Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
KEF Alm.del Bilag 19
Offentligt
2917707_0001.png
Kontor/afdeling
El
Dato
07-10-2024
J nr.
2024-9589
Høring over udkast til bekendtgørelse om betaling for myndighedsbehandling
i Energistyrelsen
Energistyrelsen sender hermed vedlagte udkast til bekendtgørelse om betaling for
myndighedsbehandling i Energistyrelsen (gebyrbekendtgørelsen) i høring.
Baggrund
Gebyrbekendtgørelsen skal genudstedes mhp. ikrafttræden 1. januar 2025, da
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet får tillagt en række nye opgaver som følge
af lovforslaget om ændring af lov om elforsyning, lov om gasforsyning og
straffeloven (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet og fremtidssikret regulering af
netvirksomheder m.v).
Ifølge lovforslaget skal klima-, energi- og forsyningsministeren per 1. januar 2025
bemyndiges til at fastsætte de samlede beløb, der gebyrfinansieres af
netvirksomhederne og Energinet, i bekendtgørelse. Samtidig vil de aktuelle
gebyrbeløb, der fremgår af elforsyningslovens § 51 b, stk. 2 og § 51 c, stk. 2, blive
ophævet.
Med ændringerne til gebyrbekendtgørelsen indføres størrelsen på gebyrerne, der
kan opkræves overfor netvirksomhederne og Energinet, jf. elforsyningslovens § 51
b og § 51 c, i bekendtgørelsens § 4 og § 5.
Gebyrbeløbet for Energinet, som indføres i bekendtgørelsen for året 2025, lyder på
11,25 mio. kr. Beløbet hæves dels som følge af en bagudrettet underdækning i
Energistyrelsen over en årrække og dels som følge af en praksisændring, da der
ved gennemgang af styrelsens økonomi er konstateret, at styrelsen i en række
sager varetager opgaver direkte relateret til Energistyrelsens tilsyn med Energinet,
som ikke hidtil er blevet opkrævet over gebyret.
Gebyrbeløbet for netvirksomhederne, som indføres i bekendtgørelsen for året
2025, lyder på 1,80 mio. kr. Beløbet hæves som følge af Energistyrelsens nye
opgave med videreudvikling og drift af en netmodel, der skal anvendes til at
vurdere, om der er behov for at justere elektrificeringstillægget frem mod næste
reguleringsperiode fra 2028 og herefter hvert 5. år, jf. stemmeaftalen om robuste
rammer for elnetvirksomhedernes økonomi af 10. juni 2024.
/mdsdr/tskkr
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Niels Bohrs Vej 8
6700 Esbjerg
T: +45 3392 6700
E: [email protected]
www.ens.dk
Side 1/2
KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 19: Orientering om at bekendtgørelse om betaling for myndighedsbehandling i Energistyrelsen sendes i høring
2917707_0002.png
Herudover indebærer bekendtgørelsen en række korrektioner. Blandt andet udgår
en række bestemmelser vedrørende gebyrer for tilsyn med beredskab i
energisektoren, da der skal udstedes en ny bekendtgørelse herom, på baggrund af
forslaget til lov om styrket beredskab i energisektoren.
Ikrafttrædelse
Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft den 1. januar 2025.
Høringsfrist
Høringssvar til bekendtgørelsen bedes sendes til Energistyrelsens hovedpostkasse
[email protected]
med kopi til Mads Dreier
[email protected]
samt angivelse af
journalnummer 2024 – 12035.
Energistyrelsen skal venligst anmode om at modtage eventuelle høringssvar
senest den 4. november 2024.
Øvrige oplysninger
Bekendtgørelsen er sendt i høring hos de høringsparter, der fremgår af vedlagte
høringsliste, ligesom bekendtgørelsen er offentliggjort på høringsportalen.
Eventuelle spørgsmål til bekendtgørelsesændringerne kan rettes til fuldmægtig
Mads Dreier,
[email protected],
33 95 50 67.
De modtagne høringssvar vil blive offentliggjort på høringsportalen. Ved afgivelse
af høringssvar samtykkes til offentliggørelse af høringssvaret, herunder afsenders
navn og mailadresse. Det bemærkes, at høringssvar vil blive oversendt til
Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg.
Med venlig hilsen
Mads Dreier
Fuldmægtig,
Center for Elektrificering
Side 2/2