Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
KEF Alm.del Bilag 33
Offentligt
2921300_0001.png
Kontor/afdeling
Varme og affald
Til høringsparterne
Dato
14. oktober 2024
J nr.
2024 - 10297
/rkvrs
Høring over bekendtgørelse og metodenotat
Energistyrelsen sender hermed vedlagte bekendtgørelse og tilhørende
metodenotat i høring. Det drejer sig om følgende:
Bekendtgørelse om omkostninger baseret på individuel varmeforsyning og
beregnede forbrugerpriser for varmeforsyningsvirksomheder
Metodenotat
Energistyrelsen skal venligst anmode om at modtage eventuelle høringssvar
senest den 5. november 2024.
Høringssvaret bedes sendt til
[email protected]
med kopi til
[email protected]
samt
angivelse af journalnummer 2024-10297.
Baggrund og indhold
Bekendtgørelsen er sammen med forslag til Lov om ændring af lov om
varmeforsyning og lov om planlægning (Gennemsigtighed i
varmeforsyningsvirksomheder) og tre yderligere bekendtgørelser, et forslag til
implementering af
Opfølgende aftale ifm. klimaaftale om grøn strøm og varme 2022
og Rigsrevisionens beretning om tilsyn med aftaler i forsyningssektoren
(Gennemsigtighed i varmeforsyningsvirksomheder)
af 1. juli 2024. Eventuelle regler
vedrørende udtrædelsesgodtgørelse vil også blive udmøntet ved en
bekendtgørelse på et senere tidspunkt.
Aftalen er blevet indgået imellem Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og
Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti,
Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet.
Lovforslaget har været omfattet af en tidligere høring. De tre yderligere
bekendtgørelser blev sendt i høring 26. september 2024 og kan findes på
høringsportalen
her.
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Niels Bohrs Vej 8
6700 Esbjerg
T: +45 3392 6700
E: [email protected]
www.ens.dk
Side 1/3
KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 33: Orientering om høringsbrev og udkast til bekendtgørelse om omkostninger baseret på individuel varmeforsyning m.m., fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2921300_0002.png
I
bekendtgørelse om omkostninger baseret på individuel varmeforsyning og
beregnede forbrugerpriser for varmeforsyningsvirksomheder
implementeres
nærmere regler om prisloftet på forbrugerpriser. I metodenotatet uddybes bl.a.,
hvordan prisloftet beregningsmæssigt forventes fastsat for 2023, 2024 og 2025,
som er de år, hvor Energistyrelsen skal udmelde et prisloft. For prislofterne herefter
skal Forsyningstilsynet forestå beregningen bag og udmelde prisloftet. Det er
forventningen, at bekendtgørelsens bilag vil blive opdateret med udgangspunkt i
metodenotatets beskrivelser efter høringen.
Energistyrelsen igangsætter et arbejde med henblik på at opdatere forudsætningen
bag fastsættelsen af et repræsentativt varmeforbrug (evt. opdatering af
standardhus), som bruges til beregningen af prisloftet. Analysen forventes at kunne
færdiggøres ved udgangen af første halvår 2025.
Der indføres et forsigtighedshensyn på 15 pct. for prislofterne for 2023-2025, ind til
der foreligger opdaterede forudsætninger for et repræsentativt varmeforbrug.
Energistyrelsen forventer endvidere at offentliggøre et datanotat i starten af
december 2024, som uddyber de datamæssige forudsætninger bag prislofterne for
2023-2025.
Det bemærkes, at bekendtgørelsen herudover lægger sig op ad høringsversionen
af lovforslaget. Såfremt lovforslaget justeres som følge af den politiske proces, kan
det afføde behov for justeringer til bekendtgørelsen. Derudover bemærkes det, at
der parallelt med høringen kan ske lovtekniske og sproglige rettelser i
bekendtgørelsen.
Det foreslås, at bekendtgørelsen skal træde i kraft den 1. januar 2025.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
De erhvervsøkonomiske konsekvenser af bekendtgørelsen er blevet vurderet som
en del af den erhvervsøkonomiske vurdering i forbindelse med udarbejdelsen af
forslag til Lov om ændring af lov om varmeforsyning og lov om planlægning
(Gennemsigtighed i varmeforsyningsvirksomheder). Der henvises derfor til
vurderingen i lovforslaget.
Proces
Bekendtgørelsen er sendt i høring hos de høringsparter, der fremgår af vedlagte
høringsliste og bliver desuden offentliggjort på Høringsportalen.
Eventuelle spørgsmål til bekendtgørelsen kan rettes til: Rune Kvols Rasmussen på
[email protected]
med kopi til
[email protected]
eller tlf. 33 92 23 45.
De modtagne høringssvar vil blive offentliggjort på Høringsportalen. Ved afgivelse
af høringssvar samtykkes til offentliggørelse af høringssvaret, herunder afsenders
navn og mailadresse.
Side 2/3
KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 33: Orientering om høringsbrev og udkast til bekendtgørelse om omkostninger baseret på individuel varmeforsyning m.m., fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2921300_0003.png
Med venlig hilsen
Energistyrelsen
Side 3/3