Lovtidende A
2025
3. april 2025.
Udgivet den 5. april 2025
Nr. 349.
Bekendtgørelse om organisering af brintmarkedet og adgang til
brinttransmissions- og brintdistributionssystemer
I medfør af § 2 a, stk. 2 og 3, § 3, § 11, stk. 2, § 12, stk.
3, § 14, stk. 2, § 18, stk. 6, § 23, stk. 2, § 36 a, stk. 2, §
41 a, stk. 1, i lov om gasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr.
1100 af 16. august 2023, som ændret ved lov nr. 341 af 3.
april 2025, og i medfør af § 4, stk. 10, i lov om Energinet, jf.
lovbekendtgørelse nr. 271 af 9. marts 2023, som ændret ved
lov nr. 341 af 3. april 2025, fastsættes:
Kapitel 1
Anvendelsesområde og definitioner
§ 1.
Bekendtgørelsen gælder ved organisering af brint-
markedet og ved adgang til brinttransmissions- og brint-
distributionssystemer, herunder organisering, etablering og
udbygning af brintforsyningen i Danmark og for priser, vil-
kår og betingelser, herunder tariffer, for anvendelse af syste-
merne.
§ 2.
I denne bekendtgørelse forstås ved:
1) Brinttransmissionssystem: Transmissionssystem, hvori
der injiceres, aftages og transporteres brint.
2) Brintdistributionssystem: Distributionssystem, hvori
der injiceres, aftages og transporteres brint.
3) Teknisk kapacitet: Den maksimale uafbrydelige kapaci-
tet, som kan tilbydes systembrugerne, idet der tages
hensyn til systemintegritet og driftskrav fra transmissi-
onsselskaber, transmissionssystemejere og systemope-
ratører, eller distributionsselskaber.
Kapitel 2
Organiseringen af brintmarkedet
§ 3.
Brinttransmissionssystemer og brintdistributionssy-
stemer, der er indbyrdes forbundne med brinttransmissi-
onssystemet, skal organiseres som indfødnings-udtags-syste-
mer.
Kapitel 3
Principper for kapacitetstildeling samt priser, vilkår
og betingelser for adgang til brinttransmissions- og
brintdistributionssystemer
§ 4.
Transmissionsselskaber eller transmissionssystemeje-
re og systemoperatører skal på alle relevante punkter, herun-
der indfødningspunkter og udtagspunkter, stille den størst
mulige kapacitet til rådighed for markedsdeltagere under
hensyntagen til systemintegritet og effektiv drift.
Stk. 2.
Transmissionsselskaber eller transmissionssystem-
ejere og systemoperatører skal indføre og offentliggøre ikke-
diskriminerende og gennemsigtige mekanismer for kapaci-
tetstildeling, der skal
1) give passende økonomiske signaler med henblik på en
effektiv og maksimal udnyttelse af den tekniske kapa-
citet, fremme investeringer i ny brintinfrastruktur og i
alternative løsninger på efterspørgselssiden, som ikke
kræver nye investeringer i brintinfrastruktur, og frem-
me grænseoverskridende brintudveksling,
2) være forenelige med markedsmekanismen, herunder
spotmarkeder og handelspladser, og samtidig være
fleksible og kunne tilpasses ændrede markedsforhold,
og
3) være forenelige med lov om gasforsyning samt regler
udstedt med hjemmel i nævnte lov eller EU-retsakter.
§ 5.
Transmissionsselskaber, transmissionssystemejere,
systemoperatører og distributionsselskaber skal fastsætte
priser, vilkår og betingelser, herunder tariffer, for anvendelse
af brinttransmissions- eller brintdistributionssystemer base-
ret på teknisk kapacitet, jf. dog stk. 2 og stk. 3.
Stk. 2.
Derudover kan transmissionsselskaber, transmissi-
onssystemejere, systemoperatører og distributionsselskaber
fastsætte priser, vilkår og betingelser, herunder tariffer, for
anvendelse af brinttransmissions- eller brintdistributionssy-
stemer baseret på afbrydelig kapacitet.
Stk. 3.
Undtagelsesvist kan transmissionsselskaber, trans-
missionssystemejere, systemoperatører og distributionssel-
skaber fastsætte priser, vilkår og betingelser, herunder ta-
riffer, for anvendelse af brinttransmissions- eller brintdistri-
butionssystemer baseret på volumen i det omfang, der er
omkostninger, som primært skyldes volumen.
§ 6.
Transmissionsselskaber eller transmissionssystemeje-
re og systemoperatører og distributionsselskaber skal ved
etablering af ny teknisk kapacitet reservere mindst 10 pro-
cent og udbyde denne til aftaler med en varighed på mindre
end ét år.
§ 7.
De metoder, der anvendes til at beregne eller fastsæt-
te priser, vilkår og betingelser, herunder tariffer, for anven-
DB001141
Klima-, Energi- og Forsyningsmin.,
Energistyrelsen, j.nr. 2024-1187