en bred vifte af

forskellige typer for at opbygge et robust og sikkert

energisystem med stabil forsyning. Lande, der

omfavner den grønne bølge hurtigst, kan opnå

betydelige konkurrencefordele i de kommende år. For

adgangen til billig energi er af fundamental betydning

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Energirapport - Ren energi indenfor planetære grænser i 2040, fra Rådet for Grøn Omstilling

Kapitel 5

i kappestriden på det globale marked. I

stedet for at bevæge sig bag kurven,

gælder det i stigende grad om at investere

foran kurven.

Den store udfordring er at få fjernet alle

de bureaukratiske snubletråde med

langsommelige godkendelser af nye

projekter med solceller eller opstilling af

vindmøller. Det har været et stort problem

i mange lande, herunder i Danmark. I

2023 blev der kun opstillet en ny kommer-

ciel vindmølle i Danmark, som på få år er

gået fra at være frontløber i EU til at være

et af de mest fodslæbende lande, hvad

angår vindenergi.

I EU blev der i løbet af sidste år opstillet

17 GW vindenergi, heraf 14 GW på land,

men det er for lidt. Brancheorganisationen

Wind Europe har skønnet, at EU-landene

mindst skal opstille

30 GW vind hvert år

frem til 2030 for at leve op til sine egne

målsætninger. Nogle lande som Tyskland

har dog vist, at når den politiske vilje er til

stede, kan det godt lade sig gøre. De

opstillede ikke alene ekstra 14 GW

solceller, men klarede samtidig at opstille

2,9 GW vindenergi på land. Og i de første

fem måneder af 2024 har tyskerne

godkendt ekstra

3,1 GW vindenergi på

land.

På lidt over et år har de tyske

myndigheder givet tilladelse til mere ny

landvind, end der allerede findes i

Danmark. Flere lande kan med fordel

følge det tyske foregangseksempel.

Europas vindmøllefabrikanter står klar til at

skalere kraftigt op, og hvis ikke de får fyldt

ordrebøgerne op, er der desuden risiko for,

at de må skære yderligere ned på kapacite-

ten, hvilket kan give bl.a. kinesiske

konkurrenter bedre muligheder for at fylde

tomrummet ud. Der er omkring 370.000

arbejdspladser på spil i den lange forsy-

ningskæde, som den europæiske vindmøl-

leindustri har opbygget i de sidste årtier.

Jo mere vindenergi, der fremstilles, jo

mere fossil energi kan vi frigøre os fra. Og

jo bedre muligheder får de enkelte lande

for at skaffe billig og tilstrækkelig energi til

nye industrier. Men når store havvindmøl-

leprojekter og energiøer aflyses eller

udskydes, eller når landvindmøller ikke

bliver opstillet på grund af bekymringer for

f.eks. markmus eller flagermus i det lokale

miljø, bliver det sværere at løse den

klimakrise, som er den allerstørste trussel

mod biodiversiteten.

Case: Det nederlandske soleventyr

Sidste år nåede Nederlandene en

samlet solcelle kapacitet på

24 GW,

som stod for 17 % af landets elpro-

duktion. Det placerer Nederlandene

som den nation i Europa, der i dag

har den største andel af sol i deres

energimix. I 2023 var der i gennem-

snit 1356 Watt solenergi til hver

indbygger.

Der er tale om en solrevolution i et

land, hvor stort set alle husstande

har været afhængige af naturgas til

at varme hjemmet op. Siden

energikrisen i 2022 er det gået

ekstremt hurtig med at få udbygget

solenergien, og allerede i løbet af

2024 vil landet have nået sit 2030

klimamål om mindst 27 GW solener-

gi. I 2015 udgjorde elektricitet fra

solceller blot 1 procent af Nederlan-

denes samlede elforbrug, i 2023 var

det 16,7 procent, og nu er der over 3

mio. solceller installeret i landet.

Fremskrivninger fra Solar Power

Europe peger på, at Nederlandene er

på vej mod 62-67 GW fra sol i 2030.

Se figur 24. Udover betydelig ned-

gang i prisen, som de seneste år på

globalt plan har været en væsentlig

driver i forhold til at gøre sol mere

økonomisk attraktivt og dermed

mere udbredt, ligger der en bred vifte

af politiske tiltag og prioriteringer,

som har været med til at sætte

yderligere skub i udbredelsen af

solcelleprojekter i Nederlandene.

En af det overordnede drivere har

været en offensiv arealanvendelse

og -planlægning. Politisk har man

banet vej for, at arealer i højere grad

kan udnyttes til flere formål – f.eks. at

placere store solcelleparker på

parkeringshuse/pladser, togstatio-

ner, kirker, lufthavnsområder. Huseje-

re, boligforeninger og virksomheder

har fået lov til at leje deres tage ud til

developere, som gerne vil installere

solceller. Der har politisk også været

fokus på at understøtte testprojekter

og skalering af solcelleprojekter på

nye arealer som en integreret del af

landbrugsproduktion og dyreop-

dræt. Nederlandene var også et af

de første lande i verden til at

etablere flydende solcelleparker på

vand.

Udbredelsen af solcelleparker er

gået hånd i hånd med lokal opbak-

ning og medejerskab. I Nederlande-

nes klimaplan fra 2019 står der, at

vedvarende energiprojekter skal

have som ambition, at 50 procent af

den energi, som anlæggene

producerer, skal øremærkes

lokalbefolkningen.

En anden vigtig faktor har været

etablering af økonomiske støttepul-

jer, som har gjort det langt mere

attraktivt for investorer at kaste sig

over solcelleprojekter. Den

primære

og vigtigste støttepulje

i Nederlan-

dene er den såkaldte SDE+ (Re-

newable Energy Support Scheme ),

som alene i 2022 lå på et budget på

13 mia. euro.

SDE+ er i høj grad

målrettet støtte til vedvarende

energiprojekter og herunder

etablering af solcelleanlæg, men

det støtter også udvikling og

skalering af grøn brint, CCS og

geotermisk lagring.

Som del af den finansielle støtte har

der de seneste år også været

lukrative ordninger målrettet

husejere med solceller på taget.

Den har haft forskellige former, men

i dag bliver man betalt direkte for

den el, man som husejer med

solceller tilfører det offentlige elnet,

og det har været en medvirkende

faktor til at skalere udbredelsen af

solceller. Forklaringen på den store

vækst er frem for alt den lave pris

pr. KWh, og at det er hurtigere at

sætte solceller op, hvis virksomhe-

der og husholdninger ønsker at få

en grønnere elforsyning.

FIGUR 24. NEDERLANDENE FØRER AN PÅ SOLENERGI

62GW

67GW

Kilde: Solar Power Europe, 2024.

18GW

27GW

Total kapacitet

2022

Nationalt

2030 mål

Faktisk 2030

kurs

Muligt 2030

potentiale

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Energirapport - Ren energi indenfor planetære grænser i 2040, fra Rådet for Grøn Omstilling

I Tyskland valgte man derfor hurtigt at tage EU´s

nødretsforordning i brug, der blev vedtaget i decem-

ber 2022. Af hensyn til forsyningssikkerheden tillader

forordningen, at der laves en meget hurtigere

sagsbehandling og effektive klageprocesser ved nye

projekter med vedvarende energi. Man ser VE-projek-

ter som noget, der er en væsentlig samfundsinteres-

se. Der kan gives kortere tidsfrister, også for miljø-

godkendelser, og man kan også gøre det lettere at

lave en såkaldt repowering af gamle anlæg, når det

fører til mere vedvarende energi.

I Danmark bør vi lære af den tyske tilgang, og man kan

her også gå målrettet efter at få skrottet nogle af de

gamle møller – f.eks. alle ældre vindmøller på under

500 KW – og erstattet dem med nye topmoderne og

effektive vindmøller, som kan levere meget mere

energi pr. mølle. Samtidig kan man med fordel blive

dygtigere til at lave en tidlig involvering af kommunerne

og de lokale borgere i beslutningsprocessen. Nye

økonomiske incitamenter, der gør det attraktivt for de

lokale at byde velkommen til nye VE-projekter, kunne

f.eks. være en form for overskudsdeling, hvor pengene

direkte går til opstillerkommunen.

FIGUR 25. ØGET DIGITALISERING OG DISTRIBUERET EL

Distribueret

elproduktion

Bag måleren

Virtuelt kraftværk

Foran måleren

Kilde: Alexa Capital

MERE DIGITAL ENERGISTYRING

Det gamle fossile energisystem har historisk været

domineret af store centrale operatører og mono-

polselskaber, men i den store grønne acceleration vil

energisystemet forandre sig radikalt og blive meget

mere fleksibelt, decentraliseret og netværksbaseret.

Vedvarende energi er en fleksibel og fluktuerende

energi, hvor produktionen varierer en del afhængig af

vejrforholdene. I stedet for store centrale kraftværker

vil energisystemet få langt flere decentrale produkti-

onssteder med grøn strøm, der fødes ind i nettet fra

tusindvis af vindmøller og fra mange spredte

solcelleanlæg på marker og tage. Det er et nyt system

for distribueret og fleksibel energi. Og det vil blive

bundet sammen af data på internettet. Med data

intelligente net og en digitalisering af el- og varmemå-

lere er er det nemmere at fremme “load-shifting” og

“peak-shaving” i energisystemet.

Se figur 25.

I takt med, at sol og vind fylder mere i nettet, kommer

der også en stigende efterspørgsel efter digitale

styringssystemer, der ved hjælp af kunstig intelligens,

forudsiger og matcher elproduktionen med efter-

spørgslen. Man kan her bl.a. optimere lagringen af

grøn strøm i batterier, når udbuddet er stort, og

priserne er lave eller måske endda negative.

Med millioner af smarte målere i husstande og

virksomheder kan energiselskaberne få adgang til

vitale data, hvor man med hjælp af kunstig intelli-

gens, metavers og dataanalyse kan optimere alle

systemer og spare energi og penge. Lidt over

halvdelen af de europæiske husstande og virksomhe-

der har i dag smarte elmålere, men de bør opsættes i

alle bygninger og forbindes til nettet. Jo flere eldata,

der deles i anonymiseret form på åbne offentlige

dataplatforme jo større værdi kan der skabes til gavn

for alle.

I de næste par årtier vil vi en ny digitaliseringsbølge

rulle gennem energisystemet, og kunstig intelligens

vil blive brugt i meget større omfang til at optimere

alle systemer. Nogle steder håber man på effektivise-

ringsgevinster og at reducere nedetiderne med

mellem

20-30-50

pct. I Sverige har man i nogle

boligforeninger reduceret energiforbruget med

pct.

ved at bruge AI, og det japanske mobilselskab,

KDDI, har med hjælp fra AI sparet helt op til

50 pct.

af energiforbruget i de yderste dele af deres mobil-

netværk, hvor trafikken er lavest.

Tingenes internet (IoT) vokser kraftigt, og det

påvirker også energiforbruget. I dag er over

16 mia.

produkter forbundet til internettet via sensorer og

gps, og om otte år kan det være over 40 mia.

IoT-enheder. På tingenes internet kommunikeres på

kryds og tværs i realtid. Logistikfirmaer i transport-

sektoren såvel som energisektorens store aktører

kan få meget præcis viden om, hvor varerne befinder

sig lige nu, og hvordan efterspørgsel, behov og

strømmen ændrer sig minut for minut, time for time.

Med Google Street view og andre åbne platforme

kan man skabe store datasæt, der kan giver

værdifulde informationer om adfærden, og med

kunstig intelligens kan man optimere distributionen

af elektricitet i nettet.

Men der er også risiko for en stor

rebound

effekt, for

den øgede brug af kunstig intelligens kan føre til

meget større energiforbrug.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Energirapport - Ren energi indenfor planetære grænser i 2040, fra Rådet for Grøn Omstilling

Kapitel 5

Verdens datacentre og kunstig intelligens sluger i

dag cirka to pct. af verdens elektricitet, men i 2026

vil datacentrene kræve mere end dobbelt så meget

energi og nå et samlet forbrug på

1000 TWh,

hvilket

stort set svarer til hele Japans elforbrug. I EU er der

i dag over 1200 datacentre, der står for 4 pct. af

unionens samlede elforbrug, men frem til 2026

forventer man, at deres elforbrug stiger med

omkring 30 pct.

Hvis datacentrene er lokaliseret tæt på ren vedvaren-

de energi og drives med 100 pct. grøn strøm, er det

rent klimamæssigt ikke et så stort problem, men det

forudsætter, at denne enorme mængde af akkumule-

ret viden i skyen bruges til noget nyttigt, der under-

støtter den grønne omstilling.

Ved at trække på store cloudbaserede datalagre med

viden om historiske vejrdata og om de specifikke

adfærdsmønstre i produktion og efterspørgsel kan

algoritmerne trænes til at lave forudsigelser om,

hvordan man optimerer hele værdikæden fra den

enkelte vindturbine til elapparaterne ude hos

forbrugerne. Det er et slags virtuelt energisystem,

som kan skabe et nyt økosystem, hvor selskaber fra

forskellige sektorer også kan samarbejde med

hinanden om at finde mere energieffektive løsninger.

Samtidig kan den enkelte forbruger bruge disse data

til at få større indsigt til at handle bæredygtigt og

spare på energien. For virksomhederne har det også

meget stor værdi. Iflg. det Internationale Energi

Agentur producerer verdens vindmøller hvert over

400 milliarder datapunkter, og hos de store fabrikan-

ter af turbiner, som bl.a. Vestas, har dataanalyse

længe været en vigtig konkurrenceparameter.

Fleksible distribuerede energiløsninger – herunder

termonet i lokalsamfundene og individuelle

borgeres produktion og lagring af solcelleenergi på

parcellen - kan spille effektivt sammen med de store

centrale energiparker, distributionsnettet og

transmissionsnettet, uden at den ene aktør presser

den anden ud. Kommer der mere produktion og

forbrug i lokale energifællesskaber, og gøres det

attraktivt for virksomheder eller erhvervsparker at

bygge deres egne ”energi-øer”, som er bakket op

med egne batteri- og varmelagre, kan det tage noget

af presset væk fra en udbygning af transmissions-

ledningerne. I Danmark flyttes i dag f.eks. store

mængder vindenergi fra Vestdanmark til Østdan-

mark, men hvis man både hæver den grønne

strømproduktion og lagringskapaciteten i Østdan-

mark, kan man spare på transmissionsomkostnin-

gerne og f.eks. frigøre mere grøn strøm til PtX-fabrik-

ker i Jylland. Den slags må adresseres i en samlet

og langsigtet energiplanlægning.

Nettet skal også kunne bære den nye elladestruktur

for at bane vej for en 100 pct. elektrificering af

vejtransporten i EU, og fra 2026 skal der f.eks. være

”I de næste par

årtier vil en ny

digitaliseringsbølge

rulle gennem

energisystemet, og

kunstig intelligens

vil blive brugt

i meget større omfang

til at optimere alle

systemer”

hurtigladere for hver 60 km på de europæiske

hovedmotorveje. Bilernes batterier kan også bruges

som en ekstra energiressource, der kan stabilisere

markedet, når der er spidsbelastninger, og de kan

sende elektricitet tilbage til nettet. Den nye generati-

on af vehicle-to-grid (V2G) elbiler vil i praksis kunne

bruges som et stort netbaseret batteri, der kan øge

forsyningssikkerheden i samfundet. Det er her vigtigt,

at ladestanderne er forberedt til V2G.

Danmark har som et af de mest digitaliserede lande i

Europa et stærkt udgangspunkt for at bruge den

digitale teknologi til at udvikle et moderne distribue-

ret og fleksibelt energisystem. 28 pct.af virksomhe-

derne bruger allerede kunstig intelligens, og alle

danske hjem har smarte elmålere installeret.

I efteråret 2022 vedtog Europa-Kommissionen en

handlingsplan

for en digitalisering af energisystemet,

hvor man bl.a. lægger op til at styre IT-sektorens

energiforbrug, at indføre nye energimærker og skabe

øget gennemsigtighed om datacentrenes energifor-

brug. EU ønsker også at give borgerne bedre adgang

til at bruge de digitale værktøjer, så de kan bedre kan

kontrollere deres energiforbrug og regninger. Et tredje

hovedpunkt er at forbedre energisystemets cybersik-

kerhed, så den kritiske infrastruktur bliver mere

modstandsdygtig overfor hackerangreb.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Energirapport - Ren energi indenfor planetære grænser i 2040, fra Rådet for Grøn Omstilling

Kommissionen forventer, at de europæiske netsel-

skaber i dette årti mindst skal investere 170 mia.

euro i nye digitale løsninger af de i alt 400 mia. euro,

som skal bruges på at modernisere distributionsnet-

tet. Samtidig er netselskaber fra mere end 15

EU-lande gået sammen med at udvikle et virtuelt

økosystem for elnettet, der opererer parallelt med det

fysiske elnet. Her vil transmissions- og distributions-

selskaberne dele data med hinanden og bruge

kunstig intelligens til at modellere og forudsige

forbruget, såvel som at hjælpe hinanden til bedre at

kunne forhindre cyberangreb, der er under opsejling.

NYE GEOTERMISKE POTENTIALER

Også geotermisk energi kan spille en vigtig rolle i den

grønne omstilling af energisystemet, selv om det indtil

nu er en nicheteknologi med en meget beskeden

markedsandel. Geotermi er helt kort en teknologi,

hvor man hiver varmt vand op fra saltholdige reser-

voirs i undergrunden for herefter at bruge varmen fra

vandet til fjernvarme og elektricitet. Geotermi har

samtidig dne fordel at være uafhængig af vejrliget.

Island er længst fremme indenfor geotermisk varme.

Her bliver over 90 procent af alle hjem varmet op med

geotermisk vand, som bliver ført ud til forbrugerne

gennem et nationalt net af rørledninger. Også lande

som USA, Nederlandene, Japan, Italien og Kenya –

har geotermiske anlæg, men i 2022 var der kun otte

lande, som åbnede nye geotermiske anlæg. Samlet

set steg den globale produktion af geotermisk energi

kun med

281 MW fra 2021 til 2022

og nåede samlet

set en kapacitet på 14.9 GW i 2022. Det teoretiske

potentiale er meget stort også i EU-landene, men her

har nettokapaciteten stadig ikke rundet

1 GW.

Geotermi er udfordret af højere initiale kapitalom-

kostninger, men målt på livslange omkostninger er

den efterhånden ved at være konkurrencedygtig med

de traditionelle fossile energikilder. I de bedste

business cases er den nået ned på omkring

50-70

dollar pr. MWh

i de sidste 10 år, viser tal fra det

internationale agentur for vedvarende energi, IRENA.

Der forventes derfor en stigende vækst i udbyg-

ningen af geotermi de kommende år, fordi det er en

energi med lave driftsomkostninger, der kan levere

sikker varme på en effektiv måde i lokale områder,

hvor der allerede er fjernvarmenet. Nye horisontale

boringer er også på vej frem, så man ikke behøver at

bore så dybt, hvilket kan sænke omkostningerne i

geotermiske projekter.

Forskellige analyser viser, at der i Danmark også er

gode muligheder for geotermi. En kortlægning fra

GEUS har peget på, at det flere steder i den danske

undergrund er muligt at udnytte varmt vand fra

undergrunden til energiformål. To til tre km nede i

undergrunden er der flere steder med 60-80 grader

varmt vand, som kan pumpes op, så man kan høste

”Geotermi kan blive en

vigtig og stabiliserende

del af et samlet

energimix baseret på

vedvarende energi.

Geotermi har samtidig

den fordel at være

uafhængig af vejrliget”

varmen og f.eks. overføre til vandet i fjernvarmenet-

tet i et lukket kredsløb. Herefter pumpes vandet ned

i undergrunden igen. Den proces kan gentages i det

uendelige.

Geotermi kan blive en vigtig og stabiliserende del af et

samlet energimix baseret på vedvarende energi, fordi

energiproduktionen er konstant modsat vind og sol,

som er fluktuerende. Geotermi kan også være med til

at erstatte en del af den store afbrænding af træbase-

ret biomasse i den danske varmeforsyning.

Der har de seneste år været et voksende politisk fokus

på geotermi. Herhjemme godkendte et politisk flertal i

2021 nye regler for geotermisk fjernvarme, som gør

det mere økonomisk attraktivt at opsætte geotermiske

anlæg. Et folketingsflertal har desuden lempet

lovgivningen, så det er blevet muligt at etablere

storskalaanlæg for geotermi i Danmark. Det første

sopsættes i Aarhus, og det er virksomheden Innargi,

der er ejet af Mærsk, der er ansvarlig for det. Det vil,

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Energirapport - Ren energi indenfor planetære grænser i 2040, fra Rådet for Grøn Omstilling

Kapitel 5

når det står færdigt, ifølge Klimaministeriet være det

største anlæg i Europa og vil i 2030 kunne levere

energi svarende til 20 procent af fjernvarmebehovet i

Aarhus. Der er også partnerskaber, der er i gang med

at kigge ind i muligheden for etablering af storskalaan-

læg i blandt andet Holbæk og København.

Der er dog lang vej endnu i forhold til at få geotermi

op i skala, der reelt batter i forhold til Danmarks

energiforbrug. Det er i dag kun omkring 1 procent af

vores samlede varmeforbrug som dækkes af

geotermi, fra tre mindre anlæg ved Sønderborg,

Thisted og på Amager.

Det er usikkert, hvor meget geotermisk varme

Danmark og andre europæiske lande kan nyde godt

af i fremtiden. Europa-Kommissionen forskningscen-

ter, JRC, har vurderet, at der måske vil være

80 GW

geotermi i et best case scenarie frem mod 2040,

men i branchen presser man på for mere ambitiøse

målsætninger. I juni 2024 sendte over 200 stakehol-

dere i den geotermiske industris værdikæde et brev

til Europa-Kommissionen, hvor de opfordrede EU til at

udvikle en decideret geotermisk strategi, hvor

EU-målet skal være at nå op imod

250 GW geoter-

misk energi i 2040.

I 2023 var der på globalt kun 2 GW elektrolysefacili-

teter, og de producerede blot

148.000 tons

grøn

brint. Kapitalomkostningerne er fortsat meget store,

så der er endnu ingen storskalaværker i Europa. Indtil

nu har skaleringen været hæmmet af flere forhold.

For det første er prisen på grøn brint flere gange

højere, dvs. typisk 5-8 euro pr. kg versus brint

fremstillet med gas, der koster blot

1,5 euro pr. kg.

Hvis ikke priserne bringes længere ned - eller

regeringerne giver økonomisk støtte og statslige

garantier i transformationsfasen - kan drømmene om

et nyt grønt brinteventyr lide en krank skæbne.

En anden alvorlig udfordring er manglen på tilstræk-

kelig med grøn strøm til de kommende PtX-fabrikker.

Så længe der ikke er overskud af grøn strøm og

fossile brændsler i energiforbruget, risikerer man at

bruge fossil energi i elnettet til at fremstille grøn brint,

hvilket vil efterlade et ekstra stort klimaaftryk.

Statsstøtte til grøn brintproduktion - inden der er

tilstrækkelige mængder grøn strøm og de fossile

brændsler er trængt ud af energisystemet - vil ikke

fortrænge så mange tons CO

, som direkte støtte til

ren vedvarende energi eller varmepumper vil kunne

sikre.

Se tabel på side 64.

Private investorer og konsortier har dog allerede lagt

ambitiøse planer for nye PtX-fabrikker i Danmark og

andre EU-lande. European Energy har f.eks. opført

verdens største kommercielle e-metanol anlæg i

Kassø ved Aabenraa, der skal fremstille e-metanol til

det første containerskib i verden, som er CO

-neu-

tralt. Men samtidig har vi set Ørsted bakke ud af

nogle af sine store grønne brintprojekter i Sverige og

Tyskland med henvisning til de meget høje investe-

ringsomkostninger.

Det er stadig uklart, hvem der vinder i kapløbet om at

opnå en frontløberfordel i markedet og lykkes med at

skabe en skalerbar PtX-forretning. Vi er vidner til et

udskilningskapløb. Hvis Danmark skal udvikle en

stærk PtX-industri kræver det dog en markant større

og hurtig udbygning med land- og havvind og

solceller. Og det går stadig alt for langsomt. På

længere sigt kan der også komme en udfordring med

at skaffe tilstrækkelig med kulstof til fremstilling af

de nye e-brændstoffer, hvilket man er nødt til at

adressere i tide.

JAGTEN PÅ ET NYT GRØNT

BRINTEVENTYR

99 pct. af verdens brintproduktion laves i dag med

fossile brændsler, og deres samlede udledning af

drivhusgasser svarer rundt regnet til udledningen fra

verdens luftfart. I forhold til klimaudfordringen er det

vigtigt at få dekarboniseret denne industri.

På globalt plan fremstilles op imod 120 mio. tons

brint eller brint i forbindelse med andre gasser. 42

pct. af den bruges i raffinaderierne til at fjerne svovl

fra benzin- og diesel (hvilket begrænser syreregn), 37

pct. bruges til at lave kunstgødning og resten bruges

til fremstilling af metanol, kemikalier, plastik og i

industrielle processer.

Men hvordan trænges de fossile brændsler ud af

verdens brintproduktion, og kan der opbygges en solid

forsyningskæde med grøn brint fremstillet via elektroly-

se og ren vedvarende energi? Det er her vigtigt at

forstå, at brint en energibærer, der kan producere

varme (via forbrænding) eller elektricitet (f.eks.

gennem en brændselscelle). Og den kan bruges til at

lagre energi over længere tid, så den sammen med

batterier, varmelagre, vandkraft og andre teknologier

kan være med til at lagre sol- og vindenergi.

EU har store ambitioner om, at EU-landene i 2030 får

en grøn brintproduktion på 10 mio. tons og vil

importere yderligere 10 mio. tons grøn brint. Men der

er lang vej igen. Det kræver 100 GW elektrolysekapa-

citet og 200-300 GW ren vedvarende energi at

producere 10 mio. tons grøn brint.

FREMTIDENS USIKRE BEHOV

Det er svært med præcision at forudsige fremtidens

efterspørgsel efter grøn brint. Det afhænger i høj grad

af teknologiudviklingen, og hvor langt man kommer

med en direkte elektrificering af hard-to-abate

industrier. Grøn brint vil aldrig – grundet de store

konverteringstab – kunne konkurrere med teknologi-

ske alternativer, der drives direkte af grøn strøm. Det

gælder f.eks. vejtransporten eller varmesektoren. Der

går mindst 30 pct. af energien tabt ved produktion af

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Energirapport - Ren energi indenfor planetære grænser i 2040, fra Rådet for Grøn Omstilling

grøn brint fra elektricitet, og i varmesektoren kan

brinten slet ikke konkurrere med varmepumper, der

5-6 gange mere energieffektive.

Andre sektorer er sværere at dekarbonisere, og her

kan grøn brint måske komme til at spille en vigtig

rolle. På trods af den hurtige batterirevolution er

hovedprognosen, at skibe og fly på de lange ruter skal

drives af en ny generation af e-fuels i de kommende år.

Lande med store mængder af grøn vedvarende energi

– som bl.a. Danmark – har gode muligheder for at gå

ind i dette kapløb og skalere produktionen op med

e-fuels. Men konkurrencen på pris er hård, og lande

med store mængder af både billig vind- og solenergi,

der geografisk ligger tæt på de store markeder, må

forventes at have en konkurrencefordel.

Adfærd og reguleringer kan også ændre spillet. Kan

man f.eks. gennem langt højere klimaafgifter få folk

til at ændre adfærd og flyve mindre, vil det mindske

behovet for e-kerosen til flyene. Og vil digitaliseringen

sænke behovet for en række af de fysiske arbejds-

møder og rejser til udenlandske konferencer – eller

ligefrem stimulere folk til at rejse mere? Vi ved det

ikke endnu. I landbruget er der også et stort

potentiale for at erstatte kunstgødning fremstillet

med fossil energi og gå over til e-ammoniak.

Samtidig må der dog forventes et politisk regule-

ringspres for at få landbruget til at sænke forbruget

af kunstgødning, der har ført til store vandmiljøpro-

blemer med alt for stor udvaskning af næringsstoffer

til drikkevand og havmiljø.

PtX produkter fremstillet med grøn brint vil mindske

luftforureningen fra afbrændingen af fossile brænd-

sler, og vil være bedre for klimaet end den fossile

business as usual.

Det er dog dyrt at producere grøn brint, og det vil

lægge et betydeligt beslag på arealanvendelsen. Det

dobbelt så effektivt

i transporten at bruge ren grøn

strøm direkte end at fremstille e-fuels med grøn brint.

FIGUR 26. KLIMAGEVINST VED FORSKELLIG ANVENDELSE AF GRØN EL, CO

-FORTRÆNGNING

KG/GJ

DIREKTE CO

CO2-fortrængning kg/GJ

Varme

Brænde

Varme

Kul

Olie

Naturgas

Grøn el som alternativ

110 (42

)

125

104

110 (42

)

Strøm

Kul

Olie

Naturgas

Benzinbil fortrængt af elbil

Dieselbil fortrængt af elbil

Brændstof

Skibsbrændstof (via PtX)

Flybrændstof (via PtX)

104

146

148

Hvis 50% varmetab fra P2X

udnyttes i fjernvarmen

Ikke relevant

Grøn el via varmepumpe

330 (125

)

375

312

264

186

a) Best case dvs. der medtages kun de udjævnede direkte klimaeffekter og ingen indirekte klimaeffekter

(LULUCF).

b) Medregnet CO

ved P2X).

c) Hvis kerosin samtidig fjerner al opvarmning knyttet til NOx, jetstriber, black carbon m.v. på længere

Kilde: Rådet for Grøn Omstilling, egne beregninger, 2023.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Energirapport - Ren energi indenfor planetære grænser i 2040, fra Rådet for Grøn Omstilling

Kapitel 5

Det betyder med andre ord, at det f.eks. kræver

dobbelt så mange vindmøller at fremstille grønne

e-fuels som at bruge den grønne strøm direkte.

PtX kræver meget store mængder af meget ultrarent

vand – det kræver 9-10 liter vand at fremstille et

kilogram hydrogen - så adgangen til vand bliver også

en kritisk faktor, der skal med i energiplanlægningen.

I omstillingen bør man heller ikke overse, at brint i

sig selv har en betydelig opvarmende effekt ved

lækage til atmosfæren, da det fungerer som en

indirekte drivhusgas. Når brint stiger op i atmosfæ-

ren og troposfæren og går i forbindelse med de frie

radikaler, så forlænger den andre drivhusgassers

levetid. Der er fortsat videnskabelig uenighed om

niveauet af opvarmning og regnemetoder, fordi brint

har en meget stor umiddelbar effekt, men samtidig

har den relativ kort levetid i atmosfæren. Et studie

publiceret i Nature estimerer opvarmningen til mere

end 11 gange så skadelig for klimaet som CO

set

over 100 år.

Andre studier har vist, at brint over 20

år kan være mellem 19-38 gange mere skadelig

end CO

Hvis overgangen fra fossile brændsler til brint-base-

ret økonomi ikke skal have en uhensigtsmæssig

slagside, bør der derfor stilles krav om minimal

lækage og grundig kontrol langs hele værdikæden.

Det kan tale for, at det er bedre at fremstille grøn

brint på lokale elektrolyseanlæg og at fremstille den

næste generation af e-fuels og e-ammoniak i

samme geografiske område, så man sparer de høje

udgifter og energitab ved transport af brint over

lange afstande. Samplacering af VE og grøn

brintproduktion bør fremmes, og det bør ske i

bynære områder, så overskudsvarmen kan udnyttes

i fjernvarmen.

Transport af brint over lange afstande er langt mere

energikrævende end f.eks. at transportere gas – for-

skellen er en

faktor 3.

Over en 30 års periode vil man

- iflg. energieksperten Paul Martin - mindst tabe

gange

så meget energi ved at fremstille grøn brint og

transportere den over lange afstande i brintrør, end

hvis man vælger at sende grøn strøm gennem

HVDC-transmissionsledninger.

Der er stadig betydelig usikkerhed om, hvor store

mængder brint, der vil være behov for i fremtidens

energisystem. Selv i et samfundsøkonomisk

business as usual scenarie kan det vise sig, at

behovet for grøn brint i Europa er op til 5 gange

mindre i 2030, end Europa-Kommissionen ellers

satser på.

Inden man kaster sig ud i en voldsom

opskalering med grøn brint i Danmark og EU, er der

behov for flere grundige analyser af fremtidens

energibehov, hvor der tages højde for øget energief-

fektivisering og elektrificering i bl.a. vejtransporten

og industrien.

”Brint og PtX bør

holdes helt ude af

biler, lastbiler og

opvarmning af

boliger, hvor der

findes mere effektive

alternativer”

Elektrolyseprocessen - hvor vedvarende energi

konverteres til grøn brint, som bagefter bruges til

fremstilling af e-brændstoffer - er grundlæggende en

dyr og ineffektiv proces, fordi der er meget store

energitab undervejs. For at sikre en omkostnings- og

klimaeffektiv omstilling, bør PtX begrænses til de

sektorer, hvor der ikke findes andre fornuftige

løsninger. Brint og PtX bør holdes helt ude af biler,

lastbiler og opvarmning af boliger, hvor der allerede

findes mere effektive alternativer. Fremskridt i den

direkte elektrificering af tung industri gør desuden, at

man bør være varsom med at introducere brint her,

da investeringer i infrastruktur og produktionsapparat

kan låse industrier til indirekte elektrificering, der vil

være dyrere end en direkte elektrificering.

ELEKTRIFICERINGEN SKAL

OP I GEAR

I dag går elektrificeringen dog alt for langsomt i

Europa. Faktisk er den gået i stå i de senere år, hvis

man opgør den som andel af EU-landenes endelige

energiforbrug, og den udgør kun 23 pct. af det

endelige energiforbrug indenfor fællesskabet.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Energirapport - Ren energi indenfor planetære grænser i 2040, fra Rådet for Grøn Omstilling

Elektricitet, pct. af endeligt energiforbrug

Tempoet i elektrificeringen skal sættes kraftigt op.

Den europæiske brancheorganisation, Eurelectric,

har opfordret Europa-Kommissionen til at lave en

aktionsplan

for en hurtigere elektrificering i EU.

Det

kræver, at man systematisk stiller krav - sektor for

sektor - til, hvordan man øger elektrificeringen. I

varmesektoren kan en hurtig udrulning af varmepum-

per f.eks. reducere energiforbruget med totredjedel.

Det samme kan ske ved at fremme elektrificeringen

af vejtransporten. Eurelectric anbefaler, at EU øger

omstillingshastigheden med op til 3-4 gange for

varmepumper og elbiler. Det sidste kræver også en

hurtigere udrulning af ladestationer i EU.

Elektrificeringen har potentiale til at bane vej for

store energibesparelser – en slags energieffektivise-

ring 2.0, som Danfoss har kaldt det.

Forklaringen er,

at de elektriske løsninger kan skære 40 pct. af det

endelige energiforbrug, frem for at man fortsætter

med den fossile energi. I en elektrisk gravko kan man

allerede skære 15-30 pct. af energiforbruget væk ved

at gå over til eldrevne maskiner, og Danfoss vurderer,

at man kan nå helt op til at skære halvdelen af

energien væk.

En af de helt store barrierer for en hurtigere elektrifi-

cering ligger i elnettet, der mange steder er nedslidt

og ikke har kapacitet nok. EU-landene har et af de

ældste elnet i verden, og cirka 40 pct. af nettet er

over 40 år gammelt, så behovet for en modernisering

er påtrængende. Udfordringen er bare, som Kommis-

sionen påpeger i sin netstrategi, at der ofte går

mellem 4-10 år, før netselskaberne får tilladelse til at

styrke nettet, og der kan gå helt op til 8-10 år på

transmissionsnettet med høj spænding.

Disse

ventetider er bureaukratiske stopklodser for den

grønne omstilling, der bør fjernes.

Hvis ikke det europæiske elnet udbygges kraftigt, er

risikoen, at man kan tilslutte de mange nye solcelle-

anlæg, vindturbiner og varmepumper, og at der vil

opstå lange ventetider.

FIGUR 27. ELEKTRIFICERINGSRATE, HISTORISK OG MÅLSÆTNING

65%

55%

45%

35%

25%

15%

2005

2010

2015

2020 2025 2030 2035 2040

2045 2050

2040 scenarie, EU’s klimaråd

Historisk

EU klimamål for 2030

EU klimamål for 2050

Kilde:Eurostat energibalance, 2023

Samt Europa-Kommissionen klimamål og Fit for 55 Mix scenarie, samt 2040 scenarie

fra Det Europæiske Klimaråd, 2023.

I dag er det europæiske transmissionsnet, der flytter

el over lange strømme med høj spænding, 340.000

kilometer langt, men det skal udbygges kraftigt i de

kommende år.

Europa har allerede mere end 400 interconnectorer,

der bidrager til at flytte overskydende sol- og

vindenergi over grænserne, og det mindsker lande-

nes sårbarhed og stabiliserer det samlede net. Men

kapaciteten er med i alt 93 GW for lille til fremtidens

behov. Tænketanken Ember vurderer, at der skal

bygges mange flere interconnectorer, og kapaciteten i

løbet af de næste 10-15 år skal løftes til mindst

148-187 GW.

Alle dele af energisystemet skal spille ordentlig

sammen, og der skal være kapacitet nok på de

grønne hovedmotorveje, så vi ikke ender med at falde

tilbage på den gamle fossile infrastruktur.

VI ER FORTSAT IKKE GODE NOK TIL

AT SPARE PÅ ENERGIEN

Det samlede regnestykke for at nå de nødvendige

- og ressourcereduktioner kan ikke gå op i den

sidste ende uden markante energieffektiviseringer.

Hvis ikke der spares på energien, og hvis energien

ikke bruges effektivt, vil omkostningerne til den

grønne omstilling forøges betydeligt. Vi har i forvejen

ikke nok grøn strøm og med den store efterspørgsel

på den i fremtiden grundet elektrificering af trans-

port, opvarmning og industri, datacentre, PtX mv.

Derfor bliver det bydende nødvendigt at bruge

energien klogt og energieffektivt.

Den første forudsætning er at få elektrificeret mest

muligt. Adfærdsændringer, der sikrer, at virksomhe-

der og borgere sparer på energien, er også afgøren-

de. Der kan desuden opnås store gevinster ved at

minimere de store tab af overskudsvarme, som er i

”Elektrificeringen har

potentiale til at bane

vej for store energi-

besparelser – en slags

energieffektivisering 2.0”

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Energirapport - Ren energi indenfor planetære grænser i 2040, fra Rådet for Grøn Omstilling

Kapitel 5

FIGUR 28. HVILKE EU-LANDE HAR DEN MEST

AMBITIØSE POLITIK FOR ENERGIEFFEKTIVISERING?

Luxembourg

Tyskland

Cypern

Bulgarien

Polen

Frankrig

Finland

Spanien

Letland

Rumænien

Tjekkiet

Kroatien

Nederlandene

Grækenland

Slovakiet

Irland

Danmark

Italien

Slovenien

Ungarn

Estland

Portugal

Litauen

Malta

Østrig

Sverige

Belgien

Kilde: Odyssee-Mure, 2023 EU Energy Efficiency Scoreboard. Landene er

rangeret ud fra, hvor ambitiøse de er i politikken for energieffektiviseringer

fabrikker, datacentre, supermarkeder mv. Alene i EU

svarer den tabte overskudsvarme til op imod

2860

TWh pr. år,

hvilket næsten svarer til EU-landenes

samlede forbrug af varme og varmt vand.

Meget af

denne overskudsvarme kan fanges og bruges, hvis

man optimerer de eksisterende systemer og bruger

energieffektive teknologier. Vi skal også i gang med

en omfattende renoveringsbølge, så vores bygninger

bliver mere energieffektive.

Energibesparelser er et af de vigtigste redskaber til

på kort bane at reducere forbruget af fossile

brændsler. I Danmark er det omstillingen fra fossile

brændsler til vedvarende energi og øget energiinten-

sitet, der har været skyld i de væsentligste CO

-reduk-

tioner indtil nu. Det korrigerede bruttoenergiforbrug

(hvor der tages højde for brændsel knyttet til

udenrigshandel med el samt vejrudsving ift. normale

år – men ikke vores internationale transport) lå i

2022 på 696 PJ, mens det tilbage i 1990 var 819 PJ,

hvilket er en reduktion på 15%.

En anden måde at kigge på energiforbruget på er via

energiintensitet. Det svarer til energiforbruget sat ift.

BNP, og altså hvor effektivt vi bruger energien til at

skabe økonomisk værdi.

Dette fremgår blandt andet af

det Internationale

Energiagenturs (IEA) net-zero carbon scenarie,

hvor

de forudsætter, at energiintensiteten skal være

dobbelt så høj i 2020’erne som i 2010’erne. Hvert år

bør energiintensiteten øges med 4,2% fra 2020-2030

ifølge IEA sammenlignet med 1,6% fra 2010-2020.

Det lever EU-landene ikke op til i dag. Også Danmark

har hjemmearbejde at lave.

Kigger man på energiintensiteten fra 1990-2022 har

Danmark haft en årlig forbedring på 2,25 % – som er

langt fra IEA’s ambition om mere end 4 procent.

De tal vidner klart om, at den danske indsats for at

sikre energibesparelser stadig er utilstrækkelig. Det går

for langsomt med at sikre en effektiv energiudnyttelse,

og virkemidlerne er for få. Det gælder både i forhold

til energisektoren, industrien og vores bygninger.

Når vi sammenligner med de resterende EU-lande i

Energy Efficiency Scoreboard

(Odyssee-Mure,

udarbejdet af blandt andet Enerdata og Fraunhofer

ISI), ligger Danmark i den uambitiøse ende, når der

kommer til politik relateret til energieffektivisering,

f.eks. regulering til at fremme energieffektivisering,

tilskudsmuligheder, energispareforpligtelser og

energimærkning.

Se figur 28.

EU har dog sat nye mål og hævet ambitionsniveauet

for energieffektivisering. I det reviderede Energieffek-

tiviseringsdirektiv fra 2023 er målet om en reduktion

af EU’s primære og endelige energiforbrug fastsat til

11,7 pct. i 2030 i forhold til 2020-prognoserne.

Danmark har en række forpligtelser over for EU om at

skulle sænke vores energiforbrug, og indtil nu kniber

det med at omsætte dem til konkret politisk handling.

Det vil ellers være en hurtig og effektiv vej til at

reducere Danmarks udledning af drivhusgasser.

RESSOURCEEFFEKTIVITET ER OGSÅ

EN KRITISK FAKTOR FOR SUCCES

Energiomstillingen er også en fysisk og materiel

udfordring. Det er vigtigt hurtigt at skalere minedrif-

ten på en række af de kritiske råstoffer, som skal

bruges i de nye grønne energiteknologier. I de

senere år er der blevet rejst en alvorlig bekymring

om den grønne omstilling af energisektoren vil føre

til en så eksplosiv stigning i efterspørgslen efter

sjældne metaller og mineraler, at der kan opstå

mangelsituationer og øget inflation. F.eks. at

stigende priser på kobber, aluminium, litium og

andre metaller kan føre til en slags “greenflation”,

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Energirapport - Ren energi indenfor planetære grænser i 2040, fra Rådet for Grøn Omstilling

der spreder sig til hele økonomien og skaber en

kraftig prisinflation. Det er en bekymring, der også

er udbredt i EU, hvor man har vedtaget en Critical

Raw Materials lov, der bl.a. skal fremme øget

minedrift i det europæiske fællesskab. Og samtidig

vil man sikre, at EU-landene ikke bliver for afhængi-

ge af Kina og andre stormagter, der har sat sig på

de vigtige forsyningskæder fra verdens miner til

forædlingsindustrien. Det er vigtigt at adressere

denne risiko i en bred strategisk indsats.

Europa-Kommissionen analysecenter, JRC, vurderer,

at EU´s grønne transition kan få efterspørgslen efter

sjældne metaller til at stige 5-12 gange. Og efter-

spørgslen efter litium vil f.eks. være 9-12 gange så

stor i 2030 og 14-21 gange så stor i 2050, afhængig

af hvilket scenarie man støtter sig til.

En accelereret grøn omstilling vil reducere den

globale udvinding af olie, gas og kul, og samtidig

åbnes der allerede mange nye miner til at imøde-

komme den stigende efterspørgsel efter nye

metaller og mineraler. F.eks. har der i de sidste fem

år været en eksponentiel vækst i udvindingen af

litium, kobolt og nikkel, og hele 60 pct. af den

aktuelle minedrift efter litium er blevet åbnet i de

sidste fem år.

Ifølge Energy Transitions Commissi-

on er de globale litium reserver 85 mio. tons, der er

25 mio. tons kobolt, 300 mio. tons nikkel og 5600

mio tons kobber, og der er kun brug for en lille andel

af disse reserver for at fuldføre den grønne omstil-

ling i energisektoren.

Det totale materialebehov til at sikre en grøn

omstilling af energisektoren helt frem til 2050 er

mindre end et års udvinding i kulindustrien.

Se figur 29

Det internationale agentur for vedvarende energi,

IRENA, vurderer også, at frygten for en greenflation

er overdreven. Mængdebehovet for de forskellige

kritiske metaller og mineraler, der skal bruges til

omstillingen i energisektoren, er meget lille i forhold

til den totale efterspørgsel efter dem. Desuden kan

man anvende alternative materialer, redesigne

produkter eller recirkulere råstofferne mere. De er

varige, hvor fossilerne forbrændes hvert år.

Ved en bevidst satsning på cirkulær økonomi og

innovation kan man nedsætte ressourcetrækket. I

vindmølleindustrien er man i stand til at genanvende

mellem 85-90 pct. af materialerne i vindmøllevinger-

ne, og Tesla og Volkswagen er i stand til at genanven-

de 90 pct. af de kritiske råstoffer i batterier.

Den hastigt stigende efterspørgsel efter batterier,

der sluger mange af de kritiske råstoffer, har i flere

år givet anledning til bekymringer. Men i takt med

skaleringen af industrien er batterifabrikanterne

også blevet dygtigere til at recirkulere materialerne.

FIGUR 29. SAMLET GLOBALT MATERIALE FORBRUG TIL GRØN

ENERGIOMSTILLING FRA 2022-2050, MIO. TON

Grafit, 150

Aluminium

950

Stål

5000

Nikkel, 100

Kobber

650

Silicium, 65

Litium, 20

Kobolt, 6

Sølv, platin, palladium, neodym, uran

Kilde: Energy Transition Commission, 2022. Materialebehovet til den grønne

energiomstilling svarer til mindre end et års kulforbrug, målt i vægt. Det årlige

kulforbrug er i øjeblikket 8000 mio. ton.

Brunp, der er et datterselskab af den kinesiske

batterigigant, CATL, kan trække hele

99,6 pct.

nikkel, kobolt og mangan fra de gamle, brugte

batterier og recirkulere disse kritiske mineraler. Og

for litium genanvender de 91 pct.

I følge tænketanken RMI ville efterspørgslen efter

nikkel og kobolt have været dobbelt så stor, og

efterspørgslen efter litium ville have været 58 pct.

højere, hvis vi i dag havde lavet batterier, som man

gjorde i 2015. Man har bl.a. ændret den kemiske

sammensætning i batterierne, så de er meget mere

energi-tætte, samtidig med at man bruger færre

mineraler. RMI vurderer lige frem, at batteriindustri-

en i 2050 måske kan blive 100 pct. cirkulær, så man

ikke får brug for at lave udvinde flere mineraler fra

undergrunden.

Det samlede ressourcetræk er meget lavere end, hvis

man fortsætter business as usual. I batteriindustrien

vil en accelereret omstilling samlet set kræve

125

mio. tons mineraler.

Det er 17 gange mindre end den

mængde af olie, der

hvert år

udvindes for at holde

gang vejtransporten i gang. Det vil også være

omkring 20 gange billigere at udskifte de fossile

brændsler med batterier, vurderer RMI.

Det er afgørende at få styr på forsyningskæderne og

at gøre dem cirkulære, hvis den grønne ener-

giomstilling skal blive bæredygtig og holde sig inden-

for de planetære grænser. Samtidig kan man med

politiske reguleringer sætte fart i elektrificeringen,

sikre bedre og elektrisk offentlig transport, fremme

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Energirapport - Ren energi indenfor planetære grænser i 2040, fra Rådet for Grøn Omstilling

”Det totale materialebehov til

at sikre en grøn omstilling af

energisektoren helt frem til 2050

er mindre end et års udvinding

i kulindustrien”

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Energirapport - Ren energi indenfor planetære grænser i 2040, fra Rådet for Grøn Omstilling

Case: Inflation Reduction Act

Der blæser nye grønne vinde i USA. Den 16.

august 2022 underskrev USAs præsident Joe

Biden den såkaldte Inflation Reduction Act

– en lovgivningspakke på 730 sider, der af

flere regnes for at være et helt afgørende

tiltag i forhold til at accelerere den grønne

omstilling. Det er den største investeringspak-

ke til grønne energikilder, der nogensinde er

lanceret i USA.

Med 369 mia. dollar i statsstøtte og skattekre-

ditter fra 2022-2031 sætter pakken skub i

opstillingen af mere end hundred tusind nye

vindmøller og 950 millioner solpaneler. Den

fremmer også energieffektiviseringer og skal

elektrificere USA i langt hurtigere tempo. Der er

i pakken også fokus på at bane vejen for langt

stærkere amerikanske industrier inden for

batterier, udvinding og forarbejdning af kritiske

råstoffer, CCS, geotermi og grøn brint. Der

gives bl.a. en skattefritagelse på tre dollars pr

kilo produceret grøn brint. Der er også skatte-

fradrag på op til cirka 56.000 kr. ved køb af

elbiler, forudsat at batterierne er bygget i USA,

og 40 procent af metallerne er udvundet eller

genbrugt i USA.

Fokus er at accelerere omstillingen til vedva-

rende energi i USA og bringe USA i mål med at

halvere sine CO

-udledninger inden 2030

sideløbende med, at man understøtter

amerikanske virksomheders vækstmuligheder

indenfor den grønne omstilling.

En rapport fra amerikanske Climate Power

viser, at lovgivningspakken allerede har haft sin

effekt – både på antallet af nye energiprojekter

og ift. vækst og arbejdspladser. Fra lovpakken

blev vedtaget i august og frem til januar 2023

blev der skabt mere end 100.000 nye job i 31

stater. I samme periode blev der opstartet over

90 nye grønne energiprojekter svarende til 89,5

mia. dollars i nye investeringer. Der er planer

om mere end 40 batterifabrikker fordelt ud

over USA, planer om nye elbilfabrikker og

ekspansion af produktion af både sol og vind.

elektrisk mikromobilitet og gennem bedre byplan-

lægning fremme cyklisme og bevægelse til fods.

Man er nødt til at få sufficiency og cirkularitet tænkt

ind i energipolitikken fra starten af.

EN NY GENERATION AF

GRØN INDUSTRIPOLITIK

Indtil nu har energieffektiviseringer og ressourceef-

fektivitet ikke nydt den store politiske opbakning målt

i kroner og ører. I Danmark har staten brugt langt

flere penge på at give statsstøtte til CO

-fangst og

lagring, biogas og konvertering af biomasse til el.

Man har bevilget over 38 mia. kr. til CO

-fangst. Fra

2021-27 giver staten over

4,3 mia.

kr. til kraftværker,

der fremstiller el fra brændt biomasse. Og i samme

periode får biogasanlæg rundt omkring i landet

mia. kr.

i statsstøtte. Biogassektoren får over en

tredjedel af den samlede klima- og energistøtte – og

det er mere end sol, vind og energieffektiviseringer

får til sammen. Og i den grønne trepartsaftale for

landbruget blev aftaleparterne enige om, at der skal

afsættes hele 10 mia. kr. til pyrolyse – hvilket er ti

gange så meget som Michaels Svarers ekspertudvalg

selv havde lagt op til. Det er usikkert, om den store

satsning kan levere så høje klimaeffekter, som

politikerne håber på. Dette bør vejes op imod alle de

penge, der i øvrigt afsættes til at understøtte de

grønne teknologier.

”Fremover bør man give mere i

støtte til de teknologier og løsninger,

der leverer den største og hurtigste

klimaeffekt. Den danske erhvervs-

støtte bør omlægges, så man sikrer

en accelereret udfasning af fossile

brændsler.”

Regeringen har f.eks. givet 1,25 mia. kr. i statsstøtte

til seks forskellige Power to X-projekter, der til

sammen vil opføre en kapacitet på 280 MW – men

der er stadig langt op til det politiske mål om at få

etableret 4-6 GW PtX-fabrikker i Danmark i 2030.

Hvis ikke Danmark udbygger den vedvarende energi

hurtigere, kan det blive svært at skaffe nok grøn

strøm til disse nye PtX-faciliteter og den næste

generation af e-fuels. Andre EU-lande er nu hurtigere

til at skalere den vedvarende energi op, og de giver

også større støttebeløb til PtX end den danske stat

gør. Det gør det sværere for danske developere at

konkurrere i dette kapløb.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Energirapport - Ren energi indenfor planetære grænser i 2040, fra Rådet for Grøn Omstilling

Kapitel 5

KILDER

Walter, D. m.fl., X-Change Batteries. The Battery Domino Effect,

RMI, 2023.

Transport & Environment, An industrial blueprint for batteries in

Europe, 12. Maj 2024.

JRC, Batteries for Energy Storage in the European Union, 2022.

Federal Ministry for Economic Affairs and Climate Action,

Electricity Storage Strategy, December 2023.

Victoria, M. m.fl., Solar photovoltaics is ready to power a

sustainable future, Joule 5, 1041–1056, 19. maj, 2021.

Ibid.

IEA, Electricity 2024 Analysis and forecast to 2026, Januar 2024.

Bernuy-Lopez, C., How we get to 100 million tonnes of green

hydrogen, Rambøll, 28. September, 2023.

Sand et. al., A multi-model assessment of the Global Warming

Potential of hydrogen, Nature, 2023.

leakage, Environmental Defence Fund, 18. Feb. 2022.

Paul Martin, The Myth of Hydrogen as an Energy Export

Commodity, Spitfire Research, 24. juni 2022.

12. Agora Energiewende, Breaking Free from Fossil Gas, 2023.

13. Paul Martin, Distilled thoughts on hydrogen,13. september 2024.

https://www.linkedin.com/pulse/distilled-thoughts-hydro-

gen-paul-martin/

14. Eurelectric, Electrification Action Plan, 27. marts 2024.

15. Danfoss, Energy Efficiency 2.0 Engineering the future energy

system, 2023.

16. Europa-Kommissionen, Grids, the missing link - An EU Action Plan

for Grids, COM (2023) 757 final, 28. November 2023.

17. Elisabeth Cremona, Breaking borders: The future of Europe’s elec-

tricity is in interconnectors | Ember (ember-climate.org), Ember,

14. juni 2023.

18. Danfoss, The world’s largest untapped energy source: Excess

heat. Danfoss impact. no 2.

19. Carrara, S. m.fl. Supply chain analysis and material demand

forecast in strategic technologies and sectors in the EU – A

foresight study, Joint Research Center, 2023.

20. Walter, D. m.fl., X-Change Batteries: The Battery Domino Effect,

RMI, December 2023.

21. Gielen, D. & Papa, C., Materials for The Energy Transition, IRENA,

2021.

22. Walter, D. m.fl. The Battery Mineral Loop. The path from extraction

to circularity, juli 2024.

Danmark har i flere år brugt statslige midler til at føre aktiv

industripolitik for at fremme den grønne omstilling, men

pengene er ikke brugt omkostningseffektivt til de grønne

teknologier, som kan sikre den hurtigste udfasning af

fossile brændsler. Man kan opnå de største og hurtigste

klimagevinster ved f.eks. at investere langt flere midler i

energieffektiviseringer og en hurtig udbygning med sol- og

vindenergi og varmepumper, men disse løsninger får i dag

den mindste andel af de grønne offentlige støttemidler. Og

når staten giver meget store støttebeløb til pyrolyse, biogas

og CO

-fangst, kan det være svært at finde tilstrækkelige

midler til andre formål.

Fremover bør man hellere give mere støtte til de teknologier

og løsninger, der leverer den største og hurtigste klimaef-

fekt. Den danske erhvervsstøtte bør rekalibreres og

omlægges, så man sikrer en accelereret udfasning af

fossile brændsler.

Uanset hvad bliver der uden tvivl brug for offentlige midler til

at skalere de grønne teknologier og løsninger hurtigere. I EU

er der en stigende opmærksomhed om den rolle, som en

aktiv grøn industripolitik kan spille i transformationen. Og

det samme sker i USA, hvor præsident Bidens Inflation

Reduction Act har banet vej for en bølge af grønne

investeringer.

Se tekstboks.

På en måde sluttes cirklen. I mange år var det et tabu i den

vestlige verden at tale om statsstøtte. Men det er det ikke

længere. For tiden er en kritisk faktor. Vi kan ikke løse

klimakrisen og nå i mål på rejsen til et nettonul samfund,

hvis ikke staten spiller en mere aktiv rolle som katalysator

og som en tidlig investor, der er med til at afdække noget af

risikoen i markedet. På samme måde kan man via Den

Europæiske Investeringsbank, pensionskasser og andre

finansielle institutioner mobilisere ekstra investeringskapital

til at få skaleret de nye teknologier hurtigere.

I dag er solceller og landvind billigere end fossile brændsler

på livslange omkostninger. Sådan var det ikke, da de første

virksomhedspionerer satte de første solceller på deres husta-

ge eller stillede vindmøller op i kølvandet på den internatio-

nale energikrise i 1970´erne. Dengang var deres omkostnin-

ger pr. KWh ikke konkurrencedygtige med de fossile

brændsler. Det er de i dag. Takket være målrettet erhvervs-

støtte og attraktive incitamenter lagde man dengang

grunden til det senere markedsboom for solceller og vindmøl-

ler. Man byggede et innovativt økosystem, der blev skaleret

globalt. Det samme har Kina gjort med solceller, batterier og

elbiler. Vi må lære af erhvervshistoriens store succeser.

Harvard-professor, Michael E. Porter, skrev for 34 år siden i

sit hovedværk om nationernes konkurrencemæssige

fordele, at staten gennem høje standarder, målrettet

forskningsstøtte, strategiske offentlige indkøb og målrettet

erhvervsstøtte til modning af kritiske teknologier kan spille

en nøglerolle. En missionsdreven og strategisk erhvervspoli-

tik kan stimulere udviklingen af innovative økosystemer og

sikre hård konkurrence mellem mange virksomheder, som

så kan skalere de nye grønne løsninger op.

10. Ocko, I og Hamburg, S, Climate consequences of hydrogen

11.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Energirapport - Ren energi indenfor planetære grænser i 2040, fra Rådet for Grøn Omstilling

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Energirapport - Ren energi indenfor planetære grænser i 2040, fra Rådet for Grøn Omstilling

Kapitel 6

Transformationsvejen

– et scenarie for et

fossilfrit energisystem

i Danmark i 2040

Denne rapport har vist, at Danmark stadig har lang

vej igen, før de fossile brændsler er udfaset. Vi er

højest kommet en sjettedel af rejsen væk fra det

fossile samfund og over til et grønt, bæredygtigt, rent

og elektrificeret energisystem, der kan holde sig

indenfor de planetære grænser.

Kigger man på hele den danske økonomi under et

- og inklusiv vores internationale transport - er

68 pct.

af bruttoenergiforbruget

stadig fossilt. Se kapitel 3.

Og selv om vi er dygtige til at fortælle hele verden om

vores vindmølleeventyr, er dette eventyr i de senere

år desværre gået i stå. Vi er også langt fra at drive

hele samfundet med 100 pct. grøn strøm. Og kigger

man blot på vores indenlandske bruttoenergiforbrug

– inklusive den fossile energi, der tankes på fly og

skibe i Danmark – er blot 13 pct. ren energi fra sol,

vind, varmepumper, geotermi og vandkraft. Tal for tal

hober udfordringen sig op.

Men det er ikke desto mindre muligt at gøre Dan-

marks energiforbrug fossilfrit i 2040, selv om det er

en svær og krævende opgave. I dette kapitel

præsenteres et

transformationsscenarie

– T2040

– der indeholder en klar reduktionssti for de fossile

brændsler, så de kan være helt ude af vores energi-

forsyning om 15 år.

Ea Energianalyse har på opdrag fra Rådet for Grøn

Omstilling lavet en række grundige beregninger af,

hvordan den grønne transformationsrejse kan se ud.

Den viser, hvordan man kan bygge et 100 pct. rent og

vedvarende energisystem, og samtidig sikre de

økonomiske og forsyningsmæssige forhold, som en

hurtig omstilling kan medføre.

Målet er at bringe de danske udledninger af drivhus-

gasser i nul senest i 2040, og at man – som

Klimarådet har anbefalet – også tager ansvar for den

del af den internationale luft- og søfart, der bunkres i

Danmark. Ydermere skal ændringerne i det danske

energisystem bidrage til at bringe Danmark indenfor

de planetære grænser.

Indtil nu har klima- og

energidebatten haft en blind vinkel i forhold til de

planetære grænser, men Danmarks store ressource-

forbrug, stærke afhængighed af fossile brændsler og

afbrændingen af fast træbiomasse ligger klart

udenfor flere af de planetære grænser.

I analysen har vi forholdt os til spørgsmålet om, hvor

langt vi kan nå med reduktion af de danske udlednin-

ger via kendte teknologier. Samtidig har vi ønsket at

belyse, hvordan det danske energisystem i dag

belaster klimaet og de øvrige planetære grænser,

herunder arealanvendelse, biodiversitet og partikel-

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Energirapport - Ren energi indenfor planetære grænser i 2040, fra Rådet for Grøn Omstilling

forurening. Analysen har det overordnede

formål at give en helhedsvurdering af,

hvad der skal til, for at det danske

energisystem kan være bæredygtigt i

absolut forstand, så vi ikke belaster

jorden ud over dens bæreevne. Kort sagt,

er det muligt at omstille vores energisy-

stem til at være i pagt med de planetære

grænser? Se tekstboks.

Til analysen af dansk klima-og energipolitik

er der opstillet tre scenarier med nedslags-

punkter i 2025, 2030, 2035 og 2040.

Udgangspunktet for fremskrivningerne er

udgangsåret 1990 og basisåret 2022.

Hovedresultatet af scenarieanalysen er en

gennemgang af forskellene mellem en

Frozen Policy udvikling baseret på Dan-

marks Klimafremskrivning, og så det nye

transformationscenarie

– T2040 - der skal

bringe Danmark frem til nettonul i 2040.

Da analysen udarbejdet i løbet af foråret

2024, er referencescenariet fastlagt pba.

Energistyrelsens Klimafremskrivning

2023 (KF23). For at indarbejde forvente-

de ændringer i KF24, er der udarbejdet et

KF23+ scenarie.

Her medtages udvalgte

elementer, som var kendte på analysetids-

punktet og opdaterede.

ET ENERGISYSTEM INDEN FOR DE PLANETÆRE GRÆNSER

RGO har opstillet en overordnet ramme

for projektet, bl.a. ved tolkning af det

sikre operative råderum indenfor ”de

planetære grænser”, herunder for

ressourceforbrug og biodiversitet.

Nogle af de centrale præmisser for

analysen er:

• Nettonul-udledning af klimagasser i

Danmark 2040 og i alle sektorer.

• Ambitiøse tiltag til at sikre en ny

bølge af energieffektivisering 2.0.

• Ambitiøs udbygning med ren

vedvarende energi, så den kan

dække den stigende efterspørgsel

efter grøn strøm qua øget elektrifice-

ring, voksende PtX-produktion og

el-eksport.

• Udfasning af afbrænding af træbio-

masse fra udenlandsk import og et

bæredygtigt loft for anvendelse af

fast træbiomasse til energiformål på

godt 10 PJ i 2040 (resttræ).

• Biogasproduktion er begrænset til

ægte restprodukter, herunder rester

fra græs til proteinproduktion.

• Udfasning af alle olie- og gasfyr til

rumvarme senest i 2035 via elektrifi-

cering med varmepumper, udvidelse

af fjernvarmenettet samt mere

geotermi.

• Høj grad af elektrificering i alle

sektorer, herunder industri og

landtransport.

Fuld elektrificering af vejtranspor-

ten i 2040

Hurtigere elektrificering af industrien

Indirekte elektrificering af Danmarks

internationale sø- og luftfart via

øget produktion af e-fuels.

• Cirkulær økonomi og øget genbrug

og materialegenanvendelse. Affald til

forbrænding reduceres til 25% af

forbrænding i 2020.

• Et CO

-neutralt elsystem med høj

forsyningssikkerhed.

• Følger FN´s Montreal-protokol og EU´s

krav om 30% til beskyttet natur.

• Landbruget, der har et stort indlejret

forbrug af fossile brændsler, skal

også bidrage til,, at Danmark kan nå

nettonul-målet i 2040. For fødevare-

produktionen følger rapporten

anbefalinger fra ni grønne organisa-

tioners

”Foder til Føde 2”-

rapport -

herunder en kraftig reduktion i den

animalske produktion. Dansk

landbrug skal fremstille fødevarer til

10-15 mio. mennesker, men det er

primært plantebaserede fødevarer,

hvorfor 680.000 hektar kan tages ud

af dyrkning, og det åbner op for

markant øget skovdrift.

FIGUR 30. REDUKTIONSSTI TIL NETTONUL

Mio. ton CO

-10

ENS KF23 Basisår

2022

KF23

KF23+

2025

KF23

KF23+

2030

KF23

KF23+

2035

KF23

KF23+

2040

Fremstillingserhverv og bygge-anlæg

E-brændstoffer

Serviceerhverv

Affald

El og fjernvarme

Landbrug, skove, gartneri og fiskeri

Transport

Totalt behov

Udenrigstransport

Produktion af olie, gas og VE-brændstoffer

DAC

CCS

fra biogasopgradering

Husholdninger

Kilde: Ea Energianalyse, september 2024.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Energirapport - Ren energi indenfor planetære grænser i 2040, fra Rådet for Grøn Omstilling

Kapitel 6

”Den mere ambitiøse

reduktionssti vil samlet

spare 207 mio. ton CO

frem mod 2040, end der

ligger i regeringens

klimafremskrivning”

SÅDAN HAR VI GJORT

Ea Energianalyse har til sine beregnin-

ger brugt tal fra Energistyrelsens

teknologikatalog, og beregningerne er

lavet på den såkaldte Balmorel-model,

der tager højde for, at det danske

energisystem er en del af det indre

europæisk energimarked.

Analysen bygger på en række forud-

sætninger og grundantagelser.

• 2022 danner udgangspunkt for

analysen.

• Energi-, klima og landbrugsdata for

opstilling af udgangspunktet kommer

fra Energistyrelsens Klimafremskriv-

ning 2023 (KF23).

Energiforbrug og udledninger fra

visse sektorer er tillagt udgangs-

punktet, fx international søfart og

udenrigsluftfart.

Scope-3-udledninger (også kaldet

forbrugsudledninger) er ikke

medtaget i beregningerne.

• Den samlede udledning i startåret

2022 er opgjort til 52 mio. ton CO

. da

der i KF23+ scenariet er medtaget

ekstra 5 mio. ton CO

fra den energi,

der i Danmark fyldes på internationa-

le fly og skibe. De største udledninger

kommer fra energiforsyning, transport

og landbrug og arealanvendelse. Det

endelige energiforbrug fra aktiviteter i

Danmark er i 2022 opgjort til 654 PJ.

• Vækstdrivers som følge af økonomi,

forbedret infrastruktur, stigende

indbyggertal mv indgår i scenarierne.

Indbyggertallet i Danmark forventes

pba. fremskrivninger fra Danmarks

Statistik at stige fra i 2022 at være

5,87 mio. til i 2035 at være 6,14 mio. .

Dertil forventes en økonomisk vækst,

hvor Finansministeriet frem mod 2035

estimerer en gennemsnitlig realvækst

på ca. 1 pct. årligt. Indbyggere og

økonomisk vækst driver efterspørgs-

len på energi- og transporttjenester,

og ydelser fra landbruget.

• Trafikvæksten i alle scenarier følger

udviklingen i KF23. Bl.a. 24 pct vækst i

personbiler. Man regner også med høj

vækst i brændstof til int. luftfart med

61 pct. frem mod 2040.

• Der ses som udgangspunkt ikke på en

ændret erhvervsstruktur (fx lukning af

tung industri, lavere udbygning med

datacentre osv.).

• Analysens reference-scenarie KF23+

tager udgangspunkt i KF23, men

medtager udenrigstransport og nye

udviklingstendenser. Herunder er bl.a.

inddraget de nye opgørelser af

lavbundsjorde, samt skovfremskriv-

ning, da det har en markant positiv

effekt på opnåelse af de danske

klimamål ift. et rent KF23-scenarie.

EN SIKRERE VEJ TIL

ET BÆREDYGTIGT

ENERGISYSTEM

Danmark kan blive 100 pct. selvforsy-

nende med ren vedvarende energi, og

opnå nettonulemissioner i 2040.

Transformationsscenariet (T2040) i

dette kapitel viser, at det er teknisk

muligt og økonomisk realistisk at opbyg-

ge et balanceret, sikkert og absolut

bæredygtigt energisystem med sol,

vind, varmepumper og geotermi - stort

set uden afbrænding af biomasse, og

kun med en lille smule spidslast til

ekstreme vejrlig. På sigt kan større

energilagring, herunder på batterier,

fjerne behovet for fyring med spidslast.

En hurtigere opskalering med energief-

fektiviseringer og vedvarende energi

kan sammen med en mere ambitiøs

elektrificering, mere cirkulær økonomi

og ambitiøs skovrejsning sikre store

klimaeffekter, så Danmark kan holde

sig indenfor 1,5 graders rammen fra

FN´s Paris-klimaaftale. Og vi kan

ovenikøbet tage ansvar for vores andel

af den internationale transport, som

indtil nu har været holdt udenfor det

nationale klimaregnskab.

Samlet set sikrer T2040 markant større

klimagevinster frem mod 2040, end der

ligger i regeringens klimafremskrivning.

Den mere ambitiøse reduktionssti vil

samlet set fjerne ekstra 207 mio. tons

e frem mod 2040.

Se figur 30.

Den store CO

-besparelse i T2040-sce-

nariet vil have en akkumuleret værdi af

267 mia. kr., hvis man regner ud fra den

forventede CO

-pris i 2040.

Men der er

også en række udgifter til investeringer-

ne. Så hvordan ser regnestykket ud for

transformationsscenariet?

Den samlede regning for at gøre det

danske energisystem fossilfrit er

beregnet af Ea Energianalyse. Transfor-

mationsscenariet har meromkostninger,

der er beregnet til 5,4 mia. kr. i 2040.

Figur 31 angiver den samlede omkost-

ning til 6,2 mia. kr./år, men denne

udregning har ikke medtaget 800 mio.

kr. i ekstra omkostninger i reference-

scenariet, fordi Danmark er forpligtet til

at leve op til FuelEU Maritime-initiativet,

der kræver, at søfarten dekarboniserer

med mindst 31% i 2040. Transformati-

onsscenariet mere end leverer på dette

punkt.

Desuden kan man også sænke

omkostningerne i T2040-scenariet med

920 mio. kr., hvis man opsætter

varmepumper i de yderområder, som

ellers var tiltænkt opkobling til fjernvar-

men. Gevinsten ved flere varmepumper,

termonet såvel som mere geotermi i

fjernvarmeforsyningen kan rumme

ekstra potentialer, der bør tages med i

fremtidige undersøgelser.

Denne analyse har ikke medregnet

omstillingsudgifter i landbruget,

udgifter til øget skovrejsning eller den

økonomiske betydning ved at stoppe for

olie og gasproduktionen i Danmark.

Ligeledes er virkemiddelomkostninger

til indfrielse af de antagne udviklinger

ikke inkluderet. Der kan være ekstra

omkostninger forbundet hermed, som

bør kortlægges i separate analyser. Dog

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Energirapport - Ren energi indenfor planetære grænser i 2040, fra Rådet for Grøn Omstilling

FIGUR 31. ØKONOMISKE OMKOSTNINGER VED TRANSFORMATIONEN

Mio. kr/år

National transport

International transport

Rumvarme (husholdninger og service)

Fremstillingsvirksomheder (Procesvarme)

No-road

CCS (udover El/fjernvarme og biobrændstof)

Elsektoren

Brintsektoren

Affald (udsortering)

Skovrejsning/landbrug

Total

2025

229

-277

431

461

-1029

2820

-1267

630

1440

-214

-8

2451

20 5

-2143

4530

-1177

1553

1440

-62

4303

-7137

9390

114

108

2114

1440

-206

273

6194

SÅDAN ER DER REGNET:

Ea Energianalyse har i hvert

analyseår beregnet omkostninger-

ne ved at gennemføre TF scenariet,

og det er opgjort som differensom-

kostninger til KF23+ scenariet (Omk.

TF minus Omk. KF23+). I omkost-

ningsberegningen indgår ikke

skatter og afgifter (samfundsøko-

nomi). Det antages ved prissæt-

ning, at hovedparten af investerin-

gerne foretages i den private sektor

ved en realrente på 5%. Der er ikke

beregnet nutidsværdi, og følgende

er ikke prissat: Omlægninger i

landbrug, øget skovrejsning og øget

udtag af lavbundsjorde og afvikling

af offshore og olieraffinering.

Tabel: Ea Energianalyse, 2024. Økonomiske meromkostninger i Transformationsscenariet ift. referencen.

Positive tal angiver en meromkostning. Udgifter til omstilling af landbrug og skovrejsning samt

virkemiddelomkostninger er ikke inkluderet.

har Rådet for Grøn Omstilling lavet en

beregning, der viser, at ekstra skovrejs-

ning i T2040-scenariet rent samfundsøko-

nomisk vil være en overskudsforretning.

Investeringerne i T2040-scenariet tænkes

som hovedregel udført af private kommer-

cielle aktører. Analysens beregninger

bygger derfor på en konservativ antagelse

om, at markedsaktørerne vil anvende en

realrente på 5 pct. ved omkostningsbereg-

ninger for energiproduktions-anlæg, CO

fangstanlæg, PtX anlæg mm.

Transformationsscenariet forudsætter

større investeringer i vedvarende

energianlæg og de nye grønne teknologi-

er, og renteniveauet har stor betydning.

Ved samfundsøkonomiske beregninger

anbefaler Finansministeriet, at man ved

anlæg på 0-35 år anvender en diskonte-

ringsrente på

3,5 pct.,

og hvis denne

anvendes, vil den endelige regning ligge

væsentlig lavere end angivet i denne

analyse.

Enkelte sektorer viser dog alligevel et

positivt nettoresultat, hvor Transformati-

onsscenariet medfører lavere omkostnin-

ger end i referencen. Dette gælder bl.a.

en elektrificering af vej-transporten og

omstillingen i dele af opvarmningssekto-

ren (omstilling til varmepumper) og dele

af industrien (elektrificering af lavtempe-

raturprocesser).

Se tabel

Analysen bygger på forventningerne til

den langsigtede prisudvikling for de

forskellige teknologier. For olieprodukter,

kul og naturgas samt CO

er tallene

hentet fra IEA’s World Energy Outlook

2023. Og grundantagelsen er, at der er

en samfundsøkonomisk værdi for

Danmark ved at reducere CO

-udlednin-

FIGUR 32. FORVENTEDE FORBRUGERPRISER FOR EL, KR/MWH

Elpriser

DKK24/MWh

Gennemsnitlig forbrugerpris (klassisk

elforbrug, elbiler, varmepumper)

2030

KF23+

588

589

2035

KF23+

489

486

2040

KF23+

482

485

Kilde: Ea Energianalyse, september 2024.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Energirapport - Ren energi indenfor planetære grænser i 2040, fra Rådet for Grøn Omstilling

Kapitel 6

analysen, at elpriserne vil falde med

35-45 pct. alt afhængig af, om man bor i

Østdanmark eller Vestdanmark. Det bliver

borgerne i Vestdanmark, der kommer til at

opleve de største fald i elpriserne, men de

fremstiller også mere vedvarende energi.

gerne. I analysen er CO

-prisen sat til 767

kr./ton i 2025 og 1407 kr./ton i 2040. Det

er højere end de priser, som Finansmini-

steriet anvender indenfor kvotesektoren.

Men det er lavere end de CO

e-priser, som

Klimarådet anbefaler ved følsomhedsana-

lyser (812 kr./ton i 2025 og stigende til

2758 kr./ton i 2040)

Værdisætningen af CO

har dog væsentlig

betydning for det samlede økonomiske

estimat. Når der ses bort fra eventuelle

afledte effekter, vil en højere værdi af CO

2040 på 100 kr./ton forbedre økonomien i

Transformationsscenariet på ca. 1,2 mia.

kr./år i forhold til referencescenariet. Det

betyder med andre ord, at hvis CO

-prisen

overstiger 1950 kr./ton, vil T2040

forslagets anbefalinger til energisektoren

være billigere end referencescenariet.

I analysen er der anvendt relativt konser-

vative antagelser for prisudviklingen for

sol- og vindenergi frem mod 2040, hvilket

måske er mere pessimistisk, end der

grundlag for.

Disse prisantagelser ligger f.eks. noget

over de tal, Energistyrelsen anvender i

Klimafremskrivning 2024. Her ventes den

årlige gennemsnitlige forbrugerpris

(angivet i 2023-priser), at være 432 kr./

MWh i 2030 og 415 kr./MWh i 2035. Der

forventes dog større prisfald for solceller,

hvor elprisen i 2035 vil være 125 kr./MWh

– eller cirka 70 pct. lavere end i 2025.

Ligeledes ventes elprisen for landvind at

blive halveret til 253 kr./MWh i 2035.

Ingen kan med sikkerhed sige, hvordan

prisudviklingen vil være i de kommende

år, eller om nye krige, geopolitiske

konflikter, nye pandemier, klimatiske

tipping points eller nye teknologispring vil

føre til store ændringer i markedet. Men

sol- og vindenergi har leveret kraftige

prisfald i de sidste par årtier, fordi det er

granulære teknologier, der er skaleret

hurtigt på markedet. Og meget taler for, at

den udvikling vil fortsætte. (Se også

kapitel 5) Bliver prisfaldene så store, som

det fremgår af klimafremskrivningen

sænkes de samlede omkostninger i

T2040-scenariet, da det har en højere

andel vind- og solenergi.

Den øgede udbygning af landvind og sol

vil isoleret set føre til en gevinst for

Danmark i form af lavere elpriser til

forbrugerne, og fra 2025 til 2040 viser

VÆKST, TILSTRÆKKELIGHED

OG TUNNELSYN

Forventningerne til vækst, teknologiudvik-

ling, politiske reguleringer og adfærdsæn-

dringer har stor betydning for, om det

lykkes at bringe energi- og ressourcefor-

bruget indenfor de planetære grænser. I

analysen er der ikke ændret på de

etablerede forudsætninger for vækst på

tværs af sektorer, da vi har ønsket at få

anskueliggjort, hvor langt man kan

komme uden væsentlige adfærdsændrin-

ger. Det vil dog være positivt, hvis man

politisk og økonomisk stimulerer til en

ændret adfærd og større grad af

sufficien-

– dvs. tilstrækkelighed. Et mindre

energiforbrug gennem effektiviseringer og

reelle energibesparelser vil gøre det

lettere at holde sig indenfor de planetære

grænser, og det vil sænke udgifterne til

udbygning af energiproduktionen og af

transmissionsnettet.

I sidste instans er det op til politikerne,

om de ønsker at stimulere adfærdsæn-

dringer gennem højere klima- og miljøaf-

gifter. Desuden kan ændrede værdier og

ønsker om mere tid og velvære slå

igennem hos en voksende gruppe

borgere, som fører til et socialt tippepunkt

og adfærdsændringer med et lavere

energi- og ressourceforbrug.

I teknologikapløbet kan man heller ikke

afvise, at der sker en større og hurtigere

elektrificering af industrien og af sø- og

luftfarten, end der er lagt til grund i

beregningerne. I givet fald opnås betydeli-

ge økonomiske besparelser, da e-fuels er

dyre at fremstille, kræver ekstra kulstof og

indebærer store energitab.

Analysen har generelt haft til formål at

finde frem til, hvilke potentielle ”lofter”

eller ”grænser”, der kan findes i et

fremtidigt energisystem, hvilket diskute-

res nedenfor. Den eneste afvigelse fra

dette princip om uændrede vækstforud-

sætninger er landbruget, som bør

gennemføre væsentlige ændringer, hvis

erhvervet skal tage sin fair andel af

klimaomstillingen. I rapporten forudsæt-

”Den øgede

udbygning af

landvind og sol vil

føre til lavere elpriser

til forbrugerne, og

fra 2025 til 2040 vil

elpriserne falde med

35-45 pct.”

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Energirapport - Ren energi indenfor planetære grænser i 2040, fra Rådet for Grøn Omstilling

tes det, at landbruget reducerer sine

udledninger på linje med de øvrige sekto-

rer og kan nå netto-nul i 2040. Det

kræver dog en langt mere ambitiøs og

strukturel omstilling af landbruget, end

det er aftalt i den seneste trepartsaftale.

Vi har i denne analyse ikke forholdt os til

de konkrete virkemidler, men læner os

op ad nylige rapporter – dels om

”Danmarks Fremtidige Arealanvendelse”

fra Klimarådet

og ”Fra Foder til Føde 2”

fra ni grønne NGO’er, herunder Rådet for

Grøn Omstilling. Begge rapporter anviser

en række anbefalinger til at sikre

markante reduktioner fra landbruget via

udtagning af op imod 1/3 af landbrugsa-

realet eller op til ca. 760.000 hektar.

Klimaeffekten fra de udtagne arealer

kommer dels fra vådlægning af lav-

bundsjorde, skovrejsning på øvrige

arealer. I ”Fra Foder til Føde 2” reduce-

res den animalske produktion markant

via et skifte til mere plantebaseret mad.

Derimod er der ikke lagt op til en så kraftig

økonomisk satsning på nye teknologier,

herunder pyrolyse, der blev aftalt i

trepartsaftalen. T2040 scenariet lægger

op til, at der sikres større klimagevinster

via strukturel omstilling og adfærdsændrin-

ger. Der skal også frigøres et tilstrækkeligt

stort areal til bl.a. øget skovrejsning,

biodiversitet og mere vedvarende energi.

Som det blev beskrevet i kapitel 4,

overskrider vi i dag de planetære grænser

på hele seks af ni parametre. Og det

danske energisystem overskrider

grænserne i forhold til klima, partikelfor-

urening, arealanvendelse og biodiversitet.

Indtil nu har dansk klimapolitik primært

fokuseret på at nedbringe CO

e-udlednin-

gerne, men i jagten på reduktioner, er det

vigtigt, vi ikke forfølger et snævert

-tunnelsyn. Den store danske

afbrænding af særligt træbaseret

biomasse er et klart eksempel på dette

tunnelsyn. Mens biomassen registreres

som CO

-fri energikilde i energisektoren,

påvirker den CO

-balancen i LULUCF-for-

ordningen negativt. Ifølge regeringens

finanslovsforslag

vil staten i perioden fra

2022-2028 give hele 4,6 mia. kr. i

statsstøtte til afbrænding af træbiomasse,

der fremstiller el. Det er ikke alene

konkurrenceforvridende ift. sol- og

vindenergi, men det er også klimabela-

stende. Oveni tjener disse biomassekraft-

FIGUR 33. AREAL MED SKOV

1000

800

1000 Ha

600

400

200

Nuværende skov

2022

2025

2030

2035

2040

KF23+

Kilde: RGO-fremskrivning sammenlignet med regeringens klimafremskrivning.

værker penge på at sælge oprindelsesga-

rantier – som såkaldt vedvarende energi

– selv om de i praksis sender mio. af ton

ud i atmosfæren. Denne form for

direkte og indirekte statsstøtte afvikles i

transformationsscenariet, hvor fyringen

med fast træbiomasse udfases og

erstattes med grøn strøm.

Da ca. 30% af det danske biomassefor-

brug til energi importeres, belaster det på

papiret ikke det danske CO

-regnskab, og

dermed skjules dets skadelige klimapå-

virkning. Straksudledningen fra afbræn-

dingen af træbiomasse er over 15 mio.

ton CO

, men den tidsvægtede klimavirk-

ning er cirka 4 mio. ton.

Samtidig påvirker overforbruget af

træbaseret biomasse de planetære

grænser på tre afgørende parametre. A)

Arealanvendelsen kommer under pres,

når sparsomme træressourcer fældes til

energiformål. Det er bydende nødvendigt

af hensyn til biodiversiteten, at der

afsættes større og sammenhængende

arealer til skovområder, men øget udtag

til energi udfordrer den målsætning. B)

Typen af skov er også afgørende for

biodiversiteten. I en typisk dansk

produktionsskov findes godt 5,7-6,5

kubikmeter dødt ved pr. hektar, mens der

i urørte skove i gennemsnit findes mellem

130-150 kubikmeter dødt ved pr. hektar

Manglen på urørt skov og dødt ved i

produktionsskov er en direkte årsag til

den dårlige biodiversitet i store dele af de

danske naturtyper, hvor både svampe-

plante- og dyrearter mangler levesteder.

C) Afbrændingen af biomasse fører til

øget partikelforurening, hvilket øger

risikoen for en række luftvejssygdomme

for borgerne.

I transformationsscenariet lægges der

derfor op til en meget ambitiøs plan for

skovrejsning, hvor der frem mod 2040

rejses cirka 320.000 ha. ny skov. Det er

290.000 ha. mere end antaget i

regeringens klimafremskrivning. Det er

også mere end de 250.000 ha, som

aftaleparterne i landbrugets trepartsaf-

tale ønsker at rejse frem mod 2045.

figur 33.

En del af den nye skov skal udlægges til

urørt skov for at fremme biodiversitet. I

dag er der 74.100 ha. udlagt og planlagt

urørt skov, men T2040-scenariet vil føre

til, at der udlægges ekstra 140.000 ha. til

urørt skov frem mod 2040, og det skal

være i store sammenhængende arealer,

som også anbefalet af Biodiversitetsrådet.

HASTIGE OG DYBE

REDUKTIONER – MEN

MANGEL PÅ KULSTOF

I transformationsscenariet reduceres

drivhusgasudledningen til nettonul i 2040

via fuld udfasning af fossile brændstoffer,

hurtigere elektrificering, energibesparel-

ser, en nidobling af sol- og vindenergi

frem mod 2040, udfasning af træafbræn-

ding, øget affaldssortering, strukturel

omstilling af landbruget, øget skovrejs-

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Energirapport - Ren energi indenfor planetære grænser i 2040, fra Rådet for Grøn Omstilling

Kapitel 6

ning. Sidst i perioden kan der blive brug

for den dyre direct-air-capture (DAC)

teknologi for at skaffe ekstra kulstof, fordi

danskerne stadig forventes at rejse meget

med fly, og der skal laves klimaneutrale

e-brændstoffer til disse fly.

Men T2040-scenariet viser, at selv hvis

Danmark tager ansvar for sin andel af

den internationale transport, er det muligt

at nå netto-nul allerede i 2040. Det

kræver dog hurtigere og dybere reduktio-

ner i CO

e-udledningerne, som især

bæres igennem af en accelereret

elektrificering i alle sektorer.

I tråd med klimaforskningens anbefalin-

ger sker de største reduktioner frem mod

2030, hvor der reduceres med over 30

mio. ton CO

ift. 2022-niveauet. Samtidig

opfyldes klimalovens 2030-målet om 70%

reduktion ift. 1990 – og det endda

næsten også, selv om emissionerne

”I jagten på

reduktioner er det

vigtigt, at vi ikke

forfølger et snævert

-tunnelsyn”

Denne buffer gør også klimapolitikken

mere resilient, hvis forventningerne til

-fangst i regeringens klimafremskriv-

ning ikke lever op til forventningerne.

Danmarks andel af udenrigsluft- og

søfarten er beregnet ud fra, hvad der

tankes/bunkres i Danmark. Der er givet

en underestimering af danskernes

energiforbrug ved international transport,

da mange danskeres flyrejser til udlandet

indebærer mellemlandinger, hvor der

tankes ekstra op undervejs. Analysen

viser, at der bliver behov for at fremstille

90 PJ vedvarende energibrændstoffer i

2040, hvis vi fortsat vil flyve til udlandet

og have et stærkt maritimt erhverv.

Luft- og skibsfart over lange distancer ser

desværre stadig ud til at være svære at

elektrificere, og både elektrofuels og

biobrændstoffer kommer derfor til at

spille en afgørende rolle, så vi kan sænke

deres klimaaftryk.

Se figur 34.

forbundet med udenrigstransport

inkluderes. Eksklusiv international

transport overopfyldes målsætningen

med ca. 3,1 mio. ton/år.

Dermed får vi en større sikkerhedsbuffer,

og den kan være god at have, hvis man

senere i 2020´erne får nye tal for

lavbundsjord eller skov, der er mindre

positive end de seneste opdateringer.

FIGUR 34. FORBRUG AF FLYDENDE VE-BRÆNDSTOFFER

100

90,2

51,3

33,1

30,5

21,8

30,5

14,4

16,6

11,2

10,8

16,6

Basisår

2022

KF23

KF23+

2025

Vejgående

Fiskeri

Landbrug

KF23

KF23+

2030

Indenrigssøfart

Indenrigsfly

KF23

KF23+

2035

Udenrigssøfart

KF23

KF23+

2040

Udenrigsfly

Totalt behov

Byggeri og anlæg

Totalt indenlandsforbrug

Kilde: Ea Energianalyse, september 2024.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Energirapport - Ren energi indenfor planetære grænser i 2040, fra Rådet for Grøn Omstilling

For at fremstille store mængder elektrofu-

els til den internationale transport, kan

der også blive behov for at skaffe mere

kulstof.

Se figur 35.

Da biogent kulstof er en knap og dyr

ressource, har denne analyse taget

udgangspunkt i, at søfarten

fra 2040

overvejende grad vil vælge at sejle på

kulstoffrit brændstof, dvs. e-ammoniak,

mens kulstoffet primært anvendes til

flybrændstoffet e-kerosen.

I perioden fra 2025-2040 vil der dog

være en del skibe, herunder fra Mærsk,

der sejler på e-metanol. Men vores

forventning er, at e-ammoniak over tid

kommer til at dominere i den maritime

sektor på de lange distancer. Det kræver

dog skærpede sikkerhedskrav til skibene,

da ammoniak er meget giftigt og kan

påføre havmiljøet store skader, hvis der

opstår udslip. Da energiintensiteten er tre

gange lavere end ved fossile brændsler,

vil det være mere pladskrævende at

bruge som brændsel. Totaløkonomisk vil

e-ammoniak dog være billigere for

skibene at bruge end kulstofholdige

VE-brændstoffer. Det er muligt, at der

også efter 2040 vil blive anvendt noget

kulstof i søfarten, men så skal der frigøres

kulstof andre steder for at få regnestykket

til at gå op. En mulighed er, at den

forventede 61 pct. stigning i luftfarten

frem mod 2040 bliver lavere end

forventet, f.eks. hvis der indføres højere

flyafgifter. En anden mulighed er øget

elektrificering.

I analysen er der taget højde for, at

søfarten på de korte distancer vil være

elektrificeret i 2040, men måske kan

længere ruter elektrificeres. I Kina er der

allerede fragtskibe, der sejler over 1000

”Det er en faktor ni

revolution, men vi skal op

i det niveau for at

fortrænge alle fossile

brændsler i hele det

danske energiforbrug.”

km med 700 tyvefods containere om

bord. Om længere ruter og større

elektriske fragtskibe i fremtiden vil sejle

på el, afgøres primært af teknologiudvik-

lingen indenfor batterier. (Se kapitel 5) I

takt med at batterierne bliver større og får

højere energiintensitet, kan det åbne op

for, at større dele af sø- og luftfarten kan

drives frem af el eller hybrid-teknologier

bestående af brint og el. Det er dog ikke

lagt til grund for analysen, at disse

løsninger er slået igennem på markedet i

2040 for den internationale transport på

de lange distancer.

BEHOV FOR MEGET

MERE GRØN STRØM

Kigger man frem mod 2030 og de politisk

vedtagne planer for udbygningen af

vedvarende energi, er der stadig ikke vind

og sol nok på tegnebrættet til at fortræn-

ge den fossile energi i Danmarks energisy-

stem, endsige til at dække behovet for

grøn strøm i de nye PtX-fabrikker.

Klimaaftalen om grøn strøm og varme

fra

juni 2022 satte et politisk mål om at

firedoble elproduktionen fra landvind og

solceller frem mod 2030. Det svarer til

omkring en fordobling af den forventede

produktion i 2030 ifølge Energistyrelsens

Klimastatus og -fremskrivning 2023.

Aftalen kom i stand i kølvandet på

Ruslands invasion af Ukraine, der havde

udløst en energikrise, og fik mange

politikere til at efterlyse en markant

udbygning med vedvarende energi. Siden

da er der indgået flere energiforlig, og

hver gang er der føjet nye løfter til om

ekstra GW. Men indtil nu kniber det med

at levere på alle løfterne.

Et af de brændende spørgsmål er, hvad

der sker med det, der i sin tid blev

lanceret som Danmarks nye ”Mars

mission”: De to energiøer i hhv. Nordsøen

og ved Bornholm. Fuldføres de, kunne

Danmark teoretisk set gå fra ca. 40 TWh i

dag til 130 TWh i 2035.

Men løfterne er stødt på grund. Energiøen

i Nordsøen er indtil videre udskudt fra

2030 til 2036, fordi man ikke kan få

driftsøkonomien til at hænge sammen.

Det vil kræve et tocifret milliardbeløb fra

statens side at få projektet op at flyve.

Regeringen håber, at den tyske forbunds-

regering vil være med til at medfinansiere

energiøen og kablerne. Det er dog ret

usikkert, for i Tyskland har man en åben

dør ordning, hvor staten får milliarder af

markedets operatører for at åbne op for

nye havvindmølleprojekter. Ligeledes er

Energiø Bornholm stærkt udfordret, selv

om politikerne har givet grønt lys for op til

18 mia. kr. i statsstøtte, men omkostnin-

FIGUR 35. BRINT-, KULSTOF- OG BIOGASBEHOV I T2040

Transformationsscenariet

2040

Fiskeri, landbrug, bygge-anlæg

Udenrigssøfart

(biogasbaseret)

Energibehov i

Brintbehov Kulstofbehov Biogasbehov

referencen (PJ)

(PJ)

(mio. ton CO2)

(PJ)

3,7

23,3

10,6

52,5

Total

Kilde: Ea Energianalyse, september 2024.

0,1

27,1

0,2

74,4

101,8

4,7

5,6

15,9

21,5

90,1

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Energirapport - Ren energi indenfor planetære grænser i 2040, fra Rådet for Grøn Omstilling

Kapitel 6

FIGUR 36. ELPRODUKTION I DANMARK I DE OPSTILLEDE SCENARIER,

KAPACITET, GW

100

gerne i projektet ser ud til at løbe op til

31,5 mia. kr. Tænketanken

Kraka

Economics

har kaldt det for ”en økono-

misk katastrofe i slowmotion”.

Den politiske og økonomiske usikkerhed

om energiøerne kan medføre negative

følgevirkninger i forhold til udbygningen

med vedvarende energi i Danmark.

Tidligere har regeringen aflyst den

såkaldte åben-dør ordning for mere

havvind, hvor der var projekter for op til

23 GW i pipelinen. Siden har man aftalt

en ny model for kommende udbud, hvor

staten via en koncessionsaftale kræver

et medejerskab på 20 pct. Disse

kursændringer har ført til forsinkelser i

processen.

I april 2024 åbnede Energistyrelsen

endelig for en ny udbudsrunde, som

potentielt kan føre til mellem 6-10 GW

ekstra havvind, men selv hvis den bliver

succesfuld, er vi langt fra at dække den

stigende efterspørgsel efter grøn strøm

eller at virkeliggøre de storstilede planer

for en ny Power to X industri i Danmark.

Også planerne om at firedoble produktio-

nen med sol- og vindenergi på land frem

til 2030 går langsommere end forventet.

Selv om flere nye solcelleanlæg i 2023

gav danskerne 53 pct. mere solenergi, er

opstillingen af nye landvindmøller gået i

stå og i det forløbne år er der kun opstillet

en vindturbine på land. Planerne om at få

udlagt store vedvarende energizoner og få

accelereret godkendelsesprocesserne er

stadig ikke ført ud i livet.

T2040-scenariet lægger op til, at den

øjeblikkelige stilstand stopper, og at der

laves en større og hurtigere udbygning

med sol- og vind. En række af de

bureaukratiske stopklodser skal fjernes,

der skal udlægges vedvarende energizo-

ner på land og til havs, og det anbefales,

at der laves en ny åben dør 2.0 ordning.

Via klare og harmoniserede prækvalifika-

tionskrav kan man åbne døren til

markedsbaserede bud på en stribe nye

offshore projekter.Sagsbehandling og

miljøgodkendelser bør ekspederes

hurtigt og smidigt, så lange ventetider på

flere år kan nedbringes til måneder.

Staten bør blot kræve, at offshoreprojek-

terne lever op til udvalgte ikke-priskriteri-

er – f.eks. sikring af miljø og biodiversi-

tet. Og så kan man lave en simpel model

for overskudsdeling.

Elkapacitet (GW)

KF23+

2025

Affaldsværker

2030

Landvind

Biomasse

Kilde: Ea Energianalyse, september 2024.

2035

Havvind

Spidslast

2035

Solceller

Generelt anbefales det, at Danmark i

forhold til nye VE-projekter tager EU´s

nødretsforordning i brug, så man sikrer en

langt hurtigere behandling af miljøtilladel-

ser og godkendelse af projekterne. Det

kan accelerere opstillingen af VE. Og det

er der brug for.

FAKTOR 9 REVOLUTIONEN

FOR GRØN ENERGI

I basisåret 2022 var Danmarks brutto-

energiforbrug (inklusiv bunkret energi til

vores internationale luft- og søfart) cirka

750 petajoule, hvilket kan omregnes til

cirka 208 TWh. Men i T2040-scenariet vil

den voksende produktion af e-fuels og

den omfattende elektrificering af alle

sektorer, øge efterspørgslen efter grøn

strøm, og det samlede forbrug stiger til

omkring 250 TWh.

Den samlede kapacitet for sol- og

vindenergi øges med 4,3 gange frem mod

2030, som er højere end den firdobling,

der allerede er politiske aftaler om. I

2030´erne speedes yderligere op, og der

forventes en markant udbygning af

landvind (til 20 GW), solceller (til 40 GW)

og havvind (til 33 GW) i 2040. Den

samlede kapacitet af sol- og vindenergi vil

samlet set være mere end ni gange

højere i 2040 i forhold til basisåret 2022.

Der er tale om en faktor ni revolution,

men vi skal op i det niveau for at fortræn-

ge alle fossile brændsler i hele det

danske energiforbrug. Der vil dog være en

lille rest af spidslast på knap 3 GW, hvor

af under en femtedel kommer fra

restbiomasse.

Se figur 36.

Der bliver her behov for at udtage lidt

større arealer til vedvarende energi, men

det er en begrænset udfordring, som er til

at overvinde. Etablering af 40 GW

solceller i 2040 - og heraf trefjerdedel på

bar mark - vil kræve cirka 42.000 hektar

eller knap 1 pct. af Danmarks samlede

landareal.

Og vindmøllerne kræver ikke

meget plads, og de kan sameksistere

med både landbrugs- og skovarealer. Man

kan også udnytte frie arealer langs

motorveje, over parkeringspladser og

store tagarealer. Ifølge Klima-, Energi- og

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Energirapport - Ren energi indenfor planetære grænser i 2040, fra Rådet for Grøn Omstilling

”Udbygningen med sol-

og vindenergi er nødt til

at medtænke hensynet til

biodiversiteten, så de nye

projekter bidrager til

naturpositive løsninger,

der også er til gavn for de

lokale borgere”

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Energirapport - Ren energi indenfor planetære grænser i 2040, fra Rådet for Grøn Omstilling

Kapitel 6

ENERGILAGRING – LIMEN I

OMSTILLINGEN

En fortsat udfordring i forhold til

omstillingen til vedvarende energikil-

der som sol og vind er lagring – hvor-

dan vi sikre en stabil forsyning af

energi de dage, hvor solen ikke

skinner, eller hvor der er vindstille.

Modsat fossile energikilder der kan

lagres, står vi overfor en vigtig

opgave, når det kommer til at udvikle

effektive lagrings- og konverterings-

teknologier, der kan gemme energien

fra vind og sol til senere brug.

Derfor er udvikling af effektiv energi-

lagring også afgørende, hvis vi skal

nå i mål med klimaambitionerne.

Internationalt er vi i disse år vidner til

en intensiveret jagt efter effektive og

robuste energilagringsløsninger.

En række forskellige løsninger og

teknologier kan være med til at sikre

en energiforsyning baseret på

vedvarende energikilder: Det gælder

særligt batterier, termisk lagring og PtX:

• Batterier er en vigtig del af lignin-

gen. Der udvikles og investeres i

dag meget i, hvordan batterier i

højere grad kan blive et effektiv

lager for vedvarende energi og

være med til at sikre elnettets

stabilitet. Det gælder både de

såkaldte Li-ion- og LPF-batterier.

Og det kan være nye typer

batterier som f.eks. redox-flow-

batterier og Na-S-batterier med

højere energitæthed.

• Termisk lagring er en anden

løsning blandt andet med lagring i

smeltet salt, som den danske

opstartsvirksomhed, Hyme, udvikler

på. Man kan også lagre energi i

damvarmelagere som bruges i

fjernvarmen med sektorkobling til

elnettet via store varmepumper.

Den type lagre kører allerede flere

steder i Danmark i dag og er under

udvidelse.

• PtX og brint er en anden løsning.

Klimarådet

peger bl.a. på, at det

kan give “regulerbar kapacitet” i

elnettet med “gasturbiner, der kan

producere strøm af blandt andet

brint eller biogas”. Ifølge Klimarådet

vil turbinerne kunne træde til i de få

timer om året, hvor der er meget

lav produktion fra solceller og

vindmøller.

Forsyningsministeriet kan op imod 98 pct.

af arealerne omkring vindmøllerne bruges

til andre formål. Den øgede kapacitet med

vindenergi i 2040 kan i vidt omfang

dækkes via nedtagning af gamle og små

møller og ved at udskifte dem – via

repowering

– med større og moderne

møller. Der er et minimalt arealbehov

forbundet med udvidelsen af vindenergi-

en på land.

Flere steder i landet skal der dog bruges

ekstra areal til etablering af flere ellednin-

ger på højspændingsmaster, men en del

af transmissionsledningerne nedgraves i

jorden, og arealbelastningen er for intet at

regne i forhold til den belastning, som

f.eks. vejtransporten har.

I dag lægger Danmarks forbrug af

biobrændstoffer alene beslag på

100.000

hektar

landbrugsjord – i og udenfor

Danmarks grænser. Denne jord kunne

have et samlet årligt lagringspotentiale på

1 mio. ton CO

, hvis man lod det springe i

skov. EU’s samlede forbrug af biobrænd-

stoffer lægger i dag beslag på 5,3 mio.

ha. landbrugsjord (dvs. 1 mio. ha. mere

end Danmarks samlede areal), og det

samlede klima og arealregnskab er

negativt.

Solceller er også en langt mere

effektiv måde at bruge arealer til

energiformål. Man skal bruge

40 gange

mindre jord til at drive en elbil med strøm

fra solceller, end en bil med forbrændings-

motor, der drives af biobrændstoffer.

Udbygningen med sol- og vindenergi er

nødt til at medtænke hensynet til

biodiversiteten, så de nye projekter

bidrager til naturpositive løsninger, der

også er til gavn for de lokale borgere. Der

kan opstå reelle dilemmaer mellem grøn

energiproduktion og biodiversitet, der skal

løses. Men de burde være til at løse.

tekstboks på side 92.

De stigende mængder vedvarende og

fluktuerende energi vil også øge behovet

for energilagring. I T2040-scenariet er der

dog ikke lavet mere udførlige beregninger

af, hvordan lagringsbehovet vil udvikle sig.

Det kræver videre studier, der også tager

højde for den hastige forandring indenfor

batteriteknologierne. Der er flere måder

at lagre mere på, og det kan blive ekstra

værdifuldt – f.eks. hvis transmissionsnet-

tet ikke udbygges tilstrækkeligt hurtigt i

EU.

Se tekstboks.

Danmarks energisystem er ikke en

isoleret ø i verden. Vi er tæt forbundet

med vores nabolandes energisystemer, og

via transmissionsforbindelser importerer

vi vandkraft fra Norge, atomkraft fra Sveri-

ge, og vi får både vedvarende energi,

fossil el og atomkraft fra de andre

EU-lande. Vi er del af et indre europæisk

marked. Det påvirker prisudviklingen,

hvordan de andre landes energisystemer

udvikler sig, hvilke energiformer de

FIGUR 37. UDVIKLINGEN I DET EUROPÆISKE ELFORBRUG, TWH.

5000

4000

Elkapacitet (GW)

3000

2000

1000

2025

2030

Klassisk og industri

Datacentre

2035

Individuel opvarmning

Power-to-X

2040

Fjernvarme

Transport

Kilde: Ea Energianalyse, september 2024.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Energirapport - Ren energi indenfor planetære grænser i 2040, fra Rådet for Grøn Omstilling

vælger, og de kan være med til at give

Danmark større elforsyningssikkerhed. Vi

kan balancere udsving på tværs af

landegrænserne, og vi kan også eksporte-

re store mængder af overskydende

vindenergi til Tyskland og andre EU-lande,

og dermed hjælpe dem hurtigere fri af de

fossile brændsler. Men det er omvendt

bekymrende, hvis f.eks. nabolande som

Sverige og Norge, der har en del billig

strøm, begynder at stoppe etableringen af

flere transmissionsledninger, og den slags

udfordringer skal adresseres politisk.

Balmorel-modellen søger at optimere det

samlede europæiske elsystem under

hensyntagen til teknologi, kapacitet,

omkostninger, og hvordan man forventer

den europæiske handel med el og brint på

tværs af landegrænser vil udvikle sig. Der

er derfor opstillet et scenarie for det

europæiske elsystem, som danner

baggrund for den nærmere analyse af de

danske forhold.

Der er lavet en fremskrivning af elforbru-

get i Europa, der baseret på ENTSO-E

Global Ambition scenarie i TYNDP 2022,

mens brintforbruget mod 2030 er baseret

på Kommissionens REPower Europe mod

2030 og på Kommissionens mix-scenarie

mod 2050, hvor det antages, at det

europæiske elsystem når ned i nettonul

emissioner i 2050. I lyset af den seneste

tids udfordringer med omkostninger og

hastighed for udbygning med VE og især

konkretisering af brintforbrug og -produk-

tion er især udviklingen på kort sigt

meget usikker.

I EU forventes en stigende efterspørgsel

efter el, hvor ikke mindst PtX-brint

produktionen trækker en stor del af

væksten. Det klassiske elforbrug er

derimod ret stabilt.

Se figur 37.

Den europæiske elproduktion udbygges

gradvist – bl.a. drevet af højere CO

-priser,

der hjælper med at fortrænge flere af de

fossile brændsler. I 2040 ventes det, at

vind og sol står bag mere end 70% af den

samlede elproduktion. Der vil også være

lidt over 10 pct. atomkraft i det europæi-

ske elnet, da en række EU-lande ventes at

holde fast i denne energikilde, selv om de

samlede omkostninger til a-kraft på det

tidspunkt ventes at ligge væsentlig over

sol- og vind. Der vil også være beskedne

mængder biomasse og grøn ledningsgas,

samt vandkraft.

Se figur 38.

FIGUR 38. SAMMENSÆTNINGEN AF EL I DET EUROPÆISKE

ENERGISYSTEM, TWH.

5000

989

4000

745

1.473

341

1.087

641

2000

197

479

163

1000

482

209

618

2025

Sol

Landvind

Havvind

Vandkraft

669

933

1.077

1.315

843

3000

476

164

331

520

2030

Biomasse

Gas

Kul

A-kraft

478

154

199

506

2035

480

152

173

522

2040

Kilde: Ea Energianalyse, september 2024.

ELEKTRIFICÉR SÅ MEGET SÅ

MULIGT HURTIGT

En central del af transformationsscenariet

bygger på hurtig elektrificering af alle

sektorer. I vejtransporten er denne

omstilling ved at komme op i fart, og derfor

forventes det, at alle køretøjer vil være

elektriske i 2040. Gennem ekstra høje

afgifter og andre tiltag kan man med fordel

udfase nysalget af benzin- og dieselbiler

allerede fra 2025. Flertallet af borgerne er

allerede klar til at omfavne elbilrevolutio-

nen, og hen over sommeren 2024 har

husholdningerne købt langt flere elbiler

end fossilbiler. Men der bør snart sættes

en slutdato for salget af nye fossilbiler - da

biler typisk kører 14-15 år på vejene – for

ellers er det ikke muligt at gøre Danmarks

energiforbrug fossilfrit i 2040. Det er i

scenariet antaget, at trafikarbejdet for

personbiler stiger med 24 pct, med 12

pct. for varebiler og 5 pct. for lastbiler

frem mod 2040, men elektrificeringen

sikrer, at vejtransporten ikke har direkte

emissioner i 2040.

Se figur

39.

Der er en del indlejret energi i fremstillin-

gen af bilerne, men disse udledninger

sker i de bilproducerende lande i

udlandet. En reduktion i antallet af biler i

Danmark vil dog kunne sænke vores

fodaftryk yderligere, men det kræver

adfærdsændringer, hvor flere kører

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Energirapport - Ren energi indenfor planetære grænser i 2040, fra Rådet for Grøn Omstilling

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Energirapport - Ren energi indenfor planetære grænser i 2040, fra Rådet for Grøn Omstilling

sammen i bilen, eller flere skifter til lettere

transportformer. Dette er ikke medregnet i

analysen, men det forudsættes, at man

kan nedbringe det ressourcemæssige

aftryk betydeligt gennem cirkulær

økonomi og en langt højere genanvendel-

sesprocent for materialerne.

Hvis det fossile energiforbrug i Danmark

skal udfases, skal der mere fart i elektrifi-

ceringen af transportsektoren. Sektoren

har traditionelt slugt store mængder

importeret olie. Flere elbiler drevet af grøn

strøm vil bidrage til at sænke udledninger-

ne markant trods en tilvækst i trafikarbej-

det. Der vil også være positive sideeffek-

ter med et stort fald i luftforureningen,

som udløser lavere sundhedsudgifter,

samt mindre larm i det offentlige rum.

Beregningerne viser, at en hurtig elektrifi-

cering af vejtransporten sikrer store

besparelser. Gevinsten stiger i 2040 til

7,1 mia. kr. årligt i forhold til reference-

scenariet. Dette er endda uden at

medregne, hvordan lavere partikelforure-

ning sparer penge i sundhedsvæsenet.

I varmesektoren vil alle individuelle olie-,

gas- og biomassefyr være udfaset i 2040,

så husholdningerne kun har el- og fjernvar-

mebaseret opvarmning.

Se tekstboks.

Fjernvarmen bliver udbygget, og samtidig

slår elektrificeringen igennem. I 2040 vil

omkring tofemtedel af rumvarmebehovet i

husholdningerne blive dækket af varme-

pumper, og herunder også af geotermi.

figur 40.

Varmepumper er langt mere energieffektive

end traditionelle opvarmningsmetoder, og

udfasningen af biomasse, bidrager til at

sænke CO

-udledningen betydeligt og til at

reducere energiudgifterne. Samlet set får

husholdningerne en positiv gevinst på ca.

900 mio. kr. i 2040, som skyldes besparel-

ser, fordi fjernvarmen erstatter biomasse og

naturgas med varmepumper.

Se figur 41.

I serviceerhvervene og i det offentlige er

der ekstra omkostninger, fordi scenariet

har antaget, at en større andel af disse

virksomheder tilsluttes fjernvarmen, end

det egentlig er omkostningseffektivt.

figur 42.

Man kan dog spare ekstra 920 mio. kr. i

2040, så serviceerhvervene kan gennem-

føre en dekarbonisering uden større

omkostninger end i referencescenariet.

FIGUR 39. ANTAL KØRTE KILOMETER

Andel af kørte kilometer

100%

80%

60%

40%

20%

Basisår KF23 KF23+ TF

2022

2025

KF23 KF23+ TF

2030

Diesel

KF23 KF23+ TF

2035

Benzin

KF23 KF23+ TF

2040

Plug-in hybrid

Kilde: Ea Energianalyse, september 2024.

Det kræver dog, at flere områder tilsluttes

varmepumper i områder, hvor der ikke i

forvejen er fjernvarme.

Industrien vil også se betydelige ændringer

i T2040-scenariet, hvor det endelige

energiforbrug kan halveres fra 2022 til

2040 takket være elektrificering. Hen-

holdsvis. 100% af lavtemperaturen, 90% af

middeltemperaturen og 65% af højtempe-

raturen vil blive drevet med grøn strøm.

Det er muligt at komme længere. Interna-

tionale studier har vist, at det i løbet af få

år er muligt at elektrificere måske op til

99 pct. af industrien i Europa

. Og en

analyse for Energistyrelsen viser, at op til

92 pct. af industrien i Danmark kan

elektrificeres

. Estimaterne i T2040-sce-

nariet er derfor relativt konservative, så

industrien kan høste ekstra gevinster, hvis

det lykkes at komme videre.

Anbefalingen er, at Danmark bør stræbe

efter at blive et af de førende EU-lande i

kapløbet om at elektrificere industrien.

Der kan opnås betydelige besparelser i

driftsøkonomien, når fossile brændsler

udskiftes med grøn strøm.

UDFASNING AF OLIE- OG GASFYR

Vi er ikke i mål med at komme af med

de fossile fyr i Danmark. Der er stadig

over 380.000 private gasfyr i Danmark

og omkring 60.000 oliefyr. Det er en

overskuelig opgave at udfase dem

sammenlignet med de 90 mio. fossile

fyr, der stadig er i brug i Europa.

Der er politisk opbakning til, at der ikke

skal bruges fossil gas til opvarmning

fra 2035, da det i Klimaaftalen for grøn

strøm og varme fra juni 2022 er den

politiske ambition, at ”der fra 2035 ikke

længere skal være boliger i Danmark,

der opvarmes af gasfyr”. Aftalen slår

fast, at en planlagt nedlukning eller

konvertering af gasdistributionsnettet

vil understøtte en hurtigere udfasning

af gas til rumopvarmning.

Der er dog siden energikrisen blevet

installeret mere end 10.000 nye gasfyr i

Danmark. Et nyt gasfyr har en levetid

på omkring 20-25 år, og derfor bør der

allersenest i 2025 komme et forbud

mod nyinstallation af fossile fyr. Vi bør

fremrykke målet for udfasning af fossil

gas til opvarmning, prioritere virkemid-

ler til at sikre en hurtig og effektiv

udfasning og sætte ambitiøse krav til

udfasning af fossile fyr. Samtidig er det

vigtigt at undgå et nyt lock-in til mere

biomasseafbrænding, der fører til høje

-udledninger og øget luftforure-

ning. Og så skal den øgede mængde

grønne gas – altså biogas – i gasnet-

tet ikke giver os skyklapper på. Vi skal

på sigt helt af med gasfyrene.

BEHOV FOR STØRRE

RESSOURCEBEVIDSTHED

Skal vi bygge en fossilfri økonomi i

Danmark, må det også omfatte byggeriet.

T2040 lægger op til større ressourcebe-

sparelser. Energirenovering af bygninger

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Energirapport - Ren energi indenfor planetære grænser i 2040, fra Rådet for Grøn Omstilling

Kapitel 6

FIGUR 40. NETTOVARMEFORBRUG I HUSHOLDNINGER

150

120

Basisår KF23 KF23+ TF

2022

2025

og infrastruktur er et af de kritiske

indsatsområder. Byggeri, anlæg og veje

tegner sig for omkring 30 pct. af det

samlede danske klimaaftryk og står

derfor overfor en stejl reduktionskurve,

hvis sektoren skal levere sin andel af de

nødvendige klimareduktioner. Det er her

vigtigt at mindske bygningers energifor-

brug, som udgør godt to tredjedele af

byggeriets samlede klimaaftryk. Ved at

forbedre energieffektiviteten i bygninger

kan nettoopvarmningsbehovet reduceres

med 6% i 2040, trods stigende befolk-

ningstal. Energirenoveringer kan omfatte

bedre isolering, mere effektive vinduer,

og optimerede varmesystemer. Denne

reduktion i energibehovet mindsker ikke

kun CO

-udledningen, men bidrager også

til økonomiske besparelser og forbedret

komfort for beboerne.

Der er også behov for en større indsats,

når det kommer til den sidste tredjedel af

branchens udledninger, som er den

indlejrede fossile energi – dvs. CO

– klimaaftrykket fra alle de ressourcer og

materialer, som bruges i byggeriet.

Beregninger foretaget af forskere og

arkitekter bag

Reduction Roadmap 2.0

viser, at hvis Danmark med sit resterende

karbonbudget skal holde sig indenfor

safe

operating space

ift. de planetære

grænser, må klimabelastningen fra

nybyggeri ned fra et snit på 9,5 kg CO

m²/år til 0,3 kg CO

e/m²/år i 2030 – og

det svarer til en reduktion på 97 %. Det

stiller omvendt større krav til en transfor-

mation af den eksisterende bygningsmas-

se via renoveringer, og at der skabes nye

forretningsmodeller for cirkulær økonomi.

T2040-scenariet anbefaler en mere

systematisk udsortering af affald, og det

kan sikre en 57% reduktion af affald til

forbrænding i 2040. Affaldsforbrænding er

en betydelig kilde til drivhusgasudlednin-

ger. Ved at reducere mængden af affald,

der brændes, kan CO

e-udledningen

mindskes væsentligt. Selvom økonomien i

affaldssortering er udfordrende, er der

klare klimafordele ved reduceret forbræn-

ding og øget genbrug og genanvendelse.

Emissioner fra det restaffald, der brændes

af, vil iflg. scenariet blive fanget ind via

-fangst, selv om disse anlæg er

kostbare at etablere. Dette sker i

2030´erne, da investeringer i energieffek-

tiviseringer og mere vedvarende energi har

en større direkte klimaeffekt, og disse bør

prioriteres først.

KF23 KF23+ TF

2030

KF23 KF23+ TF

2035

KF23 KF23+ TF

2040

Olie

Biomasse

Ledningsgas

varmepumper og geotermi

Fjernvarme

Elvarme (direkte)

Kilde: Ea Energianalyse, september 2024.

FIGUR 41. NETTOVARMEFORBRUG I HUSHOLDNINGER, SAMLEDE

ENERGIOMKOSTNINGER

2.000

mio. DKK/år

1.000

-1.000

-2.000

-3.000

2025

CAPEX

OPEX

2030

Brændsel

CO2

2035

Total

2040

Kilde: Ea Energianalyse, september 2024. Omkostninger i T2040-scenariet sammenlignet med

referencescenariet.

FIGUR 42. SERVICEERHVERV, SAMLEDE ENERGIOMKOSTNINGER

1.500

mio. DKK/år

1.000

500

-500

-1.000

2025

CAPEX

OPEX

2030

Brændsel

CO2

2035

Total

2040

Hvis flere varmepumper

Kilde: EA Energianalyse, september 2024. Omkostninger i T2040-scenariet sammenlignet med

referencescenariet.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Energirapport - Ren energi indenfor planetære grænser i 2040, fra Rådet for Grøn Omstilling

Et generelt stop for produktion af fossile

olie- og gasprodukter er også nødvendigt

for at nå målet om nettonul-udledning.

Alene udledningen forbundet med

udvinding og raffinering af olie og gas

ståri dag til at udlede hele 2,4 mio. ton

. Med den nuværende politik vil den

danske olie- og gasproduktion fortsætte

til koncessionernes udløb i 2049 og med

genåbningen af Tyrafeltet, forventes

produktionen at stige og først toppe for

olie i 2030, mens det for gas forventes at

toppe i 2028.

Skal Danmark tages

seriøs som global frontløber i udfasningen

af olie- og gasproduktion – bl.a. i ”Beyond

Oil and Gas Alliance” (BOGA)- bør vi sigte

mod en hurtig udfasning, da Danmarks

karbonbudget er ved at slippe op, og de

fossile brændsler bør blive i undergrun-

den. Dette flugter med, at det danske

forbrug af gas allerede i 2030 forventes

at blive dækket 100% af biogas. I

transformationsscenariet falder gasfor-

bruget markant pga. øget elektrificering

I Danmark har der i de seneste årtier

været en voldsom stigning i fyringen med

fast træbiomasse, der blev betragtet som

en ”grøn” energikilde, der skulle erstatte

kul i kraftværkerne. Det har ført til store

straksudledninger af CO

. I T2040-scena-

riet udfases afbrændingen af træbiomas-

se relativt hurtigt, mens det primære

input til fjernvarmen overgår til varme-

pumper og elkedler. Frem for at brænde

så meget træ af, bør det hellere nyttiggø-

res og indlejres i produkter med højere

værdiskabelse, såsom møbler, nye

trækonstruktioner i byggeriet, træembal-

lage, bioøkonomiske produkter mv. I

2040 anvendes maksimalt 10,5 PJ

biomasse, hvilket er resttræ – bl.a. fra

savværker m.v., og det vurderes til at

være indenfor de planetære grænser.

figur 43.

Ved at lade biomassen forblive i skovene

opnås en reduktionseffekt på 0,95 mio.

ton CO

i 2040 gennem øget kulstoflag-

ring, som registreres i LULUCF-regnskabet

for arealanvendelse.

Se figur 44.

FIGUR 43. UDVIKLING I FORBRUGET AF FAST BIOMASSE, PJ

200

150

100

Basisår KF23 KF23+ TF

2022

Service

Kedler

2025

KF23 KF23+ TF

2030

Fremstillingserhverv

Kraftvarme

KF23 KF23+ TF

2035

KF23 KF23+ TF

2040

Husholdninger

Total

171

175

152

142

116

131

Kilde: EA Energianalyse, september 2024.

lavbundsjorde, reduktion i dyrebestan-

den, og reduktion i dyrket areal. Disse

tiltag er baseret på anbefalingerne fra

rapporten ”Fra foder til føde 2”, der sigter

mod at minimere landbrugets klimaaftryk

og bringe fødevareforbruget indenfor de

planetære grænser.

Udtagningen af lavbundsjordene sænker

udledningen af drivhusgasser, og en

reduktion i dyrebestanden mindsker

metan fra drøvtyggere. T2040 er en langt

mere ambitiøs reduktionssti, end den der

ligger i regeringens klimafremskrivning,

hvor der ikke sker de store ændringer i

forhold til den animalske produktion.

figur 45.

I landbrugets seneste trepartsaftale

mellem regeringen, arbejdsmarkedets

parter og Danmarks Naturfredningsfor-

ening har man afsat betydelige midler til

teknologiske tiltag i et håb om at

nedbringe landbrugets udledninger, men

den intensive landbrugsdrift fortsætter

som hidtil. Det er dog usikkert, om disse

virkemidler er tilstrækkelige til at

nedbringe landbrugets klimabelastning.

Det gælder bl.a. de 10 mia. kr., der frem

mod 2045 tænkes afsat til pyrolyse.

Aftaleparterne håber, at pyrolyse kan

bidrage med helt op til 0,6 mio. ton CO

2030. Men i dag er der ikke noget

pyrolyseanlæg i fuld skala i drift.

Derudover viser Rådet for Grøn Omstil-

”Det er samfunds-

økonomisk rentabelt

at rejse ekstra 290.000

ha skov ud over de

27.000 ha, som

allerede er medtaget

i regeringens klima-

fremskrivning.”

LAND- OG SKOVBRUG

KAN TAGE ET STØRRE

KLIMAANSVAR

Landbruget er en af de største kilder til

drivhusgasudledninger, især via metan

og lattergas. I T2040-scenariet sænkes

emissionerne gennem udtagning af

lings

beregninger,

at der går lang tid, før

pyrolyse har en klimaeffekt. For gylle, der

har været igennem et biogasanlæg, går

der mellem 8 og 40 år, for halm går der

kun få år, mens der for træ går cirka 30

år før pyrolyse har en klimaeffekt.

Man

kunne opnå langt større klimaeffekt ved

at bruge pengene til strukturel omlæg-

ning af landbruget og at få elektrificeret

landbrugets energiforbrug.

Trepartsaftalen rummer dog også flere

positive tiltag, der kan gavne natur og

vandmiljø. Bl.a. vil man afsætte 22 mia.

kr. til at rejse 250.000 ha. ny skov frem

mod 2045. Derudover er der afsat midler

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Energirapport - Ren energi indenfor planetære grænser i 2040, fra Rådet for Grøn Omstilling

Kapitel 6

FIGUR 44. EMISSIONER FRA AREALANVENDELSE

mio. ton CO

9,2

6,7

-2

-4

-6

-8

Basisår KF23 KF23+ TF

2022

2025

KF23 KF23+ TF

2030

KF23 KF23+ TF

2035

KF23 KF23+ TF

2040

til forskning og udvikling af bæredygtige

skovbrugsteknikker, som skal optimere

kulstoflagringen og samtidig sikre

biodiversitet og skovens sundhed. Når

trepartsaftalen skal gennemføres, kan

det føre til langt flere skovrejsningsprojek-

ter på tværs af landet.

Aftalen vil give økonomiske incitamenter

til private jordejere, så de tilskyndes til

skovplantning og vedligeholdelse, hvilket

skal gøre det mere attraktivt for dem at

bidrage til den grønne omstilling. Men i

treparten er CO

-afgiften for landbruget er

sat meget lavt, og da landmændene oveni

får store bundfradrag, vil jordpriserne

fortsat være høje, og det bliver dyrt at

købe jord ud til øget skovdrift.

T2040 scenariet lægger også op til mere

skovrejsning, men ambitionsniveauet er

meget højere. Da klimaafgiften for

landbruget forhøjes mere, vil jordpriserne

være lavere, og det bliver billigere at tage

jord ud til skovdrift. Det anbefales i

scenariet, at der rejses 290.000 hektar ny

skov inden 2040 - dvs. ud over de 27.000

ha, som klimafremskrivningen regner med

- fordi det er en af de bedste og sikreste

måder at sikre både biodiversitet og klima.

Ud over at give en masse rekreative

værdier og større naturrigdom, fungerer

skovene som et kulstofdræn, hvor træerne

absorberer CO

fra atmosfæren og lagrer

det i biomassen og jorden.

I dag er der samlet set bundet

202 mio.

ton CO

i skovens kulstoflager.

Den øgede

skovrejsning kan dog bidrage til at

absorbere og lagre endnu mere CO

hvilket er essentielt for at opnå netto-

nul-udledning. Det kan bringe Danmarks

samlede skovareal op på 22 pct. af

landets areal, og i 2040 vil de danske

skove suge 2,1 mio. tons CO

ekstra ud af

atmosfæren i forhold til, hvad der regnes

med i regeringens klimafremskrivning.

Rent samfundsøkonomisk vil det også

være en billig måde at skaffe en positiv

klimaeffekt. Rådet for Grøn Omstilling har

regnet på tallene, og det er samfundsøko-

nomisk rentabelt at rejse ekstra 290.000

ha skov ud over de 27.000 ha, som

allerede er medtaget i regeringens

klimafremskrivning.

Det er lagt til grund, at man kan købe jord

til en gennemsnitlig jordpris af 200.000

kr/ha, og hvad det koster at rejse skov af

vanlig kvalitet. Samtidig er medregnet de

7,9

5,6

4,7

4,6

1,9

7,8

7,6

3,6

0,2

2,8

-3,0

LUUCF-korrektion som følge af lavere

biomasse anvendelse

Skovrejsning ift. KF23

Skov

Kilde: Ea Energianalyse, september 2024.

Landbrugsjord

Andel arealanvendelse

Total

FIGUR 45. EMISSIONER FRA HUSDYR

8000

7000

6000

5000

4000

3000

2000

1000

Basisår KF23 KF23+ TF

2022

2025

KF23 KF23+ TF

2030

Andet kvæg

Svin

KF23 KF23+ TF

2035

KF23 KF23+ TF

2040

Kton CO

Malkekvæg

Fjerkræ og andet

Kilde: Ea Energianalyse, september 2024.

positive sideeffekter af øget kulstoflagering

i jorden, et lavere CO

e-forbrug pga. mindre

maskinel brug, formindskelse af udvask-

ning til det maritime miljø, øgede rekreati-

ve værdier samt mere biodiversitet.

Nutidsværdierne er beregnet til mellem

7,2-13,9 mia. kr., hvor det lave tal er ved

statslig skovrejsning, og hvor det høje tal

er en model, hvor halvdelen af skovrejs-

ningen overlades til private. Her er der

taget højde for, at staten giver de private

lodsejere 90.000 kr. pr. ha. for at rejse

ny skov. De positive nutidsværdier

betyder, at det er samfundsøkonomisk

rentabelt at gennemføre skovrejsningen i

begges cenarier. Hvis man ikke medreg-

ner de førnævnte positive sideeffekter

ift. klima, biodiversitet og rekreative

værdier, er CO

-skyggeprisen 1431 kr./

ton CO

ved 100 pct. statslig skovrejs-

ning, og 986 kr./ton CO

ved en model,

hvor halvdelen af skovrejsningen sker af

private lodsejere. Men når de positive

naturgevinster regnes med, er skyggepri-

sen endda negativ, dvs. samfundet får

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Energirapport - Ren energi indenfor planetære grænser i 2040, fra Rådet for Grøn Omstilling

mere værdi ud af det, end de penge der

skal investeres i skovrejsningen. I den

statslige model er det minus 169 kr./ton

og modellen med 50 pct. privat skov-

rejsning er prisen helt nede på minus

325 kr./ton CO

TABEL 46. INDFANGET CO

I 2040, HHV. FOSSILT OG BIOGENT, MIO. TON

Transformationsscenariet

2040

CCS på biomasse kraftvarme

CCS på affald kraftvarme

CCS på Aalborg Portland

- procesudledninger

- energiforbrug

Biogas opgradering

DAC

Total indfanget CO

Kilde: Ea Energianalyse, september 2024.

Fossilt

(mio. ton CO2)

0,19

Biogent

Total indfanget

(mio. ton CO2) (mio. ton CO2)

0,69

0,62

0,69

0,80

1,26

-FANGST BRINGES

OGSÅ I SPIL

Siden 2020 er der indgået en række

politiske aftaler om at fremme udviklin-

gen af CCS (Carbon Capture and Storage)

og CO

-fangst og -lagring er gjort til et

nøgleelement i Danmarks strategi om at

blive CO

-neutral. Der er afsat over 38

mia. kr. til, at CO

-fangst og -lagring, og

der er givet over 8 mia. kr. til CO

-fangst

på Ørsteds biomasseanlæg på Avedøre og

ved Asnæs.

Rådet for Grøn Omstilling har tidligere

kritiseret, at der gives så store støttebeløb

til CO

-fangst anlæg og -lagring, fordi det

vil være mere effektivt at investere disse

penge mere VE, energieffektiviseringer,

varmepumper og elektrificering, som giver

langt større og hurtigere klimagevinster.

Især CO

-fangst på kraftvarmeværker, der

fyrer med fast træbiomasse, er problema-

tisk, da den positive klimaeffekt først

indtræffer efter ca. 20 år, når det

biologiske lager i skovene er genopbygget.

Desuden er CO

-fangst anlæg meget ener-

gikrævende, og de fanger ikke de 95-99

pct. af emissionerne, som det ellers

antages, men ofte langt mindre. Rådets

anbefaling har været at vente til senere i

2030´erne med at investere i CO

-fangst,

når teknologien er mere moden.

Da der er et stort politisk flertal bag

CCS-politikken, antages det i T2040-sce-

nariet, at man politisk fortsat ønsker at

fortsætte denne linje. I dette scenarie er

der taget udgangspunkt i klimafremskriv-

ningen for 2023, hvor man forventede, at

CCS i 2030 kunne reducere CO

-udlednin-

gerne med 3,2 mio. ton CO

. Men i

klimafremskrivningen for 2024 var dette

tal nedsat til 2,9 mio. ton. Sagen er, at der

er betydelige usikkerheder knyttet til

teknologien. Både om anlægsinvesterin-

ger, forrentningskrav, CO

-kvoteprisen,

den mulige kapacitet og omkostningerne i

hele værdikæden.

På sigt regner T2040-scenariet med, at

der kommer lidt mere CO

-fangst. Det er

dog vigtigt at dosere det rigtigt, da det

0,75

0,51

1,27

1,65

1,27

1,65

5,67

0,93

4,72

stadig er en meget dyr og energikrævende

teknologi. I scenariet lægges der ikke op

til langtidslagring af indfanget CO

,. Frem

for CCS fokuseres mere på CCU (Carbon

Capture Utilisation).

I transformationsscenariet kan der nemlig

blive brug for noget CO

-fangst for at nå

helt ned i nettonul i 2040 og til at skaffe

nok kulstof til den internationale trans-

port. Noget fanges på Ørsteds allerede

iværksatte biomasseanlæg, og desuden

regnes med noget CO

-fangst på de

tilbageværende affaldskraftværker, der

samlet sikrer knap 1,5 mio. ton. Det

antages, at Aalborg Portland får brug for

at indfange noget CO

fra de proces- og

energirelaterede udledninger, hhv. 0,75

og 0,51 mio. ton. Yderligere bliver der ifm.

produktion af 42,3 PJ opgraderet biogas

indfanget 1,27 mio. ton CO

Dette kan dog ikke dække efterspørgslen

efter flydende brændsler i T2040-scenari-

et. Så der kan kan blive behov for

-fangst af ekstra 1,65 mio. ton, som

her forudsættes at stamme fra Direct-

Air-Capture (DAC) i årene omkring 2040.

Se tabel

DAC er en teknologi, der direkte fanger

fra atmosfæren og lagrer den

permanent. Denne teknologi er stadig i

sin spæde start og under udvikling. Det er

usikkert, om den kan skaleres tilstrække-

ligt, og der er betydelige økonomiske

omkostninger ved DAC, som skal afvejes i

forhold til anden teknologi. I 2030 venter

eksperter,

at DAC-priserne vil være op

imod 2600-4000 kr/ton CO

men i

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Energirapport - Ren energi indenfor planetære grænser i 2040, fra Rådet for Grøn Omstilling

Kapitel 6

Man kan også sige det på en anden måde:

Den årlige regning ved at skabe et fossilfrit

dansk energiforbrug og accelerere den

grønne omstilling af energisystemet er

mindre end halvdelen af den årlige

statsstøtte til landbruget. Adgangen til

tilstrækkelige mængder billig, ren,

bæredygtig og fossilfri energi er dog

afgørende for at bevare Danmarks

konkurrenceevne i fremtiden, hvor

landbruget har en svindende betydning.

Man kan sikre langt større værdiskabelse

og produktivitetsgevinster ved at investere

i en grøn transformation af Danmarks

energisystem end at bevare business as

usual i et højintensitivt og industrialiseret

landbrug, som har vist sig at have meget

store negative omkostninger for klima,

natur, biodiversitet og havmiljø. I dag er der

store mængder fossil energi indlejret i det

industrielle landbrug, men erhvervet kan

kun drives i sin nuværende form, fordi det

modtager for over

11 mia. kr.

i statsstøtte

og ikke betaler de reelle omkostninger af

de store klima- og naturskader.

Der er mange måder at finansiere

omstillingsplanen på, men broderparten

af investeringerne vil ligge i private

husholdninger og private virksomheder,

der udskifter fossile anlæg og maskiner

og skal købe varmepumper, lave energire-

noveringer, købe elbiler og elektrificere

maskinparken. Samlet set vil både

husholdninger, industri og serviceerhverv

i løbet af få år tjene det ind igen via

markant lavere driftsomkostninger.

Gennem høje politiske krav og ambitiøse

reguleringer kan man accelerere disse

nødvendige initialinvesteringer.

Det vil her være klogt, hvis staten

understøtter den grønne omstilling via en

aktiv erhvervspolitik og i første række

fokuserer på grønne energiløsninger, der

giver den største klimaeffekt. Det være

sig sol- og vindenergi, energieffektivise-

ringer og elektrificering. Der bør også

stilles skrappere grønne krav ved

offentlige indkøb, så der skabes tidlig

efterspørgsel i Danmark efter nye grønne

serviceløsninger og teknologier, der kan

skaleres på markedet.

Samtidig kan man gennem krav og ekstra

støtte fremme udviklingen af en dansk

produktion med e-fuels, der kan sikre en

fuld dekarbonisering af den internationale

transport. Pengene kan findes på flere

måder. Man kunne f.eks. omprioritere

”Den årlige regning ved

at skabe et fossilfrit

dansk energiforbrug og

accelerere den grønne

omstilling af energi-

systemet er mindre end

halvdelen af den årlige

statsstøtte til landbruget”

analysen antages det, at disse er cirka

2000 kr./ton i 2040. Det antages

desuden, at CO

fra CCS til den tid vil

koste godt 1000 kr./ton. Det vil sige

inklusive rensning, transport m.v.

De store ekstra udgifter til DAC er dog

med til at fordyre T2040-scenariet. Hvis

man Danmark ikke ønsker at tage DAC i

anvendelse, mangler ca. 19 PJ CO

-neu-

tralt flybrændstof, hvis man skal dække

væksten i luftfarten alene med e-fuels.

Alternativt kan man tage skrappere

adfærdsreguleringer i brug. Hvis energi-

forbruget til udenrigsluftfarten sænkes

med omkring 27% sammenlignet med i

dag, frem for at blive øget med ca. 61%

som i referencescenariet, kan Danmark

klare sig uden DAC.

Der findes måske også en teknologisk

vej. Hvis der f.eks. kan sikres større

direkte elektrificering af industrien og af

den internationale luft- og søtransport –

bl.a. via en hurtigere opskalering med

større batterier – mindskes behovet for

DAC og e-fuels. Først i 2030´erne vil der

være større viden om, hvilke af disse

teknologiske løsninger vil være omkost-

ningseffektive frem mod 2040, og hvad

der er det rette mix. Derfor anbefales det,

at man venter med at investere i DAC til

midten af 2030´erne.

ØKONOMISK REALISTISK

PLAN

Det er teknologisk og økonomisk reali-

stisk at følge det ambitiøse roadmap, som

T2040-scenariet opstiller. Selv med

meget konservative antagelser om

fremtidens CO

-priser, lave forventninger

til yderligere prisfald for sol- og vindenergi

og meget høje estimater for trafikvæksten

frem til 2040, er transformationsscenari-

et ikke væsentlig dyrere end prisen på

den aktuelle klima- og energipolitik.

Transformationsscenariet er 5,4 mia. kr.

dyrere i 2045 end referencen i regerin-

gens klimafremskrivning, hvis man

medregner effekten af de ekstra krav, der

ligger i Fuel EU Maritime reguleringen.

Beløbet er overkommeligt. Til sammenlig-

ning afsatte et bredt forlig i Folketinget –

Infrastrukturplan 2035 – næsten 4 mia.

kr. årligt til anlæg af nye motor- og

landeveje hvert år fra 2022 til 2035.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Energirapport - Ren energi indenfor planetære grænser i 2040, fra Rådet for Grøn Omstilling

Vedvarende energi og biodiversitet kan gå hånd i hånd

Vi har i de senere år oplevet, at klager og bekym-

ringer for miljø, biodiversitet og naturlandskaber

har ført til store forsinkelser og endda skrinlæg-

ning af VE-projekter. Det gælder både Danmark

og i andre europæiske lande. På EU-niveau tager

godkendelsesprocessen af nye VE-projekter i

gennemsnit 4-6 år – ofte netop på grund af

bekymringer for projekternes lokale påvirkning af

natur og dyreliv.

En lang række VE-developere er dog begyndt at

integrere biodiversitetshensyn i deres projekter og

har indledt et samarbejde med forskningsinstituti-

oner og miljøorganisationer. Tilsvarende begynder

man fra myndighedernes side at genbesøge

udbudskriterierne for VE-projekter i forhold til at

gøre dem bredere og at inkludere andre hensyn

og forhold end pris – f.eks. kriterier, som belønner

biodiversitets- og naturhensyn.

Det er muligt at mindske negative sideeffekter og

skabe positive gevinster, hvis man tænker

biodiversitet og naturpåvirkning ind fra starten af,

når der opstilles solcelleanlæg og vindmøller.

Studier fra USA

har f.eks. vist, at insektpopulationer

trives ved solceller og gør de omkringliggende

marker mere produktive. Flere steder i Danmark

har developere etableret beplantningsbælter

omkring og imellem solcellepaneler eller lavet

kunstige rev omkring havvindmøller. Den svenske

virksomhed Vattenfall har fået tilladelse til at

opføre havvind i et såkaldt Natura-2000 område

(ved Svensk Kriegers Flak i Østersøen), hvor

biodiversitetshensyn var afgørende. Godkendel-

sen er baseret på studier af fugle, havbund, fisk og

havpattedyr med flere indsatser, der sigter mod at

minimere påvirkningerne af lokale arter og

sensitive habitater – f.eks. i forhold til specifik

placering af turbiner, sæsonrestriktioner i forhold

til fiskenes gydeperioder, forkortet installationstid

og støjreducerende tiltag under havoverfladen i

konstruktionsfasen.

Men der er også reelle dilemmaer. Kan Danmark f.

eks. opstille flere vindmøller og samtidig leve op til

EU´s habitatsdirektiv, der forpligter os til at sikre og

bevare truede og beskyttede dyrearter som bl.a.

flagermus? Det er et af de spørgsmål, som

myndighederne, vindmøllebranchen, naturfolk og

miljøorganisationer slås med. I maj kom en

ekspertrapport – bestilt af Miljøstyrelsen – der

behandlede netop det spørgsmål. I rapporten,

udarbejdet biologer fra DCE – Nationalt Center for

Miljø og Energi ved Aarhus Universitet, hed det sig

bl.a., at vindmøller ”bør ikke opstilles i eller omkring

skov, inkl. produktionsskove og nåleplantager, og

andre vigtige jagtområder for arten såsom søer

og større vandløb, vådområder, fjorde og lign.

Vindmøller i trækområder bør også undgås”.

Samtidig kom rapporten med en anbefaling om,

at ”eksisterende vindmøller på sådanne steder bør

pålægges et driftsstop gennem sommeren og

efteråret fra solnedgang til solopgang på lune

nætter med vindstyrker under 8-10 m/s. Vindmøl-

ler, inkl. havvindmøller, i trækområderne bør

pålægges driftsstop i trækperioderne om foråret

og efteråret fra solnedgang til solopgang på

nætter med vindstyrker under 8-10 m/s.”

Rapporten ramte som en bombe ned i debatten.

Følger myndighederne – og i eventuelle klagesa-

ger Planklagenævnet – denne anbefaling, kan det

måske blive svært eller om ikke umuligt at finde

ret mange områder i Danmark, hvor det vil være

rentabelt at opstille nye vindmøller.

Der er ingen tvivl om, at et pattedyr som flagermu-

sen spiller en vigtig rolle i de naturlige økosystemer,

fordi de er med til at sikre bestøvning af planter, og

de æder millioner af insekter, der ellers er med til at

sprede plantesygdomme. Problemet er, at de også

er tiltrukket af vindmøllevingernes susen.

Hvert år dør der i gennemsnit 14 flagermus pr.

vindmølle i Europa. Vi ved ikke med præcision,

hvor mange der hvert år bliver fanget af danske

vindmøller, for det kræver mere detaljerede

studier. En undersøgelse i Pennsylvania i USA har

vist, at hvis man først starter vindmøllerne ved

hastigheder på over 5-6,5 meter i sekundet, vil

44-93 pct. færre flagermus miste livet. For de

foretrækker af flyve og trække, når det ikke blæser

for meget. Nogle flagermusarter reagerer også

negativt på ultrasonisk lyd, men det er ikke alle.

Ingen ved endnu, hvad der er den præcise løsning

ift. de 17 arter af flagermus i Danmark. Måske

findes der slet ikke en perfekt løsning, men kun

afbødende foranstaltninger.

Hvis man f.eks. planter 320.000 hektar ny skov og

beskytter 30 pct. af Danmarks natur som det

fremgår af T2040-planen, vil det dog give flager-

musene langt flere ynglesteder og bedre livsbe-

tingelser. Det vil alt andet lige øge bestanden. Selv

om der opstilles flere møller på land og til havs, og

hvis der også laves afbødende foranstaltninger, er

det tænkeligt, at det slet ikke er så stort problem

med flagermusene, som det er fremstillet i den

offentlige debat. Svaret kræver yderligere under-

søgelser, men i forhold til klimakrisen – der er den

største trussel mod bestanden for mange dyrear-

ter og fugle – virker det som en acceptabel

omkostning. I miljøvurderingerne bør man kigge

på artsbestanden og dens samlede livsbetingel-

ser og ikke på konsekvenserne ved den enkelte

mølle. Men som DCE-rapporten viste, er det ikke

bare vindmøller, som kan koste flagermus og

fuglelivet. Det er også byggeri, vinduer, larmende

motorveje og jernbaner gennem skove. Skal man

endelig afveje de mange dilemmaer, kan man

også spørge, om ikke det er bedre for klimaet, at

der opstilles mange flere vindmøller, og at man så

holder igen med nybyggeri, nye motorveje eller

andre infrastrukturprojekter, der påvirker naturen

og dens fugle og dyr?

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Energirapport - Ren energi indenfor planetære grænser i 2040, fra Rådet for Grøn Omstilling

Kapitel 6

og tager man f.eks. udgangspunkt i

Finansministeriets forventning til

-prisen i 2040 på

1289 kr/ton,

svarer den akkumulerede værdi i den

stejlere reduktionssti til godt 267 mia.

kr. Det er med til at illustrere, hvorfor

politikerne seriøst bør overveje at skrue

tempoet op for den grønne omstilling.

Klimarådet

har tidligere dokumenteret,

at de samfundsøkonomiske omkostnin-

ger er relativt beskedne, hvis man laver

en samlet indsats til gavn for biodiversi-

tet og vandmiljø, og den kan endda give

større klimagevinster end en isoleret

klimaindsats.

Beregninger foretaget af professor Peter

Birch Sørensen og en gruppe økonomer

ved Københavns Universitet har vist, at

Danmarks økonomiske aktiviteter nu

har så store negative sideeffekter, at

der skæres

mindst 10 pct.

af bruttonati-

onalproduktet som følge bl.a. luftforure-

ning, biodiversitetstab, drivhusgasud-

ledninger, forurening af drikkevand og

af havet. Dette årlige tab vil klart blive

begrænset, hvis Danmark udfaser alle

fossile brændsler i sin økonomi, da det

er den drivende årsag bag mange af

disse negative miljøeksternaliteter.

Naturen giver os samtidig en række

gratis økosystemtjenester med ren luft,

rent vand, en dyrkbar jord, råstoffer og

et levedygtigt klima, som er værd at

tage med.

Hvis man medregner de ekstra positive

sidegevinster, som T2040-scenariet giver

i form af øget biodiversitet, større

rekreative værdier, lavere luftforurening

og deraf følgende lavere sundhedsom-

kostninger, taler meget for, at dette

roadmap samlet set vil blive billigere for

samfundet. Samtidig vil det styrke

grønne danske virksomheders business

case, når de skal sælge grønne løsninger

og teknologier til udlandet, hvis Danmark

optræder som en grøn frontløbernation,

der i praksis viser, hvordan man skaber

en fossilfri økonomi.

KILDER

Planetære grænser er et begreb der beskriver et

”safe operating space” for menneskelige

aktiviteter der påvirker biofysiske systemer på

kloden bl.a. klima.

Rådet for Grøn Omstilling m.fl., Fra foder til føde II,

En ny dansk landbrugsproduktion og fødevarefor-

brug indenfor planetens grænser, 2023. https://

rgo.dk/udgivelse/fra-foder-til-foede-ii-rapport/

Der er regnet med en pris på 1289 kr/ton i 2040,

der er angivet i Finansministeriets nøgletalskata-

log fra november 2023.

Klimarådet, Danmarks fremtidige arealanvendel-

se Sådan tager vi hensyn til klima, vandmiljø og

biodiversitet, april 2024.

Atrena et al., Quality of substrate and forest

structure determine macrofungal richness along

a gradient of management intensity in beech

forests, 2020.

Beregninger af RGO foretaget på basis af tal

angivet i Klimarådets rapport, Danmarks

fremtidige arealanvendelse Sådan tager vi

hensyn til klima, vandmiljø og biodiversitet, april

2024.

Fehrenbach, H. m.fl. The Carbon and Food

Opportunity Costs of Biofuels in the EU27 plus the

UK, IFEU, 2023.

Madeddu, S., The CO2 reduction potential for the

European industry via direct electrification of heat

supply (power-to-heat), Environmental Research

Letters no.15., 25. November 2020.

Energistyrelsen, Kortlægnings- og potentialeana-

lyse - Sammenfattende rapport, 2022.

10. Energistyrelsen, Ressourceopgørelse og

prognose, 2. september 2024.

11. Rådet for Grøn Omstilling, Pyrolyse og biokul En

klimaløsning eller en miljøudfordring?, 28. Juni

2024.

12. Rådet for Grøn Omstilling, Samfundsøkonomisk

beregning af skovrejsning af 290.000 hektar skov,

september 2024.

13. Rådet for Grøn Omstilling, CO2-fangst og

-lagring. En klimamæssig kerneteknologi eller et

risikabelt sidespor?, 14. september 2023.

14. Jones, N., As Carbon Air Capture Ramps Up, Major

Hurdles Remain, Yale Environment 360, 20. Marts

2024.

15. Elmeros, M. m.fl., Opdatering af: Håndbog om

dyrearter på Habitatdirektivets bilag iv, Del 2

– Odder og flagermus. Videnskabelig rapport fra

DCE nr. 603, Nationalt Center for Miljø og Energi,

2024.

16. Tal for CO2-pris er hentet fra Finansministeriets

nøgletalskatalog, november 2023.

nogle af de betydelige midler, der er

afsat til ny infrastruktur og anvende

pengene til at fremme en dansk

produktion af grønne e-fuels eller

fremme en hurtigere udbygning med

sol- og vindenergi. Det er særligt relevant

i de første opstartsår, hvor der endnu

ikke er skabt en stabil efterspørgsel efter

de nye e-efuels.

De ekstra udgifter til fremstilling af

e-fuels til luftfarten bør i 2040 dækkes

af forurenerne selv, dvs. i sidste instans

af flypassagerne. De ekstra omkostnin-

ger på 9,39 mia. kr. til fremstilling af

luftfartens e-fuels i 2040 kan f.eks.

finansieres via stigende afgifter.

Forudsættes en stigning i flytrafikken på

61 pct. frem mod 2040, og vælger

politikerne at lægge afgiften på de

internationale flypassagerer fra Dan-

mark, skal afgiften på hver flybillet til

udlandet være 470 kr. Dette må siges at

være overkommeligt.

Staten har desuden betydelige frie grønne

midler, der med fordel kan bruges mere

aktivt. Alene i perioden fra 2022-2028

ventes staten at tjene 16,2 mia. kr på

salg af CO

-kvoter, og disse løbende

indtægter bør reinvesteres fuldt ud i en

grøn transformation af energisektoren.

Her bør størstedelen af pengene allokeres

til løsninger med den størst mulige klima-

effekt. Rent samfundsøkonomisk vil der

være store potentielle ekstragevinster ved

at investere massivt i en hurtigere

udfasning af de fossile brændsler og i at

rejse meget mere skov i Danmark til gavn

for biodiversitet, vandmiljø mv.

Transformationsscenariet kan samlet set

spare over 207 mio. tons CO

på rejsen

frem mod at gøre Danmark helt fossilfrit

i 2040, i forhold til hvis man følger

regeringens nuværende kurs. Disse

klimagevinster er indregnet i det

samlede regnestykke for årene 2025,

2030, 2035 og 2040. Men det er også

nyttigt at anskueliggøre den akkumulere-

de værdi for hele perioden frem til 2040,

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Energirapport - Ren energi indenfor planetære grænser i 2040, fra Rådet for Grøn Omstilling

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Energirapport - Ren energi indenfor planetære grænser i 2040, fra Rådet for Grøn Omstilling

Kapitel 7

Perspektivering

Et fremtidsbillede for

Danmark anno 2040

Forestil dig et Danmark om femten år, hvor larmen fra

de tunge diesellastbiler er væk, og alle danskere kører

i elbil, tager elbussen eller bruger elcyklen på de

cykellandeveje, der er anlagt for at bringe folk sikkert

fra deres hjem til arbejdet. Det er et Danmark, hvor du

alle steder i landskabet kan høre fuglenes sang og

bierne summe. Sommerfugle og insekter trives igen i

parcelhusets urtehaver, i de tilplantede markskel og i

skovene. Du får større naturoplevelser i de mange nye

vidtstrakte skove, der er skudt op i Danmark, og flere

af skovene er vild skov. 30 pct. af naturen er beskyt-

tet, og biodiversiteten blomstrer igen.

Danmark står ikke længere som det land, der tilbage

i begyndelsen af 2020´erne havde Europas ringeste

biodiversitet, og hvor 60 pct. af arealet var opdyrket

af landbruget, drikkevandet var truet og iltsvind i de

kystnære farvande førte til havdød. Dengang blev op

imod 80 pct. af landbrugsjorden brugt til at dyrke

foder til de omkring 200 mio. dyr på de store

bedrifter, og anvendelsen af kunstgødning og

pesticider havde taget overhånd. Men i her i 2040

spiser danskerne langt mere plantebaseret mad i en

varieret kost, der følger kostpyramiden, men der er

også i ny og næ noget kvalitetskød med god smag.

Der er 70-80 pct. færre køer og grise, så de får

mulighed for at komme på græs.

Dyrevelfærd taler man ikke længere om, for det er en

naturlig ting på de enkelte bedrifter. En del land-

mænd er gået helt over til at lave kød og mælk i

petriskåle, og de tager moderne bioteknologi og

molekylær biologi i brug. De lægger beslag på meget

mindre jord, de har fået tilskud til at rejse noget

ekstra skov, og de tjener oveni ekstra penge på de

solceller og de vindmøller, de har opstillet på deres

gamle produktionsjord.

Danmark har i dag ni gange så meget sol- og vindener-

gi, som man havde for tyve år siden, og al fossil energi

er væk. Alle kommuner holdt i midten af 2020´erne

borgermøder og i samarbejde med professionelle

developere fik man i løbet af få år opstillet solcellean-

læg og vindmøller, som de lokale borgere i dag er

stolte af og glæder sig over synet af. For hver eneste

KWh, som disse vedvarende energianlæg har høstet

fra vinden og fra solens stråler, er en del af overskud-

det løbet tilbage til det lokale samfund, som er brugt til

nye daginstitutioner, skoler og sportshaller.

Flere er flyttet ind i landsbyerne ude på landet, der

ellers efter mange års industrialisering af landbruget

og centralisering i Danmark var ved at dø ud. Folk

glæder sig over at få billigere og lokalt produceret el

og varme til deres huse, og der er skabt nye job i

disse områder, for adgangen til billig energi viste sig i

løbet af 2030´erne at være afgørende for, hvor

virksomhederne lokaliserede sig. Der er også

kommet mange nye job i de økologiske og regenerati-

ve jordbrug, der er ikke længere sprøjter med pestici-

der. De gøder indimellem jorden med e-ammoniak

fremstillet på danske power to X-fabrikker.

Alle danske fabrikker er elektrificeret, og det har

sparet mange penge på energiregningen. Også

aktionærerne glæder sig over, at indtjeningen er

hævet, fordi der er langt færre maskinstop og

reparationsudgifter i de nye elektriske anlæg. På

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Energirapport - Ren energi indenfor planetære grænser i 2040, fra Rådet for Grøn Omstilling

byggepladserne er larmen fra de tunge dieselmaski-

ner væk, og de har sparet op imod 50 pct. af deres

energiregning ved at bruge elektriske kraner,

gravemaskiner og lastbiler. Mange huse er ombygget

og energirenoveret.

I byerne er store grønne parker skudt frem mange

steder, hvor der tidligere var brede asfaltveje, og der

plantet millioner af træer i de danske byer. Så det

ikke kun er på landet, at man suger CO

ud at

atmosfæren. Byerne er blevet behageligere at

opholde sig i, selv om klimaforandringerne har gjort

somrene varmere. På alle hustage er der solceller, og

der er ladestandere ved alle ejendomme, så folk kan

få opladet deres elbiler om natten. De kan også

glæde sig over billig grøn strøm fra Danmarks mange

nye høje landvindmøller og de store offshore parker,

der blev bygget i slutningen af 2020´erne og i

begyndelsen af 2030´erne.

Elnettet lider ikke længere af pludselige nedbrud, for

man bruger kunstig intelligens og smarte målere til at

optimere nettet, og priserne er fleksible minut for

minut, så forbrugerne afholder sig fra at lade bilen

eller at sætte vaskemaskinen i gang i perioder med

spidsbelastning og høje priser. Forsyningssikkerhe-

den og effekttilstrækkeligheden er blandt de bedste i

Europa, for Danmark har investeret i nye varmelagre

og opstillet store battericontainere rundt omkring i

landet. Batterierne kan hurtigt sende ekstra strøm

ind i nettet, hvis vinden ikke blæser, og solen ikke

skinner, og så lades de op igen, når strømprisen

nærmer sig nul.

Danmark har efterhånden fået et pænt overskud af

vedvarende energi, men de marginale omkostninger

ved at producere mere energi er meget lave, så det er

blot en ekstra sikkerhed. Der er skabt tusindvis af

nye arbejdspladser på de danske Power-to-X fabrik-

ker, som udnytter den billige vedvarende energi til at

fremstille e-fuels til fly og skibe. De hjælper samtidig

med at rense det lokale spildevand og deres

overskudsvarme sendes ind i fjernvarmen, så

energien ikke går til spilde.

Der er så meget ekstra grøn strøm, at en del af den

også sælges til vores nabolande, der så hjælper os

med at sælge energi til os, når vinden lægger sig i

flere dage ad gangen, og vejret er gråt. Danskerne

har sparet et tocifret milliardbeløb, fordi man ikke

længere importerer olie fra udlandet. Og historikerne

skriver bøger om den gang, hvor man uden at tænke

over det spildte op imod to tredjedel af den fossile

energi, inden den nogensinde gjorde nogen nytte for

virksomheder og husholdninger.

Storkøbenhavn og mange andre danske byer er fulgt i

fodsporet af Aarhus og Holbæk og henter stabil

geotermisk varme ud af undergrunden, så de helt har

”Nogle få år inden 2040

blev Danmark et

klimapositivt samfund

uden udledning af

drivhusgasser, og det

lykkedes samtidig at

bringe Danmark indenfor

et sikkert handlerum i

forhold til de planetære

grænser. Regeringen

dekreterede, at der blev

indført en ny national

klimafridag for at fejre

den dag, hvor Danmark

nåede nettonulmålet.”

kunnet frigøre sig fra afbrænding af fast træbiomasse

eller gas i kraftværkerne. Landets fjernvarmeværker

er gået over til elkedler og har installeret industrielle

varmepumper, der drives af grøn strøm fra de

solcelleanlæg og vindmøller, som er opstillet i

lokalområdet. Danmark er holdt op med hvert år at

sejle over 3 mio. ton træ ind fra de baltiske lande,

Rusland og Nordamerika for at brænde det af i

kraftværkernes store ovne.

I midten af 2020´erne gik det op for regeringen, at

afbrænding af fast træbiomasse hvert år udledte

mio. af tons drivhusgasser til atmosfæren. Det endte

med, at man traf en beslutning om at fremskynde

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Energirapport - Ren energi indenfor planetære grænser i 2040, fra Rådet for Grøn Omstilling

Kapitel 7

elektrificeringen af varmeforsyningen. Det var del af

en stor elektrificeringspakke, hvor man i 10 år

fjernede elafgiften og gav industrien ekstra incita-

menter til at investere i elektriske maskiner, køretøjer

og varmepumper. Samtidig blev alle de gamle fradrag

og indirekte statsstøtte til fossile brændsler fjernet.

Og man skruede op for CO

-afgiften, så den inklusiv

de europæiske kvotepriser nåede op over 1500 kr/

ton CO

i 2030.

I løbet af få år lykkedes det for de danske virksomhe-

der at elektrificere hele deres produktion, og de

opnåede store driftsøkonomiske besparelser. Det var

et ekstra plus, at de var i stand til at levere varer med

et lavt CO

-aftryk, som der var stigende efterspørgsel

efter i udlandet.

Nogle få år inden 2040 blev Danmark et klimaposi-

tivt samfund uden udledning af drivhusgasser, og

det lykkedes samtidig at bringe Danmark indenfor et

sikkert handlerum i forhold til de planetære

grænser. Regeringen dekreterede, at der blev

indført en ny national klimafridag for hvert år at fejre

den dag, hvor Danmark nåede nettonulmålet. Det

var aldrig sket uden en national kraftanstrengelse

og et stærkt politisk lederskab. I anden halvdel af

2020´erne og i 2030´erne var der rejst over

320.000 hektar ny skov, som suger flere mio. tons

ud af atmosfæren. En del af dette skovareal var

vokset frem af sig selv, fordi naturen havde fået lov

til at brede sig i faste bræmmer på 25 meter

udenfor de tilplantede arealer.

Mange af skovene er i dag bæredygtige og veldrevne

produktionsskove, og flere steder er der gjort plads til

høje 10 GW vindmøller, og skovene leverer træ til

både møbelindustrien og byggeriet, så deres CO

indlejres i materialerne.

Landmændene er blevet dygtige til at lave kar-

bon-farming, som også har fået ekstra støtte i EU´s

nye landbrugspolitik. Det nye europæiske kvotehan-

delssystem for landbruget, der blev indført i 2033,

havde gjort det økonomisk attraktivt at nedsætte

udledningen af CO

og metan- og lattergas i landbru-

get. Der er også sprunget helt nye bioindustrier op i

Danmark, som er dygtige til at fange CO

, og som

tjener store penge på at eksportere disse bioløsnin-

ger til resten af verden. Bioindustrien er blevet et nyt

erhvervseventyr på linje med vindmølle- og medicina-

leventyret, der i flere generationer havde gjort

danskerne rigere.

Delegationer fra mange lande i verden valfarter i dag

til Danmark for at se, hvordan det lykkedes for

danskerne i løbet af blot 15 år at fjerne alle fossile

brændsler i et land, hvor to tredjedel af bruttoenergi-

forbruget i nationens økonomi ellers havde været

fossile brændsler dengang i 2024. De besøgende

gæster hører også om den særlige danske evne til

gennem et tæt samarbejde på tværs af politiske

skel, forskellige erhverv og samfundsgrupper at

rykke lynhurtigt og transformere et helt land. Flere af

dem spørger nysgerrigt ind til, hvordan andelsbevæ-

gelsen, arbejderbevægelsen og de brede forlig i

Folketinget har forandret landet i rekordtempo. I de

senere år er også mange spirende energifællesska-

ber og termonet rundt omkring i landet blomstret op

og har hentet næring i et tæt og tillidsvækkende

samarbejde.

Transformationen var næppe gået så hurtigt, hvis

ikke statsministeren havde gjort den grønne omstil-

ling af Danmarks energiforbrug til en af sine hoved-

missioner. Energipolitik blev til storpolitik i 2025, hvor

Danmark også overtog EU´s formandskab og gjorde

den grønne transformation af energisystemet til sin

store hoveddagsorden. Målet var ikke kun at skabe

en ny Green Deal 2.0 gennem en stærk europæisk

industripolitik, men også at gøre EU hurtigere

uafhængig af fossil energi fra autoritære magter, der

truede fællesskabets sikkerhed.

Samme år nedsatte den danske regering et grønt

energiråd, hvor toppolitikere, repræsentanter fra

erhvervslivet, fagforeninger og grønne organisationer

fik til opgave at lægge en klar plan for, hvordan man

kunne udfase de fossile brændsler i alle dele af

økonomien. De fik også til opgave at komme med

forslag til en ny bølge af energieffektiviseringer.

En ny økonomi-energiminister satte sig i spidsen for,

at de økonomiske regnemodeller blev bygget om, så

energi, ressourcer, miljøbalancen og borgernes

velvære blev de afgørende målestokke for, hvor

velstående Danmark er. Finansministeriet begyndte i

2026 at bruge en grøn reformmodel 2.0 til at styre

efter. I 2030 fastsatte man en høj samfundsøkono-

misk skyggepris på 2000 kr. pr. ton CO

. Det viste sig

nødvendigt for at nå det nye 100 pct. reduktionsmål i

2040 og nettonegative emissioner i 2045, der var

vedtaget efter et bredt forlig i Folketinget. Gennem

disse ambitiøse grønne reformer fik politikerne

banet vej for en større investeringsbølge, der satte

ekstra tryk på den grønne omstilling i Danmark. Den

store polarisering af samfundet, som havde vakt

bekymring i begyndelsen af 2020´erne, er i dag

overvundet, og ingen taler mere om Udkants-Dan-

mark. Nu føler borgerne mere sig som en del af

forkants-Danmark. En enorm virketrang og handle-

kraft har bredt sig i hele landet, og foreningslivet er

blomstret op som aldrig før. Mange historikere er

endda begyndt at drage sammenligninger med

andelsbevægelsen, der forandrede Danmark i

slutningen af 1800-tallet.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Energirapport - Ren energi indenfor planetære grænser i 2040, fra Rådet for Grøn Omstilling

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Energirapport - Ren energi indenfor planetære grænser i 2040, fra Rådet for Grøn Omstilling

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Energirapport - Ren energi indenfor planetære grænser i 2040, fra Rådet for Grøn Omstilling