Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
KEF Alm.del Bilag 207
Offentligt
3001904_0001.png
Høringsnotat om udkastet til bekendtgørelse om
organisering af brintmarkedet og adgang til
brinttransmissions- og brintdistributionssystemer
Kontor/afdeling
Brint og grønne
brændstoffer
Dato
07-04-2025
J nr.
2024 - 1187
Udkast til bekendtgørelse om organisering af brintmarkedet og adgang til
brinttransmissions- og brintdistributionssystemer har i perioden fra den 30. oktober
2024 til den 27. november 2024 (28 dage) været i høring hos en række
myndigheder, organisationer m.v.
Herudover blev udkastet til bekendtgørelse offentliggjort på Høringsportalen den
30. oktober 2024.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
har modtaget 7 eksterne høringssvar til
udkastet til bekendtgørelsen.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
takker for de modtagne høringssvar.
Følgende 6 høringsparter har fremsendt bemærkninger til udkastet til
bekendtgørelsen:
Brintbranchen
Dansk Erhverv
Drivkraft Danmark
European Energy
Evida
Forsyningstilsynet
Følgende høringspart har oplyst, at den ikke har bemærkninger:
Arbejdstilsynet
Nedenfor gengives de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar.
Klima-,
Energi- og Forsyningsministeriets
bemærkninger til høringssvarene, herunder om
der er foretaget ændringer i anledning af høringssvarene, er skrevet med kursiv.
Herefter er det opsummeret, hvilke ændringer der er foretaget i bekendtgørelsen i
forhold til det udkast, som har været i offentlig høring. Her omtales også ændringer,
som ikke har baggrund i modtagne høringssvar, men er foretaget på ministeriets
egen foranledning.
De væsentlige punkter er:
1. Reguleret tredjepartsadgang
2. Anvendelsesområde og definitioner (kapitel 1 i bekendtgørelsen)
/JUSBM & JNFS
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
T: +45 3392 6700
E: [email protected]
www.ens.dk
Side 1/9
KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 207: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om organisering af brintmarkedet m.v., fra klima-, energi- og forsyningsministeren
3001904_0002.png
i. Formålsbestemmelse og anvendelsesområde
ii. Definitionsbestemmelse
3. Organiseringen af brintmarkedet (kapitel 2 i bekendtgørelsen)
i. Organisering som indfødnings-udtags-system
ii. Virtuelt handelspunkt
4. Principper for kapacitetstildeling samt priser, vilkår og betingelser for
adgang til brinttransmissions- og brintdistributionssystemer (kapitel 3 i
bekendtgørelsen)
i. Sekundært marked for handel med uudnyttet aftalt kapacitet
ii. Artikel 66 i forordning (EU) 2024/1789
iii. Forholdet imellem fastsættelse baseret på teknisk kapacitet og
volumen
iv. Udvidelse af krav om kapacitetsreservation til både eksisterende
og ny teknisk kapacitet
5. Ensretning af terminologi
i. Priser, vilkår og betingelser
ii. Aftaler eller kontrakter
1. Reguleret tredjepartsadgang
Forsyningstilsynet
bemærker, at det af bekendtgørelsen eksplicit bør fremgå, at
der indføres reguleret tredjepartsadgang til brintinfrastruktur, og at brintinfra-
strukturselskaber skal opkræve tariffer, der er metodegodkendt af
Forsyningstilsynet via salg af kapacitet i brintrør.
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at det allerede følger af
gasforsyningsloven, at der gælder reguleret tredjepartsadgang for danske
brinttransmissions- og brintdistributionssystemer (brintinfrastruktur), samt at
transmissionsselskaber, transmissionssystemejere, systemoperatører og
distributionsselskaber (brintinfrastrukturselskaber) skal opkræve tariffer efter
offentliggjorte metoder, som er godkendt af Forsyningstilsynet. Derfor finder
ministeriet ikke anledning til at fastsætte dette i bekendtgørelsen.
§ 5 i udkastet til bekendtgørelsen sætter desuden krav om, at priser, vilkår og
betingelser, herunder tariffer som udgangspunkt skal baseres på uafbrydelig
kapacitet i røret.
2. Anvendelsesområde og definitioner (kapitel 1 i bekendtgørelsen)
2.1 Formålsbestemmelse og anvendelsesområde
Forsyningstilsynet
anbefaler, at formålet med bekendtgørelsen tydeliggøres ved
at fremhæve, at bekendtgørelsen fungerer som et midlertidigt værktøj, indtil EU-
reguleringen finder anvendelse for at mindske den økonomiske risiko for de første
systembrugere.
Side 2/9
KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 207: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om organisering af brintmarkedet m.v., fra klima-, energi- og forsyningsministeren
3001904_0003.png
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er enig med Forsyningstilsynet i, at
bekendtgørelsen overvejende er midlertidig. §§ 3 og 4 er midlertidige, fordi de
fastsætter krav i overensstemmelse med formålet med Artikel 7, stk. 6 og Artikel
10, stk. 1-2, jf. artikel 7, stk. 9, i Forordning (EU) 2024/1789, der finder umiddelbar
anvendelse den 1. januar 2033. Ministeriet forventer ved de omtalte krav i
Forordningens tidspunkt for umiddelbar anvendelse ophæve §§ 3 og 4 i
bekendtgørelsen.§§ 5 og 6 fastsætter nærmere krav til, hvordan
brintinfrastrukturselskaberne skal udbyde adgangen til brinttransmissions- og
distributionssystemer, end hvad følger af forordningen. Ministeriet vil ved
Kommissionens vedtagelse af bindende retningslinjer (European Network Codes)
overveje, hvorvidt disse bestemmelser skal ophæves eller ændres.
2.2 Definitionsbestemmelse
Forsyningstilsynet
anbefaler, at flere begreber i bekendtgørelsen tydeliggøres for
at skabe regulatorisk klarhed. Det gælder særligt begreberne:
”brinttransmissionssystem”,
”brintdistributionssystem”, ”systembruger”,
”indfødningspunkt”, ”udtagningspunkt” og ”indfødnings-udtags-system”.
Det
anbefales at bruge definitioner fra direktiv (EU) 2024/1788.
Begreberne
”transmissionssystem” og ”distributionssystem”
er defineret i
gasforsyningslovens § 6, nr. 32 og 7 og
”systembruger” er defineret i
gasforsyningslovens § 6, nr. 28.
Begreberne ”indfødningspunkt”, ”udtagspunkt”
og
”indfødnings-udtags-system”
er almindeligt anvendte begreber i branchen. Derfor
finder Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet det ikke klart nødvendigt at definere
begreberne nærmere i bekendtgørelsen.
Derudover anvender ministeriet ikke 1:1 definitionerne i direktivet, idet
bekendtgørelsen ikke implementerer direktiv (EU) 2024/1788. Direktivet har
implementeringsfrist den 5. august 2026. Ministeriet vil tage Forsyningstilsynets
betrækninger til efterretning ved implementering af direktivet.
3 Organiseringen af brintmarkedet (kapitel 3 i bekendtgørelsen)
3.1 Organisering som indfødnings-udtags-system
Evida
giver udtryk for, at der er forskel mellem forståelsen af et indfødnings-
udtags-system i bekendtgørelsen og direktivet. I direktivet er der en generel
mulighed for, at distributionssystemet kan
og ikke skal
defineres som et
indfødnings-udtags-system. Evida anbefaler ensretning med EU-rettens forståelse
således, at det kun er de distributionssystemer, som er sammenkoblet med et
transmissionssystem, der skal organiseres som et indfødnings-udtags-system.
Begrundelsen er, at Evida finder det hensigtsmæssigt, at sammenkoblede
systemer organiseres som et indfødnings-udtags-system for at sikre sammenhæng
Side 3/9
KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 207: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om organisering af brintmarkedet m.v., fra klima-, energi- og forsyningsministeren
3001904_0004.png
i den brede brintinfrastruktur, men omvendt vurderer det uhensigtsmæssigt for
isolerede og lokalt/regionalt forankrede distributionssystemer at organiseres sådan.
Brintbranchen, Dansk Erhverv, Drivkraft Danmark
og
European Energy
giver
udtryk for, at det er positivt, at
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
fremrykker
anvendelsestidspunktet for krav i artikel 7 i forordning (EU) 2024/1789, da det
skaber mere klarhed og stabilitet i markedet. Det anbefales dog at være
opmærksom på, at tariff-pancaking (dvs. når transport af brint igennem flere entry-
exit punkter medfører sammenlægning af tariffer) kan stille dansk producerede brint
dårligt sammenlignet med konkurrenter i de forventede importmarkeder (som fx
Tyskland).
Direktivet definerer indfødnings-udtags-system som
”en
adgangsmodel for
naturgas eller brint, hvor systembrugerne uafhængigt reserverer
kapacitetsrettigheder ved indfødnings- og udtagspunkter, og som omfatter
transmissionssystemet og kan omfatte hele eller en del af distributionssystemet”,
jf.
Artikel 2, nr. 57, i direktiv (EU) 2024/1788. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
er derfor enig med Evida i, at direktivet ikke nødvendigvis lægger op til, at et
indfødnings-udtagssystem skal omfatte distributionssystemer. Ministeriet har på
baggrund heraf ændret formuleringen af bestemmelsen således, at krav om
organisering som indfødnings-udtagssystem gælder for brinttransmissionssystemer
og brintdistributionssystemer, der er indbyrdes forbundne med
brinttransmissionssystemet. Det giver mulighed for at undtage lokale eller regionale
distributionssystemer, som ikke er en del af det sammenkoblede system. Omvendt
vurderes det hensigtsmæssigt, at distributionssystemer skal være en del af et
indfødnings-udtagssystem, hvis det udgør en del af det sammenkoblede system,
fordi
”pancaking”
på den måde undgås. Ministeriet finder, at ændringen er i
overensstemmelse med formålet med artikel 7 i forordningen.
3.2 Virtuelt handelspunkt
Forsyningstilsynet
anbefaler, at det fastsættes, at alt handel med brint skal foregå
i et virtuelt handelspunkt. Formålet er at understøtte et likvidt og
konkurrencepræget marked med gennemsigtige priser. Forsyningstilsynet vurderer
bl.a., at dette vil bidrage til efterspørgslen og anvendelsen af grøn brint.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at artikel 3, litra d, i Forordning
(EU) 2024/1789, fastsætter, at
”[v]irksomheder,
der er aktive i det samme
indfødnings-udtags-system skal udveksle naturgas og fra 2033 brint ved det
virtuelle handelspunkt; producenter af vedvarende gas og kulstoffattig gas skal
have lige adgang til det virtuelle handelspunkt, uanset om de er tilkoblet
distributionssystemet eller transmissionssystemet; naturgas og fra 2033 brint kan
udveksles fysisk ved indfødningspunkter fra eller udtagspunkter til tredjelande.”
Side 4/9
KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 207: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om organisering af brintmarkedet m.v., fra klima-, energi- og forsyningsministeren
3001904_0005.png
Ministeriet finder ikke en fremrykning nødvendig, fordi Energinet har præsenteret,
at de har til hensigt at facilitere et virtuelt handelspunkt ved idriftsættelse af
Syvtallet jf. deres informationspakke II. Desuden bemærker ministeriet, at
fastsættelsen af en sådan bestemmelse i bekendtgørelsen vil udgøre yderligere
overimplementering. Ministeriet finder ikke, at fremrykningen af kravet er klart
nødvendigt. Derfor finder Ministeriet ikke anledning til at fastsætte yderligere
overimplementering på dette område.
4 Principper for kapacitetstildeling samt priser, vilkår og betingelser for
adgang til brinttransmissions- og brintdistributionssystemer (kapitel 3 i
bekendtgørelsen)
4.1 Sekundært marked for handel med uudnyttet aftalt kapacitet
Brintbranchen, Dansk Erhverv
og
European Energy
giver udtryk for, at det er
vigtigt, at brintinfrastrukturselskaberne sikrer, at der er et sekundært marked, hvor
systembrugere kan handle med kapaciteterne. Med et sekundært marked får både
brintinfrastrukturselskaberne og systembrugerne større sikkerhed.
Endvidere giver
Brintbranchen, Dansk Erhverv, Drivkraft Danmark, European
Energy
udtryk for, at det er positivt, at
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
vælger at overimplementere ved at fremrykke anvendelsestidspunktet for krav i
artikel 10 i forordningen, fordi det skaber mere klarhed og stabilitet i markedet.
Forsyningstilsynet
anbefaler, at artikel 10, stk. 3, i forordningen, hvorefter
transmissionssystemoperatører skal gennemføre og offentliggøre ikke-
diskriminerende og gennemsigtige procedurer for håndtering af
kapacitetsbegrænsninger, ligeledes indarbejdes i § 4, i bekendtgørelsen.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet takker for bemærkningerne. Ministeriet
finder dog ikke, at fremrykningen af artikel 10, stk. 3 er nødvendigt, fordi Energinet
har præsenteret, at de har til hensigt at facilitere et sekundært marked ved
idriftsættelse af Syv-tallet i 2030 jf. deres Informationspakke II
1
. Derfor finder
Ministeriet ikke, at fremrykning af regulering om håndtering af
kapacitetsbegrænsninger og videresalg eller overdragelse af brugeres uudnyttede
aftalte kapacitet på det sekundære marked er nødvendigt, og at det giver anledning
til at fastsætte yderligere overimplementering på dette område.
4.2 Artikel 66 i forordning (EU) 2024/1789
Forsyningstilsynet
anbefaler, at artikel 66 i forordningen, herunder stk. 2,
ligeledes indarbejdes i § 4, idet kravet om, at brintnetoperatører offentliggør
1
https://energinet.dk/media/xecjn4qz/information-package-2-september-2024.pdf
Side 5/9
KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 207: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om organisering af brintmarkedet m.v., fra klima-, energi- og forsyningsministeren
3001904_0006.png
oplysninger om tariffernes beregning, metode og struktur ellers først vil gælde fra
2031.
Indledningsvist bemærker Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, at forordning
(EU) 2024/1789 trådte i kraft den 4. august 2024 og som udgangspunkt finder
anvendelse fra den 5. februar 2025, jf. Artikel 89, stk. 1, i forordningen. Derfor
finder ministeriet det i udgangspunktet ikke hensigtsmæssigt, at artikel 66
gennemføres i bekendtgørelsen.
Det bemærkes dog, at ministeriet forstår artikel 66, stk. 2 som gældende fra 1.
januar 2031. Artikel 66, stk. 2 fastsætter, at med henblik på at sikre gennemsigtige,
objektive og ikkediskriminerende tariffer samt for at fremme en effektiv anvendelse
af brintnettet offentliggør brintnetoperatørerne eller de relevante regulerende
myndigheder fra den 1. januar 2031 fyldestgørende oplysninger om tariffernes
beregning, metode og struktur.
Ministeriet finder ikke anledning til at fastsætte krav i bekendtgørelsen i
overensstemmelse med formålet med Artikel 66, stk. 2, i forordningen. Dette
skyldes, at transmissionsselskaber, transmissionssystemejere, systemoperatører
og distributionsselskaber skal offentliggøre tariffer og betingelser for benyttelse af
transmissionssystemer og distributionssystemer efter § 18, jf. gasforsyningslovens
§ 20, stk. 1, 2. pkt. Endvidere følger det af gasforsyningslovens § 36 a, stk. 1, at
priser og betingelser for anvendelse af systemet skal fastsættes af selskaberne
efter offentliggjorte metoder, som er godkendt af Forsyningstilsynet.
4.3 Forholdet imellem fastsættelse baseret på teknisk kapacitet og volumen
Forsyningstilsynet
anbefaler, at det tydeliggøres, at det kun undtagelsesvist er
muligt at prissætte tarifferne på grundlag af volumen, hvor det kan dokumenteres,
at volumentarifferne dækker ægte volumenrelaterede omkostninger.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at det fremgår af udkastet til
bekendtgørelse, at priser, vilkår og betingelser, herunder tariffer, for anvendelse af
brinttransmissions- eller brintdistributionssystemer skal baseres på teknisk
kapacitet, mens de kan baseres på volumen. Ministeriet har på baggrund af
Forsyningstilsynet tydeliggjort, at priser, vilkår og betingelser, herunder tariffer,
undtagelsesvis kan være volumebaseret, og har derfor tilføjet ordet,
undtagelsesvist i bestemmelsen. Derudover har ministeriet indsat en betingelse
om, at undtagelsen kan finde anvendelse, idet brintinfrastrukturselskaberne kun
undtagelsesvist kan fastsætte priser, vilkår og betingelser, herunder tariffer, for
anvendelse af brinttransmissions- eller brintdistributionssystemer baseret på
volumen, i det omfang der er omkostninger, som primært skyldes volumen.
Ministeriet gør desuden opmærksom på, at metoderne for priser, vilkår og
betingelser for anvendelse af brinttransmissionssystemer og
Side 6/9
KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 207: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om organisering af brintmarkedet m.v., fra klima-, energi- og forsyningsministeren
3001904_0007.png
brintdistributionssystemer skal godkendes af Forsyningstilsynet i medfør af
gasforsyningslovens § 36 a, stk. 1.
Brintbranchen, Drivkraft Danmark
og
European Energy
anbefaler at lade sig
inspirere af Elmarkedsforordningens krav om transparent og harmoniseret
prissætning for at sikre stabilitet og forudsigelighed.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet takker for bemærkningerne og vil tage
betragtningerne til efterretning i ministeriets kommende arbejde med fastlæggelse
af den økonomiske regulering af Energinet og Evida.
4.4
Udvidelse af krav om kapacitetsreservation til både eksisterende og ny
teknisk kapacitet
Forsyningstilsynet
foreslår, at det i bestemmelsen præciseres, at
kapacitetsreservation skal gælde for både eksisterende og ny teknisk kapacitet og
på tværs af alle entry-exit punkter. Forsyningstilsynet anbefaler, at bestemmelsen
på dette punkt formuleres på samme måde, som bestemmelsen om uafbrydelige
kapacitetsprodukter, som gælder på metanområdet, jf. artikel 8, stk. 6 - 8 i Europa-
Kommissionens forordning (EU) 2017/459 (NC CAM).
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at kravet om friholdelse af 10
pct. til korte kontrakter skal sikre, at markedet ikke fastlåses på lange
kontraktbindinger. På den måde skabes fleksibel adgang for brugerne, og det
sikres, at også senere tilkommende brugere vil kunne byde ind på ledig kapacitet i
systemet. Omvendt skal reguleringen ikke hindre fuld udnyttelse af systemet. Ved
fastsættelse af krav om friholdelse af kapacitet for eksisterende teknisk kapacitet til
korte kontakter, vil det derfor være vigtigt, at reguleringen ligeledes indeholder
rammer for, hvordan og hvornår kapaciteten må frigives til markedet. Formålet med
bekendtgørelsen er at sikre stabile rammevilkår for brintsektoren i Danmark ved
bl.a., at aktørerne i Danmark tidligt kender til rammerne for anvendelsen af
brintinfrastrukturen. Bekendtgørelsen, herunder denne bestemmelse, er dog
overvejende midlertidig, hvilket skyldes dens sammenhæng med EU-retten. Det er
således særlig centralt, at bestemmelsen sikrer fleksibel adgang i opstartsfasen for
brintmarkedet. Hertil finder Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, at
bestemmelsen ved sit nuværende indhold opfylder sit formål.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vil tage betragtningen til efterretning ved
genovervejelsen af bekendtgørelsen ved Kommissionens vedtagelse af bindende
retningslinjer, hvor ministeriet vil overveje, hvorvidt der nationalt skal fastsættes
rammevilkår for reservation og udbud af eksisterende teknisk kapacitet i systemet.
Side 7/9
KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 207: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om organisering af brintmarkedet m.v., fra klima-, energi- og forsyningsministeren
3001904_0008.png
5. Ensretning af terminologi
5.1 Priser, vilkår og betingelser
Forsyningstilsynet
anbefaler, at der i bekendtgørelsen anvendes ”priser og
betingelser”, frem for ”priser, vilkår og betingelser”,
da det vil ensrette anvendelsen
af begreberne i forhold til gasforsyningslovens § 36 a, hvor alene begreberne
”priser” og ”betingelser” anvendes. Desuden er det Forsyningstilsynets opfattelse,
at vilkår og betingelser dækker over det samme.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er enig med Forsyningstilsynet i, at der i
den gældende udgave af gasforsyningslovens
§ 36 a, stk. 1 anvendes ”priser og
betingelser”. Det bemærkes dog, at der i § 36 a, stk. 1, hvoraf bemyndigelsen
fremgår, anvendes ”betingelser og vilkår, herunder tariffer”.
Ministeriet gør desuden
opmærksom på, at gasforsyningsloven forventes ændret inden bekendtgørelsens
ikrafttrædelse ved lovforslag 121, således at der i bl.a. § 20, stk. 1, 1. pkt. og § 36
a, stk. 1, indsættes
”vilkår”
efter
”priser”.
Formålet med ændringen er at sikre en
mere ensartet omtale af de kontraktuelle forhold, der indgår i aftalerne mellem
infrastrukturselskab og systembruger i forbindelse med adgangen. Idet der netop
skal være ensretning af terminologien imellem gasforsyningsloven og
bekendtgørelsen, finder ministeriet
ikke anledning til at slette ”vilkår”.
5.2 Aftaler eller kontrakter
Forsyningstilsynet
anbefaler, at terminologien i §§ 6 og 7 ensrettes, så der
anvendes det samme begreb (kapacitetsaftaler eller kontrakter).
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet takker for bemærkningen og er enige i, at
terminologien så vidt muligt skal ensrettes. Ministeriet ændrer derfor begrebet
”kontrakter” til ”aftaler”. Ændringen har ingen materiel betydning.
Bekendtgørelsen i forhold til udkastet i offentlig høring
I forhold til det udkast til bekendtgørelse, der har været i offentlig høring, indeholder
bekendtgørelsen følgende indholdsmæssige ændringer med baggrund i de
modtagne eksterne høringssvar:
§ 3 ændres således, at krav om organisering som indfødnings-udtags-
system gælder for brinttransmissionssystemer- og
brintdistributionssystemer, der er indbyrdes forbundne med
brinttransmissionssystemet.
§ 5 ændres således, at det tydeliggøres, at muligheden for at fastsætte
priser, vilkår og betingelser, herunder tariffer, baseret på volumen, kun kan
anvendes undtagelsesvist.
Terminologien i §§ 6 og 7 ensrettes til aftaler.
Side 8/9
KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 207: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om organisering af brintmarkedet m.v., fra klima-, energi- og forsyningsministeren
3001904_0009.png
I forhold til det udkast til bekendtgørelse, der har været i offentlig høring, indeholder
bekendtgørelsen følgende indholdsmæssige ændringer foretaget på ministeriets
egen foranledning:
§ 5 ændres således, at der tilføjes en undtagelse om, at
brintinfrastrukturselskaber kan fastsætte priser, og vilkår og betingelser
baseret på afbrydelig kapacitet.
§§ 6 og 7 ændres således, at korte aftaler bliver aftaler med en varighed på
mindre end et år, imens lange aftaler bliver aftaler med en varighed på et
år eller mere.
§ 8 ændres, således at ”betingelser og vilkår, herunder tariffer” ændres til
”priser, vilkår og betingelser og vilkår, herunder tariffer”.
Ikrafttræden for bekendtgørelsen ændres til den 8. april 2025 grundet L121
Forslag til lov om ændring af lov om gasforsyning, lov om Energinet, lov om
anvendelse af Danmark undergrund og lov om planlægning senere
forventede ikrafttrædelse til den 8. april 2025.
§ 9 slettes. Solnedgangsklausulen slettes, idet der for bekendtgørelsers
vedkommende normalt ikke være et tilsvarende behov for
udløbsbestemmelser som ved love, da den regeludstedende myndighed
normalt blot vil kunne ophæve eller ændre en bekendtgørelse, når der ikke
længere er behov for de pågældende regler. Ophævelsen af en
bekendtgørelse er således ikke som ved love forbundet med en ofte både
tids- og ressourcekrævende behandling i Folketinget. Ministeriet forventer
fortsat at ophæve §§ 3 og 4 i bekendtgørelsen den 1. januar 2033, idet
bestemmelserne fastsætter krav i overensstemmelse med formålet med
Artikel 7, stk. 6 og Artikel 10, stk. 1-2, jf. artikel 7, stk. 9, i Forordning (EU)
2024/1789, der finder umiddelbar anvendelse den 1. januar 2033.
Bekendtgørelsen udgør regulering under ministeriets ansvarsområde,
hvorfor ministeriet senere hen kan foretage ændring af bekendtgørelsen
således at bestemmelserne udtages af bekendtgørelsen. Sletningen af
solnedgangsklausulen forventes derfor ikke at have nogen betydning andet
end at ophævelsen i stedet sker ved en senere ændring af
bekendtgørelsen.
Herudover er der foretaget ændringer af sproglig, redaktionel og lovteknisk
karakter.
Side 9/9