Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
07-03-2025
J nr.
2024 - 892
Akt-id
602593
Orientering om udstedelse og ikrafttræden af bekendtgørelser
Til udvalgets orientering fremsendes bekendtgørelse nr. 261 om Energistyrelsens
gebyrer efter lov om styrket beredskab i energisektoren samt bekendtgørelse nr.
260 om beredskab og modstandsdygtighed i energisektoren. Begge er udstedt
den 6. marts 2025 og træder i kraft d.d.
Bekendtgørelse nr. 261 om Energistyrelsens gebyrer efter lov om styrket bered-
skab i energisektoren fastsætter nærmere regler om gebyrer for tilsyn og myndig-
hedsopgaver efter lov om styrket beredskab i energisektoren.
Bekendtgørelse nr. 260 om beredskab og modstandsdygtighed i energisektoren
fastsætter regler om organisatorisk beredskab, fysisk sikring og cybersikkerhed
for virksomheder, der er væsentlige for energiforsyning og energimarkeder i Dan-
mark og Europa samt regler for Energistyrelsen og Energinets forpligtelser på
beredskabsområdet i energisektoren.
Begge bekendtgørelser var i høring fra den 16. december 2024 til den 23. januar
2025, og udvalget blev orienteret herom den 17. december 2024. Udvalget blev
efterfølgende orienteret om de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved bekendt-
gørelse nr. 260 om modstandsdygtighed og beredskab i energisektoren ved brev
af 20. december 2024.
Til udvalgets orientering fremsendes høringsnotat for hver af de to bekendtgørel-
ser, som sammenfatter høringssvarene, der er modtaget i forbindelse med hørin-
gerne.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/1