KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 183: Orientering og kopi af det notat, der er oversendt til Folketingets Europaudvalg, om forslag til forlængelse af gaslagerforordningen, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
KEF Alm.del Bilag 183
Offentligt

Notat til Folketingets Europaudvalg

Dato

07-03-2025

J nr.

2025-1039

Gaslagerforordning

Dagsorden

Forslag om forlængelse af gaslagerforordning

KOM(2025) 99

Forhandlingsoplæg

Side

Side 1/8

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 183: Orientering og kopi af det notat, der er oversendt til Folketingets Europaudvalg, om forslag til forlængelse af gaslagerforordningen, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

1. Forslag om forlængelse af gaslagerforordning

KOM(2025) 99

Nyt notat

1. Resumé

Europa-Kommissionen har den 5. marts 2025 fremsat forslag til forlængelse af be-

stemmelserne om forpligtende lagerfyldingsmål i den europæisk gasforsyningssik-

kerhedsforordning ((EU) 2017/1938), så forpligtelsen forlænges i yderligere to år,

dvs. frem til 31. december 2027.

Forslaget indeholder en videreførelse af de regler fsva. gasoplagring, som bl.a. fast-

sætter bindende lagerfyldningsmål for medlemsstater med gaslagre på tværs af EU

for at sikre en akkumuleret og solidarisk fyldning af EU's gaslagre. Konkret medfører

forlængelsen, at medlemsstater forsat skal sikre at deres gaslagre bliver fyldt mini-

mum 90 pct. pr. 1. november i 2026 og 2027. Bestemmelserne om mellemliggende

delmål for lagerfyldning (1. februar, 1. maj, 1. juli og 1. september), som fastsættes

årligt for hver enkelt medlemsstat i en gennemførelsesforordning, foreslås desuden

videreført.

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslagets økonomiske kon-

sekvenser for staten og samfundsøkonomien vil afhænge af, hvilke virkemidler der

evt. vil skulle iværksættes for at sikre målopfyldelse, såfremt markedsdynamikkerne

ikke af sig selv sikrer lager- og målopfyldelse.

Regeringen er generelt positiv over for forslag, der bidrager til at styrke gasforsy-

ningssikkerheden i EU som helhed. Regeringen finder dog, at forslaget generelt bør

understøtte et velfungerende liberaliseret indre marked for energi, sikre en omkost-

ningseffektiv fyldning af gaslagre og samtidig indeholde de rette fleksibilitetsmeka-

nismer, som kan sikre dette. Regeringen finder det især relevant at sikre fleksibilitet

ift. målene, hvis markedsdynamikkerne ikke af sig selv sikrer lager- og målopfyldelse.

2. Baggrund

Europa-Kommissionen har den 5. marts 2025 fremsat forslag til revision af Europa-

Parlamentets og Rådets forordning 2017/1938 om foranstaltninger til opretholdelse

af gasforsyningssikkerheden for så vidt angår gaslagrenes rolle i forhold til gasforsy-

ningssikkerheden forud for vintersæsonen, KOM(2025) 99. Lagerforordningen (for-

ordning 2022/1939) blev vedtaget i juni 2022, hvor energikrisen var på sit højeste,

for at sikre tilstrækkelig gasforsyning igennem vinteren til europæiske husholdninger

og virksomheder. Forordningens bestemmelser om lagerfyldningsmål og delmål ud-

løber ved udgangen af 2025.

Kommissionen finder, at den fortsat pressede situation på det globale gasmarked

nødvendiggør en forlængelse af forpligtelsen til at fylde de europæiske gaslagre i

Side 2/8

yderligere to år på midlertidig basis, indtil en ny ramme for energisikkerhed potentielt

er på plads, sandsynligvis i løbet af 2027.

Siden fyldningsmålet blev introduceret, har EU som helhed indfriet målet før 1. no-

vember de sidste tre vintre. Selvom forsyningssituationen generelt er væsentligt for-

bedret siden 2022, er det europæiske gasmarked fortsat presset. Det skyldes sær-

ligt, at konkurrencen om globale LNG-forsyninger er øget, hvilket gør risikoen for

prisudsving større end tidligere. Dette afspejles i prisudviklingen på gasmarkedet i

vinteren 2024/2025. Kommissionen påpeger i den forbindelse, at målsætningen om

lagerfyldning og fyldningsforløb fremmer forudsigelighed og sender vigtige signaler

til markedsaktørerne.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 194(2) og behandles efter den al-

mindelige lovgivningsprocedure. Rådet træffer afgørelse ved kvalificeret flertal. For-

slaget er oversendt til Rådet i dansk sprogversion den 5. marts 2025.

3. Formål og indhold

Revisionen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2017/1938 om foranstalt-

ninger til opretholdelse af gasforsyningssikkerheden udløber ved udgangen af

2025. I lyset af den fortsat pressede situation på det globale gasmarked , fore-

slår Kommissionen at forlænge disse bestemmelser, således at de først udløber

den 1. december 2027.

Det betyder i praksis, at alle nuværende gaslagringsrelaterede bestemmelser i

forordning (EU) 2017/1938, der blev indført ved forordning (EU) 2022/1032, for-

bliver uændrede med undtagelse af den artikel, der fastsætter anvendelses -

/gyldighedsdatoen. Denne foreslås ændret til den 31. december 2027.

Formålet med bindende lagerfyldning er at øge den europæiske gasforsynings-

sikkerhed.

Videreførelse af obligatoriske fyldningsmål og månedlige delmål

Kommissionen foreslår at fastholde, at målet for fyldningsgraden i de nationale

gaslagre skal være 90 pct. pr. 1. november 2025. Desuden videreføres krav om in-

dividuelle delmål for hvert medlemsstat for gaslagerfyldningen i løbet af året. Delmå-

lene har en tilladt afvigelse på 5 procentpoint, hvilket ikke er tilfældet for det bindende

slutmål pr. 1. november.

Medlemsstaternes kompetente myndigheder (dvs. Energistyrelsen i Danmark) skal

ifølge forslaget løbende overvåge fyldningsgraden og regelmæssigt rapportere til

Kommissionens samarbejdsorgan for gasforsyningssikkerhed

”Gas Coordination

Group”, som er nedsat i medfør af

gasforsyningssikkerhedsforordningen.

Side 3/8

Selv om det endelige årlige fyldningsmål for den 1. november er fastsat i forordnin-

gen, tager målene ifølge Kommissionen hensyn til situationen i de enkelte medlems-

stater og størrelsen af de gaslagerfaciliteter, der er beliggende på deres respektive

områder. Medlemsstater kan bl.a. delvist opfylde målet ved at tælle LNG, der lagres

i LNG-faciliteterne, med.

Gennemførelse af fyldningskrav

Kommissionen ønsker at videreføre kravet om, at medlemsstaterne skal tage alle

nødvendige foranstaltninger i brug for at sikre, at den obligatoriske fyldningsgrad på

90 pct. nås. Foranstaltningerne kan f.eks. være finansielle incitamenter eller økono-

misk kompensation til berørte markedsaktører. Foranstaltningerne kan omfatte:

•

Pålæg til gashandlere om at oplagre et minimum af gasmængder.

•

Pålæg til lagerselskaber (dvs. Gas Storage Denmark i Danmark) om at udbyde

lagerkapacitet til markedsaktører.

•

Pålæg til transmissionssystemoperatører (dvs. Energinet GAS TSO i Danmark)

om at indkøbe og forvalte strategiske lagre udelukkende for at varetage gasfor-

syningssikkerheden i tilfælde af en nødforsyningssituation.

•

Anvendelse af koordinerede instrumenter som platforme til indkøb af LNG med

andre medlemsstater for at maksimere udnyttelsen af LNG og reducere barrie-

rer for at dele LNG til lagerfyldning.

•

Finansielle incitamenter for markedsaktører eller kompensation for fald i indtæg-

ter eller for omkostninger opstået ved pålæg til markedsaktører, som ikke kan

dækkes af indtægterne.

•

Effektive instrumenter til at pålægge indehavere af lagerkapacitet til at anvende

købt lagerkapacitet eller frigive uudnyttet kapacitet.

Byrdefordeling

Kommissionen ønsker at videreføre krav om, at byrderne ved de obligatoriske fyld-

ningskrav kan deles mellem medlemsstater med gaslagre og medlemsstater uden

gaslagre. De krav, som en byrdefordelingsmekanisme i givet fald skal baseres på,

videreføres i uændret form, dvs. at medlemsstater uden gaslagre skal sikre, at deres

nationale markedsaktører har indgået aftaler med lagersystemoperatører i medlems-

stater med gaslagre den 1. november 2022 om opbevaring af gas svarende til mindst

15 pct. af det årlige forbrug i medlemsstaten uden gaslagre.

Overvågning og håndhævelse

Kommissionen ønsker at videreføre krav om, at lagerselskaber skal rapportere del-

målene for lagerfyldningsgraden til den kompetente myndighed i medlemsstaten.

Medlemsstaternes kompetente myndighed skal overvåge fyldningsniveauerne ved

slutningen af hver måned og rapportere dem til Kommissionen.

Medlemsstaterne skal tage de nødvendige skridt til at sikre, at målene for lagerfyld-

ning bliver opfyldt. Medlemsstaterne skal kunne indføre effektive og afskrækkende

sanktioner.

Side 4/8

Ikrafttræden

Kommissionen foreslår, at forslaget skal træde i kraft dagen efter, at det er offentlig-

gjort i EU-Tidende.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF art.

294) medlovgiver. Der foreligger ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har vurderet, at nærhedsprincippet er overholdt. Kommissionen læg-

ger vægt på, at der er behov for en indsats på EU-plan, fordi en afbrydelse af EU's

gasforsyning

(i)

udgør en stor risiko;

(ii)

vil have betydelige konsekvenser for mange

medlemsstater; og

(iii)

vil påvirke gaspriserne i hele EU.

Regeringen er enig i, at nærhedsprincippet er overholdt, da gasforsyningssikkerhe-

den for Unionen ikke kan sikres uden en fælles og koordineret tilgang, hvor der er

krav om grænseoverskridende solidaritet.

6. Gældende dansk ret

Gasforsyningssikkerheden og standarder for national gasforsyningssikkerhed er i

dag reguleret gennem den gældende gasforsyningssikkerhedsforordning (forordning

2017/1938 om foranstaltninger til opretholdelse af gasforsyningssikkerheden og op-

hævelse af forordning (EU) nr. 994/2010) samt i lov om gasforsyning (lovbekendtgø-

relse nr. 1100 af 16. august 2023) og i bekendtgørelsen om varetagelse af naturgas-

forsyningssikkerheden (BEK nr. 1349 af 27. november 2023), som er udstedt med

hjemmel i lov om gasforsyning.

Der er allerede regler om certificering for transmissionssystemoperatører og tariffer

for transport af gas til/fra gaslagre i den gældende gasforordning (forordning nr.

2024/1789) og i den netregel for harmoniserede transmissionstarifstrukturer for gas

(Kommissionsforordning 2017/460 kaldet NC TAR), som er udstedt i medfør af for-

ordningen. De foreslåede regler vil supplere/udvide disse regler i gasforordningen.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget vil som udgangspunkt ikke have lovgivningsmæssige konsekvenser, da

der er tale om en videreførelse af bestemmelser om lagerfyldningskrav i den eksi-

sterende forsyningssikkerhedsforordning. Forordninger gælder umiddelbart og di-

rekte i alle medlemsstater.

Det kan dog ikke udelukkes, at det kan blive nødvendigt at supplere visse bestem-

melser med nationale regler.

Økonomiske konsekvenser

Side 5/8

Statsfinansielle konsekvenser

Konsekvenserne vil afhænge af, hvilke virkemidler der evt. anvendes til at opfylde

forslagets krav til lagerfyldning samt udviklingen i energipriserne, hvis markedsdyna-

mikkerne ikke sikrer lager- og målopfyldelse. De økonomiske konsekvenser vil af-

hænge af det konkrete tiltag, som evt. iværksættes for at opfylde forslagets krav om

lagerfyldning. Det vurderes dog med væsentlig usikkerhed at kunne være i størrel-

sesordenen flere hundrede millioner kroner afhængig af tiltag. Der vil skulle foretages

en konkret økonomisk vurdering ved valg af tiltag.

Det bemærkes, at det volatile gasmarked gør det svært at forudsige de eksakte øko-

nomiske konsekvenser, som også afhænger af bl.a. forskellen mellem sommer- og

vinterpriserne. Krav (eller forventning i markedet til kommende krav) om minimums-

opfyldning af gaslagre må også ventes at påvirke gasprisen i opadgående retning.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

I løbet af de sidste tre år er sommerpriserne steget markant med atypiske prisstig-

ninger. Det har fx betydet, at der forventes højere gaspriser om sommeren end vin-

teren, hvilket er atypisk for gasmarkedet. Niveauet for fyldning er normalt markeds-

reguleret med en dynamik, hvor der om sommeren fyldes på lagrene mhp. at gassen

kan sælges om vinteren, hvor efterspørgslen (og dermed prisen) normalt er højere.

Konsekvenserne vil bl.a. afhænge af, hvilke virkemidler der evt. anvendes til at op-

fylde forslagets krav samt udviklingen i energipriserne.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Der kan blive tale om forskellige konsekvenser for erhvervslivet afhængig af, hvilke

instrumenter der evt. anvendes, og afhængig af, hvordan markedet og gaspriserne

udvikler sig.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Videreførelsen af kravene til solidaritet ved gaskriser vurderes at bidrage til en høj

gasforsyningssikkerhed og dermed et højere beskyttelsesniveau for gasforbrugere.

Det bemærkes, at i tilfælde af forsinket dansk lagerfyldning eller ved niveauer under

90 pct. fyldning inden vinteren 2025/26 er det Energistyrelsens vurdering, at gasfor-

syningssikkerheden ikke umiddelbart er truet, da det danske marked under normale

forhold kan forsynes med gas fra den danske del af Nordsøen, biogas samt gasim-

port fra Norge via Baltic Pipe rørledningen. Dertil vurderes Danmarks gaslagerfyld-

ning henset til dens relative størrelse ej heller at influere EU’s samlede forsynings-

sikkerhed markant.

8. Høring

Kommissionens forslag har været sendt i høring den 5. marts 2025 i specialudvalget

for Klima-, Energi- og Forsyningspolitik med frist den 10. marts 2025.

Der er modtaget høringssvar fra Dansk Industri, Dansk Erhverv og Green Power

Denmark.

Side 6/8

Dansk Industri støtter forlængelsen af gaslagringsforordningen og værdsætter fokus

på den nationale fleksibilitet, der tillader medlemsstaterne at opfylde målene under

hensyntagen til deres individuelle energisituationer og markedets dynamik.

Dansk Erhverv opfordrer til, at der arbejdes for at sikre mere fleksibilitet i udformnin-

gen af opfyldningskravene, og at markedet godt kan klare opgaven med at sikre en

tilstrækkelig forsyning af gas.

Green Power Denmark peger på, at det er nødvendigt at fjerne fyldningsrestriktio-

nerne helt, eller at fyldningskravet reduceres markant for at sikre en mere velfunge-

rende konkurrence.

9. Forhandlingssituationen

En større gruppe af medlemsstater er forbeholdne overfor en videreførelse af fyld-

ningsmålene i 2025 pga. udfordringer med uhensigtsmæssige prisincitamenter og

markedsaktørers økonomiske spekulation ift. fyldningsmål. En anden gruppe af

lande er derimod mere positive, men lægger samtidig vægt på, at eksisterende und-

tagelser videreføres.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen ser overordnet positivt på formålet med forslaget. Regeringen finder det

vigtigt at sikre EU’s borgere bedst muligt mod en potentiel gasforsyningskrise

og en

kold vinter. Derfor bakker regeringen op om, at gaslagerforordningen skal under-

støtte gasforsyningssikkerhed. Danmark har selv to underjordiske gaslagre, som

også er vigtige for den dansk/svenske forsyningssikkerhed. Situationen på gasmar-

kedet har dog ændret sig og forbedret sig betydeligt siden 2022, hvor reglerne første

gang blev vedtaget.

Regeringen bakker generelt op om tiltag til styrkelse af gasforsyningssikkerheden.

Dette kræver dog samtidig, at forslaget i højere grad bør tage hånd om den speku-

lative adfærd blandt gasmarkedets aktører, som kan bidrage til en betydelig prisvo-

latilitet og generelt højere gaspriser for forbrugerne. Regeringen mener derfor, at der

i forhold til fyldningskravene bør sikres en øget grad af fleksibilitet i forhold til den

eksisterende forordning.

Regeringen mener, at der i forhold til det obligatoriske mål pr. 1. november på 90 pct.

bør sikres en tilstrækkelig grad af fleksibilitet for medlemsstaterne ift. at opfylde målet

med henblik på at sikre, at målet opnås på den mest omkostningseffektive måde.

Regeringen mener desuden, at delmålene for lagerfyldning bør være vejledende, da

det ellers kan blive vanskeligt og fordyrende for markedsaktørerne at bruge lagrene

kommercielt. Derudover reducerer målene fleksibiliteten i EU-landenes gasopfyld-

ning. Regeringen finder især, at der er behov for fleksibilitet i forhold til målene, hvis

markedsdynamikkerne ikke i sig selv kan sikre lager- og målopfyldelse.

Side 7/8

I Danmark er gasforsyningssikkerheden sikret på andre måder end ved lagring, f.eks.

gennem biogas, egen gasproduktion fra Nordsøen og gasimport fra Norge via Baltic

Pipe. Regeringen finder det derfor relevant, at forslaget giver en større grad af flek-

sibilitet, så også andre løsninger for at sikre forsyningssikkerheden bliver taget i be-

tragtning ud over lagring af naturgas.

Regeringen vurderer desuden, at det er vigtigt at fastholde forslagets eksisterende

fleksibilitet til at vælge, hvordan kravene til gaslageropfyldning skal opfyldes, da det

giver en vis metodefrihed ift. at gennemføre forslaget i Danmark. Fra dansk side ar-

bejdes der dog fortsat på at sikre en koordineret EU-indsats, så EU-landenes fleksi-

bilitet ikke modarbejder hinanden f.eks. i et scenarie, hvor EU-lande med statsstøt-

tede virkemidler kæmper om de samme gasmængder og driver priserne op.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

[Sagen har senest været nævnt for Folketingets Europaudvalg til tidlig orientering på

mødet den 14. marts 2025.]

Side 8/8