Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
KEF Alm.del Bilag 210
Offentligt
3004270_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Att.: Lars Aagaard
Vedr. ministerens orientering om meddelelse af tilladelse til
efterforskning og CO
2
-lagring
Kære Lars Aagaard
Du har med brev den 26. marts 2025 sendt Klima-, Energi- og
Forsyningsudvalget en skriftlig orientering om meddelelse af tilladelse
til efterforskning og CO
2
-lagring på landjorden ved Thorning-
strukturen.
Efter § 23, stk. 8, i undergrundsloven, skal klima-, energi- og
forsyningsministeren, inden en tilladelse til efterforskning og
anvendelse af undergrunden til geologisk lagring af CO
2
meddeles,
forelægge sagen for udvalget.
Sagen har været drøftet på møde i Klima-, Energi- og
Forsyningsudvalget torsdag den 3. april 2025.
Der blev efterfølgende stillet fire spørgsmål, jf. KEF alm. del –
spørgsmål 207-210, som ministeren har besvaret.
Theresa Scavenius (UFG) har ønsket at afgive en udtalelse til sagen,
som er vedlagt.
Jeg kan bekræfte, at sagen har været forelagt Klima-, Energi- og
Forsyningsudvalget.
Med venlig hilsen
10. april 2025
J.nr.: 25-000470-1
Mathias Mæhle
Udvalgssekretær
[email protected]
Folketinget
Christiansborg
1218 København K
3337 5500
[email protected]
www.ft.dk
Malte Larsen (S)
Formand for Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Side 1 | 3
KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 210: Svarbrev fra formand på udvalgets vegne vedr. ministerens orientering om meddelelse af tilladelse til efterforskning og CO2-lagring
Udtalelse fra Theresa Scavenius (UFG)
Jeg har stillet fire spørgsmål vedrørende godkendelsen af det
konkrete CCS-projekt fra Norne Thorning Storage ApS under Fidelis
New Energy LLC, som ministeren har besvaret. På baggrund heraf
ønsker jeg at fremføre fire principielle og alvorlige bekymringer.
1. CCS som klimapolitisk satsning er usikker og useriøs
Det er min grundlæggende holdning, at CCS i dag ikke kan betragtes
som en sikker eller dokumenteret klimapolitisk løsning. Det er en
teknologi, der stadig er præget af betydelige tekniske, økonomiske og
samfundsmæssige usikkerheder – især i indfangningsleddet. At
tilladelser gives, uden at denne centrale del af forsynings- og
værdikæden er teknisk afklaret, vidner om en forhastet og uansvarlig
tilgang. At CCS allerede nu indregnes i klimafremskrivninger og som
et væsentligt element i Danmarks reduktionsstrategi, er derfor efter
min opfattelse en useriøs og risikabel kurs, der truer troværdigheden
af Danmarks klimamål.
2. Ejerskabs- og ansvarsstrukturen er uklar og risikabel
Der hersker betydelig uklarhed om ejerforholdene i projektet, der
ledes af Norne Torning Storage ApS – et datterselskab under Fidelis
New Energy LLC. Det er uklart, hvordan ejerskabet fordeler sig på
tværs af de involverede selskaber, og hvordan ansvar og
kompetencer er placeret. Når der gives tilladelse til et så strategisk og
risikofyldt projekt, må der stilles langt større krav til gennemsigtighed i
ejerskab, selskabsstruktur, beslutningskompetence og økonomisk
sikkerhed.
3. Betydelige økonomiske og miljømæssige risici uden tilstrækkelig
kontrol
Projektet indebærer både økonomiske og miljømæssige risici, som
ikke er behørigt adresseret af ministeriet. Jeg hæfter mig særligt ved
Rigsrevisionens tidligere kritik af Energistyrelsens kontrolpraksis på
olie- og gasområdet – en kritik, der i høj grad er relevant her. Hvis
projektet fejler teknisk eller medfører miljøskader, er det uklart, hvem
der bærer det økonomiske ansvar. Erfaringen fra Nordic Waste-sagen
viser med al tydelighed, at uklarhed om ansvar kan ende med, at
skatteborgerne efterlades med regningen.
4. Utilstrækkelig miljøvurdering skaber grundlæggende retsusikkerhed
Det konkrete projekt er godkendt på baggrund af en strategisk
miljøvurdering, snarere end en fuld VVM (vurdering af virkninger på
miljøet). Dette til trods for, at der er tale om et anlæg af betydelig
Side 2 | 3
KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 210: Svarbrev fra formand på udvalgets vegne vedr. ministerens orientering om meddelelse af tilladelse til efterforskning og CO2-lagring
kompleksitet og potentiel påvirkning. Det er ikke tilstrækkeligt at
fremskynde den grønne omstilling ved at lempe på de miljøretlige
standarder. Når man fraviger kravet om VVM, fraviger man også
retsbeskyttelsen af både borgere og miljø og risikerer at undergrave
tilliden til myndighedernes beslutninger.
Konklusion:
Det er min klare vurdering, at det konkrete projekt og de
bagvedliggende politiske og administrative beslutninger lider under
manglende klarhed, kontrol og ansvar. Jeg anerkender behovet for
innovation og teknologiudvikling i den grønne omstilling, men det må
aldrig ske på bekostning af forvaltningsretlige principper, miljømæssig
forsigtighed og økonomisk ansvarlighed. Derudover er denne
konkrete teknologi forbundet med så meget usikkerhed, at vi bør se
på dens inddragelse i klimafremskrivningerne.
Jeg opfordrer derfor ministeriet til at følge sagen meget nøje og
foretage ekstraordinære indsatser for at følge projekterne om CCS, så
vi undgår flere økonomiske og naturmæssige katastrofer som f.eks.
Nordic Waste.
Side 3 | 3