KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 21: Henvendelse af 8/10-24 fra Lars Abel om prisloft på fjernvarme

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
KEF Alm.del Bilag 21
Offentligt

Til medlemmerne af Folketingets KEF-udvalg

Foranlediget af en stærkt misvisende artikel i Jyllands-Posten d.d. under overskriften ”Raser over nyt

prisloft: ”Man vil måle alle fjernvarmepriser op imod den billigste varmepumpe fra Bauhaus. Det giver ingen

mening”, tillader Varmepumpeindustrien (VPI) sig at fremsende nedenstående høringssvar (tidligere

fremsendt til Energistyrelsen) ift. lovforslag om ændring af lov om varmeforsyning mv. (prisloft) til

orientering for KEF-udvalgets medlemmer.

Raser over nyt prisloft: »Man vil måle alle fjernvarmepriser op imod den billigste varmepumpe fra Bauhaus.

Det giver ingen mening« (jyllands-posten.dk)

VPI vil gerne fremhæve, at vi anser formålet med den opfølgende aftale om prisloft er et ønske om

at sikre

øget forbrugerbeskyttelse.

Både for at nedbringe fjernvarmeprisen for forbrugerne, men – set fra vores side – især også for at

fjerne de

forbrugerbindinger,

som igennem mange år har præget – og fortsat præger - fjernvarmesektoren, og som

fortsat udgør alvorlige barrierer, når den enkelte forbruger skal træffe sin beslutning.

VPI har tidligere opfordret Energistyrelsen til at forestå en indsats for at

skabe prisgennemsigtighed for

forbrugerne ifm. deres valg af fremtidige opvarmningsmuligheder.

Det skal – for at sikre en hurtig grøn

omstilling – være muligt for hver enkelt forbruger/husejer direkte at sammenligne, hvad man skal betale,

uanset om vi taler om fjernvarme eller individuel opvarmning. Datagrundlaget skal værre klart og tydeligt,

og må derfor nødvendigvis basere sig på entydige aktuelle myndighedsoplysninger.

KEF-udvalgets medlemmer opfordres til nedenfor at læse vores samlede høringssvar.

Vi afventer fortsat Energistyrelsen kommentarer til alle fremsendte høringssvar.

Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte undertegnede.

Venlig hilsen

Lars Abel

Varmepumpeindustrien I Danmark

Tel: +45 4030 3075

Email:

[email protected]

Åboulevard 7, 1. tv.

DK-1635 Copenhagen V

www.varmepumpeindustrien.dk

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 21: Henvendelse af 8/10-24 fra Lars Abel om prisloft på fjernvarme - øget forbrugerbeskyttelse

Fra:

Lars Abel <[email protected]>

Sendt:

21. august 2024 12:03

Til:

'Camilla Teilmann' <[email protected]>; 'Anne Kathrine Mikkelsen Nyborg' <[email protected]>

Cc:

[email protected]; [email protected];

'Lars Abel' <[email protected]>

Emne:

VPI Høringssvar - prisloft på fjernvarme - øget forbrugerbeskyttelse (j.nr. 2024-7178) --- Høring over

forslag til Lov om ændring af lov om varmeforsyning og lov om planlægning (ENS Id nr.: 3636649)

Prioritet:

Høj

Til Energistyrelsen

Høringssvar fra Varmepumpeindustrien (VPI) (j.nr. 2024-7178)

Hermed fremsendes høringssvar indeholdende overordnede synspunkter ifm. opfølgningen på delaftalen af

1. juli 2024 om opfølgning på klimaaftale for grøn varme 2022.

VPI lægger principielt afgørende vægt på, at formålet med den opfølgende aftale også er et ønske om

sikre øget forbrugerbeskyttelse.

Både for at nedbringe fjernvarmeprisen for forbrugerne, men – set fra vores side – især også for at fjerne de

forbrugerbindinger, som igennem mange år har præget – og fortsat præger - fjernvarmesektoren, og som

fortsat udgør alvorlige barrierer, når den enkelte forbruger skal træffe sin beslutning.

VPI har tidligere opfordret Energistyrelsen til at forestå en indsats for at skabe prisgennemsigtighed for

forbrugerne ifm. deres valg af fremtidige opvarmningsmuligheder. Det skal – for at sikre en hurtig grøn

omstilling – være muligt for hver enkelt forbruger/husejer direkte at sammenligne, hvad man skal betale,

uanset om vi taler om fjernvarme eller individuel opvarmning. Datagrundlaget skal værre klart og tydeligt,

og må derfor nødvendigvis basere sig på entydige aktuelle myndighedsoplysninger.

Kompleksiteten i opgaven, som især skyldes lovgivning mv. omkring fjernvarmen, har tillige gjort, at vi

tidligere har opfordret Forsyningstilsynet til at medvirke. Dansk Fjernvarme / fjernvarmeværkerne er

underlagt en relativ stram lovgivning angående anmeldelse af priser, priseftervisning, regler om

afskrivningsperioder, låneforhold osv. Der er tale om få frihedsgrader som følge af stærk

myndighedsregulering. Hertil kommer, at fjernvarmesektoren er underlagt Projektbekendtgørelsens

investeringsregler med Finansministeriets beregningsforudsætninger. Der er regler for renteniveau,

afskrivning, geninvestering osv., hvilket betyder at der ikke er frihed til at afvige fra disse data.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 21: Henvendelse af 8/10-24 fra Lars Abel om prisloft på fjernvarme - øget forbrugerbeskyttelse

Forslaget/aftalen om at indføre et prisloft på fjernvarme øger imidlertid også kompleksiteten. Som vi forstår

det, indebærer prisloftet, at fjernvarmeforbrugerne skal have mulighed for at vælge et grønt alternativ til

opvarmning, hvis den gennemsnitlige pris for deres varme over en treårige periode ligger over, hvad det vil

koste at opvarme med en varmepumpe. Det giver ikke alene forbrugerne frihed til at vælge, men skaber

også en nødvendig konkurrence, der kan drive priserne ned og kvaliteten op. Imidlertid indebærer det ifølge

aftalen, at der kan gå ca. 6 år fra det første prisloft bliver udmeldt, til de første forbrugerbindinger ophæves.

Der bør findes en model, som fremmer en afvikling af forbrugerbindingerne hurtigere. Forsyningstilsynet

indsamler data fra alle fjernvarmeselskaber to gange årligt, hvorfor mere aktuelle data kan lægges til grund

for en tidligere prisloftberetning.

For nykonverterede fjernvarmeområder præciseres det i aftalen, at forbrugerne ikke kan være pålagt

forbrugerbindinger. Imidlertid opleves de facto fortsat forbrugerbindinger, når en kommunalbestyrelse har

besluttet at udlægge et nyt fjernvarmeområde, men ikke opnår tilstrækkelig tilslutning fra borgerne.

Kommunalbestyrelsen kan ifølge eksisterende lovgivning fastholde et projekt i op til 5 år uden at tilbagerulle

beslutningen (tilbagekonvertere) og således vente på ”bedre tider”, eller ”omberegne” projektgrundlaget i

forsøg på at opnå øget fremtidig tilslutning. Ved beslutning om et fjernvarmeområde bør overvejes at

indbygge en tidsfrist for påbegyndelsen af anlægsarbejdet. Samtidig opfordrer vi til at lægge en

begrænsning i lovgivningen for, hvor lang tid kommunalbestyrelsen kan undgå at tilbagerulle et

projektforslag, som ikke kan samle den nødvendige borgertilslutning. Måske skal der være tale om en pligt

for kommunalbestyrelsen til at beslutte en tilbagekonvertering efter en bestemt, kort periode.

Varmeforsyningsselskabet eller kommunen skal i de tilfælde, hvor tilslutningspligten ophører, pålægges at

tilsikre optimale betingelser for boligejernes mulighed for valg af en ny grøn varmekilde. Samtidig skal

borgere i områder, hvor fjernvarmeudrulningen reelt ikke kan gennemføres umiddelbart, tilsikres adgang til

at kunne ansøge om / opnå tilskud fra Varmepumpepuljen. I dag fastlåses borgeren fra at ansøge om tilskud

indtil fjernevarmeprojektet udgår helt af varmeplanen. Det bør i det hele taget tilsikres, at mulighederne for

borgeren for reelt at skifte varmeforsyning ikke blokeres f.eks. af et uholdbart højt gebyr for afkobling fra

økonomisk ikke-konkurrencedygtige fjernvarmeselskaber.

Generelt mangler der således retningslinjer for håndtering af godkendte fjernvarmeprojekter, der ikke opnår

den nødvendige tilslutning for udrulning. Der bør ske en løbende kommunal opfølgning på varmeplaner og

projektforslag, som skal drives af forbrugerhensyn samt ønsket om at fremme den grønne omstilling. Den

nuværende situation medfører unødvendigt mange ressourcer for at genberegne/omorganisere

fjernvarmeprojekter, som alligevel ikke gennemføres, men som udsætter den grønne omstilling, ja sågar

fremmer geninstallation af gasfyr, som ellers ønskes udfaset helt af energiforsyningen.

Prisen for en varmepumpe er (i baggrundsdokument) fastsat til kr. 27.000 pr. år. Hvordan når man frem til

dette tal ? Der fremgår tillige en varmeomkostning for varmepumper på kr. 17.000-18.000 pr. år – hvordan

når man frem til dette tal ? VPI har 26. juli 2024 henvendt sig til Energistyrelsen for at få oplyst, hvordan

man når frem til de anførte tal, idet det står os uklart, hvilket grundlag de bygger på.

Varmepumpeteknologien er ofte særdeles konkurrencedygtig med fjernvarmeprisen, men forbrugerne er

desværre ofte afskåret fra på et oplyst grundlag at vælge den billigste og grønneste varmeløsning. VPI

henstiller til, at der ved udregningen af prisen for individuelle varmepumper tages udgangspunkt i

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 21: Henvendelse af 8/10-24 fra Lars Abel om prisloft på fjernvarme - øget forbrugerbeskyttelse

Teknologikataloget og de ændrede drifts- og vedligeholdelsesregler samt de reelle/faktiske priser på

varmepumper fra ansøgninger til varmepumpepuljen.

Vi ser et behov for at sikre transparente priser for hhv. fjernvarme og varmepumper for den enkelte

forbruger. I den forbindelse oplever vi som branche, at der i konkrete fjernvarmeprojekter i forskellige

sammenhænge fremkommer data, hvor man tillægger varmepumper udgifter, forringede virkningsgrader,

reducerede levetider og andre misvisende parametre. Disse oplysninger/påstande fremkommer ofte for at

forringe varmepumpens konkurrenceevne bl.a. i forhold til fjernvarme og er som oftest udokumenterede.

Efter vores opfattelse er det Energistyrelsens Teknologikatalog, der – som et myndighedsbaseret dokument

– skal være basis for de samfundsmæssige beregningssammenligninger bl.a. i fjernvarmeprojekter. Vi taler i

den forbindelse for en revision af Teknologikataloget, så der altid bliver tale om objektive data med

baggrund i reel dokumentation. Det kan kun være i alles interesse, at grundlaget for arbejdet bygger på

data, som Energistyrelsen nationalt kan stå inde for, og hvor alle deltagere anerkender det fælles

udgangspunkt. Det bør fremgå af lovforslaget/BEK, at Forsyningstilsynet og Energistyrelsen skal

offentliggøre grundlaget for deres beregning af forbrugerpris for varmeforsyningsvirksomheder og

omkostning til køb og anvendelse af individuel varmeforsyning baseret på vedvarende energi.

VPI ser frem til, at analysearbejdet af forsyningssektorens finansieringsvilkår afsluttes, så der umiddelbart

opnås total gennemsigtighed ift. forskellige opvarmningsformer.

VPI tvivler i den forbindelse stærkt på det realistiske i at hæve rørledningers afskrivningsperiode fra 30 år til

45 år. Beregningsmæssigt øger det lønsomheden af investeringen og medfører på kort sigt en lavere pris,

men det er ikke i overensstemmelse med den virkelighed, vi anser for den reelle levetid. Når det af aftalen

fremgår, at prisloftet skal være et ”retvisende og sammenligneligt” grundlag for varmeprisen, betragter vi

den forlængede tidsperiode som ikke-retvisende. Hvilke data beror valget af 45 år på ? Hvis dette indhold

implementeres i BEK, bør der være et dokumentationskrav for materialekvaliteten, som svarer til 45 år. Hvis

denne øgede levetid ikke står mål med virkeligheden, må det forventes at medføre en stigning i antallet af

fjernvarmeselskaber over prisloftet.

Forbrugerne oplever generelt stor usikkerhed og manglende information. Energistyrelsen opfordres til

løbende at sikre opdaterede data via Spar Energi portalen og Byggeri & Energi videncentrets hjemmeside.

Kommunerne bør opfordres til at offentliggøre sammenlignelige data for de forskellige varmekilder i de

lokale/regionale områder på deres hjemmesider, samt i øvrigt information om, hvor man kan få yderligere

troværdige data til brug for sin beslutning om valg af varmekilde. VPI opfordrer til, at det økonomiske niveau

for den nuværende offentlige informationsindsats / energispareindsats bl.a. i forhold til energibesparelser i

bygninger som minimum opretholdes – også fra 2025 og frem. I den aktuelle sikkerhedspolitiske og

energipolitiske situation har borgerne et ekstra behov for at få incitament til at vælge en grøn og bæredygtig

varmekilde.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 21: Henvendelse af 8/10-24 fra Lars Abel om prisloft på fjernvarme - øget forbrugerbeskyttelse

Hvad angår termonet er VPI enig i, at modellen hvor termonet kan udnyttes på lige vilkår med anlæg af

individuelle varmepumper, er at foretrække, dvs. markedsvilkår. Det er vigtigt at være opmærksom på, at

ved at inddrage termonet under varmeforsyningsloven øges risikoen for forbrugere og kommuner unødigt.

VPI ønsker, at

•

den enkelte forbruger sikres størst mulig valgfrihed ifm. valget af grøn varmekilde

alle formelle og reelle forbrugerbindinger ifm. den enkelte forbrugers valg af grøn varmekilde

afvikles

man tilsikrer optimale betingelser for boligejernes mulighed for valg af en ny grøn varmekilde

den enkelte forbruger sikres størst mulig prisgennemsigtighed som grundlag for en beslutning om

varmekilde

forbrugerens mulighed for at kunne træffe beslutning fremmes mest muligt, dvs. med forpligtelse til

at vurdere de samfundsøkonomiske omkostninger på et realistisk og ajourført datagrundlag

myndighederne giver aktuelle informationer om konsekvenserne ved at vælge de forskellige

varmekilder på en teknologineutral måde.

opretholde nuværende offentlige informationsindsats / energispareindsats også fra 2025.

Venlig hilsen

Lars Abel

Varmepumpeindustrien I Danmark

Tel: +45 4030 3075

Email:

[email protected]

Åboulevard 7, 1. tv.

DK-1635 Copenhagen V

www.varmepumpeindustrien.dk

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 21: Henvendelse af 8/10-24 fra Lars Abel om prisloft på fjernvarme - øget forbrugerbeskyttelse

Fra:

Camilla Teilmann <[email protected]>

Sendt:

1. juli 2024 14:52

Til:

Camilla Teilmann <[email protected]>

Emne:

Høring over forslag til Lov om ændring af lov om varmeforsyning og lov om planlægning (ENS Id nr.:

3636649)

Kære høringsparter,

Energistyrelsen sender hermed vedlagte udkast til lovforslag om Lov om ændring af lov om varmeforsyning

og lov om planlægning (Gennemsigtighed i varmeforsyningsvirksomheder) i høring. Vedhæftet er

høringsbrev, høringsliste samt udkast til lovforslag. Materialet kan også tilgås på

Høringsportalen.

Høringssvaret bedes sendt til

[email protected]

med kopi til

[email protected]

samt angivelse af

journalnummer 2024-7178. Energistyrelsen skal venligst anmode om at modtage eventuelle høringssvar

senest d. 22. august 2024.

Med venlig hilsen / Best regards

Camilla Teilmann

Fuldmægtig

Center for Forsyning / Centre for Supply

Mobil / Cell

E-mail

+45 33 95 58 07

[email protected]

Danish Energy Agency -

www.ens.dk

- part of The Ministry of Climate, Energy and Utilities

Energistyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Du kan læse

mere om, hvordan vi behandler dine personoplysninger på vores hjemmeside

https://ens.dk/om-

os/energistyrelsens-behandling-af-personoplysninger