Program for Klima-, Energi- og Forsyningsudvalgets studiebesøg til
Sydafrika 2.-7. marts 2025
Tidspunkt
Aktivitet
Søndag den 2. marts 2025
Ca. 12:30
Ankomst til Pretoria og indtjekning på Apogee Hotel & Spa.
Mandag den 3. marts 2025
Dagens tema: Klima og den nationale, politiske del af Just Energy Transition (JET)-diskussionen.
I Sydafrika bidrager energiproduktion til langt de største emissioner. Energisektoren er højt på den
politiske dagsorden, særlig på grund af forsyningssikkerhed. De seneste år har energiproblemerne
vist sig hyppigt for befolkningen i form af kontrollerede
brownouts, ”loadshedding”. Den
retfærdige energiomstilling, JET, er dog et lige så stort politisk fokusområde i Sydafrika, da det skal
sikre, at den grønne energiomstilling og udbygningen af vedvarende energi kobles til jobskabelse.
Dermed kan energiproblemer, arbejdsløshed og høje drivhusgasudledninger adresseres samtidigt.
Arbejdsløsheden er høj i Sydafrika, og det er vigtigt at tydeliggøre for befolkningen - særligt
kulminearbejderne - at energi og jobs kan komme ad andre veje end gennem kulindustrien.
Ligesom andre steder, men endnu mere udtalt i Sydafrika, er det helt centralt at sikre jobskabelse
for at få befolkningen med i omstillingen til vedvarende energi. Danmark bistår Sydafrika i
energiomstillingen som en del af Just Energy Transition Partnerships (JET-P)-samarbejdet sammen
med en række andre lande, og med et bilateralt energiprogram.
09:00-10:45
Præsentationer og briefing ved ambassadøren m.fl.
-
Ugens program (ambassadøren og energirådgiver)
-
Energistyrelsen i Sydafrika (ENS)
-
Intro til C40’s arbejde i Sydafrika
-
IFU/DSIF i Sydafrika (Investeringsrådgiver)
11:15-12:00
Transport til Miljøministeriet.
12:00-13:00
Møde med højtstående embedsmænd, inkl. COP-forhandlere i
Miljøministeriet om opdatering af Nationally Determined Contributions
(NDC´er), COP30-forberedelser, klimalov i Danmark og Sydafrika m.m.
13:00-14:00
Transport til Presidential Climate Commission (PCC).
14:00-16:00
Møde med Presidential Climate Commission (PCC). PCC svarer til det
danske Klimaråd.
Præsentation fra PCC efterfulgt af åben dialog.
16:00-17:00
Transport til hotellet.
17:30-17:50
Transport til den danske residens.
18:00-20:30
Middag i den danske residens med ambassadører fra Just Energy
Transition Partnerships (JET-P)-lande. Ambassadør, højkommissær,
ambassaderepræsentant fra hhv. UK, EU, FR, DE og NL.
Tirsdag den 4. marts 2025
Dagens tema: Den retfærdige energiomstilling (JET).
Denne dag med lokalt fokus på Mpumalanga-provinsen, som er den provins i Sydafrika med langt
de fleste kulkraftværker, og derfor er et fokusområde for den retfærdige energiomstilling, særligt i
form af viden, færdigheder, videre- og efteruddannelse af kulminearbejdere og unge, men også
for virksomheder og for generel dialog mellem arbejdsmarkedets parter.
1