Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
KEF Alm.del Bilag 172
Offentligt
2987454_0001.png
Bekendtgørelse om sikkerhedsgodkendelse i energisektoren
1)
I medfør af § 16, stk. 2, § 26, stk. 2, § 30, stk. 1, § 32, stk. 1, § 34 i lov [nr. … af … [L111] om
styrket beredskab i energisektoren og efter forhandling med justitsministeren og ministeren for
samfundssikkerhed og beredskab fastsættes efter bemyndigelse i henhold til [§ 3 i bekendtgørelse
[nr. … af …] om Energistyrelsens opgaver og beføjelser:
Kapitel 1
Anvendelsesområde og definitioner
§ 1.
Denne bekendtgørelse fastsætter bestemmelser om sikkerhedsgodkendelse og finder
anvendelse på personer inden for energisektoren, som er omfattet af § 2 i lov om styrket beredskab i
energisektoren og bekendtgørelsens § 3, stk. 1, og stk. 2.
§ 2.
I denne bekendtgørelse forstås ved:
1) ID- og CV-kontrol: Kontrol, som fastslår en persons identitet på grundlag af dokumentation,
og kontrol, som omfatter personens beskæftigelse, uddannelse og eventuelle afbrydelser i
mindst de foregående fem år.
2) Niveau 3 virksomhed: Virksomhed, som er inddelt på niveau 3 i medfør af § 4, jf. bilag 1, pkt.
1.3. i bekendtgørelse om modstandsdygtighed og beredskab i energisektoren.
3) Niveau 4 virksomhed: Virksomhed, som er inddelt på niveau 4 i medfør af § 4, jf. bilag 1, pkt.
1.2. i bekendtgørelse om modstandsdygtighed og beredskab i energisektoren.
4) Niveau 5 virksomhed: Virksomhed, som er inddelt på niveau 5 i medfør af § 4, jf. bilag 1, pkt.
1.1. i bekendtgørelse om modstandsdygtighed og beredskab i energisektoren.
Kapitel 2
Den omfattede personkreds
§ 3.
Personer, der er ansat eller har et kontraktforhold til at varetage følgende funktioner i
virksomheder i niveau 3, 4 og 5, skal sikkerhedsgodkendes til klassifikationsgraden FORTROLIGT:
1) Personer, som i kraft af deres funktion i virksomheden, har mulighed for at afbryde
forsyningen til store grupper af forbrugere, herunder
a) adgang til virksomhedens SCADA-systemer, eller
1
Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2022/2557 af 14. december 2022 om kritiske enheders modstandsdygtighed og om ophævelse af Rådets direktiv
2008/114/EF (CER-direktivet), EU-Tidende 2022, nr. L 333 side 164.
1
KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 172: Orientering om høring af bekendtgørelse om sikkerhedsgodkendelser i energisektoren, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2)
3)
4)
5)
6)
7)
b) adgang til virksomhedens kontrolrum.
Personer med ansvar for virksomhedens forsyningskritiske net- og informationssystemer.
Personer med udvidede rettigheder i virksomhedens forsyningskritiske net- og
informationssystemer.
Virksomhedens beredskabskoordinator, cyberkoordinator og sikringskoordinator.
Personer, der i øvrigt har væsentlige fysiske eller logiske adgange og rettigheder, der giver
direkte adgang til at påvirke energiforsyningen.
Personer i virksomheden, som er ansvarlige for at behandle ansøgninger om
sikkerhedsgodkendelser.
Personer, der overvejes ansat i stillinger, der indebærer opgavevaretagelse efter nr. 1 - 6.
Stk. 2.
Personer, der skal have indsigt i klassificerede informationer, skal sikkerhedsgodkendes
svarende til klassifikationsgraden af den klassificerede information, uanset om de udfører funktioner
som anført i stk. 1.
Stk. 3.
For personer, der i henhold til stk. 1 eller 2 skal sikkerhedsgodkendes, skal virksomheden
gennemføre en forudgående ID- og CV-kontrol, jf. § 2, nr. 1, og § 4, stk. 1, dog således, at det
mindst er de foregående 5 år, der genstand for ID- og CV-kontrol.
Stk. 4.
Personer, der i henhold til stk. 1 eller 2 skal sikkerhedsgodkendes, skal kunne opretholde
sikkerhedsgodkendelsen så længe, de varetager de pågældende funktioner eller har adgang til
klassificerede informationer.
Virksomhedens ansvar
§ 4.
Virksomheden er ansvarlig for, at der gennemføres ID- og CV-kontrol med et tilfredsstillende
resultat for de personer, der skal sikkerhedsgodkendes i henhold til § 3, stk. 1 eller 2.
Stk. 2.
Virksomheden er ansvarlig for, at personer omfattet af § 3, stk. 1 eller 2, er
sikkerhedsgodkendte, såfremt personerne
1) varetager opgaver som anført i § 3, stk. 1,
2) udfører funktioner som anført i § 3, stk. 1,
3) uddannes i funktioner som anført i § 3, stk. 1, eller
4) har adgang til klassificerede informationer som anført i § 3, stk. 2.
§ 5.
Virksomheder, der skal indsende en ansøgning om sikkerhedsgodkendelse i henhold til § 3,
stk. 1 eller 2, skal udpege én kontaktperson for sikkerhedsgodkendelser og give Energistyrelsen
meddelelse herom.
2
KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 172: Orientering om høring af bekendtgørelse om sikkerhedsgodkendelser i energisektoren, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Stk. 2.
Virksomheden indsender ansøgning om sikkerhedsgodkendelse til Energistyrelsen via
sikker digital post efter Energistyrelsens anvisninger, såfremt sikkerhedsgodkendelse af personen er
påkrævet efter § 3, stk. 1 eller 2.
Stk. 3.
Virksomheder, der har fået en person sikkerhedsgodkendt i henhold til § 6, stk. 1, skal give
meddelelse til Energistyrelsen senest en måned efter, at en sikkerhedsgodkendt person er ophørt i
funktionen eller ikke længere har behov for adgang til klassificerede informationer. Herefter vil
sikkerhedsgodkendelsen blive afmeldt.
Stk. 4.
Senest tre måneder inden udløbet af en sikkerhedsgodkendelse skal virksomheden sørge for
indsendelse af en ansøgning om en fornyelse af sikkerhedsgodkendelsen til Energistyrelsen.
Energistyrelsens sagsbehandling
§ 6.
Energistyrelsen behandler og træffer afgørelse i ansøgninger om sikkerhedsgodkendelse efter
denne bekendtgørelse og udsteder sikkerhedsgodkendelsen. Politiets Efterretningstjeneste foretager
en sikkerhedsundersøgelse til brug for Energistyrelsens afgørelse om sikkerhedsgodkendelse.
Energistyrelsens afgørelse om sikkerhedsgodkendelse træffes på grundlag af en konkret vurdering af
de oplysninger, der foreligger om personen. Der lægges herved navnlig vægt på, om den
pågældende:
1) har udvist ubestridt loyalitet og
2) har udvist en sådan adfærd og karakter, herunder vaner, forbindelser og diskretion, at der ikke
kan være tvivl om den pågældendes pålidelighed i forbindelse med håndteringen af klassificerede
informationer eller varetagelsen af de funktioner, der begrunder kravet om sikkerhedsgodkendelse.
Stk. 2.
Oplysninger om en ægtefælles, samlevers, registreret partners eller samboendes adfærd,
karakter og forhold i øvrigt kan tilsvarende tillægges vægt ved afgørelsen om
sikkerhedsgodkendelse.
Stk. 3.
En sikkerhedsgodkendelse til at behandle informationer af klassifikationsgraden
FORTROLIGT er gyldig i højst 10 år fra afgørelsestidspunktet.
Stk. 4.
Energistyrelsen kan træffe afgørelse om at tilbagekalde en sikkerhedsgodkendelse, jf. stk. 1,
såfremt Energistyrelsen vurderer, at den pågældende person ikke længere kan opnå
sikkerhedsgodkendelse.
Stk. 5.
Energistyrelsen fører en ajourført liste over de personer, der er sikkerhedsgodkendt. Listen
skal indeholde oplysninger om fulde navn og klassifikationsgrad, som den pågældende er godkendt
til, samt sikkerhedsgodkendelsens udstedelsesdato og gyldighedsperiode.
3
KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 172: Orientering om høring af bekendtgørelse om sikkerhedsgodkendelser i energisektoren, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Kapitel 4
Klageadgang
§ 7.
Energistyrelsens afgørelse om sikkerhedsgodkendelse efter § 6, stk. 1 og 4, kan ikke påklages
til klima-, energi-, og forsyningsministeren eller anden administrativ myndighed.
Kapitel 5
Straf
§ 8.
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der
overtræder § 4.
Stk. 2.
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der
uberettiget videregiver klassificerede informationer om energiforsyning.
Stk. 3.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens 5. kapitel.
Kapitel 6
Ikrafttræden og overgangsbestemmelser
§ 9.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 14. april 2025.
§ 10.
Sikkerhedsgodkendelser, der er gennemført inden den 14. april 2025, vil fortsat være
gyldige, indtil de udløber.
§ 11.
Bekendtgørelsen gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Energistyrelsen, den [14. april 2025]
Kristoffer Böttzauw
/
Jesper Rode Tholstrup
4