Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
KEF Alm.del Bilag 18
Offentligt
2917376_0001.png
Strategi og
arbejdsprogram
for pyrolyse
KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Orientering om "Regeringens strategi og arbejdsprogram for pyrolyse", fra Klima-, energi- og forsyningsministeren
2917376_0002.png
2
STRATEGI OG ARBEJDSPROGRAM FOR PYROLYSE
Oktober 2024
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20, 1060 København
Tlf. : +45 33 92 28 00
E-mail: [email protected]
ISBN 978-87-92555-29-8 (digital version)
Publikationen kan hentes på www.kefm.dk
KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Orientering om "Regeringens strategi og arbejdsprogram for pyrolyse", fra Klima-, energi- og forsyningsministeren
2917376_0003.png
STRATEGI OG ARBEJDSPROGRAM FOR PYROLYSE
3
Indhold
1.Indledning og sammenfatning
Klar og enkel regulering
Styrket incitament til udbredelse
Klimaeffekt og emissionsopgørelse
Reduktionspotentiale for biokul ved pyrolyse
4
5
5
6
6
2.Beskrivelse af pyrolyseteknologien
2.1.Anvendelse af biokul i landbrugsjord
2.2.Anvendelse af pyrolysegas og -olie
2.3.Eksisterende anlæg i Danmark og udlandet
2.4.Modenhed
2.5.Igangsatte tiltag for at fremme udbredelsen af pyrolyse
7
8
8
8
10
11
3.CO
2
-effekter og omkostningsskøn
3.1.CO
2
-effekter ved biokul
3.2.Teknisk reduktionspotentiale
3.3.Skøn for CO
2
-effekter i 2030 og 2035
3.4.Omkostninger og skyggepris
12
12
14
15
16
4.Håndtering af barrierer og risici og indsats for teknologifremme
4.1.Indsatsområde 1: Klar og enkel regulering
4.2.Indsatsområde 2: Styrket incitament til udbredelse
4.3.Indsatsområde 3: Klimaeffekt og emissionsopgørelse
19
19
24
26
KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Orientering om "Regeringens strategi og arbejdsprogram for pyrolyse", fra Klima-, energi- og forsyningsministeren
2917376_0004.png
4
STRATEGI OG ARBEJDSPROGRAM FOR PYROLYSE
1. Indledning og sammenfatning
Danmark skal være klimaneutral i 2045 og have nedbragt drivhusgasudledningerne med 110 pct. i 2050
sammenlignet med 1990. Regeringen arbejder aktivt for at fremme nye teknologier, der kan lagre kulstof,
som er afgørende for at indfri klimamålene. Der er et stort potentiale i, at pyrolyse kan bidrage til lagring
af CO
2
. Ved pyrolyse er det muligt at omdanne forskellige typer biomasse til kulstofholdigt biokul, der
kan lagres i århundreder i landbrugsjord og derved reducere udledningerne i landbrugssektoren. Derfor
arbejder regeringen for, at pyrolyse hurtigst muligt kan bidrage til indfrielsen af 70 pct. målet i 2030 i
forhold til 1990, herunder sektormålet for skov- og landbrugssektoren på 55-65 pct. reduktion, samt
regeringens mål om klimaneutralitet i 2045 og 110 pct. reduktion i 2050.
Flere virksomheder i Danmark udvikler pyrolyseteknologi, og der er etableret en række anlæg til at
afprøve teknologien. Med
Strategi og arbejdsprogram for pyrolyse
vil regeringen accelerere den udvikling,
der allerede er i gang. Det er regeringens vision, at teknologien på sigt skal levere drivhusgasreduktioner
på markedsvilkår. For at opnå denne vision er der behov for at nedbryde en række eksisterende barrierer,
der hindrer en opskalering af pyrolyse, så pyrolyseteknologi i de kommende år kan få en vigtig rolle i den
grønne omstilling. Regeringen iværksætter derfor en samlet strategi og arbejdsprogram med tiltag på
tværs af tre indsatsområder, som skal gøre vision til virkelighed.
Strategi og arbejdsprogram for pyrolyse
er en opfølgning på
Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug
af den 4. oktober 2021 (landbrugsaftalen), hvor det blev aftalt at udarbejde strategier for indfrielsen af
de tekniske reduktionspotentialer i landbruget (udviklingssporet), herunder brun bioraffinering (fx pyro-
lyse). Pyrolyseteknologien er sidste udestående strategi i udviklingssporet.
Boks 1
Køreplan
Indsatsområde 1:
Klar og enkel
regulering
• Fastsættelse af klar og enkel
regulering indenfor EU-retten for
udbringning af biokul fra medio
2026.
Større klarhed over placerings-
muligheder for pyrolyseanlæg
gennem ændring af planloven fra
1. januar 2025.
Undersøgelse af dannelse, ind-
hold og nedbrydning af miljøska-
delige stoffer i forbindelse med
pyrolyseprocessen og produktio-
nen af biokul frem mod 2026.
Afdækning af evt. miljømæssige
og agronomiske effekter gennem
flerårige markforsøg.
Styrket vejledning af kommuner
gennem vejledende udtalelse om §
19-tilladelser fra ultimo 2024 samt
vejledning om miljøgodkendelser.
Etablering af en pyrolyse taskforce,
der koordinerer implementering af
regeringens indsatser og inddrager
en følgegruppe bestående af rele-
vante aktører.
Indsatsområde 2:
Styrket incitament til
udbredelse
• Etablering af tilskudsordning til
biokul, der lagres i landbrugsjord,
fra 2027.
• Prioritering af midler til forsk-
ning, udvikling og demonstration
af pyrolyseteknologien ifm. et
kommende grønt forsknings- og
innovationsudspil.
Vejledning om fortrængnings-
faktorer ved indberetning af
pyrolysebaserede brændstoffer
til opfyldelse af det nationale
CO
2
-fortrængningskrav.
Støtte Europa-Kommissionens
arbejde for implementering af et
hensigtsmæssigt og troværdigt
fælleseuropæisk certificeringssy-
stem for kulstoffjernelse i EU.
Analyse af muligheder for at mål-
rette CAP-støtte til anvendelse af
biokul i landbruget i den næste
CAP-reformperiode.
Indsatsområde 3:
Klimaeffekt og
emissionsopgørelse
Udvikling af emissionsfaktor
for biokul mhp. indregning i den
danske drivhusgasopgørelse fra
2027.
Måling af metanudslip i 2024 og
fastsættelse af emissionsfaktor
for pyrolyseanlæg i 2025.
Udarbejdelse af vidensyntese om
alternative lagringsmuligheder
for biokul senest i 2025.
Bidrage til IPCC-metoderapport
om Carbon Dioxide Removal
Technologies og revision af
IPCC-retningslinjer for at inklu-
dere flere lagringsmuligheder i
klimaregnskabet.
KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Orientering om "Regeringens strategi og arbejdsprogram for pyrolyse", fra Klima-, energi- og forsyningsministeren
2917376_0005.png
STRATEGI OG ARBEJDSPROGRAM FOR PYROLYSE
5
Klar og enkel regulering
En central barriere på pyrolyseområdet er, at gældende regulering ikke er indrettet med biokul for øje. I
dag forudsætter udbringning af biokul
på landbrugsjord ofte en tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens
§ 19. Årsagen er, at biokul indeholder stoffer, der kan være skadelige for miljøet, f.eks. stoffer der dannes
i pyrolyseprocessen eller er indeholdt i den anvendte biomasse, og anvendelsen skal i dag vurderes i
hvert enkelt tilfælde. Kommunerne træffer lokalt afgørelse om tilladelser, og der findes ikke en standar-
diseret administrativ proces.
Manglen på ensartet administrativ praksis vanskeliggør såvel udbredelse af pyrolyseteknologi som
anvendelse af biokul i større skala. Regeringen ønsker derfor at etablere grundlaget for en klar og enkel
regulering og har derfor afsat i alt 101 mio. kr. hertil med midler fra Forskningsreserven for 2023 og
2024. På den korte bane gennemføres miljøforsøg, der skal undersøge dannelse, indhold og nedbryd-
ning af miljøskadelige stoffer i forbindelse med produktion af biokul. Forsøgene vil tilvejebringe viden
frem mod medio 2025, der vil danne grundlag for fastsættelse af klare og enkle lovgivningsmæssige
rammer for anvendelse af biokul fra medio 2026, så vidt det er muligt i overensstemmelse med EU-ret-
ten. Forskningsmidlerne går også til at undersøge eventuelle langsigtede agronomiske og miljømæssige
sideeffekter af lagring af biokul på landbrugsjord under danske forhold.
Regeringen vil endvidere tilpasse planloven, så kommuner fremover skal udarbejde retningslinjer for
beliggenheden af pyrolyseanlæg og dermed skabe større klarhed over placeringsmuligheder for pyroly-
seanlæg, ligesom det allerede er tilfældet for biogasanlæg i dag.
Det er vigtigt for regeringen, at de reguleringsmæssige rammer udvikles med inddragelse af branchen
og andre relevante aktører, da et effektivt samarbejde vil understøtte kommercialiseringen af pyrolyse-
området. Regeringen etablerer derfor en tværministeriel pyrolyse taskforce, der har til formål at koordi-
nere og sikre fremdrift i implementeringen af regeringens køreplan for pyrolyseområdet samt inddrage
et NEKST-implementeringsforum for pyrolyse bestående af relevante aktører.
Styrket incitament til udbredelse
Der er i dag ikke et tilstrækkeligt økonomisk incitament til at producere og lagre biokul i landbrugsjord
og derigennem reducere drivhusgasudledningen i landbruget. Med
Aftale om et Grønt Danmark
af den
24. juni 2024 lægger regeringen og parterne i den grønne trepart op til, at der fra 2027 opstilles en til-
skudsordning med godt 10 mia. kr. til lagring af biokul produceret ved pyrolyse frem mod 2045.
Derudover vil regeringen prioritere midler til forskning, udvikling og demonstration af pyrolyseteknolo-
gien i forbindelse med et kommende grønt forsknings- og innovationsudspil for at understøtte en acce-
leration af pyrolyseteknologien frem mod 2030.
Pyrolyseteknologi kan blive mere konkurrencedygtig, når de grønne energiprodukter, der dannes ved
produktion af biokul, kan afsættes. Pyrolysegas og -olie er restprodukter, som kan forarbejdes til
højværdi-produkter, der udgør alternativer til andre højværdibrændsler. Grønne brændstoffer baseret på
pyrolysegas og -olie vil kunne anvendes mod målopfyldelsen af eksempelvis CO
2
e-fortrængningskravet
i vejtransporten. Nye pyrolysebaserede brændstoffer vil skulle certificeres under en af Europa-Kom-
missionens godkendte frivillige ordninger. Energistyrelsen kan yde vejledning omkring de gældende
anvendelsesmuligheder.
Der er i dag ikke klare retningslinjer for certificering af biokul eller potentialet for lagring af CO
2
med
biokul. Regeringen vil derfor støtte Europa-Kommissionens arbejde for et hensigtsmæssigt og trovær-
digt fælleseuropæisk certificeringssystem for kulstoffjernelse i EU, samt den efterfølgende udvikling af
metodologier.
KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Orientering om "Regeringens strategi og arbejdsprogram for pyrolyse", fra Klima-, energi- og forsyningsministeren
2917376_0006.png
6
STRATEGI OG ARBEJDSPROGRAM FOR PYROLYSE
Klimaeffekt og emissionsopgørelse
De samlede klimaeffekter ved pyrolyse afhænger af forskellige faktorer. Der er i dag ikke klarhed over
klimaeffekten ved at lagre biokul i landbrugsjord. Konkret mangler der en dansk metode til at opgøre kli-
maeffekten forbundet med anvendelse af biokul, der lagres i landbrugsjord. Derfor kan klimaeffekterne fra
lagring af biokul for nuværende ikke indregnes i den danske drivhusgasopgørelse. Regeringen har igangsat
et arbejde med at udvikle en metode til at opgøre klimaeffekten for biokul lagret i landbrugsjord. Metoden
forventes at være udviklet i 2026 og kunne indregnes i klimastatus og -fremskrivning fra 2027.
Der er en risiko for, at pyrolyseanlæg frigiver metan som led i produktionsprocessen. Regeringen har
derfor igangsat et måleprogram i 2024, hvor eventuelle metanemissioner fra pyrolyseanlæg undersøges
og dokumenteres nærmere, så der efterfølgende kan tages stilling til behovet for at fastsætte grænse-
værdier for metanudslip.
Regeringens initiativer skal implementeres over de kommende år,
jf. figur 1.
Der foretages et politisk
genbesøg i 2026/2027 for at følge op på implementeringen.
Figur 1
Tidshorisont for
implementering af
initiativer
Aktivitet
Indsatsområde 1: Klar og enkel regulering
Afklaring af dannelse af miljøskadelige stoffer
Undersøgelse af agronomiske effekter
Ensartet regulering for udbringning af biokul
2023
2024
2025
2026
2027
2028
2029
Forsøgsdesign
Forsøgsdesign
Miljøforsøg
Midtvejsresultater
2. fase
Flerårige markforsøg med årlig afrapportering (1. fase)
Styrket vejledning af myndigheder mv.
Afklaring af EU-retlige rammer &
udvikling af ny regulering
Nye regler implementeret
Større klarhed over placeringsmuligheder for pyrolyseanlæg
Indsatsområde 2: Styrket incitament til udbredelse
Økonomisk incitament til anvendelse af biokul
Ændring af planlov
Nye retningslinjer for beliggenhed af pyrolyseanlæg implementeret
Grøn
Trepart
Design af støttemodel
Evt. lovproces
Evt. udmøntning af støtte
Statsstøtte: Dialog med Europa-
Kommissionen & godkendelsesproces
Klarhed om muligheder for brug af pyrolyse-brændstoffer
Hensigtsmæssig EU-ramme for klimakreditter
Indsatsområde 3: Klimaeffekt og emissionsopgørelse
Fastsættelse af emissionsfaktor for biokul
Fastsættelse af emissionsfaktor for pyrolyseanlæg
Alternative lagringsmuligheder for biokul
Pyrolysetaskforce
Scoping
Vejledning om indberetning af pyrolysebrændstoffer ift. det nationale CO
2
e-fortrængningskrav
Implementering af EU certificeringsramme for kulstoffjernelse, herunder certificering af biokul
Metodeudvikling
Måleprogram
Vidensyntese
Ny regulering
IPCC-metoderapport om bl.a. CCUS og CDR
Indregning i Klimastatus og -fremskrivning
Evt. revision af IPCC-retningslinjer
Koordinering af indsatser og fremdrift samt inddragelse af relevante aktører
Politisk genbesøg
Reduktionspotentiale for biokul ved pyrolyse
I
Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug
fra 2021 blev der skønnet et teknisk reduktionspotentiale
for biokul ved pyrolyse på 2 mio. ton CO
2
i 2030. Skønnet i aftalen er baseret på en vurdering fra Klimarå-
det, der beror på en teknisk rapport fra DTU
1
ud fra skøn over CO
2
-effekten ved at omdanne en tredjedel
af det samlede danske biomassegrundlag til biokul. Det tekniske reduktionspotentiale er genbesøgt ifm.
regeringens
Strategi og arbejdsprogram for pyrolyse
ud fra en betragtning om, at det primært vil være
omfanget af tilgængeligt areal til udbringning og gældende miljøregulering, der udgør tekniske begræns-
ninger for det langsigtede potentiale. Der skønnes på den baggrund et stort teknisk potentiale for biokul
ved pyrolyse på mellem 0,8 - 38 mio. ton CO
2
afhængigt af biomassetypen,
jf. afsnit 3.2.
Som det fremgår af
Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug
vil realisering af potentialet på kort sigt
dog bl.a. kræve udbredelse af teknologien. Som ved andre teknologier forventes det, at udbygning af
pyrolyseanlæg vil ske gradvist, i takt med at der opnås kommerciel erfaring med teknologien, hvorfor
udbredelse af teknologien skønnes at være en begrænsende faktor for realisering af effekter i 2030,
jf.
afsnit 3.3.
Det skønnes derfor med betydelig usikkerhed, at støtte til lagring af biokul kan medføre til en
udbygning af pyrolyseanlæg fra ca. 30 MW produktionskapacitet i 2024 til 120-680 MW produktionska-
pacitet i 2030 og 320-3400 MW kapacitet i 2035. Den skønnede udbygning svarer til CO
2
-effekter på 0,1
- 0,7 mio. ton i 2030, med et middelret skøn på 0,3 mio. ton CO
2
i 2030. Yderligere udbygning af kapacite-
ten frem mod 2035 skønnes at kunne lede til CO
2
-effekter på 0,3 - 3,5 mio. ton med et middelret skøn på
1,2 mio. ton CO
2
i 2035.
1
Klimarådet henviser til DTU’s tekniske potentiale i rapporten Kendte veje og nye spor til 70 procents reduktion fra 2020.
KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Orientering om "Regeringens strategi og arbejdsprogram for pyrolyse", fra Klima-, energi- og forsyningsministeren
2917376_0007.png
STRATEGI OG ARBEJDSPROGRAM FOR PYROLYSE
7
2. Beskrivelse af
pyrolyseteknologien
Pyrolyse er betegnelsen for nedbrydning af materiale gennem opvarmning under iltfrie forhold. Når
organisk materiale behandles ved tilstrækkelig høje temperaturer, bliver en del af biomassen omdannet
til biokul, som er et fast materiale med et højt indhold af kulstof. Hertil produceres en energiholdig gas,
såkaldt pyrolysegas, der ved nedkøling kan blive til pyrolyseolie. Både pyrolysegas og -olie kan karakteri-
seres som grønne energiprodukter og har potentiale til at erstatte fossile brændsler.
Biokul kan lagres i århundreder med meget begrænset afgivelse af CO
2
, i modsætning til den oprindelige
biomasse, der nedbrydes hurtigere. Ved udbringning af biokul på landbrugsjord kan kulstoffet lagres i
jorden og derved reducere udledningen af CO
2
til atmosfæren, som illustreret i figur 2.
Figur 2
Illustration af værdikæden
ved pyrolyse
10
Anvendelse af pyrolysegas og
-olie udleder CO
2
til atmosfæren
9
Mulighed for raffinering
til brændstof
4
Pyrolysegas
5
Pyrolyseolie
8
1
CO
2
fra
atmosfæren
optages i planterne
via fotosyntese
2
3
Pyrolyseanlæg
6
Mulighed for anvendelse
som brændsel i industrien
Biokul
Organisk
biomasse
11
Andre anvendelsesmuligheder
7
Biokul spredes på marken
og lagrer kulstof
Pyrolyse er en fleksibel teknologi, hvilket indebærer, at stort set alle typer biomasse i princippet kan
bruges som råmateriale til pyrolyse. Muligt råmateriale kan bl.a. omfatte halm, afgasset biomasse fra
biogasproduktion, træfraktionen fra have- og parkaffald, spildevandsslam og fiberfraktionen fra bioraf-
finering af græs. Fælles for disse typer af inputmateriale er, at de kan betragtes som affalds-, rest- eller
biprodukter, hvoraf en del allerede bringes ud på landbrugsjord i dag.
KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Orientering om "Regeringens strategi og arbejdsprogram for pyrolyse", fra Klima-, energi- og forsyningsministeren
2917376_0008.png
8
STRATEGI OG ARBEJDSPROGRAM FOR PYROLYSE
2.1. Anvendelse af biokul i landbrugsjord
Pyrolyseprocessen varierer i praksis, afhængig af hvilken specifik teknologi der benyttes til fremstilling
af biokul. Ved såkaldt langsom pyrolyse skønnes omkring 30-60 procent af biomassens kulstofindhold
bundet i biokullet. En mindre del af kulstoffet i biokullet nedbrydes relativt hurtigt og frigives derved til
atmosfæren igen, men størstedelen af kulstoffet nedbrydes langsomt over århundreder. Biokullets egen-
skaber afhænger af mange faktorer såsom den anvendte type af biomasse, temperaturen og opholdsti-
den i pyrolyseanlægget.
Ved udbringning på landbrugsjord kan biokullet indarbejdes i de øvre jordlag og kulstoffet lagres lang-
varigt. Hvis restbiomasser anvendes til produktion af biokul, kan det potentielt bidrage til at recirkulere
næringsstoffer (såsom fosfor), når biokullet udbringes på marken. Hertil har nogle undersøgelser vist,
at tilførsel af biokul f.eks. kan forbedre jordens evne til at holde på vand og øge tilgængeligheden af
næringsstoffer i jorden. Biokul indeholder dog også stoffer, der er miljø- og sundhedsskadelige, og som
kan være begrænsende for anvendelsen, hvis koncentrationen er for høj. Det kan eksempelvis være
tungmetaller, der stammer fra den anvendte biomasse eller stoffer dannet i pyrolyseprocessen. Derfor er
det afgørende, at biokullet overholder relevante miljøkrav.
2.2. Anvendelse af pyrolysegas og -olie
Både pyrolysegas og -olie, der produceres på bæredygtig biomasse, karakteriseres som grønne
energiprodukter i henhold til IPCC’s retningslinjer. Såfremt anvendelsen af pyrolysegas og -olie
erstatter afbrændingen af fossile brændsler, medfører det således CO
2
-reduktioner som følge af
fortrængningseffekt.
Grønne brændsler er fritaget for CO
2
-afgift, hvilket øger tilskyndelsen til at anvende VE-brændstoffer
frem for fossile brændsler, herunder pyrolysebaserede brændsler. Gassen og olien kan anvendes til
forskellige formål, men opgradering er ofte en forudsætning for, at produkterne kan bruges til at erstatte
fossile alternativer. En del af pyrolysegassen kan blive anvendt på selve pyrolyseanlægget til at produ-
cere den nødvendige procesvarme til tørring og opvarmning af biomassen. Herefter kan overskydende
gas eller olie anvendes til andre formål, eksempelvis til at producere varme, der kan anvendes i fjernvar-
menettet til husholdninger eller procesvarme til industrien.
Pyrolysegas og -olie kan teknisk set også opgraderes til grønt brændstof, der kan anvendes i transport-
sektoren. Videreforarbejdning af pyrolyseprodukterne kræver dog stadig udvikling, demonstration og
kommercialisering. Konverteringsomkostningerne og de tekniske barrierer for anvendelse af pyrolyseo-
lie er sandsynligvis lavest i skibsfarten eller som brændsel i industrien. Markedet for anvendelse af pyro-
lysegas og -olie vurderes at have bedre forudsætninger for at blive udviklet i takt med, at der etableres
kommercielle pyrolyseanlæg og teknologien udbredes.
2.3. Eksisterende anlæg i Danmark og udlandet
Flere virksomheder i Danmark udvikler og anvender pyrolyseteknologi, og der er etableret en række test-
og demonstrationsanlæg,
jf. figur 3 og tabel 1.
Virksomhederne fokuserer på forskellige tekniske kon-
cepter og procesdesign, hvilket bl.a. har betydning for typen af biomasse, der anvendes på de enkelte
pyrolyseanlæg.
KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Orientering om "Regeringens strategi og arbejdsprogram for pyrolyse", fra Klima-, energi- og forsyningsministeren
2917376_0009.png
STRATEGI OG ARBEJDSPROGRAM FOR PYROLYSE
9
Figur 3
Oversigt over udvalgte
pyrolyseprojekter i
Danmark
Anlæggenes
størrelse varierer
fra 0,2 - 20 MW
11-20 MW
3-10 MW
0,2-2 MW
Udvikler
Aquagreen ApS
Aquagreen ApS
Aquagreen ApS
Aquagreen ApS
Stiesdal A/S
Stiesdal A/S
Stiesdal A/S
Stiesdal A/S
Dall Energy ApS
Frichs ApS
Frichs ApS
Mash Makes A/S
Organic Fuel Technology
Størrelse
0,5 MW
0,5 MW
0,7 MW
1,4 MW
0,2 MW
0,2 MW
2 MW
20 MW
8 MW
2 MW
6 MW
-
2 MW
Placering
Fårevejle
Søndersø
Lemvig
Tårnby
Risø
Brædstrup
Skive
Vrå
Esbjerg
Horsens
Vrejlev
Risø
Skive
Idriftsat/etableret
Ja
Ja
Nej (2024)
Nej (2025)
Ja
Ja
Ja
Ja (2024)
Nej (2026)
Nej (2024)
Nej (2024)
Ja
Nej (2025)
CO2 lagring (ton pr. år)
500
500
500
1.000
275
275
2.750
25.500
4.000
2.000
6.000
-
1.500
I Europa er over 170 mindre biokul-producerende anlæg i dag i drift med en samlet produktionskapacitet
på ca. 75.000 ton biokul om året
2
, om end markedet for salg af biokul stadig er begrænset. Biokullet
produceres dog ikke nødvendigvis med det primære formål at lagre kulstof, men som gødningsprodukt
mv. Markedet er under udvikling, og produktionskapaciteten i EU steg med ca. 50 pct. fra 2020 til 2023
2
.
2
Kilde: European Biochar Market Report 2023/2024.
KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Orientering om "Regeringens strategi og arbejdsprogram for pyrolyse", fra Klima-, energi- og forsyningsministeren
2917376_0010.png
10
STRATEGI OG ARBEJDSPROGRAM FOR PYROLYSE
2.4. Modenhed
Nye teknologier gennemgår typisk en række modenhedstrin som led i deres samlede udvikling. I Ener-
gistyrelsens Teknologikatalog, samt i Klimaprogrammet, bruges fire trin for at vurdere, hvor moden en
teknologi er. Pyrolyseteknologien vurderes på nuværende tidspunkt at være i overgangsfasen fra pioner
til det prækommercielle trin,
jf. boks 2.
Teknologimodenhed kan desuden vurderes ud fra IEA’s Techno-
logy Readiness Level (TRL) skala, der omfatter i alt 11 trin til at vurdere, hvor moden en teknologi er.
Pyrolyseteknologi vurderes at ligge på trin 7-9 på TRL-skalaen
3
.
Boks 2
Modenhedstrin
1 Demonstration:
Der er udviklet større prototyper og teknologien er demonstreret i et relevant
miljø. Reduktionseffekten er ikke nødvendigvis dokumenterbar. Omkostninger og effekt er for-
bundet med betydelig usikkerhed.
2 Pioner:
Teknologierne er demonstreret i begrænset skala. Reduktionseffekten er ikke nødven-
digvis dokumenterbar. Omkostninger og effektivitet er behæftet med nogen usikkerhed, idet tek-
nologiens udbredelse er begrænset og idet teknologien stadig er under udvikling og tilpasning.
3 Prækommerciel:
Teknologierne har en vis udbredelse og skala og reduktionseffekten er kendt
og dokumenterbar. Der er stadig et væsentligt udviklingspotentiale og omkostningerne forventes
at falde yderligere ved opskalering. Der er typisk usikkerhed om den fremtidige udvikling af priser
og effektivitet.
4 Moden:
Teknologierne har stor udbredelse og reduktionseffekten er kendt og dokumenterbar.
Teknologiske forbedringer ved større udbredelse er marginale.
Kilde:
Klimaprogram 2022
og
Energistyrelsen
3
Se Energistyrelsens notat for uddybning af TRL-niveauer
KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Orientering om "Regeringens strategi og arbejdsprogram for pyrolyse", fra Klima-, energi- og forsyningsministeren
2917376_0011.png
STRATEGI OG ARBEJDSPROGRAM FOR PYROLYSE
11
2.5. Igangsatte tiltag for at fremme udbredelsen af pyrolyse
Der er allerede iværksat betydelige indsatser til at understøtte udbredelsen af pyrolyse i Danmark,
jf. boks 3.
Boks 3
Allerede iværksatte tiltag
for at fremme pyrolyse og
biokul
Midler til fremme af teknologier med stort reduktionspotentiale inden for landbrugssektoren
På finansloven for 2021 er der afsat en pulje på 194 mio. kr. til udvikling og demonstration af
teknologier med stort reduktionspotentiale inden for landbrugssektoren. Puljen administreres
af Energistyrelsen og midlerne er tildelt til tre pyrolyseprojekter, der har fokus på den samlede
værdikæde for pyrolyse, således at både energiprodukter i form af pyrolyseolie og -gas og biokul
anvendes. Der vil også blive gennemført undersøgelser af biokuls miljøpåvirkning og gødnings-
værdi. Midlerne er finansieret af Den Europæiske Union under NextGenerationEU.
EU-midler til fremme af brun bioraffinering
Parterne bag Landbrugsaftalen har afsat 196 mio. kr. i 2023-24 til pyrolyseområdet, som tilveje-
bringes gennem EU-fonden Fonden for Retfærdig Omstilling, som udmøntes gennem Erhvervs-
styrelsen. Knap 38 mio. kr. går til etablering af et nordjysk projekt. Gennem projektet forventes
det, at 2 virksomheder og ét universitet modtager støtte til rådgivning og til opbygning af test- og
demonstrationsanlæg inden for brun bioraffinering. De resterende midler er genannonceret i
august 2024.
Pulje til innovative grønne energiteknologier
På finansloven for 2023 blev der reserveret 50 mio. kr. under Det Energiteknologiske Udviklings-
og Demonstrationsprogram (EUDP) til projekter inden for pyrolyseteknologi, som har til formål at
reducere udledningen af drivhusgasser i landbruget. Midlerne blev delvist udmøntet i december
2023 til et projekt, der vil demonstrere og optimere mikrobølge-cracking af biomasse til bioolie
og biokul i fuldskala. Endvidere støttes et projekt til udvikling af beton med et lavere klimaaftryk
gennem udnyttelse af biokul fra pyrolyse.
Tilskud til biokul-projekter gennem GUDP med forskellige formål:
Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) har givet støtte til projektet Grass
Biochar med 6 mio. kr. Formålet med projektet er gennem en kombineret DampTørrings- og
Pyrolyseproces (DTP) at udvinde energi fra græspulp fra græsproteinproduktion, ligesom der
skal produceres aktivt kul som et højværdiprodukt. Projektet blev afsluttet i december 2023.
Gennem tilførsel af biokul produceret af halm og træ at forbedre sandede markers evne til at
tilbageholde vand til planterne, at gøre det muligt for planterødderne at trænge dybere ned
og opbygge CO
2
-lager i jorden (BioAdapt, 7,9 mio. kr., afsluttes 2024)
Produktion af biokul af svinegylle med efterfølgende indarbejdning i jorden og demonstra-
tion af anvendelse, og med bestemmelse af reduktionspotentiale for klimaudledninger
(STABIL, 10,5 mio. kr., afsluttes 2025)
Udvikle teknologisk synergi mellem virksomhedens biogasanlæg og pyrolyse mhp. forbed-
ring af energiudnyttelsen og udvikle forståelse for hvilke former for biomasse, der egner sig
bedst til at tilgå pyrolysen (Udvikling af synergi mellem biogas og pyrolyse = Fordobling af
gasudvindingen fra landbrugets restprodukter, 14,5 mio. kr., afsluttes 2025)
Anvendelse af biokul produceret af husdyrgødning som fosforgødning. På denne måde
ønsker man at udjævne fosforoverskuddet mellem Øst- og Vestdanmark, da biochar er bil-
ligere at transportere end gylle, og samtidig opnå CO
2
-reduktioner (PiBalance, 4,2 mio. kr.,
afsluttes 2026)
Tilskud gennem EUDP til opgradering af pyrolyseolie og -gas
Målet med projektet er at øge modenheden ved pyrolyse ved at bringe teknologien til TRL-niveau
7 (Technology Readiness Level) og reducere de forbundene risici til pyrolyseteknologi-en. Direkte
anvendelse samt opgradering af pyrolyseolie og -gas vil blive undersøgt og testet i projektet. Der
er bevilliget 23 mio. kr., og projektet forventes afsluttet i 2024.
KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Orientering om "Regeringens strategi og arbejdsprogram for pyrolyse", fra Klima-, energi- og forsyningsministeren
2917376_0012.png
12
STRATEGI OG ARBEJDSPROGRAM FOR PYROLYSE
3. CO
2
-effekter og
omkostningsskøn
3.1. CO
2
-effekter ved biokul
Biokul kan medføre CO
2
-reduktioner, såfremt biokullet lagres permanent. Biokul kan i princippet produce-
res på alle typer af biomasse, men relevante biomasser til biokulproduktion er særligt halm, biogasdige-
stat, trærester og den træholdige del af haveaffald. Andre biomasser som gylle eller spildevandsslam vil
også kunne indgå i pyrolyseprocessen, men disse biomasser har et lavere potentiale for kulstoflagring,
grundet et lavere kulstofindhold. I beregning af CO
2
-effekten for dansk biomasse er der taget udgangs-
punkt i biomasse, der i dag anvendes til forbrænding eller udbringes på landbrugsjord.
Den danske biomasse har allerede i dag en anvendelse, der indgår i den nationale emissionsopgørelse
under LULUCF-sektoren. Halm og biogasdigestat, som i dag udbringes på dansk landbrugsjord, medfø-
rer en midlertidig kulstoflagringseffekt i jorden. Hvis samme biomasse i stedet anvendes til pyrolyse, vil
den nuværende kulstoflagringseffekt af biomassen annulleres og i stedet erstattes af kulstoflagrings-
effekten fra biokullet. Ved beregning af netto CO
2
-effekten af biokul modregnes derfor effekter af den
alternative anvendelse, hvor biomassen udbringes på marken.
Biomasse, der i dag anvendes til forbrænding, som træaffald, haveaffald og halm til forbrænding, indgår
i opgørelsen som CO
2
-neutral, da der allerede opgøres en CO
2
-udledning som følge af at biomassen
har forladt marken eller skoven. Derfor har biomasse til forbrænding hverken en udledning eller en
kulstoflagringseffekt i udgangspunktet, og der vil ikke skulle modregnes effekter fra den alternative
anvendelse.
Importeret biomasse indgår ikke i den danske emissionsopgørelse, men i emissionsopgørelsen for
landet hvor biomassen importeres fra. Derfor vil der heller ikke ved beregninger på importeret biomasse
skulle modregnes effekter at biomassens alternative anvendelse.
Biokullet har en markant længere nedbrydningstid i jorden end biomasse, der ikke er pyrolyseret,
jf. boks
4.
Den præcise nedbrydningstid for biokullet er genstand for igangværende forskning. Modelleringer af
nedbrydningstiden spænder mellem flere hundrede år og ifølge visse modelleringer op til flere millioner
år. Nogle forskningsresultater tyder på, at omkring 80 pct. af kulstoffet i biokullet fortsat er bundet i
biokullet efter 100 år. Til sammenligning frigives ca. 80 pct. af kulstoffet allerede i løbet af det første år
for halm, som efterlades på marken.
Som alternativ til udbringning på landbrugsjord kan biokul teoretisk set også lagres i øvrige under- eller
overjordiske lagre, f.eks. i visse byggematerialer, og på den måde udgøre et kulstoflager. FN’s nuvæ-
rende retningslinjer for opgørelse af nationale drivhusgasudledninger understøtter imidlertid ikke, at der
kan indregnes klimaeffekter fra lagring af biokul i andet end landbrugsjord.
Biokul kan ligeledes brændes til produktion af vedvarende energi, hvor biokullet således ikke vil udgøre
et kulstoflager. Ved afbrænding vil biokullet dog kunne fortrænge fossile brændsler og ad den vej have
klimaeffekt. Ulempen ved afbrænding er dels, at biokul ikke længere fungerer som permanent kulstofla-
ger, og dermed bortfalder den del af klimaeffekten, dels at næringsstoffer typisk vil gå tabt i stedet for at
blive recirkuleret.
Biokul kan i dag ikke tælles med i den nationale emissionsopgørelse, da der endnu ikke er udviklet en
emissionsfaktor, der opgør og dokumenterer klimaeffekten ved tilførsel af biokul til landbrugsjord,
jf.
afsnit 4.3.
Indeværende beregninger bygger derfor på foreløbige skøn for CO
2
-effekter på baggrund af
eksisterende viden om nedbrydningstider for biokul og biomasse samt gældende opgørelsesprincipper
for Danmarks emissionsopgørelse,
jf. boks 4.
KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Orientering om "Regeringens strategi og arbejdsprogram for pyrolyse", fra Klima-, energi- og forsyningsministeren
2917376_0013.png
STRATEGI OG ARBEJDSPROGRAM FOR PYROLYSE
13
Boks 4
Kulstoflagring i
biokul afhængigt af
biomassetype
Det er lagt til grund, at 45 pct. af kulstoffet fra biomassen bindes i biokullet, mens den resterende
mængde kulstof bliver til energiprodukter fra pyrolyse, og en lille andel går til spilde. Sammenlig-
nes mængden af kulstof, der lagres i biokul med biomassens alternative anvendelse, er netto-kul-
stofbindingen over tid højest for træ og træholdigt haveaffald samt importeret biomasse, da der
tages udgangspunkt i træ og træholdigt haveaffald som i dag anvendes til forbrænding og derfor
ikke har en lagringseffekt i LULUCF-sektoren i udgangspunktet,
jf. figur 4.
Netto-kulstofbindingen af biokul ved anvendelse af halm er lidt lavere end ved anvendelse af træ
og haveaffald, da ca. 60 pct. af biomassen i dag udbringes på landbrugsjorden, hvor den bidrager
til kulstoflagring. Digestat har den laveste netto-effekt, da alt digestat i dag udbringes på land-
brugsjord og dermed i forvejen bidrager med en vis kulstoflagring. Den endelige CO
2
-effekt vil
desuden afhænge af den anvendte biomasses kulstofindhold.
Figur 4
Kulstoflagring i biokul
over tid afhængigt af
biomassetype
Kulstoflagring angivet i pct.
70
60
50
40
30
20
10
0
1
10
20
30
40
50
År
60
70
80
90
100
Kulstoflagring i biokul (= netto-kulstoflagring af biokul på træ og træholdigt haveaffald samt importeret biomasse)
Kulstoflagring i jord - halm
Netto-kulstoflagring i biokul - halm
Kulstoflagring i jord - digestat
Netto-kulstoflagring i biokul - digestat
Anm.: Det lægges til grund, at 45 pct. af kulstoffet i biomassen bindes i biokullet i år 1. Ved beregning af netto-kulstofbindingen er der korrigeret
for den nuværende anvendelse af biomassen, hvor biomasse udbragt på landbrugsjord bidrager til kulstoflagring i dag, mens biomasse anvendt
til forbrænding ikke bidrager med lagring i dag. Variationer de første år skyldes overgange mellem kulstofpuljer i C-TOOL modellen, som er den
anvendte model for jordens kulstofpuljer til Danmarks emissionsopgørelse, jf. Notat om indregning af effekten af biomasse i C-TOOL/den nationale
drivhusgasopgørelse, Steen Gyldenkærne, 2023.
Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Orientering om "Regeringens strategi og arbejdsprogram for pyrolyse", fra Klima-, energi- og forsyningsministeren
2917376_0014.png
14
STRATEGI OG ARBEJDSPROGRAM FOR PYROLYSE
3.2. Teknisk reduktionspotentiale
Det tekniske reduktionspotentiale er et skøn for øvre tekniske grænser for CO
2
-reduktioner, hvis der
ses bort fra økonomiske og juridiske barrierer. Det tekniske potentiale for CO
2
-reduktioner fra biokul
skønnes at være afgrænset af, hvor meget biokul der kan udbringes på dansk landbrugsjord i henhold
til gældende miljøregulering. CO
2
-effekten pr. ton biokul afhænger særligt af biomassens nuværende
anvendelse og kulstofindholdet i den oprindelige biomasse,
jf. afsnit 3.1.
Skønnet af det tekniske redukti-
onspotentiale for biokul er baseret på, at der produceres og udbringes biokul, der lever op til de til enhver
tid gældende miljøregler.
I gældende miljøregulering reguleres fosfortilførslen til marker gennem det såkaldte fosforloft, som sætter
en øvre grænse for fosfortilførsel pr. hektar i gennemsnit for en given bedrift. Da biokul indeholder fosfor,
gælder fosforloftet også for biokul, der bringes ud på landbrugsjord. Derfor lægges til grund, at fosforloftet
på sigt udgør den øvre grænse for, hvor meget biokul der samlet set kan udbringes på dansk landbrugs-
jord
4
. Der tages i vurderingen udgangspunkt i mængden af fosfor, der kan tilføres på landsplan, hvilket
forudsætter, at udbringningen af biokul sker der, hvor der er overskydende areal til udbringning af fosfor.
Inden for fosforloftet på landsplan skønnes det, at der årligt samlet set kan udbringes 12 mio. ton biokul,
hvis biokullet er produceret på træ, der i udgangspunktet anvendes til forbrænding, svarende til en årlig
CO
2
-effekt på 38 mio. ton. Det er meget usikkert, om dette niveau er muligt at nå under hensyn til miljø-
og agronomiske forhold. Hvis biokullet er produceret på halm, skønnes der årligt samlet set at kunne
udbringes 6 mio. ton, svarende til en årlig CO
2
-effekt på 12 mio. ton,
jf. figur 5.
For biokul produceret på
digestat skønnes det, at der årligt kan udbringes 0,8 mio. ton biokul, svarende til en årlig CO
2
-effekt på
0,9 mio. ton. Det tekniske reduktionspotentiale afhænger således i høj grad af typen af biomasse, der
anvendes til at producere biokul, der påvirker biokullets kulstof- og fosforindhold. Der er tale om årlige
CO
2
-effekter, så længe biokullet udbringes årligt. Der er ikke taget højde for, at der på sigt kan være en
grænse for den fysiske ophobning på arealerne ved udbringning af meget store mængder biokul.
Det tekniske potentiale for udbringning af biokul er således meget stort, når det alene lægges til grund,
at fosforreguleringen er den begrænsende faktor, og der samtidig ikke skelnes mellem dansk og impor-
teret biomasse. Hvis potentialet afgrænses til biokul produceret ved danske biomasseressourcer, der
allerede i dag enten udbringes på landbrugsjord eller går til forbrænding, vil det medføre en væsentlig
lavere mængde biokul og lavere CO
2
-effekter på mellem 0,1 mio. ton CO
2
for haveaffald og op til 2 mio.
ton CO
2
for halm,
jf. figur 5.
Hvis potentialet afgrænses yderligere til kun at afspejle den biomasse, der
udbringes på dansk landbrugsjord, reduceres potentialet til ca. 1 mio. ton biokul pr. år og en CO
2
-effekt
på 1,6 mio. ton pr. år.
Figur 5
Teknisk potentiale for
årlige CO2-reduktioner
fra biokul inden for
fosforloftet
Halm
Digestat
Træ
Haveparkaffald
0
5
10
15
20
Mio. ton CO
2
CO
2
ved dansk biomasse
CO
2
ved fosforloft og arealbegrænsning
25
30
35
40
Anm.: Fosforloftet udgør 30 kg fosfor pr. hektar. Fosfor fra udbringning af halm tæller ikke med ift. fosforloftet i dag, og derfor vil fosfor fra biokul
på halm tælle som en yderligere fosfortilførsel ift. fosforloftet. Fosfor, som allerede udbringes på marken i form af digestat, vil ikke tælle som en
yderligere fosfortilførsel, hvis samme fosfor udbringes som biokul.
Kilde: Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet
4
Yderligere forskning i biokullets egenskaber ved udbringning på landbrugsjord kan medføre en miljømæssig regulering, der er mere restriktiv end fosforloftet, ligesom
fosforloftet kan blive mere restriktivt over tid.
KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Orientering om "Regeringens strategi og arbejdsprogram for pyrolyse", fra Klima-, energi- og forsyningsministeren
2917376_0015.png
STRATEGI OG ARBEJDSPROGRAM FOR PYROLYSE
15
Der er ikke indregnet overvejelser om den optimale anvendelse af biomasse. Det er ikke muligt at skønne
over, hvilken andel af den danske biomasse der med fordel kan allokeres til pyrolyse, da biomassen også
kan anvendes til andre formål, f.eks. anvendelse af biomasse til bioraffinering og produktion af foder eller
materialer som bioplastik eller oparbejdelse af biomassen til byggesektoren. Der kan være økonomiske
såvel som forsyningsmæssige eller lovgivningsmæssige begrænsninger i at allokere alt biomasse fra land-
brugsjord og forbrændingsværker til pyrolyse. Der kan f.eks. være begrænsninger i at allokere biomasse,
der udbringes på landbrugsjord, da der kan være en risiko for at udpine jorden, hvis alt biomassen fjernes.
Endelig kan der derudover være begrænsninger i forhold til import af biomasse. Der er hermed væsentlige
usikkerheder forbundet med at skønne over potentialet for udbringing af biokul og dermed CO
2
-effekter.
3.3. Skøn for CO
2
-effekter i 2030 og 2035
Regeringen forventer, at der på baggrund af resultater fra igangsatte forskningsindsatser kan implementeres
national regulering for anvendelse af biokul i landbrugsjord fra medio 2026. Derfor skønnes biokul at kunne
udbringes i større skala fra 2027, når der er klarhed over de regulatoriske rammer.
Som ved andre teknologier forventes det, at udbygning af pyrolyseanlæg vil ske gradvist, i takt med at
der opnås kommerciel erfaring med teknologien. Til at skønne over kapacitetsudviklingen frem mod
2030 og 2035 tages udgangspunkt i udviklingen af produktionskapaciteten for VE-teknologier som
biogas og større solvarmeanlæg til fjernvarmeproduktion, der er sammenlignelige i forhold til tekniske
egenskaber. Biogas og solvarme ligner i sin fysiske størrelse pyrolyseanlæg, og det er ligesom ved pyro-
lyse en relativt specifik installation, hver gang et nyt anlæg skal bygges. Det er særligt relevant at sam-
menligne biogasanlæg og pyrolyseanlæg, da der både i biogasproduktion og biokulproduktion behand-
les biomasse i stor skala, og der raffineres et ønsket slutprodukt.
For både biogas og solvarme er der historisk observeret en modningstid på 20 år, før der skete en mærk-
bar kapacitetsudbygning. Det lægges dog til grund, at der ikke er behov for samme langvarige mod-
ningsfase for pyrolyseteknologi, da både internationalt og nationalt klimafokus antages at bidrage til en
hurtigere modningsfase. Det lægges derfor til grund, at biokulproduktionen accelererer fra 2027 pba.
nuværende demonstrationsprojekter og forskning. Såfremt accelerationen påbegyndes senere, vil det
medføre en tilsvarende lavere forventning til produktionskapaciteten i 2030.
Det er meget usikkert at skønne over accelerationen for nye teknologier. Til at skønne over udbygningen
af pyrolyseanlæg er der derfor taget udgangspunkt i tidligere observerede acceleration og vækstrater for
lignende teknologier. For biogas er der observeret en gennemsnitlig årlig vækstrate på ca. 25 pct. i tek-
nologiens accelerationsfase. På tværs af sammenlignelige teknologier er den højeste årlige vækstrate
observeret til at udgøre 60 pct. for solvarmeanlæg. Det antages, at accelerationen for kapacitetsudbyg-
ningen for pyrolyse vil ligge inden for dette spænd,
jf. figur 6.
Det er lagt til grund, at der er en velvilje i markedet til udbygningen af pyrolyseanlæg og en tillid til at de
identificerede barrierer er løst inden 2027, herunder klarhed om det miljøfaglige grundlag og tilhørende
miljøregulering, støttemuligheder og emissionsfaktoren. På den baggrund skønnes det med betydelig
usikkerhed, at der kan påbegyndes lagring af biokul fra 2027. Det kræver, at de første anlæg (udover
eksisterende demonstrationsprojekter) er færdigbyggede og producerer biokul i 2027, hvorfor det er lagt
til grund, at kapacitetsudbygningen påbegyndes i 2025. Det er under antagelse om, at det tager to år fra
etablering af et anlæg påbegyndes, til anlægget producerer biokul i fuld skala.
Der er en række faktorer, der kan påvirke udbygningen af pyrolyseanlæg, der både kan øge eller sænke
accelerationen og vækstraten frem mod 2030. Beregningerne er derfor baseret på et middelret skøn, og
der kan særligt på kort sigt forventes afvigelser. Endvidere bemærkes, at indregningen i emissionsopgø-
relsen og fremskrivninger forudsætter, at de igangværende forskningsprojekter dokumenterer redukti-
onseffekterne, hvilket forventes at være klar til Klimastatus- og fremskrivning 2027. Potentialet og effek-
terne genbesøges ifm. indregning i Klimastatus- og fremskrivning i 2027.
Det skønnes på den baggrund med betydelig usikkerhed, at udbygningen af pyrolyseanlæg kan udvikle
sig fra knap 30 MW produktionskapacitet i 2024 til 120-680 MW produktionskapacitet i 2030 og 320-
3400 MW kapacitet i 2035. Den skønnede udbygning svarer til CO
2
-effekter på 0,1-0,7 mio. ton i 2030 og
0,3-3,4 mio. ton i 2035,
jf. figur 6.
Det svarer til et middelret skøn for CO
2
-effekter ved lagring af biokul på
0,3 mio. ton CO
2
i 2030 og 1,2 mio. ton CO
2
i 2035.
KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Orientering om "Regeringens strategi og arbejdsprogram for pyrolyse", fra Klima-, energi- og forsyningsministeren
2917376_0016.png
16
STRATEGI OG ARBEJDSPROGRAM FOR PYROLYSE
Figur 6
Udvikling i CO2-
effekter pba. skøn for
produktionskapacitet
Mio. ton CO
2
MW produktionskapacitet
Mio. ton CO
2
e
3.500
3,5
3.000
3
2.500
2,5
2.000
2
1.500
1,5
1.000
1
500
0,5
0
2024
2025
2026
2027
2028
2029
2030
2031
2032
2033
2034
0
Høj vækstrate alle år (udbringning fra 2026)
Årlig vækstrate følger biogas (udbringning fra 2028)
Middelret skøn (udbringning fra 2027)
Anm.: Det er forbundet med betydelig usikkerhed at skønne over udvikling i produktionskapacitet for umodne teknologier
Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
3.4. Omkostninger og skyggepris
Produktion og udbringning af biokul skønnes for nuværende at være forbundet med en netto-omkost-
ning, som skal dækkes, før biokul ved pyrolyse kan udbredes i større skala. I indeværende afsnit redegø-
res for omkostningsskøn og skyggepris for biokul ved pyrolyse.
Der er på nuværende tidspunkt ikke et større marked for salg af biokul eller økonomiske incitamenter til
udbringning og anvendelse af biokul på landbrugsjord. Derfor er det lagt til grund, at biokul i dag ikke har
en værdi i sig selv. Biokul kan dog potentielt have en jordforbedrende effekt og en gødningseffekt, som
endnu ikke er fastlagt, og som kan variere på baggrund af inputbiomasse og produktionsforhold.
Nettofinansieringsbehovet for produktionen og udbringning af biokul er estimeret ud fra Energistyrel-
sens Teknologikatalog for fornybare brændstoffer, herunder ift. pyrolyseanlæggets størrelse og produk-
tionsmæssige egenskaber og energibalance, samt en række øvrige forudsætninger for pris på biomasse
og energiprodukter mv., som er beskrevet i boks 5.
Produktion og udbringning af biokul skønnes med betydelig usikkerhed på baggrund af de anvendte
priser for biomasse, investerings- og driftsomkostninger til pyrolyseanlægget, omkostninger til udbring-
ning af biokul og indtægter forbundet med afsætning af energiprodukter, for nuværende at have en
marginal skyggepris på mellem ca. 1.400 og 4.000 kr. pr. ton CO
2
(2025-priser),
jf. figur 7.
Skyggeprisen
angiver den samfundsøkonomiske omkostning pr. ton CO
2
inde for Danmarks grænser, hvor der er taget
højde for den alternative CO
2
-lagringseffekt ved biomassens nuværende anvendelse. Skyggeprisen vari-
erer dermed langs kurven, afhængigt at hvilken biomasse der antages at tages i brug, hvilket fastlægges
af skøn for biomassernes priser. Den gennemsnitlige skyggepris over kurven skønnes at være ca. 2.500
kr. pr. ton CO
2
, (2025-priser).
KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Orientering om "Regeringens strategi og arbejdsprogram for pyrolyse", fra Klima-, energi- og forsyningsministeren
2917376_0017.png
STRATEGI OG ARBEJDSPROGRAM FOR PYROLYSE
17
Omkostningskurven er estimeret under en antagelse om, at der produceres biokul på den biomasse,
der giver de laveste omkostninger pr. ton CO
2
-reduktion i biokullet isoleret set, dvs. hvor der ikke med-
Skyggepris (faktorpriser)
tages den alternative kulstoflagringseffekt af biomassen. Omkostningerne varierer efter transport-
omkostninger for biomassen, hvorfor det skønnes at være dyrest at producere biokul på importeret
biomasse.
Efter anvendelse af ca. 8 mio. ton biomasse, svarende til knap 4 mio. ton CO
2
, skønnes biokul
at blive produceret på importeret biomasse, hvorfor der sker et fald i skyggeprisen, som følge af at
der ved biokul på importeret biomasse ikke skal modregnes effekten af kulstoflagring fra biomassens
nuværende anvendelse.
Figur 7
Marginale omkostninger
pr. ton CO
2
for biokul ved
pyrolyse (kr. pr. ton CO
2
,
2025-priser)
Kr. pr. ton CO
2
4.500
4.000
3.500
3.000
2.500
2.000
1.500
1.000
500
0
0,0
0,5
1,0
1,5
2,0
2,5
3,0
3,5
4,0
4,5
Mio. ton CO
2
5,0
Støttesats: Nettofinansieringsbehov pr. ton CO
2
i biokul, faktorpriser
Skyggepris: Omkostninger pr. ton CO
2
i biokul korrigeret for biomasses tidligere anvendelse, markedspriser
Omkostninger pr. ton CO
2
i biokul korrigeret for biomasses tidligere anvendelse, faktorpriser
Anm.: Figuren angiver den marginale skyggepris og netto-omkostning pr. ton CO
2
. Omkostningerne stiger afhængigt af mængden af biokul, da udgif-
terne til biomasse skønnes at stige, da der skal allokeres mere biomasse af potentielt bedre kvalitet og fra større afstande. Der kommer forskellige
biomassetyper i brug til pyrolyse langs kurven, hvilket giver spring i omkostningerne pr. ton CO
2
. Kurven er udglattet for at mindske disse udsving.
Der er ved korrektion for biomassens tidligere anvendelse anvendt gennemsnit for biomassens nuværende anvendelse.
Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Ved støttebehovet regnes forrentningen af biokul pr. ton CO
2
i biokullet isoleret set, da det ved støtte til
lagring af biokul ikke skønnes muligt at differentiere pba. biomassens tidligere anvendelse, hvorfor støt-
tebehovet er lavere end de samfundsøkonomiske omkostninger pr. ton CO
2
(skyggepris).
KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Orientering om "Regeringens strategi og arbejdsprogram for pyrolyse", fra Klima-, energi- og forsyningsministeren
2917376_0018.png
18
STRATEGI OG ARBEJDSPROGRAM FOR PYROLYSE
Boks 5
Beregningsforudsætninger
for omkostningsskøn
(2025-priser)
Baseret på Energistyrelsens teknologikatalog er der taget udgangspunkt i et 20 MW pyrolyse-
anlæg med en kapitalomkostning på ca. 160 mio. kr. Der anvendes et afkastkrav på 7 pct. for
anlægsinvesteringen baseret på estimation af det strukturelle aktieafkast.
Pyrolyseolie antages afsat i international skibsfart, hvor den kan medføre en global CO
2
-fortræng-
ningseffekt, når pyrolyseolien erstatter fossil olie. Det forudsættes i beregningerne, at pyrolyseolie
umiddelbart er substituerbart med fossil fuelolie (brændselsolie). Fra 2025 reguleres skibsfarten
i EU med EU’s CO
2
-fortrængningskrav i skibsfarten, der er fastsat i FuelEU Maritime forordningen,
og som indebærer 2 pct. fortrængning i 2025, 6 pct. i 2030 og 80 pct. i 2050. Herudover er CO
2
-ud-
ledningerne fra søfart over 5.000 bruttoton kvotebelagte fra 1. januar 2024, såfremt der sejles til
eller fra en EU-havn.
Det er i beregningerne derfor lagt til grund, at pyrolyseolien kan prissættes som brændselsolie
tillagt CO
2
-kvoteprisen, som den substituerbare pris. Hertil er der fratrukket 10 pct. af prisen, som
skønnes at dække konverteringsomkostninger, ligesom der fratrækkes omkostninger til transport
og lagring af olien. Dette resulterer i en prissætning af pyrolyseolie på ca. 420 kr. pr. MWh i 2030
stigende til 620 kr. pr. MWh i 2050.
For pyrolysegas antages det, at den erstatter brug af ledningsgas, hvor det skønnes, at bio-gas-
produktionen forventes at overstige det danske forbrug af ledningsgas fra 2030,
jf. Klimastatus og
-fremskrivning 2024,
hvorfor der ikke er en fortrængningseffekt. Værdisætningen af pyrolysegas
forudsættes at følge prisen på ledningsgas fratrukket 10 pct., som skønnes at dække omkostnin-
ger til etablering af separate rør og kedler. Dette resulterer i en prissætning af pyrolysegas på ca.
190 kr. pr. MWh.
Overskudsvarmen antages at erstatte varmeproduktion fra andre vedvarende energiformer, og
den prissættes derfor efter varmeprisen pba. skøn fra Energistyrelsen, hvor der fratrækkes 10 pct.
til konverteringsomkostninger. Dette resulterer i et prisskøn for overskudsvarme på ca. 180 kr. pr.
MWh. I pyrolyseprocessen kan der dannes metan. Det lægges dog til grund, at danske pyrolysean-
læg ikke har et nævneværdigt udslip af metan som følge af nyttiggørelse af pyrolysegassen. Ende-
lig har pyrolyseanlægget et elforbrug til drift af anlægget, som prissættes efter fremskrivninger for
elprisen pba. Klimastatus og -fremskrivning 2024 på 530 kr. pr. MWh i 2027 faldende til 430 kr. pr.
MWh i 2035.
De gennemsnitlige biomassepriser følger forudsætninger til Klimastatus og -fremskrivning 2024
og udgør gennemsnitligt 980 kr. pr. ton biomasse for halm, 170 kr. pr. ton for digestat, 1.070 kr.
pr. ton for træ og 700 kr. pr. ton for haveaffald. Priser er dog varieret for at afspejle varierende
transportomkostninger afhængig af afstand til pyrolyseanlægget og tidligere anvendelse. I de
nedre skøn er anvendt prisestimater ved decentrale værker, som er eksklusiv transportomkostnin-
ger. For øvre skøn er anvendt prisestimater for importerede træpiller omregnet til kr. pr. MWh for
den relevante biomasse, som skønnes at udgøre et øvre estimat for transportomkostninger for
biomassen.
For halm er det nedre skøn estimeret til 550 kr. pr. ton, mens det øvre skøn er estimeret til 1.690 kr.
pr. ton. For digestat er det nedre skøn estimeret til 0 kr. pr. ton, mens det øvre skøn er estimeret til
330 kr. pr. ton. For træ er det nedre skøn estimeret til 950 kr. pr. ton, mens det øvre skøn er estime-
ret til 1.300 kr. pr. ton. For haveaffald er det nedre skøn estimeret til 560 kr. pr. ton, mens det øvre
skøn er estimeret til 1.000 kr. pr. ton.
Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Orientering om "Regeringens strategi og arbejdsprogram for pyrolyse", fra Klima-, energi- og forsyningsministeren
2917376_0019.png
STRATEGI OG ARBEJDSPROGRAM FOR PYROLYSE
19
4. Håndtering af barrierer og risici
og indsats for teknologifremme
Der er i dag en række barrierer for en storskalaimplementering af pyrolyseteknologi, der skal håndteres
gennem følgende indsatsområder:
I.
Indsatsområde 1 - Klar og enkel regulering:
Der skal udvikles klare og enkle lovgivningsmæs-
sige rammer i overensstemmelse med EU-retten for at muliggøre en miljømæssig og agrono-
misk forsvarlig anvendelse af biokul på landbrugsjord i stor skala.
Indsatsområde 2 - Styrket incitament til udbredelse:
Rammevilkårene skal give de rette inci-
tamenter til drivhusgasreduktioner i land- og skovbrugssektoren, hvor pyrolyse kan spille en
vigtig rolle.
Indsatsområde 3 - Klimaeffekt og emissionsopgørelse:
Der skal udvikles en dansk metode for
at klimaeffekten ved lagring af biokul kan inkluderes i den danske drivhusgasopgørelse.
II.
III.
Strategi og arbejdsprogram for pyrolyse
iværksætter tiltag på tværs af tre indsatsområder, som skal
fjerne barriererne for udbredelse af pyrolyseteknologi og anvendelse af biokul på landbrugsjord.
4.1. Indsatsområde 1: Klar og enkel regulering
Biokuls miljø- og agronomiske effekter
Der findes i dag eksempler på, at biokul i andre lande anvendes som et gødningsprodukt og middel til
jordforbedring. Men der er ikke kendskab til effekterne af langvarig og udbredt anvendelse af biokul som
klimavirkemiddel i landbrugssektoren. I Danmark produceres biokul for nuværende primært til demon-
strations- og forskningsformål og i mindre grad som kommerciel salgsvare.
Biokul kan produceres fra mange forskellige biomasser og have forskellige egenskaber, der blandt andet
afhænger af biomassen samt procesbetingelserne under produktionen såsom pyrolysetemperatur og
opholdstid i anlægget. Både jordens fysiske egenskaber og biologien i jorden påvirkes, når man tilfører
biokul. Nogle studier har vist, at biokul kan forbedre jordens egenskaber, f.eks. jordens evne til at holde
på vand og næringsstoffer. Der mangler dog fortsat viden om og dokumentation af langsigtede miljø-
mæssige og agronomiske effekter af biokul under praksisnære dyrkningsforhold i Danmark. Ny viden
om disse forhold kan også bidrage til forståelsen af klimaeffekten af biokul samt have betydning for
landbrugernes incitament til at anvende biokul på markerne.
Biokuls potentielle gødningsværdi kan have betydning for incitamentet til at anvende biokul i landbruget.
Særligt indholdet af fosfor kan have betydning, da fosfor er en begrænset ressource, og samtidig er et
af de essentielle næringsstoffer for planters vækst. Når biokul anvendes på marken, kan det derfor have
en positiv virkning på planters vækst. Samtidig kan reglerne for tilførsel af fosfor til landbrugsarealer
udgøre en lokalt begrænsende faktor. Der mangler også afklaring af, hvor tilgængeligt fosfor tilført i
form af biokul er for optag i planterne, og om fosforen potentielt risikerer at blive udvasket til vandmil-
jøet. En stor del af kvælstoffet går derimod enten tabt eller omdannes til planteutilgængelige former i
pyrolyseprocessen. I dag indgår hele fosforindholdet i opgørelsen af fosfor, mens kvælstoffet i opgørel-
sen af kvælstofforbruget anses for utilgængeligt og derfor ikke tælles med.
KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Orientering om "Regeringens strategi og arbejdsprogram for pyrolyse", fra Klima-, energi- og forsyningsministeren
2917376_0020.png
20
STRATEGI OG ARBEJDSPROGRAM FOR PYROLYSE
Biokul indeholder miljø- og sundhedsskadelige stoffer, som i for høje koncentrationer potentielt risike-
rer at blive udvasket til grundvandet, marine miljøer eller overfladevand, eller ophobet i jorden, hvor de
muligvis kan optages i planter og mikroorganismer. Det drejer sig f.eks. om tungmetaller, som kan være
tilstede i den oprindelige biomasse eller svært nedbrydelige stoffer, som dannes i pyrolyseprocessen.
For at undgå dette, skal der fastsættes regler, der sikrer at biokullet overholder relevante kvalitetskrav,
eller tilsvarende regulering, der sikrer miljø- og agronomiske forhold. Samtidig kan nogle forurenende
stoffer, der var til stedet i inputmaterialet, f.eks. medicinrester og mikroplastik, fjernes helt eller delvist
gennem pyrolyse.
Såfremt der på et senere tidspunkt igangsættes tiltag for at fremme lagring af biokul alternativt til land-
brugsjord, vil det kræve en forudgående undersøgelse af de miljømæssige konsekvenser heraf. Efter
reglerne kan biokul i dag ikke placeres på deponi, da det ikke er deponeringsegnet affald. Det kan heller
ikke anvendes til efterbehandling af arealer, der har været anvendt til råstofgrave, bl.a. pga. risiko for
udsivning af stoffer fra biokul til overfladevand og grundvand, og dermed en forurening, som er vanske-
lig at sætte ind overfor efterfølgende.
Placering og miljøgodkendelse af pyrolyseanlæg
Pyrolyseanlæg vil typisk ønskes placeret i landzoner, da nærhed til biomasseressourcer vil begrænse
udgifter til transport af biomasse. Opførelse af pyrolyseanlæg i landzone kræver en landzonetilladelse
fra kommunalbestyrelsen, og kræver, hvis anlægget er lokalplanpligtigt, tillige tilvejebringelse af det
nødvendige plangrundlag, herunder en lokalplan. Det fremgår af planloven, at en kommuneplan skal
indeholde retningslinjer for beliggenheden af tekniske anlæg, herunder arealer til fælles biogasanlæg.
I modsætning til fælles biogasanlæg fremgår der i planloven ikke samme udtrykkelige krav om, at der
skal fastsættes retningslinjer for beliggenheden af pyrolyseanlæg. Det kan gøre ansøgningsprocessen
mere omstændig, idet projektudviklere ikke på forhånd kender retningslinjerne for beliggenheden af
pyrolyseanlæg.
Opførelse af pyrolyseanlæg kræver typisk en miljøgodkendelse, hvor det enten vil være kommunen eller
Miljøstyrelsen, der som miljømyndighed skal meddele miljøgodkendelsen. Afhængigt af anlæggets stør-
relse og en række andre miljøforhold kan der være krav om en miljøvurdering (VVM), som er en uddy-
bende vurdering af miljøforhold på og omkring anlægget. Hvorvidt der er behov herfor afhænger bl.a. af
anlæggets størrelse samt en række øvrige miljøforhold. Ved miljøgodkendelse indgår miljøvurderingen
som en del af miljøgodkendelsessagsbehandlingen. Sagsbehandlingstiden for ansøgning om godken-
delse til opførelse og drift kan variere fra projekt til projekt og i forhold til miljømyndigheden.
Regler for udbringning af biokul
I udgangspunktet er det i dag ikke tilladt at sprede biokul på marken. Det skyldes, at
biokul er omfattet
af miljøbeskyttelseslovens forureningsbegreb, da biokul indeholder stoffer, der kan forurene grundvand,
jord og undergrunden, hvis stoffernes koncentration er for høj. Visse typer biokul kan dog i dag bringes
ud på landbrugsjord med en tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19, som kommunerne lokalt træf-
fer afgørelse om. Biokul, der karakteriseres som affald, kan udbringes efter reglerne i
affald til jord-be-
kendtgørelsen, hvis der som input er anvendt biomasse, der er omfattet af bekendtgørelsen. Det forud-
sætter desuden en anmeldelse til kommunen forud for udbringningen. Hvis kommunen på baggrund af
anmeldelsen ikke forbyder udbringningen, kan udbringning ske otte dage efter anmeldelsen.
Selvom det med den nuværende regulering er muligt at udbringe biokul på landbrugsjord, når produktion,
markedsføring og anvendelse af biokullet lever op til gældende regler, kan det være en udfordring for
både producenter og anvendere at navigere i, hvilke regler der gælder. Behovet for klare og enkle regler
understreges af bl.a. de danske pyrolysevirksomheder, der efterspørger, at regulatoriske barrierer hurtigt
håndteres, så markedsudviklingen for pyrolyse og biokul ikke forsinkes unødigt.
De nuværende regler risikerer desuden at øge administrationsbyrden i kommunerne, hvis biokul anven-
des i større skala, da der skal foretages en individuel vurdering, hver gang kommunerne modtager en
ansøgning. Det er en proces, der i dag normalt tager flere uger. Til sammenligning kan udbringning af
spildevandsslam på marken anmeldes til kommunen, og herefter udbringes uden en forudgående tilla-
delse, hvis kommunen ikke gør indsigelse. Klare regelsæt vil derfor understøtte den administrative prak-
sis i kommunerne, og give sikre rammer for både producenter og aftagere af biokul.
KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Orientering om "Regeringens strategi og arbejdsprogram for pyrolyse", fra Klima-, energi- og forsyningsministeren
2917376_0021.png
STRATEGI OG ARBEJDSPROGRAM FOR PYROLYSE
21
Boks 6
Screening af gældende ret
for anvendelse af biokul i
landbruget
I forbindelse med udarbejdelsen af strategien og arbejdsprogrammet er der foretaget en screening
af gældende ret for anvendelse af biokul på landbrugsjord. Screeningen peger bl.a. på følgende
udfordringer:
Brugen af biokul på landbrugsjord forudsætter i mange tilfælde en tilladelse efter miljøbeskyttelses-
lovens § 19, hvor kommunerne lokalt træffer afgørelse om den konkrete anvendelse på baggrund af
biokullets konkrete sammensætning og det konkrete areal. § 19-tilladelser kan trækkes tilbage, hvor-
for producenter og aftagere af biokul ikke har sikkerhed for, at de kan afsætte biokullet.
Typen af biomasse, der anvendes til at producere biokul, er i dag afgørende for, hvilke regler
biokul er underlagt. Konkret medfører valget af biomasse, at biokullet enten klassificeres som et
produkt eller som affald, hvilket påvirker mulighederne for anvendelse i landbruget. Derfor kan
visse typer biokul i dag udbringes til jordbrugsformål efter reglerne i affald til jord-bekendtgørel-
sen, mens andre typer biokul ikke er omfattet, hvilket er uhensigtsmæssigt.
Biokul, som er helt eller delvist produceret på husdyrgødning, er omfattet af definitionen på fast
husdyrgødning efter husdyrgødningsbekendtgørelsen. Det indebærer, at det ved oplagring skal
overdækkes med et tætsluttende og vandtæt materiale straks efter udlægning. Det kan besvær-
liggøre håndteringen af biokul i praksis.
Grænseværdier og nationale krav for miljø- og sundhedsskadelige stoffer er ikke samlet ét sted,
men fastsat i forskellig lovgivning, der ikke er udarbejdet med biokul for øje. Dette kan vanskelig-
gøre en ensartet administrativ praksis på biokulområdet.
Regulering, der kan være relevant for produktion og anvendelse af biokul
Affaldsforbrændingsbekendtgørelsen
Affald til jord-bekendtgørelsen
Bekendtgørelse om indhold af cadmium i fosforholdig gødning
Biproduktforordningen
Gennemførselsforordningen
Godkendelsesbekendtgørelsen
Gødskningsbekendtgørelsen
Gødningsanvendelsesbekendtgørelsen
Gødningsforordningen
Gødningsloven (Lov om gødning og jordforbedringsmidler m.v.)
Gødningsbekendtgørelsen
Husdyrbrugloven
Husdyrgødningsbekendtgørelsen
Kviksølvbekendtgørelsen
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)
Miljøbeskyttelsesloven
OGJ-bekendtgørelsen
POP-forordningen
REACH-forordningen
Økologiforordningen
Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, Miljø- og Ligestillingsministeriet, Ministeriet for Landbrug, Fødevarer og Fiskeri
Både gødningsanvendelsesbekendtgørelsen og gødskningsbekendtgørelsen er i 2023 blevet tilpasset
som følge af den gennemførte screening og høring af interessenter. Det har bl.a. medført, at biokul nu
eksplicit er defineret som gødningstype, for så vidt angår de to bekendtgørelsers anvendelsesområde.
Men ændring af disse to bekendtgørelser vurderes ikke at være tilstrækkelige til at understøtte opskale-
ringen af et marked for kulstoflagring via biokul.
KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Orientering om "Regeringens strategi og arbejdsprogram for pyrolyse", fra Klima-, energi- og forsyningsministeren
2917376_0022.png
22
STRATEGI OG ARBEJDSPROGRAM FOR PYROLYSE
Regeringens indsats
Regeringen foreslår at skabe større klarhed over, hvor der kan etableres pyrolyseanlæg ved at ændre
planloven, så der ved udarbejdelsen af kommuneplaner fremover skal fastsættes retningslinjer for belig-
genheden af pyrolyseanlæg. Regeringen vil arbejde for, at den foreslåede ændring af planloven træder i
kraft fra 1. januar 2025.
Endvidere er det vigtigt for regeringen, at der hurtigst muligt etableres klare og enkle regulatoriske
rammer for anvendelse af biokul på landbrugsjord, der bygger på et solidt videnskabeligt grundlag.
Derfor har regeringen afsat midler til miljøforsøg, som skal undersøge dannelse, indhold og nedbrydning
af miljøskadelige stoffer i forbindelse med pyrolyseprocessen og produktionen af biokul. Undersøgelsen
vil også omfatte risiko for udvaskning af kvælstof, fosfor og miljøskadelige stoffer fra biokul. Resulta-
terne skal danne grundlag for regeringens arbejde med at fastsætte regulering for anvendelse af biokul,
der implementeres medio 2026. Der er afsat 15 mio. kr. fra
Forskningsreserven 2023
og 7 mio. kr. fra
Forskningsreserven 2024
til at gennemføre undersøgelserne.
De første delresultater til brug for fastsættelse af miljøregulering for udbringning af biokul på landbrugs-
jord forventes at foreligge i 2025. Regeringen arbejder for at fastsætte klar og enkel regulering frem mod
medio 2026. Dette kræver en tostrenget indsats over de kommende år. De EU-retlige rammer skal afkla-
res og regelgrundlaget skal videreudvikles og forenkles, samtidig med at reguleringen skal fastsættes
på baggrund af resultater fra forskningsforsøgene, der genereres i de kommende år. På den baggrund
forventes, at ny biokul-regulering kan træde i kraft fra medio 2026, f.eks. i form af en biokulbekendtgø-
relse med grænseværdier for indholdsstoffer i biokul til udbringning på landbrugsjord. Der tages forbe-
hold for, at biokul-reguleringen skal være i overensstemmelse med EU-retten.
Indtil de nationale generelle regler er på plads, foretages en styrket vejledning fra ultimo 2024 af kom-
muner og interessenter med henblik på at strømline sagsbehandlingen på tværs af kommunerne.
Det er vigtigt for regeringen, at de reguleringsmæssige rammer udvikles med inddragelse af branchen
og andre relevante aktører, da et effektivt samarbejde vil understøtte kommercialiseringen af pyrolyse-
området. Regeringen etablerer derfor en pyrolyse task-force, der skal koordinere implementeringen med
henblik på at understøtte håndteringen af praksisnære barrierer.
Endvidere har regeringen valgt at igangsætte flerårige markforsøg, der skal afklare langtidseffekten af
anvendelse af biokul på dansk landbrugsjord. Der er indgået kontrakt med Aarhus Universitet og Køben-
havns Universitet herom i starten af 2024. Formålet er at klarlægge biokuls egenskaber under danske
dyrkningsforhold, så der opnås sikkerhed for, at miljøtilstanden og jordens dyrkningsegenskaber ikke
forringes. Undersøgelse og dokumentation af biokullets effekt på næringsstoftilførslen og dyrkningsev-
nen under danske forhold er også centralt, så landbrugerne har det bedste grundlag at træffe beslutning
om de vil anvende biokul. Forsøgene finansieres med 63 mio. kr. fra Forskningsreserven 2023 og 14 mio.
kr. fra Forskningsreserven 2024 og forløber i første omgang fra 2024-2028. Der foretages årlige afrap-
porteringer, og dermed kan reguleringen justeres, såfremt forskningsresultaterne giver anledning til det.
KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Orientering om "Regeringens strategi og arbejdsprogram for pyrolyse", fra Klima-, energi- og forsyningsministeren
2917376_0023.png
STRATEGI OG ARBEJDSPROGRAM FOR PYROLYSE
23
Boks 7
Indsatsområde 1
Regeringen vil:
Ændre planloven,
således at det fra 1. januar 2025 bliver obligatorisk for kommunerne i forbin-
delse med revision og udarbejdelse af kommuneplaner at udarbejde retningslinjer for beliggen-
heden af pyrolyseanlæg.
Afklare dannelse, indhold og nedbrydning
af miljøskadelige stoffer i forbindelse med produk-
tion af biokul, som grundlag for at kunne
fastsætte miljømæssigt begrundet regulering.
Arbej-
det er igangsat i december 2023 og forventes afsluttet i medio 2026. Regeringen har afsat 15
mio. kr. fra Forskningsreserven for 2023 og 7 mio. kr. fra Forskningsreserven for 2024.
Gennem
flerårige markforsøg
undersøge, i hvilken skala biokul kan anvendes i landbruget uden
uacceptable risici for miljøet, naturen og agronomiske forhold såsom jordbiologi, næringsstof-
tilgængelighed og indvirkning på udbytter. Dette omfatter også undersøgelser af biokuls
gød-
ningsværdi.
Undersøgelserne igangsættes i 2024 og delresultater afrapporteres årligt. Regerin-
gen har afsat 63 mio. kr. fra Forskningsreserven for 2023 og 14 mio. kr. fra Forskningsreserven
for 2024.
• Etablere
klare og enkle lovgivningsmæssige rammer
for anvendelse af biokul på baggrund
af igangsatte forskningsforsøg. Regeringen forventer, at reguleringen kan
implementeres fra
medio 2026,
så vidt det er muligt indenfor EU-retten. Reguleringen kan blive justeret såfremt
forskningsresultater tilvejebragt herefter giver anledning til det.
Styrke vejledningen
af kommunerne gennem en vejledende udtalelse om § 19-tilladelser fra
Miljøstyrelsen, med henblik på at
strømline sagsbehandlingen
på tværs af kommunerne samt
afholdelse af
informationsmøder
og/eller
workshops
for aktører, miljømyndigheder og øvrige
interessenter.
Understøtte håndteringen
af praksisnære barrierer gennem etablering af en
tværministeriel
pyrolyse task-force,
der har til formål at koordinere implementeringen af regeringens indsat-
ser og understøtte udviklingen af et fremtidigt marked for kulstoflagring via biokul. Pyrolyse
task-forcen vil i sit arbejde oprette et NEKST implementeringsforum bestående af relevante
eksterne interessenter og aktører på pyrolysemarkedet.
Udarbejde vejledningsmateriale
til miljømyndigheder for
at understøtte godkendelsesproces-
ser
for etablering af pyrolyseanlæg, herunder vedr. relevante listepunkter for pyrolyseanlæg i
godkendelsesbekendtgørelsen, indhentning af emissionsdata fra eksisterende pyrolyseanlæg
samt justering af den kommende reviderede luftvejledning.
Vurdere ultimo 2026 på baggrund af igangsatte miljøforsøg, om der er grundlag for at
lempe
nuværende
krav om overdækning af markstakke
af biokul produceret på husdyrgødning.
Regeringens indsats for at afdække miljømæssige og agronomiske effekter ved udbringning af biokul på
dansk landbrugsjord, samt fastsættelse af klar og enkel regulering på baggrund heraf, vil tage højde for
allerede igangsatte forskningsprojekter på biokulområdet.
KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Orientering om "Regeringens strategi og arbejdsprogram for pyrolyse", fra Klima-, energi- og forsyningsministeren
2917376_0024.png
24
STRATEGI OG ARBEJDSPROGRAM FOR PYROLYSE
4.2. Indsatsområde 2: Styrket incitament til udbredelse
Pyrolyseteknologi vurderes med den nuværende regulering og forventede priser på afsætning af pyroly-
seolie og -gas samt biokul ikke at være rentabel nok til at kunne konkurrere på markedsvilkår.
Kvoter og afgifter på CO
2
e-udledninger forbundet med afbrændingen af fossile brændsler har en stor
indvirkning på, hvor konkurrencedygtig den grønne pyrolyseolie og -gas vil være. Med
Aftale om grøn
skattereform for industri mv.
af 24. juni 2022 blev der fastlagt nye rammevilkår for industrien, der giver
virksomhederne større incitament til at skifte til ikke-fossile brændsler, såsom pyrolyseolie og -gas. Det
skyldes, at det samlede afgiftsniveau for energiprodukter i højere grad end i dag vil bestå af CO
2
-afgift,
som rene biobrændstoffer og -brændsler baseret på pyrolyse er fritaget fra.
For at indfri ambitionen om at gøre pyrolyse og kulstoflagring fra biokul konkurrencedygtig på markeds-
vilkår er der en række udfordringer, der skal adresseres.
For det første har landbrugere i dag ikke tilstrækkeligt incitament til at bringe biokul ud på marken, da
indtægtsmulighederne ikke opvejer omkostningerne ved anvendelse af biokul.
For det andet fastsætter VE II-direktivet standardiserede CO
2
e-fortrængningsværdier for en række for-
skellige VE-brændstoffer, som led i direktivets målsætninger for forbrug af vedvarende energi i transport-
sektoren. I direktivet fastsættes der dog ikke fortrængningsværdier specifikt for pyrolysegas eller –olie,
der anvendes som biobrændstof. Fortrængningsværdien skal udregnes for en given mængde pyrolyse-
gas eller –olie, hvilket blandt andre parametre kan være definerende for markedsværdien.
EU’s ramme for certificering af kulstoffjernelse
Fælles rammevilkår i EU for kulstofoptag og -lagring kan potentielt understøtte Danmarks klimamål
både på kort og på lang sigt.
De reguleringsmæssige rammer i EU-regi er på nuværende tidspunkt ikke indrettet på en hensigts-
mæssig måde, når det kommer til at fremme teknologier til kulstofoptag og -lagring som f.eks. pyro-
lyse. Fælles certificeringsstandarder kan potentielt bidrage til at skabe troværdighed om kvaliteten af
kulstofoptagsvirkemidler og kan facilitere privat finansiering. Europa-Kommissionen har i november
2022 fremsat forslag til forordning om en EU-certificeringsramme for kulstoffjernelse, som skal udgøre
rammen for udviklingen af et hensigtsmæssigt certificeringsværktøj med henblik på at fremme tiltag for
CO
2
-fangst og -lagring. Der blev i februar 2024 indgået en foreløbig aftale mellem Europa-Parlamentet
og Rådet på Kommissionens forslag, hvilket Parlamentet senere vedtog 10. april 2024. Rådet skal nu
formelt vedtage teksten, hvorefter denne kan træde i kraft.
Regeringens indsats
Regeringen er sammen med parterne i den grønne trepart enige om, at Danmark skal være et foregangs-
land, der viser vejen til at løse klimaudfordringerne i landbrugs- og fødevaresektoren. Derfor er parterne
også enige om, at regeringen skal arbejde for at tilvejebringe de økonomiske rammer for en hurtig opskale-
ring af pyrolyseteknologien. Det betyder, at regeringen vil arbejde for at opstille en tilskudsordning fra 2027
til lagring af biokul produceret ved pyrolyse. Tilskudsordningen målrettes biokul, som lagres i dansk land-
brugsjord med støtte pr. ton lagret CO
2
med forbehold for godkendelse i henhold til EU’s statsstøtteregler.
Herudover vil regeringen i overensstemmelse med trepartsaftalen prioritere midler til videre demon-
stration og udvikling af pyrolyseteknologien frem mod 2030 i forbindelse med kommende grønt inno-
vations- og forskningsudspil.
Regeringen vil desuden undersøge mulighederne for, at midler fra Den Fælles Landbrugspolitik (CAP) i
den næste CAP-reformperiode kan understøtte danske landbrugere med f.eks. ibrugtagning af nye tek-
nologiske virkemidler som biokul ved pyrolyse, og herved fremme den grønne omstilling i landbruget.
Energistyrelsen yder vejledning til brændstofleverandører, der ønsker at indberette anvendelsen af pyro-
lysebaserede VE-brændstoffer imod opfyldelse af det nationale CO
2
e-fortrængningskrav, såfremt pro-
duktet lever op til bæredygtighedskriterierne fastsat i VE II-direktivet. I den forbindelse kan brændstofle-
verandører benytte sig af EU-godkendte frivillige ordninger. For udarbejdelse af fortrængningsværdier for
pyrolysegas og –olie kan producenten gå i dialog med de EU-godkendte frivillige ordninger og producen-
tens certificeringsorgan om at få udarbejdet fortrængningsværdier og opnå certificering.
KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Orientering om "Regeringens strategi og arbejdsprogram for pyrolyse", fra Klima-, energi- og forsyningsministeren
2917376_0025.png
STRATEGI OG ARBEJDSPROGRAM FOR PYROLYSE
25
Regeringen ønsker en ambitiøs, troværdig og omkostningseffektiv klimaindsats i EU, der både under-
støtter regeringens egen ambition om klimaneutralitet i Danmark i 2045 og EU’s målsætning om klima-
neutralitet i 2050. Derfor arbejder regeringen også på EU-niveau for hensigtsmæssige rammevilkår, der
understøtter, at kulstoffjernelsesaktiviteter udbredes på et bæredygtigt grundlag.
Regeringen har under forhandlingerne om en EU-certificeringsramme for kulstoffjernelse arbejdet for at
sikre klarere retningslinjer for certificering af biokul, herunder at det fremgår tydeligere af forordningen,
at lagring af biokul potentielt kan betragtes som permanent kulstoflagring. Regeringen bakker generelt
op om den foreløbige aftale, som vurderes at kunne øge muligheden for en troværdig og transparent cer-
tificering af kulstoffjernelsesaktiviteter, og som potentielt kan sikre øget finansiering fra private aktører.
Dette kan potentielt bidrage til klimaindsatsen i Danmark og EU, f.eks. ved at accelerere udbredelsen af
pyrolyseteknologi.
Boks 8
Indsatsområde 2
Regeringen vil:
Arbejde for, at der fra 2027 opstilles en
tilskudsordning til lagring af biokul
produceret ved pyro-
lyse. Tilskuddet gives til biokul, som lagres i landbrugsjord pr. ton lagret CO
2
.
Konkret arbejde for at afsætte 0,2 mia. kr. i 2027, 0,3 mia. kr. i 2028, 0,4 mia. kr. i 2029 samt
0,6 mia. kr. fra 2030 og frem, svarende til en
samlet pulje på godt 10 mia. kr.
frem mod 2045.
• Prioritere
midler til demonstration og udvikling
af pyrolyseteknologien frem mod 2030 i forbin-
delse med kommende grønt innovations- og forskningsudspil.
Undersøge mulighederne for, at midler fra Den Fælles Landbrugspolitik (CAP) i den næste
CAP-refomperiode kan anvendes til at støtte anvendelse af biokul til kulstoflagring i landbrugs-
jord, og herved
fremme teknologiomstilling ved brug af EU’s landbrugsstøtte.
• Vejlede om fortrængningsfaktor
ved indberetning af pyrolysegas eller –olie til opfyldelse af det
nationale CO
2
-fortrængningskrav.
Støtte Europa-Kommissionens arbejde for implementering af et hensigtsmæssigt og troværdigt
fælleseuropæisk certificeringssystem for kulstoffjernelse
i EU.
Yde en proaktiv indsats for at fastlægge
klare retningslinjer for certificering af biokul.
KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Orientering om "Regeringens strategi og arbejdsprogram for pyrolyse", fra Klima-, energi- og forsyningsministeren
2917376_0026.png
26
STRATEGI OG ARBEJDSPROGRAM FOR PYROLYSE
4.3. Indsatsområde 3: Klimaeffekt og emissionsopgørelse
I klimamæssig sammenhæng opgøres ændringer i jordenes kulstofindhold som en del af det samlede
Land Use, Land Use Change and Forestry (LULUCF) regnskab, der dækker jorde, arealer og skove.
LULUCF-regnskabet indgår i Danmarks årlige rapportering af drivhusgasemissioner til FN i overensstem-
melse med IPCC’s retningslinjer.
For nuværende er der tre udfordringer med at indarbejde klimaeffekten af biokul fra pyrolyse i den
danske drivhusgasopgørelse, som regeringen med denne strategi og arbejdsprogram sætter fokus på.
For det første kan biokul i dag ikke tælles med i den nationale drivhusgasopgørelse, da der endnu ikke
er udviklet en beregningsmetode, der kan håndtere tilførslen af biokul til landbrugsjord. Det skyldes, at
IPCC på nuværende tidspunkt ikke har fastsat nogen standardiserede metoder for beregning af klimaef-
fekten ved indarbejdning af biokul i jord, og ansvaret for at udvikle en metode dermed påhviler landene
selv.
For det andet forudsætter IPCC en høj udledning af drivhusgasser, herunder særligt metan, fra produk-
tion af biokul, som skyldes, at IPCC lægger en mere simpel produktionsproces til grund. Det er dog indtil
videre opfattelsen, at der i moderne pyrolyseanlæg under danske forhold ikke vil være nævneværdigt
udslip af metan. I fravær af en national emissionsfaktor og anlægsspecifikke data om udslip af metan
vil der skulle tages udgangspunkt i IPCC’s standardemissionsfaktor, der underestimerer den samlede
klimaeffekt ved kulstoflagring gennem biokul. Der er derfor behov for at undersøge og dokumentere, om
og i hvilket omfang produktion af biokul under danske forhold producerer drivhusgasser.
For det tredje er øvrig over- eller underjordisk lagring af biokul - f.eks. i lagerhaller, byggematerialer eller
lignende - ikke dækket af IPCC’s retningslinjer for nuværende, og en sådan anvendelse af biokullet vil
derfor ikke kunne tælle med i opfyldelsen af de danske klimamål.
Regeringens indsats
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har igangsat det forberedende arbejde for at få udviklet en
metode til at kunne tælle klimaeffekten fra biokul med i det nationale klimaregnskab. Arbejdet er påbe-
gyndt i 2024 og ventes færdigt i 2026. Når arbejdet er afsluttet, kan klimaeffekten fra udbringning af
biokul
på landbrugsjord indregnes i den danske drivhusgasopgørelse.
For at dokumentere klimaeffekten,
skal der etableres et system for måling, rapportering og verifikation (MRV), hvor landbrugere og/eller
pyrolyseproducenter kan indrapportere relevante aktivitetsdata om udbringning af biokul. Endvidere
forventes, at klimaeffekten kan bidrage til at indfri Danmarks reduktionsmål under LULUCF-forordningen.
Udledninger forbundet med forbrug af pyrolyseolie og -gas til energiformål tæller i dag med i drivhusgas-
opgørelsen ved punktkilden, hvor olien eller gassen nyttiggøres. Overjordisk lagring af biokullene – f.eks.
i byggematerialer eller lignende – vil derimod ikke kunne tælle med i opfyldelsen af de danske klimamål.
IPCC kan opdatere eller præcisere deres retningslinjer for drivhusgasopgørelser løbende. IPCC har
netop påbegyndt den syvende cyklus (2023-2030). I arbejdsprogrammet har medlemslandene besluttet,
at IPCC skal udarbejde en metoderapport for emissionsopgørelser for negative udledninger (Carbon
Dioxide Removal Technologies), som skal være færdig i 2027. Dette er således et vigtigt første skridt i
Danmarks arbejde for, at IPCC udarbejder opgørelsesmetoder for negative udledninger. Danmark arbej-
der aktivt for, at rapporten inkluderer pyrolyse og lagring af biokul. Som led i dette arbejde vil regeringen
i 2024 igangsætte en vidensyntese, der skal kaste lys over fordele og ulemper ved andre alternative
anvendelser af biokul end udbringning på landbrugsjord
.
For at undersøge og dokumentere om og i hvilket omfang produktion af biokul under danske forhold
producerer drivhusgasser, har regeringen afsat 1 mio. kr. fra Forskningsreserven 2023. Arbejdet ventes
færdigt i 2025. Så længe der findes få anlæg, er det forventningen, at direkte emissionsmålinger
fra de konkrete pyrolyseanlæg kan indgå i den danske drivhusgasopgørelse. I takt med at
pyrolyseproduktionen opskaleres, er det forventningen, at det vil være mest hensigtsmæssigt at udvikle
en dansk emissionsfaktor for udledning af metan i forbindelse med produktion af biokul. Med udgangs-
punkt i måleforsøgene vil regeringen tage stilling til, om der skal fastsættes regulering for drivhusgas-
udslip fra pyrolyseanlæg. Regeringen vil evaluere behovet herfor i 2025. Hvis der besluttes regulering af
metanudslip fra pyrolyseanlæg, vil reguleringen kunne træde i kraft fra 2027.
KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Orientering om "Regeringens strategi og arbejdsprogram for pyrolyse", fra Klima-, energi- og forsyningsministeren
2917376_0027.png
STRATEGI OG ARBEJDSPROGRAM FOR PYROLYSE
27
Boks 9
Indsatsområde 3
Regeringen vil:
Igangsætte udviklingen af en metode til at sikre, at
klimaeffekten fra biokul ved lagring i land-
brugsjord kan indgå i den danske drivhusgasopgørelse fra 2027.
Metoden skal godkendes af
DCE, der er ansvarlig for indrapporteringen af den danske drivhusgasopgørelse til FN. Dette
gøres som led i metodeudviklingen. Herefter vil klimaeffekten kunne indgå i emissionsopgørel-
sen, såfremt den accepteres af FN’s review panel.
Gennemføre målinger af drivhusgasemissioner i forbindelse med produktion af biokul, herunder
måling af metan, med henblik på at
undersøge og dokumentere niveauet af emissioner.
Projek-
tet, der finansieres med 1 mio. kr. fra Forskningsreserven, blev igangsat i 2023, hvor der blev ind-
gået kontrakt med en virksomhed, der skal foretage målingerne. Initiativet ventes gennemført i
2025, hvor der vil blive fulgt op på behovet for at fastsætte regulering vedrørende metantab fra
pyrolyseanlæg.
Aktivt arbejde for, at
IPCC udvikler en opgørelsesmetode for alternative lagringsmuligheder for
biokul.
Første skridt var beslutningen om at udarbejde en metoderapport om negative udlednin-
ger, som forventes færdig i 2027. Dernæst vil Danmark arbejde for, at medlemslandene beslut-
ter, at rapporten skal inkludere pyrolyse og lagring af biokul.
Udarbejde en vidensyntese i 2024, der skal belyse
fordele og ulemper ved andre alternative
anvendelser af biokul
end udbringning på landbrugsjord.
KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Orientering om "Regeringens strategi og arbejdsprogram for pyrolyse", fra Klima-, energi- og forsyningsministeren
2917376_0028.png
Holmens Kanal 20, 1060 København
Tlf. : +45 33 92 28 00
E-mail: [email protected]