Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
KEF Alm.del Bilag 38
Offentligt
2924133_0001.png
Udkast til ændring af forslag til
Lov om ændring af lov om varmeforsyning og lov om planlægning
(Gennemsigtighed i varmeforsyningsvirksomheder)
Tekst angivet nedenfor er ny eller justeret tekst i forhold til det lovforslag, der har været i offentlig
høring fra den 1. juli til den 22. august 2024 (se
Høringsportalen).
Det bemærkes, at der i tillæg til
nedenstående er foretaget justeringer i visse af lovforslagets øvrige afsnit, som blandt andet har
forårsaget ændret nummerering. De øvrige justeringer har imidlertid ikke givet anledning til
supplerende høring.
§3
[…]
Stk. 2.
For virksomheder, der inden den 1. januar 2025 har varetaget eller deltaget i virksomhed med
anlæg til decentral produktion af opvarmet vand med varmepumper, har § 1, nr. 2, 5 og 6, virkning
fra den 1. januar 2035.
Stk. 3.
Garanti for lånoptagelse til finansiering af virksomhed nævnt i § 2, stk. 5, kan opretholdes til
den 1. januar 2035, når kommunen har stillet garanti, og virksomheden har optaget lån, inden den 1.
juli 2024.
[…]
Til de almindelige bemærkninger
2.6. Virksomhed med decentral varmeproduktion med varmepumper, herunder på samme
vilkår som tilknyttet virksomhed for kommuner
2.6.3. Den foreslåede ordning
[…]
Det foreslås at indføre en overgangsperiode på 10 år, jf. lovforslagets § 3, stk. 2, for de virksomheder,
der inden den 1. januar 2025 har varetaget eller deltaget i virksomhed med anlæg til decentral
produktion af opvarmet vand med varmepumper. Forslaget vil give disse virksomheder tid til at kunne
nå at indrette sig på den nye regulering, herunder tid til at afhænde virksomheden til anden side og
for kommuner til at kunne fortsætte varetagelsen på samme vilkår som tilknyttet virksomhed.
KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Orientering om supplerende høring i sammenhæng med kommende lovforslag om gennemsigtighed i varmeforsyningsvirksomheder, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Det foreslås, jf. lovforslagets § 3, stk. 3, at indføre en mulighed for, at garanti for lånoptagelse til
finansiering af virksomhed nævnt i § 2, stk. 5, kan opretholdes til den 1. januar 2035, når kommunen
har stillet garanti, og virksomheden har optaget lån, inden den 1. juli 2024. Forslaget vil give mulighed
for, at virksomhederne vil kunne opretholde eksisterende lån, herunder navnlig lån i KommuneKredit,
i overgangsperioden.
[…]
Forslaget vil medføre, at en kommune hverken alene eller sammen med andre kommuner eller private
virksomheder må varetage virksomhed med termonet som en del af hovedvirksomheden, jf. § 2 b i
lov om varmeforsyning. En kommune, der inden lovforslagets ikrafttræden har udøvet virksomhed
med termonet, vil derfor skulle afhænde den eller varetage den på samme vilkår som tilknyttet
virksomhed senest fra den 1. januar 2035.
[…]
Til bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 3
[…]
Det foreslås i stk.
2,
at for virksomheder, der inden den 1. januar 2025 har varetaget eller deltaget i
virksomhed med anlæg til decentral produktion af opvarmet vand med varmepumper, har § 1, nr. 2,
5 og 6, virkning fra den 1. januar 2035.
Den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 2, vil medføre en overgangsperiode på 10 år for virksomheder,
der inden lovens ikrafttræden har varetaget virksomhed med drift af anlæg til decentral produktion af
opvarmet vand med varmepumper efter den foreslåede § 2, stk. 5, i lov om varmeforsyning.
Den foreslåede bestemmelse vil således skulle ses i sammenhæng med den foreslåede indsættelse af
det nye stk. 5 i § 2 i lov om varmeforsyning, hvorefter kollektive varmeforsyningsanlæg efter § 2,
stk. 1, ikke vil omfatte anlæg til decentral produktion af opvarmet vand med varmepumper. Den
foreslåede bestemmelse vil finde anvendelse, uanset om den i § 2, stk. 5, nævnte virksomhed er ejet
af en kommune eller er privat- eller forbrugerejet.
KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Orientering om supplerende høring i sammenhæng med kommende lovforslag om gennemsigtighed i varmeforsyningsvirksomheder, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at virksomheder, der inden lovens ikrafttræden har
varetaget virksomhed nævnt i § 2, stk. 5, vil have en længere periode til at kunne nå at indrette sig,
herunder have tid til for eksempel at afhænde virksomheden til anden side. Der henvises til
lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil.
For kommuner vil bestemmelsen medføre en længere periode, inden virksomhed nævnt i § 2, stk. 5,
vil skulle varetages på samme vilkår som tilknyttet virksomhed efter den foreslåede § 2 f, stk. 7, i lov
om varmeforsyning, hvis kommunen ikke afhænder virksomheden. Det foreslås i § 2 f, stk. 1 og 7,
jf. lovforslagets § 1, nr. 5 og 6, og bemærkningerne hertil, at en kommune vil kunne varetage eller
deltage i virksomhed med anlæg omfattet af § 2, stk. 5, i det omfang varmepumperne i anlægget er
væske-til-vand-varmepumper, som er forbundet til fælles jordslangeanlæg, på samme vilkår som
tilknyttet virksomhed. Den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 2, vil således navnlig tilgodese de
tilfælde, hvor virksomhed omfattet af § 2 f, stk. 7, vil skulle udøves på kommercielle vilkår i selskaber
med begrænset ansvar, jf. § 2 f, stk. 2.
Det foreslås i stk.
3,
at garanti for lånoptagelse til finansiering af virksomhed nævnt i § 2, stk. 5, kan
opretholdes til den 1. januar 2035, når kommunen har stillet garanti, og virksomheden har optaget
lån, inden den 1. juli 2024.
Den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 3, vil indføre en hjemmel til opretholdelse af en kommunal
garanti til finansiering af virksomhed nævnt i § 2, stk. 5, i lov om varmeforsyning. Det vil være en
forudsætning for bestemmelsens anvendelse, at garantien er stillet, og lånet er optaget, inden den 1.
juli 2024. Betingelserne vil skulle være opfyldt forud for lovens forventede ikrafttræden den 1. januar
2025 efter den foreslåede § 3, stk. 1. En kommunal garantistillelse vil efter forslaget kunne
opretholdes frem til 1. januar 2035 efter den foreslåede § 3, stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse vil have til hensigt at sikre, at der ikke stilles nye kommunale garantier
og optages nye lån til virksomhed omfattet af § 2, stk. 5, før den forlængede overgangsperiodes start
og imod den politiske hensigt med reguleringen, der følger af den opfølgende aftale af 28. juni 2024
som offentliggjort den 1. juli 2024. Det er forventningen, at en eventuel kommunal garanti vil være
stillet før dette tidspunkt. Den foreslåede bestemmelse vil således sikre, at det kun er eksisterende lån
med kommunale garantier, der vil kunne opretholdes i overgangsperioden efter § 3, stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 3, vil finde anvendelse, uanset om virksomheden omfattet af
den foreslåede § 2, stk. 5, i lov om varmeforsyning, er ejet af en kommune eller er privat- eller
forbrugerejet.
KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Orientering om supplerende høring i sammenhæng med kommende lovforslag om gennemsigtighed i varmeforsyningsvirksomheder, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
For lån optaget i KommuneKredit vil bestemmelsen i § 3, stk. 3, medføre, at eksisterende lån optaget
før den 1. juli 2024 forventes at kunne videreføres på de eksisterende vilkår frem til den 1. januar
2035.
En kommunal garantistillelse skal leve op til de til enhver tid gældende regler for kommunal
garantistillelse. Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke herpå.
Der vil ikke kunne stilles ny kommunal garanti til virksomhed omfattet af § 2, stk. 5, i lov om
varmeforsyning, jf. § 2 d, jf. § 2, stk. 1, og eller til virksomhed omfattet af § 2, stk. 7, jf. § 2 f, stk. 4,
i lov om varmeforsyning. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, 5 og 6, og bemærkningerne hertil.
[…]